EU i dagens aviser mandag den 29. april 2024

Tophistorier

"Europa kan dø," sagde Macron. Nu skændes de om modgiften
Berlingske og Politiken beretter i weekenden om dystre fremtidsudsigter for EU og Europa, både på det udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige område, men også inden for life-science industrien, som er en af de største bidragsydere til den europæiske økonomi.

Berlingske bringer søndag en analyse af avisens sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse. Han skriver bl.a.: "Emmanuel Macron sadler igen dommedagshesten, og denne gang kan han tilføje et "hvad sagde jeg?" For nu ved vi, hvordan det går, når Europa er alene hjemme. Det var en udtalelse, der vakte opstandelse i Europa. En europæisk statsleder stillede spørgsmålstegn ved selve grundlaget for verdens største militære alliance, NATO. Og ikke nok med det. Den franske præsident gjorde det med et ordvalg, der i nogle hovedstæder blev set som direkte flabet. Alliancen var "hjernedød," erklærede Emmanuel Macron. Hans diagnose byggede på, at USAs daværende præsident, Donald Trump, havde vendt ryggen til Europa og sået tvivl om viljen til at forsvare USAs allierede. [...] Men det var dengang. Det var tilbage i 2019, og det er sigende, at reaktionen denne gang er en ganske anden. For nu har Macron gjort det igen. I en tale på Sorbonne-universitetet i Paris kom han i denne uge med endnu en "dødelig" diagnose, der ikke var mindre bombastisk. [...] "Vi skal være klar over, at vores Europa i dag er dødeligt. Det kan dø. Og det afhænger af de valg, vi træffer nu," advarede Macron. De bastante ord udsprang endda af næsten samme diagnose som for fem år siden: Europa er nødt til at kunne klare sig selv i en farlig verden, hvor amerikanerne kerer sig mindre om Europa, mens både Kina og USA bryder principperne for frihandel, hævdede Macron. Derfor skal Europa investere langt mere i forsvar og hjemmedyrket højteknologi. [...] "Hvordan kan vi bygge vores suverænitet, vores autonomi, hvis vi ikke udvikler vores egen europæiske forsvarsindustri?" spurgte den franske præsident. Og denne gang blev hans dystre diagnose ikke mødt med rasende modsvar. [...] Den største forskel mellem dengang og nu er udbruddet af den største landkrig i Europa siden Anden Verdenskrig: Ruslands invasion af Ukraine. [...] I mange EU-lande er den afgørende politiske forskel på fortids-Macron og nutids-Macron dog en helt tredje: Nemlig, at den franske præsident har sadlet om, når det gælder Vladimir Putin. Macron, der engang advarede indtrængende mod at "ydmyge" den Putin, der havde lovet ham, at han ikke ville invadere Ukraine, er i dag forvandlet til en høg, når det gælder truslen fra Rusland. For få måneder siden luftede han tanken om indsættelse af vestlige landtropper i Ukraine. "Intet kan udelukkes," sagde Macron. [...] Men hvis Macron mener det så dødsensalvorligt, "hvorfor lader han så ikke handling følge ord" hjemme hos sig selv. [...] Og hvis Macron drømmer om mere forsvar for pengene, hvorfor "blokerer Frankrig så for at indkøbe ammunition uden for Europa, når det har stået klart i månedsvis, at Europa ikke kunne leve op til sine egne løfter," lyder modspørgsmålet fra den amerikanske forsvarsekspert John R. Deni. Sandt er det, at Frankrigs og mange andre EU-landes mål er, at de fleste europæiske forsvarskroner skal gå til europæiske virksomheder i stedet for til andre dele af verden. For nuværende er det nemlig omvendt. [...] Svaret fra Ursula von der Leyen og resten af Europa-Kommissionen er den første europæiske strategi for forsvarsindustrien, European Defence Industrial Strategy (EDIS), der skal motoriseres med et foreslået budget på 11 milliarder kroner. [...] Og måske skal EU endda have sin første forsvarskommissær. Først skal pengene dog findes. Det skal ske ved EU-topmødet til juni. [...] Og så rørte Macron slet ikke i gryden med den måske mest nagende tvivl af dem alle: Hvad sker der, hvis en kommende amerikansk præsident sår tvivl om den atomparaply, der i dag beskytter et nok så "suverænt" Europa mod atomar afpresning fra eksempelvis Vladimir Putin? "Selv ikke Macron kender svaret," siger Jan Techau fra tænketanken Eurasia Group."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EUs udenrigschef. Hun skriver bl.a.: "Torsdag holdt den franske præsident, Emmanuel Macron, sin store Sorbonne-tale. [...] I 2017-talen, som kom i kølvandet på chokket efter Brexit og valget af Donald Trump som USAs 45. præsident, var begrebet "strategisk autonomi" det klart mest omdiskuterede. Altså ideen om at Europa skal kunne mere på egen hånd, da Trump tydeligt anlagde en langt mere isolasionitisk kurs - for eksempel ved at sætte spørgsmålstegn ved amerikanernes fortsatte engagement i NATO. [...] I dag er diskussionen blevet mainstream og en del af den almindelige parlance i Bruxelles og omegn. Macron var med andre ord "ahead of the curve". At vi alle skulle ende med at omfavne begrebet "strategisk autonomi," skyldes naturligvis russernes brutale krig i Ukraine. Krigen har om noget ændret EUs geopolitiske skæbne og kurs. Efter en noget uskøn, fransk zigzagkurs med overdrevent telefondiplomati og langbordssamtaler med Putin i Kreml i krigens tidlige fase har Macron forvandlet sig til en høg over for russerne. [...] Det vigtigste i den anden Sorbonne-tale i torsdags var derfor som forventet et stort fokus på behovet for fælles europæiske forsvarsinvesteringer, men også nødvendigheden af optagelse af fælles gæld for at kunne realisere det. "Hvordan kan vi opbygge vores egen suverænitet, vores egen autonomi, hvis vi end ikke tager ansvar for at udvikle vores egen forsvarsindustri," spurgte Macron. Han vil realisere det med fælles lån, som tyskerne ikke er vilde med. [...] Europa må aldrig måtte blive en vasal af USA, fik Macron også sagt. Ligesom vi ikke kan stole på amerikanerne, når det kommer til fair konkurrence og statsstøtte. [...] Diskussionen om mere europæisk "suverænitet" er imidlertid langt bredere. Hvem husker ikke covid-19-tiden, hvor europæerne godt nok klarede sig betydeligt bedre end forventet sammenlignet med antallet af døde i både USA, Storbritannien og Kina. Men hvor vi også opdagede, at vi var helt afhængige af Kina, når det gjaldt alt fra Panodil til masker og andre værnemidler. [...] Første maj er det 20 år siden, at Cypern, Tjekkiet, de baltiske lande, Ungarn, Malta, Polen Slovakiet og Slovenien blev en del af den europæiske familie. [...] Det er ikke sikkert, at EUs næste udvidelse bliver lige så succesfuld, men om 10-20 år ser det europæiske samarbejde måske helt anderledes ud. Og hvor den franske præsident Macron tidligere satte lighedstegn mellem et mindre, men stærkt europæisk samarbejde, er et EU, som kan klare sig i et mere aggressivt geopolitisk miljø, i dag lig med et, som er geografisk større."

Politiken søndag tegner et portræt af Lars Fruergaard Jørgensen, topchef i Novo Nordisk, der er Europas mest værdifulde virksomhed og et lokomotiv inden for life-science-industrien, som i de senere år har været branchen med det største handelsoverskud i forhold til omverdenen. Lars Fruergaard Jørgensen er endvidere formand for den europæiske brancheorganisation Efpia, og har i den rolle besøgt adskillige i EU-hovedstæder for at kæmpe mod et forslag fra EU-Kommissionen om en ny lægemiddelpakke, hvor han bl.a. har advaret mod, at Europa risikerer at blive et museum, når det gælder life science. Med lægemiddelpakken ønsker EU-Kommissionen at sikre udbredelse af nye, innovative lægemidler til EU-borgerne til en rimelig pris. Det skal praktisk gøres ved at nedsætte den periode, hvor life science-industrien har databeskyttelse på sine produkter, fra otte til seks år, medmindre lægemidlerne bliver lanceret i alle 27 medlemslande i løbet af to år. For virksomhederne betyder databeskyttelsen, at dét er perioden, hvor de får overskud på deres varer, og kan investere i ny forskning og innovation. Men med en nedsættelse af den periode, frygter Lars Fruergaard Jørgensen, at både små, mellemstore og helt store spillere i life science-sektoren kan rykke til USA, hvor databeskyttelsen for biologiske lægemidler er på 12 år. Fruergaard Jørgensen forudser, at EU-Kommissionens forslag vil have negative og skadelige konsekvenser. "For min egen sektor, at der ultimativt vil være færre lægemidler. Den læge, man går til, vil have færre produkter at vælge imellem. Vi vil få en lavere skattebetaling, fordi der er mindre økonomisk aktivitet. Du får en nedadgående spiral, selv om vi i Europa faktisk har alle de ting, der skal til for at have en opadgående spiral," lyder det fra ham. Politiken har bedt EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, svare på kritikken, og en talsperson meddeler, at der er "bred enighed om," at perioden for databeskyttelse ikke er den primære drivkraft bag lægemiddelindustriens placering af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det nye system vil endvidere være bygget mere fleksibelt op. Talspersonen tilføjer, at "det er derfor forkert at antage, at der altid vil ske en nedsættelse af eksklusivitetsperioden," samt at forslaget indeholder muligheder for dispensation. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bakker op om Novo Nordisks kritik og roser Fruergaard Jørgensen for at sætte fokus på europæisk konkurrenceevne. "Det er godt og nødvendigt, at der er nogen, der siger det. Fruergaard gør det også med en risiko, for der er jo ikke nogen, der har ondt af Novo. Det skal man heller ikke have, de skal nok klare sig. Men det er ikke ligegyldigt for os, om en stor del af deres fremtidige forskningsinvesteringer lægges i Boston eller i Danmark og Europa," siger Løkke Rasmussen. Konkurrencespørgsmålet er yderst relevant i EU-regi, og de tidligere italienske ministerpræsidenter Enrico Letta og Mario Draghi er blevet bedt om at levere hver sin rapport til stats- og regeringscheferne om henholdsvis udbygning af EU's indre marked og EU's konkurrenceevne i forhold til andre store økonomier. Fruergaard Jørgensen siger endvidere, at han har en fornemmelse af, at Europa er ved at regulere sig selv til døde, så "innovationskraften forsvinder på life science, på grøn omstilling og andre områder". "Der er behov for regulering på grund af for eksempel geopolitik eller miljømæssig omstilling. Men hvis man får gjort det på en måde uden reelt at forstå, hvordan markedet fungerer, så ødelægger man europæisk konkurrencekraft," siger Fruergaard Jørgensen.
Berlingske, søndag, s. 8, lørdag, s. 13; Politiken, søndag, s. 1, 6, 8-9 (29.04.2024)

Prioriterede historier

Tæt på hver fjerde politiker i EU har været involveret i en skandale
I mandagens Berlingske kan man læse om de mange korruptionsskandaler, der har præget Europa-Parlamentet over den seneste femårige periode, hvor næsten hver fjerde nuværende medlem har været involveret i skandaler, der spænder fra krænkelsessager til korruption og misbrug af EU-midler. Højdepunktet var Qatargate, hvor politikere og embedsmænd blev anklaget for at have modtaget penge fra Qatar for at fremme landets interesser under VM i fodbold i 2022. "Det underminerer tilliden og synet på EU. Det påvirker også alle dem, der ikke har været direkte involveret i skandalerne. Alle får et dårligere omdømme. Det giver indtryk af, at alle disse skandaler er mulige, mens politikerne er i embedet," siger Maaike Geuens, professor i EUs forfatnings- og forvaltningsret ved Tilburg University i Holland. Til trods for den nylige godkendelse af en ny vagthund i Europa-Parlamentet, er der tvivl om dens effektivitet. Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, udtrykker sin skeptiske støtte: "Jeg har været tilhænger, fordi det tydede på, at vi i EU endelig fik nogle muskler til at efterforske. Men det fik vi så ikke alligevel. Det er den halvforkølede udgave, vi ender med. Men min betragtning er, at det er bedre end ingenting," siger han. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten deler sin frustration over manglen på gennemgribende reformer: "Der har slet ikke været noget i systemet, som kunne håndtere de voldsomme skandaler, vi har set. Så det er rigtig godt, at der endelig kommer noget. Men jeg havde ønsket meget mere," siger han. Maaike Geuens fremhæver endvidere problemerne med at implementere effektive sanktioner inden for EU's rammer. "Med tanke på Europa-Parlamentet er det svært, fordi medlemmerne her er folkevalgte, og derfor kan det hurtigt virke, som om man krænker magtadskillelsen, for eksempel ved at bortvise et medlem," siger hun.
Berlingske, mandag, s. 10-11 (29.04.2024)

Opråb fra uventet kant: EU drukner os i regler og velment bureaukrati
Mandag kan man læse et interview med Dansk Erhvervs administrerende direktør Brian Mikkelsen, som kritiserer det bureaukrati og de administrative byrder, EU pålægger virksomheder. Han fremhæver de nye krav om grønne afrapporteringer, som han mener vil koste danske virksomheder 7,5 milliarder kroner årligt, som et bevis på det vildtvoksende bureaukrati. "Det er blevet sværere og dyrere at drive virksomhed i Europa, derfor søger mange mod USA, Kina og andre lande. Europa sakker bagud, og en af årsagerne er et vildtvoksende bureaukrati, som EU påfører virksomhederne," siger Brian Mikkelsen. Han tilføjer, at "når vi har fået et nyt parlament og en ny kommission, bør det være hovedprioritet over alt andet at ændre på." Han udtrykker også bekymringer for Europas position som en konkurrencedygtig business-region. "Jeg har kæmpestore bekymringer for Europa som business-region; at vi sakker endnu mere bagud. Når det er for besværligt at drive virksomhed i Europa og Danmark, er der virksomheder, som flytter til store lande, hvor det er lettere," siger han. Han kritiserer også et nyt arbejdstidsdirektiv fra EU, som vil pålægge danske virksomheder at registrere deres ansattes arbejdstid, hvilket ifølge Dansk Erhverv vil koste mellem 1 og 2,4 milliarder kroner. "Det er resultatet af et bureaukrati, der er vokset ud af kontrol. De regler har man ikke i USA og heller ikke i Kina," siger Brian Mikkelsen. Et andet eksempel han nævner, er et direktiv om bekæmpelse af hvidvask og terrorisme, som har resulteret i tunge administrative byrder for særligt den finansielle sektor. Brian Mikkelsen fremhæver behovet for en grundig rengøring i EU-systemet. "EU er etableret gennem 70 år, hvor man har bygget et langt tog med en masse vogne på. Der er aldrig blevet ryddet op i vognene, man har bare fyldt mere og mere ind i dem. Nu er vi nødt til at stoppe op, modernisere systemet og gå i gang med en hovedrengøring, for vi har brug for et EU, der er stærkere end nogensinde før på grund af den geopolitiske situation og klimaudfordringerne," siger han. Brian Mikkelsen udtrykker en klar forventning til den kommende EU-kommission og understreger vigtigheden af, at den kommende danske EU-formandskab skal prioritere et gennemgribende sundhedstjek af EU-systemet. "Det skal den kommende kommission holdes fast på," siger Brian Mikkelsen.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (29.04.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

En ny opjustering af råderummet er ikke penge i banken
Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening, skriver i en kommentar i Børsen mandag blandt andet: " Senest er beskæftigelsen fortsat med at stige ind i 2024, hvor alle havde regnet med, at beskæftigelsen ville bøje af. Og tallet for lønmodtagerbeskæftigelsen i februar overgik forleden alle forventninger med en stigning på 5300 personer. Det er i høj grad stigningen i antallet af internationale medarbejdere, som har bidraget til den stærke udvikling i beskæftigelsen. Medarbejdere fra både EU og lande uden for EU er kommet til Danmark for at arbejde - ikke mindst inden for områder, hvor det har været svært at finde danske medarbejdere. [...] Desuden er der gode grunde til at forvente, at stigningen i antallet af internationale medarbejdere vil flade ud i de kommende år, eller vi vil måske endda se en vis tilbagegang. Det skyldes, at der er udsigt til en faldende befolkning i den erhvervsaktive alder i EU. Personer fra EU udgør omkring 80 pct. af de internationale medarbejdere, som er kommet til Danmark med henblik på at arbejde. [...] Det understreger kun behovet for at sikre, at tilstrømningen af internationale medarbejdere fortsætter, herunder gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere medarbejdere fra lande uden for EU."
Børsen, mandag, s. 22 (29.04.2024)

Det digitale indre marked

Mens USA truer Tiktok med et totalforbud, stiger presset på Europa
Jyllands-Posten skriver mandag om bekymringer i Europa over potentielle trusler fra kinesisk spionage og datahøst via TikTok. Den populære videodelings-app er forbudt på de fleste arbejdstelefoner i EU og også på regeringskontorer. Imidlertid har EU valgt en anden tilgang end USA, hvor præsident Joe Biden netop har underskrevet en lov, der truer TikTok med et totalforbud. EU har indført skærpet lovgivning og nye værktøjer, der gælder alle sociale medier, inklusive TikTok, i stedet for et direkte forbud. Disse omfatter skrappe databeskyttelsesregler og muligheder for at pålægge techgiganterne milliardbøder. En talsmand fra EU-Kommissionen har udtalt til Politico, at "EU allerede har indført skrap lovgivning, som beskytter borgernes privatliv og sikkerhed på nettet." TikTok, som har 142 millioner aktive brugere i EU, har også været genstand for en kæmpebøde på 2,5 milliarder kroner for brud på databeskyttelsesreglerne om børns personlige oplysninger. Til trods for en omstridt kinesisk efterretningslov, der muliggør indsamling af data, tøver EU med at indføre et totalforbud mod TikTok. Den nye EU-lovgivning, Digital Services Act, som trådte i kraft i august 2023, omfatter krav til techgiganterne om at bekæmpe misinformation og overvåge platformenes indhold nøje.
Jyllands-Posten, mandag, s. 9 (29.04.2024)

Grundlæggende rettigheder

Den europæiske arv bør være en kilde til stolthed, ikke skam
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Henrik Dahl, sociolog, forfatter og MF (LA). Han er partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. Han skriver bl.a.: "For nylig kunne man i herværende avis læse et interview med to gymnasielærere, der stod frem med en markant kritik af det, de betegner som undervisningssystemets massive fokus på, hvor forfærdeligt Vesten har opført sig gennem tiden. [...] Desværre er deres oplevelse ikke unik. Kort inden årsskiftet stemte et flertal i Europa-Parlamentet for en erklæring om, at man "anser chauvinisme, kønsstereotyper, magtasymmetrier og strukturelle uligheder for at være dybt forankret i europæisk historie, og beklager manglen på en tilstrækkelig multikulturel og kønsfølsom tilgang i historieundervisningen". [...] Selvfølgelig bør tidligere generationers forbrydelser give anledning til refleksion og forsøg på at undgå gentagelser af fortidens synder, hvilket indlysende bør være en del af enhver historieundervisnings sigte. Men det monomane og ahistoriske fokus på Vesten som verdenshistoriens krænker par excellence risikerer at skygge for en grundlæggende og væsentlig erkendelse: Den europæiske historie er ikke unik, fordi man har bedrevet slaveri, imperialisme eller været sexistiske; den vestlige historie er tværtimod unik, fordi man har brudt med en ellers noget nær universel norm igennem størstedelen af verdenshistorien. Vesten er ikke unik, fordi kvinder gennem størstedelen af verdenshistorien ikke havde lige rettigheder, men fordi man i vestlige lande som de første, igen som en konsekvens af idealer om menneskets iboende rettigheder, udstrakte samme rettigheder til alle, uanset køn, race og religion. [...] Bliver jeg valgt som medlem af Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, vil jeg derfor gøre mit bedste for at modarbejde tendenser til at fremstille Vesten som kilden til snart sagt alt ondt i verdenshistorien. For selvom den vestlige civilisation og historie absolut ikke er perfekt, og der er al rigelig grund til også at dvæle ved vor histories skyggesider, så er det en uomgængelig kendsgerning, at hvis man vægter et liv i frihed, velstand og sundhed højt, så er den langt mest succesfulde civilisation, som verdenshistorien har produceret. Indtil videre. Derfor bør vores europæiske arv være en kilde til stolthed, ikke skam."
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (29.04.2024)

Handel

Database med træprøver skal forhindre russisk træ i at komme ind i EU
Det er en udfordring, at man ikke kan stole på de dokumenter, der følger med tømmer ved import til Europa, konkluderer myndigheder, træbranchen og den danskbaserede organisation Preferred by Nature, som på tværs af kloden arbejder med bæredygtige skove. Derfor vækker det begejstring, at et internationalt forskerhold har introduceret en database og computermodellering, der kan spore oprindelsen af tømmer, således at man kan komme problemet med ulovligt importeret russisk træ til livs. Det skriver Børsen lørdag. Metoden kan kortlægge oprindelsen af træ inden for 200 kilometers radius, og man kan dermed undersøge, om importdokumenterne er korrekte.Peter Feilberg, direktør for den internationalt anerkendte ngo Preferred by Nature, der beskæftiger 383 personer i 106 lande, der arbejder med kortlægning og udbygning af bæredygtigt skovbrug, siger at problemerne med falske certificeringer, ulovlig skovhugst og snyd med oprindelsespapirer er eskaleret kraftigt efter Ruslands invasion af Ukraine. Kort efter invasionen vedtog EU sanktioner mod den russiske træindustri, som primært er ejet og drevet af russiske oligarker. Rusland var inden krigen den næststørste producent af tømmer i verden, og EU var den største aftager af tømmer. Men det er kendt, at lande som Georgien, Kasakhstan og Tyrkiet bruges som transitlande for russisk træ, så det alligevel ender i EU. Også Kina aftager enorme mængder russisk træ, som forarbejdes og eksporteres til Europa. "Svindelen med certificeret træ foregår i så stor skala, at det alvorligt truer med at underminere tilliden til hele systemet," lyder det fra Peter Feilberg.

I marts valgte USA at sanktionere firmaet Bois Rouge, som nu har skiftet navn til Wood International Group, fra Den Centralafrikanske Republik. Firmaet mistænkes for at have stærke tilknytninger til Wagner-gruppen, som er med til at finansiere Ruslands krig mod Ukraine. Men firmaet er fortsat blåstemplet af EU, skriver Børsen mandag. Ngo'en Earthsight har gennemgået tolddata fra firmaet og fundet frem til, at Danmark i flere tilfælde har været central for Bois Rouges handel med træ ind i EU. Tara Ganesh fra Earthsight opfordrer EU til at følge op og sanktionere Bois Rouge hurtigst muligt - og generelt øge kontrollen med importvarer fra Den Centralafrikanske Republik. "Handel med tropisk træ plejer at være en lille verden med et lille antal aktører, som kender hinanden eller har hørt om hinanden," siger hun. EU-Kommissionen ønsker ikke at kommentere på, om man fra EU's side er på vej til at sanktionere Bois Rouge ligesom USA har gjort.
Børsen, lørdag, s. 4-5, mandag, s. 8 (29.04.2024)

Institutionelle anliggender

"Jeg er virkelig underfrankeret, når det kommer til tålmodighed"
Politiken bringer søndag et interview med det mangeårige medlem af Europa-Parlamentet Margrethe Auken. Hun reflekterer over sin tid i parlamentet og deler sine tanker om europæisk politik og udfordringerne ved EU's udvidelse. Margrethe Auken, som har været en del af EU-Parlamentet i 20 år, pakkede ned i Strasbourg med sine assistenter og fortalte anekdoter fra sin lange karriere. Som det ældste kvindelige medlem i parlamentet har Auken været vidne til markante politiske begivenheder, herunder EU's østudvidelse, som hun betegner som en central begivenhed i sin karriere. "Jeg kan godt mærke, jeg ikke er 70 år længere, jeg bliver hurtigere træt, og al rejseriet, det er altså hårdt. Men det er så utrolig sjovt at arbejde med så mange fra Europa, og jeg er jo ikke færdig - der er masser på klima og miljø, og så mit stakkels Palæstina," siger Margrethe Auken. I sit interview understreger hun også vigtigheden af EU's rolle i global politik og dens indflydelse på lovgivning, der berører alle Europas borgere. Hun reflekterer over sine bidrag til europæisk politik, især inden for miljø og bæredygtighed, samt hendes indsats for at øge åbenheden i EU's arbejde. "Du laver love, som gælder for alle Europas 450 millioner borgere og ofte sætter standard globalt. Så selv om du kun rykker en lille my i parlamentet, har det meget større betydning end et kæmpe skridt i Folketinget," fortæller hun om sin rolle og indflydelse i EU-Parlamentet.
Politiken, søndag, s. 3 (29.04.2024)

Færre miljøkrav til landmændene og mere støtte til grønne industrier: Få overblik over Europa-Parlamentets sidste krampetrækninger på det grønne område
Altinget fredag bringer et udpluk af de 89 lovgivninger på det grønne område, som europaparlamentsmedlemmerne stemte om i sidste uge på den sidste samling inden valget. a) Net Zero Industry Act, er den grønne industripakke, som skal gøre det nemmere og hurtigere at udvikle grønne teknologier i Europa såsom vindmøller og solceller. b) Parlamentet stemte for EU-Kommissionens forslag om lempeligere regler for de krav, der stilles til landmænd for at opnå EU's landbrugsstøtte. c) Luftkvalitetsdirektivet skal sikre renere luft for EU's borgere ved at sænke grænseværdierne for en række sundhedsskadelige partikler. d) Der skal desuden være større fokus på emballage og kraftig begrænsning af engangsplastik, inklusive pant på tyske dåser fra 2029, hvilket vil komme til at påvirke mange danskere. e) Virksomheder har et globalt ansvar, hvilket udmøntes i et 'due diligence'-direktiv, der fastlægger socialt samt klima- og miljøansvar. f) Parlamentet besluttede, at EU kan trække sig fra energichartertraktaten, som blev oprettet i 1994 for at regulere handel og investeringer i energisektoren. Dette gøres for at kunne leve op til de besluttede klimamål. f) Det bliver obligatorisk for producenter at tilbyde "rettidige og omkostningseffektive reparationstjenester" og at oplyse forbrugerne om deres ret til reparation for at skåne miljøet ved at genanvende produkter frem for at smide dem ud. g) Europa-Parlamentet har forlænget frihandelsaftalen mellem EU og Ukraine på en række landbrugsvarer for at hjælpe Ukraine. Men der er samtidig vedtaget en blokering for "sensitive" landbrugsprodukter, som f.eks. fjerkræ, æg og sukker, hvis disse produkter overstiger gennemsnittet for de seneste par år. h) Det Transeuropæiske Transportnetværk skal gennemføres på tværs af landegrænser, hvilket gælder veje, broer, jernbaner og tunneler, som skal være færdiggjorte inden 2030.
Altinget, fredag (29.04.2024)

Giv ungdommen en stemme til EU-parlamentsvalget
Børsen lørdag bringer en kronik af Zoé Elkær Nicot, bestyrelsesmedlem, Saga, Katrine Platon Skyum, politisk sekretær, Europæisk ungdom, Elise Sydendal, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Elisabeth From-Pedersen, forperson, Netværket af Ungdomsråd, Thomas Østergaard, hovedbestyrelsesmedlem, KFUM og KFUK Danmark, Lucas Hjorth Honoré, bestyrelsesmedlem, Nyt Europa, Sara Læssøe Nielsen, bestyrelsesmedlem, Nyt Europa, Christina Olumeko, medlem af Folketinget for Alternativet, Karoline Lindgaard, kandidat til Europa-Parlamentet for Alternativet, Asta Kofod, kandidat til Europa-Parlamentet for Enhedslisten, Kira Marie Peter Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti, Magnus Flensborg, kandidat til Europa-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti, Alexander Blavnsfeldt, formand for SFU, Sara Julie Sørensen, kultur-, ret- og ligestillingsordfører for Radikal Ungdom, Sigrid Friis, spidskandidat til Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre, Sigurd Hilgsø Andersen, formand for internationalt udvalg i VU. De skriver bl.a.: "Den 9. juni 2024 skal 450 mio. europæere sætte et kryds, der bliver definerende for den retning, EU bevæger sig i de kommende år. Trods en lavere valgretsalder i en række europæiske lande er de 16- og 17-årige i Danmark sat uden for demokratisk indflydelse det kommende valg til Europa-Parlamentet. Det er et problem, fordi Europa står over for en række afgørende valg om fremtiden for klima, miljø, sikkerhed, teknologi, rettigheder, EU's rolle i verden og meget mere. [...] I Alliancen for 16 års valgret til Europa-Parlamentet mener vi, at det er afgørende at sænke valgretsalderen til det kommende valg, og derfor valgte vi at forfatte et beslutningsforslag, som Folketinget debatterede og tog stilling til tidligere på året. Forslaget blev støttet af en række af Folketingets partier: Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, men der var ikke et flertal for at sænke valgretsalderen i denne omgang. I den nye europapolitiske aftale fra december 2023 erklærede regeringen og en række af Folketingets partier, at “den nye geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU” og, at det “kræver, at vi i EU - og i dansk europapolitik - tør tænke nyt”. De forpligtede sig yderligere til at skabe opmærksomhed om vigtigheden af EU-samarbejdet bredt i den danske befolkning - en vigtig ambition, som vi mener, også bør indebære en opdatering af valgretsalderen. [...] Et historisk tilbageblik på valgretsalderen gennem tiden viser dog, at valgretsalderen ikke altid har fulgt myndighedsalderen. Med andre ord er den nuværende valgretsalder på 18 år ikke skrevet i sten: valgretsalderen er blevet ændret ti gange siden 1834, senest i 1978, hvor man sænkede valgretsalderen fra 20 til 18 år. [...] Derfor vil vi fortsat forfølge ambitionen om at modernisere demokratiet, så vi giver de unge på 16 og 17 år mere lige muligheder for at deltage i demokratiet, herunder når det gælder valghandlingen i en tid, hvor globale udfordringer kun bliver større og de unge færre i antal. [...] I vores optik må det anses som naturligt, at hvis man fremhæver ungdommen som dygtig og kompetent, er det næste skridt at indse, at tiden også er inde til at indføre 16 års valgret til europaparlamentsvalget. I 2024 bør unge mennesker få større indflydelse på samfundsudviklingen og de beslutninger, der vil forme fremtiden. EU står over for vidtrækkende opgaver i den kommende tid. I den nye europapolitiske aftale forpligtede et stort flertal af Folketingets partier sig på at skabe opmærksomhed om vigtigheden af EU-samarbejdet generelt i den danske befolkning. Denne ambition burde begynde med at give ungdommen mulighed for at være med til at definere EU's fremtid. Ikke blot ved at blive hørt, men ved at få stemmeret den 9. juni 2024."
Børsen, lørdag, s. 12 (29.04.2024)

Kurs mod nyt Europa
I Politikens leder søndag kan man blandt andet læse: "Mickey Mouse-parlament, det rejsende cirkus og ronkedorernes endestation. Nedsættende betegnelser for EU-Parlamentet har gennem årene været mange. Og i mange år ikke helt uden grund. [...] Men trods konstruktionsfejlene og manglerne er EU-Parlamentet en ekstremt vigtig institution og er blevet det mere og mere i de senere år. Ikke bare skal parlamentet godkende EU-Kommissionen, det har afgørende indflydelse på nye EU-love og er faktisk blevet et politisk kraftcentrum i sin egen ret. Det er ikke mindst EU-Parlamentet, der har været drivkraft i EU's grønne omstilling og kampen for at få reguleret techgiganterne - og nu også kunstig intelligens. [...] I dag er det åbenbart, at vor tids helt store udfordringer - klimakampen, krigen i Ukraine, forholdet til Kina, beskyttelse af personlige data og sikring af energiforsyningen - i vores verdensdel skal løses af eller med EU. Og dermed også af EU-Parlamentet. [...] Det er nu, det gælder. EU er der, hvor kampen for kontinentets fremtid står.
Politiken, søndag, s. 1 (29.04.2024)

Kære højrefløj, er tiden til splittelse?
Stine Bosse, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Moderaterne, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Jeg fik nær kaffen galt i halsen, da jeg forleden så en video fra Dansk Folkeparti. Videoen tager afsæt i en afstemning i Europa-Parlamentet om, hvorvidt EU-landene Rumænien og Bulgarien også skal have adgang til Schengen. I videoen bliver der sagt, at Dansk Folkeparti var de eneste, som stemte nej til, at ”røverbander fra Bulgarien og Rumænien” nu får fri adgang til Danmark. Det er rigtigt, at Dansk Folkeparti stemte nej - men det gør de næsten til alt, der stemmes om i EU. Hvad der til gengæld ikke er rigtigt, er, at røverbander fra Rumænien og Bulgarien er et problem i Danmark. [...] Fakta er nemlig, at både Rumænien og Bulgarien siden 2011 succesfuldt har gennemført Schengen-evalueringsprocessen og opfyldt alle lovmæssige og operationelle betingelser, der er nødvendige for at komme med i fællesskabet. De har taget enorme skridt, og de har vist, at de gerne vil Europa modsat for mange år siden, hvor man i de lande kiggede mod Rusland. [...] Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og et overvældende flertal af medlemsstaterne har givet klare og gentagne budskaber om, at Rumænien og Bulgarien hører hjemme i Schengen på både tekniske og juridiske meritter. [...] I min optik er det diskrimination, som vel kun kan distancere borgerne fra Rumænien og Bulgarien her få måneder før EU-valgene. Det er den forkerte vej at gå. Vi er stærkest, når vi står sammen, og i disse tider, hvor Rusland prøver at splitte EU internt, skal vi gøre meget mere for at stå sammen."
Jyllands-Posten, søndag, s. 43 (29.04.2024)

Protestér mod EU's skrivebordsgeneraler
Mandagens Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Carsten Thomasen, Frederikshavn. Han skriver blandt andet: "Sidste år handlede jeg bil. Efter handlen kom der en mail fra Toyota Finans med et skema, der skulle udfyldes. Da jeg åbnede det, viste det sig at være en omfattende klarlægning af min økonomiske situation. Jeg returnerede med besked om, at det ikke kom Toyota ved! [...] Jeg blev derefter ringet op af en meget venlig dame hos Toyota Finans. Jeg skulle have det skema. [...] 'I kan beholde jeres bil, det er mig uvedkommende,' svarede jeg. Men det var ikke Toyota, der krævede det, svarede hun. Det var et EU-krav. [...] I en anden sag blev jeg af vor lokale bank afkrævet personlige oplysninger, fordi jeg sidder i bestyrelsen for en mindre forening. [...] Det er noget med hvidvaskning, var svaret. Hvidvaskning i en lille forening. Jeg undrede mig, men hvis jeg ikke accepterede, ville kontoen blive lukket. Derfor måtte jeg give mig på grund af krav fra EU! Så læser jeg i Kristeligt Dagblad den 2. april, at præsterne nu efter krav fra EU skal indberette deres faktiske arbejdstider. Det er resultatet af en afgørelse ved EU-Domstolen, som giver arbejdsgiverne pligt til at registrere den daglige arbejdstid for at garantere, at arbejdstidsreglerne overholdes. Hvad i alverden kommer det EU ved, om arbejdstidsreglerne overholdes i de enkelte medlemslande? [...] Protestér dog kraftigt mod disse skrivebordsgeneralers aktiviteter!"
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 8 (29.04.2024)

Klima

EU skal turde satse på den grønne omstilling
Børsen bringer søndag en kronik af Magnus Barsøe (S), kandidat til europaparlamentsvalget og Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne. Her kan man blandt andet læse: "Det er ikke første gang, at Europa står i direkte standoff med Kina i energikampen. Men denne gang må vi ikke tabe det hele på gulvet. Vi skal satse stort på vores egne hoveder og hænder. [...] Mens EU har befundet sig i et politisk dødvande, har Kina været klogere og banket den ene solcelle op efter den anden - og så endda på vores egen hjemmebane. Det kan Europa ikke være tjent med. Heldigvis har vi stadig et skud i bøssen: Vores stærke produktion af vindmøller. [...] Når det er sagt, kan statsstøtte ikke undgås. Det afgørende er, at den målrettes og afgrænses til den grønne energiindustri, hvis vi skal have en ærlig chance for at tage en markedsandel af betydning. Og her er det ikke mindst vigtigt, at vi nationalt lægger pres på EU-Kommissionen for at gå den kinesiske praksis i vindsektoren efter i sømmene. Vi har ikke råd til, at kineserne overtager den danske og europæiske leverandørkæde til vindsektoren. Det her handler om europæiske grønne arbejdspladser, energiuafhængighed og Europas sikkerhed. [...] Solcellerne kommer muligvis til at blive dyrere, når de bliver lavet med europæisk knofedt. Og ja, det kræver, at bestemte industrier får støtte, mens andre ikke gør. Men konsekvensen ved at lade være er simpelthen for stor."
Børsen, søndag, s. 12 (29.04.2024)

EU-direktiv bringer genbrug af tøj i fare
Et nyt EU-direktiv foreslår, at alt brugt tøj betragtes og behandles som affald, og det kan få store konsekvenser for de kirkelige og humanitære organisationer, der sælger brugt tøj i Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Hensigten med det nye direktiv er at mindske spild og give tøjproducenter større ansvar for at tage varer retur for at sikre genbrug og dermed gavne klimaet og miljøet. Men derved vil der være mindre tøj til genbrugsbutikkerne, fordi det ikke længere vil være tilladt at have containere til indsamling af tøj, siger Kirkens Korshærs Genbrug, Dorthe Egede Hansen. Kristeligt Dagblad har spurgt miljøminister Magnus Heunicke (S) om, hvordan han forholder sig til organisationernes bekymringer over EU-direktivet, og han svarer: "De velgørende organisationer gør et stort og vigtigt arbejde med at sikre mere genbrug, og det er vigtigt, at vi fortsætter med at understøtte deres arbejde. EU-Kommissionens forslag til et revideret affaldsrammedirektiv lægger blandt andet op til, at de velgørende organisationer sikres ligeret eller fortrinsret i forhold til indsamling af genbrugstøj, samt at de kan bevare deres egne, separate indsamlingssteder - altså deres containere og butikker. Det bakker regeringen op om og lægger i de aktuelle forhandlinger stor vægt på, at de velgørende organisationer fortsat skal spille en central rolle i at fremme genbrug af tekstiler,” lyder det i det skriftlige svar fra miljøministeren.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1 (29.04.2024)

Europas bundprop
Information bringer lørdag en kommentar af Marianne Bigum, EU-ordfører for SF. Hun skriver bl.a.: "I skåltalerne siger vi, at Danmark er et grønt foregangsland. Men virkeligheden er en anden, for Danmark arbejder målrettet på at være Europas bundprop i den grønne omstilling. Den danske selvforståelse fejler ikke noget. Sætningen "Danmark er et grønt foregangsland" er blevet sagt så ofte, at den nu ubesværet ruller af tungen. Men kigger man på det fulde billede af Danmarks klimapolitik, som to forskere gjorde tilbage i 2022, er konklusionen klar: Danmark er ikke et grønt foregangsland. Tværtimod. Én ting er egne manglende politiske ambitioner. Noget helt andet er, at den nuværende regering noget nær konsekvent vælger at bruge sin forhandlingskapacitet i EU på at underminere EU's grønne ambitioner. Det gjorde regeringen eksempelvis med naturgenopretningsforordningen ved forbuddet mod glyphosat, som er aktivstoffet i Roundup og senest i lempelse af EU-miljøkravene til landbruget. [... ] I 2015 besluttede den daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) nemlig, at al EU-regulering skal minimumsimplementeres. Dén politik lever stadig i bedste velgående og udmøntes i dag helt konkret igennem de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, som har til formål at sikre, at der i forbindelse med implementering af EU-regulering ikke pålægges erhvervslivet unødvendige byrder. De fem principper ligger på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, med dertilhørende detaljeret vejledning, og handler i sin essens om, at al erhvervsrettet EU-regulering skal implementeres så lidt som muligt, så sent som muligt, og så meget uden om som muligt. [...] Det er derfor en grundlæggende forkert og kortsigtet erhvervspolitik, der bliver ført i Danmark, når vi politisk vælger ikke at prioritere og investere i fremtidens løsninger og de bedste i klassen. Det er en fejl, når vi ikke med regulering sikrer innovation, udvikling og miljøforbedringer af vores virksomheder i forhold til den EU-lovgivning, som er vedtaget, og som bliver den nære fremtid for os såvel som for erhvervslivet. Dén politik, vi fører i Danmark, er at give gårsdagens fodslæbende virksomheder konkurrencefordelen frem for morgendagens. [...] En anden bundrekord, vi næppe kan være stolte af, er, at vi er et af de lande i verden med absolut mindst natur, hvor kun 1,6 procent af Danmarks landareal ifølge Biodiversitetsrådet kan betegnes som beskyttet. [...] Men vi kan heldigvis lave det om, det er nemlig et politisk valg. [...] I SF mener vi, at det er på tide med en revidering af de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Vi skal i langt højere grad understøtte erhvervslivets grønne innovation og melde os ind i fremtiden. En ambitiøs grøn implementering frem for minimumsimplementering er den bedste investering, vi kan gøre for vores erhvervsliv."
Information, lørdag, s. 19 (29.04.2024)

Konkurrence

SAS: Kinesiske fly udnytter urimelig konkurrencefordel
I mandagens Børsen kan man læse, at europæiske flyselskaber, herunder SAS, oplever udfordringer med at konkurrere med kinesiske selskaber på ruter mellem Europa og Kina, primært på grund af Ruslands lukning af sit luftrum for vestlige selskaber. Det har betydet, at SAS og andre europæiske flyselskaber må tage længere ruter, som øger både flyvetid og brændstofforbrug, sammenlignet med kinesiske flyselskaber, der kan benytte den kortere rute over Rusland. Mads Brandstrup, kommunikationsdirektør i SAS, udtrykker frustration over situationen. "Vi vil rigtig gerne flyve til Kina, for de lange flyture er en ret vigtig del i SAS' forretning. Men kinesiske flyselskaber udnytter et kæmpe hul i EU's sanktioner mod Rusland," siger han. Han påpeger også, at de nuværende forhold gør det vanskeligt for europæiske selskaber at genetablere tidligere ruter og frekvenser til Kina, hvilket er kritisk både for forretnings- og turistrejser. Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker i Sydbank, understreger, at de kinesiske selskaber nu sidder på 73,4 procent af ruterne mellem Kina og Europa, en stigning fra 60 procent i 2019. "Det giver de kinesiske selskaber en kæmpe fordel. Det koster de europæiske flyselskaber mange penge, at kineserne løber med næsten hele markedet," siger han. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) anerkender problematikken, men ser ikke umiddelbart en løsning gennem yderligere sanktioner. "Det skyldes altså russisk adfærd, hvis operatører fra lande uden for EU kan drage fordel af denne situation. Jeg ser naturligvis helst, at europæiske virksomheder konkurrerer på de samme vilkår som udenlandske leverandører i EU. Jeg tror imidlertid ikke, at forslaget om sanktioner er realistisk i praksis," siger han.
Børsen, mandag, s. 1, 4 (29.04.2024)

Ursula von der Leyen øger pres på kinesiske elbiler
Børsen skriver mandag, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har intensiveret kritikken af kinesiske bilproducenter ved at pege på deres kunstigt lave priser som resultat af uberettiget statsstøtte. I en tale i Karlsruhe annoncerede von der Leyen, at EU derfor overvejer at hæve importafgiften på kinesiske elbiler. "Vi kan godt lide fair konkurrence. Hvad, vi ikke kan lide, er, når Kina oversvømmer markedet med elbiler, der er massivt subsidierede. Vi tager handling mod det," siger Ursula von der Leyen. Skridtet fra EU kommer på et tidspunkt, hvor markedsandelen af kinesiske elbiler i EU er steget betydeligt, fra 3 procent i 2019 til 22,3 procent i 2022. Den europæiske bilindustri, som repræsenterer mere end 13 millioner jobs, ser tendensen som en direkte trussel. Luke Patey, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, understøtter EU's planer og kritiserer samtidig de europæiske bilproducenters manglende strategiske sigtekorn, der har tilladt kinesiske konkurrenter at udmanøvrere dem. "Jeg mener, at det er et berettiget træk fra EU, men det kommer sent i spillet," siger han. I samme kontekst har USA også taget skridt til at beskytte sit marked mod kinesiske elbiler, med afgifter der potentielt kan hæves til mellem 30 og 50 procent. EU's mulige højere afgifter på kinesiske elbiler kan indføres med tilbagevirkende kraft fra marts, og er et tegn på en skærpet holdning til handelsrelationerne med Kina, som potentielt kan eskalere til en større handelskonflikt.
Børsen, mandag, s. 1, 10 (29.04.2024)

Landbrug

Enorme mængder ukrainske landbrugsvarer kan strømme frit ind i EU
Et stort flertal i EU-Parlamentet har godkendt en aftale, der sikrer, at Ukraine kan fortsætte med at eksportere varer toldfrit til EU. Aftalen løber indtil sommeren 2025, men der er samtidig en klausul om, at EU kan pålægge told på produkter, hvis importen fra Ukraine overstiger et vist niveau. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "I praksis får det ingen væsentlig betydning. Når man læser sig ned i aftalen og ser, hvilken referenceperiode, der er valgt, står det hurtigt klart, at der er virkelig højt til loftet," siger markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom. Ifølge aftaleteksten, bliver tolden kun aktiveret, hvis importen i en varegruppe overstiger den gennemsnitlige import i referenceperioden, som er andet halvår 2021 samt hele 2022 og hele 2023. "I den periode har importen fra Ukraine været gigantisk. Det betyder, at der bliver tilsvarende højt op til toldloftet," understreger Palle Jakobsen. Aftalen blev iværksat efter månedlange protester og demonstrationer fra landmænd i flere europæiske hovedstæder, som beklagede sig over unfair konkurrence fra billige ukrainske varer, der trykkede priserne i bund.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 24 (29.04.2024)

Venstre er med til at true EU's indre marked
Jeppe Bloch Nielsen, formand, Danske Svineproducenter, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Reglerne for svinetransporter er reguleret og fastsat af EU, og hvis de danske skærpede særkrav vedtages, vil det få konsekvenser for det frie marked og varernes frie bevægelighed. Det vil være stærkt konkurrenceforvridende. [...] At man vil stramme de danske regler for at begrænse eksporten af smågrise, er for mig uforståeligt. Det hele hænges op på dyrevelfærd, men fakta er, at grisene falder til ro, så snart bilen kører, og at de når friske frem. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at der ikke er noget at komme efter. Der er ro på, når bilen kører. [...] For ikke længe siden havde jeg besøg af Jacob Jensen i min egen stald, og her var det min opfattelse, at vi var mere på bølgelængde, hvad dyrevelfærd under svinetransporter angår. I dag taler han om, at vi skal være mere progressive på dyrevelfærd under transport. Tilbage står jeg med spørgsmålet: Er Venstre stadig et parti, der kæmper de liberales interesser, eller løber man blot med på stemninger og følelser uden at skele til fakta? Og hvad sker der med de liberale tanker i forhold til varernes frie bevægelighed og den frie handel? Jeg undres. "
Jyllands-Posten, mandag, s. 25 (29.04.2024)

Migration

Dansk Rwanda-løsning er desværre langt væk
I Berlingskes leder kan man mandag blandt andet læse: "Den britiske regering satser på meget snart at sende asylansøgere til Rwanda. Det er resultatet af en ny lov, som blev vedtaget i det britiske parlament natten til tirsdag efter lang tids forsinkelse og ophedet debat. [...] Tilmed burde de glædelige nyheder fra Storbritannien betyde, at en dansk Rwanda-løsning nu er rykket nærmere. Men sådan er det desværre ikke. Reaktionen fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) på den britiske lov var nemlig lige så klar, som den var ventet: Det ændrer intet ved regeringens planer. [...] Billedet af den handlekraftige midterregering, som kunne gøre alt det, som ingen andre regeringer har formået, er efterhånden smuldret totalt. Tværtimod er der på mange vigtige områder tale om total handlingslammelse. Det er frustrerende. For der er i dén grad brug for, at nogen går foran og med eksemplets magt viser det øvrige EU, at det er muligt at gøre op med det nuværende system. I dag mister alt for mange mennesker livet i forsøget på at komme til Europa, og det er langtfra de mest trængende flygtninge, der når hertil. [...] Også den nylige aftale mellem Italien og Albanien er opmuntrende: Nu bliver der faktisk bygget asylcentre uden for EUs grænser til at tage imod EU-asylansøgere, og Albanien regner med at være i gang allerede fra 20. maj. Dermed bliver Italien det første EU-land, der rykker sin asylbehandling uden for EU. Det er trist, at det ikke blev Danmark. Og endnu mere trist, at Socialdemokratiet tilsyneladende har mistet interessen for at gå foran."
Berlingske, mandag, s. 2 (29.04.2024)

Flygtningenævnet kritiseres for at fastholde asylansøgere fra Italien i uvished
Information skriver mandag, at op mod 100 asylansøgere i Danmark må vente længere på afklaring af, om Italien eller Danmark skal behandle deres sag. Ventetiden er resultatet af en beslutning truffet af Flygtningenævnets koordinationsudvalg, der afslog, at Danmark generelt skal overtage behandlingen af disse sager. Dette har ført til kritik fra Dansk Flygtningehjælp, der finder beslutningen både "uholdbar" og "absurd". "Italien har i halvandet år sagt stop for at modtage såkaldte Dublin-returnees, altså asylansøgere, der sendes tilbage til Italien, så der er for os at se klare systemfejl i det italienske asylsystem og derfor også et grundlag for, at Danmark skal overtage asylbehandlingen," siger Cecilia Vejby Andersen, teamleder i Dansk Flygtningehjælp. Hun opfordrer til, at de danske myndigheder behandler asylansøgernes sager, fremfor at vente på bedre forhold i Italien. Ib Hounsgaard Trabjerg, formand for Flygtningenævnet, argumenterer imod. I en mail til Information skriver han, at "beslutningen om at forlænge undtagelsestilstanden med yderligere seks måneder udgør således efter Flygtningenævnets vurdering ikke grundlag for en generel beslutning om systemmæssige mangler i asylproceduren og i modtagelsesforholdene i Italien, som medfører en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling." Professor Jens Vedsted-Hansen, tidligere medlem af koordinationsudvalget, kritiserer tilgangen. Han mener, at den "kammer over og bliver fordrejet til blind tillid" til det italienske system, der ikke længere kan håndtere presset fra det store antal asylansøgninger. Han argumenterer for, at Danmark bør genoverveje sin holdning og tage højde for de reelle forhold i Italien.
Information, mandag, s. 8-9 (29.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Han kender det russiske militær som få - og ved, at hans analyse kan gøre ham upopulær
Berlingske lørdag bringer et interview med den erfarne ruslandsanalytiker og eks-officer Joris Van Bladel, som forudser "et forfærdeligt scenarie," hvis ikke Ruslands fremfærd i Ukraine stoppes. Van Bladel er tidligere officer i det belgiske militær, er ekspert i slaviske sprog og har skrevet en ph.d. om professionaliseringen af den russiske hær, og han siger, at "russerne kalkulerer med, at vi ikke er forberedt på krig. Og det vil de udnytte". Rusland har generelt set en helt anden indstilling til krig, end vi har i Vesten, og i Rusland er hele samfundet en del af krigsindsatsen. Heller ikke efter Den Kolde Krig er den russiske hær eller indstilling til hæren blevet mindre. Det skyldes kulturen i Rusland, hvor man mener, at det er samfundets pligt at kæmpe i krig. "Russiske soldater er brutale mod selv hinanden. Og måden, russiske officerer leder på, er gennem brutalitet. Soldaterne gennemgår en forfærdelig tid under deres uddannelse," siger Joris Van Bladel, som sammenligner med Vestens hære, hvor man passer på sine soldater og civile, og forsøger at minimere tab. Han understreger, at det russiske militær anvender sine ressourcer ineffektivt, men indstillingen hos de russiske soldater opvejer i høj grad den mangel. Adspurgt til hvordan fremtiden ser ud for Ukraine, svarer Van Bladen: "Mit håb er, at Ukraine lykkes med at holde russerne stangen over sommeren, når den ventede russiske sommeroffensiv kommer. Hvis Ukraine kan stabilisere frontlinjen, vil det være en enorm strategisk sejr. Men russerne har lært af krigen, og Ukraine har fået en meget mere kompetent modstander end i 2022," fastslår han. Hvis Rusland vinder krigen, frygter han, at Rusland vil fortsætte mod Moldova og måske Georgien, men det handler i højere grad om at true verdensordenen end om at vinde territorium. "Med vores ord har vi erklæret vores støtte til Ukraine så højlydt, at hvis ikke vi får hjulpet dem til sejr, så vil Europas stemme i verden blive mindre. Verdensordenen ville derfra blive dikteret til os af Kina, Rusland og Iran," siger Van Bladel og konkluderer: "Også derfor skal målet for resten af Europa og NATO være, at Ukraine skal vinde".
Berlingske, lørdag, s. 14 (29.04.2024)

Udenrigspolitik

Gælden kan sende Afrika i armene på Rusland og Kina
Berlingske bringer mandag en analyse skrevet af Anne Krueger, tidligere cheføkonom i Verdensbanken og tidligere viceadministrerende direktør i Den Internationale Valutafond. Hun skriver blandt andet: "Især Afrika forventes at blive en væsentlig bidragsyder til global vækst i det kommende århundrede. Men først skal kontinentet overvinde flere skræmmende udfordringer. Mens dens befolkning forventes at vokse fra 1,4 milliarder i dag til 3,3 milliarder i 2075, har den økonomiske vækst været svag, og mange afrikanske lande oplever i øjeblikket gældskriser eller har høj risiko for at nå dertil. Uden robust vækst vil migrationspresset sandsynligvis stige, hvilket vil føre til mere politisk ustabilitet og øger risikoen for politiske sammenbrud. [...] Sydafrika lider fortsat af en akut energikrise med rullende landsdækkende strømafbrydelser. Arbejdsløsheden steg til 34,7 procent i 2023, mens den årlige BNP-vækst faldt til 0,1 procent. Egyptens vækst er også aftaget kraftigt med en inflation på 36 procent midt i en langvarig valutakrise, der forværres af krigen mellem Israel og Hamas i Gaza og et fald i Suez-kanalens indtægter. En nylig låneaftale på otte milliarder dollar med Den Internationale Valutafond (IMF) og en investeringsaftale på 35 milliarder dollar med De Forenede Arabiske Emirater kan hjælpe med at stabilisere den egyptiske økonomi. Men med dens befolkning, der vokser med 1,4 procent årligt, er Egyptens forventede vækstrate på 2,8 procent for 2024 - hvis den overhovedet nås - nok ikke tilstrækkeligt til at reducere landets fattigdomsrate på 60 procent. [...] Hvis afrikanske lande med lav indkomst og høj gæld ikke formår at opnå en holdbar økonomisk vækst, vil fattigdom, sult og politisk ustabilitet blive intensiveret, hvilket gør russiske og kinesiske tilnærmelser mere attraktive. Udviklede lande, især USA og EU-landene, bør støtte IMF og Verdensbanken i at hjælpe lande i Afrika - og fremme vækstfremmende reformer. Forbedrede økonomiske og politiske forhold i Afrika vil være afgørende for at bevare den internationale orden, som lande som Kina og Rusland synes fast besluttet på at vælte."
Berlingske, mandag, s. 12 (29.04.2024)

Han ligner skurken fra en James Bond-film - nu kaster han sig i armene på Putin
Berlingske skriver mandag om den georgiske milliardær Bidzina Ivanisjvili, der står i centrum af en ny konflikt mellem EU og Rusland. Ivanisjvili, der også er kendt under navnet Boris, beskrives som en excentrisk rigmand, der styrer Georgien fra skyggerne. Hans formue er vurderet til 6,8 milliarder dollars, hvilket er mere end en fjerdedel af Georgiens bruttonationalprodukt. Ivanisjvili har en betydelig indflydelse i Georgien, idet han har stiftet regeringspartiet og som æresformand har han enevældig magt til at udnævne og udskifte premierministeren. "Jeg er materialist. Jeg tror ikke på efterlivet. Livet er kort, og jeg vil ikke begrænse min egen frihed. Jeg kan generelt ikke lide at være i centrum for opmærksomhed. Jeg kan ikke lide festligheder, og jeg fejrer ikke engang min egen fødselsdag," siger han. Konflikten med EU og Rusland er opstået i kølvandet på georgiske protester mod en ny lov om "fremmede agenter", som kritikere frygter vil bringe Georgien tættere på Rusland og væk fra EU. Ivanisjvili står centralt i denne debat, da hans regering har været med til at styre landet mod EU, men nu ser ud til at ville skifte kurs. Professor Hans Gutbrod forklarer, at selv om Ivanisjvili ikke nødvendigvis er prorussisk, er han påvirket af russiske forretningsmetoder. "Sagen er ikke, at Ivanisjvili er prorussisk. Den er, at han var russisk," siger den politiske ekspert Ghia Nodia. Desuden diskuteres det, om Ivanisjvili ønsker at distancere Georgien fra EU for at undgå at komme på EU's sanktionsliste eller for at bevare sin magt i Georgien, hvor EU har krævet en "af-oligarkisering" som led i optagelsesprocessen. "Ivanisjvili er formentlig i en ubehagelig situation, for hvis han kommer helt ind under Ruslands magt, ved han, at han bliver meget nem at skifte ud," siger Hans Gutbrod til Berlingske.
Berlingske, mandag, s. 7 (29.04.2024)

Solnedgang i Suez: Forræderisk idyl
I Jyllands-Posten søndag kan man læse en kommentar af publicist og tidligere udenrigskorrespondent Per Nyholm. Han skriver blandt andet: "Nyheden løber ind på mobiltelefonen, mens jeg sammen med Basil tilbagelægger de 500 km fra Alexandria over Port Said til Suez: EU vil i de kommende år støtte det økonomisk pressede Ægypten med 7 mia. euro eller 50 mia. danske kr. Der tales om et strategisk partnerskab mellem Europa og Ægypten. For min skyld gerne. Tiden skal vise, hvad det er værd. Både Bruxelles og Cairo - og for den sags skyld Washington - frygter en skærpelse af den geopolitiske krise, som Israels udsigtsløse og brutale krig i Gaza har fremkaldt i Mellemøsten, til gavn for præstestyret i Iran og dets stedfortrædere i Mellemøsten, Centralasien og andetsteds. [...] Houtierne - eller Guds Partisaner - straffer ikke blot Israel, men også vestlige skibe på Det Røde Hav og i Suezbugten med deres raketter leveret af Iran, en af krigens profitører. Officielt forklarer houtierne sig med, hvad de kalder folkemordet i Gaza. Reelt er deres opgave at svække Vestens, især Europas, økonomi på vegne af Iran, Rusland og Kina, hvis skibe de lader i fred. [...] Det bærer mod et retningsgivende EU-valg i juni og et ekstremt vigtigt præsidentvalg i USA i november. Der er brug for stærke nerver, for omtanke og for beslutsomhed, væk fra sentimentalitet, væk fra fordomme og politiske petitesser, videre til det egentlige, som er varetagelsen af den frie verdens sikkerhed og værdier, herunder den kompromisløse fordømmelse af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, uanset hvor de begås, for tiden fra Xinjiang og Tibet over Afghanistan til Gaza og Ukraine."
Jyllands-Posten, søndag, s. 39 (29.04.2024)

Udvidelse

Et genforenet Europa har forandret europæerne
Den 1. maj 2004 markerede en væsentlig milepæl i Europæisk historie med optagelsen af 10 nye lande i Den Europæiske Union, en begivenhed der stadig anses for at være den største udvidelse af EU. Mandagens Kristeligt Dagblad skriver om begivenheden. Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Cypern og Malta blev officielt medlemmer, hvilket for mange af de østeuropæiske borgere symboliserede en ny æra fri af det russiske jerngreb og en retur til en vestlig identitet. Aleksander Kwasniewski, Polens tidligere præsident, beskrev optagelsen som et af de smukkeste øjeblikke, og udtalte: "Natten til den 1. maj 2004 er en af de mest fantastiske scener, jeg overhovedet kan huske, og som vi stadig kan glæde os mindst lige så meget over 20 år senere." Denne udvidelse blev ikke kun set som en geopolitisk sejr, men også som en økonomisk. Ifølge en rapport fra Bank Pekao baseret på data fra Eurostat, fordobledes Polens bruttonationalprodukt fra 2004 til 2022, mens Slovakiet og Litauen også oplevede betydelige vækstrater. Udvidelsen bidrog til væsentlig økonomisk vækst i både de nye medlemslande og i EU som helhed. Ud over økonomiske fordele, beskrev Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti, udvidelsen som en heling af det splittede Europa efter Anden Verdenskrig. "Vi fik helet det Europa, der var blevet flækket efter Anden Verdenskrig," siger han. Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, påpeger, at udvidelsen også havde stor betydning for den kulturelle og sociale integration i Europa. "At man kan arbejde og studere i andre lande, er noget af det, der er med til at berige os alle sammen og gør, at vi får en forståelse af, hvordan man lever i andre lande, og hvordan andre medlemslande fungerer," siger hun. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, fremhæver den øgede europæiske identitetsfølelse og mangfoldighed som væsentlige resultater af udvidelsen. "Hvem havde dengang været i de baltiske lande? Der var mange, der aldrig havde været i de nye medlemslande. Det ændrede selvfølgelig den europæiske identitet, at mangfoldigheden blev større," siger hun.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (29.04.2024)