Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. september 2022Repræsentationen i Danmark69 min læsetid

EU i dagens aviser mandag den 5. september 2022



Tophistorier

Overraskende ”kongetal” baner vej for flere rentehop
Flere af dagens og weekendens aviser skriver om de økonomiske udviklinger i Europa.Berlingske lørdag og Børsen mandag skriver at det månedlige "kongetal" fra USA viser, at det fortsat går godt på det amerikanske arbejdsmarked. Jobrapporten viser, at der blev skabt 315.000 nye arbejdspladser i USA i august. Inden jobrapporten kom ud, havde markedet indregnet en sandsynlighed på 75 procent for et rentehop på 0,75 procentpoint til Fed-mødet 21. september. Desuden steg euroen til 1,0013 dollar efter nøgletallene kom ud. Dollaren var ellers i en kort periode mere værd en euroen på grund af den stramme pengepolitik de har ført i USA, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) i modsætning kun har hævet renten en enkelt gang. I næste uge forventes der af ECB, at de vil få en mere aggressiv tilgang og sætte renten op med 0,75 procentpoint. Det skriver flere af dagens aviser. Det skyldes især, at den tyske Isabel Schnabel i sidste uge på centralbankernes møde i Jackson Hole, Wyoming, satte retning mod en hurtigere stramning, og argumenterede for, at det er bedst at tage et større rentehop nu end at udsætte det til senere. "Den amerikanske centralbank står på mange måder med et nemmere valg end dens europæiske kollegaer i ECB. Risikoen for at kampen mod høj inflation sender økonomien i dyb recession er helt klart mindre. Når det er sagt, så er der behov for en opbremsning af økonomien for at få styr på inflationen, inden den bider sig fast på et for højt niveau," siger Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker hos Danske Bank ifølge Berlingske lørdag. Derfor er der en udbredt forventning om, at renterne vil stige med 75 basispunkter i september og oktober og derefter med 25 eller 50 basispunkter til december. Siden Jackson Hole mødet har Philip Lane, ECB's cheføkonom ifølge Børsen søndag, udtalt, at han argumenterer for flere, men mindre rentehop. Det kan tyde på, at der kun kommer et rentehop på 50 basispunkter torsdag i den kommende uge.

Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Peter Lundgreen fra Lundgreen's Capital, som blandt andet skriver: "Det årlige symposium for centralbanker i Jackson Hole i Wyoming, USA, var tilbage for fuld styrke i weekenden 26.-28. august. Den fulde styrke fik aktiemarkederne at mærke, da den amerikanske centralbankchef Jerome Powell endnu en gang slog fast, at han sætter renten op, indtil efterspørgslen og væksten giver efter i USA. Den Europæiske Centralbank (ECB) er traditionelt noget mere ulden i sin kommunikation, men et par af ECB's repræsentanter på symposiet i Jackson Hole bekræftede i realiteten, at renteforhøjelsen kommer. Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt renten stiger med 0,50 eller 0,75 procentpoint på torsdag. [...] Det er tydeligt for enhver, at inflationen hærger i USA og Europa, men der er tydelige forskelle i situationen på hver side af Atlanten. Den amerikanske økonomi er tilbage i en potent udgave med et for lavt udbud af arbejdskraft. Derfor er den amerikanske centralbank (Fed) så aggressiv med sine renteforhøjelser. [...] ECB behøver ikke at hæve renten for at køle økonomien af, for recessionen kommer formentlig af sig selv. Hermed risikerer man i eurozonen endnu en gang at blotlægge de økonomiske strukturelle problemer, som plager det, der endnu er en af verdens største økonomiske zoner. [...] Jeg har noteret mig, at det - specielt fra politisk side - ofte bliver nævnt, at den høje inflation skyldes Ruslands krig mod Ukraine. Umiddelbart er min holdning, at man skal tage den slags udtalelser med forbehold. [...] Efter min vurdering var årsagen de mange nedlukninger af erhvervslivet, kombineret med at købekraften blev fastholdt. Dette fænomen var udpræget i Europa og USA. [...] Som nævnt viser den økonomiske historie, at der skal selverkendelse til, før beslutningstagerne kan arbejde med løsninger på inflationens oprindelse. Om det bliver tilfældet i Europa, ved jeg ikke. Men set ud fra en risikobetragtning, vurderer jeg lige nu, at eurozonen/Europa er den økonomiske zone, hvor der er størst risiko for lignende inflationsekstremer resten af dette årti grundet spontane energikriser. Selv om jeg ofte er kritisk over for ECB, vil selv den mest fantasifulde pengepolitik ikke kunne hamle op med den inflationsrisiko."

I en kommentar i Berlingske mandag skriver Simon Richard Nielsen, chefredaktør for Euroinvestor, blandt andet: "Efter flere årtiers fravær som en fast del af det danske hverdagssprog er ordet "inflation" pludselig her, der og alle vegne. [...] Da vi sidste gang skulle bokse med inflationen tilbage i 1970erne, stod det klart for alle, at inflationen i bund og grund havde sin rod i en alt for lempelig pengepolitik. [...] Først da centralbankchef Paul Volcker satte sig for bordenden i den pengepolitiske komité i den amerikanske centralbank i 1979, kom der styr på sagerne. Da Paul Volcker strammede pengepolitikken og dermed stoppede pengemængdens vækst, faldt inflationen. Pengemængden er altså essentiel for at forstå inflationen. Det er muligt, at pandemiens nedlukninger og krigen i Ukraine har gjort ondt værre, men det bør også intuitivt være klart, at når en centralbank trykker flere penge, end økonomien kan bære, så er det ikke varerne, der bliver dyrere - altså mere værdifulde - det er ganske enkelt bare pengene, der bliver mindre værd. [...] USA har en statsgæld på 128 procent af bruttonationalproduktet. I løbende priser vil BNP stige og stige, men som ved et trylleslag falder gældens størrelse i forhold til BNP dermed også. Flere sydeuropæiske lande kan også nyde godt af den høje inflation. Statsfinanser bliver ganske enkelt mere holdbare. Inflation skabt af centralbanker er således reelt en inflationsskat. Opsparerne betaler til skyldnerne i form af mistet købekraft. Seigniorage er i sandhed uhyggeligt, men alle med gæld får en lille del af kagen."

Altinget bringer lørdag et debatindlæg af Søren Hove Ravn, lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "Sommerens økonomiske tema har været den høje inflation. I juli lå inflationen i både Danmark, Eurozonen og USA på mellem 8,5 og 9 procent. Det er det højeste niveau siden begyndelsen af 1980'erne. [...] Imens diskuterer økonomer både årsagerne til, at inflationen er blevet så høj, og ikke mindst hvordan og hvor hurtigt den kan komme ned igen. I en nylig analyse peger Ricardo Reis fra London School of Economics ligesom mange andre på, at en stor del af forklaringen på den høje inflation skal findes i de lempelser af finans- og pengepolitikken, som blev sat i værk i kølvandet på coronakrisens start i foråret 2020. [...] Reis kritiserer ikke selve den ekspansive politik, som var med til at bringe økonomierne på fode igen, men han påpeger, at centralbankerne i for lang tid fastholdt, at den høje inflation var af en karakter, som de ikke skulle reagere på. [...] En afgørende faktor er udviklingen i inflationsforventningerne samt offentlighedens tillid til, at centralbankerne vil gøre det nødvendige for at kontrollere inflationen. [...] Reis har også analyseret udviklingen i inflationsforventningerne på de finansielle markeder i USA. Her er prisen for at forsikre sig mod kraftige stigninger i inflationen steget betydeligt. Det tyder på, at nogle er begyndt at tvivle på centralbankens vilje og evne til at overholde sin inflationsmålsætning. Denne udvikling er i sig selv bekymrende, for når inflationsforventningerne stiger, så stiger risikoen for en negativ spiral, hvor højere lønkrav medfører højere omkostninger, som igen fører til prisstigninger. [...] Hvis først denne tillid begynder at skride, så kan det tage lang tid at genopbygge den, og så kan det blive svært at bringe inflationen ned igen."
Berlingske, lørdag, s. 22, mandag, s. 12; Jyllands-Posten, mandag, s. 15, lørdag, s. 2, 28; Børsen, søndag, s. 2-3, lørdag, s. 2-3, mandag, s. 26; Altinget, søndag (05.09.2022)

Russisk stop for gas presser Europa
Flere af dagens og weekendens aviser skriver, at det russiske energiselskab Gazprom har lukket for gassen til Europa på ubestemt tid. Det var ellers planen, at gasledningen Nord Stream 1 skulle have været åbnet igen fredag, men Gazprom meddelte, at på grund af lækage, vil rørledningen forblive lukket på ubestemt tid. Det har skabt vrede i EU. Den tyske industrigigant Siemens afviser dog den forklaring. Siemens forklarer, at det ramte gasanlæg Portovaja har flere turbiner til rådighed, samt at lækager normalt ikke behøver at betyde en fuld nedlukning af rørledningen. "Sådanne lækager påvirker normalt ikke driften af en turbine og kan forsegles på stedet. Det er rutineprocedure," lyder det fra Siemens ifølge Børsen mandag. "Gazproms melding her til eftermiddag om, at de endnu engang lukker ned for Nordstream 1 under fejlagtige påskud, er endnu en bekræftelse af deres upålidelighed som leverandør. Det er også et bevis på Ruslands kynisme, at de foretrækker at brænde gassen i stedet for at respektere kontrakter", lød det fra EU-Kommissionens talsmand Eric Mamer fredag aften på Twitter ifølge Politiken søndag og Børsen mandag. Russiske Gazprom kom med deres udmelding kort efter, at der blev aftalt et prisloft på al import af russisk olie. Målet er at "tilpasse implementeringen med tidsplanen for relaterede tiltag i EU's sjette sanktionspakke," lyder det fra G7-finansministrene ifølge Berlingske lørdag. "Jeg er overbevist om, at tiden er kommet til et prisloft på russisk gas importeret til Europa," sagde EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, ifølge Politiken søndag også forud for et møde med energiministrene næste uge. Simone Tagliapietra, energispecialist hos tænketanken Bruegel i Bruxelles mener, at Europa skal forberede sig på en vinter helt uden russisk gas, også selvom rørledningen, efter sigende, skulle åbne op igen på et tidspunkt. Og flere eksperter mener, at det er endnu tydeligere nu, at den russiske præsident, Vladimir Putin, bruger gassen som et våben overfor Europa. "Der er rigtig meget, der tyder på, at det er en del af Putins spil over for EU. Putin bruger energien som et våben over for EU-landene," siger klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ifølge Berlingske søndag.

Information skriver mandag, at Danmarks klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) ikke mener, at vi vil få forsyningsproblemer, hvis lukningen af gasrørledningen Nord Stream 1 bliver permanent. I EU har man opfordret til at spare 15 procent på gassen og fylde gaslagrene op inden vinter. Han kan ikke love, at der ikke vil komme rationeringsplaner, selvom gaslagrene er godt fyldt op i Danmark. "Vi har fra myndighedernes side en omfattende rådgivningsindsats i gang. Hvorvidt vi kommer i en situation, hvor råd og vejledning ikke er nok, men hvor der også skal laves deciderede regler, er for tidligt at sige nu. Men det er ikke noget, jeg kan afvise," siger Dan Jørgensen. Og selvom vi har fået fyldt gaslagrene godt op og kørt energisparekampagner med mere i Danmark, mener Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, godt at man kan gøre mere. Han anbefaler, at vi kigger mod Tyskland, som har øget deres målsætning, som EU anbefalede, fra 15 procent til 20 procents besparelse frem til marts næste år.

Berlingske skriver lørdag, at Energistyrelsen kommer med forslag til at få energiforbruget ned. "Vi holder løbende øje med de tiltag, som andre europæiske lande sætter i værk for eksempelvis at reducere deres energiforbrug. Og vi undersøger, hvad der potentielt kan være muligt i en national kontekst. Det er et udtryk for rettidig omhu, så vi er godt forberedt," siger kontorchef i Energistyrelsen, Vincent Rudnicki. Nedsættelse af temperatur og flere lag på om vinteren er blandt et af mange forslag. Nedsættelsen af temperaturen er nemlig et af de forslag, som Energistyrelsen mener vil have størst effekt i forhold til at spare på energien. En række andre EU-lande har også netop vedtaget energibesparende tiltag. Det skriver Politiken lørdag. I Tyskland har man blandt andet vedtaget en række spareregler, som skal gælde det næste halve år. Det gælder især offentlige bygninger, som ikke længere må belyses med spotlys, og som skal skrue markant ned for opvarmningen.

Jyllands-Posten skriver mandag, at det er blevet dyrere at opstille vedvarende energi, især solceller, i Danmark de seneste par år. Det har medført, at udviklere af vedvarende energi overvejer om projekterne skal flyttes til udlandet. Det kan få konsekvenser for regeringens nye klimaaftale, hvor der er blevet fastsat en målsætning om 20 gigawatt (GW) solenergi i 2030. "Hvis du ser på Danmark specifikt, er det inden for de seneste to år blevet omkring 50 procent dyrere at opsætte vedvarende energi," siger Knud Erik Andersen, topchef for European Energy. Det er blandt andet priserne på stål, solcellepaneler og fragt, som har gjort det dyrere. "Vi har ikke data, der viser det, men min vurdering er, at vi bliver et af de dyreste lande i Europa. Når vi gør det dyrere, er der risiko for, at vi ikke når vores målsætning i 2030," siger afdelingschef i Green Power Denmark Jacob Klivager Vestergaard. Hos Eurowind Energy og Better Energy vurderer man, at de stigende priser vil få vedvarende energiselskaber til at rykke udenlands. "Danmark konkurrerer med andre lande i forhold til, hvor der skal opsættes vedvarende energi, og nu hvor Danmark nok er blevet det dyreste land i EU at gøre det i, er det klart, at der er andre selskaber, som vil tage flugten væk fra Danmark," siger Joachim Steenstrup, public affairs-chef i Eurowind Energy.

I en analyse i Kristeligt Dagblad mandag skriver Jens Worning, avisens udenrigskommentator, blandt andet: "De vigtige G7-landes beslutning om at indføre et prisloft på russisk olie vil udfordre de vestlige landes modstandskraft. [...] Da G7-gruppen så traf beslutningen, meddelte Gazprom, at Nord Stream 1, gasledningen i Østersøen fra Rusland til Tyskland, måtte lukke på ubestemt tid på grund af ”vedligeholdelse”. [...] Europas frygt for energikrise og recession over vinter skal aktiveres maksimalt. [...] Beslutningen er ikke blot kontroversiel i Rusland. Den er historisk, og konsekvenserne lige nu er helt uklare. [...] Vi ønsker Ruslands præsident, Vladimir Putin, væk - han ønsker vores lidelse. Det stopper ikke, før en af parterne løber tør for våben eller kamplyst. Det første kan godt en dag blive Putin. Det sidste sker ikke, så længe han er i live. Men Rusland har derudover rationelle mål med at bruge gasvåbnet. For det første: Skal det våben bruges, så skal det bruges nu. Den europæiske omstilling væk fra russiske fossil energi vil år for år tage til, og allerede næste vinter vil våbnet derfor være mere impotent. [...] For det andet vil Rusland naturligvis søge at skabe splittelse mellem EU-landene, hvor der aktuelt hældes olie på bålet ved, at to tyske embedsmænd er under anklage for at have været russiske agenter og afsløret de tyske policy-overvejelser om naturgaspolitikken. [...] For det tredje er energi et effektivt redskab til at destabilisere de enkelte EU-landes politiske systemer og kultur. [...] De dårligste stillede medborgere vil opleve, at deres egen stat ikke kan tage vare på deres basale velfærd. Det er opskriften på øget populisme, når borgerne kræver noget, og personligt privilegerede politikere ikke kan levere, fordi statsfinanserne er knappe."

I en analyse i Information mandag skriver Mathias Sonne, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Vi har samlet de vigtigste årsager og forslag til, hvordan krisen kan tackles. [...] Er situationen overhovedet så slem i Europa? Det varierer omtrent lige så meget, som de enkelte landes varmekilder og energimiks - sammensætningen af energikilder til strømproduktion - varierer: altså rigtigt meget. [...] Hvad økonomien angår, varierer det således også kraftigt, hvordan de europæiske lande tackler krisen: Ifølge tal fra tænketanken Bruegel har lande som Danmark, Irland, Sverige det seneste år kun brugt få promiller af deres BNP på at skærme borgerne og industrien mod de stigende energiomkostninger. [...] Hvorfor ikke bare indføre et prisloft? Det gør man såmænd også delvist især i Sydeuropa. Men tre fundamentale ting taler imod. For det første er det rasende dyrt for staten, som man allerede kan mærke det i Italien og Frankrig. For det andet får et prisloft ikke folk til at bruge mindre energi. Og for det tredje kan det føre til stærke skævvridninger af markedet, der kan hæmme både den grønne omstilling og kampen for at blive uafhængig af russisk energi. [...] EU-kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen lægger ikke skjul på, at målet på lang sigt er at reformere hele det europæiske strømmarked. Men der arbejdes også på højtryk for at skabe "akutte nødtiltag inden for få uger". Von der Leyen ønsker her at afkoble gas og strømpriserne uden at skabe incitamenter til at futte mere gas af. [...] Von der Leyens forslag er blevet stærkt kritiseret af energieksperter, der ser 'merit order'-princippet som et glimrende styringsprincip, og som frygter, at det vil skabe voldsomt rod i markedet. [...] Der lægges derimod op til at sætte en øvre prisgrænse, hvorfra staten indkasserer merindkomsten - altså en slags særlig skat for særligt høje profitter. EU-medlemslandene skal her forpligtes til at udbetale denne skat til energiforbrugerne. [...] På den længere bane er der derimod kun ét godt svar, mener stemmer som Claudia Kemfert: langt mere vedvarende energi. Dertil hører også en europæisk "energisolidaritet."
Politiken, søndag, s. 8, lørdag, s. 13; Information, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4, lørdag, s. 7; Berlingske, søndag, s. 10, lørdag, s. 10, 14; Børsen, mandag, s. 4 (05.09.2022)

Prioriterede historier

Covid 19: Håb forude
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte fredag, at Danmark har sikret sig 4,5 millioner nye, opdaterede booster vacciner til levering i september. Det skriver flere lørdagsaviser. B.T. lørdag skriver, at EUs lægemiddelagentur (EMA) allerede har godkendt de opdaterede covid-vacciner til brug i Europa. Efterårets vaccinationsrunde lægger ud med at vaccinere landets plejehjemsbeboere, mens alle borgere over 50 år vil blive tilbudt vaccinering fra d. 1. oktober. Yngre med risiko for at få et alvorlig sygdomsforløb vil også modtage tilbud om booster vaccination. Og i fredags annoncerede Magnus Heunicke også, at gravide og ansatte i sundheds- og ældresektoren også vil blive tilbudt et skud booster vaccine. Der er tale om to opdaterede covid-vacciner fra henholdsvis Pfizer/BioNTech og Moderna. Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, kalder de opdaterede vacciner for et afgørende våben i kampen mod covid-19. "Man skal ikke underkende, at vi stadigvæk har en pandemi. Den er ikke afblæst," understreger Søren Brostrøm, og fortsætter: "Vi kommer ikke igennem den her vinter uden sygdom. Det er jeg nødt til at sige. Jeg kan ikke sidde og udstede en garanti for, at der slet ikke kommer coronasygdom eller influenzasygdom på sygehusene den her vinter. Tværtimod vil vi forvente, at der kommer begge dele," siger Søren Brostrøm.

Ugur Sahin, en af grundlæggerne af BioNTech virksomheden, som udviklede Pfizers covid-vaccine, siger, at den opdaterede vaccine kan begynde at blive leveret allerede om få uger. Det skriver Politiken søndag. "Det er logistisk kompliceret at levere vaccinerne, og det kræver nogle dages forberedelse. Men vi kan levere meget hurtigt, forhåbentlig i begyndelsen af september. Det skal også siges, at vi har lavet to forskellige versioner. Den ene er baseret på omikron-undertypen BA.1. Hvad den angår, har vi indsendt alle de nødvendige data til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til godkendelse (vaccinen blev godkendt torsdag, red.). Den anden vaccine er baseret på BA.5-undertypen, som i øjeblikket er den dominerende i EU, og vi er i færd med at indsende de sidste dokumenter. Så kan det også gå hurtigt med den. Det afhænger af, hvor hurtigt EMA udfører sin bedømmelse," forklarer Ugur Sahin.

I en kronik i Børsen mandag skriver Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS, blandt andet: "Hvordan vi fremover skal håndtere fremtidige pandemier, er en vigtig diskussion, som Bill Gates med sin nye bog har lagt i kakkelovnen til. Danmark vil nemlig stå bedre, hvis vi planlægger på forhånd. [...] Den nye direktør for CDC (den amerikanske pendant til seruminstituttet), Rochelle Walensky, har også meldt ind ved at erkende, at CDC fejlede i sin håndtering af krisen. Hun har derfor lagt op til en håndtering af fremtidige kriser baseret på transparens, samarbejde og ansvarlighed. Der er ingen undskyldning for ikke at gøre sig lignende overvejelser i Danmark, for vi ved nu, at det vil koste menneskeliv og have kolossale økonomiske omkostninger ikke at være ordentligt forberedt. [...] Første punkt er, at pandemier i sagens natur er et globalt problem, der kræver globale løsninger, og derfor er det nødvendigt at have et globalt beredskab, der kan spore og inddæmme epidemier, inden de når at sprede sig til hele kloden. Den naturlige løsning er at give opgaven til internationale organisationer som WHO (World Health Organization), men de fremstår nu så svækkede, at de store lande inkl. EU må hjælpe til i partnerskab med erhvervsliv, civilsamfund og fonde. Men desværre kan vi ikke gå ud fra, at det lykkes. [...] Tredje punkt er, at vi må få styr på organiseringen, altså hvem, der gør hvad, under den næste epidemi. En vigtig grund til USA's fiasko var, at det var uklart, hvem der havde ansvaret for hvad, og vi havde også en del roderi i Danmark. I den sammenhæng er det ikke til at komme udenom god governance, altså et system, der sikrer, at beslutningerne tages af dem, der har mest forstand på det, og at de kan stilles til ansvar for, hvad de gør."
B.T., lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 8, søndag, s. 10-11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Information, lørdag, s. 7; Børsen, søndag, s. 35 (05.09.2022)

Optrappet brexit-konflikt truer i horisonten: “Hun har pustet til ilden”
Flere medier skriver om briternes valg af en ny premierminister.Den næste britiske premierminister kommer med stor sandsynlighed til at hedde Liz Truss, og det kan medføre nye spændinger mellem Storbritannien og EU. Det skriver Børsen mandag. Liz Truss' inderkreds består af en lang række Brexit-tilhængere, blandt andet tidligere chefforhandler David Frost og ideologen Jacob Rees-Mogg. Blandt andet lurer en truende handelskonflikt forude på grund af udfordringerne med at etablere en aftale for grænseforholdene mellem EU og Storbritannien i Nordirland. Liz Truss har som udenrigsminister været en af de drivende kræfter bag et lovforslag, som på kontroversiel vis vil give briterne ret til at ændre i Nordirland-protokollen på egen hånd. Det er et lovforslag, som EU, hvis forslaget gennemføres, vil se på som værende et brud på en international traktat. Vedtages forslaget har EU truet med strafsanktioner og i værste fald en opsigelse af hele handelsaftalen med Storbritannien. Alligevel har både Liz Truss og hendes modkandidat, Rishi Sunak, talt varmt om forslaget. Financial Times skriver endvidere, at man i Truss-lejren, overvejer at gøre brug af den såkaldte artikel 16, som vil sætte hele Nordirland-protokollen på pause. Sker dette tvinges EU til at reagere, siger Andreas Brunsgaard, seniorchefkonsulent hos Dansk Industri. "Set fra dansk side har vi ingen interesse i en optrappet konflikt. Der er en risiko for, at det bliver øje for øje, hvor EU vil være nødt til at indføre sanktioner som f.eks. straftold. Det vil ikke gavne hverken Danmark, EU eller briterne. Der er ingen vindere," siger Andreas Brunsgaard. Simon Usherwood, professor ved Open University, og Surrey University, mener, at den kommende britiske premierminister og regering vil se alt Brexit snak og handling som en kærkommen afledning, hvis regeringen render ind i problemer på andre områder. "Der er en mulighed for, at den hårde linje mest var for valgkampens skyld. I en situation med andre store kriser kan det jo virke irrationelt at eskalere brexit-konflikten. Men det kan også være en kamp, der kan bruges til at please og aflede dele af partiet og vælgerne," forklarer Simon Usherwood.

Børsen mandag skriver, at prognoser viser, at op til en tredjedel af de britiske husholdninger kan ende i energifattigdom som følge af de markante energiprisstigninger, og at antallet af varslede strejker i Storbritannien er stigende som følge af landets økonomiske forhold.

Berlingske skriver søndag, at mens Liz Truss under EU-afstemningen i 2016 talte varmt for at blive i EU, så har hun siden skiftet markant holdning og er nu stærk tilhænger af Brexit. Når Liz Truss, højst sandsynligt, overtager premierministerposten overtager hun et Storbritannien, hvis land er på vej ind i en økonomisk recession. Liz Truss skal også håndtere stigende energipriser, hvilket i høj grad udfordrer briterne, som har nogle af Europas dårligst isolerede huse. Mens Liz Truss vil løse den økonomiske krise ved hjælp af skattelettelser, så har hun endnu ikke fremlagt nogen plan for, hvordan landet kommer helskindet igennem energikrisen.

Jyllands-Posten søndag skriver, at Liz Truss står til at vinde valget på en politik indeholdende løsninger, som økonomer siger ikke hænger sammen. "Sunak siger sandheden om den økonomiske krise, men det vinder man ikke et valg på. Det er lidt som med sex. Når konservative hører ord som skattelettelser, er det svært for dem at stoppe, når de først er kommet i gang," siger Nick Harding, ph.d.-studerende og tilhænger af modkandidaten Rishi Snak. Men Liz Truss' løfter om skattelettelser og hendes positive holdning til Brexit giver hende mange støtter i partiet og blandt dets vælgere.

Politiken søndag skriver, at Liz Truss, agter at give høje poster til Brexit hardlinere som Jacob Rees-Mogg og David Frost, hvilket sandsynligvis vil resultere i mere konfrontation med EU.

I en analyse i Berlingske skriver Uffe Taudal, avisens internationale korrespondent, blandt andet: "I et tidsrum på seks år og to måneder er briterne nu på vej til at få deres sjette konservative finansminister. I britisk politik er finansministeren den næstvigtigste post. Ministeren holder til i Downing Street nummer 11 i huset ved siden af premierministeren, og i nummer 10 har udskiftningen været næsten lige så hyppigt. Efter afgørelsen af det konservative formandsopgør vil briternes nye leder rykke ind. Det bliver den fjerde konservative premierminister gennem seks år. Briterne hylder gerne sig selv for at være rollemodel for verdens demokratier, men politiske kriser og udskiftninger af landets vigtigste ministre, som man måske i Europa mere har forbundet med italiensk politik, er blevet det normale. Alle forventer, at den nuværende udenrigsminister, Liz Truss, vil overtage ledelsen af landet, når Boris Johnson og hustruen Carrie meget snart må flytte med deres to små børn, der begge er født i løbet af de tre år i den netop dyrt renoverede premierministerbolig. [...] Men tvivlen har sat sig. Både partifæller og økonomer har under det langstrakte formandsopgør hældt hende ned ad brættet for en økonomisk politik, som de ikke mener hænger sammen. Liz Truss vil gerne præsentere sig som en moderne udgave af sit idol Margaret Thatcher, der med en hårdhændet ideologisk kurs fik trukket briterne ud af 1970ernes økonomiske sump. Det lyder meget mere af 1973 og den noget mindre feterede premierminister Edward Heath, når Lis Truss vil »sænke skatter og øge gælden midt under høj inflation«, har det advarende lydt fra lederen af den økonomiske tænketank Institute for Fiscal Studies. Dertil kommer, at Liz Truss har varslet en sikkerhedspolitisk konfrontatorisk linje over for Kina. Hun er kommet så tæt på, som det næsten er muligt at love, at ophæve den særlige aftale om handel i Nordirland. Det vil højst sandsynligt udløse en alvorlig krise om hele Brexit-aftalen for samhandlen med EU."

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver avisens korrespondent i Storbritannien, Bjarne Nørum, blandt andet: "Ifølge meningsmålingerne hælder flertallet af de konservative græsrødder mest til 47-årige Liz Truss som ny leder, og det vil være en stor overraskelse, hvis 42-årige Rishi Sunak formår at indhente hende. Men uanset hvem der vinder, vil den kommende premierminister stå med den udfordring, at halvdelen af parlamentsgruppen helst havde set modparten vinde. Situationen bliver problematiseret af Michael Gove, der har været en fremtrædende minister under Boris Johnson, og som nu støtter Rishi Sunak. Han siger, at han ikke vil garantere, at han vil stemme for det finanslovsforslag, som er en af de første opgaver på den kommende premierministers bord. [...] Storbritannien har en af de højeste inflationsrater i Europa, de høje energipriser presser det meste af samfundet, værdien af pundet er faldet i forhold til både dollar og euro. Inflationen betyder også, at landet har talrige strejker, som rammer transport, postvæsen, landets største containerhavn og selv beskikkede forsvarsadvokater, som alle er villige til at lamme dele af samfundet for at få mere i løn. Hertil kommer, at den midlertidige aftale om Nordirland efter Brexit udløber om 10 dage, hvilket potentielt kan udløse sanktioner fra EU, hvis briterne igen går enegang. [...] Som den ellers konservativt orienterede kommentator Matthew Goodwin, der er statskundskabsprofessor ved Universty of Kent, påpeger, så viser meningsmålingerne, at De Konservative står lige så ringe, som da partiet under John Major tabte til Labours Tony Blair i 1997. Hertil kommer, at 62 procent af vælgerne mener, at Brexit ikke virker for dem. ”De Konservative har placeret sig i overhalingsbanen på vej mod en valgkatastrofe,” konkluderer Matthew Goodwin."
Børsen, mandag, s. 6-7, 6-7, 1; Berlingske, søndag, s. 12-13, 14; Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11, mandag, s. 12; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Politiken, søndag, s. 4 (05.09.2022)

I aften tørner de sammen - især en af dem håber på en vending
I en analyse i Berlingske søndag, skriver Bent Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "For første gang mødes de tre kandidater til posten som statsminister i en direkte tv-debat. Den erfarne leder over for manden i midten og den populære nye dreng i klassen. En rød kvinde mod to blå mænd. Det kan sagtens ende med at være til statsministerens fordel, fordi signalet er splittelse i blå blok. [...]D e tre vil især konkurrere på at vise overskud og godt humør. Selvom bogstavkombinationer ikke er et af de fastlagte emner, er alle tre forberedt på, at den debat dukker op. Mette Frederiksen er den, der rækker hånden frem til samarbejde. Hun fremhæver ofte og gerne det nationale kompromis om forsvaret og forårets EU-afstemning som højdepunkter, hvor de fem gamle partier i Folketinget stod sammen om noget vigtigt og lagde det politiske fnidder til side. Statsministeren vil gerne undersøge mulighederne for en bred regering over midten, har hun sagt - og er blevet mødt af en kold skulder fra både V og K. [...] Derfor kan det være svært for Pape og Ellemann bevare sympatien på deres side, hvis de kommer til at fremstå som to afvisende mænd, der ikke vil samarbejde med kvinden i det røde ringhjørne. Her vil de forsøge at glide af med en god portion humor og godt humør. Til gengæld har Mette Frederiksen, som skal i offensiven, også brug for at angribe især De Konservatives økonomiske plan. Og kan man angribe et parti, som man gerne vil i regering med? Det er ikke en nem balance. To mod en kan i forhold til temaet om økonomi ligefrem ende med at blive anderledes, end man skulle tro, nemlig Ellemann og Frederiksen mod Pape. Og hvor er det blå alternativ så henne? De to borgerlige kandidater har ikke noget imod at være uenige om den økonomiske politik. Fordelen er, at de sammen kan favne flere vælgere - ulempen er, at det ser kaotisk ud."

I et debatindlæg i Information mandag skriver Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "De seneste år er en række nye medier skudt op i Danmark. Asger Juhl var selv med til at starte Den Uafhængige, der beskriver sig selv som magtkritisk og ligesom Ekstra Bladet går op i at afsløre politikere, der misbruger magt og privilegier. [...] Men magtkritik handler vel ikke kun om skandaler og intriger? Magtkritik bør vel også handle om den politik, som magthaverne fører, og politikkens konsekvenser? Når jeg følger debatten i Mediedanmark, synes jeg, at store dele handler om, at politikerne skal afsløres og udstilles som de magtsyge diktatorer, de åbenbart inderst inde er. Det gør os hverken klogere eller vores demokrati bedre, og det er et problem. Vi står med nogle kæmpemæssige udfordringer i vores samfund, vi har accelererende klima-, energi- og fødevarekriser, en buldrende inflation og krig i Europa. Men vi bruger en stadigt større del af vores tid i en boblediskussion med udgangspunkt i personhistorier med underlødige anklager til højre og venstre."

I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Ida Auken (S), medlem af Folketinget, blandt andet: "Tanken om, at Venstre og Konservative kan overtage regeringsansvaret, bør bekymre alle, der er optaget af klima, miljø og natur. De seneste gange Venstre og Konservative har haft magten sammen, har de ført en sort politik, der har svækket miljøbeskyttelsen og bremset klimatiltag. [...] At Venstre altid tager landbrugets parti - også når det gælder forurening af drikkevand og natur - kan ikke undre. Men Konservative burde rime på klima og miljø. Desværre bliver det ved de fine ord, når man kigger partiets reelt førte politik og handlinger efter i sømmene. Søren Pape præsenterede præcis nul grønne visioner, da han lancerede sit statsministerkandidatur. Og i 2018 udtalte Pape, at klimapolitik ikke er vigtigt for Konservative. Konservative har for nylig forsøgt at bremse et forslag i Europa-Parlamentet, der skal sætte en slutdato på, hvornår der ikke længere må sælges benzin- og dieselbiler i Europa. Og værre endnu stemte Konservative imod Europas klimamål om at nå 60 procent reduktion i 2030. Det er alvor ved dette valg, og alle grønne kræfter må sikre, at der ikke bliver eksperimenteret med klimapolitikken."

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Peter Lauritsen, professor og medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse, blandt andet: "Det var rørende enighed i Kommentatorkøbing om, at de radikale lod regeringen slippe af krogen efter Minkkommissionens kritik. Men nu er det klart for alle, at de politiske kommentatorer tog fejl. Og Politikens Elisabet Svane misforstår stadig, hvordan Radikale Venstre anskuer demokratiet. [...] Nu er stemningen imidlertid vendt. Det står klart for de fleste, at en politisk konsekvens også er en konsekvens. At miste magten er den sanktion, man anvender i et parlamentarisk system som det danske. Det er derfor, vi til stadighed gentager Viggo Hørups ord om »ingen over og ingen ved siden af Folketinget«, hvilket jo netop indebærer, at et Folketing, der er utilfreds med magtens udøvelse, sætter en regering fra bestillingen. Og det er lige præcis det, der er ved at ske. [...] Til de kritiske hører politisk analytiker Elisabeth Svane, der i Politiken skriver, at R har udløst en selvmordsbombe. Pointen er, at partiet presser Mette Frederiksen til et valg, som blå blok udmærket kan vinde. Og partiet vil dermed stå uden for magtens centrum. [...] Men inden man konkluderer, at R har begået en fejl og hellere skulle have spist skovsneglen for at holde sammen på klubben, er der nogle ting, man er nødt til at tilføje: [...] Lige nu er blå blok ikke ret meget mere end en pædagogisk samlebetegnelse, der bruges i de ugentlige meningsmålinger. I virkelighedens verden består den af EU-modstandere og EU-tilhængere, folk, der vil slagte den offentlige sektor, og folk, der ikke vil, populister og seriøse politikere, straffede og ustraffede partiledere, reformtilhængere og reformmodstandere, nationalkonservative og liberale og så selvfølgelig politikere, der vil kæmpe for den grønne omstilling over for dem, der tror, at klimakrisen kan trylles væk med dumsmarte bemærkninger. Blå blok er med andre ord et broget foretagende. Og måske vil Pape og Ellemann være knap så skråsikre, når først mandaterne er talt op, og det gælder om at finde fast grund. Hvem ved? I dansk politik kan alt ske, som man plejer at sige. DER ER imidlertid også andre argumenter imod dem, der mener, at det er en fejl, at R vil fremtvinge et valg. For hvem er det egentlig, der har ansvaret for, at regeringen kørte i grøften? Det var jo ikke et gnidningsfrit partnerskab, der pludselig blev bragt til ophør som et lyn fra en klar himmel."
Berlingske, søndag, s. 6, mandag, s. 22; Information, mandag, s. 18 (05.09.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Louise finder småjob på nettet: Friheden til at arbejde, når jeg vil, er vigtig
Poltiken skriver lørdag om platformen Shouter, hvor digitale nomader kan finde småjobs og opgaver ved at forbinde dem, der vil betale for det, med dem, der vil udføre det. Langt de fleste opgaver er småjobs som rengøring, maling af vægge, flytning med mere. Det kan skabe problemer for den enkelte arbejder og for samfundet, mener sektorformand i HK Privat Simon Tøgern. Han påpeger blandt andet, at der ikke er meget sikkerhed for arbejdstagerne på platforme som Shouter, hvor man nemlig ikke har de samme rettigheder som lønmodtager ansat af en arbejdsgiver. Desuden er lønnen på Shouter til forhandling mellem arbejdstagere og den, der betaler for løsning af opgaven. Fagbevægelsen arbejder på at få anerkendt den del af arbejdsstyrken, som tager imod jobs på platforme som Shouter. Som EU's regler er i dag må selvstændigt erhvervsdrivende faktisk slet ikke indgå prisaftaler indbyrdes, da det medfører karteldannelse, og det er ulovligt.
Politiken, lørdag, s. 4-6 (05.09.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Cyberforsvar spås vild vækst - startup får friske millioner
Branchen for digitale forsvarssystemer spås en eksplosiv vækst de mange år. Det skyldes blandt andet, at man i Europa-Parlamentet for nylig er blevet enige om rammerne for Nis2-direktivet, der omhandler beskyttelse af kritisk IT-infrastruktur i Europa. Det skriver Børsen mandag. Hos Europa-Kommissionen vurderer man, at Nis2-direktivet vil betyde, at omfattede virksomheder skal øge deres investeringer i IT-sikkerhed med 22 procent. Start-up firmaet Muninn er en af virksomhederne i branchen, som nyder godt af udviklingen, som markant har øget interessen fra investorer. Muninn beskæftiger sig med netovervågning ved hjælp af kunstig intelligens. Virksomheden har netop lukket en 18,5 millioner seed-runde, hvor man ingen besvær havde med at tiltrække investorer. "Vores analyse er, at vi har set rigtigt, og at der er en mulighed for at blive en unicorn med en omsætning på 100 mio. euro og værdiansættelse på 1 mia. euro inden for seks syv år," forklarer Andreas Wehowsky, stifter og direktør, Muninn.
Børsen, mandag, s. 10 (05.09.2022)

Finansielle anliggender

Her er seks bud på Lars Rohdes afløser næste år
Flere af dagens og weekendens aviser kommer med deres bud på afløseren for Lars Rohde som formand for Nationalbankens direktion. Det er Rohde, som værner om fastkurspolitikken bag den økonomiske politiske styring i tæt dialog med Den Europæiske Centralbank (ECB), som sætter rammerne for den overordnede pengepolitik i Danmark. Blandt buddene på de oplagte kandidater til jobbet nævner flere af weekendens aviser blandt andre Signe Krogstrup, som er nationalbankdirektør. Derudover nævnes blandt andre: Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, Martin Præstegaard, administrerende direktør i ATP, Annette Vissing-Jørgensen, rådgiver i den amerikanske centralbank, Michael Svarer, tidligere overvismand og Sophus Garfiel, departementschef.
Berlingske, lørdag, s. 2; Altinget, fredag; Børsen, mandag, s. 16; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6 (05.09.2022)

Grundlæggende rettigheder

Vesten kritiserer og fordømmer Kina for overgreb
Jyllands-Posten skriver lørdag, at en ny FN-rapport måske kan udløse en efterforskning af Kina ved en international straffedomstol. Indtil nu har der dog ikke været noget international domstol, der har villet eller kunnet tage sagen om Kinas systematiske undertrykkelse og forfølgelse af landets muslimske mindretal, uighurerne, op. FN-rapporten kan dog forhåbentlig være med til at give medvind til de vestlige lande og menneskerettighedsorganisationer, der længe har anklaget Kina for at begå folkedrab i Xinjiang-provinsen. Michelle Bachelet, FN's menneskerettighedskommissær, som offentliggjorde rapporten onsdag, fastslår, at der er troværdige beviser for tortur, seksuelle overgreb og tvangsmedicinering mod kinesiske borgere, som Kina har holdt fængslet systematisk på et vilkårligt grundlag. En talsmand fra EU-Kommissionen har meddelt, at "EU på det kraftigste fordømmer menneskerettighedskrænkelserne i Xinjiang og andre dele af Kina."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16 (05.09.2022)

Institutionelle anliggender

De nationale klichéer lever fortsat i det moderne Europa. Dybt suk
I en klumme i Jyllands-Posten skriver Ulla Therkildsen, TV 2-korrespondent og JP-klummeskribent, blandt andet: "Selv om vi har været en del af Europa i 50 år, er det stadig pletvist så som så med fællesskabet. Mere eller mindre hjerteligt mobberi mellem nationer har EU ikke gjort kål på. Og det kan gøre det svært for os alle, hvis vi skal holde sammen. [...] Det er 50 år siden i oktober, at Danmark kom ind i fællesmarkedet, som man sagde dengang. Siden er der brugt mange penge og holdt mange taler for mentalt at strikke de europæiske nationer tættere sammen. Erasmus-legater sender studerende rundt på andre landes universiteter. Vi rejser som aldrig før. Vores handelsliv er mere internationalt end nogensinde. [...] Der er meget pænt at sige om fællesskabet. Men det har ikke formået at skabe en fælles europæisk identitet. Færre og færre danskere taler europæiske sprog. Danskerne taler en slags newyorker-amerikansk, når de taler et fremmed sprog. Ofte er det amerikanske viklet ind i det danske. Sjældent tysk eller fransk. De fleste danskere har et meget nærmere forhold til den angelsaksiske kultur end til tysk, fransk - eller selv nordisk kultur. Det kan godt være, at EU holder. At pendulet mellem de føderale beslutninger i Bruxelles på den ene side og de beslutninger, nationalstaterne selv træffer på den anden, kan holdes sundt i sving. Så vi hverken får for stram central fjernstyring eller en tilbagevenden til nationalismen i dens indskrænkede og indskrænkende form. Hvis pendulet svinger for meget i kun én retning, så er konstruktionen i fare."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (05.09.2022)

Græsk regering skal redegøre for aflytningsskandale
Den græske regering skal overfor Europa-Parlamentet redegøre for den aflytning skandale, som for tiden kaster et dårligt lys over den græske regeringschef, Mitsotakis. Det skriver Politiken søndag. Europa-Parlamentet vil nedsætte en undersøgelseskommission og organisere høringer, mens EU-Kommissionen melder ud, at man vil efterforske sagen yderligere. "Ethvert forsøg på at opnå ulovlig adgang til borgeres, herunder journalisters og politiske modstanderes, data er uacceptabelt, hvis det kan bekræftes," har EU-Kommissionens talskvinde Anitta Hipper tidligere udtalt i forbindelse med aflytningssagen. Grækenlands EU-ambassadør havde ved EU-Kommissionens første henvendelse betvivlet, at aflytningssager skulle høre ind under EU-kompetence. Den udmelding reagerede flere EU-parlamentsmedlemmer negativt på, og henviste til, at de græske aflytninger kan være brud på EU-lovgivningen om datasikkerhed. Endvidere argumenterede EU-parlamentsmedlemmerne, at offeret for de græske aflytninger, Pasok-partiets formand, Nikos Androulakis, var medlem af EU-Parlamentet, da aflytningerne fandt sted.
Politiken, søndag, s. 16 (05.09.2022)

Krigen i Ukraine tvinger os til nytænkning
I Signatur i Politiken mandag skriver Michael Seidelin, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Hulken over kolde vintre og høje priser hjælper ingen. Nye tyske og danske initiativer er visionære svar på tidens kriser. [...] Men intet bliver som før, og der er behov for nytænkning. Det har vi set før i Europas historie på tidspunkter, hvor dele af kontinentet lå i ruiner, og hvor millioner af civile havde mistet livet. [...] Forbundskansler Olaf Scholz, der på kort tid har vist sig at være mere visionær end sin forgænger, holdt forleden en opsigtsvækkende tale, hvori han stillede medlemmerne af EU over for et valg. Hvis vi tager invitationen til Ukraine om medlemskab af EU alvorligt, kræver det radikale forandringer af EU's institutioner, især fordi Ukraine vil blive fulgt af andre lande. Det vil være slut med en kommissær til hvert land, sammensætningen af EU-Parlamentet skal tage højde for de nye demografiske realiteter (færre danske medlemmer), og princippet om enstemmighed i internationale spørgsmål bør høre fortiden til. Budskabet fra Olaf Scholz er klart: Når man siger A, må man også sige B. Et større og mere effektivt EU - hvilket er nødvendigt - kræver radikale forandringer i unionens måde at arbejde på. [...] Forbundskansler Scholz har med sine beslutninger om at modernisere den tyske hær og nu med sine visioner om et nyt EU, som hans regeringspartnere hos De Grønne og de liberale står bag, taget et vigtigt skridt til at forberede Tyskland og Europa - hvis de øvrige EU-lande vil - til de udfordringer, der venter efter afslutningen af krigen i Ukraine med et udvidet EU og formuleringen af nye relationer til Rusland."
Politiken, mandag, s. 7 (05.09.2022)

Tyskland mistænker to centrale topembedsmænd for russisk spionage
Jyllands-Posten lørdag og Berlingske søndag skriver, at den tyske efterretningstjeneste har igangsat en omfattende efterforskning af to centrale topembedsmænd, som mistænkes for spionage for Rusland igennem deres job i det tyske økonomiministerium. Hvis efterforskningen viser, at mistanken holder stik vil der være tale om et kæmpe sikkerhedsbrug for både Tyskland og resten af EU. Det tyske økonomiministerium har nemligt spillet en afgørende rolle under håndteringen af energikrisen i Europa
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; Berlingske, søndag, s. 22 (05.09.2022)

Interne anliggender

Hun var tæt på magten i Frankrig. Nu sår hun tvivl om massakrer i Ukraine
Den franske socialist Ségolène Royal mener, at rædselshistorier om massakrer i Ukraine blev overdrevet for at afspore fredshandlinger. Det skriver Berlingske. "Den der historie om barnet, der angiveligt blev voldtaget syv timer i træk, mens forældrene så på ... Det er modbydeligt at sprede den slags blot for at bremse fredsprocessen," sagde Ségolène Royal blandt andet i et tv-interview, efter også at have afvist angrebet på et ukrainsk børne- og barselshospital som værende ukrainsk propaganda. Men angrebet på børnehospitalet er veldokumenteret, fordømmes af den europæiske sikkerhedsorganisation OSCE som værende en krigsforbrydelse. Spørgsmålet er om, den franske venstrepolitikers ytringer markerer et generelt skifte i den franske holdning til konflikten mellem Rusland og Ukraine, skriver Berlingske, og bemærker, at de negative reaktioner på Ségolène Royals udtalelser har været få, og at højre-, og venstrefløjspolitikere, som normalt er meget aktive på Twitter, har været larmende stille. Og Ségolène Royal trækker heller ikke efterfølgende på nogen måde i land. I stedet sammenligner hun sine udtalelser med tidligere præsident Jacques Chiracs opponeren mod Irakkrigen i 2002. "Lad os huske de kriminelle angreb mod Irak, som var bygget på en løgn. Chirac stod isoleret og havde som den eneste modet til at sige nej," skriv Ségolène Royal fredag på Twitter.
Berlingske, søndag, s. 8 (05.09.2022)

Matteo Salvini deler vandene. Nu vil han igen være Middelhavets vogter
Politiken og Information skriver begge lørdag om det forekommende valg i Italien den 25. september, hvor italienerne vælge deres næste parlament.Poltiken skriver lørdag om Matteo Salvini fra det højrepopulistiske parti Lega, som håber på at blive den næste italienske indenrigsminister. Han er blandt andet kendt for at være EU-skeptisk og for at have sagt, at han vil "ændre EU indefra". Hvis Salvini kommer til magten kan italienerne godt se frem til benhårde stramninger, der skal sikre grænserne til Italien og EU mod ulovlig migration. Det forventes, at Salvini vil genindføre de udlændingestramninger fra 2018, som blev kendt som "Salvinis Dekret". Det vil betyde, at der vil komme strammere krav for tilkendelse af asyl og opholdstilladelser. Desuden kan det medføre, at havnene vil blive lukket og dermed, at ngoredningsskibe vil blive gjort ulovlige. Det forventes desuden, at der vil blive arbejdet på, at den aftale, som eksisterer mellem Italien, EU og Libyen vil blive styrket. I aftalen står libyske kystvagter for at stoppe migranter og flygtninge og sørge for, at sende dem tilbage til libyske detentionscentre, der af menneskerettighedsorganisationer bliver kaldt for helvede på jord. Det seneste nye fra den italienske højrefløjskoalition er, at man hente inspiration fra Danmark og Storbritannien om at flytte asylansøgere til Afrika. Italien vil flytte behandlingen til Nordafrika. Blandt EU-medlemslandene er der dyb splittelse om, hvordan problemet med migration skal løses fremover uden at gå på kompromis med menneskerettigheder. EU-Kommissionens forslag om en asylreform er i øjeblikket strandet i et politisk ingenmandsland, men flugter med Italiens langvarige ønske om en solidaritetsmekanisme, hvor asylansøgere fordeles ud over medlemslandene for at lette presset på middelhavslandene. Fra dansk side er der stor opbakning til de italienske højrepartiers asylplaner. "Europas asylsystem er brudt sammen. I Socialdemokratiet har vi foreslået, at asylbehandling skal foregå i et tredjeland uden for EUs grænser. Det er grotesk, at det ikke er lykkedes nogen at sætte en stopper for menneskesmuglerne endnu. Den frustration kan jeg godt forstå, at de italienske vælgere også føler", siger EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S).

Information skriver lørdag, at den tidligere premierminister Silvio Berlusconi står til at gøre politisk comeback i Italien, og det på trods af alle de skandaler som opstod i 90'erne og 00'erne. Nu peger meningsmålingerne nemlig på, at han ville ende med at få politisk magt til valget den 25. september. Som premierminister i 90'erne og 00'erne var Berlusconi konstant i kamp med EU, hvor han anklagede EU for at bære skylden for alle Italiens problemer. Men hvis man sammenligner ham med Giorgia Meloni fra Italiens Brødre og Matteo Salvini fra det fremmedfjendske højreparti Lega, som begge har kritiseret EU skarpt, ser Silvio Berlusconi nu ikke så slem ud. Iblandt de proeuropæiske politikere på højrefløjen er Berlusconi den eneste, der har talt EU op. "Enhver stemme til Forza Italia vil styrke koalitionens moderate, centrumsøgende profil,: siger han i et interview med Il Giornale, en avis, der er en del af hans families medieimperium og fortsætter: "Vi er pro-Europa, pro-Vesten, pro-NATO og har det liberale demokrati som referencepunkt."
Politiken, lørdag, s. 10; Information, lørdag, s. 8-9 (05.09.2022)

Svensk valgkamp går ind i hadefuld slutspurt: Hvem er venner med Putin?
Midt under den svenske valgkamp har et pressemøde har fået hadet mellem Socialdemokraterna og Sverigedemokraterna til at blusse op. Det skriver Berlingske søndag. På et pressemøde fredag morgen i sidste uge, udtalte forsvarsminister Peter Hultquist og integrationsminister Anders Ygeman fra Socialdemokraterna, at Sverigedemoraterna var en trussel mod Sveriges sikkerhed. "Sverigedemokraterna udgør en sikkerhedsrisiko. Med partiets historik, persongruppe og koblinger til Putin kan man ikke stole på dem. Tænk, hvis de kommer i regering eller får direkte indflydelse på en svensk regering," sagde Peter Hultquist og Anders Ygeman. Peter Hultquist var hård i sin kritik af Jimmie Åkesson og Sverigesdemokraterna. "Vi har set, hvordan repræsentanter for Sverigedemokraterna har stemt for sager med russiske interesser i EU-parlamentet. Og vi så jo, hvordan Jimmie Åkesson bare en uge før Ruslands invasion af Ukraine ikke engang kunne vælge, da han blev spurgt om, hvem han foretrak af Vladimir Putin og Joe Biden," fortsatte Peter Hultquist, som udtrykte bekymring for Sverige sikkerhed, hvis medlemmer af Sverigesdemokraterna blev tildelt ministerposter.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Gunnar Olesen, cand.scient.pol, rådgiver for svensk bistand til Østeuropa, blandt andet: "Forestillingen om Sverige som et særligt socialdemokratisk foregangsland fik et knæk med Palme-mordet. [...] EU-medlemskab i 1995 og efterhånden flere borgerlige regeringer var skridt i retning af vestlig normalitet. [...] Men frem til 2015 blev Sverige igen fyrtårn, nu for venstreliberal værdipolitik med vægt på feminisme, der blev en overordnet værdi i udenrigspolitikken, hvad jeg oplevede under min tid som rådgiver for svensk bistand til Østeuropa. Samt for stor indvandring, der med Zlatan som symbol blev anset for vellykket. [...] Indtil det fra ca. 2015 stod klart, at dele af de svenske byer ikke længere styres af ordensmagten, og at Sverige er det land i Europa, som er mest hærget af voldskriminalitet. Noget, som Trump udnyttede i sine rallies. [...] 2022 blev normalitetens år, hvor Sverige opgav sin neutralitet med ansøgning om Nato-medlemskab, og hvor Sverigesdemokraterne omsider tælles med i den borgerlige blok op til valget den 11. september, hvor høj og indvandringsrelateret kriminalitet spiller en hovedrolle. Det skulle i forhold til 2018 give en sikker borgerlig sejr. I meningsmålinger øger Sverigesdemokraterne deres styrke og står til at blive største borgerlige parti, der - belært af Dansk Folkepartis erfaring - vil kræve at komme i regering. [...] Europæisk udenrigspolitisk uafhængighed kan dog komme på dagsordenen igen, når europæiske vælgere vil reagere på de store omkostninger, der kræves af dem, for at deres ledere kan afbryde samarbejdet med Rusland. F.eks. er der 14 dage efter Sverige valg i Italien med udsigt til et nyt højreflertal, som næppe vil fortsætte landets nuværende udenrigspolitiske kurs. I Tyskland har det grønne regeringsparti sat spørgsmålstegn ved sin eksistensberettigelse ved at ofre sin modstand mod kul, den mest klimabelastende energikilde, på udenrigspolitikkens alter, og der er voksende modstand blandt folk mod de afsavn, der kræves af dem."
Berlingske, søndag, s. 16; Jyllands-Posten, mandag, s. 25 (05.09.2022)

Videnskaben har ikke brug for en sprogdebat
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Christoph Grimpe og Valentina Tartari, henholdsvis professor og lektor på CBS, blandt andet: "Gemmer danske forskere sig i deres elfenbenstårn i en tid med fake news? Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man læser Politikens artikel om Bogpanelets rapport 'Faglitteraturens aktuelle status og vilkår' (Pol. 22.8.), udgivet af Kulturministeriet i juni. Rapporten indeholder et afsnit om (manglende) engagement hos danske forskere i den brede formidling af deres forskningsresultater, indsigter og viden, især i form af bøger, som er skrevet på dansk og tilgængelige for den brede offentlighed. Forskerne værdsætter åbenbart publikationer i internationale akademiske tidsskrifter højere end publikationer til et bredt publikum i Danmark. [...] For det andet understreger Kulturministeriets rapport, at universiteter og forskere finansieres af skatteydernes penge, og at de derfor har en forpligtelse til at give tilbage til samfundet. Det er fuldstændig rigtigt, men det risikerer også at bringe et meget uheldigt spin til debatten. Det skyldes den langvarige diskussion om de penge, der bruges på SU til udlændinge, der læser i Danmark, men forlader landet efter endt uddannelse. Argumentet om, at danske forskere skal udgive bredt tilgængelige bøger på dansk i stedet for artikler til andre forskere i hele verden, følger en meget lignende logik: De danske skatteydere betaler for forskning, som forskere i udlandet så får gavn af, når de læser artiklerne på engelsk. På SU-området har alle undersøgelser, også dem bestilt af skiftende regeringer, slået fast, at det er en nettogevinst for det danske velfærdssamfund at lade EU-borgere nyde godt af gratis uddannelse og SU, selv om mange forlader Danmark efter endt uddannelse. Alligevel er 'SU til udlændinge'-debatten langt fra afgjort. At bruge samme logik i debatten om, hvordan forskere skal publicere deres forskning, er ikke kun helt uhensigtsmæssigt, men også decideret farligt for forskningsfriheden."
Politiken, søndag, s. 4 (05.09.2022)

Klima

Afgifter skal gøre bunken af brugt emballage mindre
En ny aftale i Danmark skal sikre mindre emballageaffald. Det skriver Politiken lørdag. Den betyder, at virksomheder som producerer meget emballageaffald, skal betale mere. Den nye aftale vil træde i kraft allersenest den 1.januar 2025 og den er en implementering af EU-direktivet om udvidet producentansvar for emballage og engangsplast. "Vi skal tænke mere grønt. Virksomhederne skal designe deres produkter, så de bruger meget mindre plastik. De virksomheder, som ikke vil tænke grønt, og som er med til at sende emballage på markedet, skal betale mere til producentansvaret", siger miljøminister Lea Wermelin (S). Målet med aftalen er at bidrage til en CO2-reduktion i affaldssektoren på cirka 0,12 millioner tons i 2030 af klimaplanens samlede effekt på 0,7 millioner tons i 2030, og den kommer til at omfatte cirka 41.000 producenter. Louise Lerche-Gredal, administrerende direktør for organisationen Plastic Change mener, at det er en positiv nyhed, at aftalen understreger, at Danmark arbejder for at sikre reduktions- og genbrugsmål på EU-niveau.
Politiken, lørdag, s. 11 (05.09.2022)

En halvering af produktionen er ren klimanationalisme
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Erik Larsen, griseproducent, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, Asger Krogsgaard, griseproducent, formand for Danske Svineslagterier, Christian Lund, mælkeproducent, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg og Steen Nørgaard Madsen, mælkeproducent, formand for Mejeriforeningen. De skriver blandt andet: "På trods af at Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, er vokset op i Kibæk i cykelafstand til landbrug, må man konstatere, at der er sneget sig betydelige fejl og misforståelser ind i hendes kronik i JP 25/8. [...] Villadsen skriver, at der "i skrivende stund findes 13 millioner grise i Danmark". Ifølge Danmarks Statistik var det reelle tal den 1. juli 2022 12 millioner. I 2021 var tallet 13 millioner grise. [...] Nej. Den million grise er meget vigtig for at forstå den globale fødevareproduktion. Reduktionen på en million på blot et år er et vidnesbyrd om musklerne i markedskræfterne og peger på de konsekvenser, en halvering af danske kvæg og grise vil have. For den globale efterspørgsel efter mælk og kød falder ikke, hvis den danske produktion falder. Reducerer vi den danske produktion, er den mest sandsynlige konsekvens, at produktionen flytter til udlandet. Danmark importerer mere oksekød, end vi eksporterer. I EU stammer 80 pct. af den samlede import af oksekød fra Sydamerika. Mindre produktion af oksekød i Danmark kan betyde endnu mere import fra Sydamerika. Villadsen skriver i sin kronik, at magtfulde stemmer fra landbrugslobbyen hårdnakket påstår, at den gris, der ikke produceres i Danmark, blot bliver produceret et andet sted. Dette kalder Villadsen en myte. I så fald skulle faldet på en million grise fra 2021 til 2022 også være en myte. Det er ikke en myte, det er fakta, sort på hvidt fra Danmarks Statistik. Siden 1990 er udledningen af CO2 fra en liter dansk mælk reduceret med 20 pct. [...] Dansk grisekød har et af verdens laveste CO2aftryk. Som Villadsen glimrende beskriver i sin kronik, er klimaforandringerne globale. Halverer vi den danske produktion af grise og kvæg, vil det måske betyde et lidt lavere CO2-aftryk i Danmark. Men det har ingen betydning for det globale klima, hvis det blot fører til, at andre lande overtager produktionen fra Danmark. [...] Reducerer vi bestanden af grise i Danmark med 50 pct., vil det betyde, at de samlede CO2-udledninger fra landbrugssektoren kun vil falde med 7 pct. med den forudsætning, at det dyrkede landbrugsareal forbliver uændret."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 31 (05.09.2022)

Ny miljøtilladelse stopper ikke forurening af Storebælt
Et forslag til en ny miljøgodkendelse kan betyde, at RGS Nordic betyder, at virksomheden skal overholde miljøkrav for tungmetaller og PFAS-forbindelser ved at lade vandet i Storebælt fortynde spildevandet. Det skriver Politiken lørdag. Spildevandet skal fortyndes omkring 200 gange, hvis det skal overholde det nye miljøkrav. Virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse er fra 2008 og dermed godt uddateret. "Det kan lyde mærkeligt, men det er et ganske almindeligt princip i både EU's og Danmarks regler for udledning til vand. Vi sikrer, at grænseværdierne for, hvad der må være af et stof ude i et hav, bliver overholdt ved at udlægge en blandingszone lige omkring udledningen, hvor de ikke kan overholdes", siger Slagelses Kommunes miljøchef, Jan Michael Jørgensen.
Politiken, lørdag, s. 16-17 (05.09.2022)

Ved polarcirklen i Sverige sker der noget stort.
I Sverige er man i gang med en grøn omstilling af sværindustrien i den nordlige del af landet. De næste 15-20 år er det planen, at 100.000 tilflyttere fra hele verden skal være med til at vise, hvordan Sverige - og EUs - tunge industri kan blive CO2-neutral og bæredygtig. Det skriver Politiken søndag. Men den tunge sværindustri kræver enorme mængder vedvarende energi, og det skaber konflikt med EUs netværk af Natura 2000-beskyttede områder og den lokale befolkning. Det er en udfordring. Indtil videre har ambitionerne dog resulteret i opførelsen af blandt andet en af Europas største landbaserede vindmølleparker på over 300 gigantvindmøller, placeret vest for byen Piteå. Der skal investeres op mod 1.000 milliarder svenske kroner i omlægningen, og ligeså mange midler skal bruges på investeringer i infrastruktur. Men om få år vil det så også være muligt at fremstille fossilfrit stål i stor skala ved hjælp af grøn energi fra vandkraft og vindmøller.
Politiken, søndag, s. 26-29, 30-31, s. 6 (05.09.2022)

Landbrug

Arla Foods triller baglæns i Kina
Den danske mejerigigant Arlas eksport til vækstmarkeder som Kina og Nigeria er stagneret. I Kina daler salgstallene ligefrem, og Rusland er nu lukket eksportland for Arla. Det skriver Jyllands-Posten. Som følge af krigen i Ukraine og EUs efterfølgende sanktioner mod Rusland har Arla nemlig også måttet se deres investeringer i russiske produktionsfaciliteter og salgsorganisation gå tabt. I 2013 omfattede Arlas eksportstrategi ellers et mål om en tredobling af eksporten til Rusland til 2 milliarder kroner. Arlas strategi omkring en øgning af eksport af mejerivarer ud af EU blev nedfældet dengang EU ønskede at afvikle mælkekvoter grundet en udsigt til voldsom produktionsvækst, som ikke ville kunne afsættes på et i forvejen mættet europæisk marked. Sidenhen er udviklingen vendt, og europæiske landmænds produktion af mælk er nu dalende.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (05.09.2022)

Migration

Afghanske flygtninge bliver skudt og mishandlet ved grænseovergange
Antallet af afghanske flygtninge er steget som følge af den forværrede humanitære og økonomiske krise. Nu advarer Amnesty International i en ny rapport, at flere af de afghanske flygtninge bliver beskudt og mishandlet, når de krydser grænsen til Iran og Tyrkiet. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Lykkes det afghanerne at krydse grænsen til Tyrkiet via Iran bliver de tilbageholdt på et udsendelsescenter. Ifølge Amnesty Internationals rapport bliver flere flygtninge udsat for mishandling på udsendelsescentrene, inden de under tvang sendes tilbage. EU finansierer delvist de tyrkiske udrejsecentre, og Amnesty International mener, at det forpligter EU til at sikre, at de menneskerettighedskrænkelser, som rapporten påviser, ikke foregår. "Hvis EU fortsætter med at finansiere centre, hvor afghanere tilbageholdes, før de ulovligt sendes tilbage, risikerer EU at være medskyldig i disse forfærdelige krænkelser," udtaler Marie Forestier, forsker i rettigheder for flygtninge og migranter, Amnesty International. Amnesty International opfordrer FN til at etablere en uafhængig undersøgelsesenhed, med formål at dokumentere de mest alvorlige overtrædelser, således, at de ansvarlige for overgrebene kan retsforfølges.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (05.09.2022)

Der kommer ingen afrikansk flodbølge
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Alexander Kjærum, senioranalytiker og global rådgiver, blandt andet: "8.8. bragte Politiken en Kronik af major Lars Ehrensvård Jensen (LEJ) om den sikkerhedstrussel, migration fra Afrika kommer til at udgøre for EU. [...] Mens LEJ's indlæg følger en stringent teoretisk, rationel logik, er den fuldstændig uden reel substansviden om afrikansk migration. Og LEJ's åbenlyse uvidenhed om emnet fører ham desværre ud i fejlslutninger. Tillad mig derfor at komme med lidt faktuel viden om størrelsen og typen af migration fra Afrika til Europa. EUROPA VAR I 2020 det kontinent med flest migranter - en estimeret population på ca. 87 millioner - skarpt forfulgt af Asien, hvor der bor 86 millioner migranter. Der er kun ét afrikansk land - Egypten - blandt de 20 lande, som flest migranter kommer fra. I 2020 boede der omkring 11 millioner migranter i Europa fra Afrika. LEJ mener, at alle afrikanske migranter vil komme til Europa, da de ikke har andre steder at vandre hen, men Europa er kun destination for cirka en fjerdedel af migrationen fra Afrika. Lidt over halvdelen af migranterne fra afrikanske lande krydser ikke oceaner - de bliver på kontinentet. De 11 millioner afrikanske migranter i Europa svarer til under 1 pct. af befolkningen på det afrikanske kontinent, mens det samlede antal afrikanske migranter svarer til ca 3 pct. Så når LEJ skriver, at Europa kan forvente »halve milliarder« af flygtninge - eller ca. 20 pct. af befolkningen på det afrikanske kontinent i 2050 - så er det ualmindeligt langt fra den nuværende situation. Med flodbølgemetaforen får LEJ det til at lyde, som om flere hundrede millioner vil søge mod Europa på samme tid. Men migration sker jo gradvis over tid, og f eks. er antallet af afrikanske migranter uden for kontinentet kun steget med 2,5 millioner i perioden 2015-2020. [...] At klimaforandringerne ikke vil føre til massiv migration mod Europa er i øvrigt også evident ved tørken i Somalia. I 2017 drev en tørke næsten en million mennesker på flugt i Somalia, men antallet af asylansøgere i EU fra Somalia faldt det år med en tredjedel. Den nuværende tørke har i år drevet 750,000 på flugt, men antallet af asylansøgere i EU fra Somalia er på nogenlunde samme niveau som sidste år." [...] LEJ's ene løsning på udfordringen er, at vi skal udvikle ideen om en Marshall-plan for Afrika. Og der er jeg sådan set meget enig. [...] Vi skal støtte udvikling af civilsamfund, demokrati, menneskerettigheder, sikkerhed, jobskabelse mv., fordi det er værdier i sig selv. Kun ved at stå fast på og promovere disse værdier kan vi være med til at sikre en bæredygtig fremtid - både for Europa og for lande på det afrikanske kontinent."
Politiken, mandag, s. 7 (05.09.2022)

Fire europæiske lande vil lukke grænsen for russiske turister uden om EU
I skuffelse over et europæisk kompromis i spørgsmålet om visum til russiske turister går fire europæiske lande nu solo og vil lukke deres grænser for russiske turister - uden om EU. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Polen, Estland, Litauen og Letland vil nu afvise russiske statsborgere, som forsøger at krydse grænsen med et ellers formelt gyldigt turistvisum til Schengenlandene. De fire landes beslutning sker i skuffelse over, at EUs udenrigsministre ikke har kunnet enes om et forbud mod udstedelse af turistvisum til russere. EUs udenrigsministre blev i stedet enige om et kompromis, hvor en aftale fra 2007, som gav russere nemmere og billigere adgang til turistvisum suspenderes. Som følge af denne beslutning forventer EUs udenrigschef, at antallet af udstedte russiske turistvisum vil blive reduceret væsentligt. Polen og de baltiske lande er ikke tilfredse med kompromiset og skriver en fælles erklæring, at de mange indrejsende russere kan blive "en alvorlig trussel for den offentlige sikkerhed" i deres lande. "Inden for de seneste år har vi set forsøg på politisk motiverede likvideringer og terrorhandlinger udført af russiske agenter, der har brugt en falsk identitet til at rejse ind i Europa på et turistvisum," udtaler Estlands udenrigsminister Urmas Reinsalu. Diskussionen omkring indskrænkning af visum til russiske statsborgere er den del af en større debat omkring flere sanktioner mod Rusland, russiske virksomheder og enkeltpersoner. I tirsdags mente EUs udenrigschef ikke, at der var stemning blandt de udenrigsministrene for at se på muligheden for yderligere sanktioner. Men det var man fra tysk side ikke enig i. "Vi er tilhængere af endnu en sanktionspakke," meldte Tysklands udenrigsminister (Annalena Baerbock), efterfølgende ud. Også den estiske regering har for nylig sendt flere konkrete forslag til nye sanktioner mod Rusland. "Putin kommer ikke til at stoppe krigen på grund af overbevisende diplomatiske argumenter, men fordi prisen bliver for høj. En ny runde af sanktioner er uhyre tiltrængt," udtaler Urmas Reinsalu. Fra dansk side støtter man også op om endnu en sanktionspakke. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtaler i den forbindelse at Danmark "undersøger" mulige tiltag.

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og rådgiver for EUs udenrigschef, blandt andet: "Det har i den grad provokeret, at den øvre russiske middelklasse sorgløst har kunnet feriere i Europa, mens deres landsmænd har slagtet løs i Ukraine. Og efter at EUs sanktioner har lukket luftrummet til Rusland, har grænselandene tilmed følt sig invaderet af rejsende. [...] EUs udenrigsministre blev i denne uge ikke enige om at lukke helt af for russiske turister, sådan som også præsident Zelinsky har ønsket det. Men man blev enige om at gøre det langt vanskeligere og dyrere at søge schengenvisa ved at suspendere den generelle aftale, som EU har haft med russerne siden 2007. Samtidig kan enkeltlande, der er særligt udsatte, stramme visumreglerne yderligere, ligesom Kommissionen vil genoverveje de mangeårige visa, som allerede er udstedt. Det er et skridt i den rigtige retning, men udstiller stadig et EU og Vesten, som på lange stræk tror, at Putinismen kan bekæmpes med den gode vilje og en guided rundtur i Paris."
Jyllands-Posten, søndag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 10 (05.09.2022)

Naboskabspolitik

Polen presser Tyskland med krav om astronomisk erstatning for Anden Verdenskrig
En polsk regeringskommission har efter fem års arbejde sat tal på, hvad tyske ødelæggelser i Polen under 2. Verdenskrig har kostet polakkerne. 1,3 billioner euro er beløbet eksperterne er kommet frem til. Det skriver Jyllands-Posten søndag. "Besættelsen var gennemført forbryderisk, utroligt grusom og har haft konsekvenser, som stadig er mærkbare," udtaler formanden for det polske regeringsparti PiS, Jaroslaw Kaczynski, som tilføjer, at rapporten vil danne udgangspunkt for Polens erstatningskrav overfor Tyskland i kommende forhandlinger. "Den tyske økonomi kan godt klare dette beløb. Derfor skal man se det som realistisk," siger Jaroslaw Kaczynski. Den polske oppositionsleder og tidligere EU-formand, Donald Tusk, beskylder den polske PiS-regering for at køre en antitysk kampagne for indenrigspolitisk at styrke sin position inden næste års parlamentsvalg. "PiS vil score point hos sine kernevælgere. Det hele handler om valget næste år. Spørgsmålet om tyske erstatninger er en klassisk lynafleder," siger Agnieszka Lada-Konefal, fra det Tysk-Polske Institut i Darmstadt. Tyskland har indtil videre afvist yderligere polske krav om krigserstatning, henvisende til, at der blev udbetalt erstatning til polakkerne umiddelbart efter krigen, og at Polen i 1953 desuden frasagde sig yderligere krav overfor det daværende DDR.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (05.09.2022)

Udenrigspolitik

Kinas diplomater kan lære en vigtig lektie af Barbra Streisand
I en analyse i Politiken lørdag skriver Sebastian Stryhn Kjeldtoft, avisens Asien-korrespondent, blandt andet: "Den amerikanske senator Marsha Blackburn kan ikke fordrage det kinesiske kommunistparti. Det gjorde Blackburn en dyd ud af at gentage igen og igen, da hun i sidste uge besøgte Taiwan. "Jeg er ikke bange for Xi Jinping", tweetede Blackburn. [...] Der er gået en måned, siden Xi Jinping truede med bål og brand, hvis kongresleder Nancy Pelosi rejste til Taiwan. Siden er øen blevet et must-visit i dannelsesrejsen for enhver Kina-kritisk politiker. Alene i august har Taipei haft besøg af en japansk, en guatemalansk og en litauisk delegation, foruden fem amerikanske delegationer med højtråbende politikere. Dertil kommer tilsagn fra parlamentarikere i Frankrig, Canada, Indien, Tyskland, EU, Storbritannien og Danmark, som alle planlægger Taiwan-rejser inden årets udgang. [...] Og i Beijings tilfælde ved enhver Kinakritiker nu, at hvis man vil fremstå modig, demokratisk og trodsig, er det bare med at skynde sig til Taipei. [...] Men med Kinas nye røde linje, hvor man åbent advarer vestlige politikere om alvorlige konsekvenser, hvis de besøger Taiwan, inviterer kommunistpartiet reelt til aktivistisk charterrejse. [...] Der er stemmer i Vesten, som advarer mod at tirre Kina netop nu, hvor der er så meget prestige på spil. [...] Kinesiske statsmedier rapporterer nemlig flittigt om de mange vestlige besøg til Taiwan, og det er brænde på det nationalistiske bål, som mange kinesere varmer sig ved. Bekymringen er, at kommunistpartiet vil føle sig nødsaget til at eskalere konflikten for at sætte sig i respekt."
Politiken, lørdag, s. 8 (05.09.2022)

Per Stig Møller: Gorbatjov blev den uheldige helt, for hvem det hele styrtede sammen
Altinget bringer fredag en kommentar af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (2001-10), MF (1984-2015) og partiformand (K), som blandt andet skriver: "Mikhail Gorbatjov ville reformere Sovjetunionen, men bidrog med sin politik til, at kommunismen brød sammen og blev afløst af en ureguleret liberalisme med nogle oligarker og utallige fattige. Han ville holde sammen på Sovjetunionen, men endte med dens opløsning. Alligevel står han som en af det tyvende århundredes mest betydningsfulde politikere. [...] Da Marx indvarslede kommunismens sejrsgang, skete det med ordene: "Et spøgelse går gennem Europa". Nu var det manet i jorden. Selv om det ikke var hans hensigt, banede Gorbatjov vejen for det nye Europa med de store udvidelser af Nato og EU. En af mine bevæggrunde for hurtigst muligt at få dem med ind i vore institutioner var, at dermed blev de beskyttet mod en kommende, russisk revanchisme. Den ser vi nu folde sig ud i Ukraine, der på den ene eller anden måde på gammelsovjetisk vis skal tvinges tilbage sammen med Belarus, hvorved Storrusland er genskabt. Belært af følgerne af Gorbatjovs demokratiseringspolitik udhuler og opløser Putin demokratiet og knægter ytringsfriheden."
Altinget, fredag (05.09.2022)

Putin blev væk og gav Gorbatjov en usædvanligt skrabet begravelse
Ruslands præsident Vladimir Putin deltog ikke i begravelsen af den tidligere russiske præsident Mikhail Gorbatjov. Det skriver Jyllands-Posten søndag. "Det er meget usædvanligt og uden for protokol, at en tidligere leder af Sovjetunionen ikke får en statsbegravelse. Man forsøger fra Kremls side at slippe afsted med en så skrabet begravelse som muligt, hvor man lige kom forbi og lagde blomster, men det var også det," siger Flemming Splidsboel, forsker på Dansk Institut for Internationale Studier, og mangeårige følger af russisk politik. Mens flere vestlige leder, heriblandt EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, hylder og mindes Mikhail Gorbatjov, så der har russerne mere blandede følelser omkring den tidligere statsleder, og mange har svært ved at tilgive, at han lod Sovietunionen gå til grunde. "De seneste år har været præget af sovjetnostalgi, og Putin har sagt, at Sovjetunionens opløsning er den største geopolitiske krise i nyere tid, og at den, der sad på magten, da det skete, var Gorbatjov," forklarer Flemming Splidsboel. Alligevel er der, ifølge russiske medier, en enorm kø af russere, som vil vise den tidligere statsleder en sidste respekt. Ifølge Flemming Splidsboel bruger mange russere begravelsen til at udtrykke modstand mod Vladimir Putin og hans styre. "Gorbatjov stod for alt det modsatte af, hvad Putin står for. Han stod for åbenhed og en god russisk relation til Vesten, så når en del russere vælger at hylde Gorbatjov, kan det også være en måde, hvorpå de indirekte kritiserer Putin," forklarer Flemming Splidsboel.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (05.09.2022)

Soldaterne satte ild til næsten 400 landsbyer. Nu har verden glemt det
Politiken skriver lørdag, at det nu er fem år siden, at militæret i Myanmar myrdede tusindvis af muslimske rohingyaer. Siden da er der ikke sket meget og over 700.000 rohingyaer flygtede til Bangladesh, hvor de stadig bor i en kæmpelejr. "Der er ingen tvivl om, at vi serverer håbløshed morgen, middag og aften til en million rohingyaer, som ikke er i nærheden af at få den hjælp og den trygge mulighed for at vende hjem, som verdens ledere lovede at arbejde intensivt for, da det her skete i 2017", siger Jan Egeland, der er generalsekretær i Norsk Flygtningehjælp. Han mener ikke, at problemet kun kan løses lokalt, men at det skal løses med internationale initiativer, som kræver at Kina sammen med FN og EU finder en løsning. Hos FN's flygtningeorganisation, UNHCR, er de enige med Jan Egeland. "Rohingyaerne lider fortsat under alvorlige begrænsninger af deres grundlæggende menneskerettigheder, bl.a. i forhold til at kunne bevæge sig frit og få adgang til basale tjenester såsom sundhedspleje og uddannelse", skriver Elisabeth Arnsdorf Haslund, talsperson for UNHCR i Norden og de baltiske lande.
Politiken, lørdag, s. 14 (05.09.2022)

Ukraines udenrigsminister: Europa gør sig for mange illusioner om Rusland, som kun respekterer styrke
Berlingske og Jyllands-Posten bringer i weekenden og dagens viser nyheder omkring krigen i Ukraine.Berlingske bringer lørdag et interview med den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba, som er træt af vestligt vægelsind. Han mener, at europæiske politikere stadig kæmper med at forstå konsekvenserne af Putins invasion af Ukraine. "Jeg ved, at det kan være smertefuldt for dem. Det kræver en kraftanstrengelse, når de er vokset op i en bestemt tid og i en bestemt politisk kultur. Det tager tid for dem at erkende, at Rusland i dag er en kilde til ondskab," siger Dmytro Kuleba, som dog også fortæller, at han er taknemmelig for alt, hvad EU-landene har gjort siden invasionen den 24. februar. Han fremhæver især rækken af EU-sanktioner mod Rusland og beslutningen om at give Ukraine kandidaturstatus i EU. Han mener dog, at beslutningen om fortsat at udstede turistvisum til russiske statsborgere, giver et billede af, at mange i Europa stadig ikke har forstået krigen. "Jeg tror ikke, at nogen omkring bordet af udenrigsministre i dag vil tænde for mikrofonen og sige, at de har håb for Rusland. Men nogle af dem mener det stadig. En af de dramatiske ændringer er bare, at de ikke siger det højt," siger Kuleba og peger på årtiers forsøg på at bygge bro med Rusland: "En af de største illusioner, som Europa altid havde om Rusland, er, at man kunne forandre Rusland ved at omfavne det".

Berlingske skriver mandag, at en privatperson fra Danmark, Lars Egedahl, har kigget på muligheder for at blive importør af træpiller. Undervejs i processen stødte Egedahl på en russisk forhandler, som forklarede ham, hvordan de kunne eksportere til Danmark og snige sig udenom Vestens sanktioner mod Rusland. "Helt generelt er det et velkendt fænomen, at stater og virksomheder i stort set alle sanktionsregimer vil prøve at omgå sanktioner. Men det er meget svært at få et tydeligt overblik over, fordi sagerne håndteres internt i de enkelte EU-medlemslandes toldmyndigheder," forklarer Kim B. Olsen, der er analytiker med særligt fokus på sanktioner i EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jeppe Kofod, udenrigsminister (S), som blandt andet skriver: "Det er også i vores interesse at få genopbygget et velfungerende, stabilt og fremgangsrigt Ukraine. Og ikke mindst et demokratisk Ukraine. [...] Behovet for hjælp til genopbygningen vil blive kæmpestort. Det løber op i milliarder. [...] Før Putins invasion var Ukraine ikke noget demokratisk mønsterland, og vi så alt for meget til korruption i samfundet. Ukraine har stadig lang vej at gå, men der er ingen tvivl om befolkningens ønske om at skabe et land bygget på demokratiske og europæiske værdier. Derfor var det vigtigt, at Ukraine i juni fik status som EU-kandidatland. [...] Genopbygningen handler selvfølgelig også om at hjælpe Ukraine med at opbygge det vestlige og moderne samfund, der på sigt kan hjælpe landet tættere på EU. [...] Fra de samtaler, jeg som udenrigsminister har haft med mine ukrainske kollegaer, ved jeg, at det ukrainske lederskab er sig meget bevidst om, at korruption med genopbygningsstøtte vil være ødelæggende for den internationale tillid. Derfor indgår antikorruption også i landets genopbygningsplan. [...] Det forventes, at EU, Verdensbanken og andre større udviklingsbanker vil koordinere genopbygningen og trække på deres omfattende mekanismer for at føre tilsyn med midlerne. [...] Vi vil stille krav og bruge genopbygningsindsatsen til at fremme åbenhed, ansvarlighed og integritet. Vi skal lære af de internationale erfaringer og trække på Ukraines styrker i kampen mod korruption."

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Kasper Støvring, ph.d., forfatter, Sorø, som blandt andet skriver: "Her et halvt år efter Ruslands invasion af Ukraine har aviserne været fyldt med bud på spørgsmålet: Hvad har vi lært af krigen? Mit eget bud er, at krigen først og fremmest har vist nationalismens styrke. [...] Med beslutningen om at invadere Ukraine den 24. februar tog Rusland ikke fuldt ud højde for, at nationer ofte er villige til at lide enorme tab for at modstå fremmede erobrere. Det er præcis, hvad ukrainerne har gjort. [...] Som udenrigsredaktøren ved webmagasinet Unherd, Aris Roussinos, skriver, har liberale universalister det til fælles med russiske imperialister, at de afskyr og underkender nationalismen. Tag fortalerne for EU og kritikerne af Trump som eksempel. Når der opstår en krise, rækker nationerne ud efter deres egen stat, ikke Bruxelles. [...] Ukraine er på mange måder et splittet land. Lige nu står ukrainerne sammen mod en ydre fjende. Men hvad sker der den dag, russerne - forhåbentlig - er trængt ud af de besatte områder? Det er et afgørende spørgsmål, vi ikke har fået svar på endnu."
Berlingske, lørdag, s. 12-13, mandag, s. 6-7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 32, mandag, s. 23 (05.09.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
5. september 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark