EU i dagens aviser mandag den 27. marts 2023

Tophistorier

Europæiske ledere rejser på skift til Kina
Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, vil ledsage Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på et besøg i Kina i den første uge af april. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten lørdag. Spaniens premierminister, Pedro Sanchéz, oplyste desuden fredag, at han allerede i næste uge besøger Kina for at mødes med præsident Xi Jinping. Formålet med rejsen er til dels at sikre, at Kina ikke knytter sig yderligere til Rusland. Og derudover forsøge at få Kina til at fungere som mægler mellem Ukraine og Rusland. Berlingske skriver lørdag, at forholdet mellem Kina og USA er blevet køligere, men EU-topmødet i Bruxelles i sidste uge viste, at Europa hverken kan eller vil følge amerikanerne hele vejen. Andrew Michta, leder af College of International and Security Studies ved George C. Marshall Centret i Tyskland, udtaler om Europas samhandel med Kina: "Min største frygt er, at vores forhold til europæerne i større og større grad vil afhænge af de valg, europæerne foretager, når det handler om at tillade Kina en fortsat adgang til forskning og kritisk infrastruktur." Et eksempel er, at tyske Deutche Bahn netop har indgået en kontrakt om en ny digital infrastruktur på 64 millioner euro - næsten 500 millioner kroner - med en virksomhed, som bruger teknologi fra kinesiske Huawei. USA frygter, at udstyret vil give Beijing mulighed for at spionere mod andre lande. Topmødet mellem Xi og Putin i sidste uge, hvor de blandt andet underskrev nye samarbejdsaftaler, fyldte meget på EU-topmødet. Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte efter mødet til pressen: "Det står klart både efter pandemien og nu også med krigen og de problemer, der er med forsyningskæder, at Europa skal kunne langt mere selv."

Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent, Karin Axelsson, i lørdagens avis. Hun skriver blandt andet: "Kinesisk besøg i Moskva har vakt bekymring blandt EU-ledere, som på topmøde vendte behovet for at træde mere varsomt på verdensplan, også i handelspolitikken. Det er lidt sent, siger ekspert. Sådan beskrev den lettiske ministerpræsident, Krisjanis Karins, topmødet tidligere på ugen mellem Xi og Putin. I lettens øjne viste mødet med al tydelighed, at Kina ikke har tænkt sig at være en fredsmægler, men stiller sig mere og mere åbent på Putins side. [...] Frygten i Europa er, at de verserende spændinger på verdensplan ender i en strid med Kina og Rusland på den ene side og USA på den anden. For hvor stiller EU sig så? Der er i dag en klart mere Kina-skeptisk linje blandt EU-lederne end for bare et par år siden, men Europa er dybt afhængig af kinesisk teknologi og råstoffer, særligt til den grønne omstilling. [...] "Vi skal styrke vores forsyningskæder med flere handelsaftaler", sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, torsdag aften efter diskussionen. Men uden for topmødelokalerne er der en handelsvirkelighed, hvor EU længe har gjort det stik modsatte: koncentreret forsyningskæderne på færre hænder og gjort sig dybt afhængig af Kina. [...] Statsminister Mette Frederiksen (S) erkender efter topmødet, at dilemmaerne står i kø de kommende år, når EU-landene skal finde ud af, hvordan en ny tilgang til handel og industripolitik skal udformes i praksis. "Der er en refleksion hos de fleste europæiske ledere i dag om, at verden har forandret sig, og at det kan være lige så farligt at være afhængig af russisk gas som af teknologier og råstoffer", siger hun og betoner, hvor vigtig debatten er, også selv om det vil medføre nogle svære valg fremover. [...] I sidste uge lancerede EU-Kommissionen en stor industripakke, som skal ruste EU til at kunne mere selv og ikke miste investeringer i den grønne omstilling til USA og Kina. [...] Skrækeksemplet er solpaneler - Kina sidder i dag på langt hovedparten af produktionen af de solceller, der bliver sat op i EU. Og at der er udsigt til, at USA nu hælder lige så store investeringer i greentech-industri i USA, som Kina har gjort længe."

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "EU's energikommissær vil have produktionen af solpaneler trukket tilbage til Europa, men det kan gøre energien alt for dyr. [...] Når udgangspunktet er, at de 27 EU-lande har bestemt, at stråleenergi fra solen, på 147 mio. kilometers afstand, skal være EU's primære energikilde om kun syv år. [...] For hvem sørger bedst og billigst for at omsætte de gratis solstråler til elektricitet? Det gør virksomheder i Kina, og de er sådan cirka de sidste, EU's ledende politikere vil være afhængige af. De dyrt købte erfaringer med at binde en alt for stor del af sine energiforsyninger op på en autokrat - der til vesteuropæernes forundring pludselig kan vise sig militært aggressiv - må ikke gentages. Solmagten skal derfor rives ud af Kinas hænder, før europæerne kan overgive sig helt til at lade elbilernes batterier og megen anden elektricitet mestendels komme fra solceller. Kinas næstenmonopol Faktum i magtbalancen er lige nu - og det er med tal fra 2022 - at over for Europa og USA sidder Kina på et næstenmonopol på fire afgørende områder: fremstilling af polysilicium, sicilium wafers (tynde skiver silicium krystal) samt solceller og solmoduler. [...] Så sent som 2007 var Europa verdens førende producent af solpaneler med en andel på over 30 pct. af den globale produktion. Så besluttede styret i Beijing sig for, at solenergi skulle være en de teknologier, som man ville sætte sig på. Missionen lykkedes i kraft af en stor produktion, intern kinesisk konkurrence mellem mange producenter og derfor hastigt faldende priser. Allerede fem år senere, i 2012, var den europæiske solindustri så presset, at EU-Kommissionen indførte en antidumpingafgift på næsten 50 pct. på kinesiske solpaneler, med henvisning til at de blev solgt i EU under produktionsprisen. [...] Den hidtil største direkte handelsstrid mellem Kina og EU brød ud, og EU måtte bøje af, da Kina truede med importafgifter på luksusbiler og vin. [...] I den europæiske branche er man åbenlyst nervøse for, at europæiske produkter bliver for dyre, hvis ikke EU-lovningen simplificeres. Grundlaget er undervejs i form af et helt nyt udspil, Net-Zero Industry Act (NZIA), der skal fremme egenproduktion af vedvarende energi. [...] Det kan gøre europæisk solenergi så kostbar, at det både bremser den grønne omstilling og gør Kinas billige tilbud endnu mere tillokkende. Udfordringen er, siger medlem af Europa-Parlamentet Raphaël Glucksmann til Financial Times, at "30 års deregulering og frihandelspolitik i Europa har ironisk nok ført til det kinesiske kommunistpartis triumf. Europa skal producere noget igen. Vi kan ikke være et kontinent af forbrugere".
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 16; Politiken, lørdag, s. 4; Børsen, mandag, s. 18 (27.03.2023)

EU og Tyskland indgår kontroversiel aftale om bilmotorer
EU og Tyskland har indgået en kontroversiel aftale, der fortsat vil tillade produktion af biler med brændstofmotorer efter 2035. Det skriver Berlingske og Politiken søndag. Aftalen er en tilføjelse til den allerede eksisterende europæiske aftale om at udfase brændstofmotorer i 2035 for at bidrage til en klimaneutral økonomi for EU i 2050. EU-Kommissionens miljøkommissær, Frans Timmermans, skriver på Twitter: "Vi har fundet en aftale med Tyskland om den fremtidige brug af e-brændstof." Den tyske regering blokerede i sidste øjeblik en aftale, vedtaget af EU's besluttende organer om udfasning af brændstofmotorer. Tyskland havde den tyske bilindustri og også Italien i ryggen. Altinget skriver fredag at erhvervsminister Morten Bødskov og den tyske erhvervsminister løftede sløret for et styrket grønt samarbejde mellem landene. Samarbejdet indeholder blandt andet fælles grønne løsninger og EU's grønne milliardpulje, og det er hensigten, at den dansk-tyske grænseregion skal være et nyt grønt industriområde.

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det var ikke til at se det på Tysklands storsmilende økonomi-, klima- og energiminister, Robert Habeck fra De Grønne, da han på en smuttur til Danmark fredag forkyndte en fremtidig dansk-tysk pipeline til grøn brint: Habeck er en presset minister fra en tysk regering i samarbejdskrise. I sidste uge torpederede Tysklands liberale FDP-trafikminister forbuddet mod biler med forbrændingsmotor i EU fra 2035 til De Grønnes udtalte frustration. Samtidig er den tyske lyskrydsregering (SPD, FDP og De Grønne) raget uklar i en bitter strid om varmesektoren i Tyskland, hvor halvdelen af alle huse opvarmes med gas. Udfasningen af gas og olie, som Habeck kræver, er altså ikke bare afgørende for at sige farvel til afhængigheden af fossil energiimport. I et land, hvor mere end 40 procent af CO2-emissionerne kommer fra bygninger, er omstillingen også helt central for at overholde klimamålene. [...] Men på vegne af 'den lille mand' kører BILD Zeitung - Europas største avis - nu kampagne mod foretagendet med forsider om Habecks "varmehammer" og en lyskrydsregering, der "står i flammer efter Habecks opvarmningsvanvid". [...] Alle kommer til at indgå kompromiser, selv den lille mand. Også derfor må vores velstand fordeles bedre i den forestående omstilling."

Klimaaktivister i Tyskland har optrappet deres aktioner i Tyskland og Østrig. Det skriver Berlingske mandag. Klimaaktivisterne klæber sig fast til asfalt og hinanden, eller hvad de kan finde på for at spærre for trafikken og gøre opmærksom på deres budskab. Aktioner der er skaber vrede hos mange bilister. Henning Jeschke fra den yderligtgående klimaorganisation, "Letzte Generation", sagde i et Tweet "Jeg er ked af, at vi er nødt til at gøre det her, men i dag sætter vi regeringen under anklage." Kampen foregår også inde i regeringen med De Grønnes ønsker om en radikal - og dyr - optrapning af klimatiltag over for FDPs fokus på en dyr udbygning af vejnettet og den liberale FDP-trafikminister, Volker Wissings aftale om at omgå en ellers aftalt total udfasning af forbrændingsmotorer i EU.

EU lægger op til, at 20 procent af naturen skal genskabes, men den danske regering mener, at prisen er for høj. Det skriver Politiken søndag. De grønne organisationer er rystede over, at regeringen vil udvande forslaget fra EU-Kommissionen, og SF's naturordfører, Marianne Bigum, har kaldt miljøminister Magnus Heunicke (S) i samråd. Danmark skraber bunden, når det handler om at passe på naturen. Kun 2,3 procent af landarealet er beskyttet natur - hvilket er milevidt fra EUs og FN-landenes mål om 30 procent. Formanden for Verdens Skove, Anders Morten Christoffersen, er overrasket over "regeringens bagstræberiske position", og Greenpeaces kampagneleder, Kristine Clement, bakker op om kritikken: "Danmark vil underminere ny EU-lovgivning om at beskytte natur for at pleje det industrielle landbrugs og fiskeris kortsigtede økonomiske interesser", siger hun. Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, kalder naturgenopretningsloven "et af de vigtigste initiativer for naturen" i 30 år og siger: "Det er chokerende, at en regering, som bryster sig af at være historisk grøn, direkte modarbejder tiltag til at løse biodiversitetskrisen. Det er et lavpunkt for dansk natur- og EU-politik i nyere tid", siger hun. Professor Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand og formand for Klimarådet, er også kritisk over for regeringens argumenter. "Flere miljøøkonomiske studier peger på, at den danske befolkning er villig til at betale betydelige beløb for at sikre en bedre beskyttelse af natur og miljø og standse tabet af biodiversitet. Det ser klart ud til, at regeringen overvurderer omkostningerne og undervurderer gevinsterne ved at følge EU-Kommissionens forslag", skriver han i en mail. Han tilføjer, at det også vil kunne bidrage til at opfylde klimamålene, hvis man får held med at genoprette bl.a. vådområder. Magnus Heunicke har svaret, at regeringen vil sætte fokus på natur og biodiversitet, men der skal være plads til vindmøller og solceller. "Derfor arbejder regeringen på at justere EU-Kommissionens forslag, så det både giver plads til biodiversitet og miljøtiltag og til store investeringer i vedvarende energi", skriver han.
Information, mandag, s. 2; Berlingske, søndag, s. 10, mandag, s. 10; Politiken, søndag, s. 2, 16; Altinget, fredag (27.03.2023)

Prioriterede historier

Eurochef har tiltro til banker
Da formand for eurogruppen Paschal Donohoe ankom til et EU-topmøde i Bruxelles, blev han spurgt om risikoen for en bankkrise i Europa, efter at den amerikanske bank Silicon Valley Banks kollaps i sidste uge har skabt uro i den finansielle sektor, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Til det svarede han: "Jeg har stor tiltro til mængden af likviditet og modstandsdygtighed, som vores banker har opbygget. Men vi kan alle blive enige om, at det er essentielt at holde øje med de nuværende udviklinger.” Paschal Donohoe mener, at de gradvise forbedringer af det finansielle system i eurolandene i de seneste år har betydet, at bankerne i dag står stærkt. Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det har været to hæsblæsende uger, hvor de finansielle markeder og centralbanker har været udsat for de største rystelser siden finanskrisen. Støvet hvirvler endnu i luften, for mens myndighederne ruller redningsplanker ud, dukker nye problemstillinger op. Hvad med markedet for realkreditobligationer, virksomhedsobligationer, erhvervsejendomme og oliemarkedet? I såvel USA som i andre lande. Herunder Danmark. [...] Den Europæiske Centralbank (ECB) under ledelse af Christine Lagarde er på en svær opgave med at inddæmme en inflation, der ikke viser tegn på afmatning, og så en økonomi, der ikke kan tåle meget mere modvind. Der skal nu også ryddes op efter alt for mange år med for lave renter, som Lagardes forgænger, italieneren Mario Draghi, var bannerfører for. [...] Centralbankerne er i gang med at afvikle verdenshistoriens største finansielle eksperiment, og de seneste uger har gjort det åbenlyst, at vi ikke ved, hvordan det påvirker den finansielle sektor. Også selvom bankerne ikke har de tab på almindelige udlån, der var hovedmiseren i finanskrisen. [...] Kun et større tilbageslag kan forhindre flere renteforhøjelser i euroområdet og dermed Danmark. Det kan måske lyde besnærende, men danske flekslånere skal være forsigtige med, hvad de ønsker sig. Det Økonomiske Råd forventede i efteråret 100.000 færre i beskæftigelse, i hvad de selv kaldte et optimistisk scenario. Boligpriserne kan hurtigt accelerere nedad, hvis jobmarkedet begynder at ryste."

Information bringer mandag en analyse af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og senior fellow ved Peterson lnstitute for lnternational Economics. Han skriver blandt andet: "De vigtigste vestlige centralbanker har i de seneste kvartaler sat renterne meget hastigt op for at dæmpe den høje inflation efter mere end et årti med tæt på nul renter. Der vil givet være mange virksomheder, som ikke har forudset, at prisen på penge ville stige så kraftigt så hurtigt, og man skal derfor ikke være så overrasket over, at vi nu pludselig har fået to større bankkrak i USA og Schweiz. Verden står dog ikke foran en ny global finanskrise. En vigtig pointe er, at cheferne i centralbankerne er blevet dårligere end tidligere til at forstå måden, som verdensøkonomien og ikke mindst arbejdsmarkederne fungerer på her i tiden efter pandemien med den accelererende dekarbonisering og rivalisering mellem USA og Kina, og hvordan dette influerer på inflationsudviklingen. Den generelle usikkerhed er simpelthen større i dag. Derfor ved centralbankcheferne også mindre om, hvor meget de vil være nødt til at hæve renterne for at få inflationen ned på cirka to procent igen. [...] Uigennemsigtige og overkomplekse banker, som tidligere fik lidt ekstra snor af de finansielle markeder, risikerer nu pludselig at blive brutalt dumpet af mere krævende investorer. Vi må derfor håbe, at Den Europæiske Centralbank, ECB, og det danske finanstilsyn har været tilstrækkeligt strikse i de seneste år. Ellers kan de højere renter skubbe flere europæiske banker ud i problemer. Tiden kræver derfor agtpågivne investorer, men der er ikke nogen grund til at tro, at vi som i 2008 igen står på afgrundens rand i den finansielle sektor."

Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen. Han skriver blandt andet: "De seneste uger har været turbulente, og mange taler om en ny finanskrise. Dette er der ikke realøkonomisk belæg for. Det har absolut intet med finanskrisen i 2008 at gøre. Der er heller ikke grund til at være utryg ved banksystemet. De europæiske og amerikanske banker har solid egenkapital til at håndtere udsving i indtjeningen, og de har rigelig likviditet. Den regulering, som blev skærpet efter finanskrisen, har virket. Årsagen til den finansielle uro er, at enkelte banker tilsyneladende er dårligt drevet. [...] Styrken i den underliggende økonomi er til stede - særligt i USA, men til dels også i Europa. Det blev også understreget med rentestigningerne fra både Fed og ECB efter nyhederne om problemer i bankerne. Som investor er det vigtigt at se igennem det flimrende billede af kortsigtede nyheder og fokusere på de større linjer. Her er den globale vækst, som er drevet af forbrugerne i USA og Europa, fortsat intakt, og efterspørgslen vil højst sandsynligt også udvikle sig positivt de kommende 12 måneder. Årsagerne er den lave arbejdsløshed og aftagende inflation. [...] Selvom risikoen for en recession er steget oven på bankuroen, er det vores vurdering, at det mest sandsynlige scenarie er, at der falder ro over finansmarkederne igen."

Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, som blandt andet skriver: "Interesserer du dig bare sporadisk for de seneste dages storm over banksektoren, har du set en myriade af grafer, der uvægerligt efterlader indtrykket af kaotiske tilstande. Men glem panikknappen og de vilde grafer. [...] Det, der foregår nu, ligner i lige så høj grad en kamp på psykologi mellem to kliker med modsatrettede interesser, som det ligner en bankkrise. Vi kan jo kalde klikerne for renteduer og rentehøge. Duerne vil have centralbankerne til at udskyde kampen imod inflationen og sænke renterne for at sætte en prop i bankuroen. Med vaklende banker har vi større problemer end prisstigninger, lyder parolen. Høgene mener omvendt, at inflationsbekæmpelsen trumfer alt. Renterne skal hæves, indtil inflationen er under kontrol. Eventuelle ofre i banksektoren må i mellemtiden håndteres med statslige sikkerhedsnet og sammenlægninger med ført hånd. [...] Status er, at høgene fører. Den Europæiske Centralbank (ECB) er uanfægtet af uroen fortsat sin strategi for renteforhøjelser, og onsdag meddelte amerikanske Federal Reserve som ventet, at den hæver renten med 0,25 pct.point til det højeste niveau i mere end 15 år. [...] Hverken markederne, banksystemet eller den generelle økonomi er de facto i krise. Og inflationen skal ned, om det så koster et antal banker selvstændigheden og en periode med kamp mellem ulvekoblerne på de urolige finansmarkeder."

Berlingske bringer lørdag en kommentar af finansjournalist Sara Sjølin, som blandt andet skriver: "Det kan godt være, at flere eksperter har aflyst bankkrisen, men det er, som om investorerne ikke helt har forstået budskabet. I hvert fald fortsætter bankaktierne med at rasle ned, og hvor de for nogle uger siden var 2023s klare aktiefavoritter, er de nu i den grad faldet i unåde. Og det er selv efter diverse redningsaktioner af nødlidende banker, statsgarantier og beroligende budskaber fra centralbankerne. Både Christine Lagarde og Jerome Powell, chefer for henholdsvis den europæiske og amerikanske centralbank, har turneret med budskabet om, at banksektoren på begge sider af Atlanten er solid og robust, men man må bare konstatere, at det ikke har virket. [...] Efter hvidvasksager, datalæk, spionage mod tidligere ansatte og korruptionsdomme er det ærlig talt lidt trættende, at bankbranchen tilsyneladende stadig har problemer med at finde dydens smalle sti. Især nu, hvor sektoren måske endnu engang har brug for offentligheden og skatteborgernes opbakning for at overleve."

Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank, som blandt andet skriver: "Krisestemningen er til at få øje på. Danmarks Statistiks meningsmålinger viser, at vi sjældent har været mere enige om, at det er gået tilbage for både landet og os selv, og også blandt virksomhederne er det de mørke nuancer, der dominerer i svarerne. Prognoserne, inklusive Økonomiministeriets fra i torsdags, peger mod stagnation, stigning i ledigheden og fald i beskæftigelse og huspriser. [...] Man kan altid diskutere tallene, ikke mindst for output gap'et, der er meget svært at estimere og bestemt skal tages med store forbehold, men hovedlinjerne er ret meget de samme. Et stort problem med det er så bare, at prognoserne er virkeligt usikre. De afspejler en forventning om, at Den Europæiske Centralbank og andre centralbanker vil stramme pengepolitikken lige præcis så meget, at inflationen kommer ned, hvor de gerne vil have den. Eller måske endda stramme lidt mindre end det. Sådan er det med prognoser, for hvis prognoserne i det store og hele tegnede et billede af en rigtig dyb krise - ja, så ville centralbankerne stramme mindre og dermed undgå den. Det betyder desværre bare ikke, at prognoserne altid er rigtige, langtfra. Den seneste tids bankproblemer er en påmindelse om, at der pludselig kan støde begivenheder til, som accelererer tilbageslaget."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Børsen, mandag, s. 16-17, 34; Information, mandag, s. 12-13; Berlingske, lørdag, s. 21; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (27.03.2023)

Russiske atomvåben i Belarus: Lukasjenko står i gæld til Putin
Lørdag aften oplyste Ruslands præsident Vladimir Putin, at fra juli vil Rusland opbygge faciliteter og opbevare russiske atomvåben i Belarus, skriver Information mandag. Militæranalytiker Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet vurderer, at udmeldingen bør opfattes symbolsk. "Den her markering har primært til formål at skræmme den vestlige befolkning. Putin håber, at hans retorik kan skabe frygt og dermed tvivl i vestlige stater om deres fortsatte opbakning til Ukraine. Men allerede nu har Putin mulighed for at bruge atomvåben mod Ukraine fra Ruslands territorium, hvis han vil. På den måde har den konkrete nukleare trussel ikke ændret sig nævneværdigt," siger han. Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS, mener også, at nyheden primært skal opfattes som et forsøg på at sprede ængstelse i Vesten, hvor Lukasjenko er nødt til at sige ja til Putins ønske om atomvåben i Belarus, hvis Lukasjenko vil bevare magten. "Aftalen viser, at Putin stiller stadigt større krav til ham, og at Putin tager flere og flere skridt i retning mod at opsluge Belarus," siger Flemming Splidsboel. Søndag eftermiddag lød det fra en talsperson fra forsvarsalliancen NATO, at Putin bruger "farlig og uansvarlig" retorik, når han annoncerer, at Rusland vil placere taktiske atomvåben i Belarus. I samme udtalelse understreger NATO, at den nye udmelding intet ændrer i NATO's tilgang til atomvåben. "Vi har ikke set nogen ændringer i Ruslands holdning til atomvåben, der kunne få os til at ændre vores egen indstilling," skriver talspersonen til Reuters. USA's udenrigsministerium meldte ud i en pressemeddelelse lørdag aften, at man heller ikke vil foretage ændringer som følge af placeringen af atomvåben i Belarus: "Vi har ikke set nogen grund til at justere vores egen nukleare position eller nogen indikationer på, at Rusland forbereder sig på at bruge atomvåben."

Kristeligt Dagblad bringer mandag en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "I lørdags kom meddelelsen, som kan bringe atomvåbenkapløbet tilbage på europæisk jord. Her annoncerede Ruslands præsident, Vladimir Putin, at Rusland nu vil placere taktiske atomvåben i Belarus. [...] Siden annekteringen af Krim i 2014 har Putin jævnligt på det retoriske plan truet med Vesten med atomvåben. Nu går Rusland fra retorik til handling om at stationere atomvåben uden for landets egne grænser for første gang i mere end 20 år - det er det nye og tidens tegn. For det afspejler, at når Rusland løber tør for eskalationsmuligheder, så er og bliver atomvåben en mulighed for at handle, fordi man sammen med USA sidder på 90 procent af denne verdens atomsprænghoveder. Det er et globalt duopol, der stiller USA og Rusland i en position, som ingen anden stat kan udfordre eller indtage. [...] Nato-landenes sammenhold udfordres ikke i første omgang. Der er ikke en aktuel trussel mod noget Natoland. Der er tale om taktiske atomvåben, men hverken mellemdistanceraketter eller ballistiske missiler, der har rækkevidde langt ind i Europa. [...] For Belarus er situationen langt mere alvorlig. Den brutale undertrykkelse af den belarusiske opposition har sendt Belarus entydigt i Ruslands arme og med atomvåben på belarusisk jord har Rusland nu til hver en tid grundlag for at gribe politisk ind i Belarus med henvisning til atomspørgsmålet. Nuklear sikkerhed står fra nu af endegyldigt over politisk suverænitet. Med Finland og Sverige på vej ind i Nato kan vi i Østersø-regionen kun forvente, at atomvåben vil spille en stigende rolle - med ubåde, skibe, missiler med videre. Østersølandenes eneste beskyttelse mod russisk atomvåbenoprustning er at låne et andet lands atomparaply - her kan kun USA bistå. Det er det næste årtis vanskeligste regionale sikkerhedsdilemma for os."

Politiken søndag bringer et interview med Belarus' ambassadør Aleksej Samosuev. Han er blevet præsenteret med en artikel fra det ukrainske medie Zaborona, der mener at kunne dokumentere, at der siden krigens begyndelse har befundet sig belarusisk militær på ukrainsk jord. "Jeg svarer dig klart og tydeligt: Nej. Det er ikke sandt," siger han. I artiklen er der vidneberetninger fra beboere og repræsentanter for ukrainske myndigheder i landsbyer omkring Kyiv og Cherniv, der beretter om tilstedeværelse af belarusere. Det afviser Samosuev dog. Siden 1997 har Rusland og Belarus forstærket deres forhold både økonomisk og militært. Belarus var i ugerne op til invasionen af Ukraine en del af Ruslands angrebsstrategi. Der er blevet affyret russiske misiler mod Ukraine fra Belarus, og russisk militær har store lagre med udstyr i Belarus. "Når det drejer sig om russiske tropper på Belarus' territorium, er der ikke noget problem. Det har vi en militærpagt, der tillader," siger Aleksej Samosuev. Adspurgt til om 'Ruslands særlige militæroperation i Ukraine' kan retfærdiggøres, svarer han: "Vi er med i en unionstraktat med Rusland, som vi lever op til. Grunden til den militære operation i Ukraine har Vladimir Putin forklaret mange gange. Det behøver jeg ikke gentage". Samosuev forklarer, at EU-sanktionerne har påvirket Belarus' økonomi negativt, men de har i stedet indgået aftaler med afrikanske lande, Tyrkiet, Kina og Iran. "Men først og fremmest har vi aftaler med Rusland. Det seneste år er forholdet mellem Belarus og Rusland intensiveret", forklarer han. Adspurgt til, om loyaliteten over for Rusland kender nogen grænser, konkluderer han: "Der er ingen grænser".
Information, mandag, s. 7; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Politiken, søndag, s. 16 (27.03.2023)

Det digitale indre marked

TikTok bliver grillet - med god grund
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: "TikTok er havnet midt i et geopolitisk stormvejr mellem USA og Kina, der kæmper om det teknologiske herredømme og om kontrollen med data, og i store dele af den vestlige verden lyder der advarsler om, at TikToks videoapp, der indsamler data om brugerne i et større omfang end andre sociale medier, kan gøre det kommunistiske regime i Beijing i stand til at sprede propaganda og overvåge og misbruge oplysninger fra tiktokbrugere. [...] TikToks tråde til Kina har dog de seneste uger fået Det Hvide Hus, EU-Kommissionen og danske ministerier til at forbyde appen på ansattes telefoner, og der er taget lignende skridt i et væld af andre lande. [...] I et forsøg på at dæmpe vestlige politikeres kritik har TikTok annonceret planer om at lagre informationer om amerikanske og europæiske brugere i nye datacentre i USA og Europa. Men det lader ikke til at formilde skepsissen. [...] TikTok bør ikke straffes for at være kinesisk. Og man kan indvende, at TikToks indsamling af data ikke er væsensforskellig fra vestlige konkurrenters, så lovgivning, der bedre beskytter brugere mod indsamling af følsom persondata - på tværs af alle sociale medier - virker umiddelbart som den mest afbalancerede løsning. Men når man kigger ud over det storpolitiske spil, står det dog også klart, at vi ikke må være for naive, og at det her er berettiget at føre en hård kritik mod de stærke autokratiske kræfter, som har indlejret sig i et magtfuldt kinesisk selskab. Vi er nødt til at være utroligt varsomme over for - og beskytte os selv imod - at vores data ikke ender i hænderne på Kinas overvågningssamfund, det mest avancerede verden hidtil har set."
Information, mandag, s. 20 (27.03.2023)

Finansielle anliggender

Hvor langt er vi fra kapitalmarkedsunionen?
Børsen bringer mandag en kronik af Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet, som blandt andet skriver: "EU's finansielle system er domineret af banker i modsætning til USA's finansielle system, som i højere grad er orienteret mod kapitalmarkederne. Bankers kontrakter består primært af lån, mens kontrakter på kapitalmarkedet typisk er aktier og virksomhedsobligationer. I euroområdet er bankernes balance ca. 50 billioner euro. Bankernes balance i USA er ca. halvdelen. Omvendt er der i USA udstedt aktier for ca. 64.000 mia. dollar, mens der i euroområdet er udstedt aktier for 42.000 mia. euro. [...] Selvom de frie kapitalbevægelser var et stort skridt, så er der potentielle gevinster ved at gøre kapitalmarkedet endnu mere effektivt. Over de seneste årtier er der i EU allerede indført et omfattende regelsæt, bl.a. om oplysningsforpligtelser, der burde reducere informationsasymmetri og fremme berettiget tillid blandt investorerne. Yderligere fremskridt er ønskværdigt givet de store investeringsbehov, som ligger foran os, bl.a. i forbindelse med den grønne omstilling. Lederskabet i EU peger på, at insolvenslovene bør harmoniseres, finansielle oplysninger gøres mere tilgængelige, adgangen til kapitalmarkederne for mindre virksomheder gøres nemmere og tilsynet med kapitalmarkederne integreres yderligere. Som tilsyns- og reguleringsmyndighed er det på den ene side ærefuldt, at der er tiltro til, at man kan gøre en forskel. På den anden side må man være realistisk og sætte spørgsmålstegn ved, om sådanne tiltag vil gøre den store forskel."
Børsen, mandag, s. 34-35 (27.03.2023)

Ingen bør være overrasket over, hvad der har udspillet sig i verdensøkonomien i de sidste tre år
Berlingske bringer mandag en kronik af uafhængig økonom, Lars Christensen, som blandt andet skriver: "Inflationen er skudt i vejret, og det står nu klart, at centralbankerne ikke længere kan unddrage sig ansvaret. De bliver nødt til at tage ansvar for at få inflationen ned igen. Men de har været yderst fodslæbende. I USA forsøgte Federal Reserve-chef Jerome Powell længe at fortælle os, at stigningen i inflationen sandelig var midlertidig. Den historie holdt han fast i gennem hele 2021, og først da han var blevet genudpeget i november 2021 erkendte han, at det var Federal Reserves ansvar at få inflationen ned, og indledte derefter en periode med rentestigninger og faldende pengemængdevækst. Men i Europa, der holdt ECB-chef Christine Lagarde stædigt fast i, at der sandelig ikke var behov for at stramme pengepolitikken, og da Lagarde & Co. endelig kom i gang med de pengepolitiske stramninger var inflationen for længst stukket af. I mellemtiden skabte Putins invasion af Ukraine nye undskyldninger for at fortsætte de finanspolitiske lempelser, og overalt i Europa er der blevet sendt checks til gud og hver mand. I det hele taget synes det at være blevet mantraet blandt politikere verden over, at ingen skal betale nogen regning. At ingen omkostning nogensinde skal kunne ses. Men sandheden er, når man lukker verden ned i to år, og der udbryder krig i Europa, der voldsomt forstyrrer energiforsyningen, så har det en omkostning. Og nogen skal betale regningen. [...] Regningen bliver betalt i form af højere inflation og højere renter, og lige meget hvor meget danske politikere og politikere i resten af Europa vil redde folket fra inflationen med "inflationshjælp", så er det altså ikke muligt at fjerne omkostningerne. [...] Når inflationen skal ned, så koster det, men det værste, der kan ske nu, er, at verdens regeringer og centralbanker udskyder tømmermændene med en ny runde checks, redningspakker og flere billige penge."
Berlingske, mandag, s. 20-21 (27.03.2023)

Institutionelle anliggender

Glem polykrisen
Information bringer en kommentar af chefredaktør Rune Lykkeberg. Han skriver blandt andet: "Iagttagere og politikere taler i stigende grad om en "polykrise" som den store sandhed om samtiden. Det kan lyde klogt og virke fornuftigt, men ret beset er det både latterligt og destruktivt. Polycrisis er et af de sjældne ord, der er vandret fra den intellektuelle idéudvikling og ind i den politiske offentlighed som betegnelse for en ny æra. [...] En periode med mange kriser, som griber ind i og forstærker hinanden og udfordrer vores institutioner og verdensbillede og kræver noget helt nyt. "Det er tilsyneladende der, vi er," konstaterede også The Washington Post efter Det Verdensøkonomiske forums yuppieuge i Davos, hvor ordet blev cirkuleret som den nye store sandhed om samtiden. Oprindeligt blev det lanceret af de franske forskere Edgar Morin og Anne Birgitte Kern i et manifest for det næste århundrede, som de udgav i 1999, men det blev populariseret af den forhenværende formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker, der i 2018 bekendtgjorde, at EU var gået fra den ene krise til den anden, men nu var "kommet videre fra denne såkaldte polykrise". [...] Strengt taget kræver det ikke nogen stor analyse at forklare, hvorfor polykrise risikerer bare at blive endnu et ord for fortrængningen af naturkrisens radikalitet. Et tweet fra klimaaktivisten Caroline Bessermann mandag siger det præcist: "At være ung i dag betyder ikke bare, at man skal prøve at få livet til at gå op med skyhøj inflation, tårnhøje boligpriser og en præstationskultur. Det betyder også, at man på en almindelig mandag skal forholde sig til klodens snarlige kollaps."
Information, lørdag, s. 2 (27.03.2023)

Professor: Uklare bæredygtighedskrav hjælper hverken virksomheder eller samfund
Professor i lovgivning og bæredygtighed, Karin Buhmann, mener, at det ikke giver værdi til hverken erhvervsliv eller samfund, hvis EU-kravene om due diligence-rapportering er for bureaukratiske. Seneste tiltag er direktivforslaget om risikobaseret due diligence for virksomheders indvirkning på miljø og menneskerettigheder (CSRDD). Trods øgede EU-krav om rapportering har politikere og ngo-undersøgelser vist, at reglerne ikke fører til de ønskede resultater om bæredygtighed og samfundsansvar. For cirka ti år siden skiftede EU-Kommissionen politik fra samfundsansvar baseret på frivillighed til at erhvervslivets indvirkning på samfundet og arbejde med bæredygtighed skal styres ved lovgivning. Det har ført til EU-lovkrav rettet mod bestemte sektorer, virksomheder generelt, samt finanssektoren.
Altinget, mandag (27.03.2023)

Interne anliggender

Befolkningen skal vide hvilke økonomiske interesser, der betaler partiernes valgkampe
Berlingske bringer søndag en kommentar af Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Demokrati handler ikke bare om retten til at sætte sit kryds hver fjerde år. Det handler også om muligheden for at afgive sin stemme på et oplyst valg. Og en forudsætning for et oplyst valg er indsigt i hvilke økonomiske interesser, der står bag de enkelte partier og politikere. [...] Desværre er Danmark helt i bund sammenlignet med de fleste andre demokratier, når det kommer til åbenhed om den private partistøtte. Reglerne er så hullede, at partierne uden problemer kan skjule, hvem det er, der finansierer dem. [...] Den manglende åbenhed er da også igen og igen blevet kritiseret af EUs antikorruptionsenhed og af Transparency International. Senest har også EU-Kommissionen opfordret til at skabe åbenhed om de politiske pengestrømme. [...] I denne uge havde jeg stillet et forslag i Folketinget på baggrund af anbefalingerne fra antikorruptionsorganisationerne. Et forslag, der ville skabe fuld åbenhed om den private partistøtte. Det var en glædelig overraskelse, at regeringen under behandlingen af forslaget meddelte, at de nu vil indkalde til forhandlinger om mere åbenhed. [...] Vi håber derfor, at vi i de kommende forhandlinger kan få lukket hullerne og få skabt fuld åbenhed om de politiske pengestrømme. Men efter at have arbejdet med spørgsmålet i mange år kan jeg godt have mine tvivl. For historisk har de gamle magtpartier, Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative, været mere end modvillige, når det drejede sig om at få skabt åbenhed om partistøtten."
Berlingske, søndag, s. 35 (27.03.2023)

Opfordring efter dom: Hent nu alle danske børn hjem
Den danske regering har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med de resterende danske børn i Syrien, oplyser Udenrigsministeriet ifølge Berlingske lørdag. I anledning af den bebudede hjemtagelse af den dansk-iranske kvinde opfordrer foreningen Repatriate The Children Denmark (RTC) endnu engang regeringen til at tage samtlige danske børn og deres mødre hjem, uanset statsborgerskab. RTC har senest i et brev til medlemmer af Europa-Parlamentet opfordret til at lægge pres på Danmark, da børnene lever under umenneskelige forhold. "Jo længere tid, de børn bliver i lejrene, jo sværere bliver det at reintegrere dem i Danmark og sikre, at de får et ordentligt liv. De risikerer at dø i lejrene eller blive skadet for livet, men det kan lade sig gøre at hjælpe de her børn. Det er de 16 børn, som er kommet hjem, beviser på," siger Natascha Rée Mikkelsen, forkvinde for RTC og fortsætter: "Det er afgørende, at man dropper politik og undskyldninger for ikke at tage alle børnene hjem. De er syge og traumatiserede efter bomber og skyderier. De kan ikke mere." Udenrigsministeriet oplyser i et skriftligt svar, at "regeringen fortsat ikke har truffet beslutning" og afviser samtidig at gå i nærmere detaljer om evakueringen "på grund af operative hensyn". Ministeriet skriver blandt andet: "Man kan ikke gennemføre sådan en operation fra en aktiv konfliktzone uden videre; det kræver nøje planlægning, ikke mindst af hensyn til sikkerheden for dem, der skal evakueres, og for de pågældende medarbejdere, som vil skulle bistå med evakueringen."
Berlingske, lørdag, s. 18 (27.03.2023)

Klima

DI Energi: Regulering af affaldsforbrænding skader hverken forsyning eller CO2-fangst
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Karin Klitgaard og Troels Ranis, hhv. vicedirektør, Miljøpolitik og Cirkulær Økonomi og branchedirektør, DI Energi. De skriver blandt andet: "Energi- og forsyningskrisen har lært os alle at navigere i elpriserne på daglig basis. Kriserne har også genstartet samtalen omkring forsyningssikkerhed - ikke bare politisk, men også ved spisebordet - og med god grund, for Danmark har historisk haft en forsyningssikkerhed på 99,96 procent. Den skal vi værne om. Det er med det blik, at DI ser på det kommende lovforslag om konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingssektoren. [...] Der ligger allerede et retskrav via EU-reglerne til virksomhederne om at kunne eksportere deres forbrændingsegnede affald til udlandet. Halvdelen af det danske affald som tilføres forbrændingsanlæggene er erhvervsaffald, og anlæggene vil således ikke kunne drives hverken teknisk eller økonomisk baseret på husholdningernes affald. Prisen på det europæiske marked vil derfor være afgørende for sektorens videre drift. Derfor mener DI ikke, at reorganiseringen og konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingssektoren påvirker mulighederne for at stille krav om CO2-fangst i affaldsforbrændingssektoren."
Altinget, mandag (27.03.2023)

Forslagene til reformering af EU's elmarked er omfattende, men ikke så radikale som forventet
EU har udeladt de mest vidtgående forslag til en reform af elmarkedsreglerne. I det seneste år har vi stået over for en potentiel energikrise, og i hele EU er der blevet truffet flere foranstaltninger for at håndtere krisen. De første ændringsforslag i markedsdesign er blevet fremlagt af EU-Kommissionen, og er nogle af de mest omfattende, vi har set. Europa-Kommissionen offentliggjorde 14. marts et forslag til en reform af EU's elmarked. Forslaget består af to dele: For det første at ændre reglerne for design af elmarkedet (COM(2023) 148). For det andet at ændre forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosmarkedet for energi REMIT (COM(2023) 147). Forslaget er dog ikke helt så radikalt som forventet i september sidste år. Det omfatter ikke en afskaffelse af marginalpris-princippet (hvilket betyder at alle får samme pris for samme produkt), det forlanger ikke tiltag imod 'windfall profits' som standard del at markedsdesignet, og det pålægger ikke alle markedsaktører at indgå i langsigtede kontrakter. Det fokuserer i stedet på at beskytte forbrugerne mod ustabile energipriser, at forbedre stabiliteten og forudsigeligheden af energiomkostningerne og på den måde bidrage til EU-økonomiens konkurrenceevne samt at øge investeringerne i vedvarende energi. Forslaget fra Europa-Kommissionen vil i løbet af de næste måneder blive diskuteret og måske ændret af Europa-Parlamentet og Ministerrådet, indtil der er opnået enighed mellem de tre institutioner.
Altinget, mandag (27.03.2023)

Mellemfolkeligt Samvirke: Klimaregningen skal ligge hos dem, der forurener
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Oliver de Mylius, kampagneleder, Mellemfolkeligt Samvirke. Han skriver blandt andet: "Klimakatastroferne tager til i omfang og hyppighed. Og med beslutningen om at oprette en fond til at dække de tab og skader, som det ekstreme vejr fører med sig, skal der findes endnu flere penge. I Danmark har det hidtil knebet med at kunne finde nye penge til at hjælpe verdens fattigste. I dag betaler Danmark under halvdelen af den klimabistand, vi er forpligtet til, og den andel, Danmark faktisk betaler, bliver taget fra udviklingsbistanden. Kun 100 millioner kroner kunne folketingets partier finde i nye midler på den seneste finanslov. Med det udgangspunkt er behovet for innovativ finansiering presserende, og det er glædeligt, at Dan Jørgensen lægger op til, at pengene til tab og skader ikke skal findes i udviklingsbistanden. [...] Så sent som i september 2022 talte EU Kommissionens formand Ursula Von Der Leyen om at kanalisere noget af den ekstraordinære profit fra energiselskaberne tilbage til EU’s medlemsstater for at støtte trængte husstande og virksomheder. Men de store omsætninger fra verdens store forurenende energiselskaber bør bidrage til mere og andet end at holde Europas økonomier oven vande. Det er oplagt, at de bidrager til at betale for de tab og skader, som verdens fattigste rammes af, mens energiselskaberne tilføjer flere nuller på bundlinjen. [...] Uanset hvilken vej regeringen måtte vælge, er der rigeligt med muligheder for at finde de penge, der skal til for, at Danmark kan tage sin del af ansvaret. I sidste ende handler det om politisk vilje."
Altinget, mandag (27.03.2023)

Migration

Gibraltar er fanget i hård grænsestrid mellem Spanien og Storbritannien
I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver international korrespondent, Jesper Kongstad, blandt andet: "Et krav om spanske grænsebetjente på britisk territorium har udløst en ny sprængfarlig brexit-strid mellem London og Madrid. Konflikten kan få alvorlige konsekvenser for tusindvis af borgere og virksomheder. [...] Efter mere end et års forhandlinger om Gibraltars status efter brexit, er der stadig ingen løsning, og det kan få store konsekvenser for økonomien, virksomheder og borgere på det oversøiske britiske territorium. Gibraltar, der var en stor udfordring i forhandlingerne om den endelige skilsmisseaftale mellem Storbritannien og EU, er stadig kun omfattet af en midlertidig aftale, og forhandlingerne mellem Madrid og London om koloniens fremtid er derfor stadig i gang. Da Storbritannien i 2020 forlod EU, stod borgerne i Gibraltar i princippet til at få indskrænket muligheden for fri bevægelighed over grænserne. Men en foreløbig aftale, som Madrid og London indgik i slutningen af 2020, har indtil videre forhindret omfattende grænsekontrol i både havne, lufthavnen og ved landegrænsen mellem Spanien og Gibraltar. [...] Ifølge den britiske avis Financial Times insisterer Madrid på, at paskontrollen i Gibraltars lufthavn og havn skal foretages af spansk politi, mens Storbritannien blankt afviser spanske myndigheder på britisk territorium. Striden er en del af den evigt ulmende konflikt om, hvem der skal have suveræniteten over Gibraltar, der siden 1713 har været britisk territorium. [...] Damon Bossino er advokat og socialdemokratisk medlem af Gibraltars parlament. Jyllands-Posten mødte ham første gang forud for brexit-afstemningen i 2016, da 95 pct. af indbyggerne i Gibraltar stemte for at blive i EU. [...] "Forhandlingerne fortsætter mellem Spanien, Gibraltar og Storbritannien, og EU-Kommissionen er også med på den spanske side," siger Damon Bossino. [...] Den anden mulighed på forhandlingsbordet er at lade betjente fra EU's grænseagentur, Frontex, varetage opgaven."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (27.03.2023)

Retlige anliggender

Danmark går med i retssag mod Ungarn og øger pres mod omstridt Viktor Orbán
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) oplyser, at den danske regering med et sjældent skridt har valgt aktivt at tilslutte sig en sag, som EU-Kommissionen har rejst mod Ungarn ved EU-Domstolen, skriver Jyllands-Posten mandag. Sagens kerne er en omstridt ungarsk lov, som bl.a. forbyder skoler og tv-stationer at undervise og fortælle børn og unge om homoseksualitet, kønsskifte og kønsidentiteter. Loven trådte i kraft i sommeren 2021 og Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har fastholdt, at der intet homofobisk er ved loven, og at den har til formål at "beskytte børns rettigheder". Men loven har skabt stor vrede i en række lande, hvor det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også har lydt, at loven er "en skændsel". Den 19. december 2022 anlagde EU-Kommissionen derfor en traktatkrænkelsessag mod Ungarn ved EU-Domstolen, da EU-Kommissionen mener, at loven diskriminerer personer på baggrund af deres køn eller seksualitet, hvilket er ulovligt. Derudover er den også i strid med EU's fælles værdier og borgernes grundlæggende rettigheder. Der er i alt ni EU-lande, som lige nu støtter EU-Kommissionens sag mod Ungarn og i sidste uge tilsluttede EU-Parlamentet sig også sagen. "Ungarns ”anti-LGBT+-lov” strider imod de værdier, EU er baseret på. Derfor støtter vi kommissionens søgsmål mod Ungarn. Alle skal have lov til og mulighed for at være den, de er, uden at frygte diskrimination. Det handler om helt basale menneskerettigheder," siger Lars Løkke Rasmussen. De Radikales medlem af EU-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, roser den danske regering for at støtte sagen mod Ungarn, hvorimod Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, mener, at det er helt forkert, at den danske regering aktivt går ind i sagen. Han frygter, at sagen mod Ungarn kan føre til en farlig glidebane og skabe en præcedens, hvor EU-Domstolen konstant blander sig i landenes værdimæssige lovgivninger. "Ville vi i Danmark bryde os om, hvis EU-Domstolen blandede sig, hvis vi i Danmark havde for liberal en abortlovgivning? Det tror jeg ikke. Man skal passe meget på i den slags meget religiøst-kulturelt betingede spørgsmål," siger Vistisen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (27.03.2023)

Sikkerhedspolitik

Hun arbejder i krydsfeltet mellem lidelse og propaganda
Kristeligt Dagblad bringer et interview med journalist og chefredaktør på onlinemediet Ukrayinska Pravda ("Ukrainsk sandhed"), Sevgil Musaieva. Den 35-årige chefredaktør var inviteret til en konference arrangeret af EU-Kommissionen på Bernstorff Slot i Gentofte nord for København. Sevgil Musaieva har en baggrund i oligarkstudier og har som journalist afsløret korruption i olie- og gasindustrien. Hun mener, at krigen i Ukraine handler om tre vigtige ting. "Den handler for det første om retten til at eksistere, for det andet om kampen for en demokratisk fremtid uden at være underlagt forestillingen om russisk eftermæle, og ikke mindst handler krigen for mig som journalist om kampen mellem sandhed og løgn," siger hun. Musaieva og hendes kolleger støder dagligt på udfordringer i arbejdet med at verificere det væld af informationer, de møder. Det er vanskeligt at skaffe adgang til alle berørte territorier, inklusive frontlinjen. Derfor er de i kontakt med så mange kilder som muligt. Men misinformation er svær at håndtere. "Selv de, der kan se igennem propagandistiske russiske nyheder, er ofte af den opfattelse, at nyhederne blot er et udtryk for Ruslands syn på sagen. De tænker ikke over, at propaganda kan koste menneskeliv," siger Sevgil Musaieva og fortsætter: "Propaganda slår ihjel, fordi det russiske folk i årevis har været underlagt en forestilling om, at ukrainere er fascister. Russiske soldater tror på, at vi er en trussel for deres land, ligesom Nazityskland var det under Anden Verdenskrig. Det er en del af vores journalistiske opgave at opklare, hvad der er sandt og falsk."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (27.03.2023)

Politisk teori giver indsigt i ny verdensorden
I Perspektiv i Kristeligt Dagblad lørdag skriver tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, Jens Worning, blandt andet: "Krigen i Ukraine vil tegne konturerne af en ny verdensorden. Den politiske idédebat mellem liberale og realister kan give os indsigt i de langsigtede problemstillinger. Men løsningerne defineres af politik, ikke teori. [...] Det historiske møde i Moskva, hvor landets præsident, Vladimir Putin, var vært for den kinesiske leder, Xi Jinping, knæsatte for alverden, at mødet og tiden er i Xis og Kinas favør - rollen som henholdsvis storebror og lillebror er nu defineret for de kommende årtier. Selv Putin kunne ikke vise taknemmelighed nok for at være kåret til og accepteret som lillebror i forholdet. Hvad skete der på samme tid i Ukraine? Den japanske premierminister, Fumio Kishida, besøgte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Kyiv og udtrykte sin solidaritet med Ukraine mod invasionsmagten, Rusland. De to historiske ærkerivaler i Asien, Kina og Japan, etablerer europæiske alliancer til hver sin side på grund af krigen i Europa. Den geopolitiske konkurrence i Asien udspiller sig i Europa. [...] Krigen i Ukraine har gjort den realistiske teoretiker John Mearsheimer kendt - igen - med hans vurdering af, at en stor del af årsagen til krigen skal findes i Natos udvidelse mod øst, mod Rusland, og at Ukraine må give territoriale indrømmelser til Rusland for at opnå fred - og dermed sikkerhed. USA's tidligere udenrigsminister, Henry Kissinger, sagde noget lignende, men efter en tid vendte han om og sagde, at Ukraine naturligt hører til i Nato. [...] Kissingers kovending i Ukraine-spørgsmålet afspejler et liberalt perspektiv, selvom Kissinger er ærkerealist. At det for ham at se grundlæggende ikke er Natos udvidelse, som er årsag til krigen, men at man ikke udvidede nok - i tide. For ud fra et liberalt teoretisk perspektiv, kan man argumentere for, at Europa efter nogle århundreder med krige i tiltagende grad er begyndt at samarbejde - i EU og i Nato. Og samarbejdet er kun - årti for årti - blevet dybere. [...] Den nye verdensorden fødes nu, vi skal både navigere i den aktuelle krig og se ud over den. Her er det akademiske udsyn påkrævet, som inspiration til de svære valg politiske ledere står overfor globalt."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (27.03.2023)

Sundhed

Forslag til ny lægemiddellovgivning i EU udskudt - "I fare for at blive forsinket i flere år"
I denne uge skulle EU-Kommissionen efter flere måneders forsinkelse fremlægge et forslag om ajourføring af EU's 20 år gamle lægemiddellovgivning, men det er nu blevet udskudt igen, skriver Altinget mandag. Det er EU-Kommissionens overordentlige travle dagsorden, som betyder, at en opdatering af EU's lægemiddellovgivning bliver forsinket og udsat igen og nu vokser bekymringerne for, at den nye lovgivning bliver forsinket med flere år.
Altinget, mandag (27.03.2023)

Hash-lignende stof kan lovligt ryges af buschauffører
THC er normalt det, der gør dig skæv, når du ryger en joint, men nu sælges der joints uden THC og i stedet er der HHC i, som nogle kalder "light weed". Det kan købes helt lovligt i flere butikker rundt i Danmark, selvom flere eksperter mener, at man kan blive skæv af stoffet, skriver Berlingske mandag. "Man kan blive skæv af det. Det er bare knap så potent som THC," siger retskemiker Tore Hardlei, som vurderer, at det kan give omtrent en tredjedel af den fornemmelse, en klassisk joint med THC giver. EUs agentur EMCDDA er også opmærksomme HHC, hvor der i december blev samlet 140 eksperter, som alle mener, at HHC stort set har samme effekter som THC. HHC er endnu ikke reguleret ved lov i Danmark eller internationalt og Kari Grasaasen, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, oplyser, at man "på nuværende tidspunkt afventer at få mere information fra EMCDDA om blandt andet stoffets skader, afhængighed, effekt med mere."
Berlingske, mandag, s. 12 (27.03.2023)

Udenrigspolitik

Demonstranter tvinger ydmyget Macron til at aflyse royalt besøg
Efter sidste uges uroligheder og demonstrationer i Frankrig har præsident Macron aflyst royalt besøg fra Kong Charles III. Strejker og demonstrationer i Frankrig ventes at påvirke økonomien negativt. Antallet af turister i Paris er dalende, og hoteller melder om utallige afbestillinger. Præsident Macron er i stærk modvind og forsøgte i et tv-interview i sidste uge at drage parallel mellem demonstrationerne i Frankrig og stormløbet på Kongressen i Washington D.C. Det har provokeret befolkningen voldsomt, og nu har flere studerende også meldt sig ind i kampen og blokerede i sidste uge flere universiteter og gymnasier i det centrale Paris.
Politiken, lørdag, s. 8 (27.03.2023)

Rusland har bundet fransk atomkraft på "hænder og fødder"
Frankrigs præsident Emmanuel Macron bryster sig af den franske atomkraftindustri som et vigtigt element af landets energiuafhængighed. Dog kritiserer Greenpeace Frankrig for at have øget importen af russisk beriget uran markant siden Ruslands invasion af Ukraine. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Den russiske atomkraftindustri er ikke ramt af de omfattende sanktioner, som Vesten har pålagt Rusland efter angrebet på Ukraine. Det har ellers været et ønskespecifikt fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Zelenskyj opfordrede for nylig EU til at sanktionere ledelsen af Rosatom, det statslige russiske atomagentur, som blandt andet kontrollerer al transport af uran inden for og gennem Rusland. Det har Frankrig og flere andre europæiske lande dog modsat sig. "I modsætning til hvad atomkraftfortalere hævder, er den franske atomkraftindustri i høj grad afhængig af de russiske myndigheder, hvilket muligvis kan forklare, hvorfor Frankrig fortsat er imod sanktioner mod Rosatom på et europæisk niveau," udtalte Greenpeace søndag. Rosatom blev stiftet af præsident Putin i 2007 og har monopol på Ruslands atomkraftsektor. Firmaet formodes at være direkte involveret i Ruslands krig mod Ukraine, da det angiveligt har overtaget driften af det ukrainske atomkraftværk i Zaporizjzja, der siden starten af krigen har været under belejring af russiske soldater. Den franske regering afviser, at landets atomkraftindustri skulle være afhængig af Rusland. "Vores land er på ingen måde afhængig af Rusland for at drifte dets atomkraftværker," udtaler regeringen ifølge franske medier og understreger, at Frankrig har "været i stand til at diversificere sine forsyningskilder".
Jyllands-Posten, lørdag, s. 15 (27.03.2023)

Økonomi

Afglobaliseringen og fragmenteringen af verdensøkonomien er i fuld gang
Politiken bringer mandag en finansanalyse af finansanalytiker Frank Hvid Petersen, som blandt andet skriver: "Verdensøkonomien er under hastig forandring, og det skyldes ikke mindst to markante trends i de her år: Afglobalisering, forstået som et fald i den globale samhandel, internationale investeringer og kapitalstrømme på tværs af kloden, og en ende på mange års lave renter og pengerigelighed. Tre nedslag fra bare den seneste uge tyder på, at afglobaliseringen tager fart i den her tid, primært som et resultat af den hastigt voksende geopolitiske armlægning mellem verdens to rivaliserende stormagter, USA og Kina. [...] Chipproducenter som Intel, Samsung og Taiwan Semiconductor, der modtager statsstøtte for at øge deres produktion i USA i de kommende år, mødes nu af skrappere krav om at begrænse deres produktion i Kina. Det klare mål fra USA's side er at bremse den teknologiske udvikling i Kina. Det vil bremse både den økonomiske vækst og den militære udvikling i Kina og dermed kinesernes muligheder for at udfordre USA's stormagtsstatus. Stramningerne er også et eksempel på, hvordan globale virksomheder i højere grad tvinges til at vælge side mellem stormagterne. [...] Mindre globalisering øger priserne og dermed inflationen, når varerne ikke produceres der, hvor det kan gøres billigst. Derfor gør konfrontationen mellem de to supermagter det kun endnu sværere at få inflationen varigt ned igen."
Politiken, mandag, s. 2 (27.03.2023)