EU i dagens aviser mandag den 3. marts 2025

EU i dagens aviser lørdag den 1. marts til mandag den 3. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU søger fredsplan for Ukraine efter konflikt mellem Trump og Zelenskyj
Kristeligt Dagblad skriver, at efter en konflikt mellem Trump og Zelenskyj søger EU en fredsplan for Ukraine. Europæiske ledere, herunder EU's topledelse, mødtes i London for at diskutere en retfærdig og varig fredsplan. Emmanuel Macron og Keir Starmer udtrykte støtte til Ukraine, mens Viktor Orban støttede Trump. Ursula von der Leyen opfordrede til europæisk oprustning og sagde: "Sikkerhedsgarantier er selvfølgelig af største vigtighed for Ukraine." EU's udenrigsleder Kaja Kallas bemærkede, at Europa nu må lede den frie verden. Ifølge Kristeligt Dagblad diskuterer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Europas evne til at finansiere støtte til Ukraine uden USA's hjælp. Han mener, at Europa kan dække omkostningerne, hvis der er vilje til det. Rasmussen siger: "Vi kan godt skaffe pengene, hvis vi vil." Han understreger behovet for, at EU-Kommissionen fremlægger en plan for solidarisk finansiering af Ukraine. Desuden påpeger han, at Europa skal tage større ansvar for egen sikkerhed, da USA's rolle som økonomisk garant er under forandring. Ifølge Berlingske har EU's institutioner og ledere, herunder Ursula von der Leyen, diskuteret en ny europæisk sikkerhedsalliance for Ukraine. Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, leder en "koalition af villige" for at støtte en fredsplan, men understreger behovet for amerikansk opbakning: "Europa skal trække det tunge læs. Men for at støtte fred på vores kontinent og for at lykkes skal denne indsats have stærk amerikansk opbakning." EU planlægger at opruste forsvaret, men uden USA's støtte forbliver planen usikker. Ifølge en artikel fra AFP deltager flere europæiske ledere, herunder EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, i et topmøde i London for at diskutere krigen i Ukraine. Den britiske premierminister, Keir Starmer, fremhæver nødvendigheden af en styrket indsats i denne sjældne situation. Starmer udtaler: "Vi alle sammen må styrke indsatsen." Mødet inkluderer også formand for EU-rådet Antonio Costa og Natos generalsekretær Mark Rutte, som sammen vil drøfte de næste skridt i konflikten. Ifølge Jyllands-Posten står Europas ledere over for en ny udfordring efter et skænderi mellem Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler: "Det er op til os, europæerne, at påtage os denne udfordring." EU's ledere skal nu finde en ny vej frem for at støtte Ukraine og holde Rusland i skak. Ursula von der Leyen opfordrer til styrke og mod, mens der er opfordringer til at genoprette forholdet mellem Ukraine og USA. Slovakiet og Ungarn har dog udtrykt modstand mod yderligere støtte til Ukraine. Ifølge Politiken er alliancen mellem USA og Europa under pres efter et skænderi i Det Hvide Hus. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler, at Europa skal tage føringen i den frie verden: "Det blev klart, at den frie verden har brug for en ny leder. Det er op til os europæere at tage denne udfordring op." EU står over for vigtige beslutninger om våbenkøb og militær støtte til Ukraine. Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet mener, at USA stadig er afhængig af EU som handelsblok og geopolitisk partner.

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer Trumps skiftende holdninger før mødet med Zelenskyj. Trump har tidligere kaldt Zelenskyj en diktator, men nu indgås en aftale om Ukraines mineralressourcer. Aftalen ses som en handelsvare, hvor USA kan præsentere det som en god handel, trods Trumps fejlagtige påstande om støttebeløb. Zelenskyj kan bruge aftalen til at vise USA's fortsatte involvering, selvom konkrete sikkerhedsgarantier mangler. "Aftalen demonstrerer en vis usikkerhed på amerikansk side om, hvorvidt regeringen har autoritet til at tage den form for interesse i fonden, som aftalen påtænker," siger Tim Meyer. USA vil ikke blokere for Ukraines EU-medlemskab, men Nato-medlemskab afvises.

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer konsekvenserne af mødet mellem Trump og Zelenskyj, der endte i en diplomatisk katastrofe. Trump, der beundrer Putin, har ikke anerkendt Ruslands krigsforbrydelser og har truet med at fjerne støtte til Ukraine. Zelenskyj, der kæmper for sit lands overlevelse, afviste en våbenhvile, hvilket gjorde Trump vred. “Zelenskyj har hørt en amerikansk præsident, der åbenlyst forlanger 'mere taknemmelighed'.” EU står nu over for øget pres for at styrke sin egen sikkerhed, da USA's støtte til Ukraine er usikker. Europæiske ledere, herunder Mette Frederiksen, skal tage større ansvar, men oprustning kan være udfordrende. Ifølge Ritzau varsler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en stor plan for europæisk oprustning. Hun understreger, at der er et presserende behov for at styrke Europas forsvar, da der længe har været "underinvesteret" i området. Von der Leyen udtaler: "Det handler om Den Europæiske Unions sikkerhed, og med de nuværende geostrategiske forhold må vi forberede os på det værste." Hun planlægger at præsentere planen 6. marts ved et møde i Det Europæiske Råd.

Louise With fra Børsen analyserer de geopolitiske konsekvenser af præsident Zelenskyjs kaotiske besøg hos Trump, hvor spændingerne mellem USA og Ukraine nåede nye højder. Trump krævede tilbagebetaling for amerikansk støtte, hvilket blev opfattet som "afpresning". Zelenskyj beskyldte Trump for at være i en "boble af desinformation", mens Trump kaldte Zelenskyj en "diktator". Ian Bremmer beskriver situationen som et "ekstraordinært brud" med Ukraine og NATO, hvilket gavner Putin. Hvis USA trækker sin støtte, står Europa og Ukraine alene. Macron og andre europæiske ledere forsøger at fastholde USA i alliancen, men frygter en fremtid uden amerikansk engagement.

Jette Maressa's analyse i Jyllands-Posten diskuterer Europas udfordringer ved at navigere mellem USA's og Ruslands pres. Mette Frederiksen beskriver Europas situation som "træls", da oprustning er nødvendig for at modstå pres fra Trump og Putin. Keir Starmer understreger vigtigheden af at styrke Ukraine for at sikre en holdbar fredsaftale. "Jeg har altid været tydelig om, at der er nødt til at være en amerikansk stopklods," siger Starmer, hvilket understreger behovet for amerikansk støtte. Ursula von der Leyen påpeger, at EU-landene skal have større økonomisk råderum til at øge forsvarsinvesteringer. Samtidig er der modstand fra EU-lande som Ungarn og Slovakiet, der støtter Trump og Putin.

Jesper Thobo-Carlsen analyserer i sin artikel i Politiken de voksende spændinger mellem Europa og USA under Donald Trumps ledelse. Nathalie Tocci fra Istituto Affari Internazionali advarer om, at Trumps handlinger, såsom at støtte højreradikale kræfter i Europa, kan føre til EU's opløsning. Hun siger, at "Trump og Putin er på linje og imod Europa, startende med Ukraine." Christine Nissen fra Tænketanken Europa påpeger, at USA's alliance med splittende højrekræfter i EU kan tvinge Europa til at gå på kompromis med sine værdier. Michael Zilmer-Johns mener, at trods spændinger vil Nato-alliancen bestå, men advarer om, at man ikke kan tage noget for givet.

Jacob Svendsens nyhedsanalyse i Politiken diskuterer en britisk-fransk plan om en "koalition af villige" for at sikre fred i Ukraine. Premierminister Keir Starmer fremhæver behovet for sikkerhedsgarantier og et fælles europæisk troppebidrag som centrale elementer. Starmer har diskuteret planen med præsident Trump og understreger, at USA forbliver en "troværdig og vigtig allieret". "Jeg kan sige, at jeg ikke ville sætte mig i spidsen for det her, hvis jeg ikke troede på, at det er en farbar vej", siger Keir Starmer. EU-topmødet i Bruxelles bliver afgørende for at sikre opbakning fra flere EU-lande, mens Danmark overvejer at bidrage til styrken.

I en analyse af Martin Gøttske i Information beskrives, hvordan det diplomatiske sammenstød mellem Trump og Zelenskyj i Det Hvide Hus har skabt en kløft mellem USA og Europa. Europæiske ledere, herunder EU's udenrigschef Kaja Kallas, har udtrykt støtte til Ukraine og kritiseret Trumps tilnærmelser til Rusland. Kallas udtalte: "I dag blev det tydeligt, at den frie verden har brug for en ny leder." Emmanuel Macron og Friedrich Merz understregede, at Rusland er aggressoren, mens Trump har beskrevet Zelenskyj som en "diktator". EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og andre europæiske ledere opfordrer til en stærkere europæisk opbakning til Ukraine.

Kristian Mouritzen, i sin analyse i Berlingske, diskuterer den komplekse situation, hvor EU-landene står over for udfordringer i at støtte Ukraine uden USA's hjælp. Efter et katastrofalt møde mellem Zelenskyj og Trump, står den britiske premierminister, Keir Starmer, over for en svær opgave ved et krisemøde i London. "Europæerne har muligvis viljen. Men det vil tage år, før europæerne er i stand til at stille noget, der bare nogenlunde matcher en sikkerhedsgaranti, der ligner amerikanernes," skriver Mouritzen. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og andre europæiske ledere forsøger at finde en fælles strategi for at opretholde militær støtte til Ukraine og sikre USA's fortsatte engagement i NATO. Ifølge Ritzau har EU og dets ledere udtrykt stærk støtte til Ukraine efter et kaotisk møde mellem USA og Ukraine. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte: "Vær stærk, vær tapper, vær frygtløs. Du er ikke alene, kære præsident Zelenskyj." Flere europæiske ledere, herunder Tysklands Olaf Scholz og Polens Donald Tusk, har også forsikret om fortsat støtte til Ukraine. Mødet mellem Zelenskyj og Trump resulterede ikke i en underskrevet aftale, hvilket har skabt bekymring blandt europæiske ledere.

Martin Tønner, i et debatindlæg i Berlingske, analyserer Italiens tøvende respons på Donald Trumps møde med Volodymyr Zelenskyj, hvilket fremhæver Italien som et potentielt svagt led i EU's enighed over for USA. Mens EU-ledere som Ursula von der Leyen og Emmanuel Macron hurtigt støttede Zelenskyj, forblev Italiens premierminister Giorgia Meloni tavs i fire timer. Meloni, der tidligere har støttet Ukraine, synes nu at balancere mellem at være en allieret af Trump og en troværdig EU-partner. "Enhver splittelse af Vesten gør os svagere og styrker dem, som vil vores civilisation til livs," skrev Meloni, hvilket understreger hendes forsøg på at navigere i en kompleks geopolitisk situation.

I B.T kritiserer Simon Richard Nielsen EU's regeringschefer for at være passive over for de udfordringer, som præsident Trumps politik medfører for Europa. Det bizarre optrin mellem Trump og Zelenskyj i Det Hvide Hus fremhæves som et wakeup call for EU. Artiklen understreger, at Europas problemer ikke kun skyldes Trump, men også EU's egen manglende handling gennem årtier, hvor USA har overhalet Europa teknologisk, militært og økonomisk. "Som Trump sagde til Zelenskyj: 'Du har ingen kort'." Artiklen opfordrer til, at EU gennemfører nødvendige reformer og finder en ny vision for at sikre Europas fremtid.

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer EU's rolle i den nuværende geopolitiske situation, især i forhold til Ukraine og forsvarsinvesteringer. Donald Tusk, Polens premierminister, påpeger paradokset i, at "500 mio. europæere beder 300 mio. amerikanere om at forsvare dem mod 140 mio. russere." Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, ønsker at styrke EU's forsvarskapacitet og gøre Ukraine til "et pindsvin af stål." Artiklen fremhæver også Italiens premierminister Giorgia Melonis rolle som en potentiel mellemmand mellem EU og USA, og hendes forslag om et "nødtopmøde" mellem de to. Tusk støtter dette forslag og understreger behovet for øgede forsvarsinvesteringer i Europa.

Artiklen i Information analyserer EU's planer om massiv oprustning i lyset af usikkerheden omkring USA's engagement i Europa. EU-Kommissionen arbejder på initiativer, der kan muliggøre store investeringer i forsvar og våbenproduktion, herunder undtagelser fra EU's budgetregler. Ursula von der Leyen udtaler, at der er behov for en "haster-tankegang" og en strategisk plan for oprustning af Europa. Emmanuel Macron understreger behovet for "innovativ finansiering" for at øge europæiske investeringer i sikkerhed. EU's stats- og regeringsledere vil diskutere yderligere finansieringskilder for forsvar på et kommende topmøde.

Kilder: B.T; søndag; Børsen, fredag, lørdag, mandag, s. 7; Kristeligt Dagblad, søndag, mandag, s. 1, 3, 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 4, 10, 11; Politiken, søndag, mandag, s. 1, 2, 4, 5; Berlingske, lørdag, søndag, mandag, s. 4, 5, 6; Information, fredag, lørdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Nabopolitik: PKK erklærer våbenhvile med Tyrkiet efter opfordring fra Abdullah Öcalan
Ifølge en artikel fra Ritzau har den kurdiske organisation PKK erklæret våbenhvile med Tyrkiet efter opfordring fra deres leder Abdullah Öcalan. EU betragter PKK som en terrororganisation. Öcalan, der har været fængslet i Tyrkiet siden 1999, opfordrede til fred og opløsning af gruppen. PKK's ledelse udtaler: "Vi er enige med indholdet af hans opfordring. Vi siger, at vi vil følge det og implementere det." Gruppen håber, at Tyrkiet vil løslade Öcalan for at lede afvæbningsprocessen. Dette kan påvirke Tyrkiets forhold til EU, da EU betragter PKK som en terrororganisation. Ifølge AFP har Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, kaldt PKK-leder Abdullah Öcalans opfordring til at opløse PKK en "historisk mulighed". Erdogan udtaler, at Tyrkiet vil "holde et vågent øje" for at sikre, at forhandlingerne om at afslutte oprøret bliver "bragt til en vellykket afslutning". PKK, der betragtes som en terrororganisation af Tyrkiet, har i årtier kæmpet mod den tyrkiske stat, og Öcalans opfordring kan potentielt afslutte en konflikt, der har påvirket regionen i fire årtier.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag, Kristeligt Dagblad, lørdag, mandag, s. 7; Politiken, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag; Ekstra Bladet, lørdag

Andre EU-historier

Handel: EU truer USA med handelsvåben som svar på Trumps toldtrusler
Ifølge Politico er EU klar til at anvende sit stærkeste handelsvåben, Anti-Coercion Instrument (ACI), mod USA som reaktion på Donald Trumps trusler om at indføre toldsatser mod EU. EU-kommissær Christophe Hansen udtaler: "Vi har et anti-tvangsinstrument, og vi vil blive nødt til at bruge det." ACI, der beskrives som en "handelsbazooka", giver EU mulighed for at modvirke økonomisk tvang og beskytte sine interesser. Instrumentet kan medføre indførelse af told og handelsrestriktioner, men det er endnu ikke blevet anvendt.

Jacob Bruun, i et debatindlæg på Altinget.dk, analyserer de negative konsekvenser af en potentiel handelskrig mellem USA og EU, initieret af Trumps toldsatser. "Set fra vores side af Atlanten er perspektiverne i en eventuel handelskrig næsten udelukkende negative," skriver Bruun. Han fremhæver, at EU-Kommissionen forbereder modtræk, som kan inkludere øget told på amerikanske varer. Bruun påpeger, at danske virksomheder, som eksporterer betydeligt til USA, vil blive hårdt ramt. EU's fælles beslutningskompetence i handelspolitik begrænser Danmarks handlefrihed, og Bruun foreslår, at Danmark kan forsøge at formilde Trump ved at øge sit militære engagement.

Steen Bocian skriver i sin analyse i Børsen, at Europa bør styrke sit indre marked som svar på Trumps uforudsigelige handelspolitik. Trump-administrationen har truet med at indføre told på varer fra Europa, hvilket skaber usikkerhed og hæmmer investeringer. Bocian påpeger, at det indre marked i EU ikke fungerer optimalt på grund af bureaukrati og nationale standarder, som svarer til en told på industrivarer på 44%. "Det indre marked, som ellers skal sikre fri handel i EU, er langtfra velfungerende," skriver Bocian. Han opfordrer til, at Europa udnytter den geopolitiske situation til at styrke sin økonomiske og geostrategiske position uden at være afhængig af USA.

Kilder: Altinget.dk, mandag; Børsen, mandag, s. 24; B.T., fredag

Konkurrence: Vermund og Dahl: EU's regulering kvæler konkurrenceevnen
Pernille Vermund og Henrik Dahl skriver i deres kronik i Berlingske om behovet for massiv deregulering i EU. De argumenterer for, at EU's omfattende regulering og bureaukrati kvæler europæisk konkurrenceevne og innovation, især i techindustrien. "Gerningsmanden bag vores skrantende konkurrenceevne er og bliver EU selv," skriver de og fremhæver Mario Draghis kritik af EU's interne barrierer. De foreslår at indføre et regelloft, hvor nye regler kræver fjernelse af to eksisterende, og at EU-lovgivning skal vurderes på konkurrenceevne. De opfordrer til lederskab og innovation frem for overregulering.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 18

Konkurrence: EU-Kommissionen præsenterer lovpakke for cirkulær økonomi i 2026
Ifølge Jyllands-Posten vil EU-Kommissionen i 2026 præsentere en ny lovpakke, Circular Economy Act, som skal fremme cirkulær økonomi i EU. Lovpakken er en del af den nye Clean Industrial Deal-strategi, der fokuserer på at reducere afhængigheden af kritiske råmaterialer og styrke EU's strategiske autonomi. "Kommissionen vil fremlægge en Circular Economy Act i 2026, hvilket vil accelerere den cirkulære omstilling," står der i udkastet. Emmanuel Molding Nielsen, analytiker ved Tænketanken Euroap, siger: »Hele tonen og framingen i teksten viser, at der, hvor Kommissionen for alvor vil rykke på det grønne område, er der, hvor der er synergier med konkurrencedygtighed og sikkerheds- og beredskabsdagsordenen.«

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 11

Landbrug: EU-Kommissionens nye landbrugsvision uden CO2-afgifter skuffer Danmark
Altinget.dk skriver, atEU-Kommissionens nye vision for europæisk landbrug indeholder ingen CO2-afgifter, hvilket ikke overrasker fødevareminister Jacob Jensen (V). Han bemærker, at kun Tyskland og en EU-kommissær støttede Danmarks initiativ til en CO2-afgift. Jensen udtaler: "Det er nok, som jeg havde forventet, hvis jeg skal være helt ærlig." Visionen fokuserer på at gøre landbrug attraktivt og konkurrencedygtigt, men kritiseres for manglende grøn omstilling.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Administration: Christina Holm Eiberg bliver ny pressechef for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark
Ifølge Altinget.dk bliver Christina Holm Eiberg ny pressechef for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark. Hun har tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver i Margrethe Vestagers kabinet i ti år. Eiberg overtager efter Rikke Uldall, der nu arbejder i Bruxelles. Eibergs erfaring inkluderer også en rolle som særlig rådgiver for Vestager, da hun var økonomi- og indenrigsminister. Om sin nye rolle siger Eiberg: "Jeg ser frem til at styrke kommunikationen om EU's arbejde i Danmark."

Kilder: Altinget.dk, fredag

Administration: Louise Juul bliver presseansvarlig for Liberal Alliance i Europa-Parlamentet
Ifølge Altinget.dk er Louise Juul blevet ansat som presseansvarlig for Liberal Alliance i Europa-Parlamentet. Hun skifter fra sin rolle som presserådgiver på Christiansborg til Bruxelles. I opslaget fremhæves EU's aktuelle udfordringer: "Krig ved EU's grænser, en konkurrenceevne, der i den grad skal styrkes nu og et USA, der mildest talt har sået tvivl om, hvad vi kan regne med fra deres side de næste fire år. Det er nu, EU-samarbejdet skal stå sin prøve."

Kilder: Altinget.dk, søndag

Klima: Litiumfund i Portugal skaber konflikt mellem grøn omstilling og lokalsamfund
Ifølge Jyllands-Posten kræver EU's grønne omstilling store mængder litium, som findes i Portugal, men lokalbefolkningen er imod minedrift. EU har udpeget litium som strategisk vigtigt for elbiler. "EU siger, at vi skal udvinde litium, fordi litium skal bruges til batterier til elbiler, og elbiler er vigtige for at dekarbonisere og bekæmpe klimaforandringer," siger Nélson Gomes, en lokal modstander. Projektet har skabt splittelse i landsbyen, og mange frygter, at minedrift vil ødelægge deres hjem og levevis. Savannah Resources arbejder på at etablere minen, men modstanden er stærk.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 18-19

Klima: Verdens lande enes om at beskytte 30 procent af naturen inden 2030
Magnus Bredsdorff skriver i en nyhedsanalyse i Politiken om en nylig aftale indgået ved FN's biodiversitetstopmøde i Rom, hvor verdens lande, herunder EU, enedes om at beskytte 30 procent af verdens natur inden 2030. Aftalen blev indgået efter intense forhandlinger, hvor økonomiske spørgsmål truede med at blokere fremskridt. EU afviste en ny naturfond under FN, hvilket skuffede fattigere lande. I stedet blev et kompromis, forhandlet af bl.a. Brasilien, indgået, hvor detaljerne udskydes til 2028. Silje Heldt Zaltzman fra IWGIA udtaler: "Vi anede ikke, om der var fundet en løsning, for det så rigtig svært ud." Aftalen markerer et vigtigt skridt for biodiversitet, men udfordringerne er stadig store.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 8

Udvidelse: Serbiens vej til EU spærrer til under Vučićs styre
En kronik i Jyllands-Posten diskuterer Serbiens komplekse forhold til EU, hvor præsident Aleksandar Vučićs autokratiske styre og manglende reformer står i vejen for medlemskab. "Selv om Vučić direkte siger, at det er vestlige kræfter, herunder EU, der står bag demonstrationerne, er der ingen reaktion fra Bruxelles." Marie Bjerre understreger, at Serbien skal anerkende Kosovo og sanktionere Rusland for at opfylde EU's krav. Studerende i Serbien er frustrerede over den langsomme proces og EU's blødsødenhed over for Vučić. EU står over for udfordringen med at vinde de unge serberes tillid, mens Serbien risikerer at nærme sig Rusland.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 27

Konkurrence: Kinesiske flyselskaber overhaler europæiske på Asien-Europa ruter
Ifølge en artikel fra Børsen har kinesiske flyselskaber for første gang overhalet europæiske flyselskaber i markedsandel på ruter mellem Asien og Europa. Denne udvikling skyldes blandt andet, at kinesiske flyselskaber kan flyve over russisk luftrum, mens europæiske selskaber skal tage længere ruter. "Det er en helt fundamental og strukturel ændring i markedet," siger John Grant fra OAG. EU's beslutning om at forbyde Rusland at bruge EU's luftrum har påvirket konkurrencen, og fremtiden afhænger af udviklingen i Ukraine-konflikten. EU's transportkommissær Apostolos Tzitzikostas er klar til at tage affære mod kinesiske flyselskabers brug af russisk luftrum, hvilket har skabt konkurrencefordele over europæiske selskaber. Tzitzikostas udtaler: "Kommissionen er opmærksom på de omveje, som europæiske luftfartsselskaber er nødt til at foretage." EU-Kommissionen har tidligere foreslået en luftfartsaftale med Kina, men medlemsstaterne valgte ikke at forfølge det.

Kilder: Børsen, mandag, s. 10-11