EU i dagens aviser mandag den 29. august 2022

Tophistorier

Baerbock: Nej til “ekstremt rige russere” på tysk ferie
Danske medier skriver i weekenden og i dag, mandag, følgende om konflikten mellem Rusland og Ukraine:Både Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, og Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), bakker op om, at næste runde af EU-sanktioner rettet imod Rusland også skal indeholde et europæisk stop for udstedelse af turistvisum til russiske statsborgere. Det skriver Børsen mandag. "Det er stærkt provokerende at se russiske turister på europæiske strande, mens ukrainske mænd ikke kan få lov at forlade deres land, fordi de skal kæmpe i krigen," udtaler Jeppe Kofod, og tilføjer, at han "går ind for en fælles EU-løsning i sagen." I Finland har man allerede reduceret antallet af visum udstedt til russere. Annalena Baerbock udtaler, at man godt vil tage imod russiske politiske flygtninge, "men stinkende rige russere, der kommer til os for at holde ferie, dem ser vi anderledes på," siger Annalena Baerbock og tilføjer, at forbundskansler Olaf Scholz' neutrale holdning på området skyldes, at "Scholz ikke har sat sig ind i sagerne." Finlands premierminister, Sanna Marin, har tidligere udtalt, at "det ikke er fair, at russiske borgere kan komme til Europa, når Rusland dræber mennesker i Ukraine." Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj bad 8. august Europa om at indføre et fælles adgangsforbud til EU for russiske turister. Den ukrainske præsident argumenterede, at turister fra Rusland skal "leve i deres egen verden, indtil de ændrer deres filosofi."

Efter Ruslands invasion af Ukraine indførte USA og EU en konfiskering af russiske oligarkers luksusejendomme og luksusyachter, som en del af sanktionerne mod Rusland. Men nu er de konfiskerede værdier ved at udvikle sig til et problem. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Antallet af konfiskerede ejendomme og værdier hober sig nemlig op, og nu er man nogle steder begyndt at bortauktionere nogle af værdierne. Som de første, har den lokale regering i Gibraltar sat en russisk superyacht på auktion. I EU har man siden maj arbejdet på et forslag, der gør, at man kan sælge konfiskerede aktiver. I Storbritannien pusler man med ideen om at kunne indefryse aktiver, som tilhører oligarker, der endnu ikke er på sanktionslisten. I USA søger man at gennemføre en ikke-bindende lov, som giver de amerikanske myndigheder hjemmel til at beslaglægge ejendomme, ejet af russiske oligarker, der er over fem millioner dollars værd. Men alle indsatser på området rummer store juridiske udfordringer. Det kan eksempelvis være svært at løfte bevisbyrden for, at en ejendom eller yacht kan knyttes til en forbrydelse. Oligarkerne kan desuden med ret hævde, at de har handlet inden for rammerne af gældende russisk lovgivning. Blot det at bevise, at den reelle ejer af ejendomme, eller andre værdier, er en oligark, kan være en udfordring, da mange oligarker ynder at sløre deres ejerskab via selskaber, fonde og skattely. Derfor er man primært nødt til at nøjes med at konfiskere russiske oligarkers ejendomme og værdier, da det er svært at løfte den nødvendige bevisbyrde, der legitimerer yderligere handlinger, som eksempelvis at bortauktionere oligarkernes konfiskerede værdier.

Efter Ruslands invasion af Ukraine har mange danske virksomheder trukket sig ud af Rusland. Men der er også danske virksomheder, som har valgt at forblive i Rusland. Det skriver Berlingske lørdag. I sidste uge valgte Grundfos dog også at trække sig ud af Rusland. "Det er det eneste rigtige at gøre. Men det gør ondt, og det er hårdt at sige farvel til både vores medarbejdere og markedet, og det er en sorgens dag for Grundfos," udtalte Grundfos' topchef Poul Due Jensen i den forbindelse. Men der er andre danske virksomheder, som stadig er helt eller delvist aktive i Rusland. Det gælder blandt andet Rockwool, som får hård kritik for ikke have trukket sig ud af Rusland. "Eftersom virksomheden allerede opererer væsentligt uafhængigt af vores hovedkontor, ville den simpelthen fortsætte med at fungere under et andet - og tør vi sige, mindre ønskværdigt - ejerskab. Vi kan ikke se, hvordan dette ville bidrage til at afslutte krigen hurtigere. Det er fortsat vores opfattelse, at vi ved at fastholde vores forretning, gør det, der er mindst godt for det russiske regime," udtaler Rockwool's kommunikationschef Michael Zarin, som argument for virksomhedens fortsatte tilstedeværelse i Rusland. Michael Zarin forklarer også, at det også er frygten for, at Rockwool's "unikke og ophavsretligt beskyttede teknologi samt velfungerende forretning ville blive nationaliseret eller på anden måde overført til lokale aktører," hvis virksomheden trak sig fra det russiske marked, som får dem til at blive i landet. Rockwool overholder dog samtlige krav og regler i forbindelse med alle internationale sanktioner rettet mod Rusland, understreger Michael Zarin. ECCO er en anden stor dansk virksomhed, som har modtaget sønderlemmende kritik for fortsat at drive forretning i Rusland. Virksomhedens topchef Panus Mytaros har tidligere udtalt, at "en kerneværdi i vores kultur er, at vi tager os godt af vores ansatte. Det er det centrale for os, og det er hovedårsagen til, at vi bliver i Rusland." Som resultat af ECCO's fortsatte tilstedeværelse i Rusland har det danske kongehus valgt at stoppe sit 31 år lange samarbejde med skoproducenten. I april besluttede Magasin at stoppe for salget af Ecco-sko, som følge af virksomhedens fortsatte aktiviteter i Rusland. Welltec er en dansk virksomhed, som blandt andet producerer robotter til olieindustrien. Welltecs administrerende direktør, Peter Hansen, har tidligere forklaret, at det ikke er muligt at trække sig ud af Rusland på grund af russiske modsanktioner. "Der er indført eksportrestriktioner over for visse kategorier af tidligere importeret teknologisk udstyr. Forbuddet gælder for resten af året 2022. Det er derfor ikke muligt at få eksporttilladelse, og hvis vi alligevel forsøger at få vores udstyr ud af Rusland, opstår der risiko for konfiskation af udstyret og strafferetlige konsekvenser for vores medarbejdere," forklarer Peter Hansen. Derudover har man i EU indført et forbud mod at overdrage produkter, der har dual-use-formål, til Rusland, og som vil kunne bruges i militært øjemed. Mange af Welltecs produkter falder netop ind under denne kategori. Coloplast, Lundbeck og Novo Nordisk begrunder deres fortsatte tilstedeværelse i Rusland med, at de producerer medicin og sundhedsprodukter, og derfor har et etisk ansvar for fortsat at gøre disse produkter tilgængelige for russere. "Rusland udgør mindre end en procent af vores globale salg, og vi har ikke nogen fortjeneste på vores aktiviteter i landet. Vi er der for patienternes skyld, da vi har en etisk forpligtelse over for de 700.000 russere, som har brug for vores medicin til at behandle deres kroniske sygdomme. Vores lokale fabrik forsyner kun patienter i Rusland," skriver Charlotte Zarp-Andersson fra Novo Nordisks presseafdeling i et svar.

Danfoss' topchef, Kim Fausing, fortæller til Børsen mandag, hvorfor det tog Danfoss fem uger at beslutte sig for at trække sig fra Rusland. "Vi har taget konsekvensen ved helt at sælge vores forretning i Rusland. Det vigtigste for os har hele tiden været at overholde sanktioner og eksportregler og samtidig sikre bistand og støtte både til medarbejderne og deres familier, der forlod Ukraine for at søge beskyttelse i EU og dem, som stadig var i Ukraine,” udtaler Kim Fausing, som nu betragter Rusland som et overstået kapitel. På spørgsmålet om øgede spændinger mellem Kina og Taiwan også ville kunne tvinge Danfoss til at skulle gentænke risikoen ved at have en tilstedeværelse i Kina, svarer Kim Fausing: "Vi er opmærksomme på, at der er tale om en kompleks problemstilling, men vi skal hver især huske vores roller. Vi driver forretning, og vi følger vores klare globaliseringsstrategi også i Kina, og vi investerer i Kina. Jeg tror, det er vigtigt at gøre op med sig selv. Kina og USA er vores to største markeder, og verden har brug for, at Kina og USA taler sammen. Det gælder især på klimaområdet."

Truslen om en atomkatastrofe på Europas største atomkraftværk i Zaporizjzja i Ukraine er stadig reel. Atomkraftværket har genoptaget driften af de to reaktorer, som blev lukket i sidste uge, men der er fortsat problemer med elforsyningen til atomkraftværket. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Kampe mellem russere og ukrainere nær atomkraftværket i sidste uge afskar torsdag atomkraftværket fra adgang til elnetværket, og man var derfor tæt på en reel strålingskatastrofe. USAs præsident Joe Biden og EU opfordrer til, at alle militære handlinger omkring atomkraftværket indstilles øjeblikkeligt, og at IAEA, FNs atomtilsynsmyndighed, får adgang til at inspicere sikkerhedssystemerne. Men Rusland blokerer for et ukrainsk forslag om at sende IAEAs inspektionsdelegation til atomkraftværket via ukrainsk-kontrolleret territorium. Russerne kræver i stedet, at delegationen skal benytte en rute som går via den russisk-kontrollerede Krim-halvø. 25 eksperter i ikke-spredning af radioaktivt materiale har i et fælles brev til præsident Joe Biden kraftigt opfordret til, at man intensiverer indsatsen for at undgå en atomkatastrofe.

I en leder i Politiken lørdag kommer avisen med begrundelser for, hvorfor man fra dansk side bør blokere for visum til russiske turister og hvorfor man ikke bør. "Fronten i denne krig går lige nu i Ukraine, men er således en krig mod os alle. Også selv om vi lader ukrainerne om at dø og selv holder os til en krig med ord og økonomiske våben. Derfor er det også i dette økonomisk-politiske krigsarsenal, vi må søge vores våben. Turistvisa er et af dem. Men vil et stop for russiske turister få Putin til at ryste? Næppe isoleret set. Men det er et af de få og hurtigtvirkende midler, vi har, som kan underminere hans forsøg på at bilde russerne ind, at Ruslands imperiekrig er offer- og konsekvensløs. Uden dette illusionsnummer ville de måske sige fra. [...] Men har vi da ikke en interesse i russiske turister, der lærer af vores samfund? Vågn op! Tror vi virkelig, at russiske badegæster på Cypern og i Grækenland er kommet for at lære om vestlige værdier? Hvis de lærer noget om vores værdier, så er det om en ryggesløshed, der tillader dem at bade og sole sig, mens deres landsmænd myrder og piner civile i Ukraine. Det er den værdi, de alene til glæde for turistindustrien møder. Så velkommen i Nyhavn? Njet ... [...] For nogle er svaret oplagt. Vi er i en de facto krig med Rusland, Europa står i den største krise siden Anden Verdenskrig, landkrigen er tilbage på kontinentet, og stoppes Putin ikke i Ukraine, vil han gå videre med sin aggression. Ingen er sikre, før alle er sikre. Og eftersom at sanktionerne ikke har haft den ønskede effekt på kort sigt - selv om de givetvis vil være ødelæggende for Rusland på længere sigt - så er det nu afgørende, at vi sikrer, at mellemklassen i storbyerne mærker, at Rusland er i krig. [...] Derfor bør vi nu forbyde russerne at komme til EU som turister, lyder logikken. For hvad i al verden ligner det at lade dem ligge der og stege på stranden i Rivieraen, mens deres tropper sønderbomber Ukraine, og soldaterne begår krigsforbrydelser? [...] Svaret på Putins afstumpede brutalitet er ikke lukke døren til russerne og forbyde dem adgang. Det er faktisk lige det modsatte. Vi er de frie, åbne samfund. Det er det, som vi skal turde vise russerne: at de er velkomne. At det er deres regering, men ikke dem selv, der er forhadte. Og at vi er så sikre i vores sag og vores frihed, at vi sagtens kan rumme dem. Vesten er bygget på frihed og åbenhed. Vi skader os selv meget mere end Rusland ved at gå på kompromis med det nu."

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Sebastian Pinstrup Jørgensen, Cand.Merc.Stud, blandt andet: "Tusindvis af russiske flygtninge er nu bosat i Georgien. Det er den veluddannede overklasse, der er bedst repræsenteret. Unge europæere, der ikke ønsker at være del af Putins fascisme. Mennesker, der har efterladt alt. Vladimir er heller ikke alene, når det kommer til frygt for fremtiden. Russiske flygtninge er ikke blevet modtaget særlig godt nogen steder. I EU overvejer vi at gøre det sværere at passere grænserne for russerne, og dermed skubber vi modstandere af Putins regime væk i stedet for at gøre dem til allierede. Lige nu er chancerne for at skabe sig et nyt frit liv for disse kloge, velmenende europæere næsten ikke eksisterende. Det er ikke bare synd for Vladimir og de andre russere, der er ofre for den russiske krig. Det er også en geopolitisk bommert. Folk som Vladimir kan vinde krigen for os uden at affyre et eneste skud. Under Anden Verdenskrig vandt Vesten over fascismen, blandt andet fordi store mængder af forskere og veluddannede flygtede til USA. Vi åbnede grænsen for mennesker fra fascistiske lande dengang, og vi skal gøre det igen. Det vil ikke bare være en økonomisk og demografisk sejr for os, men også et nederlag for Putin. Det vil give de unge russere en udvej, det vil være en propagandasejr, når de fortæller om deres oplevelser i demokratier til andre russere, og vigtigst af alt vil det tage en stærk værdifuld ressource fra Putin og tilføje den til vores eget arsenal."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14, 16; lørdag; Børsen, mandag, s. 16-17, 29; Berlingske, lørdag, s. 14-15; Politiken, lørdag, s. 4, 7 (29.08.2022)

Prioriterede historier

Dansk hav er forurenet med giftigt fluorstof i høje koncentrationer
Havet omkring Danmark er forurenet af høje koncentrationer af fluorstof. Det skriver Politiken lørdag og Jyllands-Posten søndag. I sommers målte miljøstyrelsen efter fluorstoffer 50 steder ved kyster i hele Danmark, hvoraf der ved 48 af stederne fandtes fluorstof i målingerne. Det er ikke giftigt at bade ved kysterne, men indholdet af PFOS overskrider det miljøkvalitetskrav, som ellers skal sikre, at havet er rent for fisk og organismer, som lever i det. PFOS er allerede forbudt og på nuværende tidspunkt arbejder Danmark på et EU-forbud, som skal forbyde samtlige fluorstoffer. Alligevel er forbruget steget de seneste par år. "Jeg er bekymret. PFOS er allerede forbudt og burde slet ikke være i miljøet. Det siger noget om den udfordring, vi står overfor", siger miljøminister Lea Wermelin (S), ifølge Politiken, som også understreger at der skal alvorlige tiltag til. "Planen er et generelt forbud i EU. Det arbejder vi på fra dansk side," siger Wermelin. Xenia Trier, lektor i analytisk miljøkemi ved Københavns Universitet mener også, at vi i Danmark kan gøre en forskel, selvom vi er et lille land. "Hvis vi i Danmark beslutter os for at stoppe med at bruge forskellige typer af PFAS, vil det vise, at det kan lade sig gøre, som da vi gjorde det med fødekontaktmaterialer af papir og pap. Det kan gøre, at EU vil gå samme vej, og derefter USA og Kina," siger hun ifølge Jyllands-Posten.
Politiken, lørdag, s. 1, 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 2 (29.08.2022)

Sommerens tørke i Europa er den værste i mindst 500 år
Flere af weekendens aviser bringer nyheder omkring klimaforholdene jorden over. B.T. og Altinget skriver i dag, at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag skal være vært ved et energitopmøde for landene i regionen samt EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Her skal der blandt andet tales om det potentiale, der er i Østersøen, som på sigt kan forsyne EU med grøn energi. Og i industrien er alle klar til at komme i gang med at bygge flere vindmøller. Der er omkring 2,8 gigawatt havvind i Østersø-regionen, hvor cirka halvdelen tilhører Danmark. "Vi kan regne med, at op mod 30 procent af EU's behov for havvind i 2050 kan dækkes fra Østersøen," vurderer Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.

Berlingske skriver lørdag, at USA's nye klimaplan Inflation Reduction Act (IRA) er gode nyheder for den rene energi, ikke kun for USA, men for hele verden. Loven satser på en fremsynet industripolitik, som skal sikre 369 milliarder dollar i tilskud over ti år til amerikanske forbrugere og producenter af grøn energi. Her får energiministeriet mandat til at låne op mod 250 milliarder dollar til amerikanske virksomheder, der investerer i omstillingen til ren energi. EU har ellers i mange år været førende på klimapolitikken, men den politiske struktur i EU har forhindret regionen i at rykke hurtigt nok frem, som mange gerne ønskede det kunne gøres. Man ser ofte eksempler på love som tager flere år at vedtage. Dog er EUs mål stadig mere ambitiøse end USAs, hvor planen stadig er at blive CO2 -neutral i 2050 og nedbringe udledningen med 55 procent i forhold til 1990 til 2030.

Information skriver lørdag, at Californien vil nedlægge forbud mod salg af benzindrevne køretøjer fra 2035. I EU arbejdes der fortsat på at indføre samme type forbud. Ministerrådet modtog denne sommer et forslag fra EU-Kommissionen, som blev støttet af et flertal i Europa-Parlamentet. Der er dog lang vej før at alle EU-lande vil tilslutte sig forbuddet fra 2035 og frem.

I en analyse i Politiken søndag skriver Jørgen Elmeskov, Bente Halkier, Per Heiselberg, Jette Bredahl Jacobsen, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, Peter Møllgaard og Katherine Richardson, medlemmer af Klimarådet blandt andet: "EU's klimapakke 'Fit for 55' rykker tættere og tættere på vedtagelse. De EU-forpligtelser, som Danmark ser ud til at få, kan blive svære at opfylde, selv hvis vi lever op til vores nationale 70procents mål. [...] For Danmark vil EU-kravene i praksis betyde, at udledningerne skal reduceres tidligere og over en længere årrække, end de hidtil har skullet. De reduktioner, der skal til for at nå Danmarks eget 70procents mål (vores nationale klimamål måles i forhold til 1990), vil ikke nødvendigvis være tilstrækkelige til også at nå de foreslåede EU-krav. [...] Som det ser ud nu, risikerer Danmark at overskride EU-budgettet med knap 6 mio. tons CO2e. [...] Den positive udfordring er, at jo før vi får gang i reduktionerne for landbrug, transport og bygninger, jo mindre bliver hullet, som skal lukkes. [...] Sidste år indgik en række partier i Folketinget en aftale om grøn omstilling af landbruget. Aftalen satte et reduktionsmål for 2030, men det er fortsat uklart, hvordan målet skal nås. Store dele af aftalens reduktioner skal nemlig komme fra teknologier, som endnu ikke er modne til at kunne levere reduktioner i stor skala inden for få år. [...] Hvis vi ikke får tilstrækkeligt flere reduktioner i ikkekvotesektoren hurtigt nok, tillader EU-reglerne, at Danmark kan opfylde en del af kravet ved at opkøbe og annullere kvoter fra EU's kvotemarked. Det bidrag vil imidlertid ikke hjælpe Danmark på vej med den langsigtede omstilling mod klimaneutralitet. [...] 'Fit for 55' er et ambitiøst udspil, og i Klimarådet ser vi udspillet som en fordel for Danmark og for klimaet. Fra et dansk perspektiv er det gavnligt, at 'Fit for 55' fremskynder den grønne omstilling i hele Europa."

Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Michael Seidelin, avisens Europakorrespondent. Han skriver blandt andet: "Siden coronaen er antallet af private fly eksploderet, og det provokerer i en tid, hvor alle skal spare. [...] Der er knap 25.000 i verden, og de repræsenterer efter flere opgørelser 4 procent af flyindustriens samlede forbrug af brændstof, mens passagerfly står for 71 procent. Samlet er flysektoren ifølge EU-Kommissionen ansvarlig for omkring 10 procent af CO2-udledningen i EU, hvoraf de private fly tegner sig for en lille del. På verdensplan er denne procentdel lavere. Så hvor er problemet? Et privatfly transporterer i gennemsnit 4,7 mennesker, og de fleste private fly opererer på distancer under 500 km. [...] De mest radikale miljøgrupper og miljøpartier vil ganske enkelt forbyde de private fly. [...] Vinteren bliver kold. Men de politiske opgør risikerer at blive hede, og for mange vil billederne af milliardærerne i deres privatfly være en rendyrket provokation."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Mona Juul, klima- og erhvervsordfører, Det Konservative Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "Flyrejser belaster klimaet - så løser vi en del af klimaproblemet ved at forbyde reklamer for de mest klimabelastende produkter som eksempelvis flyrejser? [...] Jeg tror bare ikke på, at vejen til en grønnere og bæredygtig fremtid er at forbyde alting. Heller ikke flyreklamer. [...] For hvor skal grænsen gå, hvis vi siger, at noget skal være forbudt, så snart det har et aftryk på klimaet? [...] Det giver ingen mening at have et lovligt produkt, som er ulovligt at reklamere for. [...] Hvis SAS ikke må reklamere for sine flyrejser vil forbrugerne jo bare orientere sig mod de selskaber, de netop har set reklamer for. Vi bliver ikke grønnere af, at danskere tager med Ryan Air i stedet for SAS eller flyver fra Hamborg i stedet for Billund. [...] Vi får aldrig alle med på den grønne omstilling, hvis alt, vi godt kan lide, skal være forbudt. Det handler tværtimod om at give danskerne og virksomhederne viden til at træffe beslutninger."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden. Han skriver blandt andet: "I Greenpeace arbejder vi hårdt for, at SAS - og alle andre flyselskaber - mister retten til at reklamere. [...] For det første, fordi målet med alle reklamer fra SAS er at få os til at flyve mest muligt. [...] For det andet, fordi reklamerne virker. De får os til at flyve mere og udlede mere CO2. [...] Greenpeace har forsøgt at beregne SAS-reklamernes klimapåvirkning, og vores skøn er, at de som minimum er ansvarlige for udledningen af 17.000 tons drivhusgasser. [...] For det tredje, fordi nye undersøgelser fra Greenpeace afslører, at mens SAS i sine reklamer er begyndt at sælge sig selv som grøn, lobbyer selskabet både globalt og i EU for, at flybranchen kan fortsætte med at forurene. [...] For det fjerde, fordi SAS, på trods af sit mål om 25 procents reduktion i 2025 og en række tiltag, der reelt nedbringer udledningerne, stadig er helt i top blandt de europæiske flyselskaber, der udleder mest per passagerkilometer. [...] For det femte, fordi den danske stat også står bag SAS-reklamerne. [...] For det sjette - og sidste - så udpegede FNs klimapanel for nylig reklamer fra flybranchen og andre klimaskadelige industrier som en barriere for at få omstillet vores samfund. Panelet slog også fast, at nye reklamelove vil hjælpe klimaet."
Politiken, mandag, s. 2, lørdag, s. 7, søndag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 6, 21; Information, lørdag, s. 14-15; B.T., mandag, s. 6; Altinget, mandag (29.08.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

DI foreslår kompromis om Arne-pension
Dansk Industri, DI, melder sig i en ny 2030-plan klar til at acceptere Arne-pensionen, hvis der i stedet skaffes arbejdskraft fra andre ordninger. Det skriver Børsen mandag. I 2030-planen vil DI øge arbejdsudbuddet med op mod 80.000 personer. Personerne skal findes ved at afskaffe topskatten, reformere SUen, effektivisere det offentlige og mindske antallet af deltidsstillinger til fordel for flere fuldtidsstillinger. Derudover skal udvalgte ansøgerlande til EU også omfattes af retten til arbejdskraftens fri bevægelighed.
Børsen, mandag, s. 2 (29.08.2022)

Det digitale indre marked

Jeg tror det handler om, at vi skulle trækkes gennem sølet
Politiken bringer søndag et interview med Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, Det Konservative Folkeparti. De seneste par uger har sagen om brugen af Googles Chromebooks i folkeskolen i Helsingør Kommune vakt stor debat. Hun mener blandt andet, at kommunen havde afleveret alle de dokumenter, som Datatilsynet havde krævet og mener derfor, at udfaldet om, at kommunen skulle stoppe med brugen af Chromebooks var noget overraskende. "Det ene problem er, at det hele foregår i skyen. Vi må ikke udlevere data til usikre tredjelande (som USA, red.), men det skal Google have mulighed for ifølge amerikansk lovgivning. Det andet problem går på, hvordan Googles system er bygget op. Vi har gjort alt, hvad vi kunne, men vi kunne ikke komme længere. Det her skal løses af nogen, der arbejder på en større klinge, end vi gør i Helsingør. Derfor har vi også skrevet breve både til regeringen og til EU-Kommissionen," siger Benedikte Kiær. Hun mener, at regeringen er nødt til at hjælpe i sagen. "Det er regeringen, som er ansvarlige for folkeskoleloven, og den kræver, at vi skal ruste vores børn til en digital fremtid. Eksamenerne foregår digitalt. Det er ganske naturligt, at regeringen er med til at sikre, at digitaliseringsstrategien rent faktisk kommer op at flyve. Men også at gå ind i forhandlingerne med Google. Det er en mygs kamp mod den store techgigant, hvis vi i Helsingør skal hoppe op og sige, at nu skal Google altså gå ind og ændre en hel masse ting i jeres styresystem," mener Benedikte Kiær.
Politiken, søndag, s. 2-3 (29.08.2022)

Finansielle anliggender

Den stille valutakrig
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Peter Lundgreen, Lundgreen's Capital, blandt andet: "Dollaren er steget kraftigt i år. Det er spændende om udviklingen fortsætter, da den har mange konsekvenser - også for inflationen i Europa. [...] Den dollarstyrkelse, der tydeligvis er accelereret på det seneste, tillægger jeg primært rentestigningerne, og forklaringen er dermed ret basal. Jeg ser ikke geopolitiske spændinger eller andre spændende argumenter som særligt tungtvejende lige nu. Når det er renten i USA, som hjælper dollaren på vej, er det min erfaring, at man skal se på udviklingen i 10-årsrenten. [...] Fed og Finansministeriet ved ganske udmærket, at kraftige amerikanske renteforhøjelser formentlig vil styrke dollaren. En styrket valuta er en ganske fin metode til at bekæmpe inflationen, samtidig med at selve renteforhøjelserne forventes at dæmpe forbruget. I Tyskland lod man før euroens indførelse også valutaen stige løbende, da det bidrog til at styre inflationen og i det hele taget styrke landets økonomi. USA laver samme trick og sender dermed en del af inflationen videre. Særligt gælder det de økonomier, der ikke har en valuta med en vis korrelation med dollaren. Eurozonen er et udpræget eksempel og samtidig en nem modspiller. For det første er Den Europæiske Centralbank tandløs, men også præget af at tage hensyn til alle mulige usunde økonomiske interesser. Det gælder f.eks. den tradition, at man har fundet det bekvemt at lade euroen falde tilbage, når det var opportunt, til glæde for de franske og spanske eksportører. Men at lade en valuta devaluere er jo ikke løsningen, og nu mærker man, hvorledes forbrugerne betaler for den ekstra inflation, som den svage euro indebærer. Denne stille valutakrig har USA vundet for længst, og jeg vurderer, at den varer ved en rum tid endnu. Dermed mener jeg, at Fed endnu ikke er færdig med rentestigningerne, og jeg vurderer, at 10-årsrenten i USA vil fortsætte endnu højere op. Det taler for, at dollaren fortsat forbliver meget stærk i en periode fremover - dog med de udsving, der måtte komme. Hvor længe den markedssituation vil fortsætte, er jeg i tvivl om."
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (29.08.2022)

En politisk centralbank?
Information skriver lørdag, at Den Europæiske Centralbank, ECB, lige har lanceret et nyt værktøj, som skal sikre at Eurozonen ikke fragmenterer, samt sikre den italienske økonomi. Rentespændet mellem de italienske og tyske statsobligationer steg nemlig hen over sommeren, og det har skabt stor bekymring blandt mange økonomer. Som et tiltag for at modgå den stigende rente har ECB lanceret et nyt anti-fragmenteringsværktøj. Det har delt vandene meget. Fortalere for værktøjet fremhæver, at det er et nødvendigt tiltag for at sikre at Italiens økonomi ikke kollapser. Hvis den italienske økonomi skulle kollapse, vil det nemlig kunne mærkes i hele Europa. Kritikere er bange for, at de sydeuropæiske lande vil indrette deres offentlige forbrug ud fra en forventning om, at deres gæld forbliver billig på grund af centralbankens indsats. At ECB ikke vil tillade landene at komme i knibe, da det vil have en effekt i hele eurozonen. ECB risikerer med TPI at give regeringer indtryk af, at gældsstiftelse er uden konsekvenser, og at forbrug kan fortsætte uendeligt,« siger Otmar Issing, tidligere bestyrelsesmedlem i centralbanken, og fortsætter: "De EU-regler, vi har om offentlig gæld, er blevet overtrådt så mange gange, så man ikke længere kan forvente, at de har en effekt. Derfor er det kun endnu mere vigtigt, at man lader markedsmekanismerne fungere."
Information, lørdag, s. 24-25 (29.08.2022)

Fødevarer skal gøres billigere ved at fjerne en del af momsen
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Sofie Berg Axelsen, formand for HK Handel Hovedstaden, blandt andet: "Inflationen har gjort det dyrere at handle ind, og når inflationen får priserne på fornødenheder som smør, brød, mælk og æg til at skyde i vejret, følger momsen med og gør danskerne endnu fattigere - og staten rigere. Hver gang inflationen får en pakke smør til at stige med en tier, skal forbrugerne nemlig betale 2,50 kroner ekstra i moms. Den samlede stigning ender altså med at være hele 12,50 kroner. Det kan mærkes. Især i de husholdninger, hvor pengene i forvejen er små. Derfor vil jeg opfordre politikerne til at komme danskerne i møde og give nogle af de stigende momsindtægter tilbage ved at differentiere momsen på fødevarer. [...] Ved at differentiere momsen og sænke den på fødevarer, kan vi give trængte forbrugere lidt mere luft i økonomien, skærme dem mod prisstigninger på de vigtigste fornødenheder og bidrage til at opretholde forbrugernes købekraft i en svær tid. En differentieret moms har tidligere været diskuteret, og hver gang er forslaget blevet hældt ned ad brættet, fordi Skatteministeriet enten har fundet forslaget for dyrt eller for besværligt at administrere. Til det første vil jeg gerne sige, at en lavere moms på fødevarer kan finansieres af de stigende momsindtægter, som automatisk buldrer ind i statskassen som følge af inflationen på alle typer varer. Til det sidste vil jeg stilfærdigt pege på, at alle andre EU-lande er lykkedes med at administrere en differentieret moms. Svenskerne betaler 12 procent i moms for deres fødevarer, mens tyskerne nøjes med at betale 7 procent i moms på en tur i dagligvarebutikken. Faktisk er Danmark det eneste land i EU, der ikke i én eller anden grad har lavere moms på enten alle fødevarer eller udvalgte fødevarer."
Berlingske, mandag, s. 23 (29.08.2022)

Institutionelle anliggender

Bliver hun briternes nye jernlady?
Børsen skriver søndag om det forekommende valg i Storbritannien, hvor de to kandidater Liz Truss og Rishi Sunak kæmper om at blive de konservatives nye leder og Storbritanniens næste regeringschef. Mandag den 5. september vil vi kende resultatet, men ifølge meningsmålingerne fører Truss allerede stort. I den seneste måling fra Yougov fører hun med 66 procent, mod Sunak med 34 procent. Liz Truss er blandt andet kendt for, i starten af brexitafstemningerne i 2016, at argumentere for at blive i EU, men har dernæst ændret mening, hvor hun nu ses som en stærk modstander af EU. For nylig har hun, som udenrigsminister i Storbritannien, fremlagt et lovforslag, der bringer briterne på direkte kollisionskurs med EU i striden om Nordirland og lovforslaget kan potentielt føre til en ny handelskrig.
Børsen, søndag, s. 18-25 (29.08.2022)

Masser af klager over biludlejningsfirmaer på ferien
Flere danskere oplever, at der opstår problemer, når der lejes bil på ferien. Et almindeligt problem, som folk ofte oplever er, at når bilen er afleveret, og der er en skade på bilen, så bliver det pludseligt utroligt kostbart at udrede skaden. Det skriver Børsen søndag. Forbruger Europa håndterer grænseoverskridende forbrugersager, og de har indtil midten af august modtaget 56 klager over billeje. "Vi oplever netop nu at få mange henvendelser fra forbrugere, der har oplevet, at det at leje bil i udlandet er blevet enten dyrere eller mere bøvlet, end de havde regnet med", siger Lars Arent, leder af Forbruger Europa. Han mener, at vejen til uproblematisk billeje er, at man på EU-plan holder øje med området. "Jeg synes, den indsats som Europa Kommissionen har stået i spidsen for i nogle år, og som betyder, at de store biludlejningsselskaber har forpligtet sig til ordentlige og overskuelige lejeaftaler, er vejen frem. Hele biludlejningsbranchen burde forpligte sig til at sikre forbrugerne reelle og gennemskuelige aftalevilkår - både når det går godt, men også i de situationer, hvor forbrugerne har behov for at klage," siger Lars Arent.
Politiken, søndag, s. 10 (29.08.2022)

Nicola Sturgeon ser sin 'nationalisme' som modpol til Brexit, Trump og Orban
Politiken bringer søndag et interview med Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon. Til oktober skal den britiske højesteret svare på, om Skotland kan udskrive en vejledende folkeafstemning uden britisk accept. Noget som løsrivelsesbevægelsen i Skotland ser frem til. Det vil styrke Skotlands politiske legitimitet og gøre det muligt for Skotland på sigt at skabe mulighed for at melde sig ind i EU igen. Et klart flertal stemte for at blive i Den Europæiske Union under afstemningen i 2016, og Sturgeon har også tidligere præsenteret Brexit som en yderligere grund til skotsk uafhængighed. "Jeg forstår, hvorfor folk sammenligner Brexit og uafhængighed, men det er faktisk farligt at overdrive det, mener jeg. Brexit handler meget om, at Storbritannien kigger indad. Uafhængighed er faktisk det modsatte. Det handler om, at Skotland kan være en mere konstruktiv partner over for resten af Storbritannien - på basis af lighed - og over for Den Europæiske Union", siger Nicola Sturgeon og fortsætter: "Jeg er principielt imod Brexit, men mange af omkostningerne stammer fra den komplette mangel på planlægning og på ydmyghed over for, hvad det indebærer, og det besværliggør stadig Brexitprocessen nu".
Politiken, søndag, s. 14 (29.08.2022)

Opfordrer EU til at bremse de høje priser på strøm
Den østrigske kansler, Karl Nehammer, opfordrer EU til at tage affære og sætte en stopper for de høje prisstigninger på strøm. Det skriver Politiken mandag. Karl Nehammer udtaler, at han vil tage sagen op på det kommende EU energikrisemøde.
Politiken, mandag, s. 2 (29.08.2022)

SAS lover hurtig betaling til strejkeramte
SAS lover, at de kunder, som var udsat for aflyste billetter grundet pilotstrejken, vil få deres tilgodehavende udbetalt snarest. Det skriver Politiken lørdag. Ifølge en EU-forordning har kunderne nemlig ret til at få pengene tilbage for billetten, hvis den blev aflyst samt ret til en kompensation. "Vi er nødt til at vurdere fra sag til sag og undersøge, om kunden har ret til kompensation ifølge EU's regler, og om de er berettiget til at få dækket udgifter", siger Simon Pauck Hansen, SAS' danske direktør.
Politiken, lørdag, s. 8 (29.08.2022)

Interne anliggender

Brexit førte til et europæisk folkemøde i Mariager
Mariager har i 4 dage sit eget folkemøde om EU. Det skriver Politiken og Altinget søndag. Folkemødet byder blandt andet på debatter om alt, hvad der rører sig i Europa fra alt til klima, krig, gaskriser med mere. Det er Casper Hedegaard, som står bag, og han er til daglig sekretariatschef i Europabevægelsen. "Efter Brexit tænkte jeg, at hvis bare man kunne få mere dialog og forståelse for, hvad der foregår i EU og andre europæiske lande, kunne man måske undgå mere splittelse, for briterne forlod jo EU på baggrund af løgne og fordomme", siger Hedegaard. Mariagerfjords borgmester, Mogens Jespersen (V) deltager også på folkemødet. "Jeg er ligeglad med, hvilket politisk parti I støtter, bare I tager stilling til det, der foregår omkring jer og engagerer jer. Mere end 30 procent af al lovgivning kommer direkte fra EU, og der foregår virkelig mange bekymrende ting i Europa og vores nabolande i øjeblikket", siger han og fortæller også, at nogle deltagere fra Serbien og Kosovo lige har meldt afbud til en debat på folkemødet grundet en opblussen af deres interne grænsestrid.
Politiken, søndag, s. 8-9; Altinget, søndag (29.08.2022)

Stigende priser, inflation og en ny runde corona skaber frygt for “vredens vinter”
Den stigende inflation og medfølgende prisstigninger, gasmangel og truslen om en ny omgang coronasmitte truer med at gøre vinteren ekstra "kold" i Tyskland. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Nu advarer den tyske efterretningstjeneste om, at den yderste venstre- og højrefløj vil gå sammen om voldelige protester og aktioner rettet imod det politiske system og konkrete politiske beslutninger, som begge fløje definerer som statslige overgreb på frie borgere. Tyskland er i højere grad end resten af EU mærket af følgerne af at droppe importen af russisk gas.
Jyllands-Posten, søndag, s. 24 (29.08.2022)

Udenlandske jobtagere hentes i familier
Jyllands-Posten skriver lørdag, at nye tal fra erhvervstænketanken Axcelfuture, at jobordninger for familiemedlemmer samlet set er der, hvor arbejdsgiverne for alvor henter arbejdskraft fra lande uden for EU. Det er en ordning, som omfatter familiemedlemmer til medarbejdere fra tredjelande, som har fået arbejdstilladelse via en af de andre ordninger. I sommers landede regeringen en politisk aftale om at sænke den såkaldte beløbsgrænse, som giver medarbejdere fra lande uden for EU ret til at arbejde i Danmark, hvis de ansættes til en tilstrækkelig høj løn.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6 (29.08.2022)

”Når jeg går død i en tekst om socialisme kan jeg bruge min tid på politik”
Information bringer lørdag et interview med Mathilde Lissau Hammer studerende på SDU og aktiv i Nye Borgerlige og De Konservative Studerende. Hun siger blandt andet, at hun besluttede sig "for at melde mig ind i Nye Borgerlige, fordi jeg er enig i deres indvandrings- og EU-politik. Og så er jeg enig med partiet i den måde, de ser på klimatiltag. Mange af de røde partier vil, som jeg ser det, nedlægge erhverv for at passe på klimaet, hvorimod de blå partier vil udvikle dem til at være mere klimavenlige. Den tilgang kan jeg godt lide."
Information, lørdag, s. 44 (29.08.2022)

Klima

RGO til Landbrug & Fødevarer: Mere liv i havet vil dø, hvis vi udsætter den bæredygtige indsats
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "I disse dage rapporteres der om massiv algevækst rundt omkring i landet. Sydfyn, sydlige Lillebælt og Østersøen er ramt af kraftigt iltsvind - og det ser kun ud til, at iltsvindet vil forværres, som efteråret indtræder. Økosystemerne og livet i havet er med andre ord meget presset, og det skyldes i høj grad næringsstofudledning, hvoraf den største del kommer fra landbruget. Heldigvis kan vi afhjælpe presset, og jo mere og hurtigere vi sænker næringsstofudledningen, desto hurtigere finder havets økosystemer igen en balance. [...] Det er derfor ærgerligt, at Landbrug & Fødevarer igen vil udskyde indsatserne med kritik af de videnskabelige modeller, der beregner et mere bæredygtigt niveau af næringsstofudledning til havet. I en debatindlæg bragt i Altinget 19. august, retter Marie Østergaard kritik mod reduktionskravene for kvælstof, baseret på det, der fremstilles som ringe modeller. Vi mener i Rådet for Grøn Omstilling, at kritikken ikke er berettiget. [...] Modelleringer vil aldrig være perfekte, men forskerholdet bag vurderer, at det faglige grundlag er så solidt, at man kan arbejde med de reduktionsbehov, der er beregnet. [...] Marie Østergaard hævder også, at betydningen af vores nabolandes udledninger overvurderes, hvorfor vi skal reducere mere. Men nabolandenes udledninger er beregnet ud fra præmissen om, at de vil efterleve den fælles handlingsplan for Østersøen og EU's NEC-direktiv for blandt andet kvælstofemissioner, samt at alle landene gennemfører indsatserne i deres gældende vandområdeplaner. Dette er langt, langt fra tilfældet - vi har heller ikke i Danmark formået at leve op til NEC-direktivet, om end vi er tæt på, og havde vi nået i mål med de gældende vandområdeplaner, havde reduktionsbehovet nu været markant lavere. Vores nabolandes udledninger er samlet set langt højere end det, der er modelleret med - hvilket betyder, at reduktionsbehovet faktisk er noget større, end det man arbejder med. Det er med andre ord en fælles opgave, og endnu et argument for at nå de fastsatte reduktionsmål."
Altinget, mandag (29.08.2022)

Konkurrence

Katastrofalt hvis Kina overtager mølleproduktion
I en kronik i Børsen mandag skriver Jan Hylleberg, viceadm. direktør, GreenPower Denmark, og Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef, Dansk Meta, blandt andet: "I dag er de fleste nok klar over, at det var en stor strategisk fejl at gøre os afhængige af naturgas fra Putins Rusland. Vi mærker konsekvensen i form af usædvanligt høje energipriser og en frygt for en vinter med mangel på energi. Vi er igen blevet mindet om, at det er afgørende at have en stabil forsyning af energi, hvis vi fortsat skal være et frit og velstående samfund. 90 procent af de solpaneler, som bliver sat op i verden, er produceret i Kina. EU ser altså ud til at have tabt solcellekampen til Kina. Det vil være katastrofalt, hvis Kina også overtager produktionen af vores vindmøller eller dele hertil. Udflytningen er i fuld gang, og det haster, hvis vi skal bremse den. [...] Men et velfungerende marked kræver, at alle spiller efter de samme regler, og det er desværre ikke tilfældet. Vindmølleindustrien i Danmark producerer med en meget lille økonomisk margen, og stigende råvarepriser, energipriser og udgifter til transport og logistik rammer virksomhederne hårdt. De har vanskeligt ved at konkurrere med virksomheder fra Kina, hvor de ser afslappet på statsstøtte og medarbejdernes ansættelsesforhold. Det betyder desværre, at både produktion og arbejdspladser flytter østpå. [...] Ifølge EU's nye statsstøtteregler må 30 procent af udbudskriterierne handle om andet end pris, og det er bydende nødvendigt, at vi udnytter de muligheder. Vi bør blandt andet vægte bæredygtighed og social ansvarlighed højt, så vi sikrer, at komponenter til vindmøller naturligvis overholder internationale konventioner og regler for miljø, klima og arbejdskraft. [...] Grøn strøm skal erstatte den russiske gas, og vi skal i gang med at producere grønne bæredygtige brændstoffer til lastbiler, skibe og fly gennem power-to-x. Lige nu er industrien i en form for venteposition, fordi de konkrete projekter endnu er få, selvom de politiske ambitioner er tårnhøje. Mens vi venter, taber industrien penge, og stadig mere af produktionen risikerer at flytte ud af EU. Det vil være ubærligt, hvis kineserne tager over lige inden, vi selv skal høste gevinsten af vores indsats med at sikre gode danske industriarbejdspladser og konkurrencedygtig grøn energi. "Ifølge EU's nye statsstøtteregler må 30 procent af udbudskriterierne handle om andet end pris, og det er bydende nødvendigt, at vi udnytter de muligheder."
Børsen, mandag, s. 34-35 (29.08.2022)

Migration

Vi har kurs mod de helt store folkevandringer
I en kronik i Politiken mandag skriver Lars Ehrensvärds Jensen, major og tidligere udsendt til Mali, blandt andet: "Europa må ruste sig til, at der kommer enorme flygtninge- og migrantstrømme fra Afrika i de kommende årtier. Det er uansvarligt ikke at tage udfordringen dybt alvorligt. [...] De afrikanske ledere har forsømt at stoppe Afrikas befolkningseksplosion. Afrika kan ikke brødføde nutidens befolkning på 1,2 mia. mennesker. Stadigt flere afrikanere ser derfor udvandring til Europa som deres eneste håb. I 2050 fordobles Afrikas befolkning. I år 2100 tredobles den, som det ser ud nu. Oven i byrden med at mætte 2,5 mia. flere munde kommer klimaforandringerne, som tvinger befolkningsoverskuddet på vandring. Land efter land vil vælte og udløse en lavine mod Europa. Det bliver Europas undergang. 450 mio. EU-borgere kan ikke absorbere halve milliarder af migranter. Europas handlemuligheder ligger derfor mellem to yderpunkter: Enten får vi afrikanerne til at blive hjemme. Eller vi bygger Fort Europa for at holde dem ude og skræmme dem fra at vandre. Mest realistisk er en kombination: Bygge mure, mens befolkningstilvæksten kommer under kontrol, og levevilkårene forbedres. [...] Mest realistisk er en kombination: Bygge mure, mens befolkningstilvæksten kommer under kontrol, og levevilkårene forbedres."
Politiken, mandag, s. 5-6 (29.08.2022)

Naboskabspolitik

Serbien og Kosovo løser strid
Serbien og Kosovo er blevet enige om en løsning på en strid, som omhandler borgeres mulighed for at krydse grænsen mellem de to lande. Det skriver Politiken mandag. "Vi har en aftale," skrev EUs udenrigschef Josep Borrel i et tweet efter landene var blevet enige. "Kosovo-serbere og andre borgere vil kunne rejse frit mellem Kosovo og Serbien med deres id-kort," tweetede Josep Borrel videre.
Politiken, mandag, s. 2 (29.08.2022)

Retlige anliggender

Danmark mangler at kriminalisere krigsforbrydelser
Krigsforbrydere kan i Danmark kun retsforfølges efter de almindelige paragraffer i straffeloven. Institut for Menneskerettigheder argumenterer, at det ville være at sende et vigtigt signal til det internationale samfund, hvis man i Danmark indfører selvstændige bestemmelser for internationale forbrydelser. Det skriver Information mandag. Flygter en krigsforbryder til Danmark kan personen ikke retsforfølges for dette i det danske retssystem. Krigsforbrydelser er ikke særskilt i dansk lov og krigsforbrydere kan i Danmark derfor kun straffes for lovovertrædelser som vold, overgreb og mord. Det er problematisk, siger Institut for Menneskerettigheder, som anbefaler, at Justitsministeriet sikrer, "at forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser selvstændigt kriminaliseres i dansk ret". Danmark er, ifølge Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved instituttet og tidligere medlem af FNs torturkomite, næsten "det eneste land i Europa, som ikke har krigsforbrydelser i sin straffelov. " I andre lande i Norden og Europa har man altså erkendt, at man er nødt til at have en inkorporering af krigsforbrydelserne. Og det er vigtigt, argumenterer Peter Vedel Kessing, for man kan ikke regne med, at man i lande, hvor overtrædelserne har fundet sted, vil retsforfølge krigsforbryderne. "Med Rusland og Ukraine bliver det jo svært at retsforfølge de to landes krigsforbrydere, hvis de er i deres eget land. Det kræver oftest et regimeskifte. Indtil da er det vigtigt, at vi i Danmark for eksempel kan retsforfølge en russisk soldat, der har begået krigsforbrydelser, som måtte flygte hertil. Det er der også meget fokus på i EU, som har lavet et samarbejde med anklagemyndigheden for at sikre beviserne," forklarer Peter Vedel Kessing. Justitsminister Mattias Tesfaye (S) svarer i et skriftligt svar, at han er "er åben over for at se på en selvstændig kriminalisering, men en endelig beslutning kræver grundige overvejelser," og han har derfor bedt justitsministeriet se på fordele og ulemper.
Information, mandag, s. 8-9 (29.08.2022)

Landbrugsvirksomhed kom igennem EU's nåleøje og kan få erstatning
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Hans Sønderby Christensen og Patrick Goergen, begge advokater med speciale i EU-ret, blandt andet: "Hvis en forvaltningsmyndighed i en medlemsstat fortolker EU-reglerne forkert, kan det skabe en berettiget forventning hos en virksomhed. Virksomheden kan herefter, i særlige tilfælde, kræve erstatning, såfremt den lider et tab. Eksempelvis ved at virksomheden indretter sig på en anden måde økonomisk, end den ville have gjort, såfremt myndigheden havde vejledt korrekt. [...] Den 14. juli 2022 tog EU-Domstolen stilling til, hvorvidt EU-retten er til hinder for, at et selskab kan opnå erstatning i medfør af det nationale grundprincip om beskyttelse af berettigede forventninger, efter præjudiciel forelæggelse. I sagen anmodede Sense Ministeren om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve til unge landbrugere. Tildelingen af betalingsrettigheder til unge landbrugere er reguleret af EU-retten, hvorefter hver medlemsstat skal oprette en national reserve med det formål at tildele betalingsrettigheder til landbrug ud fra objektive kriterier. [...] Forud for anmodningen til Ministeren havde Sense rettet henvendelse til RVO, som er ansvarlig for gennemførsel af den fælles landbrugspolitik i Holland. Henvendelsen drejede sig om, hvorvidt det var muligt for Sense at opnå betalingsrettigheder fra den nationale reserve. RVO meddelte Sense, at selskabet opfyldte de objektive kriterier for tildeling efter EU-reglerne, hvorefter der opstod en berettiget forventning hos Sense. [...] Efter den berettigede forventning, som RVO havde givet Sense om, at selskabet opfyldte betingelserne for tildeling af betalingsrettigheder, havde Sense afstået fra at købe betalingsrettigheder. Dette resulterede i, at Sense ikke fik udbetalt grundbetaling og grøn betaling for år 2018. Selskabet havde ellers været berettiget hertil, såfremt det havde købt betalingsrettigheder. [...] Sense påstod herefter at have lidt et økonomisk tab, som følge af berettigede forventninger, hvorefter selskabet anlagde sag ved College van Beroep voor het bedrijfsleven med påstand om erstatning grundet tilsidesættelse af det nationale retsprincip om beskyttelse af berettigede forventninger. [...] EU-Domstolen tilkendegav dels, at erstatningen til Sense alene var kompensation for en skade, som var opstået i kølvandet på det urigtige løfte fra RVO, dels at erstatningen skulle finansieres af nationale midler, og dels at erstatningskravet kun omfattede skaden. Slutteligt at erstatningen ikke medførte en økonomisk gevinst, der var konkurrenceforvridende ved f.eks. at være i strid med statsstøttereglerne. Det er vigtigt for europæiske virksomheder at vide, hvornår de er berettiget til erstatning for fejl, som nationale myndigheder begår mod dem i forvaltningen af EU's regler, f.eks. støtteregler. Selv om erstatning på berettigede forventninger er EU-retligt udfordret, fordi det åbner for vilkårlighed, konkurrencefordrejning mm., har EU-Domstolen i denne dom bekræftet, at det i en konkret sag er muligt, hvilket er vigtig information til de europæiske virksomheder."
Jyllands-Posten, mandag. S. 18 (29.08.2022)

Sikkerhedspolitik

Israel frygter amerikansk kompromis med Iran
I en analyse i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Allan Sørensen, avisens korrespondent i Mellemøsten, blandt andet: "De seneste 17 måneder har USA forhandlet indirekte med Iran om en genoptagelse af aftalen i samarbejde med den oprindelige aftales andre parter, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og EU. Og i denne uge har USA, via EU, sendt Iran svar på en kladde, der oprindeligt er blevet præsenteret af EU. [...] Men samtidig får det også skeptikere til at se kritisk på kladdens indhold, i et forsøg på at vurdere om en eventuel atomaftale i 2022 vil være stærkere eller svagere end aftalen fra 2015 set fra et vestligt synspunkt. [...] Men israelske og amerikanske kilder har over for medierne Politico og Haaretz givet et indblik i, hvad det er, skeptikerne frygter kan gøre en eventuel aftale svagere end den, der blev indgået i 2015. Og i denne uge kritiserede Israels premierminister, Yair Lapid, USA's politik over for Iran. ”I vores øjne opfylder den (Iran-aftalen, red. ) ikke de standarder, der er fastsat af præsident Joe Biden selv: at forhindre Iran i at blive en atomstat,” sagde Yair Lapid ifølge Jerusalem Post. [...] Man er især nervøs for, at en ophævelse af sanktionerne mod Iran og en blødere tilgang til overvågning af atomprojektet vil gøre det muligt for Iran, uden synderligt pres udefra, med tiden at gøre sig til en såkaldt atomtærskelmagt. For Israel er der især tre emner, man frygter, kan få Joe Biden til at gå på kompromis og dermed styrke Irans position."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1 (29.08.2022)

Medier har gravet dybt for at løse mysteriet om Putins spion 'Maria Adela'
Dybdeborende journalister har boret dybt i en russisk spions gøren og laden i Europa. Den kvindelige russiske spion, som agerede socialt midtpunkt for NATO-ansatte og amerikanske soldater, optrådte under dække af at være peruviansk smykkedesigner, bosat i Napoli. Det skriver Politiken søndag. Ifølge journalisterne tyder alt på, at kvinden i virkeligheden spionerede for GRU, Ruslands militære efterretningstjeneste, og at hun tilhører et netværk af agenter, som GRU har udstyret med falske identiteter og fordelt rundt om i verden, hvor de har til formål at indsamle fortrolig information og forstyrre den vestlige verdensorden. Især Tyskland synes at være et vigtigt spionagemål for Rusland. I Tyskland blev man for alvor opmærksomme på spionagetruslen, efter et storstilet hackerangreb mod det tyske parlament i 2015, og mordet på en tjetjensk-georgier i en park i Berlin. "Med den russiske angrebskrig på Ukraine har truslen fra russisk spionage, misinformationskampagner og cyberangreb nået en anden dimension", udtaler tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, til Spiegel. I 2011 ransagede det tyske antiterrorkorps en villa i Hessen, som blev beboet af to russiske agenter. Den mandlige agent, med falsk tysk identitet, arbejdede formelt i bilindustrien, men parrets egentlig prioritet var at infiltrere militærfolk, politikere, forskere og forretningsfolk. Blandt andet rekrutterede agentparret en embedsmand, ansat i det hollandske udenrigsministerium, som var tynget af gæld. Den hollandske embedsmand leverede over en årrække hundredvis af fortrolige EU-, og NATO-dokumenter til agentparret.
Politiken, søndag, s. 4 (29.08.2022)

Ruslands krigsbesvær giver Kina hovedbrud
I en analyse i Berlingske skriver Kristian Mouritzen, avisens internationale analytiker, blandt andet: "Øverst på den kinesiske liste står en total genforening med Taiwan, men lektien fra Ukraine får kineserne til at tøve. Kina har gennemgået et strategisk jordskælv, som amerikanske generaler udtrykker det. [...] Ét-Kina-politikken i Vesten er i kinesisk fortolkning gradvist ved at smuldre. Det er den politik, der set med kinesiske øjne betyder, at USA og EU har accepteret, at udbryderrepublikken Taiwan er en del af Kina. Og hvis ét-Kina-politikken udvandes, svækkes Kinas muligheder for at underlægge sig Taiwan på fredelig vis, lyder det fra Kina. [...] Der vil derfor være en risiko for, at Vesten vil hjælpe Taiwan, måske endda med mere end USA og de europæiske lande har stillet med for at forsvare Ukraine. For eksempel med direkte indsættelse af militære styrker og soldater på Taiwan og ikke kun indirekte hjælp i form at våbenleverancer som i Ukraine. Putins krig i Ukraine viser også, at det militært set kan blive endog meget vanskeligt at erobre et territorium med tvang. Det kræver ikke blot militær overlegenhed, hvad Kina har. Det kræver også, at man kan holde udenlandske styrker og militærhjælp ude af Taiwan. [...] Den amerikanske præsidents udtalelser om, at USA militært set vil komme Taiwan til undsætning, hvis Kina angriber, har flyttet udenrigspolitiske hegnspæle. Præsident Biden har sendt en klar besked til Beijing: I modsætning til tidligere vil USA have mulighed for at indsætte regulære amerikanske styrker på taiwanesisk side, hvis situationen kræver det. [...] Overalt i Europa kommer der nu meldinger om, at parlamentarikere forbereder besøg i Taiwan. Også i Danmark hvor en bred kreds af folketingsmedlemmer ønsker at gennemføre en rejse i efteråret for at vise støtte til Taiwan. Men er Vesten i gang med at ændre politik over for Kina? Berlingske har været i kontakt med flere parlamentarikere både i Danmark og i enkelte andre EU-lande. Ingen af dem vil sige det direkte, at man er ved at ændre politik. “Det vil være for farligt,” som alle siger."
Berlingske, søndag, s. 10 (29.08.2022)

Tidligere kurdisk kriger spiller i dag hovedrollen i giftigt drama om Sveriges Nato-drømme
"Sverige har solgt ud til Erdogan", udtaler det svensk-kurdiske medlem af Riksdagen Amineh Kakabaveh til Jyllands-Posten mandag. Som folkevalgt svensk politiker kæmper Amineh Kakabaveh den kurdiske sag. "Kampen for den kurdiske sag har pulseret i mit blod, siden jeg selv blev forgiftet af kemiske giftgasser," udtaler hun. Amineh Kakabaveh er med sin politiske indflydelse i Sverige og sin militante baggrund en torn i øjet på Tyrkiets præsident Recep Erdogan. "Jeg er én af de såkaldte terrorister, som Erdogan vil have ”sendt hjem” til Tyrkiet. Men det er vanvittigt. Jeg har i mange år været svensk statsborger, og jeg har aldrig været tyrkisk statsborger," siger Amineh Kakabaveh, som afviser at være medlem af en af PKK. Tyrkiet blokerer for svensk optagelse i NATO så længe, sverige beskytter terrorister som PKK og Kurdistans Arbejderparti. "Så længe disse terrorister er i deres parlament, så længe at terroristorganisationer afholder demonstrationer i Stockholms gader og bærer rundt på plakater af terroristledere, så længe de gør dette under beskyttelse af svensk politi, og så længe at svensk stats-tv sender interviews med terroristledere, kan vi ikke sige: ”Kom og bliv en del af Nato," harcelerede Recep Erdogan i en tale i juni.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (29.08.2022)

Socialpolitik

Der er nok at tage fat på i fællesskab. Men vores varme hænder skal EU ikke blande sig i
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa Parlamentet, blandt andet: "Varme hænder til omsorg og pleje rundtomkring i EU’s lande arbejder ikke ens. Af mange årsager. Derfor ser vi i Europa-Parlamentet store forskelle og kan gribes af lyst til at gøre noget. Især som europaparlamentariker fra et af de lande, som må se misundeligt mod andre, og som har opgivet, at eget land kan finde ud af det. Men det er helt forkert, at et flertal i Europa-Parlamentet lige før sommerferien stemte ja til en betænkning med navnet ”Hen imod en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelser” – (kaldet EU Care Strategy. Den foreslår blandt andet, at EU skal lave standarder på pleje- og omsorgsområdet, som alle lande herefter skal følge. Blandt os danske parlamentarikere stemte kun Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og jeg imod. Det undrer mig meget og kalder på en debat. [...] Omsorg er et nationalt ansvar og en national pligt. For det handler jo om alt, lige fra hvor meget vi betaler i skat, til hvad vi kan forvente at modtage retur, når vi får brug for det. Det har altid været en vigtig og svær opgave, og det skal det være, hvis social- og sundhedsvæsenet skal kunne tilpasse sig tidens udfordringer, behov og ressourcemæssige muligheder. De er unikke for hvert enkelt land. Det giver ingen mening, at EU skal være en del af dén kabale. [...] Desværre har det længe været alt for nemt at skubbe ansvar og problemer væk fra sig selv og til Bruxelles, mens man som politiker kan lægge hovedet på skrå og med gavmilde udsagn kræve, at hvad borgere i nogle lande kan få, skal alle i EU have. Uden at forholde sig til, hvor pengene eller hænderne skal komme fra. Uden at respektere forskellige samfundsmodeller. Som om vi alle i EU er ens i alle detaljer – eller skal se at blive det. Jøsses! [...] Der er gået mode i at foreslå mere magt til EU på social- og sundhedsområdet. Især hvis man som politiker kommer fra et sydeuropæisk land. Men at også nordiske kolleger stemmer for mere union og mindre nationalstat, er mildest talt bekymrende."
Kristeligt Dagblad, s. 1, 11 (29.08.2022)

Sundhed

Ny forskning: Tredje stik var vigtigt
Politiken skriver lørdag, at ny dansk forskning fra det såkaldte Enforce-studie viser, hvor stor betydning det tredje stik havde for opbyggelsen af de antistoffer, der bekæmper coronavirus i kroppen. Studiet har undersøgt lidt under 7.000 deltagere. "Den tredje vaccinedose var virkelig vigtig for at skabe antistoffer", siger Joanne Reekie, seniorforskeren ved CHIP, Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections, på Rigshospitalet. Studiet viser, at forsøgsdeltagerne, som aldrig har været testet PCR-positiv i gennemsnit havde over dobbelt så mange antistoffer målt i en blodprøve efter deres 3. boosterstik end efter 2. vaccinestik. På nuværende tidspunkt er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i gang med at undersøge næste generation af coronavacciner. En udmelding fra EMA forventes at være lige på trapperne. Hvis de nye coronavacciner bliver godkendt af EU kan vi forvente en udmelding fra regeringen, om de nye coronavacciner vil blive brugt i Danmark.
Politiken, lørdag, s. 4 (29.08.2022)

Udenrigspolitik

Macron på charmeoffensiv i Algeriet
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron besøger Algeriet på et tre dage langt venskabsbesøg for at skrive nyt kapitel i deres forhold. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. De to lande har ellers en lang historie med spændinger og især det seneste år, hvor Algeriet i 2021 kaldte sin ambassadør i Paris hjem efter præsident Macron anklagede Algeriet for at dyrke et vist had til Frankrig, samt at hænge fast i fortiden. Algeriet enorme rigdomme af olie og gas har også givet landet en strategisk ny betydning efter EU forsøger at gøre sig uafhængig af russisk olie og gas. Algeriet er allerede EU's tredjestørste leverandør af naturgas efter Rusland og Norge. Italien og Spanien har allerede rørledninger til Algeriet, men ikke Frankrig. I maj underskrev Algeriets præsident Abdelmadjid Tebboune en kontrakt med Italien, der kraftigt øger eksporten af gas og elektricitet til Italien.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18 (29.08.2022)

Oxfam: Beskat virksomhedernes overnormale profitter - og bekæmp fattigdom og ulighed
I et debatindlæg på Altinget skriver Lars Koch, generalsekretær, Oxfam Ibis, blandt andet: "Efter covid-19-pandemien står mange udviklingslande i en enorm stram økonomisk spændetrøje med tomme statskasser og en alvorlig gæl dssituation, der gør det nærmest umuligt at kunne investere i uddannelse, sundhed og udvikling. Dertil kommer krigen i Ukraine og stigende priser på fødevarer, der har ramt verdens mest udsatte allerhårdest. [...] Samtidig har vi set verdens milliardærer og største virksomheder skovle enorme formuer ind under både pandemien og Ukrainekrisen. [...] Danmark har forpligtet sig til at give 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand, som vi også opfylder, men fratrækker man udgifter til flygtninge fra Ukraine og klimabistanden, så er tallet kun på omkring 0,5 procent. Det kan en ny regering godt gøre bedre. Danmark har lovet at afsætte mindst 100 millioner kroner i klimabistand - udover udviklingsbistanden - og her bør en stor del gå til retfærdig kompensation af tab og skader fra klimakrisen til de fattige lande. [...] Danmark kunne for eksempel beskatte de overnormale profitter, som virksomhederne netop har opnået på krisen. I en række europæiske lande har man netop indført en ekstra skat på energiselskaberne, der har profiteret ekstraordinært på Ukrainekrisen. Også FN's generalsekretær og EU-kommissionen har meldt ud, at der er behov for en beskatning af overnormale profitter. Man kan også se på mulighederne omkring beskatning af de rigestes formuer, ligesom Danmark skal skærpe indsatsen for at støtte kampen mod skattely og skatteflugt fra udviklingslandene, så de bedre selv kan bekæmpe fattigdom og ulighed."
Altinget, mandag (29.08.2022)