EU i dagens aviser mandag den 31. marts 2025

EU i dagens aviser lørdag den 29. marts til mandag den 31. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Spændinger om Grønland: USA kritiserer Danmark og EU
En artikel i Ekstra Bladet beskriver spændinger mellem USA, Danmark og Grønland, hvor USA's vicepræsident J.D. Vance kritiserer Danmark for at svigte Grønlands sikkerhed. Vance udtaler, at "Grønland vælger selv sin fremtid", hvilket indikerer USA's støtte til Grønlands selvstændighed. Artiklen nævner, at EU og NATO ikke forventes at gribe ind i konflikten, da Grønland ikke er en prioritet for dem. Danmark har forsøgt at svare igen med en mere offensiv strategi, men USA's præsident Trump er utilfreds og kan lægge pres på Danmark økonomisk. Ifølge Politiken er den nye grønlandske regering klar til dialog med USA trods tidligere stridigheder. Vivian Motzfeldt, grønlandsk minister for selvstændighed og udenrigsanliggender, understreger vigtigheden af dialog: "Det er vigtigt at tale, så man kan forstå hinanden." Hun kritiserer Danmarks tøvende støtte og fremhæver Grønlands ønske om øget selvbestemmelse og samarbejde med både USA og Danmark. Motzfeldt påpeger, at Grønland har stået alene, trods signaler fra Danmark, EU og nordiske lande. Ifølge Berlingske forsøgte USA's vicepræsident J.D. Vance at skabe splid mellem Danmark og Grønland med en tale, der kritiserede Danmark og roste Grønland. Michael Zilmer-Johns, tidligere NATO-ambassadør, mener, at Vance's tale var et forsøg på at splitte rigsfællesskabet. EU blev nævnt i forbindelse med Donald Trumps udtalelse: "Hvis Danmark og EU ikke forstår det, må vi forklare det for dem." Statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kritiserede Vance's udtalelser og understregede Danmarks stærke alliancer. En artikel i Kristeligt Dagblad beskriver den amerikanske vicepræsident J.D. Vances kritik af Danmark under et besøg i Grønland. Vance opfordrede Grønland til at vælge USA for sikkerhed og økonomi og kritiserede Danmarks forvaltning af øen. Præsident Trump udtalte, at USA "er nødt til at have Grønland" og forventer, at "Danmark og EU forstår, at Grønland er vigtig for verdensfreden." Wall Street Journal bemærker, at besøget afspejler et anspændt forhold mellem USA og Danmark. "Vi kan være nødt til at brænde en bro for at bygge en ny," sagde Jesse Watters fra Fox News. Ifølge en artikel fra Ritzau kritiserede den amerikanske viceminister J. D. Vance Danmarks indsats i Grønland under en tale på Pituffik Space Base. Vance påpegede Danmarks underinvestering i Grønlands sikkerhed og opfordrede til øget indsats. Han sagde: "Danmarks arbejde med Grønlands sikkerhed har i praksis betydet, at Danmark reelt har overladt det til USA." Statsminister Mette Frederiksen afviste kritikken og understregede, at Danmark har stået side om side med USA i svære situationer. Vance understregede også USA's respekt for Grønlands selvbestemmelse. Ifølge B.T. har den amerikanske præsident, Donald Trump, igen nævnt Grønland i en pressebriefing, hvor han udtrykte, at "hvis Danmark og EU ikke forstår det, må vi forklare det for dem," i forhold til USA's ønske om at eje Grønland. Trump understregede, at Grønland i fremtiden vil blive amerikansk. EU blev nævnt i konteksten af Danmarks og EU's forståelse af situationen. USAs vicepræsident, J.D. Vance, besøger Grønland, hvilket kan følges i B.T.s liveblog.

I et debatindlæg argumenterer Gorm Harste for, at Grønland kunne opnå større selvstændighed og suverænitet gennem EU-medlemskab, i modsætning til USA's tilbud. EU's politiske struktur har udviklet sig siden Grønland forlod EF i 1985, og kan nu tilbyde løsninger på Grønlands sikkerhed, miljø og fiskeriinteresser. "EU tænker og arbejder retligt, både konstitutionelt og funktionelt," hvilket kan beskytte Grønlands interesser bedre end USA, der ofte ignorerer miljøproblemer og har en historie med at underminere internationale rettigheder. Grønland modtager allerede økonomisk støtte fra EU, og medlemskab kunne styrke deres position yderligere.

Jacob Fuglsangs nyhedsanalyse i Politiken fokuserer på USA's vicepræsident JD Vances kritik af Danmark og EU's håndtering af Grønland. Vance anklager Danmark for at have "underinvesteret i sikkerhed og infrastruktur i Grønland" og mener, at EU ikke forstår Grønlands betydning for verdensfreden. Vance's kritik er en del af en bredere amerikansk utilfredshed med Europa under Trump-administrationen. "Vores besked til Danmark er, at I har ikke gjort et ordentligt stykke arbejde. Hverken når det gælder sikkerhed og folk på Grønland. Det skal ændres nu", sagde JD Vance. Vance's besøg i Grønland var præget af en hård retorik, der skulle appellere til MAGA-vælgerbasen, men også af diplomatiske udtalelser, der anerkendte Danmarks suverænitet.

I en leder i Jyllands-Posten diskuterer Henrik Højgaard Sejerkilde USA's ambitioner om Grønland under Trump og kritiserer den amerikanske regerings nedladende syn på Europa og Danmark. Artiklen fremhæver, at Trump ønsker Grønland som en del af sit eftermæle, og at hans argumenter er "hullet som en si". Mette Frederiksen har erkendt, at Danmark har været for sløve med arktisk sikkerhed, men USA har også forsømt området. Artiklen påpeger, at USA's militære tilstedeværelse er lav, og at Rusland har styrket sin. Det konkluderes, at Danmark har brug for støtte fra Europa, Norden og FN i denne udfordring.

Henrik Hoffmann-Hansens politiske analyse i Kristeligt Dagblad diskuterer den øgede spænding mellem Danmark, Grønland og USA, især i lyset af Donald Trumps ønske om kontrol over Grønland. Den nye grønlandske regering, ledet af Jens-Frederik Nielsen, søger at styrke samarbejdet med Danmark for at modstå amerikansk pres. "Det er tid at rykke 'tættere sammen i bussen'", siger Jens-Frederik Nielsen. Grønland ønsker at genforhandle selvstyreloven for at få Danmark til at finansiere hjemtagne områder. Samtidig søger Danmark alliancer med EU-lande for at modstå Trumps trusler, selvom hans udenrigspolitik ofte ignorerer internationale normer.

Kilder: B.T., fredag; Ekstra Bladet, søndag, s. 14,15; Jyllands-Posten, fredag, lørdag; Politiken, mandag, s. 1,4; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4; Børsen, fredag; Information, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Bødskov advarer mod Trumps toldplaner: Danmark klar til modtræk
Ifølge Berlingske udtrykker erhvervsminister Morten Bødskov bekymring over Donald Trumps planer om told på europæiske varer, hvilket kan skade den frie handel mellem EU og USA. Bødskov advarer om, at en handelskrig vil være "det rene gift" for begge parter. Han roser Europa-Kommissionen for at "vise tænder" med forslag om afgifter på amerikanske varer, men understreger, at Danmark er klar til at gå længere, hvis nødvendigt. "Vi skal svare hårdt igen, så det kan mærkes i USA," siger Bødskov. Ifølge Politico hersker der stor forvirring omkring Donald Trumps kommende toldsystem, der skal træde i kraft den 2. april. EU er blandt de regioner, der kan blive påvirket af de nye toldsatser. Der er intern splittelse i Trump-administrationen, hvor nogle ønsker lavere toldsatser, mens andre presser på for højere. Handelsminister Howard Lutnick er blevet kritiseret for kun at sige det, Trump vil høre. En kilde i Det Hvide Hus udtaler: "Ingen aner, hvad fanden der foregår." Det er uklart, hvilke lande og varer der vil blive påvirket. Ifølge Financial Times overvejer EU at indføre en blokade mod amerikansk serviceeksport som led i handelskrigen mod USA. Dette sker som svar på amerikanske tiltag, og EU sigter mod at forbedre forhandlingsbetingelserne. En anonym EU-diplomat udtaler: "Amerikanerne tror, at det er dem, der dominerer eskaleringen i handelskrigen, men vi har også evnen til at gøre det." EU overvejer også at begrænse it-giganternes immaterielle rettigheder og udelukke amerikanske selskaber fra offentlige udbud i Europa. Tiltagene er en del af EU's anti-tvangspolitik. Ifølge Ritzau er EU blevet ramt af en amerikansk importtold på 25 procent på biler, og tidligere er der blevet pålagt samme toldsats på stål og aluminium fra EU. Som modsvar har EU-Kommissionen indført told på amerikanske varer til en værdi af 26 milliarder euro. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtrykte håb om en forhandlingsløsning med Trump og sagde: "Vi håber på en forhandlingsløsning med Trump." Donald Trump er åben for individuelle aftaler med lande, der ønsker at undgå told, men vurderer, at aftaler ikke er mulige før næste uge.

Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør på Berlingske, analyserer Donald Trumps økonomiske strategi, der fokuserer på dollarens rolle som verdens reservevaluta. Trump ønsker at svække dollaren for at gøre amerikansk eksport mere konkurrencedygtig, men dette kan true USA's økonomiske dominans. Bie fremhæver, at Trumps rådgiver, Stephen Miran, mener, at "det er ikke USAs overforbrug, der er skyld i handelsunderskuddet, men derimod, at dollaren er for stærk." Bie argumenterer for, at Europa bør styrke euroens rolle som reservevaluta og overveje at blive mere uafhængig af dollaren for at sikre økonomisk stabilitet.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, mandag, s. 4,5,16,17; Ekstra Bladet, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Børsen, lørdag

Udenrigspolitik: USA kræver kontrol over råstoffer, mens EU's rolle og Trumps indflydelse skaber geopolitisk usikkerhed
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten anslår en ny rapport fra FN, EU og Verdensbanken, at genopbygningen af Ukraine vil koste 3.611 mia. kr. Rapporten fremhæver, at genopbygningen omfatter en bred vifte af projekter, herunder uddannelse, sundhed og infrastruktur. Jaco Cilliers fra UNDP understreger vigtigheden af at investere i befriede områder: "Realiteten er, at krigen fortsætter, men det gør folks liv også." EU's engagement i genopbygningen er afgørende for at sikre, at de internt fordrevne vender tilbage til deres lokalsamfund. Ifølge The Telegraph og Financial Times afslører lækkede dokumenter, at USA kræver omfattende kontrol over Ukraines råstoffer som betaling for støtte. Aftalen kan kollidere med en tidligere aftale mellem Ukraine og EU om samarbejde om råstofudnyttelse. EU's interesser kan blive påvirket, hvis USA forhindrer salg til Europa. Den ukrainske økonomiminister Julija Svyrydenko kommenterede: "Vi har ganske rigtigt modtaget udkastet, som vi er i gang med at se på. Det er et arbejdsdokument, der grundlæggende afspejler amerikanernes udgangspunkt." Ifølge Jyllands-Posten er der usikkerhed omkring våbenhvileaftaler mellem Rusland, USA og Ukraine. EU's rolle er indirekte nævnt gennem europæiske statsledere, der støtter Ukraine. Cornelius Friesendorf og Stine Lehmann Larsen mener, at Rusland bevidst trækker tiden i forhandlingerne. Mette Frederiksen udtaler: "Rusland trækker tiden og benytter påståede fredsforhandlinger fra deres side til i virkeligheden at fortsætte krigen inde i Ukraine." Artiklen diskuterer også Trumps rolle og hans potentielle indflydelse på forhandlingerne.

Poul F. Larsen analyserer i sin artikel i Jyllands-Posten, hvordan Kremls strategiske alliancer med USA's kristne nationalister har styrket Putins position. Konstantin Malofejev, en russisk milliardær, har spillet en central rolle i at fremme russisk indflydelse i USA's højreorienterede kredse, især i forbindelse med Donald Trumps MAGA-bevægelse. Malofejev har tidligere foreslået et fælles medieprojekt med Trump for at bekæmpe internetcensur, men projektet blev aldrig realiseret. »Der opstår et spørgsmål om, hvad Rusland nu skal gøre, når man (fra amerikansk side, red.) forsøger at stjæle dets dagsorden,« sagde Malofejev. Samtidig er der en voksende Putin-kult blandt amerikanske konservative, hvilket udfordrer EU's position i global politik.

Michael Jarlner, international kommentator, analyserer i sin artikel, hvordan EU og dets institutioner står over for en udfordrende geopolitisk situation, hvor traditionelle alliancer og begreber er i opbrud. Artiklen fremhæver, at EU stadig primært fungerer som en økonomisk zone og ikke som en politisk magt. Jarlner citerer Peter Pomerantsev: "Det er ikke sådan, at alt er endt i intet. Noget eksisterer", hvilket understreger, at de gamle strukturer stadig har en vis relevans, men i en ændret form. Artiklen kritiserer også EU's forsinkede reaktioner og luftige planer, som ikke nødvendigvis vil føre til handling.

Jens Christian Grøndahl skriver i sin kronik i Berlingske om Europas identitet og udfordringer i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Han reflekterer over Europas historie og dets evne til at forene frihed og fællesskab. Grøndahl beskriver et møde med præsident Macron, hvor europæiske intellektuelle diskuterede Europas fremtid. Peter Sloterdijk bemærkede, at "Europa består af store lande og små lande," hvilket understreger samarbejdets kompleksitet. Grøndahl fremhæver, at europæisk solidaritet og den sociale kontrakt er værd at forsvare, og at EU må styrke sin militære afskrækkelse for at bevare frihed og fred.

Mogens Lykketoft, i sin kommentar i Berlingske, advarer om Trumps venskabelige tilgang til Putin, hvilket kan true Ukraines overlevelse. Han fremhæver, at Trumps løfte om at afslutte krigen i Ukraine kan komme til en høj pris for ukrainerne, da "Putin ved, at han kan besnakke den utålmodige Trump til at stille nye krav til Ukraine." Lykketoft understreger, at Europas sikkerhed er truet, hvis USA trækker sin støtte, hvilket kan føre til øgede forsvarsudgifter for EU. Han påpeger, at EU's egeninteresse er at sikre Ukraines overlevelse for at forhindre en russisk ekspansion, der kan true andre postsovjetiske lande og destabilisere regionen.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12, mandag, s. 12,14; Politiken, lørdag, s. 2, mandag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 5

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Netanyahu besøger Ungarn trods ICC-arrestordre – Orbán afviser anholdelse
Ifølge Ritzau vil Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, besøge Ungarn, trods en ICC-arrestordre. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, nægter at efterkomme ICC's krav om anholdelse og kalder arrestordren "kynisk". Orbán, en af Israels nære allierede i EU, inviterede Netanyahu for at trodse ICC. ICC anklager Netanyahu for krigsforbrydelser, herunder at forhindre civile i Gaza i at få adgang til nødvendigheder. Netanyahu afviser anklagerne og beskylder ICC for antisemitisme.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Ekstra Bladet, søndag, Politiken, søndag

Sundhed: EU-millionstøtte til SDU-projekt: Lysstråler kan revolutionere kræftdiagnose
Ifølge en artikel fra Syddansk Universitet har et forskningsprojekt, der undersøger brugen af lysstråler til at opdage kræft, modtaget millionstøtte fra EU's Pathfinder-program. Projektet, ledet af professor Sergey I. Bozhevolnyi, sigter mod at bruge lys til at opdage kræft på få sekunder. "Ikke flere uger med ventetid på, at en biopsi bliver analyseret i et laboratorium," siger Bozhevolnyi. Projektet involverer forskere fra Danmark, Norge, Finland og Storbritannien og kan revolutionere måden, sygdomme diagnosticeres på.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag

Klima: Amazonas nær kollaps: Forskere advarer om skovrydningens konsekvenser
Ifølge Information er skovrydning i Amazonas et kritisk problem, der truer med at forvandle skoven fra et kulstoflager til en kulstofkilde. Siden 1990 er skovarealer svarende til det dobbelte af EU's areal forsvundet. Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet advarer om, at skovrydning og klimaændringer kan føre til et økologisk kollaps. Johan Rockström fra Potsdam Institute udtaler: "Vi ser revner i modstandsdygtigheden af ​​Jordens systemer." Der er dog positive tendenser i Europa og Brasilien, hvor skovrydningen er faldende.

Kilder: Information, søndag

Grundlæggende rettigheder: EU-advarsel: Trumps politik kan true demokrati og rettigheder i Europa
Ifølge Politiken understreger Sirpa Rautio, chef for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, vigtigheden af at forsvare demokrati og menneskerettigheder i EU, især i lyset af Donald Trumps politik. Hun advarer mod, at Trumps adfærd kan inspirere til lignende tendenser i Europa, især i lande som Ungarn og Polen. Rautio bemærker, at "krigen i Ukraine har allerede haft direkte indflydelse på nedprioriteringen af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder i EU." Hun opfordrer til at fastholde EU's værdier uden kompromis.

Kilder: Politiken, mandag, s. 8

Det digitale indre marked: Max Schrems: EU bør satse på egne it-alternativer og styrke databeskyttelsen
Ifølge Berlingske opfordrer Max Schrems, der har fået EU-Domstolen til at underkende EU's og USA's dataaftaler, Europa til at søge europæiske it-alternativer. Schrems kritiserer afhængigheden af amerikanske teknologigiganter og understreger behovet for at lagre data i Europa. Han siger: "Vi kræver ikke, at folk skal undersøge bygningens fundament, før de går ind i den, og siger, at det er ens egen skyld, hvis den falder sammen." Schrems mener, at EU bør styrke sin kontrol og håndhævelse af databeskyttelsesreglerne for at sikre uafhængighed og sikkerhed.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 8,9,10

Sikkerhedspolitik: EU ændrer oprustningsplan efter pres fra Italien og Spanien
Ifølge Berlingske har EU-Kommissionen omdøbt "Rearm Europe"-planen til "Readiness 2030" efter pres fra Italien og Spanien. Giorgia Meloni og Pedro Sánchez, ledere af henholdsvis Italien og Spanien, modsætter sig en fælles europæisk oprustning. Meloni kæmper med en skeptisk italiensk opinion og en koalition, der er imod et stærkt europæisk forsvar. Sánchez står over for lignende udfordringer i Spanien. Giovanni Orsina bemærker: "Alligevel bør resten af Europa bede for regeringens overlevelse."

Kilder: Berlingske, lørdag

Økonomi: Danmarks euroforbehold svækker konkurrenceevnen og indflydelsen i Europa
Stine Bosse argumenterer i sit debatindlæg i Jyllands-Posten for, at Danmarks euroforbehold svækker landets konkurrenceevne og indflydelse i Europa. Hun påpeger, at forbeholdet medfører økonomiske ulemper som vekselgebyrer og øgede omkostninger for danske virksomheder, der skal håndtere flere valutaer. Bosse fremhæver, at Danmark, uden deltagelse i ECB's beslutninger, mister indflydelse på økonomiske forhold, der påvirker landets økonomi. "Når vi ikke sidder med ved bordet, hvor de store beslutninger træffes, overlader vi dem til andre," siger Bosse. Hun konkluderer, at for at styrke Danmarks globale konkurrenceevne bør euroforbeholdet afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt ud i EU's beslutningsprocesser.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 40

Administration: Thomas Lunau skifter fra Forsvarsministeriet til Ursula von der Leyens kabinet
Ifølge Altinget.dk flytter Thomas Lunau fra Forsvarsministeriets Ukrainekontor til Bruxelles for at arbejde med forsvarsområdet i Ursula von der Leyens kabinet i EU-Kommissionen. Lunau udtrykker på LinkedIn: "Jeg har haft den store fornøjelse at lede helt utroligt dedikerede og dygtige medarbejdere i ministeriet og sammen har vi arbejdet med en af de mest meningsfulde opgaver man kan tænke sig — den militære støtte til Ukraine." Fra den 14. april vil han indgå i von der Leyens team.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Nabopolitik: Erdogan manøvrerer for at svække oppositionen og sikre sin magt
I et debatindlæg analyserer Mustafa Kemal Topal Erdogans politiske manøvrer for at sikre sin magt i Tyrkiet ved at forhindre Ekrem Imamoglu i at blive en stærk præsidentkandidat for oppositionen. Artiklen fremhæver Erdogans strategiske timing i en ustabil verden, hvor han udnytter sin position mellem EU, USA og Rusland. "EU har igen blot udtrykt en let bekymring," hvilket viser, at internationale reaktioner ikke afskrækker Erdogan. Han splitter oppositionen ved at koble Imamoglu til terrorisme og kurdiske alliancer, hvilket kan svække CHP's sammenhold. Artiklen konkluderer, at CHP's manglende mobilisering kan styrke Erdogans autokratiske styre.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 26

Nabopolitik: Trods pres på hjemmefronten bevarer Vučić stærke bånd til EU
Ifølge Jyllands-Posten er Serbiens præsident Aleksandar Vučić under pres på hjemmefronten, men formår stadig at opretholde et godt forhold til EU. Vučić står over for massive protester i Serbien, men har samtidig vist sig som en dygtig international aktør, der kan navigere mellem stormagter som Kina, Rusland og Mellemøsten uden at komme i konflikt med EU. Dorthe Bach Nyemann siger: "Han kan sagtens plukke lidt fra Kina, Rusland og Mellemøsten, uden at det for alvor har sat ham i problemer over for EU." Vučićs position som EU-kandidatland er fortsat intakt.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10,11

Økonomi: Dansk Erhverv vil sænke selskabsskatten til 19% – møder modstand
Ifølge Berlingske diskuterer Dansk Erhverv behovet for at sænke selskabsskatten i Danmark for at styrke konkurrenceevnen i en usikker geopolitisk tid. Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, udtaler: "Vi har ikke været i en så faretruende situation siden Anden Verdenskrig." Dansk Erhverv foreslår at reducere selskabsskatten til 19% for at tiltrække investeringer og styrke økonomien. Forslaget møder kritik fra blandt andre Socialdemokratiet og tænketanken AE, der mener, at det vil reducere statens indtægter i en tid med stigende udgifter.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 6,7

Finansielle anliggender: ECB's Nagel advarer mod overdreven optimisme trods faldende inflation
Ifølge Marketwire advarer Joachim Nagel, medlem af ECB's styrelsesråd, mod overdreven optimisme, da inflationen nærmer sig ECB's mål på 2%. Nagel udtaler: “Ofte, når målet er inden for rækkevidde, kan man blive for optimistisk. Og det vil jeg nærmest gerne advare mod.” Han understreger behovet for forsigtighed, især i usikre tider. ECB er splittet i spørgsmålet om rentenedsættelser, hvor nogle ønsker fortsatte lempelser, mens andre advarer mod risici fra USA's handelspolitik og europæisk oprustning.

Kilder: Børsen, fredag