Tophistorier
Hvis den nye CO2-afgift er den grønne omstillings motor, er den ikke toptunet
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om den nye grønne skattereform, som blev præsenteret af et bredt flertal i Folketinget fredag. Politikerne bag aftalen hylder sig selv for den historiske grønne aftale, men økonomer er skeptiske. Hoveddelen i den nye skattereform består af en CO2-afgift, som indfases fra 2025 til 750 kroner per ton udledt CO2 i 2030. For virksomheder, som er en del af som er en del af EU's kvotesystem, ender afgiften på i alt 1.125 kroner. Nogle af de mest forurenende virksomheder, som for eksempel Aalborg Portland, får dog nedslag i prisen. Virksomheder, der går under betegnelsen "mineralogiske processer" skal nemlig kun betale 125 kroner i afgift og ender derfor med en byrde på 875 kroner per ton CO2 - inklusive EU-kvoteprisen. Særligt aftalens store tiltro til en umoden teknologi og afgiftsrabatten til storudledende virksomheder kritiseres for at gøre klimaomstillingen dyrere, mindre effektiv og mere usikker, men der er også ros til aftalen. Peter Møllgaard, dekan på Syddansk Universitet og formand i Klimarådet, siger til Information lørdag, at CO2-afgiften dækker en relativt stor del af økonomien, hvilket han mener er en god ting. Dog mener han, at aftalepartierne går langt med rabatterne. "Man går langt for at bevare de mest udledende virksomheder i Danmark," siger han til Information. CO2-afgiften er af eksperter og politikere ofte blevet omtalt som selve "motoren" i omstillingen. Den, der driver resten af klimapolitikken fremad ved at fordyre det sorte og favorisere det grønne. "Motoren er bare ikke toptunet, den hakker lidt rundt omkring, og motorens hestekræfter er i den lave ende," siger økonomiprofessor og miljøvismand Lars Gårn Hansen. Han mener blandt andet, at rabatten til virksomheder med mineralogiske processer har negative konsekvenser, da afgiften ikke reelt bliver ensartet på tværs af samfundet, sådan som økonomer har argumenteret for. "Aftalen er muligvis en mere ensartet CO2-afgift, men den er ikke ensartet, og det koster efter vores vurdering samfundsøkonomien omkring tre milliarder kroner om året," siger han og fortsætter: "Klimaeffekten af cementrabatten er begrænset. Men man har åbenbart politisk vurderet, at det alligevel var pengene værd." Flere mener, at den største tidsel i aftalen er, at landbruget går fri. Den regeringsnedsatte ekspertgruppe, som også gav anbefalinger til denne aftale, ventes i efteråret at give bud på en afgift for landbruget. "Men politikerne burde allerede nu have sendt et prissignal i form af en forventet afgiftsstørrelse, så landbruget kan begynde omstillingen i så god tid som muligt," siger Ulrik Beck, cheføkonom i tænketanken Kraka.
I Jyllands-Posten kan man lørdag læse, at blandt andre Mai Villadsen, leder af Enhedslisten, er utilfreds med rabatten til de store klimasyndere. "Det er uretfærdigt og kulsort, at Danmarks største forurenere slipper billigere end alle andre. Det eneste retfærdige er, at de, som forurener mest, betaler fuldt og helt for deres udledning. De giganter, som har tjent milliarder på at svine vores klode til, skal samle regningen op og betale som alle andre," siger hun. Selvom der er kritik af aftalen, er det den mest ambitiøse nationale CO2-afgift i verden. "Aftalen er god for sammenhængskraften i vores samfund - og for den grønne omstilling i særdeleshed. Vi tror, det kan inspirere ude i verden, så andre lande ønsker at gøre som os," siger finansminister Nicolai Wammen (S) til Jyllands-Posten.
I Jyllands-Posten lørdag kan man desuden læse, at hvis de mest forurenende virksomheder, som får den omtalte skatterabat, ikke lever op til reduktionsmålene, så ryger grundlaget for rabatten. Aftalen skal genbesøges i 2023, mens afgiftsniveauet for de mest forurenende virksomheder skal genbesøges i 2026, hvor der skal ske en vurdering af afgiftsniveauet, og i 2028, hvor der "tages initiativ til justeringer af aftalen," såfremt virksomhedernes CO2-reduktion bliver mindre end forventet. "Hvis der ikke bliver leveret på forudsætningen for en 70 procent-målsætning, skrider forudsætningen også for den afgift," sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i sin præsentation af aftalen. Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for Radikale Venstre, understregede efter præsentationen, at hun var glad for, at aftalen genbesøges løbende frem mod 2030.
I Berlingske lørdag kan man læse, at Enhedslisten valgte at stå uden for aftalen på grund af rabatten til de største klimasyndere. Dog har SF modsat Enhedslisten valgt at gå med i aftalen.
Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, forsvarede rabatten til Aalborg Portland med, at den indeholder et forbud mod petrokoks fra 2030, som ifølge hende er en af de største årsager til Aalborg Portlands udledning. De Radikale har også tidligere truet med at trække sig ud af aftalen, hvis regeringen holdt fast i rabatten til Aalborg Portland, men de er alligevel med i aftalen. Dansk Industri (DI) kalder det problematisk, at de virksomheder, som i forvejen betaler en kvotepris i EU, også skal betale en CO2-afgift på enten 125 kroner eller 375 kroner, fordi det ifølge interesseorganisationen vil svække virksomhedernes konkurrenceevne. "Vi havde håbet på en aftale med mindre dobbeltskat. Aftalen kan svække nogle virksomheders konkurrencevilkår så alvorligt, at det bliver i andre lande og af andre virksomheder, varerne bliver produceret, hvor man ikke bekymrer sig lige så meget om CO2-udledningen, som danske virksomheder gør," siger administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen.
Politiken bringer lørdag en analyse skrevet af journalist Adam Hannestad. Her kan man blandt andet læse: "En stor aftale om en grøn skattereform er langtfra perfekt, men får ros fra de fleste. Og så trækker den frontlinjer op før valget. Det er sjældent at høre Frederik Roland Sandby rose Folketinget. Den 28-årige sekretariatschef i Klimabevægelsen er kendt for at være skarp i spyttet på klimaets vegne. Så skarp, at klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i november blokerede ham på sociale medier på grund af hans tone. Men da fem partier - Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF og Radikale - fredag middag præsenterede en storstilet grøn skattereform, udløste det et sjældent tilfreds nik fra den klimauddannede ildsjæl. [...] CO2-afgiften er det vigtigste enkeltelement i en kæmpeaftale, der også omfattede blandt andet en ny stor fond til den grønne omstilling samt en hjælpepakke, der skal hjælpe især ældre borgere med de høje energipriser. Aftalen er langtfra perfekt, understreger en række eksperter og organisationer. [...] Store udledere som cementkæmpen Aalborg Portland får en eftertrykkelig rabat, der udløser fortørnelse hos de mindre virksomheder og fik Enhedslisten til at forlade forhandlingerne om afgiften. Dansk Industri - og Aalborg Portland - mener til gengæld, at de store virksomheder bliver ramt for hårdt. [...] Nogle virksomheder er så store, at de er med i EU's fælles kvotesystem og betaler for udledningen ved at købe såkaldte CO2kvoter i EU-systemet. De får derfor rabat: halv pris. Og de allermest energikrævende virksomheder, der laver byggematerialer som isolering, glas, tegl og cement, skal kun betale en sjettedel af den danske afgift. Det er for at sikre, at de ikke flytter til udlandet - helt i tråd med Mette Frederiksens løfte, da hun som nybagt statsminister i 2019 erklærede, at hun aldrig ville gøre noget, der lukkede Aalborg Portland. [...] Også Rådet for Grøn Omstilling er bekymret for, at indfasningen kommer for sent. Den bekymring skal også ses i forhold til nogle af de nye og relativt uprøvede teknologier og virkemidler. Da regeringen i efteråret 2020 præsenterede sit første klimaprogram, lød det optimistisk fra klimaministeren, at man forventede at kunne hente mellem 4 og 9 millioner tons CO2 om året ved at fange gassen fra luften og gemme den i huler under jorden. [...] For aktivisterne i blandt andet Klimabevægelsen er det trods alt vigtigst, at aftalen landede. Flere af dem lagde i går kommentarer ud på de sociale medier med varierende grader af resignation over, at erhvervslivet slap billigere, end de havde håbet. At forureneren ikke altid bliver tvunget til at betale fuld pris."
Altinget bringer fredag en analyse skrevet af redaktør Morten Øyen. Her kan man blandt andet læse: "Aftalen har reelt haft et tilløb på godt to år, mens forskellige eksperter har regnet og gang på gang slået fast, at en høj, ensartet CO2-afgift vil være den billigste og mest sikre vej til at nå Danmarks ambitiøse klimamål i 2030. [...] CO2-afgiften er på den ene side både klimahelt og skurk. På den ene side er den alle eksperts 'go-to'-klimainstrument. På den anden side kan den hurtigt koste forurenende virksomheder livet. Det er måske godt for klimaet, men det går ud over konkrete menneskeskæbner og deres job. I måneder med krig i Europa og prisstigninger så langt øjet rækker, er det ikke svært at forestille sig den slags forhandlinger kæntre. [...] Sammenligner man med forløbet omkring landbrugsaftalen, der i flere omgange var tæt på at køre af sporet og var præget af trusler og læk, har stemningen denne gang været en helt anden. Dette skyldes ikke mindst, at Venstre sammen med Radikale allerede tilbage i juni 2020 gik sammen og krævede, at regeringen kom på banen med et udspil til en grøn skattereform. Fra da af har Venstre ikke ønsket, at der skulle kunne rejses tvivl om, at det blå parti var mindst lige så ambitiøse på klima som Socialdemokratiet. En CO2-afgift er i sin kerne da også at lade markedet drive den grønne omstilling. I starten var det derfor heller ikke så mærkeligt, at det var Socialdemokratiet, der var tøvende og mente, at den slags ideer mest lød som noget fra Georg Gearløs’ værksted."
Information, lørdag, s. 1, 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8, mandag, s. 6-7; Politiken, lørdag, s. 4, 1, 4; Altinget, fredag; Berlingske, lørdag, s. 6-7 (27.06.2022)
Ny energiaftale skal gøre Danmark fri af gas fra 2035
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om en ny stor energiaftale, der blev indgået lørdag. Den skal sikre mere grøn strøm og varme, og samtidig gøre Danmark uafhængig af russisk gas. I aftalen fremgår det, at produktionen af vind- og solenergi på land skal firdobles, der skal være mulighed for femdobling af havvindmøllestrøm, og så må ingen boliger opvarmes af gas i 2035. Det er nogle af hovedelementerne i den aftale om mere grøn strøm, som et bredt flertal bestående af regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne har præsenteret lørdag. Aftalen bygger på regeringens udspil "Danmark kan mere II", som blev præsenteret i kølvandet på krigen i Ukraine. Den nye politiske aftale tjener derfor to formål: den skal sætte skub i den grønne omstilling og samtidig sikre, at Danmark bliver hurtigere fri af russisk gas. Ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) bliver Danmark "et stort grønt kraftværk" for hele Europa. "Alt det her betyder, at vi får brug for virkelig meget grøn strøm, og derfor har vi besluttet at udbygge den vedvarende energi i Danmark meget massivt. Vi har besluttet til havs at udbygge med fire gigawatt, som skal ses i sammenhæng med de beslutninger, der er truffet. Det betyder, at vi vil femdoble den danske havvindmøllekapacitet frem mod 2030," siger han. Branchedirektør i Dansk Industri (DI), Troels Ranis, hæfter sig ved, at der kommer fart på omstillingen fra naturgas til fjernvarme. "Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende gaskrise har mere end noget andet vist os, hvor sårbare vi er. Med aftalerne er vi godt på vej til at vriste os ud af den spændetrøje, som vi sidder i lige nu," siger han. Præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, roser også den nye aftale: "Vi er meget tilfredse med, at aftalen har fokus på biodiversitet, sameksistens og der ikke er blevet gjort alvor af truslerne om at tilsidesætte naturbeskyttelsen," siger hun.
Børsen, mandag, s. 14; Jyllands-Posten, søndag, s. 2; Altinget, lørdag (27.06.2022)
Prioriterede historier
Sejr eller varm luft?
Ukraine er nu blevet officielt anerkendt som kandidatland til EU, skriver flere af weekendens aviser. ”I dag markerer et afgørende øjeblik i Ukraines vej mod EU,” sagde Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, torsdag aften. Det er dog langt fra det samme som at blive fuldgyldigt EU-medlem, skriver B.T. lørdag. Ukraine skal først bringe orden i eget hus i forhold til korruption og transparens. Ifølge landets præsident Volodymyr Zelenskyj har denne proces allerede været i gang i årevis, og Europa er ikke helt opdateret på præcist hvor store fremskridt Ukraine har gjort på korruptionsområdet. Det sagde han ved det nylige pressemøde mellem dansk presse og præsidenten. Det er dog ikke sandsynligt, at Ukraine bliver fuldgyldigt medlem af EU lige med det samme. Køen er for lang, og der er for stor uenighed om udsigten til at indlemme 45 millioner mennesker med et på mange måder anderledes syn på samfund og værdier. Den franske præsident, Emmanuel Macron, taler for at etablere et formelt samarbejde med de mange kandidater, men kritikere kalder det en oprettelse af et A- og et B-hold. Altinget torsdag skriver, at da den danske statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag ankom til et EU-topmøde med Ukraines kandidatstatus på dagsordenen, sagde hun, at hun regner med en dag at se Ukraine som medlem af Unionen. Statsministeren ville ikke udtale sig om, hvornår landet kan blive klar til at åbne forhandlinger. "Det tror jeg slet ikke, man skal gisne om. Lige nu er der jo en krig i gang i landet," sagde Frederiksen. Ifølge direktøren for Transparency International i Kyiv, Andrii Borovyk, er Ukraine kommet så langt, at det ikke er urealistisk at åbne optagelsesforhandlinger inden årets udgang.
I Jyllands-Postens leder lørdag kan man blandt andet læse: "EU-topmødet gjorde torsdag aften i Bruxelles det eneste, der var at gøre: Ukraine fik sin kandidatstatus, og det skete i fuld enighed i kredsen. Det er ikke det samme som, at der ikke i mange hovedstæder er store betænkeligheder ved i rekordtempo at give netop et land som Ukraine den eftertragtede status. Der var og er bare ingen vej udenom. Det er Europas bedste bud på et svar til Putin, og det er reelt den eneste trøst, som EU-landene lige nu kan give et Ukraine, der kæmper krigen alene mod det overmægtige Rusland, men vel at mærke på vegne af os alle. [...] Der vil være meget langt hjem for Ukraine, før et egentligt EU-medlemskab er i hus. Ukraine er uden for enhver tvivl det kandidatland i EU's hidtidige historie, som er længst væk fra at opfylde de såkaldte Københavnskriterier. Det er dem, der handler om en velfungerende markedsøkonomi, retsstat, demokrati og menneskerettigheder. [...] EU og de fleste europæiske lande hver for sig har påtaget sig et betydeligt medansvar for genopbygningen af Ukraine efter krigen. Måske ligger hér en særlig måde at få netop Ukraine opgraderet til EU-status. Hvis EU i de næste par årtier alligevel kører et tæt parløb om at hjælpe Ukraine på fode, kan det måske gå hurtigere. Men indtil videre er det også blot et ydmygt håb. Krigen er nu gået ind i sin femte måned. Den raser værre end nogensinde i det østlige Ukraine. Alligevel rykker krigen mentalt længere væk for os andre, og vi må gøre en indsats for at fastholde den i vores fælles hukommelse. Det er den stærke beslutning i Bruxelles et udtryk for. Resten er op til hver af os. Ukrainerne kæmper en kamp på liv og død. Den bevidsthed skylder vi dem at værne om."
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse af Jens Worning, som er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Så blev Ukraine og Moldova kandidatlande til medlemskab af EU. To forhold viser, hvor bemærkelsesværdigt den enstemmige og historiske vedtagelse på EU-topmødet torsdag aften var. Det første var fraværet af nogen som helst åben uenighed om beslutningen. Bliver Ukraine EU-medlem, bliver det unionens største netto-modtager af midler fra EU's budget - det vil sige, at andre netto-modtagere kommer til at aflevere til Ukraine. Det andet forhold kom i går, da Ukraine måtte opgive den strategisk vigtige by Severodonetsk, hvor russiske og ukrainske styrker har kæmpet blodigt de sidste mange uger. Ukraine er ikke ved at vinde, krigen er ved at blive lang og om muligt uendelig. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, modtog EU-beslutningen i selvmodsigende vendinger, der ufrivilligt ironisk udstillede det russiske dobbeltsprog om krigen. På den ene side sagde han, at det ikke udgør en trussel mod Rusland, da EU ikke er en militær blok. På den anden side tilføjede han, at EU sammen med Nato ser ud til at bygge en koalition med evig konflikt - og måske krig - med Rusland. Og sammenlignede det med Hitlers opbygning til Anden Verdenskrig. [...] Ukraines EU-medlemskab handler som sagt ikke blot om Ukraine selv, men om den konflikt med Rusland, som vi må antage vil dominere den østlige flanke de næste par årtier - som minimum. Og derfor må EU reformeres for at kunne løfte opgaven, såvel som visse EU-medlemmer må gro ind nye roller. For det første bør Ukraine knyttes til EU's beslutningsprocesser - simpelthen sidde med ved bordet, førend medlemskabet er en realitet. Det skal der findes en model for. For det andet bør EU gøre sig selv den tjeneste, som kommissionsformanden foreslog for nylig, at afskaffe enstemmighed, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi kan ikke håndtere en lang konflikt med Rusland, hvis Vladimir Putin blot skal finde én allieret til at nedlægge veto. Og så skal nogle lande finde nye roller, og her står Polen i forgrunden. [...] EU har brug for et modent Polen, der sætter fællesskabet først. Ingen af de tre ændringer kommer af sig selv - men skulle det lykkes, får vi et stærkt EU, der vil kunne matche en evig konflikt med Rusland."
I et læserbrev i Berlingske søndag skriver Birgit Berggrensson fra Holte blandt andet: "Uanset hvor meget man kan være enig i, at Ukraine fortjener at blive kandidatland til EU-medlemskab, kan man godt spørge, om de mon helt er på det rene med, hvad det virkelig er for en klub, de ønsker at være medlem af. EU har lige så lidt som FN vist den nødvendige beslutningsevne og vilje til at yde den nødvendige hjælp til ukrainernes forsvar, men er rigtig gode til at aflægge besøg i Kyiv og til at holde floromvundne taler, inden de ringer til Putin! Kun de østeuropæiske medlemslande i EU forstår, hvor meget der er på spil, hvis russerne vinder, for de har prøvet at være besat af Sovjetunionen i mere end 45 år og forstår sikkert stadig ikke, hvorfor man ikke kunne finde en udvej til at få leveret polske jagerfly til Ukraine. [...] Jeg er barn af besættelsestiden og fryser gerne en hel vinter, hvis det kan medføre, at ukrainerne genvinder deres land og deres frihed, men jeg har heller aldrig været grebet af EU-euforien. Hvis ikke alle europæere er villige til både at fryse og miste noget af deres velfærd, indtil Ukraine har vundet krigen, fortjener vi ikke friheden."
B.T., lørdag, s. 22; Altinget, torsdag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 38; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Berlingske, søndag, s. 43; Information, lørdag, s. 4 (27.06.2022)
Den stærkes ret er tilbage. Men Vesten virker svækket før G7- og NATO-møde
Søndag samles lederne af verdens syv største modne økonomier til et G7-møde, som finder sted i Bayern i Tyskland - nærmere bestemt på Slot Elmau. Her er den tyske kansler, Olaf Scholz, vært for topmødet, som ligger klemt inde mellem det netop overstående EU-topmøde i Bruxelles og det NATO-topmøde, som begynder i Madrid tirsdag morgen. Oprindeligt var planen, at mødets fokus skulle ligge på bæredygtig udvikling, klima, økonomisk stabilitet og global sundhed, men igen har Rusland trængt sig op i toppen af G7's liste over bekymringer - ligesom det selvsagt vil stå over alt andet ved NATO-topmødet i Spanien fra på tirsdag. Det skriver Information lørdag. Ifølge politologiprofessor Herfried Münkler, en af Tysklands tungeste intellektuelle og tidligere rådgiver for Merkel, er G7-landenes potens faldet siden det sidste møde i Tyskland i 2015. Hele Europa er presset og USA er svækket, siger han. I hans øjne har selve Ukrainekrigen ikke fået den europæiske og vestlige magtfordeling til at skride afgørende: Alle er relativt svage, og vi læner os fortsat op ad et USA, der ifølge Münkler er ”overbebyrdet i rollen som global politimand og rollen som garant for efterkrigstidens verdensorden”. Ifølge Børsen mandag er fire af G7-landene enige om at stoppe import af guld fra Rusland, der er verdens næststørste producent af det gyldne metal efter Sydafrika. USA, Canada, Japan og Storbritannien tøver, og derfor må de andre lande vente, da nye EU-sanktioner mod Rusland skal vedtages i enstemmighed. Rusland eksporterede for over 15 milliarder dollar guld sidste år, hvilket på indtægtssiden er den mest værdifulde råvare efter russisk energi i form af naturgas, olie og kul. Andrij Jermak, som er den ukrainske præsident Zelenskyjs stabschef, har tweetet, at G7-landene skal svare igen efter at civile mål i Kyiv i weekenden blev angrebet af missiler. “G7-landene skal svare igen på de nye russiske terrorangreb. Sanktionerne skal være aggressive. Vi værdsætter en embargo på russisk guld, men en gasembargo skal inkluderes i en ny sanktionspakke," skrev han. Det tyder dog ikke på, at hverken G7 eller EU vil gå så langt. Tyskland er særligt afhængig af russisk naturgas. Flere af G7-landene vil dog gerne ramme Ruslands olieeksport ved at indføre et prisloft på russisk olie, hvilket skal reducere Ruslands store indtægter og samtidig lette livet for både europæere og amerikanere, fordi et prisloft potentielt kan sænke de generelle oliepriser. Men formanden for EU's Ministerråd, Charles Michel, der skal finde enstemmighed blandt de 27 EU-lande, før idéen kan flyve, er på en pressekonference i Garmisch forsigtig og taler om et behov for først at finde en “klar vision” og advarer om mulige følgevirkninger.
I en Indsigt i Børsen mandag skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, blandt andet: "Over årtierne har mange storpolitiske møder - herunder et G7-møde - fundet sted på Schloss Elmau. Men selv i et langt historisk perspektiv har udfordringerne sjældent været så enorme, som den håndfuld der er på agendaen. I en tung, stærkt indkogt sauce er opgaven for bl.a. præsidenterne Joe Biden, Emmanuel Macron, Mario Draghi og fire premierministre, at de skal finde en strategi for at stoppe Ruslands aggression og krigen i Ukraine. Men uden at det gør mere ondt på deres egne vælgerne end på russerne. Den vej går det ikke i øjeblikket, og de skal også finde en vej til at få den rekordhøje inflation under kontrol. Præsident Putin er ved at vinde den økonomiske krig mod Vesten ved at knække især Tyskland økonomisk med en gasembargo. Det skal forhindres, og det skal også en voksende sultkatastrofe i Afrika. [...] Lykkedes noget på slottet? A tall order, som de siger på engelsk. Derfor skal man ikke have meget håb om, at meget af det - om noget overhovedet - lykkes. G7 er ikke egnet til operative beslutninger. Men måske Bidens forslag om at sanktionere eksport af russisk guld kan besluttes - det gør jo meget, meget mindre ondt end stop for russisk olie og energi. Præsident Volodymyr Zelenskyj er også med i Garmisch-Partenkirchen, men som altid virtuelt. Han har to ønsker. Det ene har han gentaget ganske mange gange: flere og tungere våben. [...] Zelenskyjs andet ønske er mindre kendt, men kom for en uges tid siden i en videotale til marketingfolk i Cannes. Han ville have dem til at bruge deres kreative evner til at fastholde verdens fokus på Ukraine. “Verden må ikke slå over på noget andet,” sagde præsidenten. Det er præcist det spørgsmål, der er nervøsitet for i flere EU-lande. Krigstræthed."
Berlingske bringer søndag en analyse af Kristian Mouritzen, avisens internationale analytiker. Han skriver blandt andet: "Mødet mellem de syv lande er ikke et mellemspil i en maratonuge af møder, der har Ukraine på dagsordenen. De syv lande er indkaldt for at sikre en bred opbakning til USAs og Europas linje i Ukraine. For fire vigtige lande, som ikke er med i EU, er G7-lande - nemlig Storbritannien, Canada, USA og Japan. Sammen med Tyskland, Frankrig og Italien udgør de grundstammen i den økonomiske samarbejdsorganisation G7. Det er frygten for, at prisen for at støtte Ukraine er ved at nå smertegrænsen for nogle lande. Derfor er det nødvendigt med disse mastodontmøder for at genbekræfte enigheden. Det kan nemlig kun blive værre. For Rusland kan vælge at dreje helt om for gashanen i august. Det vil få flere af de europæiske lande ud i en situation, hvor der bliver gasmangel i vintermånederne oveni den galopperende inflation, som europæiske og amerikanske husstande oplever som et dræn i tegnebogen. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, dukker via videolink op i sin militærgrønne T-shirt til G7 mødet og måske også til NATO-mødet. Den begavede taktiske politiker er efterhånden både frygtet og respekteret. [...] Han er også stærkt på vej til at få Ukraine placeret i en central position i både EU og i den vestlige forsvarsalliance NATO, hvilket ikke nødvendigvis er godt for de to organisationer. Selvom det lykkedes for Zelenskyj at få sit land på den eftertragtede medlemskandidatliste på EUs nyligt overståede topmøde, skete det ikke uden frygt i korridorerne hos flere af stats- og regeringscheferne. For Ukraine er ikke klar til at stå på listen. Landet kom udelukkende ind i varmen, fordi alternativet ville være ubærligt. [...] For kansler Scholz står meget på spil, når han mødes med de øvrige statsog regeringsledere. Der er risiko for begyndende sprækker i sammenholdet. Det er den tyske kansler helt klar over. Forud for mødet har han også forsikret om, at regeringen i Berlin har en plan for at rationalisere behovet for gas. Det kan betyde, at dele af det tyske erhvervsliv går i stå, hvilket i sig selv er en betydelig udfordring ikke blot for Tyskland, men for hele Europa. Scholz' program i Bayern er tydelig: At sikre fortsat sammenhold i den kommende tid."
Information, lørdag, s. 12-13; Berlingske, søndag, s. 14; Børsen, mandag, s. 2, 4 (27.06.2022)
Det digitale indre marked
Guide: Pas stadig på mobilregningen - og mobilhackere - i sommerferien
Berlingske skriver mandag, at man skal passe ekstra på med mobilregningen, hvis man skal rejse i EU til sommer. Den 1. juli er nemlig slutdatoen på de regler, som i 2017 gennemtrumfede over for teleselskaberne, at de ikke måtte opkræve ekstra gebyrer, når deres kunder rejser i de 27 EU-lande. De gamle regler erstattes dog af nye regler fra EU, som skal gælde i ti år frem. De fleste teleselskaber har dog sat en øvre grænse for, hvor meget af datapakken man kan bruge i udlandet, for de skal fortsat afregne med de udenlandske teleselskaber. Mobilselskabet 3 har dog fra 7. juni givet alle privat- og erhvervskunder med et 3Like-Home-abonnement mulighed for at bruge den fulde datapakke, uanset om de er hjemme i Danmark eller på ferie i EU - samt i Storbritannien, Norge, Island og Liechtenstein, som ikke er med i EU, men normalt følger EU-reglerne alligevel. Selvom hverken Norge, Island eller Liechtenstein er med i EU, følger de EUs regler, og de er derfor med som lande, hvor man kan bruge mobildata uden at betale ekstra. Man kan også fortsat bruge tale og data i Storbritannien (England, Wales, Skotland, Isle of Man og Nordirland), som om man var i EU, selvom Storbritannien ikke længere er et EU-land.
Berlingske, mandag, s. 6-7 (27.06.2022)
Finansielle anliggender
Eksplosiv inflation skaber dyb europæisk bekymring
”Der er det djævelske ved inflation, at det faktisk er noget af det, der er allersværest at gøre noget ved politisk,” sagde statsminister Mette Frederiksen efter fredagens EU-topmøde, hvor den rekordhøje inflation i hele EU blev drøftet. Jyllands-Posten lørdag skriver, at årsagen på de stærkt stigende priser startede sidste år, hvor inflationen blev drevet frem af stigende energipriser og generelle forsyningsproblemer som følge af covid-19-pandemien. Ruslands invasion i Ukraine har skubbet yderligere på, og i maj nåede inflationen op over 8 pct., hvilket er fire gange det mål, som Den Europæiske Centralbank (ECB) styrer efter. ECB har varslet rentestigning i juli i et forsøg på at tæmme udviklingen. Der er desuden også bekymring for, at Rusland vil skrue yderligere ned for gasforsyningen til EU de kommende måneder. På topmødet advarede den tyske regering om, at det ud over højere priser vil ramme industrier, der kan blive tvunget til at lukke ned med flere negative økonomiske konsekvenser og afbrudte forsyningskæder. ”Vi taler om en politisk og økonomisk situation, der kan blive værre end covid-19pandemien,” sagde den tyske økonomiminister, Robert Habeck. I et forsøg på at få fyldt gaslagrene op til vinter vil Tyskland blandt andet spare mere på gassen hen over sommeren. Italien, Spanien og Grækenland taler for at indføre prislofter over russisk gas og olie. Det møder dog også modstand i EU, da det kan medføre, at Rusland så blot vil sælge gas og olie til andre lande i verden, hvilket vil forstærke energimanglen i Europa.
Politiken bringer lørdag en analyse af EU-korrespondent, Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Mørke skyer sænker sig over europæisk økonomi. Og snart får vi måske en udfordring mere, for mange forventer, at Rusland lukker helt ned for gassen til Europa. [...] Europa har den højeste inflation i 40 år, som sammen med energikrisen gør det sværere og sværere for europæerne at få økonomien til at hænge sammen. Derfor brugte EU's 27 stats-og regeringschefer hele deres topmødefredag på at diskutere, hvordan man håndterer den bekymrende situation. [...] Den gode nyhed er, at EU er bedre rustet til en nedtur, end man var, da eurokrisen rasede for et lille årti siden, som eurogruppe-præsidenten Paschal Donohoe forsikrede landene om til topmødet. Og at det slet ikke ser så slemt ud som dengang. Ikke endnu i hvert fald. Den dårlige nyhed er, at mængden af kriser er svære at styre for EU. De europæiske ledere kan ikke få Putin til at stoppe krigen i Ukraine. De kan heller ikke få kineserne til at ophæve sanktioner og sætte en stopper for forsyningsproblematikken. Eller få amerikanerne til at minimere deres underskud og inflation, som påvirker Europa. Og værst af alt kan de ikke få skabt alternative energikilder i den fart, der er behov for - det tager trods alt noget tid at bygge en LNG-terminal eller opstille en vindmøllepark. Men hvis der er kommet noget godt ud af Ukraine-krigen, er det, at det har tvunget EU til at speede gevaldigt op for den grønne omstilling. Én, der kan gøre noget, er den Europæiske Centralbank (ECB), og den har allerede varslet rentestigninger. Det risikerer at skabe endnu mere ubalance i den europæiske økonomi, fordi forskellene mellem landene vokser."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Politiken, lørdag, s. 6 (27.06.2022)
Finansmarkederne er på vej ind i en ny fase og forbereder sig på recession
Flere af mandagens aviser skriver om de finansielle markeder og hvordan man begynder at forberede sig på en recession. I Jyllands-Posten kan man læse, at vi, ifølge en række banker, er på vej ind i en ny fase af den økonomiske nedtur. Recessionen er blevet en reel mulighed, og ifølge flere banker er det endda det mest sandsynlige scenarie. I Den Europæiske Centralbank (ECB) var man indtil januar sikker på, at man ikke fik behov for at løfte sine renter i 2022. Men nu har ECB anerkendt, at der bliver behov for rentestigninger. Omkring junimøderne i Fed og ECB røg nye inflationstal på gaden for henholdsvis USA og eurozonen, som begge var langt højere, end markedet forventede. Nu styrtblødte forbrugernes købekraft. Deres tillid til økonomien og deres egen privatøkonomi var rekordlav i målinger fra mange lande på samme tid. Også aktiemarkedet er ramt. "Faldende værdiansættelser, især for vækstaktier, har været den store historie i år. Citis renteprognose indikerer, at denne fase af bearmarkedet muligvis er slut. Aktieinvestorer har dog rigeligt at bekymre sig om, ikke mindst for en sandsynlig afmatning i verdensøkonomien," siger Robert Buckland, strateg hos Citigroup.
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christensen, administrerende direktør for Maj Invest. Han skriver blandt andet: "Rigtig mange investorer er bekymrede. Krigen i Ukraine har understreget, at geopolitik betyder noget, og at alvorlige globale kriser kan opstå hurtigt og få voldsomme økonomiske konsekvenser. Men det, som amerikanske investorer frygter mest lige nu, er inflationen, en yderligere rentestigning og en økonomisk recession. [...] Hvis vi starter med recessionsfrygten, er det værd at bemærke, at globale økonomiske recessioner er sjældne. Vi havde en recession under finanskrisen (halvandet år) og en endnu kortere under covid (to kvartaler). Den historiske sandsynlighed for globale recessioner er under 10 procent USA og EU er verdens to største økonomiske kraftcentre. Mere end 65 procent af al efterspørgsel kommer fra privatforbruget, og derfor er væksten i denne komponent helt afgørende for bnp-væksten. [...] Vi risikerer i EU at blive ramt af virksomhedslukninger pga. gasmangel, hvis Rusland lukker for naturgaseksporten, men det vil ikke ramme USA og heller ikke ramme Storbritannien, Frankrig og Spanien. Tyskland bliver hårdest ramt, men andre europæiske lande kan blive ramt via forskellige sharing-arrangementer. Derfor er en global recession ikke et sandsynligt scenarie, men derimod udtryk for worst case-tankegang."
I Politiken mandag kan man læse en kommentar af erhvervskommentar Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: "Tre mindre banker siger nu farvel til de negative renter på indlån. Men selv om renterne er steget dramatisk i de seneste måneder, så slæber de største banker med fødderne. For alle, der mener, at banker kun er sat i verden for at tjene penge her og nu, giver det god forretningsmæssig mening. [...] I en årrække betalte bankerne sågar hele regningen for privatkunderne, og det undergravede selve grundlaget for bankernes traditionelle forretningsmodel. Indlån gav tab i stedet for overskud, og det er dræbende for sund bankdrift. Det var et rigtigt og godt argument, men det holder bare ikke mere. Nu får bankerne overskud på indlån med negative renter. Dansk Erhverv siger i en ny analyse, at bankerne tjener omkring fire milliarder kroner på at opkræve negative renter, og at de desuden tjener næsten fem milliarder kroner på deres indlån. [...] Der er under alle omstændigheder sat udløbsdato på de negative renter i Danmark. Den Europæiske Centralbank vil senest til efteråret opgive den negative rente in euroområdet, og så vil Danmarks Nationalbank følge trop. [...] Euroområdet fik negative renter af en helt anden grund end Danmark. Den Europæiske Centralbank ønskede en meget lav rente for at støtte finansieringen af statsgælden og hjælpe økonomierne i de svagere eurolande i Sydeuropa. Det behov havde og har Danmark og de nordeuropæiske lande ikke. Der er ingen tvivl om, at Danmarks Nationalbank gerne havde set en højere rente tidligere for at tæmme boligpriserne og dæmpe den overophedning af dansk økonomi, der først nu er ved klinge af."
Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Børsen, mandag, s. 10-11; Politiken, mandag, s. 4 (27.06.2022)
Institutionelle anliggender
Dagens brev: Europapolitisk folketingsvalgkamp
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Nathalie Kold-Hansen, kommunikationschef i Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: "I mange år har den europapolitiske debat i Danmark været præget af mangel på substans og diskussioner, hvor vi hovedsageligt har italesat argumenter ”for og imod EU”. Men afstemningen om forsvarsforbeholdet var et bevis på, at vi endelig er klar til at diskutere substans, når det gælder emner på EU-området. [...] Hvis vi ønsker, at en kommende regering skal kunne sætte et større dansk aftryk på fremtidens beslutninger i EU, skal vi som borgere klæde vores politikere bedre på, så de kan sætte sig ved forhandlingsbordet og italesætte netop vores ønsker. En opgørelse fra Tænketanken Europa har vist, at Danmark er mindre tilbøjelig end flertallet af andre EU-lande til at sende en minister til møder i Rådet. Danmark ligger på en 20.-plads ud af 28 medlemslande i forhold til, hvor ofte en minister deltager i møder. Den danske deltagelse er påfaldende lav ift. EU-gennemsnittet og en række lande, vi traditionelt sammenligner os med. Det viser opgørelsen fra ministerrådsmøder, som Tænketanken Europa har gennemført siden folketingsvalget i 2015. [...] Hvis man som land ikke stiller med en minister, sendes der en embedsmand. Men som borger kan man tale om en langt højere grad af demokratisk værdi ved ministerdeltagelse, da en minister er indirekte demokratisk valgt. Hvis der træffes valg, som borgerne ikke er enige i, kan nationale parlamenter og vælgere holde dem ansvarlige. Den mulighed eksisterer ikke på samme måde hos embedsmænd. Det kan blive et demokratisk problem, hvis det politiske arbejde i for høj grad varetages af embedsmænd, og det kan koste dansk indflydelse i EU, når ministrene ikke deltager. Den lave deltagelse af danske ministre, kan lede til den konklusion, at en kommende regering burde overveje en europaministerpost."
Berlingske, lørdag, s. 15 (27.06.2022)
Hvis vores hjælp ophører, taber ukrainerne krigen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Ulla Terkelsen, TV 2-korrespondent og JP-klummeskribent, blandt andet: "Boris Johnson advarede forleden i Kyiv imod ”Ukraine fatigue”, træthed over Ukraine. Han advarede imod udmattelse over billeder af rædsler som dem, vi har set og læst om i måneder nu. Analyser af Rusland, der desværre ikke holder. Fordi energipriserne går op, og så skader vores sanktioner ikke tilstrækkeligt til at dæmpe russernes krigslyst. Tværtimod, russerne tjener penge nu som aldrig før på grund af de høje energipriser. Vi har presset dem op ved at skabe knapheden. Russerne sælger energi til kineserne og inderne i stedet for til os. Så det ser godt ud med russiske øjne. Sammenbruddet på den russiske hjemmefront i støtten til Putin udeblev også, fordi krige ryster folkeslag sammen. Også russere, ikke kun ukrainere. Intet under, at ”Ukraine fatigue” har sat ind sammen med sommer og rejseglæde. Vores medfølelse er i fare og dermed vores offervilje, en forudsætning for den fortsatte hjælp til Ukraine. Hvis vores hjælp ophører, taber ukrainerne. Kan vi bære det? Kan vores moral, vores europæiske selvopfattelse og sammenhængen i EU mellem de vestlige lande og frontlinjestaterne i øst? Boris Johnson var bekymret på ukrainernes vegne. Vi bør være det på egne vegne. [...] Vores sympati og opbakning til Ukraine er der endnu. De blødende hjerter. Vi accepterer udgifterne til Ukraine i solidaritetens og frihedens navn. Vi siger pænt velkommen til deres første trin på stigen ind til EU. Vi giver stadig ukrainerne ubegrænset spalteplads og sendetid, så deres sag ikke går i glemmebogen. Ikke helt. Undersøgelser viser, at briterne og polakkerne er dem, der er mest engagerede i Ukraine og mest imod at indlede fredsforhandlinger med Rusland, inden alle russiske tropper er slået hjem. Altså ingen kompromiser for at forkorte krigen. Ingen rysten på hånden nu. Tyskerne og italienerne er dem, der helst og hurtigst vil have gang i fredsforhandlinger, så krigen kan blive stoppet så snart som muligt. Inden den bliver for dyr. For os."
Jyllands-Posten, søndag, s. 54 (27.06.2022)
Vesten bliver stadig ydmyget af Rusland
Information bringer lørdag et interview med den ukrainsk-britiske forfatter og forsker, Peter Pomerantsev, som mener det er vanvittigt, at Vesten har lavet en kæmpe sanktionspakke mod Rusland uden at lave en informationskampagne, som skal præge den russiske befolkning. "Indtil nu har vi lanceret en sanktionspolitik uden nogen informationskampagne til at ledsage den. Det er vanvittigt! Forestil dig, at du lavede økonomiske reformer, og du undlod at lave en informationskampagne om meningen med dem ... Vi har ladet Putin styre hele udlægningen af det her. Så indtil nu har vi ikke nogen politik. Vi har bare lavet nogle sanktioner som reaktion på noget, han har gjort," siger Pomerantsev, som har en overlegen forståelse af den russiske selvforståelse og kommunikationsstrategi. ”Vi har ikke kommunikeret til os selv og i hvert fald ikke til russerne, hvad de går ud på. Det er ikke engang en politik, vi har lavet. Det er noget, vi har gjort. Jeg er ærligt talt forbløffet over, hvor dårligt det her er blevet gjort. Det kan godt være, sanktionerne er geniale og har identificeret nogle svagheder i den russiske økonomi. Men der er ingen kommunikation om det overhovedet," fortsætter Pomerantse, som mener, at man skal tale direkte til den russiske befolkning: "Du bliver nødt til at henvende dig til den brede russiske befolkning. Have forskellige budskaber til forskellige dele af befolkningen. Du skal have et helt spektrum af kampagner." Peter Pomerantsev mener, at Vestens reaktion på krigen afslører hvor langt vi selv er kommet ud. Ifølge vores ledere, bekæmper de undertrykkende regimer, men for at gøre os fri af russerne vender vi os mod andre undertrykkere. "Vi skal gentænke forholdet mellem vestlige værdier, sikkerhed og økonomi," lyder det fra Pomerantsev. Han fastslår, at der også er positive momenter i Vestens svar på Ruslands invasion. For første gang siden 11. september er det lykkedes at forene modsætninger i amerikansk politik i en samlet front. Til spørgsmålet: "Hvordan ser du på europæernes svar. For første gang synes EU at optræde som en geopolitisk aktør, men det afslører selvfølgelig også unionens begrænsninger" svarer Pomerantsev: "Hvis du ser på EU's historie, vil det ikke lykkes. Store ord, men det vil slå fejl. På trods af det skifte vi har set i befolkningerne, på trods af de gode viljer og på trods af de mange rigtige erkendelser, som de har gjort, så er den fundamentale struktur i EU sådan, at den slags beslutninger, som kræves, ikke kan tages. De ville kræve en grundlæggende genskabelse af det skelet, som udgør EU, og det vil strukturelt være umuligt.” Ifølge Pomerantsev optræder Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, som om hun er præsident for Europa og har blandt andet sagt, at EU vil ”smadre Ruslands industrielle base”. "Tag ikke fejl: Jeg er ikke anti-EU. Jeg synes, EU er et mirakel. Et kedeligt mirakel, men det kan også være storartet. Men målet med EU var at glatte forskellene ud mellem Alsace og Rhinlandet, så de kunne handle sammen. Og det gør unionen fantastisk. Men unionen blev kun lavet for at gøre Europa til en økonomisk stormagt, og landene ville beholde deres udenrigspolitik for sig selv. De siger store ting, men helt ærligt ... De her mennesker? Sammen? Jeg kan ikke se det ske," siger Pomerantsev afslutningsvist.
Information, lørdag, s. 14-17 (27.06.2022)
Klima
De nuværende regler spænder ben for væksteventyr i milliardklassen
I Børsen kan man mandag læse en kronik af Peter Steen Mortensen, formand, Alliance for Bio Solutions og Novozymes, Wieke Edinger, næstformand, Alliance for Bio Solutions og Chr. Hansen, Christopher K. Jensen, næstformand Alliance Bio Solutions og Naturem Bioscience, Ulrich Bang, sekretariatschef, Alliance for Bio Solutions, Frederik Bergenfelt Friis, politisk konsulent, Dansk Erhverv, Thomas Brorsen Pedersen, adm. direktør, Pond, Kristian Ebbensgaard, adm. direktør, Biophero, Jens Legarth, adm. direktør, European Protein, Steffen Lüders, senior vice president, Novo Holdings, Jens Dynesen, sikkerhedsdirektør, Unibio, og Henrik Busch-Larsen, adm. direktør, Algiecel. De skriver blandt andet: "Enzymer, mikroorganismer, bakteriekulturer og feromoner fremstillet ved brug af fermenteringsteknologi. Det er opskriften på, hvordan man effektivt kan medvirke til at nedbringe CO2-udledningen i industriers fremstillingsprocesser og slutprodukter. Og potentialet er enormt, viser en ny analyse, som Copenhagen Economics har lavet for Alliance for Bio Solutions. På globalt plan kan biosolutions reducere CO2-udledningen med 4300 ton. Det svarer næsten til USA's samlede udledning i 2020, og Danmark har alle forudsætninger for endnu et grønt væksteventyr. [...] Potentialet er der, men kun hvis vi tør tage debatten om, hvordan vi tilpasser den eksisterende og desværre dybt utidssvarende regulering af sektoren. [...] For at indfri klimapotentialet og vækstpotentialet inden for biosolutions bør regeringen derfor udarbejde og implementere en konkret og ambitiøs national strategi for biosolutions samt afsætte midler til udmøntningen af denne. En dansk strategi for biosolutions skal indeholde et nationalt spor såvel som et EU-spor, og der bør afsættes et mindre trecifret millionbeløb til udarbejdelse samt udmøntning af en fireårig national strategi for biosolutions, herunder til en opprioritering af Danmarks indsats i EU for at fremme af biosolutions. Strategien bør bl.a. indeholde følgende elementer: Arbejde for oprettelse af hurtige godkendelsespilotprogrammer på både EU- og nationalt myndighedsniveau, herunder skalering og prioritering af biopesticidgodkendelser hos Miljøstyrelsen. Sikre hurtig markedsadgang til fødevareingredienser baseret på fermenteringsteknologi, som kan øge fødevaresikkerhed og kvalitet, samt mindske madspild. Udvikle dansk og europæisk proteinstrategi med forpligtende mål for produktion af alternative proteiner eksempelvis ved hjælp af fermentering, så Europa på sigt bliver selvforsynende med proteiner."
Børsen, mandag, s. 30-31 (27.06.2022)
Det afrikanske eksperiment
I Information lørdag kan man læse, at Kenya har så righoldige mængder af geotermisk energi, at noget af det overskydende må udledes ved nattetide, hvor efterspørgslen på elektricitet er lavere. Opgørelser fra tænketanken Mo Ibrahim Foundation viser, at 22 lande i Afrika allerede bruger vedvarende energi som deres primære kilde til elektricitet. Lige nu går man i Europa efter at forbyde import af russisk olie, og derfor søger europæerne samtidig over hele verden efter andre energikilder. Et af stederne er netop i Afrika. Botswana fortæller, at man er blevet bestormet med anmodninger fra europæiske stater, som efterspørger kulleverancer. Carlos Lopes, professor ved Cape Town University, mener, at det viser hykleriet i den europæiske holdning til fossile brændstoffer. Ifølge Mamadou Fall Kane, der rådgiver Senegals præsident om energipolitik, har europæerne nedtonet deres modvilje mod gas og nu kategoriserer det som et overgangsbrændstof - sammen med atomkraft - i deres nye 'grønne taksonomi' (to komiteer i Europa-Parlamentet har dog for nylig protesteret mod Kommissionens plan om at kategorisere de to energiformer på den måde, red.). Han mener, at siden Ruslands invasion i Ukraine er eventuelle tilbageværende indvendinger mod gas smuldret. ”Efter COP26 ville de slå det ihjel. Det taler ingen længere om. Tværtimod leder de desperat efter nye gaskilder," siger han.
Information, lørdag, s. 20-21 (27.06.2022)
Det blå klimahykleri i EU
Medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind (S) skriver i et debatindlæg i Politiken mandag blandt andet: "Der er stor forskel på den klimapolitik, de blå taler for herhjemme, og den, de fører i EU. I Danmark bryster både Venstre og Konservative sig af at have tårnhøje klimaambitioner. Men hos EU-parlamentarikerne fra de selvsamme partier skal man kigge langt efter ambitioner for en grøn omstilling. Der er utvivlsomt en splittelse i den klimapolitik, de taler for hjemme i Danmark, og den, de fører i EU. [...] Jeg finder det mildest talt bemærkelsesværdigt, når Venstre proklamerer, at de vil stå i spidsen for et ambitiøst borgerligt klimaprojekt, eksempelvis en CO2-afgift på landbruget, mens deres partifælle i EU-Parlamentet Asger Christensen smider grus i det grønne maskineri ved at erklære sig som modstander af enhver form for CO2-afgift på dansk landbrug. [...] Det er ikke til at spå om, hvorfor gabet er så stort mellem det, Venstre og Konservative siger og gør på tværs af landegrænserne. Men én ting er vist: Hykleriet ender med at efterlade de borgerliges lysegrønne klimaparoler kulsorte og utroværdige."
Politiken, mandag, s. 7 (27.06.2022)
Lær at spotte greenwashing
Information lørdag bringer kommentar af journalist Lærke Cramon, som blandt andet skriver: "Bare fordi nogen kalder noget bæredygtigt, flugter det ikke nødvendigvis med dit syn på bæredygtighed, og der er desværre en del greenwashing derude, hvor det, der ser grønt ud på overfladen, ikke nødvendigvis er det, når man kigger ned i porteføljen. Der findes selvfølgelig en regulering af markedet, så det ikke bliver ren wild west, hvor selv de sorteste af de sorte investeringer bare kan tage en grøn hat på. Og nogle af de vigtigste krav skal du introduceres for nu. De skal nemlig hjælpe dig med at navigere mellem produkterne, men er ikke nødvendigvis så retvisende, som man kunne håbe. I EU-forordningen Sustainable Finance Disclosure Regulation, som lidt mere mundret også bare bliver kaldt Disclosure-forordningen, forpligtes alle investeringsforeninger, fonde og børshandlede fonde, de såkaldte ETF'er, til at oplyse og dokumentere, hvor bæredygtige deres investeringsprodukter er. Her opererer man blandt andet med begreberne artikel 6-, artikel 8- og artikel 9-fonde, og for at det ikke skal lyde alt for tørt og teknisk, omtaler man dem også tit som farvekoderne: ikke-grønne fonde, lysegrønne fonde og mørkegrønne fonde. [...] Det lyder jo meget godt, og intentionen bag artikelfondene er helt sikkert også god. Alligevel er der mindst to store problemer med den form for EU-harmonisering. For det første taler vi i EU ikke samme sprog, når vi taler om bæredygtighed. En italiensk fond vil måske godt kunne slippe afsted med at kalde sig artikel 9, selv om en tilsvarende fond i - lad os sige Danmark - højst ville kunne kalde sig artikel 8. Kravene tolkes forskelligt af medlemslandene, og det gør investeringsverdenen ret svær at navigere i og sammenligne på tværs af grænser. [...] Derfor barsler EU med en harmonisering af området, så der stilles de samme oplysningskrav til alle, men desværre ligner det en meget lang og hård graviditet, og klassificeringssystemet er allerede blevet udskudt flere gange. I første omgang skal EU blive enig om, hvad man egentligt kan kalde grønt, og det har vist sig at være sværere end som så. I februar i år blev det for eksempel først besluttet af EU-Kommissionen, at naturgas og atomkraft godt må kaldes grønt, men Europa-Parlamentet gik for nylig imod den beslutning, og nu er definitionsarbejdet med, hvad der er grønt og ikke grønt, formentligt sat tilbage."
Information, lørdag, s. 18 (27.06.2022)
Nye kartofler
Information bringer mandag en klumme skrevet af journalist Karen Syberg. Her kan man blandt andet læse: "Min favoritkartoffel er Exquisa, men i år har de ikke været til at opdrive økologisk. Og så må vi undvære, for konventionelle kartofler bliver sprøjtet med gift, som ellers er forbudt i EU. Det rammer også os, der dyrker vores egne. [...] Engang i vinter undersøgte jeg sprøjtegiften 'diquat' og kunne konstatere, at Miljøstyrelsen trods EU-forbud siden maj 2019 havde givet dispensation til kløver og frøgræs. Derimod troede jeg, at EUs forbud mod stoffet stod ved magt over for kartofler, men der er også her givet dispensation til brug af diquat i form af midlet Reglone - år efter år. [...] Jeg har ikke kunnet finde noget om, at diquat trænger ind i selve kartoflen, men jeg behøver heller ikke beviser for, at det er tilfældet, for at undgå stoffet. Eller nogen af de talrige andre stoffer. [...] Spørgsmålet er, hvad vi, der gerne selv vil dyrke vores afgrøder, kan stille op. For det er, som om mulighederne indsnævres mere og mere år for år. For eksempel at økologiske Exquisalæggekartofler ikke har været til at opdrive i år - for få år tilbage kunne man erhverve dem flere steder på Møn."
Information, mandag, s. 2 (27.06.2022)
Når markederne bliver grønnere, bliver Vestens ledere sorte
I en kommentar i Information lørdag skriver chefredaktør Rune Lykkeberg blandt andet: "Netop når markederne skubber til den grønne omstilling, bliver lederne sorte. Og det er ikke højrepopulister og klimabenægtere. Nej, det er pæne ledere, der siger alt det frelste om, at klimakrisen er meget alvorlig og den grønne omstilling meget vigtig, som Macron i Frankrig, Scholz i Tyskland og Biden i USA. Macrons regering lavede allerede i april et statsligt tilskud på 15 cents pr. liter brændstof til de franske forbrugere, som skal vare i fire måneder. Politisk handler det om at undgå De Gule Veste, og socialt er begrundelsen, at man ikke vil gøre de mest økonomisk pressede til ofre for sanktioner og energikrise. [...] Også den tyske regering har lavet en energipakke, som godt nok også indeholder rabatter på offentlig transport og ledsages af en kampagne for at få borgere til at tage kortere bade og bruge mindre energi. Men Scholz' regering giver statsstøtte til landets fossile industri for at sænke benzinpriserne. Begge lande har altså gjort en intens indsats for at kvæle markedets grønne tendens og undgå, at efterspørgslen på benzin falder. Tyskerne har ovenikøbet holdt hånden under den fossile industri. Og EU-Kommissionen, der ellers konsekvent overvåger og slår ned på statsstøtte, der skævvrider den 'frie og fair konkurrence', har tilladt det. Onsdag fulgte Joe Biden efter, da han opfordrede Kongressen til at suspendere den føderale afgift på benzin i tre måneder og delstaterne, som har deres egne, ofte højere benzinafgifter, til at gøre det samme. [...] Det forekommer pludselig ikke forkert, når verdens autoritære ledere håner de vestlige ledere for at være så bange for deres egne borgeres utilfredshed som forbrugere, at de ikke kan kæmpe for det, de tror på og ved, er det rigtige."
Information, lørdag, s. 2 (27.06.2022)
Slut med brug og smid væk-tøj: Forurenende modeindustri står over for kolossal omstilling
I et debatindlæg i mandagens Jyllands-Posten af Karoline Rahbek, redaktør på Verdens Bedste Nyheder, kan man blandt andet læse: "Fast fashion skal være gået af mode i 2030, melder EU ud i en ny og længe ventet tekstilstrategi. Gensalg står til at eksplodere inden for få år og spås til at blive det store håb i de cirkulære forretningsmodeller, som modefirmaer ikke kan komme uden om, hvis de vil overleve. [...] Selv om der hvert år bliver annonceret nye tiltag, bliver ”modens klimatopmøde” ofte beskyldt for greenwashing. Kritikere har længe peget på, at de store brands enkelte kollektioner med genanvendt polyester ikke er løsningen på den massive overproduktion, der kendetegner såkaldt fast fashion: Der bliver i dag produceret op til 100 milliarder stykker tøj om året. Det meste af det i en billig og dårlig kvalitet, der kun bliver brugt få gange. [...] Den gennemsnitlige europæer smider i dag 11 kg tøj, sko og andre tekstiler ud om året. Men nu skal det være slut, lyder det fra EU. Flere spår, at modevirksomheder bliver nødt til helt at gentænke deres eksistens, hvis de ikke skal gå konkurs. Og at strategien vil få stor betydning over hele verden, da over tre fjerdele af tøj og tekstiler i EU bliver importeret andre steder fra. Teksten lægger også op til, at virksomheder skal drive det nye paradigmeskifte fra lineære til cirkulære forretningsmodeller."
Jyllands-Posten, mandag, s. 28 (27.06.2022)
Kultur
Tour de France er kulturel oprustning
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Kristian Marstal, debattør og kunstner. Han skriver blandt andet: "Den 1. juli begynder verdens største cykelløb, Tour de France, i København. [...] Med hele tre danske etaper bliver cykelløbet for alvor til en transeuropæisk sportsbegivenhed, hvor både fransk og dansk nationalromantik mødes og på den måde skærper de sammenholdende fornemmelser i Europa. Fornemmelser, som i den grad er vitale med tanke på krigen i Ukraine og den generelle offensiv over for EU. [...] Signalværdier er altafgørende i international politik. Det kan ikke understreges nok. Det er ikke floskler og tomme ord, for de fører i sidste ende til realpolitik og handlinger. Putin forregnede sig og så tydeligvis spor på splittelse i EU og USA, herunder sammenholdet mellem de to. Ved at EU samler sig i tre uger om Tour de France bevarer vi et håb om venskab som en sammentømret enhed, som udefrakommende kræfter aldrig ville kunne opløse. Verden skal se, at EU's værdisammenhold gør os suveræne."
Jyllands-Posten, mandag, s. 27 (27.06.2022)
Migration
Interview: ”Jeg har en anden bredde end Mette Frederiksen”
Politiken bringer søndag et interview med SF's formand, Pia Olsen Dyhr, som også efter næste valg vil råde dronningen til at udnævne Mette Frederiksen til forhandlingsleder - på betingelse af, at hun skal arbejde efter at danne en flerpartiregering. SF-formanden ser gerne en rød flertalsregering med de nuværende forståelsespartier om bord, inklusive Enhedslisten. Flere forhold vækker dog uenighed, blandt andet spørgsmålet om et modtagecenter i Rwanda. "Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF har stemt imod Rwanda i folketingssalen. Der, hvor vi synes, der er noget mening med at lave modtagecentre uden for EU, er, at vi ønsker at undgå, at mennesker skal dø i Middelhavet. Og at man for at kunne komme til Europa som flygtning skal være enten meget ressourcestærk økonomisk eller være fysisk stærk for at klare flugtvejene. Vi ønsker at flytte asylbehandlingen ud af Europa i fælles EU-modtagecentre, hvor man vurderer folk, før de får asyl. Det er noget af det, Socialdemokratiet har prøvet på, men det er blevet en meget dansk model. Jeg synes, vi må se, hvad vi kan forhandle," siger formanden.
Politiken, søndag, s. 8 (27.06.2022)
Rwanda-planen er dårlig. Den er usikker for flygtningene, usolidarisk og ikke i tråd med danske værdier
Viggo Fischer, tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet: "Regeringen skylder os svar på, hvorfor Danmark vil gå enegang i EU med planen om at oprette et modtagecenter for asylansøgere uden for EU, helt konkret i Rwanda. [...] Den nye udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), kommer ikke med nogen troværdig begrundelse for, hvorfor dansk enegang skulle stoppe asylansøgernes farlige tur over Middelhavet. [...] Ministeren fremsætter en nærmest uforståelig tese om, at vi med planen får ”en mere regulær måde at håndtere flygtninge på tværs af Afrika og Europa”, som han udtrykte det til Ritzau den 10. juni. [...] Hvis man henholder sig til det amerikanske udenrigsministeriums oplysninger om menneskerettighederne i Rwanda, forekommer den danske regerings forsøg på at sende asylansøgere til dette land temmelig foruroligende. [...] Vi har oplagt brug for en ny debat om ”Rwanda-løsningen”. Den kan vi få, hvis Radikale Venstre står fast på sit nej og er parat til at gøre sagen til et spørgsmål om sikkerhedsnettet under regeringen. [...] Regeringen kunne starte med en åben drøftelse af mulighederne for fælles europæiske løsninger, alle EU-lande eller nogle i fællesskab. Dertil fokusere på, at FN's højkommissær for flygtninge får langt flere midler at gøre godt med."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10 (27.06.2022)
Sikkerhedspolitik
EU forsøger at deeskalere krisen ved Kaliningrad
Ifølge Jyllands-Posten lørdag vil EU med nye retningslinjer for, hvordan sanktionerne mod Rusland skal håndhæves, forsøge at deeskalere konflikten omkring den russiske enklave Kaliningrad, som ligger mellem Litauen og Polen. Efter krigen i Ukraine er Kaliningrad blevet ramt af en række EU-sanktioner, som blandt andet omfatter forbud mod transport af forskellige varegrupper som russisk stål, jern og cement. I sidste uge trådte de sidste sanktioner i kraft, og derfor gik Litauen i gang med at standse tog for at kontrollere for sanktionerede varer. Det har resulteret i, at Rusland har truet med ”praktisk” gengældelse mod Litauen. Litauen er Nato-medlem, og derfor vil et militært angreb på landet blive betragtet som et angreb på hele alliancen med risiko for militær eskalering. Diplomater i EU er nu i gang med at finde en løsning. ”Vi gennemgår retningslinjerne for sanktionerne for at gøre det klart, at vi ikke vil blokere eller forhindre trafik mellem Rusland og Kaliningrad, og samtidig er det et mål at undgå omgåelse af sanktionerne. Det skulle være muligt at sikre begge dele,” lød det fra udenrigsrepræsentant Josep Borell under EU-topmødet.
I Politiken søndag kan man læse en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator. Han skriver blandt andet: "Kaja Kallas luftede en ubehagelig tanke, da hun i denne uge mødte en gruppe journalister i Estlands hovedstad, Tallinn: At det lille baltiske land med 1,3 million indbyggere kan ende med at blive udslettet, hvis ikke Nato tager truslen fra Rusland mere alvorligt. Dermed slog den estiske ministerpræsident tonen an til næste uges Nato-topmøde i Madrid, hvor de 30 medlemslande ellers oprindelig var programsat til at italesætte Kina som den nye koldkrigsfjende nummer 1. Men så kom krigen i Ukraine og mindede Nato om, at Rusland er mere end et spøgelse fra det 20. århundredes koldkrig. Det er, igen, en eksistentiel trussel mod den globale verdensorden, mod Europa og mod vestligt demokati. Samtidig ser Kaja Kallas, hvordan spændingerne i disse dage tager til mellem Rusland og et andet baltisk land, Litauen, omkring den såkaldte Suwalki-korridor. Korridoren er blevet kaldt ”Nato's mest sårbare punkt” og ligger som en ulmende krudttønde mellem verdens største militæralliance, Nato, og Vladimir Putins Rusland. [...] Der er to grunde til, at den blot 65 kilometer brede korridor er så storpolitisk eksplosiv. For det første udgør korridoren den eneste geografiske grænseflade mellem Polen og de tre baltiske lande - Litauen, Letland og ministerpræsident Kaja Kallas' Estland. Og dermed er det også den, der sikrer en geografisk sammenhæng mellem EU og Nato. Uden korridoren, eller ”gabet”, om man vil, ville de tre baltiske lande være fysisk afskåret fra det øvrige EU og Nato som en løst hængende enklave på et verdenskort. For det andet er det også i dette grænseland, at Rusland i medfør af en EU-tale fra 2003 har sikret sig en transportkorridor, der forbinder den russiske Kaliningradenklave med den russiske lydstat, Belarus. Suwalki-korridoren er nemlig Ruslands eneste geografiske landforbindelse til enklaven, der både rummer russiske Iskander-missiler, der kan fremføre atomvåben, samt en potent russisk militærflådebase ud til Østersøen. Et område, der nu må påregne tiltagende spændinger, efter at Finland og Sverige har søgt om Nato-medlemskab. [...] Men med Ruslands overfald på Ukraine har bekymringerne omkring Suwalkikorridoren udviklet sig fra en mere teoretisk natur til et stykke nervepirrende stormagtspolitik. Ikke mindst efter at Litauen for nylig greb ind i den russiske transport gennem korridoren og stoppede varer, der er underlagt EU-sanktioner. Rusland rasede. I tirsdags truede lederen af Ruslands sikkerhedsråd og Vladimir Putins fortrolige, Nikolaj Patrusjev, ligefrem med ”konsekvenser, som vil have alvorlig negativ indflydelse på befolkningen i Litauen”. ...] Det er i det lys, Kaja Kallas frygter for sit lands skæbne. Og hun gør det ikke mindst, efter at hun har set, hvor meget Rusland har nået at smadre i det langt større Ukraine i løbet af de blot 122 dage, krigen har varet denne søndag. Massakren i Bujta fandt sted efter 80 dage. Når hun i næste uge kommer til Nato's topmøde i Madrid, vil hun derfor bede om, at Nato udstationerer mellem 20.000 og 25.000 soldater i henholdsvis Estland, Letland og Litauen, så man fra dag 1 af et eventuelt russisk angreb kan yde reel modstand."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Politiken, søndag, s. 6 (27.06.2022)
Elon Musk er blevet en del af Ukraine-krigen, og Rusland kan ikke stoppe hans satellitter
Jyllands-Posten skriver mandag, at Elon Musk har sørget for internet til Ukraines soldater gennem hans Starlink-system, som ikke kan stoppes af russerne med de sædvanlige militære midler. Succesen for Starlink-satellitterne har også fået modstand. I Kina er det nu en åben diskussion, hvordan man mest effektivt kan stoppe Starlink. I en artikel i det videnskabelige kinesiske tidsskrift Moderne Forsvarsteknologi behandler en gruppe forskere under forsvarsministeriet spørgsmålet: Hvordan kan vi sætte Starlink-systemet ud af spillet, hvis det bliver en trussel mod Kinas sikkerhed? Ifølge Elon Musk selv har russerne allerede forsøgt at sætte satellitterne ud af spillet ved et hackingforsøg, men uden held. Andre satellit-baserede internetudbydere klarede ikke de russiske angreb. Viasats Kasat-system, som er et mere traditionelt og dyrt system til satellit-internet, blev slukket af russerne. Da russerne angreb ind over grænsen til Ukraine den 24. februar, gik titusinder af modtagere i sort. Hvem der stod bag angrebet, kan rent teknisk være svært at bevise, men USA, EU og Storbritannien er enige om, at det var russerne.
Jyllands-Posten, mandag, s. 20-21 (27.06.2022)
En mislykket vestlig indsats i Mali har styrket jihadisterne og banet vejen for Rusland
Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker inden for migration og global orden hos DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), skriver sammen med praktikant på DIIS, Alexandre Gernigon, blandt andet: "Den russiske Wagner-gruppe er i fremmarch i Mali. Siden europæiske styrker forlod landet i februar i år, har Malis militærjunta i stigende grad vendt sig mod Rusland som allieret i kampen mod jihadister, som kæmper imod et korrupt og ineffektivt malisk styre. [...] Men hvis vi glemmer vores egen rolle i Mali, overser vi, hvordan mislykkede europæiske militære og civile indsatser også har været med til at styrke jihadisternes position og bane vejen for Rusland i Mali. [...] Problemet er, at visse befolkningsgrupper i de grænseområder, hvor jihadisterne har stået stærkt, historisk er blevet set som nogen, staten kunne udplyndre. Så når europæiske styrker har trænet Malis militær for at forsøge at sikre militær og statslig tilstedeværelse i landets grænseområder, har det haft ekstremt negative konsekvenser for befolkningens sikkerhed. [...] Efter massivt pres fra EU og den regionale samarbejdsorganisation, ECOWAS, på militærjuntaen i Mali, om at overdrage magten til en civilregering og afholde valg, har de militære ledere søgt nye sikkerhedspartnere, herunder den russiske Wagnergruppe, for at styrke deres position. Ruslands tilstedeværelse blev for meget for Frankrig og udløste en diplomatisk krise i forholdet til Mali. [...] Nu kigger Frankrig mod nabolandet Niger for at forsætte kampen mod jihadisterne og delvist også Rusland. Det kalder på betænkningstid i Europas hovedstæder, inden de samme fejl gentager sig her."
Berlingske, mandag, s. 20-21 (27.06.2022)
Et chokeret Europa er vågnet efter 30 års tornerosesøvn og køber våben for enorme summer
Information bringer mandag en stor analyse af Vestens oprustning og køb af våben som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Tore Keller, avisens europakorrespondent i Paris, skriver blandt andet: "Ruslands invasion af Ukraine har brutalt trukket Europa ud af en fredelig historisk parentes og revitaliseret det 'hjernedøde' NATO, siger eksperter. [...] I denne uge mødes NATO's stats- og regeringschefer i Madrid for at beslutte sig for alliancens strategiske hovedmål for det næste årti. Og i kontrast til den linje, som blev lagt for ti år siden, vil man denne gang udpege Rusland som modstander eller ligefrem fjende og ikke som 'partner', som det tidligere har været ti ældet. Topmødet kommer dermed til at markere en officiel afsked med den sikkerhedsorden, som blev skabt efter Den Kolde Krig. Der vil nu blive tale om en revitaliseret nordatlantisk militæralliance i en mere offensiv opstilling, som nu gearer op til massiv oprustning på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine. [... ] Ydre trusler fremmer eksistensgrundlaget for militære alliancer og skaber solidaritet. Macrons 'hjernedøde' NATO fra 2019 er en saga blot. Det viser sig blandt andet ved, at der i dag er omkring 40.000 soldater i Europa under NATO's kommando - godt ti gange så mange som for et år siden. [...] Sten Rynning, professor i international politik på Syddansk Universitet, er enig i, at den russiske invasion vil føre til massiv oprustning i Europa, som man allerede har set det præsenteret i planer i blandt andet Tyskland og Danmark. Men han er ikke helt sikker på, at der er fuld enighed blandt de europæiske NATO-lande om, hvor alvorlig en trussel Rusland skal ses som. 'Revitaliseringen handler om Rusland, men det kræver også et skarpt svar. Det peger ned i, at europæerne skal levere stor og betydelig forsvarsevne i Europa, hvis NATO's planer skal realiseres. Det har europæerne altid svært ved. Dels handler det om penge, men også om at der er nogle europæere, som ikke rigtig tror på, at Rusland for alvor er et problem,' siger Sten Rynning. [...] Sten Rynning forventer, at NATO-topmødets udkomme vil blive overordentlig køligt modtaget i Kreml. 'De vil ikke blive særligt glade. NATO vil helt sikkert sige, at den rammeaftale, man har fra 1997, som NATO har overholdt indtil i dag, og som er en partnerskabsaftale, er lagt i kummefryseren, at den er brudt og ikke holder længere. Det, NATO gjorde efter 2014, var at sige, at man gjorde noget med de roterende kampgrupper i form af bataljoner østpå. Men man gjorde det inden for aftalens ordlyd. Man prøvede at fastholde aftalen og sige, at det var russerne, der havde brudt den. Nu vil man helt sikkert sige, at aftalen er lagt i graven,' vurderer Sten Rynning."
Information, mandag, s. 1, 10, 11 (27.06.2022)
Oberst: Derfor kan Ukraine ikke vinde
I et debatindlæg af pensioneret oberst og ledelseskonsulent Jørgen Jelstrup kan man i mandagens Kristeligt Dagblad blandt andet læse: "I Kristeligt Dagblads lederartikel den 11. juni fremgår det blandt andet, at Vesten har en faldende interesse for Ukraines kamp, men ikke kan tåle at lade atommagten Rusland vinde krigen i Ukraine. I den anledning må det bemærkes, at Ruslands angreb på Ukraine, hvorigennem der i øvrigt fortsat ledes russisk gas til EU, har varet i over tre måneder, og ukrainerne har med Vestens våbenhjælp klaret sig så godt, at det fra flere sider optimistisk lyder, at Ukraine kan vinde kampen og fordrive Putins tropper. [...] Rusland er også stadig militært overlegent og indsætter nu hovedparten af sine styrker mere koordineret i Donbass for helt at erobre de to russisk-anerkendte udbryderrepublikker Luhansk og Donetsk og dermed sikre en ”salgbar sejr” for invasionen. [... ] Det giver derfor nok også moralsk bedst mening nu at arbejde intenst for en våbenhvile og fred, der kan stoppe fortsatte unødvendige ødelæggelser og tab. Måske Kina, der som en af de få har Putins øre, vil være mægler, hvis FN med flere kan overtale landet? Så får Kina også en vej ud af sin uheldige stilling i konflikten."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (27.06.2022)
Stædig Erdogan fastholder afvisning af NATO-udvidelse
I en analyse i Information lørdag skriver journalist Lasse Ellegaard blandt andet: "Sverige og Finland vil ikke indlede en optagelsesprocedure til NATO-medlemskab på den kommende uges topmøde i Madrid. Allerede ved de to nordiske landes annoncering af deres ansøgninger, der er forårsaget af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, satte Tyrkiet hælene i. NATO's vedtægter kræver enstemmighed ved optagelse af nye medlemmer, og med typisk direkthed henviste præsident Recep Tayyip Erdogan til, at Sverige er værtsland for 'kurdiske og tyrkiske terrorister', som Ankara forgæves har krævet udleveret. Vurderinger af, at den tyrkiske modstand kunne klares med kosmetiske indrømmelser fra Sverige og Finland, har vist sig at være ønsketænkning. Et sidste øjebliksforsøg på at løse krisen ved et møde i mandags mellem diplomater fra de tre lande og med NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg for bordenden endte da også i ingenting. [... ] Kogt ned til en maggiterning mener Erdogan, at USA og Europa ikke tager Tyrkiets sikkerhedsproblemer alvorligt, hverken i det østlige Middelhav eller i relation til den kurdiske separatisme, der siden 1984 har kostet omkring 50.000 dødsofre. Vreden mod USA er baggrunden for Erdogans sabotage af den planlagte udvidelse af NATO med to demokratier, der desuden er frontstater mod Rusland. Spørger man politiske iagttagere i Ankara, der kun vil udtale sig anonymt, er Erdogan fast besluttet på at afvise et kompromis. ”Han er ikke dikteret af rationelle overvejelser, men af vrede mod USA og i dette tilfælde altså Sverige, og vreden deles af et flertal i befolkningen,” lyder det. ”NATO kan intet gøre ud over at afvente, at Erdogan stopper som præsident.” Hvilket måske/måske ikke indtræffer næste år, hvor han er på valg - og meningsmålinger tyder på, at hans magi som stemmemagnet er på retur, primært en følge af Tyrkiets økonomiske problemer."
Information, lørdag, s. 14 (27.06.2022)
Sundhed
Har du styr på coronareglerne på din sommerferie-destination?
Ifølge Politiken lørdag bør man inden sin rejse i sommerferien tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledninger angående corona. Et godt råd er at have coronopasset ved hånden både digitalt og på print, selv om det udløber 30. juni, for ifølge Erik Brøgger, direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, ”forhandles der mellem Europa-Parlamentet og EU-Rådet om at forlænge coronapasset endnu et år. Desuden er det klogt at have en rejseforsikring, hvis noget går galt”.
Politiken, søndag, s. 2 (27.06.2022)
Udenrigspolitik
Arven efter Ellemann
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver chefredaktør, Christian Jensen, blandt andet: "Det var et bemærkelsesværdigt øjeblik, da Danmarks statsminister i denne uge via et videolink holdt tale til det ukrainske parlament i Kyiv. Som den kun tredje europæiske leder fik Mette Frederiksen mulighed for at tale direkte til de ukrainske politikere og den præsident, der i nu fire måneder har kæmpet en heroisk frihedskamp. Talen blev af sikkerhedsmæssige grunde holdt i hemmelighed, men det forekommer forunderligt, at den ikke har skabt større stolthed og glæde herhjemme. For det er i sandhed en betydelig gestus, det ukrainske parlament viser vores lille land. Begivenheden er et vidnesbyrd om, at det faktisk er rigtigt, når Mette Frederiksen igen og igen siger, at Danmark yder en enestående stor indsats i Ukraine. Både politisk, økonomisk og militært. Vi støtter helhjertet ukrainsk EU-kandidatstatus, vi leverer militært udstyr i stort omfang, og vi har allerede sendt entreprenørmaskiner afsted for at genopbygge byen Mykolajiv."
Politiken, søndag, s. 1 (27.06.2022)
Danmark brygger på en plan, der skal opfylde Zelenskyjs ønske
I Jyllands-Postens Indblik af international korrespondent Marie Louise Albers kan man mandag blandt andet læse: "Nu sætter udenrigsminister Jeppe Kofod for første gang ord på, hvad det er for en opgave, Danmark har sat sig i spidsen for. Herunder hvilke konkrete initiativer, der er stablet på benene, samt overvejelserne om, hvor danske kroner til genopbygningen skal komme fra. [...] Helt konkret har Udenrigsministeriet nedsat en arbejdsgruppe, hvor i alt 16 myndigheder og ministerier - næsten hele regeringen - deltager. Nogle af de tunge spillere i genopbygningsgruppen er sammen med Udenrigsministeriet bl.a. Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og Energistyrelsen. Der arbejdes lige nu på et utal af fronter. Blandt andet forsøger man at udforme planer for, hvordan man fra dansk side kan hjælpe med alt fra byplanlægning, bedre energiforsyning og genopbyggelse af dagtilbud og ødelagt infrastruktur til at støtte landbruget og den maritime sektor i området. [... ] Kofod understreger, at der også er et værdimæssigt ben i genopbygningen, det vil sige f.eks. at sikre velfungerende demokratiske institutioner og bekæmpe korruption. Alt det er yderst væsentligt, hvis Ukraine - som nyslået EU-kandidatland - skal gøre sig forhåbninger om at blive reelt EU-medlem i fremtiden. [...] Det er p.t. umuligt at forudse, hvor stor genopbygningsregningen af hele Ukraine bliver, men EU har tidligere talt om hundreder milliarder af euro. Fra regeringens side er der ikke lagt nogen konkret plan for, hvor de danske kroner til genopbygningen af Mykolaiv og Ukraine generelt skal komme fra. Men udenrigsministeren lægger op til, at 'nogle af pengene' skal komme fra udviklingsbistanden."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (27.06.2022)
Efter massive investeringer vinder Kina over USA i kampen om Afrikas gunst
Jyllands-Posten søndag skriver, at årtiers massive kinesiske investeringer og opgraderinger af de politiske og kulturelle forbindelser med nationerne på det afrikanske kontinent nu for alvor slår igennem i den brede befolkning. Det viser en opsigtsvækkende undersøgelse af den Johannesburg-baserede tænketank Ichikowitz Family Foundation, som har spurgt 4.500 unge i alderen 18 til 24 år i 19 afrikanske lande om deres holdning til USA og Kina i forskellige sammenhænge. Den globale kamp mod covid-19 har vist sig at være en så markant styrkelse af Kinas image i den unge generation, at den hidtil mest populære stormagt, USA, nu er blevet fortrængt fra førerpositionen. ”Dette er en blåstempling af en kinesiske udenrigspolitik, der har styrket investeringerne på det afrikanske kontinent. Retorikken fra USA og EU siger, at Kina ikke er sundt for Afrikas vækst og udvikling. Men de unge siger det stik modsatte,” siger tænketankens leder Ivor Ichikowitz. Undersøgelsens resultat er et wakeupcall for USA og EU, der har nedprioriteret Afrika og fra en politisk platform kritiseret de kinesiske investeringer for at være for dyre, for at skabe en tvungen afhængighed af Kina - og for ensidigt at gavne Kina økonomisk.
Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (27.06.2022)
Putin er ikke alene, måske er vi
I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: "Vladimir Putin er udstødt og udskammet. Fordømmelsen er global. Hans angrebskrig mod Ukraine har gjort Rusland til en international paria, der er blevet straffet med lammende sanktioner. Sådan kan det i hvert fald se ud set fra Vesten. Men det er en falsk fortælling - måske fremkaldt af ønsketænkning om, at bestyrtelsen over Putin burde være universel. [...] Kinas leder Xi Jinping var vært ved torsdagens møde blandt de såkaldte BRIKS-lande, en samling af verdens fremadstormende økonomier, som repræsenterer 40 procent af verdens befolkning, og som står for omtrent en fjerdedel af den globale økonomi. I denne forsamling fik Putin et frirum. Her var ingen fordømmelse. Kina, Indien, Sydafrika og Brasilien har vendt det blinde øje til Ruslands aggression over for Ukraine, og de lader ikke til på noget tidspunkt at ville kritisere Putin eller sanktionere Rusland. [... ] At det årlige møde mellem BRIKS-landene fandt sted som normalt, og at Putin var en velkommen deltager, er en stor legitimitetsgevinst for den russiske leder og er et potent symbol på, at USA og EU har fejlet med at få store dele af verden til at vende Rusland ryggen. EU-landene har været rystet over især Kinas manglende vilje til at bruge sin indflydelse til at presse Putin, men Vesten har hidtil ikke været i stand til at udbrede sin udlægning af krigen. I stedet har eksempelvis Kina anklaget USA og NATO for at bære skylden for konflikten i Ukraine. [...] Vesten bliver udstillet som svagt, når det ikke er i stand til at udbrede sin version af krigen og mønstre global opbakning til at udstøde og straffe Putin."
Information, mandag, s. 20 (27.06.2022)
Ukraine er et større problem for Rusland, end Rusland er for Ukraine
I Jyllands-Posten kan man søndag læse et debatindlæg af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Ukrainerne, kendt af russerne som et slavisk broderfolk, er under Putins betragtning et alt for nærværende og alt for nærliggende alternativ til magtsystemet i Kreml. Det gør Ukraine til et større problem for Rusland, end Rusland er for Ukraine. Derfor skal Ukraine udslettes. Putins krig mod Ukraine er kujonens krig mod et problem, som despoten hverken kan eller tør løse, fordi løsningen - anerkendelse af et fredeligt nabolands styreform, territorier og grænser - vil varsle hans fald. [...] Skulle Putin vinde i Ukraine, hvilket jeg stærkt betvivler, vil næste skridt være en krig mod det Øst og Centraleuropa, som forlod Rusland i 1989. Vesten synes omsider at være vågnet op til denne kun slet skjulte trussel. EU-lederne besluttede i afvigte uge at åbne demokratiernes union for Ukraine, Moldova og andre Balkanstater. G7-landene samles denne søndag på Schloss Elmau i Bayern for at bekræfte de ledende økonomiers sanktioner, vendt mod Putins Rusland. Kommende torsdag offentliggør Nato på et topmøde i Madrid sin nye, skærpede forsvarsdoktrin. Der tages robust stilling, sine steder overraskende robust, til både fredens og ufredens problemer."
Jyllands-Posten, søndag, s. 50 (27.06.2022)
Øretæve til Putin
Ekstra Bladet lørdag bringer en kommentar af kommentator Randahl Fink Isaksen. Han skriver blandt andet: "‘Dette er prisen for beslutninger, der er helt afkoblet fra virkeligheden.' Sådan sagde Vladimir Putin om EU's økonomiske udfordringer i en tale ved International Economic Forum i Sankt Petersborg i fredags. Her hævdede Putin, at EU-landene er i massive vanskeligheder, fordi vi har valgt at sanktionere russerne, mens russerne selv klarer sig glimrende. [...] Putin er en dygtig taler, men virkeligheden er svær at bortforklare. I erhvervslivet er værdien af russiske aktier faldet 38 procent siden nytår - endda på trods af, at staten har brændt 73 milliarder kroner af på at købe aktier i landets virksomheder. [...] Meget tyder på, at det bliver værre endnu for russerne. For mens russisk stats-tv fortæller borgerne, at ‘specialoperationen' i Ukraine går efter planen, viser sociale medier video efter video med alt det materiel, russerne taber på slagmarken. Mens de russiske skatteborgere skal finansiere den dyre krig alene, modtager ukrainerne støtte fra hele EU, Norge, Island, USA, Canada, Japan og Australien. Det har givet russerne selvtillid, at deres militær har kunnet smadre sig vej ind i Ukraine, men den russiske propaganda har glemt at forberede russerne på, hvad der sker, når styrkerne løber tør for udstyr og kampvilje."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 8 (27.06.2022)
Udvidelse
Sovjetminder
I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: "Ukraine har gjort meget for at styrke retsstatsprincippet, sagde Ursula von der Leyen, da EU-kommissionsformanden tidligere på måneden besøgte Ukraine og talte med præsident Volodymyr Zelenskyj. Hun tilføjede dog, at landet stadig har 'behov for at gennemføre reformer til for eksempel at bekæmpe korruption og at modernisere administrationen'. [...] Siden hendes tale i Kyiv for 14 dage siden har det ukrainske parlament imidlertid også stemt en helt ny lovpakke igennem, som vi beskrev i Information i weekenden, og som har til formål at stramme grebet om kulturprodukter af kunstnere med russisk ophav. I samme ombæring har parlamentet vedtaget at øge andelen af ukrainsk sprogbrug i tv- og radioudsendelser. Med den nye lov vil musik og bøger skabt af russere, der efter Sovjetunionens kollaps i 1991 har beholdt deres russiske pas, ikke længere kunne blive udgivet i eller importeret til Ukraine. [... ] At Ruslands invasion har styrket de antirussiske følelser i Ukraine, er let at forstå, men det gør ikke den slags lovgivning - der bringer minder om det værste fra Sovjetunionen - mere fornuftig eller demokratisk opbyggelig. [...] Udviklingen er en påmindelse om, at vi i Vesten ikke alene må hjælpe Ukraine med at vinde krigen, vi skal også hjælpe landet med at blive et pluralistisk demokrati under de vanskeligst tænkelige betingelser."
Information, mandag, s. 2 (27.06.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 27. juni 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark