Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. maj 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 30. maj 2022

EU i dagens og weekendens aviser

Den 28.-30. maj 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Ny meningsmåling: Tvivlerne bliver færre, men der er stadig mange, og intet er afgjort ifølge eksperter
En ny måling viser, at ja-siden øger forspringet. Intet er dog afgjort før folkeafstemningen onsdag, skriver flere af dagens aviser. Men mere end hver femte vælger er stadig i tvivl om, hvad de skal stemme, eller om de overhovedet har tænkt sig at stemme onsdag, skriver Politiken mandag. "Folks viden og interesse for EU-spørgsmål er ikke særlig stor. Så det er ikke unaturligt, at folk ikke ved så meget," siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Tvivlen bunder blandt andet også i, at danskerne er bange for den såkaldte EU-hær samt om et EU-forsvarssamarbejde vil føre til et styrket eller svækket Nato.

Berlingske skriver mandag, at Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, udviser skepsis overfor forsvarsforbeholdet. "Jeg kan sige uden tøven eller tvivl, at jeg helhjertet anbefaler, at man stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet," siger Vanopslagh og fortsætter: "Jeg vil sige det sådan: Er du også EU-skeptiker, så stem ja." Den røde udvikling i EU har fået Vanopslagh til at bløde op overfor hans generelle holdning til EU. "I dag har vi givet os selv nogle lænker på, så selv missioner, vi måtte mene er vigtige for Danmark og for Europa, og som vi moralsk måske har en forpligtelse til at bidrage til, må vi ikke deltage i. Det er jo tudetosset at have lagt sådan nogle begrænsninger på os selv," siger han og fortsætter: "For mig er det ret lavpraktisk. Når man så ser på et Europa med tiltagende spændinger med Rusland, hvor vores nærområde som særligt Afrika og Middelhavet ikke længere er noget, USA kommer til at klare, har jeg svært ved at se, hvordan det kan være i Danmarks interesse at stå udenfor. Så bliver vi sådan en snylternation, og det bryder jeg mig ikke om. Vi vil jo gerne have goderne af, at der er fred og sikkerhed i Europa."

"Jeg synes simpelthen ikke, jeg har hørt nogen sige konkret: 'Hvis vi stemmer nej, så betyder det det her, hvis vi stemmer ja, betyder det det her'. Skåret ind til benet," siger Line Østergaard Olsen, som er i tvivl om, hvad hun skal stemme den 1. juni, i Politiken. Hun er sammen med to andre tvivlere på Christiansborg for at finde svar på deres spørgsmål. Et af de store spørgsmål de har er blandt andet om danske soldater kan risikere at komme i krig uden af Folketinget kan sige nej, hvis forsvarsforbeholdet bliver ophævet og det er der ifølge en undersøgelse lavet en Megafon mange, som er i tvivl om. Hertil svarer Rosa Lund, Enhedslistens ordfører: "Hvis vi stemmer ja, så kan vi sagtens stå i den situation, at vi skal give 4.000 danske soldater, som vi aldrig får tilbage, eller at EU siger, at nu vil vi gerne hæve budgettet for forsvaret. Og så vil Danmark ikke være undtaget". "Der sker en hel masse nu og inden for de kommende år i EU's forsvarspolitik. Macron (Frankrigs præsident, red.) vil gerne en hel masse i Afrika, så vi ved ikke, hvor EU's forsvarspolitik bevæger sig hen. Det er blandt andet derfor, jeg synes, det her er et rigtig dårligt tidspunkt at stemme på," siger Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti og fortsætter, da han bliver spurgt om, om han kan pege på, hvad han ved, der med sikkerhed vil ske, hvis Danmark stemmer ja til at afskaffe forbeholdet: "Det er det, der er det dumme ved at stemme nu. Fordi det eneste, vi ved, er, at vi ikke ved, hvordan tingene kommer til at udvikle sig. Det, man dog kan sige, er, at fjerner vi forbeholdet nu, kan vi aldrig få det tilbage." Jan E. Jørgensen fra Venstre fortæller det meget simpelt: "Altså jeg synes bare, det er dumt ikke at være med og have indflydelse." Han forklarer desuden, at han ikke forstår dem, som fokuserer på Nato, når de argumenterer for at beholde forsvarsforbeholdet: "Hvis Nato var en sikkerhedssele, og EU var en airbag, ville du så ikke vælge en bil, der har begge dele?," siger han.

Politiken bringer mandag et læserbrev af Therese Vizi, som blandt andet skriver: "Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere har haft mange tanker og overvejelser om det her med vores forsvarsforbehold i EU. Men for mig har det været afgørende, at krigen i Ukraine er så tæt på. eg har den overbevisning, at hvis man selv vil have hjælp, skal man også hjælpe andre. Det er derfor, vi skal afskaffe forbeholdet. [...] Der er brug for information, og især over for de unge, der ikke helt har styr på de her EU-forbehold."

Politiken bringer mandag et læserbrev af Ninna Køhrsen, som blandt andet skriver: "Som udgangspunkt vil jeg ikke stemme ja, for jeg er ærligt talt bange for, at der kommer mere EU. Og jeg forstår ikke, hvorfor det er nødvendigt, når man allerede har Nato. Jeg synes egentlig allerede, der er et forsvar. Jeg synes, der har været for lidt fakta og for mange følelser."

Politiken bringer mandag et læserbrev af Rasmus Løkkegaard, som blandt andet skriver: "Jeg er ikke tilhænger af, at vores soldater skal sendes ud på en EU-mission i Afrika eller andre steder i verden, fordi EU siger det. Og det er ikke en holdning, der bliver påvirket af krigen i Ukraine, for vi er i forvejen medlem af Nato. Hvad skal vi så blandes ind i EU for?"

Politiken bringer mandag et læserbrev af Mette Løkkegaard, som blandt andet skriver: "Jeg er uenig, Jeg synes, vi skal sidde med ved bordet for at få indflydelse på beslutningerne. I bund og grund tænker jeg, at vi skal have mere indflydelse, og derfor siger jeg altså ja til at vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Men det forvirrer mig, at der er så mange politikere, der siger, at det ikke betyder så meget, om det bliver ja eller nej."

Politiken bringer mandag et læserbrev af Kristian Vang, som blandt andet skriver: "Jeg er sikker på, at jeg kommer til at sige ja, for jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke kun har alliancer i Nato, men også lidt tættere på os selv. Og så giver det mening at være medlem af en organisation, hvor vi kan få nogle fordele. Både militært og også rent økonomisk til indkøb og så videre."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8-9; Politiken, mandag, s. 4, 5

Sikkerhedspolitik: Et stort skridt for nordisk samarbejde om forsvaret
Politiken bringer lørdag et debatindlæg skrevet af Christel Schaldemose, Helene Fritzon, Miapetra Kumpula-Natri, gruppeformænd for hhv. De danske, de svenske og de finske Socialdemokrater i Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Vi står midt i en situation uden fortilfælde. Den brutale russiske invasion af Ukraine har fundamentalt ændret sikkerhedssituationen i Europa. Sveriges og Finlands ansøgning om Nato-medlemskab og den danske folkeafstemning om forsvarsforbeholdet er modsvar på den sikkerhedskrise. [...] Der er ingen tvivl om, at den russiske invasion af Ukraine har ændret sikkerhedssituationen i Europa. Det har medført fornyede diskussioner i Sverige og Finland, som er endt med, at de to lande har søgt om Nato-medlemskab. Det var ikke nogle lette beslutninger i de to lande. [...] Putin ønskede, at krigen skulle splitte de vestlige alliancer i Nato og EU. Vores svar er at rykke endnu tættere sammen. Det er et spørgsmål om sikkerhed. Om fred. For vores tre lande. Og for fremtiden. Det er netop derfor, de svenske og finske socialdemokrater (og et stort flertal i den svenske Riksdag og den finske Eduskunta) besluttede at ansøge om medlemskab i Nato. Og derfor, de danske socialdemokrater (og et stort flertal af Folketingets partier) besluttede at afholde folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold. [...] Europa og vores lande står over for nye og bekymrende udfordringer. Der er brug for nye svar og nye løsninger. Vi står sammen i støtten til Natomedlemskab og fuld indtræden i det europæiske samarbejde om."

Berlingske lørdag har spurgt Nye Borgerliges, Peter Seier Christensen, og Socialdemokratiets, Jens Joel, der begge blandt andet er EU-ordførere for deres parti, om krigen i Ukraine betyder noget for, om vi bør beholde eller afskaffe forsvarsforbeholdet. I et debatindlæg skriver Jens Joel, MF for Socialdemokratiet og EU-ordfører, blandt andet: "Putins brutale invasion af Ukraine har ændret sikkerhedssituationen i Europa. Der er ganske enkelt en verden før 24. februar - og en anden verden efter. Vi bliver nødt til at tage større ansvar for Danmarks sikkerhed. Både herhjemme og i vores nærområde. Det handler også om, hvilket land vi ønsker at være. Melder vi os entydigt ind i det fællesskab, som vi deler værdier med i NATO, EU og Vesten - eller overlader vi det til andre, når det bliver svært? Krigen i Ukraine er ikke bare et uprovokeret angreb på et frit naboland og en uskyldig civilbefolkning. Det er et angreb på alt det, vi tror på. Putin forsøger at stække demokratiet og splitte os, og det bedste modsvar er at stå skulder ved skulder, tæt sammen, i EU og NATO."
Jens Joel, MF for Socialdemokratiet og EU-ordfører, skriver i et debatindlæg lørdag blandt andet: "Verden er forandret efter Putins overfald på Ukraine. Det kan ingen være uenige i. Det har bare intet med EU-forsvarsforbeholdet at gøre. EUs forsvarspolitik gør intet for at sikre Danmarks eller Europas sikkerhed. EU har intet kunnet stille op militært i den nuværende situation. Det er NATO, der er trådt til, herunder i meget høj grad USA og Storbritannien. To lande, der som bekendt ikke er medlem af EU. Danmark yder et stort militært bidrag til beskyttelse af vores allierede - i NATO-regi. Senest har vi sendt en hel kampbataljon til Letland. EUs militære aktioner foregår ikke på EUs territorium. Det må de faktisk ikke, og derfor bidrager de på ingen måde til forsvaret af Europa. [...] Forsvarsforbeholdet er således et meget fornuftigt forbehold overfor dansk deltagelse i opbygningen af et fælles forsvar - og et forbehold overfor dansk deltagelse i militære aktioner under EU-flag og EU-kommando. En yderligere udvikling af EU henimod Europas Forenede Stater er slet ikke i Danmarks interesse. Det er kun USA og NATO, som kan give Danmark en sikkerhedsgaranti. Sådan har det været siden NATOs oprettelse, og det er det stadig. Derfor bør vi stemme nej 1. juni."

Berlingske bringer lørdag et interview med den 77-årige britiske konservative politiker, Georey van Orden, der efter invitation fra Dansk Folkeparti er på vej til Danmark for at styrke nejsiden. Han mener, at tiden er inde til at trække en streg i sandet og sende et klart signal til Bruxelles. "Dette er øjeblikket, hvor danskerne kan sige: ”Mange tak, vi er yderst tilfredse med vores aftale med EU i øjeblikket. Vi ønsker ikke yderligere europæisk integration for tiden. Vi er et frit folk, og vi mener, at vores forsvar og sikkerhed ligger bedst i NATO-alliancens hænder,” siger Geoffrey Van Orden, der som officer i den britiske hær med speciale i terrorbekæmpelse i en årrække har været tilknyttet NATOs hovedkvarter i Bruxelles.

I et læserbrev i Berlingske lørdag skriver Fillipa Gottlieb fra Allerød blandt andet: "mentar om EU-afstemningen af Uffe Ellemann-Jensen, som følger: ”Det er fandenedme dovenskab. Det vil jeg tillade mig at sige til de unge, der synes, at det er svært med EU. De har værsgo at sætte sig ind i tingene, det hører nu engang med til et demokrati. Så man ikke bliver offer for demagoger og glatsnakkere som Messerschmidt.” Således taler en ægte demokrat, eller? I min optik lyder Uffe Ellemann-Jensens udtalelser mere som en diktator, der har set sandheden, hvor de unge ”bare” har at makke ret - og i denne forbindelse må alle nok forstå, at de også skal stemme ja til afskaffelse af EU-forbeholdet. Jeg har fulgt med i EF og siden EU siden 1972, og jeg har stadig til gode at høre og se saglige og faglige argumenter for, hvorfor EU er godt. [...] Ingen bør stemme ud fra følelser, politikerne skylder - alle som én - at give saglig og fagligt funderet information om deres synspunkter fremfor følelser. Det er forståeligt at de unge ikke vil spilde deres tid på den slags ligegyldighed. Jeg og Uffe Ellemann-Jensen gør klogt i at huske, at det er de unge, der har fremtiden. Vi andre har været her og bør vise respekt for, at de unge kan tænkes at mene noget andet end vi og prioritere deres tid anderledes."

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver debatredaktøren, Pierre Collignon, blandt andet: "Som overbevist jasiger er det ikke rart at indrømme det, men der findes ét stærkt argument for at sige nej til at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Argumentet kan sagtens demonteres, og det overstråles af andre komisk dårlige argumenter fra nejfløjen, men det findes, og det står at læse i en tabel, som ajourføres af en gruppe tyske økonomer. Institut für Weltwirtschaft i Kiel fører statistik over den hjælp, som Ukraine har modtaget for at forsvare sig mod den russiske invasion, og tallene fortæller en barsk sandhed om europæisk forsvarsvilje. Krigen føres i Europa, og den har udløst historisk EU-samling om både militærhjælp og sanktioner, men det er stadig den amerikanske supermagt, som redder dagen. USA har givet tre gange så meget i økonomisk og militær bistand, som alle EU-lande og EU-institutionerne tilsammen."

B.T. lørdag bringer en kommentar af politisk kommentator Søs Marie Serup. Hun skriver blandt andet: "Den udløsende faktor for folkeafstemningen var krigen i Ukraine. Før det havde regeringen ved flere lejligheder givet klart udtryk for, at forsvarsforbeholdet ikke havde den store praktiske betydning for samarbejdet i EU. Det gav kampagnen en spøjs start, for hvorfor skulle vi til folkeafstemning om noget, der tilsyneladende ikke har den store betydning? Svaret handlede om symbolik. Om at sende et signal om sammenhold i Europa og om at rykke sammen i bussen. [...] Efter en omgang sniksnakkende argumentation i starten af kampagnen, har ja-siden arbejdet sig hen på noget, der virker, hvor de bedste argumenter handler om fremtiden - primært udsigten til genopbygning af Ukraine og udfordringer med cybersikkerheden, for forsvar handler om mere end det territoriale forsvar, som NATO er garant for. Selvfølgelig kan Danmark deltage i andre samarbejder end EU, men Jakob Ellemann-Jensen (V) spørger: Hvorfor skal vi altid tage en omvej for at være med? [...] På den anden side står en nej-side, som mener, det bedste forsvar ligger i NATO-regi, hvor den store sikkerhed ligger i, at man er under USAs atomvåbenparaply. De ønsker ikke at udvande det samarbejde ved at sprede ressourcerne og indsatsen, eller for den sags skyld forlede USA til at nedprioritere indsatsen i Europa. Det er nejsidens bedste argument."

I et læserbrev i Ekstra Bladet lørdag skriver Marianne Lerche, Kolding, blandt andet: "At Margrethe Vestager vrøvler. 'Verden bevæger sig,' siger hun - ja, det har den hele tiden gjort! Hun bruger det som begrundelse for at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men vi har allerede en forsvarspagt med Nato - vi skal ikke også have en EU-hær, der kan føre vores unge kvinder unge mænd i krig. Har vi intet lært af vores deltagelse i krige rundt omkring i verden?"

I et læserbrev i Ekstra Bladet lørdag skriver Carsten Rasmussen fra Bogense blandt andet: "Befolkningen får at vide, at de sagtens kan stemme ja. For Danmark har jo vetoret på forsvars- og sikkerhedsområdet. Og en ændring af det vil kræve en ny folkeafstemning. Spørg dig selv: Tror du, at vores EU-glade politikere vil spørge befolkningen igen? Hvis de ved, at de højst sandsynligt vil få et nej til den EU-hær, som de gerne vil have - ja, tror du så ikke, at de vil gøre alt, for at undgå en folkeafstemning mere?"

Ekstra Bladet bringer lørdag et læserbrev af Mads Nielsen, Esbjerg, som blandt andet skriver:"Forleden var den norske Natogeneralsekretær, Jens Stoltenberg, på besøg i Danmark. Efter det besøg skal man da vist hedde Morten Messerschmidt (DF) for stadig at være i tvivl om, at man også fra Natos side ønsker, at EU's forsvars- og sikkerhedssamarbejde bliver styrket. I dag har vi for første gang siden 1945 en situation, hvor europæerne ikke på samme måde som tidligere kan vide sig sikre på, at vi vil kunne få hjælp fra USA om fem, ti eller 20 år. Det er desværre en realitet, som for få år tilbage ville have lydt helt vildt. I en verden med Putin, Kina og det republikanske parti i USA er der derfor grund til at styrke vores sammenhold med den del af verden, vi på alle måder har flest værdier tilfælles med: Europa."

Lørdag bringer Information en kommentar af chefredaktør Rune Lykkeberg, som blandt andet skriver: "Der er ved de efterhånden mange afstemninger om Danmarks forhold til Den Europæiske Union en tendens i jasidens folkepædagogik, som uanset min holdning til det, vi stemmer om, giver mig en stærk trang til at stemme nej. Fordi jasiden traditionelt har ført sig frem med en forstillet ansvarlighed, som udpensler hypotetiske rædsler, hvis ikke folket knæler og adlyder de regerende klasser, har det krævet voksensamtaler med mig selv at stemme på det, jeg egentlig tror på. [...] Statsministeren har leveret en pinagtig salgsindsats for det europæiske samarbejde og opført sig, som om ord som ”krig i Europa” og ”24. februar” var majestætiske argumenter. Hvilket forekommer parodisk, når enhver erkender, at afstemningen ingen effekt vil have på krigen i Ukraine. [...] Den højreorienterede nejside har blandt andet begrundet deres position med ubetinget kærlighed til NATO. Som om vi er gift med NATO, og et forsvarssamarbejde i EU ville være utilgivelig utroskab. Det er muligvis et appellerende argument, men det holder ikke: NATO vil kun blive hjulpet af at blive aflastet. [...] For mig er der to stærke argumenter for at fjerne forsvarsforbeholdet. Det ene er, at vi vil være med til at forme europæisk forsvarspolitik og føre sikkerhedspolitik i Europa. Der er masser af militærbegejstring og økonomiske interesser i oprustning i Europa, som vi skal kunne overvinde og præge mod en bedre sikkerhedspolitik for det 21. århundrede. Vi afgiver ikke magt, men afskærer os fra indflydelse ved et nej."

I Jyllands-Postens leder kan man lørdag blandt andet læse: "Den politiske sæson er slut, væsentligt tidligere end normalt på grund af folkeafstemningen på onsdag. Den har ført til en midlertidig forbrødring på både ja- og nej-siden. De klassiske magtbærende partier foruden SF optræder i store fælles annoncer. Enhedslisten og Dansk Folkeparti står sammentømret i deres kamp mod EU. Det er alliancer til denne ene lejlighed. [...] Blå blok skal tage sig sammen. Den skal formulere et troværdigt, slagkraftigt alternativ til Mette Frederiksens stramme greb om magten. Den skal på lange stræk simpelthen genopfinde, hvad det vil sige at være borgerlig i dag."

I Jyllands-Posten lørdag kan man læse et debatindlæg af Søren Søndergaard MF, EU-ordfører, Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "DR har lavet en valgtest om forsvarsforbeholdet, som giver en klar fordel til ja-siden. Det kunne man læse i JP 21/5, hvor tre forskellige eksperter alle konkluderer, at den måde, testen er lavet på, giver ja-siden en uhensigtsmæssig fordel. [...] For at gøre ondt værre har DR også valgt at inddrage spørgsmål, som intet har med afstemningsteamet at gøre. F.eks. spørges der om, hvorvidt Danmark bør forlade EU. [...] Det er demokratisk problematisk, at et public service-medie på den måde svigter sit ansvar for at levere upartisk og oplysende valgdækning."

Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af sognepræst og debattør, Marie Høgh, som blandt andet skriver: "Det er jo snedig tænkt: Blodet flyder i Ukraine og trækker spor gennem Europa - på mange måder. Byer er pulveriseret, menneskeliv er knust - og hvad kan Putin ikke finde på med alle de atomvåben? Frygten dannede virkelig momentum for, at regeringen kunne udskrive folkeafstemning om ja eller nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. [...] Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor borgerlige politikere sværmer så meget for den europæiske sammenslutning - for det er efterhånden en tilsnigelse at kalde det et samarbejde. Og ønsket om at ophæve forsvarsforbeholdet er ganske enkelt tåbeligt. For det første er det ikke gratis at komme med i et europæisk forsvarsforlig - vi kunne jo begynde med at bidrage med de 2 pct. af bnp (og gerne mere) til Nato. For det andet: Kommer forliget egentlig danskerne til gavn? Nej, for vi kan trygt stole på den forsvarsalliance, der har holdt den skrøbelige fred i Europa, nemlig Nato. Og ikke den underlige ansigtsløse bastard EU."

I Politiken lørdag kan man læse en kommentar af forfattor Deniz Kiy. Han skriver blandt andet: "Jeg forsøger at etablere et jeg der kan overskue folkeafstemningen men skøjter allerede rundt i formuleringer og plakater og i hasten af udskrivelse af folkeafstemningen og timingen i at stemme om at ophæve et militært-forbehold og ordlyden alt imens krigen i Ukraine raser og river følelser op i én som jordduften der bryder ud under majregnen. [...] Hvad er det for en skrøbelighed der får europæere til at påråbe nødvendigheden af et fælles militær og EU's beskyttelse? Mig? Mest af alt tænker jeg, at det er resten af verdenen som skal beskyttes imod EU."

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Jan E. Jørgensen, medlem af Folketinget for Venstre, og Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister for Socialdemokratiet, blandt andet: "Krigshandlingerne har mindet os om, hvor afhængig Danmark er af internationalt samarbejde. Vi kan ikke stå alene, når en stormagt angriber vores nærområde. Det er blevet mere presserende, at vi tager ansvar for vores egen og Europas sikkerhed og forsvar. Det skal vi fortsætte med at gøre via NATO. Men som et supplement til NATO mener vi, at det nu også er tid til, at Danmark går fuldtonet ind i det europæiske samarbejde på forsvarsområdet. Vi kan ikke længere gå enegang. [...] Underligt nok virker det ikke til, at Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt (DF) deler vores opfattelse af, hvem der er den største trussel mod Danmark i den nye situation, Europa befinder sig i. Det er kendt, at betydelige dele af Dansk Folkeparti, for eksempel Marie Krarup og Søren Espersen, længe har sværmet om Putin. I debatten om den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet er det ikke Putin, der er Dansk Folkepartis fjendebillede. Det er paradoksalt nok vores allierede, der er skurkene. Den franske præsident Emmanuel Macron, formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og den tidligere tyske kansler, Angela Merkel, er de ledere, som vi i virkeligheden bør frygte, må man forstå. [...] Der er ingen grund til at tillægge vores allierede i Vesten ufine motiver, som de slet ikke har. Vi skal i stedet stå sammen mod den egentlige trussel: Truslen fra Rusland og det angreb, der finder sted på et frit folk ganske tæt på Danmark."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 3, 4-5, 6, 8-9, 15; Politiken, lørdag, s. 2, 7; B.T., lørdag, s. 2, ; Jyllands-Posten, lørdag, s. 34, 35, 36; Ekstra Bladet, lørdag, s. 16, 17 ; Information, lørdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Demokrati forpligter
I en leder i Jyllands-Posten søndag kan man blandt andet læse: "Indrømmet, det er let at fare vild, når man skal sætte sig ind i, hvad der skal stemmes om på onsdag den 1. juni. [...] Det er ikke let at være vælger. Og lettere bliver det bestemt ikke, når man skal gennemskue de juridiske termer og utal af forkortelser, som altid indgår i debatten fra ja- og nejsiden, når EU-spørgsmål sendes til folkeafstemning. [...] Hvad den forestående folkeafstemning angår, er mulighederne for at søge oplysning mangfoldige. Seriøse medier tager demokratiet alvorligt, vedkender sig deres medansvar og har alle fyldig information om, hvad der skal stemmes om den 1. juni. Det er og skal være ens eget frie valg, om man vil bruge sin stemmeret. Men det er både dovent og dumt at lade være, hvis den eneste undskyldning er, at man ikke vil eller kan sætte sig ind i tingene."

På Altinget kan man søndag læse et debatindlæg af Mette Hjermind Dencker (DF), erhvervsordfører. Hun skriver blandt andet: "Den danske forsvarsindustri er ikke nogen kæmpe kolos, hvis særinteresser spiller en vigtig rolle i dansk arbejdsmarkeds- eller fagforeningspolitik. Det gælder både historisk og i dag. Der er helt andre grunde til, at industrien ikke er større, og de årsager har intet at gøre med ja-sidens argument om, at Danmarks forsvarsforbehold forhindrer sådan et samarbejde. [...] Afskaffelsen af forbeholdet - eller bevarelsen af det - kommer ikke til at påvirke vores forskningssamarbejde i forsvarsindustrien med andre lande i EU. Det er en skrøne, som jasigerne gentager, selv om de store virksomheder siger noget andet. Lad os derfor holde tungen lige i munden. Danmarks sværindustri er ikke afhængig af, om vi afskaffer forsvarsforbeholdet."

I en kronik i Berlingske søndag skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, som er chefanalytiker i Tænketanken Europa, blandt andet: "Det er uden for diskussion, at Ruslands invasion af Ukraine er en både tragisk og skelsættende begivenhed, der har skabt momentum for at diskutere sikkerheds- og forsvarspolitik. Der har dog været markante landvindinger for EUs forsvarspolitik de senere år, både hvad angår visioner, finansiel ramme og fælles trusselsanalyse, som også før krigen i Ukraine kunne have givet anledning til at tage bestik af Danmarks position. Geopolitiske udviklinger, herunder Ruslands annektering af Krim og USAs stigende fokus på Asien, har sat gang i udviklingen af EUs forsvarspolitik. [...] Det er et vilkår for afstemningen, at lige meget hvad udfaldet af valget 1. juni bliver, vil det fastlåse den danske position, samtidig med at EUs forsvarspolitik vil blive ved med at udvikle sig. Nogle har indvendt, at det, at EUs forsvarspolitik fortsat er under udvikling, er en grund til at beholde forsvarsforbeholdet. Argumentet er, at vi bare kan afskaffe det på et senere tidspunkt. Det er i teorien rigtigt. Der er ikke noget principielt til hinder for at afholde endnu en folkeafstemning efter sommerferien, men det kommer næppe til at ske."

I et læserbrev i Berlingske lørdag skriver Poul Thornberg fra Vallensbæk Strand blandt andet: "Finland og Sverige har på grund af Ruslands voldsomt krigeriske angreb på Ukraine endelig meldt sig ind i NATO. Tak for det. Vores fem nordiske regeringer inklusiv Island, herunder landenes parlamenter, glæder sig nu over den mulighed, der er for at genoplive den vægt, som en fælles nordisk stemme, baseret på fælles nordiske demokratiske værdier vil udgøre i såvel NATO som EU. [...] Pludselig kan fælles nordiske værdier igen veje lige så tungt, som internationale stormagters. Det er der i den grad brug for. Er du stadig i tvivl, burde dette argument være nok til, at du fatter mod til at stemme ja."

I en kommentar i Ekstra Bladet søndag skriver Hans Engell, politisk kommentator, blandt andet: "Onsdag kan vi stemme om det danske forbehold for deltagelse i EU's forsvarssamarbejde. Den afstemning var aldrig kommet, hvis der ikke havde været krig i Ukraine. Også selv om Ukraine har meget lidt med EU-forsvar at gøre, og det især er USA og Storbritannien og ikke EU, som har hjulpet ukrainerne med tunge våben og penge. Men krigen har sat gang i regeringer i hele EU, forsvarsbudgetterne er mangedoblet, Sverige og Finland vil efter generationers neutralitet ind i Nato, og herhjemme er en stribe S-ministre vendt på en tallerken. For nogle måneder siden var EU-forbeholdet ligegyldigt. Nu er det afgørende, vi 'kommer helt ind i hjertet' af EU."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Rune Toftegaard Selsing, cand.mag. i filosofi og cand.polit, blandt andet: "Magtelitens ufravigelige opbakning til EU er et godt eksempel på dens manglende intellektualitet. Her er den herskende ortodoksi, at EU er godt for den økonomiske vækst. Det på trods af den indlysende meget lave vækst, som EU-kernelandene har haft i årtier, og at forskningen i øvrigt ikke kan finde en sammenhæng mellem EU og vækst. [...] Problemet er som nævnt, at magteliten ikke er selvkorrigerende. Den fortsætter blindt ned ad et imperialt EU-spor, hvor svaret på ethvert politiske problem er mere centralmagt. Politisk lederskab er at bruge en krise til at skabe mere EU. I Bruxelles taler de derfor om behovet for en EU-hær. I Danmark vil politikerne mere beskedent bare af med forsvarsforbeholdet og hævder (temmelig komisk), at en EU-hær slet ikke kommer til at ske. De er som sædvanlig ligeglade med sandheden. Det er misinformation i den gode sags tjeneste. Jeg aner ikke, hvad man skal gøre for at redde Europa fra EU. Politikerne vil have mere union, koste hvad det vil. [...] Der er ikke meget, vi andre kan gøre. Men vi kan dog stemme nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet."

I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Morten Messerschmidt, mf og formand for Dansk Folkeparti, blandt andet: "Med fare for at blive beskyldt for at stjæle Politikens kronjuveler, tillader jeg mig at gøre avisens læsere opmærksom på et paradoks. Som bekendt blev 'Organet for den højeste Oplysning' grundlagt af ikke mindst Viggo Hørup. Alligevel er det med forbløffende træfsikkerhed undgået både avisens ledere og redaktioner at iagttage den påfaldende lighed, der er mellem den igangværende debat om forsvarsforbeholdet og Hørups tale fra 1883, hvis fire centrale ord blev nærmest personificeringen af alt radikalt tankegods: Hvad skal det nytte? Lad mig for at sætte bagtæppet minde om, hvad statsminister Mette Frederiksen i 2020 sagde til Tænketanken Europa: ”Jeg har ikke hørt en eneste endnu, som har spurgt til Danmarks forbehold i resten af Europa. Jeg har ikke mødt en eneste, som har spurgt til det. Jeg hører diskussionen herhjemme, men bare for at sige til jer: Der er ingen ude i Europa, som endnu har henvendt sig til mig det spørgsmål. Hvorfor? Fordi vi håndterer situationen, og fordi Danmark bliver betragtet som et ualmindeligt engageret land i en række europæiske spørgsmål”. [...] Jeg kunne fortsætte striben af udtalelser fra både Trine Bramsen, Jeppe Kofod og andre socialdemokrater, der de seneste år er kommet med tilsvarende åbenhjertige erkendelser. Men de er allerede kendte i debatten og vil i øvrigt blive mødt med det argument, at der jo er et 'før og et efter 24. februar' med henvisning til Ruslands invasion af Ukraine - ligesom Hørup blev mødt med, at der var et 'før og efter 1871' og Tysklands forening. Men ligesom Hørup afviste tanken om, at Københavns befæstning ville sikre Danmark, må også jeg tvivlende spørge Mette Frederiksen og de øvrige ja-partier, om det da ikke er Nato snarere end EU, der holder Putin tilbage?"

Sofie Carsten Nielsen og Peter Lauritsen, hhv. partiformand og partimedlem, Radikale Venstre, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "Hvad nytter det egentlig at slå sig sammen med de andre lande i EU om forsvars- og sikkerhedspolitik? Det spørgsmål stiller Morten Messerschmidt, idet han lidt overraskende trækker på Viggo Hørup, der var en markant forfader til Radikale Venstre og grundlægger af Dagbladet Politiken. [...] For det første er der behov for solidaritet mellem landene i Europa. Dette behov er blevet særlig tydeligt efter Putins krigeriske fremfærd, som ikke blot har medført en forfærdelig situation i Ukraine, men også har medført berettiget utryghed mange andre steder. [...] For det andet er det nødvendigt, at EU opbygger et supplement til Nato og USA. Indtil nu har vores medlemskab af Nato gjort, at vi har kunnet nedprioritere udviklingen af et forsvars- og sikkerhedspolitisk ben i EU. Det kan vi ikke længere. [...] For det tredje vil en ophævelse af forbeholdet give mulighed for dansk indflydelse. I dag står vi som det eneste land uden for det forsvarspolitiske samarbejde, hvilket indebærer, at vi overlader beslutninger om alt fra interventioner til cyberforsvar til andre. Vi frasiger os med andre ord indflydelse på et uhyre væsentligt område."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver skriver Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister, cand.jur., og Jan E. Jørgensen, advokat, MF (V), blandt andet: "Når vi udtaler os om jura, så er vi altid forsigtige, for som jurist har man en ekstra forpligtigelse til ikke at vildlede. [...] Helt den samme forsigtighed udviser vores gode kollega Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti ikke. Som os er han både jurist og politiker, men gang på gang fanges han i forkerte påstande om forsvarsforbeholdet. Den ene jurist efter den anden tilbageviser hans påstande - og ingen bakker ham op. Ikke én. [...] Først er der vetoretten, som betyder, at EU kun kan vedtage eksempelvis at sende soldater til en kommende fredsbevarende mission i Ukraine, hvis det sker i enighed. Et land kan nedlægge veto. Denne vetoret kan ifølge Messerschmidt blive afskaffet og erstattet med kvalificeret flertal uden en ny folkeafstemning, for det er sket før, messer han. Det er lodret forkert, for han har misforstået, hvad Lissabon-traktaten gik ud på. [...] Så Messerschmidt tager fejl. En afskaffelse af vetoretten kræver en folkeafstemning i Danmark. Det følger af grundloven. Og det kræver en traktatændring. [...] Påstand nr. to er den sagnomspundne EU-hær. Altså en stående hær, som bureaukraterne i Bruxelles kan skalte og valte med og sende til den ene håbløse krig i Afrika efter den anden, uden at Danmark kan gøre fra eller til - for nu at lave et sammenkog af Messerschmidts mange udtalelser. Der findes imidlertid ingen EU-hær. Modstanderne har malet et skræmmebillede om en EU-hær i 50 år, men traktaten er helt klar på dette område. Militære missioner i EU foregår med frivillige bidrag fra de enkelte landes hære."

I en analyse i Politiken søndag skriver Sune Steffen Hansen, tidligere s-rådgiver og vært på podcasten ’pollster’, blandt andet: "Om ganske få dage skal vi til stemmeurnerne igen. Denne gang er det så for at afgøre forsvarsforbeholdets skæbne. Det er tredje gang, at vi skal stemme om et af de fire EU-forbehold, som blev indført med den såkaldte Edinburgh-aftale i 1993. Indtil nu er det ikke lykkedes at afskaffe nogen af de andre forbehold, der har været til afstemning. [...] Spørgsmålet er så, om tredje gang er lykkens gang for dem, der ønsker EU-forbeholdene hen, hvor peberet gror. På overfladen ser det ud til at kunne lykkes. Flere vælgermålinger i denne tid viser nemlig, at der blandt dem, der har taget stilling, er større opbakning til at afskaffe end bevare forbeholdet. [...] I min tidligere karriere har jeg arbejdet som rådgiver for et af japartierne, og skulle jeg i forbindelse med den kommende afstemning blive bedt om endnu et råd, ville det være anderledes end tidligere. Denne gang vil jeg nok anbefale, at man skruer ned for kampagneaktiviteten og bliver hjemme på en forlænget Kristi himmelfartsferie. Og så kan man vende frisk og udhvilet tilbage engang efter onsdagens afstemning."

Berlingske bringer lørdag en analyse af journalist Bent Winther, som blandt andet skriver: "De fire danske EU-forbehold blev født i noget, der lignede en borgerkrig - i hvert fald når man fulgte begivenhederne på udenlandske tv-skærme. Og hele Europas øjne var i de dage rettet mod Danmark. Den 18. maj 1993 boede jeg på Nørrebro i København. Sammen med nogle venner havde jeg fulgt optællingen af stemmer i det, der var den anden folkeafstemning om Maastrichttraktaten. Det blev et ret klart ja. [...] Det var et forvarsel om Jerntæppets fald og det nye Europa, som nu var ved at danne en europæiske union med fælles mønt, fælles udenrigspolitik, fæles unionsborgerskab og meget mere. [...] I 50 år har den fortælling - det frygtsomme syn på det europæisk samarbejde - haft et solidt tag i danskerne, og det har vist sit ansigt hver gang, der har været en EU- eller EF-folkeafstemning. De gange, nejsiden har vundet, er det, fordi det er lykkes den at gøre afstemningen til et spørgsmål om Danmarks selvstændighed og suverænitet. 1. juni skal vi til det igen. Afstemningen om at ophæve det ene af forbeholdene fra 1993 - om forsvaret, er udløst af Ruslands angreb på Ukraine. Og igen handler det til syvende og sidst om Danmarks suverænitet."
Kilder: Altinget, søndag; Jyllands-Posten, søndag, s. 48, 49, 50; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Politiken, søndag, s. 1, 2, 6; Berlingske, søndag, s. 26-27, 42-43, 47

Sikkerhedspolitik: Danskerne er ikke EU-skeptiske. De vil bare bevare EU, som det er
I flere af lørdagens aviser kan man læse om folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet, som finder sted onsdag den 1. juni. Her skal vælgerne beslutte, om de vil stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage fuldt ud i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Ifølge B.T. lørdag er DF-formanden, Morten Messerschmidt, ikke tilfreds med ja-partiernes indsats i debatten. "Jeg sidder klar her for at føre den store nejkampagne. Men det er jo svært, når der ikke er nogen, der vil forsvare et ja," siger Messerschmidt, der er modstander af at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. Han mener, at der burde "være fyldt i masterne og fuldt engagement med debatter hele tiden."

Danskerne har i tre ud af otte EU-afstemninger stemt nej, og bliver derfor ofte kaldt EU-skeptiske. Ifølge Kristeligt Dagblad lørdag vurderer iagttagere, at det er en overdrevet karakteristik. Da Tænketanken Europa undersøgte befolkningens opbakning til EU i januar 2020, svarede 78 procent af danskerne, at de foretrækker, at Danmark forbliver i EU. Siden Storbritannien stemte sig ud af EU i 2016 har opbakningen taget til, og i en ny undersøgelse fra januar 2022 erklærede 65 procent af danskerne sig helt eller delvist enige i, at ”Danmark bør være i hjertet af EU-samarbejdet”. Men hvorfor stemmer vi så nej, når EU-spørgsmål kommer til folkeafstemning? Rebecca Adler-Nissen, professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, fortæller, at det handler om, at forbeholdsafstemningerne netop gælder områder af EU, der er så følsomme for danskerne, at man indførte forbehold på disse fire områder, da den reviderede Maastricht-aftale igen skulle til folkeafstemning i 1993. ”Derfor skal vi passe på med at forstå afstemningsresultaterne om EU-forbeholdene som udtryk for, hvordan folk har det med EU. Der er måske en kløft mellem befolkningen og politikernes opbakning, men meningsmålinger viser, at den ikke er så stor, som man nogle gange gør den til,” siger hun.

Hørsholm er Danmarks mest EU-positive kommune. Her har 72,6 procent af de borgere, der har afgivet en stemme ved de danske EU-afstemninger siden 1992, i gennemsnit stemt ja til mere EU, hvilket er væsentligt mere end det nationale gennemsnit på 52,8 procent. Ifølge Information er det ikke kun indbyggerne i Hørsholm, der ser ud til at være glade for EU. Danskerne er faktisk blandt de mest EU-positive befolkninger i Europa på en række parametre. Men at Danmark skulle være blevet et decideret EU-positivt land ville være en forkert konklusion at drage ud fra den stigende EU-opbakning. Det mener professor i historie Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet. Han siger, at mønstret i dag faktisk grundlæggende er det samme som i årene efter, at Danmark blev medlem af EF i 1972.

Politiken skriver, at flere japartier har aftalt at føre det, de kalder en afdæmpet valgkamp, for at undgå skræmmekampagner og populisme. Flere valgforskere forudser, at konsekvensen meget vel kan blive en ekstraordinært lav valgdeltagelse. ”Man behøver ikke lave et stort forskningsprojekt for at konkludere, at det her er en meget sløv valgkamp sammenlignet med et kommunalvalg eller et folketingsvalg," lyder det fra valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. SF's EU-ordfører, Anne Valentina Berthelsen, fortæller, at når flere japartier har aftalt at føre en afdæmpet valgkamp, skyldes det blandt andet, at man ikke vil risikere, at vælgerne bliver skræmt væk af en skinger og aggressiv kampagne. "Vi kan jo ikke tvinge folk til at gå ned og stemme, sådan er demokratiet jo også. Og for rigtig mange mennesker er de her EU-forbehold meget komplicerede, og vi taler sjældent om det," siger hun blandt andet. Ifølge Kristeligt Dagblad lørdag er valgdeltagelsen til EU-valg traditionelt lavere end ved de lokale-, regionale- og nationale valg, og i Lolland Kommune ligger lysten til at stemme i det hele taget under normalen. 54,9 procent stemte ved det seneste valg til Europa-Parlamentet, hvilket er 11,2 procentpoint under landsgennemsnittet på 66,1. "Ser vi historisk på det, er der en tendens til, at Lolland er lidt EU-skeptisk, men hvad der sker på onsdag, synes jeg er meget svært at få en fornemmelse af. Så vidt jeg kan se, fylder afstemningen ikke meget i debatten, hverken her eller andre steder," siger Henrik Madsen, souschef i strategi og politik og ”valggeneral” i Lolland Kommune.

I debatten op til folkeafstemningen har jasiden igen og igen nævnt Bosnien-Hercegovina som et mere håndgribeligt eksempel på, hvor de kunne forestille sig Danmark engagere sig uden forbehold. Det skriver Berlingske. For eksempel da Jyllands-Posten forleden spurgte De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, hvilke EU-missioner han gerne ville med i, svarede han Bosnien-Hercegovina som det første. EU har siden 2004 stået i spidsen for den fredsbevarende ”Althea-operation” i det europæiske land, der er befolket af muslimske bosniakker, bosniske serbere og bosniske kroater. Ifølge Tea Sindbæk Andersen, lektor i balkanstudier, er situationen i landet, nu 26 år efter borgerkrigens ophør, langtfra harmonisk. "Der er ingen, der ønsker en krig i Bosnien, men der er heller ikke en god, gensidig forståelse. Så hvis ikke der er en international interesse for det, kunne det blive super problematisk,” siger hun. Hun mener, at EUs mission i Bosnien spiller en for lille rolle for tiden. Hun mener, at EU mangler handlekraft på Balkan og derfor ofte reagerer for sent.

Den daværende formand for SF, Holger K. Nielsen, er hovedarkitekten bag de danske forbehold. Han fortæller, hvorfor han har ændret holdning til forsvarsforbeholdet, der skal til folkeafstemning 1. juni. "Jeg mener, at vi i dag er i en helt anden situation end i 1992. Dengang var der en vældig optimisme efter Murens fald, og man troede på fred og fordragelighed i hele Europa. Derfor så vi ingen grund til, at EU skulle have en militær dimension," siger han ifølge Berlingske lørdag. Han fortæller, at han allerede i 2003 foreslog, at SF skulle gå ind for at ophæve undtagelsen på forsvarsområdet. "I dag står vi så i en situation i Europa, hvor der er en militær trussel og en krig på traditionel vis - som under Anden Verdenskrig. Det er klart, at NATO tager sig af det meste i forhold til det, der foregår i Ukraine, og sådan skal det også være," siger han og tilføjer, at han alligevel mener, at det er nødvendigt med en arbejdsdeling mellem NATO og EU. Han mener, at Europa kan spille en rolle i fredsbevarende aktioner, træning og cybersikkerhed - altså den mere ”bløde” sikkerhedspolitik - mens NATO, og i særdeleshed USA, kan tage sig af store militære opgaver i den ”hårde” sikkerhedspolitik.

Jyllands-Posten har mødt Holger K. Nielsen før et valgmøde arrangeret af SF i Valby. Selvom han er ude af politik, er han aktiv i kampagnen for et ja til at fjerne forsvarsforbeholdet. Han fortæller, at man i 1992 frygtede, at man fik en Europahær, som kritikerne snakker om nu. "At Danmark skulle sende tropper ned til en overnational EF-hær, som vi ikke havde kontrol over, og som skulle kæmpe steder i verden, vi ikke brød os om. Det var det, vi var bange for. Men sådan er det slet ikke blevet. Det er blevet helt anderledes, og derfor er vi meget fortrøstningsfulde om det i dag," siger han. I hans optik er det bedste argument for et ja, den europæiske solidaritet, og at vi får indflydelse. "Det er brug for europæisk sammenhold, ikke mindst efter Putins angreb i Ukraine. Hvis vi siger ja, får vi indflydelse, som vi ikke har i dag, og det betyder, at vi kan påvirke, hvilken retning det skal gå, og man kan sætte foden ned, hvis det skulle blive nødvendigt. Derfor står vi meget bedre inden for end uden for, efter min mening," siger Holger K. Nielsen.

SF og Enhedslisten er for alvor kommet i clinch med hinanden på spørgsmålet om det danske forsvarsforbehold. Politiken lørdag har sat de to EU-parlamentarikere Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Nikolaj Villumsen (EL) stævne til en snak om det europæiske forsvarssamarbejde og oprustning. "SF vil gerne have et ja, fordi vi grundlæggende mener, at det stiller Europas sikkerhedssituation bedre, hvis vi samarbejder også igennem EU som et supplement til Nato. Og så er det for mig at se et spørgsmål om ansvar. Ved at afskaffe forbeholdet tager vi ansvar for Europas sikkerhed i højere grad, end vi gør i dag," fortæller Kira Marie Peter-Hansen. "I Enhedslisten mener vi derimod, at man skal stemme nej, fordi vi hellere ønsker et fredens Europa og et fredens EU end et militariseret EU. Og det er jo heldigvis sådan, at vi allerede i dag er dækket af den fælles musketered, så de andre EU-lande skal komme Danmark til undsætning, hvis vi bliver angrebet, og vi hjælper dem, hvis de skulle blive angrebet. Men til gengæld er forsvarsforbeholdet vores sikkerhed for, at vi ikke bliver presset ud i militære operationer i Afrika, som er der, hvor EU's militære indsats opererer," lyder det fra Nikolaj Villumsen.

Information bringer lørdag en analyse af Lars Trier Mogensen, journalist og kommentator. Han skriver blandt andet: "Det dominerende jaargument lyder socialdemokratisk ved EU-folkeafstemningen på onsdag. Måske ligefrem folkesocialistisk? Selv om krigen i Ukraine formelt intet har med det danske forsvarsforbehold at gøre, er det alligevel lykkedes for jasiden at forvandle valgkampen til et spørgsmål om sammenhold. Og det ser ud til at have overbevist tvivlerne. [...] I den seneste Gallup-måling svarer 57 procent, at de vil stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens kun 28 procent har tænkt sig at stemme nej. [...] Efter to mislykkede forsøg, euroafstemningen i 2000 og retsforbeholdafstemningen i 2015, kan onsdagens opgør om forsvarsforbeholdet komme til at markere et større stemningsskift i holdningerne til det europæiske samarbejde - og vel at mærke et skifte, som næppe ville have fundet sted uden dels Ruslands invasion i Ukraine den 24. februar og dels Mette Frederiksens beslutning om at udskrive en folkeafstemning til afholdelse blot 97 dage senere."

Politiken lørdag bringer et interview med Kenneth Haar, som er researcher i Corporate Europe Observatory (CEO) og arbejder for at afsløre erhvervslivets lobbyvirksomhed og indflydelse på EU's politik. Afstemningen om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet sker midt under krigen i Ukraine, som ifølge flere kritiske røster på nejsiden bliver misbrugt af de EU-venlige til at vikle Danmark endnu længere ind i EU-samarbejdet. Kenneth Haar mener, at den kritik er velbegrundet. Han mener ikke, at afstemningen har noget som helst med Ruslands invasion af Ukraine at gøre, men ser den snarere som et biprodukt af den udvikling på forsvarsområdet, som EU med hastige skridt har gennemgået siden Brexit i 2016. ”Afstemningen om forsvarsforbeholdet herhjemme og oprustningen af EU handler ikke om krigen i Ukraine - de oprustningsbegejstrede stemmer har haft stor fremgang i EU lige siden Brexit i 2016, hvor den største modstander af militære elementer i EU-regi, Storbritannien, forsvandt - og det er ikke mindst våbenlobbyen, der har fået lov til at præge udviklingen siden”, siger han.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2, 6; Berlingske, lørdag, s. 10, 18-20; B.T., lørdag, s. 6; Information, lørdag, s. 4-5, 6-7, 10-12; Politiken, lørdag, s. 5, 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, 12

Sikkerhedspolitik: ET DANSK ANLIGGENDE
”Det er primært et internt dansk anliggende,” lyder det ifølge Jyllands-Posten søndag fra flere internationale medier om afstemningen på onsdag om, hvorvidt Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet. Resultatet har nemlig ikke nogen indflydelse på, om de andre 26 EU-lande kan gå videre med deres samarbejde på forsvarsområdet. Korrespondent Martin Kaae og journalist Jesper Kongstad har spurgt fire partier om, hvad konsekvenserne egentlig bliver for Danmark, hvis danskerne ønsker at holde fast i forbeholdet. Peder Hvelplund, som er Enhedslistens gruppeformand og forsvarsordfører, ser hverken store konsekvenser for Danmark eller et behov for særaftaler med EU efter et nej den 1. juni, fordi Danmark har rig mulighed for at bidrage til internationale missioner på anden vis. ”Hvis det bliver et nej, skal Danmark fortsætte den linje, som vi kører nu, altså at vi deltager i multilaterale samarbejder,” udtaler han. Forsvarsminister Morten Bødskov afviser at svare på, hvad et nej vil betyde. ”Nu kæmper jeg for, at det bliver et ja. Det vil jeg koncentrere alle mine kræfter om, og når vi så har resultatet, tager vi stilling til det,” siger han. Og samme svar - med samme ordlyd - giver Bødskov på et spørgsmål om, hvorvidt Danmark efter et nej bør forsøge at indgå særaftaler med EU, så Danmark kan deltage i visse missioner eller dele af samarbejdet - trods de juridiske udfordringer. Hverken Venstre eller De Radikale tror på, at parallelaftaler er en mulighed efter et nej denne gang. "Efter et nej vil vi ikke føle, at vi havde et mandat til det fra det danske folk, og jeg hører heller ingen appetit hos nej-partierne for at lave sådan en aftale," siger De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard. Christine Nissen, som er ekspert i EU's forsvarspolitik, mener heller ikke, at det er relevant at overveje alternative tilknytninger til EU's forsvarspolitik efter et eventuelt nej på onsdag. "Det er ikke juridisk muligt at lave en parallelaftale," siger hun.

De fem 'gamle' partier, V, S, SR, R og K, har slået pjalterne sammen op til folkeafstemningen, hvor de alle anbefaler et ja 1. juni. De betoner vigtigheden af et ja 1. juni. Et ja for for den europæiske sikkerhed: sammenhold, sikkerhed og tryghed, skriver Politiken søndag. Statsminister Mette Frederiksen fremhæver især EU-missionen i Bosnien som en, Danmark kan komme til at involvere sig i. Tidligere har vælgerne to gange afvist at afskaffe et af de danske EU-forbehold. Onsdag gør ja-partierne så et tredje forsøg på at overbevise befolkningen om at tage et skridt længere ind i det europæiske samarbejde, skriver Børsen søndag.

I et Indblik i Jyllands-Posten søndag skriver seniorkorrespondent Jette Elbæk Maressa blandt andet: "Mens flere end 500 udenlandske journalister fulgte med den majaften i 1993, da forsvarsforbeholdet reelt blev født, så får dets eventuelle aflivning slet ikke samme opmærksomhed. Interessen blandt internationale medier for at lade sig akkreditere til Christiansborg på valgaftenen den 1. juni har været yderst beskeden, og da International Press Center (IPC) i København ni dage før afstemningen indbød til briefing, var fremmødet overskueligt. ”Vel en syv-otte stykker i alt og lige så mange online,” anslår Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet og en af de to forskere, som skulle redegøre for betydningen af folkeafstemningen om det danske forsvarsforbehold. [...] ”Men udfaldet af den kommende folkeafstemning er udelukkende et dansk problem. Aftalen er jo, at Danmark tager forbehold, men lader de andre EU-lande gøre, hvad de vil. Danmark kan ikke bremse noget. Det er en meget dansk ting,” siger Kristian Søby Kristensen. En søgning en uge før afstemningen i større medier i Storbritannien, Tyskland og Frankrig, giver kun få resultater. Artiklerne, som dukker op, blev bragt i marts, da folkeafstemningen blev udskrevet, og de sætter Danmark ind i en nordisk sammenhæng. På det tidspunkt havde Finland og Sverige endnu ikke officielt erklæret, at de ville søge Nato-medlemskab. Det skete midt i maj og overtrumfer langt den danske folkeafstemning, lyder det fra Odd Inge Skjævesland, som er tidligere Norden-korrespondent for norske Aftenposten med base i København og nu skriver om nordisk forsvar. ”Alt drejer sig om Sverige og Finland. Der er næsten intet om Danmark,” siger han."

Politiken søndag bringer et interview med Ja-sigeren, Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt. Til spørgsmålet: "Vil det skade Danmarks sikkerhed, hvis det bliver et nej på onsdag?" svarer han: "Ikke på den korte bane, men for mig er der ingen tvivl om, at jo tættere samarbejde der er, hvad enten det er i EU eller i Nato, så er det med til at bidrage til både Danmarks og Europas sikkerhed”. Adspurgt om det også vil styrke Europas sikkerhed, hvis det bliver et dansk ja på onsdag, svarer Lars Christian Lilleholt: "Nu er jeg sikker på, at spørgsmålet om Danmarks deltagelse nok betyder mere for os, end det betyder for de andre EU-lande. EU's forsvars- og sikkerhedspolitiske arbejde går videre, uanset om Danmark er med eller ej. Men ved at vi er med, så har vi indflydelse på, hvordan det udvikler sig, og ved at stå udenfor har vi ingen indflydelse”. Politiken lørdag bringer også et interview med nej-sigeren Peder Hvelplund, som er Enhedslistens forsvarsordfører. Til spørgsmålet: "Forsvarssamarbejdet i EU er et helt frivilligt samarbejde mellem langt de fleste EU-lande, og Danmark afgiver derfor ikke noget suverænitet ved at gå med - hvad er det gode argument for at stå uden for det?" svarer Hvelplund: "Hvis man ser på de militære aktioner, der er i gang i EU, er det tydeligt, at det dels er missioner, som har problemer i forhold til menneskerettigheder. Og dels er missioner, hvor der er et klart sigte i forhold til at beskytte gas i Mozambique og uran i Sahel. Derfor er det problematisk, hvis Danmark skal tilslutte sig en militær dimension i EU, der har som primært formål at forsvare EU's handelsog ressourceinteresser i Afrika og dermed kan komme til at bidrage til at skabe fremfor at forebygge konflikter”. Til spørgsmålet: "Situationen i Ukraine har fået alle de andre EU-lande til at konkludere, at forsvarssamarbejdet i EU skal styrkes. Hvad er det for en fare, som Sverige, Finland, Holland osv. ikke har fået øje på ved det her forsvarssamarbejde, som Enhedslisten har set?" svarer forsvarsordføreren: "Det er ikke kun en fare, Enhedslisten har set. Det er netop baggrunden for, at befolkningen fik et forbehold for deltagelse i den militære dimension i EU. Sverige kan jo ikke bare sige, at nu vil de have en undtagelse fra forsvarssamarbejdet. Det er jo en maskine, der kører, anført af EU-Kommissionen og Frankrig”. Peder Hvelplund så i stedet gerne, at vi styrkede vores engagement i FN.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 2, 6-8, 10-11; Politiken, søndag, s. 2-3, 4-5, 10; Børsen, søndag, s. 2-3

Sikkerhedspolitik: Vi skal ikke stemme om en EU-hær 1. juni
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Mattias Tesfaye (S), justitsminister, blandt andet: "Den 1. juni skal vi til stemmeurnerne og træffe et vigtigt valg: Skal Danmark fremover kunne deltage i det europæiske forsvarssamarbejde? Regeringens svar er ja. Vi mener, at der nu mere end nogensinde er behov for europæisk sammenhold. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil være et bidrag til det sammenhold - et bidrag fra Danmark til Vestens sikkerhed. [...] Man kan være for eller imod forsvarsforbeholdet. Man kan være for eller imod europæisk samarbejde på forsvarsområdet. Men det er vigtigt, at debatten føres på de rigtige præmisser: En EU-hær findes ikke, og der er ikke udsigt til, at den nogensinde vil blive til virkelighed. Derfor er det heller ikke en rigtig præmis for det spørgsmål, vi alle skal tage stilling til 1. juni."

Ekstra Bladet mandag bringer et læserbrev af Michael Thestrup, Brønshøj, som blandt andet skriver: "Ja-siden forsøger at fifle med ordlyden på stemmesedlen. Der føres falske skræmmekampagner ligesom ved alle tidligere EU-folkeafstemninger. Timingen ja-optimeres ved at lægge lynafstemningen i krigstid. Ja-politikere får mest taletid ved Danmarks Radios partilederrunde, og DR's valgtest giver jasiden en uhensigtsmæssig fordel, ifølge tre uafhængige valgforskere. Til gengæld får DR yderligere 100 millioner kroner ved det nye medieforlig som tak for hjælpen. [...] Statsministeren lover, at der 'ikke kommer en EU-hær', selvom hæren tydeligt ligger i kortene. Ja-partierne forsikrer om Danmarks vetoret, selvom de aldrig vil benytte vetoretten over for Frankrig og Tyskland, når vi skal have flertalsbeslutninger. Det skjules, at EU's militære samarbejde er møntet på at frigøre sig fra USA. De eurofile politikere vil nemlig have 'mere EU' for enhver pris, selvom det svækker USA's engagement og tilstedeværelse i Europa - og dermed Danmarks sikkerhed."

I et læserbrev i Ekstra Bladet mandag skriver Per Voetmann, Hørning, blandt andet: "Kære dansker, inden du sætter dit kryds, så tænk på fremtiden. Et ja til at fjerne forbeholdet vil betyde dansk deltagelse i konflikter og militære aktioner rundt om på kloden, hvor EU-lande har kolonier; det skal danske døtre og sønner ikke sendes ud til i fremtiden."

Ekstra Bladet mandag bringer et læserbrev af Troels Mikkelsen, Helsingør, som blandt andet skriver: "Op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet begik regeringspartiet en dum fejl ved at præsentere en stemmeseddel med et ledende spørgsmål og det slet skjulte formål at få vælgerne til at støtte en ophævelse af forbeholdet. Ikke godt. Endvidere kritiseres regeringen for at bruge Putins overfald på Ukraine som et påskud til at udskrive folkeafstemningen netop nu. Men jeg kan ikke se, hvornår den ellers skulle være udskrevet. Krigen vil sandsynligvis fortsætte i lang tid med frosne frontlinjer og to parter, der står lige stejlt over for hinanden. At afskaffe forsvarsforbeholdet nu vil selvfølgelig ikke have direkte betydning for Europas og dermed Danmarks sikkerhed. Det er Nato, der beskytter os mod den russiske aggression. [...] En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil gøre det muligt for Danmark at deltage i ikke blot EU's civile operationer, men også de militære, i lande, der er en del af vores interessesfære, herunder Mali. Det betyder ikke, at Danmark støtter oprettelsen af en EU-hær, som det ofte fremføres fra nej-siden. Og det vil stadig være Folketinget, der afgør, hvilke militære operationer Danmark skal deltage i."

I Information mandag kan man læse en analyse af politisk kommentator og radiovært Lars Trier. Han skriver blandt andet: "Dem, der møder op, bestemmer. Sådan er det i et demokrati, og derfor vil onsdagens folkeafstemning ikke kun blive afgjort af, hvad danskerne mener om EU-samarbejdet i almindelighed og forsvarsforbeholdet i særdeleshed, men i høj grad også af hvem der rent faktisk stemmer. Og dét tegner til at favorisere jasiden i afgørende grad. Valgdeltagelsen ved både EU-folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet ligger væsentligt lavere end ved folketingsvalg, og det er langt fra tilfældigt, hvem der bliver hjemme på sofaen til de europæiske valghandlinger: De længst uddannede og de mest vellønnede i og omkring København og Aarhus er ikke alene mere proeuropæiske, de stemmer også mere pligtskyldigt. Omvendt er der en klar tendens til, at både de kortuddannede ældre og de unge uden uddannelse i provinsen er betydeligt mere EU-skeptiske, men samtidig stemmer de ikke så stabilt."

Information bringer en kommentar af Lise Benthin Præstgaard, cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling ved Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: "På onsdag skal valgplakaterne vise deres værd, når danskerne skal stemme ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. På SF's plakater er der kun én boks, den er til 'ja', og den har de sat et stort, fedt kryds i. [...] ”Sammen er vi stærkere” og ”tættere sammen i usikre tider” står der på plakaterne, og på europaparlamentariker Margrete Aukens plakat, bærer hun en prominent ravkæde. Der er næppe noget, der signalerer tryghed som en ravkæde. [...] Ved dette valg har Venstre valgt at gå med en stil, der 1:1 ligner det kort, jeg købte til min nevøs konfirmation - et vajende dannebrog på en skyfri himmel, hvor ”Tillykke med dagen” er erstattet af ”Pas på Danmark”."

I et læserbrev i Information mandag skriver Emil Samaras Eriksen, medlem af Rød-Grøn Ungdom, blandt andet: "Her vil jeg gennemgå tre argumenter for, at godhjertede venstreorienterede ikke vil skabe positiv indflydelse ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. For det første: Myten om medbestemmelse. Man skal jo være med for at få indflydelse? Tjah, vi har jo et forbehold, en protest mod missionerne. Hvis vi siger ja den 1. juni, siger vi derimod ja til missionerne og de dødsfald, der følger med. Vi kan ikke ændre missionernes grundlag, for dem bestemmer EU. [...] For det andet: Der er en grund til, at der aldrig bliver stemt i lokalet, men forhandlet i andre fora. Det politiske pres i lokalet vil gøre os til nikkedukker, ikke kritikere. Der er ellers behov for seriøs kritik af eksempelvis missionen i Middelhavet, hvor EU har medvirket til tortur og fængsling af flygtninge i Libyen. Og selv da Tyskland trak sig ud, stoppede missionen ikke. For det tredje: Myten om vetoret. Alle lande kan teoretisk set nedlægge veto. Det er selvsagt ikke populært, og Danmark har aldrig brugt denne mulighed. Hvis Enhedslisten fik 90 mandater, kunne vi forestille os brug af et veto, hvorefter EU med det samme ville nedlægge vetoretten. Næppe lige den positive magtfaktor, vi håber på at udgøre. I stedet håber jeg, at vi vil kaste os ud i de FN-missioner, som konstant har mangel på ressourcer og mandskab, og som er stærkere forankret i menneskerettighederne. "

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Jørgen Andersen fra Glostrup, som blandt andet skriver: "Hvad kan EU stille op mod Rusland? Det er kun Nato, der med musketereden alene er vores garant mod et evt. overgreb fra Rusland. Så sent som i efteråret udtalte statsministeren, at hun aldrig har oplevet, at de danske forbehold har været nogen begrænsning ude i Europa. Nu har tonen fået en anden lyd. Nu benytter regeringen og de dikkende lammehaler situationen til at forsøge at gøre danskerne bange, så de stemmer ja til fjernelse af forsvarsforbeholdet. Det eneste, ja-partierne ønsker, er mere magt til EU."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Geoffrey Van Orden, brigadegeneral, tidligere leder af de britiske konservative samt forsvarsordfører i Europa-Parlamentet, blandt andet: "De europæiske demokratier står over for den største trussel mod deres sikkerhed i over 40 år. Det er Nato, som afskrækker Rusland fra yderligere aggression. EU's fælles sikkerhedspolitik er irrelevant, så hvorfor i alverden skulle Danmark gå med i den? EU's høje herrer er fast besluttede på at erodere Europas nationalstater og deres nationale regeringers beføjelser. EU's kontrol over sikkerhed ville være det største skridt mod fjernelsen af medlemsstaternes uafhængige rettigheder siden indførslen af euroen. Danskerne afviste på klogeste vis euroen og EU's aspirationer på sikkerhedsområdet i 1992 og 1993. Ligesom danskerne endnu engang bliver spurgt om at indtræde i EU's sikkerhedspolitiske program, skubber EU også hårdt på for at fjerne de nationale regeringers krav på enstemmighed i militære spørgsmål. Uden vetoretten kan en dansk regering hurtigt blive underkendt. [...] Husk, at en vigtig distinktion mellem Nato og EU er, at Nato-beslutninger er mellemstatslige. De bliver vedtaget ved konsensus af repræsentanter for Nato-medlemmernes regeringer. EU er en hybridorganisation, hvor regeringer allerede har afgivet anseelige rettigheder til EU-Kommissionen. Hvis præsident Macron og formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen får deres vilje, vil der ikke gå lang tid, før sikkerhedsog forsvarsanliggender går i samme retning. Der er ingen tvivl om, at de europæiske nationer skal øge deres forsvarsbidrag, men dette er ikke ensbetydende med at overdrage deres militær til EU."

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af 12 medlemmer af Europa-Parlamentet - Søren Gade, (K), Morten Løkkegaard, (V), Asger Christensen (V) og Linea Søgaard-Lidell (V), Christel Schaldemose (S), Niels Fuglsang (S), Marianne Vind (S), Margrete Auken (SF), Kira Marie Peter-Hansen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Karen Melchior(RV) og Pernille Weiss (K). De skriver blandt andet: "For de fleste er det ingen hemmelighed, at vi er politisk uenige om mange ting - både i Danmark og i EU. Som repræsentanter for fem forskellige danske partier kæmper vi for hver vores politiske overbevisninger. Vi er dog helt enige om én ting. Danmark skal tilslutte sig EU's forsvarssamarbejde, og vi kommer alle til at stemme JA til folkeafstemningen den 1. juni. [...] Det europæiske forsvarssamarbejde får en stadig større rolle at spille i fremtiden. Danmark er allerede med, så meget vi kan uden om forsvarsforbeholdet. Nu er det på tide, at Danmark tager næste skridt og tilslutter sig det europæiske forsvarssamarbejde."

I et læserbrev i Jyllands-Posten mandag skriver Jørgen Lund Christiansen journalist, foredragsholder, Skanderborg, blandt andet: "Morten Messerschmidt, hvis politiske grundlag smuldrer, vil stemme nej den 1. juni, for et ja vil underminere Nato. Det afviser Natos generalsekretær Stoltenberg, som gerne ser et dansk ja, så vi til gavn for nordisk koordinering af forsvarsopgaver kommer på linje med Sverige og Finland samt resten af EU. Stop den useriøse agitation om en EU-hær under Macrons ledelse."

I Jyllands-Posten mandag kan man læse et debatindlæg af Jakob Jensen Lindblom cand. scient. pol., Aarhus N. Han skriver blandt andet: "Hvorfor drøfter vi ikke, i hvilken retning EU udvikler sig militært? At hvis vi opgiver forbeholdet, skal vi være med i EU's våbenagentur (som i dag har flertalsafgørelser), som har til formål at integrere landenes militær, og som hvert år skal samstemme landenes oprustning i den såkaldte Card-proces. Uden at skele til vores Nato-forpligtelser overhovedet eller en demokratisk debat, om vi virkelig ønsker det? Eller om vi ønsker at gå samme vej, som både et flertal af de store lande, kommissionen og parlamentet ønsker. Nemlig i retning af flertalsafgørelser for vedtagelse af missioner og en EU-hær på sigt. Det har været en bovlam debat hidtil, netop da hele formålet blot er at udnytte krigen og få afskaffet det forbehold, som strider imod hele ideologien om mest mulig EU fra tilhængernes side. Jeg håber meget, at danskerne besinder sig og stemmer nej."

Hans Andersen, MF (V), skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Jeg har hørt en del misforståelser om, at afskaffelsen af forsvarsforbeholdet skulle være en erstatning for Nato. Tværtimod ønsker vores allierede, at vi øger samarbejdet på tværs af vores europæiske landegrænse. Forsvarssamarbejdet i EU er ikke et alternativ til Nato, men derimod et supplement, der stiller os endnu stærkere. USA ønsker også et stærkt EU-forsvarssamarbejde, som understøtter Nato. Det har både USA's præsident, Joe Biden, og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagt. Han har bl.a. udtalt, at ”Nato og EU er to sider af same mønt”. Vi har forskellige roller, opgaver og medlemskaber."

I Jyllands-Posten leder kan man mandag blandt andet læse: "Vi er nået ind på opløbsstrækningen til folkeafstemningen på onsdag om det danske EU-forsvarsforbehold. Valgkampen var lidt længe om at fænge for alvor, men på det seneste er den kommet op i gear. [...] En gennemgående kritik fra nej-siden har været rettet mod, at folkeafstemningen afholdes netop nu, hvor Vladimir Putins angrebskrig i Ukraine raser. Ja, naturligvis, må man svare. Det er hele udgangspunktet, at Ukraine-krigen udstiller behovet for et europæisk samarbejde også på forsvarsområdet, sådan som det nu engang defineres i EU-regi. Tiden er til, at Danmark viser den fulde solidaritet i EU også på dette område. Og det defineres vel at mærke af alle som et samarbejde, som på ingen måde kommer til at konkurrere med den militært helt afgørende Nato-alliance. Det har Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, netop understreget igen. Han hilser på vegne af Nato et stærkere europæisk samarbejde velkomment og ser ingen problemer."

Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind, medlemmer af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: "Vi kommer alle tre til at sætte kryds ved ja. Vi vil gerne afskaffe forbeholdet, så Danmark fuldt og helt kan blive en del af EU's forsvarssamarbejde. Her er vores tre vigtigste argumenter for at sætte kryds ved ja: 1. Verden har ændret sig - det kræver nye politiske svar. Da Rusland angreb Ukraine den 24. februar i år og startede en ny angrebskrig i Europa, var det ikke kun vores sikkerhed, men også vores verdensorden, der blev rystet. [...] 2. Det er i Danmarks interesse at deltage i EU-missioner. Forsvarsforbeholdet holder Danmark uden for EU-missioner. Vi er blevet sendt hjem fra bomberydningsmissioner i Bosnien og fra missioner, der bekæmper pirater ud for Afrikas kyst for bare at nævne to eksempler. Og det er ikke ligegyldigt. Danmark har en klar interesse i at være med til at opretholde fred i vores nærområder - for eksempel i Bosnien - og i at bekæmpe pirateri, hvor danske handelsskibe sejler - for eksempel ud for Afrikas kyst. De missioner, som Danmark i dag kan deltage i gennem Nato og FN, har ikke samme fokus og formål, som EU-missionerne har. Derfor stemmer vi ja. 3. Nato-samarbejdet er ikke nok. Nato er en vigtig allieret for Danmark, men vi kan ikke lægge alt ansvaret her. Husk bare for få år siden, hvor USA's daværende præsident, Donald Trump, gjorde Nato-samarbejdet usikkert. Samtidig har EU-samarbejdet af gode grunde et større fokus på EU's nærområder."

Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, som blandt andet skriver: "Når vi beslutter os den 1. juni, bør det ikke kun være på baggrund af, hvad nogle politikere siger, de godt kunne tænke sig - nej, det bør også afhænge af, hvordan EU's arbejde på området allerede er. Hvis man ser på det, opdager man hurtigt, at det i praksis ofte adskiller sig fra de forestillinger, især visse politikere fremsætter. [...] Det er sandt, at verden forandrer sig, og det gør EU's militære politik også, og sandheden er, at ingen rigtig ved, i hvilken retning det vil gå. Men hvis den hidtidige praksis er noget at dømme ud fra, så bliver det næppe så pænt, som nogle prøver at lade som om - og det vil i praksis have meget lidt at gøre med reelt forsvar af landene. Derfor bør man stemme nej den 1. juni. For som EU's militære politik er nu, er det ikke just noget at råbe hurra for - eller at fjerne vores forbehold fra."

På Twitter skriver Magnus Barsøe, debatredaktør: "Jeg er pro-EU og stemmer efter en del tvivl ja den 1. juni, men hvis ikke man kan se, at et af de største problemer med EU, ECB og unionens institutioner er en duft af verdensfjern Davos-overklasse og en afkobling fra almindelige menneskers hverdag, så er man selv en del af Bruxelles-boblen." Det skriver Kristeligt Dagblad mandag.

Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, har et ”nuanceret og dilemmafyldt” forhold til EU, siger han. Kristeligt Dagblad skriver mandag, at ifølge en ny Gallupmåling vil 41 procent af Enhedslistens vælgere stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, på trods af at partiet anbefaler et nej, mens 44 procent af vælgerne vil følge anbefalingen. Til spørgsmålet: "Ser du det som et problem for partiet, at jeres vælgere er så splittede i det spørgsmål?" svarer gruppeformanden: "Jeg ser det faktisk som positivt, at det er muligt at diskutere nuanceret, når vi taler om EU. EU-debatter i Danmark har ofte været ekstremt polariserede. Enten gik man med EU-sokker eller også syntes man, at alt, hvad der kom fra EU, var noget møg. Jeg mener, det er positivt, at vi både kan sige, at EU kan bruges til at skabe positive forandringer i forhold til eksempelvis ligestilling og miljø, og at vi også kan sige, at EU på andre punkter trækker i en negativ retning. Jeg tror, at det er dét, uenigheden blandt vores vælgere er udtryk for." Han forklarer, at partiets EU-budskab kan fremstå lidt nuanceret og dilemmafyldt, og det kan nok bidrage til, at nogle synes, det er uklart.

I en kommentar i Kristeligt Dagblad mandag skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "Kampagnen op til afstemningen om det danske EU-forsvarsforbehold på onsdag har været stille og rolig. Aktivitetsniveauet har været moderat. [...] Man kan spekulere på, hvorfor det har været således. Sandsynligvis har Ruslands krig mod Ukraine lagt en vis lyddæmper på kampagnen. Det er dog ikke hele forklaringen. Godt nok blev krigen brugt som anledning til at udskrive folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet. Før den var regeringen imod dansk deltagelse i EU's forsvarspolitiske samarbejde. EU-forsvarsforbeholdet skulle bevares. Efter den 24. februar ændrede regeringen holdning og var nu for fjernelsen af forbeholdet. Når det alligevel næppe er hovedforklaringen på forløbet af kampagnen frem til 1. juni, skyldes det, at krigen mod Ukraine og det danske EU-forsvarsforbehold ikke har noget direkte med hinanden at gøre. Det er svært at finde gode argumenter for, at fjernelsen af det enkeltstående danske forbehold over for det forsvarspolitiske samarbejde i EU nu eller i fremtiden gør det lettere at imødegå russisk aggression i Europa. En langt mere sandsynlig forklaring på den stille valgkamp er, at ja-sidens retorik og argumentationskraft som helhed har været endog meget nedtonet."

I en kommentar i Politiken mandag skriver Christian Johannes Idskov, kulturskribent og boganmelder på Politiken, blandt andet: "Om to dage går den danske befolkning til stemmeurnerne. Valget går selvfølgelig ud på, om vi ønsker at være en del af EU's forsvarssamarbejde, men egentlig handler det om noget langt større: hvordan Danmark er med til at skabe fred og stabilitet i en eksplosivt forandret verdensorden. Det må ikke glemmes, at afstemningen er drevet frem af en ny sikkerhedssituation. [...] Et ja 1. juni vil derfor være et skridt i den rigtige retning."

Politiken mandag bringer et læserbrev af Peter Skjøt, Valby, som blandt andet skriver: "I 30 år har de øvrige lande i EU kunnet etablere en EU-hær. Det er ikke sket. I 30 år har de EU-lande, der også er med i Nato, evnet at balancere de to typer samarbejde uden nogen som helst sikkerhedsrisiko. Hvorfor dansk deltagelse pludselig skulle ændre det billede, kræver vist en særlig form for fantasi. Den frygt, som vi, der stemte nej i 1992, havde, viste sig at være ubegrundet. Selvfølgelig skal Danmark være med i samarbejdet om forsvaret med vores naboer i Europa - alt andet er da fjollet."

I Politiken mandag kan man læse et debatindlæg skrevet af Lave K. Broch, cand.scient.pol. og medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU. Han skriver blandt andet: "Vetoretten i EU er generelt truet, og det gælder også på forsvarsområdet. Danmarks regering har næsten ikke brugt vetoretten i EU de seneste ti år. Statsminister Mette Frederiksen (S) kunne have brugt den, da EU ville have flere penge fra Danmark. Mette Frederiksen blev kaldt for en strammer i forhold til EU's budget, men hun sagde ja til, at Danmark fik en årlig ekstraregning til EU på 4,5 milliarder kroner. Når det gælder vetoretten på forsvarsområdet, ved vi, at forsvarsforbeholdet dækker nogle hjørner af EU's forsvarspolitik, hvor der ikke er vetoret. Det drejer sig om forhold, der vedrører en fond til hastefinansiering af militære og civile opgaver, EU's forsvarsagentur og EU's militære integrationsprojekt Pesco. Derudover har EU's regeringer lovet hinanden at begrænse brugen af vetoretten. I EU's strategiske kompas tales der således om 'konstruktiv afståelse'. Det er, når et land afstår fra at bruge vetoretten, men alligevel forpligtes politisk og økonomisk."

I et læserbrev i Ekstra Bladet mandag skriver Rolf Nielsen, Samsø, blandt andet: "Hvorfor sige ja til at ophæve EU-forbehold, når Ungarns Orbán støtter Rusland og betaler med rubler, og når EU-medlemmerne Sverige og Finland ønsker at blive beskyttet af Nato?"

Børsen mandag bringer en Indsigt af Helle Ib, politisk kommentator, som blandt andet skriver: "Det siger sig selv, at meget er på spil for statsminister Mette Frederiksen (S). Under hendes ledelse af Socialdemokratiet har billedet først været en mere EU-skeptisk attitude til nu et forsøg på at bringe Danmark helt ind i hjertet af samarbejdet. [...] Opbakning fra vælgerne kan, selv om EU-afstemningerne ofte ikke følger det politiske flertals anbefalinger, give regeringen et boost forud for det folketingsvalg, som skal afholdes om senest et år. I hvilket omfang, et nederlag i EU-afstemningen derimod vil smitte af på Mette Frederiksen, er uvist."

I B.T.'s leder kan man mandag blandt andet læse: "Indrømmet. Debatten om forsvarsforbeholdet har været flyvsk, fjern og hypotetisk. Den har handlet om følelser, frygt og fremtidsscenarier frem for håndgribelige argumenter for, hvorfor danskerne skal stemme ja eller nej på onsdag. Selv om medierne har dækket afstemningen om forsvarsforbeholdet med en bunke af explainere, quizzer, fakta-artikler og tvdebatter, så er det fortsat hver tredje dansker, som ikke ved, hvad de vil stemme. [...] Demokrati forpligter - også selv om afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet stiller store krav til vælgernes vilje til sætte sig ind i noget, som aldrig bliver helt konkret. Så til den tredjedel af danskerne, som ikke ved, hvad de skal stemme: Der er to dage tilbage, hvor medierne vil bombe jer med debatter, artikler og fakta om sikkerhedspolitik. Brug de to dage fornuftigt. Der er ingen god undskyldning for at opgive din demokratiske stemme på forhånd."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 23; Ekstra Bladet, mandag, s. 16, 22, 23; Information, mandag, s. 4, 15, 18; Jyllands-Posten, mandag, s. 20, 21, 22, 2, 3, 10; Politiken, mandag, s. 6, 7; Børsen, mandag, s. 18; B.T., mandag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Polen afskaffer omstridt instans og får dermed adgang til 262 mia. kr.
Efter flere års pres vil Polens parlament nu afskaffe et udskældt disciplinærkammer ved den polske højesteret, skriver Jyllands-Posten og Politiken lørdag. Dermed kan Polen forvente, at EU-Kommissionen til gengæld vil udbetale hjælpepakker og billige lån på omkring 270 milliarder kroner. Penge, som er blevet tilbageholdt på grund af det kritiseret disciplinærkammer, som ikke har været foreneligt med EU-retten. Men den polske jurist, Sylwia Gregorszyk-Abram, advarer om, at opløsningen blot er "rent kosmetisk" og forklarer, at hvis EU udbetaler pengene, vil det blot motivere den polske regering til at fortsætte omdannelsen af de engang uafhængige domstole til regeringsloyale organer. PiS, det højrenationale parti kom til magten i 2015 og startede straks efter med at omdanne det polske retssystem. Det er flere gange blevet afgjort fra EU-Domstolens side, at retssystemerne og domstolene i Polen ikke lever op til EU's krav om uafhængighed. Dermed har EU-Kommissionen pålagt Polen dagbøder på 1 million euro. Kommissionen har opstillet tre krav til Polen for at frigive de 270 milliarder kroner, som er Polens andel af EU's genopretningspakke efter coronaepidemien. Det første var nedlæggelse af disciplinærkammeret, det andet er et opgør med hele regimet med disciplinering af dommere, det tredje er, at de suspenderede dommere genindsættes. "Vores ændringer opfylder lige præcis de tre milepæle", svarede vicejustitsminister Sebastian Kaleta fra det lille højreparti, der sidder i regering med PiS, ifølge nyhedsmediet Politico, skriver Politiken. Men Sylwia Gregorszyk-Abram mener ikke, at de tre krav "ikke engang er tæt på at blive opfyldt". Hun menere bare, at EU-Kommissionen er opsat på at bilægge striden med Polen grundet krigen i Ukraine. Også jurist Michal Warykiewicz opfordrer EU-Kommissionen til at fastholde presset på Polen. Valdis Dombrovskis, kommissionens vicepræsident, har slået fast, at en godkendelse af Polens genopretningsplan kan ventes indenfor få dage. Tirsdag denne uge skal kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, på besøg i Warszawa for at diskutere emnet.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 19; Politiken, lørdag, s. 8-9

Udenrigspolitik: Ungarsk nej kan hindre boykot af russisk olie
Forhandlingerne om den sjette sanktionspakke er stadig ikke på plads grundet nogle EU-landes modvilje til indgå i olieembargoen mod Rusland, skriver flere af dagens aviser mandag. Man skal ikke gøre sig forventninger om en aftale, før de 27 stats- og regeringsledere mødes igen i slutningen af juni, lød det fra Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand i sidste uge, ifølge Kristeligt Dagblad. Men i et brev til formanden for det Europæiske Råd lyder det fra Ungarns premierminister Viktor Orbán, at han slet ikke er interesseret i at diskutere sanktionspakken ved topmødet. "Det ville være uhensigtsmæssigt at diskutere sanktionspakken, hvis vi ikke er enige," skiver Orbán blandt andet i brevet. Orbán anses for at være den mest prorussiske statsleder indenfor EU og har tidligere udvist skepsis overfor sanktionerne. Forleden udtalte den ungarske udenrigsminister Peter Szijjarto ved et pressemøde at vi er nødt til at kigge på de tekniske vanskeligheder der hvor man er mest afhængig af den russiske olie. "Først skal vi have løsninger, og så kan vi diskutere embargo," sagde han.

Aleksandar Vucic, Serbiens præsident, erklærede søndag, at han har indgået en aftale med Ruslands præsident Vladimir Putin om en ny kontrakt for gasleverancer de næste tre år, skriver Børsen mandag. I Danmark skal vi senest tirsdag svare på Ruslands krav om betaling for gas i rubler og i resten af Europa er mange af energiselskaberne splittede. Polen, Bulgarien, Finland og Litauen har dog allerede sagt nej til at betale i rubler. Mads Nipper, adm. direktør i Ørsted har tidligere sagt, at selskabet har "ingen intentioner" om at betale i rubler. EU-Kommissionens vejledning har skabt forvirring hos gaskunderne, da der ikke direkte er angivet om det udgør sanktionsbrud at åbne en rubelkonto. Selvom EU's vejledning "kaster lys over nogle af de uklarheder, som EU's energiselskaber står overfor", er der "fortsat en række væsentlige usikkerheder", har det danske udenrigsministerium tidligere oplyst til Børsen. Og i og med, at Ungarn har blokeret for en olieembargo i den sjette sanktionspakke, er vi nu midt i et splittet Europa. "Vi er nået dertil, hvor der begynder at opstå splittelse. Alle de sanktioner, der kunne samle enighed, er indført, og Putin har fået udstillet en uenighed om både gas og olie," siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.

Tre store emner er forventet at dominere på topmødet i Bruxelles, skriver B.T mandag. Blandt de tre emner er sanktioner, Ukraines medlemsansøgning og forsvar. Allerede tilbage i marts har flere medlemslande ellers sagt, at Ukraine ikke kan få en hurtig smutvej ind i EU og Emmanuel Macron, Frankrigs præsident har også foreslået, at der i første omgang bliver dannet et uformelt europæisk fællesskab, hvor ikke-EU-lande som Ukraine kan blive optaget.

Solveig Gram Jensen, Europa-korrespondent på Berlingske, skriver i en analyse mandag blandt andet: "EU sender våben til Ukraine i massevis og har pludselig fået noget, der begynder at ligne en udenrigs- og forsvarspolitik. Det var i den ånd, det blev besluttet at sætte den sjette sanktionspakke imod Rusland i verden. Pakken er opsigtsvækkende, fordi den foreslår at udfase den russiske olie. [...] Men den russiske olie vil også blive savnet i Europa. [...] Modstanden ligger primært i Budapest, hvor Ungarns nyligt genvalgte premierminister, Viktor Orbán, hverken er til at hugge eller stikke i. [...] Til det har EU svaret, at man gerne kompenserer Budapest i form af EU-midler. I mellemtiden har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, været i Budapest. [...] Kritiske røster peger på, at modstanden skyldes Orbáns nære forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin. [...] Uden Orbán, ingen sjette pakke. [...] Og onsdag i den forgangne uge lød det fra Olena Zerkal, rådgiver for Ukraines energiminister og tidligere viceudenrigsminister, at Ukraine måske har fundet Orbáns svage punkt. Ifølge det europæiske onlinemedie Politico sagde Zerkal, at Ukraine har et fantastisk afpresningsmiddel: En del af den rørledning, som bringer russisk olie til Ungarn, løber igennem Ukraine. [...] "Der kunne ske den noget. Og efter min mening ville det være meget passende, hvis der skete den noget," sagde Zerkal. Hun understregede, at det er op til Zelenskyj, om "vi virkelig ønsker at tale med Orbán i det sprog, han forstår, og som han tvinger Den Europæiske Union til at tale."

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Jørgen Pøhlsgård forsikringsmægler, Haarby, som blandt andet skriver: "For det første var det en idé, at krigsforbryderdomstolen udstedte en egentlig arrestordre på Putin og hans håndgangne mænd, der er ansvarlige for krigsførelsen i Ukraine. [...] Endvidere kunne EU forbyde al handel med varer til Rusland, inkl. medicin og lignende. [...] Det vil sende et ret kraftigt signal til Rusland og dets befolkning om, hvordan omverdenen ser på krigen, eller hvad de nu kalder det."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Børsen, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 21; B.T., mandag, s. 10

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Danmark er på vej til at gå enegang i Norden
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Michael Ehrenreich, som er tidligere hofmarskal, redaktør og direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, blandt andet: "Den kommende optagelse af Sverige og Finland i NATO rummer store perspektiver for det nordiske samarbejde på forsvarsområdet. [...] Samlet set er vi på vej til, at samtlige nordiske lande - Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island - vil være med i NATO. Forskellene i alliancemæssige tilhørsforhold er væk, og vejen er dermed banet for, at de nordiske lande kan samarbejde på forsvarsområdet. Men for Danmark vil der stadig være et problem, fordi et sådant samarbejde efter alt at dømme vil finde sted inden for en bredere europæisk ramme. Som EU-lande har Sverige og Finland længe været med i EUs forsvarssamarbejde. Og Norge og Island har et samarbejde med EU på forsvarsområdet, selvom de ikke er med i Den Europæiske Union. Alle nordiske lande er altså i forskellige grader tilknyttet EUs militære del, bortset fra Danmark som ikke kan deltage på grund af forsvarsforholdet. Set i et historisk perspektiv tegner der sig en grotesk situation. Fra at være det ene nordiske land, som under Den Kolde Krig var med i både NATO og EU, kommer vi bagest i feltet, fordi vi er uden for EUs forsvarssamarbejde, netop som det ser ud til at tage fart og få større betydning. Årsagen er ikke en begrænsning påført af et stort naboland som i Finlands tilfælde i sin tid. Problemet er selvforskyldt - et selvmål vil nogle kalde det - medmindre forsvarsforbeholdet hæves ved folkeafstemningen 1. juni."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20-21

Interne anliggender: Mr. Europa er blevet realist: EU har forstærket det nationale
For 30 år siden stemte danskerne først nej til EU - dengang EF - og så ja på betingelse af fire forbehold. Historikeren Uffe Østergaard var overbevist om, at danskerne ville ende med at elske EU lige så meget som ham selv, men i dag må han erkende at det nationale blev styrket af EU - og at det kan være en god ting. Det skriver Berlingske søndag. "Oprindelig var mine forhåbninger om en europæisk bevidsthed større, end befolkningerne ville være med til. EU-samarbejdet er blevet en styrkelse af nationalstaterne og vores nationale identitet. Det gælder i alle lande. Danmark ligger i den ekstreme ende, men det ses mange steder, for eksempel i Polen. Til manges overraskelse er det lykkes EU at holde sammen, men præmissen er, at det er en konføderation af nationalstater, der har øget sit samarbejde," siger Østergaard. Til spørgsmålet om han er skuffet, svarer Østergaard: "Skuffet ville være et forkert ord, men realistisk. Jeg har måttet erkende, at vi allesammen, også jeg, er blevet mere nationale af at være i EU. Og derfor er vi i gang med at ophæve modsætningen mellem EU og nationalstaterne. De betinger hinanden. Og det betyder også, at modsætningsforholdet mellem landene bliver mindre.” Han mener, at EU ikke har haft den rette politik, når det kommer til euroen. "I det hele taget har vælgerne haft mere ret end mig, når det kommer til tætheden af samarbejdet - det vil sige føderalismen som endemål," siger han. Til spørgsmålet: "Vil du gå så langt som til at sige, at det var en god ting, at Danmark fik de forbehold?" svarer historikeren: "Jeg er lige ved at sige ja. Alternativet havde jo været at melde os ud af EU. Efter Brexit er det blevet en mere realistisk mulighed."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Stem ja: Bekæmp antipirateri via EU
I et læserbrev i Information mandag skriver Anne Steffensen, direktør i Danske Rederier, blandt andet: "Sørøveri og pirateri findes stadig. Det er desværre ikke en given ting, at vores søfolk kan gå trygt på arbejde alle steder i verden - og være sikre på at komme sikkert hjem. Vi har som en af verdens største søfartsnationer pligt til at passe godt på dem og deres familier. Det ansvar har Danmark heldigvis taget alvorligt, og udsendelsen af fregatten Esbern Snare til Guineabugten gjorde en kæmpe forskel for vores søfolk. Men forskellen kunne have været endnu større, hvis fregatten havde været en del af en fælles mission. Det kunne være en mission som EU's antipiratmission ATALANTA, som kører indtil december 2022 på Afrikas østkyst, og som forsvarsforbeholdet lige nu forhindrer Danmark i at være en del af. Det er barokt, at vi på grund af forbeholdet ikke engang har mulighed for at vælge til og fra og være med der, hvor det giver mening for os. Vi kan heller ikke være med til at bestemme, hvilke missioner EU skal gå efter i fremtiden. [...] Hvis vi vælger at tilslutte os forsvarssamarbejdet i EU, udhuler det ikke vores engagement i NATO. Tværtimod. Det komplementerer det. [...] På den store klinge handler det her også om at tage større ansvar for vores egen sikkerhed i Europa. Når ukrainerne kæmper med alt, hvad de har og ønsker at komme fuldt og helt med i EU, er det, fordi de har prøvet at undvære den frihed og de værdier, som vi tager for givet. Det er for mig et klart signal om, at det er værd at kæmpe for, og at vi skal gå helhjertet ind i det europæiske forsvarssamarbejde."
Kilde: Information, mandag, s. 18

Migration: Forsvarsforbeholdet bremser os i at bekæmpe irregulær migration
I Jyllands-Posten kan man søndag læse et debatindlæg af Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister, som blandt andet skriver: "Det er en trist erkendelse, at Europa i dag er omgivet af ustabilitet og konflikter. Det får mange mennesker til at drømme om en anden fremtid. Og for mange af dem virker det europæiske kontinent som det forjættede land. Det kan resultere i, at store strømme af mennesker vil forsøge at komme hertil. Det er en endnu mere trist erkendelse, at der ikke er nogen udsigt til, at det holder op. Tværtimod. I de næste tre årtier bliver befolkningen i Afrika fordoblet til 2,5 milliarder mennesker. Mange af dem vil søge mod et Europa, hvor asylsystemet er brudt sammen. Hvor migranter kynisk er blevet anvendt i en hybrid krigsførelse i et forsøg på at presse EU på dets ydre grænser, som vi så det ske i Belarus. Og konflikterne i Mellemøsten, der historisk har sendt flygtningestrømme mod vores kontinent, ser ikke ud til at blive løst foreløbigt. [...] Danmark bør kunne bruge alle redskaber i værktøjskassen, så vi kan bidrage til at dæmme op for den trussel, som den irregulære og ukontrollerede migration udgør. Det er ved at styrke nærområdeindsatser og forhindre bl.a. kriminelles udnyttelse af vores asylsystem. [...] Det er europæerne, der har klart størst interesse i at skabe stabilitet og sikkerhed i urolige dele af verden, der ellers vil sende store menneskestrømme mod vores kontinent. Derfor er vi nødt til at kunne løfte opgaven selv. Nato er - gudskelov - garanten for Danmarks territoriale sikkerhed, men vi forregner os, hvis vi satser butikken på, at en forsvarsalliance med USA i spidsen vil engagere sig i konflikter, som primært er europæernes problem. Og som vi selv bør kunne løse. Også derfor bør danskerne stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juni. Så vi i fremtiden kan bidrage militært, hvor det giver mening - f.eks. for at skabe fred og sikkerhed i konflikter, der ellers vil resultere i store flygtningestrømme."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 49

Interne anliggender: Ret op på Udenrigsministeriets skandaløse tilstand
I en leder i Berlingske søndag kan man blandt andet læse: "Danmark har en generation af diplomater, som kun har oplevet besparelser og nedskæringer i et omfang, som har bombet dansk diplomati helt ned på et niveau, vi ikke vil sammenligne os med. Siden 2001 har Udenrigsministeriet med sine topeksperter måtte se til, at kerneopgaverne bliver smurt tyndere og tyndere ud på brødet. Fra 2001 til 2016 taler vi om en nedskæring på 800 millioner kroner. Ikke et ubetydeligt tab. [...] Norge, Finland og Sverige ligger langt over det niveau, danske diplomater må nøjes med. I Udenrigsministeriet er man klar over, at det danske udenrigsministerium er på størrelse med Estlands. [...] Vores position i EU med vores forbehold har daglige udfordringer. Ligeså vores position i den vestlige forsvarsalliance NATO, hvor vi har været under kritik for mangler i det danske forsvar. Alle steder har diplomaterne været i centrum for at forklare danske positioner og forsvare danske interesser. Men det er blevet sværere. Langt sværere. [...] Det er vist på tide, at den danske regering indser, at diplomati er frontposten i dansk udenrigspolitik. Uden en robust diplomatisk tjeneste er Danmarks interesser i fare. Giv Udenrigsministeriet mange flere penge. Det tjener Danmarks sag i det lange løb."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 2

Klima: Niras: Tilladelser til havvindmølleparker går for langsomt
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Rasmus Hejlskov Olsen, Louise Rønde Mønster og Rikke Holm, hhv. ekspertisechef, specialist og seniorprojektchef, Niras. De skriver blandt andet: "Niras har gennem mange år vurderet miljøpåvirkninger fra projekter, der bidrager til den grønne omstilling. Vores erfaring viser, at dele af lovgivningen og den omfattende klageadgang igen og igen forsinker eller standser havvindmølleparker. Hvis planerne om at forøge og fremskynde produktionen af strøm fra havvindmøller skal realiseres, er der behov for at revurdere eller optimere processen for projekter, der bidrager til den grønne omstilling. [...] I regeringens energiudspil fra 19. april 2022 indgår der også planer om, at produktionen af grøn strøm fra solceller og vindmøller på land skal firedobles frem mod 2030. Danmarks underskrivelse af Esbjerg-deklarationen sætter et mål på 65 GW energi fra havvind i Nordsøen allerede i 2030, og EU-kommissionen anbefaler forkortede godkendelsesprocedurer i medlemslandene. [...] Gennem de seneste år har der været særligt fokus på vurderinger af påvirkninger, der udspringer af EU-direktiver, der beskytter vandmiljøet samt sårbare og truede arter. Processen skal sikre, at miljøpåvirkningerne bliver belyst, inden bygherren får tilladelse til at påbegynde projektet. [...] Vi frygter, at flere projekter i fremtiden kuldsejler. Enten på grund af rigide naturbeskyttelsesregler eller på grund af folkestemningen, hvor indstillingen "not in my backyard" er fremherskende. [...] Vi er derfor dybt bekymrede for, at den nuværende proces for at indhente tilladelser til havvindmølleparker ikke sikrer, at havvindmølleparker kan etableres med den krævede hastighed for at opnå målene for grøn omstilling af energiforsyningen i Danmark og EU. [...] Vi foreslår, at projekter, som Folketinget har udpeget til at indgå i den grønne omstilling af vores energiforsyning, skal have særstatus i forhold til alle andre projekter."
Kilde: Altinget, mandag

Handel: For at redde den globale frihandel må vi tilbage til udgangspunktet: Handel mellem ligesindede
Altinget bringer mandag en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Berlingske. Han skriver blandt andet: "Lad os stoppe krigen og komme tilbage til den åbne verden.
Sådan udtalte bilfabrikanten Volkswagens chef, Herbert Diess sig for nylig. Udsagnet skriger af naivitet. Putins krig er et fundamentalt angreb på den åbne verden Ruslands brutale invasion af Ukraine har med rette fået en stor del af vestlige virksomheder til at trække sig fra det russiske marked. De har leveret en tiltrængt økonomisk lussing til Putins krigsøkonomi. Det er også et glimt af den nye verdensorden. Det bliver både et værdi-spørgsmål og en forretningsmæssig risiko, hvor meget en virksomhed investerer i autokratiske regimer som Rusland og Kina. Sat på spidsen står vi overfor et valg mellem frihed eller frihandel. [...] Allerede nu bør budskabet være fra vestlige virksomheder og regeringer, at et militært angreb fra Kinas side vil medføre afkobling fra det internationale samarbejde ligesom Putins Rusland. Dermed viser vi klart den blindgyde, som de autokratiske systemer fører til. For at redde den globale frihandel må vi tilbage til udgangspunktet: Handel mellem ligesindede demokratiske lande, der spiller efter reglerne. Og for virksomheder betyder det, at der skal indskrives en ny bundlinje: Frihed."
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Konservative: Putins mission om at holde Nato væk fra den russiske grænse har fejlet
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Flemming Hansen, MF (K), som blandt andet skriver: "Ruslands invasion af Ukraine har forenet Europa og dele af Vesten. Sammen har vi sendt stribevis af historiske sanktioner mod Rusland. Flere europæiske lande har bebudet flere penge til forsvar for at leve op til Nato-målsætningen. Og 1. juni stemmer vi forhåbentlig ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold, så Danmark kan tage del i den del af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, der påvirker forsvarsområdet. [...] Både Finland og Sverige har nu vurderet, at et Nato-medlemskab vil gøre dem mere sikre - ikke mindst på grund af musketereden. Dermed sender de også et uomtvisteligt signal om, at de ikke vil lade sig kue af Putins aggressioner. Det er uden tvivl en politisk sejr for Nato i den samlede front med Rusland. De to lande omlægger med ét deres grundlæggende sikkerhedspolitiske dagsordner, og det vil der blive lagt mærke til ude i verden. Så hvis Putins intention var at holde Nato væk fra den russiske grænse, så er missionen fejlet fatalt. Et selvmål af dimensioner og en stor sejr for europæisk og nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Vi i Konservative bakker derfor fuldt op om, at Finland og Sverige bliver en del af Nato."
Kilde: Altinget, mandag

Det digitale indre marked: KMD: Cloud kan være en oplagt løsning for offentlige myndigheder
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Hans Jayatissa og Julie de Linde, digitaliseringsdirektør og databeskyttelsesrådgiver, KMD, som blandt andet skriver: "Selvom det offentlige naturligvis skal bruge cloudtjenester med omtanke, er det ærgerligt, at Danmark ikke gør større brug af cloudtjenester end nu. For cloudtjenester har klare fordele, der er svære og dyre at opnå på anden vis: Her er stor dynamik i udviklingen af funktionaliteter, skalerbarheden i anvendelsen er enorm, og sikkerhedsmodellerne opgraderes konstant. Derfor ser vi også frem til den kommende digitaliseringsstrategi, der forhåbentlig afskaffer noget af usikkerheden, der har været forbundet med brugen af cloudtjenester. [...] Cloudmarkedet er domineret af amerikanske techvirksomheder, og derfor er det selvfølgelig oplagt at spørge, om det kan sikres, at EU's regler for databeskyttelse overholdes. Det korte svar er ja. EU's regler for databeskyttelse er ikke en hindring for behandling af persondata eller brugen af cloudtjenester. [...] Danmark bør i kraft af sin førerposition inden for offentlig digitalisering være bannerfører for globale fællesregler, som skaber klare og fair konkurrencevilkår."
Kilde: Altinget, mandag

Det digitale indre marked: Hård medfart til forfejlet indgreb mod tech-giganter: “Klassisk symbolpolitik”
Regeringens stort anlagte lovforslag L146 bliver nu trukket tilbage, skriver Børsen. “Vi har nu fået en klar tilkendegivelse fra Europa-Kommissionen om, at de vil blokere,” skrev erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse og fortsatte: ”De sociale medier skal være et trygt sted for især vores børn og unge, og det haster med faste regler på området. Derfor undrer det mig også meget, at EU modsætter sig lovgivning på området". Lovforslaget har mødt stor kritik blandt mange politikere, som også er lettede over, at det nu er blevet droppet. "Man går ind på et vildt komplekst område og baserer et lovforslag på et par enkeltsager uden overhovedet at kende til problemets omfang. Og det ender så i et forslag, som simpelthen ikke er gennemtænkt. Jeg synes, at det er klassisk symbolpolitik, hvor man vil se handlekraftig ud,” siger Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia. I et skriftligt svar til Børsen understreger en talsperson fra Kommissionen, at national lovgivning på dette område er en dårlig idé: "Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at fokusere deres kræfter på den formelle vedtagelsesproces og implementering af loven om digitale tjenester med henblik på at sikre et sammenhængende og ensartet sæt regler i hele Unionen." Europa-Kommissionen, har hverken villet be- eller afkræfte at have blokeret for den danske regerings lovforslag.
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Udenrigspolitik: Rusland forventer enorme ekstra olie- og gasindtægter
I år forventer Rusland at få indtægter på salg af olie og gas, der er omkring 100 mia. kr. større end forventet, skriver Jyllands-Posten søndag. "Vi forventer at modtage op til en billion rubler (99,8 mia. kr., red.) yderligere i olie- og gasindtægter ifølge den prognose, som vi har lavet med ministeriet for økonomisk udvikling," oplyste Ruslands finansminister, Anton Siluanov, til en statslig tv-station fredag. Berlingske skriver lørdag, at et importstop af russisk olie står stadig hen i det uvisse. Forslaget er blevet udskudt til den sjette sanktionspakke, som dog endnu ikke er vedtaget, da der fortsat uenighed i EU-blokken. EU-Kommissionen har ellers foreslået, at EU udfaser russisk råolie inden for seks måneder, mens raffinerede russiske olieprodukter - såsom benzin - skal udfases inden for ni måneder. Men problemet er,a t det vil ramme nogle EU-lande rigtig hårdt.

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Anders Dons, CEO, Deloitte og Peter Mogensen direktør, tænketanken Kraka. De skriver blandt andet: "Den amerikanske forsvarsminister udtalte i slutningen af april, at man ønsker Rusland økonomisk svækket i en grad, så de ikke længere udgør en invasionsrisiko i nabolandene. De europæiske lande har i første omgange øjnene stift rettet mod at frigøre sig af den russiske energiklemme, som de er havnet i. Indledningsvist kan det blive en kostbar affære at isolere den russiske økonomi fra de vestlige økonomier. [...] På længere sigt vil det slå igennem, at Rusland på globalt plan er en økonomisk letvægter. USA's økonomi er 14 gange større end den russiske. EU og de øvrige vesteuropæiske lande 13 gange større. Kina, Indien og Japan tilsammen 15 gange større. Et enkelt år med dårlig vækst i disse lande sænker det globale bnp med mere end Ruslands samlede økonomiske størrelse. På den lange bane er både Ruslands økonomi og de globale markedskræfter imod dem. [...] Det kan kun gå for langsomt med at vriste os fri af den afhængighed, vi har til Rusland, så vi helt og holdent kan vende regimet ryggen og lade den russiske økonomi lide maksimalt som svar på landets uacceptable invasion af Ukraine."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 48, 53; Berlingske, lørdag, s. 18

Sikkerhedspolitik: Erdogan fastholder nej til Nato-ønske
Ifølge Tyrkiet præsident Recep Tayyip Erdogan har Finland og især Sverige en for slap kurs over for Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), og han er derfor fortsat modstander af både svensk og finsk Nato-medlemsskab, skriver Børsen mandag. "Så længe Tayyip Erdogan er leder af Tyrkiet, kan vi helt klart ikke sige ja til, at lande, der støtter terrorisme, kan blive optaget i Nato," sagde han lørdag.
Kilde: Børsen, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Sult truer verden
Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: "Krigen i Ukraine har enorme omkostninger for ukrainerne. Men den har også alvorlige konsekvenser langt fra frontlinjerne. Ukraine er en af verden allerstørste hvedeproducenter, mere end 50 lande, især i Nordafrika, Asien og Mellemøsten, er afhængige af hvede fra Ukraine og Rusland, men Rusland blokerer for skibstransport af hvede fra Ukraine. 30 millioner tons korn ligger på lager i Ukraine og kan ikke sendes ud. [...] Sideløbende med støtten til Ukraine, militær og økonomisk, må EU og USA, selv om hungersnøden ikke rammer her, insistere på, at Rusland åbner havnene og stopper med at bruge mad som våben. [...] Den truende sultkatastrofe, som forværres af krigen i Ukraine, er en påmindelse om, at klimaforandringerne også er sikkerhedspolitik. Sult skaber konflikter og sender mennesker på flugt. Den øjeblikkelige katastrofe må afværges. Men nye skal også forhindres.
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Institutionelle anliggender: Putin og Politiken
Politiken bringer søndag et debatindlæg af chefredaktør Christian Jensen, som blandt andet skriver: "EU er desværre ikke en døjt bedre end Putin, når medier blokeres. [...] Men kan Ursula von der Leyen, Mette Frederiksen eller andre blokadebegejstrede europæiske ledere ikke lige give mig og min finske chefredaktørkollega et godt råd til, hvad vi skal svare, når en Putin-tilhænger næste gang spørger os, om vi i EU egentlig principielt har valgt at gribe sanktioner og blokade anderledes an? Vi kan så komme med lange forklaringer om forskellen på russiske og europæiske medier, men publicistiske principper og pressefrihed kan ikke gradbøjes efter egne politiske eller ideologiske sympatier. Enten tror man på den, eller også gør man ikke. Og her har EU desværre valgt at bringe os alle i samme båd som Putin."
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Institutionelle anliggender: Er vi europæere for alvor klar til at forsvare de værdier, vi tror på?
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab samt rådgiver for EUs udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Ude i horisonten og med udsigt til årtiers ny konfrontation mellem en fri og en slavebundet verden, vil Europæerne skulle steppe op. Problemet er, at vi ikke er vant til at se os selv i den rolle. Vi har være 'the dogood'ers', der tror på menneskerettigheder, ytringsfrihed og retsstat, men har hidtil ikke set det som noget, vi for alvor skulle indtænke strategisk i alle vores relationer med omverden. [...] I Europa har NATO i vid udstrækning hidtil klaret den sidste del for os, mens samarbejdet i EU netop har været fokuseret på økonomisk samhandel og indre marked - som i det lange løb fører til om ikke frihed, så i det mindste fred. Troede man. Men i dag har også samhandlen mistet sin apolitiske fernis. Alt er blevet strategi og spørgsmålet om at beskytte de værdier, vi tror på. [...] At det ikke er let for europæerne at gå fra at være et marked til en geopolitisk aktør, ser vi også i Danmark, hvor vi snart skal stemme om forsvarforbeholdet. Og i virkeligheden handler også det valg, vi skal træffe, om noget langt større end en 30 år gammel undtagelse. Det handler om, hvorvidt vi - omsider - vil melde os ind i fremtiden og for alvor bidrage til at forsvare de værdier, vi tror på.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Finansielle anliggender: ECB køber gæld for at redde statsbudgetterne. Det kan ikke blive ved
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Willem H. Buiter, professor i internationale og offentlige forhold, Columbia University. Han skriver blandt andet: "Når Den Europæiske Centralbank bruger alle midler på at hjælpe potentielt gældstruede medlemslande med støtteopkøb, er det ikke bare den sidste instans for at holde markedet stabilt. Det er finanspolitiske støtteaktioner, som reelt kan støde sammen med de mål, ECB ellers har mandat til at styre efter. Især inflationen. [...] Når den slags støtteopkøb sker i situationer med markedsuro, kan de være berettiget af en centralbank som sidste instans. Det vil sikkert være tilfældet med eurosystemets opkøb af firmagæld, hvis de stoppes så snart der igen er ro på markedet. Men hvis eurosystemet på længere sigt ligger ind med en voksende beholdning af sårbar statsgæld, som ikke er berettiget af hensynet til et stabilt finanssystem, så er der i stigende grad lagt op til flere finanspolitiske støtte- eller redningsaktioner. Ingen af eurolandenes finansministre har belejret ECBs hovedsæde, så man kan mene, at denne finanspolitiske dominans er frivillig eller internt motiveret. Men det betyder ikke, at det ikke strider imod målet om stabile priser."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14

Sikkerhedspolitik: Kontrol over krig og fred har vi desværre som lilleputnation ikke
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver chefredaktør Tom Jensen blandt andet: "Hvem har sagt følgende: "Hvad er ideen med NATO nu? Kan nogen forklare det? Nej, ingen kan forklare det, og i stedet for forklaringer hører vi krav om, at NATO skal udvides så hurtigt som muligt, uanset konsekvenserne og om det udgør nogen fordel for USA. Hvad er fordelen lige præcis? Igen tavshed." Svaret er, at sætningen blev udtalt af den amerikanske tv-vært Tucker Carlson i sit talkshow på Fox News. Den understreger, hvorfor det ikke er en ligegyldig afstemning, vi i Danmark skal til på onsdag, når det skal afgøres, om forsvarsforbeholdet bliver fjernet eller ej. [...] I en verden, hvor trygheden under NATO-paraplyen ikke er lige så given, som den nu i mere end 70 år har været, har vi som lille land uden stor selvstændig forsvarsevne næppe andet valg end at søge den smule ly, der måtte kunne opnås under en anden paraply. Det vil være uklogt at stå alene, blottet, i et Europa med et hidsigt Rusland, der i fugleflugtslinje ikke er mere end 350 kilometer fra Bornholm. Det er et synspunkt, man sagtens kan have uden nogen sympati for de forkætrede visioner om en EU-hær i en føderal union uden vetoret, europæiske drømmere som Guy Verhofstadt og hans ligesindede konstant turnerer med. National kontrol med Forsvaret og hvad det skal bruges til og hvornår, tak. Den bevarer vi også, hvis det ender med et ja på onsdag. Men kontrol over krig og fred har vi som lilleputnation i en stor og grum verden desværre ikke. Den må andre hjælpe os med at få. Amerikanere og europæere."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 32

Institutionelle anliggender: Radikal EU-politiker ignorerer partiets opfordring til at gå
Radikal Venstre har opfordret Europaparlamentariker Karen Melchior til at trække sig af sit eget parti, men fra Karen Melchior er der total stilhed, skriver Berlingske lørdag. "Afsæt for situationen er en række alvorlige brud på Radikale Venstres samværspolitik, samt at vi ikke kan opnå sikkerhed for et tilfredsstillende arbejdsmiljø på Karen Melchiors kontor i Europa-Parlamentet," oplyste partiet lørdag.

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder mandag: "Enten har Karen Melchior verdens bedste selvtillid, eller også er hun slet og ret indbildsk. I sidste weekend fik hun et vink med en vognstang af Radikale Venstre. I vendinger, der ikke var til at misforstå, opfordrede partiet hende til at trække sig fra sit mandat i EU. Melchiors reaktion? Larmende tavshed. Mere end en uge senere har politikeren end ikke kvitteret for partiets opfordring, endsige forholdt sig til den. [...] Radikale Venstre har ikke en eksklusionsparagraf og kan derfor ikke tvinge hende af posten. Heldigt for Karen Melchior. Katastrofalt for hendes ansatte."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 8; Ekstra Bladet, lørdag, s. 36

Sikkerhedspolitik: Europa er ikke meget værd uden Nato. Omvendt kan Nato heller ikke undvære styrken i EU
Hendrik Bouman, en hollands brigadegeneral startede et militært initiativ i EU kaldet Pesco i 2017, som skal forbedre det militære strukturelle samarbejde i Europa, skriver Politiken mandag. "Et af medlemslandene opererer med en behandlingstid på 20 dage, så prøv at forestille dig, hvor lang tid det tager, hvis man skal passere seks lande for at nå frem til endemålet", udtaler Bouman og fortsætter: "Hvis du kigger på et kort, er Holland et meget vigtigt knudepunkt. Vi har nogle af Europas største havne, og vi er et vigtigt transitland. Derfor ønskede vi at stå i spidsen for at lave et system, hvor vi kan rykke fra A til B i EU inden for fem dage, hvis der er en krise". Han understreger, at under mødet for to uger siden i Helsinki var der en anden bevidsthed iblandt de 25 EU-lande, som hører under EU's militære samarbejde, om at forbedre den militære struktur i Europa. "Målet er, at vi inden for næste år kan lave et netværk i Europa, af veje, jernbaner, vandveje og tilladelse til at rejse overalt i løbet af fem dage. Her spiller Danmark på grund af sin geografi også en vigtig rolle, når tropper skal flyttes fra syd til nord eksempelvis, så det ville da være meget nemmere, hvis Danmark var med", siger Bouman.
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Den militære hjælp til Ukraine har drænet flere landes våbenlagre
Flere europæiske lande var hurtige til at sende våbenhjælp i krigens første uger, men nu er lagrene ved at være i bund, og produktionen i USA kan ikke følge med, skriver Berlingske lørdag. Forleden lød det i en veritabel opsang fra EUs øverste udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, at krigen har afsløret, hvor uforberedt Europa var på en langvarig krig som den i Ukraine. "De udtømte lagre som følge af den militære hjælp til Ukraine er det mest åbenlyse eksempel på vores mangler," tordnede Borrell.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-5

Udenrigspolitik: Hvorfor holder Macron kontakten til Putin?
Frankrigs præsident får kritik for sit krigsdiplomati, for at sige, at Rusland ikke må ydmyges samt sine mange samtaler med Putin, skriver Information lørdag. Marie Dumoulin, forsker hos European Council on Foreign Relations (ECFR) og tidligere fransk diplomat, mener, at Macrons linje udtryk for en fuldtonet støtte til Ukraine, men afspejler også en overbevisning om, at freden og den sikkerhedspolitiske balance på kontinentet på et tidspunkt skal bygges på forhandlinger, hvor Rusland uomgængeligt vil skulle inddrages. "Dét, franskmændene har i tankerne, er, at sikkerhedsordenen på det europæiske kontinent i lige så høj grad vil blive bestemt af den tilstand, som Rusland kommer ud af denne krig i, som af den tilstand, som Ukraine kommer ud med. Ideen i Paris er ikke på nogen som helst måde at få et reduceret Ukraine, eller at give territoriale indrømmelser til Rusland. Men omvendt vil et stærkt svækket Rusland med et ønske om revanche, og som vil være endnu mere aggressivt, på ingen måde være i europæernes interesse på den anden side af krigen," siger Dumoulin.
Kilde: Information, lørdag, s. 14

Interne anliggender: Dommens dag 31. maj vil vise, om vi har medansvar for tortur
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Christen Sørensen, fhv. overvismand, som blandt andet skriver: "Ved et besynderligt sammentræf afsiger Højesteret dom om evt. dansk medansvar for tortur i tilknytning til vores engagement i Irakkrigen, dagen før befolkningen skal afgøre, om vores EU-forsvarsforbehold skal opretholdes eller afvikles. Denne sag har en både lang og kompliceret forhistorie, ligesom den stiller store spørgsmålstegn ved vores retssystem samt til Forsvarsministeriets og militærets troværdighed. [...] Forsvarsministeriet med udstrakt hjælp fra Kammeradvokaten har forsøgt at undgå medansvar for tortur på flere måder. Selv direkte løgnagtige påstande har været benyttet. Forsvarsministeriet har således benægtet, at fangeoverdragelsen 25. november 2004 blev filmet. [...] Østre Landsret afsagde i sin dom fra 2018, at 18 af de 23 tilfangetagne skulle have erstatning grundet det danske militærs kendskab til risikoen for mishandling og inhuman behandling af fanger. Men dansk militær havde i henhold til Østre Landsret ikke kendskab til risikoen for tortur af fanger i irakisk varetægt. Derfor blev Danmark ikke dømt for medvirken til tortur. [...] For Danmark - og givetvis også for mange danskere - er det afgørende spørgsmål, der afklares 31. maj, om Højesteret afgør, om Danmark har medansvar for tortur. [...] Højesteret kan sætte et punktum for denne uværdige sag ved at dømme Danmark eller rettere Forsvarsministeriet for medvirken til tortur. Dette pletter naturligvis vores omdømme som foregangsland i torturbekæmpelse, men hellere dette end løgnen. Hvis dette ikke sker, har de irakiske torturofres advokat allerede tilkendegivet, at sagen vil blive indgivet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og hvis dette sker, og Danmark her bliver dømt for medansvar for tortur, så vil Højesteret og hele vores juridiske system også internationalt blive miskrediteret."
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Udvidelse: Hvornår skal Ukraine optages i EU?
I Globalt Dilemma i Kristeligt Dagblad lørdag, skriver avisen, at debatten om Ukraines optagelse i EU har været tilbagevendende siden Ruslands invasion af landet. Få dage efter Ruslands invasion den 24. februar underskrev Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, en ansøgning om optagelse i EU og senere tilbød EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at give Zelenskyj en lynoptagelse i unionen, under sit besøg i Kyiv. Men den afgørelse kan hun ikke træffe alene, og EU-lederne havde allerede i marts afvist en eventuel lynoptagelsesproces. Henrik Larsen, professor i statskundskab ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, mener, at det blot skal ses som en politisk melding om, at man byder dem velkommen og sender et budskab om, at de på lang sigt kan blive en del af fællesskabet. EU prøver dog på anden vis at imødekomme Ukraines europæiske drømme, hvor blandt andet Frankrigs præsident Macron har foreslået et nyt politisk samarbejde i Europa ud over EU, som kan omfatte de lande, der har søgt om optagelse. Og der er også EU-ledere, som har luftet en idé om at give ansøgerlande som Ukraine, Moldova og Georgien plads ved EU's topmøder og ministermøder og på den måde give dem indflydelse i unionen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Ukraine-krig understreger huller i EU-forsvar
Lige nu står store huller og dybe uenigheder i vejen for EU's forsvarssamarbejde, skriver Politiken lørdag. ”Vi bliver nødt til at forklare tingene til EU-borgerne: Siden 2008 har Europa i stilhed demilitariseret sig selv,” lød det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, da han for nylig fremlagde en oversigt over mangler i EU-landenes forsvar og han fortsatte: ”Vi har reduceret vores militære kapaciteter på en chokerende og ukoordineret måde. Nu har vi 27 forskellige hære, der har huller på nogle områder og overlap på andre.” EU-Kommissionen appellerer til medlemslandene, der selv står for forsvarsbudgetterne, om at lade EU hjælpe landene med at koordinere indkøb og styrke Europas forsvarsindustri. ”Europæerne har haft det komfortabelt under USA's og Natos paraply. Men vi skal gøre mere,” lød det fra Borrell. Lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, mener ikke, at EU kommer til at konkurrere med Nato om at stå for europæernes sikkerhed, selvom EU-Kommissionen udvikler Europas militære kapacitet. ”EU arbejder med nogle ting, der kan understøtte Natos arbejde. Men på det rent operative, der er det svært at se de helt store fremskridt,” siger han og fortsætter: ”Amerikanerne har sagt tydeligt, at de gider ikke rode rundt i Middelhavet og Nordafrika. Det må europæerne selv finde ud af. Dér er der en mulig militær rolle for EU, hvis EU-landene kan blive enige om det. Nato tager sig så af det militære forsvar og den militære afskrækkelse af russerne. Der vil være en klar arbejdsdeling.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Det digitale indre marked: Nye krav til cybersikkerhed sender milliardregning videre til virksomhederne
Et sæt nye EU-regler ved navn NIS2, stiller skrappere krav til cybersikkerheden i Europa og Danmark, og det vil komme til at koste flere milliarder kroner for de danske virksomheder, skriver Jyllands-Posten mandag. Fra EU-Kommissionens side er det forventet, at virksomhederne, der bliver omfattet af de nye regler, skal investere omkring 22 procent mere i deres cybersikkerhed end de gør i dag. Især fødevareindustrien er omfattet af de nye regler. "Vi ved helt sikkert, at virksomhederne vil være nødt til at gøre mere og derfor investere mere for at sikre, at de lever op til NIS2-reglerne," fortæller Jan Horsager, der er research director hos IDC Nordic.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 6-7

Institutionelle anliggender: Lad os få en bund under selskabsskatten i EU
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i Tænketanken Cevea og Magnus Thorn Jensen, analytiker i Tænketanken Cevea. De skriver blandt andet: "Virksomheder verden over har gennem de seneste årtier skullet betale mindre og mindre i skat. Mange af verdens lande har nemlig konkurreret mod hinanden om virksomhedernes gunst ved at tilbyde den laveste selskabsskat. [...] Hele 8 ud af 10 (81 pct.) af virksomhedslederne er enten helt eller delvist enige i, at Danmark bør arbejde for, at der indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU. [...] Der er bred opbakning til forslaget på tværs af både små og store virksomheder og på tværs af både lokale og internationale virksomheder. Der er for nylig taget et stort skridt på vejen mod bedre samarbejde om beskatning af selskaber. [...] Bl.a. er implementeringen af aftalen i EU foreløbig blevet blokeret, da alle lande har vetoret. Vi risikerer, at den i forvejen lidt tynde kop te bliver udvandet endnu mere, før man får skattelylandene i EU til at sluge den. Også i Danmark er der delte holdninger til, om der skal indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU. [...] En bundgrænse for selskabsskatten er dog ikke nok i sig selv. [...] Derfor er det helt afgørende, at man sammen med bundgrænsen aftaler klare regler for, hvad der regnes med i skattegrundlaget, og sikrer sig mod andre smuthuller. [...] Danmark mister milliarder af skattekroner til skattely hvert år, og derfor er det klart i Danmarks interesse at få stoppet lækagen med en bundprop. Ved siden af de politiske forhandlinger ad de formelle kanaler i EU bør den danske fagbevægelse såvel som de danske erhvervsorganisationer også bidrage til at presse på for en ambitiøs aftale."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Finansielle anliggender: Bundlinjen: Lønstigningerne har været overraskende lave
Politiken bringer lørdag en kommentar af erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, som blandt andet skriver: "Med mangel på arbejdskraft burde det være let at få mere i løn, men nu bliver det svært at beholde reallønnen. [...] Minimumslønnen er i flere lande i eurozonen på vej op, og det samme er lønudviklingen i virksomhederne. Den Europæiske Centralbank forventer i år de største lønstigninger i 10 år med risiko for, at det starter en spiral af pris- og lønstigninger, som vil lægge gift for den økonomiske vækst og få ledigheden til at vokse. Det kan motivere centralbanken til at sætte renten højere og hurtigere op end ventet. [...] Bundlinjen er, at ingen ved, hvad inflationen er, når der forhandles overenskomster i foråret 2023. Om det er lykkedes for centralbankerne at slå inflationen ned uden at kaste økonomierne ud i en ny krise. Ingen kender de nye overenskomster. Derfor er det halsløs gerning at spå om udviklingen i reallønnen. Bortset fra at den bliver negativ."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Migration: Regeringens hemmelige aftale med Rwanda om asylansøgere fik Rosa Lund til selv at tage til det afrikanske land
Enhedslisten er imod loven om asylcentre i tredjelande og et tre dages besøg i Rwanda ændrede ikke på det, lyder det fra Enhedslistens Rosa Lund. Det skriver Politiken søndag. Rosa Lund mener, at Rwanda-initiativet er et prestigeprojekt for den danske regering. "Det er i min optik på kanten af flygtningekonventionen, at Danmark som et af de første lande i verden, der tilsluttede sig flygtningekonventionen, ikke vil tage asylansøgere inden for egne grænser. Rwanda er ikke et demokratisk land med rettigheder og ytringsfrihed, og det bekræfter mig kun i, at det er Jordens dårligste idé at overføre sine asylansøgere," siger hun. Den danske regering ønsker dog stadig at oprette et modtagecenter i Rwanda, til trods for at EU's flygtningekommissær betegner det som en dårlig idé. I et skriftligt svar skriver Danmarks nye udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at han vil fastholde regeringens ønske om en samarbejdsaftale med Rwanda, som stadig har høj prioritet. "Jeg vil gerne rose, at Rosa Lund er rejst til Rwanda for at blive klogere på forholdene for de mange flygtninge," skriver ministeren.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10-11

Klima: Ukrainekrigen har givet olieselskaberne kæmpeprofit, men kun lidt bruges på klimaet
Efter Ruslands invasion af Ukraine har der været en uventet gevinst for olie- og naturgasselskaberne, som har haft indtjeninger, der har slået alle rekorder i første kvartal af 2022, skriver Information mandag. Udtalelser fra de store koncerner lyder, at den ekstraordinære formue vil gå til blandt andet aktionærer samt til opstart af nye felter og klimaneutral energiudvikling - først og fremmest prioriteret i den rækkefølge. En lille del af overskuddet skal altså de næste par år blive investeret i brintenergi, teknologi til CO2-fangst og sol- og vindkraft. Det traditionelt olievenlige internationale energiagentur (IEA) fastslog dog i en rapport i maj 2021, at verden kun kan nå i mål i 2050 med CO2-neutralitet, hvis "ingen nye olie- og naturgasfelter godkendes til udvinding fra 2022 og frem". Intet tyder dog på, at de fossile energikoncerner har accepteret IEA's vurdering. Energiselskaberne har, efter alt at dømme, planer om at opstarte olie- og naturgasfelter i en periode, der rækker syv-ti år frem, ifølge data fra det norske analyseinstitut Rystad Energy, i tæt samarbejde med forskere fra den tyske miljøorganisation Urgewald. Dette vil altså betyde en udvinding af yderligere 192 milliarder tønder olie og likvid naturgas. "Carbon bombs" (fossilbomber) bliver det kaldt af en tysk miljøgruppe, Leave it in the Ground Iniatitive (LINGO) og understreger, at det vil føre til en udledning af over en milliard ton CO2. "Olie - og naturgasbranchen fortsætter med disse enorme projekter, selv om vi risikerer, at planeten overopheder. Reduktionsmålene i Parisaftalen synes ikke at have været nok til at så tvivl om disse planer. Fossilbomber er det vigtigste fingerpeg om, at der ikke bliver gjort nok," siger Kjell Kühne, leder af tyske LINGO, til The Guardian, ifølge Information. Exxon Mobil vedtog dog i sidste uge en erklæring, der arbejder på en plan for omstilling fra fossile til vedvarende energikilder. Darren Woods, administrerende direktør i Exxon Mobil har tidligere i år udtalt, at investeringerne i koncernen i stigende grad vil blive skiftet til brintenergi, biobrændsel og CO2-fangst og oplagring. Dog har alle små og store olie- og naturgasselskaber til fælles, at deres produktionsplaner ikke svarer til FN-klimapanelets opfordringer om at nedbringe forbrændingen af fossil energi og få halveret den samlede globale CO2-udledning i 2030.
Kilde: Information, mandag, s. 8-9

Finansielle anliggender: Inflationen stiger, og denne gang kan centralbankerne ikke løse problemerne for politikerne
Information skriver mandag, at alles øjne er rettet mod Den Europæiske Centralbank (ECB) for et svar mod den inflation vi i øjeblikket oplever. En inflation som på nuværende tidspunkt er nået over otte procent i Europa. ECB er altså nødt til at hæve renten, hvis man skal tøjle inflationen og nu har Christine Lagarde, ECB-chef endelig meldt ud, at banken forventer at hæve renten til juli, og at det fra september formentlig vil være slut med negative renter. Men hvis renten bliver hævet vil det især gøre ondt på lande med høj statsgæld som Italien og Spanien, og man risikerer herved, at kaste Europa ud i recession. Jesper Rangvid, professor på CBS kan også sagtens forestille sig, at ECB undlader ikke at handle kraftigt nok på grund af et politisk pres for at skabe recession eller en sydeuropæisk krise. Han understreger også, at det kraftige opsving efter corona har skabt flaskehalse, samt at krigen i Ukraine har skabt en forsyningskrise. "De ting kan en centralbank ikke løse," siger han og fortsætter: "Centralbanken kan ikke bringe energipriserne ned, når de høje priser skyldes, at vi får mindre gas og olie fra Rusland." I et lækket brev fra EU-Kommissionen som EU-mediet Euractiv har fået fingre i, åbner Kommissionen op for at sætte et midlertidigt loft over gasprisen. Noget som ikke falder i god jord hos økonomerne. "Det kan vi virkelig ikke lide," siger Rangvid og fortsætter: "Det forvrider økonomien fuldstændig. Fuldstændig."
Kilde: Information, mandag, s. 1, 6-7

Udenrigspolitik: Hans Hauge: Russerne skal betale, ikke EU
I Groft sagt i Berlingske mandag skriver Hans Hauge, lektor emeritus og dr. phil, blandt andet: "EUs miljøkommissær, litauiske Virginijus Sinkevicius har været i Danmark. [...] Sinkevicius er ikke just russervenlig. [...] Når Ukraine-krigen er forbi, skal russerne betale for genopbygningen. Det skal EU ikke. Miljøkommissæren regner med, at russerne taber."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24

Udenrigspolitik: Salget af Chelsea bag facaden: Store penge, private løfter og noget for noget
Flere af søndagens aviser fortæller, at Premier League-klubben Chelsea, som er ejet af den russiske oligark, Roman Abramovitj, er blevet sat til salg. De britiske myndigheder havde nemlig onsdag i sidste uge sagt god for at storklubben kan blive opkøbt af en amerikanskledet investeringsfond. Når salget endelig går igennem vil den rekordhøje salgspris på cirka 22 milliarder kroner nemlig ikke ende hos den nuværende russiske ejer. "Vi er nu forvisset om, at provenuet af salget hverken vil komme Roman Abramovitj eller andre, der er ramt af sanktionerne, til gode", sagde den britiske regering i en pressemeddelelse, ifølge Politiken. Storbrittanien og EU har identificeret Abramovitj som en af præsident Vladimir Putins vigtige allierede og er derfor ramt af heftige sanktioner og hans værdier er derfor også blevet indefrosset. I forbindelse med salget har Abramovitj selv insisteret på, at indtægterne fra salget ubeskåret skal gå til en velgørende organisation, som nødhjælp til ofrene for krigen i Ukraine, hvilket den britiske regering også har meddelt.
Kilder: Politiken, søndag, s. 13; Ekstra Bladet, søndag, s. 5; Jyllands-Posten, søndag, s. 38; Berlingske, søndag, s. 33

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
30. maj 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark