EU i dagens aviser mandag den 31. oktober 2022

EU i weekendens og mandagens aviser

Lørdag den 29. – mandag den 31. oktober 2022

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Lave gaspriser svækker EU's handlekraft
I Jyllands-Posten lørdag sættes der fokus på energikrisen i EU. Her kan man blandt andet læse, at et prisloft, som skal sænke energipriserne, trækker i langdrag. EU-Kommissionen og Tyskland får en stor del af skylden. Danmark og Holland sættes i båsen af lande, der er modvillige over for et prisloft, mens flere fremhæver Tyskland som den egentlige årsag til de manglende fremskridt. Tyskerne beskyldes ligefrem for bevidst at trække beslutningen i langdrag. Som en kilde tæt på forhandlingerne opsummerede tirsdagens møde mellem EU's energiministre: "Medlemslandene holdt sig til deres velkendte standpunkter." Det første og mest omdiskuterede er et konkret loft over prisen på gas til produktion af el. Modellen sparer allerede forbrugere i Spanien og Portugal for op imod 30 procent af deres elregning. Ifølge et notat fra EU-Kommissionen vil tiltaget udbredt til hele EU sænke priserne med cirka 100 milliarder kroner. Besparelserne forventes dog at ramme skævt, og af notatet kan det læses, at forbrugerne i de nordiske lande ligefrem "kunne se priserne stige" på grund af de mange langtidskontrakter på strøm i regionen. Kommissionen mener, at det er en "forudsætning", at den ser en "bred nok opbakning blandt medlemslandene til at føre forslaget videre", som energikommissær Kadri Simson formulerede det tirsdag. Der er igen møde mellem EU's energiministre den 24. november. Her regner man med at kunne vedtage tre forslag: fælles indkøb af gas, et nyt prisindeks for gas og standardaftaler for deling af gas internt i EU.

Man kan desuden læse, at el- og gasselskaber i Danmark skal åbne for energilån til kunder, som er økonomisk trængte. Energibranchen kan dog på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvordan ordningen kommer til at fungere. "Vi kender ikke detaljerne for ordningen endnu, og vi kan derfor ikke svare på spørgsmål," lyder det på OK's hjemmeside. Lignende besked får man på energikoncernen Andels hjemmeside: "Ordningen træder i kraft den 1. november 2022, men vi kender ikke detaljerne for ordningen endnu." Det komprimerede forløb har senest fået energiselskabernes erhvervsorganisation, Green Power Denmark (GPD), til at tænde advarselslamperne. "Tidsplanen for energiselskaberne for at blive klar til at implementere indefrysningsordningen til den. 1. november 2022 er begyndt at blive en kritisk udfordring," skriver GWP i et seks sider langt høringssvar sendt til Energistyrelsen blot én uge før, at ordningen med energilån skal stå klar. I forbindelse med de nye energilån er planen, at staten stiller en krone til krone-garanti over for de involverede energiselskaber, så de undgår at havne i en situation, hvor manglende tilbagebetalinger af ydede energilån rammer el-, gas- og fjernvarmeselskabernes økonomi. Den statslige garantiordning, som GDP har betinget sig på plads, før energibranchen begynder at tilbyde energilån til økonomisk trænge el- og varmekunder, kræver dog en godkendelse fra EU. For to uger siden var meldingen fra Erhvervsministeriet, at "der er god dialog med EU-Kommissionen om statsstøttegodkendelse af indefrysningsordningen," og at målet var at have en godkendelse på plads inden den 1. november.

Jyllands-Posten skriver lørdag endvidere, at manglende godkendelse i EU og forsinkede regler kan betyde, at vinterhjælpen til pressede danskerne ikke kommer den 1. november, som regeringen ellers har lovet. Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion og udvikling samt handel i Green Power Denmark, fortæller, at EU-Kommissionens statsstøttekontor skal godkende de lovede energilån, før de kan blive til virkelighed. "Låneordningen kan ikke træde i kraft, før godkendelsen i EU er på plads. Den politiske aftale fra den 23. september præciserer, at kunderne har ret til at indfryse en del af deres energiregning. Det er staten, der giver dem denne ret og definerer vilkårene, men energiselskaberne, der formidler ordningen. Mine medlemmer har arbejdet på højtryk for at blive klar, men før de endelige regler foreligger, kan selskaberne ikke færdiggøre deres sidste it-implementeringer. Det betyder, at kunderne meget gerne må væbne sig med lidt tålmodighed," siger hun.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, 6, 25

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Tidlig julegave til tusindvis af flekslånere
Flere aviser skriver i weekendens og mandagens udgivelser om Den Europæiske Centralbanks beslutning om at hæve renten.  "I de seneste måneder har kraftigt stigende energi- og fødevarepriser, flaskehalse og genopretning af efterspørgsel efter coronaen ført til et bredere prispres og stigning i inflationen,” skriver ECB som værende begrundelse for den nye rentestigning. Det skriver Børsen lørdag.

Selvom den Europæiske Centralbank hævede renten med 0,75 procentpoint, valgte Nationalbanken kun at hæve sin rente med 0,6 procentpoint. Det er en gave til de mange boligejere med variabelt forrentede lån, skriver Berlingske, mandag. Det er ifølge chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit, besynderligt, at Nationalbanken ikke hæver renten ligeså meget som ECB, og kalder beslutningen for en "rentegave" til boligejere med flekslån og korte rentelån. "F5-renten var på et tidspunkt oppe omkring de 4,0 procent og ligger nu omkring 3,5 procent. Det er jo trods alt også til at glæde sig over, selvom boligejere med F5-lån, der skal have ny rente, har været vant til 0,22 procent de seneste fem år," siger Sune Malthe-Thagaard og tilføjer, "Det er dog ikke, fordi Lars Rohde gerne vil indtage rollen som julemand for landets boligejere, at han slår mindre hårdt med rentehammeren end sin europæiske kollega, Christine Lagarde, men udelukkende, fordi han vil forsvare kronens faste kurs over for euroen med alle midler. Efter store interveneringer i valutamarkedet blev det altså nødvendigt at udvide rentespændet til Den Europæiske Centralbank for at svække kronens kurs."

I et kommentar i Jyllands-Posten lørdag, og igen mandag, skriver Lars Nielsen, privatøkonomisk journalist på avisen, blandt andet: "Trafikken mod lån med renterisiko er nu så tæt, at vi kan tale om en trafikprop. Det bør få alle advarselslamper til at lyse. Variabel, kort rente - ofte uden afdrag - er en bombe under boligmarkedet. Hverken mere eller mindre! På kun et år er andelen af lån med variabel rente steget med hele 5 procentpoint til knap 49 procent Båret frem af et rekordlavt renteniveau overhalede lån med fast rente ellers både inden- og udenom i starten af 2020. [...] Renten var negativ indtil juli, hvor den steg til 0,7 procent. Nu skal boligejere med den type lån altså vænne sig til at betale 2 procentpoint mere. F1-lånet ligger i øjeblikket omkring 3 procent og koster dermed stort set det samme som et F3-lån. I den forgangne uge satte den europæiske centralbank, ECB, igen igen sin styringsrente op med 0,75 procent. Og det er slet ikke slut. Det kan udvikle sig til et stort problem for alle boligejere med kort rentebinding. Renten på deres lån følger nemlig med op, hver gang ECB hæver renten. Det sker ikke én til én, men det sker. [...] De pågældende boligejere kommer til at betale væsentlig højere ydelser, end de er vant til, og det skal deres privatøkonomi rumme. Det sker i en tid, hvor energiudgifterne stiger voldsomt, og priserne på alle andre varer også drøner opad."

I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrike Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Da Den Europæiske Centralbank (ECB) i torsdags fordoblede renten til 1,5 procent, var det med meget lidt fasthed i stemmen. Ja, inflationen er alt for høj, men samtidig er det åbenlyst, at ECB er bekymret for, hvor alvorlig nedturen i europæisk økonomi bliver hen over vinteren. Kommer der en dyb recession drevet af høje energipriser, er der ikke samme behov for at sætte renten op. Udviklingen i den europæiske økonomi og inflation vil afgøre de danske boligrenter. Det er dog ikke mejslet i sten, at det økonomiske tilbageslag i euroområdet bliver så dybt, som ECB frygter. Det milde efterår betyder, at forbruget af naturgas i Tyskland har været 30 procent lavere end sidste år. Herhjemme er det kun en tredjedel af, hvad det var sidste år, ligesom gaslagrene er fyldte i næsten alle EU-lande. Der bliver produceret rigelig med vedvarende energi, og Tyskland har både taget kernekraftværker og kulkraftværker ud af mølposen. [...] ECB advarede på pressemødet torsdag om, at politikerne skal være forsigtige med deres inflationspakker, hvilket er et budskab, der ikke har nået Berlin. Den tyske inflationshjælp løber nu op i knap otte procent af BNP, og Tysklands enorme pakker kommer i hælene på tilsvarende gigantiske tiltag i coronatiden. Det har skabt vrede i især de sydeuropæiske lande, der ikke har samme dybe lommer som tyskerne. Tyskland kan meget vel blive årsag til, at de europæiske og danske renter bliver højere, end det ellers ville være tilfældet. For oven i inflationshjælpen bliver mindstelønnen hævet med 25 procent i år, og der er udsigt til høje lønstigninger i både den offentlige og den private sektor. [...] Det er tankevækkende, at tyske virksomheders investeringer i produktionsudstyr fortsat er otte procent lavere end før coronatiden og slet ikke er vokset de seneste to år. Helt anderledes ser det ud i det, der ellers har været Europas permanente problembarn, Italien. Her er maskininvesteringerne nu ti procent højere end før coronatiden, hvilket er det stærkeste vækstforløb siden midten af 1990erne. Det er også langt bedre end i Spanien og i Frankrig, hvor coronatidens tab endnu ikke er indhentet. Det er ikke mindst EUs genopretningsfond, der sammen med politiske tiltag har sat gang i en positiv spiral i Italien, hvor også investeringer i boligrenoveringer er noget nær eksploderet. Italien har også leveret store inflationspakker, der tilsammen løber op i godt tre procent af BNP - lidt mere end i Frankrig og Spanien. [...] ECB er med rette bekymret for de europæiske vækstudsigter, og det giver god mening at være mere nænsom med renteforhøjelser end i andre lande. Men selvom ECB går mere forsigtig til værks, kan økonomien meget vel udvikle sig mere positivt end, hvad der lige nu er konsensus om. Så vil der komme mindre renteforhøjelser, men i længere tid. Faldet i renterne torsdag er dels blevet rullet tilbage fredag. De europæiske renter skal ikke vanvittigt meget højere op, men de boligejere, der spekulerer i hurtige rentefald, kan blive meget skuffede."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 10, lørdag, s. 18-19; Jyllands-Posten, mandag, s. 26, lørdag, s. 18, 32; Børsen, lørdag, s. 2-3

Andre EU-historier

Klima: Grøn arbejdsgiver og fagboss: Den grønne produktion skal være på danske hænder
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Niels Brix, formand for Grøn Industri og Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal. De skriver blandt andet: "De seneste år har kriserne stået i kø: coronapandemien, krigen i Ukraine og den igangværende energikrise. Det er kriser, som på hver deres måde har udfordret vores samfund. Men vi mener også, at kriserne til sammen har givet os et svar: Det er afgørende at have fremtidens grønne industri på danske hænder. Desværre er vi bekymrede for, om Danmark politisk tør tage de nødvendige greb i brug i tide for at være på forkant med udviklingen. [...] Der er flere veje frem – for eksempel at gøre vores udbud grønnere. Så vi sikrer, at grønne hensyn bliver tilgodeset, når der skal bygges vindmølleparker. For det første skal vi anvende de nye muligheder i EU’s udbudskriterier om statsstøtte. Fremover er det nemlig muligt at lade 30 procent af udbudskriterierne handle om andet end pris. Det vil for eksempel være oplagt, at budgiverne på fremtidens udbud af vindmølleparker bliver vurderet på, i hvor høj grad de lever op til bæredygtighedskravene i EU’s taksonomi. [...] Ved at anvende EU's udbudskriterier skal vi altså vægte virksomhedernes sociale ansvar langt højere, end vi gør i dag. For eksempel virksomhedernes ansvar for at tage lærlinge og bidrage til at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Så vi får rigeligt med flittige hænder ud på virksomhederne i produktionsdanmark."
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Vi kan ikke dæmpe inflationen, uden de rige også holder for
Lars Olsen, journalist, forfatter og foredragsholder, skriver i en kommentar på Altinget mandag blandt andet: "I en europæisk kontekst er de danske hjælpepakker relativ beskedne, og krisen øger skellene i samfundet. Inflation og energikrise rammer ikke så hårdt blandt højindkomster og storbyer med fjernvarme som hos lavindkomster og i landdistrikter, hvor mange bruger gas og træpiller – hér forslår hjælpen fra Christiansborg som en skrædder i helvede. Valgkampen burde handle langt mere om fordelingen af krisens byrder. Forhåbentlig går en ny regering videre med EU-kommissionens planer om beskatning af "overnormale profitter". [...] De faglige ledere er under massivt pres. Industriteknikere og fabriksarbejdere har set, hvordan store overskud i firmaerne veksles til høje lønninger på chefgangene, og inflation eller ej – nu vil de have del i fremgangen. For offentligheden er den aktuelle debat også en forpostfægtning. Løn og inflation bliver forårets store tema. Og velbjærgede meningsdannere kan lige så godt forstå det først som sidst: det brede lag holder kun igen, hvis dem længere oppe også gør det. Det er et spørgsmål om retfærdighed."
Kilde: Altinget, mandag

Handel: Christel Schaldemose: Der er brug for bedre kontrol af ejerskabsforhold i EU
Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg mandag på Altinget blandt andet: "Vi har været for naive i Europa. Kritisk infrastruktur skifter ejere, uden at vi har nogen anelse om, hvem det skifter til. I dag må vi indse, at verden er mere usikker og kompliceret, end for bare få år siden. Handel og virksomhedsopkøb er blevet sikkerhedspolitik. Netop derfor er det nødvendigt at have bedre kontrol med ejerskabsforhold, industri og infrastruktur i EU. Da Nets for nylig annoncerede, at de vil frasælge driften af NemID og MitID, skurede det i mine ører. For hvem ender med adgangen og driften af et stykke digitalt infrastruktur, der er hele nøglen til adgangen til det offentlige? [...] Finanskrisen var måske det afgørende kardinalpunkt, hvor særligt sydeuropæiske økonomier lå i ruiner, investeringslysten blandt europæiske regeringer og virksomheder var rekordlav, og villigheden til at sælge til højestbydende lokkede ekstra meget. Dette – kombineret med et kinesisk styre, der i det seneste 20 år har sat turbo på deres ambitioner som ny økonomisk supermagt – markerede et skifte i Europa. Pludselig så vi udenlandske investorer – særligt fra Kina – opkøbe strategiske virksomheder og infrastruktur i Europa. Blandt andet blev den store havn i Piræus i Grækenland opkøbt. [...] Når vores digitale infrastruktur skal opgraderes, kigger mange europæiske regeringer mod Huawei og Kina. Det er kritisk, for det kan jo potentielt ramme alle, hvis et enkelt land bringer kinesisk teleinfrastruktur ind. På det område har EU kun fælles retningslinjer og en såkaldt ’toolbox’ at hjælpe med. Grundlæggende kræver kursskiftet et paradigmeskifte, hvor vi styrker det indre markeds forsyningskæder og skaber bedre kontrol og overvågning med udenlandske investeringer og ejerskabsforhold af virksomheder og kritisk infrastruktur. I EU har vi mangel på mikrochips til at drive vores IT, biler, mobiler og andet tech. Det kræver kloge investeringer i hjemlig produktion. Investeringer i grøn energiproduktion og i at styrke vores hjemlige forsyningskæder, så vores virksomheder ikke mangler mikrochips, og vores sundhedspersonale ikke vil opleve mangel på værnemidler igen. Handelspolitik er blevet sikkerhedspolitik. På europæisk plan skal vi i fremtiden være bedre til at koordinere og screene udenlandske investeringer i langt højere grad."
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Forsker: Europas solidaritet med Ukraine svækkes af russisk informationskrig
Christiern Santos Okholm, Ph.d.-studerende, European University Institute, Firenze, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Ruslands krig i Ukraine betød en tilbagevenden af sikkerhedspolitikkens hårde brutale væsen, med fokus på logistik, forsyningskæder og for nogle et kærkomment afbræk fra diskussionen om hybridkrigsførelse. Men skal vi være opmærksomme på, at støtten til Ukraine forudsætter en vestlig vilje – en vilje der både presses af den økonomiske krise og udhules af russiske propagandister. Selvom de ukrainske sejre ved Kherson og Kharkiv har efterladt en forslået russisk hær, der med besvær har stabiliseret frontlinjen, er krigen fortsat afhængig af europæisk støtte. Det gælder både i forhold til materiel og fortætningen af sanktionsregimet rettet mod Rusland. [...] Tyskland, der modvilligt måtte skrue bissen på overfor Rusland, udgør et særligt mål for russisk desinformation. Her kan desinformations aktører udnytte en særlig historisk skam fra anden verdenskrig, en vis pragmatisk handelspolitik og romantisering af Rusland på både den tyske højre- og venstrefløj til at påvirke Europas største økonomi, våbenproducent og tungeste politiske stemme. [...] Selvom Europas forsøg på at fylde sine gaslagre har ført til et fald i gaspriserne til det laveste siden juni, er det fortsat usikkert, hvor længe dette vil vare ved. Samtidigt er det vigtigt, at europæiske tiltag skal tilgodese almindelige borgere og skærme dem mod de dele af inflationen, der ikke kun drives af høje gaspriser. Derfor er det fortsat vigtigt at holde øje på de frustrationer. [...] Skal det europæiske sammenhold og solidaritet med Ukraine bestå, skal vi være bevidste om hvilke frustrationer, der kan og bliver udnyttet af russiske desinformationsaktører, samt hvor og hvordan denne udnyttelse finder sted. For selvom krigen vindes med krudt og kugler, skal den europæiske vilje bestå krigen ud."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Dansk Industri: Energikrisen giver et bump på den grønne vej
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri. Han skriver blandt andet: "Energikrisen afkræver svar og akutte løsninger. Men vi skal insistere på at finde frem til at rigtige. [...] I den europæiske union skal vi finde fælles fodslag – for krisen kan ikke løses på egen hånd. I Dansk Industri (DI) mener vi, at den rigtige løsning her og nu er, at se på elmarkedets grundlæggende dynamikker, som, vi mener, er i ubalance og skaber unaturligt høje elpriser. [...] Energikrisen er opstået, fordi der er et begrænset udbud af energi. Vi skal stå sammen om at høvle en del af vores energiforbrug ned. Det er akut, det er nødvendigt, og det er solidarisk, for der er ikke kun en dansk forsyningssikkerhed, men også en europæisk. DI’s medlemsundersøgelse viser også, at halvdelen af de virksomheder, der er ramt af naturgaskrisen har igangsat energieffektiviserende tiltag. Energieffektivisering er en afgørende del af den kortsigtede løsning mod energiuafhængighed fra russisk gas og målet om en ’safe winter’ i EU. [...] Lykkes vi med at komme i mål, vil vi ikke alene have sikret Danmarks grønne energiforsyning, vi vil også inspirere resten af verden til klimahandling. Og det er der brug for – for vi er langt fra målet, og det kræver en særlig indsats af os alle. Derfor er vi heller ikke færdige med at snakke om en egentlig Grøn Samfundskontrakt."
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: Ventetider ved domstolene skal bringes markant ned
Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Martin Lavesen, formand for Advokatrådet, Nikolaj Linneballe, formand for Advokatrådets procesretsudvalg og Karoline Normann, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg. De skriver blandt andet: "I sit seneste retssikkerhedsbarometer gav EU-Kommissionen Danmark en alvorlig opsang: Tilfør domstolene de nødvendige ressourcer for at opretholde den påkrævede standard inden for det europæiske retsvæsen. Vi kunne ikke være mere enige. De lange ventetider for borgere og virksomheder skaber ikke kun overskrifter i EU-rapporter, de gennemhuller også borgeres retssikkerhed og er for tiden vores største retssikkerhedsmæssige problem. [...] 1,4 mia. kr. vil det ifølge rapporten i alt koste den danske stat i ekstra finansiering for at rette op på de problematiske ventetider frem mod 2030. Helt konkret har by- og landsretterne brug for 64 ekstra dommere. Et utilstrækkeligt antal dommere er også det element, EU-barometeret påpeger, da Danmark sammenlignet med andre EU-lande har et betydeligt lavere antal dommere holdt op imod antallet af indbyggere. [...] Det er uheldigt, at forhandlingerne om domstolenes fremtidige økonomiske ramme er skudt til hjørne på grund af valget, men vi må så opfordre politikerne til at tage alvorligt fat efter valget - der er brug for mere end lappeløsninger med små ekstrabevillinger."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 44

Sikkerhedspolitik: Danmark vil ikke deltage i europæisk luftforsvar
Finn Kristiansen, København, skriver i et debatindlæg i Berlingske mandag blandt andet: "Når Mette Frederiksen i valgkampagnen råber 'Lad os passe på fremtiden' og 'Trygt igennem usikre tider', er det ren valgsnak. Når det virkelig gælder om at sikre danskernes og Danmarks sikkerhed, melder regeringen ikke Danmark til. 14 Europæiske NATO- og EU-lande har tilsluttet sig tysk initiativ om at etablere et fælles europæisk luftforsvar. Danmark er tavs. [...] Sandheden om den danske forsvarspolitik skal man læse om i udenlandske medier. Tyskland har, i erkendelse af, at der er væsentlige mangler i det europæiske NATO-luftforsvar, taget initiativ til at opbygge et fælles europæisk luftforsvar for at lukke hullerne. 'European Sky Shield Initiative, ESSI', hedder det tyske initiativ. Ideen er at opbygge et fælles europæisk luftforsvar, fordi det er mere effektivt, men også fordi et fælles luftforsvar vil give landene mulighed for at støtte hinanden både med personel og med materiel, og fordi fælles indkøb giver en lavere pris. [...] Når størstedelen af de europæiske NATO-lande samt Finland deltager i ESSI, er det en bevist handling fra den danske regerings side ikke at deltage. Stats- og forsvarsministrene burde stå frem og forklare, hvorfor det ikke er vigtigt at beskytte Danmark mod missilangreb sammen med de øvrige Europæiske NATO-lande."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 48

Sikkerhedspolitik: Russisk anklage: Briterne hjalp Ukraine med angreb
Børsen skriver mandag, at Rusland anklager Storbritannien for at have deltaget i droneangreb på russiske flådefartøjer i den russisk besatte havn Sevastopol på Krim-halvøen. Ifølge russerne var angrebene kun mulige, fordi de blev ledet af britiske specialister. Forsvarsministeriet i Moskva oplyser, at man i resterne af de ødelagte angrebsdroner har identificeret canadisk fremstillede navigationsmoduler. Det er kun få dage siden, at Kreml også hævdede, at det var britiske specialister, der sprængte de russisk-ejede gasrør i Østersøen, Nord Stream 1 og 2, i luften. Ifølge Rusland er angrebet en af grundene til, at landet trækker sig ud af en aftale om eksport af Ukrainsk korn. Nu fordømmer FN, Nato, EU og flere regeringer, at Rusland trækker sig ud af aftalen og "bruger fødevarer som våben."
Kilde: Børsen, mandag, s. 12

Udenrigspolitik: Sådan havnede Danfoss produkter i den russiske flåde
I Børsen kan man mandag læse forklaringen på, hvordan produkter fra Danfoss er havnet i russisk militært udstyr. Danfoss selv afviser at have brudt sanktioner. Hen over sommeren har der været heftig brevveksling mellem Danfoss og Erhvervsstyrelsen om en stribe Danfoss-komponenter, som er havnet i den russiske flåde. Leverancerne er foregået efter Ruslands annektering af halvøen Krim, som udløste sanktioner mod eksport af såkaldte dual-use-produkter, som kan anvendes både civilt og militært. Erhvervsstyrelsen har derfor undersøgt Danfoss for mulige sanktionsbrud, og Børsen har nu fået aktindsigt i tre redegørelser fra Danfoss, som kaster nyt lys over sagen. "Når man læser de her dokumenter, er det tydeligt, at det er den juridiske afdeling, som er afsender. Alt handler om compliance og regelefterlevelse, meget lidt handler om etik. Men der er også meget på spil for Danfoss," siger Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i ledelse og virksomhedsetik ved RUC. I redegørelserne forklarer Danfoss, at det via sit russiske datterselskab, Ridan, har leveret varmevekslere og kølesystemer til tre russiske værfter, som også producerer fartøjer til russisk militær. Det Danfoss-ejede Koldingfirma Sondex A/S har solgt Ridan komponenter, som efterfølgende er blevet forarbejdet og solgt til russiske værfter. Bl.a. har Sondex eksporteret titaniumplader, kassetter og pakninger, står der. Men ifølge Danfoss samler og designer det russiske datterselskab selv varmevekslerne, som nu er havnet på russiske militærskibe. Derfor afviser selskabet at have gjort noget forkert. "De varmevekslere og andre produkter, som produceres af JSC Ridan og leveres til kunder i Rusland, befinder sig ikke i EU og udføres på intet tidspunkt af EU og er derfor ikke omfattet af dual-use-forordningen," skriver Danfoss blandt andet i redegørelsen.
Kilde: Børsen, mandag, s. 10

Migration: Lurer en ny asylkrise i horisonten?
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget og udlændingeordfører for Dansk Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "Risikerer vi igen i Danmark at se folk fra Mellemøsten gå på motorvejen, som tilfældet var i 2015? Har man fulgt med i valgkampen, ville man nærmest tro, at flygtningekrisen i 2015 var et overstået kapitel. Det er den langtfra. Dels fordi syrere i tusindvis i den kommende tid vil veksle deres midlertidige opholdstilladelse med en permanent, fordi den danske regering ikke tør bryde med EU-enigheden om at afstå fra at tale med det syriske regime om hjemsendelse af de pågældende. Dels fordi tilstrømningen af syrere nu igen stiger. [...] I EU var der i de første ni måneder af 2021 70 procent flere tilfælde af såkaldte irregulære migranter, der kom ind i Europa i forhold til 2021. Det skyldes blandt andet, at Serbien har lettet adgangen for at få visum til landet, der således nu bruges som brohoved for blandt andet tunesere til at komme ind i EU. I Danmark er antallet af asylsøgere også stigende - selv hvis man ser bort fra ukrainerne - dog endnu ikke så voldsomt som i Tyskland. Men måske er det bare et spørgsmål om tid. [...] Den hellige grav er langtfra velforvaret med en aftale med Rwanda, der måske, måske ikke bliver til noget, og som i øvrigt risikerer at blive underkendt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Vi skal have indført et regulært asylstop og igangsat hjemsendelsen af syrerne."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 43

Klima: Helsingør Kommune vinder europæisk bæredygtighedspris
Altinget skriver søndag, at Helsingør Kommune har modtaget en europæisk bæredygtighedspris, der uddeles af Europa-Kommissionen. Det drejer sig om den internationale bæredygtighedspris European Green Leaf Award 2024.
Kilde: Altinget, lørdag

Det digitale indre marked: Techgiganterne cementerer positionen som årets fuser
Jyllands-Posten mandag skriver, at de store amerikanske tech-aktier har mistet pusten. Efter en uge med regnskaber fra de amerikanske techgiganter har et væld af forklaringer fløjet igennem luften. Det blev nemlig en blodrød uge, hvor kun Apple kom igennem uden afklapsninger. Ikke mindst har Mark Zuckerbergs Metaverse fået tæsk. I løbet af de første tre kvartaler i år har Meta samlet brugt 67 milliarder kroner i afdelingen Reality Labs, som arbejder med at udvikle metavers og videobriller. En anden ting, som begrænser tech-giganternes indtjening, er fremtidens politiske pres fra blandt andre EU. Fra EU's side har Margrethe Vestager for eksempel uddelt mange milliardbøder til amerikanske techgiganter. "Før har det været meget ureguleret. Nu er der en ny dagsorden, hvor den fuldstændig frie adgang til forbrugernes data er i opbrud. Det udfordrer deres forretning. Spørgsmålet er så nu, hvor meget det vil udfordre deres indtjening, og hvor billige aktierne skal være," fortæller aktiechef og partner i Formuepleje.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 20-21

Grundlæggende rettigheder: Virksomheder klar til at give menneskerettigheder større fokus
Jyllands-Posten mandag skriver, at flere virksomheder er parate til at fokusere mere på menneskerettigheder, efter de er blevet kritiseret for utilstrækkelig transparens i arbejdet. I en ny analyse har Institut for Menneskerettigheder gennemgået 30 af Danmarks største virksomheders dokumentation af arbejdet med menneskerettigheder. Ingen af virksomhederne lever op til de internationale principper for dokumentation. "Selv om man kan tro, at danske virksomheder klarer sig godt på bæredygtighedsområdet, er der stadig udfordringer omkring den dokumentation, man giver på arbejdet med menneskerettigheder," siger Cathrine Bloch Veiberg, specialkonsulent i værdikæder, menneskerettigheder og erhverv ved Institut for Menneskerettigheder. Danske virksomheder er gode til at rapportere om deres politikker om menneskerettigheder. Men når det gælder, hvad man har fundet frem til af udfordringer, halter det. Pressechef hos FLSmidth, Rasmus Windfeld, som tidligere har været involveret i sager om menneskerettigheder, blandt andet i forhold til dårlige arbejdsforhold for migrantarbejdere i Qatar, siger, at datagrundlaget og værktøjer i dag er forbedret, og at mange risikofyldte ting bliver fanget i duediligenceprocessen. Han mener i øvrigt, at man i FLSmidth er åben om dilemmaer og ting, man foretager sig. "Det gør altid indtryk, når kloge mennesker, due diligence- og menneskerettighedsspecialister, siger, hvordan man kan gøre det bedre. Dem lytter vi til. Vi er i cementindustrien og mineindustrien, to dilemmafyldte industrier," siger han og tilføjer, at virksomheden er i lande med høje risici på blandt andet menneskerettigheder.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 22-23, lørdag, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Ruslands beslutning om at droppe kornaftale i Ukraine bliver mødt af voldsom kritik verden over
I mandagens B.T. kan man læse, at Rusland igen kritiseres for at suspendere en aftale om eksport af korn fra Ukraine, som ellers blev forhandlet på plads i juli mellem Rusland, Ukraine, FN og Tyrkiet. Efter et angreb på havnebyen Sevastopol på Krim-halvøen har Rusland suspenderet aftalen. Beslutningen møder fordømmelse fra store dele af verden og søndag har både EU og Nato tilskyndet Rusland til at ombestemme sig. "Præsident Putin er nødt til at stoppe med at gøre mad til våben og stoppe den ulovlige krig mod Ukraine. Vi opfordrer Rusland til at genoverveje beslutningen og forny aftalen straks for at sikre, at mad når frem til dem, der har mest brug for det," siger Nato-talsperson Oana Lungescu ifølge Reuters. USA's præsident, Joe Biden, har kaldt det "helt og aldeles skandaløst". Og den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, siger, at Rusland "endnu en gang bruger mad som våben."
Kilde: B.T., mandag, s. 16

Landbrug: Ny regering - ny landbrugspolitik?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Tonny Hansen, gårdejer, formand, Frie Bønder – Levende Land, Børkop, Ole Kjærulff Davidsen gårdejer, bestyrelsesmedlem, Frie Bønder – Levende Land, Ry, blandt andet: "Måske skulle man tro, at EU tvinger Danmark til at tage færre sociale og miljømæssige hensyn, end vi ellers ville. På landbrugsområdet forholder det sig dog lige omvendt. Sådan har det desværre været i mange år, og to aktuelle eksempler viser, at Landbrugsstyrelsen egenmægtigt fortsætter med at føre sin egen politik, efterhånden helt på tværs af EU's udtrykkelige målsætninger. Som kompensation for stigende energipriser bestemte EU sig i år for at uddele en ekstra støtte til landbrugere, idet de enkelte lande selv skulle beslutte, hvordan ordningen skulle udmøntes. I Danmark sendte man et forslag i høring, der kort gik ud på, at kun landbrug på mere end 54 ha skulle have støtte. De mindre landbrugsorganisationer, Frie Bønder - Levende Land og Familielandbruget, gjorde saglig indsigelse, men måtte konstatere, at de havde spildt deres tid. Det var alt for besværligt at administrere ordningen for alle, hed det sig - som om computeren ikke var opfundet. Nu kan man mene, at den ekstraordinære støttepulje var en mindre sag, men den ligger helt i tråd med et andet hændelsesforløb, der vil få varige og betydelige konsekvenser for landbruget og miljøet i Danmark. Det har længe været sådan, at EU overlod det til de enkelte lande at beslutte, hvordan en betydelig del af landbrugstilskuddene skulle fordeles. Her har Danmark altid valgt så vidt som overhovedet muligt at favorisere de store landbrug på de smås bekostning. Af uransagelige årsager godkendte kommissionens embedsmænd de danske indvendinger. Det må ikke blot de mindre bønder og husmænd her i landet beklage: Små marker giver større biodiversitet, og mange små gårde med familier modvirker affolkningen af landdistrikterne - for nu blot at nævne nogle af de gode grunde til at støtte de mindre landbrug, som også EU-Kommissionen ønsker det gjort. Man kan roligt konstatere, at kommissionens embedsmænd har ladet sig løbe om hjørner med af det danske landbrugsministerium, som måtte antages at have politisk rygdækning for sine handlinger. Det er dog nok for meget at forvente, at man i Bruxelles på eget initiativ skulle gennemskue, at dansk landbrugspolitik i mangt og meget unddrager sig parlamentarisk kontrol og i realiteten fjernstyres af lobbyister, der højst er bønder af navn, men hvis reelle arbejdsgivere er at finde inden for storindustri og -finans."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 46

Interne anliggender: Stem borgerligt for Danmarks skyld
Jyllands-Posten skriver i en leder søndag blandt andet: "Folketingsvalget på tirsdag har allerede skrevet sig ind i historien. Aldrig før har valgforskerne kunnet måle, at så mange vil skifte parti. Om vælgerne den 1. november 2022 slår rekorden fra jordskredsvalget i 1973, er endnu uvist. En del tyder på, at pænt mange vælgere fristes af et af de to nye partier på stemmesedlen. Men meget tyder også på, at rigtig mange ikke føler sig hjemme hos det parti, som de stemte på sidst. [...] Danmarks forhold til EU står som et af de helt afgørende. Mette Frederiksen lagde ud med at tale om EU i gakgaksprog og forsvare forbeholdene, men endte med EU i hjertet og fortaler for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Den grønne omstilling står som en anden markør. Først var Mette Frederiksen rød, før hun var grøn. Så skiftede hun mening og var grøn, før hun var rød. Sagt på en anden måde: Det er umuligt at vide, hvilken udgave af Mette Frederiksen vælgerne får efter valget. Og ingen kan vide, om han eller hun er den heldige vinder i det lønlotteri, som Mette Frederiksen har sat i spil for at genvinde magten. Bestikkelse af offentligt ansatte er et velkendt socialdemokratisk kneb, når kampen står om de sidste stemmer."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 42

Retlige anliggender: Inden jul har 370.000 kunder fået penge af SAS
SAS er for langsomme om at betale kunderne penge tilbage for aflyste flyafgange. Det skriver Politiken søndag. Kritikken rejses i forbindelse med lang behandlingstid for en række sager i forbindelse med pilotstrejken i SAS i juli. "Vi er færdige med at refundere afbestilte og ubenyttede billetter, men vi mangler fortsat at afslutte samtlige af dem, som er gået ind via sas.dk og har bedt om erstatning eller om at få dækket deres ekstra udgifter. Vi fortsætter arbejdet med at refundere ekstra udgifter og EU-kompensationer og vurderer, at samtlige sager er afklaret i år," udtaler Alexandra Lindgren Kaoukji, pressechef hos SAS.
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Vågn op, hr. kansler
Politiken skriver i en leder søndag blandt andet: "En ting må man lade Tysklands kansler, Olaf Scholz: Der er få, der som ham kan forkludre alt, der har med sikkerhedspolitik at gøre. [...] Senest handler det om, hvorvidt Kinas statskontrollerede rederigigant, Cosco, via en kæmpeinvestering i Hamburg Havn må købe sig endnu længere ind i tysk infrastruktur. Tyske efterretningsfolk og ministre har advaret imod det, men den tidligere Hamburg-borgmester Olaf Scholz har insisteret. [...] Olaf Scholz' insisteren på at sælge ud af tysk infrastruktur vedrører til fulde et Kina, der står som den vigtigste støtte for et blodtilsølet Putinregime, der truer Europa med atomvåben. Men for den tyske kansler er snævre kommercielle interesser vigtigere end værdier. Tyskland elsker sin frihed, når bare den ikke koster. Terminalen i Hamburg er i denne sammenhæng ikke hovedproblemet. Med det kompromis, som Olaf Scholz måtte presses til, er der måske ikke engang et større problem. Det er kanslerens storpolitiske blindhed, der er problemet. At han ikke har forstået, at vi lever i nye tider. At lederen af EU's største nation fortsat ikke forstår problemerne ved at gøre sig sårbar over for denne verdens diktatorer og autokrater, der ikke tøver med at bruge deres statsstyrede virksomheder som forlængede arme for deres politik. Den tid er er forbi, hvor vi uden videre kunne tillade kinesiske interesser at købe sig ind i europæiske havne, ligesom f.eks. A.P. Møller jo også har købt sig ind i udenlandske havne."
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Klima: Forbud mod salg af diesel- og benzinbiler fra 2035
EU-Parlamentet og EUs medlemslande er blevet enige om, at der fra 2035 skal være forbud mod salg af diesel- og benzinbiler i EU. Det skriver Berlingske lørdag.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 24

Institutionelle anliggender: Tysk EU-politiker anklager den danske regering for at svigte i kampen mod illiberale kræfter
Rasmus Andresen, tysk medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne, skriver på opfordring i en klumme i Berlingske lørdag om det danske valg. Han skriver blandt andet: "Danmark har en vigtig rolle i EU. Det er på tide, at den nye danske regering overtager mere ansvar for vores fælles europæisk fremtid. Vi har brug for en stærk dansk stemme, når mindretal i EU bliver diskrimineret, og enkelte stater undergraver vores europæiske demokrati og retsstatsprincip. Desværre savner vi den danske regering i denne debat. Vi har brug for en dansk statsminister, som tør råbe op på EU-topmøderne, og en regering som bakker op om civilsamfund. Der er trist, at skiftende danske regeringer gang på gang har givet udtryk for, at man ikke er interesseret i en stærk europæisk rolle. Både asylpolitikken, vildsvinehegnet og grænsekontrol har sendt et skadeligt signal til de europæiske naboer. Når man følger med i den danske valgkamp, kan man godt undre sig over EUs fravær i de store debatter. Klimakrisen, sikkerhedspolitik og store økonomiske udfordringer. [...] EU er en vigtig politisk ramme for vores samarbejde. I en verden, hvor Kina er en økonomisk trussel, Rusland en sikkerhedspolitisk trussel og USA ikke længere udfylder den rolle, de har spillet tidligere, er det EU, der skal udfylde det farlige tomrum, som fører til mindre stabilitet. Vi har brug for europæisk suverænitet. Både i forhold til udenrigspolitiske og økonomiske spørgsmål har vi brug for en styrket EU. Danmark er alt for småt til at kunne klare de store udfordringer alene. Hvis vi ikke giver flere kompetencer til EU, vil det være andre, der uden for en demokratisk ramme vil afgøre vores fremtid. [...] 0 procent af dansk lovgivning stammer fra EU, og det kan godt ende med, at det bliver mere. Hvorfor tør de fleste af mine danske kolleger ikke tale mere offensivt om europæisk politik? Danske virksomheder har stor glæde af vores fælles indre marked. De sælger massevis af varer, energi og teknologi til andre europæiske lande. EU-samarbejdet er afgørende for Danmarks succes. Hvis EU ender med at havne i en stor recession, går det stærkt ud over de danske virksomheders eksportmuligheder. Tyskland, Frankrig og Italien ser ud til at blive ramt hårdest. Det kan godt være, at nye hjælpepakker bliver nødvendigt for at stabilisere EUs økonomi. Ud fra egne interesser burde en ny dansk regering se konstruktivt på pakker, der stabiliserer vores økonomi og som samtidig investerer i klima, forskning eller digitalisering. Vi skal gøre mere for, at den grønne omstilling bliver en succeshistorie for hele EU, og for at vi når at blive klimaneutrale senest 2050. Det er glædeligt, at mange danske partier går til valg på at hæve klimaambitionerne endnu mere."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 5

Institutionelle anliggender: kamp om tiden
Kræfter i EU vil gerne ændre på sommer/vintertid ordningen. Det skriver B.T. lørdag. I 2018 viste en rundspørge, at 84 procent af EU-borgerne ønsker at afskaffe overgangen mellem normaltid og sommertid. I 2019 blev Europa-Parlamentet enige om at lade det være op til de enkelte lande at træffe beslutning omkring dette. Medlemslandene har dog ikke kunnet nå til enighed, og der er derfor endnu ikke truffet beslutning om at ændre ved sommertiden i EU.
Kilde: B.T., lørdag, s. 26

Sikkerhedspolitik: Når propaganda afslører en dybere sandhed
En russisk studieværts ytringer om druknede ukrainske børn reaktualiserer debatten om, hvorvidt russiske statsmedier skal censureres i EU. Det skriver Information lørdag. Jacob Mchangama, jurist og ytringsfrihedsforkæmper, mener, at "censur gør mere skade end gavn for demokratiet." Han fortsætter: "Demokratier må forstå, at det i den digitale tidsalder er umuligt effektivt at beskytte borgere mod fjendtlig propaganda og desinformation uden at gå på kompromis med demokratiets ligheds- og frihedværdier." Mchangama påpeger, at EU censur af kanaler som Sputnik og RT, og de er forbudte i henhold til en EU-forordning, i nogles øjne er med til at legitimere russisk censur mod egne systemkritikere og oppositionsaktivister. Søren Liborious, konsulent for EUs strategiske kommunikationsenhed, som bekæmper russisk desinformation, argumenterer, at russiske statsmedier er "våben", og at de derfor ikke bør betragtes som værende formidlere af synspunkter i en debat. "Forestil Dem, at nogen i fuld alvor betegnede flyvebladene fra tyske bombefly den 9. april 1940 som 'indlæg i debatten, vi bør forstå' eller 'principielt vigtigt at være åbne over for'. Nej, vel?," skrev Søren Liborius i et debatindlæg i Berlingske i marts.
Kilde: Information, lørdag, s. 16

Klima: Vejen til 1,5 grader kræver massiv U-vending, viser rapporter
Trods eksisterende tiltag for at reducere udslippet af drivhusgasser, så er verden meget langt fra at nå målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader i 2100. Det påpeger syv nye klimaforandringsrapporter. Det skriver Information mandag. Blandt andet viser en rapport fra EUs Miljøagentur, at man er langt fra at nå 2100-målet.

I en leder lørdag, skriver Information blandt andet: "Mange klimaforskere har i nogen tid sagt det - privat eller offentligt - og nu siger FN's kyndige organer det så direkte, de kan tillade sig: Det er ikke længere realistisk at leve op til Parisaftalens højtideligt vedtagne mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. [...] Sagen er, at klimaproblemet, målt på nationale udledninger, i stigende grad rykker fra vest mod øst. Mens Danmarks, EU's og USA's hjemlige udledninger falder, stiger de markant i lande som Kina, der nu udleder mere CO2 end EU og USA tilsammen. Men én grund til det er udflytningen af produktion fra vest til øst. Alle de varer, vi i dag får fremstillet i for eksempel Kina og forbruger herhjemme, er usynlige på Danmarks klimaregnskab til FN, men vejer tungt i Kinas regnskab. Regner man danskernes såkaldt forbrugsbaserede CO2udledninger med, er vi ikke nået nær så langt i den grønne omstilling, som der gives indtryk af."

I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Pauli Andersen, Roskilde, blandt andet: "Danmark står for en promille af klodens samlede drivhusgasudledning, derfor har det isoleret set så godt som ingen betydning for den globale klimakamp, at Danmark reducerer sit udslip med 70 procent. Alligevel begrundes målet om de 70 procent gang på gang med, at ”vi står i en alvorlig klimakrise.” Politikerne kredser i en grad om danske løsninger på klimakrisen, at det internationale og globale perspektiv fordufter. Klimakrisen er nok det største miljøproblem, vi har set på kloden i moderne tid. Men det er i sin natur globalt, internationalt, grænseoverskridende. Derfor skal kampen mod krisen være det samme. Det betyder, at den især hører hjemme i FN og EU. For Danmarks vedkommende er det indsatsen gennem EU, der bør have det afgørende fokus. EU har allerede sat loft over, hvor meget kraftværker og tung industri må udlede i de 28 medlemslande som helhed. Det er sket med et kvotehandelssystem, der betyder, at reduktionerne ideelt set sker der, hvor de er billigst. Systemet er under udvidelse til også at omfatte reduktion i drivhusgasudledningerne fra transport og bygninger. Systemet er et eksempel på, at klimakampen hører godt hjemme i det internationale perspektiv, som EU kan udmønte i vores del af verden. Derfor bør den danske del af kampen i højere grad fokuseres på, hvordan EU kan bevæges til at skærpe klimaambitionerne ved for eksempel at udvide og forbedre kvotesystemet og sænke loftet for udledningerne. Det giver større reduktioner for de samme penge.
Kilder: Information, lørdag, s. 12-14, 28; Berlingske, mandag, s. 31

Klima: Privatisering af Ørsted er en vanvittig idé
I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Pelle Dragsted, forhenværende medlem af Folketinget for Enhedslisten, og Jonas Agerskrog, folketingskandidat for Enhedslisten, blandt andet: "Venstre vægter ideologi over klima og sikkerhed, når de vil sælge Ørsted. Hvis der er noget, vi burde have lært i løbet af de seneste år, er det, at ejerskab af energiforsyningen både er et helt afgørende redskab i klimaomstillingen og et vigtigt geopolitisk våben, som vi ikke skal opgive ud fra en forfejlet markedsfundamentalisme. [...] Ruslands invasion af Ukraine har vist os, at krig ikke kun handler om militære ressourcer. Især russisk gaseksport har været med til at understøtte Putins geopolitiske ambitioner. [...] Samtidig har Kina satset stort på at få ejerskab over produktionen af vigtige mineraler og komponenter, der bruges i elbiler, solceller og anden grøn teknologi - derhjemme såvel som i Vesten. [...] Der er altså mange politiske interesser i spil i energipolitikken, og med god grund. Energiomstillingen skaber nemlig nye muligheder for at få indflydelse. I de kommende år skal vi i EU bygge flere hundrede GW havvind for at nå vores klimamål. Hvis danske eller europæiske stater ikke har lyst til at eje infrastrukturen, er der helt sikkert andre stater, der griber muligheden."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Migration: SF: Regeringens Rwanda-projekt er håbløst og urealistisk
I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Margrete Auken, MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation, Lisbeth Bech-Nielsen, MF (SF) og Jacob Mark, MF, gruppenæstformand (SF), blandt andet: "Nej Rwanda-planen bliver ikke en realitet. Her er tre af de vigtigste årsager: Rwanda mangler et asylsystem, der er åbenlyse problemer med at overholde menneskerettighederne - og den er også grotesk dyr. [...] Lad os allerførst slå fast: Det eksisterende system har ikke 'spillet fallit', som det påstås igen og igen. Trods underfinansiering, og heraf svage institutioner, har man formået at sørge for daglig beskyttelse og støtte til 21 millioner flygtninge og i et vist omfang hjælpe 50 millioner internt fordrevne. Tiden er slet heller ikke til usolidarisk splittelse i EU, men til sammenhold. [...] Men vi er enige i, at det bør forbedres. Det ville, til en begyndelse, hjælpe meget hvis vi holdt vores løfter om bistand både økonomisk og organisatorisk. De brudte løfter var en væsentlig årsag til sammenbruddet i 2015, hvor store skarer af flygtninge begav sig ud på Europas veje. [...] Dernæst: flygtninge - altså det mindretal der rejser væk fra deres region - vil stadig søge mod Europa. Bliver Danmark reelt lukket land, skubber vi en endnu større opgave over på vores europæiske naboer, hvilket også sætter vores deltagelse i Dublin-forordningen på spil. Tiden er slet heller ikke til usolidarisk splittelse i EU, men til sammenhold. Faktisk er den eksisterende asyllovgivning i EU god - hvis den altså blev respekteret. En af fejlene er, at alt for meget af den bygger på frivillighed, og den har spillet fallit. Vi har gode forslag til fælles EU-løsninger, men medlemslande som Ungarn og Polen ville ikke være med til forpligtende aftaler. [...] Men også de forpligtende love brydes af flere af medlemsstaterne. Lige nu er der alvorlige menneskerettighedskrænkelser ved flere af EU's Grænser. Asylansøgere som i henhold til Flygtningekonventionen har ret til at søge asyl og få deres sag prøvet, bliver presset tilbage fra vores grænser med grusomme metoder og indimellem fatale konsekvenser. EU's grænsekontrol-agentur, Frontex, anklages endda for selv at bidrage til disse ulovligheder. Sagen er rejst på flere niveauer i EU, blandt andet af EU-ombudsmanden. Her bør alle kræfter og virkemidler sættes ind for at genoprette EU's retstilstand. SF har i flere år gjort det klart, at løsningen skal findes i et forpligtet EU-samarbejde."
Kilde: Altinget, torsdag

Sikkerhedspolitik: Danske Havne til tysk kansler: Alvorlig fejl at lad Kina købe del af Hamborg Havn
I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Tine Kirk Pedersen, Direktør, Danske Havne, bestyrelsesformand, Transportøkonomisk Forening og Carsten Aa, Adm. direktør, Odense Havn, blandt andet: "Det var ikke godt, da Grækenland i 2009 udlejede havnen Piraeus, en af Europas vigtigste containerhavne, til kineserne. Grækerne var økonomisk i knæ, og den daværende tyske kansler, Angela Merkel, gjorde det klart, at EU-hjælp var betinget af salg og besparelser. Så den græske regering greb muligheden og lejede havnen ud til Kina, som var meget interesserede i aftalen. Det kinesiske rederi Cosco har i dag 13 år senere aktiemajoritet i den græske storhavn. Absolut ikke betryggende. Hverken Grækenland eller vi i Danmark deler sikkerhedsinteresser med Kina. Det gør Tyskland heller ikke. Ikke desto mindre vender den tyske kansler Olaf Scholz åbenbart det døve øre til talrige advarsler mod at sælge væsentlige dele af den vigtige tyske Hamborg Havn til netop Cosco, det samme statsejede kinesiske rederi, som i dag ejer aktiemajoriteten i Athens store Piraeus-havn. [...] En ting er at være naiv, det har vi alle været i forhold til Rusland. En anden er ikke at lære at den fejl. Tyskland må i dag have lært, at afhængighed af stormagter, vi ikke deler interesser med, er åbenlyst farligt. Og skaber ustabilitet i livsnødvendige forsyninger. Den tyske formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, advarer klart mod Kina og maner til forsigtighed i forhold til "afhængighed" af landet."
Kilde: Altinget, torsdag