Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. maj 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 22. maj 2023

20.05.23-22.05.23

Tophistorier

Zelenskyj vil have fredskonference, og Danmark nævnes som mulig vært
Flere af dagens aviser skriver, at der nu diskuteres om muligheden for et topmøde om fred mellem Ukraine og Rusland i juli, hvor København bliver nævnt som en potentiel værtsby. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har foreslået topmødet forud for Nato-mødet i Vilnius i juli. Zelenskyj fremhævede vigtigheden af at afholde en fredskonference og inviterede alle til at deltage i bestræbelserne på at bringe krigen til ende. Der er dog ingen officiel bekræftelse på mødet i København endnu, og hverken Statsministeriet eller Udenrigsministeriet har kommenteret rygterne. Samtidig er der rygter om Mette Frederiksens mulige kandidatur til posten som generalsekretær i NATO, men hun har afvist disse spekulationer og fastholdt sin rolle som dansk statsminister. Det skriver Ekstra Bladet. Et eventuelt topmøde mellem Frederiksen og Zelenskyj kan finde sted inden Nato-topmødet senere på sommeren. Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigsordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget, mener ifølge Kristeligt Dagblad og Politiken, at Danmark aktivt bør tilbyde at være vært for mødet. Han mener, at det er vigtigt at lytte til præsident Zelenskyjs ønsker og bakke op om en diplomatisk løsning.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Ekstra Bladet, mandag, s. 4; Politiken, mandag, s. 4 (22.05.2023)

Præsidenten kender krigen indefra: Ukraine har kun én chance
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler, interviews, debatindlæg og analyser omkring krigen i Ukraine. Tjekkiets præsident, Petr Pavel, advarer om, at tvivl og utålmodighed begynder at slå rod i de vestlige lande, selvom støtten til Ukraine stadig er stærk. Det skriver Berlingske lørdag. Han påpeger, at tiden ikke arbejder til Ukraines fordel. "De sidder i velforberedte forsvarspositioner, og for Rusland er en udmattelseskrig fordelagtig. Den forhindrer Ukraine i at genoprette sine grænser, genopbygge, slutte sig til NATO og komme tættere på EU," udtaler han. Pavel understreger betydningen af vedvarende hjælp fra Vesten for Ukraine på lang sigt, men udtrykker tvivl om denne støtte. Han påpeger også behovet for en succesrig modoffensiv fra Ukraine for at bryde den nuværende dødsspiral og forhindre et øget pres i de vestlige lande for at finde en forhandlingsløsning, der potentielt kan indebære afståelse af landområder til Rusland. Pavel fremhæver også manglen på levering af ammunition og tidligere diskussioner om at donere kampfly og træning til Ukraine fra europæiske lande. Han understreger, at den militære og økonomiske støtte, som USA yder til Ukraine, er betydeligt større end den støtte, Europa giver, og det er svært at finde en måde, hvorpå dette tomrum kan fyldes af andre. "Risikoen er, at Ukraine i mange amerikaneres øjne primært vil være et europæisk problem," siger han.

I et interview søndag med Berlingske fortæller den ukrainske historiker Serhii Plokhy, at den russiske præsident, Vladimir Putins, store fejl var at tro på sin egen historiske løgn. Putin misbrugte historien til at retfærdiggøre sin invasion af Ukraine. Ifølge Plokhy viser historien imidlertid, at krigen var næsten uundgåelig. Putin hævdede, at både russere og ukrainere er efterkommere af det samme gamle rige, Kyiv-Rus, og dermed fratog han ukrainerne retten til at eksistere som en selvstændig nation. Plokhy påpeger, at dette er en gammel løgn, som russerne har brugt i århundreder til at underlægge sig andre områder. Putin troede tilsyneladende på denne forældede myte og undervurderede den ukrainske nationalfølelse. Plokhy mener, at den manglende russiske forståelse af Ukraine har ført til fejlslutninger og katastrofale beslutninger i Kreml, og invasionen var ikke den første. Et eksempel på dette er Majdan-revolutionen i vinteren 2013-2014. Det hele begyndte med en relativt lille gruppe demonstranter, som protesterede mod præsident Viktor Janukovitjs beslutning om ikke at underskrive en associeringsaftale med EU, på trods af Putin's pres. Ifølge rapporter var det også Putin, der opfordrede Janukovitj til at bruge uropolitiet mod demonstranterne. Plokhy mener, at Vesten kunne have forhindret krigen ved at give Ukraine sikkerhedsgarantier og ikke give tomme løfter om NATO-medlemskab.

Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Adam Holm, journalist og forfatter, som blandt andet skriver: "Giv os 700 amerikanske og britiske kampvogne, så afgør vi krigen på en måned!" Sådan faldt ordene, da jeg for nogle uger siden var i det østlige Ukraine. [...] Hvis der skal være et selvstændigt Ukraine for de kommende generationer, et land, som ikke er tvunget til at følge den store nabo mod øst i tykt og tyndt, så skal det skabes på slagmarken. Forudsætningen er, at Yegor og hans kammerater har ordentligt udstyr og tilstrækkeligt med ammunition. [...] Vi har rigelig med kampkraft, men hjælp os med kampudstyr. [...] For nylig returnerede han fra et besøg i Berlin, hvor han foruden et varmt håndtryk og lovord fra kansler Olaf Scholz fik en militær hjælpepakke på 2,7 milliarder euro, svarende til 20 milliarder kroner. Trods alt en slags penge, som man siger. Zelenskyj har også fået kontante løfter efter besøg i London, Paris og Rom. Der er dog et stykke vej op til de cirka 77 milliarder dollar, som USA har bevilget til de kæmpende ukrainere fra 24. februar 2022 og et år frem. [...] Selvom Zelenskyj indtrængende har bedt om kampfly, er de ikke blevet doneret af frygt for at eskalere den allerede overordentligt optrappede konflikt - læs: stedfortræderkrig - med Rusland. [...] Uden denne massive opbakning fra USA ville Ukraine være bragt i knæ. EU som blok og forskellige europæiske lande bilateralt sørger også for, at ukrainerne ikke føler sig isoleret, men selv hvis man lægger EUs samlede pulje sammen med medlemsstaternes individuelle donationer, vil det knap nok udgøre halvdelen af det amerikanske bidrag. [...] Som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen påpegede her i Berlingske, skal man ikke tage for givet, at USA fastholder sin generøse kurs. Det måske mest presserende spørgsmål for ukrainerne på lidt længere sigt er, hvorvidt de kan regne med amerikansk opbakning eller ej. En meningsmåling for Brookings Institute i forbindelse med etårsdagen for Ruslands angreb på Ukraine viser, at et flertal af amerikanerne foretrækker en mere isolationistisk kurs, og at Republikanernes mulige præsidentkandidat Donald Trump påvirker den republikanske vælgerbases opfattelse af USAs rolle på den internationale scene. [...] Hvis Trump formår at generobre Det Hvide Hus, vil der være grund til dybe panderynker i Kyiv. De fleste danskere, og for den sags skyld europæere, bakker fortsat op om Ukraine. Men gør vi også det, når det amerikanske sikkerhedsnet under Ukraine bliver trukket væk?"

Berlingske bringer mandag en analyse af Solveig Gram, avisens Europa-Korrespondent, som blandt andet skriver: "Stedet kunne ikke være mere symbolsk. Netop i Hiroshima i Japan, hvor amerikanerne kastede en atombombe i 1945, står det klart, hvad atomvåben gør ved menneskeliv. [...] Og det gør weekendens G7-møde til en af de største ukrainske sejre uden for slagmarken siden krigens begyndelse. Kort efter den historiske nyhed hævdede russerne, at de har indtaget Bakhmut. [...] Sikkert er det, at hvor symbolsk byen end er blevet i krigen, så er Bakhmut så ødelagt, at den i realiteten ikke blot er tabt for Ukraine, men også for resten af verden. Og i virkeligheden har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, under alle omstændigheder god grund til at smile bredt i øjeblikket. For det første på grund af amerikaneres grønne lys, der giver allierede lov til at donere F-16-kampfly til Ukraine. [...] Man vurderer, at der her for alvor er tale om en eskalationsrisiko i krigen, som langt overgår, hvad Vesten hidtil har leveret til Ukraine. Zelenskyj lovede i Hiroshima, at Ukraine ikke kommer til at angribe Rusland. Men det bringer os direkte til Krim: Eksperter vurderer, at kampflyene vil være afgørende netop for at tilbageerobre de besatte områder. [...] Kan Rusland hævde, at Ukraine angriber russisk jord, når Vesten siden 2014 har accepteret besættelsen af Krim? Det hører med til billedet, at amerikanerne ikke selv har lovet at levere kampfly. Men det kan komme. Og det bliver lettere for dem, når europæiske allierede først har sendt deres F-16 til Ukraine. [...] Flere steder lader utålmodige vestlige oppositionspolitikere skinne igennem, at hvis ikke offensiven går så godt som forventet, så vil man begynde at sætte spørgsmålstegn ved nytten af støtten til Ukraine. Alligevel tog G7-landene imod Zelenskyj med åbne arme denne weekend. Og ikke nok med at, at han kom i et fransk fly. Han fik også lovning på endnu en stor forsvarspakke fra USAs præsident, Joe Biden. [...] Det må ikke kun indgyde mod på slagmarken, men også sende et vink med en vognstang til Moskva og omegn: Vesten står stadig ved Ukraines side."
Berlingske, lørdag, s. 4-5, mandag, s. 9, 19, søndag, s. 22-23 (22.05.2023)

Atomtruslen vil dominere G7-topmøde i Hiroshima
Flere af dagens aviser bringer artikler om det netop afholdte G7-topmøde, hvor både den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskyj, og den årlige samling af verdens syv rigeste og mest industrialiserede demokratier, samt EU var inviteret med. Som værtsnation har Japan denne gang udvidet invitationerne til Australien, Indien, Brasilien, Sydkorea, Vietnam, Indonesien, Comorerne som repræsentant for Den Afrikanske Union samt Cook Øerne som repræsentant for The Pacific Islands Forum.Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at verdens syv rigeste lande fordømmer Rusland og kritiserer Kinas magtdemonstrationer mod nabolandene. Den japanske premierminister, Fumio Kishida, har valgt at placere topmødet i Hiroshima for at signalere risikoen for en atomkrig. Atomtruslen er blevet mere udtalt, især på grund af Ruslands afvisning af at udelukke brugen af atomvåben i Ukraine og Nordkorea, som også kommer med flere trusler. G7-lederne ønsker at stå sammen i fordømmelsen af Ruslands handlinger og sende et budskab om atomnedrustning. Fredag udtalte Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, der er inviteret som observatør ved topmødet, at "her i Hiroshima gentager vi vores fordømmelse af Ruslands retorik, især dets atomretorik, som vi anser for uacceptabel." Nedrustning er dog ikke en prioritet for USA, der fokuserer på at isolere Rusland og stramme sanktionerne. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har udtrykt bekymring for, at Europa ikke skal være USA's "vasalstat" og blindt følge USA i konflikten med Kina. De vestlige lande står også over for dilemmaet om at udvide alliancen mod autoritære regimer og adressere globale problemer som klimakrisen og den økonomiske krise. Men selvom der vil være enighed i sluterklæringen, vil konflikterne inden for den vestlige lejr sandsynligvis ikke blive løst ved topmødet.

Jyllands-posten skriver mandag, at USA har lovet Ukraine en ny våbenpakke til en værdi af 2,6 milliarder kroner under G7-topmødet i Japan. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fik under mødet mulighed for at mødes med flere af verdens ledere personligt. USA gav også tilladelse til at udruste Ukraine med F-16-fly.

G7-landene er blevet enige om at indføre nye sanktioner mod Rusland, der vil målrette landets økonomi. Det skriver Politiken lørdag. Beslutningen kommer efter, at USA, Storbritannien og EU allerede har annonceret yderligere sanktioner. G7-landene har til hensigt at forhindre eksport af teknologi, industrielt udstyr og tjenester, der støtter Ruslands krigsmaskine. De ønsker at "udsulte den russiske krigsmaskine" og vil implementere restriktioner for eksport af varer, der er afgørende for Ruslands aggression.

I en analyse lørdag i Politiken skriver Sebastian Stryhn Kjeldtoft, avisens asienkorrespondent, blandt andet: "Hvis Vestens statsledere vil mindes om situationens alvor, skal de bare kigge ud ad vinduet, når G7-topmødet i denne weekend afholdes i Hiroshima. Den japanske by er aldrig kommet sig helt, efter at USA 6. august 1945 lod verdens første atombombe detonere over byen og på et splitsekund dræbte op mod 70.000 mennesker. [...] Angrebet på Hiroshima indledte atomalderen, hvor en gal mand i teorien kan udslette det meste af verden med et tryk på en knap. Det er stadig rammevilkåret for G7-lederne, når de frem til søndag skal diskutere den stadigt mere skrøbelige verdensfred. Værtslandet Japan har tilkendegivet, at man arbejder for en stærk sluttekst om Ruslands angrebskrig i Ukraine og Kinas fortsatte trusler mod Taiwan. [...] Ifølge The Guardian er det på forhånd aftalt, at G7-lederne vil give håndslag på nye sanktioner og eksportkontrol over for Rusland. Håbet er, at det samtidig vil lykkes at lokke hidtil neutrale lande, der ikke har fordømt Vladimir Putins angrebskrig, med på sanktionssporet. [...] Realitetsforhandlinger synes dog ikke at være tæt på, eftersom Ukraine stadig forbereder sin forårsoffensiv, der nu mere ligner et sommerangreb. Til gengæld kan G7-lederne godt forberede sig på, at Zelenskyj igen vil presse på for at få kampfly. [...] Japans premierminister, Fumio Kishida, har det seneste år igen og igen advaret om, at "Ukraine i dag kan blive Østasien i morgen". Frygten er, at en kinesisk invasion af Taiwan vil indlede en storkrig i Stillehavet og føre atommagterne Kina og USA på direkte konfrontationskurs. [...] Samtidig råder Nordkorea over et stadig mere potent atomarsenal og truer regelmæssigt Sydkorea og Japan. [...] De advarer om 'en tredje atomalder', hvor verdens stormagter indleder et livsfarligt oprustningskapløb. Japanske Fumio Kishida har på forhånd tilkendegivet, at han i Hiroshima også vil sætte global atomnedrustning på dagsordenen. Det bliver svært at opnå konkrete aftaler. [...] G7-topmødet vil også blive brugt til at diskutere ikkemilitære kriser, såsom klimakrisen, såvel som nye trusler. [...] Den store udfordring for Japan bliver at skabe diplomatisk enighed om udfordringen fra Kina. [...] Både Frankrig og Tyskland har dog afvist at gøre G7 til en antikinesisk alliance, så forventningerne til et egentligt gennembrud bør her sættes lavt. Japans Fumio Kishida håber dog ifølge Financial Times, at læren fra Ukraine-krigen kan få G7-lederne til at sende et klart signal til Kina om, at en militær invasion af Taiwan vil få alvorlige konsekvenser."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 2, 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, mandag, s. 15 (22.05.2023)

Prioriterede historier

Magtfulde kræfter i Europa arbejder for indgreb mod kunstig intelligens
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om kunstig intelligens. I Børsen mandag kan man læse, at IBM's administrerende direktør i Danmark, Thomas Kovsted, mener, at brugen af AI-chatbotten ChatGPT i danske virksomheder bør begrænses. Han advarer mod at stole på generative AI-systemer som ChatGPT, der genererer svar baseret på offentligt tilgængelig data indsamlet på internettet. Kovsted fremhæver manglen på gennemsigtighed i AI-modellen og risikoen for at dele følsomme oplysninger. "Der er ikke gennemsigtighed i modellen. Ingen ved, hvor data er kommet fra, og hvad det er for noget data, ChatGPT er trænet på", siger Thomas Kovsted. Kovsted betragter ikke Open AI, som lancerede ChatGPT, som en direkte konkurrent. Han argumenterer for, at for at bruge AI ansvarligt i en virksomhedssammenhæng, skal der være ansvarlighed, transparens og en sikkerhed for, at den skabte værdi forbliver hos virksomheden. "Vi ser egentlig ikke ChatGPT og Open AI som konkurrent. Vi mener, at hvis man skal anvende kunstig intelligens i en virksomhedssammenhæng, så skal der være ansvarlighed, der skal være transparens, og den værdi, der skabes, skal blive liggende hos virksomheden og ikke hos udbyderen", siger Thomas Kovsted. Flere tech-giganter som Amazon og Samsung har allerede forbudt brugen af Chat GPT på grund af frygt for datalæk. I IBM Danmark er anvendelsen af Chat GPT også forbudt. Ifølge Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, kan det dog tage et år eller mere før EU's nye fælles regler for brugen af kunstig intelligens kan træde i kraft, men hun understreger, at regulering er højt på dagsordenen.

Børsen skriver mandag, at Danmarks digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), har besøgt Silicon Valley for at diskutere hendes bekymringer om udviklingen af teknologi, især kunstig intelligens (AI), med store tech-virksomheder som Meta, Microsoft, YouTube og OpenAI. Hun understregede, at udvikling af AI skal ske på en ansvarlig måde, ellers vil der blive indført stram regulering. Bjerre udtrykte bekymring for de sociale og demokratiske konsekvenser af AI, herunder risikoen for overdreven afhængighed blandt børn og unge og den potentielle underminering af demokratiet. Efter besøget fremhævede hun, at virksomhederne manglede selvrefleksion over indvirkningen af teknologisk udvikling på samfundet. Hun refererede specifikt til Snapchats nyligt lancerede AI-chatbot, der kun kan deaktiveres ved at betale. På den positive side bemærkede Bjerre, at disse virksomheder nøje overvåger kommende AI-regulering fra EU, hvilket indikerer deres interesse i globale standarder. På spørgsmålet om hun overvejede at blokere AI som Italien gjorde, svarede Bjerre, at forbud var den forkerte tilgang. Hun mener, at Danmark skal tage bekymringerne alvorligt, mens det stadig støtter ansvarlig teknologisk udvikling. Hun udtrykte, at der er behov for dybere refleksion over udviklingen af teknologien og dens konsekvenser. Bjerre fremhæver, at Danmark kan hjælpe med at sikre, at EU-lovgivning skaber de rette incitamentstrukturer for virksomheder.

Politiken skriver lørdag, at SF foreslår indførelse af specifikke danske regler og retningslinjer for anvendelse af kunstig intelligens (AI) for at beskytte især børn og unge. Partiet mener, at problemerne med sociale medier vil blive forværret med AI og foreslår blandt andet at hæve aldersgrænsen for brug af sociale medier fra 13 til 15 år.
SF vil også indføre et forbud mod afhængighedsskabende design, der er rettet mod børn. Selvom det vil være en del af EU's kommende digitale tjenestelov, mener SF, at Danmark bør implementere det nu på grund af den voksende mistrivsel blandt børn. Formand for Folketingets Digitaliseringsudvalg, Lisbeth Bech-Nielsen, udtrykker bekymring over virkningen af AI, som ChatGPT, på ungdommens velbefindende. Partiet opfordrer desuden regeringen til at udstede retningslinjer for brug af AI, ikke kun i uddannelsessektoren, men også i erhvervslivet. De opfordrer også indenrigsministeren til at sikre, at kommunerne ikke fodrer AI med personoplysninger, og at de undlader at rådføre sig med robotter i forbindelse med sagsbehandling. Bech-Nielsen mener dog, at AI kan anvendes til andre formål, forudsat at brugerne er i stand til at adskille korrekte og ukorrekte informationer. SF bruger selv ChatGPT til at skrive udkast til nyheder på deres hjemmeside, men mener det er vigtigt, at man klart gør opmærksom på, når en artikel er skrevet helt eller delvist af en robot. Bech-Nielsen ser AI som et nyttigt værktøj, men afviser argumentet fra Microsofts økonomichef, Michael Schwarz, om at det er for tidligt at regulere teknologien. Hun understreger behovet for at gribe ind nu og ikke vente på, at problemerne opstår.

I Jyllands-Postens Indblik, skrevet af korrespondent Jeppe Reedtz Husted, kan man lørdag blandt andet læse: "Listen over forbudte AI-teknologier skal udvides, hvis det står til Europa-Parlamentet. EU kæmper med at få reguleringen på plads, mens udviklingen buldrer afsted. [...] Forleden føjede Europa-Parlamentet en lang række nye ønsker til forbudslisten, da et dobbeltudvalg fastlagde deres holdning til en banebrydende EU-regulering af kunstig intelligens. Helt overordnet ønskes kunstig intelligens, der benytter sig af 'målrettet manipulerende eller vildledende teknikker' for at ændre folks adfærd, forbudt. Men også en række mere specifikke tilfælde listes op. Kunstig intelligens må ikke benyttes af politiet til at vurdere risikoen for at en person eller en større gruppe begår en forbrydelse - kendt under det engelske fagbegreb predictive policing. [...] At regulere brugen af kunstig intelligens udfordres af, at det på mange måder er fremtidens teknologi. Selvom eksperter har en idé om, hvilken retning udviklingen går, er hastigheden ubekendt, og nye brugsmåder dukker konstant op. Allerede i april 2021, da Europa-Kommissionen præsenterede det oprindelige forslag til reguleringen, advarede man om, at kunstig intelligens 'har opnået nye evner' på grund af de kraftigere computere. Siden er farten kun blevet højere. I november skød den amerikanske virksomhed OpenAI et decideret kapløb i gang med Microsoft, Google og andre techgiganter, da man lancerede første version af ChatGPT - en robot baseret på kunstig intelligens, der kan svare velformuleret på snart sagt hvad som helst. [...] Hvis den kunstige intelligens derimod bruges på en måde, der resulterer i 'en betydelig risiko for menneskers sundhed og sikkerhed eller grundlæggende rettigheder', skal den reguleres ganske voldsomt. Det kan være et system, der afgør, hvilke håbefulde ansøgere der optages på et særligt gymnasium, eller et system, der regulerer trafikken på vejene. Den slags 'højrisiko-AI-systemer' underlægges en række omfattende og omkostningstunge krav til blandt andet logning af driften og menneskeligt tilsyn. [...] Efter en sidste blåstempling i parlament i juni, forventes de afsluttende forhandlinger at gå i gang efter sommerferien."

Børsen bringer mandag en kommentar af Thomas Nørmark, global head of AI, NTT Data Business Solutions, som blandt andet skriver: "For et par år siden var jeg en af de første danskere, der fik adgang til sprogmodellen bag Chat GPT. Allerede dengang kunne man få den til at producere hæderlige tekster på ingen tid, men den havde ingen chatfunktion. Derfor var det forbeholdt tekniske typer som mig at fodre den og sætte den i gang efter mere komplicerede guidelines. Revolutionen her og nu er altså ikke en teknisk revolution. Det nye er, at teknologien er åbnet for alle, fordi Open AI (selskabet bag) valgte at demokratisere adgangen til Chat GPT. Altså at give lige og fri adgang til teknologien via en almindeligt tekstbaseret brugergrænseflade, hvor man blot skal fortælle den kunstige intelligens, hvad den skal udføre eller svare på. [...] Den kan forstå, skabe og omskrive tekster, og den vil være god til at løse opgaver som at referere eller uddrage essensen af et dokument. Skrive referatet af mødet. Oversætte længere tekster. Være den vidende og kreative samtalepartner. Her ligger et potentielt produktivitetsboost for stort set alle virksomheder og organisationer. [...] EU har - desværre i årevis - arbejdet på en fornuftig regulering af AI. Vi kan godt bruge nogle internationale hjørneflag, og idéen om at klassificere AI efter grad af risiko for mennesker og samfund er ganske god. For ud over et potentielt boost af produktivitet rummer teknologien også en række trusler. Vi kan få et veritabelt jordskred af indhold, som er umuligt at skelne fra menneskeskabt kommunikation. Og lige om lidt vil samme teknologi kunne arbejde med lyd og video. [...] Et forbud er ikke løsningen, det aflyser bare demokratiseringen med den lige adgang og ikke selve teknologien. Lad os håbe på langt mere sund fornuft og intelligent regulering fra myndighedernes side."
Børsen, mandag, s. 12-13, 2, 14-15; Politiken, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (22.05.2023)

Store ord
Information skriver lørdag, at regeringen præsenterede sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, hvor EU bliver den bærende platform for Danmarks udenrigspolitiske ambitioner. Strategien understreger behovet for europæisk engagement og styrkelse af EU's geopolitiske relevans. Migration og håndtering af en mulig migrationskrise fremstår som udfordrende områder, hvor konkrete løsninger mangler. Der er fokus på at styrke båndene til lande som Moldova, Georgien, Ukraine og Vestbalkan med EU-medlemskab som den ultimative målsætning. Selvom strategien understreger, at lande, der ønsker at blive medlem af unionen, skal opfylde optagelseskriterierne fuldt ud, mangler den forklaring på, hvordan man finder den passende balance for lande som Ukraine, der stadig har en lang vej at gå for at opfylde disse kriterier. Industripolitik er også et centralt emne, hvor strategien fremhæver betydningen af strategisk autonomi og diversificering, men mangler svar på finansieringen af industripolitikken.

Information skriver lørdag, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ønsker at styrke forbindelserne til afrikanske lande for at undgå at miste dem til russerne, der har været engageret på kontinentet i lang tid. Der har været udfordringer med at få Sydafrika til at fordømme den russiske invasion af Ukraine, da landet har valgt en neutral holdning. ANC, det sydafrikanske regeringsparti, har afvist anklager om at have forsynet et russisk skib med våben, men der har tidligere været udveksling af våben og træning mellem Sovjetunionen og ANC under apartheidstiden. Selvom forbindelserne mellem Sydafrika og Rusland er blevet mindre betydningsfulde økonomisk, har de følelsesmæssige bånd mellem de to lande haft indflydelse på Sydafrikas reaktion på den russiske aggression i Ukraine. Nogle politikere i Sydafrika har også påpeget Europas koloniale fortid i Afrika som en årsag til deres mindre kritiske holdning over for Rusland. Trods kritikken fra omverdenen har Sydafrikas regering forsøgt at understrege sin neutralitet og vilje til at agere mægler, og præsidenten har erklæret, at landet ikke vil "vælge side" mellem Rusland og Vesten i konflikten.

I et perspektiv mandag i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, avisens udenrigskommentator, blandt andet: "Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) tirsdag den 16. maj på Københavns Universitet fremlagde regeringens nye udenrigspolitiske strategi, var det med fokus på EU som kernen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, på trods af at vi ikke er inde i kernen af EU. [...] Udenrigsministeren kalder strategien for ”pragmatisk idealisme”, der mere præcist kunne kaldes ”pragmatisk konservatisme”. Den bagvedliggende analyse har den geografiske præmis, at vi ligger i Europa og som konklusion, at Europa og den europæiske civilisation er truet. Af krig mod øst. Af migration og terror fra syd. Af indre trusler mod kontinentets liberale demokratier. [...] Danmarks interesser er knyttet til Europa. Der er ingen klare svar på, hvordan Danmark skal forholde sig til Kina - blot at vi kommer til at følge EU. Heller ikke på, hvad vi gør, hvis Donald Trump i 2025 flytter ind i det Hvide Hus igen. Er der klare svar i strategien, så er svaret: EU. [...] Et ”Fort Europa” skal konservere og dermed bevare de europæiske værdier. Alle europæiske ikke-medlemslande skal tilbydes EU-medlemskab, europæisk sikkerhed har ikke længere plads til gråzoner mellem EU på den ene side og Rusland på den anden. [...] Ruslands syn på omverdenen har de sidste 500 år haft et imperialt DNA i sin kerne, hvis appetit vækkes af gråzoner hos dets naboer. Men kan småstaten Danmark øge sin udenrigspolitiske indflydelse med den nye strategi? [...] For det første giver Arktis os via Rigsfællesskabet en særstatus og en indflydelse, som kun geografi kan tildele en stat, stor som lille. [...] For det andet er udmeldingen om, at ikkemedlemslande skal tilbydes en plan for EU-medlemskab, et kort, der giver udenrigspolitisk kapital. [...] For det tredje bygger strategien på et nyt narrativ i forhold til blandt andet det afrikanske kontinent. Den nye tone, hvor positionen som moralsk supermagt er forladt, kan åbne nye døre. Også på det afrikanske kontinent, hvor EU konkurrerer med Kina og Rusland om indflydelse, kan Danmark gå i partnerskab med udvalgte lande og blive disses ambassadør i EU-systemet. [...] Den nye strategi tegner potentielt dystopiske perspektiver for den europæiske civilisation. At se verden som den er, er det bedste udgangspunkt for at gøre den bedre." Altinget bringer mandag en kommentar af Jacob Kaarsbo, aenioranalytiker, Tænketanken Europa, fhv. chefanalytiker, Forsvarets Efterretningstjeneste. Han skriver blandt andet: "Danmarks nye udenrigspolitiske strategi er regeringens og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens bud på, hvordan Danmarks udenrigspolitiske mål skal nås. [...] Realiteten er dog, at strategien skal navigere Danmark rundt i en historisk konfliktfyldt og uforudsigelig verden, en verden i uorden. [...] Strategiens bagtæppe er Ruslands invasion af Ukraine og den forstærkede geopolitiske konkurrence fra Kina og Rusland. De tre hovedpunkter, "skærpet sikkerhedssituation i Europa", "globale partnerskaber og allianceopbygning" og "et mere robust samfund" er formet omkring de to udfordringer. [...] Et kig på et par af de redskaber, der skal støtte den nye udenrigspolitiske aktivisme viser, at regeringen vil opruste over en bred kam. Efter mange års nedskæringer skal dansk diplomati styrkes for at forstærke partnerskaber og allianceopbygning, ikke mindst i Afrika, Asien og Latinamerika. [...] Derudover understreger strategien, at Forsvaret skal opgraderes markant. Danmark skal som tidligere besluttet op på de to procent af BNP i forsvarsudgifter til 2030 og vil arbejde for en styrkelse af Nato. [...] Et væsentligt nyt element i strategien er, at EU vil få en langt mere central rolle, end vi har været vant til. Regeringen ønsker et helhjertet dansk engagement i EU, og at EU bliver en global politisk spiller frem for bare at være "et mødested". Satsningen dækker over, at EU kan være et middel til at nå nogle udenrigspolitiske mål, som Danmark ikke kan nå alene, eller kan nå gennem Nato, FN eller andre multilaterale fora. [...] Heller ikke vedrørende EU fortæller strategien os, hvor langt regeringen vil gå. Den vil arbejde for at udvide EU med Ukraine, Moldova, Georgien og lande på Vestbalkan, men vi ved ikke, om den vil arbejde for en ny traktat, og om den vil styrke EU's kompetence inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. [...] Danmark kan selvsagt ikke agere alene, men det vil være nødvendigt med en håndfast EU-kurs, hvis vi skal undslippe "naiviteten". Det vil givetvis blive nødvendigt at nedtone "vækstpotentialet for dansk eksport". [...] Hvis de store ord i strategien skal matches af midler, vil det kræve omfattende bevillinger og handlinger de kommende år. Det vil blive dyrt og kræve markante beslutninger, men nu er terningerne i hvert fald kastet."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7; Information, lørdag, s. 4, 17, Altinget, mandag (22.05.2023)

Inger Støjberg udpeger spidskandidat til Europa-parlamentsvalg
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de forskellige danske partiers indstilling af kandidater til Europa-parlamentsvalget i juni 2024. I Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten mandag samt Altinget søndag kan man læse, at Danmarksdemokraterne, med partileder Inger Støjberg i spidsen, har udpeget Kristoffer Hjort Storm som partiets spidskandidat. Han er rådmand i Aalborg Kommune for Senior og Omsorg og medlem af regionsrådet i Nordjylland. Til TV 2 Nord beskriver Inger Støjberg ham som hendes drømmekandidat og siger, at der er grunde til at blive i EU, såsom frihandel og flygtningeområdet. Men der er også dele, som hun er skeptisk over for. For eksempel, at Danmark ikke selv kan oprette permanent grænsekontrol.I Ekstra-Bladet søndag kan man desuden læse, at Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet og genudpegede spidskandidat, Anders Vistisen, overvejer at danne valgforbund for at styrke repræsentationen af EU-skeptiske partier i Europa-Parlamentet. Valgforbundet vil kunne inkludere Danmarksdemokraterne og andre EU-kritiske partier. "Vi mener principielt, det er en uskik at benytte valgforbund, men proeuropæiske partier benytter sig i udbredt grad af muligheden. Det har historisk mindsket repræsentationen af EU-skeptiske vælgere i parlamentet", siger Vistisen. Dansk Folkeparti står svagt i meningsmålinger og kan risikere at miste deres eneste mandat i EU-Parlamentet. Derfor ser Vistisen det som nødvendigt at arbejde sammen med andre EU-skeptiske partier.

På Altinget kan man lørdag læse mere om Anders Vistisens gen-indstilling som spidskandidat. Den formelle udvælgelse vil finde sted ved partiets årsmøde den 30. september. Som led i valgkampagnen fremlægger Dansk Folkeparti flere kernekrav. De ønsker en fuldstændig dansk udtræden af Schengen-samarbejdet, et stop for EU-udvidelser og fuld suspension af kandidatlandstatus til lande med signifikant muslimsk befolkning, samt afvisning af nye traktatændringer og fastholdelse af Danmarks vetoret, især på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Anders Vistisen udtaler i denne forbindelse, at Ukraine, trods partiets støtte til landets forsvarskamp mod Rusland, på grund af korruption og begrænsede rettigheder for homoseksuelle, ikke er parat til EU-medlemskab i øjeblikket.

Altinget søndag skriver, at Alternativet har valgt juristen Jan Kristoffersen som spidskandidat for deres EU-kampagne til Europa-Parlamentet i 2024. Kristoffersen, der også stillede op i 2019, er den eneste kandidat til posten og vil forsøge at sikre Alternativets første repræsentation i Bruxelles. Han sigter mod at opnå to ud af Danmarks 14 pladser i Europa-Parlamentet. Ifølge Kristoffersen vil Alternativet sidde i den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, sammen med SF, da der er mere, der samler partierne på EU-niveau end på det nationale plan. Han understreger dog at samarbejde med andre grupper og partier ikke er udelukket. Kristoffersens mærkesager omfatter grønne og socialt bæredygtige handelsaftaler. Han anser EU som en vigtig aktør i mødet med globale udfordringer som klima- og biologisk krise samt den igangværende konflikt i Ukraine. Han argumenterer for at styrke EU's klimatold for at fremme bæredygtig produktion og retfærdig fordeling. Selvom Kristoffersen er valgt som midlertidig kandidat, forventer han at repræsentere Alternativet ved valget i 2024.
Altinget, søndag, lørdag; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Ekstra Bladet, søndag, s. 5 (22.05.2023)

Grækerne stemmer under en sky af apati
Flere af lørdagens aviser skriver om valget i Grækenland. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at grækerne søndag går til parlamentsvalg. Valget kommer efter en tid med økonomisk usikkerhed og politisk apati, som er opstået efter gældskrisen og økonomiske reformer. Grækerne er mindre engagerede i valget, da mange har mistet troen på, at deres stemme vil gøre en forskel. Mogens Pelt, lektor i græske studier ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, forudser lav valgdeltagelse og mener, at der ikke vil være store forandringer uanset valgresultatet. "Uanset, hvem der kommer til magten, kan man ikke forestille sig de store forandringer, store omfordelinger eller store ekspansioner", siger han. Siden 2019 har det konservative Nea Demokratia (Nyt Demokrati) styret Grækenland, med Kiriakos Mitsotakis som premierminister. Han har implementeret reformer dikteret af den såkaldte trojka (Den Internationale Valutafond, EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank), herunder privatisering af energisektoren og infrastrukturen samt statsborgerskab og skattefordele til udlændinge, der investerer i Grækenland. Til trods for kritik er Nea Demokratia favorit til igen at blive det største parti. "Nea Demokratia peger på dets økonomiske reformer som det, der bringer landet fremad. De peger på, at nøgletallene er blevet forbedret - arbejdsløsheden er blevet nedbragt, og bruttonationalproduktet er vokset - og at det udgør forskellen i forhold til dengang, Syriza havde magten", siger Mogens Pelt. Nick Malkoutzis, chefredaktør ved macropolis.gr, forudser, at der med stor sandsynlighed bliver afholdt en anden valgrunde, da ingen partier vil kunne danne regering alene på baggrund af det nuværende valgsystem. Over 9,8 millioner grækere har stemmeret til søndagens valg, herunder en stor andel teenagere, da valgalderen blev sænket til 17 år i 2016.

Information bringer lørdag an analyse skrevet af Sydeuropakorrespondent Martin Gøttske. Han skriver blandt andet: "Efter et årti med dyb økonomisk krise ser situationen nu ligefrem opmuntrende ud i Grækenland forud for søndagens parlamentsvalg. Men premierministeren, der er blevet presset af en aflytningsskandale og en togkatastrofe, bliver ikke nødvendigvis belønnet med en valgsejr. [...] Det er kun få år siden, at Grækenland blev hånet for at være det tætteste, EU havde på en fejlslagen stat. Det meste af det seneste årti har landet været tynget af gæld, recession, en enorm arbejdsløshed og en pinefuld sparepolitik dikteret af EU. Men når grækerne søndag stemmer til parlamentsvalget, så er situationen en ganske anden. [...] Og mens Athen tidligere blev udskammet for sit inkompetente, ineffektive politiske styre, så har landets premierminister, Kyriakos Mitsotakis, nu en høj stjerne i Bruxelles, blandt andet på grund af de økonomiske resultater, men også for at være 'Europas skjold', som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtrykt det om grækernes indsats for at stoppe en ny flygtningebølge - også selv om der er blevet taget brutale og konventionsstridige metoder i brug for at skubbe potentielle asylansøgere retur over EU's ydre grænse. [...] Udviklingen er også hjulpet godt på vej af 90 procent vækst i vareeksport mellem 2010 og 2021, sammenlignet med 42 procent gennemsnitligt i eurozonen, og turistindustrien, der står for omkring 20 procent af BNP, er så godt som kommet op på samme niveau, som før COVID-19 ramte. Det står i skarp kontrast til det, som grækerne er vant til. Siden Grækenland omkring 2010 blev ramt af en dyb krise, har landets økonomiske overlevelse været afhængig af EU's massive låneprogrammer, som også kom med krav om voldsomt smertefulde sparereformer. [...] Men selv om det går bedre nu, vokser træerne bestemt ikke ind i himlen. Grækenland har fortsat langt igen for at kravle ud af det gigantiske krater, som den økonomiske krise har efterladt. BNP er fortsat 24 procent mindre end i 2008, ifølge Verdensbanken er Grækenland det næstfattigste land i EU målt på BNP per indbygger, og selv om statsgælden er reduceret, så er den med 170 procent af BNP fortsat den højeste i EU."

I Børsens Indsigt lørdag, af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "I eurozonens historie var der reelt ikke noget sammenligningsgrundlag med den krise, der tiltrak medier fra den halve verden i døgnsending fra Athen. Overtegnede skrev artikler en masse med overskrifter som, “Græsk regering tømmer alle offentlige kasser”, “Græsk regering på intens jagt efter kontanter”, “Grækenland kan ende som fejlslagen stat”, “Græske bankkonti truet med konfiskering,” og “Økonomiprofessor: Jeg er bange for Grexit”. Da jeg i 2018 vendte tilbage, var eftervirkningerne så dybe, at Olympios Papadimitriou, Novos General Manager, fortalte, at situationen stadig var sådan, at “målt på folkesundhed er vi blandt de værste i Europa”. [...] Ovenstående mest af alt for at sætte et perspektiv på, hvor langt grækerne er nået, inden de søndag går til parlamentsvalg. Økonomien er fuldstændig forvandlet. Som en anden Christian Eriksen er Grækenland vendt tilbage fra en nærdødsoplevelse og har fået stjernestatus. Vækstmæssigt klarede landet sig i 2021-22 bedre end de fleste lande i den eurozone, som de i sommeren 2015 var uhyre tætte på at blive smidt ud af. Politisk er situationen uklar. Sandsynligvis kommer der ingen klar vinder ud af søndagens valg, og derfor skal der en anden runde til. Selv idet tilfælde taler sandsynligheden for, at det bliver nødvendigt med en koalitionsregering, som der i Athen ikke er nogen tradition for. [...] Både IMF og regeringen selv forudser robust vækst, “mens Grækenland fortsætter med at lukke det hul til resten af eurozonen, der blev skabt under den europæiske gældskrise,” skriver økonom Silvia Ardagna, Barclays. Som en økonomisk fugl Phønix har grækerne rejst sig. De statsobligationer, der i efteråret 2011 fik et haircut - og dermed markerede en reel statsbankerot - er nu uhyre tætte på at få betegnelsen investment grade af bl.a. kreditvurderingsinstituttet S&P. Udsigterne er ændret fra “neutral” til “positiv”, og Barclays konkluderer, at “vi er positive for alle aktiver her i, hvad der kan blive indledningen til en ny megacykel for Grækenland”."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Information, lørdag, s. 13; Børsen, lørdag, s. 28-31; Politiken, søndag, s. 6 (22.05.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Forsker: Begrænset esg-viden er dyrt på bundlinjen
EU's Corporate Sustainability Reporting Directive, der træder i kraft den 1. januar 2024, pålægger alle børsnoterede virksomheder, med over 500 ansatte, at rapportere om bæredygtighed. Det betyder, at virksomheder skal rapportere om deres egen bæredygtighedsstrategi og indflydelse på miljø og sociale forhold. Ifølge direktivet skal virksomheder også rapportere om deres leverandørers indflydelse. Eric Pedersen, chef for bæredygtige investeringer i Nordea Asset Management, påpeger, at investorer endnu ikke lægger nok vægt på esg-kompetencer (environmental, social, and governance) i de virksomheder, de investerer i. Han mener, at det er vigtigt at have en kvalificeret mening om bæredygtighed, klimaforandringer, biodiversitet og omstilling. Christina Blak, partner og direktør i konsulentfirmaet We Love People, fremhæver vigtigheden af, at bestyrelser har esg-kompetencer. Hun påpeger, at virksomheder kan være nødt til at afvise leverandører, der ikke kan levere esg-data, og at det er bestyrelsernes ansvar at sikre, at virksomhederne kan overholde lovgivningen. En undersøgelse, der er udført af CBS-lektor Kristjan Jespersen sammen med esg-dataudbyderen Matter og konsulentfirmaet Implement, viser en generel mangel på viden om esg i bestyrelser på tværs af Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Schweiz. Benja Stig Fagerland kalder det danske og norske kompetenceniveau for "kritisk". "Selvom Norge og Danmark befinder sig i den bedre ende i denne sammenligning, er det kun ca. hver femte nye bestyrelsespost i de største danske virksomheder, der går til en person med esg-kompetencer. Det er kritisk og utroligt få," siger hun.
Børsen, mandag, s. 14-15 (22.05.2023)

Det digitale indre marked

Max Schrems opnåede heltestatus, da han vandt over techgiganterne. Men millioner af europæere fik alvorlige problemer
Politiken skriver søndag, at Max Schrems, som er kendt for at have ført sager ved EU-Domstolen, som har gjort det ulovligt at sende persondata fra EU til USA, kritiserer nu EU for at overdrage ansvaret til individuelle brugere i stedet for at finde en lovlig løsning. Han har tidligere vundet to afgørende sager ved EU-domstolen, kendt som Schrems I og Schrems II, der begge har haft indvirkning på, hvordan europæiske data håndteres. Schrems domme fastslog, at Facebook ulovligt overførte personoplysninger om europæiske brugere til USA, da USA ikke opfylder EU's krav om databeskyttelse. Selv efter disse domme blev dataoverførslen ikke stoppet, men blev i stedet forsøgt løst gennem nye aftaler mellem EU-Kommissionen og USA. Dog erklærede EU-domstolen også disse nye aftaler for ugyldige. Schrems bebrejder EU-Kommissionen for at give efter for amerikanske interesser og udtrykker bekymring for den seneste aftale indgået mellem formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og den amerikanske præsident, Joe Biden. Aftalen ændrer, ifølge Schrems, ikke det fundamentale problem, nemlig den manglende databeskyttelse for EU-borgere. "Ikke kun handler det om at beskytte privatlivet. Det handler også om retssikkerhed og spørgsmålet om EU som retsstat," siger Max Schrems.
Politiken, søndag, s. 3 (22.05.2023)

SKÆRMJUNKIER
Flere af weekendens aviser skriver om børns afhængighed af skærme, og hvordan man kan komme problemet til livs. I Ekstra Bladet lørdag kan man læse, at den stigende skærmbrug blandt børn og unge i Danmark har ført til bekymringer på højeste niveau, og også EU er begyndt at fokusere på problemet. Statsminister Mette Frederiksen (S) har udtalt, at nutidens børn vil bebrejde deres forældre for overdreven skærmbrug. Rasmus Lund-Nielsen, børneordfører for Moderaterne, kalder manglen på politisk handling et "gedigent svigt". "Det var faktisk en af mine primære årsager til, at jeg pausede en travl psykologvirksomhed for at stille op til Folketinget, så vi kunne få gjort noget ved det her," siger han. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe for at komme med anbefalinger til skærmbrug i skoler og institutioner. Anni Matthiesen, Venstres børneordfører, anerkender behovet for handling: "Det er også derfor, at vi er nødt til at få taget nogle skridt nu på det her område. Jeg vil sige, at det haster," siger hun.

Jyllands-Posten skriver søndag, at SF's gruppeformand, Karina Lorentzen Dehnhardt, vil hæve aldersgrænsen for brug af sociale medier til 15 år for at beskytte børn mod afhængighedsskabende indhold. "Vi vil have en højere aldersgrænse og indføre alderstjek på sociale medier, så vi kan beskytte unge mod afhængighedsskabende sociale medier og åbenlyst skadeligt indhold," siger hun. Hun er også bekymret over brugen af kunstig intelligens i platforme som Snapchat. Men Stine Liv Johansen, lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet, er skeptisk. Hun mener, at en højere aldersgrænse ikke nødvendigvis løser problemet, da det også kan berøve børn vigtige sociale aspekter. "Børn siger selv, at noget af det allervigtigste for dem er at have kontakt med venner, og det er i høj grad det, som de bruger sociale medier til," siger hun. EU er på vej med lovgivning på området, men SF vil ikke vente. "Udviklingen går så hurtigt, at vi må sætte ind allerede nu," siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

I Berlingske kan man lørdag læse en kommentar af Julie Frølich og Marie Beier Pedersen, henholdsvis rådgiver og praktikant hos Geelmuyden Kiese. De skriver blandt andet: "I weekenden var det Lars Sandahl fra Dansk Industri, der i Berlingske foreslog et forbud mod mobiltelefoner i folkeskolen. Ligesom Den Nordiske Tænketanken for Tech og Demokrati tidligere har forslået, at børns skærmforbrug skulle begrænses ved, at forældre i højere grad havde mulighed for at indstille tidslåse på børnenes telefoner og computere. Begge gange var regeringen med digitaliseringsministeren, kulturministeren og børne- og ungeministeren hurtigt klar med positive tilkendegivelser og et løfte om at kigge nærmere på begrænsninger og forbud mod skærme. [...] Men hvis vi ikke skal ende i forbudsland, så er det ikke nok, at forældrene tager ansvar. Så er det også tid til, at store som små udbydere af digitale platforme, om det er gaming, sociale medier eller streaming, kommer op i gear. [...] Og det er ikke bare en dansk regulering, for det er ikke kun den danske kulturminister og den danske digitaliseringsminister, der har øje på problemet. Vi oplever en støt stigende interesse fra flere europæiske lande, EU-Kommissionen og særligt Europa-Parlamentet. Og hvis først de strømninger får vind i sejlene, så vil de kommende år byde på en lang række strikse EU-forordninger og direktiver. Og det vil ikke gøre livet nemt for hverken store eller små digitale aktører."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, søndag, s. 2 (22.05.2023)

Finansielle anliggender

Topøkonom: Flere danske lønhop kan bringe kamp mod inflationen i fare
Berlingske skriver mandag om den forestående stigning i lønninger i Danmark som følge af forårets overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Selvom højere lønninger er positivt for familiernes budgetter og boligmarkedet, kan det skabe problemer med inflationen og produktiviteten. Den Europæiske Centralbank (ECB) har en målsætning om en inflation på to procent om året. "Vi ser ind i lønstigninger på 4,7 procent i år og 5,3 procent til næste år. Det vil genoprette en del af danskernes realløn, men det er ikke foreneligt med en stabil lav inflation på længere sigt," siger vicedirektør og cheføkonom i Nationalbanken, Thomas Harr. Prognoserne viser, at inflationen forventes at være høj i de kommende år, og en øget produktivitet er afgørende for at modvirke stigningen. Samlet set betyder de højere lønninger, at inflationen tager længere tid at komme ned på et lavt niveau, og det kan forsinke det økonomiske opsving.
Berlingske, mandag, s. 6-7 (22.05.2023)

Institutionelle anliggender

Energihandler forsvarer bonusser uden loft
Jyllands-Posten bringer mandag artikler om energimarkedet. Jyllands-Posten skriver først om brugen af bonusser uden loft i energihandelsvirksomheder. Efter afsløringerne om store bonusser hos energihandleren Energi Danmark har der været en intens debat om emnet. Nu træder den første energihandler, Nitor Energy, frem og fortæller om nødvendigheden af bonusaftaler i en konkurrencepræget sektor. Nitor Energy har oplevet stor succes og tjente 2,9 milliarder kroner før skat i 2022. Virksomheden har valgt at fejre denne succes ved at udbetale store bonusser til deres medarbejdere. "Lønsummen afspejler vores ekstraordinære resultat og er en funktion af vores filosofi om, at medarbejdere bør have en del af hele den succes, som de har været med til at skabe," udtaler administrerende direktør Simon Birch Hansen. Han understreger, at bonusser er et værktøj til at tiltrække og fastholde attraktive medarbejdere i en sektor med hård konkurrence. Simon Birch Hansen påpeger også, at det er vigtigt at se på virksomhedstypen, når man taler om bonusser, og at Nitor Energy er en relativt ung privat virksomhed, der ønsker at dele succesen med deres medarbejdere. Han afviser kritikken om, at bonusser kan føre til grænseløs risikotagning og påpeger, at virksomheden har en veldefineret risikopolitik og mandatstyring på plads. Diskussionen om bonusser og behovet for yderligere regulering af sektoren har rejst spørgsmålet om eventuelle politiske indgreb. Simon Birch Hansen mener, at det er rimeligt med krav til virksomhederne, men at reguleringen bør ske på EU-niveau for at undgå ulige vilkår i konkurrencen. Han håber også, at rammebetingelserne forbliver stabile i Danmark, da tillid til disse betingelser er en stor fordel ved at drive virksomhed i landet.

Den europæiske tilsynsmyndighed Acer har observeret en stigning i sager om mulig markedsmanipulation på energihandelsmarkedet, herunder involvering af danske virksomheder. Acer har rapporteret om mistænkelige transaktioner, hvor aktører handler med sig selv i wash trades på tværs af landegrænser og priszoner. Otte varetægtsfængslede mænd mistænkes for at have tjent millionbeløb gennem sådanne handler. Acer har indledt efterforskning af over 100.000 transaktioner og har identificeret 12 konkrete sager om mulig ulovlig markedsmanipulation. Acer har ikke beføjelse til at efterforske sagerne og har sendt dem videre til nationale myndigheder. De to afgjorte sager hidtil involverer to danske virksomheder, Energi Danmark og Neas (nu Centrica Energy Trading), der er blevet pålagt bøder for manipulation og ulovlige fortjenester. Carsten Smidt, direktøren for den danske myndighed Forsyningstilsynet, gav udtryk for håb om, at andre aktører ville lære af Energi Danmark-sagen og anerkende, at reglerne er til for at beskytte forbrugerne. "Energi Danmarks kapacitetshamstring har udelukket andre handler, hvilket er skadeligt for konkurrencen og i sidste ende skadeligt for energiforbrugerne," udtaler han. Den skarpe tone i Acers rapport og deres skærpede regler vedrørende wash trades har overrasket nogle i branchen, der tidligere har tolket reglerne anderledes. Der er bekymring omkring energimarkedet, men det er endnu ikke klart, om der er omfattende svindel involveret. Acer vil undersøge mulighederne for at styrke regelhåndhævelsen eller ændre markedets struktur.
Jyllands-Posten, mandag, s. 5, 26-27 (22.05.2023)

Pragmatisk Brexit-politik udløser vrede: "Minister, hvad har du gang i?"
Den britiske premierminister Rishi Sunak løber fra sit løfte om at makulere al arvet EU-lovgivning, skriver Politiken lørdag. Den konservative regering har droppet planen om automatisk at lade over 4.000 stykker EU-lovgivning udløbe og i stedet nøjedes regeringen med at fjerne omkring 600 stykker EU-lovgivning, hvilket gør de hårdkogte konservative brexiteers rasende. Til gengæld er der mange virksomheder og organisationer, der ånder lettet op. Men de påpeger dog, at regeringen ikke har droppet den såkaldte kong Henry VIII-klausul i forslaget, der giver ministre magt til at ophæve EU-love og erstatte dem med bestemmelser, som vurderes 'passende', uden parlamentarisk granskning. Den konservative regering forsikrer, at den stadig tror lige meget på Brexit-mulighederne i at skille sig af med arvet EU-lovgivning, men regeringen mener, at fremgangsmåden ikke bør være automatisk sletning. "Hvis vi sletter lovene fra vores lovbøger, så vil vi starte på bar bund i forhold til at fremsætte en reformeret primærlovgivning. Det her er en bedre tilgang," sagde erhvervsminister Kemi Badenoch under en debat i Underhuset.
Politiken, lørdag, s. 10 (22.05.2023)

Interne anliggender

Luksusfælden
Finansielle influencere, eller finfluencere, reklamerer på sociale medier med, at man gratis kan få lov at kopiere deres tilsyneladende indbringende investeringer, og dermed opnå store profitter, skriver Information lørdag. Men brugerne føres over på uregulerede platforme uden for EU, og ifølge eksperter er modellen ulovlig. Platformene belønner samarbejdspartnere med tusindvis af kroner for at hverve nye kunder fra Danmark, men ifølge lovgivningen må de pågældende handelsplatforme ikke markedsføre sig over for kunder i EU, og flere europæiske finanstilsyn har endda udsendt advarsler omkring dem. Tidligere har Andreas Steno, direktør i Steno Research, kritiseret Finanstilsynet for ikke at have øje på danske finfluenceres ageren, men underdirektør i Finanstilsynet, Sean Hove, afviser i et skriftligt svar at forholde sig til de konkrete sager, men skriver dog, at tilsynet, hvis man bliver opmærksom på "mulig ulovlig virksomhed eller markedsføring", vil undersøge "forholdet nærmere og håndterer det inden for rammerne af vores lovgivning". Sean Hove påpeger samtidig, at så længe finfluencere ikke udøver tilladelsespligtige aktiviteter, for eksempel ikke yder egentlig investeringsrådgivning, er de ikke under tilsyn. Sean Hove påpeger også, at danske investorer, som etablerer et kundeforhold hos et tredjelandsselskab uden tilladelse i EU eller Danmark, vil miste den investorbeskyttelse, som kunder i europæiske banker og investeringsselskaber nyder godt af. Derfor "er det altid en god idé at tjekke i Finanstilsynets virksomhedsregister, om et selskab har tilladelse," skriver han.
Information, lørdag, s. 6-11 (22.05.2023)

Klima

Danmark skal spidse albuerne i den benhårde kamp for grøn eksport
Altinget bringer mandag en kommentar af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale. Han skriver blandt andet: "Fremtidens økonomi er CO2-neutral, og fremtidens arbejdspladser er grønne. Den globale grønne økonomi er derfor den bund, som fremtidens velfærdssamfund skal hvile på. Frem mod 2050 vil gamle markeder falde og nye opstå i rummet mellem innovation, teknologi, klimamål og lovgivning, og en smart, grøn nation vil sætte alle sejl til for at vinde så store markedsandele som muligt på et tidligt tidspunkt. [...] Det er nødvendigt at investere i indflydelse, der hvor de grønne beslutninger bliver taget, og det er først og fremmest gennem EU-institutionerne, at Danmark kan opnå indflydelse. Det betyder flere energiattachéer til den danske repræsentation i Bruxelles og flere udsendte nationale eksperter, som kan præge lovgivningen. Også virksomhederne bør opruste deres EU-lobbyapparat, mens vi skal have flere danskere i institutionerne, især Europa-Kommissionen, som er en nøgle til indflydelse, fordi lovforslagene starter her. [...] Den klimaneutrale økonomi er en billion-forretning og på trods af, at den grønne danske eksport er stagneret, har Danmark muligheder på grund af vores stærke industrikompetencer inden for energieffektivisering, fjernvarme og bio- og vindenergi, ligesom energirådgivning og -service udgør voksende markeder, hvor vi absolut kan gøre os gældende. Men tiden er inde til at vi dropper selvhøjtideligheden og spidser albuerne. Kampen om den grønne økonomi er benhård, og det er nu vi bør sætte alle sejl ind på at vinde markedsandele i den klimaneutrale økonomi."
Altinget, mandag (22.05.2023)

Et nyt oprør er kommet til Danmark: "Klimapolitikken er blevet en trykkoger for den nye klassekamp"
I Berlingske lørdag kan man læse et interview med Brendan O'Neill politisk redaktør på det højreorienterede, britiske internetmagasin Spiked. Han mener, at der er en voksende klassekamp mellem arbejderklassen og en elite af akademikere, der lever i en fantasiverden. Han påpeger, at denne elite ofte ikke forstår samfundets infrastruktur og nødvendigheden af produktion og transport. "Der er en klassekamp under overfladen af alt dette mellem arbejderklassen og den nye elite af akademikere, der lever i en fantasiverden," siger Brendan O'Neill. O'Neill forudser også, at prisen for den grønne omstilling i stigende grad vil blive lagt på arbejderklassen, som han ser som mere og mere presset af skatter og afgifter. Dette kan, ifølge ham, føre til øget konflikt mellem arbejderklassen og eliten. Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har tidligere udtalt, at de europæiske lande vil "gøre alt for at blive det første klimaneutrale kontinent. " Men O'Neill forudser, at den aktuelle enighed om klimapolitikken kan falde fra hinanden, potentielt genantænde den populistiske bølge og muligvis med endnu større kraft end tidligere. "I øjeblikket gør klimapolitikken enorm skade på almindelige europæeres liv. Og den løser ikke engang problemet, fordi de europæiske lande bare outsourcer de beskidte industrier til andre lande," siger Brendan O'Neill, der kritiserer den politiske elites håndtering af klimapolitikken.
Berlingske, lørdag, s. 7 (22.05.2023)

Migration

BOM-SMART FREDERIKSEN
Ekstra Bladet skriver i dag i sin leder: "EU's asylsystem er kollapset. Det var et spørgsmål om tid. I denne måned opgav de danske myndigheder at sende flygtninge og migranter tilbage til Italien, fordi asylsystemet i Støvlelandet reelt er brudt sammen. [...] Dermed ligger EU's såkaldte Dublin-system i ruiner. EU's logik om åbne indre grænser fungerer kun, hvis man kan beskytte de ydre. Det kan EU ikke. EU kan heller ikke lave et system, hvor de mange migranter bliver registreret og fordelt mellem landene. Intet virker. Dette kollaps sker, samtidig med at EU muligvis står på tærsklen til en ny migrationskrise. [...] Også i de første måneder 2023 er der kommet flere mennesker til EU fra primært Afghanistan, Syrien og Tunesien. De kommer især til Italien, hvor stigningen er på hele 293 procent i årets første fire måneder. [...] Da EU helt åbenlyst ikke kan løse problemet, må vi indstille os på at gøre det selv. Derfor er det fornuftigt, at statsminister Frederiksen fortsætter med at have sænkede grænsebomme ved den dansk-tyske grænse."
Ekstra Bladet, mandag, s. 16 (22.05.2023)

K og LA gambler med indvandring
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Mads Fuglede og Hans Andersen, henholdsvis udlændingeordfører og erhvervsordfører i Venstre. De skriver blandt andet: "Da vi hver især åbnede avisen forleden, blev vi først positivt overrasket over at læse om De Konservative, Liberal Alliance og Radikale Venstres ønsker om at gøre adgangen til international arbejdskraft lettere for dansk erhvervsliv. Det har Venstre ment i mange år, og vi er som Venstremænd stolte over, at det ikke bare er blevet ved snakken om international arbejdskraft, men at vi faktisk har taget ansvar ved bl.a. at sænke beløbsgrænsen permanent, når ledigheden er lav. [...] Men begejstringen for partiernes nye, konstruktive tilgang fik en brat ende. For i partiernes iver for at øge tilstrømningen gambler de med Danmark, og det har vekslet en umiddelbare glæde til dyb bekymring. Vi er bange for, at de gode, borgerlige kollegaer i LA og K er blevet spændt for en farlig udlændingepolitisk slapper-vogn af De Radikale. [.. .] Også Dansk Industri er uforstående over for det radikale forslag. For virksomhederne er kun interesseret i at tiltrække arbejdskraft, der reelt opfylder kravene. [...] Lad os lige minde om den alvorlige flygtningesituation, vi i Europa står midt i lige nu. Alene i årets første to måneder har EU-landene modtager 175.000 asylansøgninger - det er over 50.000 flere asylsøgere end samme periode sidste år. 45.000 er fra Afghanistan og Syrien. Asyltilstrømningen til Danmark er fortsat lav, men flygtningene banker på Europas hoveddør. Og vi er bange for, at Danmark igen bliver løbet over ende, hvis De Radikale og deres nye reformvenner får lov at bestemme."
Jyllands-Posten, søndag, s. 34 (22.05.2023)

Regeringen beskyldes for at spille russisk roulette med seksårigs liv i syrisk fangelejr
Politiken bringer mandag en artikel om regeringens beslutning om ikke at evakuere en seksårig dansk dreng og hans mor fra de syriske fangelejre, på trods af en klokkeklar anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om at evakuere drengen grundet en bekymrende forværring i hans helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen anbefalede evakueringen af drengen og hans mor inden for tre måneder på grund af hans sundhedsmæssige problemer, herunder søvnproblemer, høretab, sprog- og udviklingsvanskeligheder samt kronisk diarré og en granatsplint i armen. Styrelsen vurderede, at han havde brug for specialiseret behandling og operation, som ikke var tilgængelig lokalt. Mens regeringen tidligere har besluttet at evakuere to andre børn og deres mor, blev beslutningen om drengen og hans mor truffet som et politisk kompromis. Oppositionen i Folketinget kritiserede regeringen for ikke at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling og beskyldte dem for at spille russisk roulette med drengens liv. "»Jeg kan ikke forstå, hvordan regeringen kan sidde det overhørig, hvis der ligger så klar en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Særligt taget i betragtning, at udenrigsminister Lars Løkke flere gange har nævnt, hvor meget han kæmper for de sidste børn i Syrien," udtaler næstformand i Radikale Venstres folketingsgruppe, Samira Nawa. Det fremstår særligt problematisk for hende, da det er Udenrigsministeriet selv, der anmodede om den nye vurdering fra Sundhedsstyrelsen. En forening, der arbejder for at få danske børn og mødre hjem fra fangelejrene, har rejst sagen til et klageudvalg i Europa-Parlamentet.
Politiken, mandag, s. 1, 7 (22.05.2023)

Sikkerhedspolitik

Nato søger handlekraftig og dygtig forhandlingsleder med pædagogisk sans, stor regeringserfaring og stærkt netværk. Kvindelige kandidater opfordres til at søge
Politiken skriver mandag, at der skal findes en ny generalsekretær for NATO når Jens Stoltenberg til september træder af posten. Men det er ikke uden udfordringer, da verden står midt i en storkrig i Europa, samtidig med, at en ny generalsekretær skal kunne håndtere konflikten med Rusland, være realistisk over for Kina og være i stand til at håndtere en mulig tilbagevenden af Donald Trump til Det Hvide Hus i 2025. Valget af generalsekretær er en konsensusbeslutning, hvor USA har stor indflydelse. Derfor er der behov for en leder, der kan skabe enighed og handlekraft i NATO. "Nato skal vise styrke, enighed og handlekraft. Så det er vigtigt at have udnævnelsen helt på plads. I Vilnius skal alle helst kunne klappe af en kvalificeret, selvsikker og velforberedt generalsekretær," siger centerleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen og fortsætter: "Vedkommende skal være spiselig for dem, der ikke synes, at hele universet i Nato skal dreje sig om Rusland. Nogle lande vil være bekymret for en mulig kandidat som Estlands statsminister Kaja Kallas. De vil føle, at deres egen dagsorden bliver glemt og måske også synes, at hun vil være en for rød klud for Putin." Traditionelt kommer generalsekretæren ofte fra et mindre EU-land, men ikke fra samme land eller region gentagne gange. Det afviser rygterne om Mette Frederiksen som kandidat. Hun, sammen med andre, opfylder ønsket om kønsbalance. Nato har aldrig haft en kvindelig leder. Hvis der er tilstrækkelig uklarhed, kan det være muligt at overtale Jens Stoltenberg til at tage imod en tredje forlængelse. Det ville åbne døren for en kvalificeret kandidat som Ursula von der Leyen, der har et år tilbage som formand for EU-Kommissionen. Men Stoltenberg afviser: "Min plan er at tage hjem til Norge. Jeg har været her i Bruxelles i lang tid," sagde han i april i et interview med Politico.
Politiken, mandag, s. 8 (22.05.2023)

Sundhed

Nye tal: Putins gashammer kan have kostet tusinder af europæiske liv
Det høje niveau af energipriser i Europa har angiveligt resulteret i en dramatisk stigning i overdødeligheden i vinter, ifølge en ny rapport. Jérôme Marty, formand for en af Frankrigs lægefagforeninger, UFML - Syndicat, er chokeret over tallene. "Det er dødsfald, der kunne undgås," siger han. Nye data antyder, at op til 68.000 mennesker, primært ældre, kan have mistet livet på grund af de høje energipriser, der tvang mange til at skrue ned for varmen. Disse dødsfald er især chokerende, da de kunne have været undgået, ifølge Marty. "Når ældre patienter skrue ned for varmen, kan det fremprovokere en akut bronkitis eller en anden infektion i luftvejene. Det kan så ende med at blive kronisk. I værste fald kan det føre til dødsfald," siger han. Marty påpeger, at mange ældre mennesker bor alene og er fattige, og de høje energipriser har tvunget dem til at vælge mellem mad og varme. "Det er dødsfald, der er forbundet med fattigdom her i vores rige europæiske lande i det 21. århundrede. Det er ikke acceptabelt," udtaler Marty. Lasse Vestergaard, overlæge på Statens Serum Institut og specialist i smitsomme sygdomme, er dog skeptisk over for tallene. "Jeg mener ikke, der er viden og evidens til at kunne konkludere, at det er besparelser på varmen, som er skyld i overdødeligheden. Der er mange andre årsager," siger han. De høje energipriser er en direkte konsekvens af krigen i Ukraine og Ruslands beslutning om at reducere leverancerne af naturgas til Europa, hvilket resulterede i stigende priser. Det ser ud til, at situationen vil fortsætte, da der forudses flere besparelser på varmen i den kommende vinter.
Berlingske, søndag, s. 17 (22.05.2023)

Udenrigspolitik

Danmarks støtte til Tibets besættelse er dybt beskæmmende
I en kronik mandag i Information skriver Kirsten Silberbauer, bestyrelsesmedlem i Støttekomiteen for Tibet, blandt andet: "Tibet er et land, der holdes besat af Kina. Før besættelsen var Tibet et frit land med egen regering, egen kultur og eget sprog, eget pas og flag. [...] Imens forholder det internationale samfund sig påfaldende tavst og vender det blinde øje til Kinas brutale fremfærd og åbenlyse og horrible overtrædelser af menneskerettighederne. Ifølge ngo'en Freedom House er Tibet et af verdens mest undertrykte territorier. [...] I 2009 gik regeringen for langt i forhold til at tækkes Kina. Der blev sendt en erklæring til Kina, den såkaldte verbalnote, hvor "Danmark igen fastslår sin uforandrede holdning: at Tibet er en integreret del af Kina". Men Danmark havde aldrig før anerkendt Kinas ulovlige anneksion af Tibet. Tværtimod havde Danmark tidligere støttet Tibets ret til selvbestemmelse. [... ] Danmark bør snarest annullere verbalnoten og genoptage sin fulde støtte til tibetanernes ret til selvbestemmelse. Kina er en besættelsesmagt og opfører sig på enhver måde åbenlyst som en besættelsesmagt. [...] I lang tid troede vi, at hvis vi handlede med Kina, og landet blev rigere, så ville det automatisk blive mere demokratisk og komme til at ligne os mere, men der er sket det stik modsatte. I takt med at Kina er blevet rigere, er det blevet et endnu mere brutalt diktatur. [...] Nu vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forlænge det strategiske partnerskab med Kina. Men hvordan stiller det os moralsk at handle med et land, der trods henstillinger fra FN fuldstændig ignorerer menneskerettighederne i Tibet? Det er på tide, at vi lægger pres på Kina i forhold til de grove krænkelser af menneskerettighederne i Tibet. [...] Ifølge Luke Patey, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), har Danmark og EU betydeligt større rum til at handle for at fremme udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske dagsordner, end vi selv tror. For nuværende udgør den samlede handel med Kina kun 6, 1 procent af Danmarks totale handel med udlandet (2022), mens langt størstedelen af Danmarks økonomiske relationer er inden for EU. Bestræbelserne for at tilgodese enkelte virksomheders indtægter i Kina bør ikke ske på bekostning af Danmarks politiske værdier. [...] Et vigtigt skridt, for at genoprette Danmarks troværdighed, er, at få annulleret verbalnoten fra 2009 så Danmark kan vende tilbage til at støtte Tibets fulde ret til selvbestemmelse."
Information, mandag, s. 16-17 (22.05.2023)

Minefelter i udenrigspolitikken
I Politisk Indsigt i Børsen lørdag skriver politisk kommentator, Helle Ib, blandt andet: "Da Lars Løkke Rasmussen fremlagde den nye strategi i tirsdags, betonede han som andre regeringsmedlemmer betydningen af Ruslands krig i Ukraine. Ender det for indbringende for Putin, kan det inspirere andre til at bruge magt og negligere den regelbaserede verdensorden. Den danske strategi er derfor også “et løfte” om at fortsætte med at kæmpe på ukrainernes side, selv om Putin “sætter sin lid og håb til, at vi ender med at blive metaltrætte.” At sikre at lande som Ukraine, Moldova og Georgien bevarer et europæisk perspektiv og en dag kan komme med i EU, bliver ifølge Løkke den “mest definerende udenrigspolitiske opgave for vores generation”. Når budskaberne skal foldes ud i praksis, og beslutningerne bliver konkrete, åbenbarer de politiske minefelter sig. [...] EU-udvidelser - og især vetoretten - sætter i praksis dansk tabu på prøve. Ikke blot i Socialdemokratiet, men også blandt borgerlige er der dyb skepsis over for flere flertalsafgørelser på vitale områder som eksempelvis udenrigspolitikken. Efter sommer tager SVM hul på en ny europapolitisk aftale, og EU-parlamentsvalget til næste år vil formentlig også blive præget af en række landes ønsker om, at EU - ikke mindst i udvidet version - skal kunne rykke stærkere og hurtigere i udenrigspolitikken. EP-medlem Pernille Weiss (K) skrev i april i Avisen Danmark, at hun selv tror på vetoretten. “Værdien ligger i, at præmissen om fuld enighed nærer sandsynligheden for at finde frem til den mest bæredygtige beslutning. Det er besværligt med vetoretten. Men det er umuligt at holde sammen på EU, hvis vi narrer os selv til at tro, at uden den kan der tages bedre og hurtigere beslutninger.” Hvad Kina angår, har SF og LA advaret om for ukritisk tilgang i forbindelse med fornyelse af partnerskabsaftalen."
Børsen, lørdag, s. 12-15 (22.05.2023)

Putins invasion skaber sprækker i det ellers solide venskab mellem Polen og Ungarn
Altinget bringer mandag en kommentar af Vibe Termansen, historiker, forfatter og journalist. Hun skriver blandt andet: "Hvis vi tænker på Anden Verdenskrig, begyndte den tysk-polske krig som en lokal krig, og hvordan sluttede det? Den eskalering blev ikke grebet - hvis man kan udtrykke det sådan - i tide af en fredsproces, og det ledte til Anden Verdenskrig." [...] Hvem er geniet? Det er såmænd den nyudnævnte stabschef for den ungarske hær, Gábor Böröndi, der er håndplukket af den nye forsvarsminister, Kristóf Szalay-Bobrovniczky, der på sin side er nøje udvalgt af premierminister Viktor Orbán. Det er i forbindelse med Kristóf Szalay-Bobrovniczkys nylige, omfattende udrensning af ledende medarbejdere i militæret, at Gábor Böröndi har opnået den prestigiøse titel. [...] Den russiske præsident Vladimir Putin må have knebet sig i armen og gnedet sig i hænderne. Faktisk formulerede han selv noget lignende i sommeren 2020 i en tale, der senere blev trykt som et langt essay i et amerikansk tidsskrift. I talen forklarer Putin, at Anden Verdenskrig i virkeligheden er Polens egen skyld. [...] I Polen var man mindre begejstret. Den polske ambassadør i Ungarn, Sebastian Kęciek, skrev dagen efter til den ungarske general. I brevet, som man kan læse på den polske regerings hjemmeside, skriver ambassadør K ciek, at beskyldningerne mod hans land, om at fremprovokere en global konflikt, er en "uacceptabel fordrejning af historien, og bør ikke komme fra nogens læber, især ikke fra repræsentanter for et land, der er vores nære allierede." Altså i EU og Nato. [...] Og det er selvfølgelig det, al historie-snakken skal bruges til: Rusland og Ukraine – i dag. For det er der, skoen trykker: Ungarn plejer venskabet med Rusland. Polen sætter alt ind på at redde Ukraine. Uenigheden har været der længe, men efter den russiske fuldskala-invasion 24. februar 2022 er den rykket helt op på dagsordenen, og trumfer endda de to nationalkonservative, illiberale regeringers fælles kamp internt i EU om demokrati, retsstat, LGBT-rettigheder og pressefrihed. [...] Da Viktor Orbán i april sidste år vandt (endnu) et parlamentsvalg, nævnte han i sin sejrstale den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj som en af sine/Ungarns fjender. [...] Det er ikke kun et polsk-ungarsk problem. I marts 2022 blev et møde mellem forsvarsministrene i de fire Visegrad-lande Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet aflyst. Den tjekkiske forsvarsminister udtalte i den anledning: ”Jeg er virkelig ked af, at ungarske politikere nu finder billig russisk olie mere vigtig end ukrainsk blod.” [...] ”Ungarn er Ruslands trojanske hest, og jeg mener, det er vigtigt at sende dem et signal om, at det er uacceptabelt.” Köver selv blev ikke så forskrækket. Tjekkiet og Slovakiet har godt nok for tiden regeringer, der ikke er så Orbán-venlige, men han mente, det hele vil ordne sig, da Polen har brug for Ungarn for at forhindre EU i at gå videre i Artikel 7-processen om brud på EU’s værdier. [...] Den nuværende polske regering har brug for, at Ungarn blokerer Artikel 7-processen. Men jeg ville ikke satse hele butikken på det, hvis jeg var Köver (eller Orbán). For senere i år er der parlamentsvalg i Polen. Oppositionen kan eventuelt gå hen og vinde."
Altinget, mandag (22.05.2023)

Ukrainsk soldat og polsk skuffeselskab i søgelyset for Nord Stream-sabotage
Berlingske skriver mandag om efterforskningen af sabotagen mod Nord Stream-gasledningerne. Efterforskerne har to mistænkte spor, der begge fører til Ukraine. En sejlbåd ved navn "Andromeda" spiller en central rolle i efterforskningen, og tyske efterforskere mistænker en 26-årig soldat med karakteristiske tatoveringer for at være en del af besætningen på båden. Ifølge tyske kilder er den mistænkte soldat ukrainsk statsborger og har muligvis brugt et falsk rumænsk pas. Billeder fra hans sociale medier viser ham i uniform og bevæbnet. Efterforskerne har også fokus på et skuffeselskab i Warszawa, Polen, og russiske flådebevægelser i området omkring rørene inden eksplosionerne. Der er tre officielle efterforskninger af sabotagen i Danmark, Sverige og Tyskland, men det er uklart, hvorfor efterforskningerne ikke er blevet samlet i et "joint investigation team" (JIT). Efterforskningen er blevet holdt hemmelig, og det er ikke kendt, hvor stort et hold der arbejder med sagen og om der er fundet brugbare spor på havbunden. Samarbejdet mellem medierne har til formål at bringe flere oplysninger frem og efterforske sagen på location.
Berlingske, mandag, s. 12-13 (22.05.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
22. maj 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark