Dagens EU-tophistorier
Klima: Trods Bidens løfte om mere naturgas til Europa fik regeringschefer svært ved at enes om EU's energi
De høje energipriser udløste langvarige forhandlinger, men også en EU-aftale, skriver flere af weekendens aviser. 27 stats- og regeringschefer brugte fredagen på at forsøge at nå til enighed om tiltag, der kan dæmpe energikrisen og prisstigningerne som Ukraine krisen har ført med sig. Et af EU-Kommissionens løsningsforslag er, at EU-landene skal indkøbe energi i fællesskab for at kunne diktere prisen, ligesom de gjorde med vaccineindkøb under coronakrisen. Et andet forslag er, at EU-landenes gaslagre hvert år skal være fyldt op til et vist niveau. Høj lagerbehandling skal give mere stabile priser og forebygge mangel på gasmangel. Ved topmødet i Bruxelles i fredags gav statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes kollegaer grønt lys til forslaget om en fælles indkøbsplatform for gas, flydende naturgas og brint, sådan som EU-Kommissionen have foreslået det tidligere på ugen. "Jeg er glad for, at vi kommer til at bruge vores fælles forhandlingskraft. I stedet for at overbyde hinanden og drive priserne i vejret skal vi pulje vores efterspørgsel," sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen ifølge Altinget fredag. EU-lederne Charles Michel og Ursula von der Leyen var begge enige om, at debatten om energi er vanskelig. "Et svært emne," lød det fra Michel, som også lovede, at der arbejdes videre med at finde løsninger på landenes udfordringer. Von der Leyen fremhævede, at EU og USA fredag morgen indgik en aftale om at løfte leveringerne af flydende naturgas over Atlanten. Hun glædede sig over, at de er nået til enighed om fælles gasindkøb og større lagerbeholdninger. “Lagrene vil være vores forsikringspolice,” sagde Ursula von der Leyen ifølge Børsen mandag. Hun lovede, at Kommissionen arbejder videre med mulige markedsreformer og vil komme med forslag i maj.
EU-Kommissionen har sendt en kriseopfordring til EU-landene om at ophøje grøn energi til "en altoverskyggende offentlig interesse", skriver Information lørdag. Der er tale om at EU's store "Fit for 55"-klimapakke, hvor emissionerne skal reduceres med mindst 55 procent inden 2030, nu kan blive fremrykket. Men EU må på kort sigt træffe valg, som ikke er i klimaets favør. Kulkraftværkers levetid skal måske forlænges og 65 milliarder kubikmeter flydende LNG-glas skal sejles ind fra USA. Rusland og Ukraine udvinder begge kobber, nikke og litium, som er nøgleressourcer for grønne teknologier som vindmøller, solceller og batterier. Sanktionerne mod Rusland, som producerer syv procent af verdens nikkel, har fået prisen til at stige over 250 procent. Gas fra USA er så skadeligt for klimaet, at det kan forpurre både Danmarks og EU's 2030-mål. Især fordi det kræver, at gassen skal køles kraftigt ned, skriver Jyllands-Posten mandag. "Umiddelbart vil jeg tro, at vi vil se en øget udledning af drivhusgasser som følge af importen af LNG-gas måske de næste 5-10 år, og at det derfor bliver svært at nå målsætningen om at reducere vores udledning af drivhusgasser, både det danske 2030-mål og EU's mål. Hvorvidt det også vil skubbe til målet om klimaneutralitet i 2050, er umuligt at sige på nuværende tidspunkt." siger Sebastian Mernild, klimaprofessor og prorektor ved Syddansk Universitet. Før gassen skal fragtes med skib på den 3000 km lange rejse fra USA til Europe, skal den først nedkøles til minus 160 grader for at blive flydende. Ved ankomst skal gassen så igen varmes op, før den kan blive sendt gennem gasrør. Den russiske gas sendes blot direkte ud til forbrugerne. På grund af den vanskelige proces, så vil USAs LNG-gas udlede op til fire gange så meget CO2 som almindelig naturgas fra Rusland.
Berlingske bringer i lørdagens avis en analyse af EU-korrespondent, Solveig Gram Jensen, og hun skriver blandt andet: "Fredag skændtes EUs politiske ledere, så det bragede, om energipriser. Formentlig en forsmag på, hvad der venter os alle i den kommende tid, hvor EU vil frigøre sig fra russisk gas. De er blevet vores alles Prügelknabe, tyskerne. Ligesom en række andre lande EU-lande nægter de at slukke for hanen med russisk olie og gas. Dermed sender de fortsat op mod 850 millioner euro til Rusland. Dagligt. Men på EU-topmødets anden dag fik flere energinyheder blodet til at rulle hurtigere i toppen af tysk - og europæisk - politik. Og ifølge den tyske kansler, Olav Scholz, har udviklingen allerede haft en vigtig effekt hos Putin. Ifølge onlinemediet Politico skal Scholz i Bruxelles have fortalt, at toppen af russisk politik viser "tegn på panik" over, hvor hurtigt EU og dets vestlige allierede vender sig fra importen af russisk energi. Nogenlunde samtidig erklærede hans landsmand og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at "Vi går efter at reducere afhængigheden af russiske fossile brændstoffer og slippe af med det." [...] Men fredag kom også en udstrakt hånd fra USA. Den amerikanske præsident, Joe Biden, sad med til bords på topmødets første dag. Og her gav han europæerne et tilbud, de ikke ville sige nej til. Fredag morgen meddelte han sammen med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at USA sammen med "internationale partnere" vil øge leverancerne af flydende gas - LNG - med 15 milliarder kubikmeter i år. Det svarer ifølge Politico til ti procent af den gas, EU lige nu køber årligt fra Rusland. [...] Et andet punkt, EU-lederne skulle blive enige om, var, om man kan købe gas ind sammen til næste vinter. Ifølge Politico var noget af det, der i hvert fald blev overvejet undervejs, en fælles indkøbsplatform, som også ville lade lande på det vestlige Balkan samt Ukraine, Georgien og Moldova være med. Her er det tale om endnu et område, hvor krigen i Ukraine vender op og ned på verden - og EU - som vi kender dem. Allerede nu tegner det til, at det bliver et dyrt bekendtskab for europæerne."
I sin leder i Information lørdag skrives der blandt andet: "OECD vurderer, at en direkte effekt af krigen vil være et minus på 1,4 procentpoint af BNP for væksten i eurozonen i år, mens inflationen vil gå op med yderligere to procentpoint. Effekten af Ruslands krig i Ukraine vil på papiret være mindre end pandemien, men konsekvenserne vil være anderledes koncentrerede om bestemte, følsomme områder. De geopolitiske implikationer af krigen vil koste for statskasserne, udover den direkte effekt i form af lavere vækst og højere priser. [...] Hertil kommer, at omstillingen fra russisk gas ført gennem rørledninger til flydende gas (LNG) leveret på tankskibe fra USA, Qatar, Nigeria og Algeriet også vil drive prisen på energi op. Den aftale, som EU og USA lancerede fredag, hvor amerikanerne vil levere 15 milliarder kubikmeter flydende naturgas i år, sker på markedsvilkår. LNG'en er dyrere end den russiske gas. Det vil også koste for forbrugerne. Dertil kommer de livsnødvendige investeringer i vedvarende energi, som bliver alfa og omega. Som Financial Times Martin Wolf skrev i denne uge, så har "økonomisk politik begrænset relevans i en krig. Den kan ikke redde dem, som er under angreb". Men den kan bruges til at straffe Putin og Rusland og klargøre, hvad prisen for at fortsætte krigen vil blive. Efter at have fokuseret på at straffe og sanktionere Putin i første fase, må de europæiske politikere nu gøre det klart for borgerne, at Europa nu går ind i en tid, hvor vi bliver markant fattigere og skal prioritere langt skarpere."
Politiken bringer i lørdagens avis en analyse af EU-korrespondent, Karin Axelsson, og hun skriver blandt andet: "Det stærke EU-sammenhold holdt kun, til den amerikanske præsident havde forladt Bruxelles. Så brød en velkendt strid ud, som EU-landene af samme årsag havde gemt til sidst. Nemlig, hvordan man løser udfordringen med de stigende energipriser, som presser nogle lande mere end andre. [...] Inden afrejse præsenterede den amerikanske præsident, Joe Biden, og kommissionsformand Ursula von der Leyen en længe ventet aftale, der skal sikre flere leverancer af den flydende naturgas (LNG) fra USA til Europa frem til 2030. [...] "Vi som europæere ønsker at få leverandører, som vi stoler på, som er vore venner, og som er troværdige," sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen. [...] Mens EU-landene den seneste måned har stået last og brast i meget vidtrækkende beslutninger, splitter energidiskussionen igen og igen, fordi landene grundlæggende har forskellige udfordringer og forskellige syn på, hvilke løsninger der skal på bordet for at løse problemer med forsyning og ikke mindst galopperende priser. EU-Kommissionen kigger nu videre på, hvilke løsninger man kan bringe i spil, i erkendelse af at de høje priser kommer til at vare længere, end mange lande og kommissionen selv havde forestillet sig. [...] "Det er en meget svær diskussion, fordi konsekvenserne af energikrisen kan mærkes alle steder i unionen", sagde rådspræsident Charles Michel efter mødet og forsikrede, at der er stor forståelse hele vejen rundt om bordet for, at nogle lande står i en særlig svær situation, som kan kræve særskilte løsninger. [...]
EU-Kommissionen kom onsdag med en værktøjskasse, hvor man blandt andet foreslår en taskforce, der skal forberede fælles gasindkøb. Dagens aftale med amerikanerne er et eksempel på netop sådan en fælles indkøbsaftale. Men kommissionen nægter at sætte prisloft på. Samtidig foreslår de, at landene forpligtes til at fylde gaslagre op til vinteren."
Kilder: Altinget, fredag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6, mandag, s. 16; Børsen, mandag, s. 12, 27; Information, lørdag, s. 6-7, 24; Politiken, lørdag, s. 4; Berlingske, fredag, s. 4
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Det digitale indre marked: Eksperter: Lov mod techgiganter vil normalisere en industri, der har reguleret sig selv i al for lang tid
I flere af lørdagens aviser kan man læse, at forhandlere fra Europa-Parlamentet og de 27 EU-medlemslande er blevet enige en ny lovpakke, Digital Markets Act, der skal stramme grebet om store techgiganter som Google, Meta, Amazon og Apple. Tyske EU-parlamentariker, Andreas Schwab, har stået i spidsen for Europa-Parlamentets forhandlingsdelegation, og der venter techgiganterne skrappere regler og kæmpe bøder. Schwab kalder aftalen for "begyndelsen på en ny æra for teknologisk regulering på verdensplan". Inden den nye lovgivning kan træde i kraft, skal den godkendes af både EU-Parlamentet og EU's ministerråd. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, forventer, at det vil ske i oktober. Vestager har allerede flere gange grebet ind mod tech-giganterne, blandt andet har Google fået bøder for tilsammen 60 milliarder kroner. Men udfordringen er, at det altid er reaktivt og med mange års forsinkelse, skriver Jyllands-Posten lørdag. Digital Markets Act skal tvinge tech-giganterne til at give plads til mere konkurrence som udgangspunkt, og ikke først efter en lang sag og en bøde. Juraprofessor ved Copenhagen Business School med fokus på informationsteknologi, Andrej Savin, mener, at det vil blive langt nemmere for EU at agere over for de store techgiganter. "For første gang kommer der nogle alvorlige begrænsninger på nogle af de vigtigste måder, de store giganter tjener penge på. Kommissionen får større mulighed for at styre, hvad de foretager sig og slå ned på det langt hurtigere. Vores forbrug af amerikanske tjenester er enormt stor, men der er meget lidt kontrol over, hvad der foregår. Der har manglet et redskab, og det kommer nu," udtaler han. Hans kollega Mikkel Flyverbom, der er professor i digitale forandringer ved Copenhagen Business School, er enig. Flyverbom kalder det "en meget vigtig aftale." Han mener, at niveauet for bøderne kan være nok til, at techgiganterne vil reagere. "Problemet har været, at bøderne har været for små, så selv når techgiganterne har fået bøder, har det været på nogle millioner, som det ville tage dem et par minutter at tjene," siger professoren. Der var i denne uge også en anden udvikling på det digitale område. USA's præsident, Joe Biden, og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, meddelte, at EU og USA er nået frem til en aftale om dataudveksling. "Dette vil muliggøre forudsigelige og troværdige datastrømme mellem EU og USA og beskytte privatlivets fred og borgernes frihedsrettigheder," udtalte formanden. I 2020 blev overførelsen af persondata ellers suspenderet, da EU-Domstolen annullerede den tidligere aftale, fordi USA ikke kunne garantere privatlivets fred for europæiske borgeres data. Det er nu tredje gang, at EU og USA forsøger sig med en aftale på området. Juraprofessor Andrej Savin er dog ikke sikker på, at man kan undgå, at den vil blive dømt ude af en domstol. "Jeg kan ikke forestille mig, at amerikanerne vil nå et beskyttelsesniveau af oplysninger, der svarer til niveauet i EU. De har stadig sikkerhedstjenester som NSA, så jeg er skeptisk, men vi må vente og se, hvad aftalen præcis indeholder," vurderer han.
Ifølge Politiken lørdag forventes flere nye regler at blive præsenteret om nogle uger. Det gælder loven om digitale tjenester, som den danske socialdemokrat Christel Schaldemose er parlamentets chefforhandler på. De forbyder selskaber som Google og Amazon at fremhæve deres egne produkter højere end konkurrenterne, og de skal også give sælgerne på platformen adgang til data om, hvordan deres markedsføring klarer sig. I en pressemeddelelse fremgår det, at Apple er "bekymret for, at nogle af reglerne vil skabe unødvendige privatlivs- og sikkerhedsproblemer for vores brugere." Direktør i Forbrugerrådet Tænk, Mads Reinholdt, er dog begejstret for de nye regler. "Det kommer grundlæggende til at betyde, at forbrugerne bliver bedre stillet i forhold til techgiganter. Det er rigtig godt og helt nødvendigt," udtaler han til Ritzau.
I Politikens leder lørdag kan man blandt andet læse: "EU er ikke en militær supermagt. Men når det gælder regulering af virksomheder og sikringen af forbrugere, er der ingen over og ingen ved siden af EU. På det punkt er Europa vitterlig en supermagt, der går forrest globalt. Det beviste unionen atter fredag, da en berettiget stolt vicekommissionsformand Margrete Vestager kunne præsentere EU's nye såkaldte digital markets act. Loven tager direkte sigte mod de allerstørste virksomheder - kun dem med en markedsværdi på over 75 milliarder euro, godt 550 milliarder kroner bliver omfattet - og viser dermed med al tydelighed, at EU ikke er bange for at tage kampen op med techgiganterne. Den nye lov vil tvinge firmaer som Apple, Google og Amazon til at give forbrugerne flere valgmuligheder og mere magt over egne data, åbne mere og samlet set gøre det lettere for konkurrenter at komme ind på markedet. [...] Ligesom GDPR bringer digital markets act EU helt i front, hvad angår regulering af techgiganterne. Og den er kun første akt. Allerede næste måned forventes EU at nå til enighed om en ny lov, der vil tvinge sociale medier som Facebook og Twitter til at tage mere ansvar for deres indhold og kontrollere det. Det er ikke bare gode nyheder for Europa, men for store dele af verden. [...] EU kæmper for, at borgernes data rent faktisk er deres egne - og at ingen virksomheder, heller ikke techgiganterne, er for store til at styre og regulere. Tværtimod er det dybt demokratisk nødvendigt at få reguleret den digitale sfære og tvinge giganterne til at tage ansvar. Dette er EU, når det er bedst. Sagligt, seriøst og på borgernes side."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9, 10, 22; Politiken, lørdag, s. 1, 7
Sikkerhedspolitik: Ukraine har været neutral før. Det gik ikke så godt
Berlingske bringer lørdag en kommentar af debatredaktør, Pierre Collignon, som blandt andet skriver: "Det lyder så nemt. Ukraine skal hejse det hvide flag, erklære sig som en "neutral" stat, og så vil Putin miste lysten til at føre krig. Det har været linjen fra mange kommentator både før og efter, at Putin indledte sin invasion af Ukraine. Neutralitet har også været i spil i de forhandlinger mellem Ukraine og Rusland, som er blevet ført efter krigsudbruddet, men vi må ikke lade heppekoret af neutralister bilde os ind, at neutralitet er et let kort at spille. De historiske erfaringer er mildest talt blandede. [...] Danmark slap heller ikke for en tysk invasion under Anden Verdenskrig, selv om vi havde viftet med det neutrale flag og ført en underdanig tilpasningspolitik i forhold til den tyske stormagt. Et endnu mere relevant eksempel stammer fra Ukraines nyere historie. Mange synes at have glemt det, men Ukraine var faktisk en erklæret alliancefri stat, da landet blev angrebet første gang af Putin i 2014. [...] Som årene er gået, er stadig flere ukrainere begyndte at drømme om både NATO- og EU-medlemskab. [...] Neutralitetserklæringer er altså blevet testet før, og derfor har mange ukrainere draget den samme konklusion som andre østeuropæere: De tror, at medlemskab af NATO vil være den eneste effektive forsikring mod nye russiske angreb. Skulle Ukraine nu fraskrive sig muligheden for at komme ind i NATO, er det oplagt, at landet får brug for andre slags sikkerhedsgarantier. Måske i form af bilaterale traktater med USA og andre vestlige lande, der må love at komme til undsætning, hvis landet igen kommer under angreb. Lige meget hvad skal vi huske én ting: Det er ukrainerne, som skal leve med konsekvenserne af en mulig forhandlingsløsning med Putin."
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Jeppe Kofod, udenrigsminister for Socialdemokratiet, blandt andet: "Da Putin angreb Ukraine for en måned siden, var en af de første reaktioner fra Ukraines præsident Zelenskyj at bede om hasteoptagelse i EU. Det burde havde fortalt Eva Selsing ét eller andet, før hun i nærværende avis 24. marts fremturer med fordrejninger om EU og Ukraines og Zelenskyjs kamp for fortsat selvstændighed. Hvorfor vil Zelenskyj have sit land med i det EU, som Eva Selsing ser som nationernes endeligt? Det vil han, fordi Putins umotiverede angrebskrig så tydeligt viser, at vi som demokratier må stå side om side over for demokratifjendske autokrater som Putin. Ukraines kamp er alle demokratiers kamp. Det er derfor, at langt de fleste partier i Folketinget med regeringen i spidsen arbejder for et stærkere samarbejde om sikkerhed i EU, mere NATO og mere nationalt forsvar. [...] Det er åbenbart også endnu en gang nødvendigt at slå fast, at der ikke eksisterer nogen "EU-hær", som EU kan råde over, uden at de enkelte EU-lande har noget at skulle have sagt. Og det kommer der heller ikke til at gøre. At Danmark, forhåbentlig, snart også kan deltage i det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde vil ganske enkelt betyde, at Danmark fremover kan være med i de fælles, militære missioner, hvor vi selv ønsker det - og at vi kan sige nej, hvis vi ikke vil være med. [...] Selsing formår også at påstå, at der ville være tale om suverænitetsafgivelse, hvis Danmark deltog i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Med en behændig formulering får hun nævnt, at der godt nok ikke er noget juridisk belæg for den påstand, men det kommer Selsing så uden om ved at lave sin egen definition af suverænitet. Og vupti, så kan der argumenteres mod bedre vidende og mod fakta. Hvis man vil hylde demokratiets forkæmpere, så synes jeg, man burde holde sig for god til den slags."
Lørdag bringer Berlingske en kommentar af Søren Pind, bestyrelsesformand og tidl. folketingsmedlem og minister for Venstre. Han skriver blandt andet: "Mange har undret sig over ukrainernes vilje til at kæmpe. Det burde vi egentlig ikke. Én ting er, at landet ledes af en jødisk præsident med hele erindringen om Holocaust og alt, hvad det kan medføre af oparbejdelse af vilje mod en gentagelse. Men Ukraine har haft sit eget holocaust. Foranlediget af en anden russisk diktator. Josef Stalin udryddede i Ukraine syv-ti millioner ukrainere i det, der kendes som Holodomor, det ukrainske folkedrab. [...] Vi må begynde at tænke på de næste skridt. Freden. Og genopbygningen. Samtidig med, at vi uophørligt tilfører midler og våben til de ukrainske styrker. Som jeg har bedt om de sidste uger, gør jeg det igen: Støt den danske Ukraine komité, som Anna Libak overdrog sin pris, da hun fik overrakt Fonsmark-prisen - en virkelig flot gestus. Vi har igen i denne uge udbetalt 7,5 millioner kroner direkte til det ukrainske forsvar. Det bringer den hidtidige indsamling op på 32,5 millioner kroner. Og vi fortsætter. [...] Hver en sten og hvert et monument bragt ned af russiske bomber og granater skal genopføres. Og Ukraine skal gøres til et eksempel på, hvad et demokratisk markedsøkonomisk samfund egentlig kan, når det sætter sig det for. Landet har fået en samlende skikkelse, om hvem denne opgave vil kunne fuldføres. Kultur, ånd og frihed vil sammen skabe det land, ukraineren har fortjent, men aldrig fået. Hertil hører naturligvis, at det EU-medlemskab, som er en forudsætning for dette, kan lade sig gøre. Og her en advarsel: Man gør ingen en tjeneste ved at fremskynde tingene ud over det, der er holdbart. Det er en proces at forandre et land med udfordringer på det økonomiske og sociale område. Vi har set det flere gange. Og før denne krise, der lavede alting om, så vi også, at det knagede i Den Europæiske Union på grund af forskelligt blik for retsprincipper og økonomisk retlinethed. Nye lande i EU skal leve op til de kriterier, der sikrer, at EU som fællesskab ikke brydes op indefra. Også dette må vi hjælpe ukrainerne med, når rædslerne på slagmarken en dag er hørt op."
I en analyse i Berlingske mandag skriver kommentator Bent Winther blandt andet: "Når den vestlige verdens aktuelt største krigshelt i morgen taler til Folketinget, er det en begivenhed, som understreger Danmarks engagement i konflikten. Hans tale kan dog også ende med at presse og volde regeringen store problemer. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er blevet sammenlignet med en af Anden Verdenskrigs store sejrherrer, den britiske premierminister Winston Churchill. [...] Han vil minde os om friheden og alle de værdier, vi har tilfælles i Europa. Den ukrainske præsident vil formentlig også stille krav. Om flere våben, skrappere sanktioner og måske også krav om, at danske virksomheder som Carlsberg og Ecco trækker sig helt ud af Rusland. Zelenskyj har for nylig med succes personligt presset på for at få schweiziske Nestlé til at trække sig fra Rusland. Den ukrainske præsident vil givetvis også advare om, at det kan være Danmark, som den russiske aggression rammer næste gang. [...] Jo, Danmark står sammen i NATO, i EU, og vi indfører sanktioner over for Rusland, og vi yder på sikker afstand den støtte, vi kan. Men vi kan trods NATOs store militære kapacitet ikke stoppe krigen, og vi kan ikke effektuere et flyveforbud uden at risikere en europæisk storkrig mod Rusland. Det er manden i den armygrønne T-shirt på storskærmen med signal fra et hemmeligt sted i Ukraine og hans plagede folk, der for Europas sikkerhed skal gøre arbejdet - i skyttegravene i byernes ruinbunker og på de overfyldte hospitaler - og det med livet som indsats. De 179 medlemmer af Folketinget kan klappe Zelenskyj tilbage til slagmarken, mens de håber det bedste."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3, 15, 16
Finansielle anliggender: Krigen har skabt massiv usikkerhed om økonomien hos danskerne. Men vi er langt fra en egentlig krise
I flere af weekendens og dagens aviser kan man læse om inflationen, der stiger. Ukrainekrigen, som har skabt en humanitær krise for millioner af mennesker, har også sat sine spor i økonomien. Det reagerer danskerne på, skriver Information mandag. Nye tal fra Danmarks Statistik for den såkaldte forbrugertillid, som er et mål for befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation, viser, at danskerne har den laveste tillid til økonomien siden finanskrisen i 2008. Økonomer fastslår, at der ikke er noget at sige til, at befolkningen er bekymret, men vi er ikke i nærheden af en egentlig økonomisk krise i Danmark, lyder det samtidig. "Så længe økonomien er i fremgang, synes jeg ikke, at vi skal omtale det som en krise," mener overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard. Vicedirektør i Nationalbanken, Thomas Harr, kommer med nogenlunde samme melding. "Bottom line står Danmark rigtigt stærkt. Vi har gode offentlige finanser og meget lav ledighed, og derfor står vi meget bedre end mange andre lande rent økonomisk," vurderer Harr. Inflationen, som begyndte at stige allerede inden Rusland, invaderede Ukraine, er kun blevet forstærket af, at der er udbrudt krig i Europa. Det skyldes blandt andet, at 40 procent af Europas gasforbrug stammer fra Rusland, og selv hvis EU eller Putin ikke lukker for gassen, vil priserne ryge i vejret. Desuden bliver fødevarepriserne også påvirket af, at det bliver dyrere at producere produkter som følge af de stigende energipriser. Samtidig står Rusland og Ukraine for omkring en fjerdedel af al verdens hvedeproduktion, og de er også store producenter af andre kornsorter såsom majs og raps. Krigen har skabt uorden i handelsruterne på Sortehavet, og fragt er blevet aflyst, og det er med til at få råvarepriserne, herunder fødevarepriserne, stiger yderligere.
Ifølge Børsen lørdag venter mange økonomer i øjeblikket på, om en såkaldt løn-pris-spiral er under opsejling i dansk økonomi. For når priserne stiger, udhuler det købekraften - hvilket kan føre til, at danskerne vil bede om mere i løn. Løn-prisspiralen kan dog meget vel udeblive i år. Det viser en undersøgelse foretaget af analysebureauet Yougov for Danske Bank. Blandt danskerne venter nemlig kun halvdelen en lille lønstigning eller sågar et lønfald i 2022. "Jeg havde troet, at der var mange flere, som forventede at få mere i løn. Alt taler for, at det skal være nemmere at få mere i løn i år," lyder det fra cheføkonom i Danske Bank Las Olsen, der fremhæver, at et stramt arbejdsmarked og stigende inflation giver gode kort på hånden i en lønforhandling. Han fremhæver, at lønudviklingen i Europa er altafgørende for den pengepolitiske kurs i Den Europæiske Centralbank. "Hvis der ikke kommer gang i lønvæksten i Europa, vil det være nok med beskedne renteforhøjelser. Men hvis der kommer gang i lønvæksten, skal der meget mere til," udtaler han.
Politiken bringer søndag et interview med økonom og lektor på Copenhagen Business School Birthe Larsen, som mener, at Christiansborg allerede nu bør strikke økonomiske hjælpepakker sammen til landets fattigste, der rammes hårdest af stigende forbrugerpriser. "Vi har nu rundet en inflation på 5,3 procent, hvilket bare er et rigtig højt niveau. Og det er absolut bekymrende," siger hun. "Priserne på gas og fødevarer stiger nu kraftigt, fordi Rusland leverer gassen og Ukraine kornet. Det, der lignede midlertidige flaskehalseffekter, ligner nu et permanent prispres. Verdenshandlen er ramt, og usikkerheden er steget. Og ingen ved, hvornår krigen slutter, eller hvad de omfattende sanktioner mod Rusland kommer til at betyde for verdensøkonomien. Lige nu er det meget svært at forestille sig, at effekten på priserne er midlertidig," lyder det fra Birthe Larsen, der tilføjer: "Den Europæiske Centralbank (ECB) har som mål at holde inflationen under 2 procent. Og nu står vi med en markant højere inflation. Men hvis ECB hæver renten, så vil virksomhederne typisk investere mindre, og forbrugerne vil holde flere penge i lommen. Det trækker økonomien ned i gear og får typisk ledigheden til at stige. Ville det kunne fungere i Danmark? Ja, vi kan godt klare en højere rente. Men i lande som Italien, Spanien og Grækenland vil det ramme hårdt. De er knap kommet fri af coronakrisen og har højere ledighed end os. Hvis man vil dæmpe økonomien ved at hæve renten, bliver nogen med garanti ramt. Rentestigninger er et meget stumt instrument."
Kilder: Information, mandag, s. 4-5; Børsen, lørdag, s. 4-7; Politiken, søndag, s. 1-2
Udenrigspolitik: Putins krig har skabt en ny amerikansk allieret i Polens præsident Duda
Efter torsdagens tur til Bruxelles tog USA's præsident, Joe Biden, fredag videre til Polen, hvor han blandt andet mødtes med den polske præsident, Andrzej Duda, skriver flere af weekendens aviser. Krigen i Ukraine har i den grad medført, at Polen er kommet ind i varmen hos amerikanerne, for ud over at have modtaget flere millioner flygtninge, så er Polen blevet en strategisk vigtig Nato-brik som den største frontstat til krigen i Ukraine. Polen presser sammen med de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, hårdt på for at blokere al energiimport fra Rusland til EU og samtidig vil Polen ligesom en række andre lande øge sit forsvarsbudget efter Ruslands invasion af Ukraine. "Der er tradition for en tæt forbindelse mellem USA og Polen, og nu er den jo så forstærket, fordi Polen er nabo til både Rusland, Belarus (tidligere Hviderusland, red.) og Ukraine," siger Polen-ekspert og lektor emeritus ved Syddansk Universitet, Svend Gottschalk Rasmussen ifølge Politiken lørdag.
Jyllands-Posten skriver søndag, at Polens præsident, Andrzej Duda internt har forsøgt at presse USA til at levere et mere omfattende arsenal af militærudstyr for at hjælpe ukrainerne med at bekæmpe russerne. Men lørdag stod de side om side foran præsidentpaladset i Warszawa. "Vi anser artikel 5 som en hellig forpligtelse og det er ikke noget, vi sådan bare smider væk," lød det fra Joe Biden. Biden og Duda diskuterede også det mere og mere presserende flygtningespørgsmål. Ifølge tal fra FN er over 3,5 mio. ukrainere flygtet ud af Ukraine, hvor godt 2 mio. er havnet i Polen. Det Hvide Hus er blevet kraftigt kritiseret i USA for at gøre for lidt for at give plads til de mange ukrainske flygtninge, hvoraf flere har familie i landet og derfor har USA nu lovet at tage imod op mod 100.000 flygtninge fra Ukraine.
Kristeligt Dagblad bringer mandag en sikkerhedsanalyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group, som blandt andet skriver: "Den amerikanske præsidents tale i Polen om krigen i Ukraine var storladen og rundet af frihedens historie i Europa, men næppe historisk. [...] USA's præsident afklædte den russiske præsident, Vladimir Putins, væv af løgne for at gå ind i Ukraine og gik så vidt som at ønske ham afsat. Så langt, så godt. Men Bidens retorik var primært rettet mod den midaldrende generation i Europa, der har pensionsordningerne på plads, ikke generationen efter 1989, der nu står med opgaven at få hold på, fred i og genopbygning af Europa på plads oven på krigen. Når og hvis den ender. ”Ikke en tomme” skulle Putin bevæge sig ind i et Nato-land, så ville hammeren falde. Det vidste vi godt - også før Putin invaderede. Det ændrer intet ved de kilometerlange flygtningestrømme ind i Europa fra Ukraine. [...] Vesten står stærkere end nogensinde på grund af Putin, sagde Biden, men han svarede ikke på, hvorfor vores egne værdier ikke er det, der får os til at stå sammen: Hvorfor vi skal bruge en despot og være tæt på at miste Ukraine og dets demokrati, førend vi kan stå sammen. Hvorfor er vi ikke stærke, fordi vi er frie? Hvorfor har vi brug for Putin til at samle os?"
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: "Én måned efter Ruslands invasion af Ukraine er stats- og regeringscheferne fra Nato, G7 og EU mødtes og har sendt det stærkest mulige signal til såvel despoten i Kreml som hans ministre, rådgivere og militære chefer om, hvad Rusland er konfronteret med. I de Nato-lande, der omgiver Rusland, står i dag en militær styrke, der i slagkraft og politisk vilje klart overgår, hvad Rusland har kastet ind i at knægte Ukraine. Ikke nok med det - den militære parathed bakkes op af hidtil usete sanktioner samt politisk enighed om, at Europa hurtigst muligt skal frigøre sig af afhængigheden af importeret energi fra Rusland. Allerede nu er det synligt, hvor hårdt sanktionerne har ramt russerne og russisk økonomi, og flere venter. Der er tale om en afkobling af Rusland fra verdensøkonomien om ikke permanent, da i mange år frem. [...] "For Guds skyld; den mand kan ikke forblive ved magten,” lød Bidens udgangsreplik i talen, hvilket intet frihedselskende menneske kan være uenig i, selv om Det Hvide Hus efterfølgende måtte præcisere, at USA ikke aktivt arbejder for et regimeskifte i Moskva. Den uigendrivelige sandhed er, at verden ikke kan leve med Vladimir Putin ved magten. Et blik på billederne af det sønderbombede Mariupol siger alt - en forbrydelse mod krigens regler og mod menneskeheden. Ansvaret er Putins, og Europa er kastet ind i hans mørke."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 4, mandag, s. 26; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1
Interne anliggender: Orban sender penge som aldrig før ud over Ungarn inden valget
Ungarns regeringschef Viktor Orbán deler penge ud som aldrig før inden søndagens valg, skriver Politiken mandag. Regeringschef Viktor Orbán og hans Fidesz-parti har på det seneste sat en lang liste af økonomiske programmer i værk: Pensionister får en 13. måneds pension, folk med mindst to børn har fået en stor skatterabat, soldater og politifolk er lige blevet lovet en lønstigning på 10 procent oven i de seks måneders bonus, de netop har fået som tak for corona-indsatsen, andre offentligt ansatte har også fået lønstigninger og unge under 25 år har ikke skullet betale indkomstskat siden januar. Dora Gyorffy, der er præsident for den økonomiske komité under Ungarns videnskabelige akademi, vurderer, at den erklærede konservative ungarske regering op til valget har uddelt mere end 30 milliarder kroner af statens penge. En stor del af de seneste årtiers økonomiske indsprøjtning i Ungarn kommer fra det udskældte Bruxelles og fra skatteborgerne i Vesteuropas stærke, liberale økonomier. EU-overførsler svarer til omkring 4 procent af Ungarns bruttonationalprodukt og er "som en Marshall-plan hvert år," forklarer Dora Gyorffy.
Kristeligt Dagblad skriver, at for premierminister Orbáns kristent orienterede, nationalkonservative regering, er det blevet et varemærke at gå mod strømmen. Jævnligt fordømmes Ungarns leder af EU og andre europæiske regeringer og organisationer og EU-Domstolen fastslog i februar, at EU kan sætte hårdt mod hårdt over for Polens og Ungarns overtrædelser af de såkaldte retsstatsprincipper. Men Viktor Orbáns Ungarn har revolutioneret måden, man skaber økonomisk vækst på, mener den britiske økonom Robert Skidelsky, som har lavet en rapport om Orbánomics. ”Den ungarske model - eller skulle vi kalde den for et eksperiment - er en genopfindelse af politisk økonomi. Den har tydelige værdier og kommunikerer dem i enkle vendinger, hvilket gør den mere forståelig for de bredere masser,” siger Robert Skidelsky og fortsætter: ”Orbáns mission er ikke at tilfredsstille bestemte økonomiske skoler, men simpelthen at få borgerne til at føle sig godt tilpas i den økonomiske ramme,” siger han. Ifølge Skidelsky er målet med Orbánomics at øge landets konkurrenceevne og skabe social retfærdighed i nationens interesse. Ungarske Gábor Scheiring er en anden forsker, der har undersøgt fænomenet og han står bag en kritisk rapport om Orbánomics, hvor han mener, at folk lader sig forblænde af virkeligheden. "Man må give Orbán, at hans illiberalisme har en vis socioøkonomisk logik. Der er altså en mening med galskaben, og den kan kun forstås, når man retter blikket på det økonomiske kollaps i årene før Orbán,” forklarer Gábor Scheiring og tilføjer: ”Men metoden følger en autoritær praksis, som styrker berigelsen af en lille elite. Samtidig bruges populistiske slogans til at gøre den økonomiske politik mere spiselig for masserne.”
Politiken skriver søndag, at Szilard Nagy og Istvan Elekes, som borgmestre, har oplevet Ungarns korruption på egne kroppe. Politiken møder Szilard Nagy, som har indgået en aftale med den ungarske anklagemyndighed. Han skal vidne mod Istvan Boldog, der er anklaget for korruption med krav om seks år fængsel og på den måde vil Szilard Nagy slippe for selv at skulle i fængsel, selvom han har modtaget bestikkelse. "Det er sådan, systemet fungerer i Ungarn. Der er kun to muligheder: Enten går du med, så der kan komme udvikling, eller også går du imod systemet og bliver skubbet ud. Ingen taler om det åbent, men hele landet ved, at sådan foregår det," siger Szilard Nagy. I november sidste år skrev EU-Kommissionen til Ungarn og udbad sig en liste over alle EU-bidrag, der er brugt til projekter omkring Balaton-søen. I en mail til Politiken skriver EU-Kommissionen, at man har nultolerance over for svindel og er i gang med at optrappe bekæmpelsen, men kommissionene vil ikke kommentere enkelte sager. En fælles europæisk anklagemyndighed (Eppo) begyndte sit arbejde sidste sommer og "det bliver en game changer i kampen mod svindel med EU-budgettet", skriver kommissionen i mailen. De seneste år har EU's antikorruptionskontor Olaf krævet flere projekter tilbagebetalt fra Ungarn end fra noget andet EU-land. Det omhandler knap 4 procent af projekterne, men antallet af uregelmæssigheder kan være større. Kritikere mener dog, at den ungarske regering har en særlig strategi til at komme EU-problemer i forkøbet. Et eksempel er fra 2018, hvor Olaf konstaterede "alvorlige uregelmæssigheder" ved et stort gadebelysningsprojekt, som Orbáns svigersøn Istvan Tiborcz var involveret i. Straks efter blev ansøgningen om EU-støtte trukket tilbage, og den ungarske stat overtog finansieringen.
Kilder: Politiken, mandag, s. 5, søndag, s. 28-31; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4
Andre EU-historier
Udenrigspolitik: Rusland er lagt på diplomatisk is
11 dage efter at Nordisk Ministerråd havde meddelt Rusland, at alle samarbejdsprojekter blev midlertidigt indstillet, dukkede Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør i Danmark, op på Nordisk Ministerråds kontor i København med et brev, hvori der stod, at Nordisk Ministerråd nu var smidt ud af Rusland og inden tre måneder skulle alle projekter være lukket ned. "Det er beklageligt, vi har haft aktiviteter i Rusland siden 1995. Men vi bliver nødt til at gøre, som Rusland siger," lyder det fra stabschef Jonas Wendel, Nordisk Ministerråd. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) beklager, at Rusland er helt udelukket: "Jeg er betænkelig ved at smide Rusland ud fra steder, hvor man kan tale sammen," siger Uffe Ellemann-Jensen og påpeger, hvor vigtige uformelle samtaler er. Den 16. marts blev Rusland ekskluderet fra Europarådet, som det har været medlem af siden 1996. Adgangsbilletten er, at man tilslutter sig konventionen om de europæiske menneskerettigheder og Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, mener, at det er bekymrende, at Rusland ikke længere er forpligtet af dem. "Det har stor betydning for det enkelte menneske i Rusland, at Rusland ikke er i Europarådet," siger hun. Tidligere departementschef i Stats- og Udenrigsministeriet og ambassadør i USA, Ulrik Federspiel, vurderer, at strategien ret bevidst er at isolere Putin. "Putin skal ikke have muligheden for at spille stor mand på den internationale scene. Vi i Danmark er opdraget til at tale med folk, men det punkt er passeret, hvor man kunne få lydhørhed ved en samtale. Putin har sat sig selv uden for diplomatiet ved at invadere et andet land, og så kan vi ikke stå som glade idioter. Vi er forbi diplomatiet, så længe Putin skyder løs. Diplomati er det modsatte af krig," siger Ulrik Federspiel.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9
Sikkerhedspolitik: Forsker: Vestens massive sanktioner tvinger Rusland i armene på Kina. Ønsker vi det?
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jørgen Meedom Staun, forsker, Forsvarsakademiet, som blandt andet skriver: "Der har længe været begyndende tegn på, at der var et skift undervejs i Ruslands Arktis politik. Der har været et stigende internt russisk pres fra især militære kredse for at ændre den hidtidige samarbejdslinje i Arktis og i stedet lægge mere vægt på at sikre Ruslands suverænitet og territorielle integritet i Arktis. [...] Der er således en voksende risiko for, at Rusland og USA vil blive - eller måske allerede er - fanget i det, man med et fagudtryk kalder et "sikkerhedsdilemma" i Arktis. En situation, hvor gensidig mistillid og usikkerhed skærper stormagtskonkurrencen mellem de to lande yderligere, så begge sider opruster og måske endda risikerer at havne i et decideret våbenkapløb. Ruslands fornyede invasion af Ukraine forstærker kun striden med USA/Nato. [...] Sanktionerne giver vind i sejlene til de fløje i Rusland, som ønsker, at man også i Arktis lægger samarbejdslinjen overfor Vesten helt væk. Og så tvinger sanktionerne Rusland i armene på Kina. For hvem skal russerne ellers sælge den olie og gas til, som det russiske statsbudget er så afhængig af indtægterne fra? Hvem skal hjælpe Rusland med at udbygge den russiske energi-industri i Arktis? Og hvem kan tænkes gerne at ville hjælpe russerne med at udbygge havnefaciliteter og anden infrastruktur langs den Nordlige Sørute? Kina. Især hvis de til gengæld får lov til frit at anvende disse faciliteter som støttepunkter for den kinesiske handelsflåde og forskningsskibe. Tjah, hvem ved, på sigt måske endda til kinesiske flådefartøjer. Men ønsker vi virkelig at skubbe Rusland og Kina endnu tættere sammen?"
Kilde: Altinget, mandag
Sikkerhedspolitik: Dansk Politi bekæmper stadig pædofile netværk, og det er jasidens svaghed
Berlingske bringer lørdag en analyse af politik analytiker, Bent Winther, som blandt andet skriver: "Der gik ikke mange dage, efter at fem partier i Folketinget havde skrevet under på ny EU-folkeafstemning, før et gammelt spøgelse trådte frem på scenen; Europahæren. Forestillingen om denne europæiske hær, hvor raske, unge danske mænd bliver indkaldt til at kæmpe krige udtænkt af "eurokrater" i Bruxelles, tegner allerede nu til at blive et vigtigt omdrejningspunkt frem til afstemningen om det danske forsvarsforbehold 1. juni. Skrækscenariet er af EU-skeptikere over de seneste 30 år med mellemrum blevet hevet frem som en advarsel mod, hvor forsvarssamarbejdet i EU kan tænkes at bevæge sig hen. [...] At de fleste EU-eksperter pure afviser dette scenario, og at EUs forsvarssamarbejde under alle omstændigheder er mellemstatsligt, hvilket vil sige, at alle lande har vetoret, og at landene selv bestemmer, hvilke aktioner de vil deltage i, får ikke nejfløjen til at indstille forudsigelserne. For jasiden er udfordringen ikke at tilbagevise påstanden om en kommende europahær, men at fortidens synder svækker troværdigheden. [...] Lytter man til statsminister Mette Frederiksen (S), tyder det på, at argumentationen for et ja bliver anderledes denne gang. Hendes argumenter for, at vælgerne skal stemme ja til forsvarssamarbejdet, er ikke, at vi dermed kan føle os tryggere, og at vi står stærkere i kommende konflikter, men at Danmark skal ind i "hjertet af Europa". Vi skal sende et signal til vores partnere i EU om, at Danmark er med, og at man kan regne med os. [...] Hvis Mette Frederiksens kurs holder hele vejen, så får vi i Danmark for første gang en på mange måder befriende politisk EU-debat om, hvor Danmark hører til. Den vil være baseret på følelser og holdninger på begge sider, og ikke være et skænderi om paragraffer og teknik og om, hvad der i fremtiden kan blive en fordel for den enkelte dansker."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16
Udenrigspolitik: Han er en af Danmarks mest erfarne diplomater. Nu frygter han, at vi har de 33 bedste år bag os
Berlingske bringer et interview med en af Danmarks mest erfarne diplomater, Ulrik Vestergaard Knudsen, som giver sin dystre analyse af den nye verdensorden efter Ruslands invasion af Ukraine. 53-årige Ulrik Vestergaard Knudsen har brugt næsten halvdelen af sit liv i den danske udenrigstjeneste, og han ved mere om udenrigs- og sikkerhedspolitik end de fleste og han har aldrig oplevet så "uhyggelig" en verden som nu. Han mener, at det er helt afgørende, at især EU viser Kina, at EU kan tilbyde dem en anden vej, hvor man stadig er rivaler, konkurrenter og samarbejdspartnere på samme tid. "Kina overvejer allerede nu, om de har tabt USA, så for dem er det helt afgørende, at de ikke også taber EU. Jeg tror, det kan være det, der kan afholde dem fra at læne sig mere over mod Rusland i den her konflikt," siger han og påpeger, at hvis det ikke lykkes, så er perspektiverne uoverskuelige. "Så står vi med en ny kold krig af kolossale dimensioner med demokratierne mod autokratierne. Nu gælder det om at redde så meget som muligt af den orden, vi har tabt, og sikre, at verden ikke falder ned i fuld anarki og kaos," siger Ulrik Vestergaard Knudsen. Han mener, at det aldrig bliver en harmonisk verdensorden, som vi kendte den før 24. februar, men at den måske kan blive stabil. Han mener, at det bliver forholdet mellem USA, EU og Kina, som er nøglen. "Når verden virkelig brænder, finder vi sammen om de helt grundlæggende værdier. I 33 år har vi lidt mere risikofrit kunnet tillade os at dyrke nuanceforskellene hen over Atlanten og mellem USA og Europa, men nu står vi igen over for en diktator, en tyran, som viser os, hvad vi har tilfælles," siger han og fortsætter: "Og det viser sig jo så faktisk, at det ikke er så skrøbeligt endda, når Vesten på så kort tid kan enes om et sanktionsregime, som er mere voldsomt og indgribende end det, vi kunne blive enige om over for slyngelstater som Iran og Nordkorea. Det siger jo alligevel noget."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 25-27
Finansielle anliggender: Krigen koster og fører til en ny verdensorden
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, som blandt andet skriver: "Nu skulle det lige være så godt. Foråret var på vej, pandemien stod over for sin afslutning og dansk økonomi midt i et solidt opsving, hvor det største problem var manglen på arbejdskraft. Men så kom Ruslands invasion af Ukraine og ødelagde verdensbilledet på en nat. Det er klart, at de kolossale humanitære omkostninger, som krigen medfører, er langt de værste konsekvenser. Men situationen kaster også mørke skygger over de økonomiske udsigter. [...] Det er på forhånd enormt svært at foretage et kvantitativt skøn over de økonomiske konsekvenser af krigen. Men en række centralbanker og institutioner har opstillet scenarier for udviklingen. OECD vurderer, at den økonomiske vækst i euroområdet bliver reduceret med knap 1,5 procentpoint i forhold til en situation uden krig, og ECB har regnet sig frem til nogenlunde samme resultat. [...] Mens der altså er stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine. Udover at inflationen bliver højere og væksten lavere på kort sigt. står det mere klart, at den vil ændre ved nogle af de grundlæggende strukturer i samfundet. Sikkerhedspolitikken er sat i højsædet og det vil afspejle sig i sammensætningen af efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser over de kommende år."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 20
Sikkerhedspolitik: "Hvis ukrainerne taber, bliver vi det næste land, Rusland angriber"
Information er taget til det lille land Moldova, hvor der er stor frygt for, at Putins næste angrebskrig vil være rettet mod den tidligere sovjetrepublik, skriver avisen mandag. I den lille skrøbelige tidligere sovjetrepublik Moldova føler de også, at de er i den russiske præsident Vladimir Putins sigtekorn og ligesom Ukraine er de ubeskyttet - de er hverken medlem af EU eller NATO - de har et betydeligt russisktalende mindretal, en stor del af befolkningen er loyale over for Kreml, og de har ovenikøbet allerede russiske tropper på moldovisk jord i den lille udbryderregion Transnistrien. Moldova er et af Europas fattigste lande, ligger klemt inde mellem Ukraine og Rumænien og har et befolkningsantal på under tre millioner. "Putin har formået at gøre os alle bange," siger Alexandru Flenchea, tidligere vicepremierminister og nu politisk analytiker og fortsætter: "Det er ukrainerne, der beskytter os nu. Så simpelt er det. De kæmper for sig selv, men de beskytter også os. Hvis de taber, bliver vi det næste land, som Rusland angriber." Siden 2020 har den stærkt provestlige og EU-begejstrede Maia Sandu været præsident og krigen i Ukraine var kun få dage gammel, da hun officielt indgav Moldovas ansøgning om at blive medlem af EU. Og selv om ingen i Moldova nærer illusioner om, at landet bliver medlem inden for kort tid, så sender det et stærkt signal, mener Victoria Rosa, udenrigs- og sikkerhedspolitisk ekspert ved Foreign Policy Association of Moldova. "Det er nu på tide, at vores myndigheder udnytter denne mulighed for at skrue op for den europæiske integration så meget som muligt, da det er den eneste måde, hvorpå Moldova kan sikre sin sikkerhed og velstand," siger hun og fortsætter: "Et EU-medlemskab vil sikre en større grad af sikkerhed, for det at være medlem af en større familie af stater vil gøre os mere modstandsdygtige over for aggression udefra." Indtil videre er over 360.000 ukrainske flygtninge ankommet til Moldova, og selv om størstedelen af dem er rejst videre mod EU, så lægger det et pres på landet. "Vi har brug for mere hjælp fra EU og for økonomisk støtte, for det er vores politiske stabilitet, der er på spil," siger Mihai Popsoi, viceformanden for parlamentet.
Kilde: Information, mandag, s. 1, 8-9
Institutionelle anliggender: Vi vil komme til at skamme os
Information bringer mandag en kommentar af forfatter Åsa Linderborg, som blandt andet skriver: "Jeg har aldrig set Russia Today. Men nu vil jeg gøre det. For jeg vil gerne se Putin, når han holder sine taler. Iagttage hans mimik og kropssprog. [...] Og frem for alt ønsker jeg at kende det billede, russerne har af den folkeretsstridige angrebskrig mod Ukraine. Og de argumenter, Putin griber til, når han søger at overbevise de russiske familier om, at de ultimativt skal være parate til at ofre deres sønners liv på slagmarken. Mine muligheder for det er imidlertid drastisk forringet, for EU har udelukket Russia Today og Sputnik fra at sende i mit land. Som EU-borger skønnes jeg ikke myndig nok til selv at kunne vurdere den russiske propagandafabrik med passende kritisk distance. Så ringe tiltro har vores europæiske ledere åbenbart til os. [...] Putin hævder, at Rusland blot forsøger at "stoppe et folkemord" i Ukraine - en sarkastisk kopi af NATO's begrundelse for interventionen i Libyen. Når Putin bomber tv-tårnet i Kyiv, kan han henvise til, at NATO bombede tv-huset i den serbiske hovedstad Beograd. Når Joe Biden advarer mod russiske atomvåben, svarer Putin: I har selv kastet bomber over Hiroshima og Nagasaki, så stop jeres hykleri. Med den retorik forsøger han at fralægge sig ansvaret for sine handlinger. [...] Set fra det perspektiv er EU's sanktioner mod Russia Today og Sputnik en pinagtig imitation af imitationernes groteske mester."
Kilde: Information, mandag, s. 2
Sikkerhedspolitik: Venstrefløjen rykker mod højre
Information skriver i sin leder mandag: "Et symptom på det aktuelle politiske klima er genkomsten af Anders Fogh Rasmussen som orakel. [...] Den tidligere statsminister og NATO-generalsekretær har ikke nogen ny analyse i ærmet - scenen er den triste, at trods Ukraines præsident Zelenskyjs daglige bønner om en NATO-dikteret no-flight zone og blot én procent af NATO's tanks og kampfly, står Ukraine alene over for den russiske aggression bortset fra 'defensiv' våbenhjælp og moralsk støtte. Det symptomatiske består i Foghs mildt sagt tordnende retorik: "Jeg mener, at Putin er lige så slem som Stalin og Hitler," hedder det, og et andet sted i samtalen spår han, at en "irrationel og paranoid" Putin efter Ukraine-krigen vil angribe Moldova og Georgien og lægge pres på de baltiske lande med det formål at skabe en landfast korridor til Kaliningrad-enklaven. [...] Chefideologen Pelle Dragsted brugte sin ugentlige torsdagsklumme her i avisen til at minde om, at NATO, USA, ja, os alle sammen, har begået de samme overgreb rundt om i verden, som Rusland nu udsætter ukrainerne for. Og ja, det er rigtigt. Og hvad så? Det interessante bud, Pelle Dragsted har på et svar til Putin, er den manøvre forud for partiets landsmøde i maj, han forbereder sammen med EU-parlamentarikeren Nikolaj Willumsen og eksordfører Pernille Skipper om at anbefale, at partiet dropper den vedtægtsbestemte EU-modstand. Gælder det mon også forsvarsforbeholdet? At SF og Enhedslisten rykker mod midten vil under alle omstændigheder glæde Anders Fogh Rasmussen. Men hvor er oppositionen?"
Kilde: Information, mandag, s. 20
Sikkerhedspolitik: Vi skal ikke i krig mod Putin
Samtidig med at verdens ledere mødtes i Bruxelles, samledes forsvars- og udenrigsordførerne fra en række af Folketingets partier til debat om krigen i Ukraine, skriver Information mandag. Det var det Udenrigspolitiske Selskab, som havde arrangeret mødet. En af de afgørende diskussioner i NATO-regi er og har været, hvorvidt man har en såkaldt 'rød linje' for, hvad Rusland kan foretage sig i krigen, før NATO kunne finde på at træde ind. Ligesom NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg ikke vil definere i detaljer, lød det samme synspunkt hos flere af ordførerne til torsdagens debat. "Der er ikke en grænse, som vi kan definere i dag. For den går ved grænsen til, at man kan udløse tredje verdenskrig, og der kan man jo ikke vide, hvor langt vi kan gå, før det sker," siger Karsten Hønge (SF). Fra Michael Aastrup (V) lyder det, at NATO's eneste reelle handlemulighed for at hjælpe Ukraine består i at sende støtte økonomisk, sende militært udstyr samt nødhjælp: "Men vi kan ikke sætte soldater ind, indføre en flyveforbudszone og lignende, for så har vi de facto en tredje verdenskrig," siger han. Ordførerne er blandt andet blevet spurgt til, hvorvidt NATO fortsat bør holde døren åben for nye medlemslande, og fra både SF, Socialdemokratiet og Venstre er svaret ja.
Kilde: Information, mandag, s. 11
Interne anliggender: Maltas leder har erklæret sig som vinder af valget
Søndag erklærede Maltas premierminister, Robert Abela, at hans arbejderparti er vinder af parlamentsvalget i lørdags, hvilket betyder, at han kan blive ved magten i en tredje regeringsperiode, skriver flere af mandagens aviser. Malta er det mindste land i EU med omkring 516.000 indbyggere og ved valget lørdag havde de 16-og 17-årige for første gang stemmeret, efter at parlamentet enstemmigt vedtog en forfatningsændring i østaten.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 14; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, mandag, s. 2
Udenrigspolitik: Støvrings stærke Rusland
I Dagens Brev i Berlingske mandag skriver Martin Ågerup, direktør, Cepos, blandt andet: "Kasper Støvring både benægter og fortsætter sin hyldest til Vladimir Putin i sin seneste kommentar. Konkret hævder han, at Putins regime har været "godt for russerne", fordi Putin har "genrejst" Rusland økonomisk, politisk og militært. [...] Politisk har Putin centraliseret magten hos sig selv, så godt som aflivet demokratiet og knægtet ytringsog pressefriheden. Det er ikke en styrkelse, men en svækkelse. Det gør Rusland dårligere til at træffe gode beslutninger og korrigere dårlige. Denne svækkelse er nu kulmineret i en for Rusland og for verden katastrofal krig, som Rusland næppe kommer ud af med noget, der bare minder om en sejr. [...] Støvring har meget kategoriske holdninger til, hvordan Vestens sikkerhedspolitiske udfordringer skal forstås og løses. Men han skifter mening, som om intet var hændt. [...] Vesten er ikke svag, men stærk. Vi er stærke på grund af vores liberale traditioner og institutioner. Rusland er ikke stærkt, men svagt. Og svagheden skyldes svage liberale traditioner og institutioner. Putins forsøg på at erstatte manglerne med støvringsk nationalisme gør det kun værre."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 23
Sikkerhedspolitik: Europahæren er ikke et fatamorgana
Berlingske bringer mandag en kommentar af Christian Foldager, cand.mag., kommunikationsrådgiver, skribent og tv-vært, som blandt andet skriver: "'Europa skal lære at tale magtens sprog'. Sådan formulerede Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ved sin tiltrædelse opgaven for os europæere i det 21. århundrede. Talen var skelsættende, fordi den markerede en ny retning for det europæiske samarbejde. [...] Europa-Kommissionen presser i samme ånd på for, at EU-landenes vetoret ophæves i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Europa skal fremover tale med én stemme på den internationale scene ifølge Ursula von der Leyen. Den stemme skal i sagens natur bakkes op af militær slagkraft, hvis andre skal lytte til den. "Soft power" duer åbenlyst ikke i kampen med Rusland og Kina. Derfor bør man heller ikke bagatellisere de europæiske planer om en europahær, som flere har gjort den seneste tid. For det er skam planen i Bruxelles, Paris og Berlin. Den netop vedtagne europæiske ekspeditionsstyrke på 5.000 soldater er første skridt på vejen. [...] Partierne bag det nationale kompromis er nødt til at lægge kortene på bordet og fortælle sandheden om perspektivet i det europæiske forsvarssamarbejde. Hvis de vedbliver med at forklejne det, stemmer danskerne med al sandsynlighed nej 1. juni, fordi afstemningen dermed virker fordækt. [...] Det er ubetinget en dansk interesse, at vi tilslutter os samarbejdet, fordi vi må sikre os mod en situation, hvor USA forlader Europa. I det tilfælde vil det være altafgørende, at Danmark ikke står tilbage uden forsvarsalliancer. Er man i tvivl, bør man tage på studietur til Ukraine eller Georgien.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 22
Sikkerhedspolitik: Ærlig Anders Fogh om krigen: Vi har alle fejlet
Vladimir Putin er lige så farlig som det forrige århundredes største massemordere. Sådan lyder meldingen fra Danmarks tidligere statsminister og topfigur i NATO, Anders Fogh Rasmussen, skriver Berlingske i søndagens avis. "Når man ser tilbage, er det klart, at hvis vi rent faktisk havde taget ham alvorligt - hvis vi havde set, hvad han gjorde, og hvis vi havde hørt, hvad han sagde - så havde vi vidst, hvad der ventede," siger Anders Fogh Rasmussen i et interview og fortsætter: "Den erkendelse, vi alle må drage, er, at vi har været for naive, og at vi har fejlvurderet hans intentioner og brutalitet. Vi har troet alt for meget på, at vores liberale værdier nærmest automatisk ville vinde. Vi burde meget tidligere have reageret meget kraftigere." Det danske forsvar lider under helt basale mangler på blandt andet ammunition, og Anders Fogh Rasmussen mener, at man både kan le og græde over den sølle tilstand, det danske forsvar er i. Han mener dog også, at han selv bærer et stort medansvar for forsvarets tilstand, da han i sin tid som statsminister ikke investerede nok i forsvaret. "Vi var optimister, vi høstede fredsdividenderne, og det hele kørte afsted. Når jeg ser tilbage, kan jeg da også godt forstå argumenterne fra dengang - hvorfor bruge penge på krudt, kugler og kampvogne, når man kan bruge dem på hospitaler eller skoler? Nu tror jeg, vi alle har fået øjnene op for, at verden ikke hænger sådan sammen," siger Fogh. Tværtimod tror han, at udgifterne på to procent af bnp vil være det nye minimum for alle NATOs medlemslandene i fremtiden. Anders Fogh Rasmussen mener, at uanset hvordan krisen i Ukraine udspiller sig, skal vesten ikke fjerne sanktionerne mod Rusland, så længe det nuværende styre har magten. "Rusland er nu en international paria ledet af en politisk gangster - Vladimir Putin. Det kan man ikke forhandle væk. Derfor er det i min verden også sådan, at sanktionerne eksisterer, så længe han er ved magten - for det er ham, der har ansvaret for krigen." Han mener også, at Vesten og EU bør gå endnu længere og øjeblikkeligt lukke for importen af russisk olie og gas - også selvom det vil ramme os alle hårdt. Han tror ikke, at Putin stopper med den militære invasion af Ukraine, og er overbevist om at Moldova, Georgien og de baltiske lande er de næste lande, han indtager lige så militært som i Ukraine. Balterne - Estland, Letland og Litauen - er medlemmer af NATO, og et russisk angreb på dem vil derfor udløse en krig med hele Vesten. Det er hvad de vestlige ledere både frygter og forbereder sig på.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 20-23
Interne anliggender: Sidste ekspres fra Skt. Petersborg med last af skræmte russiske passagerer
Eksprestoget til Helsinki har været en livline for russere på vej til udlandet efter krigens udbrud. Men nu er det slut med tog fra Rusland til Vesten, skriver Jyllands-Posten i lørdagens avis. Fra søndag aften er det slut med driften af Allegro, som er et fælles projekt mellem de finske og russiske jernbaner, og der vil ikke længere være en direkte togforbindelse mellem Rusland og EU. Togforbindelsen mellem Skt. Petersborg og Helsinki blev åbnet i 2010, og det blev opfattet af mange som et tegn på, at Rusland var klar til samarbejde og afspænding.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 6
Interne anliggender: Nøglen til øget vækst og bedre sundhed
Børsen bringer mandag en kronik af erhvervsminister Simon Kollerup (S), Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør, Novo Nordisk, formand for Erhvervsfyrtårn Life Science, og Diana Arsovic Nielsen, adm. direktør, Danish Life Science Cluster, og de skriver blandt andet: "Coronakrisen har for alvor bekræftet, hvor betydningsfuldt et stærkt offentligt-privat samarbejde er for det danske samfund. Den lektie skal vi i fællesskab tage med videre – for eksempel på sundheds- og velfærdsområdet, hvor det kan skabe vækst, velfærd og samtidig gøre livet bedre for millioner af mennesker. [...] Vores fokus i Erhvervsfyrtårn Life Science er i første omgang udviklingen af nye sundhedsløsninger, der både skal forebygge svær overvægt og samtidig hjælpe mennesker, der allerede lever med svær overvægt. Allerede i dag lever mange med svær overvægt, og problemet er stigende. Nye tal fra den nationale sundhedsprofil viser desværre, at næsten 1 mio. danskere nu har et BMI på over 30 og altså lever med svær overvægt. De er dermed i risiko for at udvikle type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, gigt og andre kroniske sygdomme, som kan nedsætte deres livskvalitet, og desuden lægger pres på sundhedsvæsnet. [...] Med erhvervsfyrtårnet tager vi et stort skridt til at udvikle det offentlig-private samarbejde, så vi sammen kan understøtte udviklingen af nye sundhedsløsninger og samtidig styrke den vækst og beskæftigelse, som vi skal leve af i fremtiden. Vi kan ikke løse fremtidens udfordringer med nutidens løsninger, og vi har brug for innovation, nytænkning og udvikling. Den udvikling skaber vi bedst i samarbejde mellem offentlige og private parter. Den udvikling skaber vi bedst i fællesskab."
Kilde: Børsen, mandag, s. 38-39
Landbrug: Europas brødkurv står i flammer og kan drive 40 millioner ud i fattigdom
I Perpektiv i Børsen mandag skriver redaktionschef David Bentow blandt andet: "Ukraine har i mange år været kendt som “Europas brødkurv”. Knap 33 mio. hektar opdyrket landbrugsjord gav sidste år landet eksportindtægter på ca. 184 mia. kr. og gjorde Ukraine til en af verdens største eksportører af basale afgrøder som hvede, byg, majs og solsikkeolie. På et møde mellem landbrugsministrene for verdens syv rigeste lande 11. marts blev alvoren af følgerne af krigen i Ukraine skåret ud i pap: “Vi er dybt bekymrede over følgerne for fødevaresikkerheden og det stigende antal mennesker, der lider af hungersnød og fejlernæring på grund af Ruslands uprovokerede og urimelige aggressive krig, der kommer oven i en allerede alvorlig situation skabt af covid-19, klimaforandringer og tab af biodiversitet,” skrev ministrene i et kommuniké. [...] En analyse fra tænketanken Center for Global Development, offentliggjort i sidste uge, viser, at ca. 40 mio. mennesker vil blive kastet ud i fattigdom som konsekvens af de stigende fødevarepriser. […] I debatten hos CSIS lagde vicegeneraldirektør for FN’s landbrugsorganisation, Beth Bechdol, ikke fingrene imellem: “Det globale fødevaresystem var allerede inden krigen på et kritisk punkt, og vi står muligvis over for et dramatisk vendepunkt i forhold til den internationale fødevaresikkerhed. Vi skulle i forvejen håndtere klimaændringer og følger af coronapandemien, og nu kommer situationen i Sortehavsområdet oveni, og det kan få betydelige globale konsekvenser.” [...] Men heller ikke FN har en plan klar for, hvordan man kan håndtere følgerne af krigen.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 14-15
Interne anliggender: Det yderste højre går frem før fransk valg i krigens skygge
Samtlige meningsmålinger viser, at det franske præsidentvalg 10. og 24. april bliver en gentagelse af valget i 2017, hvor centrum-kandidaten Emmanuel Macron i anden omgang besejrede den populistiske og indvandrerfjendtlige Marine Le Pen med 66 procent af stemmerne mod 34. Alligevel er situationen en anden i år, skriver Politiken søndag. I de sidste fem år er det yderste højre gået stærkt frem. "Det er en markant fremgang for det yderste højre siden 2017, og Marine Le Pen kan - hvis hun kommer i finalen - regne med langt flere stemmer end for fem år siden. Emmanuel Macrons eventuelle sejr bliver tilsvarende mindre," fortæller politologen Dominique Reynié fra Sciences Po-institut i Paris. På fem år har Emmanuel Macron stået over for et socialt oprør, coronakrisen og nu krigen i Ukraine. Men Macron sætter dagsordenen i Europa, og hans internationale status kan hjælpe ham til en sejr ved valget i april, skriver Politiken i søndagens avis. "Ingen fransk præsident i nyere tid har oplevet så mange dramatiske og ofte tragiske begivenheder i løbet af sin embedsperiode", siger Philippe Breton, professor i kommunikation ved universitetet i Strasbourg. Kernepunktet i Macrons taler er, at Europa skal kunne stå på egne ben og være mindre afhængigt af omverdenen, som et forsøg på at redde franske arbejdspladser ved at sætte barrierer op for omverdenen. 'Europæisk suverænitet' som Macron kalder det. Han opfordrer samtidig til mindre naivitet i handelsaftaler med blandt andet Kina, som ikke giver adgang til sit eget marked. Han mener, at der bør indføres klimatold på visse varer, som er producerede uden for EU's høje klimamål. Derudover skal digitale giganter betale skat. Europa skal være uafhængigt af russisk olie, gas og kul så hurtigt som muligt. Flere EU-iagttagere kalder det en historisk erklæring på grund af den usædvanligt store enighed om de drastiske beslutninger. Mange af ambitionerne trækker en lige linje tilbage til Macrons tale på Sorbonne i 2017. Dermed ikke sagt, at det er hans værk, at unionen står, hvor den står i dag. EU har stadig ingen fælles finansminister eller et fælles euro-budget. EU-Kommissionen er heller ikke skåret ned fra 27 til 15, som han også foreslog i sin Sorbonne-tale.
Kilder: Politiken, søndag, s. 8, 18-23
Økonomi: Fort Rusland afkobles fra global økonomi
I Indsigt i Børsen mandag, skriver udenrigsdirektør Hakon Redder blandt andet: "Sammen med de store multinationale virksomheder flygter hundredtusinder af de bedst uddannede russere ud af landet. En stor hjerneflugt er i gang, der vil gøre det endnu vanskeligere for Rusland blot at bevare den økonomi, man havde indtil invasionen 24. februar. Lykkes det EU at reducere købet af russisk naturgas med to tredjedele inden udgangen af 2022, samt at halvere det russiske olieforbrug, efterlader det et kæmpe – p.t. ukvantificerbart – hul i Kremls indtægter. Når det er svært at sætte tal på tabet, er det, fordi olie og gas selvfølgelig kan sælges uden for Vesten. Men dels er en massiv gasinfrastruktur låst fast til europæiske leverancer, dels viser den store prisforskel på russisk Ural-olie og EU’s Brent-olie på ca. 85 til 115 dollar/tønde, at russisk olie ikke sælger sig selv. En russisk recession er uomgængelig. Spørgsmålet er kun, om den bliver dyb eller katastrofal dyb. Institute of International Finance, IIF, som er en global lobbyorganisation for finansinstitutioner, forudser et vækstfald i år på 15 pct. Men IFF erkender også en “usædvanlig høj grad af usikkerhed” i en prognose, der er baseret på en krig, hvis forløb man ikke kender, og af historisk vidtgående sanktioner, der sagtens kan blive udvidede. I givet fald vil det trække russisk økonomi endnu dybere ned mod afgrunden. IIF forudser bl.a. et “kollaps i importen”, et “stort fald i eksporten”, og et “betydeligt fald i det indenlandske forbrug”. [...] IIF sammenfatter flugten fra Rusland til: “Det er derfor, vi mener, at produktivitet og potentiel vækst vil falde yderligere fra et allerede lavt niveau.” Og at årets store udradering af økonomien på mellemlang og langt sigt kun bliver værre."
Kilde: Børsen, mandag, s. 11
Økonomi: Usikkerhed overalt i de finansielle markeder udfordrer investorer
I en kommentar i Børsen mandag skriver Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen, blandt andet: "Den bedste måde at kommunikere de store globale risici på er ved at bruge trafiklys. Måler man på denne måde, er vi geopolitisk meget tæt på rød zone. Og det har makroøkonomiske konsekvenser. Den globale økonomi har det fortsat godt i kraft af den store efterspørgsel, som blev skabt i forsøget på at inddæmme covid-krisen. Vi får formentlig en vækst omkring 3-4 pct. i det meste af verden i første halvdel af 2022. Men der tegner sig et nyt og meget alvorligt risikobillede for de kommende år. Dels har vi den aktuelle risiko for en energikrise i Europa, som endda kan forværres, hvis Ruslands invasion af Ukraine eskalerer, dels har vi en markant stigende inflation og risiko for seriøse stramninger i den amerikanske pengepolitik, og endelig har vi en situation i Kina, hvor covid-krisen kan føre til alvorlige nye nedlukninger og produktionsproblemer. Hertil kommer den mindre sandsynlige - men mere alvorlige risiko - at Kina vælger at støtte Rusland i krigen mod Ukraine. [...] Global økonomi er heldigvis i god gænge. Dels har de store finanspolitiske pakker trukket væksten op i både Europa og USA, og dels har de meget store energi- og infrastrukturinvesteringer sat aktiviteten i vejret i store dele af verdens industri. USA har et væksttempo på omkring 4 pct., og Europa lå inden Ukraine-krisen til en vækst tæt på 4 pct. [...] Ukraine-krigen er en politisk katastrofe, som har sænket et jerntæppe mellem Rusland og resten af Europa. Det er tæt på en økonomisk ruin for Rusland, medmindre der meget snart findes en politisk vej ud af krisen, som indebærer en fredsaftale med Ukraine. Men skal man bedømme sandsynligheden for dette, ud fra de handlinger Putin står bag i Tjetjenien og Georgien, så er sandsynligheden for en snarlig fred meget lille."
Kilde: Børsen, mandag, s. 22-23
Udenrigspolitik: Våbenhvile i Tigray skal sikre hjælp til millioner
Den etiopiske regering oplyste torsdag, at den har erklæret våbenhvile i den nordlige del af landet for at give folk i den trængte Tigray-region mulighed for at modtage akut humanitær hjælp. USA's udenrigsminister, Antony Blinken, bifalder i en erklæring våbenhvilen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. I november 2020 blev Tigray-regionen kastet ud i en humanitær krise som følge af en voldelig konflikt mellem den etiopiske regering og oprørsgruppen Tigrayfolkets Befrielsesfront (TPLF). Landets premierminister, Abiy Ahmed, sendte regeringsstyrker ind i den nordlige Tigray-region i den tro, at oprørerne ville blive nedkæmpet hurtigt, men TPLF ydede sammen med allierede grupper uventet stærk modstand. Premierministeren er senest blevet anklaget for reelt set at blokere for humanitær hjælp til den hungersnødsplagede region. USA og EU har skåret i den økonomiske bistand til Etiopien.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 22
Grundlæggende rettigheder: Lande kræver piger tilbage i skolerne
Ifølge Jyllands-Posten og Politiken lørdag kræver USA, Canada, Frankrig, Italien, Norge, Storbritannien og EU, at Talibanbevægelse genåbner skoleklasser for pige.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 22; Politiken, lørdag, s. 13
Klima: Kommer der nu en ny bølge af De Gule Veste?
Politiken bringer i dagens avis et debatindlæg af Anders Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa, og han skriver blandt andet: "RUSLANDS INVASION af Ukraine betyder, at efterårets stigende energipriser er kommet for at blive. I februar ramte inflationen i EU et nyt rekordniveau på 6,2 procent. [...] Ryger den folkelige opbakning, kan det gøre en svær situation endnu værre. Derfor har EU-Kommissionen også opfordret EU-landene til at benytte de eksisterende værktøjer til at begrænse energiprisernes himmelflugt. MANGE LANDE var allerede i efteråret på banen med afgiftsreduceringer og støtte til nødlidende forbrugere, og med det nye udspil REpowerEU går EU-Kommissionen endnu videre. Den foreslår blandt andet, at medlemslandene kan flytte profit fra energisektoren over til forbrugerne eller indføre loft over priserne - et ret direkte indhug i markedet, som man normalt ikke ville forbinde med EU. Krigen lægger et massivt pres på mange dele af EU-systemet, idet den har medført en lavine af diskussioner om f.eks. mulighederne for mere statsstøtte, udgifter til ukrainske flygtninge og hurtigere grøn omstilling. Dertil er der flere forslag til finansieringen af det hele, herunder muligheder for større budgetunderskud i EU-landene. Desværre er det langtfra alle EU-lande, der har råd."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7
Økonomi: Rente i højeste niveau siden 2018
Ifølge Jyllands-Posten lørdag prægede højere renter obligationsmarkederne i Europa fredag. Markedsdeltagerne havde fokus på meldingerne fra Bruxelles, hvor der torsdag var topmøder i EU, Nato og blandt G7-landene, mens der fredag også blev afholdt endnu et EU-topmøde. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og USA's præsident, Joe Biden, mødtes fredag, og her blev det besluttet, at USA i år vil levere 15 milliarder kubikmeter flydende naturgas (LNG) til EU for at mindske EU's afhængighed af russisk gas. Efter Ruslands invasion af Ukraine har EU haft travlt med at finde andre kilder, så man gradvist kan gøre sig fri af afhængigheden af russisk naturgas.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 36
Sikkerhedspolitik: EU. Det strategiske kompas er ikke nok til at gøre unionen til en sikkerhedspolitisk aktør
I en analyse i Politiken lørdag skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa, blandt andet: "Da EU sidste mandag blev enige om EU's nye sikkerhedspolitik - det strategiske kompas - var det målet om at skabe en fælles europæisk udrykningsstyrke på 5.000 mand, der løb med opmærksomheden herhjemme. Men da EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, mandag efter 14 timers forhandlinger om de sidste detaljer præsenterede EU's strategiske kompas, understregede han, at det er i implementeringen, det rigtig svære arbejde starter. Borrells udtalelse er en påmindelse om, at selv om ambitionerne er høje, og rammerne er på plads, så er der stadig en række nationale interesser og hensyn, der skal balanceres. Med kompasset har EU-landene udviklet et navigationssystem, men man er ikke enige om, hvor rejsen skal gå hen - for slet ikke at sige om, hvordan man kommer derhen. [...] Selv om krigen i Ukraine er en tragisk påmindelse om de trusler, der omgiver Europa, er der stadig nationale uenigheder om, hvilke geografiske interesser, prioriteter og alliancer der skal prioriteres. At man i EU har prioriteret at lave en fælles analyse af verden og dens trusler og forpligtet sig til at opdatere den løbende, er således en nødvendig forudsætning for at skabe en fælles sikkerhedspolitik. [...] Diskussionen om, hvordan EU kan opruste uden at udhule Nato-samarbejdet, har været central i udviklingen af EU's strategiske kompas. Særligt de baltiske lande og Polen har presset på for en ordlyd, der understregede, at EU's sikkerhedspolitiske arbejde komplementerer Nato's. I den endelige version af kompasset har Nato da også fået en central rolle, og det understreges, at alliancen er selve fundamentet for det fælles europæiske forsvar. Selv om Nato-alliancen er fremhævet, skal den fælles sikkerhedspolitik dog stadig balancere hensyn til både neutrale og alliancefrie EU-lande. Ud over Danmark, der på grund af sit forsvarsforbehold står uden for EU's militærindsatser, findes i EU en række neutrale og alliancefrie lande: Irland, Østrig, Malta, Cypern, Sverige og Finland, der alle på forskellig vis har særstatus, når det kommer til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det kan vise sig at blive udfordrende for EU at udleve ambitionen om at være en markant aktør på det sikkerhedspolitiske område, når man samtidig skal balancere hensyn til lande, der ikke kan forpligte sig til at deltage i militære operationer."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6
Migration: Estland kan og vil gerne blive det nye Sverige for flygtninge
Under flygtningekrisen i 2015 skændtes EU-hovedstæderne om behovet for fordelingsnøgler til spredning af millioner af flygtninge fra Syrien, Afghanistan, Irak og Eritrea. Dengang befandt Sverige og Tyskland sig sjældent på samme hold som unionens nye medlemslande fra Central- og Østeuropa. Men ifølge Politiken lørdag har Ukraine-krigen rusket godt og grundigt op i det mønster. De østeuropæiske EU-lande har med Polen i front åbnet deres arme for flygtningene, men for flere af EU's nye medlemslande kan øvelsen virke nærmest uoverskuelig. Estland med 1,3 millioner indbyggere forbereder sig på at modtage over 100.000 ukrainske flygtninge, og allerede i mandags havde den estiske hovedstad, Tallinn, registreret mere end 20.000 ukrainske flygtninge. "Vi regner med, at vi bliver Sverige. Da vi ikke er lige så rige som Sverige, håber vi, at EU vil hjælpe os med at bære den byrde," siger landets liberal-konservative præsident fra perioden 2016-21, Kersti Kaljulaid. I Estland er der en minoritet, som støtter den russiske præsident Vladimir Putin. "Mit gæt er, at det er en seriøs minoritet, men jeg kan ikke sige, om det er 1, 5 eller 15 procent. Men en seriøs minoritet. Normalt er det også mere udbredt i den ældre befolkning," fortæller Kersti Kaljulaid, som ikke er i tvivl om, at der kan komme spændinger. "Det skal vi være forberedt på. Det handler om at være åben om den kendsgerning, at den minoritet, der føler stærkt for Putin, sikkert også har stærke negative følelser om ukrainske flygtninge. Der er ingen grund til at skjule det," siger hun.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 9
Udenrigspolitik: Huller i højrefløjens medvind
I en Indsigt i Børsen lørdag skriver politisk kommentator, Helle Ib, blandt andet: "Enhedslistens slagsmål og åbenlyse kvaler ved at finde et ståsted i debatten om Nato, militær oprustning og Ruslands invasion i Ukraine er ikke en enlig svale - også højrefløjen er udfordret i disse uger. Omtrent samtidig, som Rusland gik ind i Ukraine, forlod den mangeårige fremtrædende DF-profil Marie Krarup partiet og blev løsgænger i protest imod den nye ledelse og oplevelsen af at have fået mundkurv på i debatten om Rusland. Krarup har bl.a. givet udtryk for, at Danmark har et kulturelt fællesskab med Rusland, at Vesten dæmoniserer Rusland, og at Nato har et “medansvar for tragedien” i Ukraine som følge af alliancens politik efter afslutningen af Den Kolde Krig. [...] Samlet set har den danske højrefløj, DF og Nye Borgerlige, omkring 10 pct. i vælgeropbakning i de aktuelle målinger - altså mindre end halvdelen af DF's eget succesfulde valgresultat på toppen i 2015. Og den nye formand Morten Messerschmidts styrke - den kradse og skarpt formulerede EU-kritik - synes ikke længere i så høj kurs som dengang i 2014, da han med godt 465.000 personlige stemmer ryddede bordet ved EU-Parlamentsvalget, satte dansk rekord - og indirekte prægede store dele af Folketinget, hvor både røde og blå politikere løbende begyndte at orientere sig mere mod de EU-skeptiske vælgere og de grupper, der følte sig kørt over af eliten og globaliseringen. Den aktuelle udsigt til store flygtningestrømme og til tættere forsvarssamarbejde i EU-kredsen - der måske kommer til at inkludere Danmark, såfremt danskerne stemmer ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet 1. juni - har indtil videre ikke givet højrefløjen ilt. [...] For få dage siden mindede The Economist om, at Ruslands invasion har gjort livet sværere for “højrefløjspopulister”, der er blevet stillet over for valget: “Find en måde at undskylde Putins invasion på eller fordøm den og indrøm, at de tog fejl af ham. I Europa har dilemmaet været mest flovt for Frankrigs Marine Le Pen og Eric Zemmour og for Italiens Matteo Salvini.” Sidstnævnte er leder af højrefløjspartiet Lega Nord og kaldte i 2019 Putin for “en af verdens bedste ledere”, mens Zemmour har udtalt, at han “drømmer om en fransk Putin”."
Kilde: Børsen, lørdag, s. 22-25
Det digitale indre marked: EU åbner ladeport for censur: Her er ti grunde til, at forbud mod russiske medier er forkert
Altinget fredag bringer en kommentar af Anne Sofie Allarp, forfatter, politisk kommentator, radiovært. Hun skriver blandt andet: "En af mine yndlingsaktiviteter på nettet er at tjekke nyhederne på TeleSUR's hjemmeside. Mediet præsenterer sig selv som et forum for en alternativ nyhedsformidling, og er momentvis leveringsdygtig i helt eventyrlige og stærkt 'woke' vinkler og historier, der til fulde afslører, at dets hovedsponsor er den venezuelanske regering under ledelse af den socialistiske autokrat Nicolas Maduro. Hvor jeg før har betragtet de her besøg som en aktivitet, egnet til at vække undren og måske ovenikøbet et lille grin, så er der meget der tyder på, at jeg skal til at se det som en luksus. For med EU's beslutning om at forbyde europæiske teleoperatører at distribuere indhold fra de to russiske medieorganisationer Sputnik og Russia Today (RT), så er porten åbnet op for censur af netop den type medier. Og det er begrædeligt og helt forkert af mindst ti årsager. For det første bør et frit samfund vende sig imod statslig censur af princip. [...] EU bør se sig selv som garant for borgernes grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed, tankefrihed og informationsfrihed. For det andet er censur forbudt herhjemme, ovenikøbet ved grundloven. [...] For det tredje har EU ikke hjemmel til at beskæftige sig med at begrænse information for borgerne. Det er ikke en del af traktatgrundlaget, at EU skal kunne lukke ned for informationskanaler. EU anfører, at det er en del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og dermed et mellemstatsligt anliggende, men i sager, hvor EU er i tvivl om det forbryder sig imod grundlæggende friheder kan institutionerne altid tjekke EU's eget charter for grundlæggende rettigheder, hvor artikel 11 sikrer ytrings- og informationsfriheden, eller præamblens artikel 2. For det fjerde bør EU overhovedet ikke gå forrest i at begrænse friheder."
Kilde: Altinget, fredag
Sundhed: WHO peger på en "brutal" fejl i håndteringen af covid-19-smitten
Lige nu oplever flere af Europas største lande stigende covid-19 kurver. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, mener, at en af de væsentligste forklaringer er, at landene på særligt ét punkt har dummet sig. Jyllands-Posten lørdag skriver, at WHO's regionale direktør i Europa, Hans Kluge, i denne uge gav en opdatering på coronasituationen i Europa, og her udtrykte han frustration over, at adskillige lande har været alt for hurtige til at lempe på restriktionerne og derfor nu er vidner til et fornyet smitteboom. "Disse lande løfter brutalt på restriktioner fra alt for mange til alt for få," sagde han og fremhævede Frankrig, Italien, Tyskland, Storbritannien, Irland, Grækenland og Cypern som lande, hvor der har været en særlig stor stigning i antallet af smittede. Hans Kluge var i denne uge på besøg i Moldova, der er naboland til Ukraine, og som siden krigens begyndelse har modtaget flere end 376.000 ukrainske flygtninge. Både WHO og ECDC, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, er bekymrede for, at flygtningekrisen skaber nye smitteudbrud. Kun cirka 35 procent af den ukrainske befolkning er vaccineret mod covid-19, hvilket er en af de laveste vaccinerater i Europa. Over 72 pct. af befolkningen i EU er samlet set fuldt vaccineret. "Hver gang et samfund forstyrres som nu, hvor bogstaveligt talt millioner af mennesker er på flugt, bliver det udnyttet af infektionssygdomme," lød det fra WHO's chef for akutberedskab, Mike Ryan, tidligere i marts.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12
Udenrigspolitik: Kina kan ikke være fredsmægler - Xi Jinping vil altid være Putins autokratiske makker
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund, blandt andet: "Kan Folkerepublikken Kina og dets leder, Xi Jinping, hjælpe med at presse Rusland til at stoppe krigen i Rusland? Nej, er det korte svar. Xi og Putin er tæt forbundne også i et langvarigt værdiopgør med den amerikanskledede nuværende verdensorden. Det gav de håndslag på personligt i starten af februar. [...] Der var - forhåbentlig kortvarigt - naive sværmerier i Bruxelles anført af EUs udenrigsminister Borrell om at opfordre Kina til at indtage en rolle som fredsmægler netop på grund af det tætte forhold til Rusland. Og på fredag mødes EUs ledere, Ursula von der Leyen og Charles Michel med Xi Jinping - på videoopkald. Xi forlader fortsat ikke landet på grund af den fortsatte nul-covid strategi, som holder Kina som lukket land. Det bedste, EU kan få ud af det topmøde på Ukraine-krigen, er at presse Xi Jinping til, at Kina og dets virksomheder ikke rykker lige ind i Rusland, samtidig med at de europæiske virksomheder rykker ud. Læg dertil at Kina ikke støtter Rusland med militære leverancer nu, hvor krigen trækker ud længere end det russiske militær havde planlagt. Forvent dog ikke det store fra Kinas leder. Xi udholdt allerede en 110 minutter lang lektion fra præsident Biden i sidste uge med samme budskab: Giv ikke en økonomisk håndsrækning til Putins krigsmaskine. Næste skridt bør være, at hvis EU eller USA ser konkrete eksempler på, at kinesiske virksomheder rykker ind i det russiske brandudsalg af gode tilbud, så skal også sådanne firmaer sanktioneres af EU og USA. Kina prøver ellers at manøvrere sig ind i en falsk neutral rolle, hvor man afstår fra kritik af Ruslands invasion, omtaler krigen officielt som en Ukraine-krise, men ved siden af spiller med i den hjemlige statstyrede presse om, at hele krisen er opstået på grund af NATOs koldkrigsrolle og østudvidelser. Her bør EUs ledere udstille Kinas hykleri: Et land, som påstår, at grundfundamentet i dets udenrigspolitik er ikkeindblanding i andre landes indre anliggender, kan vel ikke være imod, at et andet land frit får lov at vælge, om det vil være med i NATO eller ej? Kinas lederes ønskescenario er, at Vesten nu over en årrække bruger al energi på Rusland, og at USA dermed får færre ressourcer til at begrænse Kinas øgede regionale og globale råderum. Det er sket før, hvor særligt krigen mod terror udskød stormagtsrivaliseringen mellem Kina og USA. Ruslands krig i Ukraine trækker derfor også de globale fronter op. Der er en autokratisk lejr, som anføres af Kina og Rusland. Manifestet herfor blev lagt åbent frem under Xi og Putins møde 4. februar."
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør, blandt andet: "Ingen ved, hvad Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas præsident, Xi Jinping, aftalte i begyndelsen af februar ved mødet i Beijing til åbningen af vinter-OL. Gav Xi grønt lys til invasionen af Ukraine? Gik Putin længere, end de to havde aftalt? Rusland og Kina er de senere år rykket tættere på hinanden både økonomisk og sikkerhedspolitisk i en fælles front mod Vesten anført af USA. [...] Men de tættere bånd til Moskva er nu under et intenst pres, og Kinas i forvejen forringede forhold til både USA og EU risikerer nu at blive sparket yderligere ned i kælderen. Alt sammen på grund af Ruslands invasion af Ukraine og Vestens hårde og konsekvente svar. De kinesiske myndigheder og virksomheder er pludselig fanget i en historisk klemme. [...] Kinas afvisende holdning i forhold til sanktioner udfordrer tålmodigheden i både Washington og de europæiske hovedstæder. Kina vil måske på lang sigt have det fint med en tvedeling af den globale økonomi i en kinesisk og vestlig interessesfære med forskellige finansielle og teknologiske epicentre. Men kinesiske virksomheder vil i mange år frem være langt mere afhængige af afsætningen på de vestlige markeder end i Rusland og andre lande, som kunne være en del af Kinas økonomiske verden. Forholdet til USA har været i dybfryseren, siden Donald Trump blev præsident, og handelskrigene fra Trumps embedsperiode lever fortsat i bedste velgående. Det gælder blandt andet straftold på en lang række kinesiske varer, forbud mod eksport af højteknologiske produkter, udelukkelsen af kinesiske teleselskaber fra det amerikanske marked og sanktioner mod en række højtstående kinesiske embedsmænd. Derfor er Kinas forhold til EU-landene blevet stadig vigtigere og har været langt mere konstruktivt. I de sidste dage af det tyske EU-formandskab blev der i december 2020 indgået en stor investeringsaftale, som dog efterfølgende er lagt i mølposen. Kina har investeret stort i infrastruktur i en række EU-lande, ikke mindst mod øst og syd. Og så er Kina Tysklands største handelspartner, og tyske virksomheder har investeret enorme beløb i produktionsanlæg i Kina. Ligesom Tyskland blev set som det svage led i EUs hårdhed over for Rusland, er det også i Berlin, at der har størst økonomisk interesse i et fortsat godt forhold til Beijing. [...] Hvor meget man end måtte ønske det anderledes i Beijing, så er USA verdens stærkeste økonomi, og de seneste uger har vist, at dollaren fortsat har magten i det globale finansielle system. EU-landene har i Ukraine udvist en hidtil uset vilje til at træffe hårde beslutninger, der også gør ondt på hjemmefronten. Derfor er Kina nu i en særlig slem klemme mellem den strategiske alliance med Rusland og den økonomiske virkelighed - og folkedomstolen - i de vestlige lande."
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Lars Tvede, iværksætter, investor og forfatter, blandt andet: "En radikal konklusion fra Ukrainekrigen er, at det nu er svært for nogen som helst nation i verden at erobre og holde et land, som har en modvillig civilbefolkning bevæbnet med sådanne kompakte præcisionsvåben. Vi har også lært, at økonomiske våben kan være forbløffende effektive, hvis man giver dem fuld skrue. Dog, skal det vel siges, mest som fremtidigt afskrækkelsesvåben. Og især, hvis de bruges ret sjældent. Derudover cementerer krigen og diplomatiet omkring den et geopolitiske mønster med tre stærke blokke: 1) Kina plus Rusland 2) EU og 3) en blød genskabelse af det Britiske Imperium i form af UK, USA, Canada, Australien og New Zealand med Japan som associeret og Indien som hangout og langsomt på vej ind. NATO er så en alliance, som overlapper blok 2 og 3. Krige har oftest kun tabere, og den største her er oplagt Ukraine. Men den næststørste er nok Rusland. I stedet for at få Ukraine som endnu en vasalstat mod Vest, ender Rusland nu med at forene alle frie østeuropæiske samt vestlige stater - inklusiv Ukraine - massivt imod sig. For hvad? For i stedet selv at blive en vasalstat for Kina, der har ti gange større befolkning og økonomi end Rusland selv. Så den foreløbige geopolitiske vinder? Det ligner Kina."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 46, lørdag, s. 4-5, 14-15
Migration: Visse folk vil hellere kalde Danmark racistisk end hjælpe ukrainske flygtninge
Berlingske søndag bringer en kommentar af Halime Oguz, som er cand.mag. og folketingsmedlem for SF. Oguz skriver blandt andet: "Europa oplever lige nu den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Ruslands brutale og dybt tragiske overfald på Ukraine har i skrivende stund sendt over ti millioner mennesker på flugt, heraf knap fire millioner ud af Ukraine. De menneskelige tragedier er næsten ikke til at bære. Og krigen er kun en måned gammel. Jeg har været glad for at Vesten har stået sammen og både ramt Rusland hårdt med sanktioner - samt åbnet dørene for de mange flygtninge. Men et vist segment i Danmark har én og kun én optik på Verden. Gennem racismens prisme ser og forstår de alt i tilværelsen. Det er utåleligt. Så i stedet for at bruge kræfter og energi på, hvordan vi bedst hjælper Ukraine og bedst sikrer Danmark og allierede mod typer som Putin, skælder de ud på Danmark for ikke at gøre mere for alle andre. [...] Vi står i en historisk situation, og vi kunne da ikke som eneste EU-land stå alene og sige, at vi ikke ville være med til at løse den massive krise, fordi sagsbehandlingstiderne bliver gjort kortere? Ukrainere kan i forvejen rejse ind i Danmark alene på deres pas. Folketinget har vedtaget en særlov, en særlov af en art, som vi i øvrigt også har vedtaget ved en række tidligere lejligheder, for eksempel palæstinenserloven. Der er intet nyt under Solen. Kun en oppisket stemning blandt dele af venstrefløjen og en gruppe mennesker, der helst ser sig selv som ofre for racisme."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 42-43
Institutionelle anliggender: Sommertid - skulle det ikke stoppe snart?
I årtier har vi stillet uret en time frem, og vi gør det igen i år, selv om EU-Parlamentet faktisk efter megen debat vedtog at afskaffe skiftet mellem sommer- og normaltid, også kaldet vintertid, i 2019. Ifølge Jyllands-Posten lørdag skulle det være sket i 2021, men udover at coronapandemien muligvis skubbede dagsordenen tilbage, er landene ikke enige om, hvilken tid der skal normaliseres. Ministerrådet er nemlig ikke enige med Europa-Parlamentet. Ifølge Kristeligt Dagblad lørdag er uenigheden også at finde hos de to største danske stemmeslugere ved Europa-Parlamentsvalget i 2019, nemlig Margrete Auken (SF) og Morten Løkkegaard (V). De udtaler sig om emnet til Kristeligt Dagblad. "Der er ikke noget stort ønske fra de enkelte EU-lande om, at der skal ske en ændring. Der er heller intet pres fra Europa-Kommissionen. Der er i min optik slet ikke noget pres på Ministerrådet i denne her sammenhæng, og derfor sker der ikke noget. Sådan et pres skal komme indefra - altså fra borgerne i hvert enkelt land - men det sker ikke," siger Auken. Morten Løkkegaard har aldrig selv tænkt meget over, om sommertid skulle afskaffes, men medgiver, at han ”er åben over for” en ændring - eller ”harmonisering”, som han kalder det. "Jeg er overbevist om, at hvis vi genoptog debatten om sommer- og normaltid, som især kørte i 2018, så ville den få samme engagement. For dét er noget, der berører mange menneskers hverdag. Men det er også et ufatteligt komplekst emne," siger han og tilføjer: "Men bolden ligger fortsat i Ministerrådet, hvor mange forslag er afgået ved døden. Hvis Ministerrådet beslutter, at en afskaffelse af sommertid ikke skal på dagsordenen, så sker det heller ikke."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3
Landbrug: Vores madsløseri gør mig vred
Politiken bringer søndag et debatindlæg skrevet af journalist og forfatter, Mette Mølbak. Hun skriver blandt andet: "Hvis I tror, vi har helvede på jord nu, så bare vent". Sådan sagde chefen for FN's fødevareprogram til netmediet Politico i denne uge, og henviste til den lurende sultkatastrofe, der kan blive konsekvensen af Ruslands bombardement af Ukraine, der som bekendt bliver kaldt for Europas kornkammer. Og med god grund. 400 millioner mennesker er afhængige af den ukrainske hvede, og herudover kommer produktion af solsikkeolie og gødning til afgrøder, der lige nu bliver smadret på grund af krigen. Udover at klimaforandringerne gør det sværere at brødføde befolkningen i mange lande, er der nu også en urimelig krig, der vil skubbe mange mennesker fjernt fra Ukraine ud i hungersnød. [...] Ifølge en beregning fra professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet lavet i 2010 vil vi med vores landbrugsproduktion kunne brødføde omkring 11 millioner mennesker, hvis vi spiser en kødrig kost (kød udgør 30 procent af kosten), 20 millioner, hvis vi spiser mindre kød (15 procent af kosten er kød) og op til 80 millioner mennesker, hvis kosten er ren vegetarisk. Regnestykket er behæftet med usikkerhed, men ikke desto mindre er pointen, at vi kan få meget mere ud af vores mad, hvis vi ikke først sender det gennem et dyr. Ifølge flere eksperter er problemet derfor ikke, at vi ikke har mad nok til jordens befolkning. Problemet er at ressourcerne er ulige fordelt, og at vi så at sige bruger krudtet forkert. Dyr er den mest ineffektive madautomat, og tabte ressourcer er en katastrofe. Det har været kendt i de sidste 50 år, uden at vi har gjort noget ved det. Derfor har 400 forskere også underskrevet et dokument, hvor de netop opfordrer EU's beslutningstagere til at gentænke hele vores fødevaresystem. Det gælder ikke om, at vi skal producere mere, men bedre. Ved at producere mindre kød, spise mere grønt og gøre os uafhængige af at gøde jorden. Men vi kan håbe på, at denne krig er en anledning til endelig at gøre mere end bare at lave hensigtserklæringer. Vi har set et beslutningsdygtigt EU den seneste måned. Men det haster også med at få lavet et bæredygtigt fødevaresystem, der kan rumme alle de sultne maver."
Kilde: Politiken, søndag, s. 4
Klima: Føj, hvor ulækkert
Ekstra Bladet bringer lørdag et læserbrev af Jens Peter Aggesen, som blandt andet skriver: "44.000 gange om året sender en tredjedel af de danske kommuner millioner af liter pis og lort ud i havet. De resterende to tredjedele holder deres udledninger fra overløb fra rensningsanlæggene hemmelige. Ifølge en gruppe landmænd, Agerskovgruppen, og deres advokat, Hans Sønderby Christensen, som er specialiseret i EU-ret, gælder, at EU's medlemslande har forpligtet sig til, at 98 procent af deres by-spildevand skal renses. [...] Den danske stat ser gennem fingre med borgernes brugte toiletpapir, kondomer, hormoner efter medicinindtagelse, rester af hudplejemidler, fedtstoffer fra madlavning, sæberester, pis og lort efter skønsmæssigt 130.000 årlige overløb. Ikke sært det kniber med at få det blå flag ved en del badestrande. Myndighederne antager, at de forurenende næringsstoffer fra vore toiletter og køkkenvaske, der ikke er indberettet, må stamme fra landbruget. Det er forkert og et falsk regnestykke at pålægge landbruget udgifter for den forurening, kommunerne holder skjult. Sammen med europaparlamentarikerne Margrete Auken (SF) og Pernille Weiss (K) samt Landbrug & Fødevarer vil Agerskovgruppen have dette svineri stoppet."
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 16
Sikkerhedspolitik: Giv os en nøgtern debat om forsvarsforbeholdet
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet, blandt andet: "Den 1. juni skal danskerne stemme om forsvarsforbeholdet. Det er der gode grunde til. Tingene har udviklet sig, siden forbeholdet var en del af grundlaget for en ny afstemning om Maastrichttraktaten i 1993. EU i dag ønsker i højere grad end dengang at koordinere forsvarsområdet. Forbeholdet betyder derfor, for eksempel, at Danmark ikke kan deltage i EUs såkaldte strukturerede samarbejde på forsvarsområdet (forkortet PESCO). Vi står således uden for udviklingen af både militært isenkram og militære systemer til bekæmpelse af eksempelvis cyberangreb. Vi er heller ikke med i EUs militære operationer og missioner, som finder sted uden for EUs grænser. Det behøver vi sådan set heller ikke at være med en ophævelse af forsvarsforbeholdet, men vi ville i det mindste få muligheden for at være med. [...] Endelig er vi ikke på grund af forsvarsforbeholdet en fast del af EUs forsvarsagentur. Heri forsøger man at samordne de europæiske landes indkøb af militært udstyr. I en situation, hvor næsten alle europæiske lande opruster, kunne det nu nok være rart at være med i dette foretagende. Det kunne muligvis også afkaste nogle kontante erhvervsgevinster. Disse tre ting taler for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Men det er på ingen måde en katastrofe med et dansk nej. Verden går videre. Et fortsat forsvarsforbehold begrænser Danmarks muligheder på området en smule, men heller ikke mere. [...] I 2015 var skræmmebilledet fra ja-siden, at Danmark ville blive en sikker havn for europæiske kriminelle af enhver art, fordi vi ved et nej ville blive holdt ude af EUs politisamarbejde. Tiden har vist, at politisamarbejdet med de andre EU-lande nok er en tand sværere, end hvis vi havde sagt ja. Men det er ikke umuligt, og scenariet om Danmark som de kriminelles europæiske paradis ved et nej er på ingen måde blevet til noget. Summa summarum: Kære jasigere. Skal vi ikke denne gang holde os på nøgternhedens og saglighedens smalle sti? Mange tak."
På Altinget lørdag kan man læse en kommentar af Benny Damsgaard, selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver, ekstern lektor, Københavns Uni. tidl. kommunikationschef, Konservative. Han skriver blandt andet: "Indtil nu har Messerschmidts formandskab i Dansk Folkeparti været - mildt sagt - tumultarisk. 6 ud af 16 folketingsmedlemmer har forladt partiet. [...] Men på trods af mistede folketingsmedlemmer, massiv ballade og vigende målinger er der alligevel noget, der kunne tyde på, at der er et lys i mørket for Messerschmidt og Dansk Folkeparti. Og det lys er afstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. Hvis man så tirsdagens spørgetime med statsministeren, stod der to ting tilbage. For det første var statsministeren i god form. Flere af de andre partiledere virkede uoplagte, og hovedparten af dem læste mekanisk op af forberedte spørgsmål uden for alvor at have sjælen med. Ingen af dem kom rigtigt i nærheden af at bringe statsministeren i problemer. På nær én. Messerschmidt var i spørgetimen længder foran de andre partiledere. Han befandt sig tydeligt godt i rollen som direkte duellant med statsministeren. Efter en kort indledning, hvor han skosede regeringen for ikke at ville tage en forespørgselsdebat om forbeholdet, begyndte han at bombardere statsministeren med spørgsmål og påstande om, hvad der vil ske, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet. [...] Den afstemning bliver Morten Messerschmidt mod resten. Ingen af de andre nej-partier er i nærheden af hans retoriske og substantielle niveau på dette emne."
I et læserbrev i Ekstra Bladet lørdag skriver B. Torn blandt andet: "Når du nu bliver bedt om at afskaffe forsvarsforbeholdet, beder jeg dig tænke over, om vi skal sende dejlige danske jenser i kamp for at redde den franske præsident Macrons franske kartofler ud af ilden i de tidligere franske kolonier. Vi bliver i lighed med andre afstemningerne om EU lokket med forsikringer om, at vi selv bestemmer, om vi vil være med eller ej i fremtidige aktioner. Joh, det er nok sandheden nu med vores forbehold, men hvis 'Det strategiske kompas', som det så malende hedder, med 5000 EU-soldater bliver til noget, vil denne enhed blive udsendt med flertalsafgørelser, inden du kan nå at spise en makron til kaffen. Vores jensers udsendelse bestemmes i dag udelukkende af det danske folketing. Og det skal vi da ikke ændre på? Ansvaret skal ligge i Folketinget, ikke hos en EU-kommissær. Så pas på forbeholdet - fortiden med løfter skræmmer."
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Susanna Dyre-Greensite og Lave K. Broch, formand for folkebevægelsen mod EU og cand.scient.pol. og medlem af folkebevægelsen mod EU’s landsledelse og cand.scient.pol, blandt andet: "Et flertal på Christiansborg har besluttet, at vi skal stemme om Danmarks forsvarsforbehold i EU 1. juni i år, og om danskerne skal opgive et forbehold, som sikrer os mod at blive indlemmet i EU's militære projekt. I Folkebevægelsen mod EU havde vi gerne set, at denne folkeafstemning blev afholdt på et andet tidspunkt, fordi vi mener, at flertallet på Christiansborg misbruger den tragiske krig i Ukraine til at få afskaffet forsvarsforbeholdet."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 13; Altinget, lørdag; Ekstra Bladet, lørdag, s. 18; Politiken, lørdag, s. 4
Interne anliggender: Støttepartier vil tvinge farten ned for at spare på energien - men der er tvivl om effekten
Regeringens støttepartier, De Radikale, Enhedslisten og SF, foreslår, at hastighedsbegrænsningen på motorvejene sænkes fra 130 til 110 kilometer i timen i foreløbig seks måneder. Det skriver flere aviser søndag. Formålet er at mindske afhængigheden af Rusland og for at spare på den olie, der er steget voldsomt i pris efter Ruslands invasion af Ukraine. "Vi skal bruge mindre benzin, ellers ender vi med at sidde fast i en ny oliekrise," lyder det fra radikale transportordfører, Rasmus Helveg Petersen, som står bag forslaget, til TV 2. Der er bred politisk enighed om, at Danmark skal gøre sig mindre afhængig af energi fra Rusland, og ifølge TV 2 er transportminister Trine Bramsen (S) ikke afvisende over for ideen om hastighedsbegrænsning. Cirka en fjerdedel af den olie, der bruges i EU, importeres lige nu fra Rusland. Ifølge Drivkraft Danmark, som er brancheorganisationen for de selskaber, der leverer brændstof til næsten al transport i Danmark, har der dog været meget lidt russisk olie i de benzin- og dieselprodukter, der er er blevet solgt i Danmark. Brancheorganisationen oplyste tidligere på ugen til Berlingske, at russisk olie kun udgjorde tre procent af udbuddet i 2020, og nu kommer der ingen russisk olie i tankene, fordi selskaberne har valgt at stoppe med at købe olie i Rusland.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 14; Politiken, søndag, s. 2; Jyllands-Posten, søndag, s. 22
Arbejdsmarkedspolitik: Amnesty: EU-forslag om virksomhedsansvar tager for lidt hensyn til ofrene
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Sanne Borges, seniorrådgiver, Amnesty International Danmark, som blandt andet skriver: "Der er grunde nok til at indføre lovgivning om virksomheders ansvar på menneskerettigheds- og miljøområdet, der fungerer på tværs af sektorer og på tværs af landegrænser. Derfor er det også rigtig positivt, at EU-Kommissionen endelig har fremlagt sit lovforslag om virksomhedsansvar. Ambitionen i lovforslaget om, at virksomheder skal tage mere ansvar for menneskerettigheder, miljø og klima i forbindelse med deres verdensomspændende aktiviteter udgør en potentiel gamechanger, og derfor har lovforslaget også været ventet med stor spænding og utålmodighed. [...] Lovforslaget fejler dog desværre, når det handler om at omsætte FN's og OECD's retningslinjer til lov. For væk er det altafgørende fokus på en risikobaseret tilgang til negativ indvirkning på menneskerettigheder og miljø i overensstemmelse med de internationale standarder. Ifølge dem bør virksomheder især sætte ind der, hvor risikoen for negativ indvirkning er størst - uanset hvor i virksomhedens værdikæde, at risiciene eller aktuelle problemer opstår. Indsatsen bør desuden være proaktiv og foregå alene og sammen med andre afhængig af konteksten. [...] Virksomhedsbaserede klageprocedurer kan være gode nok, der hvor virksomheder gerne vil gøre det godt. Men ikke i de sager, hvor nogle virksomheder ikke vil påtage sig det nødvendige ansvar for de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som de har været involveret i. Det kan virksomheder, som gerne vil påtage sig et ansvar, heller ikke være tjent med."
Kilde: Altinget, mandag
Arbejdsmarkedspolitik: Djøf: Nyt lovforslag om virksomhedsansvar forslår som en skrædder i helvede
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Henrik Funder, formand, Djøf Privat, som blandt andet skriver: "Det klinger hult i mine ører, når Didier Reynders, EU's kommissær for retlige anliggender, udtaler, at "we can no longer turn a blind eye on what happens down our value chains". Udtalelsen faldt i New York Times i forbindelse med offentliggørelsen af EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny lov om virksomhedsansvar og due diligence, der skal sikre, at EU's virksomheder tager bedre vare på menneskerettigheder, miljø og klima. Lovforslaget forslår som en skrædder i helvede, når man går det efter i sømmene. Jeg må desværre konstatere, at EU-Kommissionen lige præcis har sat kikkerten for det blinde øje, for der er ikke mange forpligtelser tilbage for virksomhederne at løfte. [...] Så ja, lige så glad jeg var for EU's barseldirektiv, lige så skuffet er jeg over EU-Kommissionens udspil om virksomhedsansvar. Men når det er sagt, skal fraværet af ambitioner i EU-Kommissionens udspil naturligvis ikke holde den progressive del af dansk erhvervsliv tilbage. Tænk engang, hvis danske virksomheder gik foran og blev dem, der hævede barren for god og bæredygtig selskabsledelse på tværs af industrier? [...] Jeg kan derfor kun opfordre de mange visionære virksomhedsledere til ikke alene at sikre deres position i fremtiden, men også skubbe på i deres respektive industrier for, at der bliver skabt bedre rammer for både miljø, menneskerettigheder og sociale forhold i hele værdikæden uanset, hvor produktion og underleverandører måtte befinde sig på verdenskortet."
Kilde: Altinget, mandag
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 28. marts 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark