Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. februar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 5. februar 2024

EU i weekendens og mandagens aviser 03.02.2024 - 05.02.2024

Tophistorier

Forsvarschef om truslen fra Rusland: Vi har ikke så lang tid, som vi troede
Flere af weekendens aviser skriver blandt andet følgende om krigen i Ukraine:Mens det kniber for EU-landene og andre lande i Vesten at levere det lovede krigsmateriel til Ukraine, skønnes det, at Rusland i høj grad har haft succes med at omstille sin økonomi og har fået fart på krigsproduktionen og dermed kan opbygge deres lagre hurtigere end forventet trods internationale sanktioner. Det fortæller den danske forsvarschef, Flemming Lentfer, i et interview med Politiken lørdag. "Vi har nok ikke så lang tid, som vi troede," siger Lentfer og gør opmærksom på, at det nemt tager syv år, fra man træffer beslutning om indkøb af militært udstyr, til det er produceret og kan leveres og udstyres med uddannet personel. Og det er netop genopbygningen af militæret i Europa, der er en udfordring, efter at flere lande reducerede deres forsvarsudgifter efter afslutningen på den kolde krig. I fredags enedes forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) med kredsen af partier bag forsvarsforliget om at fremrykke forhandlinger om yderligere investeringer i materiel, der ellers var planlagt til senere på året. Det sker "i lyset af den sikkerhedspolitiske situation". Flere andre europæiske lande har ligeledes meldt ud om situationen og opfordret deres borgere til at være "klar til krig", bl.a. i Sverige, Tyskland og England. Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der er ekspert i international sikkerhedspolitik, siger, at udmeldingerne er udtryk for, at Europa er ved at erkende, at krigen trækker ud, og at Rusland står stærkere end tidligere antaget. "Derfor må vi indstille os på, at vi skal hjælpe Ukraine ved at producere rigtig meget ammunition og andet militært isenkram", siger Mikkel Vedby Rasmussen. Han mener desuden, at der er en risiko for, at Nato "ender i en konfrontation med Rusland" f.eks. i Baltikum, hvilket uvægerligt vil trække Danmark med ind i krigen. Lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet er enig i, at oprustningen går "pinligt langsomt" for de vestlige lande. Til gengæld tror han ikke på, at Rusland vil tage kampen op mod Baltikum, da det vil kræve for mange kræfter.

De danske politikere har reageret på den øgede militære trussel fra Rusland og har set på at fremrykke milliardinvesteringer i forsvaret. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Rusland optrapper massivt militært, også langt mere end man havde frygtet. Ikke mindst deres militære produktionsapparat. Det er det, der skræmmer. Derfor er vi nødt til at fremrykke nogle investeringer for at sende et klart signal til Rusland," lød det fra Radikale Venstres forsvarsordfører, Christian Friis Bach fredag. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har oplyst, at ønsket om at fremrykke forsvarsinvesteringerne primært handler om at "vise solidaritet med de andre NATO-lande". Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser, at der ikke er ændringer i forhold til den seneste trusselsvurdering fra december 2023, hvor de bl.a. skriver: "Rusland vil udgøre en langvarig sikkerhedspolitisk trussel mod de vestlige lande. Forholdet mellem Rusland og Vesten vil i de kommende år være domineret af usikkerhed i et omfang, som ikke er set siden Den Kolde Krigs første år. Rusland vil fortsat have ambitioner om at gennemtvinge en ændring af den sikkerhedspolitiske orden i Europa og at modarbejde en regelbaseret verdensorden. Danmark vil i meget lang tid stå over for et skærpet trusselsbillede i Europa".

Politiken søndag bringer et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i forbindelse med, at han var i Kyiv for at åbne et ambassadekontor. Adspurgt til om han stadig tror på, at Ukraine kan vinde krigen, svarer han: "Ja, det gør jeg, men vi er i en kritisk fase militært, og jeg tror ikke, at de kan vinde krigen uden os og noget af det, der afgør det, er jo Europas evne til at levere på det, vi har lovet". Han er samtidigt frustreret over, at hjælpen fra EU trækker ud, og at EU ikke har kunnet levere på det lovede krigsmateriel. "Vores styrke, vores demokrati og procedurer er også vores største svaghed. Altså, hvis man træffer, kan man sige, strategiske beslutninger, skal man også have muskelkraft til at sætte dem igennem. Her er vi oppe imod en russisk krigsøkonomi, og det er vores industri slet ikke gearet til i Europa. Her skal vi omstille os," forklarer han.

Berlingske skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Sidste gang blev striden løst ved, at Viktor Orbán "gik på toilettet". Mens den ungarske leder forlod lokalet, vedtog de andre lande, at EU var parat til at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine. Torsdag var der igen lagt op til drama på et EU-topmøde, men efter en morgenmad i en sluttet kreds sagde Orbán ja til den bistandspakke på 50 milliarder euro til Ukraine, som han har blokeret i månedsvis. [...] Pengene vil de kommende fire år lægge en bund under den ukrainske statsøkonomi. Uden dem ville kassen i Kyiv være løbet tør i løbet af få måneder, og man kan kun håbe på, at EU-beslutningen vil inspirere amerikanske politikere til at tage sig sammen og atter sætte gang i USA’s militære støtte, som for øjeblikket er blokeret i et opgør mellem Republikanerne og Demokraterne. [...] Den ukrainske hær bliver for øjeblikket massivt overgået af den russiske i artillerikrigen. [...] Mens Putin skruer op og op for den russiske krigsproduktion, er vi ude af stand til at fremlægge en overbevisende plan for at øge europæisk våbenproduktion til det krigsniveau, vi skal op på for at standse blødningen i Ukraine. [...] Man kan desværre mistænke nogle af EU’s tungeste politiske ledere for stadig at satse på at redde nogle relationer til Rusland. Når krigen engang er ovre, vil de kunne sige, at de ikke leverede de mest offensive våben til Ukraine. Sådan kan den tyske kansler, Olaf Scholz, optræde som duks, der leverer mest i EU målt i penge, men Tyskland siger på samme tid nej til at give Ukraine langtrækkende Taurus-missiler, som kunne gøre en forskel. [...] Ukraine kan ikke vinde krigen uden en ægte europæisk krigsindsats."

Jyllands-Posten skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Torsdag fik nyhedsredaktionerne pludselig travlt med at finde de gule breaking-bjælker frem. På kun en time var det lykkedes EU's regeringschefer at blive enige om en støttepakke til Ukraine på 50 mia. euro. Der var ellers lagt i ovnen til holmgange med den besværlige ungarske premierminister, Viktor Orbán, der havde lagt op til at stikke en kæp i hjulet på bestræbelserne på at få kanaliseret særdeles vital hjælp videre til en værdigt trængende Zelenskyj i Ukraine. [...] I den senere tid har det budskab flagret lidt rigeligt. Ikke mindst med signalerne fra et præsidentvalgklædt USA, hvor trætheden over at skulle rage kastanjerne ud af ilden i lande langt borte har været brugbar ammunition i Trumps indenrigspolitiske kamp. [...] Samtidig har det faktum, at Vesten tilsyneladende ikke er nær så hurtig til at omstille produktionen af våben og ammunition som russerne, drevet farlige kiler ned i forholdet til Ukraine og sammenholdet internt i EU. Snart er det toårsdagen for det russiske overgreb på Ukraine, og siden har fokus flyttet sig til andre brændpunkter. [...] Så derfor var det meget glædeligt, at EU-topmødet ikke endte i afpresning og natlige krisemøder. Omvendt er der ingen grund til at være så naiv at tro, at Orbán med ét kan se fidusen i at gå hånd i hånd med resten af det EU, han ikke nærer specielt varme følelser for, i kampen mod Putin. Endnu ved ingen, om hans tilsagn kommer med en pris. Eller om han blot venter med at smide sine nye fåreklæder til juli, når Ungarn overtager formandskabet i EU. Det vil tiden vise."

Jyllands-Posten bringer en kronik af Carsten Søndergaard, tidl. ambassadør i Berlin, Nato og Moskva og Sten Rynning, professor, SDU, sikkerhedspolitisk kontaktgruppe under Det Udenrigspolitiske Selskab. De skriver bl.a.: "Ukrainerne nærer ingen illusioner: Krigen mod Rusland er alt eller intet. Netop derfor holder de ud. Der er kun ét at gøre: Ukraine skal med i Nato som modsvar til Putins rå magtpolitik. [...] Krigen gælder Ukraines overlevelse som både stat og nation. Intet mindre. Man er ikke i tvivl om, at Rusland heller ikke ønsker et stort demokrati som nabo. Det vil være en torn i øjet på Moskva og planerne om at danne en beskyttet indflydelsessfære omkring Rusland. Et demokratisk Ukraine skal derfor undermineres. [...] Rusland søger opportunistisk nye alliancer, bl.a. med Kina, Nordkorea, Iran m.m. Når den vestlige sammenhængskraft svækkes, gør Rusland alt for at udnytte det. [...] I Ukraine er man ikke overrasket over, at russerne nu begynder at lufte tanker om forhandlinger. Det vil sige: Rusland vil gerne have forhandlinger, men Rusland vil ikke forhandle. Som en samtalepartner i Kyiv formulerede det: Rusland vil gerne forhandle, men alene om Ukraines kapitulation, og det hedder et diktat. I realiteten er de russiske følere om forhandling dermed en forlængelse af krigen. Alligevel siver ”nyheder” om russisk fleksibilitet regelmæssigt ind i vestlig presse. Russerne vil føde rygterne, men så officielt benægte eller nedspille dem, og et par uger senere vil de begynde forfra. [...] Vesten har et afgørende ansvar for, at Ukraine ikke løber tør for ressourcer i sin kamp for selvstændighed. Det handler om direkte militær og finansiel bistand, og så handler det om økonomiske sanktioner mod Rusland. [...] Det er også værd at notere sig, at det ikke kun er USA og EU, som iværksætter sanktioner. Asiatiske lande som Japan, Sydkorea, Taiwan og Singapore har også gjort det. [...] Danmark går foran, hvilket er opmuntrende. Vi leverer stor bistand til Ukraine militært, økonomisk og politisk. [...] Danmark skal ikke bare bidrage, men løfte rammen videst muligt ind i EU og Nato. [...] Vesten må erkende, at Putins Rusland står for rå magtpolitik, og at sikkerhed i Europa må bygge på et stærkt forsvar mod denne politik. Nato er fundamentet, Ukraine må drages ind i alliancen, og europæerne må lægge flere kræfter i den. Sikkerhed kan ikke købes på discount."
Politiken, lørdag, s. 1-6, søndag, s. 8-9, 4; Berlingske, søndag, s. 34, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, søndag, s. 42, lørdag, s. 2, 26; Altinget, fredag (05.02.2024)

Prioriterede historier

Nu møder Holland og Belgien vrede landmænd
Landmænd i flere europæiske lande har i den seneste tid protesteret mod stigende omkostninger, EU´s miljøpolitik og import af billige fødevarer fra andre lande. Fredag blokerede utilfredse landmænd så grænseovergange mellem Belgien og Holland. Det skriver Politiken lørdag. Protesterne begyndte torsdag aften på den belgiske side af grænsen, og senere sluttede hollandske landmænd sig til aktionen. Europæiske landmænd protesterer blandt over uretfærdig konkurrence, som de argumenterer, er opstået efter, at EU har fjernet kvoter og told på import af landbrugsprodukter fra Ukraine. Politiken bringer søndag en reportage fra Frankrig, hvor de interviewer en af de protesterende, franske landmænd, Romain Coubriche. Han forklarer, at der kæmpes for fransk landbrugs overlevelse. ”I dag står vi ved et sammenbrud, et sammenbrud for alle de standarder og alle de miljøafgifter, man lægger hen over os. I dag kan vi ikke betale alle de afgifter med de salgspriser, vi har. Så det er meget tydeligt, at vores landbrug står over for et sammenbrud. Vi har for mange administrative opgaver. Jeg bruger næsten 50 procent af min tid på kontoret og ikke på mine afgrøder eller på min mark," forklarer Romain Coubriche, som kalder det miljøhyklerisk, at de landbrugsprodukter, man af miljømæssige hensyn ikke længere ønsker at producere i Europa, i stedet blot bliver importeret fra lande som Ukraine og Brasilien.

Information skriver lørdag i sin leder blandt andet: "Ved topmødet havde den franske præsident Emmanuel Macron krævet ændringer af de europæiske regler for at tækkes landmændene. Han ønsker, at la grande distribution, de firmaer, som indkøber landbrugsvarer og sælger dem videre til supermarkederne, bliver underlagt EU-regler, som skal gøre det sværere for dem at presse prisen ned hos landmændene. Han opnåede en undtagelse fra regler om braklægning i år. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lovede, at man i år kan fravige en række europæiske regler. “Vi er nødt til at ændre reglerne grundlæggende,” lød det fra Macron, hvis regering torsdag kom med nye nationale indrømmelser til landbruget, som vil koste flere hundrede millioner euro. De betød, at landbrugslobbyen opfordrede til at fjerne de etablerede blokader. [...] Mange steder er landmændenes vrede mest blevet tolket som et oprør mod miljøregler. Hvilket ikke er uden hjemmel i virkeligheden. Men i grunden handler landmændenes oprør om, at de ønsker at kunne leve af deres arbejde. Det er et oprør mod lave afsætningspriser og bureaukrati i landbrugsstøtten. Det er en utilfredshed med unfair konkurrence, både i EU og globalt. Macron lovede, at Frankrig fortsat vil modsætte sig EU's frihandelsaftale med Mercosur-landene. Alt andet ville være indenrigspolitisk selvmord. [...] Problemet er dog, at politikerne leder efter løsningerne de forkerte steder. De bør ikke sænke miljøstandarder, men hæve levestandarder ved at regulere prisstrukturerne og fortsat bruge landbrugsstøtten offensivt. Landbruget i Europa holdes allerede i live af EU's landbrugsstøtte, der udgør enorme 31 procent af det samlede EU-budget. Det giver ret til at stille grønne krav. Uden en stor indsats for biodiversitet, miljø og klima, er der heller ikke noget landbrug fremover."
Politiken, lørdag, s. 9, søndag, s. 2; Information, lørdag, s. 2 (05.02.2024)

"Den eneste måde, vi reelt kan sikre børnenes overlevelse, det er ved en varig våbenhvile"
Weekendens og mandagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Israel og Hamas. Berlingske søndag skriver, at flere af Danmarks største pensionskasser dropper investeringer i Israel. De danske pensionskasser vil ikke være med til at finansiere bosættelser på Vestbredden. Sidste uge trak Velliv deres investeringer ud af 11 israelske banker. Mikkel Bro Petersen, pressechef hos Vellev, forklarer, at selskabet generelt er opmærksomme på konflikter i verden, og at "et mindre antal kunder," siden Gaza-krigens udbrud, har spurgt ind til Vellivs investeringer i Israel. "Risikoen ved de banker er, at de finansierer enten udvidelse af bosættelser eller infrastruktur i bosættelserne. Det er besatte områder, og det harmonerer ikke med FN´s vejledende principper, som vi læner os op ad," siger Mikkel Bro Petersen, og fortæller, at Velliv på den baggrund har revideret deres portefølje. Hos PensionDanmark har man trukket investeringer til en værdi af 75 millioner kroner ud af israelske banker. Det oplyser Jan Kæraa Rasmussen, chef for ESG og bæredygtighed hos PensionDanmark. "Vi har igennem længere tid - også før krigen i Gaza brød ud - haft fokus på bankerne og mistanken om, at de yder lån til ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred," forklarer Jan Kæraa Rasmussen i en skriftligt svar. Akademiker-Pension valgte i januar "at ekskludere og frasælge" 13 israelske selskaber, med begrundelsen, at de overtrådte Akademiker-Pensions politik for ansvarlige investeringer. På deres hjemmeside udtaler Akademiker-Pensions direktør, Jens Munch Holst, at selskabet ikke vælger side i krigen mellem Israel og Hamas. På deres hjemmeside skriver Akademiker-Pensions skriver, at deres begrundelse bunder i, at FN´s, USA´s, EU´s og Danmarks officielle holdning er, at der bør etableres en tostatsløsning, og at de israelske bosættelser derfor er "ulovlige og stærkt problematiske." Også P+ har droppet investeringer i Israel. Og, hos Industriens Pension og PKA Pension har man også indstillet sine investeringer i Israelske banker. Hos Københavns Universitet har en underskriftsindsamling fra de studerende ført til, at universitetet nu mødes med sine kapitalforvaltere for at se på, hvordan man dropper sine millioninvesteringer i firmaer, som står på FN´s liste over aktører, som kan være med til at overtræde menneskerettighederne i Gaza og på Vestbredden. At danske pensionsselskaber dropper investeringer i Israel, kalder Per Nikolaj Buh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, for "bemærkelsesværdigt." Men han slår fast, at man kommer til at se flere lignende handlinger fra virksomheder i takt med, at EU´s CSRD (Corporate Sustainability Reporting) bliver implementeret. I henhold til EU´s CSRD, skal alle store virksomheder udarbejde en bæredygtighedsrapport omfattende miljø, klima, sociale forhold og virksomhedsledelse.

I et debatindlæg i Berlingske lørdag, skriver Pierre Collignon, debatredaktør på avisen, blandt andet: "I Hamas forsøger forskellige ledere at overgå hinanden i ultimative anti-israelske udtalelser. Khaled Mashal, bevægelsens mest kendte figur i udlandet, sagde forleden ligeud, at Hamas ikke er interesseret i den tostatsløsning, som både USA, EU og de største arabiske lande taler for. “Vi afviser det koncept, fordi det betyder, at du får et løfte om en [palæstinensisk] stat, men du skal også anerkende legitimiteten af den anden stat, som er den zionistiske enhed. Det er uacceptabelt,” lød ordene fra Hamas-lederen. Samtidigt kan krigen radikalisere endnu flere palæstinensere. En meningsmåling viste i december stigende opbakning til Hamas på Vestbredden, hvor 82 procent af de adspurgte endda mente, at Hamas havde handlet rigtigt ved at gennemføre terrorangrebet mod Israel 7. oktober. På israelsk side er det også svært at spore troen på en vej mod fred. Problemet er ikke kun de mest ekstreme ministre i Netanyahus regering, som jubler over overgreb mod palæstinensere på Vestbredden og fantaserer om nye jødiske bosættelser i Gaza. Det er Netanyahu selv, som praler af at have forhindret skabelsen af en selvstændig palæstinensisk stat og direkte taler imod det amerikanske pres for at genstarte forhandlinger om en tostatsløsning. Netanyahu erklærede for nylig, at Israel skal bevare “kontrollen over sikkerheden” i hele den besatte Vestbred og Gazastriben i “enhver overskuelig fremtid”, og han tilføjede bagefter, at det “er i modstrid med en palæstinensisk stat”. Det er klart, at Israel skal kæmpe for at befri sine gidsler og forsøge at knække Hamas' militære styrke, men selv hvis det skulle lykkes, må man spørge: Hvad så bagefter?"

I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, skriver Lars Kiær, biostatiker og innovationskonsulent, og Niels Brinch, IT-konsulent og aktivist, blandt andet: "I et opslag på Facebook lufter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sine overvejelser om at trække den danske økonomiske støtte til FN-organet UNRWA, der hjælper palæstinensiske flygtninge i bl.a. Gaza. Den yderste højrefløj forsøger desværre ikke overraskende at presse ham til hurtig handling. Det er dog ikke svært at se, at der er mange gode grunde til at fortsætte støtten, og at disse vejer tungere end de få dårlige argumenter for at trække den. [...] Enhver krone, som Danmark måtte tilbageholde fra UNRWA, vil derfor under de nuværende forhold være direkte korreleret med antallet af kvinder og børn i Gaza, der dør af sult. Det vil også være i strid med menneskerettighederne, adskillige internationale forpligtelser og ikke mindst de klare ordrer fra verdenssamfundets øverste domstol om at sikre beskyttelse og nødhjælp til civilbefolkningen i Gaza. [...] FN og EU har begge iværksat en undersøgelse af anklagerne og opretholder deres støtte til UNRWA, indtil undersøgelsen er færdig. Danmark bør følge EU's eksempel og ikke lade sig presse af hverken USA eller borgerlig opposition til at svigte de palæstinensiske flygtninge."
Information, lørdag, s. 8-9; Berlingske, søndag, s. 10-11, lørdag, s. 3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 30 (05.02.2024)

Det digitale indre marked

Ansigtsgenkendelse fældede forbrydere på stribe, men EU er imod
I London, Storbritannien, påbegyndte man i slutningen af 2023 et forsøg, hvor politiet benytter en ny live-ansigtsgenkendelsesteknologi til, med stor succes, at løse forbrydelser. Blandt har forsøget ført til anholdelsen af 149 butikstyve i London i december 2023. Men i EU vil man ikke øge brugen af ansigtsgenkendelse. Det skriver Berlingske mandag. EU-borgerretsgruppers modstand mod teknologien vejer tungt i debatten, og derfor er reglerne for europæisk politis brug af ansigtsgenkendelse så restriktive, at det, ifølge kritikere, gør det næsten umuligt at inddrage det i opklaringsarbejde. Men i Danmark er man ikke lige så kritisk overfor ansigtsgenkendelsesteknologien som i andre EU-lande. I et samråd i Folketinget i sidste måned, sagde Marie Bjerre (V), digitaliseringsminister, at når det gælder brugen af ansigtsgenkendelse, så vil Danmark gøre brug af sit retsforbehold. Marie Bjerre oplyste, at regeringen er imod rutinemæssig brug af live ansigtsgenkendelse, men at politiet skal have mulighed for, undtagelsesvist, at gøre brug af teknologien til "bekæmpelse af alvorlig kriminalitet," og når der er en "alvorlig trussel."
Berlingske, mandag, s. 8-9 (05.02.2024)

Hver tredje: AI vil skade politiske valg
Forud for digitaliseringsminister Marie Bjerres (V) møde med udvalgte borgere til en folkehøring om kunstig intelligens (AI), understregede hun bl.a. vigtigheden af, at "hegne brugen af kunstig intelligens meget klart ind". Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Marie Bjerre siger, at formålet med kunstig intelligens er et nationalt spørgsmål, men reguleringen skal ske i samarbejde med EU, hvor første skridt til en AI-forordning er vedtaget.På folkehøringen blev det bl.a. diskuteret, om implementeringen af AI vil kunne give besparelser for kommunerne. Frygten er, at de kommende EU-regler vil føre til bureaukrati, og at håndtering af juraen vil æde besparelserne op. Det skriver Politiken mandag. Marie Bjerre var dog ikke enig i den betragtning: "Jeg vil stadigvæk tro, at kunstig intelligens har potentiale til at gøre ting mere effektivt og dermed også spare ressourcer. Kunstig intelligens kan jo netop det unikke med at hjælpe med den tunge administration, " lød det fra hende.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4; Politiken, mandag, s. 8 (05.02.2024)

Store lande dropper modstand mod AI-lov
Fredag i sidste uge stemte alle EU´s 27 medlemslande for EU´s AI Act. "Det er en historisk bedrift. Det skriver Børsen mandag. ”Vi er lykkedes med at opretholde en ekstremt delikat balance: Booste innovation, mens vi helt og holdent respekterer vores borgeres grundlæggende rettigheder," udtaler Carmen Artigas, Spaniens minister for digitalisering og AI i en pressemeddelelse. "Jeg er rigtig glad for, at det her lidt sent er lykkedes at få enighed om den politiske aftale. Det betyder, at der nu kommer tryghed omkring, hvor og hvordan man må bruge kunstig intelligens,” siger Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet. Loven skal nu vedtages i Europa-Parlamentet, og loven forventes at træde i kraft i løbet af to år. AI Act er verdens første regulering af kunstig intelligens. Reguleringen inddeler AI (kunstig intelligens) i fire risikoniveauer: minimal, begrænset, højt og forbudt. Jo højere risiko, des højere krav stilles der til den kunstige intelligens. I henhold til reguleringen vil virksomheder være ansvarlige for brugen af AI-systemerne, de udvikler, anvender og sælger. Marie Bjerre (V), digitaliseringsminister, udtaler, at hun er "rigtig glad" for den nye lov. "Jeg er rigtig glad for, at det her lidt sent er lykkedes at få enighed om den politiske aftale. Det betyder, at der nu kommer tryghed omkring, hvor og hvordan man må bruge kunstig intelligens,” udtaler Marie Bjerre videre. Nogle af de største EU-lande havde op til afstemningen sået tvivl om, hvorvidt de ville stemme for reguleringen. Blandt andet Frankrig og Tyskland, som pressede på for at lempe punkter i lovgivningen for at tilgodese innovation og AI-startups. Kilder vurderer dog, at det ikke er lykkedes Tyskland og Frankrig at få presset de store ændringer igennem. Christel Schaldemose mener, at AI-reguleringen har været offer for en "ærgerlig proces." "Hvis det her bliver normen, kan vi ikke regne med, at der er indgået en politisk aftale. Man ville aldrig lytte, hvis det var Danmark, men så kommer de store lande og kan lige få lidt ekstra igennem," siger Christel Schaldemose, som håber, at der ikke er skabt præcedens for, at lande i fremtiden vil protestere over lovgivning, der allerede er fastlagt.
Børsen, mandag, s. 14 (05.02.2024)

Finansielle anliggender

Rentefald på vej: Sådan påvirker det bankerne
Bankerne har tjent godt på de seneste års rentestigninger, men de er i øjeblikket ved at regne på, hvilken betydning de ventede rentefald vil have på indtjeningen. Endnu er der ikke foretaget rentenedsættelser, men i et interview i januar med Bloomberg News sagde Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), at der er sandsynlighed for, at renterne sænkes til sommer. Det skriver Børsen søndag. Der kigges bl.a. på to scenarier, lyder det fra Julie Galbo, forhenværende vicedirektør i Finanstilsynet og nuværende bestyrelsesmedlem i bl.a. den norske storbank DNB: "Hvis renterne falder lidt, er der nogle kunder, der fra et kreditrisikoperspektiv får det lidt bedre, fordi deres renteudgifter falder, og det kan også komme bankerne til gode, fordi man kan undgå tab. Men samtidig vil man gerne opretholde en rentemarginal. At ramme den balance rigtigt bliver en væsentlig øvelse i år, da konkurrencen mellem banker er markant skærpet,” siger Julie Galbo.

Berlingske skriver mandag, at Oskar Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank, efter den seneste renteudmelding fra ECB’s chef, Christine Lagarde, vurderer, at inflationen skal ned på to procent, før vi ser rentenedsættelser. "Ved Lagardes sidste tale lød det, som om rentefald i ECB’s styringsrente nærmer sig med hastige skridt. Skal man dog ordret lytte til, hvad der bliver meldt ud fra centralbanken, må vi vente til sommer, før rentefald kommer på tale. Det er vi og markedet dog ikke helt enige i," lyder det fra Oskar Barner Bernhardtsen.
Børsen, søndag, s. 9, lørdag, s. 4-5; Berlingske, mandag, s. 3 (05.02.2024)

Handel

Rammer de muren? Efter vild optur er der glat føre forude for elbilerne
Hvor salget af elbiler i Danmark stadig går forrygende, er resten af verden mere tilbageholdende. Til gengæld er hybridbilen en sællert på de globale bilmarkeder, skriver Berlingske lørdag. I USA, Japan og Indien boomer salget af hybridbiler, og i Europa oplevede elbilerne i sidste måned den første nedtur i 45 måneder, mens hybridbilsalget fortsatte med at stige. I Italien er den højreorienterede vicepremierminister Matteo Salvini ikke bange for at udbrede sin modstand mod elbiler: "De er noget, som EU og Kina pådutter os. Elbilerne er ikke noget, som forbrugerne vil have, og de koster tusindvis af italienske arbejdspladser. Det vil ikke undre mig, hvis man hos EU-politikere finder poser med kinesiske penge," har han udtalt til avisen La Republicca.
Berlingske, lørdag, s. 28-29 (05.02.2024)

Institutionelle anliggender

Højrefløjen i Europa stormer frem, men den ser anderledes ud end tidligere
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EU’s udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Hvad er værst; at tape sig fast til en landingsbane i en lufthavn i kampen for klimaet eller at blokere indfaldsvejene til Paris, Bruxelles og Berlin med sin traktor i dagevis i protest mod den grønne omstilling? Svaret afhænger nok af, hvem man spørger, men det er tankevækkende, at vi i øjeblikket i mange europæiske hovedstæder bevidner et klimaoprør på to fronter, som benytter samme rabiate metoder. [...] Protesterne er kun en forsmag på den bevægelse væk fra den hidtidige brede midte i europæisk politik, som vi kan vente os efter det europaparlamentsvalg, vi skal stemme til 9. juni. [...] Det nye og interessante er imidlertid, at højrepartierne har udvidet paletten af mærkesager sammenlignet med tidligere, hvor EU-modstand og anti-establishment samt immigration var de primære slagnumre. De fleste EU-lande er i dag enige om en stram udlændingepolitik, og hverken Marine Le Pen, Viktor Orbán, Italiens Brødre eller polske PiS vil ud af EU. De truer nu i stedet med at "overtage EU", som Orbán formulerede det sidste år. [...] Og så er der modstanden imod klimapolitikken og den grønne omstilling, som kan blive sprængfarlig. Her kan vi nu konstatere, at nogle af højrepartiernes sympatisører tager mindst lige så voldsomme redskaber i brug som de klimaaktivister, der i denne uge kastede suppe på da Vincis Mona Lisa-portræt på Louvre. [...] Hertil kommer, at mange også er imod udvidelsen, da man frygter for konsekvenserne ved øget konkurrence på netop landbrugsområdet. [...] Frygten er derfor, at EU gradvist vil være nødt til afvikle eller i hvert fald radikalt omlægge sine støtteordninger, hvilket faktisk ville være sund fornuft. 60 år efter EU’s fælles landbrugspolitik blev lanceret for at værne om fødevaresikkerheden, lægger landbruget stadig beslag på over 30 procent af hele EU’s budget. [...] At en hurtig fredsaftale på Putins præmisser skulle betyde en tilbagevenden til situationen før februar 2022, er også en naiv tanke. Til gengæld ved vi, at Kreml benytter alle tænkelige midler til at give det indtryk og generelt er i gang med massive påvirkningskampagner rettet imod enhver organisation eller gruppe i Europa, som potentielt kan splitte Vesten og svække EU’s ukrainepolitik. [...] Op til EP-valget, men også ved de kommende nationale og delstatsvalg, bør vi derfor holde skarpt øje med russiske påvirkningskampagner rettet imod protestbevægelser på såvel højre- som venstrefløjen. Fælles for dem er nemlig ikke bare deres rabiate aktivisme, men også at de let falder for simple svar på meget vanskelige spørgsmål."
Berlingske, lørdag, s. 10 (05.02.2024)

Søren Pape bliver hængende - og vælgerne bliver væk
Berlingske lørdag bringer en kommentar af Jarl Cordua, avisens politiske kommentator. Han skriver bl.a.: "Det er ikke meget, man har hørt til De Konservative, siden partiet holdt landsråd tilbage i september. [...] I juni venter europaparlamentsvalget, hvor MF Niels Flemming Hansen er spidskandidat. Få øjner den store karisma hos skohandleren fra Vejle, der heller ikke går af vejen for at sælge sko fra firmaet ECCO, som fortsat er aktive i Rusland. [...] Politisk har K efter valgskuffelsen ført en ganske moderat kurs. Man er i opposition til SVM, men med enkelte undtagelser er det slut med at give den som højreorienteret vildbasseparti. K vil hverken melde Danmark halvt ud af EU eller ser fantastiske endnu uudnyttede muligheder for strammere udlændingepolitik. Partiet er tilbage i en samarbejdende position, hvor man indgår i alle forlig, herunder finansloven."
Berlingske, lørdag, s. 15 (05.02.2024)

Klima

Derfor risikerer kong Frederik at slå sig på sin egen klimakamp
I en kommentar på Altinget skriver Thomas Larsen, politisk kommentator, blandt andet: "Rundt om i Europa vokser protesterne mod konsekvenserne af den grønne omstilling. I flere EU-lande reagerer vælgerne med vrede, når afgifter rammer dem på pengepungen. I lande som Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland har landmænd organiseret demonstrationer mod de regler i klimapolitikkens tegn, som efter deres mening vil koste arbejdspladser og flytte produktion til lande med lavere standarder. Senest indtog rasende landmænd gaderne i Bruxelles under det ekstraordinære topmøde for EU's stats- og regeringschefer. I en lang række EU-lande venter man nu spændt på, om det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver et protestvalg, hvor europæiske vælgere i stort tal vil søge til partier, der vil sænke tempoet i den grønne omstilling. Hvilket med sikkerhed vil få andre store vælgergrupper til at reagere med dyb bekymring over, at omstillingen ikke sker tilstrækkeligt hurtigt i forhold til at sikre miljø og klima. Herhjemme er vi ikke i nærheden af at se samme form for protester og polarisering. Alligevel registrerer man i partierne på Christiansborg, at der er sat gang i et stemningsskift, som betyder, at klimavalget - som folketingsvalget i 2019 blev døbt - pludselig føles som en fjern fortid. [...] I dag er billedet mere mudret. En meningsmåling fra Tænketanken Europa har vist, at klimapolitikken og den grønne omstilling stadig er det vigtigste tema for danskerne. Men det bliver skarpt efterfulgt af EU's håndtering af flygtninge og migranter og dernæst spørgsmålet om sikkerhed og forsvar, som er braget op på dagsordenen i takt med den tiltagende sikkerhedspolitiske uro. [...] I den kommende tid vil mange på Christiansborg nøje følge, om protesterne mod konsekvenserne af den grønne omstilling vil tage til i styrke rundt om i Europa. Og de vil forsøge at vurdere, hvor vidt uroen i andre EU-lande vil smitte af på debatten herhjemme. De vil også følge tæt, hvordan diskussionen om en kommende CO2-afgift på dansk landbrug vil udvikle sig. For selv om vi herhjemme ikke vil blive vidne til protester af samme styrke som i andre europæiske lande, tegner der sig et billede af et nyt skæringspunkt, hvor flere vælgere mere vagtsomt end tidligere vil overvåge de følger, som den grønne omstilling får for dem selv og for deres nærområder. Det vil ikke alene give udfordringer for en nyslået konge, der gerne vil være grøn. Det vil også få betydning for de partier og EP-kandidater, som er i fuld gang med at forberede deres valgkamp frem mod valget til Europa-Parlamentet i juni. Et valg, der finder sted på et sjældent dramatisk tidspunkt, hvilket vælgernes fokus på klimakamp, migration og sikkerhed i den grad afspejler."
Altinget, søndag (05.02.2024)

Ekstremt vejr bekæmpes med ekstrem computerkraft
De seneste års dramatiske klimascenarier har ført til øget beredskab i mange lande, og måske kan kunstig intelligens (AI) være med til at hjælpe os med at forudsige ekstremt vejr og deraf følgende klimakatastrofer. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Professor Andrea Castelletti ved Milanos polytekniske universitet studerer vand og landskabers adfærd, og han er af den opfattelse, at kunstig intelligens kan anvendes til at forebygge katastroferne. Castelletti leder et EU-finansieret forskningsprojekt om at kombinere AI og Europas Copernicus-satellitnetværk med henblik på at forbedre klimaforudsigelser. Det fireårige projekt hedder Clint og løber indtil juni 2025. Professor Dim Coumou, som er ekspert i klimatologi ved universitetet i Amsterdam i Holland og leder et EU-finansieret forskningsprojekt, der kører parallelt med Clint. De forsøger ligeledes at anvende AI til at blive bedre til at forudsige ekstremt vejr. Hans initiativ, XAIDA, kører over fire år indtil august 2025 med partnere i Frankrig, Schweiz, Spanien, Storbritannien og Tyskland. I modsætning til Clint fokuserer XAIDA-teamet også på de underliggende årsager til ekstremt vejr. "Eksisterende klimamodeller er ikke særlig gode til visse ekstreme vejrforhold. For eksempel stiger forekomsten af hedebølger i Europa langt hurtigere i virkeligheden, i forhold til hvad modellerne fortæller os," siger Coumou. Han mener, at AI formentlig vil blive inkorporeret i klimamodeller i løbet af de kommende fem år. Castelletti medgiver, at tendensen allerede er startet i Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser, hvor man anvender en række maskinlæringsmodeller. "Jeg forventer, at vi kommer til at se en eksponentiel vækst i integrationen af AI og klimamodeller," siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17 (05.02.2024)

Presset von der Leyen skal levere nyt EU-klimamål
I morgen, tirsdag, forventes Europa-Kommissionen at anbefale en skærpelse EU´s klimamål for 2040. Men både EU-kommissions-formand Ursula von der Leyens eget politiske bagland og EU´s landmænd er imod skærpelsen, og det kan give von der Leyen kolde fødder. Tvinger von der Leyen anbefalingen igennem, trods modstand fra eget bagland, risikerer hun at sætte sit genvalg som EU-Kommissionsformand på spil. Det skriver Information mandag. Anbefalingen vil være en del af EU-Kommissionens klimaudspil og flugter med EU´s klimaråds anbefalinger i en ny granskning. I granskningen påpeger klimarådet, at der er behov for "en betydelig acceleration i det nuværende tempo for udledningsreduktioner." Man anbefaler derfor en 90-95 procents reduktion inden 2040. Men Ursula von der Leyen oplever tiltagende modstand mod EU´s grønne reformer. Europa-Parlamentets højregruppe, EPP, som von der Leydens tyske parti CDU er medlem af, mener, at reformerne pålægger industri og landbrug urimelige byrder. Men EU´s klimakommissær, hollandske Wopke Hoekstra, afviser dette argument: "Vi er nødt til at gå på to ben: Det ene ben er klimahandling, det andet er en retfærdig omstilling, konkurrencedygtighed og et velfungerende erhvervsliv, for begge dele er der brug for," udtalte Hoekstra for nylig til Financial Times. Manfred Weber, partifælle med von der Leyen i CDU og formand for EPP-gruppen i EU-Parlamentet, fører an i kampen mod de grønne reformer. På et internt møde i sidste uge, udtrykte EPP-parlamentarikere sig kritisk om det forestående klimaudspil fra kommissionen i vrede vendinger. "De tænker alle, 'hvad pokker tænker Kommissionen på?' Med landsmandsprotester i Frankrig og Belgien og alle andre steder," siger en anonym EPP-mødedeltager. EPP-parlamentarikerne frygter desuden, at de ambitiøse 2040-mål vil øge opbakningen til de højreradikale partier i EU ved Europa-Parlamentsvalget i juni. Derudover har det tjekkiske parti ANO 2011, ledet af Tjekkiets forhenværende premierminister, Andrej Babis, sendt et brev til Ursula von der Leyen, hvor man beder Kommissionen om at "undlade at foreslå nogle markante nye mål eller reguleringer, inklusive dem der relaterer sig til EU's planlagte EU-mål for 2040." Mens Ursula von der Leyen møder modstand i eget bagland, så får hun til gengæld opbakning fra Danmark og 10 andre EU-lande, som alle mener, at EU´s klimamål bør følge anbefalingerne fra EU´s klimaråd. Efter EU-topmødet i Bruxelles i torsdags sendte Ursula von der Leyen følgende besked til de europæiske landmænd, via det sociale medie X: "Vi lytter til de europæiske landmænd. De kan regne med Europas støtte. Vi tager hånd om de kortsigtede udfordringer. Vi vil samarbejde med dem om at reducere de administrative byrder og adressere de strukturelle udfordringer, som sektoren møder."
Information, mandag, s. 12-13 (05.02.2024)

Migration

EU's håndtering af flygtninge fra Ukraine kan vise vejen til at få flere i arbejde
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa, og Mads Jedzini, junioranalytiker i Tænketanken Europa, blandt andet: "Ruslands invasion af Ukraine har ført til, at Europa i dag oplever det største flygtningepres siden Anden Verdenskrig. Umiddelbart efter at krigen i Ukraine brød ud, aktiverede EU - for første gang nogensinde - direktivet om midlertidig beskyttelse, der giver ukrainske flygtninge fri bevægelighed i EU, ret til sociale ydelser og adgang til det europæiske arbejdsmarked. Det har ikke været uden omkostninger at tilbyde de ukrainske flygtninge beskyttelse i Europa. Særligt lande som Polen og Tjekkiet, der huser mange ukrainske flygtninge, har i stigende grad svært ved at finde penge til at dække udgifterne. [...] Der er ikke udsigt til, at antallet af flygtninge falder foreløbig. For det første ser krigen ud til at trække ud, og derfor ankommer der stadig ukrainere til Europa. Hvis man ser på perioden mellem november 2022 og november 2023, aftegner sig tydeligt, at antallet af ukrainske flygtninge i EU's medlemslande er stigende, og tendensen for perioden viser, at det stigende migrationspres rammer lande, der i forvejen løfter et stort ansvar - bl.a. Tyskland, Irland, Letland og Rumænien. For det andet ønsker mange ukrainere at blive i EU, også efter krigen er forbi. [...] EU-landene ser derfor ind i en længerevarende udgift, og flere medlemslande er nu begyndt at skrue gradvist ned for støtten til de ukrainske flygtninge. [...] Men ukrainske flygtninge er langtfra kun en udgift. Tværtimod viser beregninger fra den polske udviklingsfond Polski Fundusz Rozwoju, at ukrainske flygtninge i Polen i 2023 indbragte mere i skatteindtægter, end deres underhold kostede. De ukrainske flygtninge, der er kommet til EU som følge af krigen, skal ikke søge asyl og har i modsætning til asylansøgere direkte adgang til det europæiske arbejdsmarked. Overordnet set har arbejdsmarkedsintegrationen været en succes: Ifølge et studie fra den tyske tænketank Friedrich-Ebert-Stiftung har omkring to af tre i den arbejdsdygtige alder fundet arbejde i Polen og Tjekkiet. I Danmark og Sverige er det cirka halvdelen. På den måde er de ukrainske flygtninge en værdifuld tilførsel til et europæisk arbejdsmarked, der mangler hænder. [...] Kan EU's direktiv om midlertidig beskyttelse blive et forbillede for, hvordan man får banet vejen for, at flygtninge kan bidrage til de europæiske arbejdsmarkeder? Erfaringerne med de ukrainske flygtninge har i hvert fald sat gang i diskussionen om, hvordan EU-landene kan skabe de mest optimale forudsætninger for succes. En ting er sikker: Meget afhænger af, om man kan finde en balance mellem de finansielle omkostninger ved modtagelsen af flygtninge og det arbejdsmarkedspotentiale, som migrationen indeholder. Det er den balance, som EU-landene i disse måneder forsøger at finde."
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (05.02.2024)

Meloni bejler til Afrika. Det er tvivlsomt, om det virker
Italiens premierminister, Giorgia Melanies planer om at indgå aftaler om energi- og migrationssamarbejder med afrikanske lande mødes med stærk skepsis. Det skriver Information mandag. For nylig præsenterede Giorgia Meloni sin Mattei-plan. Med Mattei-planen vil man investere 5,5 milliarder euro, i form af lån og tilskud, i energi, landbrug, vand, sundhed og uddannelse i Afrika. Til de fremmødte afrikanske ledere sagde Giorgia Meloni, at planen var en del af en ny politik med en "ikkepaternalistisk tilgang, der heller ikke skal være velgørenhed. Det skal være en ligeværdig tilgang, hvor vi kan vokse sammen." Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand, var til stede under præsentationen i Rom. Og Ursula von der Leyen kaldte planen et godt "supplement" til EU´s egen Afrika-pakke, der blev præsenteret i 2022. Giovanni Carbone, leder af Afrika-afdelingen ved Instituttet for Internationale Studier (ISPI) i Milano, er dog ikke i tvivl om, at planens hovedformål er italiensk adgang til afrikanske energikilder og at mindske afrikansk migration mod Italien. "Masseindvandring vil aldrig blive stoppet, menneskesmuglerne vil aldrig blive besejret, hvis vi ikke tager fat på de mange årsager, der presser en person til at forlade sit hjem. Det er præcis det, vi har tænkt os at gøre noget ved," sagde Giorgia Meloni under præsentationen. "Hendes tanke er, at jo mere du samarbejder med oprindelseslandene, jo mere kan du forvente, at de samarbejder med dig om reelt at stoppe migrationen," forklarer Giovanni Carbone. Giorgia Meloni forestiller sig, at Italien, via en gasrørledning over Middelhavet, bliver et europæisk knudepunkt for afrikansk energi til Europa. Lucca Puddu, lektor ved Palermo Universitet, siger, at Melonis plan sender klare politiske signaler om brud med normal europæisk udviklingspolitik overfor Afrika. Luca Puddu, forklarer, videre, at Melons måde at kommunikere på giver associationer til "den kinesiske model." "Meloni siger, at hun ønsker et nyt partnerskab, der er baseret mere på afrikanske krav, og hun sender et signal om, at vi skal bevæge os væk fra den typiske europæiske model og ikke længere kræve politiske reformer, men derimod holde os fra at blande os i afrikanske landes interne anliggender. Det handler udelukkende om business, ligesom når Kina engagerer sig med Afrika," forklarer Luca Puddu. Blandt de afrikanske ledere er der dog ikke ubetinget begejstring over Italiens plan. "De afrikanske ledere er efterhånden vant til at deltage i denne typer topmøder, og deres erfaring er, at mange af løfterne ofte ikke - eller måske ligefrem aldrig - bliver indfriet. De er ved at blive utålmodige med Vesten, og det er faktisk allerede blevet et geopolitisk problem for Vesten," fortæller Giovanni Carbone, og forklarer videre, at afrikanske ledere føler, at de kan gøre flere indsigelser og protestere mere end tidligere, fordi en række andre lande, blandt andet Kina og Rusland, også udviser interesse for afrikanske ressourcer.
Information, mandag, s. 11 (05.02.2024)

Retlige anliggender

Når de kan snyde i Aarhus, kan de snyde over alt i landet
Jyllands-Posten skriver i sin leder søndag blandt andet: "Et håndskrevet notat om påståede kampagneaktiviteter hos Dansk Folkeparti i Aarhus er et af elementerne i en opsigtsvækkende sag om snyd med partistøtte. [...] En ny opgørelse fra Transparency International viser, at Danmark for sjette år i træk befinder sig i toppen, når det gælder lande med mindst oplevet korruption i den offentlige sektor. Men hvad angår partistøttemidler, skiller Danmark sig ud som et af de mest ugennemskuelige lande i Europa. EU's antikorruptionsenhed, Greco, har kritiseret de slappe danske regler og et system baseret på tillid. I Danmark er åbenheden om partistøtten på niveau med Albanien og Malta. Mange års pres fra bl.a. Europarådet har ikke ændret på stemplet "Globalt utilfredsstillende". [...] Hvem kan lave det om? Det kan politikerne, altså dem, der har mindst interesse i en ændring af det bekvemme princip om, at skattekroner uhindret kan glide ned i partikasserne i et system baseret på lukkethed, selvjustits og en tillid, der ikke gengældes i behandlingen af borgere og virksomheder."
Jyllands-Posten, søndag, s. 34 (05.02.2024)

Udvidelse

Serbiens kamp for demokrati eksisterer
I et læserbrev i Information mandag, skriver Marija Johanovic, danskstuderende på Universitetet i Beograd, blandt andet: "Serbien er ikke længere et virkeligt demokrati og heller ikke et åbent diktatur, og præsident Vucic er ikke en diktator i ordets sædvanlige betydning. Serbien er snarere en slags spindiktatur, og præsidenten en spindiktator.” Sådan skriver forfatter Jens-Martin Eriksen blandt andet om den politiske situation i Balkan i et essay i Information den 26. januar 2024. Og det fortjener at blive nuanceret. [...] Mit indtryk som borger i landet er et andet end Eriksens. Serbiens befolkning ønsker alene at leve et liv i fred, uden krige og konstante konflikter. Det serbiske folk vælger bevidst ikke at tage parti for hverken Vesten eller Rusland. [...] Parlamentsvalget i Serbien i 2023 viser paradoksalt nok en utrolig demokratisk impuls i landet: Folkets kamp for demokrati. Hvis der ikke var nogen demokratiske strømninger i Serbien, ville der ikke have været utallige massestrejker: miljøstrejker, strejker mod vold og strejker mod valgafviklingen. Den kritiske offentlighed eksisterer. Hvorfor nævner Eriksen for eksempel ikke, at Marinika Tepic, medlem af SSP og oppositionsleder, blev valgt som 'ugens europæer' af den franske statsradio RFI, efter hun havde sultestrejket til forsvar for grundlæggende demokratiske ideer? Serberne kæmper imod uregelmæssighederne ved valget, men hvad gør EU? Ved debatten om valget i Europa-Parlamentet den 17. januar gjorde de europæiske politikere ikke andet end at komme med advarsler. Desuden ser den amerikanske ambassadør i Beograd nu ud til at støtte den nuværende regering og dermed give legitimitet til uregelmæssighederne. Så meget for demokratiet."
Information, mandag, s. 18 (05.02.2024)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
5. februar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark