EU i dagens aviser mandag den 4. marts 2024

EU i weekendens og mandagens aviser den 2.-4. marts 2024

Tophistorier

Putin føler sig sikker på sejr
Flere af weekendens og dagens aviser bringer nyt om krigen i Ukraine.Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Da Rusland invaderede Ukraine for to år siden, føg det med spekulationer om Ruslands præsident, Vladimir Putins, helbred. [...] Torsdag kunne man på tv konstatere, at han bestemt er her endnu og har en sikker tro på fremtiden. [...] Den første sejr, som Putin er sikker på, kommer om to uger, hvor der er præsidentvalg i Rusland. Talen handlede mindst om krigen i Ukraine og Ruslands eksistentielle kamp mod Vesten - sådan ser Putin på den relation - og var i stedet i høj grad en valgtale, der handlede om Ruslands fremtid og om, hvordan Putin ser lyse tider forude for russerne. [...] Næste punkt på dagsordenen var storfamilier. Putin vil have befolkningstallet op og vil belønne familier med mange børn. [... ] Han brugte megen opmærksomhed på skoler og sundhedsvæsen: to områder, som den russiske befolkning generelt synes er gået tilbage siden sovjettiden. [...] Den vestlige nyhedsstrøm tog typisk citater fra første del af talen, der handlede om krigen (som Vesten ifølge Putin naturligvis er ansvarlig for), Ruslands prægtige nye højteknologiske missiler og risikoen for atomkrig. Det sidste har sin egen finurlige sløjfe, da det handlede om Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der på et spørgsmål for nylig ”ikke kunne udelukke”, at europæiske lande en dag kunne finde på at sende tropper til Ukraine. Putin belærte Macron om, at så uansvarligt taler en leder af et land, der har atomvåben, ikke. Spørgsmålet var Macron tydeligvis ikke forberedt på, men det var indirekte plantet af Slovakiets Putin-venlige premierminister, Robert Fico, der tidligere havde sagt til medierne, at ”nogle lande” overvejede at sende tropper til Ukraine via bilaterale aftaler, og at han og Slovakiet da slet ikke kunne finde på noget sådant. Sådan fik populisten Fico gjort en fjer til fem høns på under en uge - det gavner næppe hans popularitet hos de øvrige stats- og regeringsledere i EU og Nato. [...] Og så føler Putin sig sikker på sejr i Ukraine, da den russiske våben- og ammunitionsproduktion overstiger den i Ukraine og hos landets støtter. Putin har desværre ret i det sidste."

Berlingske søndag bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "De, som lovede os, de ville være med os hele vejen, har nu travlt med deres egne valgkampe." Sådan sagde vinderen af Nobels Fredspris, Oleksandra Matviichuk, lørdag i Kyiv. [...] Den tredobbelte frustration kan stadig holdes i ave; også fordi der reelt ikke er et alternativ til krigen, såsom en forhandlingsløsning. Men Vesten gør klogt i ikke at ignorere den snigende splittelse. Våbenleverancer er her essentielle, men en understregning af, at ukrainerne også kæmper for et EU-medlemskab på den anden side af krigen, er også essentiel. Her var meldingen fra kommissionsformand Ursula von der Leyen i sidste uge alt andet end hjælpsom. Tyskeren, der p.t. kæmper for sin anden periode i formandsstolen, lod nemlig forstå, at den formelle åbning af optagelsesforhandlingerne meget vel kunne blive udskudt til efter valget til Europa-Parlamentet. Lige netop i disse uger har ukrainerne brug for, at EU indfrier løftet om, at dette skal ske til marts."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Berlingske, søndag, s. 30-31, mandag, s. 4-5; Information, mandag, s. 10-11 (04.03.2024)

Ny EU-plan skal sætte turbo på våbenproduktion i Europa, men flere tiltag splitter landene
Flere af weekendens og dagens aviser beretter om Vestens forsvar over for Rusland.Rusland har i høj grad succes med våbenoprustningen, og det går så stærkt, at flere vestlige efterretningstjenester og regeringer den seneste tid har råbt vagt i gevær. Det gælder også for EU-Kommissionen, som planlægger nye initiativer, der dels skal levere våben til Ukraine, men også ruste Europa til krig ved at iværksætte fælles forsvarsindkøb, bl.a. ved at anvende samme model, som blev brugt til at skaffe vacciner under covidpandemien. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Det seneste år har EU-landene øget deres nationale forsvarsbudgetter med samlet set 20 procent, men EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde under en tale i parlamentet i sidste uge, at der er behov for endnu flere forsvarsinvesteringer og en udvidet produktionskapacitet i forsvarsindustrien. Årtiers nedrustning har haft den konsekvens, at forsvarsindustrien ikke har investeret i udstyr og fabrikker i EU, men "EU er nødt til at forberede sig på krig ved at gå nye veje og dermed tage et større ansvar for egen sikkerhed," lød det fra Ursula von der Leyen. Hun bakker endvidere op om planen om at udnævne en ny forsvarskommissær i EU. Den nye plan indeholder ifølge nyhedsbureauet Bloomberg et forslag, som vil give Den Europæiske Investeringsbank (EIB) lov til at investere en del af sin pengetank i våben og ammunition, hvilket de ikke har tilladelse til i dag. Et andet punkt i strategien foreskriver, at omkring halvdelen af de kommende våbenindkøb skal foretages hos europæiske leverandører. I dag ligger ordrerne primært hos amerikanske og andre udenlandske producenter. Derudover lægges der op til, at EU skal satse på flere flagskibsprojekter, herunder fælles beskyttelse mod cyberangreb og et integreret europæisk luft- og missilforsvarssystem, skriver Bloomberg. Dermed er der tale om en europæisk forsvarsindustristrategi (EDIS) og et europæisk forsvarsindustriprogram (EDIP). Sidstnævnte handler om finansiering og støtte. Størrelsen på støtten nævnes ikke, men EU's industrikommissær, Thierry Breton, har tidligere opfordret til, at fonden støttes med omkring 750 mia. kr. Forslaget kræver enighed fra alle 27 EU-lande, hvilket er næste skridt i processen. Presset på Europa er stigende, også set i lyset af Donald Trumps mulige tilbagevenden som USA's næste præsident, da han har truet med at trække støtten til allierede, som ikke bidrager tilstrækkeligt til militæret. Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, sagde på en briefing, at "forsvar kommer til at fylde meget", og at der er behov for en større koordinering af fælles indkøb inden for EU.

I stil med situationen under coronakrisen, hvor EU for første gang stiftede kollektiv gæld, taler flere europæiske ledere nu for, at samme metode anvendes for et fælles forsvar. Blandt fortalerne er den estiske premierminister, Kaja Kallas, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Belgiens premierminister, Alexander De Croo, og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel. Det skriver Information lørdag. Også statsminister Mette Frederiksen ser mildere på ideen end tidligere, hvor Danmark ellers har været imod kollektiv gældsstiftelse i EU. Udviklingen i Ukraine har bragt flere modeller i spil, og i sidste uge sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen, at renteudbyttet fra de russiske aktiver, som er indefrosset i Europa, bør bruges til at indkøbe våben til Ukraine.

Politiken lørdag skriver, at Ruslands præsident Vladimir Putin de seneste uger har rystet med sablen over for Vesten, og den øgede trussel skaber tvivl om, hvad vi kan forvente og frygte fra Putin. "Jeg bruger ikke ordet Tredje Verdenskrig, men...," lød det forleden fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Berlingske. Flere landes efterretningstjenester vurderer løbende situationen, og der er generelt enighed om, at Putin vil tøve med at angribe et NATO-land. Til gengæld er flere enige om, at en militærsejr i Ukraine vil få Putin til at kaste sig over tidligere Sovjetrepublikker som Moldova og Georgien.

Berlingske søndag har interviewet Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær for NATO, og talt med ham om det kommende præsidentvalg i USA, og hvilke konsekvenser det kan få på USA's udenrigspolitik og naturligt nok krigen i Ukraine. På trods af at Fogh mener, at det vil være en "global katastrofe", hvis Donald Trump vinder præsidentvalget, mener han også, at bekymringen har taget overhånd. Hvis Trump bliver valgt, er Fogh overbevist om, at den lovgivende forsamling i Kongressen vil være i stand til at give Trump det nødvendige modspil for at bibeholde de demokratiske processer. Desuden kan han ikke forestille sig, at Vladimir Putin vil have modet til at angribe europæiske NATO-lande, hvis Trump sidder som præsident. "Selvom jeg deler bekymringen over, hvis Donald Trump bliver præsident - jeg mener faktisk, at det vil være en global katastrofe, fordi det vil så tvivl om USAs lederskab - så er bundlinjen i mine øjne, at Europa uanset hvad skal indstille sig på det samme: At gøre meget, meget mere for at kunne sikre os selv," lyder det fra Fogh Rasmussen. Han understreger vigtigheden af samarbejdet mellem Europa og USA. "Hvis man forestiller sig, at USA trak deres atomvåben og deres udstationerede tropper tilbage, så er sandheden, at Europa ville ligge åbent for russerne," som han siger. Derfor er det vigtigt, at Europa fastholder positionen som en vital allieret for USA, men samtidig indstiller sig på, at arbejder målrettet på at styrke egne linjer. Han er overbevist om, at den næste EU-Kommission kommer til at have netop det som et selvstændigt og "meget kraftigt prioriteret tema". Adspurgt til diskussionen om atomvåben, siger Anders Fogh Rasmussen, at det er en god idé, at de europæiske atommagter, Frankrig og Storbritannien, "indpasser deres våben i en europæiske atomstrategi" i stedet for kun at have dem som en del af deres nationale forsvar. "Det er på ingen måde nogen nem diskussion. Men til syvende og sidst synes jeg, vi bør drage fordel af, at vi rent faktisk har to atommagter i Europa, så vi kan få vores egen atomafskrækkelse," siger Fogh Rasmussen.

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med tidligere ambassadør Friis Arne Petersen. Han glæder sig over, at Europa endelig tager ansvar for deres egen sikkerhed, og der er grund til at være optimistisk i forhold til den sikkerhedspolitiske situation. Krigen i Ukraine og Donald Trumps præsidentkandidatur har vist os, at vi er nødt til at opruste i Europa, og det har sat fart i den europæiske andel af NATO's budget. "Jeg synes, vi skal anerkende, at vi har været i stand til at træffe en masse gode beslutninger i EU og i Nato. Nato har aldrig været større og stærkere end nu, og vi har vist, at vi er lykkedes med den offensive østudvidelse i både EU og Nato uden at miste solidariteten og sammenholdet," siger Friis Arne Petersen. På spørgsmålet omkring en fredsforhandling i Ukraine, mener Petersen ikke, at Europa og USA kan fungere som de eneste aktører mellem Rusland og Ukraine. Det er vigtigt at inddrage både Kina, Indien, Sydafrika og øvrige lande fra det globale syd, så det ikke alene kommer til at handle om Vesten og Rusland.

Berlingske mandag bringer en kommentar af Jesper Møller Sørensen, Danmarks ambassadør i USA, og Brian Mikkelsen, administrerende direktør for Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Danmark og USA er tætte allierede, og den sikkerhedspolitiske situation i Europa har styrket relationen yderligere. Samtidig udgør USA en vigtig vækstmotor i dansk økonomi som Danmarks største eksportmarked. [...] Vi er nu i gang med en præsidentvalgkamp, der primært er styret af de hjemlige dagsordener, men hvor også handelspolitikken og USAs forhold til omverdenen, herunder den økonomiske og militære støtte til Ukraine, NATOs musketered og situationen i Mellemøsten, er genstand for politisk debat. Det giver også anledning til fornyet debat i Europa om vores fremtidige ansvar for os selv. USAs satsning på mere vedvarende energi og grønne løsninger i form af massive støttepakker er en del af præsident Bidens foreløbige resultater, og vi kan ikke nødvendigvis forvente den samme satsning fra en anden administration. [...] Der er et stort potentiale i at arbejde på at skabe et endnu tættere samarbejde mellem Danmark og USA. Afskaffelsen af det danske EU-forsvarsforbehold, vores nyligt indgåede forsvarssamarbejdsaftale med USA og vores ufravigelige opbakning til NATO-samarbejdet udgør samlet en solid platform for samarbejde og dialog med USA. [...] Vi kan gøre endnu mere for at styrke samarbejdet med USA også på andre områder end det sikkerhedspolitiske. Det gælder bilateralt, og det gælder gennem EU, især når det gælder handelspolitik, hvor der fortsat er betydelige forbedringsmuligheder, hvor USA bør have en interesse i at få udestående hindringer løst."

Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Nils Sjoegren, Rungsted Kyst. Han skriver blandt andet: "Der er efterhånden - langt om længe - stor forståelse for: 1. At truslen fra Rusland må tages alvorligt. 2. At en kraftig oprustning er nødvendig i hele Europa. 3. At Europa må lære at stå på egne ben (gerne i samarbejde med, men ikke afhængig af USA). [...] Et slagkraftigt forsvar kræver en effektiv organisation med en klar og entydig kommandostruktur. Det har USA, men det har Europa ikke i dag."

Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Jørn Arpe Munksgaard, historiker, lektor emeritus, Rødekro. Han skriver blandt andet: "I Marie Krarups optik skal ukrainerne øjeblikkeligt tvinges til forhandlingsbordet for med Putins billigelse at acceptere et fremtidigt helt neutralt Ukraine uafhængigt af både NATO og EU. Det er åbenbart forbigået Marie Krarups opmærksomhed, at en sådan løsning overhovedet ikke stemmer overens med Putins vanvittige ideer vedrørende et nyt storrussisk imperium baseret på historiske rettigheder. At Putins ønsker og drømme et langt stykke hen ad vejen slet ikke har noget grundlag i historien, er nok værd at nævne. Men dette afholder som sagt ikke Marie Krarup fra at mene, at ukrainerne øjeblikkeligt skal underkaste sig aggressoren for at skaffe fred."
Jyllands-Posten, søndag, s. 20-21; Berlingske, mandag, s. 19, 16-17; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 10; Information, lørdag, s. 6-9 (04.03.2024)

Prioriterede historier

Generalsekretær: Nødhjælp fra luften er en handling i afmagt
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om en situation i Gaza i weekenden, hvor desperation efter nødhjælp førte til tragiske dødsfald blandt palæstinensere. I Egyptens hovedstad, Cairo, foregår der forhandlinger om våbenhvile mellem Hamas og Israel, formidlet af Egypten og Qatar. Disse samtaler blev indledt efter en ulykkelig hændelse, hvor omkring 100 palæstinensere mistede livet i forsøget på at tilkæmpe sig nødhjælp fra lastbiler. Den kaotiske episode opstod, da civile palæstinensere stimlede sammen efter at have opsnappet information om en konvoj af nødhjælpslastbiler. Hamas anklager Israel for at have skudt civile på grusom vis, mens Israel hævder, at mange af de døde var ofre for en tragisk hændelse, hvor folk trampede hinanden ihjel. EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og FN har opfordret til dybdegående undersøgelser af hændelsen, et krav som også Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), understøtter. Begge organisationer og individuelle aktører fremhæver det akutte behov for nødhjælp i Gaza og betydningen af en våbenhvile for at muliggøre leverancen. Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, understreger vigtigheden af våbenhvile: "Våbenhvile er afgørende, for uden sikkerhed i Gaza er næsten alt arbejde umuligt. Vi oplever, at der bliver skudt på nødhjælpskonvojer og ambulancer, og at der er kampe tæt på hospitaler."

I Berlingske lørdag kan man læse, at undersøgelser af de modstridende oplysninger om en nødhjælpskonvoj i det nordlige Gaza, hvor mange blev dræbt og såret, er i gang. Videooptagelser fra hændelsen viser kaotiske scener og skudaffyring i mørket før solopgang, hvilket har ført til international opmærksomhed og krav om en undersøgelse. En video fra Al Jazeera og en redigeret dronevideo fra det israelske militær (IDF) tilbyder forskellige perspektiver på situationen. Denne begivenhed har skabt pres på Israels militær og regering, med USA's præsident Joe Biden, der nævner "modstridende versioner af, hvad der er sket". Sikkerhedsrådets forsøg på at fordømme Israels handlinger blev blokeret af USA, hvilket isolerer landet yderligere i det internationale samfund. EU og andre internationale aktører, inklusiv USA's regering, har udtrykt stærk bekymring og opfordret til en hurtig opklaring af hændelsen samt sikring af uhindret adgang til humanitær hjælp.

Politiken skriver søndag, at der nu bliver efterlyst en grundig og uafhængig undersøgelse af de modstridende oplysninger omkring hændelsen ved en nødhjælpskonvoj i det nordlige Gaza. Efterforskningen af denne tragiske begivenhed, hvor mange blev dræbt og såret, har tiltrukket international opmærksomhed, herunder fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, EU, og FN. Disse opfordringer kommer i kølvandet på uenigheder mellem israelske og palæstinensiske fremstillinger af hændelsen. Israel angiver, at dødsfaldene hovedsageligt skyldtes trængsel efter varselsskud blev affyret, mens palæstinensiske kilder hævder, at israelske styrker dræbte over 100 mennesker, som forsøgte at nå frem til konvojen. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har understreget behovet for at sikre transparens og undersøge, hvad der nøjagtigt skete, et synspunkt der deles bredt internationalt for at afklare omstændighederne og ansvarligheden bag de mange dødsfald.

I Politiken kan man lørdag desuden læse, at Tyskland, Frankrig, og Storbritannien presser på for en fuldstændig undersøgelse af de tragiske begivenheder i Gaza. Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, fremhæver behovet for at afklare, hvordan situationen kunne eskalere, mens Frankrigs udenrigsminister, Stephane Sojourne, opfordrer til en uafhængig undersøgelse. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, understreger vigtigheden af transparens. Danmark tilslutter sig disse internationale krav, som fremsat af Udenrigsministeriet, der ønsker en "grundig og uafhængig" undersøgelse for at bringe klarhed over hændelsesforløbet, der har resulteret i et krav om dybdegående analyse fra flere nationer.
Information, mandag, s. 1; Berlingske, lørdag, s. 10; Politiken, søndag, s. 7, mandag, s. 7 (04.03.2024)

Klimakrise og priser kvæler de europæiske familiebrug
Weekendens og mandagens aviser bringer artikler og debatindlæg om de omfattende protester fra landmænd i Danmark og EU, der reagerer på de stigende klimakrav til landbruget. Kristeligt Dagblad skriver mandag, at europæiske landmænds voksende frustrationer over økonomiske og miljømæssige udfordringer har ført til omfattende protester. De har blandt andet blokeret veje i Berlin og Paris for at udtrykke deres utilfredshed med regeringernes og EU's løfter, som de føler ikke adresserer deres bekymringer. Disse protester understreger de traditionelle familielandbrugs kamp for overlevelse, hvilket er blevet yderligere presset af EU's stramme miljøkrav og en globalisering, der har ført til øget import af billige landbrugsprodukter. Christiane Lambert, formand for den europæiske landbrugsorganisation Copa Cogecas, har kritiseret EU's grønne klimapagt for at pålægge landbruget urimelige byrder, herunder krav om betydelige reduktioner i brugen af pesticider og gødningsstoffer. Dette har, ifølge Lambert, skabt en "tsunami" af klimakrav. Landmændene klager over faldende indtægter, som de tilskriver lavere priser på landbrugsprodukter og øgede omkostninger, samt konkurrencen fra importerede varer. Den hollandske landbrugsminister, Piet Adema, anerkender problemet og pointerer, at der må være en villighed til at betale landmændene mere for bæredygtigt producerede fødevarer for at opretholde en levedygtig landbrugssektor. EU's landbrugssektor står ved en skillevej, hvor Pierre Marie Aubert fra Institut for international og bæredygtig udvikling i Paris ser to mulige veje frem: enten gennem intensivering og stordrift for at øge produktiviteten og reducere emissioner, som det ses i Danmark, eller ved at bevæge sig mod et mindre intensivt, mere økologisk landbrug. Valget mellem disse to retninger vil kræve politisk vilje og en samfundsdebat, som endnu ikke har fundet sted.

Berlingske lørdag skriver, at fransk politi har anholdt 66 personer under en landbrugsdemonstration ved Triumfbuen i Paris, hvor franske landmænd protesterede for at "redde fransk landbrug" og udtrykte utilfredshed med skærpede miljøkrav. Protesterne, der er en del af en bredere bevægelse i Europa, skyldes bekymringer over billige importprodukter fra lande uden for EU, som truer lokale landbrug. Med 45 procent af Frankrigs landbrug i økonomisk krise, kræver landmændene øjeblikkelig politisk indsats for at afhjælpe branchens problemer. De seneste måneder har set flere demonstrationer, herunder blokader af landets motorveje, med den seneste aktion, der forstyrrede trafikken ved et af Paris' mest ikoniske monumenter. Marcus Knuth (K), kandidat til Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Det gør indtryk på mig, når jeg ser landmænd fra flere EU-lande bruge deres traktorer til at protestere mod de økonomiske vilkår og mod krav om at skulle reducere CO2-aftryk. [...] Det oplevede jeg så sent som i sidste uge, da jeg besøgte i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Rundtom i byen kunne man stadig se sporene fra voldsomme demonstrationer og afbrændte dæk. Som dansker glæder jeg mig over, at vi herhjemme samarbejder med landbruget på en langt mere konstruktiv måde. Men det sagt, så bliver de kommende forhandlinger om dansk landbrugs reduktion af CO2 ikke nemme. [...] Der er heldigvis politisk opbakning om de overordnede mål: Vi skal udvikle dansk landbrug, ikke afvikle det. Vi skal omstille landbruget til at være mere klima- og miljøvenligt. Vi skal reducere udledningen af drivhusgasser, og vi skal genskabe et godt vandmiljø. [...] Jeg håber derfor, at de politiske forhandlinger vil føre til klimavenlige løsninger, der samtidig giver landmænd langsigtede, trygge rammer. Jeg håber, at vi alle i 2030 kan sige: 'Tak til dig, landmand. Godt gået.'"

I Jyllands-Posten lørdag kan man læse et debatindlæg af Uffe Henneberg, Agronom i Gludsted, som blandt andet skriver: "Der er over årene opstået en folkestemning om landbruget i Danmark, som lyder noget i retning af, at erhvervet sviner og ødelægger miljøet og nogle gange er på kanten af at være dyremishandlere - og sidst, men ikke mindst, så er landbruget på ”støtten”, som gør, at erhvervet er uden betydning for Danmarks bnp. [...] Landbruget er oppe imod fordomme og holdninger, og de er som bekendt svære at overvinde. Situationen kan godt opleves som at rette smed for bager. Netop derfor føler mange landmænd, at folkedomstolen vil være bestemmende for CO2-afgiften og ikke objektive parametre. Nu kan der kun appelleres til, at den ”grønne trepart” udviser mod og mandshjerte og ikke lader sig rive med af folkestemningen."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 18; Jyllands-Posten, lørdag, s. 23, mandag, s. 26 (04.03.2024)

Det digitale indre marked

Europas dilemma på AI-området kræver investering nu
Børsen mandag bringer en kommentar af Mikkel Stavnsbo, administrerende direktør i SAP Danmark. Han skriver blandt andet: "OECD-chefen Ulrik Vestergaard Knudsen peger i Børsen 12. februar spændende nok på AI som et lyspunkt i en verden, hvor ”multipolaritet” svækker vores globale systemer. Hæderkronede organisationer som FN, WHO, IMF med flere har svært ved at navigere, og systemet er nu ”porøst”, fordi ”fundamenter skrider”, og ”verden kører ind i en mørk tunnel med få lyspunkter”. AI ser han som en mulighed for at skabe mere vækst i en europæisk økonomi under pres fra både USA, Kina og det globale syd. Når man arbejder i tech-verdenen, kan man nu også sagtens få øje på globale udfordringer i forhold til AI. Hvis AI skal blive det ønskede lyspunkt i en mørk tid, så kræver det i mine øjne en intelligent og beslutsom europæisk tilgang. [...] Hvis AI skal blive denne løftestang for Danmark og Europa skal vi se en offensiv og handlekraftig indstilling hos både politikere og erhvervsledere. Vi bliver meget nemt gjort til passive forbrugere og modtagere af denne teknologi i stedet for selv at igangsætte og styre den. Regeringen med digitaliseringsminister Marie Bjerre i spidsen taler heldigvis mere om potentiale end om frygt i forhold til AI. [...] Casper Klynge fra Dansk Erhverv advarer mod, at vi bliver for afhængige af AI-teknologi fra USA. Det kan koste jobs og produktivitetstilvækst, mener han i Berlingske Business 9. februar. En vej at gå kan være, at vi i Danmark og Europa udvikler konkurrenter til amerikansk AI. Vi får sandsynligvis en mere transparent og bæredygtig AI, hvis den er udviklet, tænkt og brugt i Europa, selv om EU-reguleringen er et ”benspænd”. En anden vej er flere partnerskaber og ”dybt” samarbejde med de amerikanske frontløbere, så vi sikrer teknologioverførsel til og innovation i Europa. Vi må omfavne denne teknologiudvikling, som er drevet af USA, for Europa kan ikke vinde et ”våbenkapløb” på AI-området. Især ikke hvis vi - som de eneste - overholder etiske spilleregler."
Børsen, mandag, s. 11 (04.03.2024)

Handel

Dansk Erhverv: Den europæiske økonomi kræver, at Vestager skruer bissen på til næste Tinderdate med USA
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Søren Friis Larsen, USA-chef i Dansk Erhverv, og adm. direktør i MindCream LLC. Han skriver blandt andet: "I slutningen af januar var Margrethe Vestager og to kommissærkolleger på lynvisit i Washington for at diskutere handel mellem EU og USA. Det kom der mildt sagt ikke meget ud af - spørgsmålet er, om ikke det vidner om, at USA reelt er lidt lunken på Europa. [...] Vi har næsten vænnet os til, at Trump siger vilde ting, der udfordrer USA's forhold til EU og Nato. Men hvor pro-europæisk er Bidens administration egentlig? Nuvel, der er kæmpe forskel på Demokraternes og Republikanernes syn på amerikansk støtte til Ukraine, og Biden har fået USA tilbage på sporet og op i gear, når det gælder den grønne omstilling og en retorik, der er til at holde ud for resten af verden. [...] Tilbage i juni 2021 blev USA og EU enige om at koordinere tættere, når det gælder international handel og teknologiudvikling. [... ] Siden har ti arbejdsgrupper diskuteret alt fra sikring af forsyningskæder, til hvordan små- og mellemstore virksomheder bliver mere digitale. [...] På trods af at møderne er foregået på absolut politisk topniveau, har de nærmest været hemmelige. [...] Efter mødet i januar blev der end ikke udsendt en erklæring om, hvad man var nået til enighed om. Det ville også være pinligt at skulle udstille, hvor tyndt resultatet var."
Altinget, fredag (04.03.2024)

Udsigt til milliardløft i handel med USA
Der er udsigt til, at dansk erhvervsliv kan forvente en markant opjustering på adskillige milliarder årligt i eksporten til USA, såfremt en mere strømlinet godkendelsesordning af tekniske standarder vedtages. Det skriver Børsen søndag. Det handler om, at tekniske standarder i USA og EU kan godkendes, så f.eks. danske Force Technologies kan godkende danske varers overholdelse af amerikanske standarder. Dermed slipper de danske selskaber for at bruge tid og ressourcer på at kommunikere med udenlandske godkendelsessteder. Danfoss' salgs- og marketingdirektør, Kjell Strøm, er begejstret for udsigten til godkendelsen: "Når vi kan få en certificering hurtigere og lettere, så betyder det, at vi kan få produkterne hurtigere på markedet. Vi sparer penge på certificering og kommer til at tjene flere penge," lyder det fra Danfoss-direktøren. Flere amerikanske selskaber er ikke på højde med europæisk teknologi inden for den grønne omstilling, og når Danfoss ikke skal bruge så meget tid på administration, er det en klar fordel. "Vi kan hjælpe specielt USA med at reducere deres CO2-aftryk hurtigere. Så vi er ret begejstrede," siger Kjell Strøm. Det er bl.a. DI og konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der står for at få de nye godkendelsesregler på plads.
Børsen, søndag, s. 4 (04.03.2024)

Institutionelle anliggender

Bevæbnet med et AI-supervåben satser Rusland stort på at splitte Vesten i et historisk valgår
I søndagens Politiken kan man læse, at flere europæiske nationer, inklusive Frankrig, Tyskland og Polen, har identificeret russiske propaganda-netværk målrettet mod at påvirke især det kommende europaparlamentsvalg. Vera Jourovå, vicepræsident for EU-Kommissionen, har udtrykt bekymring for russisk propaganda, som suppleres af rapporter om Ruslands brug af migrationsstrømme som et pressionsmiddel. En amerikansk efterretningsrapport afslører, at Rusland har blandet sig i adskillige valg fra 2020 til 2022, med kunstig intelligens (AI) som et centralt værktøj i deres arsenal, hvilket muliggør skabelsen af tusindvis af falske, men autentiske profiler for at sprede propaganda. Ruslands mål synes ikke at være at fremme bestemte partier, men at underminere generel tillid til det politiske system. Landene med størst interesse for Rusland omfatter Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien, mens Danmark ses som mindre påvirkeligt på grund af et stærkt medielandskab og generel tillid til myndighederne. Jakob Bæk Kristensen fra Roskilde Universitet vurderer Danmark som relativt fri for russisk desinformation sammenlignet med andre EU-lande. I lyset af disse trusler rejser Vera Jourovå rundt i EU for at opfordre til en koordineret indsats mod russisk desinformation, med fokus på de "villige papegøjer" i EU-landene, der viderebringer Ruslands budskaber. Denne indsats underbygger EU's forsøg på at styrke sit demokrati mod ydre påvirkninger og sikre integriteten af de kommende valg.
Politiken, søndag, s. 8 (04.03.2024)

Det er ikke falskt, at fake news kan afsløres
Børsen mandag bringer en kommentar af Jan Damsgaard, professor CBS og digital vismand, ATV. Han skriver blandt andet: "To mia. mennesker på jordkloden skal til stemmeurnerne i 2024. I sig selv et imponerende tal. Desværre vokser antallet af autokratier hurtigt, og det virker som om, udviklingen ikke automatisk går mod flere demokratier. I flere demokratiske lande er der et stigende mismod, da det virker som om, at det er fake news, der afgør valgresultater og ikke en solid demokratisk proces. Det er naturligvis helt uacceptabelt. [...] Fake news er en uønsket, negativ sideeffekt af SoMe og internettet. Fake news og deep fakes forventes at blive accelereret af AI, der vil kunne generere tekster, taler, tal og holdninger på samlebånd. I 2024 skal borgerne i EU vælge et nyt parlament, og i USA skal der vælges en præsident. [...] Det er ikke alle læsere, der altid vil tjekke alle nyheder. Men muligheden er der, hvilket også medfører selvregulering blandt afsenderne af fake news. Lidt ligesom, at fødevarer er mærkede med forskellige deklarationer og stempler. Det er de færreste af os, der tjekker, men muligheden er der, hvilket afskrækker svindlere. Det kunne også medføre en forventning om, at de sociale medier udelukker betalte politiske annoncer, der ikke indeholder muligheden for at tjekke om en nyhed er fake news eller deep fake. Hvis medierne fortsat ønsker at forblive en troværdig stemme i et velfungerende demokrati, bør de øjeblikkeligt indføre digitale verificerbare nyhedshistorier. Det vil bekæmpe fake news, sikre frie og uafhængige valg og befæste mediernes betydning for den demokratiske proces. Hvis der arbejdes målrettet, kan anti fake news-teknologien være på plads i Danmark inden Europa-Parlamentsvalget i juni 2024. Skynd jer - det er vores demokrati, der er på spil."
Børsen, mandag, s. 10 (04.03.2024)

EU-jobkommissær skal udfordre von der Leyen
EU's nuværende kommissær for beskæftigelse og sociale forhold, Nicolas Schmit fra Luxembourg, er blevet valgt af de europæiske socialdemokrater og socialister som deres kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen. Dette skete på en stor valgkongres i Rom arrangeret af partisammenslutningen PES, der repræsenterer socialdemokratiske og socialistiske partier i Europa. Schmit, der stiller op mod den nuværende formand, Ursula von der Leyen, har udtrykt et ønske om at arbejde imod den højredrejning, der ses i Europa, og at forsvare europæiske værdier for at sikre en bedre fremtid for alle borgere og børn. "Vi må som europæere tage sagen i egen hånd," siger han med henblik på at styrke Europas forsvars- og sikkerhedspolitik. Det skriver Altinget søndag.
Altinget, søndag (04.03.2024)

Kina snyder, Rusland truer, USA svigter
I en verden, hvor geopolitiske spændinger eskalerer, har Danmark og resten af EU stået over for nye og alvorlige udfordringer. Det skriver Politiken søndag. Peter Thagesen, chef for global handel og investeringer hos Dansk Industri, udtrykker dyb bekymring over denne udvikling. "Der er sket et stort og pludseligt skift i Danmark. Virksomhedsledere har fået et enormt behov for at sikre sig mod de trusler udefra, som på meget kort tid er blevet meget virkelige," siger han. Thagesens erfaringer understreger den hastige forandring i den internationale orden, der nu også påvirker Danmark og EU. Thagesen reflekterer over den naivitet, som tidligere har præget tilgangen til globalisering og international handel. "Øget samhandel er ingen garanti for fredelig sameksistens, sådan som vi ellers var mange, der troede," siger han, hvilket understreger en fundamental ændring i opfattelsen af globaliseringens fordele. Denne erkendelse deles af Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), som har oplevet en markant ændring i sit syn på internationale relationer. "Når de (russerne) er villige til en fuld invasion af et europæisk land, indikerer intet, at de ikke skulle være villige til at gøre det i et andet land også," sagde hun til Berlingske, hvilket illustrerer de øgede sikkerhedsbekymringer inden for EU. Thagesen peger på Danmarks og EU's sårbarhed i denne nye virkelighed. "Danmark er i ekstrem grad et tillidsbaseret samfund, hvilket giver os en masse fordele i det daglige. Men i den her nye virkelighed er det en ulempe," siger han og fremhæver, hvordan danskernes tillid kan udnyttes i en verden, hvor geopolitiske spændinger vokser. Til trods for disse udfordringer ser Thagesen også muligheder for Danmark og EU. "Det her med, at Danmark er en lille, tillidsbaseret nation, er faktisk også en fordel for os i tider som disse," siger han, og tilføjer optimistisk, at "Globaliseringens glade dage er slut nu. Vi må indse, at vi nu må være stærke. Men gør vi det, har vi også muligheder for at få det bedste ud af det. Bedre muligheder end de fleste andre lande".
Politiken, søndag, s. 3 (04.03.2024)

Pendulet svinger fra venstre - men uklart hvorhen
I et debatindlæg i Berlingske mandag af Peter Kurrild-Klitgaard, professor og ph.d. ved Københavns Universitet, kan man blandt andet læse: "En politisk bølge går igennem Vesten i disse år: En tendens til at ikkesocialistiske partier vinder frem ved en lang række valg. Sverige fik ved valget i 2022 en ny borgerlig regering - denne gang i et vist samarbejde med de ellers hidtil parlamentarisk urørlige Sverigedemokraterna. Andre lande, hvor ikkesocialistiske koalitioner det seneste år har holdt magten eller er kommet til, inkluderer Finland (både parlaments- og præsidentvalg), Holland, Schweiz, Grækenland og Bulgarien. I Tjekkiet vandt en uafhængig præsidentkandidat fra centrum-højre over en populist med støtte fra venstrefløjen. I Argentina har man ved valget i 2023, der gav overbevisende sejr til liberalisten Javier Milei, fået en mere offensivt reformivrig 'blå' regering, end det er set i noget vestligt land i årtier. [... ] Professor og valgforsker Simon Hix fra European University Institute i Firenze forudser i en ny prognose på baggrund af data 'eksplosive udfald'. Populistiske højrefløjspartier ser ud til at blive de største partier i hele ni lande (Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Østrig), og tyngdepunktet i Europa-Parlamentet bliver meget tænkeligt flyttet fra den socialliberale gruppe til den konservative og vil dermed give et klart højrefløjsflertal for første gang. [...] Hvis der er en fællesnævner for højrefløjens fremgang i mange lande, er det nok først og fremmest en anti-establishmentstemning. Hvis den ikke kanaliseres ind i sammenhængende politiske programmer, der afhjælper utilfredsheden, vil pendulet hurtigt kunne svinge igen."
Berlingske, mandag, s. 15 (04.03.2024)

Klima

Fire gange ikkebestået og fire udfordringer
Information skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Så skete det for fjerde gang i træk: Klimarådets granskning af regeringens klimaindsats konkluderer, at regeringen stadig ikke har anskueliggjort, at det lovpligtige 2030-mål om 70 procent reduktion af CO2-udledningerne vil blive nået. Det ser heller ikke ud til, at Danmark kan leve op til sine EU-mål. Det er foruroligende, ikke mindst i en situation med daglige meldinger om fortsatte temperaturrekorder for både atmosfære og verdenshav og med fredagens rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) om fortsat vækst i 2023 i verdens energirelaterede CO2-udledninger. Men midt i bekymringen kan det være klogt at minde sig selv om, at de energirelaterede udledninger for Danmark, EU og USA faktisk er faldende og set under ét nu er på det laveste niveau i 50 år. [...] Det er også værd at påpege, at Klimarådet for første gang vurderer, "at det er sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på 50 procent opfyldes". [... ] Man taler ikke op til folket, men drives af frygt for, at det vil vende sig mod de grønne tiltag. Derfor parkerer man borgerne på tilskuerpladserne og sætter sin lid til nye teknologier. Og dermed mister man den kraft, som oplevelsen af medejerskab og medansvar kunne være. Og man overser potentialet i at motivere til adfærdsændringer - danskerne har de største forbrugsbaserede CO2-udledninger i EU, ifølge FN's klimapanel kan de globale udledninger reduceres 40-70 procent via adfærdsændringer. Klimarådet efterlyser en regulær strategi for at styrke både opbakning og adfærdsændringer. [...] Dialog mellem land og by og aktiv hjælp til landmænd ramt af omstillingen er fuldstændig afgørende. Men måske er der nogle, som helt har lukket af for samtale og argumenter. I så fald er det næppe dem, fremtiden tilhører."
Information, lørdag, s. 24 (04.03.2024)

Forbud mod nye fossilbiler vil øge uligheden og skabe stort hul i statskassen
Berlingske skriver mandag, at en række røde partier, herunder SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, har foreslået et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler allerede fra 2025 for at accelerere den grønne omstilling og overgå EUs målsætning om udfasning før 2035. Sofie Lippert, SFs transportordfører, understreger vigtigheden af at sende et klart signal om nødvendigheden af en hurtig grøn omstilling. Forslaget møder dog omfattende kritik fra tænketankene CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samt Dansk Industri, der advarer mod lovgivningskonflikter med EUs indre marked, øget ulighed, og store økonomiske tab for staten. Thomas Møller Sørensen fra Dansk Industri og Otto Brøns Pedersen fra CEPOS peger på, at et sådant forbud vil gøre elbiler til en luksus ikke alle har råd til og forstærke uligheden, især for købere af billige benzinbiler. På trods af den økonomiske og sociale kritik, er partierne villige til at udfordre de eksisterende rammer og søger at ændre afgiftsstrukturen for at gøre fossile biler dyrere og fremme elbiler. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre og Christina Olumeko fra Alternativet er åbne for at udfordre EU-reglerne til fordel for klimaet, med Olumeko der udtrykker villighed til at "gå til grænsen" af hvad EU-lovgivningen tillader. Selvom der er anerkendelse af, at forslaget vil medføre ulighed, ses det som et nødvendigt skridt for at bekæmpe klimaforandringer. Transportordførerne er dog bevidste om de juridiske og praktiske udfordringer ved implementeringen af deres forslag på EU-niveau.
Berlingske, mandag, s. 1, 6-7 (04.03.2024)

Landbrug

Kornkrig
På trods af at Polen støtter Ukraines forsvar mod Rusland, kan solidariteten ligge på et meget lille sted, når man kigger på situationen mellem de polske og ukrainske bønder. Polske landmænd er vrede og frustrerede over, at det de kalder unfair konkurrence. Det skriver Politiken søndag. I 2022 fjernede EU nemlig tolden på varer fra Ukraine for at hjælpe landet økonomisk. Det har ført til landbrugsblokader og protester langs grænsen. Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, eksporterer Ukraine kun fem procent af sit korn via grænsen til Polen, så "i virkeligheden handler situationen ikke om korn, men om politik", mener han.Berlingske lørdag bringer en kommentar af Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen og beskæftigelses- og integrationsborgmester i København (V). Han skriver blandt andet: "Med massiv EU-støtte er det lykkedes polakkerne at forvandle to hjulspor til nogle af Europas bedste motorveje. [... ] Lige indtil et vejarbejde betyder frakørsel fra motorvejen, og pludselig midt i mørket er der en kæmpe kø af lastbiler. Det er aktivistiske polske landmænd, der spærrer vejen. [...] De er utilfredse med, at Ukraine kan eksportere billig korn til Polen og har det seneste stykke tid spærret grænsen til Polen, således at kun meget få lastbiler slipper igennem. [...] I Lviv mødes jeg med nogle frivillige, der hjælper ukrainske veteraner. Her er der en, der siger, "at vi skal huske på, at det er Putin, der er fjenden - ikke Polen", men ukrainerne er både frustrerede og skuffede over situationen ved den polske grænse. Der er behov for, at problemerne ved grænsen mellem Ukraine og Polen løses hurtigst muligt. For det truer både Ukraines økonomi, men forhindrer også, at våbenhjælp kan komme over grænsen til Ukraine. Hvis ikke den polske regering gør noget meget snart, må EU træde til og lægge pres på polakkerne. For meget tyder på, at regeringen ikke har tænkt sig at gøre noget. [...] EU bør derfor hjælpe med at mangedoble antallet af grænseovergange. I dag er der kun 33 grænseovergange mellem EU og Ukraine på den 2.235 kilometer lange grænse. Til sammenligning er der 21 grænseovergange mellem Danmark og Tyskland."
Berlingske, lørdag, s. 14; Politiken, søndag, s. 2 (04.03.2024)

Naboskabspolitik

Transnistriens svære valg: Rusland eller EU?
I sidste uge skabte det opmærksomhed, da prorussiske separatister fra Transnistrien bad Rusland om hjælp for at undgå, at området bliver for vestligt i forbindelse med Moldovas ansøgning om at blive medlem af EU. Transnistrien, der erklærede sig uafhængigt i 1992, ligger mellem Moldova og Ukraine og kan bedst betegnes som et "oligarkvælde med et stærkt sovjetnostalgisk element" ifølge Søren Jensen, den danske ambassadør i Moldova. Levestandarden er lav, og den negative udvikling er fortsat, efter at Rusland stoppede med at levere gas til området. Søren Jensen mener, det bliver interessant at følge, hvilken vej Transnistrien kommer til at bevæge sig. "De fleste analytikere mener, at efterhånden som Moldova nærmer sig EU, vil Transnistrien også være nødt til at tilpasse sig, hvis de vil have del i den fremgang, der ligger i EU-optagelsen. Ellers vil afvandringen fra området fortsætte, og det vil stille og roligt blive udsultet og dø", konkluderer ambassadør Søren Jensen.
Politiken, lørdag, s. 10 (04.03.2024)

Sundhed

EU og læger er splittede om sammenhængen mellem covidvaccine og bølge af tinnitus
I Europa har stigende indberetninger om tinnitus som en potentielt alvorlig bivirkning efter covid-19-vaccinationer vakt bekymring blandt sundhedsprofessionelle og patienter. Denne bekymring er blevet særligt tydelig i lyset af opgørelser fra både nationale og EU-myndigheder. Det skriver Berlingske mandag. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er tinnitus blevet registreret som en bivirkning ved AstraZeneca og Johnson & Johnsons vacciner, hvilket har ført til en opdatering af produktinformationen for disse vacciner. "Tinnitus er kategoriseret som henholdsvis en 'ualmindelig' og 'sjælden' bivirkning," meddeler Lægemiddelstyrelsen, hvilket understreger den sjældne forekomst af denne tilstand som en direkte konsekvens af vaccination. Den europæiske dimension bliver endnu mere relevant, når man betragter dataindsamlingen på tværs af EU. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der samlet i EU er kommet 27.978 bivirkningsindberetninger på tinnitus vedrørende de fire forskellige vacciner, der er benyttet. Dette tal sætter fokus på vigtigheden af en fælleseuropæisk overvågning og respons på potentielle vaccinebivirkninger. Til trods for bekymringerne om bivirkninger, er det vigtigt at huske på den bredere kontekst af vaccinationens rolle i bekæmpelsen af pandemien. WHO's Europa Region, som omfatter 54 lande, har anslået, at vaccinerne har reddet 1,4 millioner liv frem til marts 2023. Dette fremhæver den livsvigtige balance mellem at overvåge og adressere bivirkninger og at anerkende de omfattende sundhedsmæssige fordele, som vaccination tilbyder på et kollektivt niveau.
Berlingske, mandag, s. 10-11 (04.03.2024)

Udenrigspolitik

Lars Løkke og Lars Sandahl: Vi har undervurderet Afrikas rolle
Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister og Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, skriver i en kronik i Berlingske søndag blandt andet: "Gennem investeringer og favorable lån er Kina for mange afrikanske lande blevet en attraktiv samarbejdspartner sammenlignet med europæiske lande. Og der er god grund til, at Kina investerer så meget i Afrika: Det er et kontinent med store muligheder og ressourcer, der kommer til at have en central betydning for hele kloden i fremtiden. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi nu i Europa og Danmark styrker vores tilstedeværelse på kontinentet og indgår i ligeværdige partnerskaber med afrikanske lande. Både Europa og Danmark har meget at byde på, men også en del af indhente. Den europæiske ambition kan naturligvis ikke være, at de afrikanske lande skal stoppe deres samarbejde med Kina. Men Danmark og EU skal smøge ærmerne op, så vi i højere grad fremstår som mere attraktive samarbejdspartnere. [... ] For det afrikanske kontinent rummer mange af de samme muligheder, vi forbandt med Sydøstasien for 20 år siden. Seks afrikanske lande syd for Sahara forventes at blive blandt de ti hurtigst voksende økonomier i 2024 og udgør dermed spændende ’emerging markets’. Hvert år kommer 11 millioner unge afrikanere ud på arbejdsmarkedet, og i 2050 vil hvert fjerde menneske på kloden og hver tredje menneske i den arbejdsdygtige alder bo i Afrika. Tænk engang hvad vi kan opnå, hvis vi kobler den udvikling med nye teknologiske muligheder eksempelvis inden for e-learning. [...] Danske virksomheder bærer danske værdier ud i verden, når de stiller krav til lokale samarbejdspartnere. Det bidrager til en grøn, digital og socialt bæredygtig omstilling lokalt, nye forretningsmuligheder, skabelsen af nye arbejdspladser og til gode arbejdstagerrettigheder og -vilkår. Jo mere vi spiller os på banen som pålidelig handelspartner, jo mere relevante bliver vi set i forhold til andre globale aktører."
Berlingske, søndag, s. 30-31 (04.03.2024)

Mens Tyskland og Frankrig modsiger hinanden, kan Polen blive Europas nye leder
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EUs udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Vi vil hellere spise græs end at blive en russisk koloni igen". Sådan sagde Polens veltalende nye udenrigsminister, Radek Sikorski, til Atlantic Council tidligere på ugen. Kommentaren faldt, da journalisten spurgte om man kunne forestille sig, at polakkerne en dag ville bruge mere end hele fire procent af BNP på forsvaret, hvis det blev nødvendigt. [...] Faktisk har han (Sikorski, red.) potentiale til at blive en af "det nye Europas" helt store ledere. [...] Meget tyder da også på, at de interne polske problemer i første omgang kan redde franske præsident Macron fra at miste tronen som Europas ukronede konge. I øjeblikket forsøger han i hvert fald at genopfinde sig selv som en, man kan regne med. Imploderingen af Det Republikanske Parti i USA og den udeblevne amerikanske hjælpepakke til Ukraine på lidt over 60 milliarder dollar har fået Macron til at bryde med den franske mærkesag om, at våbenkøb altid skal tilgodese europæiske producenter. [...] Macron nåede sent til erkendelsen om, at denne krig også er vores krig, og han har ikke på samme måde sin befolkning med sig i konfrontationen med russerne som for eksempel polakkerne, balterne og de nordiske lande. Mens franskmændene og tyskerne i årevis fejllæste russerne, advarede polakker og baltere forgæves alle andre. Så ja, derfor kan fremtidens europæiske lederskab meget vel tilhøre dem, som hellere vil spise græs end underlægge sig Rusland på ny."
Berlingske, lørdag, s. 10 (04.03.2024)

Populisme og nationalisme vinder frem i USA og Europa. Selv i Kina er nogle bekymrede
I 2024 står verden overfor det største valgår i historien, men demokratiets grundlag er truet af stigende populisme og polarisering, en situation der skaber bekymring globalt, inklusivt i Kina. Det skriver Politiken mandag. Wang Huiyao, præsident for Center for China and Globalization, udtrykker denne bekymring og stiller spørgsmålstegn ved demokratiets evne til at løse nutidens udfordringer. Han påpeger, at den vestlige verden, inklusivt Europa og USA, oplever en periode med stor usikkerhed og splittelse, hvilket kan have globale konsekvenser. "Der er opstået en enorm usikkerhed i vestlige demokratier, som er mere kaotiske og splittede, end vi er vant til," siger han. Europa står over for en potentiel skarp højredrejning ved det kommende EU-parlamentsvalg, ifølge en analyse fra European Council on Foreign Relations. Dette kunne markant ændre magtbalancen inden for EU, med mulige konsekvenser for unionens klimapolitik, indvandringspolitik og evnen til at finde fælles løsninger. Wang Huiyao understreger, at demokrati som styreform måske trænger til en opdatering for at håndtere moderne udfordringer som digitalisering, sociale medier og globale kriser såsom klimaforandringerne. Han fremhæver, at Kina, gennem sit meritokratiske system og konsultative demokrati, har opnået stabilitet og økonomisk vækst, hvilket kunne tjene som inspiration for andre lande. På trods af kritikken mod demokratiet erkender Wang, at Kinas system ikke er perfekt, men påpeger vigtigheden af stabilitet for økonomisk og social udvikling. Han udtrykker bekymring for den globale tendens til øget militarisering og afkobling, specifikt nævnt i forholdet mellem Europa, USA og Kina, hvilket kunne forværre de globale udfordringer yderligere. "Vi står over for globale udfordringer - klimaet, kunstig intelligens, pandemier og et underudviklet globalt syd, som er destabiliserende for resten af verden. Men i stedet for at samarbejde, så modarbejder vi hinanden," siger Wang Huiyao, og understreger behovet for øget internationalt samarbejde og tillid for at tackle disse udfordringer effektivt.
Politiken, mandag, s. 6 (04.03.2024)