EU i dagens aviser mandag den 27. december

Tophistorier

Det er Vesten, der skylder os garantier
Flere af juledagenes aviser bringer historier, debatindlæg og kommentarer om spændingen mellem Rusland og Vesten. I Politiken fredag kan man læse, at Ruslands præsident Putin kræver et stop for udvidelsen af Nato mod øst. På hans årlige pressemøde i Moskva blev han torsdag presset for mobiliseringen af 100.000 russiske soldater ved Ukraines grænse. I løbet af det fire timer lange pressemøde gav han dog ingen løfter om at holde sig fra en intervention. Han kræver til gengæld et løfte fra USA om, at Nato ikke optager Ukraine som medlem. Hvis Nato ikke vil love det, vil Putin heller ikke love, hvad hans reaktion bliver. "Det er jo uomtvistelig sandt, at Nato er udvidet mod øst. På den anden side kan man ikke hævde, at Nato aktivt truer Rusland. Putin er jo født og opvokset under den kolde krig. Og for den skole kan det se sådan ud, at udvidelsen af Nato gør Rusland sårbart. Man kan heller ikke se bort fra, at Rusland er historisk og følelsesmæssigt forbundet med Ukraine. Rusland vil se det som et helt uacceptabelt tab, hvis Ukraine blev optaget i Nato," siger Flemming Splidsboel, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis). De to gamle supermagter, Rusland og USA, vil indlede forhandlinger i begyndelsen af det nye år og der er også planer om forhandling mellem Rusland og Nato. EU ønsker også at blive inddraget i forhandlingerne, lød det onsdag i en EU-erklæring med henvisning til Ruslands militære opmarch ved Ukraines østlige grænse.

Søndag kan man i Politikens Signatur, skrevet af politisk kommentator Flemming Ytzen, blandt andet læse: "Nato og EU på retræte til en magtesløshed uden fortilfælde. Det er en genkomst af en verdensorden, der ligner 1800-tallets. Vesten fik en advarsel af USA's daværende forsvarsminister, Jim Mattis, tilbage i 2018: Han forklarede i USA's nationale sikkerhedsstrategi, at supermagten tidligere havde haft uantastet overlegenhed i et ethvert konfliktdomæne, havde kunnet operere på egne betingelser i alle hjørner af kloden, men nu var 'udfordret overalt - i luften, på land, på havene, i rummet og i cyberspace'. Det er denne tilstand, som Ruslands leder, Vladimir Putin, gennem december har afprøvet med Ukraine som slagmark - og han har sejret helt entydigt. Ikke en kold krig, heller ikke en varm af den klassiske slags, snarere en lunken. [...] Vladimir Putin har nøje kalkuleret tidspunkt og omstændigheder for, hvornår han skulle sætte et lammende stød ind mod sin modstander. Ikke siden Berlinkrisen 1958-1961 har et lederskab i Moskva stillet et ultimatum til en amerikansk præsident med udsigt til at lykkes. USA har ingen vitale interesser på spil i Ukraine, så Bidens afvisning af at bruge militær magt er logisk nok. [...] Ukraine er nu på vej mod en tilstand som russisk vasalstat, mens Tyskland og dermed EU tøver, og USA fortsætter sin retræte. Sovjetunionens fald er hævnet."

I Jyllands-Posten mandag kan man læse et debatindlæg af Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør i Danmark. Han skriver blandt andet: "Tilstedeværelsen af russiske militærstyrker på russisk territorium på 200-400 kilometers afstand af grænsen til Ukraine bliver udråbt som en sikkerhedstrussel. Russiske udtalelser om, at der ikke er nogle aggressive planer, bliver ikke taget i betragtning. Amerikanske efterretningsrapporter tages dog for givet. Det internationale samfund er allerede blevet vildledt af USA før, og beslutningerne baseret på falsk information blev efterfulgt af katastrofale konsekvenser. [...] Danske embedsmænd og politikere konkurrerer med hinanden om at finde enhver mulig intimidering af og straf til Rusland. [...] Forsøgene på at dæmonisere Nord Stream 2 er forkerte. Energisamarbejdet mellem Rusland og Europa har altid bidraget til at styrke stabiliteten på det europæiske kontinent. Det var russisk gas, der formentlig banede vejen for afspænding på det europæiske kontinent i 1970'erne."

I Politiken lørdag kan man læse et debatindlæg af Hans Aage fra Roskilde. Han skriver blandt andet: "Hvorfor kan man ikke anerkende de russiske befolkningsgruppers interesser og Ruslands sikkerhedsinteresse i garantier for, at Nato og EU ikke ekspanderer mod øst? Har man glemt, at Gorbatjov fik sådanne garantier, udtrykkeligt om end ikke skriftligt, i forbindelse med Murens fald i 1989? [...] Det gængse, hyppigt gentagne svar på disse spørgsmål er, at det alt sammen er, fordi Putin er en skurk, hvad han utvivlsomt er. Men man kunne jo overveje, om dette meget enkle svar er tilstrækkeligt til at skabe sammenhæng mellem kendsgerningerne, og om det er tilstrækkeligt til at skabe stabilitet og fred i Europa."
Politiken, søndag, s. 4, fredag, s. 9, lørdag, s. 5; Jyllands-Posten, mandag, s. 31 (27.12.2021)

Prioriterede historier

EU-år bliver travlt og hektisk
Frankrig overtager EU-formandskabet fra Slovenien i det nye år og ambitionerne for det halve år i spidsen er store i det franske, skriver B.T. mandag. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, vurderer, at Macron vil forsøge at nå en hel del før præsidentvalg i april. "Det bliver et meget specielt formandskab, fordi de får ualmindeligt travlt. Der skal være fransk præsidentvalg midt i det hele. Så de skal sådan set nå det hele på den halve tid. For man kan ikke have et formandskab, når man har et præsidentvalg i Frankrig. Det er urealistisk," siger Lykke Friis. På det digitale område ventes de to retsakter, Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA), at reformere området og de er allerede kommet et godt stykke i EUs lovgivningsproces, men nu skal de over mållinjen i løbet af foråret. For konkurrencekommissær Margrethe Vestager står retsakterne hende nær, for når de er på plads, vil de blandt andet medføre strengere regler for giganter som Google, Amazon og Apple, der skal give mere retfærdige vilkår for de virksomheder og forbrugere, som benytter platformene. Derudover står klimaet også højt på dagsordenen og den store pakke 'Fit for 55' skal der følges op på.

Kristeligt Dagblad skriver mandag, at præsident Emmanuel Macron får travlt i det nye år, for udover at EU-formandsskabet overdrages til Frankrig første januar, så skal han samtidig styrke sin status som europæisk statsmand i kampen om den franske præsidentpost, som afgøres i foråret. Macrons status som europæisk statsmand skal også befæste hans image som den erfarne, driftssikre løsning, der kan give Frankrig den internationale indflydelse og anseelse tilbage og nu hvor Merkel har sagt farvel, så er Macron fast besluttet på at overtage pladsen, som EU's ubestridte leder efter Merkel-æraen. Macron plæderer for en europæisk suverænitet med et styrket, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde, og han mener, at det er EU's fælles ydre grænser, der skal styrkes for at beskytte europæerne og ikke de indre nationale grænser. Spørgsmålet er, hvor stort politisk pres Emmanuel Macrons 26 kolleger i EU vil lægge på ham, mens valgkampen raser i Frankrig og det er fortsat et åbent spørgsmål, om han beholder rollen som præsident efter valget.
B.T., mandag, s. 22; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (27.12.2021)

Gevinsten er et nyt liv, men migranternes spil med EU's grænsevagter har mange odds imod sig
Langs EU's ydre grænse spiller tusindvis af migranter med i ”The Game”, som er deres udtryk for spillet mod de grænsevagter, der er sat i verden for at holde dem ude, skriver Jyllands-Posten mandag. "Snart går vi ud på ”The Game” igen. Vi vil ind i Europa. Og vi skal nok komme ind på et tidspunkt," siger Abdul Karim, som sammen med hans kammerater står i et hjørne af Bosnien, hvor de forsøger at komme over grænsen til Kroatien. Talrige rapporter fra internationale organisationer som Dansk Flygtningehjælp, der er aktive i området, kan berette om, at der foregår massive krænkelser af menneskerettigheder i form af både vold og nedværdigende behandling under forsvaret af EU's grænse. ”'The Game' kommer ikke til at stoppe. Det er en fast del af migration, som finder sted over hele verden. Der er efterspørgsel på at komme over grænser, og det betyder, at der er et marked, og at der er penge at tjene for menneskesmuglere, som guider og forsøger at hjælpe migranterne igennem, " siger Hector Carpintero, der er landechef for Dansk Flygtningehjælp og fortsætter: På længere sigt vil vi gerne vide mere om, hvilke effekter 'The Game' har for f.eks. migranternes psyke og økonomiske situation. Hvis vi ved mere om det, kan myndighederne også blive bedre til at håndtere de migranter, der vinder i ”The Game” og kommer igennem."

Jyllands-Posten skriver i sin leder mandag: "Verden er alligevel ikke som én lang John Lennon-sang. Det er en hård erkendelse for mange, men drømmen om det store mellemfolkelige fællesskab, hvor kultur, etnicitet og social baggrund går op i en højere forståelse, har ikke overlevet mødet med den virkelige virkelighed. [...] Der bygges mure og grænsehegn som aldrig før. Stater lukker sig inde og skærmer sig af. Hvor Lennon mente, at en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt, så er realiteten i dag, at en fremmed er en, der helst skal blive væk. Som det fremgår af Jyllands-Postens igangværende reportageserie, var der i 1989 ved Berlinmurens fald 15 grænsemure og -hegn i verden. I dag er der 75, og der er mange stemmer i at love endnu flere. [...] Resultatet er et massivt hykleri, især i Europa. Hvordan ville det mon været gået, hvis ikke Ungarn under Viktor Orbán havde bygget de første grænsemure mod Balkan og sat en foreløbig prop i tilstrømningen af migranter og flygtninge fra ikkevestlige lande? Ikke godt at vide, men det vil være synd at sige, at Ungarn og Orbán har høstet mange roser for initiativet. Resten af Europa lever i dag godt med den beslutning, mens EU-Kommissionen helt rituelt protesterer, når EU-landene står i kø for at forlænge deres aktuelle grænsekontrol, som strider mod både ånd og bogstav i EU-samarbejdet. EU udstiller i særlig grad forskellen på drøm og virkelighed. Schengensamarbejdet afskaffede de indre grænser, men længe blev beslutningens forudsætning - forsvaret af de ydre grænser - negligeret. Man kunne ikke få sig til det, fordi det stred mod selve drømmen. Desto hårdere blev den fælles opvågnen. I dag står den på push backs af gummibåde i Middelhavet og hårdhændet afvisning af flygtninge på grænsen til Hviderusland. For den rige del af verden er det en nøgtern erkendelse, at en velfærdsstat som vores ikke kan køre med åbne grænser og åbne socialkasser på samme tid.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 16-17, 42 (27.12.2021)

Corona-dronningen i Bruxelles får nu mere plads at regere på
I en ny serie i Politiken "Personer, der gjorde indtryk i år" skriver EU-korrespondent Karin Axelsson blandt andet: "EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, virker som en superkvinde. Men en enkelt episode viste et glimt af skrøbelighed. Jeg kan huske, første gang tyske Ursula von der Leyen virkelig tog fusen på alle. Dengang hun ud af det blå blev valgt som formand for EU-Kommissionen. Den første tyske af slagsen siden 1957. OG den første kvinde. Hun var slet ikke blandt kandidaterne, og hendes navn havde overhovedet ikke cirkuleret i rygtestrømmen. Men den franske præsident Macron havde set rigtigt, da han kastede hendes navn på bordet - hun kunne skaffe opbakning rundt om hele bordet. [...] Onde tunger snerrede i begyndelsen af dette år, at fruen havde lige lovlig travlt med at overstråle de menige kommissærer og promovere sig selv med indstuderede talepunkter, og havde hun overhovedet styr på vaccineindkøb og pandemihåndtering? Gang på gang stillede von der Leyen sig op og forsvarede, at tingene blev gjort grundigt, og at det vigtigste var at gøre tingene i fællesskab. Ursula von der Leyen havde også en finger med i at overtale sin gamle tyske allierede, Angela Merkel, til at prioritere fællesskabet, fremfor at tyskerne gik solo med vaccineproduktion sammen med en lille gruppe udvalgte lande, hvor Danmark i øvrigt ikke var iblandt. Det kan vi takke tyskerne for i dag. Og EU's vaccinestrategi viste sig at virke. [...] Kommissionsformanden har vist igennem coronapandemien, at hun mestrer sin magtfulde rolle. Nu venter næste halvdel af hendes kommissionsperiode, hvor hun kan bruge magten til at sætte andre fingertryk. Det bliver ikke nemt, for øverst står en grøn omstilling af Europa, som borgerne for alvor kommer til at mærke på egen krop og pengepung, når ambitionerne skal føres ud i livet. Og lige foran hende venter flere slagsmål om retsstaten med Polen og Ungarn. Der bliver travlt i den lille lejlighed på 13. sal."
Politiken, søndag, s. 2 (27.12.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Derfor risikerer nye EU-regler at underminere beskyttelse ved indberetninger
Jyllands-Posten skriver mandag, at store virksomheder, ifølge EU-Kommissionen, skal oprette decentrale whistleblowerenheder for hvert datterselskab med mere end 249 medarbejdere. En række danske virksomheder og Transparency International mener dog, at det kan svække effektiviteten i systemerne og koncernernes mulighed for at opdage problemer tidligt. Derfor vil de have EU-Kommissionen til at se på whistleblowerdirektivet igen. "Vi frygter, at dette kunne afholde nogle medarbejdere for at bruge ordningen, da medarbejderne er bedre beskyttet under den nuværende lovgivning. Dette som følge af, at klagen i dag går til den øverste ledelse og ikke til den lokale ledelse," siger Kim Bundegaard, direktør for finance and compliance i Novo Nordisk. Vestas, Ørsted, Danske Bank, ISS, Leo Pharma, Coloplast, Novo Nordisk, Demant, Chr. Hansen, Carlsberg og Maersk er blandt de virksomheder, der har forsøgt at få EU-Kommissionen til at skifte holdning. Det er ikke kun i Danmark, at store virksomheder prøver at få EU-Kommissionen til at se på direktivet igen. I juni sendte den tyske industrivirksomhed Siemens et brev til EU's retskommissær om problematikken. Brevet var underskrevet af europæiske giganter som blandt andre Volvo Group, Bacardi Ltd, Daimler AG, Heineken, Nokia Group, Novartis AG, Philips, Robert Bosch GmBH, Unilever og Volkswagen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (27.12.2021)

Ruth Nielsen: "Jeg er vel i det, man kan kalde senkarrieren"
Jyllands-Posten bringer fredag et portræt af Ruth Nielsen, dr. jur. og professor på CBS Law på Copenhagen Business School. Hun har haft stor betydning for arbejds- og ligestillingsret og i karrierens løb har hun givet den danske model et skud for boven. For nylig modtog Ruth Nielsen af foreningen Ansættelsesadvokater en faglig hædersbevisning i form af årets H. G. Carlsenpris. Ruth Nielsen har været en pioner inden for ligestillingsret, og samtidig har hun i sit arbejde pillet lidt af glansen af den mange gange berømmede danske model: "Man taler ofte om den danske model, men den danske arbejdsret har faktisk ikke udviklet sig meget i de seneste mange år, mens vi har været medlem af EU. Næsten alt, hvad der er vedtaget af nye regler, mens vi har været medlem af EU, har været implementering af EU-direktiver," påpeger Ruth Nielsen. Fra Mads Krarup, advokat og formand for foreningen Ansættelsesadvokater, lyder det: "Ruth Nielsen har i høj grad været med til at bringe det op i den retlige bevidsthed, hvor stor indflydelse EU-retten har på den danske arbejdsret. Konkret afspejles denne indflydelse i, hvor mange danske arbejdsretlige sager der bliver forelagt EU-domstolen."
Jyllands-Posten, fredag, s. 20 (27.12.2021)

Tech: Kan vi regulere mod menneskets dovenskab?
I en kommentar i Politiken søndag skriver tech-kommentator Astrid Haug blandt andet: "Under corona har en lang række leveringstjenester fået luft under vingerne. Vi leverer på 10 minutter, lokker de med. Virksomhederne bag er en del af den såkaldte gig-økonomi, hvor arbejdskraften består af freelancere, som aflønnes per udbringning. [...] Gig-økonomien som karrierevalg bliver markedsført som frihed under ansvar, muligheden for at være sin egen chef og et arbejdsliv med maksimal fleksibilitet. Der er en lav tærskel for at komme i gang og ingen forpligtelser. Til gengæld kan det være småt med den økonomiske sikkerhed i prekariatet. Også EU-Kommissionen har øjnene rettet mod gig-økonomien. Her fremlagde man tidligere på måneden en plan for at regulere platforme som Uber, Deliveroo m.fl. Den vil ifølge Kommissionen føre til bedre rettigheder for op imod 4,2 millioner europæiske gig-arbejdere. Det bærende princip for planen er, at der som udgangspunkt er tale om et ansættelsesforhold mellem platformen og arbejderne, og at de ikke er tilknyttet som freelancere. Planen vil ifølge mediet Politico Europe tidligst blive til national lovgivning fra 2025, hvorefter det er op til medlemslandene at implementere dem. [...] En stor del af den teknologiske udvikling gennem historien er drevet af menneskelig dovenskab og grådighed. Kan vi få noget hurtigere, nemmere og billigere, så takker vi ja uden at blinke. EU-lovgivning eller ej har vi også som borgere og forbrugere et ansvar for de arbejdsvilkår, som vores købsadfærd understøtter. Fra kaffebønner i Bolivia over blomsterplukkere i Kenya til knallertbude i København."
Politiken, søndag, s. 14 (27.12.2021)

Det digitale indre marked

Facebook censurerer anerkendt lægetidsskrift
Chefredaktøren på BMJ (British Medical Journal) er faret i flæsket på Facebook-topchefen Mark Zuckerberg, efter at Facebook har censureret en af tidsskriftets artikler, der afslører sjusk og fusk med nogle af de data, der ligger til grund for godkendelsen af Pfizers coronavaccine. Det skriver Politiken mandag. Dean Miller, faktatjekker på Lead Stories, har på vegne af Meta (tidl. Facebook) vurderet artiklen og han mener, at overskriften i BMJ er for skræmmende og at artiklen "oversælger hovedkilden og overvurderer truslen". Fra Victoria Svanberg, formand for de europæiske nyhedsmedier i en blog på Euractiv, lyder det: "Vi vil ikke have, at EU-reglerne overlader det til de store platforme at regulere vores medier. Vores chefredaktører har det direkte ansvar for det indhold, de publicerer. Det gør det muligt at drive en fri presse, uafhængig af politiske og kommercielle interesser. Vi risikerer at blive underlagt et ekstra lag af mellemmænd, der undergraver vores uafhængighed. " Victoria Svanberg mener, at vi ikke bør ramme det store flertal af seriøse og uafhængige redaktioner blot for at ramme en håndfuld ondsindede spillere. "Censurering af pressens indhold er ikke foreneligt med pressefrihed og et sundt demokrati," skriver Victoria Svanberg.
Politiken, mandag, s. 16 (27.12.2021)

Finansielle anliggender

Centralbankerne skal tilbage til inflationskampen
Berlingske bringer mandag en analyse skrevet af Daniel Gros, økonom og leder af den europæiske tænketank Centre for European Policy Studies. Han skriver blandt andet: "De nye pengepolitiske strategier fra Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve i USA ser ud til at være at tilpasse den gængse manual, der blev brugt til at udkæmpe den sidste krig. Den kraftige inflation på begge sider af Atlanten gør, at centralbankerne igen må koncentrere sig om deres traditionelle rolle. [...] I en vis forstand var det en vellykket model. I 20 år var inflationen minimal, især efter den globale finanskrise, der på den hårde måde lærte centralbankerne, hvor vigtigt et stabilt finanssystem er. [...] Selvfølgelig hævdede centralbankerne, at den lave, stabile inflation var et udslag af deres dygtige pengepolitik - selv med det handicap, at de ikke kunne rykke renten meget længere ned end nul. Men udefra set kan det stadig undre, hvorfor Den Europæiske Centralbank, ECB, for eksempel ikke kunne holde sit tidligere inflationsmål på 'under men tæt på to procent på mellemlangt sigt', selvom den lavede støtteopkøb af obligationer for billioner af euro. [...] Altså ser det ud til, at der pengepolitisk kun var begrænsede muligheder for få inflationen op på præcis to procent. For centralbankerne var det frustrerende. Men offentligheden var stort set ligeglad, for deflation var aldrig rigtig en realistisk fare, og forbrugerne mærker sjældent forskel på en inflation på for eksempel 1,2 procent og to procent. [...] I eurozonen er inflationen steget til det højeste i mange år, 4,1 procent i oktober og 4,9 procent i november, der var den højeste inflation, siden euroen blev indført. Selv kerneinflationen, der ikke medtager de meget følsomme priser på energi og fødevarer, ligger nu på 2,6 procent og stiger stadig. I USA er inflationen endnu højere; i oktober steg forbrugerpriserne med 6,2 procent. [...] Det er endnu for tidligt at sige, om vi snart vender tilbage til lav inflation. Men lige nu er centralbankerne nødt til igen at koncentrere sig om deres traditionelle opgave."
Berlingske, mandag, s. 10 (27.12.2021)

Der er altid en årsag til et valutacrash
Jyllands-Posten bringer fredag en risikokommentar, hvor Peter Lundgreen fra Lundgreens Capital blandt andet skriver: "Årsafslutningen byder på en alvorlig valutakrise i Tyrkiet. Krisen er en konsekvens af den førte økonomiske politik, men også manglende uafhængighed for centralbanken, hvilket er en stigende risiko generelt for finansmarkederne. Den tyrkiske lira har tabt ca. 50 procent i værdi overfor øvrige valutaer siden midten af september. [...] Valutamarkedet lever ofte en stille tilværelse, men er et marked, der ikke skal underkendes i betydning. En spændende vinkel ved valutamarkedet er effekten af valutaernes - eller valutakursernes - rækkevidde i form af økonomisk konsekvens for virksomheder, investorer eller ligefrem et land. [...] Hvis økonomierne i Sydeuropa pludselig viser stor fremgang, er det ganske givet, at Den Europæiske Centralbank hæver renten, og formentlig vil euroen stige i kurs. Da danske kroner som nævnt følger eurokursen, stiger danske kroner også overfor dollaren. [...] Hvis det er et hav, man betragter, så ville havoverfladen være ret stille, men pludselig rejser der sig en tsunami, for sådan udvikler internt skabte valutakriser sig ofte - når det sker, er hastigheden og heftigheden ofte ganske stor, netop fordi valutakrisen har udviklet sig under havoverfladen. Udenlandske investorer forlader landet, og samtidig bukker landets indenlandske økonomi under grundet inflationen. Helt aktuelt sker det lige nu i Tyrkiet, men jeg frygter, at denne risiko kan sprede sig i dette årti. Fordi centralbanker i stigende grad tvinges tættere på politisk indflydelse, eller kontrol, og det vurderer jeg, at man som investor gør fornuftigt i at holde øje med."
Jyllands-Posten, fredag, s. 11 (27.12.2021)

Disse faktorer kan afgøre dit afkast i 2022
I Jyllands-Posten kan man mandag læse, at aktieeksperterne er uenige om, hvad man skal investere i for at opnå højt afkast i 2022. "Lige nu ser vi stor usikkerhed med aktiekurser, der svinger kraftigt på grund af usikkerhed om omikron, udsigten til opstramning af pengepolitikken i USA og lav handelsvolumen op til årets afslutning," siger Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. Han opfordrer investorerne til at fokusere på renten, inflationen og pandemien. "Man strammer op på mange års lempelig pengepolitik og forhøjer renten i USA på grund af den høje inflation. Det kan i værste fald komme på et svært tidspunkt for aktiemarkedet," vurderer Øland. Peter Lorin Rasmussen, chefporteføljemanager i Bankinvest, mener, at man skal investere bredt. "Vi mener, at man skal investere meget bredt og have noget af det hele i 2022. Nøgleordet er kvalitetsaktier. Første kvartal tror vi dog kommer til at minde om 1. kvartal 2021 med lidt mindre stigninger. Derfor tror vi blandt andet, at small cap-aktierne kan komme igen," fortæller han. Udsigten til fortsat dollarstyrkelse gør, at danske investorer kan håbe på en valutagevinst ved at investere i USA, og det er en del af forklaringen på, at Danske Bank og Bankinvest foretrækker USA frem for Europa. "Vi kan bedst lide USA. Vækstudsigterne er bedst i USA lige nu. Og i et marked præget af generel usikkerhed er USA blevet det marked, hvor pengene søger hen," siger Øland. "Europa har ikke været så hurtigt ude af starthullerne som USA. Og de store EU-hjælpepakker er først nu begyndt at hjælpe. Det bør kunne ses på virksomhedernes vækst i løbet af 2022. Samtidig er det nærmest utænkeligt, at Den Europæiske Centralbank, ECB, vil begynde at forhøje renten i 2022," supplerer Henrik Henriksen, chefstrateg i pensionsselskabet Velliv.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11 (27.12.2021)

Tilsynsdirektører: Bankregler er gået for langt og skaber risici
Den danske direktør for Finanstilsynet, Jesper Berg, og den norske tilsynschef, Morten Baltzersen, mener, at bankreguleringen efter finanskrisen er blevet for kompleks, skriver Børsen mandag. De nuværende Basel III-kapitalkrav fylder 1626 sider og derudover er der omkring 80 EU-direktiver, der ikke kun dækker kapitalregler, men også en række andre regler inden for blandt andet hvidvask-bekæmpelse, betalingsformidling og værdipapirhandel. “Kompleksiteten er steget, men det er den tilsynsmæssige substans ikke,” siger Morten Baltzersen i et interview med Financial Times, hvor han henviser til, at særlige EU-regler har reduceret kapitalkrav på banklån til små og mindre virksomheder, selv om det netop er den type virksomheder, som bankerne typisk oftest har tab på. Jesper Berg mener også, at implementeringen af stadigt mere komplekse EU-regler gør det sværere for Finanstilsynet at udføre sin kernefunktion som beskytter af det finansielle system. Isabelle Vailant, chef for kapitaltilsyn og tilsynspolitik hos EU's fælles banktilsyn, EBA, der fastlægger de detaljerede bankregler i EU, mener dog ikke, at der i EU er tale om en “overregulering” af bankerne, og hun fortæller til Financial Times, at EBA forsøger at gøre reglerne “mere tilgængelige og spiselige”.
Børsen, mandag, s. 15 (27.12.2021)

Institutionelle anliggender

Boris Johnsons klovnerier er åbenbart uden ende
I sin leder lørdag skriver Berlingske blandt andet: "Man har haft det på fornemmelsen, siden Boris Johnson blev premierminister i 2019. Han ville fortsætte sine klovnerier og falde i den ene fælde efter den anden. Det har nu fået de politiske konsekvenser, at de konservative har tabt en af partiets mest sikre kredse til de liberale. [...] Vil Johnson overleve politisk? Man kan håbe på, at han i det mindste bliver klogere, for der er mange ting, der skrider for Storbritannien lige nu. Ét er at briterne har forladt EU - det er en ting, som vi alle med stor beklagelse har vænnet os til. Men problemerne med handelsaftaler, Nordirland, økonomi og en konsekvent linje i forhold til det faktum, at Storbritannien nu står uden for det europæiske fællesskab, hober sig op. Johnson synes kun at være interesseret i en populistisk politik, som vælgerne er begyndt at vende sig væk fra. [...] For EU-landene, som kun ønsker at få normaliseret forholdet til Storbritannien hurtigst muligt efter det katastrofale farvel, er håbet, at man efterhånden kan skimte en vis linje i britisk politik. For selvom briterne har forladt EU, er Storbritannien en del af Europa, og derfor er man afhængig af, at alle har et afklaret forhold til hinanden. Det kan man ikke sige, at man har med Johnson ved roret. Udover de nævnte synlige problemer, han har med partiet og sine vælgere, har Johnson altid været en uberegnelig joker i alt, hvad han har foretaget sig."
Berlingske, lørdag, s. 2 (27.12.2021)

Brexit vil plage Europa, indtil Irland er genforenet
Duroyan Fertl, politisk analytiker og tidligere EU-rådgiver for Sinn Féin i Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Med brexit blev den britiske grænse mellem Irland og det nordlige Irland forvandlet til en ydre grænse for EU's indre marked og toldunionen. Det skabte en række nye problemer, der ikke kan løses, imens grænsen eksisterer. [...] Den irske protokol, som blev forhandlet på plads som en del af Storbritanniens udtræden af EU, forhindrer de værste konsekvenser af brexit, herunder grænseinfrastruktur. Protokollen betyder, at den nordlige del af Irland forbliver inden for EU's indre marked (for varer, ikke for tjenesteydelser). Regionen ligger uden for toldunionen, men der er behov for kontrol i havne og lufthavne af britisk import for at beskytte europæiske kunder mod varer, der ikke lever op til EU-standard. Desværre bruger den britiske regering nu grænsen til at omgå den nye handels- og samarbejdsaftale med EU og nægter at implementere protokollen fuldt ud. [...] Den britiske regering bekymrer sig ikke meget om Irland og fredsprocessen og mindre om Europa. Ved at trække i land om protokollen har briterne sikret, at opdelingen af Irland forbliver Europas problem. [...] Næsten halvdelen af befolkningen i det nordlige Irland - op mod en million mennesker - er irske statsborgere og blev trukket ud af EU mod deres vilje. Meningsmålinger viser, at mange briter i regionen også ville glæde sig over muligheden for at blive medlem af EU igen, da deres lokalsamfund også lider under brexit. Hvis opdelingen af Irland nu er EU's problem, er irsk enhed løsningen. Ligesom folkeafstemningen i Slesvig i 1920 kan enhed opnås ved en fredelig afstemning, men først skal den britiske regering blive enig. EU, den danske og andre nationale regeringer, virksomheder, fagforeninger og civilsamfundet bør derfor tale op for en irsk enhedsafstemning."
Jyllands-Posten, mandag, s. 31 (27.12.2021)

Danske studerende opgiver drømmen om at læse i England
Politiken skriver mandag, at Brexit har gjort det dyrt og besværligt at læse på de engelske eliteuniversiteter, som engang var danske studerendes foretrukne destination. Samtidig strømmer kineserne til de engelske universiteter for at uddanne sig. Briterne meldte for et år siden ud, at de ikke længere ønskede at være med i det europæiske uddannelsessamarbejde eller udvekslingsprogrammet Erasmus. "Det er brandærgerligt for de studerende, men det er også en kedelig ting for de danske universiteter ikke længere at være del af en international fødekæde sammen med de engelske universiteter, fordi det er så værdifuldt for Danmark, når studerende og forskere tager erfaring og forskning med hjem fra nogle af de bedste universiteter i verden," siger Jesper Langergaard, direktør i samarbejdsorganisation Danske Universiteter. Samme bekymring lyder fra organisationen Danish Students Abroad. "Jeg kan være bange for, at det fremover kun bliver for eliten at læse i Storbritannien. Jeg kan ikke se, hvordan en gennemsnitlig dansker skal få råd, hvis ikke man får mere hjælp med finansieringen," siger formand Alexander Bennet Larsen. Umiddelbart skulle man tro, at det styrtdykkende antal EU-studerende ville være en katastrofe for den britiske økonomi, da de udenlandske studerende ifølge beregninger fra tænketanken HEPI bidrager med direkte og afledte effekter på 28,8 milliarder pund, omkring 253 milliarder kroner. Men de færre EU-studerende er faktisk ikke noget problem for universiteterne, ikke økonomisk set. Forklaringen er, at der dels er kommet flere udenlandske studerende fra ikke-EU-lande de seneste år, hvilket delvist opvejer nedgangen fra EU.
Politiken, mandag, s. 1, 4 (27.12.2021)

EU's nysprog om “julen” har lange udsigter
Debatten om hvad "julen" skal hedde i Europa-Parlamentet, der udspillede sig ugen før jul, tog udgangspunkt i et papir fra EU-Kommissionen fra oktober, der handlede om, hvordan EU-ansatte skal bruge et mere inklusivt sprog, skriver Jyllands-Posten fredag. Udgangspunktet var, som ligestillingskommissær Helena Dalli begrundede sit dokument, at "lighed og ikke-diskrimination er EU's kerneværdier" og derfor ville hun sikre, at når EU kommunikerer til sine borgere, så skal sproget repræsentere alle, uden hensyn til køn, religion eller kultur. Da indholdet af Dallis papir blev kendt, løb det ind i hård modvind og det endte da også med at blive trukket tilbage i al hast. Fra Vatikanet kom der også hurtigt en fordømmelse. "Gennem historien har mange diktaturer forsøgt at gøre sådan noget. Tænk på Napoleon. Tænk på det nazistiske diktatur, det kommunistiske. Det er en form for raffineret sekularisme. Men det har aldrig fungeret. Dette kan ende med at splitte landene og få den Europæiske Union til at falde," sagde pave Frans om sprogforslaget.
Jyllands-Posten, fredag, s. 11 (27.12.2021)

Minister: Tyskland vil gøre EU til "det fjerde rige"
I et interview med den konservative polske avis GPC, beskylder Polens vicepremierminister og leder af regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS), Jaroslaw Kaczynski, Tysklands nye regering for at ville forvandle EU til "det fjerde rige". Det skriver Berlingske søndag. "Hvis vi polakker gik med til den slags moderne underkastelse, ville vi blive degraderet på forskellig vis," siger PiS-lederen ifølge nyhedsbureauet AFP og tilføjer, at EU-Domstolen, som Polen er indbragt for, bliver brugt som et "instrument" for føderalistiske idéer.
Berlingske, søndag, s. 26 (27.12.2021)

Stine Bosse: Coronakrisen har bevist, at Europa står stærkest i fælleskab
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: "Corona-krisen medførte behov for fælles, europæisk handling på både sundhedsområdet og det økonomiske område. [...] I forbindelse med vedtagelsen af genopretningspakken og EU-budgettet så vi også, at der blev vedtaget en retsstatsmekanisme, som faktisk betyder, at vi tilbageholder midler fra lande som Polen og Ungarn, hvis de vender sig imod vores retsstatsgrundlag. [...] Endelig er nogle af de største forandringer på EU-plan i kølvandet på corona-krisen naturligt sket på sundhedsområdet. Det vigtigste, man skal huske, når man vurderer EU's svar på corona-krisen er, at EU ikke havde beføjelser på sundhedsområdet, da corona-krisen for alvor tog fat i marts 2020. [...] I midten af november annoncerede Ursula von der Leyen derfor i sin daværende State of the Union-tale visionen om at opbygge en sundhedsunion i EU. Det indebar blandt andet ny lovgivning, som både skulle styrke Det Europæiske Overvågningsorgan for Epidemier (ECDC) samt Det Europæiske Lægemiddelagentur, som står for godkendelse af vacciner. Det var et meget fornuftigt skridt. [...] Alt i alt mener jeg, at corona-krisen har vist, at medlemslandene har været i stand til at handle resolut for at imødegå en alvorlig krise. Vi har udvist en bevidsthed om, at vi ikke er stærkere end det svageste led. Og vi har vist, at vi er stærkere sammen."
Altinget, søndag (27.12.2021)

Interne anliggender

En god dag for Messerschmidt
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Det har utvivlsomt styrket Morten Messerschmidts chancer i det kommende formandsopgør i Dansk Folkeparti, at sagen mod ham for dokumentfalsk og svig med EU-midler skal gå om i Retten i Lyngby. Som bekendt blev Messerschmidt tilbage i august idømt seks måneders betinget fængsel, men den dom gælder ikke længere, og den kommende formandskandidat er derfor ustraffet. [...] Men for en politiker med Messerschmidts anskuelser må det dog være med lidt blandede følelser at læse, at landsretten fortolker §61 i lyset af såvel Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelse om, at enhver har ret til rettergang for en upartisk domstol - som af Menneskerettighedsdomstolens praksis. Også med en ny byretsdommer som retsformand kan det blive svært for Messerschmidt at bortforklare dét, som han blev dømt for i august: Den europæiske partialliance MELD, som han var præsident for fra 2015, havde reelt kun én funktion: at kanalisere penge fra EU. Som præsident var han eneberettiget til at disponere på partialliancens vegne."
Information, mandag, s. 2 (27.12.2021)

En kursændring i R’s udlændingepolitik vil ændre det politiske landskab markant
Berlingske bringer søndag en kommentar af Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "De Radikale er tilsyneladende under Sofie Carsten Nielsen begyndt at indtage en ny centrumorienteret kurs i udlændingepolitikken. [...] Nu er der selvfølgelig et stykke vej fra, at et parti erklærer, at det er på en ny vej, og til, at det faktisk også i praksis går på vejen. Men sker det, kan ændringen potentielt rykke dansk politik et andet sted hen. [...] Ligeledes kunne De Radikale også gå tilbage til rødderne i EU-politikken, hvor man ikke blot sagde "halleluja", men havde en fornuftig-kritisk indstilling til tingene, uden at man på nogen måde var imod samarbejdet i EU. I virkeligheden ville det også være mere respektfuldt over for det europæiske samarbejde, at man betragtede det som en politisk arena i lighed med den kommunale arena og den nationale arena, hvor man jo også bør forholde sig fornuftigkritisk uden på nogen måde at være imod de pågældende fora. [...] Det afgørende er, at med De Radikale i centrum har Danmark mulighed for igen at blive fornufts- og reformorienteret."
Berlingske, søndag, s. 54 (27.12.2021)

Thorning og Kjærsgaard males sammen til Folketinget
Folketingets Præsidium har besluttet at hædre i alt 30 kvinder fra de sidste 100 år med et portrætmaleri, der skal hænge i Samtaleværelset på Christiansborg, skriver Altinget søndag. Blandt de 30 er to store politiske modstandere - forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og forhenværende formand for Folketinget Pia Kjærsgaard (DF), og EU-kommissær Margrethe Vestager (R) og statsminister Mette Frederiksen (S) vil også få deres plads i det kommende kunstværk til Folketinget. Det er et historikerudvalg, under ledelse af historiker og forhenværende chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard, som har hjulpet Folketinget med at udpege de 30 kvinder, der skal være på portrættet. "I Præsidiet synes vi, at det var på tide at hædre nogle af de dygtige kvinder, som har præget dansk politik de seneste 100 år. Med det nye maleri skaber vi en bedre kønsmæssig balance i udsmykningen af Samtaleværelset, hvor mændene er i overtal. Maleriet vil stå for eftertiden som et vidnesbyrd om kvinder, som har haft en særlig betydning for Folketingets virke," siger Henrik Dam Kristensen (S), der er formand i Folketinget, i pressemeddelelsen.
Altinget, søndag (27.12.2021)

Klima

Klimaet har brug for løsninger, der virker i morgen
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem, Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Vi kender alle eventyret “Kejserens nye klæder”. Samme fortælling kan let overføres til regeringens påståede grønne finanslov. Her handler det om at få alle til at tro, at den eneste vej til at nå klimamålene går gennem strategier for finansiering af teknologier, der ikke står færdige sådan lige med det samme. Bevares - det er vigtigt at have det lange lys på, men tiden er ved at løbe fra os, hvis Danmark skal kunne reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030 som lovet. Og derfor skal vi også gøre det, der virker i morgen. Det gør energieffektiviseringer i bygninger, transportsektoren og industri. [...] Regeringen kunne have sat retningen for, at alle offentlige bygninger årligt skal spare mindst 1,7 pct. på energien. Det er dét, jeg lige nu knokler for, at alle EU's lande gør, og der er brug for, at lande, der kan, går foran. Det er jeg sikker på, at min kollega, Niels Fuglsang (S), som også i Europa-Parlamentet arbejder med revidering af energieffektiviseringsdirektivet, er enig med mig i. Så meget desto større er skuffelsen over, at regeringen ikke giver os en hjælpende hånd i EU til gavn for klimaet og dansk eksport, men i stedet larmer rundt som en kejser uden klæder."
Børsen, mandag, s. 35 (27.12.2021)

Migration

Juletragedie i Ægæerhavet: Mindst 30 migranter er omkommet i græsk farvand på bare tre dage
Den græske kystvagt oplyser tidligt lørdag, at den har fundet 16 døde migranter, der befandt sig på en båd, som sent fredag aften forliste og gik til bunds i Det Ægæiske Hav nær øen Paros, skriver Berlingske søndag. Siden onsdag har der været tre af den slags tragedier i farvandet og den græske kystvagt har haft gang i flere redningsaktioner, men flere er stadig meldt savnet. Mindst 30 personer har de seneste tre dage mistet livet i forsøget på at nå frem til europæisk fastland.
Berlingske, søndag, s. 28 (27.12.2021)

Lesbos har fået en ny flygtningelejr, som beboerne kalder et fængsel
For de cirka 2.500 beboere i Mavrovouni-lejren er flygtningelejren som at leve i et fængsel, beretter flere af beboerne til Politiken lørdag. Flygtningelejren Mavrovouni erstattede den berygtede Moria-lejr, da den brændte ned i september sidste år og det seneste år er 1.474 migranter gået i land på Lesbos, som er den græske ø, der modtager flest asylansøgere ifølge tal fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR. Grækenland har allerede opført tre EU-finansierede højsikkerhedslejre på de græske øer Samos, Kos og Leros og på sigt vil den græske regering have to af slagsen på Lesbos. Lejrene er placeret langt fra byer for ikke at genere de lokale, og de er udstyret med røntgenscannere, droner, magnetiske døre, pigtrådshegn, ansigtsgenkendelse og fingeraftryksgenkendelse ved alle indgange. To uger efter at Moria-lejren brændte ned, præsenterede EU-Kommissionen en 'Ny pagt om migration og asyl', og Ylva Johansson, EU-kommissær med ansvar for indre anliggender, lovede at det var slut med flere "Morias" og pagten skulle være en "frisk start" for den europæiske asylpolitik. De græske myndigheder gør tydeligvis alt for at undgå en gentagelse af Moria-katastrofen, hvor sikkerheden er øget, men prisen er en meget begrænset frihed. "Vi er nødt til at komme ud, for vi kan ikke trække vejret derinde. Det her er et fængsel, ikke en lejr," siger migranten Julia, som også boede i Moria-lejren, inden den brændte ned.
Politiken, lørdag, s. 12 (27.12.2021)

Men så er der sådan én som Rita
Politiken mandag bringer en analyse skrevet af Kjeld Hybel, avisens Europa-korrespondent i Berlin. Han skriver blandt andet: "Også Tyskland fører en hård kurs over for migranter, men den nye kansler Scholz signalerer en blødere linje. Han kan søge inspiration hos en kvinde i Braunschweig. [...] Hun er en nydelig pensioneret skolelærer på 73 år, der bor i en tjekket hvid villa i Braunschweig, en ganske almindelig by i Tyskland. Ved første øjekast er de store røde briller det eneste opsigtsvækkende ved Rita Rosenbaum. Jeg mødte hende i sommer, da jeg rejste rundt for at skrive historier op til det tyske valg. [...] EU vender det blinde øje til, at tusindvis af mennesker hvert år drukner i Middelhavet. På de græske øer tvinges mænd, kvinder og børn ned i redningsflåder og trækkes tilbage til tyrkisk farvand. Dagligt tæsker, torturerer og ydmyger kroatiske grænsevagter folk, inden de kyles tilbage til Bosnien-Hercegovina, ud af EU. Den slags ulovligheder er blevet okay. I Danmark - et af verdens rigeste lande - praler udlændingeminister Mattias Tesfaye af, at målet er 'nul spontane asylansøgere'. Så godt som ingen løfter et øjenbryn. Men da Lukasjenko begyndte at sende flygtninge direkte ind over EU's grænse, så blev forsiderne ryddet. [...] Egentlig var det Hazrat Ahadi, jeg havde en aftale med. En ung afghaner, som for seks år siden flygtede fra Taleban og nu uddannede sig som tandtekniker. Rita Rosenbaum havde som frivillig hjulpet Hazrat med asylsagen og lært ham lidt tysk. De havde god kemi. Hazrat hadede det flygtningecenter, de havde anbragt ham på. 'Han ville bare væk', fortalte Rita Rosenbaum. 'Og jeg sagde: Ja, jeg har jo egentlig plads. Men jeg spurgte ham: Vil du virkelig bo sammen med sådan en gammel dame?'. Det ville Hazrat gerne, så han flyttede ind. Og blev lige så stille integreret. [...] Rita Rosenbaum og Hazrat Ahadi udgør en parentes i den store historie om EU's mislykkede asylpolitik. Den totale og mere og mere brutale og inhumane afvisning ved de ydre grænser er EU's eneste bud på løsningen af den globale flygtningekrise. Der er ingen som helst udsigt til, at EU-landene vil enes om at skabe sikre og lovlige ruter for flygtninge og migranter, der søger mod Europa. I stedet kappes de dominerende partier om, hvem der kan føre den hårdeste udlændingepolitik."
Politiken, mandag, s. 2 (27.12.2021)

Retlige anliggender

Mafiaen på Sicilien og rockerne i Hjørring gnider sig i hænderne, når logningen indskrænkes
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Preben Bang Henriksen, advokat for Højesteret og folketingsmedlem og retsordfører for Venstre. Han skriver blandt andet: "Berlingske har i en række artikler, herunder på lederplads, behandlet problematikken omkring de afsagte EU-domme og regeringens fremsatte logningsforslag. Omtalen har desværre været meget ensidig og fokuseret på "overvågning" - uden særlig fremhævelse af det faktum, at teleselskabernes logning har været medvirkende årsag til opklaring af de allerværste forbrydelser. Loggede teleoplysninger har således været det tungeste bevis i masser af sager om mord, brandstiftelse, narkosmugling, voldtægt, terror, børnebortførelse mv. Når EU-domstolen herefter i flere domme erklærer generel logning for ulovlig, så må det nødvendigvis have fået champagnepropperne til at sprænge fra mafiaen på Sicilien til rockerklubben i Hjørring. [...] EU-dommene om logning har imidlertid heldigvis enkelte undtagelser, hvor logning fremover - trods alt - må antages at kunne finde sted. Disse undtagelser har Justitsministeriet indskrevet i det nye logningsforslag. Forslaget bibeholder således - på trods af det nye generelle forbud fra EU-domstolen - så meget logning som overhovedet muligt med dertil hørende opklaringsmuligheder for politiet. Men i en stor del af landet (tyndere befolkede områder og dermed en god del af befolkningen) vil der desværre selv efter forslagets undtagelser ikke kunne logges. Det vil som nævnt betyde ubodelig skade for politiets opklaringsmuligheder. Og stor glæde for de kriminelle. [...] Summa summarum har EU-domstolen som anført forbudt generel logning med enkelte undtagelser. Disse undtagelser forsøger justitsministeren at udstrække, så katastrofen trods alt begrænses. Al respekt herfor."
Berlingske, lørdag, s. 29 (27.12.2021)

Sikkerhedspolitik

Budskabet fra Suwalki-korridoren er klart: Europas sikkerhed skal nytænkes
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Polen ligger som Europas bolværk i øst, stærke traditioner, store hærstyrker, indtil for nylig underkastet Sovjetunionen, nu fuldt og helt hjemmehørende i Nato. Fra Bruxelles over Warszawa til de baltiske hovedstæder ser man med bekymring på den såkaldte Suwalki-korridor, som forbinder Estland, Letland og Litauen med Polen og resten af Europa. [...] Jeg bliver inviteret til et aftenselskab, hvor tænkende polakker - Polen har stadig en tænkende klasse - taler sikkerhedspolitik. Alle ved, at USA lægger afstand til Europa, og at Polen ligger blottet efter seks år under den reaktionære, EU-kolde partiejer, Jaroslaw Kaczynski. ”Vi satsede på USA og tabte,” mener en politolog. ”Kaczynski har manøvreret os ind i en blindgyde. Kriserne med Rusland og Hviderusland skærpes. Vi har problemer med EU, med Tyskland og Ukraine. Nato eksisterer som apparat, ikke som troværdig alliance”. [...] Suwalki-korridoren stiller sit vitalt vigtige spørgsmål: Vil Washington reagere med andet end højlydte protester, såfremt Rusland med en natlig knibtangsmanøvre afskærer de baltiske republikker? Har Joe Biden hørt om Bornholm? Mange polakker tænker i den såkaldte Weimar-trekant, et europæisk forsvar, baseret på atommagten Frankrig samt EU's konventionelle stormagter Tyskland og Polen. Tænker Mette Frederiksen, ”den 15-årige”, som en topdiplomat kalder hende? Måske i velfærd og genvalg, næppe i militært beredskab."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (27.12.2021)

Forhandlinger om atomaftale genoptages
Den spanske EU-diplomat Enrique Mora oplyser på Twitter, at mandag den 27. december vil forhandlinger om at redde en kuldsejlet atomaftale fra 2015 blive genoptaget i den østrigske hovedstad Wien. Det skriver Jyllands-Posten fredag. Atomaftalen fra 2015 blev indgået mellem Iran, FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer - USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien - samt Tyskland, men Trump trak sig ud i 2018 og herefter bakkede Iran gradvist ud af dele af aftalen.
Jyllands-Posten, fredag, s. 10 (27.12.2021)

Sundhed

Oxfam IBIS: EU må tage ansvar for den nye og galopperende virusvariant
Altinget bringer et debatindlæg af Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam IBIS, som blandt andet skriver: "Den ulige adgang til vacciner, herunder koncentrationen af produktionen i USA og Europa, har gjort kløften mellem rige og fattige lande markant større - og haft fatale konsekvenser. Og det står mere og mere klart, at EU bærer en stor del af ansvaret. Lige siden Indien og Sydafrika i oktober 2020 stillede et forslag i WTO om at gøre brug af mulighederne for midlertidigt at tilsidesætte patentrettighederne på corona-relaterede medicinske produkter, herunder vacciner, har særligt EU været en arg modstander. Og nu står kontinentet ansigt til ansigt med konsekvenserne. En ny galopperende virusvariant, der igen truer med massive nedlukninger og belastede sygehuse. Modstanden fra EU-kommissionen har bygget på argumenter om, at det ikke ville nytte meget at give patenterne fri, blandt andet på grund af manglende produktionsfaciliteter i verden, samt fordi mRNA-teknologien var ny og kompleks og ikke sådan lige til at producere. Men en ny rapport lavet af eksperter fra Læger Uden Grænser og AccessIBSA viser, at over 100 produktionsfaciliter rundt om i både Afrika, Asien og Latinamerika har den tilstrækkelige kapacitet, det tekniske udstyr og de rette kvalitetsstandarder til at kunne producere mRNA-vacciner. [...] Over 100 lande inklusiv USA, og for nylig også Norge, bakker op om forslaget om midlertidig ophævelse af patenter, der nu har over et år på bagen. EU står ret alene med modstanden - og er også splittet internt - og må snart gøre sig klart, om man virkelig vil stå på den side, når historien skal gøres op. Men EU kan også stå med nøglen til, at vi kan lykkes som et globalt fællesskab, hvor vi sammen bekæmper pandemien og gør alvor af parolen om, "at ingen er sikre, før alle er sikre". Og er der noget, verden har brug for, så er det konkrete og synlige resultater af, at internationalt fællesskab og samarbejde virker."
Altinget, mandag (27.12.2021)

Udenrigspolitik

Fire diplomater og en kat forlod Kina over hals og hoved
Berlingske bringer søndag en analyse af korrespondent Simon Kruse. Han skriver blandt andet: "Det lille baltiske land Litauen får igen Kinas vrede at føle. Senest har samtlige landets diplomater måttet forlade Kina, og Litauens ambassade i Beijing står gabende tom. Den hårde linje skal statuere et eksempel over for andre lande, der nærmer sig stormagtens "røde linjer". [...] Nyhedsbureauet Reuters kunne i sidste uge afsløre, at Kina har truet en række globale virksomheder med at smække dem ude af det enorme kinesiske marked, hvis de fortsat benytter sig af produktion og komponenter fra Litauen. Et eksempel er Continental, en tysk verdensførende autodelsleverandør, der har produktion i det baltiske land. Ifølge Reuters har flere end ti tyske virksomheder fået samme besked. Ifølge den litauiske regering er det et forsøg på at gennemtvinge sanktioner i andet led, et våben, der potentielt kan ramme landet hårdt økonomisk. På den baggrund undersøger EU-Kommissionen nu, om der er basis for en sag mod Kina gennem frihandelsorganisation WTO. Samtidig har EU præsenteret en hastemekanisme, der kan iværksætte fælles sanktioner som reaktion mod udenlandsk pression. [...] Intet tyder på, at striden er slut med det. Ifølge den fremtrædende Kina-ekspert Vasilij Kasjin, har Kina tydeligvis besluttet sig for at statuere et eksempel, der skal afskrække andre europæiske lande fra at nærme sig Kinas røde linjer. "Denne i virkeligheden lille konflikt vil få langtrækkende konsekvenser. Hvis Beijing beslutter, at disse midler har givet det ønskede resultat, vil vi se lignende dramaer i fremtiden," skriver Vasilij Kasjin i en analyse. Hvis det sker, kan Litauens tomme ambassade i Beijing vise sig at blive begyndelsen på et langt større problem."
Berlingske, søndag, s. 18 (27.12.2021)

Humanitær bistand til Afghanistan
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Afghanistans dybe humanitære krise og pludselige økonomiske kollaps var desværre ikke umulig at forudse i kølvandet på Talebanbevægelsens voldelige overtagelse af magten i august. [...] Trods det valgte USA, EU og andre lande at indstille en økonomisk bistand, der havde holdt det gennemkorrupte demokratiske styre ved magten inden Talebans overtagelse. Tallene taler for sig selv: I 2020 udgjorde udviklingsbistanden 45 procent af bruttonationalproduktet, mens 75 procent af statsbudgettet var finansieret af vestlige lande. [...] Uden en massiv humanitær indsats risikerer en million afghanske børn at dø, lyder en grum prognose fra WHO. FN's fødevare- og landbrugsorganisation og Verdensfødevareprogrammet frygter, at 23 millioner afghanere vil opleve 'fødevareusikkerhed af livstruende karakter'. Ni millioner vil være tæt på hungersnød. Det er selvsagt en totalt uacceptabel situation, som ingen kan ignorere uden at ile til Afghanistan med nødhjælp, og slet ikke de vestlige lande, der har ført en 20 år lang krig i landet."
Information, mandag, s. 20 (27.12.2021)

Ingen hjælper Litauen mod Kina
I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Reaktionerne har været bemærkelsesværdigt få, siden Kina for en måned siden de facto indførte en handelsboykot mod Litauen og krævede de diplomatiske relationer mellem de to lande reduceret fra ambassadør- til chargé d'affaires-niveau. Årsagen? Litauen har tilladt Taiwan at åbne et repræsentationskontor i Vilnius, men selv om det skete med understregningen af, at Litauen vil fortsætte sin ét-Kina-politik, er hammeren faldet med fuld styrke. [...] Nu skulle man tro, at reaktionerne fra europæisk side ville være skarpe og falde prompte, men tavsheden er larmende. Tilsyneladende skal ingen have noget klinket ved at rykke Litauen til undsætning, heller ikke, selv om Kina har truet store europæiske virksomheder med, at deres afsætningsmuligheder kan blive ramt, hvis de eksporterer varer til Kina, hvori indgår komponenter produceret i Litauen. [...] Igen ser vi, at profit er vigtigere end principper. Forhåbentlig bliver Kinas pres mod Litauen fulgt med maksimal opmærksomhed på Asiatisk Plads. Når Kina kan lægge hele sin vægt oven på Litauen, hvad kan da ikke ske med det næsten lige så lille EU-land Danmark, der økonomisk er langt mere eksponeret i forhold til Kina end Litauen?"
Jyllands-Posten, mandag, s. 30 (27.12.2021)

Jeg frygter en verdensorden baseret på jungleloven
I en kommentar af Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, kan man i Berlingske mandag blandt andet læse: "Engang for ikke så længe siden var vores verdensorden reguleret og plejet som en friseret have. Nu er jungleloven tilbage og de autoritære stater på fremmarch i en autoritær internationalisme. Ruslands præsident Vladimir Putins annektering af Krim markerede afslutningen på en lang periode med historisk fred og relativ velstand og en vestligt domineret verdensorden etableret efter Den Kolde Krig. [...] En række mellemstatslige organisationer er sat til at regulere systemet for involvering og samarbejde mellem suveræne stater. Blandt de mest fremtrædende er OSCE, COE, EU og NATO og på globalt plan FN, IMF og WTO. Det er et system, som kun i mindre grad bygger på håndhævelse af magt, men hovedsageligt på gensidigt samarbejde og afhængighed. [...] Ruslands annektering af Krim markerede således afslutningen på en lang periode med historisk fred og relativ velstand og en vestligt domineret verdensorden etableret efter Den Kolde Krig. [...] Autokrater er ikke underlagt demokratisk kontrol og besidder dermed en større og uhindret udenrigspolitisk handlekraft og kan udgøre en potentiel trussel mod deres nærmeste naboer, især når udenrigspolitikken benyttes som middel til at skaffe sig indenrigspolitisk legitimitet. Det er Belarus' diktator Lukasjenkos angreb på EUs grænser med udnyttelsen af desperate mennesker i form af flygtninge og migranter et eksempel på. Den kendte Pulitzer-vindende forfatter Anne Applebaum har i en tale til Det Udenrigspolitiske Selskabs 75-års jubilæum beskrevet fænomenet Autocracy inc. som en form for autoritær internationalisme, hvor autoritære magter danner løse, men effektive alliancer for at blokere for kritik i FN, eller yder hjælp til kriseramte allierede som Syriens Bashar al-Assad eller Venezuelas Maduro. [...] Resultatet er en ny form for global ideologisk splittelse med rødder i den storpolitiske konkurrence, hvis mål er at underminere vores demokratiske samfundsmodel og allianceforhold og finde vores bløddele i forhold til at sætte ind med hybride angreb som frygten for flygtninge."
Berlingske, mandag, s. 12 (27.12.2021)

Macron legitimerer de arabiske autoritære regimer ved ikke at kritisere dem
Berlingske bringer søndag en kommentar af Hanna Ziadeh, ph.d. i menneskerettigheder og medstifter af partiet Nyt Centrum-Venstre. Hun skriver blandt andet: "Frankrigs præsident er nu den første vestlige leder, der møder den mordanklagede kronprins, som de vestlige ledere har lagt på is, siden han blev afsløret som den, der beordrede mordet på dissidentjournalisten Jamal Khashoggi i Istanbul i 2018. Macrons begrundelse for personligt at mødes med bin Salman var, at han mener, at "direkte samtaler" og "fastholdelse af kanaler med ledere er måden at opnå håndgribelige resultater" for stabiliteten i regionen. [...] Det er let at affeje præsident Macrons møde med Saudi-Arabiens enehersker som udtryk for realpolitik. Det er endda nærliggende at vise forståelse for Frankrigs politik med at sælge dyre våben til diktaturstater med henvisning til, at vestlige demokratier konkurrerer med lande som Rusland og Kina, der står parat til at levere våben og ydelser uden stillingtagen til køberens sværtede generalieblad. Macron har dog gjort sig skyldig i mere end 'bare' at deltage i gammel og kynisk politik: at bytte arabiske petrodollars til respekt og adgang til det fine selskab. Macrons skyld er, at hans politik bemyndiger regimernes krænkelser. Med henvisning til, at reformer har slået fejl, efter det arabiske forår fejlede, har man hentet den gamle drejebog om, at man er nødt til at handle med de arabiske leder, som man nu har. [...] Den franske kyniske politik betyder ikke alene, at de arabiske eneherskere spares for fransk kritik af deres krænkelser, og endda får lov at købe våben og støtte til deres sikkerhedstjenester, men også blokerer for, at EU udvikler en effektiv politik over for de arabiske lande. Macrons kyniske politik reducerer Frankrigs historiske forbindelser til den arabiske verden, og Frankrigs centrale placering i EU, som det militært stærkeste medlem og eneste medlem med vetoret i FN-systemet, til en kolportør af våbenudstyr til kompromitterede regimer."
Berlingske, søndag, s. 52 (27.12.2021)

Partier kræver svar på, om kronprinsen stemte Vinter-OL til Beijing
Politiken og Information skriver mandag om kritikken af Kina's menneskerettigheder og overvejelserne omkring, hvorvidt man bør boykotte Vinter-OL i Beijing. I protest mod menneskerettighedssituationen i Kina har USA, Storbritannien, Canada og Australien bebudet en diplomatisk boykot af Vinter-OL. De vigtigste EU-hovedstæder har svaret henholdende, og EU-landene er indbyrdes uenige. Nu har både Enhedslisten og Frie Grønne stillet spørgsmål til regeringen om, hvorvidt Kronprins Frederik, som var medlem af den Internationale Olympiske Komite (IOC) fra 2009 til 2021, stemte for eller imod, da man skulle vælge vært for vinter-OL. "Jeg går hverken ud fra, at kronprinsen, den daværende regering eller følgegruppen, der blev nedsat i forbindelse med IOC-medlemskabet, har været så politisk tonedøve, at de ikke har indset, at spørgsmålet om afholdelse af OL i Kina kan komme til at udløse diskussion," siger Enhedslistens Søren Søndergaard. SF's politiske ordfører Karsten Hønge fraråder kronprinsen at vise sig i Beijing denne gang for at undgå at medvirke til legitimering af det kinesiske styre. "Jeg synes ikke, kronprinsen skal deltage ved OL. Det er en bizar situation overhovedet at have en kongelig med i noget så giftigt som placeringen af OL-arrangementer," siger han til Politiken.

I Information kan man læse et debatindlæg af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "I skåltalerne vil statsministeren gerne være mere amerikaner end amerikanerne og insisterer på, at det transatlantiske samarbejde ikke må blive udfordret på nogen måde. Men når præsident Biden med opbakning fra Canada, UK og Australien lancerer en diplomatisk boykot af OL i Beijing, går statsministeren i flyverskjul. Det kan undre, da netop relationen til Kina er en topprioritet for Biden-administrationen. [...] Aldrig har vi ment så lidt i dansk udenrigspolitik og udmeldingen om værdibaseret udenrigspolitik har vist sig at være ren retorik. Realiteten er, at statsministeren fører appeasement-politik over for et brutalt kommunistisk diktatur, der undertrykker sin egen befolkning og rasler med sablen i udenrigspolitikken. [...] Lige nu fedtspiller regeringen og afventer de andre EU-landes positionering og tager pejling af, hvor opsat oppositionen er på en boykot. Dansk udenrigspolitik er blevet reaktiv. [...] Konflikten mellem USA og den frie verden på den ene side og Kina på den anden er den vigtigste i det 21. århundrede. En diplomatisk boykot af OL i Beijing vil demonstrere, at der ikke hersker tvivl om, hvor Danmark står."
Politiken, mandag, s. 8; Information, mandag, s. 18 (27.12.2021)