Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3 Januar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 3. januar 2022



Tophistorier

Forslag om nye EU-asylregler møder stærk kritik
Flere af nytårets aviser skriver om migration til Europa og om forslag til nye regler fra EU-Kommissionen. Politiken skriver mandag, at et forslag fra Kommissionen om at Polen, Litauen og Letland skal have øget fleksibilitet i asylproceduren ved grænserne mod Hviderusland, får kritik fra flere fremtrædende parlamentarikere og ngo'er. De frygter, at det vil føre til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Reglerne fra EU-Kommissionen vil indebære en længere frist for registreringer af asylansøgninger. Som det er nu, skal myndighederne registrere asylansøgninger før der er gået 10 dage. Denne frist skal ifølge forslaget forlænges til 4 uger. De tre lande skal desuden kunne tilbageholde asylansøgere i centre ved grænsen i op til fire måneder, mens deres sag bliver behandlet. Der lægges desuden op til, at det skal være mere enkelt at sende folk tilbage til deres hjemlande. Europa-Parlamentet ventes at vedtage forslaget i løbet af januar. I flere politiske grupper i EU-Parlamentet vækker udspillet kritik. "En af kerneværdierne i EU's charter om grundlæggende rettigheder, adgang til asyl, bliver undermineret," siger Tineke Strik fra De Grønne, som også er med i Europa-Parlamentets udvalg om borgernes rettigheder, Libe-udvalget. Også FN og andre menneskerettighedsorganisationer kalder loven i strid med internationale konventioner og EU-traktaten. De Grønne mener, at større fleksibilitet i asylproceduren de facto vil legitimere pushbacks på de østlige EU-grænser. Kommissionen insisterer dog på, at lempelsen af asylreglerne for østlandene ikke skal ske på bekostning af menneskerettigheder og kalder pushbacks for ulovlige. Danskernes gruppeformand i den socialdemokratiske gruppe S&D, Christel Schaldemose, mener, at tiltaget er nødvendigt. "Vi mener, at det er helt legitimt og nødvendigt. EU-Kommissionen tager ansvar og håndterer den meget alvorlige krise, der er på EU's ydre østgrænse, hvor der er en slags hybrid krigsførelse fra hviderussisk side," siger hun til Politiken mandag.

I lørdagens Jyllands-Posten kan man læse en analyse skrevet af international korrespondent Marie Louise Albers. Hun skriver blandt andet: "Når man taler om et våben, vil de fleste formentlig straks tænke på et skydevåben, en kniv eller en anden død genstand. Ikke et menneske af kød og blod. Men 2021 viste sig at være året, da Europa for alvor fik at føle, at også flygtninge og migranter kan blive brugt som netop dét - et effektivt våben i et stormagtsspil mellem autoritære ledere og vestlige demokratier. Det er dog langtfra den eneste tendens, der har gjort sig gældende i det forgangne år, og som understreger, at dét at bremse den illegale migration mod Europa nogle gange kan føles som at løse en næsten uløselig sudoku. Polen og Litauen er ikke de eneste EU-lande, der er blevet overrumplet af orkestrerede migrantpres. Tidligere på året stod Spanien i en lignende situation. Politiske uenigheder med Marokko på den anden side af Middelhavet førte til, at de marokkanske grænsevagter i løbet af tre dage i maj lod op mod 11.000 mennesker krydse den ellers velbevogtede grænse til den lille spanske enklave Ceuta, der er naboland til Marokko i Nordafrika. [...] Ifølge Ahlam Chemlali, migrationsforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), er det for alvor gået op for omverdenen, at 'migration er Europas akilleshæl': 'Lande, der får migrationsaftaler med EU, kan udnytte den position og kræve mere fra Europa via afpresning både økonomisk og politisk. I Belarus' tilfælde blev migrantpresset brugt som straf for EU's sanktioner mod landet. Det er en meget bekymrende tendens,' siger hun. [...] Apropos trusler om bevidste migrantpres har også Taliban advaret USA og EU om store bølger af økonomiske migranter, hvis den vestlige verden fortsætter sin stramme sanktionskurs mod de afghanske magthavere. [...] EU-landenes øgede brug af såkaldte pushbacks ved unionens ydre grænse har også skabt store overskrifter. Ved pushbacks forstås, at migranter afskæres fra menneskeretten til at søge asyl, fordi de skubbes ud af EU-landene igen, selv om de er nået frem. Adskillige rapporter har i det forgangne år belyst den ulovlige praksis og samtidig konstateret, at overtrædelserne nærmest er ved at blive normalen. Bl.a. offentliggjorde Dansk Flygtningehjælp og seks andre europæiske ngo'er i december en rapport, hvori det dokumenteres, at op mod 12.000 pushbacks har fundet sted ved EU's ydre grænser i årets første 11 måneder. [...] FN's flygtningeorgan, UNHCR, har ligeledes kunnet konstatere en anden bemærkelsesværdig tendens: Antallet af ankomster til Europa har atter taget fart, efter et 2020 der bød på rekordlave tal som følge af coronapandemien og dertilhørende restriktioner. Det mærkes særligt på den såkaldte Balkanrute, hvor presset på ny er steget betydeligt, samt på middelhavsruterne. Alene i november har EU's grænseagentur, Frontex, registreret 22.450 illegale ankomster til Europa."

I Indblik i Jyllands-Posten fredag skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: Migranterne finder igen vej til Europa via Balkan. [...] Ifølge EU's agentur for grænsebevogtning, Frontex, blev der i de første 11 måneder af 2021 registreret 184.180 ulovlige grænsekrydsninger til EU. Det er 60 pct. flere end i 2020 og en stigning på 45 pct. i forhold til 2019, hvor der ingen rejserestriktioner som følge af en pandemi var, og hvor migranter derfor havde nemmere ved at komme gennem verden. 55.310 af krydsningerne blev registreret på ruten over det vestlige Balkan. Det er mere end dobbelt så mange som i samme periode i 2020 og næsten fire gange så mange som i 2019. [...] En del af migranterne venter derfor i landene rundt om EU, hvor ”ophobningen” kan skabe problemer for værtslandene. Et eksempel er Bosnien-Hercegovina, der de senere år har kæmpet med at håndtere tusindvis af migranter i et land, hvor infrastruktur og levestandard er langt under EU-niveau. Det har de seneste år udløst særlig nødhjælp fra EU til Bosnien-Hercegovina målrettet migranter, der på grund af manglende indkvarteringsmuligheder slår sig ned i hjemmebyggede huler, faldefærdige og nedlagte landejendomme, forladte fabrikshaller og teltlejre i skovene. Igen i år blev der før jul sendt EU-støtte til migranterne i Bosnien-Hercegovina, denne gang på 2,5 mio. euro."

Kristeligt Dagblad bringer mandag et interview med Thomas Gammeltoft-Hansen, migrationsforsker og professor på det juridiske fakultet ved Københavns Universitet. Han mener, at antallet af asylansøgere til Europa har ligget historisk lavt de sidste par år på grund af corona, men at antallet af flygtninge vil stige fremover, og at vi skal forvente et "efterslæb". "Den vigtigste faktor er coronapandemien, der betyder, at mobilitetsmulighederne har været meget mere indskrænkede de sidste snart to år. Vi har grænselukninger inden for Europa, og grænserne rundt om EU er blevet stadig hårdere. Og Danmark ligger geostrategisk i læ, så vi mærker især effekten af dette. Derudover har Danmark gennemført en lang række nationale stramninger, der har fået betydelig international opmærksomhed. Vi ved erfaringsmæssigt, at det har en betydning i forhold til, hvor asylansøgere søger hen," siger han. På spørgsmålet om, hvordan han tror flygtningesituationen i Danmark og Europa kommer til at se ud de næste par år, svarer han: "Jeg tror, at man skal forberede sig på, at vi står overfor et efterslæb. De midlertidige nedlukninger af mobilitet kan betyde, at mange sidder i venteposition. År tilbage vedtog vi den globale pagt om flygtninge i FN, og intet tyder på, at den har ændret noget i forhold til, om man er i stand og villig til at håndtere de krav til løsninger og beskyttelse af flygtninge, der er. Vi har derfor stadig en massiv koncentration af flygtninge i en håndfuld nærområdelande, og det er ikke en bæredygtig situation for de lande. Derfor tror jeg, at der fra de lande enten kommer et politisk pres på, at der skal ske noget radikalt i forhold til bistand og hjælp - og det tyder intet på, at der kommer lige nu - eller at de i et omfang vil tilbageholde nogle beskyttelsesmuligheder eller presse flygtninge til at rejse videre."
Politiken, mandag, s. 1, 9; Jyllands-Posten, fredag, s. 14, lørdag, s. 15; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2 (03.01.2022)

Prioriterede historier

Autokraterne trives i Østeuropa - i vest ses samme tendenser
Ungarn og Polen ligner mindre og mindre demokratier og mere og mere autokratier, skriver Berlingske mandag. Østeuropaekspert Milan Nic fra den tyske udenrigspolitiske tænketank DGAP, mener, at EU for langsomt har gennemskuet, hvad autokratiet er gjort af og han køber ikke præmissen om, at autokratier skulle være en særlig østeuropæisk ting. "Det er et globalt fænomen. Se på Trump og Brexit. End ikke etablerede demokratier er immune over for det her. I morgen kan der komme den samme form for tilbagegang i demokrati og basale værdier og principper i andre af EUs medlemslande. Se på Frankrig," siger han. Det kan godt være at EU-hovedsædet i Bruxelles peger fingre af premierminister Viktor Orbán, men det har ikke forhindret, at han er god at have alliancer med, siger Milan Nic, som derfor mener, at Bruxelles og Vesten ikke nu kan stå og pege fingre i østlig retning. ”Populisme ikke længere kun er et problem i lande, hvor den er nået til magten. Men det handler ikke om lande - det handler om regeringer. Vi glemmer for eksempel, at før 2015 var Polen et andet sted, det var stærkt pro-EU. Det handler om et politisk parti, der er blevet valgt som en reaktion på finanskrisen,” siger Milan Nic og fortsætter: ”Den polske regering, som primært baserer sig på det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, har en stærk forbindelse til deres vælgere, og de forstår, at folk vil beskyttes. Europa - og Vesten generelt - skubber dem for langt væk fra traditionerne.”

Ungarn går til valg i april og Viktor Orbán drømmer om at gøre den daværende kansler Angela Merkel kunsten efter og blive genvalgt til en fjerde periode i træk, skriver Berlingske mandag. "Med Merkel er en æra slut med tvetydighed, udsættelse og snigerpolitik. Nu ryger handskerne af, mens vi indtræder i en ny tidsalder," skrev Viktor Orbán i december i et kort essay til ære for den tyske kansler på hendes sidste arbejdsdag. I taler for nyligt har han sammenlignet EU med Sovjetunionen og med de mørke besættelseskræfter, som vil "straffe ungarerne for at være ungarere". "Dengang var der tale om en fysisk besættelse, i dag er der tale om en åndelig besættelse," sagde Viktor Orbán i en tale ved 100-året for byen Soprons tilbagevenden til Ungarn. Viktor Orbán mener selv, at han ikke "bare" skal frelse Ungarn fra LGBT-ideologi og EU-domstolens overhøjhed, han skal ændre EU indefra: "Over hele Europa vil folk se, at der er nogle, der tør kæmpe imod den "fagre nye verden" i Bruxelles. Ligesom Sopron vendte hjem til fædrelandet, så kan Europa vende hjem til den kristne civilisation," sagde Orbán til indbyggerne i Sopron. Modstanderen ved valget er den 49-årige Peter Marki-Zai, som er konservativ borgmester fra provinsen, der er flittig kirkegænger og dertil far til syv. "Jeg er alt det, Viktor Orbán foregiver at være. Der er intet demokrati, ingen pressefrihed, ingen retssikkerhed i Ungarn, så vi må starte fra nul," siger Peter Marki-Zai.
Berlingske, mandag, s. 12, 13 (03.01.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Vi kan ikke vente på EU - indfør en etisk lov for danske virksomheder
Børsen bringer fredag et debatindlæg af Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty International Danmark. Hun skriver blandt andet: "EU-Kommissionens lovforslag om ansvarlig virksomhedsadfærd er nu forsinket igen. Det har store konsekvenser for de mennesker, som udsættes for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der involverer europæiske virksomheder. [...] Tålmodigheden hos den hollandske regering er sluppet op, og den er nu i gang med at udvikle national lovgivning, der forpligter hollandske virksomheder til at forebygge krænkelser. Frankrig, Norge og Tyskland har allerede national lovgivning på området - og Finland er også på vej. Det er positivt, at Danmark støtter lovgivning på EU-plan, men når processen bliver forsinket gang på gang, bør regeringen tage førertrøjen på ligesom Holland og selv vise vejen frem ved at udvikle national lovgivning, samtidig med at regeringen skubber på EU-processen. Gør progressive medlemslande ikke det, kan vi risikere, at der ikke kommer nogen lov på EU-plan, eller at der kommer en lov baseret på laveste fællesnævner. [...] De seneste sager om alvorlige brud på menneskerettighederne i forbindelse med virksomhederne Dan-Bunkering og Systematic viser med al tydelighed, at det er på høje tid, at der kommer ordentlig lovgivning i Danmark - uanset hvad der sker på EU-plan - så sager som disse kan forebygges."
Børsen, fredag, s. 31 (03.01.2022)

Det digitale indre marked

Det helt store opgør med teknologigiganterne er på vej - og det bliver globalt
I en kronik i Berlingske søndag af Anu Bradford, professor i jura og international organisation ved Columbia Law School, kan man blandt andet læse: "Fra Kina til EU og USA er myndighederne begyndt at bruge monopollove til at begrænse dominerende markedspositioner og fremme fair konkurrence i deres økonomier. Og i det kommende år vil vi formentlig se et endnu stærkere pres for at finde en ny balance mellem markedet og staten - med monopollove som udgangspunkt og de store techgiganter som det primære mål. Den fælles bekymring bag denne udvikling er, at techgiganterne ganske enkelt er blevet for store. [...] EU har længe ført an med at takle disse problemer ved at bruge monopollove til at ændre markedsbalancen og styrke forbrugernes rettigheder. I de sidste ti år har der alene mod Google været tre monopolsager, som har udløst næsten ti milliarder dollar i bøder. Nu undersøger EU-Kommissionen også Googles reklameteknologi og indsamling af data, Apples App Store og mobile betalingssystemer, Facebooks indsamling af data og digitale reklamemodel og Amazons måde at drive sin netbutik på. Og myndighederne i EU vil gå endnu længere. [...] Indtil for nylig fulgte USA bare med fra sidelinjen, når EU satte sine monopollove ind mod store amerikanske teknologivirksomheder. Teknologiske libertarianere opfatter EUs indgreb som et udslag af kontinentets misundelsesdrevne protektionisme, men USAs lovgivere og myndigheder er selv begyndt at vågne op over for branchens markedsmisbrug og spørger i stigende grad, om det frie marked faktisk giver de ønskede resultater. [...] Hvad der så sker nu, er lettere at forudsige i EU end i USA og Kina. Når EU efter al sandsynlighed har indført den digitale markedslov i 2022, vil Kommissionen have frie hænder til at gå videre med sine mange undersøgelser af monopolmisbrug (medmindre der kommer et stort nederlag ved de europæiske domstole, som i det kommende år ventes at afgøre Googles ankesager mod Kommissionen). [...] Selvom meget er usikkert, står det klart, at den nye lovmæssige blitzkrig afspejler en voksende international konsensus. Udover EU, USA og Kina er andre store økonomier som Australien, Indien, Japan, Rusland, Sydkorea og Storbritannien også på vej med indgreb over for teknologisektoren. Derfor vil teknologigiganterne blive nødt til at vælge sine kampe med omhu og træde meget varsomt."
Berlingske, søndag, s. 42-43 (03.01.2022)

Hvorfor skal Amazon og co. ikke stå til ansvar?
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Mads Reinholdt, direktør, forbrugerrådet Tænk. Han skriver blandt andet: "I 2020 foretog Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med en række europæiske søsterorganisationer en omfattende test, hvor man indkøbte 250 forskellige produkter fra hjemmesider som Wish, Amazon og Aliexpress. Ikke mindre end 66 procent af de testede produkter dumpede i bl.a. manglende produktsikkerhed. [...] EU er i gang med at behandle et forslag til den såkaldte Digital Services Act, men der ser desværre ikke ud til at være flertal for at holde de store globale handelsplatforme ansvarlige for, hvad de sælger. Der er dog lyspunkter i forslaget, som er værd at nævne. Forslaget giver mulighed for, at forbrugere kan kræve erstatning for eventuelle skader, som produkterne har forvoldt. Men det forpligtiger desværre først platformene, når skaden er sket - og ikke allerede inden de sætter produkterne til salg. EU's revidering af produktsikkerhedsforordningen ligner nu sidste udkald, hvis politikerne proaktivt vil stoppe salget af usikre produkter fra disse platforme. Her er der desuden brug for en europæisk database over ulykker, der kan hjælpe med at få usikre produkter væk fra markedet."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 29 (03.01.2022)

Grundlæggende rettigheder

Masseovervågning i version 2.0 er stadig problematisk
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder og Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital. De skriver blandt andet: "Selvfølgelig skal politiet have værktøjer til rådighed til at kunne opspore alvorlig kriminalitet. Men vi stiller spørgsmål ved omfanget og metoden. [...] Regeringens lovforslag lægger op til en så bred og generel overvågning af borgerne, at reglerne sandsynligvis stadig vil være i strid med EU-retten. Det er dilemmaet i en nøddeskal: Hvordan beskytter vi bedst muligt og på samme tid både grundlæggende rettigheder og borgere samt virksomheder mod alvorlig kriminalitet? Kigger vi lidt bredere end lovforslaget, er det også paradoksalt. For med den ene hånd kæmper EU og Danmark for at værne om de grundlæggende rettigheder i forhold til teknologi. [...] Men med den anden hånd vil den danske regering altså indføre regler, som den selv vurderer, kan bryde med de grundlæggende rettigheder. [... ] Vi opfordrer derfor Folketinget til at tage en grundig og kritisk diskussion af regeringens lovforslag. Der er brug for at stoppe op og drøfte, hvordan vi former den digitale udvikling af vores samfund, så den både respekterer grundlæggende menneskerettigheder, og samtidig giver vores politi de nødvendige værktøjer til at forebygge og opklare alvorlig kriminalitet."
Jyllands-Posten, søndag, s. 37 (03.01.2022)

Nyt fransk medie går til kamp mod ekstremisme og religiøs fanatisme
Fire måneder før det franske præsidentvalg i april er en gruppe journalister og intellektuelle gået til modangreb mod fanatikere og yderligtgående kræfter, skriver Politiken fredag. De mener, at det er fanatikerne, som i stigende grad sætter dagsordenen på de sociale medier og tv- og radiostationer. En ny ugeavis med navnet Franc-tireur (frihedskæmper eller snigskytte), skal ifølge journalisten og forfatteren Caroline Fourest give "obskurantismen og fanatismen modspil". "Bladet skal være en stemme mod alle dem, der hævder at leve i et diktatur, og som giver jøder, muslimer, regeringen og Bruxelles skylden for alle påståede ulykker," siger hun i en reklametrailer for bladet. Initiativtageren er Christophe Barbier, tidligere chefredaktør for det store nyhedsmagasin l' Express, og han fortæller, at målet på kort sigt er 10.000 faste købere eller abonnenter. Bladet satser dog på, at dets holdninger og journalistik giver genlyd på de sociale medier og i pressen, hvilket skete i forbindelse med bladets artikler om EU-Kommissionens økonomiske støtte til en organisation af unge muslimer, som vides at være tæt på den radikale muslimske organisation Det Muslimske Broderskab. "Vi støtter os til uafhængige personligheder, som udtrykker markante holdninger, og som formulerer dem lige så højrøstet som yderfløjene. Det er den eneste måde, nuancer og fornuft kan trænge igennem på," sagde Christophe Barbier ved en reception i forbindelse med lanceringen af bladet.
Politiken, fredag, s. 4 (03.01.2022)

Institutionelle anliggender

EU-flag fjernet i Triumfbuen
B.T. skriver mandag, at et stort EU-flag, som var blevet hejst i Triumfbuen i Paris, på grund af Frankrigs overtagelse af EU-formandsskabet per 1. januar 2022, er blevet fjernet igen. Det er sket efter vrede reaktioner fra flere ledere på højrefløjen på grund af, at EU-flaget havde "erstattet" det franske flag, som normalt er hejst på Triumfbuen. Præsident Emmanuel Macrons og regeringens talsmænd siger, at det hele tiden var planen at tage EU-flaget ned igen søndag, efter at det nytårsdag var blevet markeret, at Frankrig har overtaget formandskabet i EU. Det franske formandsskab kommer i en periode, hvor de i Frankrig forbereder sig på et præsidentvalg i april. Iagttagere siger, at den franske præsident Macron derfor vil forsøge at nå mest muligt i EU-regi inden valget. Blandt de emner, der står højst på dagsordenen, er klimaet.
B.T., mandag, s. 14 (03.01.2022)

Fagredaktørerne guider: Her står de vigtigste politiske slag i 2022
Altinget bringer mandag en række forudsigelser for 2022 fra de forskellige fagredaktører. Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør, skriver: "2022 bliver året, hvor EU-landene ikke længere kan ignorere, at fundamentet under retsstaten i flere af Unionens lande er ved at smuldre, og at det har konsekvenser for EU som retsfællesskab. Polens efterhånden voldsomt politiserede dommerstand er gået i direkte konfrontation med EU-Domstolen og EU’s traktater. Der er ikke længere sikkerhed for, at EU-lov bliver opretholdt på polsk jord. Hverken klubbens øvrige lande eller EU-Kommissionen har råd til at sidde overhørig, at et medlem så åbenlyst blæser på fællesskabets regler. Samtidig går Ungarn ind i et valgår, hvor det virker, som om premierminister Viktor Orbán har besluttet, at opgøret med ”diktaterne fra Bruxelles” skal stå i centrum. Det farlige er, at oprøret mod EU’s retsorden inspirerer kræfter i andre lande, for eksempel Frankrig, som også går til valg i år. Derfor har hverken landene eller EU-Kommissionen råd til at blive siddende på deres hænder. Det er samarbejdets fremtid, der er på spil."
Altinget, mandag (03.01.2022)

Frankrig vil lade os andre betale
Poul Møller, civilingeniør i Rødkærsbro, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Kære Per Nyholm. Det har altid for mig været spændende at læse dine klummer, selv om jeg ikke altid er enig med dig. I din klumme 29/12 angiver du den franske præsident Macron som den ledende statsmand i EU. [...] Macron har ikke evnet - efter fire år - at rette noget som helst op på det dysfunktionelle Frankrig. Hvordan kan du så opfatte Macron som en ledende politiker i EU? Frankrigs økonomi er jo fortsat en katastrofe. Som den har været i mange år. EU's regler om statsunderskud gider man ikke følge - Frankrigs underskud skal andre betale og garantere for. [...] Jeg håber, at den nye kansler i Tyskland - som den tidligere - kan bremse de franske EU-uansvarlige drømme om, at andre skal betale for deres dårligdomme."
Jyllands-Posten, mandag, s. 21 (03.01.2022)

Illeborgs spåkugle for 2022
B.T. bringer en kommentar af international korrespondent Jacob Illeborg, som blandt andet skriver: "2022 bliver startskuddet til et nyt EU. Socialdemokraten Olaf Scholz er blevet kansler i Tyskland, og hans trafiklys-koalition med de liberale og de grønne lover godt for et modigere Europa, der tør gå forrest på en række vigtige områder. Det gælder ikke mindst grøn omstilling og digitalisering, hvor Danmark står med en enestående mulighed for at hjælpe og servicere et Tyskland, der er langt bagud på point på en række områder, men er på vej mod den helt store kolbøtte. Kombinationen af liberalt og grønt i den tyske regering bliver ikke nødvendigvis en dans på roser, men én ting, den tyske regering kan blive enige om, er et opgør med vores tilgang til hårde stoffer. [...] Begejstringen for præsident Macron er på ingen måde overvældende. Hans held er, at det yderste højres kandidater står i vejen for hinanden. Marine Le Pen har længe været udset som den store trussel, men en anden højrepopulist, Eric Zemmour, stjæler hendes stemmer. Det kan betyde, at ingen af dem kommer i finalen, hvor de to kandidater med flest stemmer dyster om præsidentembedet, og det kan blive både Macrons og EUs held. Som international korrespondent bliver der nok at se til. Krisen mellem Rusland og Ukraine, Afghanistan, Iran. Migrationen mod Europa for bare at nævne nogle af dem. Det bliver et vildt og uforudsigeligt år, og B.T. vil være på pletten i verdens brændpunkter."
B.T., fredag, s. 21 (03.01.2022)

Lad dog polakkerne være i fred
I et debatindlæg af Erik Schmidt, speditør i Silkeborg, kan man i Jyllands-Posten søndag blandt andet læse: "Så er EU på banen igen, denne gang med dagbøder og trusler mod EU-medlemslandet Polen. Årsagen er, at den demokratisk valgte regering i Polen insisterer på selv at bestemme over sit retsvæsen, hvilket i den grad udløser panik i EU-systemet. [...] Lad dog polakkerne være i fred. Det er da muligt, at Polen ikke fuldt ud overholder traktaten, men hvor mange lande gør egentlig det? Hvad tror man, der kommer ud af at tryne polakkerne ud over en dyb modvilje mod EU?"
Jyllands-Posten, søndag, s. 37 (03.01.2022)

Macron vil redde EU - og sig selv
Politiken lørdag bringer en analyse skrevet af Michael Seidelin, Europakorrespondent, og Karin Axelsson, EU-korrespondent. De skriver blandt andet: "Præsident Macron har masser af visioner, når Frankrig fra i dag skal lede et kriseramt EU, og flere af dem strider mod danske interesser. [...] Præsidentens ambitioner, hvoraf flere langtfra modsvarer danske ønsker og holdninger, er nedfældet i formandskabets omfattende program, som er inspireret af en stor tale om Europas fremtid, som Emmanuel Macron holdt på Sorbonne-universitetet i 2017. Men udfordringen for Emmanuel Macron er, at han efter kun tre måneder som EU-formand reelt stiger af EU-vognen og ifører sig kasketten som præsidentkandidat. [...] Emmanuel Macron kunne have undgået dette hastværk ved at bytte formandskab med Tjekkiet eller Sverige, som er de næste lande, der skal overtage formandskabet. Men præsident Macron og hans rådgivere er overbeviste om, at de højtidelige taler i EU-Parlamentet og møder med europæiske ledere vil være en perfekt affyringsrampe for kampagnen, og med en nyvalgt tysk forbundskansler håber Emmanuel Macron at fremstå som Europas stærke mand. [...] Den nye opblussen af covid-19, som ifølge mange eksperter for alvor vil nå Frankrig midt i januar, gør ikke udfordringen nemmere, og strammere coronaregler fra 3. januar risikerer at lægge hindringer i vejen for både fysisk afholdelse af EU-ministermøder i Frankrig og for valgmøder. Timingen er også problematisk, hvilket et enkelt eksempel illustrerer: Ungarn går til valg i april, og regeringschef Viktor Orban har allerede lagt an til en stærk, antieuropæisk kampagne mod Emmanuel Macron som symbolet på det Europa, som Viktor Orban og mange af hans meningsfæller og allierede i Central og Østeuropa ikke bryder sig om. Præsident Macron skal ikke vente støtte fra den side, når han lægger op til en revision af det europæiske asylsystem, eller når han taler om en europæisk forsvarsdimension, selv om han nu understreger Nato's betydning."
Politiken, lørdag, s. 1 (03.01.2022)

Nordirland er fortsat den største udfordring efter et år med Brexit
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at den britiske udenrigsminister Liz Truss har overtaget ansvaret for Brexit, hvilket giver håb om en mere pragmatisk tilgang til forholdet mellem briterne og EU. Nordirland er den helt store udfordring, efter briternes historiske skilsmisse fra EU trådte i kraft ved nytår sidste år. Protokollen om Nordirland, som er en del af Storbritanniens udtræden af EU, betyder, at Nordirland fortsat bliver betragtet som en del af EU's indre marked. Katy Hayward, statskundskabsprofessor fra Queens University i Belfast, fremhæver, at protokollen for Nordirland ikke er ført helt ud i livet. Det vil sige, at der vil komme nye begrænsninger i samhandlen over Det Irske Hav, fordi varer importeret fra andre dele af det britiske rige til Nordirland skal behandles, som om de bliver importeret til et EU-land. "Vi har haft en overgangsperiode, hvor vi har undgået de værste spændinger, fordi protokollen for Nordirland kun delvist er implementeret. Her i Belfast er vi fortsat meget fokuserede på protokollen, og der er stadig en debat om den samt et ønske om en genforhandling," siger hun. Overdragelsen af ansvaret for Brexit til Liz Truss er bemærkelsesværdigt, fordi hun er tidligere handelsminister med ansvar for indgåelse af handelsaftaler med andre lande efter Brexit. Derfor vil man formentlig se en mindre stridbar tilgang. Statskundskabsprofessor Simon Usherwood fra Open University tror dog ikke, at skiftet fra David Frost til Liz Truss vil betyde det helt store. "Helt basalt er tilliden mellem parterne meget lav. Ydermere ved Storbritannien ikke, hvad det vil have i stedet. Vi har også en situation, hvor premierminister Boris Johnson er svækket, hvilket gør det svært at tage beslutninger," forklarer han.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (03.01.2022)

Pernille Weiss: Min første tid har lært mig, at mange i EU misunder Danmark
Altinget bringer lørdag et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Halvvejs gennem første af forhåbentligt flere valgperioder som europaparlamentariker har jeg især lært, at det er et kæmpe plus og en stor udfordring at repræsentere Danmark, fordi vi kommer fra et overskueligt og umådeligt misundt land, som mange gerne vil lære af og derfor gerne lytter til. [...] Den første handler om, at den anseelse og respekt, som Danmark nyder i EU, ærligt talt ikke skyldes politiske indsatser fra skiftende regeringer, Folketinget eller - med ærlig selvkritik - os europarlamentarikere. Den skyldes primært de danske virksomheder. De uundværlige, unikke, innovative og dem, der er først med det nye, som de andre kan blive inspireret af. De trækker Danmarks attraktivitetsmotor. [...] Den anden årsag drejer sig om - og det havde jeg ikke helt set omfanget af, før jeg blev valgt - at mange kollegaer i Europa-Parlamentet er gået til valg på at løse sit hjemlands udfordringer gennem initiativer fra Bruxelles. Mange kollegaer har simpelthen opgivet tillid og håb om, at den nationale regering kan reformere deres land i tilstrækkeligt omfang. Derfor trækker de deres nationale udfordringer ind i Europa-Parlamentet i en tid, hvor vi i øvrigt har forsømt at vedligeholde den demokratiske samtale om subsidiaritet og nærhedsprincipperne. [...] Smadrer vi virksomhedernes incitament til at vælge og gro i EU, svinder vores økonomiske muskel ind, og det indre marked smuldrer. Og det er trods alt det, som har gjort Danmark rigt og misundelsesværdig i en grad, så andre politiske kollegaer gider at høre, hvad en dansk parlamentariker fra et lille land mener. Alt det har jeg lært indtil videre i Europa-Parlamentet, og alt det kommer jeg til at arbejde videre med. Og jeg kan forsikre, at jeg glæder mig."
Altinget, lørdag (03.01.2022)

Søren Gade: Man kan skabe forandring i EU, hvis bare man råber højt nok
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "EU skal fokusere på det, der giver mening og overlade resten til medlemsstaterne. [...] Selvom jeg bestemt ikke er enig med alle mine danske parlaments-kollegaer, så vil jeg gerne rose dem for, at de arbejder hårdt og fokuseret og får markeret deres holdninger på alle vigtige dagsordener. I politik er vi måske uenige, men som person har jeg stor respekt for deres store arbejde. [...] Jeg mener også fortsat, at vores militære sikkerhed og samarbejde skal være forankret i NATO og ikke i en EU-hær. Og jeg mener fortsat, at EU er et stort bureaukratisk system, hvor pengene ikke altid bliver brugt på den en hensigtsmæssig måde – man bruger mange penge, tid og kræfter på at lovgive i den sociale søjle, hvor især lovgivning om barsel og minimumslønninger er gode eksempler på, at EU blander sig, hvor de skal blande sig uden om. Men med det sagt må jeg dog indrømme, at jeg er blevet positivt overrasket over i hvor professionelt og dedikeret EU-systemet arbejder med diverse dagsordener, som er bedst varetaget i EU. [...] Så længe jeg sidder i Europa-Parlamentet vil jeg fortsat arbejde for, at EU fokuserer på områder, hvor overnationalt samarbejde giver de bedste resultater, men holder sig fra at blande sig i emner, der hører til i de enkelte medlemsstater. For eksempel er den sociale union ikke på min dagsorden, hverken nu eller i resten af mit mandat.
Altinget, mandag (03.01.2022)

Trumpismen kommer tilbage, og vi gør klar til at angribe en ASTEROIDE
Politikens internationale kommentator og techredaktør, Michael Jarlner, har kigget i krystalkuglen og ind i 2022. Han skriver blandt andet søndag: "Visioner: EU fremlægger i år en ny sikkerhedspolitisk strategi, der skal øge unionens "strategiske autonomi". Ehhh ... hvad betyder så det? Tidsskriftet The Economist svarede for nylig ved at citere Klumpe-Dumpe-ægget fra Alice i Eventyrland: "Når jeg bruger et ord, så betyder det dét, jeg beslutter, det betyder - hverken mere eller mindre". For strategisk autonomi betyder noget med, at EU skal kunne mere på egen hånd. Så det nye franske EU-formandskab vil givet agitere for at styrke EU's militære dimension, mens tyskerne vil kigge ned i jorden, og Danmark, Polen og de baltiske lande stædigt vil holde fast i forbindelsen til USA, som man jo altid kan regne med. [...] Zemmour, Éric: Hvor Tysklands yderste højre fik en nedtur ved sidste års parlamentsvalg, så er den højrenationale Éric Zemmour den nye komet i fransk politik. Og et bevis på, at der i et af EU's vigtigste lande er et kæmpe politisk marked for en mand, der som en anden Viktor Orbån eller polske Jarosław Kaczynski ser sig selv som et værn mod islamister, homoseksuelle og kvindelige "invasionsstyrker", der kastrerer den hvide mand."
Politiken, søndag, s. 18-23 (03.01.2022)

Vi har de samme udfordringer verden over. Kan vi også løse dem sammen?
Jyllands-Posten bringer en kronik af professor emeritus Hans-Henrik Holm, som blandt andet skriver: "Normalt er der stor forskel på statsledernes nytårsbudskaber. Hvert land har sine egne problemer. Men i år er der ofte to fælles temaer i nytårstalerne: coronakrisen og klimaudfordringen. [...] De store klimakonferencer illustrerer tydeligt, at hovedstridspunktet er fordelingen af omkostningerne ved at mindske CO2-udslippet. Glasgow-klimapagten fra november er et godt eksempel. Målsætningerne er der, men forpligtigelserne eller pengene mangler. [...] Verdensbanken har netop påvist, at kløften mellem de rige og de fattige lande bliver større under corona. Netop i en periode, hvor der er behov for at investere i fællesskabet, er udviklingen gået den forkerte vej. Ulighedsproblemet er desværre stort set fraværende fra den erklærede dagsorden fra statslederne, og EU, FN og ngo'ernes forsøg på at ringe med alarmklokkerne virker resultatløst. [... ] I Europa er der en ny, grønnere regering i Tyskland, og fra nytår overtager Frankrig formandsposten i EU. Præsident Macron har lagt op til at intensivere samarbejde om sikkerhedspolitikken, klima og corona, og han nævner faktisk også behovet for en EU-indsats mod uligheden: Både nationalt og internationalt."
Jyllands-Posten, fredag, s. 27 (03.01.2022)

Interne anliggender

"Vi skal kollektivt være lige så utålmodige, som kloden har brug for"
Flere af lørdagens og søndagens aviser bringer statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale i sin fulde længde. I nytårstalen sagde statsministeren blandt andet: "Vi lever i en tid, hvor verden igen er mere urolig. Et aggressivt Rusland mod øst. Afghanistans kollaps. Migrationspres. Indskrænkninger af kvinders ret til abort. Terrorisme. Vores demokratiske værdier trædes under fode. I år er det 50 år siden, Danmark besluttede at træde ind i det europæiske fællesskab. EU startede som en kul- og stålunion. Nu kæmper vi for, at det bliver en klimaunion. Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent. For alternativet. Det findes ikke. Et svagt Europa giver et svagt Vesten. Verden har behov for det modsatte. Vi skal stå fast på vores værdier. Og vi skal styrke vores sikkerhed. Sammen med vores vigtigste partner, USA, og vores andre allierede i Nato."
Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9; Altinget, søndag; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7; Politiken, søndag, s. 1, 4 (03.01.2022)

Der er flere grønne end røde lys for regeringen i 2022
Kristeligt Dagblad bringer mandag en politisk årsanalyse skrevet af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. Han skriver blandt andet: "Statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale brød på flere områder med den politiske fortælling, Socialdemokratiet ellers har markedsført sig med de seneste år: Fra en kritisk linje over for EU og globaliseringen til et fuldtonet forsvar for Danmarks placering i hjertet af Europa samt et stærkt EU og Nato. [...] Fra et stort fokus på indvandringens negative sider til en åbning for øget indvandring af arbejdskraft. Fra en holdning om, at nok skal Danmark være grønnere, men man skal undgå at få ”gule veste i gaderne” på grund af højere, grønne energipriser, til, at klimakrisen i dag er den største og vigtigste udfordring, som man ikke kan være for utålmodig med at få løst. [...] Tæt forbundet med økonomien er spørgsmålet om udbuddet af arbejdskraft. Statsministeren åbnede blandt andet for øget indvandring af efterspurgt arbejdskraft, selvom det skal ske ”klogt” og ”midlertidigt.” Kovendingen bliver modtaget positivt af erhvervslivet, af de fleste borgerlige partier og ikke mindst af De Radikale."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (03.01.2022)

Erik Høgh vil være DF-formand: Jeg kan få Danmark ud af EU før Messerschmidt
Politiken bringer et interview med Erik Høgh-Sørensen, som er en blandt fire kandidater, der foreløbig har meldt sig inden det ekstraordinære årsmøde 23. januar i Dansk Folkeparti. Han lover, at han som DF-formand enten vil levere en folkeafstemning om EU eller trække tæppet væk under regeringen. "Vi selvfølgelig begge afhængige af, at Dansk Folkeparti får større indflydelse i fremtiden, men når det så er sagt, så har jeg lagt en plan, der kan medføre klarhed om dansk udmeldelse allerede i 2025, hvor jeg tidligere har hørt Messerschmidt nævne årstal som 2030," siger Erik Høgh-Sørensen og fortsætter: "Det ene er, at man for at støtte en regering eller eventuelt at gå i regering, skal have indskrevet i regeringsgrundlaget, at der skal afholdes en folkeafstemning om EU inden for to år."
Politiken, lørdag, s. 8 (03.01.2022)

Lykke Friis. Den stolte europæer, der kom på alles læber og de fleste skærme
I Berlingske mandag kan man læse om Lykke Friis i forbindelse med indstillingen af hende til Fonsmark Prisen 2022. Lykke Friis er tidligere energi- og klimaminister for Venstre og nuværende direktør for Tænketanken Europa. Hun fortsætter i dag kampen for, at alle danskere skal forholde sig til EU. For sin formidling af liberale værdier og ideer, for sin klippefasthed, når det kommer til retsstaten og det europæiske samarbejde er hun indstillet til Fonsmark-prisen 2022.
Berlingske, mandag, s. 20 (03.01.2022)

Polens regeringsparti anklages for at hacke oppositionens telefoner
Berlingske bringer søndag en historie om, at Polens regeringsparti PiS mistænkes for at have brugt avanceret cyberspionage i forbindelse med deres valgsejr til parlamentsvalget for halvandet år siden. Lederen af landets største oppositionsparti, Donald Tusk, har onsdag kaldt sagen for "uden fortilfælde." Han mener, at der er tale om "den største, dybeste krise for demokratiet siden 1989", da Polen gjorde op med kommunismen. I løbet af juledagene er det via tekniske analyser af mobiltelefoner kommet frem, at flere oppositionspolitikeres mobiltelefoner var inficeret med et af verdens mest avancerede spionværktøjer. Den israelskudviklede software, Pegasus, som officielt er tiltænkt efterforskning af terror og andre alvorlige forbrydelser. Tidligere sager har dog vist, at softwaren også bruges til overvågning af aktiviser og regeringskritikere i lande som Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater. Citizen Lab har analyseret den polske oppositionspolitiker Krzysztof Brejzas telefon og fundet, at udefrakommende brugte spionværktøjet til at bryde ind på telefonen 33 gange mellem april og oktober 2019. Dermed havde de fuld adgang til at følge den polske oppositionspolitiker før, under og efter valgdagen gennem telefonens kamera og mikrofon. Polens premierminister Mateusz Morawiecki fra det regerende Lov og Retfærdighedsparti kalder beskyldningen om muligt misbrug af overvågning for "fake news", og understregede tirsdag, at regeringen ikke har kendskab til misbrug af overvågningsteknologi, og hvis en sådan overvågning skulle have fundet sted, kunne den ifølge ham være udført af udenlandske efterretningstjenester.
Berlingske, søndag, s. 18 (03.01.2022)

Klima

Arla: Vi har brug for et klimamærke, der både understøtter klima og ernæring
Altinget bringer et debatindlæg af Helle Müller Petersen, landedirektør, Arla Danmark, som blandt andet skriver: ” I den helt nye rapport fra Klimarådet "Klimavenlig mad og forbrugeradfærd", peges på tiltag, som kan skubbe på en omstilling til et mere klimavenligt fødevareforbrug i Danmark. Flere andre aktører har også for nylig været ude med gode tanker og idéer omkring et klimamærke i Danmark. Mærket skal via officielle data kunne hjælpe danskerne. De idéer byder vi meget velkommen. Vi ønsker også at vejlede fremfor at vildlede danskerne. […] EU-kommissionen har igangsat et arbejde med et klimamærke på fødevarer i form af et EU-bæredygtighedsmærke. Det bør bakkes op fra dansk side. Men det ser ud til, at EU tidligst kan være klar i 2024. Det er ikke i den grønne omstillings interesse at vente så længe. I Arla deltager vi derfor meget gerne i en dialog om at skabe et dansk klimamærke, der både har fokus på klima og ernæring - hellere nu end senere. Så kan vi i Danmark gå forrest og vise vejen for en mærkning, der giver mening for hele EU.”
Altinget, mandag (03.01.2022)

EU tæller gas og atomkraft som grøn
I Børsen mandag kan man læse, at EU-Kommissionen får kritik for at ville give naturgas og atomkraft status som grøn energi ved at betegne investeringer i disse teknologier som "grønne". Et udkast for nye regler fra EU-Kommissionen lægger op til nye kriterier for, hvad der skal til, før en investering kan betegnes som klimavenlig eller bæredygtig. I udkastet er investeringer i naturgasprojekter og nye atomkraftværker med på listen over bæredygtige investeringer. EU-Kommissionen ventes at fremlægge forslaget senere i januar, men allerede nu er der skarp kritik fra blandt andet den tyske regering. Robert Habeck, økonomi- og klimaminister, siger, at Tyskland ikke kan bakke op om forslaget, som det ser ud nu.
Børsen, mandag, s. 10 (03.01.2022)

Nu skal skrottede sovjetiske atomubåde bjærges
Gamle sovjetiske atomubåde parkeret på havets bund i Arktis og tæt på gennemtæring har i årtier givet eksperter og miljøaktivister nervøse trækninger, men nu er det lykkedes landene omkring Barantshavet at blive enige om de første skridt mod en større oprydning på de atomare lossepladser, skriver Politiken lørdag. "Der er sat op mod 30 millioner kroner af til den tekniske undersøgelsesfase. Det viser en fælles vilje fra alle involverede lande fælles til at forhindre risikoen for radioaktivt udslip fra de to ubåde," siger den finske ambassadør for det regionale barentssamarbejde mellem Finland, Rusland, Norge og Sverige, Jari Vilén. Aftalerne er kommet på plads, samtidig med at krisen om Ukraine mellem EU, Nato og Rusland har nået nye højder i de seneste måneder og fra Vilén, som står i spidsen for det regionale samarbejde, som EU også er en del af, lyder det: "Vi forsøger at holde fast i det her samarbejde, der startede for 20 år siden, uanset det politiske klima i øvrigt. Jeg mener, at der er en generel styrke i aftalerne mellem de fire involverede lande i Barentsregionen og EU. Det fælles samarbejde er jo i alles fælles interesse."
Politiken, lørdag, s. 9 (03.01.2022)

Tysk bonus spiller en ufrivillig birolle i danskernes jagt på grønnere biler
Jyllands-Posten skriver mandag, at en kontant belønning til tyskere, der vælger at købe en elbil, gør, at importen af elbiler til Danmark er eksploderet i 2021. Grunden er, at de danske bilforhandlere henter brugte elbiler hjem fra især Tyskland, hvor brugtbilmarkedet bugner på grund af netop den kontante belønning ved køb på nye elbiler. "Situationen gør, at den tyske statskasse reelt er med til at finansiere den grønne omstilling af bilparken i Danmark. Det er grotesk og må koste den tyske statskasse en bunke milliarder," siger Christian Nolsøe Nielsen, formand i Elbilforeningen. Jan Lang, kommunikationschef i Bilbasen venter med afsæt i nysalget og importen af eldrevne biler, at der med udgangen af 2025 vil køre 720.000-800.000 grønne biler rundt på vejene. Meldingen får Elbilforeningen til at efterlyse en ny politisk kurs i jagten på en grøn bilpark. "Det bør man fortælle allerede nu, så man kan tage plug-in-hybridbilerne ud af ligningen, for en afgiftsfritagelse gør ikke plug-in hybridbiler til en grøn bil," siger Christian Nolsøe Nielsen. EU-Kommissionen besluttede i foråret, at plug-in-hybridbiler fra 2026 ikke tæller med som grønne biler. Skatteminister Morten Bødskov erkender, at væksten i Danmarks grønne bilpark sker hurtigere end forventet, ligesom EU-Kommissionens melding er velkendt for regeringen. Alligevel får det ikke ministeren til at åbne en dør på klem for en omlægning af de grønne bilafgifter, som forligspartierne aftalte den 4. december 2020.
Jyllands-Posten, mandag, s. 6 (03.01.2022)

Landbrug

Nye kvoter kvæler fiskeriet i Øresund - sådan kan fiskeriet overleve
Berlingske bringer fredag en kommentar af cand. soc. Steen Autzen, som blandt andet skriver: "Jeg tænker meget på min bror, som er erhvervsfisker i Øresund. Kan han nå at blive pensioneret som erhvervsfisker, eller skal han sælge sin kutter med tilbehør, som har været hans erhverv gennem 45 år? [...] Jeg undrer mig over den danske fiskeripolitik. Nej, det er selvfølgelig EUs fiskeripolitik, hvor den siddende danske fødevareminister, Rasmus Prehn, skal skabe et godt resultat via forhandlinger med andre ministre i EU. Rasmus Prehns kvoteforhandlinger i EU til året 2022 er simpelthen en kæmpe katastrofe for det indre danske fiskeri. Ydermere er der ingen form for økonomisk kompensation til erhvervsfiskeriet i indre danske farvande, hvorfor fiskerne ikke har mulighed for at overleve økonomisk uden økonomisk kompensation. Rasmus Prehn, det er en ommer."
Berlingske, fredag, s. 31 (03.01.2022)

Sikkerhedspolitik

Her er de tre trusler, vi skal holde øje med i 2022
Verden ser dyster ud ved indgangen til 2022, for ikke alene er der konkrete konflikter, der ligger og ulmer og kan eksplodere i 2022 - også langsigtede udfordringer kan true Vestens sikkerhed, skriver Berlingske lørdag. Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) gennemgang af trusselsvurderingerne viser, at de to stormagter Rusland og Kina spiller på hver deres strategi, som hver for sig udgør en stor risiko for Vesten. Rusland øger landets militære magt ved at modernisere de væbnede styrker og Kina vil sideløbende med at udbygge dets militære muskler undergrave Vestens demokratiske grundlag ved at skabe parallelsamfund rundt i verden med økonomiske institutioner, der skal skabe et lukket finansielt univers til at understøtte Beijings vej frem. Derudover kan Arktis blive fremtidens kampplads om få år og det er meget vigtigt at Danmark og Grønland holder øje med udviklingen. Udover de tre hovedtrusler Kina, Rusland og Arktis, så er der også faren for hackerangreb, hybride trusler og terrortrusler.
Berlingske, lørdag, s. 16-17 (03.01.2022)

Milliarderne til forsvaret skal bruges bedst muligt
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Martin Lidegaard, MF, fmd. for Det Udenrigspolitiske Nævn, forsvarsordfører (R), Lars Christian Lilleholt, MF, forsvarsordfører (V), Niels Flemming Hansen, MF, forsvarsordfører (K) og Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Fremtidens forsvars- og sikkerhedspolitiske håndtering kræver nye politiske rammer. Vi har netop sagt farvel til et turbulent år, mens et nyt tager sin begyndelse. Verden er endnu blevet mere kompleks og sætter stadig flere krav til Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger. For forsvars- og sikkerhedspolitikken bød 2021 på flere vigtige aftaler og initiativer. En aftale om et nyt styrket dansk cyberforsvar, et klimapartnerskab på forsvarsområdet samt en ny strategi for hele den danske forsvarsindustri for blot at nævne nogle få. [...] Vores Nato-forpligtelser vil med stor sandsynlighed indebære et større budget for det næste forsvarsforlig. Det afføder naturligvis spørgsmål om prioritering, både af gamle og nye midler. Milliarderne skal placeres, og det skal sikres, at forsvaret selvfølgelig skal kunne følge med. Hvor og hvordan finder midlerne bedst anvendelse? Der er mange interesser og ønsker at balancere. Først og fremmest forsvarets. Hertil erhvervslivet og forskningen. Svære politiske valg skal træffes. Men måske skal vi ved dette forsvarsforlig tage afsæt i en nytænkning."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 30 (03.01.2022)

Stormagter sætter sig på verden
I Jyllands-Posten Leder fredag skriver avisen blandt andet: "År 1 efter præsident Trump blev ikke den tilbagevenden til mere ordnede og mindre stridbare tider globalt, som de fleste havde håbet på. Formelt blev de multilaterale organisationer rehabiliteret med USA's genindtræden i dem. Men kampen om magten udspiller sig nu et helt andet sted: I den direkte stormagtsrivalisering, som tager resten af verden som gidsel. [...] Kina stiger op. USA diskuterer med sig selv. Rusland søger fremtiden i fortiden. EU forsøger at balancere. Sat på en kort formel er dét, hvad der driver den internationale dagsorden lige nu - foruden covid-19, klimakrise og alt det løse. Den rå magtkamp foregår med klassiske virkemidler: militære muskler, intimidering og allianceskabelse. Men også på nye måder: cyberangreb, styret migration, undergravning af retsstaten, destabilisering af demokratiske strukturer. [...] At Nato trods sit atlantiske udspring har sat Kina på dagsordenen, siger alt om, at dagens konflikter er globale og ikke kan skæres til hverken geografisk, politisk eller kulturelt. Stadigt tydeligere står slaget om verden mellem demokratierne og de totalitære stater. Lige nu er demokratierne pressede. Men det kan vende igen. Det er kun 30 år siden, at Vesten og Vestens værdier suverænt gik af med sejren. Hvor længe holder egentlig den kinesiske model?"
Jyllands-Posten, fredag, s. 24 (03.01.2022)

Vi mangler kontrol med forsvarets teknologi
Politiken bringer fredag et debatindlæg af Johannes Lang og Adam Moe Fejerskov, seniorforskere på DIIS, Danish Institute For International Studies. De skriver blandt andet: "Trods løfter om at stramme op på eksportkontrollen mangler der stadig demokratisk kontrol med forsvarsteknologien. [...] Kun 4 dage efter EU-parlamentet havde vedtaget en resolution, der opfordrer medlemslandene til at lukke for eksporten af våben, overvågnings- og efterretningsudstyr til Bahrain, søgte den danske it-gigant Systematic om tilladelse til at eksportere et militært kommando- og kontrolsystem ved navn Sitaware til landet. Ansøgningen gik blot gennem virksomhedens britiske datterselskab og derved uden om EU. Det er Systematic nu blevet politianmeldt for i Danmark. Uanset resultatet af politiundersøgelsen viser eksemplet, at Brexit har efterladt et smuthul for virksomheder, der ønsker at omgå EU-lovgivningen, og at de mekanismer, der i Danmark skal sikre en demokratisk og politisk kontrol med forsvarsindustrien, er mangelfulde. [...] Vi ser samme problemer på internationalt plan. I september trådte en EU-lov, der skal forhindre, at europæisk overvågningsteknologi bidrager til undertrykkelse i diktaturstater, i kraft. Den kræver, at medlemslandene hvert år indberetter, hvilke dual-use teknologier de har eksporteret til hvilke lande. Loven er blevet rost for at skabe større gennemsigtighed, men har mødt skarp kritik for ikke at kræve, at landene skal afvise eksportansøgninger ved mistanke om, at produkter f.eks. kan blive brugt til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Det efterlader ansvaret hos de enkelte lande selv og således også hos de danske politikere."
Politiken, fredag, s. 9 (03.01.2022)

Udenrigspolitik

EU støtter en våbenembargo mod Myanmar
Efter en massakre den 24. december, hvor Myanmars militær dræbte over 30 personer og brændte deres lig, lød det fra EU's udenrigschef, Josep Borell, torsdag, at EU støtter en international våbenembargo mod Myanmar og en skærpelse af de nuværende sanktioner mod det sydøstasiatiske land. Det skriver B.T. og Jyllands-Posten fredag. "Set i lyset af den stigende mængde vold i Myanmar er der brug for en international forebyggende indsats. Det inkluderer en våbenembargo," sagde EU's spanske udenrigschef.
Jyllands-Posten, fredag, s. 10; B.T., fredag, s. 12 (03.01.2022)

Hvad bliver det næste, Putin?
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Carl Bildt, tidligere svensk stats- og udenrigsminister. Han skriver blandt andet: "Mens mange i Moskva allerede tvivler på fornuften i Vladimir Putins aggressive revisionisme i forholdet til Ukraine, betyder deres stemmer ikke noget. [...] EU og USA fornyer jævnligt deres sanktioner mod Rusland, og FN's Generalforsamling fordømmer jævnligt Ruslands adfærd og gentager landegrænsernes ukrænkelighed. Ikke nok med, at det ikke lykkedes for Vladimir Putin at afspore frihandelsaftalen mellem EU og Ukraine, han fik også forvandlet Ukraine fra en venlig nabo til et land, der betragter Rusland som farligt og fjendtligt. At invadere andre lande har historisk set vist sig at give varige fjender. Nu står Vladimir Putin over for den pinlige udsigt til at blive husket som den russiske leder, der mistede Ukraine. [...] Listen over Kremls store fejltagelser i Ruslands politik over for Ukraine er lang. Og mens mange i Moskva allerede tvivler på fornuften i Vladimir Putins aggressive revisionisme, betyder deres stemmer ikke noget. En anden mere nært forestående mulighed er, at Kreml vil forsøge at provokere Ukraine til at gøre noget, som ville retfærdiggøre en mindre invasion i stil med det, som vi så i 2014 og 2015. Men risikoen for en eskalerende situation ville være alvorlig, og selv en lille invasion ville udsætte Rusland for yderst skadelige konsekvenser. Uanset hvad har Kreml bevæget sig ind på en farlig vej. Det er ikke for sent at forhindre, at Vladimir Putins manuskript ender i en tragedie."
Jyllands-Posten, mandag, s. 22 (03.01.2022)

Kvindetennis og Litauen viser vejen til bekæmpelse af Kinas bøllemetoder
I Berlingske kan man søndag læse en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør ved Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund. Han skriver blandt andet: "I november forsvandt hun fra Jordens overflade. På sociale medier havde hun afsløret, at hun var blevet seksuelt forulempet af en Kinas kommunistpartis spidser, en mand ved navn Zhang Gaoli. Var #metoo-bevægelsen i stand til at forplante sig til Kina? Nej, i stedet viste det kinesiske styre sig at svare igen med vanlige metoder som løgn og propaganda. [...] Men det internationale kvindetennisforbund og kendte kvindelige spillere som Serena Williams forblev ikke tavse. Som modtræk fremstillede styret manipulerede situationer med Peng. Først blev der offentliggjort et brev fra Peng. Hun havde det fint og anklagede ikke nogen. Dets ægthed blev anfægtet. Derpå talte Peng på video med lederen af Den Olympiske Komité, Thomas Bach, som konkluderede, at hun jo havde det fint (han har jo egne interesser i at få vinter-OL i Beijing i februar pænt afviklet). [...] Ligesom kvindetennis, er Litauen i kategorien David mod Goliat i forhold til Kina. Den litauiske regering valgte alligevel at udbygge samarbejdet med det demokratiske Taiwan. I november oprettedes et Taiwans repræsentationskontor i Vilnius. Og det er jo en forbrydelse i Beijings optik, nu hvor Kina ellers har brugt ventetiden under pandemien på at smadre Hongkongs frihed. [...] Det er naturligvis brud på alle internationale handelsregler, men modsvarene i den internationale frihandelsorganisation, WTO, er sandet til. EU og andre demokratier burde stå på mål for Litauen. Alle-for-en princippet burde tages i brug, så Kina modsvares med fælles økonomisk styrke. Den styrke har EU, der faktisk lige har fremlagt et lovforslag til en økonomisk beskyttelsesmekanisme mod sådanne tiltag fra tredjelande. [...] Og den økonomiske muskel har verdens demokratier, når de samles, hvilket de faktisk var i december til demokratitopmøde, godt nok kun på videokonference anført af præsident Biden. Her kunne en fælles musketered, en såkaldt økonomisk artikel 5 blandt demokratier, blive et fælles modsvar til Kinas økonomiske afpresning. Det giver forhåbning om, at der nu er en anden villighed og erkendelse af, at den frie verden må stå sammen for at modsvare Kinas autoritære presmetoder."
Berlingske, søndag, s. 44 (03.01.2022)

Regeringen nøler om boykot af vinter-OL
Berlingske skriver søndag, at den danske regering, en måned før begyndelsen af vinter-OL i Kina, endnu ikke har taget stilling til en diplomatisk boykot. I Europa melder flere og flere udenrigsministre ud, at de ikke vil deltage i det kommende vinter-OL i Beijing. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod har også meldt ud, at han ikke deltager. "Jeg skal ikke til vinter-OL i Kina, men regeringen har ikke taget stilling til det," sagde han i begyndelsen af december. Udenrigsministeriet oplyser på nuværende tidspunkt, at regeringen stadig er ved at undersøge, om man kan finde fælles fodslag med flere EU-lande. Det bliver svært at nå til enighed blandt EU-landene. Italien og Grækenland har allerede sagt nej til boykot og den franske præsident Emmanuel Macron har sagt, at han ikke vil støtte det "ubetydelige" boykot.
Berlingske, søndag, s. 32 (03.01.2022)

Vil russerne ha' krig? Gi' dem en tudekiks
Berlingske bringer lørdag en kommentar af journalist og forfatter Samuel Rachlin, som blandt andet skriver: "Rusland har for anden gang siden foråret 2021 samlet tropper og våben ved Ukraines grænser i den formentlig største opvisning af militær styrke i den del af verden siden Anden Verdenskrig. Hvorfor gør Putin det? Den gamle KGB-officer må vide bedre end de fleste, at russerne ikke ønsker krig, og at en offensiv mod Ukraine vil skade hans popularitet. Ligesom hans efterretningstjenester må fortælle ham, at NATO og USA ikke er ved at invadere Rusland.Den hurtige forklaring på Kremls "ulven kommer-panik" er, at det blot er mere af det velkendte russiske mix af paranoia og afledningsmanøvrer for at dække over indre svagheder og spændinger i et styre med voksende undertrykkelse og autoritær ensretning. [...] Det er den samme historie og det samme spil mellem Rusland og Vesten som i det meste af det 20. århundrede med historiske forudsætninger, der går endnu længere tilbage. Det er et ubehageligt deja-vu især for Ukraine og andre stater i nabolaget. Men det er på tide, vi indser, at Rusland ikke kan eller vil spille på samme hold som os. Russerne vil ikke med i vores familie eller klub. De kan ikke løsrive sig fra deres histories tyngdekraft. Vi kan ikke ignorere dem. Men vi kan heller ikke knække koden i deres oldrussiske spil som de forurettede ofre."
Berlingske, lørdag, s. 29 (03.01.2022)
 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
3 Januar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark