Dagens EU-tophistorier
Sundhed: Ursula von der Leyen har flere grunde til at gå ind for vaccinepligt
Flere af lørdagens aviser skriver om corona og vacciner. B.T. lørdag skriver, at det snart er årsdagen for, hvornår den første coronavaccine blev givet. Det var nemlig lidt af en verdenssensation, da den britisk bedstemor, 90-årige Margaret Keenan, som den første i verden, fik en vaccine mod covid-19 den 8. december sidste år. Dette var startskuddet på en massevaccinationskampagne uden fortilfælde i verdenshistorien. Her et år senere er cirka 55 procent af beboerne på Jorden vaccineret med mindst ét stik. Corona-vaccinerne skal forhindre, at man bliver smittet - eller i hvert fald sørge for, at sygdomsforløbet bliver mildt. Der forskes også i medicin, som kan dæmpe symptomerne hos dem, der bliver ramt. Det går bare ikke lige så hurtigt, da der kun er få bud, og de er meget dyre, skriver nyhedsbureauet AFP ifølge B.T. lørdag. De mest fremskredne er to antivirale midler, som myndighederne i både EU og USA lige nu er ved at vurdere.
Børsen lørdag skriver, at den nye virusvariant omikron allerede var i Europa, før den sidste uge blev opdaget i Sydafrika. Ifølge sundhedsorganisationen WHO blev omikronvarianten første gang indrapporteret fra Sydafrika onsdag 24. november. Det er frygten, at de nærende vaccinerne vil være mindre effektive overfor denne variant. “Selv hvis den nye variant bliver mere udbredt, vil de vacciner, vi har, fortsat yde beskyttelse,” lyder det dog fra Emer Cooke, direktør for det europæiske lægemiddelagentur EMA, ved en høring i EU-Parlamentet. Hun medgav også, at det kan tage “tre-fire måneder” at udvikle og godkende en justeret vaccine. Ifølge Cooke skyldes det, at producenterne skal bevise, at deres produktionssystemer virker, og at vaccinen har effekt i forsøg. Både Pfizer-Biontech og Moderna arbejder på justerede vacciner mod både omikron og andre varianter.
Jyllands-Posten lørdag skriver om Østrig, som er det første land i Europa der har besluttet at indføre vaccinepligt for alle landets borgere. Dette gældende fra februar næste år. Andre lande står også på spring for at gøre det samme, men spørgsmålet er hvor langt man vil gå. Danmarks statsminister Mette Frederiksen sagde på et pressemøde onsdag, at hun var "meget langt fra" at indføre tvangsvaccine i Danmark. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, strammede samme dag retorikken ved at sige, at det er på tide at diskutere vaccinepligt i EU. Kristeligt Dagblad lørdag skriver om coronavacination af de fem til 11-årige. EU-kommissionen godkendte den 26. november, efter anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, brugen af Pfizer/Biontech-vaccinen til børn mellem fem og 11 år. Klaus Birkelund Johansen, overlæge og formand for børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab kalder spørgsmålet om vaccine for de små et dilemma, hvor den enkelte forælder må tage stilling til, om vaccinen vil gøre livet lettere og trygheden større i netop deres familie. "Forældre skal kun vaccinere deres børn, hvis vaccinen er til konkret fordel for barnet," mener Paul Offit, professor, børnelæge og leder af Vaccine Education Center ved Children's Hospital of Philadelphia i USA. ”Jeg mener, at man skal vaccinere børn, fordi det beskytter børn,” siger han.
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Europa-korrespondent Solveig Gram blandt andet: "Nej, formanden for EU-Kommissionen har atter udtalt sig om noget, som hun egentlig ikke bør blande sig i. Og det er ikke en hvilken som helst diskussion, tyske Ursula von der Leyen nu har taget hul på. Det drejer sig om et af de mest eksplosive, polariserende emner, der findes i vores del af verden i øjeblikket: Vaccinedebatten. [...] Her blev von der Leyen spurgt til obligatorisk vaccine imod corona. Til det svarede hun, at spørgsmålet hører under de enkelte landes kompetencer. Så Kommissionen forholder sig ikke til det. Men der stoppede hun ikke. I stedet kørte Ursula von der Leyen videre og sagde, at hendes egen, personlige holdning lyder: "Hvordan kan vi tilskynde og måske tænke på obligatorisk vaccination inden for EU? Det her kalder på debat". [...] Udtalelsen må også skurre i ørerne på en dansk statsminister, der selvsamme onsdag kategorisk afviste vaccinepligt på dansk jord. I virkeligheden risikerer von der Leyen at skyde EU gevaldigt i foden. Bruxelles har fra starten valgt den forsigtigste vej, når det kommer til at godkende vacciner, for at sikre maksimal opbakning. [...] Og hvis den næste formand for EU-Kommissionen er tysk, hedder hun Ursula von der Leyen. Vippes hun af pinden ved det næste valg til Europa-Parlamentet i 2024, er der ikke mange chancer for at placere en anden tysker som formand. Sådan er logikken i EU. Og derfor er det von der Leyen eller ingen tysk formand for EU-Kommissionen."
I Berlingskes leder lørdag kan man blandt andet læse: "Hvis EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen gerne vil ødelægge Den Europæiske Union indefra, skal hun blot fortsætte, som hun begyndte, da hun onsdag gav udtryk for, at det nu er tid til at overveje vaccinepligt i EU. [...] For det første er det spørgsmål ikke EUs anliggende. EU skal vedblive at koncentrere sig om at sikre nok vacciner til EU-landene. Det går heldigvis rigtig godt. Spørgsmålet om tvang og vaccinepligt må og skal være nationale anliggender. Desværre trækker det i en række EU-lande, senest i Tyskland, i retning af tvang. Det er en farlig kurs, der risikerer at skabe splittelse i europæiske befolkninger og mindske tilliden til myndighederne. [...] Men samtidig med at Vesten selv må poste betydelige midler i at få udrullet vaccinerne globalt, kan medicinalfirmaerne på anden vis forpligtes til at gøre betydeligt mere for at få vaccineproduktionen op - i Afrika og andre steder. Ligesom der præcis nu er forhåbninger til en ny generation af proteinbaserede vacciner fra for eksempel Novavax og Sanofi. De er enklere at producere, og de er gammelkendt teknologi, der er nem at håndtere i alle de led, vaccinen skal igennem for at nå ud i armen på et menneske. Afgørende er det under alle omstændigheder at få vaccinerne distribueret ud i hele verden, hvis coronavirus for alvor skal bringes under kontrol."
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Tine Wiboe Holm, konsulent og offentligt ansat blandt andet: "Alle de regler og restriktioner ødelægger den tillid, vi bør have til hinanden som medmennesker. [...] Hvor er retten til at bestemme over sin egen krop blevet af? Jeg forstår det ikke. EU's charter om grundlæggende rettigheder siger meget tydeligt, at frit og informeret samtykke skal respekteres inden for lægevidenskab og biologi. Og helt glemt synes det at være, at alle sejrherrerne efter Anden Verdenskrig gik sammen om at mene, at intet menneske nogensinde igen skulle opleve at blive mødt uden respekt for menneskets naturlige værdighed og personlige autonomi. [...] Min grænse er nået. Om jeg så må blive sendt hjem og afskediget i vanære for ikke at følge statens doktriner, må det være sådan. Det handler om menneskelig værdighed. Og jeg tror desværre ikke, at det ender her. Vejen for at knytte et krav om vaccine for at få lov til at gå på arbejde ligger ligefor."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 2, 16; Børsen, lørdag, s. 2-3; B.T., lørdag, s. 22
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Institutionelle anliggender: Tysk regering vil gå mere offensivt til værks
Om få dage træder Angela Merkel tilbage efter 16 år som forbundskansler, og en ny regering ventes på onsdag. Den nye trekløver-regering vil bestå af det socialdemokratiske SPD, miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP. Berlingske mandag skriver, at regeringen ideologisk vil stritte i alle retninger, og det bliver i udgangspunktet vanskeligere at hænge tysk politik op på én politiker. Avisen kommer med et bud på fem hovedpersoner, der alle kan komme til at sætte et kraftigt aftryk, blandt andre Olaf Scholz. Da Scholz sidste år blev udnævnt til det socialdemokratiske SPDs kanslerkandidat, var det valgets store vittighed. Dengang drejede det sig om partiets overlevelse, der var sunket som en sten i meningsmålingerne til omkring 10 procent. Kristeligt Dagblad mandag skriver, at under sommerens valgkamp blev Olaf Scholz beskyldt for at kopiere Merkel i en grad, at han fik øgenavnet ”Merkel II”. Årene med Angela Merkel var præget af krisehåndtering, tøvende EU-politik og en pragmatisk tilgang til lande som Kina, hvor økonomiske interesser vejede tungere end menneskerettigheder. Ifølge den nye regering skal Europas økonomiske stormagt nu føre en ”mere værdiorienteret og mere europæisk” politik. Moritz Schramm, lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i tyske forhold, siger, at man godt kan tale om et lille opgør med Merkel-æraen. "Merkel var kendt for en defensiv pragmatisme, men den nye regering lægger op til en visionær EU-politik - og en mere stram linje i klimapolitikken. Merkel søgte dialog og kompromiser og forsøgte at få alle med, for at EU ikke skulle kollapse. Scholz' regering lægger op til at stå fast på europæiske grundværdier og retsstatsprincippet. Vi kan komme til at se et Europa, der udvikler sig i forskellige hastigheder, hvor lande som Polen og Ungarn må gå deres egne veje, hvis de ikke vil være med," lyder det fra lektoren. Ifølge Josef Schmidt, professor ved institut for statskundskab ved universitetet i Tübingen, er EU's og Natos position som helhed ved at blive hårdere, og her vil Tyskland igen rykke mere ind i centrum af Europa.
I Jyllands-Posten leder søndag kan man blandt andet læse: "Da Angela Merkel blev forbundskansler i Tyskland i 2005, var iPhonen endnu ikke opfundet. George W. Bush var på sin anden præsidentperiode i USA. 16 år på posten som regeringschef i Europas vigtigste land er virkelig meget længe. Nu tager socialdemokraten Olaf Scholz over i spidsen for en regering bestående af tre partier. [...] Merkel har været krisernes kansler: Irakkrig, transatlantisk krise, utallige EU-kriser, euro-krise, migrantkrise, Trumpkrise, coronakriser i flere tempi - foruden alt det løbende. Regnestykket er ikke så svært at gøre op. Merkel har været Tyskland en fremragende kansler og et suverænt, stabilt anker for resten af Europa. [...] Europa, USA og Israel har været ledetrådene i hendes politiske vision. Der vil være dem i Bruxelles, der mener, at hun ikke drev nok på med en yderligere integration i EU. Der vil være dem i Washington, der mener, at Tyskland burde have påtaget sig et større ansvar sikkerhedspolitisk. Men der vil være meget få i Jerusalem, som ikke via Merkel nu ser Tyskland som en ven. [...] Merkel har været den første kvinde og den første østtysker som kansler, men har typisk nok ikke gjort noget nummer ud af det. En æra slutter med hende. Der er ingen revolutioner i vente i Tyskland. Olaf Scholz går for at være en slags mandlig udgave af hende. Længe endnu vil man tale om arven efter Merkel."
I Kristeligt Dagblads leder mandag kan man blandt andet læse: "107 EU-topmøder blev det til for Angela Merkel i hendes 16 år som Tysklands forbundskansler. Det er mere end seks om året. Mange af dem var hasteindkaldte krisemøder, hvor den pragmatiske Merkel utrætteligt agerede som tålmodig mægler i forsøget på at holde sammen på EU. Hun kan tage æren for, at eurosamarbejdet ikke krakelerede under gældskrisen, og at fælleseuropæisk solidaritet ikke endte som en hul kliché under coronakrisen. [...] Selv Tysklands nye trekløverregerings langsigtede målsætning om at gøre EU til en føderal forbundsstat på ingen måde flugter med danske interesser, er det på tide, at andre end den franske præsident, Emmanuel Macron, vover pelsen i forhold til, hvordan EU helt konkret skal forblive relevant for sine borgere og agere handlekraftigt i verden. Det kan føre til en suverænitetsdebat, som Danmark heller ikke bør undslå sig med henvisning til sine EU-forbehold. [...] Men der er i langt højere grad lagt op til, at Tyskland fremover vil bryde med den laveste fællesnævner i EU og i et endnu tættere sikkerhedspolitisk samarbejde med USA føre realpolitik, som er tilpasset en ny diffus verdensorden med hybridkrige og en øget rivalisering mellem demokratier og autoritære regimer. Det kan kun hilses velkomment."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 44; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11, 1, 4
Migration: Vi forventer at finde lig, når vi på et tidspunkt skal rydde skoven
Polen indførte i september nødretstilstand i det sneklædte skovområde ved grænsen mellem Polen og Hviderusland, som derfor har været forbudt område. Det skriver Politiken søndag. Nødretstilstanden ophørte den 1. december, og Politiken er taget til Polen for at komme ind i zonen, hvor hundredvis af migranter fortsat opholder sig. I den polske by Siemiatycze er borgerne de nærmeste vidner til konflikten mellem EU og Hviderusland. Borgerne lever med massivt militær i området, og de ser migranter i skovene. "Der var ingen, der troede, at situationen ville fortsætte i så lang tid. Vi er vidne til en stor tragedie, hvor regeringen ikke engang vil tale med os om, hvordan vi i fællesskab kan løse krisen," siger Katarzyna Burda, som er en af de borgere, der går ud i skoven med mad til de mennesker, som lever derude. Hun mener ikke blot, at det er den polske regering, der svigter. Også EU, som hun mener er løbet fra deres ansvar. "Ikke engang EU har tænkt sig at gøre noget, så vi bliver nødt til at tage sagen i egen hånd. Det er mennesker, vi taler om. Mennesker, som rent faktisk kan være behjælpelige i vores samfund, som vi lige nu lader fryse ude i skoven med ringe adgang til helt basale livsvilkår," siger hun. Ved grænseområdet viser det sig, at den polske regering i sidste time har vedtaget en ny lov for at ”beskytte Polens østlige grænse”, netop som nødretstilstanden ophørte. I september indførte Polen for første gang nødretstilstand i 30 dage, og i oktober forlængede regeringen til 60 dage. Loven siger maksimum 90 dage. Den nye lov gælder fra 1. december og tre måneder frem, og ifølge regeringen gør loven det nemmere for grænsevagterne at udføre deres arbejde, ligesom de bedre kan bygge på muren på grænsen til Hviderusland. Den nye lov kræver en særlig tilladelse, hvis journalister ønsker adgang til zonen. Flere polske journalister har forsøgt at få adgang, men de har ikke fået noget svar på ansøgningen. "Det er virkelig bekymrende, at journalisternes adgang til grænsen under den nye lovgivning vil være underlagt særlige tilladelser. Men det mest bekymrende er, at adgang for humanitære aktører, udbydere af retshjælp og menneskerettighedsovervågning slet ikke er garanteret i den nye lov," mener Dunja Mijatovic, kommissær for menneskerettigheder i Europarådet. Selvom den nye lov giver en spinkel mulighed for adgang til området, synes der ikke at være meget der adskiller den fra nødretstilstanden, som var gældende før.
B.T. bringer mandag et interview med Margrethe Vestager, som uden sammenligning er Danmarks største internationale, politiske navn. Hun anerkender at EU er udfordret, men da B.T. nævner krisen ved grænsen til Hviderusland, og hvad EU kan gøre ved migrantkrisen i det hele taget, går hun i rette med begrebet 'krise'. "Vi ser det faktisk ikke som en krise. Det er jo noget, som er orkestreret af Hviderusland. Det, der foregår ved de grænser, det er, at vores interne svaghed bliver vendt imod os, fordi vi ikke har noget svar på, hvad vi gør ved dem, der vil migrere til Europa. Og så kan vi få en situation som den i Polen nu, hvor mennesker bliver brugt som våben," siger hun. Til spørgsmålet om EU kan leve med, at pressen formenes adgang til et kriseområde, svarer Vestager: "Kommissionens holdning er helt klar: Der skal være adgang for både presse og nødhjælp. De polske og de belarusiske myndigheder ser meget forskelligt på denne situation. Men der kan ikke laves om på, at der bliver nødt til at være adgang for pressen. Vi skal i EU finde en indre styrke, der gør, at vi ikke kommer i en lignende situation i fremtiden." Hun mener, at der er en tendens til at se alt som uløselige kriser i stedet for blot udfordringer eller problemer. "Det er vigtigt at nedgradere kriser til problemer. Problemer kan man løse," siger hun.
Altinget bringer lørdag en kommentar af Peter Skov-Jakobsen, biskop, Københavns Stift, rådsformand, Folkekirkens Nødhjælp, formand, Grænseforeningen. Han skriver blandt andet: "Deres skæbne er ikke til at udholde. Deres skrækslagne og magtesløse blik forfølger os. Migranter kalder vi dem. Er det nemmere end at kalde dem flygtninge? Har vi allerede lagt noget politisk i ordet "migrant", der gør det nemmere for os at distancere os fra dem? Forleden læste jeg Mads Fugledes (V) tankevækkende analyse af situationen mellem Polen, Belarus, Syrien og EU. I korte træk handler artiklen om, at EU og Europa vil lide ubodelig skade, hvis der går hul på vores ydergrænse, og derfor handler det om at bakke Polen, Litauen og andre ydre grænseområder op. Hvis ikke vi gør det, vinder menneskesmuglerne, Vladimir Putin og Aleksandr Lukasjenko. [...] Flygtningene bliver presset frem af våbenmagt, ser ind i pigtråd og soldater. De kommer fra et udbombet land, og nu er de blevet brikker i et europæisk magtspil. Jeg ser godt problemet. Der kan gå hul på vores ydre grænse. Der er også et andet problem: Der kan gå hul på vores menneskelighed."
I et læserbrev i Politiken mandag skriver Lars Henrik Pedersen blandt andet: "Det inhumane består efter min opfattelse i at opretholde et europæisk asylsystem, der er brudt sammen, og som medfører, at mennesker betaler i dyre domme. Først til menneskesmuglere og siden med liv og lemmer i form af druknedød, kuldedød eller voldsom fysisk afstraffelse på vej mod 'det forjættede land'. [...] Tænk, hvis mennesker ikke skulle flygte den halve klode rundt for at kunne søge asyl. Tænk, hvis asylsøgning ikke var forbeholdt de stærkeste. Tænk, hvis EU kunne etablere og drive modtagecentre uden for EU's grænser. Så vil de være tættere på kriseområder og kunne foretage asylbehandling herfra. Men de kan helt åbenlyst ikke komme til enighed om en solidarisk politik og intern fordeling af asylansøgere, flygtninge og migranter."
Kilder: Politiken, søndag, s. 14, mandag, s. 6; Altinget, lørdag; B.T., mandag, s. 13
Andre EU-historier
Udenrigspolitik: Navalnyjs nummer to: "Putins tid er ved at løbe ud"
Berlingske lørdag bringer et interview med den 34-årige jurist, Ljubov Sobol, som fortæller hvorfor hun er flygtet ud af Rusland med sin datter. Finansmediet Forbes hyldede i 2011 Sobol som en af verdens usungne helte. Dengang var protestbevægelsen i Rusland på sit højeste, og troen på, at landet bevægede sig i en stadig mere demokratisk retning, var endnu intakt. Dengang søgte Sobol direkte fra universitetet ind i Aleksej Navalnyjs nystartede antikorruptionsbevægelse. Den nye bevægelse afslørede korruption for milliarder og skabte sig et utal af fjender, men trusselsniveauet tog et helt nyt skridt, da de kom på sporet af forretningsmanden Jevgenij Prigosjin, som siden er blevet kendt som ”Putins kok”. "Store korrupte penge elsker at leve i det skjulte, og efter vores afsløringer bliver alt, hvad der har at gøre med Jevgenij Prigosjin meget hurtigt kendt over hele verden. Det er blevet farligt at lave forretninger med ham," fortæller Sobol med henvisning til de omfattende sanktioner, som både USA, EU og Storbritannien har indført mod Jevgenij Prigosjin. Og efter alt at dømme var det derfor, hendes mand kort efter i november 2016 fik sprøjtet en dødbringende væske ind i sit lår. Tårerne stiger i øjnene på Ljubov Sobol, mens hun fortæller om det. En nabo fandt Sergej kort efter overfaldet, og han overlevede uden mén, men i længden gjorde deres ægteskab ikke. Samme dag, som hun flygtede ud af Rusland i august, erklærede de skilsmissen. Til spørgsmålet om, hvornår Ljubov Sobol kan vende hjem til Rusland, svarer hun, når Putins regime falder.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 25-27
Migration: Derfor giver dystopien om masseindvandring mening for franskmændene
Pierre Collignon skriver i et debatindlæg i Berlingske lørdag blandt andet: "Engang forekom den franske udlændingedebat tabuiseret i forhold til den danske. Sådan er det ikke mere. Mød Frankrigs dommedagskandidat. [...] De franske republikanere har overbudt hinanden med strammerforslag på udlændingeområdet. Der bliver ikke bare talt om at udvise kriminelle udlændinge og afviste asylansøgere. Flere af kandidaterne taler åbent om opgør med EU-retten og de internationale konventioner, som herhjemme kun Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti flirter med. Det republikanske parti afslutter i dag sin urafstemning mellem to kandidater. Valérie Pécresse, som ligner en favorit, har foreslået fem års optjening til sociale ydelser for udlændinge og en hovedregel om, at man kun kan søge om asyl i Frankrig fra udlandet for lettere at kunne afvise folk. Den anden kandidat, Éric Ciotti, har i flere år stået tæt på Zemmour, og han viger ikke tilbage for at anvende en omstridt term ved at tale om den ”den store udskiftning” af den franske befolkning."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3
Udenrigspolitik: Efter ti år som paria er Assad på vej ind i varmen
Bashar al-Assad har i mere end et årti været udstødt som en paria. Nu, ti år og hundredtusindvis af døde senere, ser det pludselig ud til, at Bashar al-Assad kan være på vej ind i varmen, skriver Berlingske lørdag. Kredsen af arabiske stater i ligaen skal til marts mødes til topmøde, og flere lande presser på for, at Syriens diktator på ny skal sidde med om bordet. "Når vi organiserer et arabisk topmøde, skal det være en inkluderende affyringsrampe for den splittede arabiske verden. Vi er et land, som altid prøver at forene splinterne," mener Algeriets præsident, Abdelmadjid Tebboune, som mener, at Assad bør inviteres med i klubben. USA opretholder sine økonomiske sanktioner mod alle, der driver forretninger med Syrien på en måde, der kan gavne Assad-regimet. Her er der dog også tegn på opblødning, da USA for nylig godkendte en aftale, der tillader Egypten og Jordan at sende gas og elektricitet til Libanon gennem Syrien. EU og resten af det internationale samfund har vedtaget at tilbageholde alle støttekroner, til der er konstateret politiske fremskridt.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14
Udenrigspolitik: Kofod om vinter-OL i Kina: ”Vi har ikke taget stilling til en eventuel dansk officiel deltagelse”
Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), holdt fredag et fysisk møde med sin kinesiske kollega, Wang Yi, i et coronasikret område i den østkinesiske by Hangzhou. Ifølge Berlingske lørdag var det første gang i over tre år, at en dansk udenrigsminister besøgte Kina, og der var nok at tale om i en tid, hvor kolde vinde blæser ind over forholdet mellem Kina og Danmark såvel som i forhold til resten af Vesten. Der er flere betændte sager, blandt andet Kinas pres på Danmark for at få oplysninger om danske folketings- og ungdomspolitikere i sagen om Hongkong-politikeren Ted Huis flugt. Kinas sanktioner mod personer og organisationer i EU, og senest sagen om den kinesiske tennisspiller Peng Shuais forsvinden, der har fået omverdenen til at lægge pres på Kina.
Til spørgsmålet om hvad den danske udenrigsminister tog op ved mødet, svarer Jeppe Kofod: "Jeg vil ikke gå ind i konkrete ting, men samtalen til vores møde og arbejdsmiddag gik en time over planlagt tid." Til spørgsmålet: "Din kommende kollega i Tyskland, Annalena Baerbock, kobler i et interview en mulig tysk politisk boykot af OL i Kina sammen med Peng Shuai-sagen. Overvejer du også en diplomatisk boykot af vinter-OL?" svarer Kofod: "Regeringen har ikke taget stilling til det, men jeg er værdipolitisk fuldstændig enig med min tyske kollega i, at Europa skal stå sammen og forsvare de menneskerettigheder og værdier, som vi står for."
I flere uger hverken så eller hørte man fra den kinesiske tennisstjerne, Peng Shuai, efter hun på det kinesiske sociale medie Weibo skrev en grum sexanklage mod en toppolitiker i Kina. B.T. skriver lørdag, at hun efter et ugelangt og tungt pres fra de sociale medier endelig dukkede op på et billede med præsidenten for den Internationale Olympiske Komité, Thomas Bach, men frygten for hendes velbefindende forsvinder ikke. For hvordan kan man vide, at Shuai reelt er i sikkerhed, kun fordi hun har talt en halv time med IOC-præsidenten over et videolink? FN, EU og Det Hvide Hus har blandet sig og ønsker beviser for, at Peng Shuai er i god behold.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 20; B.T., lørdag, s. 4
Retlige anliggender: I krig mod giganterne
The Super League, ESL, blev annonceret i april og ramte som et jordskælv klubfodbolden i Europa. Nu svinger den danske Superliga en af de vigtigste tryllestave, der kan holde Super League i skak, skriver Ekstra Bladet lørdag. Den danske Superliga blokerer nemlig ESL fra at registrere retten til at bruge navnet 'The Super League' i hele Europa. Superligaen har siden 2021 haft rettighederne til at bruge det begreb i Danmark, og det varemærke vil den danske liga ikke udvande, så gennem ligaens advokater er der rejst en sag ved EU's Kontor for Intellektuel Ejendomsret, EUIPO. "Det er korrekt, at vi har rejst en sag. Vi har retten til navnet Superliga i Danmark. Det er en rettighed, vi har tænkt os at forsvare, så det navn kan 'Super League' ikke benytte i Danmark," siger Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen fast over for Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 4-5
Migration: Tesfaye skylder svar i sag om syriske flygtninge
I en kommentar i Information lørdag skriver jurist og chefkonsulent, Jeanette Christensen, blandt andet: "Nu har regeringen med dig i spidsen for udlændingepolitikken og med Rasmus Stoklund som ordfører i meget lang tid formået at krybe uden om de centrale spørgsmål vedrørende syriske flygtninge i Danmark, og ingen journalister, politikere eller organisationer har endnu formået at holde jer fast. [...] Hvordan kan du som politiker forsvare en lov, som med ændringerne i 2015 og 2019 nu sender flygtninge tilbage til stort set det samme helvede, som de er kommet fra - bare fordi der ikke er internationale konventioner, der forhindrer dette umenneskeligt lave niveau? [...] Hvordan kan du tillade, at Flygtningenævnet ikke følger dommen af den 14. september 2021 afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod Rusland vedrørende et antal syriske asylansøgere, som statuerer, at intet sted i Syrien er sikkert for hjemvendte? Flere menneskerettighedsorganisationer og advokater har ligesom juraprofessor og tidligere medlem af Flygtningenævnets Koordinationsudvalg Jens Vedsted-Hansen redegjort for, at dommen også må anses at forpligte Danmark. Alligevel fortsætter Danmark med reelt at presse syrerne ud af landet ved hjælp af det horrible og principielt endeløse limboliv i de såkaldte udrejsecentre i horrible omgivelser med rotter, urimeligt hårde sanktioner og et ufatteligt lavt niveau af lægehjælp."
Kilde: Information, lørdag, s. 23
Klima: Energikrisen udskriver regning på 9,5 milliarder, men ingen akuthjælp til virksomhederne
Ifølge Jyllands-Posten lørdag har energikrisen allerede fået flere europæiske lande til at søsætte særlige hjælpepakker til både forbrugere og virksomheder, men den danske regering vil ikke hjælpe hverken ramte virksomheder eller private husholdninger. "Regeringen har forståelse for, at nogle danske virksomheder står i en svær situation, mens andre ikke er udfordret. Det er det samlede billede, som vi vurderer og følger," skriver klima- og energiminister Dan Jørgensen i en e-mail til Jyllands-Posten. Han hæfter sig først og fremmest ved, at danske virksomheders konkurrenceevne ikke er under pres sammenlignet med deres europæiske konkurrenter, som er mere energiintensive end de danske. Dan Jørgensen har flere gange drøftet energikrisen med sine EU-kolleger, og her har ministeren slået på tromme for, at energikrisen ikke må få de 27 EU-lande til at lempe på de grønne ambitioner, som brager afsted i EU anført af Kommissionens seneste udspil ”Fit for 55”, der lægger op til at nedbringe EU's samlede CO2-udledninger med 55 procent i 2030 mod i dag 40 procent. Det lyder nemlig, at det er den grønne omstilling, som er årsagen til, at Danmark står bedre rustet i energikrisen end mange andre europæiske lande. Dan Jørgensen understreger, at ”regeringen tager situationen meget alvorlig”, og at man af samme grund vil følge udviklingen tæt hen over vinteren.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8
Sundhed: Sydkorea anklages for at diskriminere udlændinge med unfair vaccineregler
Jyllands-Posten bringer lørdag et Indblik skrevet af avisens udsendte medarbejder Morten Søndergaard Larsen. Han skriver blandt andet: "Forestil dig, at to mennesker ankommer til Sydkorea. Den ene hedder Choi Il-woo og er sydkoreansk statsborger, den anden hedder Laurane Batany og er fransk statsborger. Fælles for dem er, at de er blevet vaccineret i et andet land end Sydkorea. Men Choi Il-woo er koreaner, så han kan godt få sin vaccinestatus godkendt i Sydkorea, men det kan udlændingen Laurane Batany ikke. Forskelsbehandlingen vækker lige nu harme særligt blandt udlændinge i Sydkorea og har fået bl.a. Storbritanniens ambassadør i landet til at lægge en video på Twitter, hvori han opfordrer myndighederne til straks at rette op på den ulige behandling. [...] Sydkorea er ikke det eneste land i verden, der anklages for at forskelsbehandle, når det kommer til vaccinationsbeviser. På trods af godkendelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anerkender EU for eksempel heller ikke kinesiske vacciner på lige fod med andre vacciner. [...] For eksempel anerkender EU ikke de kinesiske vacciner, på trods af at de er godkendt af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, men inden for EU er der enkelte lande, der anerkender vaccinerne på lige fod med andre. For eksempel tager Ungarn imod rejsende, der er vaccineret med både kinesiske Sinopharm og russiske Sputnik-V, som begge ikke anerkendes af EU. Hvis du skal ud at rejse, er det en god idé at konsultere Udenrigsministeriets anvisninger, der løbende ændrer sig, også set i lyset af den nye omikron-variant."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16
Institutionelle anliggender: Margrete Auken: At beskylde mig for antisemitisme er en beskæmmende udvanding af den alvorlige racisme, som antisemitisme er
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, blandt andet: "Men min ”Israel-bashing” og ”krigeriske retorik” er jeg ifølge formanden for Dansk-Jødisk Venskab, Eva Ravn Møenbak, et eksempel på ”den nye antisemitisme”. De første to beskyldninger betragter jeg som vild overdrivelse, men pyt. Men at beskylde mig for antisemitisme er ekstremt groft og samtidig en beskæmmende udvanding af den alvorlige racisme som antisemitisme er. [...] Sammenblanding af statskritik af Israel med kritik af jøder skader ikke kun indsatsen mod antisemitisme men også kampen for opretholdelsen af menneskerettigheder og international lov. Hvis Eva Ravn virkelig er en ven af jøder, som jeg er, burde hun have helt styr på denne vigtige skelnen."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 11
Kultur: Skat på kultur skal betale for fængsler
Regeringen foreslår at finansiere landets pressede fængsler med en ny skat på kunstneres arbejde, og det vækker vrede i kulturlivet og på Christiansborg. Politiken lørdag skriver, at dokumenter viser, at justitsminister Nick Hækkerup (S) foreslår, at man blandt andet vil bruge en ny momsafgift på kunstnerisk virksomhed til at skaffe midler til fængslerne, hvor der mangler pladser og personale. Igennem flere årtier har kunstnerisk arbejde været fritaget for moms, men Skatteministeriet vil nu ændre reglerne for at bringe dansk lov i overensstemmelse med EU-retten.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10-11
Arbejdsmarkedspolitik: Drama om EU-mindsteløn: Danmark får rollen som "Palle alene i Bruxelles"
Dramaet om en EU-mindsteløn fortsætter. Berlingske skriver mandag, at EU-Kommissionen er kommet med et udspil, som Europa-Parlamentet har tunet og gjort endnu mere uspiseligt for den danske regering, før det blev vedtaget i november. Den danske regering og fagbevægelse frygter, at mindstelønnen på sigt kan underminere Danmarks model for arbejdsmarkedet, som er baseret på, at arbejdsmarkedets parter står for lønforhandlingerne. De to store medlemslande i EU, Tyskland og Frankrig, har en mindsteløn, men i Tyskland ligger den i øjeblikket på omkring 71 kroner. Det vurderer mange er for lavt. Tyske medlemmer af Europa-Parlamentet har derfor i flere år kæmpet for at få mindstelønnen hævet via EU, og den nye regering i Tyskland har planlagt at hæve mindstelønnen til cirka 89 kroner. I Frankrig handler det om, at landets præsident, Emmanuel Macron, vil kunne hive direktivet op af hatten og vise de franske vælgere, at han ikke kun står for benhårde, liberale reformer, når der i foråret er valg i Frankrig. Den danske regering står fast på sit nej til direktivet. Ifølge ministeriet sker det for at sende et klart signal om, at EU skal holde sig fra arbejdsmarkedet.
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, formand, Nordiske Faglige Sammenslutning, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation, vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC. Hun skriver blandt andet: "På mandag afklarer EU's beskæftigelsesministre deres endelige fælles holdning til det kontroversielle forslag om en fælles mindsteløn i EU-landene. Det er en vigtig afgørelse for Danmark, da den vil danne grundlag for de afgørende forhandlinger med Europa-Parlamentet i det nye år. En fælles mindsteløn lyder jo positivt, men direktivforslaget burde aldrig være fremsat. For selvom vi ikke ved, hvordan det endelige direktiv eventuelt kommer til at se ud, kan vi være ret sikre på, at det reelt næppe giver en eneste lønmodtager i EU flere penge mellem hænderne. For at holde sig indenfor Lissabontraktatens rammer har man nemlig opgivet at skrive et niveau ind for, hvad lønnen skal være. [...] Det er muligt, at direktivet ikke får nogen konkret betydning i Danmark i den nærmeste fremtid efter vedtagelsen. Det håber vi selvfølgelig på, for vi har vores egen måde at forhandle løn på i Danmark. Men med et eventuelt kommende direktiv om mindsteløn vil der være åbnet for, at EU-Domstolen kan gå ind og blande sig i, om vi i Danmark gør tingene på den "rigtige" måde på det danske arbejdsmarked. Det er mildest talt ikke et scenarie, der vækker jubel hos hverken os lønmodtagere eller blandt danske arbejdsgivere. [...] Vi er dybt bekymrede for, at vedtagelsen af EU-lovgivning om mindsteløn vil være starten på en glidebane, hvor EU gradvist kan lovgive om flere og flere forhold på arbejdsmarkedet. Europa-Parlamentet, hvor der er et overvældende flertal for en EU-mindsteløn, er formentlig klar over, at forhandlingerne næppe munder ud i et direktiv, der vil give de lavestlønnede arbejdstagere i EU det løft, som de helt klart fortjener, og som også vi mener, at de har brug for. Men parlamentet håber sikkert i modsætning til os på, at et mindstelønsdirektiv kan blive en glidebane, så de kan få sparket en dør ind for lovgivning på et område, hvor det ikke tidligere har været muligt."
I et læserbrev i Ekstra Bladet mandag skriver Jonas Schmidt blandt andet: "Et flertal i Europa-Parlamentet ønsker at indføre en EU-bestemt mindsteløn. Bliver det vedtaget, vil det betyde, at den danske model, hvor fagforeninger sikrer gode løn og arbejdsvilkår uden politisk indblanding, ville blive en saga blot. Det ville være en katastrofe, da det ville betyde, at mange danskere fremover skulle gå på arbejde til 80 kroner i timen. [...] Hvis parlamentet får det stemt igennem, vil Danmarks eneste chance være at gå til EU-domstolen. Der kan vi forsøge at få forslaget kendt traktatstridigt, da EU-traktaten bestemmer, at EU ikke må blande sig i lønvilkår. Den sag ville blive en regulær gyser, da dens resultat vil afgøre retningen for Danmarks fremtid. Skal vi fortsætte som en rig og stærk nation, eller skal utallige danske lønmodtagere lide under de økonomiske og sociale problemer, som en europæisk mindsteløn ville medføre?"
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Jens Joel, EU-ordfører, Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Forslaget om en lovbestemt EU-mindsteløn risikerer at ødelægge den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding fastlægger løn- og arbejdsvilkår. Og løndannelsen er slet ikke et anliggende for EU. Det har Socialdemokratiet og regeringen sagt klart og tydeligt, lige siden ideen om et mindstelønsdirektiv opstod i EU. [...] De resterende EU-medlemslande har uden tvivl hørt os, når vi højt og tydeligt har protesteret over dette angreb på den danske model. Desværre mangler der forståelse for den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel i resten af Europa. Og det er enormt ærgerligt. Ikke kun fordi det er svært for os at skaffe flertal, men også for de europæiske lande, hvor en lovbestemt mindsteløn formodentlig slet ikke vil levere de samme fordele og lønninger, som kommer af vores model."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Ekstra Bladet, mandag, s. 20; Politiken, søndag, s. 5; Altinget, fredag
Arbejdsmarkedspolitik: Virksomheder råber på hænder: "Der er nul danskere at tage af. Nul!"
Emballagevirksomheden i Borup, Berlin Packaging Danmark, måtte tidligere på året lukke formværkstedet, selvom det går godt i virksomheden. Det skriver Politiken lørdag. "Vi kunne ikke få faglærte værktøjsmagere, så nu får vi vedligeholdt vores værktøj i Polen. Det er en skam, for vi kæmper virkelig for, at vores produktion kan blive her," siger Hanne Zinck, som er direktør i Berlin Packaging Danmark a/s. Hun afviser, at de faglærte medarbejdere kan findes inden for EU's grænser, hvor alle står med samme udfordring. "Vi har en søstervirksomhed i Holland, som står i fuldstændig samme situation. Det bliver sådan en skønhedskonkurrence mellem landene, og der klarer Danmark sig bare dårligt, fordi vores fortælling så længe har været, at udlændinge ikke er velkomne her, så det gider europæerne da ikke. Glem det!" siger hun, og fortæller at selv østeuropæerne er blevet svære at lokke. Ifølge Politiken lørdag er danske ledere ikke i tvivl om, at mangel på arbejdskraft er deres største udfordring lige nu. "Det overrasker mig ikke, for det er jo stort set alle typer medarbejdere, der er mangel på i øjeblikket, i stort set alle brancher," lyder det fra Niklas Praefke, cheføkonom i den faglige organisation Lederne. Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening mener, at det skal være nemmere at hente arbejdskraft uden for EU, fordi man ikke kan regne med at kunne hente alle de nødvendige arbejdstagere i unionen. Fagbevægelsen mener dog ikke, at de hjælpende hænder skal hentes uden for EU. I stedet bør virksomheder gøre en meget større indsats for at hente folk fra nabolande. Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, påpeger, at de svenske arbejdsløshedstal viser, at der er knap 2.000 ledige byggearbejdere i det sydlige Sverige. "Dem er der ikke rigtig nogen danske virksomheder, der gør noget for at få fat i," udtaler han og peger desuden på, at nabolandet Sverige slår langt flere stillinger op end Danmark i Eures, et europæisk netværk, hvor EU-landenes arbejdsformidling kan dele oplysninger om ledige og slå stillinger op. "Hvis de begyndte at bruge det og fortælle, hvad man tjener i Danmark, så tror jeg, at mange europæere vil sige, at det er ikke så dårligt et sted at arbejde," mener Odgaard. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener heller ikke, at den rigtige løsning er at lukke flere ikke-EU-borgere ind på arbejdsmarkedet, som kan presse danske medarbejdere på lønnen. "Tag dog i stedet og luk op for de grupper, som ikke er inviteret med til festen i dag. Der er 100.000 unge uden job og uddannelse, som man kunne starte med. Og hvad med de ledige over 50, som aldrig bliver inviteret ind til en jobsamtale. De har kvalifikationer og vil gerne," siger Lizette Risgaard, formand for FH.
I et læserbrev i Politiken lørdag skriver Per Christensen, forbundsformand for 3F, blandt andet: "Jeg bliver utrolig skuffet og overrasket, hvis Folketinget efter pres fra blå blok og Radikale Venstre vælger at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU og EØS. Det vil simpelthen være et svigt over for danske lønmodtagere. Vi forhandler gerne konstruktivt for at finde holdbare løsninger, som gør det nemmere at hente arbejdskraft i udlandet. Måske vi kan hjælpe virksomhederne til at rekruttere nogle af de millioner af EU-borgere, som er ledige. Måske vi kan finde veje til at gøre ansøgningsprocessen mindre bureaukratisk. Måske vi kan finde andre veje til hurtigere sagsbehandling. Men at sænke beløbsgrænsen vil være gift for det danske arbejdsmarked. Hvis man åbner sluserne for billig udenlandsk arbejdskraft fra Fjernøsten og Afrika, vil almindelige danske lønmodtagere blive udsat for et gigantisk lønpres. Murere, tømrere og gartnere vil blive presset på løn og arbejdsvilkår af den importerede arbejdskraft."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 5, 14
Grundlæggende rettigheder: Drop Qatar, og send straks fodbold-VM til Tyskland
Politiken bringer lørdag en kommentar af Rasmus Bech, kommentator, som blandt andet skriver: "Der går næppe en uge, ja, næppe en dag, uden at man kan høre eller læse en skarp kritik af valget af ørkenstaten Qatar som værtsland for fodbold-VM i 2022. 'Det burde aldrig være sket, det er en skandale', lyder det gennemgående i kritikken, her 11 år efter at det globale fodboldforbund Fifa's bestyrelse på 22 mand overraskende udpegede Qatar, der var i konkurrence med USA, Australien, Japan og Sydkorea. Alt skete, mens den nu 85-årige schweizer Sepp Blatter var præsident for Fifa. Han blev tvunget væk fra posten i 2015 på grund af en korruptionssag, hvor også Michel Platini, tidligere storspiller og daværende præsident for den europæiske union, Uefa, var involveret. [...] I hele Sepp Blatters præsidentperiode har det svirret med rygter om bestikkelse, økonomiske fiflerier og korruption, både ved VM i Tyskland 2006, VM i Rusland 2018 og nu altså Qatar. Qatar synes at være det værste eksempel af alle, og da værtslandet ydermere er blevet ramt af allehånde beskyldninger om overtrædelse af menneskerettighederne - om slavelignende forhold for de mange tusind importerede bygningsarbejdere - kan det undre, at det nuværende Fifa-regimente ikke har aflyst værtskabet for flere år siden."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 19
Handel: Her er, hvad du kan du gøre, hvis du modtager en kopivare
Tal fra den europæiske varemærkemyndighed, Euipo, viser, at næsten hver femte danske ung mellem 15 og 24 år har købt kopivarer uden at vide det, når de har købt for eksempel tøj og makeup på internettet. Kopiprodukter udgør omkring syv procent af de varer, som bliver importeret til EU, hvilket ifølge Euipo svarer til svimlende 900 milliarder kroner. Hvis man har købt en kopivare i en butik uden for Danmark, men inden for EU, har man stadig nogle muligheder. "For det første gælder reklamationsretten på to år og fortrydelsesretten på 14 dage i hele EU. Derudover kan man gå til Forbruger Europa og klage over sit køb," siger Kim Fogtmann, der er jurist ved Forbrugerrådet Tænk.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 30
Institutionelle anliggender: Ministrene har aldrig selv haft et arbejde
I en debatindlæg i Politiken lørdag skriver journalist Marcus Rubin blandt andet: "Personligt tror jeg, at et af problemerne er, at alt, alt for få danske politikere nogensinde har haft en karriere uden for politik. Hele deres liv har været politik, og de ved ganske enkelt ikke ret meget om, hvordan det egentlig er at have et helt almindeligt arbejde eller fag. [...] Kaster man blikket lidt rundt i Europa, har masser af statsledere og statsministre tværtimod haft en helt reel karriere, før de kastede sig over politik. Tag Tysklands kansler, Angela Merkel. Hun var forsker i fysik i mere end et årti, før hun overhovedet blev politisk aktiv. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, havde en lukrativ karriere som investeringsbanker, før han gik ind i politik. Italiens premierminister, Mario Draghi, har haft en årtier lang karriere som forsker, nationalbankdirektør og meget andet, før han blev landets leder. Den Gurli Gris-glade Boris Johnson fra Storbritannien var journalist og chefredaktør i knap 15 år, før han blev politiker. Ja, selv præsident Putin i Rusland havde som bekendt en karriere som KGB-mand, før han indtog Kreml. Det er Danmark, der er undtagelsen. Vi har et politisk system, der i al for høj grad lukker sig om sig selv, hvor topfigurerne stort set aldrig har lavet andet. Det er et problem."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7
Institutionelle anliggender: Orbán arbejder for at skabe plads til autokrater i EU
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af den ungarske politiker Zsuzsanna Szelényi, som blandt andet skriver: "Den ungarske ministerpræsident, Viktor Orban, deltog ikke i COP26 i Glasgow, men han benyttede lejligheden til at affyre endnu en bredside mod EU. Han betegnede EU's grønne forslag som ”en utopisk fantasi”, der vil udløse stigende energipriser i Europa, og lovede, at Ungarn vil ”yde modstand”. Han forudså et diplomatisk slagsmål på EU-topmødet i december. [...] Orbans fjendtlige indstilling bunder måske i erkendelsen af, at Europas ledere er ved at miste tålmodigheden med hans særlige udgave af illiberalisme. EU-Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsesprocedure mod Ungarn for den homofobiske 'pædofili'-lov, som blev vedtaget i år, og som blander indgreb mod pædofili sammen med forbud mod, at film og medier viser homoseksuelle forhold i sammenhænge, der retter sig mod et ungt publikum. Samtidig kræver kommissionen stærkere korruptionsbekæmpelse, inden man vil godkende udbetalinger til Ungarn fra EU's Genopretningsfond. EU's øvrige institutioner skruer også bissen på. EU-Domstolen har for nylig idømt Polen en bøde på 7,5 millioner kroner om dagen for at ignorere domstolens afgørelse om, at den polske højesterets disciplinærkammer skal nedlægges, da det truer de polske dommeres uafhængighed. Kommissionen har også gjort det klart, at Polen skal følge EU-Domstolens afgørelse, hvis landet fortsat skal modtage EU-midler. [...] Der tegner sig en bekymrende tendens, som - bevidst eller gennem et fejlskøn - skubber Ungarn stadig tættere på udgangen i EU. For seks måneder siden forlod Orbans regeringsparti, Fidesz, den borgerlige gruppe, EPP, i Europa-Parlamentet, ganske kort tid før det ville være blevet smidt ud på grund af gentagne krænkelser af EU-retten. Ser man bort fra den krigeriske retorik, er spørgsmålet, om Orban faktisk ønsker at forlade EU. Umiddelbart er der ikke meget, der tyder på, at Orbån ønsker et Huxit. [...] Mens nogle europæiske ledere hjertens gerne vil slippe for Orban, vil et Polexit eller et Huxit give EU en voldsom ridse i lakken på verdensscenen, hvilket ingen europæisk leder har noget ønske om efter det kaotiske Brexit. [...] EU er nødt til at reagere ved at stå fast på sine værdier, sætte grænser for medlemmerne og sikre, at illiberale regelbrydere ikke kan fungere inden for fællesskabet. Uanset hvad der måtte være Orbans hensigt, er der en risiko for, at Ungarns medlemskab af EU kan blive truet for første gang, hvis han bliver genvalgt."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4
Klima: DI bakker op om klimamærke på fødevarer: Gode data er afgørende
Altinget bringer fredag et debatindlæg skrevet af Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer. Han skriver blandt andet: "Spørger man danske forbrugere om, hvad der yderligere kan hjælpe med at navigere fødevareforbruget i en klimagunstig retning, er et klimamærke i dag det mest efterspurgte. Det giver rigtig god mening som et instrument til at hjælpe forbrugere, der ønsker at gøre en indsats, og det kan være et godt supplement til de danske klimavenlige kostråd. [...] Klimamærkning hænger sammen med resten af EU's indre marked. Vi behøver ikke køre solo herhjemme med en ren dansk løsning. Kriterierne for, hvornår et mærke skal kunne anvendes, skal udvikles, så det har stor troværdighed hos de kunder, der ønsker at træffe klimavalg på basis af et mærke. Lad os i stedet hjælpe forbrugerne i retning af en model, vi kan se os selv og hele EU i. På den måde undgår vi også at gøre skilteskoven på fødevarerne større. [...] Vi ønsker, at der sættes speed på EU-Kommissionens bestræbelser på at lave et grundlag for en bæredygtighedsmærkning, som er ambitionen i Farm-to-Fork-strategien. Processen skal speedes op fra dansk side. Så sikrer vi både dansk indflydelse og får større klimaeffekt, når det kommer hurtigere til markedet i alle EU-lande."
Kilde: Altinget, fredag
Klima: Adjunkt: Energikrisen sætter opbakningen til den grønne omstilling af den europæiske energisektor på spil
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Christine Brandstätt, Assistant Professor, Copenhagen School of Energy Infrastructure (CSEI), Copenhagen Business School (CBS) blandt andet: "Priserne på gas og el er på det højeste niveau nogensinde - i Danmark, Europa og globalt. [...] For det første er lagerbeholdningen af gas forholdsvis lav i år, da der stadig var behov for gas til opvarmning i maj måned. Derfor begyndte opfyldningen af gaslagrene først sent. Tekniske problemer og planlagte produktionspauser har begrænset forsyningen fra Rusland og Nordeuropa. [...] Mens det påvirker priserne på energi i Danmark, forventer myndighederne ikke energiknaphed eller blackouts som i Kina eller Indien. Forbrugerne tilpasser sig allerede til de høje priser."
Kilde: Altinget, mandag
Det digitale indre marked: Stop den unfair forskelsbehandling af medierne
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Jan E. Jørgensen, medieordfører for Venstre, Dennis Flydtkjær, medieordfører for Dansk Folkeparti og Birgitte Bergman, medieordfører for De Konservative blandt andet: "Det er imponerende, så mange forskellige digitale nyhedstilbud danske medievirksomheder har skabt. Til gengæld er den åbenlyse forskelsbehandling, der er i den offentlige mediestøtte, knap så imponerende. [...] Ja, Ekstra Bladet kan ligefrem sælge adgang til side 9-pige-galleriet momsfrit, mens der skal betales 25 procent moms for et dybdeborende interview med den danske EU-kommissær Margrethe Vestager på Euroman.dk. Det giver ikke mening, og det er da også ret enestående. Rent faktisk er vi det eneste EU-land, som har lagt sådan en skillelinje ned over digitalt indhold. [...] Derfor vil vi, når vi i det nye år skal forhandle et nyt medieforlig, kræve at stoppe den unfair forskelsbehandling af medierne, så vi kan få mange journalistiske danske digitale medier og ikke er afhængige af udenlandske techgiganter."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 23
Klima: Hvis regeringen vil være den grønneste nogensinde, kan den umuligt afvise atomkraft
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre blandt andet: "Et af de vigtigste resultater fra klimatopmødet i Glasgow var tilsyneladende, at verdens ledere besluttede sig for at holde fast i målet om maks. 1,5 grader i temperaturstigning. [...] Det står sort på hvidt i en FN-rapport, at verden ikke kan begrænse den globale opvarmning til under to grader uden atomkraft, og EU-chef Ursula von der Leyen har også for nylig peget på atomkraft som en del af løsningen. Desværre stritter den danske regering imod. Det er ærligt talt håbløst. Særligt når den samtidig har erklæret sig selv som den "mest ambitiøse nogensinde" på klimaområdet. [...] Energiforsyningskrisen gør kun tanken om atomkraft endnu mere besnærende. Fordelen ved atomkraft er, at man ved præcis, hvor meget energi man kan producere. Det er smart i perioder som i år, hvor udsvingene på vind-, vand- og solenergi er høje. Samtidig kan europæisk atomkraft betyde, at EU ikke behøver at være afhængig af fossil naturgas fra Rusland - eller af Putins politiske luner. [...] Men den danske regering kæmper aktivt imod at klassificere atomkraft som en "grøn investering" i EUs taksonomi-system på lige fod med for eksempel solceller og vindmøller. Hele pointen med det system er ellers, at den private investeringssektor får en klar ramme for, hvad der kan regnes for grønt, og hvad de dermed kan poste milliarder af euro i for at få den grønne omstilling til at rykke hurtigt."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20-21
Interne anliggender: Stærk og erfaren kvinde gør klar til at smide Macron ud af Élysée-palæet
Den nyeste i feltet til Frankrigs præsidentpost er Valérie Pecresse, skriver Politiken søndag. Hun taler kvindernes sag og forstår konservative værdier og præsident Emmanuel Macron kommer til at stå over for en stærk og erfaren modstander, hvis Valérie Pecresse, der er konservative formand for Paris-regionen, bliver hans modstander i anden runde af præsidentvalget i april 2022. For første gang i mange år er det store borgerlige parti Les Républicains, der styrer hovedparten af landets mellemstore byer og flere regioner, samlet og de fem kandidater fra første runde med den tidligere EU-kommissær og Brexit-forhandler Michel Barnier i spidsen vil føre valgkamp sammen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6
Klima: Grøn strøm uden en eneste støttekrone
Politiken bringer søndag en analyse af klimaredaktør Magnus Bredsdorff, som blandt andet skriver: "Uden nye vindmøller går det for langsomt med at udbygge den grønne energi, hvis vi skal leve op til klimamålet om at sænke udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. [...] Regeringen har længe sat sin lid til, at CO2-fangst og lagring bliver et af de vigtigste våben i klimakampen, og har fået støttepartierne med på at sætte cirka en kvart milliard kroner af årligt frem til 2032. Det kommer vel at mærke oveni, at et bredt flertal i Folketinget forhandler en strategi for CO2-fangst, som muligvis lander i næste uge. Regeringen har så travlt, fordi aftalen "skal understøtte en værdikæde for opnåelse af negative udledninger allerede fra 2024," som der står. Hvordan det skal lade sig gøre, er ikke nærmere beskrevet. Hidtil har affaldsforbrændingen Amager Bakke været længst fremme med at rense CO2 ud af sin skorstensrøg. Men det projekt blev forsinket, da EU afslog at give støtte på omkring en milliard kroner. [...] Så mens den grønne aftale nok sikrer den udbygning af grøn strøm, som klimabevægelsen har skreget på, så får den ikke kritikken af at sætte lid til uprøvede teknologier til at forstumme."
Kilde: Politiken, søndag, s. 4
Institutionelle anliggender: Skulptøren på det franske jagtslot skyder på det hele - også på brexit
Jyllands-Posten søndag har talt med den britiske slotsejer Hal Wilson, der bor i Frankrig. Han er dybt forarget over Brexit og den politiske udvikling i sit hjemland. "Jeg har aldrig været mindre stolt af at være brite end efter brexit, og alt hvad man hører om småtskåren nationalisme. Jeg skammer mig dybt over rapporter om, at andre europæere på gader i Storbritannien har fået besked om at skride ad helvede til," lyder det blandt andet fra Hal Wilson. "Jeg har ikke hørt om nogen fordele ved brexit. Det svækker EU over for verdens andre magter, og Storbritannien står til at blive Europas fattige fætter. En kasinostat, hvor nogle vil tjene formuer på at hvidvaske penge, fordi de ser stort på, hvor de kommer fra," fortsætter han.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 14
Finansielle anliggender: Centralbankerne spiller højt spil med inflationen
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Otmar Issing, tidligere cheføkonom i Den Europæiske Centralbank og leder af Center for Financial Studies ved Goethe-Universität i Frankfurt. Han skriver blandt andet: "Nogle af de mest indlysende faktorer bag den seneste tids prisstigninger vil næsten helt sikkert vil tage af med tiden, men andre vil hænge ved og forstærke det allerede kraftige inflationspres, der ses mange steder i den globale økonomi. Det værste er, at de store centralbanker har vovet sig ud på dybt vand. [...] USAs Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB) går konsekvent ud fra, at de nuværende inflationsforventninger er forankret i det mål på to procent, de styrer efter, og de fleste opgørelser over inflationsforventningerne i USA og eurozonen ser da også ud til at bekræfte den antagelse. Men samtidig er centralbankernes egne massive obligationsopkøb med til at skævvride markedets forventninger. Derfor er der i mange lande nu i stigende grad tvivl om, hvorvidt inflationsforventningerne faktisk ligger der, hvor centralbankerne hævder eller ønsker, de er. [...] Verden står midt i dybe forandringer. Og centralbankerne står over for en stor grad af usikkerhed, som deres traditionelle modeller måske ikke længere dur til. Men så meget desto større grund er der til at undgå enhver tvivl om, at centralbankerne vil forsvare stabile valutaer. Derfor er det nu mindre hensigtsmæssigt end nogensinde før, at de fortsætter med de store opkøb af obligationer og lægger deres pengepolitik fast for langt ud i fremtiden."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20
Klima: Nye internationale aftaler kan bane vejen for en høj dansk CO2-afgift
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Thomas Wilken og Thomas Tørsløv, økonomer i Tænketanken Kraka blandt andet: "Verden rykker sig på klimadagsordenen. Og det kan gøre det lettere for Danmark at indføre en afgift på udledning af drivhusgasser (CO2e), der er tilpas høj til, at Danmark når sine reduktionsmål i 2030 og 2050. Bare de seneste fire måneder er der præsenteret to store internationale aftaler på klimaområdet. Først blev EU-aftalen "Fit For 55" præsenteret, og senest blev COP26aftalen lukket. Begge aftaler peger mod større CO2e-reduktioner, end før aftalerne blev indgået. [...] Også EU-aftalen ”Fit For 55« kan sænke lækageproblemerne for Danmark. Udover et fælles europæisk reduktionsmål på 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveau lægger aftalen også klare spor ud til en form for klimatold på EU-niveau på nogle CO2e-tunge varer. Tolden vil medføre, at virksomheder fra tredjelande skal betale en pris ved import til EU, hvis importen kommer fra lande med mindre ambitiøse klimamål. Klimatolden skærmer på den måde EUs virksomheder mod en kunstig konkurrencefordel, som virksomheder uden for EU opnår på grund af lavere klimaambitioner dér. Tolden mindsker dermed incitamentet til at rykke produktionen ud af EU. EU-Kommissionen lægger op til at begynde at indfase tolden allerede fra 2023 og have den fuldt implementeret i 2026."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 50-51
Klima: Fugle får en million hektar med beskyttelse i danske farvande
I forbindelse med EU's samlede fælles mål om 30 procent beskyttede havområder, så er der blevet udpeget seks nye fuglebeskyttelsesområder i de danske farvande skriver Berlingske søndag. Hos DOF Birdlife, som tidligere hed Dansk Ornitologisk Forening, jubler man over nyheden, som for mange fugleentusiaster har været længe undervejs. Men anlægningen af en vindmøllepark i Smålandsfarvandet er blevet sat i bero efter udpegelsen. Dog mener virksomheden bag vindmølleparken, at den har sin eksistensberettigelse. "Vi har over nogle år lavet en miljøvurdering over området, der viser, at der er en fin sameksistens mellem det at have en havvindmøllepark og et fugleliv. Og den miljøvurdering er blevet godkendt for lidt over et år siden af Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Samfundsudviklingen betyder, at vi skal bruge meget store mængder af grøn strøm, og det skal komme et eller andet sted fra," siger Knud Erik Andersen, der er administrerende direktør for European Energy. Knud Flensted, der er biolog for DOF Birdlife påpeger, at man ikke kan anlægge en vindmøllepark uden at skabe forstyrrelser, dog bliver det EU, som skal foretage den endelige vurdering. "Om der kan ligge en vindmøllepark i et fuglebeskyttelsesområde, er i sidste ende op til EU at afgøre, men DOF Birdlife er i hvert fald meget imod det, da netop dette område er af meget stor international betydning for havfugle," siger Flensted.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 16
Udenrigspolitik: Biden-plan skal hindre et angreb på Ukraine
Berlingske søndag skriver, at USAs præsident, Joe Biden, siger, at han arbejder på at sammensætte et omfattende udspil omkring Ukraine, hvilket skal gøre det vanskeligt for Ruslands præsident, Vladimir Putin, at invadere landet. Både USA og Ukraines ledende politikere siger, at nær Ukraines grænser er russiske styrker mobiliseret og de beskylder russerne for at have planer om en invasion. "Vi har i lang tid haft opmærksomhed på Ruslands handlinger, og det er min forventning, at jeg skal ud i en lang diskussion med Putin," lød det fra Biden op til weekenden. Fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, lyder advarslen, at Rusland må betale en høj pris for enhver aggression mod Ukraine. "Vi har en bred vifte af muligheder, der kan sikre, at Rusland bliver konfronteret med alvorlige konsekvenser, hvis de endnu en gang bruger magt mod en uafhængig, suveræn nation, nemlig Ukraine," lød det fra Stoltenberg tidligere i sidste uge.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 6
Finansielle anliggender: Skal vi privatisere bankerne?
I en kronik i Børsen mandag skriver Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS blandt andet: "Bankerne er underlagt en krybende politisering, der koster vækst og dynamik. Er tiden kommet til at privatisere dem? [...] Der er masser af eksempler på statsbanker verden over, men det er aldrig lykkedes at få dem til at bidrage positivt til samfundsøkonomien. Tværtimod bruges de flittigt til politiske studehandler, krydssubsidiering af fiaskobrancher, vennetjenester og korruption. [...] Desværre er det ikke kun i Danmark, politikerne breder sig. EU er under overskriften “Sustainable Finance” i gang med at gøre banksektoren til et politisk redskab i den grønne omstilling. Man har ikke mod eller vilje til at bruge det eneste middel, der rigtigt virker: en meningsfuld CO2-afgift. I stedet bruges finanssektoren som et redskab til at kanalisere kapitalen derhen, hvor politikerne synes den skal. Det vil ikke gøre bankerne mere populære, når de skal lukke kreditterne for de mange små og mellemstore virksomheder i udkantsområderne, der ikke betragtes som bæredygtige. Sustainable Finance er ikke bare et spørgsmål om klima. Under dække af bæredygtighed gøres en brav indsats for at kontrollere virksomhedernes forsyningskæder eller at få dem til at leve op til, hvad nogle EU-parlamentarikere mener er “social retfærdighed”. Bæredygtighed er godt i gang med at blive et gummibegreb for, hvad der er politisk populært. Holdningen i EU-systemet er, at europæisk erhvervsliv vil få en afgørende konkurrencefordel ved at være tidligt ude med den grønne omstilling. [...] Vi har i Danmark en enormt veludviklet velfærdsstat, der tager sig af de svage. Men det bliver rigtig svært at finansiere den, hvis samfundets vækstmotorer - erhvervslivet og bankerne - ikke får lov til at gøre deres arbejde. Tiden er måske kommet til at overveje, om vi er bedre tjent med at privatisere bankerne."
Kilde: Børsen, mandag, s. 38-39
Finansielle anliggender: Tilsyn: Kun på én konto er minusrenter måske ulovlige
Ifølge TV2 afslører interne dokumenter at Forbrugerombudsmandens jurister sår tvivl om, hvorvidt der er lovhjemmel for bankerne til at opkræve negative indlånsrenter, skriver Børsen mandag. Ifølge Finanstilsynet begrænser tvivlen sig dog til en særlig konto kaldet basal betalingskonto, hvor der er særlige EU-regler. “Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helt specifik kontoform, og vores forståelse er, at det er relativt få danskerne, der har sådan en konto,” lyder det fra Rikke-Louise Ørum Petersen, vicedirektør i Finanstilsynet. Vicedirektøren forklarer, at den basale betalingskonto er lavet i EU-regi, med henblik på at sikre at alle har ret til en konto, samt at det ikke skal være for dyrt at have den konto, eksempelvis for udsatte borgere, som alene ønsker denne begrænsede kontoform. "Vi står fortsat ved den tolkning, vi har, men det er ikke det samme, som at det er hugget i granit," siger Rikke-Louise Ørum Petersen og tilføjer, at Finanstilsynet har rakt ud til EU-Kommissionen for at få deres bidrag til at opklare spørgsmålet.
Kilde: Børsen, mandag, s. 8
Grundlæggende rettigheder: Vi må ikke glemme vores færøske søstre i abortdebatten
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Sarah Abildskov, aktivist i Rød-Grøn Ungdom blandt andet: "Vi taler alt, alt for lidt om færøske kvinders adgang til sikker og fri abort. Jeg savner den samme rebelske energi til kamp mod Færøernes gammeldags og kvindefjendske abortlovgivning, som store dele af EU det sidste år har rettet mod Polen. Kampen for de polske kvinder er absurd vigtig - det kan jeg ikke understrege nok. Men hvad med Færøerne? [...] Faktum er blot, at Færøerne på nuværende tidspunkt ikke lever op til sine forpligtelser jf. FN's Kvindekonvention, og det skal vi i Danmark tage aktiv del i at rette op på, ligesom vi for nylig har taget kampen for Polen i EU. [...] Både fra den polske befolknings opposition og fra omverdenen - særligt i EU. I EU-Parlamentet er et forslag fra Enhedslisten om at tilbyde polske kvinder gratis abort i medlemsstaternes sundhedssystemer for nylig stemt igennem. [...] Vi må ikke glemme vores færøske søstre i abortdebatten. I Danmark bør vi tilbyde alle færøske kvinder, der måtte finde sig selv med en uønsket positiv graviditetstest i hånden, en returbillet til Danmark med et stop forbi det offentlige sundhedsvæsen. Ja, det vil koste det danske samfund penge at hjælpe både færingerne og polakkerne, men der må vi prioritere kvinders rettigheder benhårdt."
Kilde: Politiken, mandag, s. 6
Arbejdsmarkedspolitik: Europa er ved at blive et presset alderdomshjem
Danske virksomheder tørster efter arbejdskraft skriver Politiken mandag. Forskere siger dog, at man ikke skal regne med Europa, da landene desperat har brug for arbejdskraften selv. "Østeuropa er hårdere ramt demografisk, end vi er, fordi de har haft den dobbelte effekt af, at mange i den arbejdsdygtige alder har forladt landet for at søge lykken i Vesteuropa, samtidig med at deres fødselsrater de seneste år har været meget mindre, så de står over for nogle meget stejle fald i arbejdskraften," siger Mikkel Barslund, der er seniorøkonom og arbejdsmarkedsforsker ved Leuven Universitet i Belgien. Seniorforsker Bela Galgoczi fra ITUI tror, det bliver svært for Europa at klare fremtiden uden hjælp udefra og han siger: "Hvis der er store udsving i, hvordan folk bevæger sig, skaber det ubalance. Hvis mange rumænere tager til Tyskland, er det godt for tysk økonomi, men ikke for den rumænske. Og hvis en rumænsk lærer arbejder som tjener i Tyskland, kan det godt være, hun tjener mere, men det er et tab for den samlede pulje arbejdskraft i Europa, at hun ikke bruger sin uddannelse og kompetencer". EU's behov for migrantarbejdere udefra er allerede nu et tema i mange lande og i Bruxelles. Det bliver ikke mindre de kommende år, da demografien kommer til at presse velfærdssystemerne mere og mere, og beslutningstagerne skal tage stilling til, hvilke hænder der skal løfte den voksende mængde af opgaver i for eksempel plejesektoren. Dette er Mikkel Barslund enig i og han siger: "Det bliver et mere og mere presserende spørgsmål for de enkelte lande".
Kilde: Politiken, mandag, s. 8
Udenrigspolitik: Tidligere Hongkong-guvernør: Vesten må stå sammen om at dæmme op for Kinas aggressioner
Kristeligt Dagblad mandag bringer et interview med Chris Patten, Hongkongs sidste britiske guvernør, forhenværende EU-kommissær og æresrektor for University of Oxford. "EU må anerkende, at uanset alle uoverensstemmelser med USA - altid om økonomiske spørgsmål - så har begge parter de samme moralske værdier og den samme vilje til at fremme en liberal verdensorden. EU må ikke lade sine medlemmer eliminere af Kina ét efter ét med løfter om økonomisk støtte. I særdeleshed skal tyskerne ikke være så ivrige efter at beskytte deres succes på det kinesiske marked, at de modererer deres kritik af kinesernes adfærd. Kinas øverste mål er jo, når alt kommer til alt, ikke at hjælpe EU, men at dominere markeder, hvor Europa på nuværende tidspunkt er førende, ved at opkøbe europæiske virksomheder og stjæle deres teknologi," siger han blandt andet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7
Migration: Paven: Krise er civilisationens forlis
I går vendte Pave Frans tilbage til øen Lesbos, som var et brændpunkt for migrationskrisen i Europa, da han besøgte øen i 2016, skriver Jyllands-Posten mandag og Ekstra Bladet mandag. "Lad os standse dette civilisationens skibbrud," sagde han om den behandling, som migranter og flygtninge får i EU. "I Europa er der dem, som stadig behandler migration som en sag, der ikke vedrører dem," lød det fra ham søndag. Pave Frans tilbragte godt to timer i Mavrovouni-lejren, hvor der bor næsten 2.200 asylansøgere. For paven er migrantkrisen ikke kun et geopolitisk paradigmeskifte, som Europa ansvarligt skal forholde sig til skriver Kristeligt Dagblad mandag.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 13; Ekstra Bladet, mandag, s. 17; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4
Migration: Hviderusser på flugt: Lukasjenko er "virkelig gal, og kan finde på alle mulige vanvittige ting"
Hviderusland rammes nu af nye EU-sanktioner, skriver Jyllands-Posten mandag. EU indførte sidste år sanktioner mod Hviderusland på grund af styrets hårde kurs over for demonstranters protester over valgsvindel. Nu har EU's medlemslande i torsdags vedtaget en femte sanktionspakke mod Hviderusland. Disse nye sanktioner er rettet mod 17 enkeltpersoner og 11 virksomheder eller organisationer, som for nylig medvirkede til migrationskaos ved EU's ydre grænse mellem Polen og Hviderusland. Lukasjenko inviterede med fuldt overlæg migranter til Hviderusland og transporterede dem til grænsen mod Polen for at afpresse EU til at opgive sine sanktioner mener EU. Men EU strammer nu i stedet skruen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13
Finansielle anliggender: Negative renter har samlet set sikret virksomhederne en milliardbesparelse
En analyse fra bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, viser, at alene i 2020 har danske virksomheder sparet et større milliardbeløb, fordi deres lånerenter er dykket kraftigt, skriver Jyllands-Posten mandag. "Der har været meget fokus på, hvad de negative renter koster kunder med indlån. Men der er også en positiv side af rentefaldet. Det samlede regnestykke viser, at dansk erhvervsliv opnår store gevinster, som tilfalder et bredt felt af virksomheder," siger Ulrik Nødgaard, der er administrerende direktør i Finans Danmark. De danske renter er faldet, i takt med at Den Europæiske Centralbank (ECB) har nedsat renten, hvilket er sket for at gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere og for privatpersoner at sætte deres opsparing i arbejde, hvilket begge dele kan være med til at stimulere den økonomiske vækst.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7
Finansielle anliggender: 2022 bliver et grønt investeringsår
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital blandt andet: "Nye regler for EU strammer krav til rapportering af bæredygtighed. På kort sigt bliver der færre grønne virksomheder at investere i, men de grønne investeringer bliver mere ægte. [...] Lige nu er finansmarkederne præget af fornyet fokus på endnu en opblussen af covid-19-pandemien, nye begrænsninger, nedlukninger etc. Det er helt naturligt, og helt uundgåeligt resulterer det også i nye spekulationer om den økonomiske fremgang. [...] Inden for EU betyder den stadig relativt nye, såkaldte ”taksonomi-forordning”, at en lang række krav til rapportering om bæredygtighed i investeringer bliver implementeret. Dette projekt vil alene grundet lovkravet, som taksonomi-forordningen udspringer af, betyde, at bæredygtighed i investeringer i Europa fortsat vil tiltage i momentum. [...] Den nye EU-forordning berører teknisk set alle investeringsforeninger inden for EU. Dette har i sig selv en betydning for mange mennesker bosiddende i EU, men også for de investorer uden for EU, der investerer i investeringsforeninger i EU. [...] Første del af taksonomi-forordningen træder i kraft den 1. januar. Her ser man helt grundlæggende på, hvilke økonomiske aktiviteter der bidrager til at opfylde EU's miljømål. I den proces bruger man investeringsforeninger som en slags krumtap, idet investeringsforeningerne allerede nu skal til at klassificere deres investeringer jævnfør den nye forordning. Men EU arbejder som nævnt også med bæredygtigheden i forordningen. Det betyder, at en investering er bæredygtig, hvis virksomheden der investeres i, bidrager til opfyldelse af ét af EU's miljømål - uden at skade de andre miljømål. [...] EU's initiativ har en anden ganske interessant vinkel, idet man nu også forsøger at gøre op med den såkaldte greenwashing. I bred forstand betyder greenwashing, at man hævder at handle miljørigtigt, eller at et produkt er miljøvenligt, uden at der er noget belæg for påstanden."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16
Interne anliggender: Fløjkrigen i DF fortsætter med tiltagende styrke
Nu bryder kampen om magten ud i Dansk Folkeparti skriver Berlingske søndag. Merete Dea Larsen vil være formand for Dansk Folkeparti og hun mener, at hun kan samle partiet efter hårde magtkampe bedre end Morten Messerschmidt kan. Messerschmidt har ellers i makkerskab med medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod meddelt sit kandidatur til formandsposten. Ekstra Bladet lørdag skriver, at Kofod skal være næstformand og eventuelt overtage formandsposten fra Messerschmidt, hvis Messerschmidt bliver dømt for EU-svindel og dokumentfalsk i landsretten og dermed ikke kan være DF-formand. "Jeg synes, at det er et godt makkerskab, og det er en god måde at håndtere det morads, som vi er ude i," siger Pia Adelsteen, der er tidligere EU-ordfører, skriver Ekstra Bladet søndag.
I en analyse i Information skriver journalist Lars Trier blandt andet: "Stemningen gik ligefrem fra ond til værre, da næstformand Morten Messerschmidt forleden annoncerede sit formandskandidatur. Selv om han tidligere har været opfattet som partiets naturlige tronfølger, har Morten Messerschmidt tydeligvis mistet bred opbakning i partiet, siden han i august blev dømt for dokumentfalsk og svindel med EU-midler ved Retten i Lyngby. [...] Endnu længere væk fra Dansk Folkeparti har Inger Støjberg stået i EU-politikken, hvor hun godt nok aldrig har været jubel-europæer a la Uffe Ellemann-Jensen, men trods alt som mangeårig Venstre-kvinde har stået for en opbakning til det europæiske samarbejde. Men også nok så vigtigt: Inger Støjberg ved, at Dansk Folkepartis nej-linje i EU-politikken blokerer for ministerposter, og at hun derfor vil træde ud på et sidespor, hvis hun bliver formand for et parti, der ligefrem anbefaler en folkeafstemning om et dansk Brexit, Danexit."
I en analyse i Berlingske mandag skriver politisk kommentator Bent Winther blandt andet: "Isoleret set har Merete Dea Larsen næppe de store chancer andet end som outsider, hvis alt andet bryder sammen. Hun sidder ikke i Folketinget, har ikke megen erfaring, og hun er ikke kendt blandt mange andre uden for Dansk Folkeparti. Men hendes kandidatur er et meget konkret bevis på, at den model, som næstformand Morten Messerschmidt har skitseret med ham selv som formand og medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod som næstformand og kronprins i tilfælde af en belastende landsretsdom over Messerschmidt, ikke er en, der ligefrem får DFerne til at juble - hverken i baglandet eller i folketingsgruppen. [...] Når Landsretten i februar tager fat på Messerschmidts ankesag om svindel med EU-midler, så er det nemlig ikke sikkert, at Messerschmidt vil være lige så omhyggelig som i byretten med ikke at trække sine partifæller med i faldet, hvis de fortsætter med at obstruerer hans vej til formandsposten. [...] Det var misbrug af de 98.000 kroner fra EU i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Skagen 2015, der i august i år kostede Messerschmidt et halvt års betinget fængsel i byretten - en dom, som nu er anket til landsretten." I Berlingskes leder søndag kan man blandt andet læse: "Messerschmidt og Kofod opridser i kronikken nogle principper, "som skal være med til at genrejse det Dansk Folkeparti, danskerne kender": Partiet skal altid stræbe efter regeringsdeltagelse, uenighederne med Venstre og De Konservative om EU skal afgøres ved folkeafstemninger, og der må ikke herske tvivl om, at partiet hører til i blå blok".
Kilder: Information, lørdag, s. 4; Ekstra Bladet, lørdag, s. 2, søndag, s. 8; Berlingske, søndag, s. 2, 32-34, mandag, s. 7
Grundlæggende rettigheder: Voldsudøvere må vente op til et år på behandling
Danmark topper listen over flest tilfælde af partnervold i EU skriver Berlingske mandag. Danmark har forpligtet sig til at behandle dem, der begår partnervold, men alligevel kan under én procent få behandling. Danmark tiltrådte i 2014 Istanbulkonventionen, der har til formål at bekæmpe vold i hjemmet. Én af bestemmelserne i konventionen, nummer 16, omhandler, at landene skal skride til handling over for udøverne. Men faktum er, at Danmark hvert år behandler 500 udøvere af partnervold, men man estimerer, at 57.000 mænd og kvinder bliver udsat for fysisk partnervold og dertil kommer psykisk partnervold, som omkring dobbelt så mange anslås at blive udsat for. "Det er slet ikke godt nok," mener Ask Elklit, der er mangeårig professor i psykologi ved Syddansk Universitet. Han har blandt andet forsket i partnervold og han vurderer ikke, at Danmark overholder Istanbulkonventionen. Den hidtil største internationale undersøgelse af vold mod kvinder viser, at Danmark og Letland deler en ærgerlig førsteplads i EU, når det kommer til partnervold. I disse to lande har omkring hver tredje kvinde i de to lande har været udsat for partnervold mindst en gang, siden de var 15 år.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10
Landbrug: Plantebranchen: Fødevareministeriet bør administrere ny plantefond
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Frederik Madsen, sekretariatschef, Plantebranchen, sekretariatschef, Margarineforeningen, advokat og konsulent. Han skriver blandt andet: "Tak til Altinget for at sætte fokus på Landbrugsaftalens plantebaserede udviklingsspor. Det er vigtigt for at sikre, at Danmark får lagt sporene rigtigt ud i overgangen til langt flere plantebaserede fødevarer, hvor vi har unikke muligheder for at blive førende på verdensplan. Markedet er der. En ny forbrugeranalyse viser, at 30 procent af de europæiske forbrugere ønsker at spise markant flere plantebaserede produkter. [...] Aktørerne er der: Plantebranchen er vokset til Europas største brancheforening med 42 spillere inden for plantebaserede fødevarer. [...] Landbrugsaftalen hviler på en politisk beslutning om, at Danmark skal reducere udslippet af CO2 med 70 procent i 2030, set i forhold til 1990. Og vi er tvunget til at mindske udledningen af kvælstof for at leve op til EU's vandrammedirektiv. I Plantebranchen finder vi det vigtigt, at fondens bestyrelse også rummer klima- og miljøkompetencer. I Plantebranchen ser vi for os, at de midler, der er stillet til rådighed som led i aftalen, skal dække hele værdikæden, som netop er en af vores store udfordringer."
Kilde: Altinget, mandag
Retlige anliggender: Indbliks chefredaktør: Skandale at blå blok bakker op om at videreføre den ulovlige masseovervågning
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Claes Kirkeby Theilgaard, chefredaktør, Indblik.dk. Han skriver blandt andet: "Siden 2007 har danskerne været ofre for en intens masseovervågning i form af logning af vores teledata. Teleselskaberne er ved lov blevet pålagt at gemme information om alle de sms'er, som du sender, og alle de opkald, som du gør dig, samt om din internetaktivitet. Således gemmes oplysninger, for eksempel oplysninger om, hvem du taler i telefon med, hvornår, og hvor længe du gør det, og hvor du befinder dig imens. Siden 2014 har vi vidst, at denne overvågning er dybt ulovlig og i strid med menneskerettighederne. Det har EU-Domstolen ad flere omgange gjort klart, og derfor er lande som Sverige, Tyskland og Norge stoppet med at logge teledata. Alligevel er den dybt ulovlige overvågning af danskerne fortsat herhjemme. [...] Justitsministeren havde i sidste uge et lovforslag om ændring af logningen til førstebehandling i Folketinget. Selv påstår han, at lovforslaget vil rette logningen ind efter dommene fra EU-Domstolen. Hvis du tænker, at det næsten lyder for godt til at være sandt, at Hækkerup sætter en stopper for den ulovlige overvågning, må jeg oplyse dig om, at det desværre også er tilfældet. Hækkerup selv ved da også godt, at han foregøgler at gøre noget, som han hverken ønsker at gøre eller kommer til at gøre. Derfor står det indskrevet direkte i lovforslaget, at der er en såkaldt "væsentlig procesrisiko" for, at det vil blive dømt ulovligt af EU-Domstolen. [...] Jeg er selv arg modstander af masseovervågning. Men skal den absolut finde sted, bør alle vel kunne blive enige om, at den skal ske på et lovligt grundlag."
Kilde: Altinget, mandag
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. december 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark