Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information26. september 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 26. september 2022



Tophistorier

Risikoen for en Putin-venlig regering i Italien er helt reel
I en analyse i Berlingske søndag skriver Martin Tønner, avisens sydeuropæiske korrespondent, blandt andet: "Normalt blander EU sig ikke i medlemslandenes parlamentsvalg. Især ikke få dage før afstemningen finder sted. Og den slet skjulte trussel, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, torsdag fyrede af med kurs mod Rom, fortæller alt om bekymringen i mange europæiske hovedstæder. [...] Advarslen faldt under et møde på Princetonuniversitetet i USA. En deltager ville høre von der Leyens mening om, at “personer tæt på Putin” stiller op ved valget - ovenikøbet som favoritter til at vinde det. “Vi vil samarbejde med en hvilken som helst demokratisk regering,” svarede kommissionsformanden først helt efter bogen, men tilføjede så: “Hvis tingene bevæger sig i den forkerte retning, har vi redskaberne.” Von der Leyen mindede i den forbindelse om, hvordan EU-Kommissionen forleden anbefalede at straffe ulydige medlemslande som Ungarn og Polen økonomisk. Trulsen blev modtaget med rødglødende raseri i Italien - og ikke kun blandt de højrefløjspolitikere, som den er rettet imod. Også den tidligere socialdemokratiske premierminister Matteo Renzi, der nu leder et lille midterparti, opfordrede i klare vendinger von der Leyen til at passe sig selv. [...] Men risikoen for en Kreml-venlig regering i EUs tredjestørste land, der samtidig spiller en central rolle i NATO, er helt reel og overhængende. Giorgia Meloni, hvis postfascistiske Fratelli d'Italia er storfavorit til at vinde valget, har ganske vist svoret, at opbakningen til EUs sanktioner mod Rusland og Italiens våbenleverancer til Ukraine vil fortsætte. Men hun er afhængig af støtte fra de to andre partier i højrefløjens valgforbund, og deres ledere er blandt den russiske præsident Vladimir Putins bedste venner i Europa. Matteo Salvini, der står i spidsen for den højrenationale Lega, er under bestyrket mistanke for at modtage ulovlig økonomisk støtte fra regimet i Kreml. [...] Ironisk nok vil tilhængere af et Italien forankret i EU og NATO være tvunget til at heppe på et af Europas mest bizarre politiske foretagender, når stemmerne natten til mandag tælles op. Protestpartiet Femstjernebevægelsen er tilsyneladende, med sit stålsatte forsvar af en borgerlønslignende ydelse, i valgkampens slutspurt gået kraftigt frem i den fattige sydlige del af landet. Holder det stik, kan favoritterne i højrekoalitionen få svært ved at samle et klart flertal i især parlamentets overkammer, Senatet. Italiens gældstyngede økonomi og inflationsplagede familier har ganske vist hårdt brug for handlekraftig politisk ledelse. Men set fra de vesteuropæiske hovedstæder vil en langvarig regeringskrise - her og nu, og som sagerne står - formentlig være det mindst ringe resultat af Italiens skæbnevalg."

I en analyse i B.T. lørdag skriver avisens internationale korrespondent, Jakob Illeborg, blandt andet: "Søndag vælger Italien med nogen sandsynlighed sin første kvindelige premierminister. Det er naturligvis glædeligt, men her stopper begejstringen for 44-årige Giorgia Meloni så også. Det tidligere medlem af et nyfascistisk parti, som har erklæret sin beundring for Benito Mussolini, bliver primært valgt ind på proteststemmer. Had til migranter, raseri over EU og latterliggørelse af minoritetsgrupper og politiske modstandere står på menuen. [...] Det er ikke et tilfælde, at både Putin, Orbán, Trump og Italiens Meloni alle skyder efter homoseksuelle, abort, de fremmede og de anderledestænkende - og det bør får det til at risle koldt ned ad ryggen, at Europas tredjestørste økonomi nu er på vej til at genopfinde en moderne variant af fortidens højrenationalisme. Giorgia Meloni siger selv, at hun ikke er fascist, men snarere skal sammenlignes med Margaret Thatcher eller Ronald Reagan. På den måde forsøger hun at pynte sin politik med respektable fjer. [...] Italiens højredrejning kommer på et meget ubelejligt tidspunkt for Europa. Meloni har lovet at støtte op om EUs sanktioner mod Rusland, men hendes sandsynlige koalitionspartnere, er begge store beundrere af Putin. En italiensk modstand mod den hidtidige europæiske linje vil alvorligt true EUs handlekraft. Der er næppe nogen tvivl om, hvem Putin holder med denne weekend. [...] I det hele taget synes tendensen igen og igen at bekræfte, at det liberale demokrati er under alvorlig beskydning. I Frankrig fik højrenationalisten Marie Le Pen mere end 40 procent af stemmerne for nylig, Viktor Orbán vandt overbevisende endnu en valgsejr på trods af krigen og sine meget tætte bånd til Putin. Truslen mod demokratiet kommer ikke kun fra Moskva. [...] Hvis Giorgia Meloni virkelig vinder på søndag, så er det et vink med en vognstang for resten af Europa om, at den frihed og de rettigheder vi tager for givet langt fra, er hugget i sten."

I en analyse i Information skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, journalist på avisen, blandt andet: "Holder målingerne stik, vil Meloni være den første italienske premierminister fra den yderste højrefløj siden Anden Verdenskrig og fascismens fald. Hun vil også være den første kvinde på posten. At EU's tredjestørste økonomi står til at blive regeret af en nationalistisk, EU-skeptisk leder, vækker mindelser om frygten forud for det franske valg, hvor Marine Le Pen, leder af det højrenationale Rassemblement National, kæmpede mod Emmanuel Macron om at blive Frankrigs næste præsident. [...] Men selv om Italiens Brødre med al sandsynlighed bliver det største parti og leder af regeringskoalitionen, er udsigten i Italien dog mindre frygtindgydende for Europa, end en mulig præsident Le Pen ville have været. Både fordi koalitionen i sit politiske program ikke lægger op til en egentlig konfrontation med EU - og fordi den nok ikke sidder særlig længe. [...] Udsigten til en EU-kritisk koalitionsregering i Italien - hvor både Brødrene og Lega tidligere har leget med ideer om, at Italien skulle udtræde af eurosamarbejdet - har derfor fået mange til at frygte, at Italien i værste fald vil sætte sig på tværs i europæiske forhandlinger og derved lamme samarbejdet. [...] I koalitionens fælles politiske program er der dog ikke lagt op til principiel armlægning med EU. Parterne slår fast, at de ønsker Italien som del af unionen og euroen, og at Europa skal være en stærkere global spiller. Dog skal Italiens interesser forsvares bedre i det europæiske samarbejde, og EU skal afbureaukratiseres, lyder det. Et centralt spørgsmål er, hvorvidt den kommende regering vil svække EU's sammenhold over for Rusland. Særligt Salvini har efterspurgt, at politikken på det område gentænkes. Meloni har dog bakket op om EU's kurs over for Rusland og slået fast, at koalitionen ikke vil udfordre de eksisterende sanktioner. [...] Et område, hvor en Meloni-ledet regeringskoalition imidlertid vil udfordre det europæiske samarbejde, er migration. Det er et centralt emne for de tre partier, der er enige om, at antallet af migranter, der ankommer til Europa, skal sænkes, og at de vil arbejde for EU-modtagecentre uden for unionen. Ud over at være et centralt emne for især Brødrene og Lega vil migration også være et emne, som partierne med fordel kan slå på i en situation, hvor den lovede økonomiske politik bliver svær at gennemføre. [...] Traktatændringer og overgang fra enstemmighed til kvalificerede flertalsafgørelser i EU vil næppe finde italiensk opbakning under Meloni. Og her vil Italien have mulighed for at nedlægge veto mod de fleste EU-tiltag og derved udgøre en reel forhindring for fremdrift i det europæiske samarbejde. [...] Der vil altså med sikkerhed komme gnidninger mellem et Meloni-ledet Italien og EU, og sikkert også flere konfrontationer, end hvad vi har set under Draghi. Men læser man koalitionens politiske program, lægges der ikke op til, at Italien bliver det nye Polen."

I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, international korrespondent, blandt andet: "På den europæiske scene vil en valgsejr til Giorgia Meloni blåstemple og styrke de kræfter, som hendes parti, Italiens Brødre, i forvejen anfører i Europa-Parlamentets nationalkonservative ECR-gruppe. Den omfatter Polens omdiskuterede Lov og Refærdighedsparti (PiS) samt Spaniens yderliggående højreparti Vox. [...] Ironisk nok er det ofte magten, der er farligst for de italienske 'antiestablishment'partier, der rækker ud mod den og pludselig får den. Det er svært at fortsætte et opgør mod eliten, når man selv bliver en del af den. Samtidig skal Melonis to makkere, Berlusconi og Salvini, nu vise, om deres forfængelighed kan rumme, at Meloni ser ud til at sikre sig den krone, de selv rakte ud efter. Alliancen bærer allerede i sig kimen til indre splittelse: Hvor Giorgia Meloni klart har stillet sig bag Nato's hårde kurs over for Rusland, så trækker både Berluconi og Salvini et pinagtigtigt spor af Putin-sympati efter sig. Derudover vækker ikke mindst hendes udlændingepolitik genklang hos andre af EU's markante højrepartier såsom Marine Le Pens Rassemblement og de styrkede svenske Sverigedemokraterna."

Jyllands-Posten skriver i en leder lørdag blandt andet: "Med en offentlig bruttogæld, der overstiger halvandet års produktion, er Italiens økonomiske udfordringer ikke et nationalt anliggende, men en dyb bekymring for samtlige lande i eurosamarbejdet og resten af EU for den sags skyld. [...] Eurolandene skal grundlæggende opfylde to krav - de såkaldte ”Maastricht-kriterier”: Underskuddet på statsfinanserne må ikke overstige 3 procent af bruttonationalproduktet (bnp), og den offentlige bruttogæld må ikke overstige 60 procent af bnp. Ud fra disse kriterier burde Italien aldrig have været en del af eurosamarbejdet, da gælden i mere end en menneskealder har ligget langt over de 60 procent af bnp. Præcis derfor er parlamentsvalget i morgen af stor vigtighed for Europa, da det kommer i den alvorligste økonomiske situation siden finanskrisen i 2008. [...] Hvis højrekoalitionens valgløfter føres ud i livet, vil de rette et hårdt slag mod de italienske statsfinanser, vurderer toneangivende internationale økonomer. I de kommende fem år vil underskuddet på statsfinanserne vokse til mere end 6 procent af bnp, men statsgælden vil vokse til 155 procent af bnp i 2027. [...] Uden en fortsættelse af reformkursen under Mario Draghi kan Italien ikke kun blive afskåret fra EU's coronahjælpepakke, men også ECB's program for målrettet at forhindre de stigende renter i at udløse en ny statsgældskrise. Mere end nogensinde skal Europa fremstå som én ubrydelig enhed, og her er det ildevarslende, hvis det allerede dybt forgældede Italien får en ny regering, der begynder at indfri valgløfter for lånte penge, i forventning om at Europa altid står klar med den finansielle redningskrans."
Information, lørdag, s. 18-20, 11; B.T., lørdag, s. 23; Berlingske, søndag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 32; Politiken, søndag, s. 2 (26.09.2022)

Økonomieksperter frygter følgerne af en italiensk højrefløjsregering
EU og økonomer er bekymrede for udsigten til en højrefløjssejr ved det italienske valg, skriver Politiken søndag: "Man kan frygte, at vi nu falder tilbage til den politik, som blev ført i Berlusconi-årene med populistiske løfter og højt forbrug," udtaler det tyske Europa-Parlamentsmedlem Udo Bullmann fra det socialdemokratiske S&D parti. Under Silvio Berlusconis regeringsledelse i 2011 gennemgik Italien en økonomisk og politisk krise, som var så kraftig, at den nær havde taget hele eurozonen med sig i faldet. Dengang måtte Europæiske Centralbank (ECB), ledet af Mario Draghi, der senere blev italiensk ministerpræsident, handle ekstraordinært for at undgå et europæisk kollaps. Da Mario Draghi blev ministerpræsident, hentet ind for at redde Italien fra økonomiske og politiske covid 19 tæv, blev der udarbejdet en genopretningsplan, som genskabte EUs tillid til støvlelandet. Det udløste en gigantisk hjælpepakke på 1, 5 milliarder euro til at hjælpe italienerne til at rejse sig efter coronoa-pandemien. Til gengæld for hjælpepakken skulle Italien til gengæld gennemføre gennemgribende skattereformer, arbejdsmarkedsreformer, samt rette op på den offentlige administration og det italienske retsvæsen. Tiltagene skal hjælpe Italien med skabe vækst, der sikrer, at Italienerne kan fortsætte med at betale af på sin statsgæld på 150 procent af BNP. Den næstehøjeste statsgæld i Europa, kun overgået af Grækenland. Men efter Draghi-regeringens kollaps denne sommer, så tyder alt på, at det bliver Silvio Belusconi's Forza Italia, der sammen med de andre højrepartier, Italiens Brøde og Lega, kommer til at danne regering, når søndagens stemmer er talte. Og det bekymrer Roberto Perotti, professor ved Boccia -universitetet i Milano og tidligere rådgiver for Den Internationale Valutafond og ECB. Han har studeret højrefløjspartiernes økonomiske planer, og han går så vidt som at kalde højrefløjens økonomiske program for "håbløst," og han mener, at højrefløjens økonomiske planer "vil grave et endnu dybere hul i den italienske økonomi," hvis de gennemføres. Oxford Analytic har beregnet, at højrefløjens fulde økonomiske program koster 900 milliarder kroner om året at realisere, hvilket vil være lig med et årligt italiensk budgetunderskud på 6 procent de næste fem år. Det vil medføre en forøgelse af statsgælden, så den i 2027 vil være på 155 procent af BNP, hvilket vil ryste de finansielle markeder. Men, Oxford Economics vurderer, at højrefløjens økonomiske program ikke vil blive fuldt realiseret, da den nye italienske regering, er tvunget til at holde sig på god fod med ECB. En italiensk højrefløjsregering vil dog stadig udgøre en økonomisk risiko vurderer Oxford Economics. Jesper Rangvid, professor i økonomi, Copenhagen Business School, siger, at Italien er "too big too fail", hvilket blandt andet kommer til udtryk i ECB's politikker, som ofte tager udvidet hensyn til Italien. "Italienerne ønsker dybest set ikke at hæve pensionsalderen eller reformere arbejdsmarkedet. Derfor kan man godt blive bekymret for, hvad en højrefløjsregering vil stille op med alle reformløfterne, især den dag, der ikke kommer flere genopretningspenge fra EU," Siger Jesper Rangvid, som mener, at ECB har ventet for længe med at reagere på den stigende inflation. "ECB's vigtigste opgave er at holde inflationen på omkring 2 procent. I øjeblikket er den omkring 10 procent, hvilket er helt utrolig højt og gør ondt på rigtig mange mennesker. Så ECB bliver nødt til at hæve renten, men samtidig ved de, at en rentestigning får store konsekvenser for Italiens økonomi, for så stiger renten på Italiens store gæld også. Det er et rigtig svært dilemma, men de har ventet alt for længe med at gøre noget ved det," forklarer Jesper Rangvid. I EU bekymrer det, at den sandsynligvis kommende, højrefløjsregering i Italien er både EU-skeptisk og udtrykker beundring for Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ungarns premierminister, Victor Orban. "De er nervøse i Europa. Det er slut med sjov. Italien vil begynde at varetage sine egne nationale interesser, ligesom andre gør," udtalte Giorgia Meloni fra Italiens Brødre i Milano for tre uger siden.

Jyllands-Posten søndag skriver, at Giorgia Meloni kan blive den "mest yderligtgående premierminister" siden Mussolini. Samtlige meningsmålinger spår en jordskredssejr til Giorgia Meloni og Italiens Brødre. Enrio Letta, leder af venstrefløjsoppositionen og tidligere premierminister, advarer, en højrefløjssejr kan skade EUs fælles front mod Rusland.

Information skriver lørdag, at hvis Giorgia Meloni bliver italiens næste premierminister, så vil det skabe alvorlige gnidninger i forholdet mellem Italien og EU. "Meloni er gået langt for at forsøge at overbevise Italiens allierede og de finansielle markeder om, at hun ikke er ekstremist og ikke vil gøre noget overilet, såsom at vende Italiens udenrigspolitik 180 grader," siger Andrea Dessi, leder af afdelingen for italiensk udenrigspolitik ved den udenrigspolitiske tænketank IAI, og fortsætter: "Men der er fortsat nervøsitet på det globale marked og i det europæiske system." "Jeg mener bestemt ikke, at vi skal undervurdere, hvor stor skade denne højrefløjsregering kan forårsage på Italien og Europa," siger Paola Subacchi, professor i international økonomi ved Queen Mary University i London. Det som sandsynligvis kommer til at fremprovokere de største sammenstød mellem EU og Italien vil være økonomiske uenigheder, vurderer Andrea Dessi, og gør opmærksom på, at de italienske højrefløjspartier under valgkampen har lovet at sænke skatterne og øge pensionsudbetalingerne. "Højrefløjens løfter vil kræve enorme summer, og Italien har ingen penge. Løfterne kan kun finansieres, hvis Italien gældsætter sig endnu mere," vurderer Andrea Dessi.

B.T. bringer lørdag et portræt af Giorgia Meloni, leder af Italiens Brødre, og sandsynligvis Italiens næste premierminister. Giorgia Meloni har tidligere, ved adskillige lejligheder, udtrykt beundring for den tidligere italienske diktator og fascist, Benito Mussolini. "Jeg synes, at Mussolini var en dygtig politiker. Han gjorde, hvad han gjorde for Italiens skyld, og i de sidste 50 år har der ikke været en politiker som ham," udtalte Giorgia Meloni eksempelvis i 1996, da hun var medlem af det nyfascistiske parti MSI. Hun har senere trukket i land og siger, at hendes politiske visioner i højere grad henter inspiration fra konservative ledere som Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Mens hendes allierede på højrefløjen, Silvio Berlusconi og Legas formand, Matteo Salvini, udtrykker sympati for, og støtte til Vladimir Putin, så har Giorgia Meloni og Italiens Brødre hidtil bakket op om EUs sanktioner over for Rusland. Men italiensk afhængighed af russisk gas og nødvendigheden af et politisk samarbejde med de andre højrefløjspartier kan medføre mindre støtte til EUs politik overfor Rusland fra Italiens Brødre.
Politiken, søndag, s. 16; Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11; Information, lørdag, s. 10-11; B.T., lørdag, s. 22 (26.09.2022)

Prioriterede historier

Økonomer frygter, at hjælpepakkerne forlænger energikrisen
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om, hvordan inflationen, energikrisen og prisstigningerne påvirker Europas befolkning, og hvordan politikere forsøger at komme problemet til livs med hjælpepakker. I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at flere økonomer nu advarer, at krisen kan blive endnu værre når inflationshjælp i disse dage deles ud til europæerne. Økonomerne er i højere grad nervøse for, at hjælpepakkerne vil forlænge energikrisen og få renterne til at stige yderligere. "Lettelsen af elafgiften øger elforbruget. Det er et problem, fordi den høje pris netop er et signal om, at vi skal bruge mindre strøm. Vi mener sådan set, at elafgiften bør afskaffes helt på sigt. Men der er ikke megen ræson i en midlertidig lempelse, som øger forbruget af strøm i den nuværende situation," siger Ulrik Beck, cheføkonom i tænketanken Kraka, om fredagens sænkning af elafgiften i Danmark. Indtil videre har Folketinget siden foråret vedtaget tre hjælpepakker for mere end 10 milliarder kroner, som ud over det seneste tiltag også inkluderer to varmechecks, en ældrecheck og et loft over huslejerne. Også Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, vurderer, at hjælpepakker denne gang forlænger krisen ved at holde efterspørgslen på energi kunstigt i live. "Det, som politikerne ser, er, at mange vælgere bliver hårdt ramt, og derfor er reaktionen at hjælpe. Men ofte vil de tiltag forlænge prispresset, fordi det er en de facto lempelse af finanspolitikken. Den rigtige måde er at stramme finanspolitikken, men det er ikke en bestseller i en valgkamp," siger han.

Berlingske undersøger lørdag, om politikerne kan og skal sænke inflationen i Danmark. Nej, lyder det korte svar fra professor i økonomi Philipp Schröder fra Aarhus Universitet. "Det, der styrer inflationen, er pengepolitikken, og der er gode grunde til, at den pengepolitiske kraft er taget ud af det politiske regime og over i centralbankerne. Det er ikke en politisk ting at styre inflationen. Men der er politiske ting, der kan gøres ved konsekvenserne af inflation. Man skal skelne mellem konsekvenser og det, der driver inflationen," siger han. Det farlige ved den type pakker er, at de i sig selv skubber til inflationen. Hvis inflationen skal bekæmpes, skal danskernes efterspørgsel falde, og hvis stigningerne i energipriserne skal bremses, så skal vi bruge mindre energi. Når efterspørgslen stiger på bestemte varer og arbejdskraft, så vil der være flere, der eksempelvis får it-færdigheder eller sælger æbler. Og det sender ressourcerne derhen, hvor befolkningen efterspørger det. Derfor er prissignaler centrale for at få et effektivt marked og økonomisk samfund. "Inflationen er først og fremmest et spørgsmål om pengepolitikken, og den har vi udliciteret til Den Europæiske Centralbank (ECB), som man med vilje har sat uden for politikernes kontrol. Politikerne skal ikke have direkte mulighed for at påvirke centralbankerne, for så bliver inflationen bare for høj. Nu har vi så situationen, at inflation er høj på trods af uafhængige centrale banker," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske bank.

I Jyllands-Postens Indblik lørdag af Martin Kaae, Nikolaj Rytgaard og Johann Thor Haahr Hansen, alle tre journalister, kan man blandt andet læse: "Regeringen har sagt, at hjælpen mod de stigende priser skal målrettes dem, der har mindst. Nu har den lavet en politisk aftale, som giver en besparelse til alle og ekstra penge til mange. Er det virkelig nødvendigt? spørger en professor. [...] Nu er det endt med en lavere elafgift til alle, der bruger strøm. Den sænkes midlertidigt fra cirka 70 øre til 0,8 øre per kilowatttime i de første seks måneder i 2023. Alle får mulighed for at låne af staten til de næste 12 måneders højere energiregninger. Og der sker en engangsforhøjelse af børnechecken, som betyder, at der udbetales 660 kroner ekstra pr. barn i januar 2023. Ingen af tiltagene er særligt målrettet lavere indkomstgrupper. [...] Virksomheder får en lignende ordning, omend renten for dem bliver på 4,4 procent, hvilket svarer til en 10-årig statsobligation, plus et tillæg på 2,4 procentpoint til at betale for den risiko, som staten løber. [...] Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Svarer har også svært ved at se ræsonnementet bag den højere børnecheck. 'Der er familier, som har et relativt højt råderum økonomisk, som vil få en kompensation. Er det virkelig nødvendigt i den her situation? Det virker mindre oplagt. Det er en ren omfordelingsøvelse, som ikke er særligt målrettet dem med de laveste rådighedsbeløb, og som er mest påvirket af inflationen,' siger han. [...] Med i aftalen er også, at den såkaldte skrotningsordning udvides fra den 1. december 2022, så boligejere, der opvarmer deres bolig med et træpillefyr, får mulighed for at skifte til en varmepumpe betalt via et abonnement. Det afhænger imidlertid af, at det ikke bryder med EU's regler om statsstøtte, hvilket først kan afklares endeligt senere."

I en kommentar under overskriften "Fattige familier og små selvstændige virksomheder skuer lige nu ned i den økonomiske afgrund," skriver Johanne Thorup Dalgaard, cand.scient.pol. og embedsmand, blandt andet: "I denne uge modtog min husstand vores aconto-regninger for el og gas i indeværende kvartal. De var cirka tredoblet sammenlignet med samme periode sidste år. Det er bittert, selvom det for vores vedkommende ikke er decideret katastrofalt. Vi kommer til at afstå fra fornøjelser, vi ellers ville have undt os selv. [...] Fattige familier og små selvstændige virksomheder skuer lige nu ned i den økonomiske afgrund på grund af en geopolitisk udvikling, de ikke har nogen indflydelse på. [...] I den mindre fornuftige ende indeholder hjælpepakken på borgerlig foranledning også en sænkning af elafgiften, der ifølge Nationalbanken vil have den uhensigtsmæssige effekt, at den stimulerer energiforbruget midt i forsyningskrisen. [...] Tilbage står forslaget fra SF og Enhedslisten om en 'windfall tax', altså en engangsskat på de virksomheder, der tjener abnormt godt på krisen, med henblik på at lede pengene tilbage til de økonomisk trængte borgere. Flere lande, herunder det konservativt ledede Storbritannien, har allerede indført en lignende skat. EU-Kommissionen har ligeledes stillet forslag om en europæisk 'windfall tax', hvilket den danske regering har bakket op om. [...] Diskussionen om energikrisen synes på den måde at virke næsten som en art fremkaldervæske for de ideologiske skillelinjer i dansk politik. De kan ellers godt være svære at skelne mellem i den store grød af partier, der primært kæmper om den samme lille gruppe vælgere, som kan bevæges hen over 'midten'."

I en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, kan man i Politiken mandag blandt andet læse: "I hele Europa er inflationen høj, men nogle steder er den svimlende. De store forskelle gør den svær at håndtere, siger økonomer. Går efterårsferien til Estlands smukke hovedstad, Tallinn, skal man huske godt med lommepenge, for det lille baltiske land har nemlig EU-rekorden i inflation. Så hvis en dansk families udgifter øges med ca. 40.000 kroner om året på grund af inflationen, ville tallet snarere være 100.000 kr., hvis vi havde samme inflation som i Estland. [...] Grunden er selvfølgelig krigen i Ukraine. Den har presset fødevarepriserne op, i takt med at verden har måttet klare sig uden korn og gødning fra Ukraine og Rusland. Oveni kom så EU's energislagsmål med Rusland, som har sendt energipriserne mod skyerne. Dette kom desuden på ryggen af en periode med høj efterspørgsel, forsyningsproblemer og en lempelig pengepolitik. Af flere årsager har det ramt Østeuropa og Baltikum hårdest. [...] Anders Overvad er ikke den eneste, der er nået frem til den konklusion. I Bruxelles har EU-Kommissionen skiftet holdning i takt med inflationens spurt opad fra et 'vi piller ikke ved noget, I må klare det nationalt' til nu at kaste en vidtrækkende redningskrans på bordet, som dybest set skal skumme overskuddet fra velpolstrede energiselskaber for derefter at dele det ud til de mest trængte borgere. [...] Mange håber, at inflationen er ved at toppe, men det kan have svære odds, når energipriserne ser ud til at fortsætte stigningen hen over vinteren. Derfor skæver regeringscheferne nervøst til, om deres befolkning bliver så presset, at de kan finde på at gå på gaden i protest. Selv Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, følte for et par uger siden behov for at advare om risikoen for en vinter med social uro. I et indlæg i Financial Times mindede han ved samme lejlighed europæerne om, at den egentlige fjende er Putin, og at de hjemlige trængsler stadig er små sammenlignet med den kamp, ukrainerne kæmper."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver journalist og forfatter Lars Olsen blandt andet: "Vi skænkede det ikke mange tanker, da vi flyttede ind i den nye lejlighed i Holbæk: Radiatorerne er opvarmet med gas, og det var vel fint nok. I dag er vi blandt dem, der sidder med sorteper - varmeregningen er 12.000 kroner højere end sidste år. Vi er på vej mod en vinter, hvor vi kan blive ruineret af at åbne for radiatoren. [...] Trods den politiske aftale vil energikrise og inflation fortsat være et hedt emne, der kan blive en gamechanger ved det forestående valg. For krisen har også genereret gigantiske profitter i energi- og transportselskaber, Mærsk forventer i år et overskud på hele 200 milliarder. Det er baggrunden for, at EU-Kommissionen arbejder med en omfordeling, hvor særskat på overnormale profitter skal finansiere mere omfattende hjælpepakker, sådan som kommissionsformand Ursula von der Leyen for nylig bebudede i sin state of the union-tale. Flere europæiske lande har allerede indført en sådan engangsskat, men herhjemme er særskatten kontroversiel. Mens regeringen og venstrefløjen lægger sig i slipstrømmen på EU-Kommissionen, slår Venstre og De Konservative syv kors for sig. Under det ”politiske topmøde” på TV 2 onsdag tog den konservative partileder utvetydigt afstand fra sin tyske partifælle Ursula von der Leyen: 'Jeg er konservativ, jeg er dansk, og vi skal ikke betale mere i skat i dette land,' fastslog Søren Pape Poulsen. Venstres Jakob Ellemann-Jensen var enig og kaldte særskatten for 'et misundelsesfænomen'. [...] Nej, Ellemann, det har intet at gøre med misundelse. Samfundet kan ikke holde alle skadesløse, men må hindre de værste urimeligheder. Og pengene hertil findes hos dem, der tjener tykt på krisen."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24, 8-9, mandag, s. 34; Berlingske, lørdag, s. 30-31, søndag, s. 39; Politiken, mandag, s. 2 (26.09.2022)

Bekymrede borgmestre: Vinterhjælp løser ikke problemerne
Flere af lørdagens aviser skriver om den politiske enighed om en aftale, den såkaldte "vinterhjælp", der skal hjælpe danskere med de stigende energipriser. Ifølge Berlingske mandag mener fire borgmestre ikke, at vinterhjælpen løser problemerne. En af dem er borgmester i Dragør, Kenneth Gøtterup (K), der ikke mener, at aftalen er nok til at hjælpe borgerne i hans kommune. "Vi har allermest brug for at få gasprisen ned på et mere normalt leje. Og så er vi nødt til at få nogle incitamentsstrukturer, så folk stadig er klar til at overgå til fjernvarme. Hvis priserne på gas er ekstraordinært høje, så finder folk alternative løsninger, og jo flere, der finder alternative løsninger, jo sværere bliver det at få gennemført fjernvarme," siger han. Det politiske flertal bag aftalen består af regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne. Finansminister Nicolai Wammen (S) anerkendte på pressemødet, at aftalen ikke kan afbøde alle udfordringer. "Det er en håndsrækning, som vi godt ved ikke løser alle problemer, men som er et bidrag til at løse problemerne i danske familier," sagde han og tilføjede, at aftalen er fuld finansieret og derfor ikke vil puste til inflationen.

Berlingske skriver, at spørgsmålene hurtigt meldte sig, da et bredt flertal af politiske partier fredag havde præsenteret en ny aftale om vinterhjælp. Allerede forud for aftalens indgåelse har flere energiselskaber meldt ud, at den nye form for lån, som de skal stå for at håndtere, kan være svær at administrere og implementere inden 1. november, hvor ordningen skal træde i kraft. Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen var hurtig til at pege på, hvem der i sidste ende har ansvaret. "Vi har regeringens ord for, at det vil virke," sagde han under fredagens pressemøde. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) medgiver, at der vil være en bumpet vej frem mod, at den såkaldte indefrysningsordning vil virke til november. "Det er ikke ligetil. Det ville være forkert at sige, at det her bare lige var at trykke på en knap, og så kørte danmarkshistoriens måske største indefrysningsordning gennem alle energiselskaber. Sådan er det ikke," siger han og fortsætter: "Det er meget vigtigt at sige, at den her ordning giver virksomhederne et helt pauseår på energiregningen. Der vil altså lige gå et år ekstra, før man rent faktisk skal begynde at afdrage det indefrosne beløb tilbage, og det tror jeg, vil gøre det muligt for flere virksomheder at få enderne til at nå sammen."

Kristeligt Dagblad skriver, at den nye aftale om vinterhjælp til danskerne i en periode blandt andet sænker elafgifterne markant. Ifølge professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, er der dog stor risiko ved strategien. Han er bekymret for, at incitamentet til at forbruge mindre energi bliver lavere. "Man risikerer, at man slipper bremsen på energiforbruget, og det kan være skadeligt i forhold til prisdannelsen - at vi så oplever nogle højere priser end ventet," siger han og fortsætter: "Jeg hæfter mig også ved, at der er nogle initiativer på lang sigt for at komme over på fjernvarmen igen. Jeg håber, der kommer flere af de her besparelsesinitiativer. Både for husholdningerne og virksomhederne, for det er noget af det, der kan sænke inflationen."

I Information lørdag kan man læse, at økonomer generelt er glade for den nye vinterhjælp, men at de alligevel forventer en lille inflationsstigning. "Man giver mange penge direkte i husholdningernes hænder, og nogle af de penge, man finansierer med, er lidt mere indirekte. Derfor vil jeg forvente en lille ekspansiv effekt, og det er jo i den modsatte retning af, hvordan mange økonomer gerne vil have, at det skulle være," siger Jeppe Druedahl, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Et af de punkter, som især har været genstand for diskussion, og som økonomer har advaret mod, er sænkelsen af elafgiften, som med den nye aftale lander på 0,8 øre per kilowatt-time i de første seks måneder af 2023. Det er en sænkning fra 69,7 øre, som elafgiften ligger på i dag, og den nye sats er EU's minimumssats. "Det vil uden tvivl få husholdningerne til at bruge mere strøm og få prisen på strøm før afgifter til at stige. Så på den måde puster det til inflationen, men når pakken samlet set er finansieret, betyder det ikke nødvendigvis, at det får stor betydning i forhold til den samlede inflation," siger Ulrik Beck, cheføkonom i Kraka.
Berlingske, mandag, s. 2; Børsen, lørdag, s. 4-7, mandag, s. 22; Information, lørdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4 (26.09.2022)

Det digitale indre marked

Google-værktøj i modvind: Eksperter advarer mod at tage panikbeslutninger
Den 21. september kom Datatilsynet med en melding om, at webværktøjet Google Analytics ikke længere er lovligt at bruge på normal vis. Telefonerne har kimet hos dem, som kunne svare på de mange spørgsmål om fremtiden for Google Analytics. "Vi har fået rigtig mange henvendelser om det her fra vores medlemmer. For dem er det jo nedslående læsning. Har man e-handel, er det et værktøj, man bruger på daglig basis," siger Carsten Rose Lundberg, fagchef for digital handel hos Dansk Erhverv. Efter en afgørelse fra EU-Domstolen i 2020 kom Google Analytics i søgelyset, fordi data om dem, der besøger en hjemmeside, bliver sendt til Google i USA. I januar afgjorde datatilsynet i Østrig, at det var ulovligt at bruge værktøjet uden store tilpasninger, og flere lande fulgte siden efter. Meldingen fra det danske Datatilsyn er således en bekræftelse af afgørelserne fra de andre lande, da EU-reglerne gælder overalt. Det overordnede problem, som nu har sendt Google Analytics i skammekrogen, er manglen på en aftale mellem EU og USA om dataudveksling, der lever op til EU's krav. To tidligere aftaler er blevet skudt ned af EU-Domstolen. Det skete anden gang i januar 2020, og siden har der været arbejdet på en ny. Senest på højeste niveau, da Joe Biden og Ursula von der Leyen holdt møde og gav håndslag på at komme i mål snart.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (26.09.2022)

Internettet findes på bunden af verdenshavene
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Tobias Liebetrau, associeret forsker, DIIS, postdoc på Paris Institute of Political Studies Dansk Institut For Internationale Studier. Han skriver blandt andet: "95-99 pct. af verdens internettrafik løber gennem undersøiske fiberkabler på tværs af verdenshavene. Men vi mangler overblik over sikkerheden, vedligeholdelsen og ejerforholdene. [...] Der løber ca. 450 fiberoptiske kabler langs havbunden. De sender internetdata på tværs af kloden. Mange har en diameter på størrelse med en haveslange, men udgør en central del af verdens kritiske infrastruktur i en stadigt mere digital tid. 95-99 pct. af verdens digitale kommunikation går gennem de undersøiske datakabelnetværk. [...] Alligevel halter det med vores overblik over sikkerheden, vedligeholdelsen og ejerforholdene vedrørende kablerne. Hvor beskyttelse af kommunikationskabler var et centralt emne under de to verdenskrige og Den Kolde Krig, så blev spørgsmålet perifert som følge af Murens fald, globalisering og amerikansk verdensdominans. Der er i skrivende stund ingen offentligt tilgængelige data, der indikerer, at bevidst ødelæggende angreb har fundet sted mod datakabler. [...] Med Ruslands krig i Ukraine, den tiltagende konkurrence mellem USA og Kina, herunder de to landes teknologisk afkobling, og EU's bestræbelser på at opnå strategisk autonomi og teknologisk suverænitet står vi i dag i en situation, hvor trusselsbilledet i den grad udvikler sig negativt, samtidig med at den strategiske betydning af beskyttelse af kritisk digital infrastruktur stiger. [...] Det er derfor afgørende, at vi i Danmark og Europa styrker vores fokus på sikkerheden, vedligeholdelsen og ejerforholdene vedrørende undersøiske datakabler. Hidtil har vi primært ladet disse spørgsmål være op til industrien og markedet. Det er en uholdbar løsning i en situation, hvor digital dataoverførsel og dermed kablernes betydning stiger, trusselsbilledet forværres, og amerikanske tech-giganter i stigende grad vinder indpas på kabelmarkedet."
Jyllands-Posten, mandag, s. 36 (26.09.2022)

Ofre står med ansvaret for at dokumentere digitale sexkrænkelser
Jyllands-Posten skriver søndag, at politiet ofte har svært ved at hjælpe ofre for digitale sexkrænkelser, hvis de ikke har det billede, som ulovligt er blevet delt. "Hvis vi ikke kender billedet eller den eventuelle placering online, er det meget, meget svært. Internettet er stort, så det er ikke noget, vi kan sidde og søge igennem. Vi gør, hvad vi kan, men vi skal have noget at se efter," siger Lars Mortensen, centerchef ved Rigspolitiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Kommende lovgivning fra EU løfter en del af opgaven over på techgiganterne, men det er ikke nok, lyder det. Miriam Michaelsen, stifter af og bestyrelsesleder i Digitalt Ansvar, forperson i Medierådet for Børn og Unge og en af landets førende advokater på området, mener, at ansvaret skal placeres på tech-aktørernes skuldre. "Så det ikke er ofrene selv, der skal sidde og søge, finde og anmelde. Tech-aktørerne i det hele taget skal spille en større rolle i at forhindre gentagne overgreb på mennesker. Idéen om, at sådanne tjenester bare er en platform, der stiller et værktøj til rådighed, holder ikke mere," siger hun og peger på, at kommende lovgivning fra EU vil være med til at lave om på netop det. The Digital Service Act, der skal være fuldt implementeret i dansk lovgivning i 2024, skal tøjle og regulere techgiganterne og vil bl.a. betyde, at ansvaret for at fjerne ulovligt indhold så hurtigt som muligt i højere grad påhviler platformene. Det er dog svært at sige, hvad lovgivningen konkret vil betyde, og The Digital Service Act er kun et skridt på vejen mod bedre beskyttelse af ofre for digitale sexkrænkelser, mener Miriam Michaelsen.
Jyllands-Posten, søndag, s. 9 (26.09.2022)

Tech-regulering tager et helt forkert udgangspunkt
Ny dansk og amerikansk forskning viser, at det er svært at tøjle virksomheders datahøst omkring borgeres privatliv ved hjælp af krav om oplysning, samtykke og brugerkontrol. Det skriver Politiken søndag. "Vores forskning viser, at ingen af delene virker i praksis", siger Irina Shklovski, professer ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, som har været med til at lave undersøgelsen. "Den lidt naive forestilling lyder, at hvis brugerne får kontrol, så vil de træffe de fornuftige beslutninger om, hvordan de ønsker at dele deres personlige data. Men vores studie viser - ret overraskende, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor meget kontrol brugerne bliver tilbudt og deres villighed til at bruge en teknologi, de opfatter som klam," forklarer Irina Shklovski. Faktisk viser undersøgelsen, at jo mere oplyste brugerne er om indsamling og brug af deres data, desto større er sandsynligheden for, at de stadig vil bruge en app, selvom de føler, at dens dataindsamling er grænseoverskridende. Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder forskningen "helt vildt interessent", og vil inddrage rapporten i sit arbejde med at forberede politiske indgreb på området. "For mig er det vigtigste greb, at vi som samfund går ind og laver regler for, hvad man må. Teknologien er et indgreb i vores mentale sundhed, som vi reelt ikke selv har kontrol over. Derfor handler det ikke om, at den enkelte bruger skal tage sig sammen, men om, at vi som samfund skal forholde os til skadevirkningerne," siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Politiken, søndag, s. 20-21 (26.09.2022)

Finansielle anliggender

Cepos: Øg indkomsten efter skat i stedet for at gøre vores knappe energi billigere
I et debatindlæg på Altinget skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef, CEPOS, blandt andet: ” Tusindvis af familier kæmper i øjeblikket med regningerne på el, gas og fødevarer, og for mange boligejere er hverdagen blevet markant dyrere. Inflationen øger leveomkostningerne, og stigende rente gør det dyrere at tage lån. Da årsagen til krisen er mangel på energi, hjælper det ikke at forsøge at tvinge priserne ned eller svække prisdannelsen. Tværtimod er vi mere afhængige end normalt af, at priserne sikrer økonomisering med den knappe energi. [...] Problemet er knapheden, ikke priserne. Priserne hjælper os til at skære det forbrug bort, som har lavest prioritet. Hvis man endelig skal kompensere nogen, bør det ske ved at øge deres indkomster efter skat, ikke ved at forsøge at gøre forbruget af den knappe energi billigere, hvilket blot vil drive energiefterspørgslen yderligere i vejret. Stigende energipriser vil også på lidt længere sigt øge produktionen og andre landes energieksport, så knapheden bliver afhjulpet. Skal man øge indkomsterne for eksempel hos boligejerne, er det mest effektive redskab at sænke de mest forvridende skatter. I Danmark er vi i den paradoksale situation, at især elafgiften, men også varmeafgifterne, er meget høje og unødigt forvridende, særligt når man ser på deres fordelingsprofil. Derfor gav aftalen om at nedsætte elafgiften faktisk mening, men nedsættelsen burde have været permanent og givet en varig strukturøkonomisk forbedring. Skal der blive plads til husholdningernes højere forbrugsudgifter, kræver det groft sagt, at det får mere ånderum i forhold til det offentlige forbrug. Det offentlige forbrug skal vokse langsommere, hvis der skal være plads til højere private forbrugsudgifter. Derfor er aftalen om at "grønthøste" statens udgifter fornuftig. Økonomiske reformer, der for eksempel øger arbejdsudbuddet, kan dog naturligvis løfte de samlede forbrugsmuligheder. Rationering og obligatoriske besparelser vil ikke føre til, at der samlet spares mere, men anderledes end forbrugere og virksomheder foretrækker. Det er dyr symbolpolitik."
Altinget, mandag (26.09.2022)

Ugen der gik: Renterne tordner op
Børsen lørdag opsummerer ugens markante hændelser på de finansielle markeder. Flere store centralbanker hævede renten yderligere, og på et pressemøde appellerede Nationalbankens direktør, Lars Rohde, til regeringen om at stramme finanspolitikken. Den amerikanske centralbank hævede renten med 0,75 procentpoint. Man vil have bugt med inflationen for at undgå en løn- og prisspiral og de andre fejl, som førte til den langvarige økonomiske krise i 1970erne. Hos Den Europæiske Centralbank har man også hævet renten, dog markant mindre end den amerikanske centralbank. Set i lyset af ECB's rentepolitik, som presser Danmark, appellerede Lars Rohde, direktør for National Banken, på et pressemøde, regeringen til at føre en finanspolitik, som passer til den økonomiske situation Danmark befinder sig i. Det sker ikke lige nu, mener Lars Rohde. Hvis ikke det sker, risikerer Danmark at ryge ind i en selvforstærkende løn- og prisspiral, argumenterede Lars Rohde på pressemødet.
Børsen, lørdag, s. 2-3 (26.09.2022)

Våben mod inflationen er styrket konkurrence
I en kronik i mandagens Børsen skriver Christian Schultz, økonomiprofessor og formand for Konkurrencerådet, blandt andet: "For første gang i 30 år er inflation igen blevet en markant udfordring i Danmark og i andre vestlige lande. De kraftige prisstigninger medfører et mærkbart velstandstab og risiko for en løn- og prisspiral, som i sig selv kan få mere varige skadevirkninger. Svaret på den udfordring er, som udgangspunkt, en troværdig fastkurspolitik, samt at Den Europæiske Centralbank strammer pengepolitikken - det vil sige højere renter. Samtidig skal finanspolitikken selvsagt være passende stram. Men vi har også et andet instrument i værktøjskassen, som kan give et ekstra bidrag til at mindske inflationen. Styrket konkurrence, for eksempel via bedre regulering. [...] Der er mange muligheder for at styrke konkurrencen. På nogle områder er arbejdet i fuld gang. I flere forsyningssektorer er betingelserne for effektiv konkurrence ikke optimale, men her kan reguleringen styrkes for at opnå de gevinster, som konkurrence ellers ville føre til. For eksempel vil bedre regulering inden for vand, fjernvarme og affaldshåndtering kunne give inflationsramte danskerne en hjælpende hånd. Reguleringen af forsyningssektoren skal selvsagt ske under hensyn til klima og miljø. Men netop når reguleringen fremmer konkurrencen, kan ambitionerne om klima og miljø faktisk indfries, uden at priserne herfor bliver unødigt høje. Effektiv konkurrence om at levere klimavenlige løsninger er under alle omstændigheder en stærk drivkraft i den grønne omstilling."
Børsen, s. 42-43 (26.09.2022)

Grundlæggende rettigheder

Hun ved godt, at hun risikerer at blive brugt af Qatar, hvis hun tager til VM
Politiken mandag bringer et interview med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der handler om hendes dilemma om, hvorvidt hun skal deltage i VM i Qatar eller ej. Hun er en klar kritiker af, at Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) gav VM-værtskabet til Qatar, der er på kant med menneskerettighederne og har haft migrantarbejdere til at bygge stadioner med mere under kummerlige forhold. Alligevel har kulturministeren endnu ikke besluttet sig for, om hun vil rejse ned til oliestaten som repræsentant for Danmark - eller om hun vil stå for en politisk boykot af slutrunden. "Det handler om, at jeg gerne vil have den mest, opdaterede viden dernedefra. Men det handler også om, at jeg har et øje på, om der kan laves alliancer med nogle af mine ministerkolleger fra andre europæiske lande, eller om jeg står alene som dansk repræsentant," siger Halsboe-Jørgensen og fortsætter: "Når jeg går så aktivt ind i den her diskussion, er det både, fordi jeg faktisk tror på, at jeg skal bruge min stemme, når jeg kan - til at kæmpe for de værdier, jeg tror på. Og fordi jeg synes, at sporten er på vej til at blive taget som gidsel i noget, der ikke flugter med den kæmpestore samfundsgevinst, som vi gennem tiden har set, at idrætten herhjemme har bibragt. Det fællesskab, det gerne skulle skabe."
Politiken, s. 10 (26.09.2022)

Institutionelle anliggender

Briterne har genopfundet sig selv
Ulla Terkelsen, klummeskribent på Jyllands-Posten, skriver i en klumme søndag blandt andet: "Det hedder ”Brit Bashing” og går ud på at rakke ned på briterne. Det har været moderne blandt europæere på fastlandet, så længe jeg kan huske. Altså længe. [...] Mange europæiske journalister svælgede i hvert fald med begejstring i briternes lidelser. Deres fornøjelse havde at gøre med Anden Verdenskrig, briternes ”fineste time”. Den lå ikke tidsmæssigt så langt tilbage dengang. Krigen havde ikke været glorværdig for tyskerne, franskmændene og italienerne. [...] Men med briternes exit fra EU er ”Brit Bashing” blevet moderne igen. Såret irritation over deres farvel til EU er ofte ledsaget af et håb om, at de virkelig kommer til at fortryde brexit! At de går nedenom og hjem. EU-europæerne står i overført betydning på de historiske strande i Normandiet, hvor briterne i 1944 landede på D-dag, og smågriner håbefuldt i retning af de mistede øer og besværger briterne: Så ilde går det forhåbentlig dem, der forlader EU. Ønsker vi. [...] Premierminister Liz Truss er kvinde, den tredje britiske kvindelige premierminister. Europæisk rekord. Udenrigsministeren er afrikaner fra Sierra Leone. Finansministeren er søn af indvandrere fra Ghana. Indenrigsministeren er datter af indiske indvandrere. Det tiljubles ikke på det europæiske kontinent som afgørende sejre for ligestilling af køn plus race. For regeringen i London er konservativ. [...] Briterne puster ud nu, efter dronningens død og den gigantisk iscenesatte begravelse, afslutningen på en epoke. Med en ny regering efter et kaotisk politisk tiår. Men det er for tidligt at mobilisere ”Brit Bashing” og skadefryd over den forventede nedtur uden for EU. Det opfindsomme land har genopfundet sig selv før."
Jyllands-Posten, søndag, s. 52 (26.09.2022)

En ny æra er begyndt og du kan lige så godt lære ordet 'spindiktator' at kende
Trusler om at indrage EU-midler kan bringe Ungarn på ret kurs, skriver Politiken lørdag. EU-Kommissionen har for nylig anbefalet, at EU indrager en del af de økonomiske overførsler til Ungarn, på grund af systemisk misbrug. EU-Kommissionen har dog givet Ungarn en måned til at vise, at der er vilje til at rette ind. Ungarn har annonceret, at man opretter et uafhængigt korruptionsorgan, og at man også vil samarbejde med EUs svindelkontor, Olaf. "Jeg tror, han vil prøve at love europæerne noget, og så snyde," siger Sergei Guriev, professor og topøkonom ved Institut d'Etitudes Politiques i Paris. Sergei Guriev mener, at EUs stats- og regeringschefer har mulighed for at presse Orban ved at presse ham økonomisk. 2Vi lever i tider uden fortilfælde, så jeg vil ikke være overrasket over noget udfald. Inklusive at de stopper alle betalinger fra Bruxelles til Budapest, hvilket vil være en kæmpe forandring for Orbåns økonomiske model", forklarer Sergei Guriev. Tre procent af Ungarns BNP er finansieret af EUs skatteborgere. Med et tiltagende kritisk syn på Rusland, stigende inflation og økonomisk krise i Ungarn, så vil det være en "økonomisk katastrofe," at miste EU-midlerne, vurderer Charles Gati, professor, John Hopkins University, USA.
Politiken, lørdag, s. 16 (26.09.2022)

Sverigedemokraterna skaber problemer for Liberalerna
I en analyse i Politiken søndag skriver Kristina Olsson, avisens sverigeskorrespondent, blandt andet: "En uge inde i Sveriges regeringsforhandlinger er der allerede intern strid i Liberalerna. Problemet er Sverigedemokraterna, som også giver problemer i Europa-Parlamentet. [...] Mens Liberalerna kæmper internt, kan de få hjælp fra uventet kant. De seneste dage er partierne i den røde blok også begyndt at røre på sig. Både Socialdemokraternas leder, Magdalena Andersson, og Miljöpartiets Mårta Stenevi er helt ekstraordinært klar til at støtte den siddende formand fra Moderaterna, Andreas Norlén. Og det ville gøre det umuligt for Sverigedemokraterna at få formandsposten. Liberalerna kan dog ikke ånde lettet op endnu. Der er stadigvæk en hel del tilbage at forhandle om - ikke mindst en lang række emner, hvor partierne står langt fra hinanden. Samtidig har vreden over Liberalernas relation til Sverigedemokraterna også bredt sig i gruppen i Europa-Parlamentet. I forrige uge holdt man et følelsesladet møde i partigruppen Renew Europe, bestående af liberale og socialliberale partier, hvor det svenske valg var på dagsordenen. Ifølge Dagens Nyheters kilder måtte gruppeleder Stéphane Séjourné bede deltagerne om at holde en respektfuld tone. Der var medlemmer, som mente, at Liberalerna ikke kunne blive i gruppen, og det svenske liberale parlamentsmedlem Karin Karlsbro måtte tage ordet og forklare partiets standpunkt. [...] Risikoen for, at Liberalerna bliver smidt ud af gruppen, er afværget i første omgang, men Sverigedemokraternas nazistiske rødder er noget, som fortsat vil have Europa-Parlamentets liberale medlemmers opmærksomhed. Det er nemlig ikke det bedste udgangspunkt, at man er nødt til at tage afstand fra Sverigedemokraterna, samtidig med at man forhandler med selvsamme parti"
Politiken, søndag, s. 16 (26.09.2022)

Klima

DI vil have 100 pct grøn energi i 2030: "Det er reelt muligt"
Børsen skriver mandag, at Dansk Industri mener, at med en markant opskalering af biogas, fuld speed på udbygning af havvind, en langt større indsats for energieffektivisering og udbygning af elnettet, vil være muligt for Danmark, at nå frem til 100 procent grøn energi i 2030. "Det foreslår vi af klimamæssige årsager. Men også pga. energikrisen og forsyningskrisen. Og for den sags skyld også af sikkerhedspolitiske årsager. Her har vi en mulighed for virkelig at ramme flere af de strukturelle kriseområder på en gang," siger siger DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen. "Vi har 26 konkrete forslag til at gøre tingene anderledes,” siger han endvidere og tilføjer: "Der er krig i Europa, og vi siger, at verden ikke bliver den samme igen. Det er jeg fuldstændig enig i. Men vi opfører os fuldstændig, som om der ikke er sket noget som helst.”
Børsen, s. 19 (26.09.2022)

Energikrise har øget opbakning til atomkraft
Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, skriver i en kommentar i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet: "I mange år var debatten om atomkraft lås fast i Danmark. Et stort flertal ville ganske enkelt ikke vide af den. Det har ændret sig. Ifølge en ny undersøgelse, foretaget i august og gengivet i Politiken, ville 46 procent af de adspurgte stemme ja til atomkraft, hvis der var en folkeafstemning herom i morgen. Samtidig ville 39 procent stemme nej. Det er første gang i mange år, at der tegner sig et flertal for atomkraft i Danmark. Tallene i den nye meningsmåling er omtrent det modsatte af, hvordan ja - nej fordelingen var i en Megafonundersøgelse i marts i år. Så skiftet er kommet for nylig. [...] Andre mener omvendt, at risiciene ved atomkraft skal holdes op mod de stigende problemer med klimaforandringer, som kommer, fordi fossile brændsler ofte træder i stedet for anvendelsen af atomkraft. Den er den sammenligning, der gør, at EU for nylig har valgt at kategorisere atomkraft som en grøn, klimavenlig energiform. Problemet er nemlig, at når det ikke blæser, og solen ikke skinner, er man tvunget til at anvende enten fossile energiformer som olie, gas og kul eller biomasse i form af fældet træ. I den forbindelse har mange argumenteret for, at atomkraften trods alt er at foretrække, når sol- og vindenergien sætter ud."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (26.09.2022)

Min elbil kører på atomkraft. Er det fremtiden?
På en vindstille dag kører en elbil i Danmark på tre gange så meget atomkraft som vindkraft. Hvorfor fylder atomkraft ikke mere i det danske elmiks. Som energikilde frigiver atomkraft, modsat biomasse, kul og naturgas, jo ikke CO2 til atmosfæren, spørger Politikens videnskabsredaktør i avisens søndagsudgave. I år har atomkraft fået EUs grønne klimastempel, og er kommet på EU-Kommissionens liste for bæredygtige investeringer. Politikens videnskabsredaktør undrer sig derfor over, hvorfor man i Danmark ikke følger trop og ophæver folketingsbeslutningen fra 1985 om "offentlig energiplanlægning uden atomkraft." Videnskabsredaktørens undren dels i artiklen af en aktivist, en forsker og en iværksætter. De er alle fortalere for, at atomkraft får en ny chance til at bevise sit værd på dansk grund. "Grunden til, at Frankrig har den grønneste elproduktion i Europa, er, at man kan omstille sit energisystem rigtig hurtigt med atomkraft. For eksempel viser historiske data fra Det Internationale Energiagentur, at Frankrig og Sverige ved at bygge atomkraftværker i 70'erne og 80'erne kunne løsrive sig fra fossile brændstoffer i et tempo, som var 3-4 gange hurtigere end det, som den grønne omstilling i Danmark er foregået med i de seneste 10 år," forklarer Theis Palm, grundlægger af foreningen Atomkraft Ja Tak. "Jeg kan ikke se, at vi på verdensplan kan gøre os uafhængige af fossile brændsler og fjerne udledningen af CO2 på en bæredygtig måde uden atomkraft. I denne tid med energikrise og krig i Ukraine er der mange lande, som er begyndt at skifte politisk holdning til atomkraft, hvor ønsket er, at man i det enkelte land gerne vil have en flerstrenget energiforsyning, hvor atomkraft indgår," siger Bent Lauritzen, atomforsker og sektionsleder for strålingsfysik ved DTU Fysik. Marie Minster, professor i energisystemanalyse ved DTU, mener dog, at Danmark sagtens kan nå i må med sine fossilfri visioner uden at atomkraft indgår som energikilde. Marie Minster er positivt indstillet overfor atomkraft som ren energikilde, men affaldet bekymrer hende: "Der er rigtig få steder i verden, hvor man har en overbevisende løsning til at håndtere det radioaktive affald, og en af grundene er, at det er svært at finde geologiske formationer i undergrunden, hvor man kan deponere affaldet sikkert. Jeg synes, det er et alvorligt problem, at vi sender uløste affaldsproblemer videre til de kommende generationer," siger Marie Minster.
Politiken, søndag, s. 4 (26.09.2022)

Naturen i modvind
Danmark er blandt Europas dårligste, når det gælder beskyttelse af biodiversiteten. For at rette op på dette foreslår SF, at der skabes en "naturlov", som reserverer næsten en tredjedel af de danske arealer til beskyttet natur. Men en ekspert siger, at sådanne ambitioner vil kollidere med planerne for udbygning af vedvarende energi. Det skriver Information lørdag. Ellen Margrethe Basse, professor emeritus ved Aarhus Universitet, kan godt følge tankerne bag SFs forslag, set i lyset af de store biodiversitetsproblemer Danmark står overfor. Men, så bred en prioritering af naturen, som forslaget indeholder, er hun skeptisk overfor, hvis det samtidig er en prioritering over vedvarende energi. Der er nemlig stærkt fokus, både i Danmark og hos EU, på at udbygge den vedvarende energi. Her henviser Ellen Margrethe Basse blandt andet til EU-Kommissionens direktivforslag fra d. 18. maj 2022. "Efter forslaget skal det blive meget nemmere og hurtigere at etablere vedvarende energianlæg. Og selv den strenge beskyttelse i Natura 2000-områderne skal lempes. Eksempelvis skal der senest tre måneder efter de nye reglers ikrafttræden, og indtil der er opnået klimaneutralitet, tages udgangspunkt i, at anlæg, der producerer vedvarende energi, er af tungtvejende offentlig interesse" siger Ellen Margrethe Basse, og fortsætter: "Det går i den modsatte retning af tanken om, at naturhensynene skal prioriteres over alt muligt andet." Rasmus Nordqvist (SF), naturordfører, ser ikke, at forsøg på at løse naturkrisen vil være i konflikt med forsøg på at løse energikrisen. "Naturbeskyttelsen skal ligge i naturzoner, og så skal der være zoner, hvor vi skal lave energiproduktion. Kampen kommer til at handle om arealet, og vi mener godt, at der kan findes plads til begge dele i Danmark," forklarer Rasmus Nordqvist.
Information, lørdag, s. 22-25 (26.09.2022)

Nu har eksperterne fortalt os, hvad klimakampen koster
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver Steen Rosenbak, redaktør på avisen, blandt andet: "Udsigten til recession og energimangel har så småt været en katalysator for den modbølge imod den grønne omstilling, som vi har ventet på. Måske mest tydeligt i det amerikanske oliemekka i syden, hvor lokale myndigheder åbent har forsøgt at spænde ben for det, de kalder ”woke-investorers” - det vil sige klima- og ESG-venlige finansvirksomheder - forretninger. [...] Klimakampen lader sig næppe stoppe, og om en god måned får vi en indikation af, hvorvidt den også kan vindes, når den internationale klimakonference COP27 løber af stablen i Egypten. Intet tyder på, at klimapresset fra investorer, långivere, højtråbende ngo'er og især de yngre generationer af medarbejdere er blevet mindre trods verdensøkonomiens trusler imod de vestlige befolkningers velstandsniveau. Finanssektoren har en stor del af æren - eller skylden - for den udvikling. Forleden sluttede Den Europæiske Centralbank, ECB, sig til flokken, da den bebudede en snarlig indlemmelse af en ”klimakarakter” i sin vurdering af hvilke virksomheder, den fremover kan og vil give adgang til betydelig likviditet og til hvilken pris. [...] De store og mest ressourcestærke virksomheder er helt klar over, hvordan vinden blæser. Derfor begynder de nu at tage de mest virkningsfulde redskaber i brug for at skærpe klimaindsatsen. Ifølge en undersøgelse fra Deloitte agter en fjerdedel af de tungeste virksomheder over de kommende to år at gøre ledelsens bonusløn afhængig af, at den når konkrete klimamål. [...] I mandags kom eksperterne imidlertid med endnu et opråb: De nuværende positive tendenser er slet ikke nok. Det skete, da to globale energiagenturer udsendte en længe ventet rapport, The Breakthrough Agenda, der opstiller et nyt regnestykke for, hvor meget der skal til for at afbøde klimaforandringerne. Her konkluderede Det Internationale Energiagentur (IEA) og Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), at verden ved udgangen af dette årti skal finde én billion dollars til investering i vedvarende energikilder. Hvert år. Dertil kommer 650 mia. dollars årligt til en omstilling af energiinfrastrukturen og elnettet. Svimlende tal, som næppe nogen kan forholde sig til. Men der er tale om en fordobling af de årlige investeringer i forhold til i dag, og pengene skal komme fra både private og offentlige kilder for at række. Årsagen til det nu endnu større investeringsbehov er, at elproduktionen skal vokse voldsomt frem mod 2030 for at tilfredsstille efterspørgslen i takt med, at flere og flere brancher elektrificerer produktion og logistik for at nedbringe CO2-udledning."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (26.09.2022)

Landbrug

Concito: CO2-afgift skal motivere til innovation i landbruget
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Torsten Hasforth, seniorøkonom i Concito. Han skriver blandt andet: "Landbruget fylder meget i det danske landskab. Landbruget er også en betydelig kilde til udledning af drivhusgasser fra dyr, gødning og organiske jorder. Inden for få årtier skal Danmark være klimaneutralt, og det mål kan ikke opfyldes, hvis ikke vi hurtigt får knækket kurven for landbrugets drivhusgasudledning og på sigt reduceret meget markant. En afgift på landbrugets drivhusgasudledninger er vigtig, fordi den vil tydeliggøre de samfundsmæssige omkostninger og bidrage til at skabe et marked for de produktionsmetoder og teknologier, der kan reducere udledningen. De positive effekter ved en afgift bør komme landbruget til gode. [...] Når landmanden skal vælge mellem at fortsætte som hidtil eller satse på udviklingen af noget nyt, så er der behov for et klart økonomisk signal. Det skal kunne svare sig at producere fødevarer på en mere arealeffektiv og klimavenlig måde. Klare grønne krav til udbetaling af EU's landbrugsstøtte bør også spille en aktiv rolle, men en drivhusgasafgift vil bidrage til at skabe den nødvendige dynamik. [...] Landbruget har en række meget konkrete udfordringer i forhold til en afgift, og andre debattører i denne debat har også berørt lækageproblematikken og værdien i at fastholde fødevareproduktionen i et effektivt landbrugsland som Danmark samt naturligvis det sociale hensyn til de eksisterende landmænd. Vi skal derfor ikke forvente en perfekt eller ensartet drivhusgasafgift for landbruget i første omgang. Men der er flere gode grunde til at bruge afgiftsinstrumentet til at motivere landbruget til den nødvendige drivhusgasreduktion samtidig med, at vi udvikler den danske landbrugssektor og derigennem går foran som et godt eksempel samt bidrager til at brødføde verden på en bæredygtig måde."
Altinget, mandag (26.09.2022)

Migration

"Jeg vil ikke sendes til Ukraine for at slå ihjel"
En bølge af russiske mænd skaber køer ved Ruslands grænser for at undgå at blive sendt i krig i Ukraine og nu venter er hårdt politisk opgør i Danmark og EU omkring håndteringen af de russiske mænd, skriver Jyllands-Posten søndag. Det tjekkiske formandskab for EU's ministerråd har aktiveret unionens særlige kriseværktøj og indkaldt til et hastemøde og derfor mødes ambassadørerne fra alle medlemslande mandag i Bruxelles for at diskutere en fælles respons på de russiske mænds flugt fra militærtjeneste, bekræfter en diplomatiske kilde. Både den estiske indenrigsminister Lauri Läänemets og hans kollegaer i det øvrige Baltikum står fast på, at en lempelse over for russiske militærnægtere kan blive en trussel mod Europas sikkerhed. "Vil tusinder, muligvis titusinder af russiske mænd i den militærduelige alder udgøre en risiko for det estiske samfund? Det vil de i den grad. Og efter vores mening ikke kun for os, men for EU som helhed," siger Lauri Läänemets til Jyllands-Posten. Han mener, at de mange unge mænd i stedet skal rejse hjem og bidrage til en "total social omvæltning" af Rusland og påpeger samtidig, at det netop er målet med EU's mange sanktioner: "Det vil stride imod al logik fra de tidligere vedtagne sanktioner, hvis vi nu giver russiske desertører en sikker havn," siger Läänemets.

Politiken skriver søndag, at Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, som repræsenterer de 27 stats- og regeringschefer i EU, opfordrer til, at man tager imod de flygtende russere. I et interview med mediet Politico lyder det fra Charles Michel, at EU bør vise "åbenhed for dem, som ikke vil blive instrumentaliseret af Kreml". I øjeblikket er mulighederne for at komme ud af Rusland skrumpet, da både Estland, Letland og Litauen har lukket grænserne for de fleste russere, og torsdag sagde den finske statsminister, Sanna Marin, at i de kommende dage planlægger hendes regering at afvise russiske turister. "Regeringens holdning er meget klar, vi mener, at russisk turisme skal stoppes, og det samme skal transit gennem Finland," sagde hun på et pressemøde.

Ifølge Politiken og Jyllands-Posten har de mange flygtende russere også fået danske politikere til at tage stilling. Venstre og Radikale peger på en fælles EU-plan som en løsning, men udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) ser ingen grund til at ændre på de nuværende regler overhovedet: "Hvis en russisk statsborger søger asyl i Danmark, vil asylsagen selvfølgelig blive behandlet på samme måde som for enhver anden, der søger om asyl. Det mener jeg er tilstrækkeligt for nu," siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19; Politiken, søndag, s. 10 (26.09.2022)

EU bør forhandle ny flygtningepagt, ellers vil flere migranter dø
Information bringer mandag en kronik af Eva-Marie Møller og Mads Christoffersen, henholdsvis journalist og kultursociolog samt forfattere til bogen "Flygtningeskæbner — en græsk tragedie." De skriver blandt andet: "Det er velkendt, at Grækenland i kraft af sin geografiske placering blev ramt først af den store bølge af flygtninge, som krigene i Afghanistan, Irak og Syrien skabte i årene efter 2011. Mange millioner mennesker har måttet forlade deres hjemland på grund af krig, og alle skulle igennem Tyrkiet for at komme til Grækenland og videre til det velstående og - dengang - fredelige Europa. Da presset voksede i årene omkring 2015 indgik EU-Kommissionen en 'aftale' med Tyrkiet om at forhindre flygtningene i at nå frem til Europa og sende dem, der alligevel slap over til de græske øer, tilbage til Tyrkiet. I realiteten var der tale om en europæisk deklaration, som Tyrkiet tilsluttede sig mod udsigten til at modtage seks milliarder euro som tak for hjælpen. [... ] Da daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i september 2021 var på besøg hos sin græske kollega Notis Mitarachis fra det højreorienterede New Demokratia, fik han følgende skulderklap med på vejen: 'Lige nu har vi meget lave asyltal. Det har vi blandt andet, fordi nogle lande løfter deres opgave. De fortjener et skulderklap, og det har jeg givet min græske kollega.' På grund af denne praksis er menneskesmugling blevet big business. Gennem de sidste ti år er der røget milliarder i lommerne på smuglere, der illegalt transporterer mennesker fra blandt andet Tyrkiet til Grækenland. [...] I øjeblikket fortolker hvert land for sig flygtningekriser- og konventioner, som det passer det. Det koster menneskeliv. Der påhviler EU et stort ansvar med at erstatte den sammenbrudte Dublin-forordning med en ny og solidarisk flygtningepagt, som den EU-Kommissionen har foreslået. Indtil videre kan de 27 lande ikke blive enige, men det er vigtigt at forhandle sig frem til en aftale om fordeling, for vi har endnu ikke set den sidste flygtning forsøge at krydse Middelhavet for at komme ind i det forjættede EU."
Information, mandag, s. 16-17 (26.09.2022)

Sikkerhedspolitik

"De har en pistol for panden. De vil tvinge dem til at stemme ja"
Samtidig med, at Rusland afholder folkeafstemninger om indlemmelse i den russiske føderation, så flygter massevis af russiske mænd ud af Rusland for at undgå at blive indkaldt til at gøre tjeneste i krigen mod Ukraine. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Både Ukraine og Vesten betegner afstemningerne om de fire regioners løsrivelse fra Ukraine som ulovlige. Bliver de fire regioner russiske territorier giver det Rusland, ifølge russerne selv, udvidet ret til at bruge alle midler til at forsvare, hvad der nu er russisk territorie. "Indtrængen på russisk territorium er en forbrydelse, som gør det muligt at bruge alle midler for at forsvare sig," skrev den russiske udenrigsminister Medvedev således på Instagram fornylig. Andre lokale kalder man situationen for "kompliceret." "Desværre er alt i politik svært at forstå. Hvem gider lytte til resultatet af den afstemning? Men situationen er kompliceret, for der er jo nogle, som gerne vil være en del af Rusland, og andre, som hellere vil være end del af Ukraine," siger den 24-årige studerende Nastya. " Psyk er ukrainsk soldat og har kæmpet i blandt andet Donbas, hvor han har hjulpet folk med at flygte fra området. "Nogle vil ikke. Det er deres valg. De ønsker at leve under det russiske regime. Men de andre, der er flygtet fra deres hjem og elsker deres land, dem skal vi hjælpe tilbage. Vi skal befri vores land for deres skyld. Med eller uden hjælp fra USA og EU," siger Psyk, som bruger ordet "Vatnyk" (en uintelligent person, der blindt elsker moderlandet, Rusland) om prorussiske ukrainere.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (26.09.2022)

De uansvarlige
I Jyllands-Posten kan man lørdag læse artikler og kommentarer om, hvordan Europa, og i særdeleshed Tyskland, har været uansvarlige når det kommer til den store gasafhængighed fra Rusland. I Jyllands-Postens Indblik af Niels Lillelund, journalist og forfatter, kan man blandt andet læse: "I uansvarlighed er det svært at overgå Tysklands energipolitik, som vi nu betaler prisen for. Det var ideel gammen engang, men hvem gennemskuede denne vanvittige uansvarlighed? Donald Trump såmænd (man kan finde klippet på YouTube); på et Nato-møde talte han meget lige ud af posen og sagde, at dette faktisk var et Nato-anliggende, at det var fuldstændig vanvittigt at gøre sig afhængig af Rusland. Og nej, jeg forsvarer ikke Donald Trump, men konstaterer bare, at han her så tingene meget klarere end en sværmerisk europæisk ledelse. Måske, fordi situationen snarere krævede en skrupelløs svindler af en gusten forretningsmand end den kristelige præstedatter, hvis energipolitik betyder, at EU (og Tyskland, ikke mindst) langt hen ad vejen jo har finansieret Putins aggressioner, for sådan ser godhed ud, når man vender vrangen ud på den."

Michael Jalving, historiker og forfatter, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Europæiske familier, virksomheder og stater betaler nu prisen for en grøn omstilling, kontinentet slet ikke er parat til. Politiske dagdrømme har ført os ud i kulden og bragt produktions-Danmark i en slem kattepine, og helt som forventet skyder EU-ledere og nationale regeringer skylden på Ruslands præsident Putin og hans invasion af Ukraine. Det er isoleret set forståeligt. Men årsagerne stikker dybere, og de ved det godt. De er bare europamestre i skuespil. En af de ubekvemme sandheder, som vores beslutningstagere har ignoreret i mange år, er, at mere end 80 procent af den globale energiforsyning kommer fra kul, olie og naturgas. [...] Først vendte vi ryggen til kernekraft, til trods for at selv de første generationer indebar visse grønne fordele. Dernæst vedtog den siddende regering at stoppe for al olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2050. Endelig gjorde Europas klogeste folkefærd - tyskerne - noget, som var endnu dummere: De gjorde sig afhængige af russisk gas - helt frivilligt! Det betaler flere andre landes befolkninger for i dag på grund af EU's føderale struktur og logik. [...] De samme EU-ledere, der nu kræver endnu mindre national indblanding, er de samme, som har arbejdet på at afskaffe atomkraft i Europa, eliminere landenes egen olieforsyning, forbyde benzin- og dieselbiler og ignorere forsyningssikkerheden. Med tilføjelsen: at de selv nu mener at være dem, der kan bringe Europa ud af energi- og inflationskrisen. Ha! [...] Miseren er tværpolitisk og hverken rød eller blå. I årtier har vi plapret gratis løs om en paradisisk grøn omstilling og ignoreret det grundlæggende spørgsmål, hvor energien skal komme fra. Europæerne har opført sig som en teenager uden sans for konsekvenser. Nu kommer regningen."
Jyllands-Posten, søndag, s. 20, 31, 50 (26.09.2022)

Diktaturstat er klar med "passende svar på enhver trussel" efter åbning for atomvåben tæt på EU
Jyllands-Posten og Berlingske skriver mandag om atomtruslen fra Putin. I Jyllands-Postens Indblik af international korrespondent Jesper Kongstad kan man blandt andet læse: "USA og flere 'aggressive EU-lande' bærer hovedansvaret for, at krigen i Ukraine ikke kan afsluttes hurtigt, lyder budskabet fra Lukasjenkos udsendte i Danmark. Vestlig oprustning har også 'tvunget Belarus' til at åbne for mulige atomvåben igen. [...] Store protester mod valgsvindel i 2020 udløste omfattende repression og banede vejen for udstrakt russisk militær adgang til landet. Mulighed for at opsætte russiske atomvåben, som på få minutter kan nå EU's territorium. Militærøvelser tæt ved EU's grænser. Fri adgang til russiske styrker under invasionen i Ukraine. Med en række omstridte og udskældte handlinger har Belarus (Hviderusland) med diktatoren Aleksandr Lukasjenko i spidsen fået temperaturen til at falde yderligere i landets allerede iskolde forhold til EU og Vesten. Under den næsten syv måneder lange russiske invasionskrig i Ukraine har Lukasjenko styrket sin tætte alliance med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og bragt landet endnu længere væk fra Vesten. [...] Både EU og USA har i hårde vendinger kritiseret Belarus, ikke mindst fordi Lukasjenko i februar lod russiske styrker angribe Ukraine fra belarussisk territorium. Siden har der været vestlige spekulationer og bekymringer om, hvorvidt Belarus vil tilslutte sig krigen på russisk side. Vil Belarus gøre det igen, lade russiske tropper bruge jeres territorium til at trænge ind i Ukraine? [...] Både krigens fortsatte hærgen, de stigende energipriser og den militære eskalation på begge sider af grænsen er hovedsageligt Vestens egen skyld, lyder det fra Aleksei Samosuev, der er belarussisk ambassadør for Danmark og Finland. I et interview med Jyllands-Posten siger han, at en afslutning på krigen i Ukraine kan have meget lange udsigter, fordi især aggressive vestlige kræfter spænder ben for en løsning. [...] Ifølge Aleksei Samosuev støtter Belarus værdier om demokrati, retsstaten og menneskerettigheder, men EU skal ikke påtvinge eller diktere Belarus noget som helst. 'Vi har vores egen nation, vores egen kultur og virkelighed. Vi vil ikke have EU til at belære os. I Belarus respekterer vi jeres principper, vaner og andet, men EU vil ikke - som et minimum - forstå vores måde at leve på. Det er meget trist,' siger han."

I en analyse under overskriften "Putins vanvittige atomtanker giver USA hovedpine," skriver Kristian Mouritzen, Berlingskes internationale analytiker, blandt andet: "Debatten om atomvåben raser bag meget lukkede døre på begge sider af Atlanten. Og det er der en god grund til, for diskussionen om Europas atomare mangler er ikke for sarte sjæle, men et mareridtsscenarie, der kan kaste Europa ud i en atomkrig. Den russiske præsident, Vladimir Putins, trusler om anvendelse af atomvåben i krigen i Ukraine har sendt chokbølger gennem den amerikanske administration. Hvis Putin gør alvor af det, hvad vil så være USAs svar? Gengældelse? Næppe. Flere sanktioner? Helt sikkert. Men det er langt fra nok som et troværdigt svar på en så katastrofal situation. Derfor stiller sikkerhedspolitiske eksperter spørgsmålet: Hvad er ellers i spil? [...] De samme eksperter udelukker næsten samstemmende, at Biden vil sætte amerikansk militær direkte ind i Ukraine. Også at præsidenten vil bruge atomvåben som gengældelse, medmindre at NATO rammes af en russisk atombombe. Tilbage står at isolere Putin totalt ved for eksempel at smide Rusland ud af FNs Sikkerhedsråd og andre organer, som russerne er medlemmer af. Også at isolere Rusland endnu mere økonomisk og handelsmæssigt. [...] Bag dette gemmer sig også en europæisk frygt. Er den amerikanske atomgaranti, som USA har givet sine allierede i den vestlige forsvarsalliance NATO stadig gældende, eller er tiden inde til at tænke på, om europæerne selv skal råde over atomvåben? En rædselsvækkende tanke, som lurer under overfladen på grund af den russiske præsidents eskalering af situationen i Ukraine. Frankrig og Storbritannien har atommissiler. Men de er ikke en del af Europas afskrækkelsesdoktrin. Og det er ifølge flere sikkerhedspolitiske eksperter en fejltagelse, der kan føre til en eskalering af konfrontationen med Rusland. De britiske og de franske atomvåben er sat i verden for at beskytte Europas to største militære magter. De er på ingen måde underlagt en europæisk kontrol og står ikke til rådighed for andre vestlige lande. [...] Også i USA diskuterer forskerne det samme: Om et af svarene på Ruslands optrappede atomtrusler skal modsvares af et europæisk atomforsvar? Også fordi fremtiden for den amerikanske atomparaply kan være usikker med den debat, der foregår i USA om fremtiden for NATO. Især hvis den næste amerikanske præsident hedder Donald Trump. Indtil videre når diskussionen næppe videre. Det er utænkeligt, at Frankrig vil lade sin atomare slagstyrke indgå i en europæisk sikkerhedsstruktur. Men situationen er blevet så faretruende, at diskussionen kan udløse overvejelser om den fremtidige europæiske strategi. [...] Putins trusler har sat en ny dagsorden, og de europæiske lande skal som frontlinjestater tage en række beslutninger, der ikke er set før, siger de sikkerhedspolitiske eksperter. Også om den europæiske afskrækkelsesstrategi er god nok med eller uden USA."
Jyllands-Posten, s. 16-17; Berlingske, mandag, s. 6 (26.09.2022)

Direkte ukrainsk appel til Danmark: "Hvorfor giver I os ikke kampvogne?"
Politiken skriver mandag, at flere ukrainske organisationer appellerer direkte til Danmark om at sende tunge våben, blandt andet kampvogne. Hanna Hopko, tidligere formand for det udenrigspolitiske udvalg i Ukraines parlament og i dag ansigtet udadtil for flere ukrainske organisationer, fortæller, at Vladimir Putins nylige mobilisering af en reserve på 300.000 soldater forstærker behovet. "Hvordan kan I sidde i Danmark og bare se ukrainere dø? Og sige o.k., måske om tre måneder vil vi sende kampvogne. Jeg er sikker på, I kan undvære kampvogne nu. Det samme med Tyskland og Spanien. Der er 13 Nato-lande, der har den her Leopard-kampvogn," siger hun. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har støttet den ukrainske appel. "Når de siger, de har brug for kampvogne, så bør vi tage det alvorligt og levere dem," sagde hun for for nylig. Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt erklærer sig "som udgangspunkt positiv" over for Ukraines ønsker om tungere våben, hvis det koordineres med Danmarks partnere i EU og Nato, og hvis Forsvarets ledelse vurderer, at materiellet kan undværes. SF's forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, henviser på samme måde til forsvarschefen og til en vurdering af, hvad Vladimir Putin menes at kunne 'tolerere' uden at eskalere krigen. "Den grænse har man jo rykket flere gange ud fra det synspunkt, at Putin lod til at være mere tolerant i forhold til donationer, end man havde regnet med. Så der er allerede sket lidt i den retning. Men det er ikke noget, vi politisk har detailstyret," siger hun.
Politiken, s. 6 (26.09.2022)

Udenrigspolitik

Ballade om danskledet satellitgigants udsendelse af Putin-propaganda udvikler sig
I mandagens Berlingske kan man læse, at presset på Eutelsats nu øges. Det sker for at få satellit-giganten til at stoppe udsendelsen af russisk propaganda til millioner af russiske tv-seere. Journalistorganisationen Reportere Uden Grænser (RSF) har bedt de franske radio-/tv-myndigheder, ARCOM, om at beordre storleverandøren af satellit-tv Eutelsat til at ophøre med at videresende tre meget sete russiske propagandakanaler. "Frankrig kan ikke tolerere en situation, hvor operatører under fransk lovgivning bidrager til Kremls krigspropaganda i strid med deres juridiske forpligtelser. Frankrigs radio-/tv-myndigheder har muligheden for at standse denne situation, og vi opfordrer til, at der bliver handlet uden ophold," siger Christophe Deloire, generalsekretær i RSF. Eutelsat bruger to satellitter til at sende tv-kanaler fra de russiske tv-selskaber NTV Plus og Trikolor til Rusland og de besatte dele af Ukraine og har ikke af egen drift villet lukke for signalerne. "Disse to selskaber har omkring 15 millioner abonnenter, hvilket udgør omkring en tredjedel af alle russiske hjem med abonnement eller 25 procent af alle hjem i hele Rusland. Tv-kanalerne, som de sender ud, indbefatter Rossiya 1, Perviy Kanal og NTV, som er spydspidser for den russiske krigspropagandamaskine," skriver Reportere Uden Grænser. Eutelsat har selv tidligere stoppet for de russiske propagandakanaler Russia Today (RT), RTR Planeta og Rossiya 24, efter at EU i februar i år besluttede, at der skulle blokeres for kanalerne overalt i EU, så den russiske krigspropaganda efter invasionen af Ukraine 24. februar ikke fortsatte. Men Eutelsat har også fjernet internationale tv-kanaler som BBC World, CNN, Deutsche Welle, France 24 og TV5 Monde fra tv-udbuddet til de russiske seere efter krav fra de russiske myndigheder.
Berlingske, mandag, s. 10 (26.09.2022)

Sikkerhed. Danmark må og skal tale med Taleban
Politiken bringer en analyse af Jens Vesterlund Mathiesen og Rasmus Greffrath Damgaard Petersen, hhv. specialkonsulent og studentermedhjælper, Center For Stabiliseringsindsatser Ved Forsvarsakademiet. De skriver blandt andet: "Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) afviser blankt at anerkende og samarbejde med Taleban, der har erklæret sig som den nye regering i Afghanistan. Imidlertid er verden ikke så sort-hvid, som den fremlægges af de to folketingsmedlemmer. [...] Manglende dialog og samarbejde med Taleban vil kun forværre Afghanistans skrøbelighed og derved forringe den humanitære situation, der i forvejen præger landet. Danmark støtter vel at mærke Afghanistan med humanitær assistance gennem FN og ngo'er, men det er ikke nok til at håndtere den krise, som Afghanistan står overfor. En krise, hvis konsekvenser vil kunne mærkes i Danmark. Ingen stater i verden har officielt anerkendt Taleban-regeringen, og det bør Danmark heller ikke nødvendigvis. Anerkendelse, dialog og samarbejde er imidlertid mere end blot formelt og diplomatisk at anerkende Taleban som Afghanistans legitime regering. [...] Selv om ingen stater officielt anerkender Taleban, har en række af Danmarks allierede allerede engageret sig i mere eller mindre grad med regimet. EU genoptog sin fysiske tilstedeværelse i Kabul i januar 2022, og flere europæiske lande er mødtes med repræsentanter fra Taleban til møder i Oslo medieret af Norge. Endnu vigtigere har en række mere autoritære stater, heriblandt Kina og Rusland, været diplomatisk aktive og har fastholdt åbne ambassader i Afghanistan siden Talebans magtovertagelse i 2021. [...] Dialog og samarbejde med Taleban er således en vej til at hjælpe den afghanske befolkning, men det er også for vores egen skyld."
Politiken, søndag, s. 6 (26.09.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
26. september 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark