22 – 24. oktober 2022
Dagens EU-tophistorier
Interne anliggender: Italiens stærkt højreorienterede regering er en realitet
Flere af dagens aviser bringer artikler, analyser og ledere om Italiens nye premierminister Giorgia Meloni. I lørdags blev det nemlig officielt, at Italien har fået en ny regering. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag og Jyllands-Posten lørdag. Meloni er leder af det nationalistiske højreorienterede parti Italiens Brødre og i hendes regering sidder blandt andet Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi og den tidligere indenrigsminister Matteo Salvini.
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: "Allerede inden Giorgia Melonis nye italienske regering blev dannet, begyndte nedtællingen til dens forestående kollaps. Den skal manøvrere igennem de udfordringer, Italien som land står over for, men det er de enorme indre spændinger i højrefløjskoalitionen, som giver regeringen ringe muligheder for at overleve. [...] Som Meloni selv siger det, så står Italien over for "presserende problemer", blandt andet med en alvorlig energikrise, en gigantisk statsgæld og en truende recession. Men Melonis største hovedpine kan blive at holde styr på sin koalition. Hendes personlige rivalisering med Silvio Berlusconi, leder af Forza Italia, og Matteo Salvini fra Lega, forårsager konstant små eksplosioner. Og lige nu skaber forholdet til Rusland splid. Meloni har igen og igen understreget, at Italien ikke vil blive "det svage led" i den vestlige alliance mod Rusland. Hun forsikrer, at Italiens plads er i EU og NATO, og hun lover fortsat økonomisk og militær opbakning til Ukraine. Men det vil blive en svær position for hende at fastholde, da hun nu er omgivet af Putin-venlige koalitionspartnere, som slår stadig hårdere på, at sanktionerne mod Rusland gør mere ondt på italienerne end russerne. [...] Inden krigen havde Rom i årtier haft et tæt økonomisk og politisk forhold til Putins Rusland. Og på trods af Melonis løfter skaber hendes partnere nu igen tvivl om, hvilken lejr Italien står i. Vi er derfor nået til det foruroligende punkt, hvor fastholdelsen af det europæiske sammenhold over for Putin er afhængig af, om en politiker med fascistiske rødder kan holde sine regeringspartnere under kontrol."
I en analyse i Berlingske søndag skriver Martin Tønner, avisens korrespondent, blandt andet: "Italienske regeringer holder som regel ikke så længe. [...] Men denne gang er det anderledes. For mens Giorgia Meloni satte sit hold, har Vladimir Putin som en ond ånd konstant svævet over forhandlingerne. Selv har den højrenationale leder, der lørdag formiddag blev taget i ed som Italiens første kvindelige premierminister, gennem hele konflikten i Ukraine loyalt støttet Vestens alliance mod Rusland. [...] Først på ugen fortalte Silvio Berlusconi med varme i stemmen, hvordan Putin til hans 86-års fødselsdag for nylig sendte 20 flasker vodka og "det sødeste brev". [...] Matteo Salvini har kritiseret sanktionerne mod Rusland som nyttesløst selvpineri, og hans parti, Lega, efterforskes for ulovlig finansiering via erhvervsfolk tæt på Putin. Melonis ministerliste er derfor - snarere end en kabale - resultatet af et højspændt, geopolitisk pokerspil. [...] "Italien er et fuldt og helt medlem af EU og NATO, og hvis nogen er uenige, kan de ikke være med i min regering," tordnede Meloni onsdag efter afsløringerne af Berlusconis Putin-propaganda. Et par dage senere måtte hun imidlertid acceptere Forza Italia-lederens højre hånd på de vigtige poster som udenrigsminister og vicepremierminister. Når der ikke har rejst sig et internationalt ramaskrig, er det, fordi Antonio Tajani er bredt respekteret efter en lang karriere som blandt andet EU-kommissær og Formand for Europa-Parlamentet. [...] Det ændrer imidlertid ikke på, at Tajani gennem næsten 30 år har hørt til Berlusconis mest trofaste støtter. Og hvad sker der, hvis han på et tidspunkt - som udenrigsminister med adgang til følsomme oplysninger - ender i en loyalitetskonflikt? [...] Samtidig har hun placeret kontrollen med Italiens efterretningstjenester i egen portefølje og besat vigtige job som stabschef og ministerrådssekretær med trofaste partisoldater og overbeviste NATO-tilhængere. [...] Lega-lederen bliver desuden chef for infrastruktur og transportministeriet, men også her forsøger Meloni at spænde ben for sin højrenationale rival. Vigtige beføjelser i forbindelse med EUs genopretningsmidler er blevet underlagt Europaministeren, og der arbejdes på desuden at flytte kontrollen med Italiens havne. [...] Finansminister Giancarlo Giorgetti er også fra Lega, omend han tilhører en mere moderat fløj end Salvini. Men det ændrer ikke på, at et parti, der er under mistanke for at modtage lommepenge fra Kreml, fremover vil kontrollere to af de tungeste ministerier i EUs tredjestørste land. [...] I USA sætter den tidligere Clinton- og Obama-rådgiver Charles Kupchan sin lid til den nye italienske premierministers gennemslagskraft. "Modsat Berlusconi og Salvini har Meloni taget klar afstand fra invasionen af Ukraine. Det beroliger Washington, og jeg tror på, at hun vil følge ordene op med handling," siger Kupchan til Corriere della Sera."
I en analyse i Politiken søndag skriver Martin Bjørck, avisens korrespondent, blandt andet: "Melonis eget parti, det postfascistiske Italiens Brødre, blev den helt store vinder ved valget sidst i september med en fjerdedel af stemmerne. [...] Den nye regering bliver den mest yderligtgående højreorienterede regering i Italien siden Mussolinis fascistparti under Anden Verdenskrig. Både Italiens Brødre og Lega modellerer deres politik på Donald Trump og Viktor Orbåns nationalkonservatisme. Italienerne får en strammere udlændingepolitik med stærkere bevogtning af grænserne, og asylprocessen vil om muligt blive rykket til Nordafrika. [...] Der er også lovet enorme skattelettelser til italienerne. Det har fået økonomieksperter til at klø sig gevaldigt i hovedet, fordi der ikke foreligger en realistisk plan for, hvordan skattelettelser til et trecifret milliardbeløb skal finansieres i en i forvejen gældsplaget italiensk økonomi, der tilmed er stærkt ramt af energikrisen. Også i EU er der bekymrede stemmer, som husker, hvordan Italien i forlængelse af verdenskrakket for 10 år siden var faretruende tæt på at ødelægge eurozonen med en lemfældig finanspolitik. Spørgsmålet er, om den af natur EU-skeptiske Giorgia Meloni vil turde sætte forholdet til Bruxelles over styr nu, hvor Italien skal til at modtage enorme coronahjælpepakker fra EU, for EU-Kommissionen kræver vækstskabende reformer til gengæld for indsprøjtningen på 1.500 milliarder kroner, så Italien kan bringe sin offentlige gæld ned. En uansvarlig finanspolitik i eurozonens tredjestørste økonomi vil skabe ravage på markederne og uden tvivl fremkalde en reaktion fra EU, som blot behøver at se til Storbritannien for at forstå skrækscenariet. De seneste par dage har det dog mest været et spørgsmål om sikkerhedspolitik, der har trukket overskrifter i Italien. [...] På en hemmelig aflytning blev 86-årige Silvio Berlusconi - der før valget kom med flere pro-russiske bemærkninger - afsløret i at have genoptaget sit venskab med Putin og mere end antyde, at han er uenig med Italiens officielle position, når det gælder landets rolle i Ukraine-krigen. [...] Meloni insisterer på at følge det internationale vestlige samfunds nultolerance over for Rusland, og Forza Italias politiske ordfører, Antonio Tajani, fik travlt med at rede trådene ud og forsikre både Meloni og Bruxelles."
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver Mikael Jalving, historiker, forfatter, blogger, blandt andet: "Rom har det hele (bortset fra cykelstier og en ordentlig metro), mest af alt kontraster: imperial fortid og kaotisk nutid. [...] I skyggen af det hele lurer et jubilæum, der ikke fejres. Det er i disse dage præcis 100 år siden, fascisterne med den 39-årige tidligere socialist Benito Mussolini i spidsen marcherede fra Milano til Rom, tog magten og indledte et eventyr, der endte galt, ikke alene for dem selv, men også for tyskerne og spanierne, der efterlignede dem. [...] Nu er fascismen så vendt tilbage i skikkelse af Giorgia Meloni fra partiet Italiens Brødre (FdI), hvis man skal tro de venstreliberale medier rundtomkring i Europa og USA. Det er endnu en løgn, men går den, så går den i Vesten. [...] I virkeligheden ligger Meloni blot uden for den venstreliberale konsensus og udtrykker en forståelig reaktion på den destruktive arv fra '68, multikulturalisme og underkastelsen under transnationale eliter i EU, Davos og FN. Modsat de europæiske eliter vil Meloni standse den ikkeeuropæiske migration til Italien, om nødvendigt med militær blokade af menneskesmugling på Middelhavet. Men samtidig er hun tilhænger af den amerikanske udenrigspolitik og harsk kritiker af Putins Rusland. Hendes fejl: Hun passer ikke ind i standardformatet for de rigtige holdninger. Igen: Hun er sikkert fascist."
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Berlingske, søndag, s. 22; Jyllands-Posten, lørdag, s. 19, søndag, s. 48; Politiken, søndag, s. 2; Information, mandag, s. 2
Institutionelle anliggender: Prisloft på gas forfølger splittet EU
Flere af dagens aviser bringer artikler om et muligt prisloft på gas i EU. Det er nemlig med til at skabe splid i EU. I Tyskland ønsker man en anden model - at holde gaspriserne nede. Noget som man i både Holland og Danmark bakker op omkring. I Danmark bekymrer man sig blandt andet om, at et muligt prisloft vil være med til at øge gasforbruget, skade den grønne omstilling samt koste de europæiske statskasser dyrt. Men det møder kritik fra de øst- og centraleuropæiske lande, som mener, at billig gas vil give tyske virksomheder en urimelig fordel i konkurrencen med andre EU-landes virksomheder. Derfor var der et stort pres på den tyske forbundskansler Olaf Scholz under EU-topmødet fredag, hvor han til sidst gik med til at, EU-Kommissionen kan fremlægge et forslag til loft i stil med det iberiske prisloft. Dermed endte drøftelserne stadig med uenighed om et prisloft på gas, men med enighed om fortsat at undersøge mulighederne for at indføre et prisloft. "Vi havde en ærlig diskussion, som på den ene side fremhævede mulighederne, men også udfordringerne", sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter mødet ifølge B.T. Selvom EU-landene ikke kunne blive enige om et prisloft på gas, var der derimod enighed om, at EU-Kommissionen skulle indføre en stopklods, som kan tages i brug ved store prisudsving på gasbørsen TTF. "Det skal begrænse prisudsvingene," sagde von der Leyen ifølge B.T. Der kom også enighed om at indføre et nyt indeks, som skal supplere priserne på TTF-gasbørsen. Det skønner EU-landene er nødvendigt, for at få mere retvisende priser. "Vi har nu en solid køreplan for arbejdet med energipriserne," sagde von der Leyen ifølge B.T.
I en analyse i Information skriver Tore Keller og Mathias Sonne, avisens korrespondenter, blandt andet: "Det lykkedes Mette Frederiksen og hendes europæiske kolleger at holde skindet på næsen og skjoldmuren lukket på EU-topmødet i Bruxelles: Præcis som det ønskede budskab signalerede de, at EU stadig står samlet midt i denne krigstid og energikrise. Men præcis hvad de står samlet om, når det kommer til at dæmpe gaspriserne og skabe økonomisk solidaritet i krisen, står ikke klart. Flere gange brød åbenlyse uenigheder mellem kontinentets stormagter ud i lys lue. Frankrig og Tyskland var og er således uenige om både et loft over gaspriserne, om forholdet til Kina og om den fælles finansiering af omkostningerne for energikrisen. [...] Et gasprisloft "vil blive færdiggjort i de kommende dage", kunne man forstå på den franske præsident Emmanuel Macrons pressemøde. Når først et par tekniske problemer er ryddet af vejen af EU-Kommissionen og landenes energiministre, kan det indføres efter den model, som i dag findes i Spanien og Portugal, var Macrons budskab. Hertil kommer "priskorridorer for at bekæmpe markedsudsving". [...] "Målet er at undgå en spekulativ stigning og udsving i gaspriserne, som er helt uden sammenhæng med markedsrealiteterne," fortsatte Macron. Hvordan denne markedskorridor skal skrues sammen, blev EU-lederne bare ikke enige om. I konklusionen fra EU-topmødet fremgår det ganske vist, at EU-Kommissionen "hurtigst muligt" har fået til opgave at komme med et konkret forslag for et gasprisloft efter den "iberiske model", hvor man i Spanien og Portugal har lagt et loft over prisen på gas til elproduktion på 40 euro pr. megawatttime. Men her stopper enigheden også, og det er langtfra sikkert, at der nogensinde kommer et gasprisloft, som Macron ellers taler om som nært forestående. Lyttede man i stedet til den tyske kansler, Olaf Scholz, eller den danske statsminister, Mette Frederiksen, var det tydeligt, at et gasprisloft langtfra er deres kop te. Scholz og Frederiksen fremhævede i stedet, at et gasprisloft kan have perverse effekter. [...] Derfor vil et gasprisloft på elproduktion påvirke EU-landene vidt forskelligt, ikke mindst når det kommer til, hvordan man vil finansiere forskellen på markedsprisen og det tal, der står på forbrugernes regning. Derfor vil indførelsen af et gasprisloft på elproduktion igen få spørgsmålet om solidarisk finansiering i EU til at fremkomme, og voila: Igen skal der diskuteres ny fælleseuropæisk gæld, hvor uenigheden er endnu større end på energiområdet. [...] Resultatet blev en klassisk mudret Bruxelles-tekst, hvor hvert land kunne udlægge ordene efter eget forgodtbefindende. Men hvor de altså samtidig kunne sige, at de havde holdt den europæiske enhed intakt midt i en tid med krig på europæisk jord. Hvad de er enige om, og hvad de har skabt af nye mekanismer på energimarkedet, vil vi først få konkret svar på over de kommende uger, når de tekniske forhandlinger tager fart."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6; B.T., lørdag, s. 23; Information, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; Altinget, fredag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Institutionelle anliggender: Brexit-ideologien bragte Truss til fald. Men ingen hoverer i Europa
Flere af weekendens aviser bringer historier, ledere og kommentarer om krisen i Storbritannien efter premierminister Liz Truss's afgang forleden. I Kristeligt Dagblad lørdag kan man læse at det britiske kaos vækker bekymring i hele verden efter Liz Truss's afgang som premierminister. De europæiske medier har de seneste par dage rapporteret, at det kun var et spørgsmål om tid, før hun ville blive nødt til at træde tilbage. Det er et ”Brit-quake”, skriver den tyske tabloidavis Bild på forsiden: Et britisk jordskælv, hvis rystelser kan mærkes helt til det europæiske kontinent. Medierne i Tyskland hæfter sig ved, at Storbritannien nu er lige så ustabilt som Italien. Og det er ”Brexits skyld." Men uanset hvilke fejlgreb Liz Truss og de britiske konservative har begået under skilsmisseforhandlingerne, ser EU's chefforhandler under Brexit-diskussionerne, Michel Barnier, ingen grund til at hovere. "Ingen bør glæde sig over den politiske og økonomiske uro i Storbritannien,” siger han ifølge netmediet EU Observer. "Selvom Storbritanniens økonomiske nedtur i de seneste uger var selvforskyldt med ufinansierede skattelettelser, er premierminister Liz Truss' tilbagetræden det måske hidtil mest entydige signal om, at de politikere, der ikke kan løse inflationen og udhulingen af levestandarden, er i fare," lyder det fra New York Times. Det kan ikke blot få opbakningen til de europæiske ledere, men også til krigsindsatsen i Ukraine, til at vakle.
I Informations leder kan man lørdag blandt andet læse: "Godt, man ikke er en af de to britiske journalister, som har skrevet en bog om Liz Truss' 'forbløffende opstigen til magten' med udgivelsesdato om seks uger. For i denne uge måtte Truss trække sig efter rekordkorte 45 dage på posten. Biografien bliver nok ikke det hit i julehandlen, som de to journalister bag, Harry Cole og James Heale, havde forestillet sig. For hvem vil læse en biografi om en historisk parentes? [...] Truss efterlader et Storbritannien i endnu værre tilstand, end da hun tiltrådte. Hun har skabt usikkerhed om økonomien og gravet grøfterne i samfundet endnu dybere. Vildt, at hun har nået det på kun 45 dage. Og hendes konservative parti - The Tories - vil efter alt at dømme fortsætte magtkampene, mens vælgerne i meningsmålingerne for længst har forladt partiet i en sådan grad, at Labour er mere end fordoblet, mens de konservative er skåret ned til sokkeholderne. [...] Det er længe siden, at Europa og verden har haft så hårdt brug for et velfungerende Storbritannien som nu. Landet er en vigtig partner i sikkerhedspolitikken for Europa og for Danmark, når det kommer til grøn omstilling, håndhævelse af menneskerettigheder og at fremme regelbaseret handelspolitik. Briternes grundlæggende problem er, at de forsøger at køre et vesteuropæisk velfærdssamfund på en amerikansk skattemodel. Midlerne stemmer ikke overens med målene. Og politikerne tør ikke fortælle briterne, at det er tilfældet. [...] Man kan godt være skeptisk over, om Labours Keir Starmer har svarene på kavalkaden af kriser. En U-vending i forhold til medlemskabet af EU forekommer ikke sandsynlig, selv om flere målinger viser, at et flertal af briterne fortryder Brexit. Men mulighederne for et tættere samarbejde med EU og de europæiske lande vil alligevel blive langt bedre, hvis Labour sætter sig i regeringskontorerne i Westminster."
I en kommentar af BT's internationale korrespondent Jakob Illeborg kan man lørdag under overskriften "Ny chance til Boris" blandt andet læse: "Det er simpelthen muligt, at den skandaleombruste populist imod alle odds, igen kan kalde sig premierminister fredag den 28. oktober. En meningsmåling fredag gav Storbritanniens konservative regeringsparti sølle 14 procent af stemmerne, hvis der var valg nu. Det er det laveste nogensinde i historien - Labour fik 53 procent i meningsmålingen udført af People Polling. Man kan roligt konstatere, at døgnfluen Liz Truss har skabt en selvforskyldt krise af historiske proportioner, og undtaget en fuldstændig vanvittig udvikling, står Labour med sikkerhed til at generobre magten ved næste valg. Men måske er denne vanvittige udvikling faktisk på trapperne. Boris Johnson meldes på vej hjem fra sin ferie i Caribien for at prøve at vinde næste uges kampvalg. Det vilde er, at det ikke er umuligt, at han gør det. [...] Boris Johnson har i det hele taget været et dyrt bekendtskab for briterne. Uden ham intet Brexit. Boris lovede som bekendt efterfølgende at få bruddet med EU til at blive virkelighed. Men hans 'Take Back Control'-slogan viste sig helt hen i vejret. Hans regering virkede ofte som et skib uden kaptajn og styrmand, der vilkårligt flakkede hid og did. Så hvordan i alverden kan denne mand være et godt bud på at genvinde magten, under tre måneder efter han måtte slippe den? Svaret er enkelt nok, De Konservative er desperate, og i nødens stund klynger man sig til den, der virker stærkest. [...] Hvis Boris Johnson vinder, så kan alt ske, og det er i denne ulykkelige situation for briterne ikke en god ting. Boris Johnson er mange gange blevet sammenlignet med Donald Trump, og ligesom Trumps mulige tilbagekomst er farligt for USA, så er Boris Johnson det desværre også for Storbritannien - men det betyder ikke, at han ikke er premierminister om en uges tid."
I en kommentar i Berlingske af ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen kan man lørdag blandt andet læse: "For mig at se er det fortællingen om de seneste syv års politiske opløsning i Storbritannien. En fortælling, der foreløbig kulminerede i denne uge, da premierminister Liz Truss efter kun 45 dage på posten meddelte, at hun træder tilbage, fordi hun ikke længere har sit partis opbakning. Årene fra 2015-22 i Storbritannien udgør en politisk tragedie, politikere også fra Danmark bør bruge som eksempel på, hvor uforsigtigt, selvovervurderende, talentløst og magtfuldkomment politikere i værste fald kan agere. Til nærmest ubodelig skade for ikke alene tilliden til politikerne selv og de demokratiske institutioner, men også for det land, de tjener. [...] Det var en uforsigtighed af rang, da daværende premierminister David Cameron reelt for at sikre sin egen position lovede en folkeafstemning om briternes fortsatte tilknytning til EU. Cameron var selv imod Brexit, men satte alligevel toget i gang. Og da briterne stemte for Brexit, forlod han sin post og efterlod sin nation til kaosset. Politikere, der ikke tager ansvar for en situation, deres ageren og beslutninger selv har skabt, fortjener ingens tillid. Det var et monumentalt svigt, da pro-Brexit-politikere i stor stil udstedte falske løfter om de gyldne tider, et Brexit ville medføre. Eksempelvis løftet om, at et farvel til EU ville betyde, at pengene ville rulle ind i det britiske sundhedsvæsen. Politikere, der når deres mål gennem løgne, fortjener ingens tillid. [...] Det var fatalt, da Liz Truss og hendes nye finansminister Kwasi Karteng fremlagde en økonomisk plan, hvis indhold og virkemidler - herunder store skattelettelser finansieret af voldsom offentlig gældsætning - på det nærmeste fik markederne til at smelte sammen og gjorde millioner af briters boliglån utroligt meget dyrere på uendelig kort tid. Ét er at ville noget. Noget andet er, hvordan man gennemfører det. [...] Således kan vi stirre mod vest og forvisse os om, hvordan man aldrig må gøre. Hvilke politikere, vi gør klogt i ikke at vælge og betro vores tillid. Lidt af et lærestykke, blå eller rød, dansk valgkamp eller ej."
Lars Hovbakke Sørensen, lektor og cand.phil i historie, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Samtlige de fire konservative premierministre, som Storbritannien har haft siden 2010, er gået af i utide: David Cameron (2010-2016), Theresa May (2016-2019), Boris Johnson 2019-2022 og Elizabeth Truss (2022). Årsagen er, at Storbritannien - og navnlig det konservative parti - historisk har haft et kompliceret forhold til Europa. Siden Anden Verdenskrig har mange briter, og især mange konservative briter, haft den selvopfattelse, at det var dem, der reddede Europa under krigen. [...] Storbritannien meldte sig ganske vist ind i 1973, men mange var stadig skeptiske, og i 2016 var skepsissen blevet så stor, at premierminister David Cameron for at standse EU-modstanderpartiet UKIP's voksende tilslutning i befolkningen besluttede at holde en folkeafstemning for én gang for alle at lukke diskussionen om, hvorvidt Storbritannien skulle forlade EU. Problemet var blot, at resultatet af folkeafstemningen - i modsætning til hvad Cameron havde regnet med og håbet på - var, at et flertal stemte for, at Storbritannien skulle forlade EU. Og efter folkeafstemningen måtte Cameron derfor gå af. Det var således spørgsmålet om Storbritanniens forhold til Europa og den øvrige omverden, der kom til at fælde David Cameron som premierminister. Og det samme kom til at gælde hans efterfølger Theresa May, som trods gentagne forsøg aldrig fik en aftale om EU på plads. [...] Den europæiske og globale udvikling kan ikke længere i så høj grad som tidligere adskilles fra den britiske udvikling. Europa og resten af verden har i endnu højere grad end tidligere indflydelse på næsten alt, hvad der foregår i Storbritannien. Og dette kolliderer med den historisk betingede - især konservative - britiske selvopfattelse: at vi kan klare problemerne bedre end de øvrige europæere. Og derfor bør vi også søge selv at løse dem. Problemet er blot, at det ikke passer særligt godt sammen med de seneste års nye udvikling, hvor det i stigende grad er udviklingen i Europa (krigen i Ukraine, inflationskrisen mv.) samt den globale udvikling (coronapandemien mv.), som sætter dagsordenen."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Information, lørdag, s. 24; B.T., lørdag, s. 22; Jyllands-Posten, søndag, s. 48
Sikkerhedspolitik: Sjældent telefonmøde mellem USA og Rusland
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om situationen omkring krigen i Ukraine. I B.T. kan man lørdag læse, at forsvarsministrene i USA og Rusland fredag havde et sjældent møde, hvor der blandt andet blev talt om situationen i Ukraine. Sådan lyder det fra forsvarsministerierne i begge lande. Der er dog ikke umiddelbart flere detaljer fra hverken amerikansk eller russisk side om, hvad amerikanske Lloyd Austin og hans russiske kollega, Sergej Sjojgu, talte om. I Washington D.C. siger en talsmand for forsvarsministeriet Pentagon, at Austin "understregede vigtigheden af at opretholde kommunikationslinjerne under den igangværende krig mod Ukraine". Kontakt på højt niveau mellem USA og Rusland har været meget begrænset, siden Rusland invaderede nabolandet Ukraine 24. februar. USA har - sammen med EU - indført en række skrappe sanktioner mod præsident Vladimir Putins styre på grund af krigen. Omvendt beskylder Putin USA for at forlænge konflikten ved at give militær og økonomisk støtte til Ukraine. Selv om forsvarsministrene i Rusland og USA en sjælden gang taler sammen, er der ikke umiddelbart planer om, at Putin og hans amerikanske kollega, Joe Biden, skal mødes.
Jyllands-Posten lørdag skriver, at Rusland, ifølge Ukraine, vil sprænge en dæmning i luften og oversvømme op mod 80 ukrainske byer. Parallelt med at russerne er i gang med at evakuere tusinder af ukrainske civile fra den nærliggende russisk-besatte by, Kherson, har invasionsmagten planer om at sprænge dæmningen i luften, advarede Zelenskyj torsdag. Russerne vil forsøge at give de fremrykkende ukrainske styrker skylden igennem en såkaldt ”falsk flag” operation, fortsatte præsidenten. Via et videolink til EU's stats- og regeringschefer, der torsdag var samlet til topmøde i Bruxelles, forudsagde han også, at det kan ødelægge vandforsyningen til store dele af det sydlige Ukraine - og udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko relateret til Zaporizjzja-atomkraftværket, der bruger vand fra Kakhovkareservoiret til at nedkøle sine reaktorer. USA har også beskyldt Iran for at have øget sin involvering i Ruslands aggressionskrig mod Ukraine ved at levere rådgivning til russiske styrker om at ramme mål i Ukraine med iranske droner. Iran har benægtet, at det leverer våben, men tidligere på ugen oplyste to højtstående iranske embedsmænd og to iranske diplomater til nyhedsbureauet Reuters, at Iran har indgået en aftale med Rusland om levering af jord-til-jord-missiler og flere droner.
I Kristeligt Dagblad kan man mandag læse, at krigen i Ukraine forstærker Grønlands sårbarhed. "Det er helt undervurderet, hvor stor effekt krigen i Ukraine har på hele den arktiske region," siger Martin Breum, journalist og forfatter til flere bøger om Arktis og Grønland. Grønland er ifølge Breum den ”sikkerhedshjelm”, som rent geografisk beskytter det amerikanske kontinent mod missilangreb fra Rusland. Samtidig har Ruslands præsident Vladimir Putin en væsentlig del af sin atomare slagstyrke - skibe, fly, ubåde - baseret på Kola-halvøen i den russiske del af Arktis. "For Rusland er det arktiske livsvigtigt, og for amerikanerne og Nato er det blevet en meget vigtig del af krigens geografi," fortsætter Breum. Ifølge Marc Jacobsen, der forsker i udenrigs- og sikkerhedspolitik i Arktis ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, kunne USA's militære tilstedeværelse i Grønland i princippet tolkes som en form for beskyttelse, en tryghed. Men det er bare ikke tilfældet. "Rent sikkerhedspolitisk er mit indtryk, at det mest er den anden vej rundt - at man i Grønland primært er bekymret for, om amerikanernes tilstedeværelse kan gøre Grønland til et bombemål," siger han.
I Berlingskes leder mandag kan man blandt andet læse: "Apokalyptiske fantasier om atombomber over Europa. Rablende enetaler om etnisk udrensning af ukrainske nazister og et brusende had til Vesten. Det kan være en decideret foruroligende oplevelse, når Putin-regimets mest loyale hånddukker gæster russiske talkshows for at svælge i fake news og blodtørstige forestillinger om paddehatteskyer over vestlige storbyer. [...] Selvom modbydelighederne og løgnene står i kø, når Putin-loyale kommentatorer, journalister og generaler tordner mod NATO, Vesten og det nazistiske Ukraine, leverer Davis et uvurderligt indblik i Putins perverterede tankesæt. Og det er netop dette forstemmende indblik i et stadig mere autoritært samfund, som sarte vestlige øjne ifølge både EU og YouTube bør forskånes for. I marts i år indførte EU et forbud mod de to russiske tv-kanaler Sputnik og Russia Today, der systematisk spreder falsk information og forløjet propaganda om Putins krig i Ukraine. I juni blev yderligere tre russiske medier føjet til listen. [...] I disse år bliver det vestlige værdifællesskab udsat for en intens tryktest, der formentlig kun vil blive stadig mere intens i de kommende år. I den test har vi har brug for flere stemmer, der, som Julia Davis, både overvåger, dissekerer og informerer om vanviddet på russisk tv."
I Berlingskes leder kan man mandag blandt andet læse: "Ruslands terrorbombning af ukrainske kraftværker og anden livsnødvendig infrastruktur er grufuld. Millioner af mennesker mister adgangen til elektricitet, vand og varme, fordi galehuset i Moskva lider nederlag på slagmarken og vil hævne sig på civilbefolkningen. Meningen er vistnok, at ukrainerne skal forstå, at Rusland nægter at tabe krigen, og at de derfor lige så godt kan overgive sig med det samme. [...] Man skulle tro, at Ukraines nærmeste naboer her i Vesteuropa ville være de første til at åbne tegnebogen. Det har de allernærmeste i Østeuropa da også været. Estland, Letland, Litauen og Polen er de lande, der målt i forhold til bruttonationalproduktet har givet de største tilsagn om hjælp, endda især militært. Men bortset fra det, ser støtteviljen ud til at vokse med afstanden til landet. Det viser den oversigt, som Kiel-instituttet for Verdensøkonomi løbende fører. USA og Storbritannien ligger for eksempel pænt oppe på listen, mens store europæiske lande som Frankrig og Tyskland glimrer ved alt for beskedne bidrag. En del af pengene kanaliseres meningsfuldt nok via EU, men også her er tallene beskæmmende små. I maj gav EU Ukraine løfte om støtte og lån for 67 milliarder kroner, og siden er det tal nået op på godt 90 milliarder kroner, men kun omkring en tredjedel er blevet udbetalt. Nu har EU ligesom USA forpligtet sig til yderligere at give 11 milliarder kroner om måneden i 2023. Det var på høje tid, at Europa som minimum stiller sig på linje med USA. [...] Rundt omkring ulmer frygten for, at den folkelige modstand mod hjælpen til Ukraine vil vokse, og at USA med et nyt republikansk flertal igen vil rette blikket indad og holde igen på pengene. Det er dystre udsigter. Det er frygteligt, at Vladimir Putin med sin krig vil sænke Rusland ned i isolation og armod i årtier. Det er dog endnu værre, hvis det viser sig, at Vesten splittes i atomer, og viljen til at forsvare og hjælpe Ukraine og dermed os selv smuldrer."
I en kommentar i Berlingske lørdag af økonom og senior fellow i Stockholm Free World Forum, Anders Åslund, kan man blandt andet læse: "Ruslands krig har fået enorme omkostninger for Ukraines økonomi, og regeringen står nu uden tilstrækkelige midler til at varetage sine mest basale funktioner. Hvis Ukraines militære fremskridt skal fortsætte, kræver det langt større økonomisk støtte til landet oven i en støt strøm af våben. [...] Den største skuffelse er Europa, der kun har bidraget med omkring halvdelen af, hvad USA er budt ind med - 4,8 milliarder dollar (heraf 2,8 milliarder dollar fra EU og andre to milliarder dollar fra individuelle medlemsstater). Selvom EU i maj lovede ni milliarder euro i makrofinansiel støtte, er kun en milliard euro foreløbig udbetalt - og det tempo er ganske enkelt uacceptabelt i så svær en krise. Her fem måneder efter at det løfte blev givet, må man håbe, at EU kan slippe mindst fem milliarder euro til. Uden finansiering udefra har den ukrainske regering ikke andet valg end at ty til monetær finansiering - altså at trykke penge - hvilket ikke kan undgå at presse inflationen i vejret. [...] Da Ukraines statsgæld er eksploderet - fra 50 procent af BNP ved udgangen af 2020 til formentlig 85 procent ved udgangen af i år - er det samtidig afgørende, at Ukraine får direkte bistand frem for lån. Det ser USA ud til at forstå, men EU gør det tydeligvis ikke. Her består den makrofinansielle støtte kun af lån (selvom de fleste EU-landes bilaterale hjælp primært har været i form af bistand). Det må gøres om. Vi kan ikke lade Ukraine falde økonomisk uden egen skyld, bare fordi EU er alt for optaget af sine egne bureaukratiske regler."
I en kommentar under overskriften "Man kan ikke vinde en krig med en fredstidsøkonomi", af Joseph E. Stiglitz, nobelpristager i økonomi, kan man i Information lørdag blandt andet læse: "Med sin krig mod Ukraine vil Putin konfrontere 'det kollektive Vesten', hvis modtræk er våbenhjælp til Ukraine og diplomatiske skridt. Hvad vi derudover behøver, er økonomiske indgreb som en særskat på overnormale profitter og ikkelineær prissætning. [...] Præsident Vladimir Putin har med sin uprovokerede angrebskrig på en fredelig nabonation forbrudt sig mod folkerettens grundprincip. Ligesom Rusland er Ukraine medlem af FN - en institution, som netop blev oprettet for at forhindre aggressioner af den art. Ifølge Putin har Rusland dermed indledt en konfrontation med 'det kollektive Vesten'. Men det er kun ukrainere, der kæmper mod Rusland og dem, der alene må bære den fulde byrde af russiske angreb på civile og infrastrukturen. Europa og Amerika holder sig til at yde økonomisk og militær bistand, mens resten af verden slås med krigens følgevirkninger, særligt de højere energi- og fødevarepriser. [...] I dag omfatter de energiproducenter og energihandlere. I stedet for at føre dem i galgen bør vi pålægge dem en skat på overnormal profit - en windfall tax. EU er på vej med en, men dels kommer den for sent, dels er den for svag, og dels er den begrænset til at løfte den aktuelle udfordring. Lignende lovforslag er fremsat i USA's kongres, men præsident Joe Biden tøver for ikke at fremstå 'fjendtlig over for erhvervslivet'. At beskatte overnormale profitter og bruge provenuet til at finansiere krigsudgifter og holde hånden under de grupper i samfundet, der rammes af de højere priser, er dog ikke at være antibusiness. Det er snarere ansvarlig regeringsførelse i krigstid, der er nødvendig for at sikre folkelig opbakning til krigsindsatsen. [...] Mere vidtgående foranstaltninger er nødvendige i Europa, hvor elmarkedet ikke er designet til krigstidsforhold. Det følger princippet om marginalprisfastsættelse. Det betyder, at elprisen afspejler den dyreste produktionskilde, der er nødvendig for at dække den aktuelle efterspørgsel. [...] At besejre Rusland forudsætter ikke bare mere hjælp til Ukraine. Det vil også kræve en mere tilpasset økonomisk reaktion fra Vestens side. Udgangspunktet må være en bedre fordeling af byrderne, beskatning af overnormale profitter, statskontrol med nøglepriser - såsom på elektricitet og fødevarer - og tilskyndelse til statsindgreb, som er nødvendige for at afhjælpe kritiske mangler."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 20; B.T., lørdag, s. 21; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Berlingske, mandag, s. 2, lørdag, s. 21; Information, lørdag, s. 2
Andre EU-historier
Klima: Rådet for Grøn Omstilling: Elektriske lastbiler kan nedbringe transportens klimabelastning hurtigt
Daria Rivin og Jeppe Juul, henholdsvis rådgiver og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Transport, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "På grund af EU-krav har vi haft tvungen iblanding af biobrændstoffer i vejtransporten i mange år. I takt med at det har stået mere og mere klart, at biobrændstoffer baseret på foder og fødevarer er en rigtig ringe idé, bruger de vognmænd, der vil gøre noget ekstra, 2G biobrændstoffer baseret på affaldsprodukter. Den store fordel er, at det ikke kræver noget teknologiskift. Ulempen er, at de stadig brændes af i en ineffektiv forbrændingsmotor og så er mængderne af brugbare affaldsprodukter begrænset, bliver importeret fra hele verden, er dyre og mange af dem har alligevel konkurrerende anvendelser. [...] Med to tons ekstra på den tilladte totalvægt ved international kørsel i EU, fjernelse af den fossile drivlinje og mere energitætte batterier kan el-lastbiler have en rækkevidde på 800-1000 kilometer uden tab af lasteevne. Men hvis lade-infrastrukturen er på plads – hvilket EU er i gang med at sikre - er det ikke nødvendigvis nødvendigt med så stor en batteripakke. Lige nu er lastbilerne ret dyre at købe, hvorfor de fleste lande giver betydeligt i støtte de næste par år. [...] Finansieret af EU har International Transport Forum (ITF) ved OECD udgivet en grundig analyse af de forskellige teknologiers omkostninger uden politiske initiativer. Den viser, at de fleste lastbiler, der er direkte elektrificeret, altså el-lastbiler, relativt hurtigt bliver billigere end diesel inden 2035, mens brint-elektriske lastbiler kun kan konkurrere i forhold til meget begrænsede områder (under to procent af flåden) omkring 2045. Da EU centralt, suppleret af en række medlemslande, allerede er i gang med at implementere en række politikker, der betyder at totalomkostningerne (TCO) hurtigt bliver i el-lastbilens favør, forventer ICCT, at TCO’en bliver positiv i de fleste produktgrupper i løbet af de næste fem år. [...] Vi kan lave en hurtig omstilling af den tunge vejtransport i Danmark. Det kræver, at vi holder fast i aftalen om vejbeskatning af lastbiler, der giver el-lastbiler 75 procent rabat. Det kræver, at vi blandt andet via EU hurtigt får sikret et lynladenetværk til el-lastbiler. Og det kræver, at vi ligesom vores nabolande investerer betydeligt i klimahandling og teknologiskiftet i transportbranchen i de næste år."
Kilde: Altinget, mandag
Finansielle anliggender: Er vi på vej mod en ny finanskrise eller måske en statsgældskrise?
Jeppe Christiansen, administrerende direktør for Maj Invest-koncernen, skriver mandag i en økonomisk kommentar i Børsen blandt andet: "Udviklingen de seneste uger har finansielt set været dramatisk. Renten er fortsat op, aktiekurserne har været svingende, og Storbritannien er i et finansielt stormvejr, som ikke er set siden finanskrisen. Men der er også lyspunkter. Den store japanske økonomi er i fremgang, Ukraine vinder frem i krigen mod Rusland, og gaspriserne har tilsyneladende toppet. [...] I Europa har vi en energikrise, i USA har vi mangel på arbejdskraft og dertilhørende inflationspres, mens vi i Kina har covid-lockdown pga. en dårligt virkende covid-vaccine. Dette tilsammen har medført inflation, stigende renter og global lavvækst. Den dårlige nyhed er, at det tager lang tid at løse energikrisen. Energiinfrastruktur kræver mange års planlægning og investering. Den gode nyhed er, at stigende energipriser hjælper dette på vej, og endvidere at det alene er Europa med 18 procent af verdens bnp, som er ramt af energikrisen. Resten af verden (82 procent) har det økonomisk set langt bedre end Europa."
Kilde: Børsen, mandag, s. 18-19
Finansielle anliggender: Den bløde landing virker som en umulighed
Peter Belling, cand.polit. og ekstern lektor på CBS, skriver i en kronik i Børsen mandag blandt andet: "Inflationen fortsætter på et højt niveau internationalt ført an af energi- og fødevarepriser. Vi trækker fortsat med eftervirkninger af coronapandemien, klimaforhold og fuld effekt af Ruslands invasion af Ukraine. EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremhævede da også i sin “State of the European Union”-tale, at naturgaspriserne var steget ti gange siden coronapandemiens udbrud. Geopolitisk er det sidste stød til inflationen næppe leveret endnu. Naturgas fra Rusland til Europa forventes at slutte helt, og mon ikke præsident Putin igen vil blokere de ukrainske havne i Sortehavet, hvis Ukraines fremgang på slagmarken fortsætter? Dette vil få kornpriserne til at tage et nyt hop opad og formentlig udløse en sultkatastrofe i de fattigste og mest sårbare lande. [...] Af særlig interesse er aflønningen af produktionsfaktoren arbejdskraft, da aflønningen igen kan influere på inflationen som følge af en fordelingspolitisk kamp om samfundskagen. Ifølge Danmarks Statistik har lønandelen af bruttofaktorindkomsten for ikkefinansielle selskaber i 20 år været overvejende stabil med 58 procent."
Kilde: Børsen, mandag, s. 38
Det digitale indre marked: Et vigtigt digitalt skridt
Børsen mandag skriver, at det længe ventede præsidentielle dekret "Enhancing Safeguards for United States Signals Intelligence Activities," som skal bane vejen for en data-aftale mellem EU og USA, endelig er kommet. "Jeg ser det som et vigtigt skridt i retning af en ny transatlantisk data-aftale. Det haster med en endelig afklaring. Vi lever i en usikker tid, hvor den digitale sikkerhed skal prioriteres højt, og så nytter det ikke, at virksomhederne f.eks. ikke kan bruge de bedste cloudløsninger med den højeste sikkerhed. Privatlivets fred er en grundlæggende rettighed, og hensyn dertil skal selvfølgelig indarbejdes i en ny data-aftale - men nøgleordet her er proportionalitet," siger Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital.
Kilde: Børsen, mandag, s. 2
Udenrigspolitik: Danske giganter aner ikke, hvornår de kan være ude af Rusland
Børsen mandag skriver, at flere danske virksomheder har meldt ud, at de forsøger at komme ud af Rusland, men at der er flere benspænd, der gør det besværligt. Børsen har spurgt virksomheder som Mærsk, Vestas, Carlsberg, Danfoss, Grundfos, Flügger, Per Aarsleff og Brdr. Hartmann, hvornår de forventer at have afsluttet deres salgsprocesser, og hvad de konkret bygger deres forventninger på. Flügger, Per Aarsleff og Brdr. Hartmann har alle meldt ud, at der er tvivl om, hvornår selskabernes salgsprocesser kan være afsluttet. Fra Mærsk lyder det, at “den slags kommunikerer vi ikke offentligt”. Hos Danfoss har man ikke ønsket at melde nogle forventninger ud, og det er i øvrigt ingen yderligere kommentarer til processen. Vestas har meldt ud, at det for firmaet er svært at spå om, hvornår et exit er endeligt afsluttet, men forhåbningen er, at det bliver, inden året er omme. En virksomhed, der har været i godkendelsesprocessen et stykke tid, er malingkoncernen Hempel. Selskabet har ønsket sig ude af Rusland siden marts og har et datterselskab i landet, som er et JSC, Joint Stock Company, red. Det er dog endnu ikke lykkedes firmaet at afslutte processen, men selskabets administrerende direktør Lars Petersson fortæller, at man håber, processen afsluttes i år. "Det går fint fremad med salgsprocessen, hvilket burde være afsluttet inden udgangen af året. Men vi erkender, at det vil kræve en ændring i den nuværende fortolkning af EU-sanktionerne,” siger han. Erhvervsministeriet er opmærksomme på, at reglerne fortolkes forskelligt og er derfor aktuelt i tæt dialog med EU-Kommissionen og andre medlemslande for at få klarhed,” lyder det i et mailsvar fra ministeriets pressetjeneste. Børsen forsøgte i august at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), hvor svaret lød, at der blev arbejdet på en løsning. Avisen har nu igen spurgt efter en opdatering. I et mailsvar lyder det således fra Udenrigsministeriets pressetjeneste: “Et af hovedformålene med sanktionerne er at forhindre overdragelse af produkter og teknologi, der kan understøtte den russiske kapacitet til aggressionen mod Ukraine. Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet er opmærksomme på, at reglerne fortolkes forskelligt og er derfor aktuelt i tæt dialog med EU-Kommissionen og andre medlemslande for at få klarhed.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 4, 6-7
Retlige anliggender: EU-dom: Flere fra tredjelande får ret til ophold i Danmark
Politiken skriver mandag, at en dom fra EU-domstolen nu får Udlændingestyrelsen til at ændre praksis og gennemgå over 2.000 allerede afgjorte sager. Det drejer sig om borgere fra tredjelandes mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark. Det kræver, at den udenlandske borger har et dansk barn i Danmark og bor sammen med barnets anden forælder, der skal være dansk statsborger. "Jeg er meget glad for, at danske børn nu får ret til både fædreland og familie. Det er en stor skandale, at Danmark i 20 år har nægtet at give danske børn ret til familieliv," siger politisk ordfører Andreas Steenberg (R). Det er en dom fra EU-Domstolen fra maj i to spanske sager, som nu får virkning i Danmark på fremtidige afgørelser, men potentielt også mange sager, som er blevet afgjort fra 2017 og frem til i dag. "Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets vurdering indebærer denne formodningsregel, at det i praksis er udlændingemyndighederne, der konkret skal afkræfte formodningen for, at der foreligger et afhængighedsforhold, når der er tale om en familiesituation, hvor barnet bor sammen med begge sine forældre," lyder det fra Integrationsministeriet. Professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen har nærlæst dommen fra EU-Domstolen samt den juridiske vurdering fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dommen omhandler to sager af lidt forskellig karakter, og særligt den såkaldte 'QP-sag' ser ifølge Vedsted-Hansen ud til "at kunne ramme ganske bredt i forhold til danskudenlandske par". "Opgørelsen over antallet af afgørelser, der potentielt falder i denne kategori, omfatter jo 2.135 sager over fem år. Dette siger ikke i sig selv noget om, hvor mange afgørelser der skal ændres, men det er altså først og fremmest denne situation, der vil blive påvirket af EU-dommen," siger han.
Kilde: Politiken, mandag, s. 4
Sikkerhedspolitik: Politisk opbakning: Danmark skal have styr på havbunden
Politiken skriver mandag, at der er politisk flertal for at indføre større sikkerhed for kritisk infrastruktur. Dermed er vejen for ny lovgivning, som skal skabe større sikkerhed på havbunden, banet. Både fungerende forsvarsminister Morten Bødskov (S) og flere partier på begge sider af det politiske spektrum er parate til at lave nye regler, hvis Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (CFCS) vurderer, at der er behov for bedre fysisk overvågning af og sikkerhed omkring netværket af kabler. Morten Bødskov fremhæver, at Nato netop har besluttet "at styrke sit fokus på de kritiske dele af den kritiske infrastruktur. Det vil sige, at man nu arbejder med en strategi for det". Forsvarsministeren kalder det "en vanskelig opgave" at overvåge havbunden omkring Danmark. "Alle myndigheder og herunder også forsvaret og Center for Cybersikkerhed spiller en rolle. Og jeg vil bestemt ikke afvise, at vi skal kigge på det her. Jeg vil tage initiativ til, at der bliver igangsat en dialog med de relevante myndigheder om, hvad er deres anbefalinger i den nuværende situation. Vi må basere os på det," siger han. Det er ikke kun Nato og Danmark, der har fået en brat opvågning efter eksplosionerne ved Nord Stream og den formodede sabotage mod dele af den nordtyske togtrafik. Med et trylleslag er emnet kritisk infrastruktur katapulteret op i toppen af EU-Kommissionens agenda. Kommissionen vil gennemføre en såkaldt stresstest af medlemslandenes infrastruktur. Det skal klarlægges, hvordan et nedbrud i et land kan bremses, men også om og hvordan nedbrud eller sabotage i et land påvirker forsyningen af internet, el og energi i nabolandene.
Kilde: Politiken, mandag, s. 6
Økonomi: Europas farlige afhængighed skal bekæmpes
Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Europas mangeårige adgang til billig russisk gas betales nu tilbage i form af dyre lærepenge. En tilsvarende afhængighed af Kina, når det gælder sjældne jordarter, truer den grønne omstilling og militære sikkerhed. [...] Europas afhængighed illustreres af, at Rusland i 2021 leverede 40 procent af al den naturgas, som blev anvendt i EU. Ikke mindst Tyskland, Italien samt de tidligere sovjetiske vasalstater i Østeuropa var store aftagere. Men som følge af de økonomiske sanktioner mod Rusland havde landet allerede inden sabotagen mod Nord Stream 1 og 2 nedbragt sine gasleverancer til EU betragteligt, og de er aktuelt mindre end 20 procent af, hvad de var for et år siden. [...] Der er ingen tvivl om rigtigheden i, at Europa frigør sig af afhængigheden af russisk energi. Det blev faktisk besluttet allerede i marts umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine, da EU fremlagde sin store RePowerEU-plan, som inden for en relativt kort årrække skal sikre europæerne en både ren og stabil energiforsyning. Men heller ikke den proces er uden problemer. Dels kræver den grønne omstilling kæmpeinvesteringer i industri og infrastruktur, som i lyset af den dramatiske stigning i renten bliver langt dyrere at finansiere end tidligere ventet. Dels er det usikkert, om de sjældne jordarter, som er helt nødvendige i den grønne omstilling, kan produceres i et tilstrækkeligt tempo, til at de ambitiøse klimamål kan blive indfriet. [...] Den måske største strategiske udfordring for Europa og hele den vestlige verden er derfor over de kommende år at sikre sine ressourcer og udvikle egne produktionsfaciliteter, samtidig med at det pragmatiske forhold til Kina ikke må sættes over styr. [...] Europa viste sig naiv i forholdet til Rusland. Den fejltagelse må ikke gentages. For i givet fald risikerer vi både at sætte klimamålene og Vestens militærteknologiske overlegenhed, som vel ikke har været mere nødvendig nu end på noget andet tidspunkt siden afslutningen på Den Kolde Krig, over styr."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 17
Klima: Venstre-folk advarer: "Vi kan jo dø som de sidste dages hellige i Europa"
I Jyllands-Postens Indblik mandag skriver journalist Thomas Vibjerg blandt andet: "Flere fremtrædende Venstre-folk advarer mod, at Danmark indfører en CO2-afgift på landbruget, medmindre andre lande gør det samme. V-formand Jakob Ellemann-Jensen har i valgkampen forklaret, at han er parat til at pålægge landbruget en CO2-afgift, men 'så skal den være på verdensplan'. Sådan lyder det fra Peter Gæmelke, der som medlem af både Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse er en af de ledende skikkelser i partiets bagland. Også Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet og folketingskandidat i Vestjylland, mener, at en CO2-afgift bør være international: 'Hvis du kommer en ekstra afgift på danskproducerede fødevarer, bliver de jo sværere at sælge. Hvis du vil gå den vej med en eller anden emissionsafgift, så skal det jo gøres internationalt. I min bog er det jo derfor, at vi er i EU.' [...] Asger Christensen sidder i Europa-Parlamentet for Venstre. En CO2-afgift bør i hans optik 'som minimum være på EU-plan. Alt andet er klimanationalisme'. 'Man behøver ikke at have gået i skole i ret lang tid for at regne ud, at hvis man lægger en afgift på en biologisk produktion, og der ikke er den samme afgift andre steder, er det uomtvisteligt, at salget flytter derhen,' siger han."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 6
Udvidelse: Mai Villadsen: Vi skal handle på klimakrisen
Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, svarer i Jyllands-Posten mandag på spørgsmål i forbindelse med "Partilederrunden" - en artikelserie i Jyllands-Posten op til folketingsvalget. Her udtaler hun blandt andet: "Ukraine er velkommen i EU. Enhedslisten stemte også for forslaget om at optage Ukraine som muligt kandidatland. Det skal selvfølgelig i Enhedslistens øjne stadig være en forudsætning, at medlemmer af EU lever op til grundlæggende retsstatsprincipper, korruptionsbekæmpelse og ordentlige løn- og arbejdsvilkår, så vi undgår yderligere social dumping. Det er vigtige kriterier, som alle nye medlemslande også skal efterleve."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 33
Sikkerhedspolitik: Orbans dobbeltspil: Friheden har sin pris
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Det er ingen hemmelighed, at Ungarns Fidesz-regering bruger millionsummer på at reklamere for sig selv og sprede giftige budskaber i det offentlige rum. Men under sidste uges vigtige EU-topmøde med fokus på energi overgik Orbans regering sig selv: På gader og stræder rundt i Ungarn viser mandshøje plakater en faldende bombe. Det ligner en kampagne mod Putins krig i Ukraine. Men på bomben står der såmænd 'sanktioner'. Og hvis nogen skulle være i tvivl, er der tilføjet: 'Bruxelles‘ sanktioner ødelægger os!' I parentes bemærket er der tale om EU-sanktioner, som den ungarske regeringsleder godt nok har fået nedbarberet. Men det er dog sanktioner, som Orban har været med til at godkende. Det er populistisk indenrigspolitik af den hårdeste slags. For målet med plakaterne er både at sværte Bruxelles til og at mobilisere ungarerne til en 'national rundspørge' om EU's sanktionspolitik mod Rusland: 'Er du indforstået med, at sanktionerne øger fødevarepriserne?' lyder et af de stærkt ledende spørgsmål, så Orban efterfølgende kan pege på en 'demokratisk opbakning' til sin antieuropæiske kurs. Endelig vil Orban med hele optrinet også slå fast, at landets dystre økonomiske situation i hvert fald ikke skyldes hans korrupte politik. [...] Sandheden er, at jo mere den økonomiske krise bider sig fast i EU, jo koldere vinteren bliver, og jo mere inflationen og renten stiger - desto mere kan energikrisen udløse protester mod sanktionerne i hele Europa. I Østtyskland marcherer tusinder hver uge mod sanktionerne og for et 'sundt og fredeligt forhold' til Rusland, hvilket har givet Alternative für Deutschland en ny optur med deres krav om at skrotte sanktionerne. Selv for det samlede Tyskland siger 57 procent ifølge en aktuel meningsmåling, at sanktionerne skader Tyskland mere end Rusland. At 63 procent af tyskerne alligevel bakker op om sanktionerne, kan altså være et spørgsmål om tid. Og omfanget af den økonomiske nedtur. I Frankrig har oppositionsleder Marine Le Pen for nylig tordnet mod EU's 'hysteriske tilgang til krigen i Ukraine' og mod 'de upassende og uovervejede sanktioner mod Putins Rusland'. [...] Orbans smædekampagne er derfor et dystert tegn for sammenholdet i Europa. Men indtil videre kæmper EU's 26 øvrige ledere heldigvis kun med intern uenighed om de rigtige modeller og den rigtige økonomiske fordeling. Alle har de indset, at fortidens energipolitik var forkert. Og at friheden har sin pris."
Kilde: Information, mandag, s. 20
Klima: Pia Olsen Dyhr: Klimakampen er blevet sværere for de svageste
Information skriver mandag om SF-formand, Pia Olsen Dyhr, og hendes partis kamp for klimaet. Formanden afviser al snak om at have svigtet på klimaområdet. "SF er altid gået til forhandlinger med høje ambitioner, men SF har ikke 90 mandater. Og hvis man ser på det, har vi fået skruet en del op for socialdemokraternes ambitioner," lyder det fra hende. Virkeligheden er dog, at det rød-grønne flertal ikke klarede den. Køreplanen for at nå det højtprofilerede mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 er ikke klarlagt, og det kortsigtede mål om 50-54 procent reduktion i 2025 - om blot tre år - er ikke indfriet. "Jeg havde gerne set, at vi havde været mere ambitiøse på klimaområdet. Vi skulle eksempelvis have været mere ambitiøse på transporten, hvor vi stadig ikke tør tage paradigmeskiftet væk fra benzin- og dieselbiler. Men nogle af tingene er besluttet, de er bare ikke gennemført. Eksempelvis har vi besluttet at opkøbe rigtig meget landbrugsjord, men det er ikke sket," siger hun med henvisning til aftalerne om at udtage kulstofrige lavbundsjorder fra dyrkning til gavn for natur og klima. I den nuværende situation mener hun ikke, at det hjælper at sløjfe energiafgifter og moms, som andre har foreslået. "Det vil være lige så fordelagtigt for direktørfamilien i Charlottenlund som for pensionisten i Rødovre. Og den første har ikke lige så meget brug for det som den anden," siger hun. I stedet skal der ifølge Pia Olsen Dyhr mere målrettede tiltag til. Ligesom EU-Kommissionen vil SF se på beskatning af overnormale profitter - især for rederierne. Vi har foreslået en ekstrabeskatning på seks procent, hvilket jo ikke er helt vildt, når de kun har en beskatning på fire procent i dag. Så vil vi få 12 milliarder kroner i statskassen. Det kunne vi så bruge til nogle af de mennesker, der har allersværest ved at komme igennem krisen," siger hun.
Kilde: Information, mandag, s. 6-7
Udenrigspolitik: "Værdibaseret udenrigspolitik er ikke tom symbolpolitik"
Information mandag skriver om den danske regerings hårde linje over for Kina. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger, at Danmark arbejder målrettet på at fremme demokrati og arbejdsrettigheder i hele verden, og afviser samtidigt, at projektet om en 'værdibaseret udenrigspolitik' skulle være varm luft. Uanset den konkrete formulering har det ikke stået lysende klart, hvordan de højstemte erklæringer om en udenrigspolitik baseret på demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed er blevet omsat til konkret politik. Det mener i hvert fald eksperter fra Københavns Universitet og Dansk Institut for Menneskerettigheder samt de tidligere udenrigsministre Per Stig Møller (K) og Martin Lidegaard (K), der i dagens Information anklager Kofod for varm luft. Ikke overraskende er Jeppe Kofod uenig i den udlægning. Først og fremmest har ingen regering tidligere fremlagt en "værdibaseret udenrigspolitisk strategi", siger han. Kofod peger på, at Danmark var med til at samle en koalition af lande, som kritiserede menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien og ifølge ministeren var med til at forhindre landet i at få plads i FN's Menneskerettighedsråd. Der er også oprettet en 'demokratifond', som støtter frie medier og civilsamfundsorganisationer i blandt andet Belarus. "Nogen påstår, at værdipolitik er symbolpolitik. At man bare kan skrive et tweet, der markerer et eller andet, og så har man gjort noget. Sådan ser jeg ikke på det. Værdibaseret udenrigspolitik er, når man engagerer sig ude i verden for at fremme vores værdier. Jeg har for eksempel haft samtaler med den kinesiske udenrigsminister, både fysisk i Kina og flere gange over telefonen. Hver gang rejser jeg spørgsmålet om menneskerettigheder. Det er også en måde at føre værdibaseret udenrigspolitik på. Her kommer dilemmaerne jo. Havde jeg mødtes med ham, kunne vi skyde en hvid pil efter ethvert møde med kineserne. Møder, hvor jeg hver gang rejser spørgsmålet om menneskerettigheder. Igen, værdibaseret udenrigspolitik er ikke tom symbolpolitik," siger udenrigsministeren og fortsætter: "Jeg bilder mig jo ikke ind, at Danmark kan gøre det alene. Det, jeg har brugt allermest af min tid på, er at gøre EU til en stærkere udenrigspolitisk aktør. Omsætte vores økonomiske vægt som verdens største marked til global indflydelse."
Kilde: Information, mandag, s. 10,11,12
Naboskabspolitik: Midlertidig grænsekontrol forlænges med et halvt år
B.T. og Politiken skriver mandag, at regeringen endnu en gang forlænger den midlertidige grænsekontrol med et halvt år. Det oplyste justitsminister Mattias Tesfaye (S) forleden og uddyber i et brev til EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson: "Beslutningen er taget for effektivt at kunne imødegå den betydelige trussel mod vores offentlige orden og indenrigssikkerhed forårsaget af terrorister og organiserede kriminelle, der kan udnytte den frie bevægelighed inden for Schengen-området samt den nuværende migrationssituation i Schengenområdet." Videre lyder det, at også på grund af den russiske invasion af Ukraine er der risiko for, at 'personer, der kan udgøre en trussel mod Danmark' kan rejse ind i Schengen-området. På grund af Schengen-samarbejdet, der består af 26 lande, er de indre grænser i EU reelt ophævet for at sikre fri bevægelighed. Men medlemslandene i EU kan indføre midlertidig grænsekontrol af hensyn til deres indre sikkerhed. Grænsekontrollen må kun indføres for seks måneder ad gangen. Det er de medlemslande, der har grænser til lande uden for EU, som står for grænsekontrollen på EU's ydre grænser. Det skriver B.T.
I Politiken kan man læse, at beslutningen møder kritik fra Tyskland. De øverste politikere i Slesvig-Holsten mener ikke det giver mening, at Danmark forlænger kontrollen. "Jeg ærgrer mig virkelig over den fornyede planlagte forlængelse af grænsekontrollen. Vores delstatsregering går stærkt ind for pendlertrafik over den dansk-tyske grænse uden kontrol, og vi støtter Landdagens beslutning om at få den afskaffet," siger Daniel Ginther, der er ministerpræsident i Slesvig-Holsten fra det konservative parti CDU. Grænsekontrollen blev indført af Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen som følge af Sveriges indførelse af grænsekontrol under flygtningekrisen. "Ja, jeg indførte den selv, men i en helt anden situation. Men lige nu og her skydes der gråspurve med kanoner, og det giver alt for meget bøvl i grænselandet," siger Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne, til Politiken. Slesvig-Holstens minister for trafik, erhvervsliv og turisme, Claus Ruhe Madsen, der er vokset op i Danmark, har svært ved at se det afspejlet i den danske grænsepolitik over for Tyskland. "Vi står i en situation, hvor vi i Europa virkelig skal vise, at vi holder sammen. Uanset om det drejer sig om energi, forsvarspolitik, militært samarbejde og grænserne. Hvis vi skal stå skulder ved skulder i EU, skulle vi så ikke forsøge at få åbnet den dansk-tyske grænse," siger han.
Kilder: B.T., mandag, s. 2; Politiken, mandag, s. 4
Interne anliggender: Energikrisen i Tyskland gør grønne idealister til loyale pragmatikere
Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent på Jyllands-Posten, skriver lørdag i en kommentar blandt andet: "Kriser koster principper. Intet sted er det så tydeligt som i Tyskland. Og ingen lider så meget under det som miljøpartiet De Grønne. Krigen i Ukraine, energikrisen og behovet for at holde Europas største økonomi nogenlunde kørende over vinteren trods fraværet af russisk gas er en hård nyser for de ellers så fremstormende grønne idealister. Nu har forbundskansler Olaf Scholz gjort brug af sin forfatningssikrede ret til at skære igennem en intern strid mellem regeringens tre partier i Berlin: De tre sidste atomkraftværker, der ellers skulle lukke til nytår, kan køre videre i et halvt år. De tre værker dækker cirka 6 procent af Tysklands energibehov. [...] Det er en lige højre til kæben for De Grønne. Partiet blev grundlagt på sin modstand mod atomkraft for 40 år siden og er ikke hidtil veget en centimeter. Partiets store stjerne har indtil nu været Robert Habeck, klima- og erhvervsminister. [...] Regeringen har også besluttet at genåbne en del kulfyrede kraftværker. Selv de forkætrede brunkul, der er helt uden for nummer klimamæssigt, er taget til nåde igen. Desuden vil Habeck satse på den flydende LNG-gas, der kan købes i USA og Norge, men som ligeledes er noget af en klimaudfordring. Det tales der dog ikke om. [...] Habeck er nødt til at male med den helt sorte pensel: Hvis ikke alle gør, hvad de kan, og firer på principperne, kan det gå helt galt, hvis vinteren bliver hård, og det ikke lykkes at kompensere for den russiske gas. Den dækkede indtil Putins overfald på Ukraine 55 procent af det tyske gasforbrug, hvor det gennemsnitligt i EU kun var 40 procent Udfordringen med at skifte væk fra russisk gas er derfor størst i Tyskland, er meldingen fra Habeck, afleveret i mol og med diskrete advarsler om blackout og nedlukninger. "
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 30
Det digitale indre marked: Kinas planer for Taiwan puster til den næste store mangelkrise for Europas erhvervsliv
I Jyllands-Postens Perspektiv af journalist Steffen Villadsen kan man lørdag blandt andet læse: "En mulig kinesisk invasion af Taiwan skubber til det akutte behov for udbygning af den europæiske chipproduktion. Men missionen er voldsomt kompliceret, lyder det fra en ekspert, der kalder det lettere for EU at sende en mand til månen. [...] Admiral Michael Martin Gilday mener nemlig, ifølge The Financial Times, at Kina allerede kan gøre alvor af sine planer og iværksætte en militær aktion i Taiwan i løbet af det kommende år. Selvom der er langt til Taiwan, giver spændingerne anledning til alvorlig bekymring blandt danske og europæiske virksomheder, idet Taiwan står for en helt afgørende del af produktionen af verdens mest avancerede mikrochip. Mikrochip, som dansk erhvervsliv akut behøver. [...] En analyse fra Dansk Industri viser, at 76 procent af den gruppe af virksomheder, der har behov for mikrochip, oplever mangel på dem, og markante virksomheder som Bang & Olufsen og GN Store Nord har tidligere berettet om konsekvenserne af chipmangel. [...] Erhvervsinteresseorganisationen er ikke alene om at følge udviklingen med urolige miner. Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, deler bekymringen. Han rådgiver og vejleder om EU-spørgsmål og har selv en fortid i EU-Kommissionen som blandt andet direktør for Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender. Han kalder spændingerne omkring Taiwan for 'voldsomme' og peger på, at man allerede i den europæiske bilindustri har oplevet betydningen af den første chip-tørke. [...] På bagkant af netop pandemien fremførte EU-Kommissionens formand, Ursula Von Der Leyen, derfor en storstilet vision for at udbygge den europæiske chipproduktion. Først i sin såkaldte state of the union-tale sidste år og efterfølgende ved lanceringen i februar af den såkaldte Chips Act, der skal øge EU's andel af verdensmarkedet for mikrochip fra knap 10 procent til 20 procent frem mod 2030. [...] Eksperter med viden om, hvordan produktionen af mikrochip foregår, betragter det som tæt ved umuligt at opnå fuld uafhængighed af andre lande. [...] Det er da heller ikke muligt for EU at blive selvforsynende. Det har EU-kommissær Margrethe Vestager tidligere slået fast i et interview med CNBC. Opgaven er derimod at blive en noget nær ligeværdig aktør på niveau med USA, Japan, Sydkorea og Taiwan og være i stand til at understøtte vores egen industri."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13
Det digitale indre marked: Danmark kan spille en central rolle i en global cybersikkerhedskrise
Altinget bringer mandag en kommentar af Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies. Hun skriver blandet andet: "En særlig situation præger vores verden lige nu. En situation, der i al dens umiddelbare banalitet afslører, hvor stor rolle teknologi spiller i alle aspekter af vores liv. Situationen er, at hele verden er i en akut microchips-krise. Med omfattende og mangefacetterede konsekvenser for både industri og privatpersoner. I EU er udfordringen dog helt speciel, og af samme grund er landene gået sammen om et ambitiøst og historisk initiativ. [...] Krisen - sammen med EU's initiativ - åbner nemlig et kæmpe globalt eksportpotentiale og mulighed for at yde et kæmpe bidrage til vores fælles forsvar og beskyttelse. [...] Med hensyn til sidste - hvis man skulle koge det ned til én problemstilling - er det set fra europæisk perspektiv, at vi i al for høj grad afhængige af leverance af microchips fra lande uden for EU. Det gør os ekstremt sårbare. Og tallene taler for sig selv. [...] Microchips-krisen - den globale mangel - truer ikke alene vores nuværende adgang til de produkter, vi har brug for - fra vaskemaskiner til vindmøller og våben - den forhindrer, at vi kan udvikle de løsninger, der på længere sigt skal sætte os i stand til at levere alt fra grøn omstilling, digitale infrastruktur og det udstyr, vi er fuldstændig afhængige af, hvis vi skal kunne forsvare os både i forhold til cyberforsvar og fysisk forsvar. [...] Microchipsene er en nøglekomponent. Danmark, NATO og Europa kan hverken få det nødvendige materiel eller digitale løsninger uden. [...] The European Chips Act er et initiativ, der rækker frem til 2030, har en samlet budgetramme på mere end 43 milliarder euro og suppleres med en række konkrete initiativer, der tager fat i de væsentligste problemstillinger. [...] Vi hilser naturligvis The European Chips Act velkommen med håb om, at ambitionerne faktuelt bliver indfriet, og at regeringerne i EU kan skabe strategisk samarbejde på tværs af landegrænser. Forslaget er fortsat i proces. [...] I Danmark oplever markedet dog mange af de samme udfordringer, som vi ser på tværs i EU. Derfor er det vigtigt, at de danske beslutningstagere prioriterer konkrete indsatser til at bedre vilkårene for markedets aktører. [...] Øverst på beslutningstagernes dagsorden bør derfor være at fjerne de bureaukratiske forhindringer og sikre mulighederne for internationalt samarbejde, også med landene uden for EU, som for eksempel Chile og andre lande i Latin Amerika, som har store dele af de råmaterialer, som vi indtil nu har hentet i Rusland og Kina."
Kilde: Altinget, mandag
Interne anliggender: Tysklands kansler vil lade kineserne købe sig ind i Hamburg Havn
Selvom magtfulde stemmer i Tyskland fraråder at lade det kinesiske statsejede rederi Cosco købe sig ind i Hamburg Havn, fortsætter Tysklands kansler, Olaf Scholz, at forhandle med Kina. Det skriver Berlingske søndag. Cosco ønsker at købe andele i logistik- og transportvirksomheden Hamburger Hafen und Logistik AG, der driver tre af Hamburgs havns fire containerterminaler. Hvis salget gennemføres, vil Cosco komme til at eje over en tredjedel af aktierne i den ene terminal. Frank Müller-Rosentritt, medlem af Forbundsdagen for det liberale regeringsparti, FDP, mener, at Scholz planer om at sælge dele af havnen i Hamburg er "absurd". "Det gælder om at reducere afhængigheden, ikke øge den," siger han. Den tyske kansler har udtalt, at det endnu ikke er blevet besluttet om salget skal gennemføres, og at "der stadig er mange spørgsmål, der skal besvares". Også EU-Kommissionen er imod salget, som allerede i foråret har udtalt, at man frygter, at der kan ryge afgørende informationer om havnen til Kina. Hamburgs havn har ikke kun civil, men også militær betydning, lød det i udtalelsen fra Bruxelles. Det tyske økonomiministerie har sammen med fem andre ministerier allerede lavet en forundersøgelse, som konkluderer at salget ikke er en god ide. Ifølge NDR har den kinesiske ambassade i Tyskland lagt pres på tyskerne for at det tyske erhvervsliv i regionen bakker op om salget. Tysklands indenrigsefterretningstjeneste, Thomas Haldenwang, har til samme avis udtalt, at Kina på sigt er langt farligere for Tyskland end Rusland er: "Rusland er stormen, Kina er klimaforandringerne," sagde han. Under EU-topmødet fredag blev EU's forhold til Kina også diskuteret, hvor formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen sagde, at vi bør være "meget forsigtig" i forhold til vores "afhængighed" af landet. Olaf Scholz er dog langt fra bekymret. Fredag udtalte han, at "EU er stolt af, at vi er interesseret i global handel, og vi stiller os ikke på samme side som dem, der går ind for mindre globalisering".
I en analyse i Politiken lørdag skriver Karin Axelsson, avisens korrespondent, blandt andet: "Telefonerne blev uden for rummet, da EU's 27 ledere fredag tog hul på en fortrolig diskussion om det fremtidige forhold til Kina. For flere og flere lande mener, at Kina i højere grad bør ses som en trussel eller 'systemisk rival', som det hedder på EU-sprog, end en partner, man trygt kan handle med. Allerede inden mødet var den tyske kansler Olaf Scholz under usædvanlig stor beskydning fra egne rækker for planer om at sælge 35 procent af en af havneterminalerne i Hamburg Havn til firmaet Cosco, som er ejet af den kinesiske stat. [...] Uden for Tyskland møder planen også kritik. Fredag morgen - altså samme dag, som EU-lederne diskuterede Kina i Bruxelles - bragte Frankfurter Allgemeine et interview med den franske finansminister, Bruno Le Maire, hvori han fortalte om "dårlige franske erfaringer med at sælge kritisk infrastruktur" og rådede til at beskytte europæisk teknologi, knowhow og kritisk infrastruktur mod udenlandske investorer, som "spiller efter egne regler". Den tyske kansler Scholz har modsat argumenteret for, at det vil være forkert at afkoble sig fra Kina, og han beskyldes for at ignorere protesterne og bekymringerne fra sin egen regering for at tilgodese sin gamle by."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 16
Klima: Forlod modebranchen med ondt i maven: I dag står hun bag det første anlæg i Danmark, der kan sortere affaldstøj
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Jane Gisselmann, avisens lokalredaktør, blandt andet: "Klima er et af de varmeste temaer i valgkampen. På en flad mark i Rødkærsbro 13 kilometer fra Viborg i en anonym, rød murstensbygning står en maskine, der repræsenterer et af de tiltag, vores politikere drømmer om at få flere af. Ikke blot er maskinen den eneste af sin slags i Danmark og blandt de første i EU. Det vurderes også, at den har et meget stort forretningspotentiale. Den unikke maskine er et tekstil-sorteringsanlæg, og en tur rundt i sorteringshallen og i en tilstødende lagerhal levner ingen tvivl om, at den yderst sjældne opfindelse har rigeligt at se til. [...] Affaldstekstiler er der nok af. Ifølge de seneste tal fra Miljøstyrelsen havner cirka 40.000 ton tøj i restaffald eller bliver dumpet i småt eller stort brændbart på genbrugspladsen. Ifølge EU-Kommissionen er tekstilindustrien den fjerdestørste klimasynder - kun overgået af fødevarer, boliger og transport. [...] Rikke Bech valgte at uddanne sig til tøjdesigner af kærlighed til modetøj. I dag har hendes indsigt i miljøbelastningen, som branchen udgør, ændret hendes egne vaner. Hun køber kun få stykker tøj i høj kvalitet og går med det længe, og hun glæder sig over, at EU har en række meget strenge miljøkrav på vej. [...] Fra 1. juli næste år bliver det lovpligtigt at samle tekstilaffald ind i Danmark med henblik på genanvendelse. Samme plan følger i hele EU fra 1. januar 2025. Rikke Bech omtaler EU's plan for at nedbringe forureningen i tekstilbranchen som "ambitiøs", "skrap" og "voldsomt dejlig". [...] Samme oplevelse deler Niels Toftegaard, der er kommunikationschef og tekstil-ansvarlig i Dansk Affaldsforening, som står bag de kommunale affaldsenheder. "Det er et generelt problem i hele EU, at der mangler virksomheder, maskiner og kapacitet til at tage imod tekstilaffald. Derfor er det superfint, at vi i Danmark ser ud til at komme foran på sorteringsdelen," siger Niels Toftegaard."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19
Migration: Migranter i titusindvis rejser igen over Balkan med kurs mod EU
Jyllands-Posten skriver søndag, at man på nuværende tidspunkt oplever en migrationskrise i Østrig, hvor landets modtagecentre er overbelastede. "Mængden, der kommer, vokser og vokser. Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer," siger Gerhard Zapfl fra det østrigske socialdemokrati. I Nickelsdorf, som ligger på grænsen mellem Østrig og Ungarn ser man dagligt migranter i hundredvis og i Østrig alene ser man en stigning af migranter, som er fire gange så stor som i 2020, 2019 og 2018. "Vi er på grænsen af vores belastningsevne. Alt, der er menneskeligt muligt, skal gøres, så vi ikke oplever situationer som 2015 igen," siger den østrigske indenrigsminister Gerhard Karner. Men selvom man i Østrig oplever problemer, starter udfordringerne allerede i Serbien og Nordmakedonien, hvor migrantruten over det vestlige Balkan til EU ser en genopblomstring. Årsagen til de mange asylansøgere, som man blandt andet ser mest fra Afghanistan, Syrien, Tunesien og Indien, er de lempelige visumregler på det vestlige Balkan, som betyder at man kan flyve direkte til EU's ydre grænse, fra for eksempel Indien, uden visum. Derfor har EU-kommissæren Margaritis Schinas påbegyndt en rundrejse for at overbevise regeringerne i Serbien, Nordmakedonien samt flere balkanlande om at ensrette visumreglerne på tværs af Europa. Samtidig har EU tildelt 267 millioner kroner til Serbien og 294 millioner kroner til Bosnien-Hercegovina for at fremme håndteringen af migrationsstrømme samt kontrollen ved grænserne. I sidste uge tog man også første skridt mod at udstationere EU-grænsevagter fra Frontex til Nordmakedonien. Det grundlæggende migrationsprincip i EU er stadig at fordele migranter ud over Europa, men Østrigs indenrigsminister, Gerhard Karner, mener, at omfordelingen "sender den forkerte besked til menneskesmuglere". Han mener i stedet, at Europa skal signalere lukkethed. "De har praktisk talt ingen chance for at få asyl," sagde ministeren på en pressekonference i sidste uge. Derudover har den østrigske indenrigsminister også udtalt sig varmt om ideen med at lave et modtagecenter i Rwanda, ligesom man diskuterer i Danmark, hvis EU vil tillade det. "Jeg vil gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt, for at skabe en nytænkning på europæisk plan," har han sagt til ÖRF.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 20-21
Migration: Zenia Stampe fører valgkamp mod Rwanda-planen: Hvorfor skulle vi underlægge os den form for ekstrem politik?
Altinget bringer søndag et interview med Zenia Stampe, medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Hun går blandt andet til valg på at stoppe Socialdemokratiets planer om et dansk asylcenter i Rwanda. "Der er ting, man bare ikke kan stå inde for og holde til, fordi man for vores vedkommende er et humanistisk, internationalt og europæisk orienteret parti. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan vi skulle være støtteparti eller sidde i en regering, der arbejder på en idé, der bliver fordømt af et samlet EU og af FN, fordi det undergraver det internationale flygtningesystem. Systemet er alt andet end perfekt, men det bliver ikke bedre af at de rige lande tørre ansvaret af på de fattige," siger hun til Altinget søndag. Hun mener ikke, at der findes et politisk råderum, hvor Socialdemokratiet og De Radikale ville kunne finde et kompromis på denne problemstilling. "Nej, ikke hvis det er dansk enegang. Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil kigge på flygtningesystemet. Kan vi gå til EU og arbejde for nogle nye løsninger, der er internationalt solidariske, så vil vi gerne det," siger Stampe.
Kilde: Altinget, søndag
Grundlæggende rettigheder: Derfor bør valget handle om retsstaten
I en kronik i Berlingske lørdag skriver Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i tænketanken Justitia, blandt andet: "Forringelser af borgernes retssikkerhed behøver ikke at være en overlagt handling fra magthaverne, tværtimod. Det sker typisk som en utilsigtet effekt i den gode sags tjeneste, hvor retssikkerheden kastes over bord, når man ønsker at gøre noget billigere, hurtigere og nemmere. Digitaliseringsdagsordenen er et aktuelt eksempel på den problemstilling. [...] Men der er tilsvarende udfordringer med retssikkerheden for de cirka 20-25 procent af den voksne befolkning, som af forskellige årsager har svært ved at anvende de digitale løsninger, hvilket Justitia for nylig har påvist i en rapport om retssikkerhed for digitalt udsatte. Derfor er det også foruroligende, når regeringen i sin seneste digitaliseringsstrategi fra maj 2022 har sit hovedfokus på yderligere accelerering af den digitale udvikling og sætter techgiganten Microsoft i spidsen for et nyt digitaliseringsråd. [...] Et andet eksempel på, at politiske mål kan true retsstaten, er på det retspolitiske område, hvor tendensen er indskrænkning af vores frihedsrettigheder til fordel for kontrol og tryghed. Under den tidligere regering fik vi for eksempel maskeforbud og skærpede strafzoner, og statsminister Mette Frederiksen fortsatte denne linje ved sin første åbningstale i 2019, hvor hun blandt andet bekendtgjorde, at "lige nu er tryghed den vigtigste opgave i dansk politik". [...] Det er helt legitimt at skrue op for myndighedsbeføjelser i et demokratisk samfund. Men hvis man stiller staten stærkere i mødet med borgerne, er man også nødt til at lade borgernes retssikkerhed og rettigheder følge med. Vi har i flere år været på vej i den forkerte retning, men retssikkerhed, frihedsrettigheder og retsstatslige principper er ikke politik på samme måde som topskat, skolereformer eller behandlingsgarantier. [...] Derfor er det også risikabelt at file på disse principper og rettigheder, uanset hvor gode de politiske hensigter måtte være. [...] Der er tale om en længerevarende tendens, hvor skiftende regeringer har sat politiske mål om effektivisering, kontrol og tryghed over vores retssikkerhed og frihedsrettigheder. Men hvis vi lader denne udvikling fortsætte, risikerer vi at sætte det fundamentale i vores samfund på spil."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12-13
Finansielle anliggender: Bekymringen breder sig blandt danskerne
Berlingske skriver lørdag, at en ny undersøgelse fra Gallup viser, at 58 procent af danskerne er bekymrede for de privatøkonomiske konsekvenser af energikrisen. "Det viser virkelig, at det bekymrer danskerne virkelig meget, og at usikkerheden er stor," siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank. Det sker som følge af en række store prisstigninger på både gas, el og brændsel samt en inflation, som er på sit højeste niveau i 40 år. En inflation, som også har ført til renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB), som har haft effekt på danskerne realkreditlån og en flerdobling af deres renteudgifter. I Gallup-undersøgelsen svarer 23 procent desuden, at de enten helt eller delvist har svært ved få økonomien til at løbe rundt på grund af energikrisen.
Berlingske skriver lørdag, at selvom danskerne aldrig før har været så økonomisk deprimerede som de er lige nu, har vi alligevel aldrig været rigere end vi er nu. Den økonomiske depression skyldes i høj grad inflationen, som på nuværende tidspunkt ligger på ti procent. Desuden så vi en stor stigning på naturgaspriserne og strømpriserne. Men de er allerede faldet kraftigt siden slutningen af august blandt andet grundet de europæiske gaslagre, som er blevet fyldt godt op samt grundet andre andre former for energi, som har haft god medvind. Desuden ser arbejdsmarkedet godt ud i Danmark, hvor der fortsat er rekordhøj beskæftigelse, men risikoen for stigende ledighed gør danskerne usikre. Desuden mener danskerne, at privatøkonomien og den danske økonomi er et dårligere sted end for et år siden. Disse nervøse tankegange kan dog være med til, at danskerne kommer til at holde på pengene i et større og større omfang.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-9, 10-11
Arbejdsmarkedspolitik: Venstre er splittet om barsel til mænd. Mindre end hver fjerde kandidat er enig med Ellemann
Jyllands-Posten skriver lørdag, at partiformand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, går ind for øremærket barsel, men flere af folketingsmedlemmer og -kandidaterne er uenige. Faktisk går hele 75 procent af hans kandidater i den modsatte retning. Det fremgår af i Jyllands-Postens valgtest, hvor spørgsmålet om øremærket barsel går i vidt forskellige retninger. Tidligere på året blev øremærket barsel indført som følge af et EU-direktiv, hvor Venstre blandt andet stemte for, fordi de mente, at det ville fremme ligestillingen. I Jyllands-Postens valgtest er kandidaterne blevet spurgt om følgende udsagn: "Der skal være øremærket barsel til mænd," hvortil Ellemann erklærer sig "delvist enig". I en kommentar uddyber han, at EU ikke skulle have blandet sig i det, og at det var en bunden opgave at implementere direktivet. Samtidig roser Ellemann øremærket barsel og kalder det "et vigtigt værktøj." "Jeg håber og tror på, at fædre fremover vil tage noget mere barsel. Det er godt for børnene, fædrene og mødrene - og for ligestillingen. En mere ligelig fordeling af barsel er et vigtigt værktøj til at give forældre lige vilkår."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8
Institutionelle anliggender: Fælles europæisk atomstrategi
I et læserbrev søndag i Berlingske skriver Peter Schoubye fra Hørsholm blandt andet: "Det er en udbredt misforståelse, at det er nødvendigt at bygge atomkraftværker i Danmark, for at atomkraft kan indgå i Danmarks energiplanlægning og derved sikre den stabile forsyning med CO2-fri strøm, som er en forudsætning for, at vi måske kan nå målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030 og 100 procent i 2070. Den nødvendige, stabile forsyning med atomstrøm kan, i hvert fald på kort sigt, sikres meget hurtigere (under ti år) og billigere ved at investere i elproduktionen fra de nye atomkraftværker, som bygges eller udbygges i vore nabolande, Sverige, Finland og Litauen. Eller i Polen, som har inviteret Danmark og andre EU-lande til at samarbejde og investere i de nye atomkraftværker, som polakkerne har besluttet at bygge og sætte i drift fra 2032 for at lukke kulfyret elproduktion. Hvorfor ikke spørge hver partileder her i valgkampen, om han/hun vil tillade, at danske elforsyningsselskaber samarbejder med og køber fast andel af elproduktionen fra atomkraftværker i vore nabolande?"
Kilde: Berlingske, søndag, s. 32
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 24. oktober 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark