EU i dagens aviser mandag den 30. september 2024

EU i weekendens og mandagens aviser den 28.-30. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: "Europa står på for mange områder for stille"
Politiken bringer mandag et interview med finansminister Nicolai Wammen (S), som diskuterer EU's konkurrenceposition i forhold til resten af verden. Wammen mødtes for ti år siden med tidligere kansler Helmut Schmidt, som sagde, at dét, der bekymrede ham mest, var hvordan Europa ville komme til at klare sig de næste 100 år. Og den bekymring har vist sig at have hold i virkeligheden i dag, hvor rapporten om de dystre fremtidsudsigter for europæiske økonomi fra tidligere ECB-bankchef, Mario Draghi, har fyldt i avisspalterne, siden den blev udgivet tidligere på måneden. Nogle af hovedpunkterne kritiserer langsommelige beslutningsprocesser, utilstrækkelig innovation, overregulering m.v. Anbefalingerne går på intensiv økonomisk integration og øget investering i forskning, udvikling og teknologi samt reformer af EU's institutioner. Wammen har gennem de seneste fem år som europaminister, forsvarsminister og nu finansminister været en del af EU's møder og er enig i, at EU "har tabt terræn" i økonomisk forstand. Han peger på, at EU har været gode til at regulere vores virksomheder, men samtidig dårlige til at give virksomhederne det nødvendige fundament for at vokse. Og det bremser væksten. I forhold til USA, hvor det tager to-tre år at få godkendt et patent inden for bioteknologi, tager det fem-ti år i EU. Draghi anbefaler, at EU årligt anvender 4,5-5 procent af BNP på investeringer, og til det siger Wammen: "En stor del af det beløb er trods alt også private investeringer fra europæiske virksomheder. Selvfølgelig er der også et behov for, at man fra landene har et stærkt fokus på det her i vores nationale beslutninger. Vi skal snart forhandle EU's flerårige budget. Noget af det, der peges på, er, at alt for mange af de penge, vi bruger, er bagudvendt. Det kan være i forhold til europæisk landbrugsstøtte og andre dele. Før man siger, at der skal flere penge i EU-kassen, kunne man starte med at bruge de penge, der er der, klogere". Danmark er ligeledes forbeholdne i forhold til en fælles gældsstiftelse og -hæftelse. Inden for klimaspørgsmålet anerkender Wammen Biden-regeringens statsstøtteprogram IRA, men tilføjer: "Den anden side af mønten er, at man meget målrettet støtter op om virksomheder, der etablerer sig i USA. Vi har en ekstra udfordring på den europæiske tallerken, som vi simpelthen er nødt til at tage dybt alvorligt. Ellers kører toget, og vi står tilbage med kufferterne". Flere store europæiske virksomheder, herunder A.P. Møller - Mærsk, har kritiseret EU for ikke at støtte europæiske virksomheder med subsidier, så man kunne investere i grøn omstilling. Til det svarer Wammen: "Principielt synes jeg jo, det er en forkert vej at gå. Men det er en vej, som allerede er betrådt. Virkeligheden er, at vi godt kan sidde i Danmark med nogle meget principielle synspunkter. Hvis man i USA og andre steder giver statsstøtte, og vi ikke er parate til at gøre det samme i forhold til f.eks. grønne virksomheder, så kræver det ikke noget stort geni at se, hvor produktionsvirksomheder og udvikling bliver lagt."

Altinget bringer fredag et debatindlæg af Jesper Kronborg, branchedirektør, Dansk Erhverv Transport. Han skriver blandt andet: "Med Draghi-rapporten om EU's konkurrenceevne er det svært at undervurdere situationens alvor og behovet for handling i EU. Transport er en integreret del af den europæiske økonomi og dermed også et afgørende element i genopretningen af Europas konkurrenceevne. Industripolitik. Konkurrenceevne. Bæredygtig vækst. Kært barn har mange navne. Alle dækker de over en ny verdensorden. Eller måske i virkeligheden en tilbagevenden til en tidligere verdensorden. En verdensorden, hvor globalisering og frihandel ikke betragtes som et ubetinget gode. Ikke fordi Europa ikke længere er tilhængere af denne dagsorden, men fordi store handelspartnere i højere grad har slået op i banen og ind på en mere protektionistisk kurs. [...] International handel står for mere end 50 procent af BNP. I Kina er det 37 procent, mens det i USA er 27 procent. Samtidig er vi dem, der er mest afhængige, når det kommer til naturressourcer samt digital teknologi, hvor vi importerer over 80 procent (af vores digitale teknologi). Derfor er vi også den økonomi med de højeste energipriser. De er hele to til tre gange højere end i USA og Kina. Vi er dem, der er mest afhængige, når det kommer til naturressourcer samt digital teknologi, hvor vi importerer over 80 procent. [...] Og endeligt er vi sikkerhedspolitisk sårbare, fordi kun ti medlemslande bruger to procent eller mere af deres BNP på forsvar som påkrævet af Nato-samarbejdet. Alt dette fører ifølge Draghi til tre fokusområder: Behovet for at lukke innovationsgabet til USA og Kina, en samlet plan for dekarbonisering og konkurrenceevne for den europæiske økonomi og endeligt øget fokus på sikkerhed. [...] Transport er en integreret del af den europæiske økonomi og dermed også et afgørende element i genopretningen af Europas konkurrenceevne. [...] Lad os starte med den grønne omstilling. Transportsektoren står for godt en fjerdedel af den samlede CO2-udledning. Det er naturligvis helt afgørende, at sektoren bliver omstillet, og heldigvis har EU faktisk allerede gjort rigtig meget med vedtagelsen af de bærende elementer i Fit for 55. 
Der er således allerede vedtaget iblandingskrav til bæredygtige brændstoffer for fly og skibe. Krav til udrulning af ladeinfrastruktur til privatbilisme og tung transport langs TEN-T-vejnettet samt udfasning af salg af nye fossildrevne privat - og varebiler. [...] Der mangler blandt andet en europæisk plan og investeringsstrategi for produktion af bæredygtige brændstoffer, herunder PtX, så sektoren kan nå de mål, der er fastsat i EU-kravene. [...] Hvis vi skal have skabt en konkurrencedygtig økonomi, hvor virksomheder kan konkurrere internationalt, så bliver EU simpelthen nødt til at finde tilbage til kerneopgaven med projektet; nemlig et indre marked med høj konkurrence og få administrative byrder. [...] Von der Leyen har sagt det meget klart. Den nye Kommission kommer til at fokusere på EU's konkurrenceevne og sikkerhed. Det støtter vi op om i Dansk Erhverv, og vores håb er, at de europæiske regeringer gør det samme."
Kilder: Politiken, mandag, s. 4; Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Herbert Kickl og Frihedspartiet drømmer om "Fæstning Østrig"
Østrig afviklede i går søndag parlamentsvalg, og det spås, at favoritten til at vinde valget, bliver den kontroversielle Herbert Kickl fra det yderste højrefløjsparti FPÖ, der er kommet stærkt tilbage i østrigsk politik. Hvis prognoserne holder stik, vil det være første gang i efterkrigstiden, at et ekstremt højrefløjsparti vinder magten i Østrig, og det vil være vand på møllen for den fremadstormende europæiske højrefløj. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Herbert Kickl er kendt som EU-skeptiker, en kompromisløs leder, der er svær at arbejde sammen med, og med en hård og kontant retorik mod indvandrere. En af hans markante mærkesager og slogan er "Fæstning Østrig, Fæstning Frihed" med klar henvisning til partiets nationalistiske og indvandrerkritiske linje. Udenrigspolitisk har Kickl markeret sig ved at være imod sanktioner mod Rusland og imod støtte til Ukraine, ligesom FPÖ har en samarbejdsaftale med Vladimir Putins parti, Forenet Rusland. Den største forhindring for at FPÖ kommer til magten er, at ingen andre partier ud over de konservative ÖVP vil samarbejde med FPÖ. Men ÖVP vil ikke samarbejde, hvis Kickl bliver kansler. Der er således stadig spænding om resultatet og Østrigs næste kansler.

Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at det politiske nyhedsmedie har kaldt søndagens valg i Østrig for "årets vigtigste europæiske valg", fordi Herbert Kickl har iklædt det østrigske Frihedsparti, FPÖ, førertrøjen forud for søndagens valg. På trods af beskyldninger om korruption og bestikkelse i hans tid som indenrigsminister fra 2017-2019 har Kickl formået at rejse sig, formentlig fordi befolkningen i Østrig er vant til politiske skandaler og ikke tillægger anklagerne stor betydning. Avisen Die Zeit vurderer, at Kickl udgør "den største fare for EU" - en holdning der deles af Gernot Bauer, indenrigspolitisk redaktør ved det østrigske magasin Profil. "Kickl betegner den ungarske premierminister, Viktor Orban, som sit forbillede, og det kan forventes, at Kickl ligesom Orban vil forsøge at knægte ytringsfriheden, underminere regler og love og bryde internationale traktater, som han ikke kan lide," lyder det fra Gernot Bauer, som tilføjer: "FPÖ's tidligere leder Jörg Haider udgjorde i 2000 en slags teknisk uheld i europæisk politik. Det var dengang helt uhørt, at Wolfgang Schüssels ÖVP dannede regering med et højrenationalt parti som FPÖ, og derfor blev Østrig straffet med EU-sanktioner. Men i nutidens EU findes politikere som [ungarske Viktor] Orban, [franske Marine] Le Pen og [hollandske Geert] Wilders, og personer som Herbert Kickl er nærmest blevet sædvane".
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 26; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Inflationsnyt sendte renten ned
Flere af weekendens aviser skriver om rentepolitikken og den europæiske økonomi. I lørdagens Jyllands-Posten kan man læse om, hvordan en uventet stor afmatning i inflationen i Spanien og Frankrig samt lavere amerikanske kerneforbrugerpriser førte til faldende renter. Renten på den 10-årige danske statsobligation faldt til 2,03 procent. Den amerikanske PCE-kerneprisdeflator viste en stigning på 0,1 procent på månedsbasis, lavere end forventet. Samtidig faldt inflationen i Frankrig til 1,2 procent og i Spanien til 1,5 procent, hvilket var mere end forventet. Udviklingen har øget forventningerne til, at Den Europæiske Centralbank kan overveje en rentesænkning i oktober, efter allerede at have sænket renten i september.

Mandagens Børsen skriver om, hvordan væksten og de offentlige finanser i Sydeuropa har forbedret sig, hvilket har ført til lavere renter på statsobligationer for Spanien, Portugal og Grækenland end for Frankrig. Renten på femårige græske statsobligationer er nu lavere end den tilsvarende franske, hvilket betyder, at investorerne anser det for mindre risikofyldt at låne penge til Grækenland. Rentespændet mellem de sydeuropæiske lande og Tyskland er også blevet mindre, hvilket afspejler landenes økonomiske forbedringer. Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, har forklaret, at de sydeuropæiske lande nu er drivkraften bag væksten i Europa, mens Tyskland og Frankrig oplever økonomiske udfordringer. "Nu er billedet vendt. Nu er det sådan set de her lande, som sørger for, at europæisk økonomi ikke skrumper. Det er dem, der trækker væksten i Europa - ikke Tyskland og Frankrig," siger han. Væksten i Grækenland og Portugal har været henholdsvis 8 procent og 7 procent i andet kvartal af 2024, mens Tysklands BNP er på samme niveau som i 2019. Rune Thyge Johansen, analytiker i Danske Bank, har påpeget, at Frankrig kæmper med store økonomiske udfordringer. "Frankrig kæmper rigtig meget i øjeblikket med deres offentlige finanser. De har store underskud - i omegnen af 5 procent af BNP - og det regner man med igen næste år," siger Rune Thyge Johansen. Han forklarer desuden, at Sydeuropa er kommet ind i en positiv cyklus med bedre kreditvurderinger og lavere renter, hvilket yderligere forbedrer de offentlige finanser. Turismens genopblomstring har også haft en positiv indvirkning på de sydeuropæiske økonomier, og lavere energipriser har påvirket dem mindre negativt end Tyskland. Dette har øget kreditværdigheden i flere sydeuropæiske lande, mens Frankrig nu står over for spørgsmål om sin finansielle stabilitet. "Hvis der ikke er sket en bedring af den økonomiske udvikling og den politiske stabilitet hen over de næste par år, så tror jeg, at nogle af de her kreditvurderingsbureauer vil se på, om Frankrigs kreditværdighed skal nedjusteres," siger Mathias Dollerup Sproegel.

I en analyse i mandagens Berlingske, skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomisk redaktør, kan man blandt andet læse: "Det har ikke været en bragende uge for europæisk økonomi. Snarere en uge, hvor man skal bagest i skabet for at finde den sorteste pensel. Det skaber fornyet tvivl om, hvad Den Europæiske Centralbank (ECB) skal gøre med renten i den kommende tid. [...] Stemningen i de tyske industrivirksomheder har kun været mere dyster få gange tidligere. Efter genforeningsopsvinget. Under finanskrisen. Under coronanedlukningen. [...] Den store stemningsrapport fra EU-Kommissionen, ESI, var ikke meget bedre. Denne rapport er vigtig, fordi den er omfattende, og fordi den faktisk er rigtig god til at sige noget om, hvordan det går i økonomien. Indekset faldt en anelse i september, fra et i forvejen lavt niveau. Historisk set indikerer den nuværende stemning nulvækst i økonomien. [...] Den økonomiske vækst i euroområdet har ligget mellem 0,2 og 0,3 procent i kvartalet det seneste år. Den seneste uges tal rejser nye spørgsmål om, hvorvidt det ventede opsving i europæisk økonomi bliver til noget lige foreløbig. Det er i hvert fald ikke Tyskland, man skal hænge sine forventninger op på. Og det er netop i Tyskland, at lønstigningerne endnu er for høje i forhold til, hvad ECB er komfortabel med. [...] Der er flere ting, der taler for flere rentenedsættelser - eller at ECB tager et ”dobbelt skridt” på et halvt procentpoint, som den amerikanske centralbank har gjort. For det første er væksten svag. Europæisk økonomi humper afsted omkring nulvækst, og udsigterne for efteråret er mildt sagt dunkle. Det er ikke sikkert, at lavere renter vil gøre det store ved lysten til at låne penge, men det vil løbende reducere husholdningernes og virksomhedernes renteudgifter. For slet ikke at tale om rentebetalingerne på den historisk høje gæld i euroområdet. For det andet betyder de seneste ugers opskruede forventninger til rentenedsættelser i USA, at euroen generelt er styrket. Det vil på marginalen gøre importerede varer lidt billigere, men vigtigere er det nok, at ECB har mere manøvrerum til at sætte renten ned, uden at det fører til en galopperende svækkelse af euroen."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 20; Berlingske, s. 10-11; Børsen, s. 4

Retlige anliggender: Nu skal EU granske, om ghettoloven er diskriminerende
Flere af weekendens aviser skriver, at EU skal granske Danmarks ghettolov. I Jyllands-Posten kan man mandag læse, at en række retssager mellem beboere og myndigheder i Danmark er sat på pause, indtil EU-Domstolen har taget stilling til, om ghettoloven er diskriminerende over for beboere med ikkevestlig baggrund i udsatte boligområder. Sagen drejer sig om, hvorvidt den danske lov, som kræver en maksimal andel af ikkevestlige beboere i visse boligområder, forskelsbehandler på grund af etnisk oprindelse i strid med EU-retten. EU-Domstolen skal vurdere, om kriteriet for at blive defineret som en ghetto – at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent – er i strid med EU's regler om diskrimination. Østre Landsret har sendt spørgsmålene til EU-Domstolen i forbindelse med retssager anlagt af lejere i Schackenborgvænget i Slagelse og i Mjølnerparken i København mod Social- og Boligministeriet. Lignende sager fra Gellerupparken og Bispehaven i Aarhus er ligeledes sat på pause og afventer EU-Domstolens svar. Peter Iversen, bestyrelsesmedlem i Brabrand Boligforening og aktiv i netværket Almen Modstand, har forklaret, at formålet med rejsen til Luxembourg er at følge afgørelsen. "Det er for at følge den måske vigtigste afgørelse i de her retssager," siger han. Muhammed Aslam, formand i Mjølnerparken og medstifter af Almen Modstand, har understreget sin involvering i sagen. "Jeg er jo med til at sagsøge den danske stat for den her diskriminerende lovgivning," udtaler han. Hvis EU-Domstolen når frem til, at ghettoloven er i strid med EU-retten, kan det få store konsekvenser for Danmarks boligpolitik. Der kan blive tale om at genopføre nedrevne boligblokke, stoppe planlagte nedrivninger og muligvis udbetale erstatninger til beboere, der er blevet tvangsflyttet. Behandlingen af sagen foregår i EU-Domstolens store afdeling med 15 dommere. Afgørelsen forventes at kunne foreligge i 2025, efter en udtalelse fra generaladvokaten. Advokat Bjarne Overmark, der repræsenterer flere af beboerne i Gellerupparken, har kommenteret de potentielle følger af afgørelsen. "Det kan betyde, at ghettoloven bryder juridisk sammen med vidtrækkende konsekvenser. For Danmark er kendt for at følge EU's afgørelser," mener han.

I et debatindlæg i lørdagens Politiken af Lamies Nassri, sprogpsykolog og projektleder i Center For Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA), og Tobias Gregoryjuridisk, medarbejder i Almen Modstand, kan man blandt andet læse: "Mandag 30. september skal EU-Domstolen i Luxembourg afgøre, om den danske ‘ghettolov' strider mod EU-lovgivning ved at kategorisere boligområder baseret på beboeres ikke-vestlige oprindelse. Denne sag, anlagt af beboere i 2020 mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet, kan få afgørende konsekvenser for loven og de berørte boligområder. [...] Dommen kan få afgørende konsekvenser for loven og dermed de mange boligområder i Danmark, hvor boligorganisationer allerede har valgt at opsige og tvangsflytte beboere og sælge og nedrive boliger som følge af den diskriminerende lovgivning. [...] Vi må stå sammen og insistere på, at Danmark igen bliver et land, der sætter borgeres retssikkerhed højt. Repræsentanter fra Almen Modstand, Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (Ceda) og en bus fyldt med beboere rejser til Luxembourg for at støtte sagsøgerne. De får opbakning fra Institut for Menneskerettigheder, FN's særlige rapportør om racisme samt FN's særlige rapportør om retten til ordentlige boligforhold. Høringen er ikke kun vigtig for beboere i almene boliger, men for alle etniske og religiøse minoriteter i Danmark og Europa, og understreger, at diskrimination er uacceptabel. Politikerne skal værne om borgernes rettigheder - også i Danmark. [...] Vi er desværre ikke nået dertil endnu, hvor almindelige borgere kan være sikre på, at de politikere, som er blevet valgt til at overholde konventioner og love, faktisk gør det med ære og stolthed."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 2, 4; Politiken, lørdag, s. 11

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Kina hylder Danmark og dropper kravet om visum for danske rejsende
I Berlingske mandag kan man læse om Kinas beslutning om at indføre visumfri indrejse for danske statsborgere, en ændring, der kommer i kølvandet på et møde mellem den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Kinas udenrigsminister Wang Yi i New York under FN's generalforsamling. Ifølge det kinesiske udenrigsministerium vil dette tiltag "i høj grad fremme turismesamarbejdet og den mellemfolkelige udveksling mellem de to lande". Den danske ambassade i Kina bekræfter på sin hjemmeside, at danskere fremover vil kunne rejse til Kina uden visum, selvom det præcise tidspunkt endnu ikke er fastlagt. Ifølge Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg er denne beslutning en del af en bredere strategi fra Kina, der de seneste måneder har indført visumfri indrejse for flere europæiske lande. Sjöberg vurderer, at tiltaget også skal ses som en måde at stimulere Kinas pressede økonomi ved at øge turismen, som har været under hårdt pres siden coronapandemien. I 2019 besøgte næsten 98 millioner udlændinge Kina, mens tallet i 2023 var faldet til 35,5 millioner. Selvom dette kan ses som en opblødning i forholdet mellem Danmark og Kina, understreger Sjöberg, at det danske samarbejde med Kina i dag er mindre omfattende end tidligere, især siden partnerskabet blev etableret i 2008. "Danmark er de seneste år gået fra at have et særdeles varmt forhold til Kina til i dag, hvor det er noget mere køligt. Kina bliver i dag set som en 'systemisk rival', både i Danmark og EU," siger han. Denne udvikling afspejler også en større tilnærmelse til USA's mere Kina-kritiske linje. Kinas økonomiske udfordringer og behov for at genoplive turismen er centrale årsager til visumlettelsen. Samtidig ønsker Kina ikke at skabe yderligere afstand til Europa, især efter øgede spændinger med USA. Mødet mellem Lars Løkke Rasmussen og Wang Yi er blevet brugt til at understrege det bilaterale forholds betydning, og Kina beskriver Danmark som sin "eneste omfattende strategiske partner i Nordeuropa." Trods den visumfrie aftale er der fortsat politiske spændinger. For få dage siden kritiserede statsminister Mette Frederiksen (S) Kina for dets støtte til Ruslands krig i Ukraine og opfordrede til, at dette bør få konsekvenser for handelssamarbejdet mellem EU og Kina. "Denne kritiske linje kommer næppe til at ændre sig, alene fordi Danmark får visumfri indrejse," vurderer Alexander Sjöberg.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20

Sikkerhedspolitik: Statsministerens appel om grønt våbenlys til Ukraine får nu DF til at slå alarm
Flere af weekendens aviser skriver om Danmarks og EU's støtte til Ukraine, som har fået et nyt løft gennem en aftale, der blev underskrevet søndag i Kyiv. Den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har underskrevet en hensigtserklæring med de ukrainske ministre Rustem Umerov og Herman Smetanin om at levere ukrainsk producerede våben for 4,2 milliarder kroner, finansieret af Danmark og EU. Danmark bidrager med 1,3 milliarder kroner, mens yderligere 2,9 milliarder kroner udmøntes fra indefrosne russiske aktiver på vegne af EU. Troels Lund Poulsen har understreget, at støtten er målrettet de prioriterede behov fra den ukrainske regering. Han forventer, at Danmarks rolle som administrator af EU-midler vil vokse fra 2025. "Hvor stort det bliver, er svært at sige på nuværende tidspunkt. Men jeg forventer, at det bliver et væsentlig større beløb end de 400 millioner euro, som vi har administreret her i 2024," siger han. Aftalen er en del af et bredere initiativ, hvor Danmark støtter Ukraines forsvarsindustri direkte. Allerede tidligere i år har Danmark gennemført et pilotprojekt, der finansierede 18 artilleripjecer produceret i Ukraine. Forsvarsministeren har påpeget, at leveringstiden for disse systemer var væsentligt kortere end, hvis de var blevet købt i Europa, og at våbenproduktionen i Ukraine er billigere. Søndag blev det også annonceret, at Danmark har oprettet en forsvarsindustriel hub på den danske ambassade i Kyiv i samarbejde med Dansk Industri. Formålet er at styrke danske virksomheders mulighed for at samarbejde direkte med den ukrainske forsvarsindustri og dermed deltage i våbenproduktionen. "Nu styrker vi danske virksomheders mulighed for også at samarbejde mere direkte med den ukrainske forsvarsindustri," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har understreget, at situationen i Ukraine viser, at krige ikke kun vindes på slagmarken, men også i industrien.

I lørdagens Berlingske kan man læse om Dansk Folkepartis kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) efter hendes udtalelser om brug af vestlige våben til angreb i Rusland. Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, har kaldt Mette Frederiksen i samråd og betegner hendes udtalelser som "farlige" og uden "situationsfornemmelse." Han mener, at det ikke er Danmarks rolle at give Ukraine "carte blanche" til at angribe Rusland, og at ændringer af de såkaldte røde linjer bør komme fra NATO eller større lande som USA og Storbritannien. Messerschmidt understreger, at den danske støtte til Ukraine bør ske i tæt koordinering med NATO, og at statsministeren er gået langt ud over sit mandat. "Det kan aldrig nogensinde være Danmark," siger Messerschmidt om at tage sådanne beslutninger alene. Han kritiserer også Mette Frederiksens forslag om at afslutte diskussionen om røde linjer, som hun fremsatte i et interview med Bloomberg, hvor hun sagde, at Ukraine og dets allierede ikke skal lade Rusland bestemme, hvad der er rigtigt at gøre. Messerschmidt fastholder, at hans kritik alene vedrører statsministerens udtalelser og ikke Danmarks samlede støtte til Ukraine. "Dansk Folkeparti bakker fuldstændig op om det danske engagement. Der er ingen vaklen i geledderne fra vores side," siger han. Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, har dog udtrykt bekymring over Dansk Folkepartis tilgang. Han mener, at Messerschmidts kritik kan være et udtryk for, at partiet er på vej ind i en ny linje, hvor man er villig til at bøje sig for russisk krigsretorik. "Hvis man begynder, som Messerschmidt gør her, at ligge under for Ruslands trusler, så er man allerede på vej ned ad slisken, og så er det ikke bare Ukraines fremtid, man gambler med, men i sidste ende også Europas fremtid," siger Christian Rabjerg Madsen. Diskussionen er også forbundet med Dansk Folkepartis forhold til europæiske allierede. Jordan Bardella fra det franske højrefløjsparti National Samling, som var hovedtaler ved Dansk Folkepartis årsmøde i Næstved, har ligesom Anders Vistisen, DF's medlem af Europa-Parlamentet, udtrykt forbehold over for brugen af vestlige våben i Rusland for at undgå en eskalering af krigen. Dette forbehold møder kritik fra Socialdemokratiet, der ser det som en del af en mere tilbageholdende linje, hvor Dansk Folkeparti undgår at udfordre Rusland direkte.
Kilder: Børsen, mandag, s. 16; Berlingske, søndag, s. 16; Jyllands-Posten, søndag

Institutionelle anliggender: Irland kæmpede for at slippe for Apples milliarder - nu skal de bruges
I lørdagens Berlingske kan man læse om, hvordan Apple efter en langvarig juridisk kamp er blevet pålagt at betale en skattebøde på næsten 100 milliarder kroner til Irland, som nu frigives til den irske statskasse. Premierminister Simon Harris har annonceret, at pengene vil blive brugt til at løse nogle af landets mest presserende udfordringer, såsom at sikre flere boliger og forbedre energi- og vandinfrastrukturen. Han kalder boligsituationen for "det alvorligste økonomiske og sociale spørgsmål i Irland." Beløbet, som Apple skal betale, blev pålagt af EU i 2016, da Margrethe Vestager, daværende konkurrencekommissær, vurderede, at Apple havde modtaget ulovlig statsstøtte gennem en alt for gunstig skattesæraftale med Irland. Over en periode på 11 år havde Apple ifølge EU-Kommissionen blot betalt 0,005 procent i skat af sin indtjening. Irland ankede sagen med støtte fra Apple, men tabte ved EU-Domstolen den 10. september i år. De 100 milliarder kroner, der hidtil har stået på en spærret konto, vil nu blive overført til den irske statskasse. Irland har allerede et betydeligt overskud på statsbudgettet, blandt andet som følge af de lave selskabsskatter, der har tiltrukket mange internationale virksomheder. Landet har dog kæmpet med kronisk mangel på boliger, samt problemer med vandforsyningen og et elnet, der er under pres fra de mange datacentre, som også er placeret i landet. Simon Harris forventes at fremlægge et budgetforslag for 2024, hvor en del af Apples skattebøde vil blive allokeret til at imødekomme disse udfordringer. Irland har også modtaget renter fra de penge, der var spærret under processen. I 2023 kom der yderligere 400 millioner euro fra rentebetalingerne.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 23

Sikkerhedspolitik: Vi har også et ansvar for krigen, fordi vi sov i timen. Hvad tænkte vi på?
I et debatindlæg i Berlingske lørdag af forfatter og journalist Samuel Rachlin, kan man blandt andet læse: "Når et gigantisk russisk våbenlager med 30.000 ton ammunition knap 200 kilometer uden for Moskva bliver ramt af ukrainske droner og udløser en massiv eksplosion, der kan måles som en serie mindre jordskælv. Når ukrainske droner rammer en moderne prestigeejendom i Moskvas centrum. Når vestlige efterretningskilder anslår Ruslands foreløbige tabstal til 200.000 faldne og 400.000 sårede. Når Ukraine på anden måned holder et område af Kurskregionen besat, og der igen tales om en ny mobilisering, er det så stadig ikke krig, men en militær specialoperation? Jeg spørger, fordi Ruslands imperator, Vladimir Putin, med sine semantiske krumspring har gjort alt for at fastholde illusionen om, at Rusland ikke er i krig, men blot er i gang med en militær specialoperation på fremmed grund. Nærmest en øvelse. [...] Det er også let at konstatere, at Putin med sine forklaringer og al sin forurettelse ikke helmer og vil holde urokkeligt fast på sine erobringer. Alt andet er utænkeligt, fordi det vil se ud som nederlag. Det er ensbetydende med svaghed, og det er det mest utænkelige af alt i Putins kodeks for en imperators machoadfærd. Putin selv er et gidsel for det kodeks og har taget hele den russisk befolkning som gidsel for den samme vision. [...] Det er vigtigt at forstå, at Putin og hans folk er styret af en anden form for rationalitet end den, vi i Vesten er opdraget med. Den er baseret på andre værdisæt og en anden idélære end i Vesten. Russerne føler sig ikke som europæere og gør en dyd ud af det. Det er ikke nyt. Det har været en del af russisk selvopfattelse gennem århundreder. [...] USA, EU og NATO må i ord og handling vise, at man holder fast ved støtten til Ukraine hele vejen, til de russiske tropper er fordrevet fra alle de besatte områder, og at Ukraines optagelse i NATO og EU kun er et spørgsmål om tid. Putin kender Vestens militære og økonomiske overlegenhed, men tror ikke på, at Vestens ledere er i stand til at udnytte den fordel i et opgør med Rusland. At lade ham forblive i den tro og blive styret af den vildfarelse er den største trussel, Vesten står over for."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Vi har brug for en ny strategi til at løse samfundsudfordringerne
Kaare Nielsen, rådgiver og tidligere policy-chef for Novozymes, skriver i en kronik i søndagens Børsen blandt andet: "Ole Opfinder og Byggemand Bob har brug for hinanden. Vi har brug for nogle, der opfinder og udvikler og andre, der bygger og producerer. Hvis Danmark vil sikre fremtidens velfærd og velstand, må vi satse på at blive en førende forsknings- og industrination, hvor forskning og innovative løsninger går hånd i hånd med produktion af fremtidens vindmøller, medicin, fødevarer og robotter. [...] For brexit, De Gule Veste, AfD og Danmarksdemokraterne m.fl. er alle symptomer på fejlslagen politik. Deres populistiske forslag ændrer ikke på de grundlæggende problemer. Det er mestendels humbug og nationalromantik, der udskyder det nødvendige: en politik, der tager hånd om de store samfundsudfordringer som klima, produktivitet, teknologi og ulighed - samtidigt. En politik, som orienterer sig ud ad forruden, ikke via bakspejlet. En politik præget af visioner og “whatever it takes”, som Mario Draghi, tidligere præsident for Den Europæiske Centralbank, udtalte under gældskrisen i 2012. Samme Draghis dugfriske rapport om Europas fremtidige konkurrenceevne er et godt bud på en sådan strategi. Med skarpt fokus på at booste forskning, innovation og banebrydende teknologi til at styrke den langsigtede konkurrenceevne, grøn omstilling, digitalisering, social inklusion og sikkerhed."
Kilde: Børsen, søndag, s. 12

Interne anliggender: Millionprojekt vil sprede turister ud over hele byen
I Politiken søndag kan man læse om et nyt EU-projekt, der med et budget på 35 millioner kroner skal sikre en bedre balance i turismen i København over de næste 3,5 år. Projektet, kaldet Cultigen, har som mål at udvikle metoder til at fremme bæredygtig og balanceret turisme og undgå overturisme, som har skabt protester i mange europæiske storbyer i løbet af sommeren 2024. Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard (R) understreger nødvendigheden af at sprede turismen ud til flere områder af byen for at sikre, at hele København kan drage nytte af turismens gevinster. "Turismen er vigtig for København. Derfor er jeg glad for bevillingen, som jeg håber kommer til at sætte skub på den bæredygtige turisme. Hvis København skal konkurrere med andre storbyer, så skal vi vise turisterne alt det unikke, København rummer. Det gør vi blandt andet ved at sprede turismen ud i alle bydele," siger hun. Cultigen-projektet er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Wonderful Copenhagen, We Do Democracy, Nationalmuseet, Københavns Museum, Storyhunt og Aalborg Universitet. Martin Trandberg Jensen, lektor i turisme og mobilitet ved Aalborg Universitet, forklarer, at kernen i projektet er udviklingen af et digitalt værktøj, der skal understøtte bæredygtig byturisme. "Det er et forsøg på at redistribuere turismen, få den spredt ud og væk fra de koncentrerede områder i centrum af byen, hvor turister samles på de samme tidspunkter af dagen i højsæsonen," siger han. En vigtig del af projektet er udviklingen af appen Urban Belonging, der er skabt af professor Anders Koed Madsen ved Aalborg Universitet. Appen skal nu tilpasses til turismesektoren og fungere som et dataværktøj, hvor både lokale og turister kan dele deres oplevelser og hjælpe med at identificere nye steder i København, der kan have gavn af turisme. Projektets udviklingsfase løber indtil 2025, hvorefter der i 2026 skal indsamles data fra brugerne for at få indblik i, hvordan turismen kan balanceres mere hensigtsmæssigt i byen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Udenrigspolitik: Blodbadet i Beirut
I Politikens leder søndag kan man blandt andet læse: "Hassan Nasrallah døde som han har levet. Blodigt og brutalt. Israels angreb mod Hizbollah-lederen var en militær triumf. Få forventede, at Israel på under to uger kunne dræbe stort set hele Hizbollahs ledelse, ydmyge den militante milits ved at have infiltrere forsyningskæderne og så nu dræbe dets mangeårige leder i Beirut. Rent militært kunne krigen ikke været gået meget bedre for Israel de sidste par uger. Hizbollah er der ingen grund til at have ondt af. Gruppen anses med god grund som en terrorbevægelse af USA og EU. [...] Israels spektakulære sejr efterlader Mellemøsten i en ekstrem farlig situation. Både Hizbollah og dets sponsor, Iran, står nu afklædt og ydmyget tilbage. Hizbollahs styrke i Libanon har ikke mindst været baseret på dets militære magt og evne til at kæmpe med Israel. Det renomme ligger i ruiner. [...] Israel har nu opnået en klar militær sejr; USA burde nu presse maksimalt på at få Israel til at stoppe krigen i både Libanon og Gaza. Både lederen af Hamas og Hizbollah er nu døde og begge terrorgrupper ekstremt svækket."
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Institutionelle anliggender: Superstjerne på Europas højrefløj hylder dansk udlændingepolitik
Søndagens Jyllands-Posten og Politiken skriver om Dansk Folkepartis nye samarbejde med Jordan Bardella, formand for det franske højrenationalistiske parti National Samling. Fredag besøgte Bardella Danmark, hvor han sammen med Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, lancerede en fælles indsats mod antisemitisme i Europa. De opfordrede blandt andet til, at EU-Kommissionen stopper økonomisk støtte til ngo'er, der ikke anerkender Hamas som en terrororganisation. Jordan Bardella kritiserede den europæiske venstrefløj for ikke at tage tydelig afstand fra Hamas. "Hamas' ideologi er kommet inden for vores vægge i storbyerne i Europa," sagde han. Samarbejdet er en del af Bardellas rolle som leder af den nye gruppe i Europa-Parlamentet, Patrioter for Europa, der også inkluderer Dansk Folkeparti. Gruppen er den tredjestørste i EU-Parlamentet og tæller medlemmer fra partier som det ungarske Fidesz, det italienske Lega og Frihedspartiet i Østrig. Bardella beskrev Dansk Folkeparti som en vigtig allieret og roste både DF og den danske regering for deres tilgang til migration. Han udtrykte beundring for Danmarks EU-forbehold og regeringens planer om at sende asylansøgere til Rwanda, en model han ønskede for Frankrig. Under besøget understregede Bardella nødvendigheden af større national suverænitet og modstanden mod EU's sanktioner mod medlemslande som Ungarn. "Europa laver ikke andet end at straffe. Og en række lande deler ikke EU-kommissionens politik. For eksempel er Orbán økonomisk forfulgt af kommissionen, fordi han ikke ønsker at åbne sine grænser for indvandring," sagde han.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Politiken, søndag, s. 6

Migration: Livsfarlig udfordring har sat EU-forpost under pres
Berlingske skriver søndag om den stigende migration fra Marokko til den spanske enklave Ceuta, hvor især unge marokkanere forsøger at krydse grænsen til Europa, opildnet af en bevægelse på sociale medier. I de seneste uger har der været en betydelig stigning i antallet af migranter, der forsøger at komme ind i Ceuta ved enten at svømme eller angribe grænsehegnet i store grupper. Den såkaldte Harraga-bevægelse har via sociale medier som TikTok og Instagram delt videoer og opfordringer, der har motiveret mange til at prøve lykken. Chaimae El Grini, en 19-årig kvinde, har gennemført en farlig svømmetur fra Marokko til Ceuta og delt sin historie på TikTok. "Havet er alt for farligt, og I skal ikke tro på alle de mennesker, der lægger videoer ud på de sociale medier," siger hun, efter at have nået den spanske kyst, men hendes video har alligevel været med til at inspirere flere andre til at forsøge samme rute. Den marokkanske regering har forsøgt at bremse strømmen ved at oprette kontrolposter og arrestere 152 personer, der siges at have tilskyndet til ulovlig immigration online. Trods disse forsøg var der den 15. september en stor gruppe af op mod 400 unge marokkanere, som forsøgte at trænge ind i Ceuta over land. Der blev organiseret stormløb mod forskellige sektioner af grænsehegnet, koordineret via hashtags som "vi mødes 15/9" og "Fnideq-Ceuta 15/9". Ifølge tidsskriftet Atalayar kan den pludselige aktivitet til dels skyldes algerisk påvirkning, da Algeriet, som har et anstrengt forhold til både Marokko og Spanien, kan have en interesse i at skabe destabilisering. Men de sociale og økonomiske problemer i Marokko spiller også en stor rolle. Arbejdsløsheden blandt unge mellem 15 og 24 år er steget til 48,8 procent, og mange føler sig uden fremtidsperspektiver. "Vi har ingen værdighed tilbage og ingen fremtid her," skriver den lokale journalist Noussair Ben Daoud og opsummerer stemningen blandt de unge. Migranterne står over for store farer, og mindst syv druknede migranter er skyllet i land i Ceuta de seneste uger, mens mange andre er forsvundet i Middelhavet. Trods dette ser det ud til, at de unge fortsætter med at forsøge at nå Europa, ofte inspireret af de sociale mediers glorificering af de få, der når frem.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 14-15

Klima: Flere åbenlyse smuthuller i grøn omstilling af skibstrafikken
Børsen skriver mandag om EU's udvidelse af ETS-kvotesystemet til shippingindustrien som en del af den grønne omstilling. EU har inkluderet skibsfart i det eksisterende Emissions Trading System (ETS), som også omfatter sektorer som energiproduktion og luftfart. Shippingindustrien, som opererer globalt, takseres for udledninger mellem EU-havne med 100 procent, mens ture fra ikke-EU-havne til EU-havne kun takseres med 50 procent, hvilket skaber smuthuller, som rederierne kan udnytte til at reducere betalingen. Lars Jensen, administrerende direktør i Vespucci Maritime, har observeret ændringer i skibsruter allerede inden systemets ikrafttrædelse, hvor flere rederier indlagde ekstra havnekald tæt på EU's grænser. "De ekstra havnekald ville bestemt mindske den betaling, man skulle lave på CO2-udledninger," siger han. Især havnekald i Det Røde Hav og i Egypten har vist sig at kunne reducere de indberetningspligtige emissioner. Brexit har også skabt et smuthul, hvor ruter gennem britiske havne som Felixstowe kan reducere den indberetningspligtige sejldistance. Mærsk har oplyst, at de støtter ETS-systemet og dets mål om at mindske prisforskellen mellem fossile og grønne brændstoffer. Danske Rederier støtter også systemet, men Nina Porst, direktør for klima, miljø og sikkerhed, har påpeget mulige "børnesygdomme" ved implementeringen og opfordrer EU-Kommissionen til at rette op på smuthullerne. "Hvis eventuelle omgåelser kan aflæses i transportmønstrene, er det noget, som EU-Kommissionen bør arbejde på at få rettet op på," siger hun. EU har allerede nævnt havne som Port Said i Egypten og Tanger i Marokko som steder, hvor risikoen for undvigelse er størst. Tim McPhie, talsperson for EU-Kommissionens arbejde med klimahandling og energi, har meddelt, at listen over havne, hvor risikoen for undvigelse er størst, vil blive revideret hvert andet år. "Hvis det er nødvendigt, vil Kommissionen reagere hurtigt for at foreslå supplerende tiltag," siger han. Danske Rederier og Mærsk håber begge på en global løsning gennem FN's søfartsorganisation, så alle skibe konkurrerer på lige vilkår. Mærsk har udtalt, at det er afgørende, at Den Internationale Maritime Organisation (IMO) indfører en global prismekanisme for at udligne prisforskellen mellem grønne og fossile brændstoffer.
Kilde: Børsen, mandag, s. 4-6

Det digitale indre marked: AI-forordningen skal ikke være en stopklods for innovation
I mandagens Børsen kan man læse et debatindlæg af Sidsel Nag, senior manager, AI Ethics & Regulatory, Halfspace, og Rasmus Nørregård, chief analytics and advisory officer, Halfspace. De skriver blandt andet: "Lige præcis nu ligger der en opgave hos det danske og europæiske AI-økosystem, hvis vi vil undgå, at reguleringerne bliver en stopklods for innovationen, og der er én helt konkret måde at lykkes med dét på. Derfor er vi blandt 117 virksomheder, der som de første har skrevet under på Europa-Kommissionens AI Pact. Dermed forpligtiger vi os, sammen med virksomheder som Mastercard, Microsoft, Open AI og Palantir, til en tidlig implementering af AI-forordningens bestemmelser i praksis. Det er ikke mere end et par uger siden, at Mario Draghis længe ventede rapport om EU's konkurrenceevne udkom. Rapporten fastslog med syvtommersøm, at EU står til at kunne opnå rigtig meget med AI. Den fastslog også, at EU har et stort behov for at integrere AI i sine eksisterende industrier for at forblive konkurrencedygtig. [...] Men vi er alle sammen på en rejse, hvis EU vil være verdensførende inden for AI, særligt ansvarlig AI, og det må gerne være lidt uoverskueligt og lidt svært, så længe vi tør klø på alligevel. Det nødvendige udgangspunkt for at bygge den rigtige AI til et givent formål vil altid være forståelse af det økosystem, den skal være en del af: formål, mennesker, forretningsprocesser og teknisk landskab. [...] Vi spiller en helt særlig rolle i at fremme ansvarlig, troværdig og lovlig AI, sådan at vi understøtter innovations- og konkurrenceevnen uden at kompromittere fundamentale rettigheder eller sikkerhed. Så det er bare med at komme i gang og vise vejen frem. Derfor vi har forpligtet os ved at underskrive Europa-Kommissionens AI Pact."
Kilde: Børsen, s. 23

Institutionelle anliggender: Marine Le Pen ville ud af EU. Nu skal hun i retten for at have misbrugt millioner af unionens penge
I mandagens Politiken kan man læse om retssagen mod det franske parti Rassemblement National, som begynder mandag, hvor partiet er anklaget for at have svindlet med EU-midler. Marine Le Pen, hendes far Jean-Marie Le Pen og 25 andre medlemmer af partiet er tiltalt for at have misbrugt EU-midler til at aflønne fiktive stillinger i Europaparlamentet, mens disse i virkeligheden arbejdede for partiets nationale kontor i Frankrig. Anklagerne dækker perioden fra 2004 til 2016, hvor partiet samtidig arbejdede for, at Frankrig skulle træde ud af EU. Alle de 27 tiltalte nægter sig skyldige. Nicolas Franchinard, tidligere assistent for et af partiets medlemmer i Europaparlamentet, har udtalt, at Marine Le Pen ved et møde i 2014 bad de nyvalgte medlemmer om at ansætte færre assistenter, så de resterende midler kunne anvendes til partiets nationale kontor. "Det er ikke nogen god ide. For det er en forbrydelse," siger han. Sophie Montel, tidligere medlem af partiet, har i sin bog beskrevet, hvordan Marine Le Pen bad medlemmerne om at begrænse deres ansættelser til én assistent. Siden 2015 har Marine Le Pen afvist alle anklager om svindel og kaldt sagen for en politisk smædekampagne mod hende. "Efter hvad jeg ved, arbejdede alle de parlamentariske assistenter for deres parlamentariker," sagde Marine Le Pen i 2019 under en indledende høring. Marine Le Pen risikerer op til ti års fængsel og en bøde på op til 1 million euro, og hun kan også miste sin valgbarhed i op til fem år, hvilket vil forhindre hende i at stille op til præsidentvalget i 2027.
Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Det er afregningens time for Israel, der netop har startet sin anden udslettelseskrig
Politiken bringer mandag en kommentar af international kommentator Michael Jarlner. Han skriver blandt andet: "Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, glemte et par ildevarslende tal, da han i sidste uge holdt sin store tale ved FN's årlige generalforsamling i New York. Han havde ellers mange tal med. Han fortalte blandt andet, at den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse rådede over 'en terrorhær' på næsten 40.000 i Gaza, da den for snart et år siden invaderede Israel. 'Her, et år efter, har den israelske hær dræbt eller fanget mere end halvdelen af disse terrorister', tilføjede han. [...] Men der var altså nogle andre tal, Netanyahu glemte. Eller måske undlod. Israelske bomber og granater havde pr. 31. august - seneste tal - også kostet over 11.000 af Gazas børn livet. [...] Den libanesiske situation eskalerede for alvor 17. september, da tusindvis af personsøgere eksploderede synkront mellem hænderne og i lommerne på formodede medlemmer af den iransk støttede Hizbollah-milits. Det var kun præludiet. Siden fulgte en bomberegn, drabet i weekenden på Hizbollah-lederen, Hassan Nasrallah, og andre topfolk samt nu rumlerierne om en forestående israelsk landinvasion. For i sin FN-tale gjorde Benjamin Netanyahu det klart, at målet i Libanon er det samme som i Gaza: 'Israel må også nedkæmpe Hizbollah i Libanon'. EU's udenrigspolitiske repræsentant, Josep Borrell, satte det i relief: 'Hvis forståelsen af at ødelægge er det samme som i forhold til Hamas, er vi på vej mod en langvarig krig'. [...] De israelske udslettelseskrige er allerede endt som boomerangkrige: De har tæret på Israels moralske autoritet i en grad, vi aldrig før har set. Det Israel, der i årtier så sig selv som en demokratisk oase i et Mellemøsten fuld af tyranner, står nu anklaget for folkedrab i Gaza ved FN's internationale domstol."
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Interne anliggender: Et fængsel i Kosovo skal huse 300 af Danmarks kriminelle
Jyllands-Posten mandag skriver om Danmarks planer om at sende 300 udvisningsdømte kriminelle til et fængsel i Kosovo, efter en traktat mellem de to lande blev godkendt af det kosovariske parlament i maj. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har været i Kosovo for at fremme samarbejdet, der skal aflaste Danmarks overfyldte fængselsvæsen. De danske fanger skal placeres i Gjilan-fængslet, som efter en ombygning skal stå klar om få år. Peter Hummelgaard har understreget de politiske aspekter ved aftalen. "Kosovo vil meget gerne på sigt være medlem af EU, man vil i det hele taget have tættere bånd til det vestlige og nordlige Europa," siger han. For Kosovo handler aftalen ikke blot om de økonomiske ressourcer, som Danmark betaler, men også om at styrke landets internationale position. Albulena Haxhiu, justitsminister i Kosovo, har også fremhævet aftalens betydning og kaldt det "en god deal". Gjilan-fængslet, som skal bruges til de danske fanger, er tidligere blevet kritiseret for forhold som "utilstrækkelig ventilation, mangel på naturligt lys og smalle fysiske rum". Peter Hummelgaard har ved sit besøg vurderet faciliteterne og nævner, at "det er pænt og nydeligt, og der er det, der skal være." Der er dog planer om omfattende renoveringer for at leve op til danske standarder, hvilket inkluderer nye senge, fælleskøkkener og modernisering af sikkerhedssystemer. Aftalen er en del af Kosovos ambition om at komme tættere på Europa og blive anerkendt som et seriøst land, der kan indgå internationale aftaler. "Vi er et seriøst land og et demokratisk land," siger Albulena Haxhiu, justitsminister i Kosovo. Peter Hummelgaard har desuden takket Kosovo for deres samarbejde og understøttelse af landets ønske om at blive medlem af Europarådet. De første danske fanger forventes at blive flyttet til Kosovo i efteråret 2026.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Brintkastellet, der blev sprængt: Politikernes grønne eventyr vakler
I 2020 introduceredes den nye teknologi, der blev udråbt til at erstatte olie, kul og naturgas og klimasikre transportmidler: grøn brint. Men efter udskydelse af flere milliardstore prestigeprojekter er spørgsmålet nu, om teknologien skal have et ekstra serviceeftersyn. Det skriver Berlingske lørdag og Jyllands-Posten mandag. Til illustration skrottede verdens største grønne energiselskab, Ørsted, i august et svensk projekt med et tab på 1,8 milliarder kroner. Projektet havde fået tilsagn om støtte fra både Bill Gates' teknologifond og Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Alligevel valgte Ørsted at droppe projektet, da det blev tydeligt, at økonomien ikke kunne hænge sammen. "Uanset hvor mange penge, du smider i projektet, kan du nedskrive det til nul, hvis teknologien ikke slår igennem. Og når en så stor aktør, der har fingeren på den teknologiske puls, vender fingeren nedad trods al den medfinansiering, så er det svært ikke at være meget skeptisk over for det generelle omfang af brinteventyret," siger Jacob Funk Kirkegaard, der beskæftiger sig med økonomien i den grønne omstilling som senior fellow ved tænketanken Peterson Institute for International Economics. Og han er ikke alene med sin skepsis over for teknologien. Litauiske Inesa Ulichina er chef for bæredygtig shipping i den europæiske brancheorganisation Transport & Environment og beskæftiger sig med den klimatunge sektors grønne omstilling og de brintbaserede brændstoffer, den skal bruge i fremtiden. I en ny analyse estimerede hun og hendes kolleger, at to tredjedele af Europas grønne brintprojekter målrettet shippingindustrien ikke bliver ført ud i livet. Også EU's uafhængige revisionsorgan, Den Europæiske Revisionsret, har kritiseret EU-politikerne for at være "alt for ambitiøse" på brintområdet. Karsten Capion, senioranalytiker med fokus på energisystemer i den grønne tænketank CONCITO, påpeger, at brintteknologierne både meget dyre og samtidig ineffektive rent energimæssigt, og at der har været "for meget hype om, hvad Power-to-X-teknologien kan levere og løse af problemer". Power-to-X anses som økonomisk set hundedyrt og voldsomt risikabelt. Når det sammenholdes med et fjendtligt makroøkonomisk klima giver det kun mening, at selv store energiselskaber melder pas, mener økonomen Jacob Funk Kirkegaard, der stiller et retorisk spørgsmål: "Hvis man er Ørsted, der producerer strømmen og kan afsætte den alligevel, hvorfor pokker skulle de så bruge en masse penge på at lave den om til alt muligt andet?" Udbud og efterspørgsel hænger sammen. Og problemet i industrien har været, at aftagerne af de grønne brændsler ikke har villet eller kunnet betale den pris, tingene koster. En "hønen og ægget"-problematik, som både EU-Kommissionens revisorer og brancheorganisationen Transport & Environment formulerer det. Danske European Energy er ved at færdiggøre et af verdens første større elektrolyseanlæg, der skal producere en relativt beskeden mængde e-metanol til blandt andet Mærsk, LEGO og Novo Nordisk. Produktionen vil være på 32.000 ton e-metanol årligt, omtrent nok til at forsyne et eller to containerskibe. Men i EU skal der til sammenligning i 2030 produceres ti millioner ton grønne brændstoffer for at nå målet.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-6, Jyllands-Posten, mandag, s. 22-23

Konkurrence: Højere EU-bøder truer brændstofbiler - men løfter prisen på de brugte
Ved udgangen af året sænker EU grænsen for, hvor meget CO2 en bil må udlede, og dermed er der udsigt til, at flere bilproducenter står til at modtage bøder. Omtrent halvdelen af de biler, danskerne køber, udleder nemlig mere CO2 end den kommende grænse, skriver Berlingske lørdag. Det vil have en positiv effekt for ejere af brugte biler, da e nye biler bliver dyrere at producere og dermed sælge for producenterne. Stramningerne har været kendt i længere tid og kommer ikke til at træde i kraft præcis 1. januar 2025, da det tager tid at omlægge produktionen og udvikle nye biltyper med mere miljøvenlige motorer. Der er dog allerede sket en stigning i efterspørgslen af elbiler. Kommunikationschef hos Renault, Søren Hyltoft, siger: "Det er på elbiler, at vi har vores volumen, og dér, vi henter vores vækst. Vi har uafhængigt af kommende regler fra EU allerede fjernet vores største brændstofbil - Renault Espace - fra markedet, simpelthen fordi der heller ikke er kunder til store benzinbiler." Bilbranchen i Europa er presset og advarer om, at det nye direktiv kan koste arbejdspladser. Brancheorganisationen, ACEA, opfordrer da også EU-Kommissionen til at se på, om de nye regler kan udskydes for at undgå for store skader på bilindustrien. Mads Rørvig, adm. direktør, Mobility Denmark, mener, at politikerne bør revurdere reglerne. For det første er målet, at den sidste fossilbil bliver solgt i 2035. "Skal vi så straffe hinanden med milliardbøder indtil da - bøder, der går fra det budget, der skal bruges til at nå målet," spørger Mads Rørvig. For det andet fastslår rapporten fra den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi, at de europæiske virksomheders konkurrenceevne halter. "Vi kan især se en konkurrenceudfordring i forhold til Kina," fastslår Rørvig.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14-15

Udenrigspolitik: Vestens passive nihilister
I Informations leder lørdag skriver chefredaktør Rune Lykkeberg blandt andet: "Der er én ting, som Netanyahu, kritikere af Israels krig og Vestens globale modstandere har til fælles: De har fra begyndelsen gennemskuet, at Vestens ledere ikke selv tror på det, de siger. [...] For de vestlige ledere, som anført af den amerikanske præsident, Joe Biden, i måneder er blevet ved med at sige, at de kræver "våbenhvile" og "deeskalering", men stadig leverer våben til Israels krigsførelse i først Gaza og nu Libanon, står som det 21. århundredes passive nihilister. [...] Netanyahu har udnyttet, at han godt vidste, at USA og EU ikke mente det, når de krævede våbenhvile og tostatsløsning, og at deres såkaldte regelbaserede verdensorden og internationale institutioner ikke var så meget værd for dem, at de ville sætte magt bag dem. De passive nihilister har ikke bare set til, men bidraget med våbenleverancer og økonomisk støtte og opretholdt privilegeret adgang til det europæiske marked, mens Israels militær har gennemsmadret flere hundredtusinder af menneskers hjem, dræbt mange tusinder, slået nødhjælpsarbejdere og journalister ihjel og sendt et par millioner på flugt. Som den israelske historiker Yuval Noah Harari sagde her i avisen for nylig: "En af de værste og fuldstændigt uforsvarlige ting, som den israelske regering har gjort, er den målrettede udsultning af befolkningen i Gaza. Det kan man simpelthen ikke argumentere for. Her burde vi have set Biden-regeringen og andre allierede lægge større pres for at ændre Israels regerings politik." Man kan sige, at Vesten ikke bare har svigtet palæstinenserne og dem, som havde behov for lovens beskyttelse, men også dem i Israel som Harari, der burde være vores allierede. [...] Netanyahu bruger et argument, som Vesten selv har bidraget til at udbrede som antiliberal legitimering: Hans modstandere er terrorister, de gemmer sig bag civile. [...] Resultatet er også, at det er svært at tro på, når vestlige ledere uden vilje til effektive sanktioner, stop for leverancer af våben og overholdelse af noget så basalt som lovgivning eksempelvis i USA, der forbyder våbeneksport til fremmede magter, hvor man har troværdig information om "grove overtrædelser af menneskerettigheder", bliver ved med at sige "våbenhvile" og "fred" og "international lov." Det er ulideligt, men det er meget svært at høre som andet end de passive nihilisters trætte, resignerede, skamfulde evangelium."
Kilde: Information, lørdag, s. 2

Konkurrence: Xis store sats
Information bringer lørdag en analyse af Yuen Yuen Ang, professor i politisk økonomi ved Johns Hopkins University. Hun skriver blandt andet: "Lavkonjunktur og gældskrise har fået præsident Xi til at fremskynde Kinas overgang til en teknologidrevet vækstmodel. Faren er en dynamik, hvor teknologisektoren boomer, og resten af økonomien visner. Vestlige iagttagere har det med at se Kina som enten en uimodståeligt voksende supermagt på vej mod global dominans eller som en skrøbelig kæmpe, der vakler på randen af sammenbrud. De modstridende opfattelser beror på, at den ene eller den anden side af Kinas aktuelle økonomiske udvikling tillægges for stor vægt: Enten fremhæver man landets teknologiske boom eller dets dalende vækstrater. Den paradoksale udvikling i landet kan i vid udstrækning føres tilbage til de direktiver, præsident Xi Jinping har udstedt til de millionvis af apparatjiks i Kommunistpartiet, der har fået til opgave at virkeliggøre hans ambitiøse vision. I modsætning til opfattelsen af Kina som en kommandoøkonomi, hvor nationale ledere udstikker præcise befalinger, hersker der snarere en særegen logik, som jeg vil kalde 'styret improvisation'. [...] Xi har gjort det klart for kinesiske embedsmænd, at han ønsker, at hans historiske aftryk skal være en ny økonomi med fokus på "udvikling af høj kvalitet" og "produktivkræfter af ny kvalitet" (herved forstås højteknologisk innovation). [...] Han synes tilmed at foragte landets tidligere vækstmodel og forbinder den med de politiske rivaler og korrupte underordnede, som han enten har kørt ud på et sidespor eller ladet fængsle. [...] Men i dag har den økonomiske afmatning ikke kun tæret på tilliden, men også på indkomsterne: Stadig flere kinesere står nu over for afskedigelser og lønnedgang (i håb om at stimulere økonomien lancerede Kinas centralbank i denne uge en pakke, der blandt andet sænker renterne på boliglån og kapitalkravene til bankerne, så de i højere grad kan låne ud, red.). I mellemtiden har regeringens ensidige fokus på at fabrikere avancerede teknologiske produkter fået de lokale myndigheder til at overinvestere i sektorer, som Xi sætter højt, såsom elbiler og solpaneler. [...] Centrale ledere er villige til at tolerere ineffektivitet og spild, så længe det i sidste ende frembringer virksomheder, som er konkurrencedygtige 'højdespringere'. De lokale myndigheder tager alle kneb i brug for at fremme nye industrier lige fra at kombinere risikovillig kapital med offentlige investeringer til at tiltrække videnskabelige talenter, som føler sig afskrækket af USA's kontrol med asiatiske forskere. Det er bemærkelsesværdigt, at Kina fik en tilgang på mere end 2.400 forskere i 2021, hvorimod USA oplevede et nettotab. Grundlæggende har bureaukratiet tilpasset den kommunistiske 'mobiliseringspraksis' (i daglig tale kendt som 'bikube'-kampagner), så den tjener ledelsens kapitalistiske målsætninger. [...] Men den er siden blevet brugt til at fremme avanceret produktion og bæredygtig energi - sektorer, som både USA og EU er fast besluttede på selv at dominere gennem industripolitik. [...] End ikke Xis hårdeste interne kritikere vil modsætte sig hans ambition om at rykke sig væk fra Kinas gamle vækstmodel og fremme højteknologisk innovation. Alle stræber trods alt efter at bevæge sig i samme retning. Men den gamle og den nye økonomi er dybt sammenflettede. [...] Realistisk set kan Kinas nye økonomi ikke vokse hurtigt nok til snart at erstatte den gamle. Problemet forstærkes af jobnedskæringer som følge af teknologiske fremskridt såsom industrirobotter og førerløse køretøjer, hvor Kina har gjort imponerende fremskridt. [...] For at sikre, at det strukturelle skifte ender som en succes, bliver Xi nødt til at understrege det vigtige i også at understøtte mindre glamourøse dele af den gamle økonomi og sørge for job eller anden hjælp til arbejdere, der bliver tilovers. [...] Men er Kina så i tilbagegang? Svaret er både ja og nej. Selv om bnp-væksten aftager, bevæger landet sig støt i retning af at blive en grøn, højteknologisk økonomi, og Kina er fortsat verdens næststørste forbrugermarked. Men da landet står over for en stærk økonomiske modvind, og forbrugerne spænder livremmen ind, må investorerne i gang med at tilpasse sig til en ny virkelighed og handelspartnerne med at sprede deres risici. Ikke desto mindre er forudsigelserne om den kinesiske økonomis snarlige kollaps overdrevne. Hvis historiske fortilfælde bruges som rettesnor her, er den eneste udvikling, der for alvor vil kunne destabilisere regimet, et magtvakuum i toppen."
Kilde: Information, lørdag, s. 28-29

Sikkerhedspolitik: Trump er klar til at stoppe krigen - Zelenskyj er ikke overbevist
I fredags mødtes Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, med den amerikanske præsidentkandidat, Donald Trump. Zelenskyj har været i USA for at præsentere sin sejrsplan for amerikanske politikere, og han har flere gange ytret ønske om også at mødes med Donald Trump, efter længere tids stikpiller mellem de to politikere, skriver Jyllands-Posten lørdag. Forud for mødet blev Trump spurgt til hans ønsker til mødet, og han formåede at vende krigen i Ukraine til at handle om hans valgkamp om præsidentembedet: "Jeg vil sige, at vi har haft et godt forhold. Da de lavede fupnummeret med rigsretssagen - det var et fupnummer, bare demokraternes fupnummer - og vi vandt, men en af grundene til, at vi vandt så nemt var, at over telefonen med præsidenten, dér sagde han: "Præsident Trump gjorde ikke noget forkert”, og rigsretssagen sluttede der. Han var som et stykke stål," sagde Donald Trump. Zelenskyj har de seneste uger kritiseret både Trump og hans vicepræsidentkandidat J.D. Vance, som har præsenteret et fredsforslag, der indeholdt markante ukrainske indrømmelser. Forslaget gik blandt andet ud på, at Ukraine skal afstå det territorium, som Rusland har erobret, samt at Ukraine ikke skal lade sig optage i FN eller EU. Kort før Zelenskyj rejste fra USA, sagde han, at Trump "formentlig ikke selv vidste, hvordan han skulle skabe fred i Ukraine", og han beskyldte Vance for at være "for radikal". Trump beskyldte til gengæld Zelenskyj for at komme med "små grimme antydninger".
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8

Institutionelle anliggender: Velkommen tilbage minister. Fjern nu tåbeligt krav om ladestandere
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Poul-Erik Uttrup, tidligere efterskoleforstander. Han skriver blandt andet: "Det [er] mit håb, at du som kirkeminister vil være opmærksom på en problemstilling, der har været aktuel de seneste uger: Nemlig kravet om etablering af ladestandere ved landets mange kirker. Dette krav tager udgangspunkt i et EU-direktiv og gælder således for alle 27 EU-lande. Direktivets formål er at fremme den grønne omstilling, hvilket vel i sig selv er et ganske fornuftigt formål. Men i dette tilfælde - som i så mange andre - er det ikke altid, målet helliger midlet. [...] Vil det generelt fremme den grønne omstilling? Selvfølgelig primært set ud fra et dansk perspektiv. Det er jeg - ganske som rigtig mange andre - ingenlunde overbevist om. Derfor er din medvirken nødvendig, Morten Dahlin (V). [...] Tillad mig at uddybe min skepsis i forhold til el-ladestandere. 1. En stor del af de danske kirker er forholdsvis små, og deres parkeringsforhold tilsvarende. De ligger desuden i tyndt befolkede områder, og dermed er parkeringspladserne kun lidt benyttede uden for de tidspunkter, hvor der er kirkelige handlinger. 2. Langt størstedelen af den del af lokalområdets beboere, som kører i el-drevne biler, har lademulighed på deres egen matrikel, og de benytter selvsagt muligheden for at oplade i de timer, hvor strømmen er billigst. Derfor vil de ikke benytte ladestandere ved kirken, deres køretøjer er jo allerede opladte. 3. Etablering af ladestandere kan jævnfør direktivet overdrages til private operatører, og dermed belastes den enkelte kirkes økonomi reelt ikke. Men hvilke operatører vil etablere noget, der hverken på kort eller langt sigt giver udsigt til en fornuftig forrentning af indsatsen? Næppe nogen. I hvert fald ikke i de mange små sogne. Forestår kirken selv etableringen, vil det ikke blot medføre en urimelig stor her-og-nu-udgift, men også efterfølgende vedligehold og service af anlægget er omkostningstungt. Kort sagt, hr. kirkeminister: Grib ind politisk, og fjern det aldeles tåbelige krav. [...] Det er jo ikke ukendt, at Danmark i mange sammenhænge har haft tendens til mere eller mindre refleksmæssigt at efterleve det, der kommer fra EU. Kald det bare overimplementering. Igen, jeg er stor tilhænger af EU, men det er stadig tilladt at være skeptisk i forhold til virkeligheden. [...] Ikke mindst ved henvisning til både Tyskland og Frankrig, der kun i ganske ringe grad agter at implementere direktivet."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8

Klima: Klimapolitikken taber terræn i EU
Stormen Boris, der de seneste uger har skabt kaos og medført enorme omkostninger i Øst- og Centraleuropa, har været med til at sætte klimaforandringerne på dagsordenen igen. Oversvømmelser i Europa koster i gennemsnit omkring 50 milliarder kroner årlig. Og trods enighed om behov for en indsats er opbakningen til klimapolitikken i EU fortsat tøvende. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Ambitionerne til EU-Kommissionens direktiv om naturgenoprettelse, Grønne Pagt, blev i foråret reduceret, og det har været diskuteret, hvorvidt den nye EU-Kommission vil fastholde fokus på klima, eller om den grønne omstilling røg i baggrunden bl.a. efter Draghi-rapporten om EU's konkurrenceevne. Nicolai Bech Kofoed, der er konstitueret EU-programchef i tænketanken Concito, glæder sig over, at formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fortsat ser ud til at prioritere klimaet. "Den spanske kommissær, Teresa Ribera, som er udnævnt til ledende næstformand med ansvar for ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling, har en stærk klimaprofil som tidligere klimaminister, hvor hun var en af Danmarks stærke allierede. Hun bliver nummer to i Kommissionens hierarki og skal sætte linjen for klimakommissær Wopke Hoekstra. Han viste sig allerede i den foregående kommission som en stærk aktør. Med Dan Jørgensen som energikommissær har vi en stærk trio," lyder det fra Nicolai Bech Kofoed. Til gengæld kan han være bekymret for de beslutninger, der angår Europa-Parlamentet og stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, som har det afgørende ord med hensyn til EU's politik. "Danmark mister i stigende grad sine klimavenner, som vi havde i for eksempel Sverige og Holland, der begge er drejet væk fra de høje klimaambitioner. [...] Et andet spørgsmål er, om de europæiske regeringer vil gå med til at øge EU's budget for at kunne investere i for eksempel grøn energi, som samtidig er en forudsætning for at styrke konkurrenceevnen," siger Kofoed.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Konkurrence: Smid klaphatten, danskere. Vestager er overvurderet
Politiken bringer lørdag et interview med Niels Jespersen, chefredaktør for den socialdemokratiske Netavisen Pio. Han har i en leder skrevet, at "i danske medier er det populært at fremstille Vestager som en politisk rockstjerne", men han mener, at EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager er en "overvurderet politiker", som bør fremstilles mere nuanceret. Jespersen kritiserer blandt andet, at Vestager er medskyldig i Europas dårlige konkurrenceevne, fordi hun har haft så stor fokus på kampen mod statsstøtte. "Jeg mener, at vi skal måle hende på hendes resultater. Jeg medgiver, at hun ikke er eneansvarlig for Europas situation. Og jeg er med på, at EU er en stor maskine, og kommissionen ikke kan bestemme over medlemslandene, men Margrethe Vestager har været en vigtig stemme i den liberalistiske ideologi, der har domineret Europa," lyder det fra Jespersen. Adspurgt til hendes succes med at have vundet retssager over virksomhedsgiganter som Apple og Google, svarer Jespersen: "De bøder er kolossalt mange penge i dine og mine øjne, men det er jo ikke noget, der ændrer noget strukturelt. [...] Men ud over at være god til at regulere skulle vi nok også have været bedre til at innovere i Europa."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Det digitale indre marked: Kritik af ny cyber-lovgivning: Regeringen lader kommunerne i stikken
Når regeringen skal implementere det nye NIS2-direktiv om it-sikkerhed, vil kommunerne kun blive delvist omfattet af det, lyder det fra beredskabsminister Torsten Schack. Det skriver Altinget fredag. Thomas Kristmar, medlem af fagrådet for informationssikkerhed i Dansk IT, undrer sig over, at kommunerne frivilligt kan vælge at efterleve kravene om cybersikkerhed. "Kommunerne er de største besiddere af borgernære oplysninger. Så hvem sikrer, at den sikkerhed, kommunerne selv arbejder med gør, er god nok? Så længe, der ikke er nogen, der rækker hånden op og ejer det her valg, så er det borgernes risiko," spørger Kristmar, som forklarer hensigten bag direktivet: "Argumentet er, at den europæiske infrastruktur er forbundet på kryds og tværs. Det nytter ikke, at man landene i mellem har forskellige sikkerhedsniveauer i forskellige sektorer. Nedbrud kan sprede sig i eksempelvis energisektoren, fordi vi er så forbundne". Foreholdt den udlægning, svarer Torsten Schack: "I Danmark har vi besluttet, at NIS2-direktivet skal minimumimplementeres, blandt andet af hensyn til danske virksomheders konkurrencedygtighed. Det betyder konkret i forhold til kommunerne, at de alene vil være omfattet af direktivet, hvis de varetager opgaver inden for en af de sektorer, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Det betyder ikke, at der ikke er fokus på, at der også i kommunerne er et passende cybersikkerhedsniveau. Med regeringen og Kommunernes Landsforenings aftale om kommunernes økonomi for 2024 blev vi da også enige om, at der skal være et tidssvarende cybersikkerhedsniveau i bl.a. kommunerne, hvilket er nødvendigt for at sikre alle led i den offentlige sektor. Der er i øvrigt ikke noget til hinder for, at kommunerne frivilligt lever op til NIS2-direktivet på hele det kommunale opgaveområde".
Kilde: Altinget, fredag