Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31. juli 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 31. juli 2023

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Ny stresstest: Europas banker kan tåle tab på 3700 mia. kr.
Børsen bringer i dag, flere artikler om, at det europæiske banktilsyn EBA og 70 af Europas største banker har gennemført en omfattende undersøgelse for at vurdere banksektorens modstandsdygtighed under en hård økonomisk krise. Stresstesten af 70 europæiske banker, herunder Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank, viser, at banksektoren generelt vil kunne håndtere en markant økonomisk krise med stigende arbejdsløshed og ejendomspriser, der falder med en tredjedel. Dog vil Danske Bank og Jyske Bank blive særligt hårdt ramt i et sådant stress-scenarie. De danske banktilsyn påpeger behovet for en robust kapitalisering, selvom bankerne fortsat vil opfylde de grundlæggende kapitalkrav: "De nye resultater viser, at de største danske institutter kommer under et kapitalmæssigt pres i den fælleseuropæiske stresstest, og enkelte institutter er nødt til at gøre brug af kapitalbevaringsbufferen,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Finanstilsynets fungerende direktør, Kristian Vie Madsen. Danske Bank vil bryde sin kapitalbevaringsbuffer, men forventes ikke at få deciderede problemer. Jyske Bank vil også komme under kapitalbevaringsbufferen, men påpeger, at stresstestens beregninger er lidt uretfærdige, da indtægter fra tidligere opkøb ikke er inkluderet i beregningerne.

Stresstesten som EBA har offentliggjort viser, at Europas banker generelt er modstandsdygtige over for en hård økonomisk krise med stigende arbejdsløshed, prisfald på boliger og ejendomme samt stigende renter og inflation. ”Vores stresstest her i 2023 viser klart, at bankerne i Europa er modstandsdygtige, også hvis der kommer en markant recession i Europa og globalt, renterne stiger endnu mere, samtidig med at kreditspændene øges, arbejdsløsheden stiger, og der kommer markante prisfald på boliger, erhvervsejendomme og aktier,” udtaler Jacob Gyntelberg, direktør med ansvar for økonomisk analyse og risikoanalyse i EBA. Stresstesten omfattede 70 af de største banker i Europa, herunder Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank. Resultaterne viser, at banksektoren samlet set vil få et tab på 496 mia. euro over tre år i et stress-scenarie. ”Tallene i stresstesten reflekterer den væsentlige stigning, der har været i bankernes kapitalbuffere siden krisen i 2008 og 2009, men vi kan også se, at Europas banker i dag har større indtægter og en bedre kvalitet af deres aktiver. Samlet set forklarer det, hvorfor bankerne er rimeligt robuste,” siger Jacob Gyntelberg. De danske banker klarer sig generelt godt, men Danske Bank og Jyske Bank vil blive hårdere ramt end andre. Bankerne har dog opnået solide kapitalpolstringer siden finanskrisen og vil kunne håndtere tabene. Stresstesten har også afsløret nye risici, såsom makroøkonomisk usikkerhed og geopolitiske spændinger, der kan påvirke bankernes stabilitet: "Lige nu er der en væsentlig makroøkonomisk usikkerhed. Vi er gået fra at have meget lave renter til at få kraftige stigninger i både renter og inflation. Og som økonom så tror jeg, at det er et meget stort spørgsmål, hvad effekterne af så store og pludselige ændringer bliver på vores økonomi,” udtaler Gyntelberg og fortsætter: “Geopolitik er også svært at få indfanget i en stresstest. Vi har stadig en krig i Ukraine, som fortsat kan påvirke energi- og fødevarepriser, blandt andet. Vi har ikke en krystalkugle. Og der er mange ubekendte. For eksempel hvordan ændringer i globale forsyningskæder og store udsving i råvarepriserne vil påvirke bankernes udlånsbøger."

Resultaterne af stresstesten viser, at to brancher især vil blive hårdt ramt af en sådan krise og, at det vil medføre store tab for bankerne på deres udlån. Byggeri og entreprenører samt virksomheder inden for overnatning og restauration vil være de mest sårbare sektorer. Beregningerne viser, at tabene på udlån til byggeri og entreprenører kan stige med 2,8 procentpoint, og 8 procent af udlånet til sektoren vil blive nødlidende. Hoteller, restauranter og lignende forventes at have tab på 3,3 procent af udlånet, og 11 procent af alle lånene vil blive nødlidende. Stresstesten viser, at alle sektorer vil blive påvirket negativt under en økonomisk krise, men byggeri og overnatning vil blive særligt hårdt ramt på grund af forudsætninger om markante prisfald for ejendomme.
Kilde: Børsen, mandag, s. 1, 6-7, 8

Finansielle anliggender: Ugen der gik: Vingesus og renter i vejret
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler og analyser om den økonomiske udvikling i Europa.

Børsen skriver lørdag, at de hos både USA's Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB) fik hævet deres ledende renter i den forgangne uge. USA's rente blev hævet med 0,25 procentpoint til 5,25-5,50 procent, mens ECB hævede renten med 0,25 procentpoint til 3,75 procent - det højeste niveau siden maj 2001. Økonomerne har blandede forventninger til, om der vil komme flere rentestigninger. "På den ene side er inflationen stadig alt for høj, hvordan man end vender og drejer den, men på den anden side bliver afmatningen i europæisk økonomi mere og mere tydelig. Der har praktisk taget ikke været nogen vækst i trekvart år i euroområdet, og nøgletal peger mod direkte tilbagegang i juli,” skriver Las Olsen, Danske Banks cheføkonom, i en kommentar.

Berlingske skriver lørdag, at den danske økonomi er i en situation, hvor boligejerne oplever stigende boligrenter. Rentestigninger fra både den amerikanske centralbank (Federal Reserve) og den europæiske centralbank (ECB) har lagt grundlaget for højere boligrenter, men det aktuelle marked for obligationshandel viser, at der endnu ikke er sket store ændringer. ECB hævede renten med 0,25 procentpoint til 3,75 procent, hvilket er det højeste niveau i ECB's 23-årige historie, med undtagelse af 2000 og 2021. De korte boligrenter, som flekslån, er normalt påvirket af eurorenten, mens de fastforrentede lån påvirkes af USA's renteændringer. Ifølge økonomer har boligejere med variable renter oplevet de største stigninger, og de næste fem måneder vil være afgørende for, om rentestigningerne fortsætter. Dog påvirkes de danske boligrenter også af en uventet faktor - stramningen af pengepolitikken i Japan. Bank of Japan har tidligere holdt den tiårige statsrente omkring nul procent, hvilket har fået japanske pensionskasser til at købe danske realkreditobligationer. Men nu har Bank of Japan slækket lidt på politikken, og forventningen er, at japanske investorer vil købe japanske papirer i stedet for danske, hvilket kan føre til yderligere stigninger i de danske boligrenter. "Derfor er de lange renter steget ganske kraftigt, selvom udmeldingerne i denne uge fra den amerikanske og europæiske centralbank var ret bløde. Det understreger samtidig, at det er centralbankernes indgreb, der har presset renterne ned på kunstige niveauer, og ikke en ny rentevirkelighed," udtaler Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie.

Politiken bringer søndag en analyse af Frank Hvid Petersen, finansanalytiker, som blandt andet skriver: "Tre af verdens mest magtfulde centralbanker, FED i USA, ECB i Europa og Bank of Japan i Japan, har holdt rentemøder i denne uge, og ud fra møderne kom der både gode og dårlige nyheder for virksomheder, investorer og boligejere. Den gode nyhed er, at den længe forudsete recession, altså en periode med negativ vækst i bruttonationalproduktet (bnp), er aflyst. [...] I en opdateret prognose offentliggjort i denne uge er Den Internationale Valutafond (IMF) enig i den vurdering. [...] Situationen er en anelse mere speget i Europa, hvad angår den økonomiske vækst. Frem til sommerferien er det gået bedre end ventet i især Spanien og til dels Italien, men nu venter alle i spænding på effekten af hedebølgen i Sydeuropa. Samtidig fortsætter tysk økonomi og især tysk industri med at overraske negativt. Det har samlet set sat væksten i eurozonen i stå de seneste kvartaler. Både ECB og IMF venter dog en positiv vækst på lige under 1 procent i år og lidt højere i 2024. Den dårlige nyhed er til gengæld, at hverken FED eller ECB mener, at de har fået inflationen under kontrol endnu, så de kan være sikre på, at den falder tilbage mod deres mål om årlige prisstigninger på højest 2 procent. [...] Og renterne skal i hvert fald ikke sættes ned foreløbig, som en del eksperter og investorer ellers længe har forventet, og mange boligejere har håbet på. [...] Renteforhøjelserne kommer, selv om inflationen ellers er hastigt på vej ned i både USA og Europa. [...] Det er ikke mindst fortsat stramme jobmarkeder, der holder FED og ECB på tæerne og ikke får dem til at turde erklære sejr over inflationen endnu. [...] Ifølge ECB's topchef, Christine Lagarde, skaber det frygt for højt lønpres, og at virksomhederne vil overvælte de højere omkostninger i deres salgspriser og dermed skabe en ny runde med prisstigninger, inflation og nyt lønpres. [...] Udmeldingerne fra FED og ECB har i løbet af ugen presset renterne op, og det kan også mærkes på boligrenterne herhjemme. [...] En yderligere dårlig nyhed for renteudviklingen kom fra Japan natten til fredag dansk tid. [...] Da de ekstremt lave renter i Japan har sendt mange japanske investorer ud i verden på jagt efter højere renteafkast, kan de nye signaler fra BoJ medvirke til at presse renterne yderligere op i både USA, Europa og Danmark. Herhjemme kan højere renter skabe fornyet pres på ejendomspriserne og på bankerne for at betale bedre renter på kundernes indeståender."

Berlingske bringer mandag en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "Efter et år, hvor stigende priser sendte husholdningerne i dørken, blæser der nu andre vinde - for alle dem, der ikke har et flekslån med kort rentetilpasning. [...] I Danmark er detailsalget to procent højere end i juni 2022, mens det er 1,4 procent lavere i Norge og 4,4 procent lavere i Sverige. [...] Samtidig er det danske prisniveau samlet set ikke steget siden september sidste år, mens lønningerne fik et løft på omkring fem procent i april. Den danske inflation er blandt de laveste i den vestlige verden, og dermed går det hurtigt med genopretningen af købekraften. [...] Helt anderledes ser det ud i Sverige. Både virksomhederne og forbrugerne er i et humør, som normalt er forbundet med en større økonomisk tilbagegang. [...] Det svenske BNP faldt med 1,4 procent i juni og er nu faldet med fire procent fra toppen sidste år. Inflationen er fortsat høj og betyder i kombination med moderat lønvækst og eksploderende renteudgifter, at købekraften står til at falde med over ti procent fra 2021. [...] Til gengæld bliver arbejdsmarkedet ved med at udvise styrke. [...] I euroområdet er det værd at lægge mærke til de nyeste tal fra Frankrig. Da Den Europæiske Centralbanks (ECB) chef, Christine Lagarde, på torsdagens pressemøde slog en meget blød tone an, var det de seneste tegn på en alvorlig afmatning i ikke mindst industrien - og Tyskland - der havde gjort ECB nervøse. [...] Dermed kan der være en situation under opsejling, hvor Tyskland roder rundt med en let tilbagegang, men hvor Frankrig, Italien og Spanien driver den samlede økonomi i euroområdet fremad. Det er en helt anden virkelighed, end vi har været vant til det seneste årti, men skal ses i sammenhæng med, at de tre øvrige store euroøkonomier er mere serviceøkonomier end Tyskland, og at de får større gavn af de to store EU-fonde til genopbygning og energiuafhængighed. [...] Den seneste depressive stemningsrapport fra de store industrivirksomheders indkøbschefer blev da også trukket ned af et meget dårligt tal fra Tyskland. Det betyder også, at det ikke er helt sikkert, at ECB kan undlade at sætte renten yderligere op. [...] Der er masser af svage punkter i den globale økonomi, men hvis de vestlige forbrugere er på vej ud af inflationsmørket, kan det blive en positiv overraskelse til alle - undtaget dem med de korte flekslån."
Kilder: Børsen, lørdag, s. 2-3; Berlingske, lørdag, s. 8, mandag, s. 7; Politiken, søndag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EU-penge kan måske redde eksporten af korn fra Ukraine
Janusz Wojciechowski, EU´s landbrugskommissær, foreslår, at EU subsidierer eksport af ukrainsk korn via alternative ruter. Det skriver Jyllands-Posten. Rusland har strammet kontrollen af Sortehavet, og det kan gøre det endnu svære at eksportere ukrainsk korn via Sortehavet. Blandt andet patruljeres ruten mellem de vigtige eksporthavne i Odessa og Bosporusstrædet af en russisk korvet. "Der er en realistisk mulighed for, at korvetten vil indgå i en gruppe, der skal standse kommercielle fartøjer, Rusland mener er på vej til Ukraine," skriver det britiske forsvarsministerium i en efterretningsopdatering. I sidste uge meddelte Rusland, at man ikke ville forlænge den kornaftale, der i de sidste 11 måneder har sikret eksporten af fødevarer fra ukrainske havne. Natten til mandag bombede russiske droner tre kornmagasiner på havnen i Reit. Udviklingen har reduceret ukrainske eksportmuligheder til mere eller mindre kun at omfatte EU. Men fragtomkostninger over land til EU koster Ukraine op mod fire gange de normale fragtomkostninger, og EU´s landbrugskommissær Janusz Wojciechowski medgav i sidste uge, at de høje fragtpriser over land gør, at det "ikke er attraktivt" at lade den ukrainske eksport gå over f.eks. Polen og Ungarn. "Vi er nødt til at overveje at støtte transporten. Det er nødvendigt, at vi kommer frem til den holdning i kommissionen. Vi skal finde en løsning på, hvordan vi kan subsidiere transportomkostningerne ved også at bruge EU-penge," sagde Janusz Wojciechowski i den forbindelse. Hvor mange penge EU skal støtte eksporten med, eller hvor pengene skal findes, meldte Janusz Wojciechowski ikke noget om. Den danske regering vil endnu ikke forholde sig til forslaget. "Det er nødvendigt at se på, hvordan de alternative fragtruter kan fungere bedre. Jeg opfordrer til, at Kommissionen fremlægger en klar plan for dette. Så vi kan tage stilling til de konkrete forslag," udtaler Jacob Jensen (V), landbrugsminister. Den ukrainske eksport af landbrugsprodukter er uundværlig for Ukraines krigshærgede økonomi.

Under et topmøde i Sankt Petersborg med afrikanske landeledere i sidste uge lovede Ruslands præsident, Vladimir Putin, at levere op mod 50.000 tons gratis korn til seks afrikanske lande, der indtil nu ellers har importeret korn fra Ukraine. Det skriver Politiken. Ruslands udtræden af kornaftalen og bombninger af ukrainske havne er blevet kaldt et "dolkestød i ryggen på fødevaresikkerhed og - priser" af Kenyas præsident, William Ruto, som i protest blev væk fra mødet i Sankt Petersborg. Det gjorde mange andre afrikanske ledere også. "Vores land kan erstatte ukrainsk korn, både på et kommercielt grundlag og som gavebistand til de mest trængende afrikanske lande," sagde Vladimir Putin til de afrikanske delegerede på mødet. Hos FN mener man dog ikke, at Ruslands generøsitet overfor de mest trængende afrikanske lande er nok. "Det er ikke gjort med en håndfuld donationer til nogle lande. De højere priser vil blive betalt af alle, overalt og navnlig af udviklingslande og af de sårbare mennesker i mellemindkomst- og endda udviklede lande," udtalte FN´s generalsekretær, Antonio Guterres på en pressekonference i New York for nylig. Til mødet i Sankt Petersborg sagde Vladimir Putin også, at opbygningen af tættere relationer mellem Rusland og afrikanske lande havde til formål at bidrage til en mere afbalanceret verdensorden med mindre dominans fra USA og tidligere europæiske kolonimagter. Det begrænsede fremmøde af afrikanske stats- og regeringschefer til mødet i Sankt Petersborg tolkes dog i Vesten, som at mange på det afrikanske kontinent er påpasselige med at knytte sig for tæt til Rusland. Ved første topmøde mellem Rusland og Afrikanske lande i 2019 mødte 43 topledere op. Denne gang var der kun 17. Ruslands vigtigste afrikanske handelspartnere er: Egypten, Algeriet, Marokko og Senegal.

Politiken skriver i en leder søndag blandt andet: "Rusland trak sig for få uger ud af kornaftalen med Ukraine, der sikrede eksport af ukrainske fødevarer, især korn, via Sortehavet, og har i de seneste uger bombet lager- og udskibningsfaciliteter i havnebyen Odessa. EU, FN og USA har holdt krisemøder om den globale fødevarekrise. Kornpriserne steg 10 pct. efter angrebene, og prisstigninger vil som altid ramme dem, der har mindst, hårdest, også selv om Putin på det russisk-afrikanske topmøde lovede at levere 50.000 tons gratis korn til seks afrikanske lande. Den manglende mulighed for eksport er også katastrofe for de ukrainske landmænd, der har brug for lagre til den kommende høst, og en bombe under den i forvejen hårdt pressede ukrainske økonomi, hvor fødevarer udgør knap 40 pct. af Ukraines eksport. [...] EU må sikre, at så meget korn som muligt kan sendes ud via landjorden. Tyrkiet kan forhåbentlig spille en rolle. Landet formåede at forhandle kornaftalen igennem med Rusland og har trodset Putin ved at accepterede nye NATO-medlemmer, og den tyrkiske inflation er allerede tårnhøj, og høje brødpriser vil gøre ondt værre. Den vestlige alliance, der støtter Ukraine, bør bruge Putins nye eskalation til at komme på forkant med våbenleverancerne. Smøl ikke længere. Danmark og Holland træner allerede piloter. Få sat dato på levering af flyene, send mere luftforsvar til Ukraine. Giv Ukraine mulighed for at svare igen. Putin må ikke vinde krigen. Heller ikke den om kornet."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Politiken, lørdag, s. 10, søndag, s. 1


Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU-ambassadør i Østjerusalem: Ja, Vestbredden er besat. Nej, bosættelser er ikke lovlige. Jo, israelere og palæstinensere er nødt til at få en stat hver
I en afskedssalut, langer afgående EU-ambassadør i de palæstinensiske områder ud efter Israel og dets besættelse, men han retter også kritik mod det palæstinensiske selvstyre. Det skriver Politiken søndag. Afgående EU-ambassadør i Østjerusalem Sven Kihn von Burgsdorffs holdninger er klare og omstridte: "Ja, Vestbredden er besat." "Nej, bosættelser er ikke lovlige," og "jo, israelere og palæstinensere er nødt til at leve med to stater, hver sin." EU er historisk ven til Israel og landets største eksportmarked. Samtidig er EU en økonomisk og politisk livslinje til Palæstina. Von Burgsdorff uddyber, at Vestbredden ifølge international forståelse, også EU´s, har været besat siden krigen i 1967. Det samme gælder for Østjerusalem, som ifølge EU´s opfattelse er ulovligt annekteret af Israel siden 1980. "Det samme gælder Gaza, desuagtet at der ikke er israelsk militær i området. Det, at Gaza-striben er militært spærret inde og kontrolleret på jorden, i luften og fra vandet, og at al passage og bevægelse af mennesker og varer ind og ud af Gaza kontrolleres af Israel, gør, at også Gaza må betragtes som besat. Det er ikke kun EU-landene, der ser sådan på det, men det meste af det internationale samfund, inklusive USA, selv om amerikanerne har flyttet deres ambassade til Jerusalem,” forklarer Von Burgsdorff, som kalder israelske bosættelser udenfor Jerusalem ulovlige. "Det er ifølge EU uantageligt. Lad mig sige det helt klart, at det ifølge folkeretten er ulovligt, at Israel har annekteret Østjerusalem. Den 4. Geneve-konvention, som regulerer humanitær folkeret, forpligter besættelsesmagten til at garantere den besatte befolknings økonomiske og sociale velfærd under sin kontrol, her altså palæstinenserne. Og nedrivningen af palæstinensiske boliger, udsmidning af palæstinensere eller tvungen flytning af palæstinensere er forbudt under folkeretten," siger Von Burgsdorff, og fortsætter: "EU anerkender definitivt ikke, at Israel i strid med folkeretten har indført sine egne love i det besatte Østjerusalem." Israels finansminister har bebudet, at antallet af bosættere skal fordobles, men den udmelding har von Burgsdorff en klar holdning til: "EU's øverste udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, har gjort vores holdning ganske klar over for den israelske udenrigsminister. Modstanden mod bosættelser deles af alle EU's 27 medlemslande. Det bliver også gjort klart i møder med det israelske udenrigsministerium og med Cogat (Coordination of Government Activities in the Territories), som er det israelske militærs civile administration af de besatte områder." At Israel lader en civil minister håndtere ansvar, som, ifølge folkeretten, burde være militære ansvarsområder, gør dog sagen en smule kompliceret. "Det udvisker linjen mellem en midlertidig besættelse og en de facto annektering, fordi en civil minister nu både har et civilt ansvar for de israelske bosættere og et militært ansvar for palæstinenserne, der lever under besættelse. Det betyder, at de to befolkningsgrupper - de israelske bosættere og de besatte palæstinensere - lever under forskellige vilkår og regelsæt i det samme territorium. Det er vi, altså EU, bekymrede over," forklarer von Burgsdorff, som mener, at konflikten skal løses med en to-stats-løsning. "To stater. En israelsk. En palæstinensisk. Det er der ingen tvivl om. Det er EU's klare opfattelse, og den er i overensstemmelse med den internationale holdning til konflikten, også fra amerikansk side og i FN," siger von Burgsdorff, og fortsætter: "Jeg vil ikke skjule, at en række analytikere og menneskeretsaktivister, selv politikere fra EU-Parlamentet, i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved levedygtigheden af en to-statsløsning på grund af den aktuelle udvidelse af de israelske bosættelser, den medfølgende fragmentering af det palæstinensiske territorium, og det palæstinensiske selvstyres stadig svindende kontrol med de palæstinensiske områder. Så det er ikke ligefrem blevet lettere at satse på en to-statsløsning."
Kilde: Politiken, søndag, s. 3

Interne anliggender: Mange advarede mod Giorgia Meloni, men skrækscenarierne er indtil videre udeblevet
Georgia Meloni, Italiens nye premierminister, har overrasket med en afdæmpet og pragmatisk kurs. Kritikere havde ellers udpeget hende som en alvorlig trussel mod både økonomien, demokratiet, EU og Vestens hårde kurs over for Rusland. Det skriver Jyllands-Posten søndag. "Giorgia Meloni har slet ikke indfriet de rædselsscenarier, som mange advarede om," siger Alberte Bové Rud, Italiensforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). I stedet har Meloni vist sig som en dygtig forhandler, der har formået at undgå store konflikter og sammenstød i EU, forklarer Alberte Bové Rud. "Meloni har siden valget vist, at hun er pragmatisk til fingerspidserne. Hun forstår sin egen position, og at hun ikke kan tage et opgør med EU nu. Hun er nødt til at indordne sig. EU er ikke en modspiller, som hverken hun eller Italiens økonomiske situation kan tåle," uddyber Alberte Bové Rud, og tilføjer, at Meloni allerede under valgkampen nedtonede sine EU-skeptiske holdninger. Meloni har, til manges overraskelse, på rekordtid fået en finanslov på plads og skrinlagt de planer om skattelettelser, som oppositionen ellers havde lovet under valget. Derudover har Meloni også levet op til løfterne om at fastholde den hårde linje overfor Rusland. Der er dog stadig EU-modvilje mod et Meloni-ledet Italien. Blandt andet fra Frankrig, hvor man frygter, at Melonis succes, kan være med til at normalisere det europæiske yderste højre. Det kan på Frankrigs hjemmebane gavne franske partier som Front National. Ifølge Alberte Bové Rud, har statsminister Mette Frederiksens (S) statsbesøg hos Meloni været med til at "renskure" den italienske højre-premierministers image. "Man er nødt til at dømme Meloni på hendes handlinger. Hun har ikke vanæret demokratiet eller opført sig på en måde, der har været fuldstændig utilgivelig. Italien er et stort land i eurozonen, som man er nødt til at have respekt for, også selv om hun repræsenterer den yderste højrefløj," siger Alberte Bové Rud. Blandt EU-landene har man også frygtet at Italiens værdi- og retspolitik ville slå ind på samme kurs som Ungarns. Det fik, før det italienske valg, andet EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen til at sige, at EU har "redskaberne" til at håndtere medlemslande på vildveje. En indirekte trussel til Giorgia Meloni. Efterfølgende har von der Leyen dog rost Meloni for at tage til Bruxelles på sin første udenrigsrejse som premierminister, og de to har sammen været i Tunesien for økonomisk at forsøge at overtale tuneserne til at bremse migrantstrømmen mod Europa.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 20-21

Klima: Splittelse om nedskæringer i produktion af kul og olie skaber klimakrise i G20
Topmødet i Indien og COP28 i Dubai venter forude, men G20-landene kan stadig ikke blive enige om klimapolitikken. Det skriver Jyllands-Posten søndag. De helt grundlæggende uenigheder handler om nedbringelsen af det fossile brændstofforbrug, udvidelsen - og definitionen af - vedvarende energi. Og, hvem som skal betale. Blandt andet diskuterer man blå versus grøn brint. Indien insisterer f.eks. på, at brint skal udvikles fra vand via sol og vind, mens USA og EU vil udvikle blå brint, hentet fra naturgas kombineret med lagring. Til det forberedende G20-møde i Indien måtte man konkludere, at man ikke kunne nå en fælles forståelse for, hvordan man definerer en tredobling af kapaciteten af vedvarende energi om fem år. Derudover kunne man ikke blive enige om, hvem der skal betale gildet. Det globale syd mener, at regnskabet skal medregne industrilandenes historiske udledninger af klimagasser. Derudover blev de politiske positioner i forhold til Rusland drøftet. USA og EU ville til det forberedende møde have Ruslands invasion af Ukraine med i et slutdokument, mens Rusland krævede, at dokumentet indeholdt en reference til Nord Stream sabotagen i Østersøen. "Emiraternes kommende præsidentskab har nu en endnu klarere fornemmelse af, hvor brudfladerne mellem de større lande ligger for at få det gennembrud, som de forsøger at opnå på klimatopmødet. De må nu intensivere diskussionerne med ministre og ledere i de kommende uger," konkluderede Alden Meyer fra klimatænketanken E3G efter det forberedende møde.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ny globaliseringsstrategi skal sætte produktionsdanmark i centrum
I en kronik i Børsen mandag skriver Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal, blandt andet: "Det går godt i Danmark: Vi har rekordhøj beskæftigelse. Vi har den tredjelaveste inflation i hele OECD. Vi har ét af verdens højeste overskud på betalingsbalancen, og vores bnpvækst slår rekord. Hvis nogen kommer og råber “krise”, så skal jeg gerne give dem et kursus i nationaløkonomi. Kigger vi ud over Danmarks grænser, er der imidlertid flere udfordringer. Uanset om vi spejder mod øst eller vest, ser vi en verden i opbrud. Det får naturligvis også betydning for et lille land som vores. Derfor er jeg også glad for, at erhvervsminister Morten Bødskov i slutningen af juni måned præsenterede sine spæde tanker om en ny dansk globaliseringsstrategi og et virksomhedsforum til at håndtere globale risici. [...] Min opfordring er derfor klar: Sæt produktionsdanmark i centrum i en ny globaliseringsstrategi. [...] I dag er det heldigvis ikke Europa, som udgør den største risiko for danske virksomheder i produktionsdanmark. Nu ligger udfordringerne på den globale scene. Spørg bare danske virksomheder, der har haft aktiviteter i Rusland de senere år. Eller virksomheder, der får nervøse trækninger ved tanken om en konflikt mellem Kina og Taiwan. Samtidig udspringer de seneste kriser af globale begivenheder. Coronakrisen viste os, hvor afhængige vi pludselig var af andre kontinenter, når det gjaldt værnemidler, vacciner og medicin. Den efterfølgende forsyningskrise viste os, hvor vitalt afhængige vi er af mikrochip fra Fjernøsten. Og endelig har Ukraine-krisen vist os, at vi i Europa har været alt for afhængige af russisk energi. Det er fuldstændig afgørende at have produktion på danske og europæiske hænder. Danmark skal være et produktionsland, og Europa skal være et produktionskontinent. [...] For det første bør vi investere langt mere i teknologi, forskning og innovation - både i Danmark og Europa. Kina og USA tager syvmileskridt i den teknologiske dagsorden. Hvis ikke Europa rykker med, så står vi i en ny krise, hvis al den højteknologiske industri placerer sig i øst og i vest. I Danmark står vi bedre rustet end flere andre europæiske lande. Men der er særligt brug for at styrke de digitale og teknologiske muskler i vores små og mellemstore virksomheder, som skal have en hjælpende politisk hånd til at få den nyeste viden ud at arbejde i virksomhederne. For det andet er der brug for en fælles indsats for at sikre gode forsyningskæder i tilfælde af en ny krise. [...] Det handler også om råstoffer. Kina sidder for eksempel i dag på 98 pct. af de sjældne jordarter, vi bruger i Europa. Der er grænser for, hvilke råstoffer vi kan hente i den danske undergrund. En politisk opgave Så der ligger en vigtig politisk opgave i at sikre adgang til råstoffer gennem samhandel med gode globale venner. Ligesom vi skal udrulle fremtidens teknologi på en måde, så vi minimerer vores kritiske afhængighed af for eksempel Kina. Endelig bør en ny globaliseringsstrategi selvfølgelig også sætte den grønne omstilling i front."
Kilde: Børsen, mandag, s. 22

Klima: Den danske havbund er blandt de mest ødelagte på planeten. Ny havplan gør det kun lidt bedre
Forskere og grønne organisationer kritiserer, at kun omkring halvdelen af de områder, som en ny haveplan udlægger til natur, med sikkerhed bliver beskyttet mod bundtrawl. Det skriver Politiken mandag. Samtlige af Folketingets partier blev før sommerferien enige om en ny havplan. Planen fastslår blandt andet, at Danmark skal overholde EU´s mål om at beskytte havnaturen. 10 procent af havområderne skal være strengt beskyttet, hvilket betyder, at alt fiskeri som udgangspunkt vil være forbudt på disse arealer. Herudover skal 20 procent være beskyttet, men ikke strengt beskyttet. Det vil sige, at her vil fiskeri være tilladt på arealerne. Miljøministeriet oplyser i en mail, at som udgangspunkt betyder det også, at fiskeri med bundslæbende redskaber, herunder trawl, vil være tilladt. Ifølge forskere er denne type fiskeri ekstremt skadelig for havnaturen, men trawlfiskeri overtræder ikke reglerne. Størstedelen af Natura 2000 områderne er med henblik på beskyttelse af marsvin og enkelte fuglearter, mens kun en mindre andel af områderne er udpeget af hensyn til beskyttelse af rev. Kun i områder, hvor revbeskyttelse vægtes er trawlfiskeri forbudt. "Den danske beskyttelse er ikke bundet op på en biologisk virkelighed, men på juridiske smutveje til at sikre, at der kan fiskes mest muligt med trawl. Det giver ikke nødvendigvis rigere natur, men holder Danmark væk fra EU-domstolen," siger Thomas Kirk Sørensen, leder af havsektionen hos Verdensnaturfonden i Danmark. ”Vi skal have ægte, sammenhængende beskyttede områder, men i stedet er havplanen en gratis omgang, som stort set kun udpeger områder, hvor der i forvejen ikke er fiskeri af betydning. Det er en uansvarlig tilgang, når den danske havnatur vakler. Den danske havbund er blandt de mest forstyrrede på hele planeten, og trawlfiskeri er noget af det mest skadelige, vi kan foretage os," fortsætter Thomas Kirk Sørensen. På grund af ferie, har det ikke været muligt for miljøminister Magnus Heunicke (S) at kommentere på kritikken.
Kilder: Politiken, mandag, s. 4, 6

Klima: JEG FØLER MIG SNYDT
I et læserbrev i Politiken skriver Søren Breiting, Hørsholm, blandt andet: "Vi fyrer med bæredygtige råstoffer, men biobrændslet medfører skovning i andre dele af verden. Klimakrisen søges imødegået, men alt for meget er bare 'greenwashing', der ikke batter. Redegørelser om tilstanden i Danmark til EU om en konkret tilstand søges i det hele taget forskønnet, så vi ser bedre ud, end vi er. Vi har for længst gennemskuet, at politik retter sig mod, hvad folk tror og ikke hvad der er den reelle sandhed."
Kilder: Politiken, mandag, s. 5

Udenrigspolitik: Med bramfrie konfrontationer forsøger Litauen at ændre verden
Trods landets lille størrelse, så viger Litauen ikke tilbage for at tage opgør med Rusland, Kina eller andre EU-lande. Danmark var tidligere lige så modig, men lagde det senere på hylden, siger Zygimantas Pavilionis, formand for udenrigsudvalget i Litauens Parlament til Jyllands-Posten mandag. Litauens udenrigspolitik deler vandene. I november 2021 åbnede Taiwan sin første europæiske ambassade i Litauens hovedstad Vilnius. Litauerne tillader brugen af navnet Taiwan i stedet for Taipei, hvilket er en bevidst overskridelse af, hvad man i Kina finder acceptabelt. Som reaktion hjemkaldte Kina sin ambassadør i Litauen, blokerede for alt import af produkter fra Litauen og pressede vestlige virksomheder til at fjerne Litauen fra forsyningskæden til produkter, som sælges på det kinesiske marked. Det har ført til, at Litauen har åbnet landets første mikrochip-fabrik. "I det år, hvor de sanktionerede os, voksede vores økonomi som en gal på grund af nye muligheder i Stillehavsområdet, Indien, Australien, Japan, Taiwan og USA. (...) Nu bygger vi en chipfabrik, som vil levere 5 pct. af vores bnp. Ingen andre har de nødvendige teknologier fra Taiwan, kun os, på grund af en modig udenrigspolitik," forklarer Zygimantas Pavilionis. At Litauen formåede at vende det kinesiske pres til noget positivt, var dog ikke kun litauernes egen fortjeneste. "Heldigvis trådte EU og USA ind i konflikten, så Litauen formåede at trække de store spillere med sig," forklarer Margarita Seselgyte, professor i internationale forhold ved universitetet i Vilnius. Hun påpeger dog, at Litauens dristige og til tider konfrontatoriske udenrigspolitik kan være risikabel. "Litauen mødes af massiv støtte, men næste gang er det måske ikke lige så vellykket. De store spillere kan bare sige: ”Vi vil ikke støtte dette tiltag, fordi I ikke konsulterede os, og vi mener, det er et skridt for langt." Når det gælder det europæiske forhold til Rusland, så høre Litauen til blandt de EU-lande, der meget aktivt forsøger at sløve kløerne på den russiske bjørn. Flere diplomater i Bruxelles fremhæver, at det ikke gavner forhandlinger, at Litauen står så stejlt på deres mærkesager. Men Zygimantas Pavilionis mener ikke, at litauerne er for kompromisløse. "Det mener jeg ikke, fordi vi ved, at vi ikke bare har moralsk ret, men også historisk ret. (...) Hvis ikke man selv bringer noget til dagsordenen, ender man som et offer for andre folks idéer," siger Pavilionis. Det samme mener Margarita Seselgyte. "Jeg mener ikke, at vi har noget valg på grund af sikkerhedssituationen i den region, vi bor i. Vi kæmper for overlevelse, og det giver os en helt anden indstilling."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Flere danske Europa-Parlamentsmedlemmer betyder mere indflydelse
I politisk kommentator og forhenværende forsvarsminister Hans Engels brevkasse i Ekstra Bladet mandag, spørger en læser om, det ikke er "ligegyldigt, hvem lille Danmark vælger som de 14 EU-politikere ud af en forsamling på 705 medlemmer?" Hertil svarer Hans Engel: "Nej, det er ikke ligegyldigt. I den seneste valgperiode har flere danske politikere haft væsentlig indflydelse på EU´s lovgivning. F.eks. Christel Schaldemose, Niels Fuglsang, Morten Løkkegaard, Morten Helveg Petersen, Pernille Weiss og Anders Vistisen. Skaffer du især erfaring og indflydelse i de store grupper, har et lille lands medlemmer også indflydelse."
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 10

Udenrigspolitik: Løkke vil forsøge at stoppe koranafbrændinger
Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister, vil med et "juridisk værktøj" forsøge at sætte en stopper for koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark. Det skriver Berlingske mandag. Den seneste tids koranafbrændinger i Danmark og Sverige har affødt voldsomme internationale reaktioner. Blandt andet har Iraks udenrigsministerium reageret på en koranafbrænding foran den irakiske ambassade i København og krævet, at myndigheder i EU-landene "hurtigt bør genoverveje den såkaldte ytringsfrihed og retten til at demonstrere." "Vi står lige nu i en situation, hvor koranafbrændingerne i Danmark har nået et omfang, hvor Danmark i flere dele af verden på tværs af kontinenter er begyndt at blive set som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre landes kulturer, religioner og traditioner," lyder det fra det danske Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Den danske regering slår fast, at ytringsfriheden skal have frie rammer, men at en række af koranafbrændingerne "har haft det som deres primære formål at forhåne og fremprovokere reaktioner i - og fra andre lande." "Derfor vil regeringen altså nu forsøge at anskaffe sig et “juridisk værktøj”, der gør det muligt at “gribe ind over for forhånelser af fx andre lande, kulturer og religioner, som kan have væsentlige negative konsekvenser for Danmark". Ifølge regeringen skal ændringerne "selvfølgelig ske inden for rammerne af den grundlovssikrede ytringsfrihed og på en måde, som ikke ændrer på, at ytringsfriheden i Danmark har meget vide rammer."

Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, siger til Information mandag, at Rusland forsøger at puste til ilden. "Det er åbenlyst, at Rusland vil gøre, hvad de kan for at puste til ilden. Ikke mindst i forhold til situationen med Sveriges NATO-medlemskab. Det kan også betyde eskalering," siger Helle Lykke Nielsen. Ruslands FN-delegation udtrykte i sidste uge i FN´s Generalforsamling markant kritik af EU og udtrykte støtte til den muslimske verden. Den svenske udenrigsminister har tidligere udmeldt, at Rusland spreder misinformation i forbindelse med de svenske koranafbrændinger.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 4-5; Information, mandag, s. 7

Interne anliggender: Kære Mette Frederiksen. Nu må Danmark helt og fuldt ind i Europas hjerte
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "Regeringens første levetid har været en blandet landhandel, hvor jeg faktisk synes, at man er lykkedes med mere, end man får æren for. Men man må håbe for de tre partier, at bare lidt af sommeren er blevet brugt på en intern diskussion om, hvad fortællingen skal være fremover. [...] Lige nu sker der kvantespring inden for digitalisering og klimateknologi i USA og andre EU-lande. Vores forspring kan hurtigt forsvinde, og svingningerne i dansk økonomi har vist sig at være alt for afhængige af, hvordan det går med Novo Nordisks slankemiddel. Der skal sættes fornyet skub i innovation, iværksætteri og implementeringen af ny teknologi. Kunstig intelligens skal hurtigt indtænkes, hvor det giver mening. Derfor skal der også investeres i organisatoriske tilpasninger. [...] Statsministeren fortjener stor ros for at have bragt en forståelse af omverdenen og behovet for nye svar på gamle udfordringer ind i den politiske debat. [...] Mange peger på Ruslands invasion af Ukraine som det springende punkt i statsministerens transformation fra EU-skeptiker til varm fortaler for det europæiske samarbejde. Men det er ikke rigtigt. [...] "Danmark skal være i hjertet af EU og NATO," var budskabet i oktober 2021. [...] På det sikkerhedsmæssige område har Mette Frederiksen leveret på missionen om at være i hjertet af Europa. Men arbejdet er kun halvt gjort her. [...] Udkastet til en dansk euromønt har ligget klar siden 2000 og er mere velgennemtænkt end de fleste faktiske euromønter. [...] Danmark er en af Europas store økonomiske succeser, ikke på trods, men på grund af stramme finanspolitiske regler, der kræver prioriteringer og reformer for at hænge sammen. Det skal Danmark stå hårdt på sammen med de andre EU-lande, der har ført en ansvarlig økonomisk politik. [...] Vi skal ganske enkelt med i euroen. Helt ind i hjertet af det europæiske fællesskab. [...] Vi kan ikke ubetinget regne med USA fremover. Med Sverige og Finland i NATO har alliancen aldrig stået stærkere. Men økonomisk er Europa også nødt til at optræde samlet. EU er en dominerende handelsblok, men vi ville have langt mere international vægt med et integreret finansielt marked og samme valuta. Det gælder også for Sverige. [...] Sverige må fuldt og helt med i euroen også. [...] Norge må fuldt og helt med i både EU og euroen. På den måde vil Norden stå stærkere end nogensinde med tung og dobbelt indflydelse i NATO og EU. Det burde være øverst på statsministerens dagsorden."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16

Interne anliggender: Euro og Schengensamarbejde har givet flere turister i Kroatien
Turismen i Kroatien oplever en stigning på 12 procent i antallet af besøgende sammenlignet med 2022, efter landet tilsluttede sig euroen og Schengen-samarbejdet. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Tilslutning til Eurozonen har gjort alt meget lettere for turisterne. De behøver ikke lede efter vekselkontorer, behøver ikke at tjekke priserne," udtaler Antonio Mišković fra Baotic, et firma der arbejder med salg og udlejning af yachter i Adriaterhavet, ifølge Euronews. Overgangen til ny valuta og høj inflation har dog skabt udfordringer for lokalbefolkningen, hvor mange stadig kæmper for at tilpasse sig de nye priser. Turismen udgør mere end 20 procent af landets bruttonationalprodukt, hvilket gør den afgørende for økonomien. Til trods for fremgangen oplever visse destinationer stadig 20-30 procent færre turister end før pandemien. Kroatiens gennemsnitlige nettoindkomst er omkring 7.000 kroner om måneden, hvilket gør tilværelsen svær for mange kroater, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Institutionelle anliggender: USA er igen Vestens ubestridte leder. Det mærker også kommissær Vestager
Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af Jørn Mikkelsen, avisens sikkerhedspolitiske korrespondent. Han skriver blandt andet: "Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, fik alligevel ikke den økonomiske rådgiver, hun havde udset sig. Den velrenommerede - men amerikanske - professor Fiona Scott Morton valgte forståeligt nok at trække sig, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, protesterede mod udnævnelsen af en ikke-europæer til en toppost i EU-systemet. [...] At ens pas afgør, om man kan få et bestemt job, endda i hjertet af det europæiske værdifællesskab, må være en ekstra hård opvågning for en tidligere radikal politiker fra Danmark. Men måske ligger signalet fra Macron et helt andet sted. Måske handler det slet ikke om EU eller Vestager. Macron må se til, mens USA har genindtaget sin gamle, suveræne position som ubestridt leder af den vestlige verden, ikke mindst Nato. Det fremkalder velkendte franske reaktioner. Med udbruddet af Ukrainekrigen er det igen blevet glasklart for selv den sidste tvivler, at Europas sikkerhed ene og alene afhænger af USA, og at de forsigtige forsøg på at stable et EU-forsvar på benene, som især Frankrig arbejder for, ligger meget langt ude i fremtiden. [...] På det netop overståede NATO topmøde blev det demonstrativt tydeligt, hvem der igen svinger taktstokken. Det var USA, der gennemtrumfede sin vilje i spørgsmålet om et ukrainsk Nato-medlemskab. [...] Op til topmødet var der meget snak om Mette Frederiksen som ny Nato-chef. Ifølge internationale medier var det USA, der trak i bremsen og ønskede sig en genudnævnelse af Jens Stoltenberg. [...] USA støtter Ukraine militært og økonomisk med mere end hele EU tilsammen. Det er også USA, der lægger linjen for, hvilke våbentyper NATO-landene leverer, og dermed forsøger at pejle sig ind på, hvor præsident Putins røde linjer i Ukraine går. [...] USA er tilbage, hvor supermagten altid har været, bortset fra i de vilde år med præsident Trump. [...] Under Biden fandt Nato melodien igen, og Ruslands overfald på Ukraine gjorde resten. Også for at geninstallere USA som supermagten, som alle kigger til. Alt det ser Macron naturligvis også i sit Elysee-palæ, og det virker ikke til, at det behager ham.. Afvisningen af professor Scott Morton i Bruxelles ligner en klassisk fransk automatreaktion på alt, hvad der i Paris ses som voksende amerikansk indflydelse i Europa. I sig selv det bedste bevis på, at USA er helt tilbage."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 26

Institutionelle anliggender: Hos Mærsk var kokain gemt mellem skrot, ananasser og bananer
Jyllands-Posten bringer lørdag et indblik af Jeppe Reedtz Husted, avisens korrespondent
og Magnus Boding Hansen, journalist på avisen. De skriver blandt andet: "En ansat i Mærsk tilbød i 2020 belgiske narkosmuglere at tage sin computer med på ferie, så hun kunne slå containere op for dem. Det fremgår af bevismaterialet i sagen mod en 30-årig alenemor, som nægter sig skyldig. [...] Når sagen mod hende genoptages ved retten i Antwerpen, bliver den seneste eksempel på, hvordan organiserede kriminelle infiltrerer Mærsk og andre store rederier. Ifølge Europol er infiltration af rederier og havne blevet en almindelig måde at få kokainen ind i Europa på. Infiltrationen udgør, skrev bureauet i en rapport i april, "en omfattende trussel for EU's legitime økonomi og sikkerhed". [...] Ifølge belgiske og hollandske myndigheder har Mærsk ladet sig bruge af de voldelige narkosmuglere i Europas to største havne, Antwerpen og Rotterdam. [...] En af disse sager blev afgjort i Holland i juni. I krypterede beskeder fra bevismaterialet diskuterer kriminelle, hvor meget en Mærsk-ansat skal betales for sin "hjælp"; i alt indsmugledes 1.500 kg kokain - fire gange mere, end man beslaglagde i Danmark i 2022. [...] Mærsk er fortsat "infiltreret", bekræfter Jan Janse, chef for politiet i havnen i Rotterdam. [...] Dét gælder alle de store rederier, siger han; ifølge Bloomberg er Balkan-mafiaen eksempelvis dybt inde i MSC, verdens største containerrederi, som er akkurat større end Mærsk og ledet af en tidligere Mærsk-mand."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13

Udenrigspolitik: 140 mennesker har mistet livet efter dødsvold mod indiske kristne
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at oppositionen forsøger at lægge pres på Indiens premierminister, Narendra Modi, for at få ham til at kommentere de dødelige hinduistiske overgreb, der rammer det kristne mindretal i Manipur, en delstat i Indien. Mindst 140 mennesker har mistet livet i denne konflikt siden maj, hvor kristne kuki-stammefolk har været mål for angreb fra det hinduistiske flertal, den etnisk dominerende meiteibefolkning. En voldtægt af to kristne kvinder har også skabt internationalt oprør og fokus på konflikten, der grænser op til borgerkrig. Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution, der "på det kraftigste fordømmer voldshandlinger, tab af liv og ødelæggelse af ejendomme i Manipur. Vi fordømmer på det kraftigste den nationalistiske retorik, som bliver brugt af ledende medlemmer af BJP-partiet," lyder det. Men resolutionen er blevet afvist af den indiske udenrigsminister, som henviser til, at der er tale om ”absolut indenrigspolitiske forhold”. Konflikten er eskaleret siden 2017, da BJP kom til magten i Manipur. En britisk rapport anbefaler, at den indiske regering sender tropper til Manipur for at beskytte de stammelandsbyer, der er angrebet, og opfordrer til nødhjælp til de fordrevne kristne og adgang for eksperter i religionsfrihed for at undersøge forholdene. Kirker og andre bygninger er blevet ødelagt i den religiøst motiverede voldsbølge, der har forårsaget død og ødelæggelse i området.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8

Klima: Global kogning
Politiken skriver blandt i sin leder lørdag: "Klimaforandringerne er ikke længere en teoretisk fare. Det er en aktuel trussel, som enhver kan se ved at kigge ud ad vinduet. Juli bliver den varmeste måned, der nogensinde er målt. Vi er gået fra global opvarmning til global kogning, som FN's generalsekretær desperat udtrykker det. [...] Men klimaforandringerne er et globalt strukturelt problem. Det kan kun løses politisk og ved internationalt samarbejde. [...] Forleden mislykkedes det USA og Kina at blive enige om et tættere samarbejde på klimafronten. [...] At de to største globale udledere ikke kan enes, er forstemmende, men også i Europa ser det skidt ud. Fra Spanien til Holland har de højreorienterede partier vundet popularitet ved at gå imod den grønne omstilling, og i Europa-Parlamentet lykkedes det dem at få udvandet EU's store naturgenopretningsplan. Herhjemme har de store virksomheder fraregnet Mærsk utroligt nok ligefrem øget udledningen af CO2 fra 2021 til 2022. [...] Klimakampen kan ikke udskydes, og det er ikke længere nok, at de såkaldte grønne og progressive kæmper for at vende udviklingen."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1

Institutionelle anliggender: Dagens overblik: Trump ramt af nye anklager
Efter næste års valg til EU-parlamentet forventes antallet af danske medlemmer at stige fra de nuværende 14 til 15, ifølge et forslag fra EU-Parlamentet. Det skriver Altinget fredag. Medlemslandene blev enige om at støtte dette forslag på et møde, hvilket også er blevet bekræftet af Udenrigsministeriet over for Ritzau. Selvom lovforslaget endnu ikke er endeligt vedtaget, er der enighed om at tildele Danmark det ekstra mandat. Samtidig vil lovforslaget udvide antallet af mandater i EU-parlamentet fra 705 til 716.
Kilde: Altinget, fredag

Klima: Dagens overblik: Trump ramt af nye anklager
Juli måned har sat en historisk rekord som den varmeste måned nogensinde målt på kloden. Det skriver Altinget fredag. Ifølge analyser fra forskellige kilder, herunder DMI, Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), EU's klimatjeneste Copernicus og Leipzig Universitet, har juli været ekstraordinært varm. Det ekstreme vejr, der har påvirket millioner af mennesker i juli, er ifølge generalsekretæren for WMO, Petteri Taalas, et "barsk resultat af klimaforandringerne og kun en forsmag på, hvad fremtiden kan byde på." Han understreger vigtigheden af at reducere drivhusgasser og tage klimahandling som en nødvendighed og ikke en luksus. Hedebølger i Europa, Asien og Nordamerika har bidraget til den triste rekord, og i USA's Death Valley blev der målt en nattemperatur på 48,9 grader Celsius, hvilket er den højeste nogensinde registrerede nattetemperatur.
Kilde: Altinget, fredag

Klima: ESG-investeringer går til klimasyndere
Jyllands-Posten bringer fredag og lørdag en kommentar af Søren Linding, avisens virksomhedsredaktør, som blandt andet skriver: "Det er nu, klimavenlige investorer skal vende det skarpe øje til. Bæredygtige investeringer ser nemlig ikke ud til at virke. Et nyt studie fra CBS viser således, at karakterskalaen for bæredygtige, investerbare virksomheder, kaldet ESG-ratings, er misvisende. Lavere CO2-udledninger leder retfærdigvis til en højere rating. Men en højere rating er derimod ingen garanti for lavere udledninger. [...] Investorerne kommer ved at investere i de på papiret mest grønne virksomheder mod deres hensigt til at forurene mere og ikke mindre ved at følge rating-firmaernes anvisninger. [...] Selv om de bæredygtige investeringer er steget, og firmaer har reduceret deres udledninger i de seneste årtier, går faldet i udledninger foran stigninger i den tildelte kapital. Når selskaber kommer med i nogle af de ledende ESG-indeks, er der ifølge studiet større sandsynlighed for, at de øger deres udledninger end at reducere dem. Det viser ifølge forskerne, at virksomheder har en masse incitamenter til at forbedre deres rating, men ikke deres reelle samfundsmæssige aftryk. [...] Det ligner et markant systemsvigt. Uden der er en reel kobling mellem rating, økonomisk konsekvens og reelt klimaaftryk eller anden ønskelig bæredygtig adfærd vil de finansielle markeders potentiale til at drive verden i en bedre retning slet ikke blive forløst. [...] Når investorerne placerer deres penge efter ratings og ikke konkrete bæredygtige præstationer, betyder det, at den økonomiske fordel ikke tilfalder dem, der gør det bedst. Det forsøger de nye indberetningskrav fra blandt andet EU at rette op på. Det kan alle kun krydse fingre for. Et andet studie viser også nedslående resultater af bæredygtige investeringsstrategier. De mindre klimavenlige selskaber får ikke nogen nævneværdig økonomisk ulempe i form af højere kapitalomkostninger, så det reelt får en effekt. [...] Meget tyder på, at bæredygtige investeringer på trods af god vilje, masser af tid og penge og politisk støtte endnu ikke har den ønskede effekt."
Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 2, lørdag, s. 2

Sundhed: EL i EU: Farlige stoffer koster stadig europæiske lønmodtagere livet
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "På trods af årtier med arbejdsmiljølovgivning og opmærksomhed på, hvor farligt det kan være at blive udsat for kemikalier og tungmetaller, er der stadigt lønmodtagere i EU, der bliver syge - eller ligefrem dør - af at passe deres arbejde. [...] Direktivet, med det mundrette navn "Ændring af Rådets direktiv 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for så vidt angår grænseværdierne for bly og dets uorganiske forbindelser og diisocyanater" omhandler netop denne problematik. [...] Desværre er det også et stof der, som det ofte er tilfældet med arbejdsmiljø ting, er ukendt for det fleste. Men det burde det ikke være, for vi bruger stort set alle produkter, der indeholder det. [...] Det er også et stof der - ofte permanent - skader luftvejene. Og så er det et stof, man ofte sagtens kan erstatte med noget andet, især hvis man er villig til at betale en lille smule mere. [...] Hvert evigt eneste år udsættes mere end 4,2 millioner lønmodtagere i EU for det i forbindelse med deres arbejde. [...] På trods af det og på trods af, at vi ved, at det er farligt, har der hidtil ikke været en grænseværdi i EU. [...] Og så er der den anden komponent i den lange titel; bly. Her er tale om noget, vi alle ved, er farligt på både kort og på lang sigt. På trods af det, er EU's arbejdsmæssige grænseværdi - altså hvor meget man må udsættes for gennem sit arbejde - ældre end mig. [...] EU's nuværende værdig for bly er ikke blot alt for høj, den er også mere end 40 år gammel og blev fastlagt helt tilbage i 1982. Det kan virke helt forrykt, men derfor skal vi ikke alene sørge for, at grænseværdien sænkes drastisk, men også for, at der sættes en klausul ind om, at man skal vurdere situationen igen om fem år for både bly og for diisocyanater."
Kilde: Altinget, fredag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
31. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark