EU i dagens aviser mandag den 4. september 2023

EU i weekendens og mandagens aviser

2. – 4. september 2023

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: Regeringen vil sætte stærkt spot på tech-giganterne
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om kunstig intelligens (AI), og hvordan en eventuel EU-regulering kan se ud. Man kan desuden læse om de generelle digitale tendenser i EU. I Børsen mandag kan man læse, at regeringens tech-ekspertgruppe har fået til opgave at se nærmere på, hvordan de store tech-virksomheder bruger kunstig intelligens. Ekspertgruppen blev præsenteret i juni sidste år og skal bl.a. bidrage til at skabe rammerne for AI-brug, såsom forbrugerbeskyttelse og datasikkerhed. Ifølge Erhvervsminister Morten Bødskov (S) er fokus særligt på EU's rolle i reguleringen. "Meget af reguleringen skal ske i EU-regi, hvor vi allerede forhandler en forordning," siger han. Gruppen vil især rette opmærksomheden mod generativ AI, en type kunstig intelligens der kan skabe nyt indhold baseret på eksisterende data. Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) fremhæver, at kunstig intelligens også kan bruges til at føre tilsyn med ulovligheder. "Det handler meget om tilsyn for at opdage, hvad der er ulovligt," siger hun. Marie Bjerre understreger, at Danmark også bør vurdere at udvikle sine egne sprogmodeller, inspireret af initiativer i både Norge og Sverige. I spidsen for tech-ekspertgruppen står professor Mikkel Flyverbom fra Copenhagen Business School, som ser det som vigtigt at forstå teknologiens udvikling og konsekvenser for samfundet. "Det kræver både, at vi forstår den teknologiske udvikling og at vi skaber de politiske rammer for, at kunstig intelligens bidrager til det samfund, vi gerne vil udvikle," siger han. Ekspertgruppen havde i begyndelsen af sommeren fremlagt 13 anbefalinger til håndtering af problemstillinger forbundet med tech-giganternes platforme, herunder databeskyttelse af børn. Ekspertgruppen er en del af regeringens 22 initiativer præsenteret i 2021, der fokuserer på retfærdig konkurrence og forbrugerbeskyttelse i forhold til tech-giganterne.

Børsen skriver desuden mandag, at Dansk Erhverv udtrykker alvorlig bekymring for, at Danmark sakker bagud i udviklingen af kunstig intelligens og opfordrer til øget investering i feltet. "Jeg frygter, at vi ikke kommer med på det tog, som bare ruller derudad som et lyntog, og vi står bare på perronen og kigger," siger administrerende direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. Han peger på en uoverensstemmelse mellem erhvervslivet og politikerne, hvor virksomhederne er ivrige efter at adoptere AI, men politikerne tøver. Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) anerkender behovet for investeringer i AI, men mener, at virksomheder også skal bidrage. "Virksomhederne bliver nødt til også at investere og tro på det," siger hun. Marie Bjerre nedtoner bekymringer om kommende EU-regulering inden for AI, hvilket Dansk Erhverv ser som en hindring for virksomheders investeringslyst. Dansk Erhverv opfordrer til en konkret handlingsplan og foreslår en investering på 500 millioner kroner, hvor mindst halvdelen skal komme fra private aktører. Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, deler bekymringen og taler om en "konkurrencekrise" i Europa. Interesseorganisationen Danske Tech Startups byder forslaget velkommen, men forperson Esben Gadsbøll mener, at investeringer alene ikke er nok. "Der er flere spor, man er nødt til at se på," siger han, og nævner blandt andet behovet for en lovgivning, der muliggør brugen af AI til at løse samfundsmæssige udfordringer.

I Berlingske søndag kan man læse, at Kinas seneste tilføjelse til chatbot-teknologien, "Ernie Bot," som er udviklet af tech-firmaet Baidu, må operere under strenge regler, der følger "socialismens kerneværdier". Dette gør Kina til en del af en global tendens, hvor stater søger at influere på kunstig intelligens (AI) og dermed også befolkningen. Søren Hauberg, professor ved DTU Compute, udtaler, "Kina er jo interesseret i en form for kontrol med ai-modellerne. For der er rigtig meget, der tyder på, at de her modeller skal fylde rigtig meget i vores liv pludselig," siger han. Søren Hauberg fremhæver også, at chatbots ikke er neutrale værktøjer, men snarere påvirket af de værdier, de er skabt fra. "Der er kæmpemæssige kulturelle bias i chatbots," påpeger han. I forlængelse af dette argumenterer Hauberg for, at det ikke kun er den kinesiske stat, der er opmærksom på dette. "Jeg er personligt meget stor tilhænger af, at EU arbejder for, at sprogmodellerne har respekt for vores samfunds værdier," siger han. Udover staternes rolle i styringen af AI og chatbots, bør individuelle brugere også være kritiske og opmærksomme. Hauberg advarer om, at det er vigtigt at være kritisk over for, hvilke chatbots man bruger og de svar, man får fra dem. "Vi skal passe på med at tænke på modellerne som små uskyldige børn," konkluderer han.

Kristeligt Dagblad mandag skriver, at en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at Danmark indtager en markant førerposition i brugen af sociale medier blandt EU-landene. Mens gennemsnittet for EU er 58 procent, har hele 91 procent af danskerne en profil på et eller flere sociale medier. Dette skyldes blandt andet Danmarks tidlige og brede adoptering af internetinfrastruktur. "Danmark havde meget tidligt et meget udbredt internet. Politikerne har været opmærksomme på digitaliseringen, og der har været mange tiltag for at støtte den," siger Jesper Tække, lektor på institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet. Der er dog bemærkelsesværdige forskelle i, hvordan sociale medier bruges af ældre og yngre danskere. Ældre er overvejende på Facebook, mens yngre brugere også omfavner platforme som Snapchat og TikTok. Dette skyldes en kombination af teknologisk komfort og et ønske om identitetsskabelse hos de yngre, forklarer Tække. Dette skel mellem ældre og yngre brugeres tilgang til sociale medier kan være et vigtigt parameter, når EU overvejer politikker for det digitale indre marked. Mens Danmark i høj grad er et digitaliseret samfund, viser forskellene i brugen af sociale medier, at der er nuancer, der skal tages højde for, hvis der skal laves effektive og inkluderende digitale politikker på EU-niveau.

Børsen mandag bringer mandag en kronik af Per Johansson, direktør i KMD. Her kan man blandt andet læse: "Danmarks digitalisering rummer et paradoks. Vi holder skåltaler om at være et foregangsland med den digitale førertrøje på, imens alarmklokker bimler i baggrunden. Danmark mistede for nylig førstepladsen i digitalisering i EU. Selvom vi stadig ligger på en andenplads i hælene på Finland, blotlægger det, at digitaliseringen accelererer i EU-landene omkring Danmark, som derfor ikke kan læne sig tilbage, hvis det skal fortsætte med at være et digitalt foregangsland. [...] Tiden er derfor inde til, at vi erstatter hensigtserklæringer med reel handling, hvor vi sammen med politikerne sikrer flere it-specialister og forbedrer rammevilkårene i de små og mellemstore virksomheder, sådan at vi også om 20 år kan have førertrøjen på og levere danske løsninger til resten af verden. [...] Med den nye digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) i front bør Folketinget håndtere udfordringerne og få målrettet midler til, at de videregående it-uddannelser kan øge optaget, sådan at alle kvalificerede ansøgere kan komme i gang med en it-uddannelse. Det kan kun gå for langsomt. Manglen på it-specialister kan samtidig være sårbar for startups. [...] I sidste ende skal vi fortsat kunne være stolte af vores digitaliseringsniveau og vores it-kompetencer. Men vi skal være bevidste om digitaliseringens paradoks, og om at vores position forpligter os til ikke at gå i stå."

Altinget fredag bringer et debatindlæg af Lisbeth Knudsen, strategidirektør på Altinget og Mandag Morgen. Hun skriver blandt andet: "Har vi nået en farlig teknologisk grænse med udviklingen af kunstig intelligens (AI), hvor vi bør stoppe op og tænke os godt om, før udviklingen kommer ud af kontrol, sådan som også topledere fra tech-branchen har givet udtryk for? Har vi nået et ”Oppenheimermoment” med alarmerende henvisning til den aktuelle film om manden, der udviklede verdens første atombombe. Har vi styr på, hvad vi har gang i som samfund med den næste generation af AI-teknologier? [...] Vi må sikre os, at staten og demokratisk valgte regeringer er i kontrol med udviklingen. At det ikke går som med internettet, de store datalagre og udbredelsen af de sociale platforme, at det er nogle få globale tech-giganter, der kommer til at sidde på ejerskabet af de platforme, der bliver styrende for vores brug af generativ AI. [...] Der er et klart behov for, at vi sætter turbo på udviklingen af en national, dansk sprogmodel på samme måde, som Sverige og Norge har gjort det for at sikre vores eget sprog og kultur en fremtid, og ikke alene satser på en europæisk sprogmodel. Hvorfor? Fordi de nuværende redskaber som ChatGPT er trænet på amerikanske værdier og samfundsindretning og på amerikansk kultur. Der synes at være en fælles erkendelse af, at løbet er kørt i forhold til at skabe europæiske konkurrenter til de store sociale platforme og en holdning til, at vi nu skal kende vores besøgelsestid og massivt understøtte de danske kræfter, der arbejder med sprogmodeller. [...] Der må være en offentlig kontrol og regulering af AI, sådan som der også lægges op til i EU-regi. Vi skal kunne forstå og gennemskue, hvad der sker med vores data, og vi skal vide, hvad der registreres på os. Der skal være nogle fælles standarder, som sætter rammerne for udviklingen, ligesom vi kender det fra GDPR. [...] EU har sat sig i spidsen for udformningen af europæiske normer for ansvarlig teknologi. Og det er godt. Problemet er, at udviklingen af teknologierne er 200 kilometer foran reguleringen og vores evner til at se konsekvensen af de nye tiltag. En ny AI-lovregulering er på vej, men allerede udfordret af, hvad teknologierne formår. Vi har brug for, at politikerne både herhjemme og i EU kommer langt mere ind i substansen af viden om kunstig intelligens og de dilemmaer, som kommer til at møde os lige om lidt. I vores Oppenheimermoment."
Kilder: Børsen, mandag, s. 8, 10, 30-31; Berlingske, søndag, s. 8; Altinget, fredag; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Politiet efterforsker 22 sager om brud på sanktioner mod Rusland
Flere af weekendens aviser skriver om forskellige virksomheders angivelige sanktionsbrud i forbindelse med krigen i Ukraine. I Berlingske mandag kan man læse, at danske myndigheder, herunder National Enhed for Særlig Kriminalitet (tidligere kendt som Bagmandspolitiet) og Erhvervsstyrelsen, er i fuld gang med at efterforske danske virksomheder for potentielle overtrædelser af sanktionerne mod Rusland og Belarus. National Enhed for Særlig Kriminalitet har 22 åbne sager fra 2023, som undersøges for brud på straffelovens paragraf 110c. Straffen kan være enten bøde eller fængsel op til fire år. Erhvervsstyrelsen har også undersøgt 45 danske virksomheder, hvoraf 23 sager fortsat er åbne. To sager er overdraget til politiet. Navnene på de implicerede virksomheder er ikke blevet offentliggjort, da sagerne er verserende. Ifølge Kim B. Olsen, der forsker i sanktioner ved Det Tyske Udenrigspolitiske Selskab (DGAP), viser antallet af efterforskninger, at danske myndigheder tager opgaven alvorligt. "Det er vigtigt, at vi har myndigheder, der kigger på det. For det er ikke givet, at sanktionerne bliver fulgt til dørs på den måde," siger han. Han betegner også EU's sanktioner mod Rusland som "det største, EU nogensinde har sat i værk," med henblik på deres omfang og dybde. Sanktionerne, der blev indført af EU efter Ruslands indtrængen i Ukraine, dækker over en bred vifte af områder som import eller eksport af jern, stål, kul, olie og andre varer. Der er også finansielle sanktioner og individuelle sanktioner mod næsten 1.800 enkeltpersoner, virksomheder og organisationer. Komplikationen for myndighederne kommer, fordi Rusland har fundet snedige metoder til at omgå sanktionerne. Det indebærer brug af tredjelande som Kasakhstan, Uzbekistan og Tyrkiet til at gennemstrømme varer med falske fakturaer eller toldpapirer. "Det er svært at følge varer, der kommer ind og ud af Rusland," understreger Kim B. Olsen. Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Københavns Universitet, kalder brugen af mellemliggende lande "den helt store knast" for myndighederne. Samlet set indikerer de mange efterforskninger en proaktiv tilgang fra danske myndigheders side til at håndhæve EU's sanktioner mod Rusland og Belarus, selvom udfordringerne i at spore sanktionsbrud gør arbejdet komplekst.

I Ekstra Bladet søndag kan man læse, at Rockwools forretningstransaktioner i Rusland kritiseres af Tara Van Ho, en førende ekspert i menneskerettigheder ved Essex Law School. Hun udtrykker bekymring for, at Rockwool systematisk har handlet i strid med FN's vejledende regler for erhverv og menneskerettigheder (UNGP). Van Ho mener, at Rockwool bør gøre mere for at sikre, at de ikke er medskyldige i krigsforbrydelser, og kritiserer virksomheden for fortsat at forsyne det russiske militær med produkter gennem deres officielle distributører. "Så snart Rusland invaderede Krim, burde man have undersøgt de salg grundigere," siger hun. Rockwools topchef, Jens Birgersson, har ikke stillet op til interview trods gentagne henvendelser fra Ekstra Bladet, men har kun sendt skriftlige svar. Denne sag belyser de etiske udfordringer, som virksomheder står overfor i lyset af EU's sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine. Det rejser også spørgsmål om effektiviteten af de eksisterende sanktioner, hvis store virksomheder som Rockwool kan omgå dem – måske endda teknisk set i overensstemmelse med EU's regler.

I en artikel i Ekstra Bladet under overskriften "Flyder med Rockwool" kan man læse mere om Rockwools angivelige sanktionsbrud. Den danske virksomhed har leveret isolering til i alt 31 skibe i den russiske flåde, inklusive verdens største ubåd, efterretningsskibe og destroyere, ifølge en undersøgelse foretaget af Danwatch og Ekstra Bladet. Flere af disse skibe har deltaget i Ruslands krig mod Ukraine, og to af ubådene er i stand til at affyre atomvåben. Især landgangsskibet Pyotr Morgunov, der deltog i invasionen af Ukraine, blev isoleret med Rockwool-produkter til en værdi af næsten fem millioner kroner. Michael Petersen, leder af Russia Maritime Studies Institute ved US Naval War College, bemærker, at Rockwools involvering giver et indblik i den russiske flådes modernisering efter annekteringen af Krim i 2014. Han understreger, at disse skibe er centrale i Ruslands magtprojektion og militære slagkraft. Dette kommer på et tidspunkt, hvor EU har indført flere sanktioner mod Rusland pga. krigen i Ukraine. Sagen kaster lys over de etiske dilemmaer, der opstår for europæiske virksomheder, der fortsat handler med Rusland, og stiller spørgsmål ved effektiviteten af EU's sanktioner. Det er særligt relevant, da nogle af de isolerede skibe har direkte deltaget i konflikten mod Ukraine.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 8; Ekstra Bladet, søndag, s. 8, 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Under folkedrabet i Myanmar solgte Danmark skibsmotorer til militærets største krigsskib
Trods forbud mod eksport af militært udstyr til Myanmar godkendte Justitsministeriet og Forsvarsministeriet virksomheds salgs af motorer til flagskibet i Myanmars flåde. Det skriver Politiken søndag.

Det er den danske afdeling af det tyskejede MAN Energy Solutions, som har solgt to skibsmotorer til Myanmar. Salget skete samtidig med, at Myanmar, ifølge FN, EU og den danske stat, var i færd med at begå folkedrab på egen befolkning. Overgrebene, som har kostet titusinder livet og drevet over en million mennesker på flugt, havde allerede dengang ført til strenge, internationale sanktioner fra FN og EU. Blandt andet var ethvert salg af militært udstyr til Myanmar underlagt strenge sanktioner. Salget til Myanmar blev godkendt i februar 2018 af det danske Justitsministerium, hvilket en førende international ekspert kalder "uforståeligt". Eksperten mener, at alle alarmklokkerne burde have ringet, under godkendelsesprocessen. "Selv før 2018 var det forbudt at eksportere dele til og support til våbensystemer, og de her motorer tilhører et våbensystem. Så jeg kan slet ikke forstå, hvordan salget kunne godkendes fra dansk side" siger seniorforsker Siemon Wezeman fra forskningsinstituttet Sipri i Sverige. Han er specialist i våbeneksport og EU's sanktionssystem. Hos MAN mener man ikke, at man har handlet forkert. "Denne ordre overholdt 100 procent europæisk, dansk og tysk lovgivning," siger en talsmand fra MAN, som af køber havde fået at vide, at motorerne ikke skulle bruges til militære formål. "Proceduren for os er altid først at se på det produkt, vi sælger. Skal det bruges til militære formål? Ja eller nej? Det var et nej. Det er en helt almindelig standardskibsmotor, og der var ingen tekniske specifikationer, der indikerede, at det skulle bruges til kamp eller militære formål. Derudover undersøgte vi hos vores partnere i handlen, om der var et militært formål. Både på skrift og i tale blev vi forsikret om, at det ikke var tilfældet," fortsætter talsmanden, som afslører, at MAN, for at være på den sikre side, også havde bedt danske myndigheder undersøge, om skibsmotorerne var omfattet af sanktioner. Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som rådgiver for Justitsministeriet, og har blåstemplet dokumentationen omkring salget. "På baggrund af den forelagte dokumentation fra MAN Diesel & Turbo (Energy Solutions, red.), heriblandt skibstegninger og udtalelser fra værftet om, at de ikke havde tilladelse til at bygge krigsskibe, blev det vurderet, at (skibstypen, red.) ikke var omfattet af EU's fællesliste over militært udstyr," forklarer FMI i en mail til Politiken.

I 2017 nægtede det sydkoreanske forsvarsministerium at give et sydkoreansk værft tilladelse til at bygge det omtalte krigsskib med henvisning til sanktioner mod enhver eksport af våben og civilt udstyr egnet til militære formål. Efter afslaget sendte Myanmar og det koreanske værft Posco en revideret, ny ansøgning afsted. Tegningerne for skibet var identiske, men man havde fjernet bevæbningen, som skibet ifølge originalplanerne ville være udstyret med. Det er i denne anden runde, at motorerne fra MAN leveres og installeres på skibet. Der kører for tiden en stor politisag i Korea mod en række personer fra Sydkoreas forsvarsministerium for at have godkendt de reviderede planer for Myanmars krigsskib. Politiken skriver lørdag, at Udenrigspolitisk Nævn vil have en forklaring på, hvorfor danske myndigheder har ageret som de gjorde i forbindelse med godkendelsen af det problematiske salg af dansk udstyr til Myanmars militær. "Vi skal have en orientering om det her. Det er en sag, jeg meget gerne havde været foruden. Det nytter selvfølgelig ikke noget, hvis danske virksomheder er blevet ført bag lyset, og som mod deres vilje - går jeg ud fra - er kommet til at bryde våbenembargoen mod Myanmar," udtaler Michael Aastrup Jensen (V), formand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget.

Politiken skriver i en leder søndag blandt andet: ”Folkemordet i Myanmar var i fuld gang i 2018. Alverdens medier, også denne avis, beskrev i hårrejsende detaljer, hvordan regimet tæskede, voldtog og myrdede titusinder af rohingyaer. FN og EU havde fordømt folkedrabet, og der var strenge sanktioner mod salg af enhver slags militært udstyr til regimet i Myanmar. [...] Men det gjorde de tilsyneladende både i MAN Energy Solutions og hos de danske myndigheder. For som Politiken kunne afsløre søndag, solgte MAN med de danske myndigheders velsignelse skibsmotorer til det, der i dag er Myanmars flådes flagskib. Et 125 meter langt troppetransportskib med plads til 500 soldater, tre kamphelikoptere og andet tungt militært isenkram. Hvordan i alverden kunne det ske? Hos MAN forsvarer man sig med, at det var beskrevet som en ordre til et civilt skib, drevet af Myanmars flåde. [...] Men en ting er MAN Energys skamløse griskhed. Den er slem nok, men meget værre er, at de danske myndigheder godkendte salget. Hvordan kunne en ordre fra Myanmars flåde - der end ikke var kamufleret via et skuffeselskab - slippe igennem? Det rejser store og principielle spørgsmål om, hvor grundigt de danske myndigheder egentlig kontrollerer, at sanktioner overholdes. Af samme grund må salget af skibsmotorerne afdækkes til bunds."
Kilder: Politiken, søndag, s. 1-4, 1, 5, lørdag, s. 4

Interne anliggender: Stine Bosse bliver EU-spidskandidat for Moderaterne
Erhvervskvinden Stine Bosse bliver, sammen med Bergur Løkke Rasmussen, Moderaternes spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget i 2024. Det skriver Altinget fredag. "Jeg har altid sagt, at det eneste, jeg ville politisk, var europapolitik. At det skulle være det rigtige parti. Og at der skulle være brug for mig," udtaler Stine Bosse. Den anden kandidat, Berger Løkke Rasmussen, sidder allerede i Europa-Parlamentet. Han blev valgt ind for Venstre ved det seneste Europa-Parlamentsvalg, men forlod Venstre for at slutte sig til Moderaterne. I Europa-Parlamentet sidder Moderaterne i den liberale partigruppe, Renew Europe. Det gør de sammen med blandt andet Venstre og De Radikale Venstre. "Der er brug for en stærk midterstemme i europæiske politik, og i parlamentarisk henseende er det i Renew Europe, men der er også brug for en stærk midterstemme internt i gruppen, som sørger for, at den politik, der bliver ført, er i en pragmatisk, idealistisk retning, der både er ambitiøs men også kan leves ud i virkeligheden, derfor er moderaterne specifikt som medlem af Renew vigtigt," forklarede Berger Løkke Rasmussen på det pressemøde, hvor Stine Bosse og han blev præsenteret som kandidater.

Jyllands-Posten skriver lørdag, at Stine Bosse vil få stor opmærksomhed under EU-valgkampen, men at opponenter også kan bruge meget fra hendes fortid imod hende. "Stine Bosse har gennem årene sværmet om den politiske midte og stillede op i annoncer for Socialdemokratiet op til folketingsvalget i 2015, hvor hun roste Thorning-regeringens brede samarbejde om den økonomiske politik. Her stod hun side om side med daværende finansminister Bjarne Corydon, som siden blev en slags ideologisk medsammensvoren med Lars Løkke Rasmussen i kampen for at danne en bred midterregering af ansvarlige partier og sætte fløjene uden for indflydelse," siger Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Postens politiske redaktør, og fortsætter: "Som rimeligt kendt erhvervskvinde har hun en forhåndsfordel i et felt af knap så folkekære kandidater til europaparlamentsvalget, hvor Villy Søvndal indtil videre er det navn, der rager mest op i befolkningens bevidsthed. Som mangeårig formand for Europabevægelsen er EU-politikken også et stof, hun er godt inde i." Stine Bosse har tidligere ytret markant kritik af den hårde udlændingepolitik, som blandt andet forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, den gang Venstre, nu formand for DanmarksDemokraterne stod for. Hun har ofte gjort brug af sociale medier til at ytre sig omkring politiske emner. Og disse pip fra fortiden kan ramme Stine Bosse, mener Nikolaj Rytgaard. "Der ligger mange, mange mere eller mindre velovervejede hurtige tweets og opslag på hendes sociale medier, som snart kan blive brugt imod hende i en valgkamp, ligesom hendes skiftende partipræferencer kan blive gefundenes fressen for dem, der vil forsøge at underminere den dyrebareste kapital i politik: troværdighed," forklarer Nikolaj Rytgaard. Om sit skifte fra tidligere at være særdeles kritisk overfor Lars Løkke Rasmussen og hans politik til nu at være en del af hans parti, Moderaterne, siger Stine Bosse i et interview til Kristeligt Dagblad lørdag, at: "Vi har begge rykket os. Det har vi lige genbekræftet, og i dag står vi fuldstændig snorlige ved siden af hinanden. Jeg har måttet tage nogle ting i mig, hvor jeg i dag helt klart kan se, at det var naivt og for meget halleluja, og han har nok også set i øjnene, at der er nogle ting, som ikke holder i en ny verden." Til Politiken lørdag siger Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne, at partiet går efter minimum to stole i Europa-Parlamentet.
Kilder: Altinget, fredag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 2

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Væk med de utilbørlige
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Mikael Salving, historiker og forfatter, blandt andet: "Den offentlige moral er ekstremt selektiv og religiøs, så her er, hvad du har brug for at vide for at passe ind i flokken af troende. [...] Stemmer du til højre, vil du for tid og evighed blive stemplet som det yderste højre. Er du skeptisk over for EU, er du en sølvpapirshat. Forsvarer du kernefamilien, er du intolerant over for andre samlivsformer. Mener du, at der findes to biologiske køn, er du heteronormativ. Støtter du ikke Ukraines medlemskab af Nato og EU, er du putinist. Synes du, at Joe Biden burde gå på pension, er du trumpist. Frygter du islams udbredelse i Vesten - ud fra et empirisk grundlag - er du hadefuld. Ønsker du gerningsmænd dømt og straffet, er du hævngerrig. [...] Mistror du kommissærvældet i Bruxelles, er du en farlig demagog. Mener du, at briterne havde en pointe med brexit, er du bare for dum. Gør du grin med Black Lives Matter, FN, Den Arabiske Liga eller DI, er du endnu farligere. Vil du ikke en bedre verden, er du fortabt i Charlottenlund. [...] Den nye religion er endnu i sin vorden. Nu er det læsernes tur. Hvad skal den hedde - og hvilke dogmer er de vigtigste? Jeg har brug for jeres hjælp. Vi står midt i et vandskel. Kriserne håber sig op. Kloden går under. Transformationens tidsalder er begyndt. Kampen er indledt. Væk med de utilbørlige!"
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 34

Klima: Oversvømmelser, tørke, kæmpehagl og orkaner. Naturkatastrofer har stået i kø i sommer
EU-Kommissionen kalder en skovbrand i Grækenland for den største brand i EU´s historie. Og det er ikke kun i Grækenland, at vejret har været en plage i 2023. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Isen i Arktis presses af det varme vand. 4.000 nordmænd måtte evakueres på grund af stormen Hans. I august blev Hawaii ramt af den værste naturkatastrofe i USA i over 100 år, da naturbrande ramte øen Maui.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13

Handel: Italien fortryder deltagelse i silkevejsprojekt
Italiens omstridte samarbejde med Kina i silkevejsprojektet har været en skuffelse, mener Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani. Det skriver Jyllands-Posten søndag, Politiken søndag og Børsen mandag. Udmeldingen fra Tajani kommer fire år efter, at italienerne, trods EU-protester og amerikansk kritik, gik ind i samarbejdet. ”Vi bliver nødt til at evaluere projektet igen. Parlamentet må afgøre, om vi skal fortsætte vores deltagelse eller ej," udtaler Antonio Tajani.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 14; Børsen, mandag, s. 10

Udenrigspolitik: Vi må komme de armenske kristne til undsætning
Kristeligt Dagblad skriver i en leder blandt andet: "Situationen i Nagorno-Karabakh er fortvivlende for eksklavens cirka 120.000 fortrinsvist kristne armeniere. Blokaden af Lachinkorridoren, af armenierne også kaldet ”livets vej”, har enorme konsekvenser både for befolkningens liv og for stabiliteten i det sydlige Kaukasus. Så længe, Aserbajdsjan fortsætter med forsætligt at udsulte civile armenierne i Nagorno-Karabakh, får Armenien vanskeligt ved at gå videre i forhandlinger om at nå frem til en fredelig løsning på konflikten mellem de to lande. [...] De rædsler, som den nu over otte måneder lange blokade af Lachin-korridoren har udløst, kan ikke overraske. Allerede i januar advarede FN's børnefond, Unicef, om en kommende humanitær katastrofe, og en række menneskerettighedsorganisationer udsendte en ”folkedrabs-alarm” i forbindelse med blokaden, fordi de anser den som endnu et led i rækken af muslimske nationers overgreb mod kristne armeniere. Alligevel står de kristne i både Armenien og Nagorno-Karabakh stort set alene tilbage, mens det olierige Aserbajdsjan - med opbakning fra NATO-medlemmet Tyrkiet - langsomt kvæler børn, kvinder og mænd i det, som mere og mere ligner en etnisk og religiøs udrensning og udslettelsen af et af verdens ældste kristne samfunds kulturarv. Armenierne er de kristne, som næsten ingen gider hjælpe. Danmark og det øvrige EU og Vesten bør interessere sig langt mere for situationen i det, som kan beskrives som kristendommens forpost på tærsklen til Europa, og gøre en indsats for at løse den fortvivlende og endeløse konflikt. Det har længe været sådan, at forholdet til Tyrkiet og Aserbajdsjan er blevet prioriteret højere end armeniernes skæbne."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9

Klima: Køer er blandt klimakampens store dilemmaer
Klimamålsætningen i EU rummer blandt andet planen om en drastisk reduktion af bestanden af køer i Europa. Køer står for mere end halvdelen af metangasudledningen i EU. Men planer om at reducere bestanden af køer, kan faktisk virke stik mod hensigten. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Mindskes bestanden i Europa, så vil produktionen flytte til lande, som har en mere forurenende produktion, argumenter Conor Mulvihil, direktør i Dairy Industry Ireland. I Irland har regeringen planer om at landets 1,6 millioner store bestand af malkekøer skal reduceres med 200.000 høveder. Og ifølge de indiske landbrugsøkonomer G. Adeeth Cariappa og Bishwa Bhaskar Choudhary, så har han en pointe. Den mest udbredte malkerace i Indien udleder eksempelvis 4,8 mere drivhusgas pr. liter mælk, end den mere klimaeffektive Holstein-race. Andre indiske kvægracer udleder næsten 12 gange mere. "Vi ser måske en stagnation i forbruget af animalske fødevarer i Europa, men forbruget stiger på globalt plan og særligt i Asien. Jo rigere befolkningen bliver, desto flere animalske produkter spiser man," forklarer Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Han forklarer videre, om den såkaldte lækageeffekt: "Lækageeffekter er, når man skubber husdyr til andre steder i verden. Hvis vi reducerer mælkeproduktionen, så reducerer vi ikke verdens samlede forbrug. Det vil blive erstattet af lokalt produceret mælk, og vi ser allerede nu flere husdyr i Asien, hvor man i forvejen har et større udslip af metangas pr. enhed," uddyber Henning Otte Hansen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Interne anliggender: Søren Pape Poulsen presses fra alle fronter
Flere medier skriver om den interne strid hos De Konservative, hvor partileder Søren Pape, kritiseres for sin ageren i en række sager.

De Konservatives landsrådsmøde i denne måned bliver definerende for Søren Pape Poulsens fremtid som partileder, mener en iagttager med kendskab til partiet. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Blandet andet sagen med Pernille Weis (K) kan påvirke Søren Papes fremtid som leder i partiet negativt. Søren Pape Poulsen har opfordret Pernille Weiss til at trække sit kandidatur til Europa-Parlamentsvalget, som følge en sag om dårligt arbejdsmiljø på hendes kontor i Europa-Parlamentet. Det nægter hun, og 22 af partiets medlemmer har indstillet hende til genvalg. Samtidig har en række politikere forladt partiet, hvoraf nogle af dem har opfordret Søren Pape til at trække sig som formand.

I en klumme i Ekstra Bladet skriver Hans Engel, politisk kommentator, blandt andet: "Hvis der er en ting, de konservatives Søren Pape Poulsen og hans håndgangne mand, partisekretær Søren Vandsø, har forstand på, så er det magtpolitik. [...] Det viste de konservatives hovedbestyrelsesmøde fredag aften. Det var et afgørende møde. Ikke på grund af det oplæg til konservativ EU-politik, der skulle behandles. [...] Der var udsigt til et større opgør omkring opstillingen til EP-valget næste år. Den fravalgte Pernille Weiss mødte op, men sagde intet på mødet. Sad som Mona Lisa og smilede mildt. Og da der skulle tales kandidater, blev de to centrale profiler, Niels Flemming Hansen og Pernille Weiss, sendt uden for døren. Men Hansen er nu officielt partiets kandidat godkendt af hovedbestyrelsen, hvilket tyder på, han glider fint igennem til det konservative landsråd senere på måneden. Weiss må betragte sig som endelig vraget af forretningsudvalg og hovedbestyrelse. Hendes reaktion kan blive spændende.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Klima: Når det drejer sig om klimapolitik, er lokale initiativer en dråbe i havet
I en kronik i Information mandag skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab, blandt andet: "I et globalt perspektiv er klimapolitikken den vigtigste af alle politikker. Den afgør, under hvilke klimaforhold vi og fremtidige generationer skal leve. [...] Begrænsningerne af udslippene på globalt plan må aftales, koordineres, overvåges og helst også sanktioneres, hvis de ikke finder sted. Parisaftalen sætter en ramme for udslipsbegrænsningerne, og på de løbende COP-møder diskuteres alle aspekter af klimapolitikken. Men det er næppe nok. Der må efter alt at dømme også være mere direkte, tættere og mere forpligtende relationer blandt de største udlederlande, hvis klimakatastroferne skal undgås. Vigtige aktører er i den forbindelse Kina, USA, EU, Rusland, Indien og de landegrupper, som disse samarbejder med. Det store spørgsmål er, om vi kan have de nødvendige tætte og langsigtede relationer på det klimapolitiske plan for at nedbringe udslippene, hvis vi ikke også har samarbejde på andre områder. [...] Sagen er i hvert fald, at et internationalt samarbejde erfaringsmæssigt fungerer bedst, hvis det har mange strenge at spille på. Det er en af hemmelighederne ved det overordnet set succesfulde samarbejde i EU. Her bygger man ofte på en samarbejdsform om, at hvis du accepterer det og det, så accepterer jeg til gengæld det og det. Den slags studehandler skal man overhovedet ikke kimse ad, når man skal have et internationalt samarbejde til at fungere. [...] Et tilsvarende dilemma drejer sig om, hvor klimainvesteringerne skal foregå. Der er næppe nogen tvivl om, at mange politikere også tænker på investeringerne i grøn omstilling som en form for moderne erhvervspolitik. Ved den form for investeringer slår man jo to fluer med ét smæk: mindre udledning og flere fremtidsorienterede job. Men tænk nu, hvis de foretagne investeringer ville have givet langt højere klimaafkast i form af mindre udledningsomfang, hvis de var blevet foretaget i andre lande. Det udstikker et dilemma: I en tid, hvor udledningsbegrænsninger er alfa og omega, er det så de grønne job og den økonomiske vækst, som er vigtigst? Eller er det, at vi sætter alt ind på at begrænse udslippene? [...] Kunne man overveje, om vi skulle renoncere noget på udslipsbegrænsningerne i Europa, som allerede har gjort meget? For i stedet fuldt ud at anvende 'besparelsen' i Europa på implementeringer af skarpt kontrollerede begrænsninger i udslippene i Kina og i andre lande, hvor der stadig er lavt hængende udslipsfrugter at plukke. Det ville i hvert fald være godt for klimaet."
Kilde: Information, mandag, s. 16-17

Klima: Små skridt, men der er rigtigt mange af dem
Information skriver mandag, at årets klimafolkemøde i Middelfart tiltrak omkring 30.000 deltagere. Avisen skriver, at klimafolkemødets deltagere dokumenterer et handlings- og løsningsorienteret engagement i den grønne omstillingsproces. F.eks. opretter borgere energifællesskaber i landsbyer, hvor man selv ejer og forvalter grøn energiforsyning. Rundt om i EU findes der over 4.000 af denne slags energifællesskaber. Det officielle EU-mål er, at hver kommune med mere end 10.000 indbyggere, inden 2025. skal have mindst et energifællesskab. I Danmark er der indtil videre et, men fem er på tegnebrættet.
Kilde: Information, mandag, s. 6-9

Institutionelle anliggender: EU's befolkning føres bag lyset
I sin brevkasse i Ekstra Bladet mandag svarer Hans Engel, politisk kommentator, på et spørgsmål fra en læser: "Hej Hans Igen bliver EU's befolkning taget ved næsen. EU har vedtaget en lov, som træder i kraft i starten af 2024.Loven går ud på, at ALLE almindelige borgere skal oplyse om alt, hvad de ejer, såsom formuer og boliger. Glemmer man at oplyse noget, så straffes man med bøder på mellem 50.000 euro op til 2 millioner euro. Denne lov har man intet hørt om, men Mette Frederiksen har underskrevet denne, da hun var i Bruxelles (af andre årsager). Hvad ved du om dette? Karsten Kragh.

Kære Karsten Jeg ved faktisk en del om den sag takket være god hjælp fra EU-Parlamentets danske kontor og EU-Kommissionen. Du er på sporet af noget, men tager på et centralt punkt fejl: De påtænkte sanktioner retter sig mod virksomheder (f.eks. banker), men ikke enkeltpersoner. Men du har ret i det med bødestørrelserne, som vil ramme virksomheder, der ikke overholder deres forpligtelser i forhold til bl.a. bekæmpelse af hvidvask af penge. Loven er endnu ikke vedtaget, men er under behandling i Ministerrådet og Parlamentet. Det handler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, der jo desværre er et reelt problem, og som kan have tråde til finansiering af terrorisme. Venlig hilsen Hans"
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 10

Klima: Plastiksugerørets afløser er fyldt med kemikalier
Måske er papir- og bambussugerør slet ikke de gode, bæredygtige alternativer til plastiksugerør, som de ellers er blevet markedsført som. Det viser ny forskning, skriver Berlingske søndag. EU indførte for to år siden et forbud mod adskillige typer engangsplast, hvilket medførte et farvel til plastsugerøret. Forskere har nu testet 39 forskellige mærker genbrugelige sugerør i fem forskellige materialer: Papir, glas, bambus, plastik og rustfrit stål. Resultaterne viser, at størstedelen af sugerørene indeholdt PFAS. Det gælder især sugerør af papir og bambus. Det får forskerne til at tvivle på, hvorvidt de nye, "bæredygtige" sugerør, faktisk er mere bæredygtige end de nu forbudte plastsugerør.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 8

Klima: Godsejer: Ekstrem grøn reform vil få voldsomme konsekvenser
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Bernt Johan Collet, tidligere minister (K) og forhenværende formand, CEPOS, blandt andet: "Når det går op for danske vælgere, hvor ekstreme virkningerne af den forestående, grønne reform bliver, får det følger for Folketingets sammensætning. I Holland har vælgerne allerede reageret, hvor op mod hver femte vælger støtter protestpartiet BBB i de nationale meningsmålinger. I Danmark kan det medføre en stopfuld fiskedam for højrefløjens partier. Især Inger Støjberg kan glæde sig. [...] Det danske mål om et 70 procent fald i udledningen af CO₂ mv. er ekstremt ambitiøst og kræver derfor ekstremt indgribende lovgivning med heraf følgende stort fald i en årrække af produktion, beskæftigelse og velfærd. [...] Alle skal have noget at spise. Så fødevareproduktionen flytter til lavafgiftslande inden for EU. Og forureningen flytter med og forsvinder stadig op i atmosfæren. [...] Når reformen flytter produktionen og dermed udledningen fra Danmark til andre EU-lande, får vi ikke den ønskede virkning på miljøet. Vil vi virkelig lave en virkningsløs reform, der ødelægger dele af dansk erhvervsliv? Politikerne har valget mellem pest og kolera. Laver de reformen, får de vælgerne på nakken. Gør de det ikke, får de bank af medierne. Vælger de trods alt at gennemføre reformen, er sidste argument, at bittelille Danmark skal være et godt eksempel for alverdens lande, hvor få kender Danmark og København. [...] En mulig politisk løsning af miseren kan være at vedtage en barberet reform. Man kan for eksempel sænke det høje, danske 70 procent mål til EU-niveau eller indføre et bundfradrag eller gratiskvoter for at blive lige med EU. Men det hjælper heller ikke. For afgiftsfri varer kommer så ind fra lande uden for EU, og klimaproblemerne forbliver dermed uløste. Der er behov for mere raffinerede værktøjer. Her må man mobilisere en af de mest effektive organisationer, vi overhovedet har til problemløsning, og som gør det til dagligt, nemlig det private erhvervsliv. Virksomheder over hele verden er allerede dybt engageret i investeringer i ny miljø- og klimavenlig produktion."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 27

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Vestager har satset alt på topjob. Men får hun det?
I Politiken søndag kan man læse, at Margrethe Vestager, EU-kommissær for konkurrence, tidligere blev anset som en stærk kandidat til at blive den nye præsident for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Hun havde dansk regeringsstøtte og ingen nævneværdig konkurrence, men scenariet har ændret sig markant. Den spanske vicestatsminister og finansminister, Nadia Calvino, har også meldt sit kandidatur, og hun nævnes nu lige så ofte som Vestager i EU-kredse. Valget af EIB’s næste præsident er ikke kun fagligt, men også et politisk spil, hvor beslutningen i høj grad vil være influeret af EU's største medlemslande - Tyskland, Frankrig, og Italien. "Det kommer helt an på, hvilken vej bedetæpperne vender i Berlin, Paris og Rom," konstaterer en kilde tæt på processen. Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker i German Marshall Fund, mener, at Calvino kan regne med mere solid støtte fra sin egen regering, da danske politikere fra forskellige partier har deres egne interesser at tage hensyn til. Georg Riekeles, europæisk direktør i tænketanken European Policy Centre, påpeger, at hvis Vestager får EIB-posten, vil det sandsynligvis påvirke fordelingen af andre vigtige EU-poster i fremtiden. Samtidig har Vestagers liberale gruppe i EU en mindre indflydelsesrig position i forhold til de større konservative og socialdemokratiske grupper. Selvom den franske præsident Emmanuel Macron tilhører Vestagers liberale gruppe, har han kritiseret hendes beslutninger før, hvilket kan gøre hans støtte usikker. EIB's fremtidige rolle er også i fokus, da banken spiller en vigtig del i den grønne omstilling og Ukraines genopbygning. "Både Vestager og Calvino vil være glimrende præsidenter", siger Jacob Funk Kirkegaard. Der er desuden noteret en svækkelse af Vestagers indflydelse i EU, især efter EU-Domstolens afvisning af hendes forsøg på at bruge statsstøtteinstrumentet til at regulere tech-giganter. Dette kan påvirke hendes chancer for at lande EIB-posten.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Udvidelse: Kan EU åbne døren for otte-ti nye lande?
I en politisk indsigt i Børsen søndag, skrevet af redaktionschef Louise With, kan man blandt andet læse: "Skal Ukraine og i alt ti nye lande inviteres indenfor i EU? Hvornår og hvordan? Debatten om ukrainernes og de andre håbefulde ansøgeres fremtid i den europæiske familie kommer til at rase dette efterår. I denne uge blev den genåbnet fra flere sider: Af EU-præsidenten Charles Michel, som foreslog at sætte en tidsfrist for udvidelse i 2030. Og af Frankrigs præsident Macron, som trak en gammel traver frem og sagde, at EU “måske” bør udvikle sig til en union i flere hastigheder. [...] I Ukraine og de andre ansøgerlande bliver der ventet utålmodigt. Og i oktober skal EU-Kommissionen levere en skriftlig vurdering af ukrainernes og de andre ansøgeres fremskridt ift. EU's krav og kriterier. Derefter skal EU-lederne, formentlig på et topmøde i december, beslutte, om de vil åbne optagelsesforhandlinger med Ukraine og i det hele taget lægge kursen for fremtidige udvidelser af familien. Nogle af ansøgerlandene har ventet i årevis. Tyrkiet er skræmmeeksemplet, der søgte om medlemskab i 1987 og åbnede forhandlinger i 2005. Og blandt EU's ledere har der bredt sig en erkendelse af, at ansøgerne ikke kan vente for evigt. EU's tøven har givet store rivaler som Rusland og Kina plads til at rykke ind og søge indflydelse, f.eks. i landene på Balkan. Og krigen i Ukraine har kun understreget, hvor vigtigt det er at have gode venner i nabolaget. Ti år er gået, siden EU sidst blev udvidet med Kroatien. Men hvordan vil unionen se ud, hvis alle ansøgerne skal med? [...] I et EU med 36 lande vil de 20 være østlige lande med en fortid i den tidligere sovjetblok eller det tidligere Jugoslavien. Magtfulde stemmer som EU-formanden Ursula von der Leyen, den tyske kansler Scholz og den franske præsident Macron har længe talt for, at der er brug for at se indad og lave reformer internt i unionen, før man kan byde nye lande velkommen. [...] Men har EU-lederne noget valg? Kan de lade være? Tilhængerne vil slå på, at Europa er nødt til at håndtere sit nabolag, mens skeptikerne vil pege på de problemer, der allerede er med at sikre demokratiet og retsstatens principper i nuværende medlemslande som Polen og Ungarn. Hvis man f.eks. giver Ukraine hurtig adgang og lemper på kravene til ukrainerne, kan man så stadig fortsætte med at stille skrappere krav til de andre? Omvendt er presset massivt for at komme videre: EU-præsidenten Charles Michel sagde i denne uge, at det handler om meget mere end en udvidelse alene - det handler om EU's rolle og position globalt."
Kilde: Børsen, søndag, s. 16-21

Sundhed: International topforsker om danskernes levetid: Hvis jeg var dansk sundhedsminister, ville jeg skamme mig
I et dybdegående debatinterview i Berlingske lørdag peger den hollandske professor emeritus Johan Mackenbach, en førende ekspert inden for middellevetid og ulighed i sundhed, på en række udfordringer, som Danmark og de nordiske lande står overfor. Han beskriver, at der er store uligheder i forventet levetid i Danmark, især blandt personer med lav uddannelse. "Den forventede levealder for lavt uddannede danske kvinder er den laveste i Vesteuropa. Hvis jeg var dansk sundhedsminister eller dansk sundhedsfagperson, ville jeg skamme mig," siger han. Mackenbach fremhæver, at det er paradoksalt, at de nordiske velfærdsstater, trods deres ressourcer og velfærdssystemer, ikke klarer sig bedre på sundhedsområdet sammenlignet med Sydeuropa. Han forklarer, at der er tre hovedfaktorer, der bidrager til denne ulighed i levetid: rygning, manglende data baseret på indkomst og velfærdsstatens "blinde plet" i forhold til adfærdsændringer. Rygning er en væsentlig årsag til uligheden, især blandt lavtuddannede danske kvinder. "Når de danske, lavtuddannede kvinder har den laveste levealder blandt alle lavtuddannede kvinder i Vesteuropa, er det fordi, mange af dem ryger eller har røget," påpeger Mackenbach. Velfærdsstatens "blinde plet", ifølge Mackenbach, er, at den har fokuseret på at forbedre materielle forhold såsom bolig og indkomst, men har gjort mindre for at adressere adfærdsændringer, der kunne forbedre sundheden. "Velfærdsstaten er designet til at forbedre folks levevilkår, bolig- og arbejdsforhold, eller indkomstniveau, ikke til at få dem til at ændre deres adfærd," siger han. Mackenbach påpeger også, at adgangen til data baseret på indkomstniveau kunne give en mere nuanceret forståelse af sundhedsuligheden, men sådanne data er generelt ikke tilgængelige i europæiske lande. Endelig anbefaler professoren, at Danmark kunne forbedre sin forventede levetid ved at tage de svenske snusvaner til sig, da snus er mindre skadeligt end rygning. "Hvis danskerne ville tage de svenske snusvaner til sig, ville de straks forbedre deres forventede levetid," siger Johan Mackenbach.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-10

Sikkerhedspolitik: Zelenskyj fører også krig mod korruption: Dansker i front ser et lys i mørket
Flere af weekendens aviser skriver om problemerne med korruption i Ukraine. I Berlingske lørdag kan man læse, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har bebudet, at korruption fremover skal straffes lige så hårdt som forræderi i krigstid. Dette kommer i en tid, hvor Ukraine kæmper en krig mod Rusland og ønsker at blive medlem af EU. "Jeg har gjort opgaven klar. De ukrainske lovgivere vil blive bedt om at sidestille korruption i krigstid med forræderi," sagde Zelenskyj på ukrainsk tv. Forræderi kan straffes med op til 15 års fængsel i Ukraine. Allan Pagh Kristensen, leder af det dansk ledede EU-initiativ mod korruption i Ukraine (EUACI) siden 2020, påpeger, at der er spirende håb for forbedringer. "Nu er der nogle, der ender bag tremmer, og det er helt anderledes end førhen," siger han. Han mener, at befolkningens stigende utolerance over for korrupt adfærd kan føre til et mindre korrupt og mere europæisk samfund. Jakob Tolstrup, lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i ukrainske politiske forhold, mener dog, at Ukraine stadig er langt fra at være klar til EU-medlemskab. "På kort sigt handler det om at sikre sig goodwill fra EU ved at signalere, at man tager korruption dødalvorligt," siger han. Til trods for udfordringerne, som blandt andet skyldes krigen med Rusland, har Ukraine gjort fremskridt. Landet har etableret en række uafhængige institutioner med dansk støtte, herunder en anti-korruptionsdomstol. Transparency International har også noteret, at Ukraine har forbedret sin placering på listen over verdens mindst korrupte lande.

Berlingske søndag skriver, at Zelenskyj og hans ukrainske regering er blevet ramt af en alvorlig korruptionsskandale vedrørende indkøb af vintertøj til de ukrainske tropper. Forsvarsminister Oleksij Reznikov, som har arbejdet tæt sammen med Danmark i forbindelse med donation af F-16-fly, er også under pres og kan potentielt miste sit job over sagen. Skandalen kommer på et tidspunkt, hvor Ukraine ønsker at rykke tættere på EU, men har udfordringer med endemisk korruption. "Folk finder sig ikke i den her slags skandaler. Vi har været i krig i 550 dage, og det burde være tid nok til at få styr på de procedurer," siger Daria Kalenjuk, der står i spidsen for den ukrainske organisation Anti-Corruption Action Center. Hun peger på, at korruption underminerer Ukraines muligheder for at forsvare sig mod Rusland og komplicerer landets EU-aspirationer. Skandalen har også affødt kritik af Zelenskyjs forslag om at sidestille korruption med landsforræderi. Ivanna Klympusj-Tsintsadze, tidligere ukrainsk minister for europæisk integration, mener det er en "ekstremt dårlig idé," da det vil give den magtfulde sikkerhedstjeneste SBU større magt i korruptionssager. I en tid hvor Ukraine forsøger at tilpasse sig EU-standarder, fremhæver sagen den langvarige udfordring med korruption, som landet må overkomme for at opnå tættere bånd med EU. "Rusland er større og har flere våben end os. Vi er nødt til at vinde ved at bruge vores kræfter og vores penge og vores folk bedst muligt. Ellers går det galt," siger Daria Kalenjuk.

I Jyllands-Postens Indblik af korrespondent Poul Funder Larsen kan man lørdag blandt andet læse: "Udbredt korruption i hæren svækker krigsindsatsen, mener et stort flertal af ukrainerne. Nu blæser præsident Zelenskyj til offensiv mod ondet, men ikke alle har tiltro til hans motiver. [...] Camouflagejakker indkøbt i udlandet af det ukrainske forsvarsministerium er på vejen fra toldkontoret til frontlinjen blevet omklassificeret til vindtætte vinterfrakker. Et let slag med embedsmændenes tryllestav, og prisen steg med 300 procent. Dette nye udslag af bureaukratisk opfindsomhed, når det handler om at blæse priser op til det mangedobbelte for selv at stryge avancen, blev for nylig blotlagt af det velinformerede Kyiv-medie Dzerkalo Tyzjnja. [...] Den afsløring sendte to højtstående embedsmænd med medansvar for forsvarsministeriets indkøbspolitik bag lås og slå. Det mere generelle korruptionsproblem har dette dog tilsyneladende ikke løst, selv om minister Oleksii Reznikov skarpt har afvist de seneste anklager og i flere omgange lovet at få gjort op med ondet. [...] Ukraine var i 2022 nr. 116 på Transparency Internationals liste over korrupte lande - i Europa lå kun Rusland dårligere som nr. 137 på listen. Før krigen lød et skøn, at korruption i Ukraine årligt berøver landet for 37 milliarder dollars (cirka 250 milliarder kroner). Siden 2014 har Ukraine med massiv vestlig støtte arbejdet på at opbygge en ny juridisk infrastruktur, der skal bekæmpe korruptionen. Effektiv kamp mod korruption er et nøglespørgsmål, hvis Ukraine skal gøre sig håb om at blive medlem af EU."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 10, søndag, s. 16; Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-17

Migration: Nu fører Joe Biden den udlændingepolitik, Pernille Vermund drømmer om
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Pierre Collignon, avisens debatredaktør, som blandt andet skriver: "Mette Frederiksen lovede det for fem år siden. Det skulle være slut med at søge asyl 'spontant' ved den danske grænse. I stedet skulle vi sende asylansøgere til en lejr i Afrika og lade dem få deres sag behandlet der. [...] Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, tog det første spadestik til at begrave ideen under valgkampen sidste år, da han kaldte Rwanda-projektet 'symbolpolitikkens overmand' og advarede om, at det internationale syn på Danmark ville lide stor skade, hvis det blev gennemført. [...] De andre partier, som bekender sig til en stram udlændingepolitik, var enige i ambitionen, men de henholdt sig til, at internationale konventioner står i vejen for forslaget. Man må anerkende, at 'der er nogle internationale spilleregler', som Danmarksdemokraternes Peter Skaarup udtrykte det. Samme toner lyder fra SVM-regeringen, som har lovet at arbejde for en 'Rwanda-løsning' sammen med resten af EU. Det er her, debatten igen og igen ender i Europa. Strømmen af illegale indvandrere er taget til igen, og europæiske regeringer frygter, at vi er ved at nærme os en gentagelse af krisen i 2015, hvor over en million migranter væltede ind over grænserne og udløste politiske rystelser. [...] Debatten foregår også i USA. Herhjemme har vi mest hørt om Trumps projekt om at bygge en mur langs grænsen til Mexico. Joe Biden lovede under valgkampen i 2020 at stoppe byggeriet og indføre en mere 'human' udlændingepolitik, men i dag er flygtninge- og menneskeretsorganisationer dybt skuffede over den demokratiske præsident. Sagen er, at Biden har arvet det samme problem, som Trump og præsidenter før ham heller ikke formåede at løse. Det amerikanske asylsystem er brudt sammen under et indvandringspres, som penneførerne på FNs flygtningekonvention fra 1951 slet ikke kunne forestille sig. [...] Parallellerne er interessante. Havde USA været et europæisk land, er der grund til at tro, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde blokeret Bidens initiativ. Samtidig er det Bidens mål at etablere op mod 100 FN-styrede modtagecentre i lande syd for USA, hvorfra de kan søge om asyl. Det vil give USA mulighed for politisk at vælge, hvor mange man herefter vil tage imod som kvoteflygtninge. Det er nøjagtig sådan en model, mange i Europa drømmer om. Asylsystemet og retskravene på familiesammenføringer har ført til en masseindvandring fra muslimske lande, som har udløst svære integrationsproblemer. Vi ved, at vi er demografisk pressede, og vi ved, at vi skal importere arbejdskraft, men der er i både USA og Europa et stærkt ønske om at genvinde en form for politisk kontrol med indvandringen."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Udenrigspolitik: Derfor er Afrika ramt af en bølge af militærkup
Det seneste militærkup i Gabon markerer en bekymrende stigning i antallet af kup i Afrika, især i lande, der tidligere var franske kolonier. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, fremhæver, at denne stigning delvis kan tilskrives en voksende utilfredshed med den politiske klasse, især blandt den unge urbane befolkning. Utilfredsheden er forværret af manglende jobmuligheder, korruption og indflydelsen fra tidligere kolonimagter, som også spiller en rolle i den nuværende ustabilitet. Kuppet i Gabon viser samtidig en begrænset kapacitet fra internationale aktører som EU og Den Afrikanske Union til effektivt at gribe ind i sådanne kriser. "Det er næsten umuligt at omgøre et kup, når det er sket," udtaler Kholood Khair, direktør for tænketanken Confluence Advisory i Sudan. Særligt alvorlig er situationen i Niger, hvor et kup afsatte den vestligsindede præsident Mohamed Bazoum. Niger har været en strategisk partner for Europa i kampen mod terrorisme og indvandring. EU's sanktioner mod de nye magthavere i Niger har indtil videre ikke ændret situationen, og det har ført til spørgsmål om, hvor effektiv EU's politik er i regionen. EU's udenrigschef, Josep Borrell, har understreget, at militærkup ikke er en acceptabel løsning, men har også sagt, at et manipuleret valg kan sammenlignes med et institutionelt kup. Dette afspejler en voksende kompleksitet og dilemma i EU's forhold til Afrika, hvor den traditionelle udenrigspolitik tilsyneladende ikke længere er tilstrækkelig.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 17

Landbrug: Regeringen vil gøre hele Jylland til ulvezone
Jyllands-Posten skriver lørdag, at regeringen vil gøre hele Jylland til en ulvezone. Regeringen har foreslået at afsætte 20,2 millioner kroner ekstra fra 2024 til 2027 til forbedring af indsatsen mod ulve i Jylland. Dette inkluderer en udvidelse af den nuværende tilskudsordning for ulvehegn til at omfatte hele Jylland. Erling Bonnesen, miljøordfører for Venstre, understreger, at forslaget vil gøre hele Jylland til en ulvezone. "I praksis vil Jylland blive én stor ulvezone," siger han. Bonnesen tilføjer, at selvom EU's strenge regler gør det forbudt at skyde ulve, håber han på en fremtidig lempelse, så der kan ske en regulering af ulvebestanden. Fåreavler Torben Kousgaard fra Vardeegnen, der har oplevet ulveangreb på sine dyr, er tilfreds med regeringens forslag. "Det er dejligt, at der er blevet lyttet til os," siger han. Han understreger dog, at hegn alene ikke er en komplet løsning og påpeger de høje vedligeholdelsesomkostninger. Regeringens forslag kommer i kontekst af, at kun 8 procent af Jyllands areal er dækket af de eksisterende ulvezoner, og kun fem ulve har faktisk slået sig ned i disse områder. Den øvrige ulvepopulation i Jylland strejfer omkring eller opholder sig uden for de udpegede områder. Ulve er beskyttet af EU-regler, og kun såkaldte "problemulve" må dræbes.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Klima: Naboland kåret til verdens mest bæredygtige rejsemål, men Danmark halter bagefter
I Jyllands-Posten lørdag kan man læse om en ny undersøgelse, der kortlægger de mest bæredygtige byer i verden. Analysebureauet Euromonitor har i sin Sustainable Travel Index 2023 rapporteret, at europæiske destinationer er blandt de mest bæredygtige i verden. Sverige, Finland og Østrig topper listen, mens Danmark rangerer som nummer 13 og er det lavest placerede nordiske land i top-20. På storbyfronten fører Melbourne pga. sin grønne dagsorden og ambitiøse mål om CO2-neutralitet i 2040. Madrid og Sevilla følger efter, sandsynligvis på grund af deres deltagelse i EU-projektet "Net Zero Cities", der har som mål at reducere CO2-udledning med 55 procent i 2030. Stockholm er den eneste skandinaviske by i top-10. Undersøgelsen viser også, at en overvældende majoritet af turister er villige til at betale ekstra for bæredygtighed. Omkring 80 procent af de adspurgte vil betale op til 10 procent mere for en bæredygtig rejse, og 41 procent vil betale 30 procent mere for mere bæredygtige og unikke oplevelser. Uden for Europa har Egypten og Maldiverne vist den mest markante forbedring i bæredygtighed. Egypten har især gjort fremskridt ved at udvikle en robust turismestrategi og fremme lokal økonomisk vækst, hvilket også er understøttet af genopretningen efter pandemien. Sammenfattende understreger rapporten det europæiske lederskab inden for bæredygtig turisme, hvilket formentlig er understøttet af EU’s fokus på klima og miljø. Det fremgår også, at bæredygtighed ikke længere er en niche i rejseindustrien, men en prioritet for det brede publikum.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4