Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. december 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 5. december 2022

EU i weekendens og mandagens aviser

Lørdag den 3. – mandag den 5. december 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU enes om prisloft for russisk olie
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at EU-landene er blevet enige om et prisloft på russisk olie efter længere tids tovtrækkeri. Prisloftet kommer til at ligge på 60 dollars per tønde og skal reducere den enorme gevinst, som Rusland henter på salg af råolie. EU har selv vedtaget en embargo af det meste russiske råolie, som træder i kraft 5. december, men EU kan nu sammen med USA og G7-landene forsøge at få andre lande til at respektere loftet ved at stille det som et krav for adgang til vestlige forsikringsselskaber og transportfirmaer. Loftet er lavere end det oprindelige udspil fra de store økonomiers organisation G7, der lød på 65-70 dollars per tønde. Aftalen skal stadig vedtages ved en endelig skriftlig procedure. EU-kommissær for energi, Kadri Simson, sagde allerede torsdag, at hun troede på, at de dybe uenigheder blandt EU-landene ville blive overvundet. Ifølge Jyllands-Posten lørdag fastsatte EU-landenes stats- og regeringschefer på et topmøde i oktober en række betingelser for indgrebet. De skal forhindre negative konsekvenser som eksempelvis mangel på gas. Betingelserne begrænser EU-Kommissionens mulighed for at ændre på det omstridte forslag.

Politiken søndag skriver, at Rusland afviser prisloftet på olie på 60 dollars per tønde. Rusland vil ifølge den russiske regerings talsmand Dmitrij Peskov, ikke acceptere loftet. Den russiske regering har flere gange tidligere advaret om, at den ikke vil levere olie til lande, der indfører prisloftet.

I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag, af avisens chefredaktør Steen Rosenbak, kan man blandt andet læse: "Energiprisernes kostbare indgriben i hverdagen er blot et nært symptom på den større tendens, at de pludseligt opståede samtidige kriser på verdenskortet væver sig ind i hinanden i et billede, vi indtil for få måneder siden troede at have efterladt i fortiden. [...] Lige nu er prognosen, at OECD-landene i år kommer til at investere, hvad der svarer til næsten en femtedel af deres bruttonationalprodukt i at købe den energi, der holder de moderne samfund i gang. [...] Samtidig går det skuffende langsomt for Europa, herunder Danmark, at vikle sig ud af afhængigheden af energi fra Putins Rusland. Nok er den direkte gasimport fra rørledningerne ebbet ud - ikke mindst efter at Nordstream-kablet ud for Bornholm eksploderede i september. [...] Nu viser det sig, at det utænkelige rent faktisk kunne indtræffe. Og at rationering af energiforbruget ifølge flere energipolitiske eksperter ligner et særdeles realistisk næste skridt i takt med, at det viser sig, at hverken EU's prisloft eller den solidariske deling af ressourcerne på tværs af unionen er tilstrækkeligt til på kort sigt at opretholde de ubegrænsede energiressourcer, som vi både i arbejds- og privatlivet havde vænnet os til at tage for givet."

I en analyse i Børsen mandag af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man blandt andet læse: "Oliekrigen mellem Rusland og Vesten bryder mandag ud for alvor. Da lukker EU ned for import af russisk olie ad søvejen, og i samarbejde med USA, Japan og Canada i G7kredsen vil man også reducere Ruslands eksportindtægter med et prisloft på russisk olieeksport til andre dele af verden. Men Rusland har for længst sat sit modangreb i værk. Det mest effektive våben ligner nu en såkaldt “skyggeflåde” med mindst 100 aldrende tankskibe, der skal sejle russisk Uralolie til kunder som Kina og Indien, der gerne bryder EU's og G7-landenes nye prisloft på russisk olie. [...] Målet er ikke at standse al russisk olieeksport, fordi det vil ryste markedet og sende priserne voldsomt i vejret, men at reducere de olieindtægter, der er præsident Putins største indtægtskilde til bl.a. at finansiere sin krig i Ukraine. Vestens værktøj til at gennemtvinge en maksimumpris er, at skibe, der sejler russisk olie til kunder, som ikke accepterer prisloftet, ikke kan blive forsikret eller købe andre maritime serviceydelser. Søfartsforsikring er et marked, der helt overvejende domineres af Lloyds of London og få andre vesteuropæiske selskaber. Søndag kom den første reaktion fra oliekartellet Opec+. Efter et videomøde besluttede de i alt 23 producentlande at fastholde den nuværende produktionskvote. De vil se, hvad der sker på det globale oliemarked, hvor sikkerheden først og fremmest handler om, hvor meget olie Rusland som verdens næststørste producent kan få frem til markederne under de nye betingelser - men også om den fortsatte nedtur i Kinas økonomi mærkbart reducerer efterspørgslen efter olie."

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Til de bitre fossile fakta hører, at næsten halvdelen af den russiske olieeksport i årevis er gået til Europa. Siden Putins overfald på Ukraine er andelen faldet. Men absurditeten består: Vi finansierer krigen med vores olieforbrug. Som den russiske økonomiprofessor Sergej Gurijev har formuleret det over for Berlingske: 'Balancen mellem en halv milliard dollar, der kommer hver dag fra Europa, og en halv milliard dollar brugt på krigen, har været forudsætningen for, at Putin kunne forsætte.' [...] En embargo næsten et år efter krigens udbrud lyder som en moralsk mavepuster til Europa. Men der er gode grunde til den europæiske tøven. For målet er selvsagt, at få krisen til at kradse i Kremls krigskasse, uden at det rammer os selv i Europa som en boomerang med mere recession og inflation. For det første skal vi i Europa have dækket den russiske del af vores hidtidige olieforbrug på det globale marked. Og for det andet og langt sværere skal vi samtidig undgå at skabe knaphed på dette marked og dermed pumpe oliepriserne i vejret. For så vil Rusland blot tjene flere penge på at sælge mindre mængder olie til lande som Indien og Kina. [...] Med alle disse snubletråde har EU-landene for længst luret, at en embargo kun vil fungere i kombination med et prisloft på russisk olie, der helst skal virke så bredt som muligt. EU har derfor fået G7-landene og Australien - altså også USA, Canada og Japan - med på den europæiske linje: at vi maksimalt vil betale 60 dollar pr. tønde. [...] På bundlinjen har vi altså medfinansieret Putins krig med vores olieimport. Men en kold tyrker fra den russiske olie i foråret havde formentlig nærmere givet os en god moralsk mavefornemmelse og voldsomme økonomiske problemer, end det havde skadet Putin. Nu begynder Europa og Vesten endelig et koordineret forsøg på at presse Putin på hans vigtigste indtægtskilde: olien."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 10, søndag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 14; Berlingske, lørdag, s. 15; Børsen, mandag, s. 2; Information, mandag, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Rejsen er meget lang og farlig. Alligevel forsøger flere sig med ny flugtrute
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om situationen omkring migrationen i Europa. I Politiken kan man lørdag læse, at de dårlige forhold i Libanon sender flygtninge ud på havet i små både på vej mod Italien. "Vi har set en klar stigning i antallet af både, der sejler ud fra Libanon med kurs mod Europa," siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsmand for FN's flygtningeorganisation, UNHCR, i de nordiske og baltiske lande, og fortsætter: "Det er en lang og farlig rejse, og det siger noget om desperationen blandt disse mennesker." Sidste år sejlede næsten dobbelt så mange både fra Libanon som året før, og den stigende tendens er fortsat i år, hvor UNHCR indtil videre har registreret 48 både med godt 4.000 mennesker om bord. Menneskerettighedsorganisationen EuroMed, der nøje følger migranttrafikken i den østlige del af Middelhavet, vurderer på baggrund af lokale kilder, at cirka to både med op mod 100 mennesker om bord hver uge forlader Libanon. De flygtende betaler menneskesmuglere op til 70.000 kroner for en billet.

Politiken søndag skriver, at Sveriges nye regering varsler store stramninger på udlændingeområdet. Ordet paradigmeskifte er blevet brugt af mange til at beskrive den store forandring over hele linjen. Ikke et område af udlændingepolitikken er forblevet urørt, Tidö-aftalen vedrører alt fra arbejdskraftsindvandring til kvoteflygtninge og statsborgerskab. Hvis det står til regeringen, skal Sverige i den kommende valgperiode blive et af de europæiske lande, der har den strammeste udlændingelovgivning. "I alle målinger hidtil ligger Sverige i toppen som Europas mest åbne, tolerante og generøse land, når det kommer til udlændingepolitik. Hvis regeringen gennemfører alt, hvad den har sagt, vil vi på fire år gå fra toppen til bunden," siger Henrik Emilsson, forsker i migration på Malmö Universitet. Flere af forslagene skal også tilpasses EU-retten og indebærer så store skift, at det sandsynligvis ikke vil nå at blive færdigt i løbet af denne valgperiode. "Det er tydeligt, at man har haft Danmark som forbillede, når det gælder den stramme migrationspolitik. Til forskel fra Danmark har Sverige dog ikke nogen forbehold, hvilket indebærer, at man aldrig vil kunne gå lige så langt som Danmark. Det vil stride mod EU-retten," siger Emilsson.

I en nyhedsanalyse af Europakorrespondent Kjeld Hybel, kan man søndag i Politiken blandt andet læse: "Mens de fleste europæiske lande bygger højere grænsehegn, vil kansler Scholz trække flere udlændinge til Tyskland. Oppositionen anklager ham for at forvandle tysk pas til en udsalgsvare. [...] På en konference i mandags i Berlin med titlen 'Tyskland indvandringsland' holdt Scholz en tale, som i mange andre europæiske lande nok ville have stemplet regeringschefen som vanvittig og kostet vedkommende enhver chance for nogensinde at blive genvalgt. Den socialdemokratiske kansler glædede sig først over, at Tyskland for mange er blevet et 'håbets land', hvilket vel hænger sammen med landets 'økonomiske styrke, det liberale samfund og den politiske stabilitet'. [...] Mens den klare trend blandt europæiske regeringschefer er en stadig barskere linje over for flygtninge og migranter, som igen i stigende tal forsøger at få fodfæste i Europa, går Olaf Scholz mod strømmen og nærmest tigger folk om at blive hængende i Tyskland. Det er mildest talt langt fra eksempelvis Viktor Orbån i Ungarn, som barrikaderer sit land bag stadig højere hegn, slynger om sig med racistiske udtalelser, og som mener, at Europa allerede er invaderet af afrikanere. [...] Man skal kunne søge om tysk statsborgerskab efter fem år i stedet for de nuværende otte. Hvis man er særlig god til tysk eller på anden måde klarer sig ekstra godt, skal det endda være muligt at få et tysk pas efter tre år. Og ikke blot EU-borgere skal efter planen kunne beholde deres oprindelige statsborgerskab sammen med det tyske. [...] CDU-formand og oppositionsleder Friedrich Merz advarer mod 'indvandring i socialsystemet' og er især modstander af, at udlændinge hurtigere skal kunne få et tysk pas, fordi, som Merz siger, tysk statsborgerskab er 'noget meget værdifuldt, og det bør man omgås forsigtigt med'. Endnu mere kontant er CDU's indenrigspolitiske ordfører, Alexander Throm, som til Welt am Sonntag siger, at Scholzregeringen 'tilbyder statsborgerskab som en udsalgsvare på black friday'."

Lasse Juhl Morthorst, forskningsassistent og ph.d.-studerende, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "Overrasket læste jeg titlen på Marcus Rubins leder i Politiken 23. november. Titlen 'EU står på randen af en ny katastrofal flygtningekrise' vækkede både min afsky samt en undren over, at Politikens leder af lederkollegiet på avisen tilsyneladende (og forhåbentlig) ikke har fulgt med i debatten vedrørende forsøget på at gøre op med den skadelige retorik og det medieskabte narrativ i migrations- og flygtningedebatten. [...] Hvorfor min indignation? I Rubins fortælling står vi - EU og Danmark - på kanten af en katastrofal krise. EU og Danmark er, må vi forstå, ved at styrte i grus, og årsagen skal findes på artiklens titelfoto, hvor en båd med såkaldte illegale (afrikanske må vi formode) migranter eller fordrevne pryder det visuelle udtryk. Rubin lægger så til dette, at Europa yderligere befinder sig i en tid præget af flere kriser, hvoraf de mange ukrainske flygtninge udgør den ene. [...] Vi må erkende, at Europa er et aldrende kontinent, der i løbet af de næste år kommer til at mangle arbejdskraft. Det afrikanske kontinent er et ungt kontinent med hurtig befolkningstilvækst, med villige og kompetente hænder og hoveder. Det kunne komme Danmark til gode, hvis man formåede at gøre op med den eksisterende xenofobi og etniske forskelsbehandling, og ved at skabe fælles europæisk lovlig tilgang. For, hvor politikere og arbejdsmarkedet for nylig annoncerede, at der var mere end rigelig beskæftigelse til alle ukrainske flygtninge, er der åbenbart lukket, hvis arbejdet skal udføres af de ‘forkerte' hænder. [...] Jeg er enig i tilstedeværelsen af det europæiske politiske og moralske kollaps og i, at der er mangel på politiske løsninger. Men Rubin bliver desværre med sit indlæg en del af modstanden mod reelt at skabe løsninger. Brugen af ordet sammenbrud er blot det sidste eksempel på dystopien, der åbenbart også bor på Politikens ledergang."

Per Holscher, tidligere faglig konsulent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Danmark har den mest rigide flygtningepolitik inden for EU. Denne er støttet af mindst tre fjerdedele af de valgte folketingsmedlemmer. Der er et stadig stigende antal flygtninge grundet klimaændringer, krige m.m. Hvor mange flygtninge drukner i dødens hav (Middelhavet) årligt? Danmarks ulandsbistand er nu kun 0,7 procent af vores bnp, hvilket er det laveste i 44 år. Danmark er et rigt land og har aldrig været så rigt som nu. Hvordan behandler vi flygtninge, som kommer til os? De får en lavere ydelse end andre og har meget vanskeligt ved at få arbejde, permanent ophold eller statsborgerskab."

I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Europa er under pres igen. Antallet af migranter, der vil ind i det forjættede EU, nærmer sig et rekordniveau siden det store kriseår 2015, da migranter og flygtninge også vandrede på danske motorveje. På den baggrund vidner det om en betydelig verdensfjernhed i EU-systemet, at det i denne uge skal afgøres, om tre nye lande - Bulgarien, Rumænien, Kroatien - skal optages i det grænseløse Schengen-samarbejde. De har længe stået i venteværelset, faktisk i 10 år, og nu skal det så være ifølge EU-Kommissionen. Men flere lande, ikke mindst Holland, slår sig i tøjret, og en beslutning skal være enstemmig. Med især Rumænien og Bulgarien optaget i Schengen-klubben vil EU få helt nye ydre grænser og kyststrækninger, som skal beskyttes mod illegale migranter og grænseoverskridende kriminalitet. [...] Det kan være sin sag i sig selv at sige nej til at optage EU-medlemmerne Rumænien og Bulgarien i det grænseløse Europa, men en tiltrængt realisme netop i den nuværende situation med kaotiske forhold på alle fronter rundt om Europa burde tilsige ekstra varsomhed. [...] Hele miseren understreger behovet for at få etableret asylcentre uden for Europa. Det synes stadigt flere enige om, herhjemme såmænd også De Radikale. At partiet så ser en afgørende forskel i, om Dannebrog eller EU-fanen vajer over et sådant center i f.eks. Rwanda, fortaber sig i det helt særlige radikale menneskesyn. Men at det er den vej, det går - også set fra Bruxelles - synes hævet over al tvivl."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 8, søndag, s. 4, 12; Jyllands-Posten, mandag, s. 24, 25

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Hjælp. Vi bliver trynet af Wolt og Flink
Rasmus Hjorth, opsagt bud fra Wolt Danmark og Freja Kirchert, organizer ved Rob Snyder og bud for flink, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "Vi madbude har desperat brug for, at de europæiske politikerne sikrer vores ret til at organisere os. Politisk polarisering fylder i Europa. Det kan mærkes helt ind i Europa-Parlamentet, hvor kommissionspræsident Ursula van der Leyen i sin årlige unionens tilstand-tale kom med budskabet om kæmpe for demokratiet i vores medlemslande. Lige nu kæmper vi madbude for demokrati på arbejdspladsen. [...] Tyske budkollegaer forsøger at organisere sig i Betriebsrats - en form for samarbejdsudvalg. Ifølge tysk arbejdsmarkedslovgivning har alle ansatte ret til at vælge et såkaldt samarbejdsudvalg. Men nogle budfirmaer som for eksempel Flink sagsøger og fyrer bude, der organiserer og deltager i valg. I november måtte en gruppe Flink-bude opløse det råd, der havde fået til opgave at arrangere Betriebsrat-valget. [...] I Danmark kæmper vi for at blive beskyttet mod faglige fyringer - altså at tillidsfolk eller fagligt aktive bare sparkes ud. Og vi kæmper også for at få fyrede fagligt aktive genansat. Vi har brug for, at retten til at organisere sig ikke kun gælder på papiret, og vi har brug for en lovgivning, der slår hårdt ned mod faglig forfølgelse. Vi frygter, at alternativet er et mindre demokratisk Europa, hvor vi lader store techfirmaer bestemme alt på arbejdsmarkedet."
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Sundhed: Patienters sikkerhed er i fare på grund af flaskehalse for medicinsk udstyr
Politiken søndag og B.T. mandag skriver, at der på grund af forfejlet indførelse af nye, skærpede europæiske krav til medicinsk udstyr, allerede nu er tegn på mangel på medicinsk udstyr, hvilket vil skade patientsikkerheden. Sådan lyder opråbet fra blandt andre Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke. "Vi ser her en generelt ret alvorlig problemstilling, og vi har begyndende udfordringer allerede nu. Tænk, hvis vi ikke kan lægge stents, når folk får blodprop i hjertet, eller hvis vi lige om lidt ikke kan lave kikkertundersøgelser af folk, der har potentiel tarmkræft. Kvaliteten i det, vi gør, risikerer at falde markant, hvis der ikke bliver lavet en form for løsning på udfordringerne med tidsfristen i forordningen," siger hun. De nye fælleseuropæiske regler i form af den såkaldte MDR-forordning skærper kravene til sikkerhedsdokumentationen bag både eksisterende og nyt medicinsk udstyr på det europæiske marked. De skærpede regler betyder, at alt udstyr senest 26. maj 2024 skal godkendes med en CE-mærkning efter den nye forordning for lovligt at kunne blive på det europæiske marked. "Det er på høje tid, at man indser, at vi slet ikke kan nå at komme i mål inden deadline om halvandet år. Hverken med at få recertificeret alt det eksisterende udstyr eller certificeret det nye, der også venter i kø," siger Lene Laursen, vicedirektør i Medicoindustrien. I Lægemiddelstyrelsen er man opmærksomme på problemet. "Vores vigtigste fokus er patienternes sikkerhed, og at sundhedsvæsenet har adgang til det medicinske udstyr, de har brug for. Derfor er vi meget opmærksomme på udfordringerne med overgangen til den nye EU-forordning," siger Jeppe Larsen, enhedschef for Medicinsk Udstyr i Lægemiddelstyrelsen.
Kilder: Politiken, søndag, s. 10; B.T., mandag, s. 7

Klima: Stop meningsløse nedrivninger
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Selma De Montgomery, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse og Ibrahim El-Hassan, beboer i Vollsmose. De skriver blandt andet: "I år offentliggøres ghettolisten i skyggen af en buldrende klimakrise. Derfor er det dybt problematisk, at man med ghettoloven i hånden vil rive velfungerende bygninger ned som et led i en diskriminerende boligpolitik. Undersøgelser viser, at ghettonedrivninger er op til 300 gange mere klimabelastende end renovation. [...] Den samme trussel står beboerne i Mjølnerparken i København over for, hvor de i øjeblikket sammen med Institut For Menneskerettigheder og to FN-menneskerettighedseksperter kæmper for deres hjem og rettigheder ved EU-Domstolen. På grund af ghettoloven skal 260 boliger i området sælges til en privat investor, hvilket resulterer i, at mange mennesker skal tvangsflyttes, og værdifulde fællesskaber bliver nedbrudt."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 42

Institutionelle anliggender: EU's Schengenudvidelse gavner Tyrkiet
Mikael Jalving, historiker og forfatter, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Bedst som migranter strømmer til Europa med en hast, som vi skal tilbage til 2015 for at se overgået, vil EU-Kommissionen lukke næsten 30 millioner mennesker fra Bulgarien, Rumænien og Kroatien ind i unionens pas- og grænsefrie zone opkaldt efter en landsby ved navn Schengen i Luxembourg. Alene timingen sætter ny rekord i politisk naivitet, men kommissionen står ikke alene. Et stort flertal af EU-lande, herunder Danmark, ønsker samme udvidelse i en tid præget af ydre og indre usikkerhed. Bliver forslaget vedtaget på torsdag i Bruxelles, kommer EU pludselig til at grænse op til Tyrkiet med alt, hvad det indebærer af politisk pres, kaos, kriminalitet og migration. [...] Udover Holland, der i skrivende stund tøver med at stemme for forslaget, står og falder det med, hvad de svenske sosser mener - eller tør mene - konfronteret af en lang række EU-lande og den magtfulde EU-kommissær for indre anliggender, landsmanden Ylva Johansson. [...] Det er rigtigt, at bulgarerne og rumænerne har bygget hegn. De er næppe høje nok. Med mere Schengen vil EU med usvigelig sikkerhed gøre sig endnu mere afhængig af tyrkisk pression. I forvejen har EU betalt regimet i Ankara en formue for at holde migranter tilbage, skønt det har været en blandet fornøjelse; siden er prisen steget. Med åbningen sætter unionen alt på et bræt for at øge samhandlen inden for EU uden at medtænke Tyrkiets nye nærhed. [...] Vedtages kommissionens forslag i Bruxelles, vil vi med garanti få et mere tyrkisk, muslimsk og arabisk EU. Man skulle næsten tro, at nogen ønskede det. Så vidt er det kommet, at vores fremtid afhænger af svenske socialdemokrater."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 42

Klima: Eksperter: Danmark bør møde flove op til globalt topmøde om biodiversitet
I Berlingske lørdag kan man læse, at Danmark ligger i bunden når det kommer til naturbeskyttelse. Danmark deltager i en FN-konference i Montreal om klodens naturtab, som begynder på onsdag. To af Danmarks eksperter i biodiversitet mener, at vi i Danmark skal være flove. "Hvor Danmark kan deltage i de store FN-klimakonferencer med oprejst pande, så bør vi ankomme vi til Montreal med bøjet nakke. For når det handler om beskyttet natur, ligger vi helt i bund på verdensplan," siger Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet og ekspert i dansk biodiversitet. Professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek, er grundlæggende enig. "Danmark ligger suverænt i bunden i EU. Vi halter helt forfærdelig meget bagefter, når det handler om naturbeskyttelse," siger han. Det erklærede hovedmål på FN’s biodiversitetskonference COP15 i Montreal er at forsøge at opnå enighed mellem alle nationer om, at 30 procent af klodens land- og havområder skal have et officielt beskyttelsesstempel. De 27 EU-medlemslande er samlet set tæt på, for ifølge EU’s miljøagentur er 26,4 procent af EU’s landområder udpeget som "beskyttede", og i lande som Polen, Tyskland og Grækenland nærmer man sig 40 procent. Danmark er imidlertid nede og skrabe den europæiske bund med cirka 15 procent af vores landområder udpeget som beskyttede såkaldte Natura 2000-arealer eller lignende - ifølge agenturet.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12-13

Klima: Klimabevægelsen: Det er på tide, at Danmarks skjulte udledninger kommer med i vores klimamål
Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen, skriver i et debatindlæg på Altinget søndag blandt andet: "Regeringsforhandlingerne har taget hul på diskussionerne om klima. Det har også betydet en snak om at hæve de danske klimamålsætninger - og gudskelov for det. For Danmarks klimamål på 70 procent i 2030 og 100 procent i 2050 er for længst drevet væk fra klimavidenskabens anbefalinger. [...] Danmarks biomasseforbrug er tårnhøjt, og knap to tredjedele af det, vi kalder for “vedvarende energi”, kommer fra biomasse. Det er veldokumenteret, at forbruget ikke bare bidrager til afskovning i andre lande, men også at forbrændingen udleder svarende til cirka 41 procent af Danmarks opgjorte nationale udledninger hvert år. [...] Dernæst er der Danmarks globale udledning. Et nyt notat fra Klimarådet slår fast, at Danmarks globale udledninger er 50 procent højere end vores opgjorte nationale udledninger. Faktisk er Danmark det land i EU med størst internationalt klimaaftryk, kun overgået af Luxembourg. [...] Skal vi reagere på den akutte klimakrise, vil det først og fremmest kræve ærlighed og integritet i vores klimamål. Derfor skal politikerne ved indtrædelsen i den nye regering gøre op med disse massive fejl og skabe virkelighedens klimamål, der kan definere en robust dansk klimaindsats i årtier frem."
Kilde: Altinget, søndag

Grundlæggende rettigheder: Fire årtiers kamp mod torturens globale svøbe
Rasmus Grue Christensen, direktør i Dignity, skriver i en kronik i Politiken mandag blandt andet: "Kampen mod tortur er en kamp for menneskerettigheder. Derfor ser vi også med stor bekymring på tendenser til at underminere menneskerettighederne. I visse stater - herunder EU-lande som Polen og Ungarn - ser vi en kedelig udvikling, hvor den udøvende magt tiltager sig magtbeføjelser på bekostning af de andre instanser i magtens tredeling: det folkevalgte parlament og de (ikke længere helt så) uafhængige domstole. Vi ser også en dalende respekt for grundlæggende menneskerettigheder - især når det gælder udsatte minoritetsgrupper som LGBT+-personer, flygtninge og andre migranter. [...] I 2018 var den daværende danske regering som formand for Europarådets Ministerkomité bannerfører for The Copenhagen Declaration, som har banet vej for mere frirum til staterne til at fortolke konventionen til fordel for blandt andet lettere adgang til udvisning af kriminelle. Desværre oplever vi i mange stater også, at myndighederne ikke har den nødvendige vilje til at retsforfølge tortur og andre former for umenneskelig behandling. Det skaber et frirum for politi, sikkerhedsstyrker, militær og fængselsvæsen, hvor myndighederne ved, at de uden konsekvenser kan overtræde torturforbuddet."
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6

Klima: Gigant under voldsom anklage fra flere fronter
Politiken skriver mandag, at flere miljøgrupper, Vatikanet og EU-Parlamentet nu tager afstand fra et gigantisk olieprojekt i Uganda. Det franske energiselskab TotalEnergie er i stærk modvind efter EU-Parlamentet den 15. september vedtog en resolution, der tager afstand fra Totals kommende olieboringer i Uganda. "Hvis vi ikke formår at stoppe det projekt, vil 34 millioner ton CO2 blive udledt hvert år i de næste 25-30 år og dermed fremskynde klimaforandringerne med morderiske følger," lyder det i skrivelsen. TotalEnergies direktør Patrick Pouyanné tager afstand fra de voldsomme beskyldninger i et brev til EU-Parlamentet. Total og dets partnere har forpligtet sig til at overholde de mest krævende internationale standarder, hvad angår miljø, biodiversitet og lokalbefolkningens interesser, og han afviser enhver påstand om projektet som en 'klimabombe'. For Uganda handler det om penge, selv om fordelingen af indtægterne mellem Uganda, Total og Totals kinesiske partnere er uklare, og Total fortsætter sin aktivitet som producent af fossile brændstoffer, som i årtier har været selskabets kerneaktivitet.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Sikkerhedspolitik: Russisk eksilpolitiker: Der er flere protester mod Putins krig, end mange tror
Kristeligt Dagblad bringer mandag et interview med Ljubov Sobol, russisk oppositionspolitiker i dansk eksil, som sidste år flygtede fra Rusland. Hun fortæller, at der i Rusland er flere protester mod krigen i Ukraine, end folk generelt tror. "Der er flere protester mod krigen, end hvad der kommer til udenlandske medier. De er ofte spontane, men de finder sted. Og efter den delvise massemobilisering har folks fokus særligt været rettet mod hvervekontorene, der oplever sabotage og påsatte brande over hele Rusland," siger hun til Kristeligt Dagblad og fortsætter: "Putin er ikke politisk truet. Massemobiliseringen skabte uro, men det er slet ikke nok til, at hans position er truet. Så længe han har kontrol over sikkerhedsstrukturerne, så er han ikke udfordret, og der er ikke et politisk alternativ nu." Den delvise massemobilisering blev igangsat i september. Ifølge flere officielle talspersoner er mobiliseringen tilendebragt, men Ruslands præsident, Vladimir Putin, har endnu ikke underskrevet dekret herom. Og frygten er, at den russiske hær vil fortsætte mobiliseringen hen over vinteren.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1,4

Grundlæggende rettigheder: Europa har importeret USA's værdikamp om abort. Og det er ikke til modstandernes fordel
I Kristeligt Dagblads Perspektiv skriver korrespondent Birthe Pedersen mandag blandt andet: "Fem måneder efter, at et flertal i den amerikanske højesteret i juni omstødte retsgrundlaget for 40 års abortlovgivning i USA, er abortdebatten også tilbage i Europa. Omstødelsen af den såkaldte Roe mod Wade-afgørelse, som inden 1973 havde gjort abort til en forfatningsbeskyttet rettighed i USA, har skudt en debat i gang, som ellers i vid udstrækning var forsvundet fra den politiske dagsorden i Europa med undtagelse af de få lande, der som Polen og Malta har opretholdt eller genindført restriktioner på adgangen til abort. [...] Allerede inden den amerikanske højesteret omstødte Roe mod Wade-afgørelsen og dermed lod det være op til de enkelte stater, lød der krav i Europa om at forebygge alle fremtidige forsøg på at ændre eller indskrænke adgangen til svangerskabsafbrydelse i kølvandet på det, der blev en historisk kovending i USA. [...] Den franske præsident, Emmanuel Macron, var også blandt de første, der foreslog at gøre EU til bagstopper for retten til abort i de enkelte lande for at forhindre, at den amerikanske højesteretsafgørelse påvirker lovgivningen i Europa. Et flertal i Europa-Parlamentet har således vedtaget en resolution, der kræver retten til abort tilføjet i EU's charter for grundlæggende rettigheder, der har samme vægt som Menneskerettighedserklæringen. Og senest har blandt andre den svenske EU-parlamentariker Malin Björk fra Vestrepartiet forsøgt at skaffe EU-sikring af abortretten med et forslag om at anerkende begrænsninger som en form for vold mod kvinder i det kommende EU-direktiv mod kønsbaseret vold."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Ukrainekrig kan stoppes
International rådgiver Gunnar Olesen skriver i en kronik i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Tiden kan være modnet for at afslutte krigen. Efter at dens omkostninger for alle parter står klart, Ukraine formentlig har genvundet, hvad de kan, uden atomkrig, og USA er begyndt at interessere sig for det. [...] Om motiver for eventuelle ændringer i USA's udenrigspolitik kan kun gisnes. Bekostelige internationale engagementer er ikke populære hos vælgerne som vist med magtskiftet i Repræsentanternes Hus; Ukraine/Vesten har allerede opnået det maksimale over for Rusland uden at risikere atomar storkrig, hvis det trænges op i en krog; sabotage mod Nord Stream har effektivt stoppet russisk eksport af gas til Europa til fordel for USA's energiindustri. USA kan have noteret, at en hård linje mod både Rusland og Kina ikke fik megen tilslutning uden for Europa; at krigen allerede har svækket Rusland internationalt, hvorefter man ikke vil skubbe det mere i armene på Kina; og at koldkrigens pris for internationalt klimasamarbejde blev demonstreret ved COP27, efter at Nancy Pelosis besøg i Taiwan fik Kina til at suspendere aftaler med USA. [...] Hvis USA ønsker konflikten afsluttet uden russisk kapitulation, bliver også Europa nødt til at overveje sin holdning. Med en økonomi i laser er det svært for UK at støtte Ukraine på samme niveau. Europas - og ulandenes - befolkninger betaler en høj inflationspris for krigen. [...] Bagtæppet for diplomatiet er det noget oversete forhold, at Rusland udover en masse problemer også besidder en stor del af verdens natur- og energiressourcer inden for sit enorme areal. Hvad Europa nød godt af, mens Vesten i 90'erne og 00'erne afviste at optage landet i Natos og EU's gode selskab. Indtil de i 2022 fossede op gennem Østersøen, mens Europa søger at kompensere med kul, A-kraft og grøn omstilling. Hvorefter Ruslands eksport primært er henvist til Indien og Kina, der i den grad har behov for den til deres vækst. [...] Hvis ikke Rusland skal ”migrere til Asien” for good, er fred i Ukraine en forudsætning."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 27

Finansielle anliggender: BASF vender ryggen til Europa - i protest
I mandagens Jyllands-Posten kan man læse om den store tyske virksomhed BASF, som har besluttet at flytte store dele af produktionen ud af EU. Baggrunden er ikke bare de høje energipriser. BASF ser også et EU, der er ved at drukne sit erhvervsliv i bureaukrati og en dårlig beslutningsproces - blandt andet om den grønne omstilling. Konkret for den kemiske industri, som BASF er en del af, anfører Martin Brudermüller, formand for den kemiske industris europæiske interesseorganisation, at en ny EU-regulering står til at udvide lovværket for branchen fra 7.000 til 25.000 sider. En ting er, at BASF i kraft af sin størrelse nok kunne finde ud af at håndtere det. Men det kan være en bedre løsning simpelthen at flytte produktionen ud af EU, og for mindre konkurrenter kan det også være nødvendigt. Brudermüller er også meget kritisk over for den måde, den grønne omstilling bliver håndteret på. "Der er ingen prioritering mellem de enkelte tiltag, ingen plan B, såfremt noget ikke går som forventet, og ingen hensyn til de aktuelle vilkår," mener han. Det sidste er formentlig en hentydning til, at krigen i Ukraine og alle dens følgevirkninger nok kunne være anledning til at justere i de planer, der blev lagt, på et tidspunkt hvor man også ønskede at sparke økonomien i gang efter coronaen. Det er altså et næsten dystopisk billede af et dysfunktionelt Europa, der vil tabe terræn til andre lande og regioner, BASF tegner. Foreløbigt er det påfaldende, at der ikke rigtig er kommet nogen kommentar fra EU i anledning af Brudermüllers udtalelser. Tilsyneladende føler ingen noget personligt ansvar for de meget store beslutninger, der er truffet i EU-systemet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11

Arbejdsmarkedspolitik: Læg lønnen åbent frem
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "I Danmark taler vi ikke så meget med vores kolleger om, hvad vi tjener. Mange lønmodtagere ved heller ikke, hvad kolleger, der varetager de præcis samme opgaver, som de selv gør, får i løn. Og flertallet ved ikke, at det via ligelønsloven er en ret at tale åbent om, hvad de tjener. Sådan lød konklusionerne i en undersøgelse for et par år siden, og det flugter fint med tidligere undersøgelser: Mange anser løn for en dybt privat sag, ja, måske ligefrem som noget, der er upassende at bringe op. Men det bør det ifølge et nyt EU-direktiv ikke være. Lige nu forhandler Europa-Parlamentet med de europæiske medlemslande om direktivet, som har til formål at øge transparensen omkring, hvad vi får i løn, med det formål at komme tættere på ligeløn mellem mænd og kvinder. [...] Der er bestemt, både på dansk og europæisk plan, noget at arbejde på: Gennemsnitligt tjener en kvinde på EU-plan ifølge Europa-Parlamentet 13 procent mindre i løn end en mand. [...] Det er ofte urimelig forskelsbehandling, når kolleger ikke modtager lige løn for lige arbejde. Men det er sjældent bevidst forskelsbehandling. Derfor er det en god idé at øge gennemsigtigheden for medarbejderen og pålægge arbejdspladsen selv at opgøre forskellene, så alle kan blive opmærksomme på uretfærdigheder. Kun derved kan man gøre noget ved dem."
Kilde: Information, mandag, s. 2

Klima: EU: Vi må svare USA igen på grønt område
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen siger, at EU bliver nødt til at svare igen på USA's nye omfattende lovpakke om statsstøtte til grønne amerikanske virksomheder. Hun mener, at den store lovpakke ved navn Inflation Reduction Act (IRA) vil skævvride konkurrencen på det grønne marked. EU bliver derfor "nødt til at få genskabt lige vilkår, efter at IRA og andre tiltag har skabt forstyrrelser," siger von der Leyen. Flere EU-lande har kritiseret den amerikanske administrations lovpakke da de anser den for at være konkurrenceforvridende og for at være en trussel mod europæiske jobs. Det skriver B.T. og Information mandag.
Kilder: Information, mandag, s. 4; B.T., mandag, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Socialdemokrat og venstremand i fælles opråb: Nye EU-regler skal redde undertrykte medier,
Morten Løkkegaard og Christel Schaldemose, henholdsvis gruppeformand i Europa-Parlamentet for Venstre og Socialdemokratiet, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "Mediernes rolle som den arrige vagthund, der holder øje med magthavere og sørger for, at ingen misbruger sin magt, må man aldrig tage for givet. Frie og uafhængige medier er nemlig en grundsten for vores demokrati. Et nyt forslag fra EU-Kommissionen risikerer imidlertid at sætte begrænsninger på den frie presse i Nordeuropa i forsøget på at beskytte den undertrykte pressefrihed i Øst- og Sydeuropa. Det er bekymrende. [...] Det er dog ikke alle lande i EU, hvor en fri og uafhængig presse er et adelsmærke som i Danmark. I flere lande er pressefriheden gevaldigt under pres. [...] Vi er selvsagt nødt til at gøre noget for at genoprette pressefriheden i disse lande. Men - og det er et vigtigt men - beskyttelsen af pressefriheden i Syd- og Østeuropa, må aldrig komme på bekostning af indgribende regler, som kan være til stor skade for de velfungerende mediemarkeder. Og det er netop, hvad EU-Kommissionens nye udspil risikerer at gøre. For eksempel ved at foreslå oprettelsen af et europæisk medieråd, der direkte udfordrer systemet med Pressenævnet og mediernes selvregulering, da medierådet vil få kompetencer til at blande sig i og påvirke uafhængige medier. [...] Tidslerne i forslaget skal derfor luges ud, så blomsterne kan få lov at vokse frem. Det kræver, at vi tager arbejdshandsker på. Målet er dog klart: Lovgivningen skal skelne mellem mediemarkeder i Ungarn og Danmark. Dét vil vi arbejde for i Europa-Parlamentet."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 22

Landbrug: Vores afhængighed af russisk fosfor er uholdbar og gør fremtiden usikker
I en kronik i mandagens Berlingske af Niklas Sjøbeck Jørgensen, rådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, kan man blandt andet læse: "Ruslands invasion af Ukraine har sat Europa på den anden ende ved at blotlægge vores afhængighed af russiske naturressourcer. Her står dansk og europæisk landbrug på meget usikker grund. Én ting er forsyningen af kvælstofgødningen, som siden krigens udbrud er blevet diskuteret i medierne. Kvælstofgødningen importeres i stor stil fra Rusland eller produceres på CO2-belastende fossil gas - også leveret af Rusland. Prisen på kunstgødningen er steget med gaspriserne, og landbruget frygter, at Rusland lukker helt for gas- og gødningseksport. Desværre tikker også en anden bombe under landbruget i EU: vores afhængighed af fosfor. Der spredes over en million ton fosforkunstgødning på markerne hvert år for at få dem til at bugne mest muligt og dermed give størst udbytte. [...] Af EU’s samlede import af mineudvundet fosfor anvendes 78 procent som kunstgødning og 14 procent som fodertilsætning i husdyrproduktionen. Samlet set løber det op på en årlig import på omkring 1,5 millioner ton fosfor. Dertil skal lægges forbruget af fosfor udvundet i Finland og anvendt inden for EU’s grænser. [...] Vi risikerer, på trods af at der ledes efter andre leverandører at blive endnu mere afhængige af russisk fosfor. Og som med gas og olie, kan Rusland vælge at stoppe sin eksport af det dyrebare fosfor, og hvad gør landbruget så? Den situation ønsker vi i EU selvfølgelig ikke at stå i. Tre af de største grupper i Europa-Parlamentet har for nylig understreget nødvendigheden af at udvikle et europæisk fødevaresystem uafhængigt af importerede varer såsom gødning. EU har samtidig en målsætning om at reducere forbruget af kunstgødning med 20 procent."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20-21

Retlige anliggender: Beskyttede bagmænd
Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: "Rystende stupid og skadelig. Sådan betegner den russiske graverjournalist Marija Pevtjikh på Twitter den dom, der kom fra EU-Domstolen tidligere på ugen. [...] Det er en katastrofe for mediernes afsløringer af bagmændene i hvidvaskskandaler, opsporingen af kriminelles ejendomsopkøb og korrupte eller sanktionsramte udlændinges investeringer i Europa. Som Pevtjikh påpeger, vil dommen således gøre det lettere for Putins kumpaner at gemme deres formuer. EU-dommen er begrundet i hensynet til ejernes ret til privatliv og beskyttelse af deres personoplysninger. Vigtige hensyn, som det er godt, at EU vogter om. Men lige her burde hensynet til offentlighedens interesse i at kunne få indsigt i ejerforhold veje tungere. For vel kan myndighederne selvsagt stadig få adgang til registrene og efterforske forbrydelser, men faktum er, at mange af de senere års største finansskandaler og forbrydelser er blevet afsløret af medierne, ikke opklaret af politiet eller andre offentlige myndigheder. [...] At EU-Domstolen i Luxembourg nu reelt tvinger medlemslandene til at mørklægge registrene og derved vanskeliggøre mediernes arbejde, er helt skævt. Det er godt og klogt, at EU tager databeskyttelse alvorligt. Men det nytter altså ikke noget, at hensynet til de kriminelle vejer tungere end offentlighedens interesser."
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Klima: Grønt ikon får skarp kritik for ordre på palmeolie
Den danske virksomhed Topsoe skal levere udstyr til at producere palmeolie som flybrændstof. Det skriver Politiken søndag. EU-Kommissionen konkluderer i et stort studie, at palmeolie er mere klimaskadeligt end fossile brændsler. Ifølge Topsoe er palmeolie "ren" og "bæredygtig" og henviser til gamle EU-regler fra 2018, som dengang betegnede det som en klimabesparelse ved at bruge palmeolie i stedet for fossilt brændstof. Et år senere begyndte EU dog en tilbagerulning af prædikatet. "Klimakrisen er menneskehedens code red. Der skal handles her og nu. Det ville være en kæmpe fejl at vente med at fjerne CO2 fra flysektoren, til der er tilstrækkeligt med brændsler baseret på grøn strøm til rådighed. Det er almindeligt anerkendt, at hvis vi skal nå Paris-målsætningen, skal alle midler bringes i brug, også biobrændstoffer", lyder det fra Topsoe-direktøren, som fremhæver, at projektet er blevet certificeret. ”Anerkendte certificeringsordninger sikrer, at produktionen er bæredygtig, både når det kommer til reduktion af klimabelastning og i forhold til miljøpåvirkning og socioøkonomiske forhold,” skriver Gustavo Cienfuegos Topsoes latinamerikanske direktør.
Kilde: Politiken, søndag, s. 14-15

Institutionelle anliggender: Mobildata bliver snart tilgængeligt på flyveren
Senest 30. juni næste år, skal det gøres muligt at benytte sig af data om bord på fly indenfor EU-medlemslande. Det skriver Politiken søndag og Jyllands-Posten lørdag. "The sky is no longer the limit," sagde Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, ifølge Politiken, da han annoncerede brugen af 5G-mobildata ombord på flyrejser indenfor EU's grænser. EU-Kommissionen har formentligt planer om at dedikere en helt speciel radiofrekvens, så det ikke kun omfattes 5G, men tidligere mobilteknologier også kan blive benyttet.
Kilder: Politiken, søndag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Institutionelle anliggender: "Mennesker er sovset ind i fortællinger - og den om atomkraft i Danmark bør ændres"
Altinget bringer lørdag et interview med politisk rådgiver og forfatter til bogen 'Alt det ingen har fortalt os om atomkraft', Hans Jørgen Nielsen. Han forsøger med sin nye bog at skubbe til debatten omkring atomkraft i Danmark. Et, for tiden, varmt emne, som blandt andet skyldes, at EU angav energiformen som en grøn energikilde i Parlamentets grønne taksonomi. "Jeg håber på, at jeg kan få overbevist nogle om at yde deres eget bidrag til at udfordre den gængse fortælling om Danmarks energipolitik og energiforsyning og den gængse fortælling om atomkraft - give dem noget modspil. Ligesom Arnepensionen; uanset om du går ind for den eller er imod den, så er der et modspil i det politiske vindue, hvori vi diskuterer sagen," lyder det fra Hans Jørgen Nielsen, som mener, at sol og vindenergi klart er en billigere energiløsning for Danmark, men at man også er nødt til at have et system, der sørger for energi, når der ikke er sol, eller vinden ikke blæser.
Kilde: Altinget, lørdag

Institutionelle anliggender: Gaslagrene bugner - men der er risiko for, at de er tømt til foråret
I Europa er gaslagrene godt fyldte op, men der er stor risiko for, at de til foråret vil være næsten brugt op. Det skriver Børsen lørdag. "Gaslagrene vil bestemt være et af de nøgletal, jeg følger med i, fordi jeg mener, at det vil kunne få en stor betydning for den økonomiske udvikling næste år," fortæller Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa. Energistyrelsen og Anders Overvad fortæller, at der er to faktorer, som vil være afgørende. "Med den nuværende lagerfyldning vurderes den forsyningsmæssige situation at være forholdsvis god, men det er fortsat vigtigt, at husholdninger og virksomheder sparer på gassen, så den strækker sig længst muligt. Forbruget af gas er om vinteren meget følsomt overfor kulde, så længerevarende kuldeperioder vil betyde større træk for lageret," oplyser Energistyrelsen. Den anden handler om, hvor gode europæerne er til at skrue ned for radiatorerne. Anders Overvad drømmer om, at EU's gaslagre kan være omkring 35 procent fyldt når vi rammer foråret 2023. "Hvis vi slet ikke reducerer vores efterspørgsel hen over vinteren og ikke får gas fra Rusland overhovedet, så kommer vi ned på noget, der ligner 5 pct. fyldte lagre, når vi når marts - altså nærmest en tømning af lagrene. Det vil være en meget uheldig situation," fortæller Overvad. Han fortæller desuden, at man i september måned brugte 15 procent mindre gas i EU, hvis man sammenligner med gennemsnittet for september månederne 2017-2021.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 26-31

Interne anliggender: Angela Merkel blev fejret som helt - men Putins blodige krig har gjort hende til skurk
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af journalist Troels Heeger. Han skriver blandt andet: "Som leder af Europas formentlig mest toneangivende land i 16 år afviser ekskansler Angela Merkel, at tysk energipolitik har banet vej for Ruslands krig. I et nyligt interview med det tyske magasin Der Spiegel forklarer Merkel, at hendes udskældte ruslandspolitik i virkeligheden havde til hensigt at købe Ukraine tid. Og det er en pointe, der fremstår som et decideret utroværdig forsøg på at redde sit eget eftermæle, mener den tyske historiker Katja Hoyer. "Hun virker både chokeret og utilfreds over, hvad den russiske invasion af Ukraine har gjort ved hendes eftermæle. Hun er blevet opfattet som krisekansleren, der holdt hovedet koldt under de forskellige kriser i løbet af hendes 16 år ved magten. Nu betyder krigen i Ukraine, at meget af hendes politik i forhold til Putin og Rusland bliver revurderet. Og det virker til, at hun i et vist omfang har svært ved at forstå det." [...] "Efter min mening handler det ikke om, at Merkel havde en bevidst plan om at gøre Tyskland afhængig af Rusland eller om at skabe et østvendt Tyskland som sådan. Det var en fortsættelse af allerede eksisterende strukturer. Derfor er den egentlig kritik af Merkel, at hun var for passiv, når det gælder udformningen af en større strategi for Tyskland. Det gælder både indenrigspolitikken og udenrigspolitikken," siger Katja Hoyer. Spørgsmålet er, om Tyskland i dag ser det kuldsejlede forhold til Rusland efter Ukraine-krisen som en lektie, der bør påvirke tysk udenrigspolitik i forhold til andre autoritære stormagter, hvis sikkerhedsinteresser ofte er i direkte strid med europæiske interesser. I 2014 indledte Merkel et strategisk partnerskab med Kina, som i stigende grad er blevet genstand for amerikansk kritik. I 2020 overhalede Kina for første gang USA som EU’s største handelspartner. Og Tyskland indtog samtidig rollen som det EU-land med den største eksport til Kina. Senest udløste det heftig kritik i både ind- og udland, da Tyskland med kansler Olaf Scholz som drivkraft solgte en fjerdedel af Hamborgs industrielle havneanlæg til Kina. "I USA, hvor der er stor skepsis og et forsøg på at inddæmme Kina som økonomisk magt, er der i Tyskland massere af stemmer, der mener, at Tyskland ikke bør risikere velstand ved at følge amerikanerne i dette spørgsmål," siger Katja Hoyer, der vurderer, at et flertal i den tyske befolkning slet ikke ønsker Tyskland en større rolle i verden."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Europa forbereder sig på planlagte strømafbrydelser
Berlingske skriver lørdag, at flere europæiske lande planlægger tidsmæssige og regionalt begrænsede strømafbrydelser. I Frankrig har de også alvorlige problemer, og som en kilde fra den franske regering udtrykker det: "Enten afbryder vi strømmen, eller også kommer der blackout." Andre europæiske lande kommer også til at stå i samme situation. I Tyskland, hvor de har været så afhængige af russisk gas, ser det ud til at tyskerne kan se frem mod en periode i mørke. Ralph Tiesler, chef for Direktoratet for Befolkningsbeskyttelse og Katastrofehjælp, udtalte for et par uger siden, at "vi må gå ud fra, at der kommer blackout til vinter. Med det mener jeg en regional og tidsligt begrænset afbrydelse af strømforsyningen." Desuden hører man samme toner fra Sverige, Finland, Italien, Belgien, Schweiz og Storbritannien.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Parlamentet presser på for flertalsafgørelser
På en borgerkonference fredag om Europas Fremtid lød det fra EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, at ingen forslag skal være forbudt, når det kommer til at implementere borgernes ønsker. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske lørdag. Borgere forslag på konferencen, at der bør indføres flertalsafgørelser i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. "Uanset hvilke processer der er nødvendige for at nå derhen, så skal de tages. Det gælder også et konvent," sagde Metsola til de fremmødte borgere i EU-Parlamentet i Bruxelles.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 15

Finansielle anliggender: USA er den økonomiske sejrherre i Ukraine-krigen og den grønne satsning
I en analyse lørdag i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Det går fortsat fremad i pænt tempo i amerikansk økonomi trods en periode med høj inflation og kraftige renteforhøjelser. På vej ind i 2023 er udsigterne lysere end, hvad der er den dominerende holdning blandt analytikere. Man overser ofte, at USA står foran lidt af et industrielt opsving. Det har betydning for renterne. [...] Mens krigen i Ukraine entydigt har presset de europæiske lande op mod væggen og dermed udløst store hjælpepakker i forsøget på at holde en større økonomisk tilbagegang fra døren, er situationen meget anderledes i USA. Krigen kan her vise sig at være et stort plus for aktiviteten både her og nu og for USAs evne til at skabe vækst og arbejdspladser på længere sigt. [...] USA’s nettoeksport af naturgas er nu den højeste nogensinde affødt af Europas umættelige behov. [...] Det er endelig ved at gå op for de europæiske politikere, at de amerikanske grønne investeringer ikke vil kaste mange europæiske job af sig, hvilket øger sandsynligheden for, at der også bliver indlagt tilsvarende europæiske klausuler. [...] Det betyder også, at USA bliver den helt store konkurrent til de grønne teknologier, som ifølge danske politikere skal erstatte de mange traditionelle produktionsjob, der bliver ramt af den danske klimapolitik. [...] De positive udsigter for amerikansk industri og energiproduktion er også med til at komplicere beslutningerne for den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Centralbanken har allerede gennemført den mest komprimerede stramning af pengepolitikken i 40 år, og der er tydelige tegn på, at det virker med hensyn til boligpriserne. [...] Man skal være forsigtig med at erklære USA’s økonomi død og borte. Derfor kan både amerikanerne og danskerne se frem til en længere periode med forhøjede renter. På grund af risikoen for en svækket euro, vil forhøjede amerikanske renter også skulle følges op af fortsatte rentestigninger hos Den Europæiske Centralbank i Frankfurt."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16-17

Udenrigspolitik: Kina øger censur efter lettelse af restriktioner
Kinas præsident, Xi Jinping, fortæller til EU's præsident, Charles Michel, at det kan blive aktuelt at lempe på coronareglerne i Kina. Det skriver Berlingske lørdag. Det er kommet frem efter Michels besøg i Kina i sidste uge. Desuden har myndighederne planer om at skærpe censuren på internettet til det højeste niveau man nogensinde har set.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 15

Institutionelle anliggender: Hvordan skal vi beskatte krisernes vindere?
Information bringer lørdag et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Som led i håndteringen af energikrisen blev EU-landene i efteråret enige om at tillade hinanden ekstraordinært at beskatte energiselskabers 'overnormale' profitter - et kontroversielt tiltag, der har affødt en større diskussion om beskatning i krisetider. De øgede energipriser er en følge af invasionen og de politiske tiltag, der efterfølgende er indført for at mindske afhængigheden af russisk energi. Den måde, en gros-prisen på el fastsættes i EU, har gjort, at den stigende gaspris har trukket prisen med op på andre energiformer, for eksempel vedvarende energi, der ikke er direkte påvirket af krigen i Ukraine, og som derved har genereret en højere indtjening end normalt. [...] Under pandemien havde vaccineproducenter også en ekstraordinært høj indtjening, uden at det dog skabte samme debat. [...] Der er selvfølgelig også store forskelle på den situation, vaccineproducenterne stod i under pandemien, og energiselskabernes situation i dag. Vaccineproducenterne skulle omlægge deres produktion og fokusere på deres forskning og udvikling, hvorimod nogle energiselskaber har udsigt til ekstra indtjening uden lignende risici eller omkostninger. [...] Men den igangværende debat om beskatning af energiselskaber understreger, at der er behov for en mere grundlæggende diskussion af, hvordan man fremadrettet vil forholde sig til beskatning af virksomheder, der oplever ekstraordinær indtjening som følge af betydelig offentlig støtte eller politiske tiltag indført i krisetid. [...] De politiske vinde i Europa blæser i retning af et stærkere kriseberedskab, herunder betydelig indgriben i markedet og støtte til strategiske sektorer - og det gør kun diskussionen om rammerne for beskatning i krisetid endnu mere presserende."
Kilde: Information, lørdag, s. 18

Udenrigspolitik: Margrethe Vestager advarer mod handelskonflikt med USA
Information skriver lørdag, at EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager om få dage rejser til USA for at diskutere handelsforhold med den amerikanske regering. Vestager har kaldt den amerikanske inflationslovpakke, Inflation Reduction Act, "meget skadelig" for EU, men hun mener ikke, at Europa skal lave en tilsvarende løsning, da det kan føre til et kapløb om statsstøtte til skade for alle parter. "Jeg tror ikke, at den geopolitiske situation, vi er i, tillader, at store demokratier kan have et internt opgør," siger EU-Kommissionens næstformand. Flere europæiske toppolitikere har kritiseret den amerikanske præsident Joe Bidens hjælpepakke, da de mener det er et udtryk for uretfærdig statsstøtte til amerikanske virksomheder. Blandt andet den franske statsleder Emmanuel Macron, som mener, at hjælpepakken er "super aggressiv" overfor europæiske virksomheder og, at det vil lede til unfair konkurrence over for EU. Macron og den tyske kansler Olaf Scholz har derfor udtalt, at de synes, at EU tilsvarende nu skal give mere i statsstøtte, hvor Macron også har talt for en 'køb europæisk-lov'. Det mener Vestager ikke er løsningen, men hun ønsker også, at USA skal forstå, hvor tungt krigen i Ukraine og energikrigen har ramt den europæiske økonomi. "Der er nogle paradokser på spil, og jeg mener også, at én krig ad gangen er, hvad vi kan håndtere. Det er virkelig vigtigt, for vi har folk, som dør i Ukraine, vi har folk uden lys og opvarmning, og det er ikke givet, hvornår de får det tilbage. Det bør være vores hovedfokus. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er mere klare om de omkostninger, som krigen i Europa også har for EU," siger Vestager. Den nye inflationslovpakke betyder, at amerikanske grønne virksomheder vil blive støttet, hvis de bruger 40 procent af råmaterialerne eller forarbejdede produkter fra USA. Det vil komme til at gøre det sværere for europæiske virksomheder, som betyder at en betydelige del af deres produkter skal være af amerikansk indhold for at blive inkluderet. En uretfærdig fordel mener flere, især da EU og USA ikke har en frihandelsaftale, hvilket betyder at samhandlen vil foregå på WTO-vilkår. Frankrig og Tyskland har allerede mærket konsekvenserne af loven. "Europa bør gøre sit hjemmearbejde. Vi har brug for et europæisk, robust svar," sagde den tyske økonomiminister Robert Habeck. Han sagde, at den amerikanske lovgivning "ikke er WTO-konform". Vestager advarer dig imod, at EU skal indgå i et kapløb om, hvem som kan give mest i statsstøtte for at tiltrække grønne investeringer. "Subsidiekapløb er enormt dyre for skatteborgerne, ikke kun for de nuværende skatteborgere, men også fremtidige, hvis subsidierne er baseret på lån. Så det er absolut en topprioritet at se, hvad vi kan gøre inden for implementeringen af den amerikanske lov, men også hvad vi kan gøre på vores side," siger Vestager.
Kilde: Information, lørdag, s. 1, 8, 9

Udenrigspolitik: Joe Biden signalerer villighed til at tale med Vladimir Putin
Jyllands-Posten skriver lørdag, at den franske statsleder Emmanuel Macron mødtes med den amerikanske præsident Joe Biden i Washington i sidste uge. Et spændende møde, fordi Frankrig de seneste par uger, sammen med EU, har kritiseret den nye amerikanske inflationslovpakke, som skal hjælpe den amerikanske industri og skabe nye grønne arbejdspladser i USA. Macron har tidligere udtalt at lovpakken er farlig for den europæiske industri. Joe Biden fortalte dog efter deres møde, at Frankrig og USA vil sørge for en bedre koordinering af deres indsatser. På pressemødet efter deres møde udtalte Biden også, at han er villig til at tale med den russiske præsident, Vladimir Putin. "Jeg er klar til - hvis han (Vladimir Putin red.) er villig til at tale - at finde ud af, hvad han vil. Men jeg vil kun gøre det efter at have konsulteret mine allierede i Nato. Jeg kommer ikke til at gøre det på egen hånd," sagde han. Det er ikke blevet mødt med begejstring fra hverken USA eller Europa, hvor man fortsat ønsker at føre hård politik overfor Rusland. Macron skulle også, ifølge diplomatiske kilder, have fortalt igennem linjerne, at han været for at starte forhandlinger med Putin og dermed komme frem til en fredsløsning i Ukraine. På pressemødet udtalte Macron, at Rusland havde "begået krigsforbrydelser" i Ukraine, men at de "aldrig vil presse ukrainerne til at indgå et kompromis, der ikke er acceptabelt for dem".
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Interne anliggender: Svipture over grænsen koster dyrt: Kommunen trækker i kontanthjælpen
Ledige sønderjyder, som rejser over grænsen for at købe dagligvarer ind, kan blive trukket i kontanthjælpen. Det skriver flere af weekendens aviser lørdag. I grænselandet er det ellers helt almindeligt at tage en tur over grænsen en gang om måneden for at handle ind, men ifølge loven svarer det til et ophold i udlandet, som ikke er tilladt for kontanthjælpsmodtagere. "Jeg tror ikke, at loven er lavet for at chikanere os hernede ved grænsen. Det er en tåbelig situation, som er helt urimelig over for borgerne," siger Dorrit Knudsen, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget for Socialdemokratiet i Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune har rettet henvendelse til flere kommuner i Sønderjylland for at lave en fælles henvendelse til beskæftigelsesministeren. Flere EU-eksperter mener, at det er i strid med EU at have så store begrænsninger for ledige i forhold til om man kan tage en hurtig tur over grænsen. De mener blandt andet, at det er i strid med retten mod fri bevægelighed mellem EU-landene. Ombudsmanden gik i går ind i sagen for at få ministeriet til at afklare, om det er i strid med EU-lovgivning.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Ekstra Bladet, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Interne anliggender: Fungerende ministre har vidt forskellige tilgange til vigtige EU-spørgsmål. Politikere kræver klarere retningslinjer
Altinget skriver fredag, at de fungerende ministre bliver kritiseret af politikerne, der sidder i Europaudvalget, i forbindelse med Europa-møder, da der ikke er nogle retningslinjer for, hvad de må og ikke må udtale sig om. Derfor kommer der meget forskellige udtalelser fra ministrene, som udtaler sig meget forskelligt omkring vigtige spørgsmål på den europæiske dagsorden. Derfor kræver politikerne nu klare retningslinjer fra Statsministeren i EU-sager imens Danmark fortsat venter på at få deres regering på plads. "Vi blev mere og mere forvirrede, som mødet skred frem, over hvordan ministrene ville forhandle. Nogle af dem sagde, at de næsten ikke ville sige noget og bare sidde der. Andre sagde, at de bare ville gå til sagen", siger Europaudvalgets formand, Kim Valentin (V) i forbindelse med Europaudvalgsmødet i fredags.
Kilde: Altinget, fredag

Klima: Fjernvarmeselskaber: EU-forslag om opdeling af bæredygtig biomasse vil få store konsekvenser
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Kim Mortensen (S), direktør, Dansk Fjernvarme, forhenværende medlem af Folketinget og Morten Stobbe, administrerende direktør, Veks - Vestegnens Kraftvarmeselskab. De skriver blandt andet: "For 10 år siden, 2012, indgik et bredt flertal i Folketinget en historisk energiaftale med et ønske om en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energikilder. De politiske beslutninger medførte en massiv omstilling væk fra kul og over på biomasse. [...] En omstilling væk fra fossile brændsler og over til vedvarende energikilder kommer ikke i et ryk - men over flere. [...] Skal biomasse udgøre en mindre del af vores energiforsyning i fremtiden? Uden tvivl. Men løsningen er ikke en overforceret udfasning eller misforståede definitioner. Det handler om at gøre alternativerne mere attraktive og lettere at omstille til. Derfor er det også ærgerligt, at der i EU forhandles om en ny definition af træbaseret biomasse i trilogen. [...] De nye definitioner er en del af et udkast til et revideret VE-direktiv, kaldet REDIII. Et udspil der kommer bare et år efter, at REDII, hvori der kom skærpede krav til brugen af bæredygtig biomasse til energiformål, trådte i kraft. [...] Det vil alt andet lige reducere tilliden til de lovgivende organer i forhold til branchens store investeringer i grøn omstilling, når holdninger til bestemte teknologier ændres så drastisk inden for en kort årrække i EU. Og her er Bruxelles meget langt væk fra virkeligheden i Danmark. [...] Til sidst vil vedtagelsen af REDIII medføre en indirekte stramning af vores politiske reduktionsmål - hvor Danmark, Finland og Sverige bliver ramt hårdere end andre EU-lande, fordi det er lande, der har fulgt de hidtil gældende politiske signaler, og derfor i høj grad har omlagt energiproduktionen fra kul til biomasse for at nå klimamålsætningerne, og ikke omlægge til eksempelvis naturgas. [...] I stedet for at kaste en bæredygtig og ansvarlig energikilde som biomasse til hjørne, skal vi i stedet fokusere på at lade gældende certificeringsordninger sikre, at den anvendte biomasse er bæredygtig. Derfor har den danske fjernvarmesektor sammen med en række energi- og forsyningsaktører i Europa også sendt et fælles opråb til EU med et ønske om at droppe formuleringen om og dermed konsekvensen af "primær biomasse", der ikke har hold i den virkelige verden."
Kilde: Altinget, fredag

Interne anliggender: Intern e-mail sår tvivl om Messerschmidts forklaring
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler i sagen om formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, som er i tiltalt for muligt EU-svig for 98.835 kroner og dokumentfalsk.

Der er et overordnet tema i retssagen, hvor man ser partiets nuværende og tidligere politikere komme med vidt forskellige holdninger til, hvordan Dansk Folkepartis sommergruppemøde forløb sig i 2015. Dem som fortsat er medlem af Dansk Folkeparti mindes at huske, at man på sommergruppemødet diskuterede meget EU-stof, og nogen påstår endda, at der blev afholdt en decideret EU-konference. Til gengæld har dem, som har meldt sig ud af Dansk Folkeparti et andet syn på sagen, hvor de fleste husker et sommergruppemøde som så mange andre, hvor der ikke blev diskuteret meget mere EU end normalt. "Hvis jeg havde opfattelsen af, at der var et EU-seminar, ville jeg glædeligt sige det. Men jeg har ikke opfattelsen af, at der var EU-seminar,« lød det fra Martin Henriksen, tidligere medlem af Folketinget for DF. En anderledes udmelding kommer fra nuværende medlem af Folketinget for DF, Peter Kofod: "En stor del kom til at handle om EU," sagde han fra vidneskranken.

Jyllands-Posten skriver lørdag, at Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti har fortalt i retten, at det var Peter Skaarup, medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne og tidligere medlem af Dansk Folkeparti, som kom med ideen til EU-seminaret i 2015. Men i en mail fra 2021, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af skriver Messerschmidt, at årsagen til 2015 seminaret var en anmodning fra partiet Meld året før om flere aktiviteter i Danmark, hvilket sår tvivl i Messerschmidts forklaring i retten. "I den forbindelse må forventes en vis interesse fra pressen. Da det ikke kan udelukkes, at også I kontaktes, synes jeg, det er rigtigst, at I er orienteret om nedenstående," skrev Messerschmidt sidste år. I mailen listede han fem punkter op til gruppefællerne, hvis de skulle blive kontaktet af pressen.

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder mandag: "Det er strafbart for vidner at lyve i retten. Sandfærdige vidneudsagn er vigtige, når forbrydelser skal opklares, og retfærdigheden ske fyldest. Derfor er det bizart at følge straffesagen mod Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der er tiltalt for EU-svig og dokumentfalsk. De fleste vidner i sagen har i skrivende stund været nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget for Dansk Folkeparti. [...] Men det som udspiller sig i Retten på Frederiksberg, er ikke bare endnu en opvisning i lemfældig omgang med sandheden. Her er tale om foragt for retssystemet. Fra borgerlige politikere, som selv har været med til at lovgive. [...] Sagens to anklagere vil have Messerschmidt straffet, fordi de mener, at han som formand for partialliancen Meld snød EU til at betale for en EU-konference, som aldrig fandt sted. [...] Anklagerne har dokumenteret, at EU-systemet modtog et fiktivt konferenceprogram og en falsk hotelkontrakt som dokumentation for Meld-konferencen i Skagen. Messerschmidt hævder til gengæld, at der tirsdag 4. august under sommergruppemødet var en særlig EU-dag, som retfærdiggør støtten fra Europa-Parlamentets pengekasse. Derfor bliver vidne på vidne spurgt, om de kan huske denne særlige EU-dag. Er svaret ja, så gavner det Messerschmidt. Er svaret nej, så svækker det DF-formanden.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7, 7; Ekstra Bladet, mandag, s. 28, søndag, s. 7, lørdag, s. 8-9; Berlingske, lørdag, s. 13-14; Information, lørdag, s. 6

Arbejdsmarkedspolitik: 3F: Red den danske model og anlæg et annullationssøgsmål ved EU-domstolen
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Henning Overgaard, forbundsformand i 3F, blandt andet: "De politiske partier bruger klogt den nødvendige tid for at etablere et solidt grundlag for en ny regering. Imens tikker uret dog ned for en beslutning, der ikke kan udskydes: Hvordan håndterer politikerne vedtagelsen af et EU-direktiv om europæisk mindsteløn? [...] Dels har EU slet ikke kompetence til at lovgive om national løndannelse og organisering, det er klart præciseret i traktaten som medlemslandenes ansvar. Og selv om de værste tidsler - set med danske øjne - er luget ud under forhandlingsprocessen i EU, så kan direktivet føre os ud på en farlig glidebane i forhold til, hvad EU skal lovgive om i fremtiden. [...] Derfor skal Danmark - den kommende regering med opbakning fra det nyvalgte Folketing - anlægge et annullationssøgsmål ved EU-domstolen, inden fristens udløb. [...] Det vil tvinge EU-domstolen til at tage stilling til lovligheden af direktivets indhold i forhold til traktaten og dermed i givet fald anlægge nogle klare præmisser for anvendelse af direktivet. Hvis politikerne ikke anlægger et annullationssøgsmål, så accepterer Danmark indirekte, at EU kan blande sig i national løndannelse og vores succesrige danske arbejdsmarkedsmodel."
Kilde: Altinget, mandag
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
5. december 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark