Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23. august 2021

EU i dagens aviser mandag den 23. august



Tophistorier

Europæiske lande frygter ny flygtningetsunami
FNs flygtningeorganisation UNCHR har endnu ikke registreret tegn på masseflugt ud af Afghanistan efter Taleban-militsens magtovertagelse, men alligevel advarer en række europæiske ledere allerede mod en gentagelse af flygtningekrisen i 2015, skriver flere af weekendens aviser. Den franske præsident Emmanuel Macron forsikrede ganske vist højtideligt, at Frankrig ”vil leve op til sit ansvar og give beskyttelse til de mest truede (afghanere, red.)”, men tilføjede straks herefter ifølge Berlingske lørdag: ”Europa må samtidig forberede sig på at beskytte sig mod omfattende irregulære strømme af migranter.” Specielt Østrig og Grækenland er hårde i tonen, hvor regeringen i Athen fastholder, at den vil fortsætte med at udvise afviste afghanske asylansøgere, da de ikke ønsker at agere som ”modtagecenter” for hele Den Europæiske Union. Politiken skriver søndag, Grækenland har opført et 40 km langt hegn ved grænsen til Tyrkiet for at undgå en ny strøm af flygtninge som i 2015. Ud over udvidelsen af det eksisterende hegn på 12,5 kilometer er der for at forhindre asylansøgere i at komme til Europa også blevet installeret et elektronisk overvågningssystem. ”Vores grænser vil forblive ukrænkelige,” lyder det fra Michalis Chrisochoidis, græsk minister for borgerbeskyttelse, som fredag besøgte grænsen til Tyrkiet ved den græske region Evros.

B.T. skriver søndag, at lørdag kom EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med en opfordring til EU-medlemslandene om, at de bør tage imod de afghanske flygtninge, der er blevet evakueret fra Kabul. Hun lover også økonomisk støtte fra Bruxelles. ”For dem, der ikke kan rejse tilbage eller blive i deres hjemland, bliver vi nødt til at tilbyde alternativer,” siger von der Leyen og tilføjer, at EU-Kommissionen er klar til at se på ”de nødvendige budgetmidler”, der vil gå til de lande, der tilbyder at huse de afghanske flygtninge.

Flere aviser skriver mandag, at der er fuld gang i evakueringerne fra Kabul, men det bliver svært at få evakueret alle inden deadline. USA, der primært står for sikkerheden i lufthavnen, planlægger at afslutte evakueringen inden 31. august, da det er svært for folk at komme frem til lufthavnen og ind i den. Fra EU's udenrigschef, Josep Borelli, lød det lørdag, at det er ”matematisk umuligt” at få evakueret alle de mange afghanere, der har arbejdet for EU, NATO eller andre udenlandske institutioner samt deres familier inden 31. august. Torsdag sagde USA's præsident, Joe Biden, dog også, at det kan blive aktuelt for amerikanske soldater at blive længere i Afghanistan end til udgangen af august, såfremt det ikke lykkes at få evakueret alle amerikanske statsborgere forinden.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard, Linea Søgaard-Lidell, Asger Christensen og Søren Gade, alle medlemmer af Europa-Parlamentet for Venstre. De skriver blandt andet: ”Europa står over for en ny potentiel bølge af migranter fra Afrika. Sådan lød advarslen i foråret fra både udlændingeminister Mattias Tesfaye og en forsker i flygtningestrømme. Under coronakrisen har migrationsstrømmen været væsentligt mindre - men nu banker migranterne igen på Europas yderdøre. Efterhånden som grænserne er begyndt at åbne igen, bliver vi mindet om et af de største ubesvarede spørgsmål i EU: Hvad skal vi gøre ved flygtninge- og migrationspresset? […] Faren for massemigration kan ikke længere ignoreres. Som Venstre har fastholdt i flere år, kan vi ikke vente til 2027 med at få EU's grænsevagt, Frontex, op på de planlagte 10.000 mand. Kommissionen skal desuden sætte turbo på sine idéer om at screene migranter hurtigere ved grænserne, og så skal EU bruge de nødvendige midler til at sikre, at migranter, der ikke har noget at gøre i Europa, hjemsendes. […] Vores åbne grænser i EU er på vej tilbage, og det er godt for turister og virksomheder. Men det må ikke blive en åben ladeport for de mange migranter, som vil prøve lykken i Europa. Det er nu, vi skal reformere EU's migrationspolitik, inden vi står helt uforberedte og ser Europa blive løbet over ende igen.”

Politiken bringer søndag en kommentar af Michael Jarlner, avisens internationale kommentator. Han skriver blandt andet: "Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mindede om den såkaldte migrantkrise i 2015, da han for nogle dage siden kommenterede et ønske fra regeringens støttepartier om at tage flere flygtninge fra Afghanistan. [...] Man skal dog her gøre sig klart, at når Mattias Tesfaye og andre europæiske politikere taler om migrantkriser, handler det i reglen ikke så meget om de kriser, de såkaldte migranter flygter fra. Det handler mere om vores egen krise over, at det absolut er os, de kommer op til for at få hjælp. [...] Faktisk arbejdede Danmark og EU-lande som Tyskland, Østrig, Belgien, Holland og Grækenland helt frem til få uger før Kabuls fald på at sende afghanske asylansøgere tilbage. I dag virker det så virkelighedsfjernt, at det i sig selv burde kalde på parlamentariske høringer og kommissionsundersøgelser. [...] I det hele taget venter den selvransagelse, at Danmark og det øvrige Europa indser, at vi og vores vigtigste allierede - USA - ikke længere ser på verden på samme måde. Hvor USA siden præsident Obama har været mest optaget af den tiltagende stormagtsrivalisering med Kina i Asien, er Europa i høj grad optaget af mulige strømme af flygtninge og migranter fra krige og klimakriser. Vigtige dele af vores trusselsbillede er ikke længere det samme."

Berlingske bringer et læserbrev af Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister, som blandt andet skriver: ”Europa står for tiden over for nogle alvorlige og åbenlyse migrationsudfordringer. […] Nogle af de mulige svar her og nu er pigtråd og hegn langs Litauens grænser, patruljering i havet mellem Grækenland og Tyrkiet og opbygning af den libyske kystvagt. Men de tiltag er til dels også spejlbilleder af et asylsystem, som grundlæggende er bygget til en anden tid. Svaret på udfordringerne er ikke enkelt. Derfor er der akut behov for nye ideer. Vores forslag om et modtagecenter uden for EU er i al beskedenhed bare ét bidrag til forsøget på at løse udfordringerne. Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet er et andet eksempel. Andre og bedre ideer er meget velkomne. Det vigtigste er, at vi får lavet asylsystemet grundlæggende om. […] Og vi bliver nødt til at gøre op med et system, der har været medvirkende til, at flere end 17.000 flygtninge og migranter de seneste fem år er druknet i Middelhavet i forsøget på at nå frem til EU. Til gengæld skal vi fokusere på at hjælpe endnu flere flygtninge tættere på deres hjemlande.”
Berlingske, lørdag, s. 6, mandag, s. 23; Politiken, søndag, s. 2, 12, mandag, s. 6; B.T., søndag, s. 6, mandag, s. 8; Information, mandag, s. 8-9; Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (23.08.2021)

Prioriterede historier

Polen fastholder LGBTI+- zoner trods trusler fra EU’s ”barbarer”
Den polske region Malopolska trodser EU's trussel om økonomiske sanktioner og holder fast i LGBTI+-fri zoner, der udgør en tredjedel af Polen og næsten hele regionen, skriver Politiken mandag. Polen-ekspert og lektor ved Syddansk Universitet, Svend Gottschalk Rasmussen, finder det rystende, at beslutningen om ikke at følge EU's krav er taget. ”Polen har masser af økonomiske problemer, men de, der har stemt, er åbenbart villige til at betale den pris. Polen har i forvejen fået betydelige midler fra EU og er nået langt, men de kan sagtens bruge flere. For eksempel i sundhedsvæsenet, der var helt i knæ under corona,” siger han. Selv om EU-Kommissionen nu forsøger at sanktionere, kan det blive en meget langvarig proces, fortæller Graham Butler, der er lektor i EU-ret ved Aarhus Universitet. ”Processen starter med, at EU-Kommissionen sender et brev til landets regering, hvor de beder om en afklaring i forhold til den specifikke lov. Derefter giver man dem noget tid til at implementere det, men hvis kommissionen stadig ikke er tilfreds, påbegynder de en såkaldt traktatbrudssag,” siger han. Det er præcis det, som EU-Kommissionen nu har sat i værk, hvor Polen har til 15. september til at svare på EU’s henvendelse, inden kommissionen tager sagen videre til næste led.
Politiken, mandag, s. 6 (23.08.2021)

Det digitale indre marked

Bundlinjen: Hjemmearbejde baner vejen til ny økonomisk vækst
Politiken bringer mandag en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: ”Danmark satsede allerede før coronakrisen på at blive en af verdens mest digitaliserede økonomier. Det lykkedes, og det er en af de vigtigste årsager til, at vi slap gennem krisen bedre end de allerfleste lande. […] Coronakrisen har accelereret digitaliseringen i alle EU-lande, men mest i lande som Danmark, der havde et stærkt udgangspunkt. Det er et forspring, som Nationalbankens økonomer mener meget vel kan blive øget i de nærmeste år. Andelen af medarbejdere i EU med distancearbejde, hjemme eller andre steder, steg fra 15 procent i 2019 til 21 procent i 2020. I Danmark var stigningen endnu større. […] En af kontinentets største administrative arbejdspladser, EU-Kommissionen i Bruxelles, planlægger at skære kontorarealet ned med en fjerdedel frem til 2030. [...] Bundlinjen er, at Danmark nu høster frugterne af mange års indsats på det digitale område. Budskabet i Nationalbankens nye analyse er, at der skal investeres endnu mere i digitalisering. Det er der heldigvis meget få i virksomhederne, der er uenige i.”
Politiken mandag, s. 2 (23.08.2021)

Finansielle anliggender

Blackrock efter mystisk fald i renterne: Markedet aner ikke hvor vi er på vej hen
I Perspektiv i Børsen mandag skriver økonomiredaktør Kenneth Praefke blandt andet: ”Mens de fleste har ligget på stranden og haft øjnene væk fra computeren, er der sket noget, der har fået den tidligere chef for den amerikanske centralbank i New York William Dudley til at undre sig. “Kan du gætte, hvilket tal der stikker ud?” spurgte Dudley i et indlæg på Bloomberg i sidste uge, hvor han forsøgte at fremhæve det, han mener, er et paradoks i den økonomiske udvikling over sommeren: Amerikansk økonomi har kurs mod en vækst et godt stykke over 6 pct. i år, der blev skabt næsten 1 mio. job den seneste måned, inflationen er steget til over 5 pct., og samtidig er renten på en tiårig amerikansk statsobligation faldet til 1,25 pct. […] Det er ikke kun William Dudley, der undrer sig over, hvorfor renten falder, når økonomien buldrer frem, inflationen er høj og centralbankerne bevæger sig tættere på at påbegynde en opstramning af pengepolitikken. Hvad er det de finansielle markeder prøver at fortælle? […] Selv den nuværende Federal Reserve-chef Jerome Powell har svært ved at give en forklaring på det, han selv karakteriserer som et “signifikant” rentefald. “Jeg mener ikke, at der er en reel konsensus om, hvad der kan forklare bevægelsen,” sagde Jerome Powell på et pressemøde 28. juli. Noget kan hænge sammen med spredningen af deltavarianten og bekymringer for, at væksten kan bremse op fra det nuværende høje niveau. […] Endelig spiller det formentlig også ind på rentefaldet i Europa, at Den Europæiske Centralbank har ændret sit pengepolitiske mål og signalerer, at man vil være endnu mere tålmodig, inden man strammer pengepolitikken. “Man kan godt rationalisere, hvorfor vi er her,” siger Thomas Harr om sommerens rentefald. […] Hos verdens største kapitalforvalter Blackrock, der har godt 10.000 mia. dollar under forvaltning, forstår de ikke det signal, der kommer fra markedet lige nu. “Der er en total afkobling mellem væksten og de makroøkonomiske udsigter og så bevægelsen i renterne,” siger Jean Boivin, topchef for Blackrock Investment Institute, der er Blackrocks researchenhed.”
Børsen, mandag, s. 14-15 (23.08.2021)

Minusrenterne kan få endnu et tryk til glæde for flekslånere
Berlingske skriver lørdag, at flekslånere i næste uge får mere klarhed over, hvor meget de fremover kommer til at betale i rente. Der er allerede nu udsigt til, at minusrenterne bliver sænket endnu mere end først ventet. "Vi forventer, at både F1- og F3-renten bliver negativ og lander på henholdsvis minus 0,22 procent og minus 0,29 procent. Det er lavere end det, vi forventede, da vi sendte rentebreve ud omkring 1. juni. Dengang regnede vi med, at renterne på begge typer lån ville ende på minus 0,19 procent," siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit. Samtidig har Den Europæiske Centralbank (ECB) justeret målsætningen for pengepolitikken. "Justeringen har fået investorerne på de finansielle markeder til at forvente, at centralbanken først vil hæve renten senere, end det hidtil var ventet. Både deltavarianten og justeringen i målsætningen for pengepolitikken trækker i retning af en senere justering i rentepolitikken fra ECB," uddyber han.
Berlingske, lørdag, s. 20 (23.08.2021)

Institutionelle anliggender

Danmark vil også mærke, at Merkel er væk
Jyllands-Posten bringer mandag en kronik af Lykke Friis, direktør og Anders Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: ”Der er al mulig grund til, at de danske politikere holder blikket stift rettet mod Berlin op til og efter valget. For lige meget, hvem der indtager kanslerstolen, vil det få konsekvenser for os i forhold til resten af Europa. […] Tænketanken Europas gennemgang af samtlige partiers valgprogram viser nemlig, at Danmark, uanset hvilken ny regering der dannes i Berlin, vil blive udfordret på fire europapolitiske områder. […] For det første er der økonomien. […] For det andet kan Folketinget godt indstille sig på, at en ny tysk regering vil prioritere den netop lancerede konference om Europas fremtid højt. Alle partier er, om end med forskellige stemmeføring, åbne for at ændre i EU's traktater. […] For det tredje er der meget som tyder på, at en ny tysk regering vil sætte gang i en ny debat om EU's forsvarsdimension. Som en vigtig samarbejdspartner til Nato går CDU/CSU, FDP og SPD til valg på oprettelsen af en ”Europahær” og et fælles europæisk militærhovedkvarter. De Grønne, der traditionelt har været skeptiske over for brugen af militær magt, er mere forbeholdne, men støtter dog en styrket ”europæiske sikkerhedsunion”. […] Endelig vil Danmark også kunne blive udfordret på et andet forbeholdsområde. Med undtagelse af det mindst sandsynlige regeringsparti, Die Linke, støtter alle potentielle regeringspartier, at EU gør et nyt forsøg på at blive enige om en kvotemodel for omfordeling af flygtninge. For De Grønne og FDP bør det også indgå i modellen, at lande, som ikke tager flygtninge, rammes på pengepungen. Hele diskussionen om en omfordeling vil uden tvivl udløse et bittert opgør med bl.a. Polen og Ungarn, der siden 2015, ligesom Danmark, hårdnakket har bekæmpet omfordelingstanken.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 25 (23.08.2021)

Polen og Israel i strid om erstatning til holocaust-ofre
Polen og Israel er tæt på at afbryde de diplomatiske forbindelser efter en ny polsk lov begrænser mulighed for erstatning til jøder for ejendom, der blev konfiskeret af nazisterne. Den israelske premierminister, Naftali Bennet, har kaldt den nye lov for en skændig hån mod mindet om holocaust, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Konflikten opstår, mens den polske regering er i konflikt med både USA og EU om henholdsvis en ny medielov og retsvæsenets uafhængighed og i juli blev et nyt disciplinærkammer for dommere underkendt af EU-Domstolen. I de kommende uger skal EU-landene tage stilling til, om brud på retsstatens principper står i vejen for, at Polen kan modtage 260 milliarder kroner af de europæiske genopretningsmidler til at sætte gang i økonomien efter coronakrisen. ”De grundlæggende problemer med respekten for retsstatsprincipperne og retsvæsenets uafhængighed består. Og midt i denne konflikt viser krisen med Israel, hvor få allierede Polen har, ” siger Piotr Maciej Kaczynski fra Institut for internationale studier, CSM, i Warszawa.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8 (23.08.2021)

Interne anliggender

Det tyske valg bliver tæt – men to mål for Tyskland er allerede sat
Børsen bringer et debatindlæg af Lykke Friis og Anders Overvad, hhv. direktør og chefanalytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: ”Den 26. september går tyskerne til valg efter 16 år med Angela Merkel som kansler. Valget er tæt, og derfor er det langtfra sikkert, hvilken regeringskoalition Tyskland ender med. […] Sidste år vedtog EU en genopretningsfond, hvor Kommissionen netop har godkendt den tyske regerings plan for brug af 11,2 mia. euro fra fonden over de kommende år til klimaformål. Også digitalisering har stort politisk fokus, bl.a. fordi vaccineudrulning med fax, blyant og papir endnu engang har vist, hvor meget tyskerne halter bagud på det digitale område. Der er derfor lagt op til massive investeringer i udrulningen af 5G-netværk og en øget digitalisering af det offentlige. Faktisk er Tyskland det eneste land i EU, som har afsat en større andel fra EU's genopretningsfond til digitalisering end til klima. De vil i de kommende år kunne investere 14 mia. euro her. Derudover har Tyskland afsat egne midler på deres finanslov til både grøn og digital omstilling. Valget bliver tæt, og koalitionsforhandlingerne kan denne gang blive langvarige.”
Børsen, mandag, s. 35 (23.08.2021)

Tyskland kan vente i måneder på regering
Børsen bringer mandag en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: ”Traditionen i Tyskland tilsiger, at landet ledes af en flertalsregering. Dermed sikres stabilitet, og man undgår valg i utide. Men præcis det historiske faktum gør sammensætningen af Tysklands kommende regering uforudsigelig og åbner for, at Tyskland igen står over for en måske endog meget lang periode med regeringsforhandlinger. Som der efterhånden er ved at være tradition for i Europa. […] Uanset sammensætningen vurderes en sådan trekant overordnet ikke at betyde markante ændringer i tysk politik, hverken hjemme eller i EU. Regeringsdeltagelse med Die Grünen vil være den største forandring, men i en retning, der kan løfte dansk klimaeksport til Tyskland. Tyskland er EU's største økonomi og tegner sig i eurozonen for næsten en tredjedel af det samlede bnp, 29,5 pct., så selvfølgelig vil valget have konsekvenser for Danmark og EU. Konsekvenserne behøver dog ikke nødvendigvis at være store eller øjeblikkelige.”
Børsen, mandag, s. 17 (23.08.2021)

Retlige anliggender

Kan ende som en retspolitisk skandale
Ekstra Bladet bringer søndag en kommentar af tidligere folketingspolitiker og kommentator Hans Engell. Han skriver blandt andet: "I sagen om Morten Messerschmidt og hans EU-penge er det lykkedes byretsdommer Søren Holm Seerup at møffe sig ind på Facebook og med et kort 'like' kvaje sig helt enormt. Så meget, at det kan ende som en retspolitisk skandale. I forgårs landede et klageskrift fra Morten Messerschmidts advokat, Peter Trudsø, på bordet hos Den Særlige Klageret. Det handler om, at dommer Seerup, der afsagde dommen om et halvt års fængsel til Messerschmidt, på Facebook ' likede' et opslag fra tidligere Venstreminister Søren Pind, der ikke mente, Messerschmidt kunne fortsætte som DF-næstformand. [...] Morten Messerschmidt har som EU-politiker med næb og sabel kæmpet mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som han også ville kunne klage til, når den endelige dom i Danmark er afsagt. Men den mulighed vil Messerschmidt ikke anvende. Han har trods alt brugt 20 år på at kæmpe lige netop mod EU's indblanding i landenes jurisdiktion."
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (23.08.2021)

Sikkerhedspolitik

Drop EU-hæren
I Berlingske kan man lørdag læse et debatindlæg af Marianne Wagner, sognepræst i Nørre Alslev. Hun skriver blandt andet: "Da USA i 2001 blev angrebet af en terrororganisation, som Afghanistan husede, var det indlysende, at NATO-medlemmerne skulle være tro mod musketereden og hjælpe USA med invasionen i Afghanistan. Det helt store svigt af allierede kom dog med præsident Bidens beslutning om at trække sig ud af landet på den feje og uigennemtænkte måde, vi nu er vidner til. Danmark må derfor gentænke sin forsvarspolitik, og det er adskillige aftrådte udenrigsministre allerede i gang med. [...] Et neutralt, nordisk forsvarsforbund synes således at være den eneste rette løsning for Danmark og resten af Norden, hvis ikke vi skal gå ned på at løse andres konflikter. Et samarbejde er heldigvis allerede påbegyndt, men da de gamle partiers EU-begejstring og logren for vor sydlige nabo er grænseløst, spørger jeg Folketingets såkaldt EU-kritiske partier, d.v.s. DF, NB og Enhedslisten: Hvad er jeres holdning til Danmarks fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitik?"
Berlingske, lørdag, s. 15 (23.08.2021)

Hvis ikke Europa står klar til at værne om vestlige værdier, efterlader vi et sikkerhedspolitisk tomrum, som andre vil fylde ud
Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, skriver i en kommentar i Berlingske søndag blandt andet: "Det smerter mig at se bevæbnede Taleban-krigere, der efter tyve års fravær nu troner bag skrivebordene i Kabuls præsidentpalads. Det er også umådeligt trist at se billeder af kvindelige modeller på bymure, der males over, og mennesker, der panisk forsøger at klamre sig til militærfly på vej væk fra Kabul. [...] I Danmark valgte vi at følge vores allierede USA i krig, som var blevet angrebet af terrorgrupper med base i Afghanistan og efterfølgende at støtte kampen for et mere frit og fredeligt Afghanistan. Men da amerikanerne meddelte, at de ville trække sig senest den 11. september 2021, væltede det hele på alt for kort tid. [...] USA og Joe Biden har sendt et klart signal om, at vi ikke længere bare kan regne med, at de vil agere verdens politibetjent. [...] Det er en udvikling, som stiller store krav til landene i Europa, hvor vi har været vant til at læne os op ad USA i årtier. Afghanistan bør være et wakeupcall for os alle. Fremover bliver vi nødt til at tage et større medansvar for vores egen sikkerhed i Europa og for vores nærområder. USA vil selvfølgelig stadig være vores vigtigste allierede, men vi bliver nødt til i højere grad at kunne stå på egne ben i Europa. [...] Hvis ikke man fra europæisk side står klar til at værne om frihed og vestlige værdier, så efterlader vi et sikkerhedspolitisk tomrum, som andre vil fylde ud. Andre, som ikke vægter frihed, demokrati og menneskerettigheder på samme måde som Europa."
Berlingske, søndag, s. 43 (23.08.2021)

Nederlag. Lektien fra Afghanistan og Mali synes klar
Politiken bringer en analyse af Gorm Rye Olsen, professor, Institut For Samfundsvidenskab Og Erhverv, Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: ”Den vestlige verdens koncept med militær intervention efterfulgt af såkaldt nationsopbygning har spillet fallit. Overalt fra Irak til Afghanistan og Mali ser vi problemer. Og i Mali har Danmark nu planlagt at sende 100 ekstra soldat ind næste år. […] Afghanistan er ikke det eneste land, som har været udsat for vestlig militær intervention i dette århundrede. Frankrig, USA og EU har investeret enorme summer i Mali for at opbygge et statsapparatet, afprøve demokratiske valg og ikke mindst træne de lokale væbnede styrker. […] Flere tidligere danske toppolitikere har kritiseret USA for den uigennemtænkte og katastrofale tilbagetrækning fra Afghanistan. En nok så vægtig kritik af USA's adfærd i Afghanistan og Irak og af Frankrigs adfærd i Mali/Vestafrika er, at de to magters stærke fokus på at bekæmpe terrorisme har undergravet de forsøg på institutionsbygning, som deres alliancepartnere har påtaget sig. USA og Frankrigs nærmest patologiske fokus på terrorbekæmpelse, blandt andet ved hjælp af tilfældige dronedrab, har bidraget til at øge de lokale befolkningers skepsis over for vestlige tropper og nødhjælpsarbejdere.”
Politiken, lørdag, s. 4 (23.08.2021)

Nordic Dialogue: Send forsvarsforbeholdet til folkeafstemning, inden Danmark reduceres til et puslingeland
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Preben Bonnén, politisk faglig chef, Nordic Dialogue, som blandt andet skriver: ”Præsident Joe Bidens beslutning om en hurtig og datofastlagt tilbagetrækning af de amerikanske styrker uden koordination med sine allierede i NATO, har utvivlsomt gjort mere ubodelig skade på den mangeårige transatlantiske alliance end dengang, hvor forgængeren Donald Trump kaldte NATO for en forældet organisation. Med den hurtige og nærmest desperate amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan, er det ikke blot lykkes Joe Biden at gøre en i forvejen stor mistro til amerikansk globalt lederskab større i forhold til verdens mange andre brændpunkter, men også skabe både frustration og irritation blandt sine europæiske allierede. […] Det er af samme årsag så meget desto vigtigere, at vi i Europa får sat tempoet op i udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, ligesom europæerne fremadrettet ikke længere bør agere appendiks for amerikanske interesser. […] At involvere sig i det europæiske projekt vil ikke på nogen måde svække Danmarks engagement i forhold til NATO. Tværtimod vil et styrket EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område kunne understøtte den transatlantiske alliance, hvis fundament synes stadig mere skrøbeligt.”
Altinget, mandag (23.08.2021)

Udenrigspolitik

Augustkuppet i frygtens bakspejl
Politiken bringer mandag en kommentar af journalist Flemming Ytzen, som blandt andet skriver: ”Nøjagtig i disse dage er det 30 år siden, at et dramatisk begivenhedsforløb i Moskva blev et afgørende kapitel i det, der få måneder senere resulterede i opløsningen af det største landbaserede imperium i menneskehedens historie, det, som i 1917-22 blev grundlagt af Vladimir Lenin, og som havde hentet sit teoretiske fundament hos den tyske filosof Karl Marx. […] Aleksandr Lukasjenko har hersket i Belarus i 27 år. Han er født i 1954, så mon ikke han forestiller sig at kunne blive siddende en halv snes år mere? Det rigtige sted at rette spørgsmålet hen er nok ikke præsidentpaladset i Minsk, men magtcentret i Moskva. Ingen kan være i tvivl om, hvem der spiller henholdsvis storebror og lillebror her. Europæiske beslutningstagere bør have et større fokus på, at russiske og belarussiske militærstyrker i over et år nu har holdt regelmæssige militærøvelser. […] Det nyeste værktøj i den postsovjetiske værktøjskasse er: migrantvåbnet. Det består af tusinder af især mellemøstlige, centralasiatiske og afrikanske flygtninge, der har forladt deres sammenbrudte hjemlande. Her kan Putin, Lukasjenko og Nato's tyrkiske ven Erdogan lukke op og i for sluserne. Lige nu er det lille skrøbelige Litauen, der kæmper med, hvad myndighederne kalder hybrid krigsførelse. Den er som bekendt asymmetrisk og fleksibel og kan gennemføres med lave omkostninger. Virkningerne er i første omgang psykologiske. Hen over det frie Europa skyller bølger af angst og tvivl om, hvad vi skal stille op. Skubber vi migranterne tilbage over grænsen, kritiseres vi i første række af vore egne. Lukasjenko og Putin ved, hvad de gør. De har allerede ramt os i det bløde mellemgulv.”
Politiken, mandag, s. 7 (23.08.2021)

Danmark med i milliard-udbetaling til Lukasjenko
Berlingske skriver lørdag, at en ny milliardudbetaling fra Den Internationale Valutafond (IMF) til Belarus vil underminere de økonomiske sanktioner mod landet. Udbetalingen finder sted mandag, og flere kritikere er bange for, at det vil forlænge diktaturet i Belarus levetid. "Det her er helt, helt forkert. Det er jo et regime, vi reelt ikke anerkender," siger Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen. Pengene kommer fra den Internationale Valutafond, IMF, og vil direkte underminere de økonomiske sanktioner, som Danmark, EU og USA det sidste år har pålagt diktatoren Aleksandr Lukasjenko, hans inderkreds og de statslige virksomheder. Oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaja har kæmpet for at få USA og andre lande til at blokere Lukasjenkos adgang til pengene. I Danmark har organisationen Talaka, Venner af Belarus henvendt sig til Finansministeriet for at tage sagen op i IMF, men det afviser ministeriet. "Finansministeriet kan bekræfte at have modtaget en henvendelse fra Venner af Belarus i Danmark, men har derudover ingen kommentarer," lyder det fra ministeriet.
Berlingske, lørdag, s. 16 (23.08.2021)

Danmarks exit fra Afghanistan
Berlingske bringer søndag et debatindlæg af Claus B. Nielsen fra Græsted. Han skriver blandt andet: "Meget hurtigt har stemningen rettet sig mod en konsensus om, at Danmark skal udtræde af sin relation til USA og rette fokus mod Europa. Denne markante ændring i dansk udenrigspolitik vil ikke tjene Danmarks interesser. USA beskyldes for en kraftig øget nationalistisk udenrigspolitik, som Biden til dels forventes at videreføre, og som ikke vil levne gode samarbejdsmuligheder for Danmark. [...] Efter de seneste års wakeup-call pga. Trumps ageren, må de europæiske lande være bibragt forståelsen for nødvendigheden af et forenet udenrigspolitisk svar, når EU stilles over for opgaver/udfordringer, der skabes af USA, Kina og til dels Rusland. En sådan europæisk enighed og fremtoning kan kun respekteres, når to punkter er opnået, nemlig en ageren, som kan understøttes med et militært element, som NATO skal kunne opfylde. Samt at EU har et ligeværdigt samarbejde med USA. Denne ligevægt opnås kun, såfremt EU optræder som én udenrigspolitisk enhed, og såfremt USA kan se sin fordel i et samarbejde med EU."
Berlingske, søndag, s. 47 (23.08.2021)

Drop den søde liberale nostalgi om det gamle Vesten
Bjarke Møller, journalist, forfatter og professor på CBS, skriver i en klumme i Politiken søndag blandt andet: "Vi står over for en ny global virkelighed med megakriser, geopolitisk turbulens og autoritære nabomagter. Når vi ikke længere kan stole på USA, ligger løsningerne i det europæiske samarbejde. [...] Det er USA's største nederlag siden Vietnam-krigen, og 20 års militær besættelse af landet, der har kostet USA over 2.000 milliarder dollars, er endt i total fiasko. Landets piger, kvinder og frisindede borgere risikerer atter hård undertrykkelse. EU og USA bør lægge maksimalt pres på den nye Taleban-regering, men vil de moderere deres fundamentalistiske islamisme? [...] Hvornår vågner de ansvarlige politikere op til virkeligheden? For der er brug for dyb selvransagelse. Ikke kun af krigseventyret, men også af forestillingen om, at vi i Europa alene kan deponere vores fremtidige sikkerhed i USA's hænder. Den liberale nostalgiske drøm om en lykkelig genrejsning af pax americana, det gode gamle Vesten under et militært, økonomisk og politisk amerikansk lederskab, døde i Kabul 16. august 2021. Der venter nu en barsk opvågning for Danmark, der i udenrigs- og sikkerhedspolitikken ensidigt har satset alt på Nato og USA's beskyttelse. Vi har mere end nogensinde brug for EU, men desværre har Danmark en stribe forbehold over for et stærkere europæisk samarbejde, herunder en europæisk forsvarsunion."
Politiken, søndag, s. 4 (23.08.2021)

Er det nu helt rigtigt, at andres frihed ikke er værd at kæmpe for?
Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske, skriver i et debatindlæg søndag blandt andet: "Her i Berlingske gik en stribe tidligere danske udenrigsministre ud med det budskab, at vi ikke længere kan være så afhængige af USA i vores sikkerhedspolitik, og at det må være slut med nationsopbygning og demokratiopbygning i lande, hvor der simpelthen ikke er grundlag for det. Eksempelvis i klansamfund og islamiserede lande som Afghanistan. [...] Også den amerikanske præsident, Joe Biden, meldte sig med sin tale til nationen først på ugen. Det var en illusion at tro, at demokrati og frihed ville stå tilbage, når Vesten på et tidspunkt trak sig ud af Afghanistan, forstod man på Biden. Talebans generobring af magten ville være sket, uanset om tilbagetrækningen var foregået for fem år siden - eller om 15 år, lød den iskolde vurdering. [...] Nogle nationalkonservative har fremført den grundholdning, at det faktisk er moralsk diskutabelt at ville påføre andre kulturer vores egne, vestlige demokratiske værdier. Det gælder også i forhold til lande som Rusland, hvor Putin har regeret med hård magt, og indført love der forfølger homoseksuelle. Og meget andet. I EU-regi er diskussionen opstået om især Polen og Ungarn, der har sat kursen mod at blive illiberale nationer ved at gennemføre lovgivning, der underminerer eksempelvis domstolenes uafhængighed eller universiteters frihed. Hvad har vi af ret til at blande os i den slags, lyder argumentet - det er jo blot udtryk for, at der i disse lande findes en anden kultur. Andre værdier."
Berlingske, søndag, s. 48 (23.08.2021)

Hvad hvis USA aldrig kommer tilbage?
Timothy Garton Ash, professor i Europæiske Studier ved Oxford University og seniorforsker ved Hoover Institution, skriver i Politiken søndag i et debatindlæg blandt andet: "Skal den internationale orden sikres af Kina, EU, eller står verden over for en epoke præget af anarki? [...] Hvad hvis Amerika ikke er tilbage? Hvad hvis Amerika aldrig kommer tilbage? Hvad sker der så? Det kinesiske århundrede? Europa som ny leder af den frie verden? Eller bare godt gammeldags internationalt anarki? [...] Realistisk set er det højeste, man kan forvente, at USA 'kommer tilbage' som den ledende vestlige magt på den internationale scene, den første blandt ligemænd i et globalt netværk af demokratier. [...] Så her kommer et mere optimistisk scenarie, der vil kunne få franske hjerter til at springe et slag over. Hvad med at Europa springer til på afbud? EU bliver leder af den frie verden! Med en omskrivning af den berømte sentens af den tidligere britiske udenrigsminister George Canning: Vi kalder den gamle verden sammen for at rette op på balancen i den nye. Det er en strålende idé. Som engelsk europæer ville jeg være begejstret for at se noget i den retning ske. Faktisk har jeg brugt en hel tid sammen med venner fra hele vores kontinent i tænketanken The European Council on Foreign Relations lige netop for at fremme en mere sammenhængende og slagkraftig europæisk udenrigspolitik. Men det ser ikke godt ud."
Politiken, søndag, s. 2 (23.08.2021)

Lukasjenko har kun én strategi for overlevelse og ét land at støtte sig til
Politiken bringer lørdag et interview med Lyudmila Putina fra organisationen Women's Initiative for Democracy. Hun var vicepræsident i det kristendemokratiske parti i Belarus, som klarede sig fint ved valgene i 1995. Men umiddelbart derefter gennemførte Lukasjenko en manipuleret folkeafstemning, der reducerede parlamentspladserne fra 260 til 110 og hendes mandat blev udraderet. I dag er hun bosat i Dresden som politisk flygtning. ”Lukasjenko repræsenterer det traditionelle, det patriarkalske og det sovjetiske i Belarus. De kvinder, han har fået børn med først i ægteskab og siden uden for, har levet bag høje porte og hegn. Han betragter kvinder som brugsgenstande. Ministerier og myndigheder beordres til at skaffe ham yngre kvinders selskab,” siger hun og fortsætter: ”Lukasjenko har kun én strategi for overlevelse: terror, og kun et eneste land at støtte sig til: Rusland. Hvilket bliver hans skæbne. Putin støtter ham af opportunistiske grunde. At være nær allieret med Moskva indebærer også en risiko for at være kontrolleret uden at være direkte besat. På den måde lever vi stadig i skyggen af den sejr, som bolsjevikkerne opnåede ved den russiske revolution i 1917. Det er tragisk med de mange, der har forladt landet. En flygtning vil aldrig opnå ligeværd med værtslandets borgere, man vil altid være andenrangs.”
Politiken, lørdag, s. 2 (23.08.2021)

Med Biden var Amerika alligevel ikke tilbage
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, EU-forsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: ”Det vil vare længe inden støvet - måske - atter lægger sig oven på Afghanistans fald. Scenerne fra Kabuls lufthavn har sat sig på nethinden hos de fleste. [….] Amerikanske CH-47 Chinook-helikoptere på vej ind for at hente de få heldige, mens tusinder af andre, der har hjulpet de allierede gennem 20 år bliver efterladt tilbage. En britisk forsvarsminister, der bryder sammen for åben mikrofon, fordi han erkender, at ikke alle lokalt ansatte kommer ud. Men det er ikke slut. Heller ikke de langsigtede konsekvenser for os i Europa. Så langt fra. Tværtimod bør vi nu (igen) overveje, om vi kan stole så blindt på amerikanere, der ikke bare var ubegribeligt dårligt forberedt, men også ynkeligt flygtede med halen mellem benene. [….] Murens fald symboliserede mere end noget andet troen på, at alle mennesker har ret til leve i frihed, og at al politik i sidste ende handler om at understøtte dette ønske, hvor det er muligt. Det er rigtigt, at der i dag er flere autokratier i verden end for 15 år siden, og at vores Afghanistan-exit - og situationen der i det hele taget nu - er præget af kræfter, der tror mere på magt end ret. Alligevel betyder det vel forhåbentlig ikke, at idealet om at demokrati og frihed ikke længere bør være enhver udenrigspolitiks vigtigste pejlemærke? Det bliver i hvert fald nok vanskeligt at finde ret mange kvinder i Afghanistan, der har smagt friheden, der vil være enige i det synspunkt.”
Berlingske, lørdag, s. 10 (23.08.2021)

USA's æra er forbi - Er Danmark klar til fremtiden?
International korrespondent på B.T. Jakob Illeborg, skriver i en analyse søndag blandt andet: "Danmark har i mange år i det store hele fulgt USA's anvisninger, når det gælder udenrigspolitikken. Vi har siden 2001 været blandt de første til at melde os under fanerne, når USA gik i krig, hvad enten det gjaldt Irak eller Afghanistan. Fornuften ved disse krige kan bestemt diskuteres. Men om ikke andet, så var vores loyalitet med til at sikre opretholdelsen af en verdensorden, hvor USA var Vestens politimand, der sikrede en vis form for fred og stabilitet i verden. Denne verdensorden er nu truet. Kabuls fald vil gå over i historien som en milepæl, ligesom Saigons fald gjorde det i 1975. [...] Krigen i Afghanistan har bundet os på hænder og fødder i alt for mange år, og der har længe været et forståeligt ønske om at fokusere kræfterne på steder, hvor vi faktisk kan gøre en forskel. Mens Vesten har brugt tusinder af milliarder kroner på at opretholde den uvindelige krig, har Kina klogeligt udbygget sine handelsrelationer over hele verden. Paradoksalt nok står Kina nu klar til at udvinde kobber og andre ædelmetaller i en uhellig alliance med Taliban. [...] Det er for tidligt at afskrive USA, men det er rettidig omhu at se fremtiden i øjnene. Det er en fremtid, der bliver præget at et stort opgør med Kina. Hvor Danmark og Europa står i dette opgør, bestemmer vi til dels selv. Det er på tide, at vi vågner op af tornerosesøvnen og viser, at EU er sin egen stormagt. EU er samlet set verdens største økonomi. Vi har bare alt for længe bekvemt spillet andenviolin i forhold til USA."
B.T., søndag, s. 32 (23.08.2021)

Øget tysk selvsikkerhed kan tippe den globale magtbalance
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Poul Funder Larsen blandt andet: ”Både USA og Kina bejler til Europa i et økonomisk og politisk kapløb om global dominans. Som kontinentets stærkeste magt sidder Tyskland med afgørende indflydelse på udfaldet. […] Med et USA, som er i færd med hastigt at neddrosle sit internationale engagement, og et Europa, der forsøger at tilegne sig noget global pondus, er der et stigende ønske om en tydeligere tysk profil i udenrigspolitikken. […] Der er kommet ny fart i bestræbelserne på at styrke Tysklands internationale profil de seneste par år, og bevægelsen hen mod et mere markant globalt aftryk kan iagttages i udviklingen i Berlins forhold til Beijing. ”Der har været et stort skift i den tyske opfattelse af trusselsbilledet i forhold til Kina over det sidste år. Både opfattelsen (af Kina, red.) og tonen er ændret. Vi bevæger os hen mod USA's synspunkter,” siger Stormy-Annika Mildner, direktør for tænketanken Aspen Institute Germany i Berlin. […] Det er ellers i rollen som brobygger, formidler og kommerciel supermagt med handelsforbindelser i øst og vest, at Tyskland de seneste mange år har følt sig mest hjemme. Paradoksalt nok har det betydet, at Europas økonomiske lokomotiv og EU's mest folkerige stat ofte har stået noget på sidelinjen, når de storpolitiske beslutninger skulle træffes. […] Selv om en enkelt tysk fregat i nabolaget næppe bekymrer Beijing noget videre, ved Kina også udmærket, at et godt forhold til EU's stærkeste magt er vital i landets langsigtede dyst med USA. ”I den lange, sammensatte kamp, der venter forude med et Kina, som søger at omforme den globale orden, og et Rusland, der altid er på udkig efter muligheder for at hævde sig, er Europas forretningsmæssige, teknologiske og lovgivningsmæssige styrke uundværlig for USA,” skriver analytikeren Constanze Stelzenmüller fra tænketanken Brookings i Washington.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-17 (23.08.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
23. august 2021