Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. august 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 22. august 2022

EU i weekenden og dagens aviser

19. - 22. August

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Sanktioner mod Rusland forhindrer danske virksomheder i at sælge aktiver: “Absurd situation”
Flere af dagens og weekendens aviser bringer opdateringer om krigen i Ukraine.
Børsen skriver mandag, at EU-sanktionerne mod Rusland gør det svært og potentielt ulovligt for firmaer at sælge sine aktiver i Rusland. For flere firmaer er det i øjeblikket en direkte ulovlig handling, som er i strid med EUs sanktioner. EU har nemlig vedtaget sanktioner omkring blandt andet dual-use-produkter, som kan anvendes både militært og civilt. Denne forordning forbyder indirekte og direkte salg af industrielle produkter, som kan være alt fra kaffemaskiner, smartphones, maling mm. Listen med de sanktionerede produkter er over 40 sider lang. Et af de firmaer, som mærker effekten af dette, er Flügger. "Både vores eksterne advokater og Erhvervsstyrelsen bekræftede, at det ifølge deres opfattelse vil være en overtrædelse af EU's sanktioner, hvis vi frasælger vores selskaber i Rusland," skriver Torben Dehlholm, chefadvokat i Flügger-koncernen. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er blot kommet med en skriftlig kommentar til sagerne: "Jeg har fuld forståelse for den svære situation, som danske virksomheder, der ønsker at sælge deres russiske datterselskaber, står i. Derfor er vi også meget opmærksomme på, at sanktionerne kan skabe udfordringer, når EU-virksomheder vil trække sig ud af Rusland. Erhvervsministeriet er i tæt dialog med både Udenrigsministeriet, EU-Kommissionen og andre medlemslande om situationen." Brancheorganisationen Dansk Industri har bedt om en hurtig politisk løsning på problemet. "Vi opfordrer regeringen til at stille sig i spidsen for at finde en europæisk løsning. Sanktionerne er gennemført i et højt tempo, og jeg tror ikke, at det her er noget, man har tænkt så meget over. Men i og med at man opfordrer virksomheder til at forlade Rusland, bør der også være en ordning, hvor man kan sælge sit datterselskab, selvom der måtte være sanktionerede produkter i virksomheden," siger Peter Thagesen, der er underdirektør med fokus på global handel i Dansk Industri. Og det er heller ikke alle 27 EU-lande, som er enige i tolkningen af sanktionerne. I Tyskland og Sverige mener de for eksempel, at man burde have lov til at sælge produkterne på listen, da de allerede var i Rusland før sanktionerne trådte i kraft. Det mener Jakob Ørskov Rasmussen, advokat og partner i Plesner, at der skal findes en løsning på hurtigst muligt. "Det er vigtigt, at reglerne ikke fortolkes forskelligt i EU's medlemslande, da det vil skabe en konkurrenceforvridning. Jeg ved, at det her spørgsmål er rejst på højt niveau i EU, så jeg tror og håber på, at vi ser en ensretning hurtigst muligt," udtaler Jakob Ørskov Rasmussen.

Berlingske skriver søndag, at Danmark har afsat 100 millioner kroner til at hjælpe byen Mykolajiv i det sydlige Ukraine. Den ukrainske by er dagligt udsat for bombardementer og pengene skal altså gå til vand, varme og vinduer til vinter. Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) var fredag på besøg i Ukraines hovedstad Kyiv, hvor han mødtes med blandt andre Mykolajivs borgmester, Oleksandr Syenkevych for at underskrive en hensigtserklæring om, at byen skal leve op til EUs krav om korruptionsbekæmpelse.

Jyllands-Posten skriver søndag, at krigen i Ukraine har forandret dynamikken i Georgien, hvor kravet om et EU-medlemskab har fået vind i sejlene. Efter Georgien selv blev angrebet af Rusland tilbage i 2008, har invasionen af Ukraine nemlig vakt bitre minder og processen om at søge EU-medlemskab er derfor blevet genoptaget. Opinionsundersøgelser i Georgien viser en 82 procents opbakning til et eventuelt EU-medlemskab. "Dette er et nøgletidspunkt, hvor vi skal vælge retning hen mod EU eller hen mod Rusland," siger den politiske journalist Nata Khorava fra Tbilisi. I Moskva er tonen overfor nabolandene Kasakhstan og Georgien også blevet mere skinger de seneste par år, hvor Rusland mener, de også har krav på de to lande, og det har skabt en modreaktion i Georgien, hvor der nu er stor opbakning til både EU og Nato. "Der er en risiko ved at blive medlem af EU, men den er vi klar til at løbe. Historisk har vi altid været en del af Europa, siger Tamar Tedliasjvili, der er aktiv i det lokale arbejde for georgisk medlemskab af EU.

Politiken skriver søndag, at situationen mellem Kosovo og Serbien er begyndt at spidse til og det er gode nyheder for den russiske præsident Vladimir Putin. Problematikken består i, at Kosovo vil indføre en lov om, at det serbiske mindretal, som bor i det nordlige Kosovo skal have kosovo-nummerplader samt kosovo-id-kort. En lov som i forvejen gør sig gældende i Serbien. Det har skabt stor vrede blandt de serbiske mindretal, som nægter at anerkende Kosovo som en selvstændig stat. Og politikerne i Serbien har heller ikke været bange for at skabe ekstra, hed debat. Serbiens nationalkonservative præsident, Aleksandar Vucic, har sagt til serbiske medier, at "der er planer om at udvande vort folk". Og et medlem af det serbiske regeringsparti, Serbiens Progressive Parti, taler ligefrem om "nødvendigheden for en serbisk denazificering af Balkan". Netop de samme ord som Putin brugte, da Rusland invaderede Ukraine. Historisk set er der også tætte bånd mellem Serbien og Rusland, da Rusland altid har støttet Serbien i konflikter og også har nægtet at anerkende Kosovo som en selvstændig stat. Serbien er også det eneste land, som ikke har indført sanktioner mod Rusland, men har tværtimod lige underskrevet en ny gasaftale med Moskva på trods af advarsler fra EU. Den russiske regering har for nyligt også vist sin opbakning til Serbien. "Vi opfordrer Pristina, USA og EU til, at provokationerne bliver stoppet, og at serbernes rettigheder i Kosovo overholdes", sagde Maria Zakharova, talskvinde for det russiske udenrigsministerium, for nylig. Torsdag i sidste uge havde EU indkaldt Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, og Kosovos ministerpræsident, Albin Kurti, til krisemøde i Bruxelles. EU's udenrigschef, Josep Borrell, gav efter mødet udtryk for, at parterne var langt fra hinanden, men at de er villige til at begynde at diskutere med hinanden over det næste stykke tid. Både Serbien og Kosovo vil gerne optages i EU på sigt. "Jeg tror, at både præsident Vucic og ministerpræsident Kurti forstod, at der ikke er noget alternativ til dialog for at løse dette problem", sagde Josep Borrell.

I en analyse mandag i Kristelig Dagblad skriver Jens Worning, udenrigskommentator, blandt andet: "Mens Rusland polstrer landets styrker i Ukraine, er Vestens støtte til Ukraine langt mere diffus. Nu halter Europa efter. [...] For mens krigen er på vej ind i sit andet halvår, er den militære støtte gået i stå. [...] Til dato har Ukraine modtaget omkring 626 milliarder kroner i støtte til forsvaret mod de russiske invasionsstyrker, men i juli i år begrænsede nye tilsagn om støtte sig til blot 10,4 milliarder kroner. En drastisk nedgang. Instituttets tal viser også, at USA's støtte langt overstiger de europæiske landes støtte, og at de lande, der støtter mest opgjort i forhold til befolkningsstørrelse, er Estland, Letland og Polen. [...] Men fakta er, at støtten er gået i stå, hvilket man klart har noteret i Moskva, hvor den slags nyheder modtages som moralsk opbakning til de russiske invasionsstyrker. [...] Den drastiske nedgang i vestlig støtte udstiller samtidig, at der ikke er en general i Nato, der leder indsatsen. Der bliver kommunikeret og koordineret på kryds og tværs, men man mangler et strategisk lederskab. [...] Den vestlige støtte til Ukraine er selvsagt oprigtig, men den er ikke styret af en konkret militærfaglig målsætning om, hvordan krigen vindes - og om den overhovedet kan vindes. I det omfang støtten ledes, er det af Ukraines evne til at bede os om mere, og det er næppe en bæredygtig faktor."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Sergiy Sydorenko, international kommentator, som blandt andet skriver: "Mit land har nu seks måneder i træk kæmpet imod russisk aggression i fuld skala. [...] Ukraine gør sit bedste, men på trods af alle vores anstrengelser, er vi ikke kommet nogen vegne. [...] Heller ikke økonomisk har meget forandret sig - statsbudgettet er dybt i underskud, og raketangrebene over hele landet forhindrer mange virksomheder i at starte op igen. [...] Måske endnu værre er, at der ikke er lys for enden af krigstunnelen. Der er ingen tidshorisont for krigen mod Rusland, som har vist sig at være langsigtet. [...] Kreml truer åbent med et nyt angreb på Kyiv. Der er stor sandsynlighed for, at et massivt angreb kommer snart på Ukraines uafhængighedsdag i slutningen af august ... Sidst men ikke mindst, frygter vi virkelig for vores atomsikkerhed. [...] Og sidst, men ikke mindst, tror ukrainerne virkelig på, at vi ikke kun kæmper for vores egen fremtid, men for hele Europas, for Putin stopper næppe med Ukraine. En ødelagt verdensorden vil ramme alle, hvis han vinder. Derfor er det mere en kamp for vores fremtid i Europa, i EU og i NATO, som igen har sat ny rekord i folkelig opbakning. [...] Kyiv må gøre sit bedste for bare at blive, hvor vi er, vil skeptikerne sige. Men nu er vi klar til at løbe dobbelt så hurtigt som det. Vi er i stand til at overraske skeptikerne. Selvfølgelig med opbakning fra Vesten og det Europa, vi hører til i."

Information bringer lørdag en kommentar af Mathias Sindberg, avisens journalist, som blandt andet skriver: "Hvordan punkterer man så sådan en ubestikkelig venstrefløjser af den gamle skole? Man stiller et spørgsmål om udenrigspolitik. "EU fremprovokerede også en masse problemer i Ukraine. Det hele handlede om at være pro-EU og alt det der," fik han sagt i New Statesman."

Ekstra Bladet bringer lørdag et læserbrev af Arne Vendelbo, Hvidovre, som blandt andet skriver: "EU har presset Ruslands præsident, Vladimir Putin, ud i grufulde ting, som til gengæld har medført fødevaremangel, energikrise og økonomisk kaos i Europa. Har vi ikke snart fået nok af EU's diktatur?"
Kilder: Børsen, mandag, s. 6-7; Information, lørdag, s. 24; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Ekstra Bladet, lørdag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 13, søndag, s. 14; Politiken, søndag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 22-23

Finansielle anliggender: Stor rentestigning efter tyske pristal
Flere af dagens og weekendens aviser skriver om den økonomiske udvikling i Europa.
Jyllands-Posten skriver fredag og Børsen skriver søndag, at der var store rentestigninger på de europæiske obligationsmarkeder fredag, efter en tysk prisrapport kom ud, som gav udtryk for, at inflationen slet ikke er under kontrol. I Danmark steg renten fredag på den tiårige statsobligation med 15 basispoint til 1,56 procent, hvor den for en uge siden var 1,28 procent. Torsdag var der desuden hårde udmeldinger fra medlemmer af både Federal Reserve, FED og Den Europæiske Centralbank, ECB. Isabel Schnabel, ECB-medlem, fortalte, at inflationsudsigterne ikke er forbedret, efter at ECB løftede renten med 50 basispoint for en måneds tid siden. Det kan tyde på, at der kommer en lignende renteforhøjelse på rentemødet til september.

Politiken skriver lørdag, at mange fødevarepriser er steget gevaldigt. Der er nemlig en udfordring generelt set på produktionen i øjeblikket, nemlig inflationen. Fødevareproducenter døjes alle med de samme udfordringer i øjeblikket. Nemlig at foder, gødning, transport og energipriserne er blevet meget dyrere. De stigende foderpriser har blandt andet fået EU's landmænd til at skære gevaldigt ned for produktionen og dermed er der langt mindre mælk i omløb.

Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af Steen Rosenbak, chefredaktør, som blandt andet skriver: "Måneders konsekvent undervurdering af kraften bag de stigende priser tvinger til hårdere og mere risikable indgreb i pengepolitikken. [...] Centralbankernes betydelige medansvar for, at den vestlige verden var elendigt forberedt, da inflationsspøgelset for første gang i fire årtier meldte sig med eftertryk oven på pandemien og Ruslands overfald på Ukraine, bliver til stadighed tydeligere. Og det skyldes langtfra kun den kendsgerning, at bankernes banker har vendt bunden i vejret på markedsøkonomien og sendt de officielle renter i negativt territorium i et velment forsøg på at afbøde de umiddelbare konsekvenser af det 21. århundredes mange kriser. I praksis er konsekvenserne formentlig endnu større af, at centralbankerne nu i halvandet årti med den anden hånd har pumpet penge ud i systemet ved at købe især statsobligationer op. [...] Problemet er, at når inflationen kræver en 180-graders håndbremsevending i stimuleringen af økonomien, kan centralbankerne slet ikke agere med den nødvendige hastighed. Jo mere kunstig ilt, man har pumpet i finansmarkederne i form af pengepolitisk bestemte støtteopkøb, og jo længere, processen har stået på, jo langsommere skal den ilt lukkes ud igen, hvis vi vil undgå ødelæggende krak, stigende ledighed og samfundsøkonomisk krise. [...] Men troen på den bedst opnåelige udgang er unægtelig blevet en smule anstrengt, i takt med at chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Christine Lagarde, igennem det seneste år igen og igen har forsøgt at tale risikoen for ødelæggende inflation ned. [...] Det er utvivlsomt, at måneders systematisk forkert tolkning af virkeligheden i europæisk økonomi har forlænget ECB's bremselængde betydeligt. Konsekvensen er, at banken nu står over for et krav om hårdere, hurtigere og mere risikable pengepolitiske indgreb, end det havde været nødvendigt, hvis Lagarde & co. havde handlet i tide."
Kilder: Børsen, mandag, s. 19, 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 40; Politiken, lørdag, s. 4-5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Partier er vildt uenige om hjælp til danskerne som kompensation for de galopperende elpriser
Jyllands-Posten lørdag skriver, at Folketingets partier er uenige om, hvordan danskerne skal hjælpes i forbindelse med de for tiden hastigt stigende elpriser. Torsdag steg prisen på en kilowatttime (kwh) til 4,19 kroner. Det er tæt på en tidobling af prisen i forhold til sidste år. I Danmark har man indtil videre aftalt at sænke afgiften på almindeligt elforbrug med 4 øre pr. kwh i fjerde kvartal 2022 og 4,3 øre i 2023. Det giver ifølge BDO en samlet kompensation pr. dansk husstand på gennemsnitligt 50 kr. i 2022 og 215 kroner i 2023. Men flere partier presser på for, at danskerne skal kompenseres yderligere. Venstre og Konservative vil nedsætte elafgiften yderligere. I Dansk Folkeparti vil man fjerne afgiften helt. Hos Enhedslisten vil man øge den grønne check, som gives til husstande med lave indkomster. Til gengæld mener Radikale Venstre, at de fleste husstande selv bør løfte den ekstra udgiftsbyrde, de stigende elpriser påfører dem. Socialdemokratiets energiordfører Anne Paulin skriver i et svar, at partiet deler bekymringen over de stigende elpriser i hele Europa. Partiet skriver yderligere, at en række tiltag er indført for at hjælpe danskere, som er hårdest ramt af inflation og høje energipriser, men understreger, at for at passe på den danske energi, så er det vigtigt, at man ikke giver los med at fjerne afgifter og give store skattelettelser, da det højst sandsynligt vil puste yderligere til inflationen. Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, skriver: "Energipriserne stiger og stiger. Det presser alle danskere, og det bekymrer os meget. Vi har lige før sommer presset regeringen til at sænke elafgiften. Det gør en lille forskel for danskernes elregning, som desværre fortsat er meget høj. Samtidig ved vi, at når energipriserne er på så højt et niveau som nu, så betyder det også, at behovet for støtte til vedvarende energi bliver væsentlig mindre. Her sparer staten altså penge. For os vil det være naturligt, at det, vi sparer, giver vi tilbage til danskerne, så elafgiften kan sænkes yderligere. Det kan give danskerne en tiltrængt hjælpende hånd i den nuværende situation." Katarina Ammitzbøll, energiordfører for de Konservative kalder de danske elafgifter for EUs højeste, og vil have afgiften ned på EUs mindstepris.

Den tørre sommer påvirker energiproduktionen hos vandkraftværkerne i Norge, atomkraftværkerne i Frankrig og kultransporten i Tyskland. Sammen med reducerede gasleverancer fra Rusland afslører det svagheder i den europæiske energiforsyningssikkerhed, hvilket har resulteret i hastigt stigende elpriser. Det skriver Politiken søndag. Situationen har fået Norge til at diskutere, hvorvidt man, på grund af energikrisen, skal genoverveje aftalerne om el-eksport til EU. Indtil videre har Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, dog forsikret Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, at Norge vil leve op til sine løfter om at levere el til EU, men at man ikke har råd til at levere yderligere gas end allerede aftalt.

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Andreas Steno, økononom og direktør i Steno Research, blandt andet: "Medierne er fulde af historier om, at Tyskland står midt i en historisk energikrise. Ingen taler om, at en tysk krise også er en dansk krise. [...] De tyske politikere har igennem de seneste måneder forsøgt at kommunikere til befolkningen, at det ikke kan udelukkes, at energi og elektricitet bliver en knap ressource til vinter. Herhjemme synes stemningen derimod nærmest jubeloptimistisk i sammenligning, som boede vi på en isoleret ø fuld af naturlige energikilder. Men energi- og gasmarkeder er transnationale størrelser, som er forbundet over landegrænser, og derfor vil en krise syd for Danmark også ramme os hårdt. [...] For øjeblikket modtager Europa under en tredjedel af det normale flow af naturgas fra Rusland, hvilket har kastet Europa ud i en desperat kamp for at skaffe naturgas via oversøiske kanaler i form af flydende gas fra blandt andet USA. Som en konsekvens af den desperate kamp er prisen buldret i vejret, hvilket så igen har konsekvenser for priserne på en lang række andre nødvendige varer. Naturgas udgør f.eks. et vigtigt input i produktionen af gødning, og store dele af Europas elektricitetsnet er mere eller mindre afhængigt af naturgas som brændsel. Når Putin lukker for hanerne, er det således ikke bare varmeregningen, som stiger, men også prisen på fødevarer og elektricitet. [...] Uanset hvordan man vender og drejer det, bliver naturgas en knap ressource senere i år. Lagrene i Europa bugner nemlig ikke ligefrem forud for vintersæsonen, hvor forbruget af naturgas typisk stiger markant på grund af faldende temperaturer. Elektricitet prisfastsættes på baggrund af den marginale kilowatttime, hvilket har ledt markedet til at forvente stigninger på mange hundrede procent i elektricitetsprisen frem mod nytår fra de allerede voldsomt høje niveauer. Når markedet prisfastsætter elektricitet så højt til vinter, er det et udtryk for en reel og begrundet frygt for, at strømmen ganske enkelt kan gå på grund som følge af mangel på energiressourcer. Den frygt deles af folk, der har deres daglige gang i den danske elektricitetssektor. [...] Dansk vindenergi dækker op mod 40 procent af vores årlige elektricitetsforbrug, men vi kan ikke udregne nøjagtigt, hvordan og hvornår den energi bliver produceret. Timingen er alene i hænderne på Moder Jord. Hvis vinden ikke blæser overhovedet et par dage i december, bliver vi således hurtigt afhængige af en velfungerende eksport af energiressourcer fra f.eks. Tyskland. Hvis Tyskland allerede står i problemer til halsen, skal vi næppe regne med en broderlig heltegerning fra vores naboer mod syd. Senest har vi set, hvordan at EU-lande er begyndt at slås internt om de eksisterende gasressourcer."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Politiken, s. 4, søndag, s. 14

Klima: Alverdens kriser kan mindske ambitionerne ved COP27 i Egypten
Den globale energikrise, en recession lige rundt om hjørnet og hårdt optrukne linjer i forholdet mellem USA og Kina vil unægteligt påvirke, hvilke problemstillinger, som kommer til at stå øverst på agendaen til det kommende COP27 møde. Det skriver Information mandag. Putins krig i Ukraine, den globale energikrise og en kommende global recession kan gøre det svært for det internationale samfund at leve op til nuværende finansieringsforpligtelser om årligt at yde 100 milliarder i støtte til udviklingslande til at håndtere konsekvenser af klimaforandringer. "Konferencen vil blive afholdt i en vanskelig geopolitisk situation, hvor verden står over for energi- og fødevareudfordringer," siger Egyptens udenrigsminister og COP27præsident, Sameh Shoukry, og fortsætter: "Selvfølgelig kan alt dette påvirke ambitionsniveauet og føre til distraktioner i forhold til at prioritere klimaforandringerne. Men Egyptens mål er at forhindre, at det sker." Egypten har i kraft af sin befolkningsstørrelse og politiske, kulturelle og historiske rolle, længe markeret sig som en leder i Mellemøsten og Afrika, og de seneste år har landet i stigende grad også beskæftiget sig med miljø- og klimaproblematikker. Landet arbejder ihærdigt på at modvirke vandmangel i Nilen, og har derudover investeret massivt i at effektivisere vandingssystemer. Luftforurening er også et miljøproblem, som den egyptiske regering bekæmper. I sammenhæng med ovenstående har en af landets hovedprioriteter været en omstilling til vedvarende energi. Planen er at løse egne problemer, men samtidig øge regional indflydelse i kraft af landets potentielle rolle som eksportør af vedvarende energi. Egypten har også planer om på sigt at eksportere energi til Europa. EU har indgået samarbejdsaftaler med Egypten om vedvarende energi og udvikling af elektricitetsforbindelser på tværs af Middelhavet. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, kalder det et stort skridt frem mod, at Egypten bliver et regionalt energicentrum. Klimaaktivister kritiserer, at Afrika skal give mere af sig selv til Europa. "Det her handler ikke om Afrikas behov, det handler om Europas energikrise," udtaler Lorraine Chiponda, koordinator ved Afrikas Coal Network. Under topmødet mellem EU og Den Afrikanske Union i februar kaldte Ursula von der Leyen Afrika for en vigtig partner i forhold til grøn energi. "Afrika er rigt på vandkraft, solenergi og vindkraft. For at stoppe klimaforandringerne har verden brug for Afrika," sagde Ursula von der Leyen dengang.

I et debatindlæg i Information mandag skriver Sikandar Siddique, politisk leder, Frie Grønne, blandt andet: "Det bør ikke længere være til diskussion, hvorvidt det er for det fælles bedste at handle tilstrækkeligt ambitiøst for at løse klima-, biodiversitets- og miljøkriserne. Det har FN sagt i mange år, men i de seneste år er nye stemmer begyndt at tale i kor: OECD, IMF og Verdensbanken. Alligevel sker det ikke. [...] På Christiansborg er det ingen hemmelighed, at Landbrug & Fødevarer er blevet en fast del af enhver landbrugsforhandling. For Landbrug & Fødevarer er det eksempelvis vigtigt, at landbrugsaftaler baserer sig på såkaldt frivillighed. Hvilket vil sige, at det mere eller mindre skal være op til den enkelte landbrugsvirksomhed, om de forpligter sig til de målsætninger, politikerne skriver under på. [...] Også Dansk Industri (DI), der repræsenterer en myriade af danske virksomheder, herunder Danmarks største forurenere i form af cementgiganten Aalborg Portland og Nordic Sugar, arbejder for at undgå ambitiøs grøn handling. Helt konkret insisterer DI stædigt på, at en høj og ensartet CO2-skat er en “urimelig dobbeltskat” for de store forurenere, der allerede er omfattet af EU's kvotesystem. Også selv om en sådan CO2-skat er blevet anbefalet helt fra Cepos til Greenpeace. Argumentet er, at vi risikerer en faldende profit hos de værste forurenere. For mig er det vanvittigt, at den slags sammenblanding af politik og de få magtfuldes særinteresser overhovedet kan finde sted i denne tid, hvor konsekvenserne af den globale opvarmning for alvor har gjort sit indtog i Europa med et nærmest udslettet landbrug i Norditalien, en nær udtørret Po-flod og Rhinen det samme, skovbrande i Spanien, Portugal, Grækenland, varmerekorder alle de steder og en tørke så slem, at Italien vurderer, at det vil koste omtrent 90 milliarder kroner at kunne sikre vand til alle italienske borgere. [...] Nu blæser jeg og Frie Grønne til opgør mod den magtelite, der modarbejder kompromisløs klimahandling. Til opgør mod de danske antiklimaaktivister. De få, der tror, at de vinder, når intet forandrer sig. Når alle vi andre ved, at vi kun vinder, når alt er forandret. Vigtigheden af dette opgør kan ikke overdrives. Alle de dystre forudsigelser om fremtiden, som lyder fra FN, ngo'er og forskere er baseret på én ting. Og det er, at den magtelite, der i mere end 30 år både herhjemme og globalt set har taget så grueligt fejl, får lov til at fortsætte med at sætte kursen. Får lov til at fastholde deres status quo."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Nicoline Weih, CSR manager, Visma E-conomic, blandt andet: "Det vil formentlig være svært at finde en erhvervsleder eller virksomhed i Danmark, der drømmer om flere regler og mere lovgivning. Men set fra min stol mangler vi faktisk mere tydelige retningslinjer at støtte os op ad på et område, som mange virksomheder opruster på: Bæredygtighed. Det gælder også for os i itbranchen, der har komplekse forbrug af ressourcer og, ligesom andre, ikke kun kan kigge på det CO2-aftryk, vi udleder på egen matrikel, men også skal kortlægge den klimapåvirkning, vi skaber via vores leverandører. [...] For som lovgivningen er nu, får vi angivet retningen halvdelen af vejen, men for den sidste halvdel må vi bruge vores sunde fornuft i vurderingen af vores arbejde med bæredygtighed og i indsamlingen af data. Det gør det svært at sammenligne virksomheder på en logisk måde. Jeg er klar over, at dette gælder for mange virksomheder derude, og at den nye EU-taksonomi og CSRD til dels afhjælper dette for de virksomheder, der er omfattet. Men generelt burde man overveje at indføre mere ensartede og tydelige standarder også for virksomheder, der ikke er ramt direkte af lovgivning endnu. Det ville gøre det nemmere at sammenligne vores indsatser og dermed også at blive inspirerede af hinanden."

I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Bente Hesselund Andersen og Jacob Sørensen, Miljøbevægelsen Noah, blandt andet: "Med den nyligt indgåede grønne skattereform har Folketinget besluttet at fritage energi baseret på biogas for CO2 -afgift. Det er noget som lobbyorganisationen Biogas Danmark har presset på for at få gennemført, og som nu er blevet vedtaget i forbindelse med ønsket om, at vi skal blive uafhængige af importeret russisk gas. I praksis er dette en anerkendelse af biogas som en CO2 -neutral energikilde. [...] Biogas i så stor en skala, som der arbejdes med i de danske planer, er nært knyttet til den store industrielle produktion af animalske produkter, der gør landbruget til en af de værste klimasyndere i Danmark. Størstedelen af Danmarks landbrugsareal suppleret med store arealer i Sydamerika bruges til at dyrke foder, og når foderet sendes gennem dyrenes maver, ender en del af det som gylle. Gyllen både forurener og lugter, og Folketinget har i årtier været villig til at pumpe mange støttekroner i biogas i håb om, at biogasteknologien kan løse disse problemer. Men gylle er klimabelastende, uanset om den spredes på markerne eller bruges til at producere biogas. Det er forkert, når myndigheder og politikere i både Danmark og EU tilslutter sig erhvervets fortælling om, at biogas er en klimaneutral energikilde."
Kilder: Information, mandag, s. 1-13, 16-17; Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Altinget, mandag

Andre EU-historier

Interne anliggender: Hun er feminist og kommunist - og en ny stjerne
Politiken søndag bringer et portræt af Spaniens arbejdsminister Yolanda Diaz. Yolanda Diaz er en af Spaniens mest populære politikere, og hun har sat sig for at samle den spanske venstrefløj. "Jeg vil ikke være Socialistpartiets venstrefløj. Det hjørne overlader jeg til andre, det er for småt og for marginalt," udtalte Yolanda Diaz for nylig. I stedet forsøger hun at skabe en ny bevægelse med udgangspunkt i den feministiske bevægelse, venstrefløjen og miljøorganisationerne. Foreløbigt kalder hun bevægelsen for Sumar. Hendes krav om forandring, blandt andet på området for ligestilling på arbejdsmarkedet, har ført til adskillige sammenstød mellem hende og Spaniens økonomiminister, Nadia Calvino, som frygter, at hendes krav vil være i konflikt med EU-Kommissionens krav til Spaniens Økonomi. Alligevel vælger regeringschef Pedro Sanchez at holde fast i den populære Yolanda Diaz, også selvom hun er imod nye bevillinger til det spanske militær. De to er blevet enige om at fortsætte det politiske samarbejde indtil valget næste år. "At gå fra hinanden vil være at forære højrekræfterne sejren," udtalte Yolanda Diaz i den forbindelse.
Kilde: Politiken, søndag, s. 16

Sikkerhedspolitik: Luk russerne ind
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Niels-Erik Larsen, Espergærde, blandt andet: "Ukraines præsident Zelenskyj har gentagne gange opfordret EU's medlemslande til at nægte russere indrejse. På den måde kan man vise præsident Putin, at vi tager afstand fra hans krig i Ukraine. For nylig læste jeg i Politiken, at Estland har efterkommet ønsket fra præsident Zelenskyj og forbudt russere indrejse i landet. Hvorfor må russere, der søger turistvisum til EU, ikke komme ind i vores lande og se, hvordan demokrati fungerer, og hvad den frie presse her kan fortælle dem om krigen i Ukraine? Jo flere russere, der får reel information om krigen, jo mere kan man håbe på en opposition mod Putin. Man kan håbe på, at Folketinget og resten af EU ikke følger Estlands eksempel og bliver grebet af en kollektiv russerforskrækkelse."
Kilde: Politiken, søndag, s. 3

Udenrigspolitik: "Så længe der er nogen, som husker en, er man ikke væk"
I anledning af hans 80-års fødselsdag den 27. august bringer både Jyllands-Posten og Politiken søndag et interview med Per Stig Møller (K), forhenværende udenrigsminister og miljøminister. Jyllands-Posten skriver, at som udenrigsminister var Per Stig Møller med til at forhandle den store udvidelse af EU. I interviewet fortæller den tidligere danske udenrigsminister, at han frygter, at Danmark og Europa ikke kan regne med USA ret meget længere. "Trump fik smadret tilliden til Vesten. Derfor er ingen med os nu i kampen mod Ukraine. Verden har set, at man ikke kan regne med os. Hvem tør lægge sit liv i Vestens hænder?" siger Per Stig Møller og fortsætter: "Det amerikanske imperium er ved at ødelægge sig selv. Frankrig er blevet uregerligt. I Storbritannien er de konservative endt i en broderstrid." Per Stig Møller ærgrer sig over, at man ikke fik indlemmet Ukraine i EU allerede i 2002. "Jeg ærgrede mig over, at vi ikke fik ordnet det i 2002. Ukraine er for pokker da europæisk, sagde jeg til den daværende formand for EU-Kommissionen, Romano Prodi, som afviste EU-perspektivet med, at Ukraine ikke var en del af Europa."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 16-19; Politiken, søndag, s. 9

Sikkerhedspolitik: Søværnet skal have nye krigsskibe for 40 milliarder - helst danske
I sidste uge præsenterede forsvarsminister Morten Bødskov (S), i samarbejde med blandt andet Dansk Industri, Dansk Metal og Danske Rederier, et samarbejde om at holde de kommende års gigantiske investeringer i Søværnet på danske hænder. Det skriver Berlingske søndag. Et partnerskab bestående af Forsvaret, industrien, faglige organisationer, pengetanke og regeringen vil sammen analysere, hvorledes de bedst kan understøtte Forsvarets behov for skibsanskaffelser de kommende 20 år. Anskaffelser som vurderes at komme til at koste cirka 40 milliarder kroner. En af løsningerne er, at man i Danmark selv skal designe, bygge og vedligeholde sine fartøjer. I denne sammenhæng har en bestilling af nye multirolle-patruljeskibe allerede ført til kritik. Det skyldes, at opgaven er blevet tildelt et Terma-ledet konsortium, uden at opgaven har været i udbud. Samtidig oplyser kilder i Søværnet, at multirollefunktionen vil medføre, at skibene ikke vil kunne løse hver af de specifikke opgaver særlig godt. Morten Bødskov påpeger, at problemer med forsyningssikkerhed, legitimerer, at flest muligt af ordrerne lander i Danmark og ikke hos eksempelvis NATO-partnere med en i forvejen stor og kvalificeret skibsbygningskapacitet. Kritiske forsvarsinvesteringer er i EU-traktaten undtaget fra pligten til EU-udbud, og sikrer dermed at EU-landene selv bestemmer hvor, og hvordan, de køber deres våben.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 20

Sundhed: Efterårets vaccineindsats er under tidspres
Nye covid-vacciner yder bedre beskyttelse mod ukendte corona-varianter, men de nye vacciner er endnu ikke godkendt til brug i EU. Det skriver Børsen mandag. De engelske sundhedsmyndigheder godkendte i sidste uge den nye bivalente vaccine fra Modena, men hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), har man endnu ikke godkendt de varianttilpassede vacciner. "Data tyder på, at man får en bredere immunitet ved at bruge de bivalente vacciner, og at man er bedre dækket i forhold til nye varianter. Derfor har det hele tiden været spændende, om man kunne nå at have dem klar og godkendt, så vi i Danmark kan bruge dem og samtidig følge den plan, som Sundhedsstyrelsen har lagt," siger Camilla Foged, professor i vaccinedesign, Københavns Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg. EMA oplyser, at en varianttilpasset vaccine kan blive godkendt i løbet af september.
Kilde: Børsen, mandag, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: Der er mangel på arbejdskraft så langt øjet rækker
I en kommentar i Børsen mandag skriver Anders Borup Christensen, cheføkonom, Dansk Arbejdsgiverforening, blandt andet: "Hvis man troede, at nu kom krisen og tog dampen af arbejdsmarkedet, så kan man godt tro om. Nøgletallene har nemlig været overraskende gode hen over sommeren. På arbejdsmarkedet er beskæftigelsen i skrivende stund steget for 16. måned i træk og er på et historisk højt niveau. Samtidig er ledigheden fortsat lav. [...] Selvfølgelig vil de stigende renter og den høje inflation dæmpe husholdningernes købelyst og den ellers tårnhøje aktivitet på boligmarkedet og i byggeriet, men alt tyder på, at beskæftigelsen vil holde sig på et højt niveau. Derfor vil virksomhedernes nuværende udfordringer med at finde medarbejdere ikke forsvinde. Måske vil manglen på medarbejdere tage lidt af i styrke fra det nuværende rekordhøje niveau, men det vil stadig være den største udfordring for dansk økonomi i år - og i flere år frem. Det bør med andre ord være top-of-mind for hele Christiansborg og et helt centralt emne i den valgkamp, som formentlig venter lige rundt om hjørnet. [...] Aftalen om international rekruttering fra før sommerferien hjælper virksomhederne med at rekruttere medarbejdere uden for EU, men aftalen kan ikke gøre det alene. Der er brug for en tilbagevenden til de seneste årtiers reformkurs. I denne uge er der kommet gode bud på nye reformer. Både Radikale og Konservative har fremlagt 2030-planer, som sætter nye reformer på dagsordenen, og senest er Venstre kommet med et reformudspil, der øger gevinsten ved at arbejde. Det er vigtige skridt i den rigtige retning."
Kilde: Børsen, mandag, s. 30

Klima: FN afgør netop nu fremtiden for vores blå planet. Men det er der ingen, der ved
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Sune Scheller, kampagnechef hos Greenpeace, blandt andet: "Ude midt i Nordatlanten svømmer makohajen rundt. Den kan nå en imponerende hastighed på 75 km/t. og er dermed den hurtigste haj i vores oceaner. Desværre er den ikke hurtig nok til at undslippe det industrielle overfiskeri, som ingen aftaler eller organer har været i stand til at regulere, og derfor er makohajen og mange andre hajer nu i fare for at blive udryddet. Det arbejder FN for at råde bod på med en global traktat, der skal sikre bevaring og bæredygtig udnyttelse af havenes biodiversitet. Havtraktaten har været to årtier undervejs, men ser nu ud til at lande i denne uge. [...] EU er en af de store spillere ved forhandlingsbordet og en af de få spillere, der allerede har regionale aftaler for fiskeri og havbeskyttelse. EU forventes derfor at have høje ambitioner på havnaturens vegne. Men når det på trods af EU's regionale aftaler er industrifiskere fra EU-lande som Spanien og Portugal, der er med til at drive makohajen mod udryddelse i Nordatlanten, så udstiller det, hvor få ægte venner verdenshavene har blandt de globale beslutningstagere. Hvor totalt ude af kontrolforvaltningen af dem har fået lov at komme. Hvor akut behovet er for en global havtraktat, der har mandat til at beskytte dem. [...] Verdenshavene er de havområder, intet land har råderet over. De begynder oftest 200 sømil fra land og dækker tæt på halvdelen af Jordens overflade. Mens forskellige aftaler og organisationer har været flittige til at fremme kommercielle interesser som fiskeri, shipping, olieudvinding og senest dybhavsminedrift i verdenshavene, har biodiversitet og havnatur stået uden nogen form for effektiv beskyttelse. I et lands egne farvande er det muligt at udpege og effektivt beskytte havområder med national lovgivning, men i verdenshavene er mindre end 1 procent fuldt beskyttet. Det er den ødelæggende virkelighed, der nu endelig kan ændre sig. Spørgsmålet er så bare: Får vi en Paris-aftale for verdenshavene? En traktat med tænder? Eller får vi blot endnu et stykke papir, der tillader business as usual at fortsætte ufortrødent?"
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Landbrug: Vi forvolder alt for stor skade på dyr
I en kronik i Jyllands-Posten mandag skriver Carl Valentin (SF), dyrevelfærdsordfører, og Rasmus Nordqvist (SF), naturordfører, blandt andet: "Det er ikke kun landbrugsdyr, der lider i Danmark. Vi må ikke glemme de lidelser, vi påfører vilde dyr i trafikken og med jagt. SF vil tage initiativ til at beskytte de vildtlevende dyr. [...] Høstmaskiner dræber og lemlæster dyr. [...] En rapport fra Miljøministeriet helt tilbage fra 2006 angav, at op til 45 procentaf harekillingerne i nogle afgrødetyper dør i høstmaskinerne. [...] En undersøgelse udført af Danmarks Jægerforbund anslår, at op til 20.000 rålam om året på samme måde lemlæstes og dør i maskinerne. Omfanget af lærker og andre fugle, der går til i maskinerne, er ukendt. [...] Jagtloven fastsætter i dag, at jagt ikke må være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i arternes udbredelsesområde. For så vidt angår fugle, altså. Ikke pattedyr. Jagtloven fastsætter også, at jagt skal tilgodese en såkaldt fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret. For så vidt angår fugle, altså. Ikke pattedyr. Uanset hvor man står i den debatten om jagt som fænomen, er der simpelthen ikke én eneste god forklaring på, hvorfor pattedyrene ikke ydes samme beskyttelse som fuglene. At det overhovedet er endt sådan, skyldes, at der er forskel på EU-lovgivningen, som omfatter hhv. fuglene og pattedyrene, og at Danmark har implementeret denne lovgivning efter devisen ”så lidt som muligt, så sent som muligt.” Der er intet til hinder for, at vi i Danmark kan vælge at give pattedyrene samme beskyttelse som fuglene."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 31

Interne anliggender: Sådan vil Italien se ud med højrefløjen ved magten
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Alberte Bove Rud ph.d.-studerende, DIIS, blandt andet: "Det kan være svært at få overblik over, hvad den italienske højrefløj egentlig vil, men ikke desto mindre står den til at vinde parlamentsvalget den 25. september. I sidste uge lancerede højrefløjens koalition bestående af Fratelli d'Italia, Lega og Forza Italia så deres fælles politiske program, hvor den selv satte ord på sine politiske visioner og idéer. Det viser umiddelbart ingen ambitioner om at trække Italien ud af EU eller forlove sig med Ruslands præsident Putin, men indenrigspolitisk kan Italien se frem til en markant højredrejning på områder som abort, migration og LGBTQ+-rettigheder, hvis højrefløjen får magten. Højrefløjens kritikere i Italien og EU har særligt tre bekymringer. For det første fremhæver den med gru, at de tre partiledere på højrefløjen, Giorgia Meloni (Fratelli d'Italia), Matteo Salvini (Lega) og Silvio Berlusconi (Forza Italia), har udtrykt beundring for Ungarns premierminister Viktor Orbans og Putins politik og ledelsesstil. [...] Mange italienske nyhedsmedier spekulerer på, om de kan agere femtekolonnevirksomhed for Putins dagsorden og ødelægge det europæiske projekt indefra. For det andet frygter kritikere, at højrefløjen ruller de reformer tilbage, som den nu afgående premierminister, Mario Draghi, har brugt til at løfte Italien ud af det økonomiske lavvande. [...] Angående forholdet til Rusland understreger koalitionen i det fælles valgprogram, at den ønsker, at Italien fortsat har en fremtrædende position i både EU og Nato, og at de vil støtte ukrainernes kamp mod den russiske invasion. [...] Våbenleverancer til Ukraine er også omdiskuteret i Italien, da mange finder det kontraintuitivt at kæmpe for fred med våben. Selv om en højrefløjsregering tilsyneladende vil fastholde støtten til EU og Ukraine, er det altså sandsynligt, at den vil ændre måden at gøre det på. [...] Selv om højrefløjen håber at fortsætte den økonomiske støtte fra EU og den generøse genopretningsfond, kræver EU til gengæld bæredygtige investeringer og økonomisk mådehold - noget, der kan være svært at forene med et fokus på at fylde de italienske husholdningers pengepunge, der lider under inflation og coronaeftervirkninger. [...] Vælgerne betragter dog tilsyneladende ikke højrefløjens projekt som hverken udenrigspolitisk urovækkende, økonomisk uholdbart eller udemokratisk. Og i første omgang er det da også svært at se, at en højrefløjsregering ville være interesseret i at rage uklar med eksempelvis EU. De har simpelthen for stor interesse i, at omverdenen accepterer dem som en legitim regering. De største knaster i samarbejdet mellem EU og en italiensk højrefløjsregering vil derfor formentlig blive udredt."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 30

Interne anliggender: Skrot nu den mørklægningslov
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Søren Søndergaard (EL), medlem af Folketinget, og Tobias Clausen (EL), medlem af Folketinget, blandt andet: "Skal vi gøre op med den magtfuldkommenhed, som har kendetegnet skiftende regeringer på tværs af det politiske skel, skal offentlighedsloven ændres. Borgere og pressen skal igen have mulighed for at kigge ministrene i kortene. Det seneste eksempel i rækken af mørklægninger viser problemet. Op til folkeafstemningen om Danmarks EU-forbehold på det militære område blev formuleringen på stemmesedlen heftigt diskuteret. Regeringen havde i samklang med de øvrige ja-partier i Folketinget valgt en stærkt manipulerende formulering, som hverken nævnte EU eller forsvarsforbehold. Konkret lød den: “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?” Regeringen og ja-partierne måtte krybe til korset og ændre den åbenlyst problematisk formulering. Men var der tale om et bevidst forsøg på at manipulere vælgerne? Hvor meget vidste landets ministre? Jyllands-Posten søgte aktindsigt i sagen og fik - meget bekvemt - først uger efter folkeafstemningen et svar. Det viste, at regeringen på forhånd var advaret om det fejlagtige i formuleringen. “I forhold til spørgsmålet skal jeg lige gøre opmærksom på, at Danmark allerede i dag kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar,” som en embedsmand tørt konstaterede i et internt notat. Men er baggrunden for ja-sidens manipulation så fuldt belyst? Desværre ikke. Meget af sagen er fortsat mørkelagt på grund af den ikke-offentlighedslov, som især De Konservative, Venstre og Socialdemokratiet står bag. Det er tankevækkende og viser, hvorfor det er et helt afgørende krav i forbindelse med regeringsdannelsen efter det kommende valg, at offentlighedsloven ændres og får et indhold, som svarer til navnet. For i dag er der snarere tale om en mørklægningslov end en offentlighedslov."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 29

Migration: Socialdemokratiets humanistiske hykleri
Information skriver i en leder mandag blandt andet: "Med Udenrigsministeriets pressemeddelelse torsdag om etablering af et dansk projektkontor i Rwandas hovedstad Kigali synes den socialdemokratiske drømmevision om at overføre asylbehandlingen til et tredjeland at være i kraftig udvikling. Ifølge Udenrigsministeriet skal de to danske diplomater, der skal bemande projektkontoret, nemlig udbygge udviklingssamarbejdet mellem Danmark og Rwanda på de områder, hvor der er “stærke fælles interesser”, ikke mindst på “asyl- og migrationsområdet”, som det formuleres. Offentliggørelsen af nyheden om projektkontoret synes veltimet i forhold til en tilstundende valgkamp, og etableringen af projektkontoret følger op på den samarbejdsaftale om asyl- og migrationsspørgsmål, som de to lande indgik i april sidste år. Få dage senere fremlagde den tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye et lovforslag i Folketinget, der gav hjemmel til at overføre asylbehandlingen fra Danmark til et tredjeland. [...] Ifølge lovforslaget, der blev vedtaget med begejstring af regeringen og blå blok, var der dog alene tale om hjemmel til at overføre asylansøgere og asylbehandlingen til et tredjeland, efter de var ankommet til Danmark. Asylansøgerne havde altså - hvis de fulgte de oftest benyttede flygtningeruter - allerede taget turen over Middelhavet i gummibåd, inden de ankom til Danmark. Det er en vigtig pointe. For præcis her gør såvel Mattias Tesfaye som den nuværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad sig skyldige i, hvad der bedst kan karakteriseres som hykleri. Begge har nemlig fremstillet planerne om et modtagecenter i et tredjeland som først og fremmest en varmhjertet humanistisk indsats, der skal redde menneskeliv, fordi et modtagecenter i Rwanda vil blive et effektivt skridt mod gummibådssejladserne over Middelhavet. [...] Det lyder jo vældigt godt, men, men ... det er vanskeligt at se, hvordan det flotte mål skal kunne indfries, eftersom de asylansøgere, der ifølge lovforslaget vil kunne overflyttes fra Danmark til Rwanda, allerede har overlevet sejladsen hen over den gigantiske kirkegård. Dertil kommer, at de øvrige EU-lande som følge af Lissabontraktaten fra 2009 om det overstatslige samarbejde blandt andet om udlændingepolitik vil være afskåret fra at indgå lignende aftaler. Når Danmark kan gøre det, skyldes det det danske retsforbehold. [...] Dermed nærmer vi os det, der nok må være den egentlige hensigt med Mattias Tesfayes og Kaare Dybvads drømmevision om at sende alle asylansøgere, der kommer til Danmark, med første fly til Kigali: Der skal være færre flygtninge i Danmark."
Kilde: Information, mandag, s. 20

Finansielle anliggender: Der er kun én aktie, jeg ikke vil eje af etiske årsager
I en kronik i Berlingske skriver Simon Richard Nielsen, chefredaktør, Euroinvestor, blandt andet: "I begyndelsen af 00erne bragede en debat l øs om den særegne danske ejerskabsstruktur, hvormed en lille elitær gruppe af aktionærer var lidt finere end andre aktionærer. Og der er vel at mærke tale om aktionærer i samme virksomhed. [...] Vi taler om A- og B-aktieklasser, som af historiske årsager er et udbredt fænomen i Danmark. Kort fortalt har A-aktierne flere stemmer end B-aktierne. Selvom begge aktier giver adgang til de samme økonomiske muligheder og risici, så er magten i en virksomhed koncentreret hos ejerne af A-aktierne. [...] Når debatten om de to aktieklasser blussede op i begyndelsen af 00erne, skyldtes det massiv fokus på god selskabsledelse - også kaldet corporate governance. God selskabsledelse skal her ikke forstås, som at direktionen skal være kompetent, men at der er ordentlige strukturerer på plads, så magtens tredeling mellem direktion, bestyrelse og aktionærer står tindrende klart for alle. Direktionen er den eksekverende instans, der refererer til bestyrelsen, som sætter strategien og fører tilsyn, og som i sidste instans får sit mandat af aktionærerne på de årlige generalforsamlinger. Det duer ikke, at bestyrelsesmedlemmer blander sig i driften, eller at direktørerne sammensætter deres egne bonusordninger. Rene linjer. Dette internationale fokus førte til, at EU ligefrem ønskede at indføre et ganske fornuftigt lovindgreb for at skabe klare rammer på kontinentet. Initiativet fordrede derfor også et opgør med de danske fondsejerskaber og de to aktieklasser. Det lykkedes som bekendt ikke. [...] Så, fristes man til at spørge ud i det åbne marked: Hvad pokker foregår der hos Lundbeck? Hvorfor skulle man dog i 2022 ligefrem indføre en A-klasse af aktier? Medicinalkoncernen gav selv svaret, da de første gang præsenterede planerne i februar i år: “Indførelsen af en A- og B-aktieklassestruktur i Lundbeck A/S vil øge selskabets finansielle råderum og samtidig fastholde den langsigtede stabilitet, som følger af Lundbeckfondens majoritetsejerskab, så selskabet har alle muligheder for at øge værdiskabelsen.” [...] Nærmest uanset hvor mange nye aktier selskabet sælger, så sidder fonden solidt på magten. Og hvordan er det så gået for treenigheden mellem Lundbeckfonden samt bestyrelsen og direktionen i Lundbeck A/S? I de seneste fem år har aktionærerne mistet 58 procent af aktieværdien. Dette pauvre resultat er skabt selv ved indregning af lidt udbytter undervejs. Set over en tiårig periode har selskabet leveret et samlet afkast på 56 procent, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på 4,55 procent. [...] I øvrigt har C25-indekset i de seneste ti år leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 14,2 procent eller 279 procent i alt. Uanset hvordan man vender og drejer det, er der tale om en formidabel destruktion af værdier. Som Euroinvestor i sidste uge kunne berette, skyldes den aktuelle nedtur efter det seneste regnskab et større brandudsalg blandt nu også de store udenlandske investorer. Som Per Hansen fra Nordnet udtrykker det, er aktien omgærdet af en “ekstrem mistillid”.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 12

Konkurrence: Det store spørgsmål er, om kapitalfonden og den danske stat vil det samme SAS og fremtiden
Fremtiden for SAS ser ud til at skulle blive afgjort af en kapitalfond på Manhattan og den danske stat. Det skriver Berlingske mandag. Den amerikanske kapitalfond Apollo Global Management har lånt SAS penge. Lånet indeholder en række betingelser, som potentielt kan gøre Apollo Global Management til storaktionær i SAS. "Med Apollo kan vi forvente et helt andet aktivt ejerskab. Det, som lige nu er det helt store spørgsmål, er, om Apollo og den danske stat vil det samme," siger Robert Splid, ekstern lektor på CBS og forfatter til flere bøger om kapitalfonde. Jacob Pedersen, analysechef i Sydbank vurderer, at Apollo kommer til at sidde på cirka 30 procent af aktierne i SAS, såfremt de vælger at blive aktionær. Jacob Pedersen understreger dog, at der er en vis usikkerhed omkring procenttallet. Dog er det sikkert, at Apollo Global Management ikke kan ikke kan eje mere end 50 procent af aktierne i SAS. I EU er der nemlig regler, som siger, at amerikanske investorer ikke må eje mere end halvdelen af et europæisk flyselskab. "Det her er med til at understrege, at det er sandsynligt, at vi ender i en situation, hvor det er Danmark og Apollo, som kommer til at sidde på mere end 50 procent af aktierne i SAS. Det er dem, som sammen skal tage de store beslutninger, og det er helt ny situation for SAS," forklarer Jacob Pedersen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 4-5

Interne anliggender: Mette og Magdalena i knivskarpe opgør om at beholde magten
Politiken skriver søndag om det forekommende valg i både Sverige og Danmark. Statsministrene Mette Frederiksen (S) og Magdalena Andersson (S) er begge på vej ind i deres valgkamp, hvor der i begge landes blå blokke kæmper om at blive størst og overtage magten. I en ny Novusmåling fra forrige uge, viser der en 28,5 procents tilslutning til Socialdemokraterna i Sverige. Tilsvarende i Danmark viser en ny Megafonmåling fra forrige uge, at 22,6 procent vil stemme på Socialdemokratiet. Nøjagtigt ligesom hjemme i Danmark, bliver der i Sverige også kæmpet mellem Moderaterna og Sverigedemokraterna om at blive det næste store borgelige svenske parti. Mette Frederiksen har sendt appeller til Venstre og Konservative om at lave en stor koalitionsregering med hende i spidsen. Et sådan lignende forslag har man ikke hørt fra Magdalena Anderssons, men valgforsker Henrik Ekengren Oscarsson mener, at man aldrig skal sige aldrig. "De to hovedmodstandere i svensk politik står faktisk ganske tæt på hinanden i alle de spørgsmål, vi diskuterer. På områder som lov og orden, udlændingepolitik, energispørgsmålet, Nato og udenrigs- og sikkerhedspolitikken står de meget tæt på hinanden, og de samarbejder hele tiden. Men de to partier opfører et kammerspil, når de stilles over for hinanden i en valgkamp," lyder det fra Oscarsson. Og det lader også til, at Sverige kommer til at få mere travlt end de sidste fire år, da Sverige til januar overtager formandskabet for EU.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8-11

Finansielle anliggender: Kan du gennemskue den reelle pris på at svinge betalingskortet i udlandet?
Berlingske skriver lørdag, at det er svært for forbrugere at navigere rundt i, hvad man reelt kommer til at betale når man bruger betalingskort i udlandet. Betalingskort rammes af gebyrer, når de bruges i udlandet samt tillæg til valutakursen, som svinger mellem 0 og 2,9 procent udenfor Europa. Bankerne har krav på at oplyse omkostninger og det kunne blandt andet ske via sms, som i dette eksempel: "Det tillæg, du betaler til os beregnet i forhold til kursen fra Den Europæiske Centralbank. Tillægget er 2,42 %. Du kan se vores kurs og tillæg i mobil- og netbanken, når beløbet er hævet." Konkurrencerådet har også for nyligt kritiseret bankerne grundet deres gennemsigtighed af deres priser. I foråret påbød rådet også Danske Bank og Nordea at sænke deres kurstillæg ved brug af betalingskort i udenlandske valutaer. De var ifølge Konkurrencerådet "urimeligt høje". Ifølge konkurrencemyndighederne har bankerne overtrådt betalingsloven ved at have for høje priser for betalinger med Visakort i udenlandsk valuta. Nordea og Danske Bank hævede i 2017 deres valutatillæg med et halvt procentpoint. Men vekselkursen fastsættes på forskellige tidspunkter af henholdsvis Visa, Mastercard og ECB, og dermed afviger procentsatsen fra bankens tillæg på 1,5 procent. Banken oplyser desuden, at kortselskaberne fastsætter deres egne valutakurser en gang dagligt ud fra deres omkostninger til at købe og sælge den pågældende valuta. "De fastsatte valutakurser kan derfor være anderledes end ECBs referencekurs, som vi skal sammenligne med i sms'erne, fordi de fastsættes på et andet tidspunkt på dagen og ud fra kortselskabets specifikke omkostninger den dag," skriver banken.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14-15

Interne anliggender: Mette Frederiksen har levet af kriser - nu står hun og mangler en
Berlingske bringer lørdag en analyse af Bent Winther, avisens politiske kommentator, som blandt andet skriver: "Kriser og krisehåndtering er blevet Mette Frederiksens varemærke som statsminister, og hun har vundet anerkendelse for sin handlekraft i tilspidsede situationer. Det er i kriserne, statsministeren viser sin styrke. [...] Men lige nu mangler statsministeren i alvorlig grad en krise. Mens de socialdemokratiske meningsmålinger viger, og Mette Frederiksens popularitet er på retur, er det, som om statsministeren savner noget at stå på. [...] I et interview med Dagbladet Børsen sagde Mette Frederiksen, at "flere store kriser i den kommende tid risikerer at ramme verden, Europa og Danmark på én og samme tid." Hun pegede på den globale coronapandemi, inflation, mulig recession, en forestående fødevarekrise, der kan sætte sig i øget migration, og en klimakrise. [...] Det er velkendt, at voldsomme begivenheder opskræmmer mennesker og kan bruges til at forberede dem på vidtrækkende indgreb. Forsvarsværkerne falder, når man føler sig truet. [...] Hvordan krigen i Ukraine udvikler sig, er svært at vide. Den kan meget vel ende som en langvarig regional konflikt. Til gengæld stemte et overbevisende flertal af danskerne knap en måned efter Mette Frederiksens tale ja til at ophæve Danmarks EU-forbehold. [...] Eksemplerne viser, at Mette Frederiksen i tre år har stillet sig oven på eksisterende kriser. I nogle tilfælde har hun pustet dem op, andre gange brugt dem til at fremme egne politiske tiltag. Og hun har i hvert fald sjældent talt dem ned og betrygget befolkningen om, at der er styr på det. [...] Vi er nået dertil, at det er svært at skabe forandring uden at sige, at der er en krise. Det betyder ikke, at man nødvendigvis opfinder kriser. Men i stedet for at feje dem ind under gulvtæppet og sige, at det nok skal gå alt sammen, så leder vi efter dem," sagde Vedby Rasmussen. Og, advarer professoren, til sidst eksisterer den demokratiske samtale ikke længere."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6

Interne anliggender: Blå partier tager tøvende imod Vermunds invitation
Berlingske skriver lørdag, at Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, har meldt ud, at hun ønsker at gå til valg på en flertalsregering med alle blå partier. Flere af de blå partier er tøvende med at give et endeligt svar. "I Venstre synes vi, at det er en postgang for tidligt at spekulere i, hvordan en ny borgerlig regering skal se ud efter et folketingsvalg. Men Venstres formand har sagt, at han ser Venstre og Konservative som aksen i en ny regering, og at vi ikke på forhånd udelukker nogle af de andre blå partier. Det må bero på en forhandling efter valget," lyder det fra Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde. Hos de Konservative kigger man også mod Venstre, men ifølge politisk ordfører Mette Abildgaard er de villige til at gå på kompromis. "Vi har gennem mange år haft et grundlæggende godt samarbejde med Venstre. Derfor synes vi, at det er naturligt, vi sammen udgør en fælles akse i en ny borgerlig regering. Hvor mange øvrige partier, der vil skulle involveres, er for tidligt at sige," siger hun. Alex Vanopslagh partiformand i Liberal Alliance har gjort det klar, at de ingen ambition har om at indtræde i en regering på nuværende tidspunkt og hos Dansk Folkeparti har partiformand Morten Messerschmidt også meldt ud, at det er for tidligt at melde noget ud endnu.

Berlingske bringer lørdag et interview med Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, som blandt andet mener, at en borgerlig opposition med syv partier og to statsministerkandidater er et samarbejde, der efterhånden er blevet "meget mere tillidsfuldt og fortroligt" og fortsætter: "Det gode samarbejde, vi er nået frem til, skal fortsætte, når der kommer et borgerligt flertal, så danskerne ikke endnu engang oplever den dybt frustrerende situation, at der ikke føres borgerlig politik, at det borgerlige flertal igen bliver misbrugt, og at al tiden går med skænderier, opgør og benspænd". Hun bekymrer sig blandt andet for, hvordan det vil se ud, hvis Venstre og Konservative skulle få magten alene. "Slagsmålene vil opstå konstant, hvis vi igen ser det grufulde scenario, at der ikke føres borgerlig politik. Og min analyse er, at hvis danskerne ikke kan mærke en konkret forskel i deres hverdag - at de får mere frihed til selv at bestemme, flere penge til sig selv, styr på udlændingepolitikken - så vil de bare stemme noget andet igen," siger Vermund. Og selvom Nye Borgerlige er modstandere af EU, ser Vermund ikke noget problem i at sidde i regering med Venstre og De Konservative, som er stærkt for EU. "Vi har en erkendelse af, at Danmark ikke kommer ud af EU lige med det samme, og at det under alle omstændigheder ville skulle forberedes i meget lang tid. Så hvis vi kan få indrømmelser på det, der er vigtigst for os - at udlændingepolitikken bliver løst fra bunden, og at der laves borgerlige reformer - er jeg klar til at æde, at regeringen går ind for EU-medlemskab."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 22-24

Institutionelle anliggender: Uønsket: Hannah Pakes kom til Danmark som otteårig, men hun må ikke arbejde her som læge på grund af EU-regler
B.T. bringer lørdag en historie om Hannah Pakes, hvis britiske statsborgerskab nu spænder ben for hendes drøm om at blive læge i Danmark. Hannah har nemlig studeret medicin i seks år i Danmark, hvor hun også har boet i otte år. Hun mangler nu kun det endelige turnusforløb. Men efter Storbritannien har meldt sig ud af EU, kan hun ikke komme i turnusforløb i Danmark grundet hendes britiske statsborgskab. "Jeg kan søge som tredjelandslæge, og det anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at jeg gør. Det indebærer, at jeg skal sende en ny ansøgning og op til en skriftlig og mundtlig eksamen," siger Hannah Pakes til B.T. og fortsætter: "Hvis jeg skal søge den vej, kommer det til at tage et år til halvandet, og som det er lige nu, er jeg ikke villig til at søge den vej. Jeg synes, det er en underkendelse af min uddannelse, for det burde jo være en stor faktor, hvor uddannelsen er fra, og man bør efter min mening ikke filtrere udelukkende på grund af statsborgerskab." Det vækker forargelse hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V). "“Fordi man går ud af EU, så er man åbenbart en dårligere læge, end man var før, man var i EU. Og for at toppe den her absurde historie, så handler det også om, hvor du er født, og ikke hvor du har din uddannelse," lyder det fra Duedahl. Styrelsen for Patientsikkerhed, afslog i sidste måned Hannah Pakes' ansøgning om en autorisation i Danmark. "EU-reglerne gælder for EU-borgere. Direkte anerkendelse efter EU-reglerne kræver både, at du er EU-statsborger og har taget din uddannelse i et EU-land. Efter Brexit skal borgere fra Storbritannien derfor søge efter reglerne for tredjelandsborgere, hvis de ønsker at opnå dansk autorisation," lyder det i et skriftligt svar fra styrelsen.
Kilde: B.T., lørdag, s. 20

Klima: Naturfredere vil forhindre ulves forsvinden med kameraer
Jyllands-Posten skriver lørdag, at Danmarks Naturfredningsforening, DN, foreslår kameraovervågning efter, at tre ulvepar er forsvundet i en vestjysk ulvezone. Forskere, der står for ulveovervågningen i Danmark, har konstateret, at forsvindingsraten for ulve i Danmark er unaturligt høj. Miljøstyrelsen står for forvaltningen af ulve, som er fredet ifølge EU-regler. "Forslaget indgår i de løbende drøftelser om forvaltning af ulve, som Miljøstyrelsen har med relevante parter om at sikre bedst mulig håndtering og beskyttelse af ulven i den danske natur," skriver Miljøstyrelsen.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Frankrig kan kun holde stand i få uger i en stor krig mod Rusland
Politiken bringer lørdag en analyse af Michael Seidelin, avisens Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Topgeneraler og eksperter konstaterer, at Frankrig hurtigt vil komme til kort i en regulær krig som i Ukraine. Det er dårlige nyheder for Nato og EU. [...] Frankrig har bevaret politisk og økonomisk indflydelse i de tidligere kolonier i Vestafrika ved at holde dybt korrupte og uduelige diktatorer ved magten takket være fransk militærbistand. Frankrigs hær har i høj grad været bygget op med henblik på at kunne intervenere i Afrika, sikre landets oversøiske områder og deltage i internationale operationer som i Syrien og Afghanistan. Det betaler Frankrig prisen for i dag, lyder det i en rapport fra det franske senat, som efter høringer med generalstabschefen, generaler, admiraler og et utal af eksperter når til denne chokerende konklusion: Den franske hær vil ikke kunne holde lang tid i en traditionel krig med høj intensitet som de aktuelle kampe i Ukraine. [...] Det er ikke kun dårlige nyheder for Frankrig, men for resten af Nato, for den britiske hær er på mange måder opbygget efter samme model, selv om briterne tidligere end franskmændene har erkendt problemet. [...] I dag når det franske forsvarsbudget knap to procent, mens det oversteg tre procent i 1980'erne. [...] Da præsident Putin tidligt i krigen nævnte Ruslands status som atommagt, svarede præsident Emmanuel Macron på et senere tidspunkt igen ved at minde om, at Frankrig råder over både strategiske og taktiske atomvåben. Men selv anvendelse af taktiske atomvåben med beskeden rækkevidde betyder, at begrebet konventionel krig definitivt vil høre fortiden til. Eventuelle russiske angreb uden for Ukraine vil i første omgang finde sted inden for rammer, som vi kender i dag. Fremmedlegionen har været indsat overalt, hvor franske interesser er truet. Alligevel svinder Frankrigs indflydelse, samtidig med at landet vil få det svært i en krig mod en jævnbyrdig modstander."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Det digitale indre marked: Trods forbud: Flere kommuner vil stadig bruge Chromebooks
Politiken skriver lørdag, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne reagerer på forbuddet mod at bruge Chromebooks i Helsingør. I Hvidovre kommuner kigger de på andre løsninger, hvor de i Sorø vil købe nye Chromebooks. Det sker efter, at Datatilsynet i torsdags fastholdt deres forbud mod brug af Chromebooks i Helsingør kommune, fordi der ikke er styr på, beskyttelsen af elevernes data. Datatilsynet har lagt vægt på, at elevernes computere sender data videre til Google, selv om man forsøger at blokere det, og hvilke data der sendes videre samt, hvad de bruges til, vides ikke. Det er i strid med en EU-lovgivning, som siger, at det er forbudt at overføre personlige data til USA, og fra Googles side kan der ikke garanteres, at det ikke sker. I omkring 40 kommuner landet over bruges Chromebooks i undervisningen og nu frygtes det, at sagen i Helsingør kan betyde et forbud i hele landet. "Afgørelsen betyder ifølge Datatilsynets sagsbehandler, at de andre kommuner godt kan fortsætte med at bruge Chromebooks. Men de skal overveje, om de bruger det lovligt", lyder det fra Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet. Fredag blev der afholdt møde mellem Kommunernes Landsforening, Datatilsynet og Helsingør Kommune, hvor man blev enige om, at man vil gå i dialog med Google, men at regeringen skal på banen.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Klima: Nederlag til Prehn: Støttepartier blokerer udskydelse af grønt landbrugstiltag
Altinget skriver fredag, at regeringens støttepartier Enhedslisten, SF og Radikale blokerer for en udskydelse af EU's nye brakkrav næste år. Det betyder, at de danske landmænd ikke kan få lov til at dyrke afgrøder på planlagte brakarealer til næste år, selvom EU har sagt god for det. Det ærgrer fødevareminister Rasmus Prehn (S), som ellers havde prøvet at overbevise forligskredsen bag landbrugsaftalen om at udskyde brakkravet til 2023.

Altinget bringer fredag et debatindlæg af Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace. Hun skriver blandt andet: "Fødevareminister Rasmus Prehn kaldte i foråret en spade for en spade, da han kaldte presset for at suspendere EU's brakordning på grund af den globale fødevarekrise for "sædvanlig landbrugslobbyisme". Nu har regeringen foretaget en uelegant kovending og er klar til at bryde sine tidligere løfter om at bevare ordningen. [...] Greenpeace roste sammen med andre grønne organisationer fødevareministerens udmelding. At droppe brakordningen, hvor landbrugsarealer tages ud af drift af naturhensyn for at dyrke mere korn, løser ikke fødevarekrisen, men vil skabe større problemer på den lange bane. [...] Men det er en myte, at det er nødvendigt at skrue op for Danmarks og Europas fødevareproduktion for at brødføde verdens fattige. Der er allerede nok mad til verdens befolkning. Problemet er, at maden bruges forkert, er ulige fordelt, og at priserne er eksploderet på grund af spekulation og panik på det globale marked. [...] I Greenpeace har vi eksempelvis beregnet, at otte procent reduktion af produktionen af svin og kyllinger i EU kan erstatte den manglende korneksport fra Ukraine. 15 millioner brød kunne bages hver dag af det korn, der hældes i europæiske bilmotorer i form af biobrændstoffer. Og der kunne sættes ind mod, at 88 millioner tons mad i EU årligt ender som madspild. Fødevareministeren selv kender alt til potentialet for at lave mad til flere mennesker med plantebaserede fødevarer i stedet for kød. [...] De største trusler mod fødevaresikkerheden de kommende år er klimaændringer, tab af biodiversitet og økologisk sammenbrud. Løsningen på fødevarekrisen er derfor ikke at gå på kompromis med miljøtiltag. Klimaomstilling, genoprettelse af naturen og beskyttelse af miljøet må have højeste prioritet."
Kilde: Altinget, fredag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
22. august 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark