EU i dagens aviser mandag den 28. november 2022

EU i weekendens og mandagens aviser

Den 26. – 28. november 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Færøerne trodser Danmark og EU og indgår ny fiskeriaftale med Rusland
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at Færøerne har trodset Vesten og EU ved at indgå en ny fiskeriaftale med Rusland. Ifølge færingerne skyldes samarbejdet med russerne, at de er ekstremt afhængige af aftalen. Samtidigt beskylder de EU for manglende samarbejde på området. Ifølge Jyllands-Posten søndag blev aftalen indgået fredag med opbakning fra stort set alle partier. "Det er det helt rigtige for Færøerne at forlænge den eksisterende fiskeriaftale med Rusland, hvor vi bytter fiskekvoter med russerne. På Færøerne tager vi totalt afstand fra enhver form for krig - også fra krigen i Ukraine. Men denne aftale handler for os om meget andet end fiskeri," siger fiskeriminister Árni Skaale til Jyllands-Posten. Han peger på, at aftalen også handler om samarbejde om at tage vare på fiskebestandene i området, om beskæftigelse og om små fiskersamfunds overlevelse. Tidligere chefredaktør for avisen Dimmalætting, journalist Sveinur Tróndarson, er langt hen ad vejen af samme opfattelse som fiskeriministeren. "Hvorfor kan vi ikke få lov at sælge laks til russerne, når EU køber gas for 365 gange så mange penge?," spørger han. Aftalen er blevet kritiseret kraftigt fra danske folketingspolitikere. "Jeg vil håbe, at de bidrager til at isolere Rusland, så meget vi kan, og ikke indgår aftaler med Rusland af den karakter," siger Karsten Hønge fra SF. Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, mener aftalen rammer uden for skiven. "Det er ikke bare en forlængelse af samarbejdet, Færøerne har haft med russerne i mange år. Det er ikke fiskeripolitik, det er udenrigspolitik. Og det virker helt ude af sync i forhold til, at Europa og Vesten forsøger at holde sammen og isolere Rusland," siger han.

Politiken søndag har bedt fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om at forholde sig til sagen. Dertil har han svaret: "Da vi har status som et forretningsministerium, kan jeg ikke gå ind i sagen. Hvad jeg selv mener om aftalen, holder jeg for mig selv." Aftalen mellem Færøerne og Rusland har også modtaget kritik fra EU-parlamentarikere, der kalder det "uklædeligt" og et "wakeupcall" på grund af krigen i Ukraine.

I Berlingske kan man lørdag også læse om fiskeriaftalen, der er blevet indgået, selvom Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) har opfordret til det modsatte. "Det sanktionsspor, vi har valgt at forfølge, er et enigt Vesten. Og der forventer jeg jo selvfølgelig, at det netop er et enigt Vesten, herunder også Færøerne," sagde hun tilbage i februar efter krigens udbrud. Søren Søndergaard, Enhedslistens udenrigsordfører, er kritisk, men kalder aftalen et "paradoks". "Overordnet mener vi, at alle skal deltage i kritikken af Rusland, og så kan det virke underligt, at man samtidig indgår aftaler med dem. Ideelt set mener jeg, at alle lande skal sige fra over for Ruslands angreb på Ukraine. Det gælder store lande, og det gælder små lande, også selvom det får nogle omkostninger," siger han til Berlingske. Han betoner dog samtidigt, at Færøerne står i en speciel situation, hvor et aftalestop kan "smadre økonomien", og derfor vil det kræve, at den danske regering rækker ud for at hjælpe Færøerne økonomisk. Det nyvalgte folketingsmedlem for det færøske parti Sambandsflokkurin, Anna Falkenberg, understreger, at Færøerne med den nye aftale ikke bryder med nogle fælles europæiske sanktioner overfor Rusland. "Det er meget vigtigt at holde tungen lige i munden, for det her handler ikke om handel, det handler om fiskeri. Vi har stoppet al samhandel med Rusland få måneder efter invasionen. Det her handler om at forvalte fiskeriområder i Barentshavet. Der har Færøerne et ansvar, og Norge har i øvrigt valgt at gøre det samme. EU har i øvrigt ikke sanktioneret fødevarer, det har vi selv valgt at gøre på Færøerne. Vi eksporterer ikke fisk til Rusland. Så det er meget vigtigt, at man husker forskellen på de to vidt forskellige ting," siger hun.

Politiken har mandag også talt med Anna Falkenberg. Hun mener ikke, at aftalen bryder med Færøernes sammenhold med EU, da der netop ikke er sanktionsret i forhold til madvarer i EU. "Jeg forstår godt kritikken, men jeg synes, at Færøerne bliver sat op som en skurk. Kritikken kommer lidt sent. Da Norge indgik aftalen for en måned tilbage, fik det slet ikke nær så megen mediedækning," siger hun.

I en analyse af situationen i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Få har profiteret mere af Ruslands annektering af Krim og første invasion af Østukraine i 2014 end Færøerne. Mens EU er i gang med at forberede den niende sanktionspakke mod Rusland, er der nu i Færøerne opbakning til en ny fiskeriaftale med Rusland, der tillader færøsk fiskeri i Barentshavet og russisk ditto i havene omkring Færøerne i 2023. [...] Færøerne har en lukrativ placering uden for EU og er samtidig - via Rigsfællesskabet - beskyttet af Nato og USA, der garanterer Rigsfællesskabets sikkerhed. Mod Rusland - der efter EU er Færøernes vigtigste handelspartner. Den sikkerhed, som USA stiller til rådighed for Færøerne, forudsætter for Island og Grønland, at man stiller strategiske baser til rådighed, der indgår i Natos, men særligt USA's atomforsvar mod Rusland. Færøernes bidrag har været at huse en radar, der blev nedlagt i 2017. Fiskeriaftalen og den færøsk-russiske samhandel er gunstige for Rusland, men ikke strategisk afgørende. [...] Der er intet juridisk til hinder for, at Færøerne samarbejder om fiskeri med Rusland. EU - som Færøerne som nævnt ikke er medlem af - har ikke sanktioner mod Rusland på fødevarer. Det er Rusland, der har en fødevareembargo mod EU. Som Færøerne profiterer og har gjort sig afhængig af. Hjemmestyret i Torshavn bør give sig selv et omdømmetjek. Samhandlen med Rusland er ikke køn. Færøerne har en repræsentation i Moskva - ikke i Kyiv. Repræsentationen i Moskva kunne man passende lukke for diplomatisk at udtrykke sit mishag ved Ruslands angrebskrig. Dernæst kunne man fremlægge et program for støtte til Ukraine - det savnes."

I Ekstra Bladets leder kan man mandag blandt andet læse: "Tænk, her midt i Ukraine-krigen har Færøerne tilladt sig at indgå en fiskeriaftale med Rusland - russiske fiskerbåde får lov at fiske laks i færøsk farvand, mens færøske fiskere kan fiske torsk i Barentshavet. Hvad er det for noget? Ved færingerne ikke, at vi har krig, lyder det nærmest i samklang fra SF's Karsten Hønge og de konservatives Rasmus Jarlov. Eksperter og kommentatorer bakker op og taler om et uheldigt signal om manglende sammenhold i Vesten. Vi gætter på, at der også skæres tænder på nogle ministerkontorer. [...] Men de vrede danskere burde hidse sig ned. Færingerne overtræder ingen love. De bryder ingen sanktioner. Det er heller ikke en ny aftale. Den har eksisteret siden 1977, men skal fornys hver år. [...] Vi kan ikke engang tage os sammen til at øge forsvarsudgifterne til det, vi har lovet Nato. Danmark gør ikke nogen markant indsats for skrappere sanktioner. EU har ikke indført totalforbud mod eksport til Rusland og bliver ved med at købe russisk naturgas. Ikke engang et symbolsk prisloft på russisk olie har EU kunnet blive enig om. EU eller NATO har heller ikke lyst til at intervenere i krigen. Man tør ikke engang levere de Patriot-missiler og moderne kampfly, som Ukraine har tigget og bedt om siden foråret."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 8; Politiken, søndag, s. 5; Ekstra Bladet, søndag, s. 4, mandag, s. 32; Berlingske, lørdag, s. 17; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: "Langt hen ad vejen har EU's migrationspolitik været en fiasko"
Flere af weekendens aviser skriver om den tiltagende migration til EU. Information skriver, at på trods af penge, vold og pigtrådshegn er antallet af migranter til Europa på sit højeste siden 2015-2016. I onsdags gik EU's flygtningekommissær, Ylva Johansson, på talerstolen i Europa-Parlamentet og advarede. "Vi står over for en enorm udfordring. Vi bliver nødt til at tage hånd om det," sagde hun. Selvom EU har haft mange tiltag for at mindske tilstrømningen af migranter de seneste 6-7 år, kommer der stadig flere og flere til. "Vi kan nu se, at indsatsen for at skræmme folk væk med brutal vold ved grænserne og forsøget på at forhindre dem i overhovedet at nærme sig EU's grænser ikke har haft den ønskede effekt. Langt hen ad vejen har EU's migrationspolitik været en fiasko," siger Maurice Stierl, professor og migrationsforsker fra Osnabrück Universitet. Næsten 130.000 er i år ankommet til EU ad Balkan-ruten. Det er en fordobling i forhold til sidste år og en firedobling sammenlignet med forrige år. Omtrent 90.000 er kommet med båd over den centrale del af Middelhavet fra Nordafrika til Italien, sammenlignet med blot 15.000 i 2019. Samtidig fortæller tal fra EU's asylagentur, EUAA, at der i august var 84.500 personer, som søgte asyl i et af unionens lande. I årets første ti måneder er der i alt indgivet i omegnen af 700.000 asylansøgninger i EU - det er ligeledes det højeste antal siden flygtningekrisen. De høje tal skaber, ifølge Hanne Beirens, leder i Bruxelles-tænketanken Migration Policy Institute Europe, nervøsitet. "Det er de tal, som på det seneste har skabt så meget nervøsitet i Bruxelles og europæiske regeringskontorer," siger hun og understreger, at selv om de nuværende tal går skarpt opad, så er de små i forhold til 2015, hvor der var 1,8 millioner "irregulære indrejser", som Frontex kalder det, altså migranter og potentielle asylansøgere, der på egen hånd krydser grænsen til EU. Migrationsforskere er enige om, at den bedste måde at holde flygtninge og migranter væk er de aftaler, som EU har indgået med tredjelande. Blandt andet indgik EU i 2016 en kontroversiel aftale med Tyrkiet, som for en stor sum penge og politiske indrømmelser fik til opgave at forhindre flygtninge og migranter i at tage videre mod Europa. De aftaler er Maurice Stierl også kritisk over for. "EU har gjort sig så afhængig af autoritære stater, som altid kan spille migrationskortet for at opnå penge og politisk anerkendelse. Det kan være med til at bremse migrationen, men det er også en meget ustabil ordning, da EU åbner op for at blive afpresset mere og mere på en lang række områder, fordi Europa er så fokuseret på at stoppe migrationen," siger han. Men netop disse aftaler med tredjelande er i høj grad det, som EU vil satse på fremover. De er en bærende søjle i en ny handlingsplan på migrationsområdet, som Ylva Johansson og EU-Kommissionen fremlagde denne uge.

I Politiken lørdag kan man læse, at antallet af asylansøgere i Europa er steget med mere end 50 procent i løbet af et år. Presset mærkes overalt i Europa. Mange flygtninge kommer fra Afghanistan og flygter fra Taleban, mens andre flygter fra Afrika på grund af tørke. Frem til august nærmede antallet af asylansøgninger i EU, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein sig 600.000. Det er 58 procent højere end samme periode sidste år ifølge EU's asylagentur. I Østrig forventer man i år 100.000 asylansøgere - en tredobling i forhold til sidste år. Den mest trafikerede rute ind i EU er Balkan-ruten, der typisk starter i Tyrkiet eller Grækenland og bevæger sig vest gennem Østeuropa. På et krisemøde fredag præsenterede EU-Kommissionen en action plan for håndtering af migration. "Med det stigende antal ankomster langs ruterne på det centrale Middelhav og vestlige Balkan er vi nødt til øjeblikkelig at øge den fælles indsats," udtalte Margaritis Schinas, vicepræsident for EU-Kommissionen, i forbindelse med præsentationen af planen. Et vigtigt element af EU's nye plan er at udbygge samarbejdet med tredjelande. Aftalen, som er kontroversiel på grund af de libyske myndigheders mange brud på menneskerettigheder over for flygtninge og migranter, omfatter både et samarbejde med den libyske kystvagt og støtte til hjemsendelser fra Libyen til afrikanske lande syd for Sahara. EU er også i en proces, der indebærer aftaler om hurtige hjemsendelser med lande som Bangladesh og Pakistan.

Jyllands-Posten lørdag skriver, at et rustent skib med 500 migranter ombord mandag udsendte et nødsignal. Med hjælp fra fiskeskibe og en tanker lykkedes det den græske kystvagt at få alle sikkert i land. Grækerne ønsker de 500 nødstedte sendt videre ud i Europa, og dermed er scenen sat for endnu et stykke tragikomisk migrantteater. "Vi går i søvne direkte imod den næste store migrationskrise," lyder det fra den konservative Manfred Weber, som er leder af den største politiske gruppe i Europa-Parlamentet. Derfor præsenterede EU-Kommissionen en ny handleplan for at adressere øjeblikkelige udfordringer i Middelhavet.

Politiken mandag skriver, at hele verden fulgte med, da redningsskibet ”Ocean Viking” hjalp 234 syge flygtninge med at komme i land i Toulon den 11. november efter to uger ombord på skibet fra organisationen SOS Méditerranée og en uge i gummibåde mellem Libyen og Italien. Forinden var gået et diplomatisk tovtrækkeri og et politisk opgør mellem Italien, som ikke ville tage imod skibet, og Frankrig, som for første gang lod et såkaldt flygtningeskib anløbe fransk havn med asylansøgere. Den strid vil sætte sig dybe spor i forholdet mellem de to lande og i fransk og europæisk asylpolitik. I mellemtiden er flertallet af sagens egentlige hovedpersoner, de 234 sudanere, afghanere, mænd og kvinder fra Bangladesh, Mali og Eritrea forsvundet. Ingen ved, hvor hverken de mindreårige eller de voksne befinder sig. ”Ocean Viking”-dramaet får også europæiske konsekvenser. Præsident Macron bebuder en offensiv i EU med forslag om en gennemgribende reform af Schengensamarbejdet, mens flere parlamentarikere fra hans parti ønsker en regulering af de humanitære organisationers aktivitet på Middelhavet.
Kilder: Information, lørdag, s. 14-15; Politiken, lørdag, s. 1, 4, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Stå nu fast, EU
I Politikens leder mandag kan man blandt andet læse: "Viktor Orbåns højrepopulistiske regering i Budapest har i årevis forsøgt at løbe om hjørner med EU og fællesskabets regler. Men i sidste ende er det Ungarns befolkning, som Orbån svigter, når han dumstædigt forsøger at omgå EU's krav. Nu kan det helt kontant koste Ungarn adgangen til milliarder af euro/støttekroner på grund af truslen fra korruption og manglende retsgarantier i landet. Orbån har haft alle chancer for at indfri EU's krav til reformer og masser af tid. [...] Regeringen i Budapest har senest fremsendt et tyndluvet oplæg til reformer i håb om at overbevise Kommissionen tilstrækkeligt til at holde EU-kassen åben for udbetalinger. Orbåns justitsminister, Judit Varga, har i optimistiske toner bedyret, at reformerne var godt i gang, så EU ikke ville have grund til at smække kassen i. Men Kommissionen anbefaler nu EU's finansministre at afvise Orbån og lukke delvist for Ungarns adgang til fællesskabets samhørighedsfonde. [...] Der bør ikke være nogen genvej, hverken for Ungarn eller andre. Kommissionen og Ministerrådet bør stå fast på, at demokrati, retssikkerhed og uafhængige domstole er et uomgængeligt fælles grundlag for EU. Og fællesskabet skal ikke nøjes med reformløfter, men kræve dem omsat til lovgivning, også i Ungarn."
Kilde: Politiken, mandag, s. 1

Udenrigspolitik: Regeringens tjekliste for en ændret verden
I Politikens Signatur af redaktør Flemming Ytzen kan man mandag blandt andet læse: "Muligvis læser Jeppe Kofod stillingsopslag lige om lidt. Indtil videre venter han nok på det telefonopkald, der vil vifte ham om næsen med et direktørjob et sted. Så hvad skal afløseren kunne? Læseren bedes forestille sig, hvilke råd den kongelige undersøger i denne tid får hvisket i ørerne om krav og forventninger til nationens næste udenrigsminister. [...] Skarpt formuleret og med et anstrøg af kætteri kan det konstateres, at Nato ikke længere kun har til formål at forsvare sine medlemslande, men også kan mobilisere europæisk støtte til amerikanskledede militære operationer langt fra Europa. Historiske erfaringer kaster her skygger ind i alliancerelationerne. Med Sydkorea som den markante undtagelse har USA's militære operationer i Asien og Mellemøsten ikke været til varig gavn for de samfund og befolkninger, amerikanerne har påstået at ville hjælpe gennem krigsførelse. Derfor den tiltagende understregning af, at der bør skabes en stærkere europæisk strategisk suverænitet. Den slags tale behager næppe Mette Frederiksen. [...] At Kina er på vej ind i en slags beskytterrolle for både Rusland og Iran, har en stabiliserende virkning, der supplerer det globale syds åbenlyse modvilje mod at lade sig diktere af Washington. [...] Hvor en kommende fredskonference om Ukraine så skal holdes? Hos Tyrkiets leder Erdogan selvfølgelig. Han er Europas helt egen sultan og kontrollerer adgangsvejene til den geografi, hvor så meget er gået galt i så mange årtier. Sker det ikke, står vi lige om lidt i det, som EU-forskeren Lykke Friis i sin seneste bogudgivelse kalder tårernes Europa. Eller frygtens kontinent, som en klog franskmand engang har beskrevet det. Frygt og tårer skal forvandles til optimisme og håb."
Kilde: Politiken, mandag, s. 9

Sikkerhedspolitik: Krig i Ukraine: Hvem har vinteren på sin side?
Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet: "Vi har nu haft krig i Europa i mere end ni måneder. Den tærskel passerede vi i sidste uge, og fra den kommende torsdag er det vinter, hos os og i Ukraine. Krigens målestok er Anden Verdenskrig - den største krig i Europa, de største flygtningestrømme i Europa, og de største ødelæggelser siden Anden Verdenskrig. Nu venter der ukrainerne, ikke os, den værste vinter siden Anden Verdenskrig. Vi ser ind i en ubegribelig humanitær katastrofe. [...] En måned efter at den ukrainske modoffensiv begyndte, blev dele af Kertj-broen, der forbinder den af russerne annekterede Krim-halvø med Rusland, udsat for sabotage, og den russiske strategi ændrede sig på en eftermiddag: Pludselig stod den på planmæssige retræter der, hvor indtaget territorium ikke længere kunne holdes, og som modsvar massiv ødelæggelse af civil infrastruktur, der siden er fortsat på daglig basis. Når nu Ukraine ikke vil overgive sig, så skal landet være et sted, hvor ingen kan bo - et mål, der er opnåeligt i alliance med en hård vinter. [...] Den russiske invasion i februar i år producerede som nævnt de største flygtningestrømme siden Anden Verdenskrig, og med vinteren får vi anden bølge, som bør betragtes som en strategisk evakuering - menneskestrømme, der flygter fra vinteren for at returnere til foråret. Også det burde sættes i system af EU gennem etableringen af transportkorridorer såvel som modtagecentre i alle EU-medlemslande. Solidariteten med Ukraine skal sættes i system og have en overskrift, så de russiske soldater og deres mødre forstår, at kampen aldrig kan vindes. For det er Ruslands og Vladimir Putins tydelige akilleshæl nu."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Institutionelle anliggender: Dansk EU-formandskab kræver rettidig omhu
Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, skriver blandt andet i et debatindlæg: "Selvom der stadig er mere end to år til et dansk formandskab i EU, er planlægningen allerede godt i gang. [...] I første omgang skal man have styr på, hvor mange ressourcer, der skal afsættes til opgaven. Det varierer fra ministerium til ministerium, alt efter hvor berørte af EU-samarbejdet, de er. Sammenlagt skal der typisk afholdes i omegnen af 40 ministermøder, hvor ministre fra Danmark sidder for bordenden, og hvor deres embedsfolk derfor skal forberede møderne for dem. Hertil kommer der et par tusinde møder på embedsplan, hvor danske embedsfolk fra de enkelte ministerier sidder i formandsstolen i det halve år, EU-formandskabet varer. [...] Som formand for EU's ministerrådsmøder og mange udvalg er det ikke meningen, at man skal fremme egne snævre nationale interesser. Tværtimod er forventningen, at man før og især under eget formandskab finder de fælleseuropæiske briller frem. Forsøger man at spille på de nationale strenge i EU-formandsstolen, bemærkes det negativt. Så koster det på andre fronter. Ikke desto mindre kan EU-formandskabslande sagtens sætte sit eget præg på afviklingen af formandskabet. Men det sker ved dels at være effektiv og fremme gennemførelsen af EU-forslag, som allerede ligger på bordet. Dels kan man sætte sit nationale aftryk på formandskabet ved for eksempel helt overordnet at fremme den grønne dagsorden eller solidariteten i EU. [...] De EU-tunge ministerier som Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet, Justitsministeriet, Klima- og Miljøministeriet og Statsministeriet er naturligvis mest berørte af formandskabet. Disse ministerier går nærmest i EU-mode op til og under formandskabet. Alt bliver da set på gennem EU-briller. Langt de fleste, som har været med i gennemførelsen af et EU-formandskab, ser tilbage på det med stor glæde. Det gælder også denne klummes forfatter, som var ansvarlig for afviklingen af EU-formandskabet i Beskæftigelsesministeriet i 2002 under orlov fra universitetsverdenen. Der er meget lidt, som med hensyn til intensitet arbejdsmæssigt kan hamle op med det."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3

Grundlæggende rettigheder: Løftet om at vise vores værdier endte med selvmål
I et debatindlæg mandag i Jyllands-Posten skriver Bergur Løkke Rasmussen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, blandt andet: "I disse dage er de fleste øjne i verden rettet mod den mest eksponerede og økonomisk stærkeste idræt, som afvikler verdensmesterskabet i fodbold. Det foregår i Qatar, som under både tumultariske og mystiske forhold blev tildelt værtskabet af Fifas bestyrelse tilbage i 2010. [...] Det danske fodboldlandshold og Dansk Boldspil-Union (DBU) havde på forhånd proklameret, at man ville benytte anledningen til at gøre opmærksom på, hvor vigtigt accept, tolerance og ordentlige vilkår for alle mennesker er for os i det lille land højt mod nord. [...] Det er i min optik klart, at Europa skulle have stået sammen i den aktuelle situation og have fastholdt ambitionen om at sende et tydeligt signal om, at vi ikke accepterer had, politisk motiverede trusler og manglende accept af menneskerettigheder i vores del af verden. Samtidig havde det også været klædeligt, at vi som europæere havde stået sammen skulder ved skulder, og det er altså en både større og vigtigere dagsorden end afviklingen af et VM i fodbold. Det handler om de værdier, der karakteriserer os, og som vi er stolte af - både i dag og så sandelig også i morgen og i dagene fremover. Heldigvis er EU vågen, og mine mange nye kolleger følger udviklingen i Qatar meget tæt. Derfor var det meget positivt, at vi torsdag eftermiddag fik stemt en resolution igennem, hvor et stort flertal i Strasbourg besluttede at sende et markant signal til det internationale fodboldforbund, Fifa. Europa-Parlamentets medlemmer opfordrer nemlig i resolutionen både Qatar og Fifa til at kompensere alle ofrene for forberedelserne til VM i fodbold, ligesom det også konkluderes, at Fifa har skadet fodboldens image og integritet alvorligt."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 25

Institutionelle anliggender: Nu kommer der fuld mobiladgang i flyet
Berlingske mandag skriver, at EU-Kommissionen gør klar til at sikre de nødvendige radiofrekvenser, så det bliver muligt at bruge smartphone i flyet, som man kan på jorden. Det er muligt med den nye 5G-teknologi. Dermed vil der være konstant mobil-forbindelse mens man flyver. I praksis vil EU-Kommissionen tage skridt til at dedikere særlige radiofrekvenser til formålet, som dog ikke begrænses til 5G men også vil tillade tidligere mobilteknologier, så alle telefoner kan være med.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 9

Finansielle anliggender: Økonomer svarer igen på kritik: Dansk valutapolitik bør ”indrettes efter behovet i Danmark”
Anders Grosen, Jørn Astrup Hansen og Johannes Raaballe, henholdsvis tidligere professor i finansiering ved Aarhus Universitet, forhenværende bankdirektør og lektor emeritus ved Aarhus Universitet, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "I en kronik i Berlingske 7. november har vi argumenteret for en opskrivning af kronens værdi som et oplagt alternativ til de seneste 40 års fastkurspolitik. [...] Hvorfor en opskrivning af kronens værdi? Fordi det vil afhjælpe de strukturelle problemer i dansk økonomi. Det vil reducere inflationen, styrke købekraften og mindske risikoen for en pris-lønspiral. Det vil føre til en mere afdæmpet udvikling i eksporterhvervene og et mindre pres på arbejdsmarkedet. [...] I 1982 havde Danmark en svag krone, en galopperende inflation, stor arbejdsløshed og et massivt underskud på betalingsbalancen. Fastkurspolitikken, gennem tilknytningen til D-marken, viste sig at udgøre en effektiv kur mod dårligdommene. Det ændredes alt sammen, da vi i 2000 knyttede kronen til euroen. Euroen er ikke på samme måde, som D-marken var, en stærk valuta. [...] Eksempelvis har eurosamarbejdet medvirket til en kronisk ungdomsarbejdsløshed på 40 procent i Spanien og Grækenland. Og i Danmark til vedvarende strukturelle problemer. [...] I mere end ti år har Den Europæiske Centralbank (ECB) ført en pengepolitik, der har været uhensigtsmæssig set med danske øjne. Årsagen bunder i, at ECB har ført en pengepolitik tilpasset de særlige problemer i de sydeuropæiske lande. ECB har svigtet klassiske centralbankopgaver som at sikre stabile priser. Vi ser ingen tegn på et skift heri og anbefaler derfor, at dansk penge- og valutapolitik indrettes efter behovet i Danmark."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 22

Sikkerhedspolitik: Putins krig gør det svært for Schweiz at være neutral
Berlingske bringer mandag en analyse skrevet af Europa-korrespondent Solveig Gram Jensen. Hun skriver blandt andet: "Hverken verdenskrigene eller Den Kolde Krig har kunnet få schweizerne til at opgive deres århundreder gamle adelsmærke: neutraliteten. Men Ruslands angrebskrig imod Ukraine har gjort strategien til en blodig byrde, der bliver stadigt sværere at forsvare for Alpelandet. [...] Efter at Sverige og Finland besluttede at slutte sig til NATO, er det schweizernes tur til at positionere sig i forhold til Putin og Ruslands angrebskrig i Ukraine. Derfor skændes schweizerne øjeblikket indædt om det ene ord, der har været et af de vigtigste pejlemærker for alpelandets udenrigs- og sikkerhedspolitik: Neutraliteten, som siden 1815 har betydet, at de ikke har deltaget militært i internationale væbnede konflikter. [...] At Schweiz er neutralt lige nu betyder, at man ikke sælger våben, der skal bruges i væbnede konflikter. Man nedlægger sågar veto over for, at andre lande kan sælge dem videre. Tilbage i juni afviste Schweiz at lade Danmark sende schweizisk fremstillede militære køretøjer til Ukraine. [...] Og der lyder da også stadig flere kritiske røster i den schweiziske regering, der består af fire partier. Det liberale parti mener simpelthen, at man bør ændre loven, så Tyskland kan levere ammunition til Ukraine. To andre partier mener, at man enten bør samarbejde tættere med NATO eller EU, mens det nationalkonservative schweizerische Volkspartei vil bevare status quo og sågar via en afstemning have neutraliteten skrevet ind i forfatningen. [...] Også NATO begynder at trække i schweizerne. Ikke at de vil med i NATO - det vil foreløbig blot 27 procent - men helt historisk er det, at 52 procent ønsker, at Schweiz rykker tættere på den vestlige alliance."
Kilde: Berlingske, s. 12

Retlige anliggender: Danskledet satellitgigants udsendelse af Putins propaganda ender i retten
Ifølge Berlingske mandag stævner journalisorganisationen Reportere Uden Grænser (RSF) nu de franske tv-myndigheder for ikke at gribe ind mod Eutelsat, som fortsætter med at sende propagandakanaler ud til 15 millioner russiske hjem. Nu trækkes de franske TV-myndigheder i retten for at trukket stikket hos Eutelsat. Eutelsat, som er storleverandør af satellit-tv i Europa og har den franske stat som hovedaktionær, vil trods pres ikke stoppe udsendelsen af tre populære russiske propagandakanaler - Rossija 1, Pervij Kanal og NTV. Ifølge det franske dagblad Le Monde viderebringer Eutelsats satellitter omkring 330 tv-kanaler fra Trikolor og NTV Plus, som lægger et tocifret millionbeløb i euro hos Eutelsat hvert år for at nå ud til nær ved 15 millioner russiske hjem og adskillige millioner tv-seere i Europa.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6

Udenrigspolitik: Mærsk klar til Rusland-exit efter juridisk limbo
Børsen mandag skriver, at Mærsk er klar til at trække sig ud af Rusland. Koncernen har flere gang mødt juridiske sanktioner fra EU i forsøget på at forlade Rusland, men efter måneders forsøg har Mærsk nu fundet en metode, der ikke bryder sanktionerne. "Vi har efter aktindsigtens tidsperiode fundet en løsning, der har gjort det muligt for os at frasælge vores aktiver i overensstemmelse med sanktionerne. Vi arbejder fortsat på at frasælge to logistikfaciliteter samt fire slæbebåde i Rusland," skriver Mærsks presseafdeling. Mærsk ønsker dog ikke at uddybe, hvad den konkrete løsning går ud på. Mærsk har tidligere forsøgt at trække sig ud af Rusland, men EU og Erhvervsstyrelsen har blandt andet vurderet, at det ville være i strid med EU-sanktionerne at sælge aktiviteterne, da EU-selskaber på ingen måde aktivt må deltage i det russiske salg. Ifølge Erhvervsstyrelsens referat havde Mærsk fundet løsningen efter rådgivning fra Udenrigsministeriet.
Kilde: Børsen, mandag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Europas nye militære stormagt gør klar til et "worst case scenario"
Putins krig har fået Polen til at hamstre kampvogne, raketsystemer og kamphelikoptere som aldrig før og nu planlægger landet at fordoble antallet af soldater og dermed potentielt overhale både Tyskland og Frankrig, skriver Berlingske søndag. Marek Swierczynski, afdelingsleder for sikkerhedspolitik hos tænketanken Polityka Insight i Warszawam, mener, at for det regerende parti er Polens militære genrejsning blevet noget nær et politisk manifest. "Aldrig i dette lands demokratiske historie har debatten om militær styrke været så fremherskende som nu," siger Marek Swierczynski. Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, mindede forleden om, at "hvis Kyiv falder, så vil Rusland rette sin aggression mod Polen". "Vi lever i en tid med geopolitisk opbrud. Vi må beskytte Polens sikkerhed," sagde premierministeren. Marek Swierczynski mener dog ikke, at et forsvar på 300.000 soldater er realistisk i overskuelig fremtid. "Næsten alle eksperter vil sige, at det ikke er realistisk. Det er en vision nærmere end en plan," siger Marek Swierczynski. Fra den magtfulde partiformand Jaroslaw Kaczynski, lyder det, at det lige nu handler om at sende et signal. "Kaczynskis syn på NATO er, at alliancen udelukkende fungerer for de stærke. Og jo stærkere du er, jo større er chancen for, at andre vil hjælpe dig," siger Marek Swierczynski.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Iran vil hjælpe russerne med at producere kamikazedroner
Ifølge vestlige efterretningskilder har Moskva indgået en aftale med Teheran om at begynde at fremstille de ubemandede angrebsfly på russisk territorium, skriver Jyllands-Posten søndag. "Der er gjort kort proces fra beslutning til gennemførelse. Russerne har tydeligvis tilbudt diplomatisk og økonomisk hjælp. De er klar over det internationale pres, som Iran er under, og vil hjælpe med at minimere det," lyder det fra en efterretningskilde i en reference til de internationale sanktioner mod Iran relateret til landets atomprogram. Tv-stationen CNN har også rapporteret, at Irans præstestyre inden årets udgang planlægger at hjælpe russerne med andre våben og det er ikke kun i Europa og USA, at det har udløst vrede. Blandt Irans elite er der splittelse, hvilket kan forklare, hvorfor Iran i begyndelsen benægtede, at den har leveret droner til russerne og har forsøgt at fastholde, at det er neutralt i krigen. Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, har dog siden skiftet forklaring og erkendt, at Iran har sendt "et lille antal" droner til Rusland, men har fortsat fastholdt, at de blev leveret inden invasionen den 24. februar. Amerikanske regeringskilder mener dog, at Iran begyndte at levere dronerne i august. Indtil videre har både USA, EU og Storbritannien indført sanktioner mod det iranske selskab, der producerer kamikazedronen 'Shahed', som russiske tropper også har brugt til at destruere Howitzer-kanoner, som USA har leveret.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10

Udenrigspolitik: Rustne og gamle supertankere skal trodse Vestens sanktioner mod Putins milliardeksport af olie
G7 og EU's prisloft over russisk olie skal bremse pengestrømmen til Kreml, men ifølge postdoc Jan Stockbruegger fra Københavns Universitet øger det risikoen for miljøkatastrofer med underforsikrede spøgelsesskibe, der bryder sanktionerne, skriver Politiken lørdag. "Der er en overhængende risiko for, at en flåde af gamle substandardolietankere kommer til at sejle gennem Storebælt og andre danske farvande med millioner af tons russisk olie i fremtiden. Og det vil være uden opfyldelse af de internationale konventioner og dækning fra anerkendte vestlige forsikringsselskaber," siger den tyske forsker. Prisloftet er i dagevis blevet forhandlet i Bruxelles og ifølge flere medier ser det ud til, at prisloftet vil ligge på 65-70 dollars per tønde olie, hvilket er højt og tæt på den gældende verdensmarkedspris. Ifølge Jan Stockbruegger vil det i første omgang lette Ruslands behov for at sejle olie uden om sanktionerne på de gamle skibe, men når oliepriserne stiger, så vil Rusland gøre alt for at sælge sin olie til den højeste pris og så vil risikoen for oliekatastrofer stige. "Der er altid svære overvejelser, når der er modstridende interesser. Og det har vi her - skal havmiljøet beskyttes, eller skal Rusland straffes? Det er svært at gøre begge dele, men en løsning er at samarbejde med især Kina og Indien. De skal fortsat stille krav om maksimal sikkerhed til transporten af russisk råolie," siger Jan Stockbruegger.
Kilde: Politiken, søndag, s. 16

Sikkerhedspolitik: Russernes krig foregår overalt - vi risikerer alle at blive ramt
Berlingske og B.T. bringer et interview af den britiske Ruslandsekspert Keir Giles, der er tilknyttet den internationalt anerkendte tænketank Chatham House og som lige er udkommet med en ny bog 'Russias War on everybody. And what it Means for you'. Bogens nøglepointe er, at vi alle risikerer at blive ramt. "Selv hvis man ikke har direkte forbindelser til Rusland, kan man stadig være et middel til, at Rusland kan opnå sine mål. Derfor er ingen for uvigtig," siger han. Undervejs i bogen fremhæver Keir Giles igen og igen, at fordi vi i Vesten ikke kun accepterer Ruslands voldelige metoder - men også fortier dem - betyder det, at Rusland stort set har frit spil hos os. "Hvis man indrømmer, hvad der sker - altså at Rusland er i en eller anden form for krig med os - så er man nødt til at gøre noget ved det og forsvare sig selv. Det har vestlige lande historisk ikke ønsket at gøre, fordi de håbede, at problemet ville gå væk af sig selv," siger han. Han understreger, at hvis vi for alvor skal sætte en stopper for den russiske hærgen i Vesten, så er vi nødt til at gå samme vej. "Vi skal være ærlige og åbne omkring problemet og truslen. Det vil gøre det lettere for regeringer, medier og individer at beskytte sig bedre, så hele samfundet vil kunne øge sin modstandskraft," siger Keir Giles.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 26-27; B.T., lørdag, s. 28-29

Klima: De egyptiske værter anklages for at favorisere olielande på klimatopmøde
Informations gennemgang af klimatopmødets sluttekst viser, at teksten flere gange blev udvandet efter pres fra olie- og gasproducerende lande, skriver Information lørdag. Flere eksperter og kilder kritiserer det egyptiske formandskab for at svigte sit ansvar. "De (egypterne, red.) besluttede egenhændigt at sætte deres nationale interesser foran deres forpligtelse som neutralt formandsland," siger analytiker og mangeårig iagttager af FN's klimaforhandlinger Alden Meyer fra den klimapolitiske tænketank E3G. Selve forhandlingsprocessen er fra flere sider blevet kaldt lukket, ekskluderende og uigennemsigtig og derudover mener flere, at egypterne i de absolut døende minutter af topmødet fik sneget et potentielt smuthul for brugen af gas ind i aftalen. Flere forhandlere afviser over for nyhedsmediet Climate Home News at være blevet orienteret om, at teksten indeholder ordet "lavemissionsenergi" - og ikke kun "nulemissionsenergi". "Det kan nu bruges som løftestang fra gasindustrien til at påstå, at de har en rolle i det her," siger Jens Mattias Clausen, programchef for EU hos tænketanken Concito og fortsætter: "Det er enormt dårlig stil at introducere den slags ordlyd så sent i en tekst uden at konsultere de andre parter. Og det er meget svært at se, at Egypten har udfyldt en rolle som neutral mægler i forhandlingerne." Fra Jakob Dreyer, der forsker i klimapolitik, lyder det: "Man har vidst længe, at Egypten er økonomisk afhængig af Saudi-Arabien, og at landet har stor indflydelse på Egyptens udenrigspolitik. Det er selvfølgelig med til at skabe en mistanke om, at saudierne ville forsøge at veksle en økonomisk støtte til diplomatisk indflydelse i den her sammenhæng, som er afgørende for et olieeksporterende land som Saudi-Arabien." Det er ikke lykkedes Information at få en kommentar om det egyptiske formandskab fra FN's Klimasekretariat.
Kilde: Information, lørdag, s. 1, 6-7

Handel: Klimakonflikt - ikke handelskrig
Tyskland og Frankrig mener, at Joe Bidens billionstøtte til USA's grønne industrier er America First-protektionisme og dermed et angreb på den europæiske industri og den franske økonomi- og finansminister Bruno Le Maire overvejer nu at indlevere klage over USA ved WTO, skriver Information lørdag. Økonom og leder af Tysk Udenrigspolitisk Selskab i Berlin, Guntram Wolff, mener, at striden om Inflation Reduction Act i bund og grund handler om de fundamentale forskelle i de måder, vi bringer klimabeskyttelse fremad i EU og i USA. "Den amerikanske Inflation Reduction Act medfører derfor også, at EU og USA næppe kan mødes om en fælles eller en mere omfattende klimaalliance, hvor man bliver enige om fælles minimumspriser for udledning af CO2. Det kommer simpelthen ikke til at fungere, når amerikanerne går den her vej og siger nej til for alvor at sætte at sætte en pris på CO2. Det betyder også, at når vi i Europa forestiller os, at vi kan udligne forskellen mellem markederne med en CO2-told, altså med Carbon Boarder Adjustment Mechanism, så vil det kort og godt ikke være nok. Det er den grundlæggende konflikt, vi står i," siger han. I denne uge underskrev den tyske klima- og økonomiminister, Robert Habeck og Bruno Le Mair, en erklæring om at styrke den fælles europæiske industripolitik, som blandt andet skal gælde områder som fælles gasindkøb, fælles reform af elmarkedet, samarbejde og støtte inden for områder som kunstig intelligens, grøn brint og råstofforsyning. Guntram Wolff mener, at på længere sigt kan Europas CO2-beskatning betyde, at det kommer til at gøre for ondt på den europæiske industri og Guntram Wolff kan både se for sig handelskonflikt og en konflikt om vejene i den grønne omstilling mellem EU og USA. Men han mener stadig, at det er overdrevet at tale om handelskrig. "Fra europæisk side ville jeg som politiker nok gøre alt for at lægge låg på konflikten," siger han og henviser til, at handlen mellem EU og USA er fordoblet i løbet af de sidste ti år og tilføjer: "Desuden har USA jo betalt for vores sikkerhed i rigtig lang tid. Jeg tør ikke tænke på, hvor Ruslands krig i Ukraine havde stået, hvis det ikke havde været for USA. Så vi må lige slå koldt vand i blodet og huske på, at vi først og fremmest samarbejder med USA. Også i forhold til klima."
Kilde: Information, lørdag, s. 12

Udenrigspolitik: Putins terrorstat
Politiken skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Det kan lyde barokt og mærkeligt, men der er faktisk også regler i krig. Selv når lande slås, gælder ikke alle kneb. [...] Det er et system, det i den grad er værd at holde fast i og forsvare. Men ligesom Ukraines frihed og selvstændighed er også det under angreb fra Putins Rusland. Netop derfor er det helt på sin plads, at EU-Parlamentet i denne uge med overvældende flertal officielt erklærede, at Rusland er en terrorstat. "Vi kalder en spade for en spade. Rusland er ikke bare en stat, som støtter terror finansielt, men en stat, som bruger terrormetoder," som det litauiske parlamentsmedlem, Andrius Kubilius, udtrykte det. [...] At kalde Rusland en terrorstat har ikke umiddelbart nogen juridiske konsekvenser. Men det er alligevel umådelig vigtigt. Det er en måde, hvorpå man kan sige, at Ruslands regime er ledet af forbrydere, der ikke er bedre end terrorledere som Osama bin Laden. Det er at gøre det klart, at præsident Vladimir Putin og hans kumpaner bør retsforfølges og ikke på nogen måde fortjener respekt eller anerkendelse. Det er - desværre - at placere Rusland på den helt rette hylde: som en atombevæbnet slyngelstat, der skal bekæmpes med alle midler."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1

Institutionelle anliggender: Wagner-gruppen: Sender blodig hammer til EU-Parlamentet
EU-Parlamentet i Bruxelles vil stemple den russiske lejehær som en terrororganisation og det har fået dens leder, Jevgenij Prigosjin, til at sende en bastant påmindelse i form af en 'informationspakke', der indeholder en forsølvet forhammer med et blodrødt skæfte, skriver Politiken lørdag. Den russiske høg har hyldet drabet på Jevgenij Nusjin, der blev myrdet for rullende kameraer. Til Jevgenij Prigosjins store og udelte begejstring fik Nusjin smadret kraniet med en ordentlig kleppert af en forhammer og videoen blev spredt vidt og bredt via de sociale medier i Rusland med ordene: 'En hund dør en hunds død'. "I dag holdt jeg møde med lederne af Wagner-gruppen, hvor jeg fortalte dem den triste nyhed. Fra i dag besluttede vi at erklære Europa-Parlamentet opløst. Men inden det træder i kraft, er jeg blevet pålagt at forelægge en informationspakke for parlamentet," meddeler Prigosjin via en af Wagner-gruppens kanaler på det sociale medie Telegram.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 16

Sikkerhedspolitik: På trods af advarsler skal kinesiske kameraer overvåge danske motorveje
Vejdirektoratet vil lade nye kinesiske overvågningskameraer fra selskabet Hikvision overvåge biltrafikken, selv om efterretningstjenester og menneskerettighedsforkæmpere advarer mod selskabet, skriver Politiken lørdag. Tidligere cyberchef for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, oplever, at danske politikere er blevet meget skeptiske over for at anvende it-udstyr fra ikkeallierede i den kritiske infrastruktur. Han mener, at spørgsmålet bør indgå i de aktuelle regeringsforhandlinger om udenrigs- og sikkerhedspolitik. "Jeg er meget fokuseret på den potentielle risiko - hvis vi en dag ender i en konflikt med Kina, så kan den her form for instrumenter blive udnyttet af Kina til noget, som er ondsindet set med vores øjne. Vi ser det med Rusland i dag, hvor vi har krig, sabotage mod gasrørledninger og masser af hackerangreb mod kritisk infrastruktur begået af russiske grupper," siger Thomas Lund-Sørensen. Cathrine Bloch Veiberg, programleder på Institut for Menneskerettigheder med speciale i erhverv og kædeansvar, mener, at danske myndigheder bør gøre sig mere umage med at tænke menneskerettigheder ind, når de foretager udbud. "Det er muligt at stille højere krav til leverandørerne, det ved vi fra andre EU-lande. Og samtidig er der nye EU-direktiver på vej, som stiller endnu højere krav til private virksomheder. I den forbindelse vil det være naturligt, at også offentlige myndigheder skal leve op til en højere etisk standard, når de køber ind," siger hun. Politiken har spurgt Vejdirektoratet, hvilke overvejelser de har gjort sig om anklagerne om, at Hikvision bidrager til krænkelser af menneskerettighederne i Kina. "Med baggrund i de anvendelsesformål, som indgår i udbuddet, og jævnfør dansk og europæisk udbudslov for det offentlige, har Vejdirektoratet ikke fundet belæg for at udelukke kameraer fra et bestemt firma eller land," skriver Vejdirektoratet i en mail.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 8

Udenrigspolitik: Vi skal give Ukraine varmen
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Hvor adskillige europæiske regeringer er begyndt at lyde en kende valne, forholder det sig anderledes med Europa-Parlamentet, der med overvældende flertal har vedtaget en resolution, hvori Rusland gøres ansvarlig for statssponsoreret terror og forbrydelser mod menneskeheden. Afstemningen var dårligt nok færdig, før Europa-Parlamentets hjemmeside blev ramt af et cyberangreb, der ganske vist ikke var alvorligt, men varede adskillige timer. Hvem der stod bag angrebet, vides ikke konkret, men mistanken retter sig mod Killnet - en kendt hackergruppe med tætte forbindelser til Kreml. Denne uges massive russiske missilangreb på Ukraine har haft ét eneste formål - at paralysere den civile infrastruktur og tvinge titusinder af ukrainere på flugt mod vest. Specifikt går russerne efter at lamme energiforsyningen og efterlade millioner af ukrainere uden vand, elektricitet eller varme. Også halvdelen af nabolandet Moldova var uden elektricitet. [...] Det værste, der kan ske i den nuværende situation, er, at de europæiske regeringer begynder at blive krigstrætte. Om få dage træder embargoen mod import af søbåren råolie fra Rusland i kraft, og dermed går den økonomiske krig ind i en ny fase. Rusland er hårdt ramt af de vestlige sanktioner, og intet er nu vigtigere end hele tiden at øge presset på Kreml. Rusland er en paria og skal behandles som sådan. Europa-Parlamentets beslutning er en markering, men skal følges op af regeringerne. Rusland begår åbenlyse krigsforbrydelser og statsterrorisme, hvorfor sanktionerne skal skærpes yderligere. Skal Ukraine fryse, skal Rusland fryses ud. Umiddelbart er det mest essentielle dog at hjælpe ukrainerne, så de ikke skal fryse eller sulte ihjel i vinteren. Kan hænde, at danskerne mærker krisen, men den er for intet at regne mod, hvad ukrainerne oplever. I mere end én forstand fortjener de al den varme, vi kan give dem."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 40

Institutionelle anliggender: Orbán giver Norden en kold skulder
Information bringer lørdag en analyse af korrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Viktor Orbán skruer endnu en gang op for slet skjulte trusler mod de vestlige allierede. Mens EU-Kommissionen gør klar til at indefryse EU-milliarder til Ungarn, har ungarerne nu udskudt godkendelse af Finland og Sverige i NATO. [...] "Når det gælder NATO, har regeringen truffet beslutningen, og vi har meddelt Sverige og Finland, at Ungarn støtter disse to landes medlemskab af NATO," sagde Orbán torsdag ifølge Bloomberg. Men selve den praktiske godkendelse trækker altså ind i foråret næste år. Dermed beholder Orbán en trumf på hånden. Baggrunden er, at flere medier, herunder tyske Süddeutsche Zeitung og paneuropæiske Politico Europe, i denne uge har beskrevet, hvordan EU-Kommissionen ønsker at indefryse milliarder af EU-midler til Ungarn. Det drejer sig om 7,5 milliarder euro i almindelige EU-midler og 5,8 milliarder euro fra pandemifonden, som EU-landene oprettede under corona til investeringer i grøn og digital omstilling. Begrundelsen er, at Ungarn ifølge EU-Kommissionen ikke har gennemført de reformer og juridiske ændringer til beskyttelse af retsstaten, som sikrer, at EU-midlerne kan udbetales. [...] Nervekrigen mellem Bruxelles og Budapest finder sted på et tidspunkt, hvor ungarsk økonomi er under massivt pres. Inflationen nåede i oktober 21,1 procent og den ungarske møntfod, forinten, har tabt ti procent af sin værdi i forhold til euroen i år. Analytikere tilskriver en del af den økonomiske uro til de langvarige diskussioner med EU. Orbán har altså desperat brug for EU-pengene. Orbán har flere gange lovet at gennemføre de EU-påkrævede reformer, men har samtidig truet med at blokere for EU's politik på sanktioner over for Rusland som følge af Putins invasion af Ukraine. Her kan ungarerne true med veto, og torsdag meddelte landet så, at godkendelsen af, at Sverige og Finland kan blive optaget i NATO, ”desværre” først kan finde sted under den første parlamentssamling i foråret i det ungarske parlament. Andre lande behandlede godkendelsen på få dage. Da EU's budgetkommissær, Johannes Hahn, tidligere i år udskød beslutningen om EU-pengene til Ungarn til december, håbede Kommissionen dermed at løse krisen i forhold til Ungarn i mellemtiden. Det er ikke sket. Derfor vil Kommissionen - og EU's medlemslande - nu blive nødt til at sætte hårdt mod hårdt, for konflikten kan ikke længere sparkes til hjørne."
Kilde: Information, lørdag, s. 13

Retlige anliggender: Ghettoplanen skal for EU-Domstolen. Vi må ikke glemme hvorfor
Information bringer lørdag en kommentar af Lamies Nassri, projektleder i Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA), som blandt andet skriver: "I sidste uge blev det slået fast, at EU-Domstolen skal behandle beboerne i Mjølnerparkens sagsanlæg mod 'ghettopakken'. Her skal EU-domstolen afgøre, om beboernes ret til ikke at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet og deres ret til et hjem, kan beskyttes af EU's lovgivning. Og efterhånden må denne såkaldte ghettopakke være en af de mest kritiserede lovpakker i Danmark. [...] Dansk politiks islamofobiske højredrejning er blevet normen på tværs af det politiske spektrum. Man tænker ikke længere over, at en 'ikkevestlig' efterkommer faktisk er en god kollega, og at den 'ikkevestlige' indvandrer er dit barns yndlingspædagog i vuggestuen. Det er denne normalisering, vi skal væk fra. Der skal ikke meget historielæsning til for at vide, hvor farligt det er at tegne et racistisk, stereotypt og statisk billede af en gruppe individer som én homogen masse. Derfor er det en kæmpe sejr for beboerne i for eksempel Mjølnerparken, at deres sag bliver afprøvet ved EU-Domstolen. Det er vigtigere end nogensinde, at vi får øjnene op for den højredrejning, som dansk politik har taget, og at vi kræver, at Danmark igen bliver et land, hvor alle er lige for loven, og loven er lige for alle. I sommer understregede Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance behovet for, at den danske regering forebygger antimuslimsk racisme og diskrimination. I CEDA opfordrer vi til, at de nationale og internationale domstole - samt EU-domstolen - gør det samme."
Kilde: Information, lørdag, s. 19

Institutionelle anliggender: Skotsk skyggeboksning
Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Den forfatningsretlige situation med hensyn til Skotlands mulige uafhængighed fra Storbritannien har fundet en afklaring: Fem dommere i Supreme Court, den højeste retsinstans, nåede onsdag enstemmigt frem til, at Skotlands regering i Edinburgh ikke har konstitutionel beføjelse til at afholde en folkeafstemning om ja eller nej til løsrivelse fra Storbritannien. Den beføjelse tilkommer alene parlamentet i London. Og her foreligger for tiden ikke et sådant flertal. [...] At der ikke kan samles et britisk parlamentsflertal for en ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed har sine grunde. Det er jo ikke længere siden end 2014, at der blev holdt en, og her stemte en majoritet på 55 procent af skotterne nej til løsrivelse. Londons forståelse er, at den beslutning bør binde "i mindst en generation". Uafhængighedsfortalerne har dog ret i, at Brexit grundlæggende har ændret på rammebetingelserne for den politiske union med England. Ved EU-afstemningen i 2016 stemte 62 procent af skotterne for at forblive i EU. Ved alle efterfølgende valg har skotske vælgerflertal bekræftet SNP som den dominerende politiske kraft. Skulle det komme til skotsk uafhængighed, vil Sturgeons første embedshandling være at bringe Skotland til forhandlingsbordet i Bruxelles. Skotsk fortrydelse over Brexit er ikke aftaget. Snarere deles den nu i stigende grad af briter i almindelighed: I seneste meningsmåling gav 56 procent udtryk for, at de ville ønske, deres land stadig var i EU. Kun 32 procent ville igen stemme for Brexit. [...] Tænkeligt er det, at SNP er afskrækket af udsigten til igen at tabe: Målinger viser, at 51 procent af skotterne ville stemme nej til uafhængighed. Realiteten er, at Sturgeon har svært ved at udnytte den skotske EU-begejstring i sit løsrivelsesprojekt. Brexit har vist, hvor dyrt det er at løsrive sig fra en union. Med skotsk genoptagelse i EU vil grænsen mellem England og Skotland blive en hård EU-grænse, og grænsekontrol mellem to lande, der har været forenet siden 1707, har det store flertal af skotterne absolut ikke appetit på."
Kilde: Information, lørdag, s. 24

Grundlæggende rettigheder: VM's største tabere
I en kommentar i Ekstra Bladet lørdag skriver sportskommentator Jan Jensen blandt andet: "Det er umådelig fint, at Danmark og seks andre lande har haft lyst til at slå et slag for mangfoldigheden og for LGBTQ+-rettigheder. Rettigheder, man ikke har i værtslandet Qatar, der kriminaliserer kærlighed mellem mennesker af samme køn. Men hvor har hele forløbet dog været dårligt eksekveret. Både af de syv lande, men også af FIFA. [...] Nu er Europa-Parlamentet gået ind i sagen. I en fælles udtalelse opfordres FIFA til at hælde penge i kompensationsfonden. I udtalelsen opridser parlamentarikerne også alle dårligdommene i Qatar. [...] Det er sent, at de europæiske politikere kommer ud af busken i forhold til Qatar og FIFA, men måske er det netop et politisk pres, der skal til, hvis FIFA og fodbolden skal reguleres. FIFA FORVENTES at rejse hjem fra Qatar med mere end 30 milliarder kroner i overskud på slutrunden. Forleden meddelte fodboldforbundet, at alle sponsorpakker er solgt, så der mangler absolut ikke penge. Alligevel er der stadig mange migrantarbejdere, der ikke får løn. [...] SELV mødte jeg forleden i Qatar to unge migrantarbejdere fra Vestafrika. De er ansat som sikkerhedsvagter i et selskab, der arbejder for FIFA under VM. De to vestafrikanere har ikke fået løn i flere måneder. Den ene af dem har sin arbejdsplads på Stadium 974, hvor Danmark i dag møder Frankrig."
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 12

Institutionelle anliggender: Krige kan vindes på moral og værdier
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på juridisk fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EU’s udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Det er dog ikke kun i den nationale politik, at kynismen har afløst etikken. Et godt eksempel er de groteske vildfarelser om ukrainekrigen, som den amerikanske neorealist John Mearsheimer har turneret med det seneste halve år for et globalt publikum. Hans abstrakte og ahistoriske teorier om staters interesser og adfærd har været fast pensum i international politik på de fleste vestlige universiteter de sidste 30-40 år. [...] I det amerikanske magasin The New Yorker siger Mearsheimer i et interview, som også har været nævnt i Berlingske, at Rusland af disse grunde har en såvel legitim som naturlig interesse i gøre Ukraine til en stødpudestat. Vesten udgør en objektiv trussel imod Rusland på grund af den militære overlegenhed, og vi (NATO og Vesten) er selv skyld i krigen. Årsag? Fordi vi ikke har respekteret logikken, men i stedet stillet NATO- og EU-medlemskab i udsigt. Voila! De seneste måneder har krigen i Ukraine imidlertid demonstreret, at »realismen« ikke er særlig realistisk, og at krige kan vindes på moral og værdier. I hvert fald indtil nu. Qua deres utrættelige kamp for frihed er det først og fremmest ukrainerne selv, der har falsificeret Mearsheimers teori om krigens logik, hvilket dog ikke har stoppet hans repetitive rambling i diverse medier. Såvel i Ukraine som i Iran viser befolkningerne lige nu netop, at menneskets insisteren på retfærdighed og kampen for demokratiske frihedsværdier kan true og - måske - knuse tyrannernes forfængelige stormagtsdrømme. Så lad os få etikken og værdierne tilbage på universiteterne, men også i den almindelige politiske demokratiske dannelse, hvor der i den grad også er brug for den."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Udenrigspolitik: De vil så gerne forklare Putin. Nu er deres guru blevet klædt af
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af debatredaktør Pierre Collignon, som blandt andet skriver: "I den danske lejr af såkaldte realister, som elsker at forklare Putin og kritisere Vesten, citerer de ham hele tiden. Resultatet er moralske svigt og manipulation med virkeligheden. [...] Metoden er klassisk for den fløj i debatten, som gerne vil give Vesten skylden for krigen i Ukraine. Deres bannerfører er den amerikanske professor i international politik, John Mearsheimer, som påstår at repræsentere en særlig indsigtsfuld "realisme". [...] Der er bestemt brug for nuancer i debatter om krigen i Ukraine, men vi må ikke falde for forlorne postulater om at nuancere, når folk i virkeligheden bare leverer fejllæsninger eller decideret snyder med fakta. Mearsheimers danske fans vil gerne fremstille ham som en stor tænker, der kan lede os mod en mere fornuftsbaseret sikkerhedspolitik, men i interviewet i The New Yorker skinner hans uredelighed tydeligt igennem. Helt pinligt bliver det, da han krampagtigt nægter at svare på, hvad der blev talt om, da han for nyligt mødtes med den Putin-venlige ungarske leder, Viktor Orbán. "Jeg vil ikke, jeg vil ikke tale om Ungarn," bliver Mearsheimer ved med at gentage. Måske har Mearsheimers danske disciple ikke sat sig ordentlig ind i, hvor meget sludder manden faktisk siger, men der kan være en anden forklaring på deres ukritiske dyrkelse af ham. Måske vil de bare ikke se hullerne i hans argumentation, fordi det så er hele deres eget tankespind, som står afpillet tilbage.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Udenrigspolitik: Leningrad-symfonien er historien om heroisme - hvem skriver en Ukraine-symfoni?
Berlingske bringer lørdag en kommentar af erhvervsredaktør Thomas Bernt, som blandt andet skriver: "Man hverken kan eller skal sammenligne lidelser, men der er den parallel mellem belejringen af Leningrad og angrebet på Ukraine, at der ikke længere kun er tale om en militær konflikt, men om at den russiske hær med sine angreb på den kritiske ukrainske infrastruktur har gjort krigen til en total krig, som skal gøre tilværelsen ubærlig for alle ukrainere gennem de kommende hårde vintermåneder. Infrastrukturen er blevet til et masseødelæggelsesvåben. Der er den nærliggende risiko, at vi om få måneder står med en enorm humanitær katastrofe i Ukraine, hvis det faktisk lykkes for Rusland at slukke for strømmen, vandet og varmen i store dele af det ukrainske samfund i længere perioder. Heldigvis er ukrainerne ikke omringet eller isoleret som Leningrad, og landet får betydelig humanitær og militær assistance fra Vesten. Men udover, at vi ikke helt har forstået risikoen for en humanitær katastrofe, er jeg heller ikke sikker på, at vi helt har overvejet muligheden for en ny bølge af ukrainske flygtninge, som må forlade deres hjem for at komme igennem vinteren. Selvfølgelig skal vi give dem husly. Pointen er, at vi både skal kunne leve med vores samvittighed og acceptere de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Målet er større end pengene, for hvis der er et fællestræk ved alle forestillingerne om genopbygningen af Ukraine, så er det, at der skal komme en stærkere nation, et stærkere samfund, et stærkere demokrati og på sigt et kommende medlem af EU ud af krigen med Rusland. [...] Det eneste, vi kan gøre lige nu, er at yde grundlæggende hjælp som at assistere med at holde infrastrukturen i gang, reparere den og yde alle former for humanitær og militær hjælp. Den ansete amerikanske tænketank Brookings har for få uger siden udsendt en analyse af genopbygningen af Ukraine. Verdensbanken og EU-Kommissionen anslår, at det vil koste cirka 574 milliarder euro svarende til hele Danmarks bruttonationalprodukt. Den britiske tænketank CEPR vurderer, at genopbygningen vil koste 200-500 milliarder euro. Regningen stiger for hver dag, uge og måned krigen fortsætter."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 24

Udenrigspolitik: Josephine sidder i magtens centrum. Nu er hendes tro på fremtiden rystet
Berlingske har rakt ud til de omtrent 30-årige, som er en interessant aldersgruppe, da de står på vippen til at tage betydningsfulde livsbeslutninger og samtidig er det dem, som snart skal indtage magtfulde ledelsespositioner i både erhvervsliv, organisationer og politik. 31-årige Josephine Daniel Hansen er uddannet cand.scient.pol. og arbejder som politisk rådgiver i Bruxelles og hun er en del af en globalt orienteret generation, som er rystet af Ukraine-krigen, skriver Berlingske lørdag. "Sagen er, at jeg jo er vokset op i en tid, hvor der var en overvældende fremtidstro. Man troede på økonomisk fremgang og frihandel. Demokrati var i fremmarch," siger hun og tilføjer: "Men realiteten er endt med at blive en anden. Den retning, som verden har taget, er langt mindre lineær. De seneste år har været kontinuerligt overraskende. Trump og Brexit blev en slags chokpunkter for mig personligt. Min tro på fremgang blev rystet. Herefter kom covid-19. Så kom krigen. Verden har virkelig ændret sig." Josephine Daniel Hansen mener, at krigen har øget risikoen for deglobalisering. "Alle har egne interesser. Vi kan ikke tage samhandel på tværs af kontinenter for givet. I dag bliver vi nødt til at være kritiske med hensyn til forsyningssikkerhed og valg af samhandelspartnere. Ikke alle arbejder for fælles fremgang. Det er trist, men sandt," siger hun.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12-13

Udenrigspolitik: Ja, Vesten tog fejl af Rusland. Og ja, den putinske terror var til at forudse
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, som blandt andet skriver: "Det er blevet moderne at kritisere tidligere tiders politikere som værende blinde og døve for, hvad der skete og ville ske i Rusland, herunder at magthaveren i Kreml efter årtusindskiftet, Vladimir Putin, skulle vise sig at være en sen udgave af uhyrer som Hitler og Stalin, den samvittighedsløse statsterrorist, hvis hære indtil videre har myrdet henimod en halv million mennesker i Europa, Kaukasus, Mellemøsten og Afrika, og som nu truer med at kaste kloden ud i atomkrigens ragnarok, hvis han ikke får sin vilje i Ukraine. [...] Et barbarisk og historisk set Europa-fjendtligt Rusland genopfandt ikke overraskende sig selv i vore dages fascisme og revanchisme. Det kunne Europas ledere have indstillet sig på senest i 2007, da Putin overfaldt og lemlæstede Georgien. I stedet soldede man den såkaldte fredsdividende op, gjorde sig afhængig af billig russisk energi og lod i øvrigt stå til. For dette betaler vi i denne vinter alle en pris, ukrainerne især. De skulle længst have været på plads i EU og Nato, side om side med andre øst- og centraleuropæiske nationer. Var dette sket, er det et godt gæt, at vi havde undgået den nuværende krig, der i sit længere perspektiv truer Europas civilisation, og som nu skal imødegås med de skarpest tænkelige politiske, økonomiske og militære sanktioner."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 44

Klima: Concito: COP27 var både en sejr og en fiasko. Men nu skal vi videre
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jens Mattias Clausen, EU-chef i Concito, blandt andet: "Det er nu godt en uge siden, at ørken-COP’en i Sharm El-Sheikh sluttede langt ude i overtiden. Støvet er ved at lægge sig, både bogstaveligt og i overført betydning. Tidspunktet er kommet til at gøre regningen op. [...] For det første er det vigtigt at forstå, hvad FN’s klimaforhandlinger egentlig har til opgave at løse. De skal gøre noget ved årsagen til klimaforandringerne, altså menneskehedens udslip af drivhusgasser, og så skal de gøre noget ved konsekvenserne. [...] På COP27 havde de sårbare lande fonden som deres absolutte topprioritet, og i den kamp allierede de sig med hele ulandsgruppen. Herunder eksempelvis Saudi Arabien og Kina, som næppe har den store egeninteresse i sådan en fond, da de antageligvis aldrig får adgang til den. Men de var tilfredse med, at projektøren var rettet mod de rige ilande på et område, hvor de historisk ikke har kunne levere. [...] Men nu hvor fonden er ved at blive til virkelighed, er det afgørende, at EU rækker ud til de sårbare lande og andre ambitiøse ulande og får bygget den alliance, på tværs af i- og ulande, der skal drive ambitionerne på reduktionssiden frem mod COP28. Det her er ikke en kamp mellem i- og ulande, selvom nogen forsøger at portrættere det sådan. Hvis vi skal ændre på nogle af de udfordrende dynamikker i klimaforhandlingerne, så skal analysen og strategien være mere sofistikeret. [...] Når regningen er gjort op, er der grund til både glæde og stor skuffelse. Klimakrisens uopsættelighed tillader imidlertid ingen sorgperiode. Fokus må nu være på at opbygge alliancer, så vi kan få et bedre resultat næste år, og ikke mindst på at arbejde for reel og kraftigt accelereret handling i den verden udenfor forhandlingslokalerne, hvor omstillingen sker i praksis."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: EU-krav smider bombe under dansk klimaindsats: 70 procentsmålet er ikke nødvendigvis nok
Altinget mandag skriver, at selvom Danmark har et af verdens mest ambitiøse klimamål står vi nu til at få problemer med at overholde klimakravene fra EU. Det står klart, efter at Europa-Parlamentet og EU-landene er blevet enige om en aftale med skærpede reduktionskrav til medlemslandene. Danmark har hidtil skullet levere 39 procents CO2-reduktion i de sektorer, der ikke er reguleret af kvoter, det vil sige især landbrug, boliger og transport. Med aftalen bliver det krav nu hævet til 50 procent. "Det kan lyde helt barokt, men det er ikke sikkert, at Danmark kan opfylde de nye EU-krav, selv om vi når det selvstændigt danske 70 procent-klimamål. Det hænger i bund og grund sammen med, at politikerne har placeret så mange CO2-reduktioner i kvotesektoren," siger analysechef i Cepos Otte Brøns-Petersen. Klimarådet vurderer, at det i praksis betyder, at Danmark skal finde reduktionerne tidligere end der er lagt op til. "Mængden af udledninger frem mod 2030 betyder formentlig også noget for EU-målet. Det ser ud til at blive et udledningsbudget, og så vil det heller ikke være sådan, at hvis vi opfylder 70 procentsmålet, er det automatisk nok til, at vi opfylder EU-forpligtelserne," siger formand for Klimarådet Peter Møllegaard.
Kilde: Altinget, mandag