EU i weekendens og dagens aviser
03.02.23 - 06.02.23
Dagens EU-tophistorier
Sikkerhedspolitik: Omveje: Rusland omgår sanktioner med hjælp fra nabolande
Rusland får hjælp af nabolande til at omgå vestlige sanktioner. Det skriver Politiken søndag. Trods vestlige sanktioner, er der tegn på, at Ruslands handel er tilbage på samme niveau som før russerne invaderede Ukraine i februar 2022. Nye studier påpeger, at mindre end 9 procent af virksomheder i EU eller G7 har afhændet deres russiske datterselskaber. Derudover viser overvågning, at der er en stigning i antallet af skibe, som sandsynligvis hjælper Rusland med at eksporteret energi og omgå vestlige sanktioner og restriktioner. Ifølge IMF (Den Internationale Valutafond), så ventes den russiske økonomi at vokse med 0,3 procent i år mod den tidligere forventede tilbagegang på 2,3 procent. Efter invasionen af Ukraine er russiske handelstal ikke længere offentlige, men et mønster kan dannes ved at kigge på tal og oplysninger fra andre lande omkring deres handel med Rusland. "Rusland har i bund og grund rustet sig til at kunne fortsætte sin handel uden om de gældende regler," siger Ami Daniel, direktør for Windward, der blandt andet overvåger skibstrafikken.
Den tiende sanktionspakke fra EU, som er ved at blive gjort klar, vil have fokus på teknologi og droner. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. På et pressemøde i fredags udtalte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen følgende: "Der vil endnu en gang være tale om en massiv pakke. Den vil fokusere på teknologi, der skal gøres utilgængelig for den russiske krigsmaskine. Vi ser nærmere på komponenter, der bruges i droner, for at sikre, at Rusland ikke har nogen adgang til dem." Ursula von der Leyen fortalte også, at EU-Kommissionen vil monitorere den iranske produktion af droner. For at modvirke blandt andet iranske leverancer af droner til Rusland har EU tidligere indført eksportforbud mod produkter til fly- og rumfartsindustrien. Lande der leverer dette til russerne, vil blive ramt af sanktioner. Ursula von der Leyen kom ikke videre ind på, hvad den tiende sanktionspakke mod Rusland ellers vil komme til at indeholde. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kom på pressemødet med ønsker om endnu flere sanktioner: "Vi har talt om det russiske missilprogram og en udvidelse af sanktioner af energisektoren, så de også omfatter atomkraft. Det er også vigtigt, at vi undgår at reducere sanktioner mod individer, som nogle EU-lande har åbnet for," sagde den Ukrainske præsident.
Milliardæren og ejeren af den Tv-station, som i sin tid gjorde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj berømt som komiker, fik for nylig ransaget sit hjem under en ukrainsk korruptionsrazzia. Det skriver Jyllands-Posten. Hvis Ukraine skal gøre sig håb om at blive optaget i EU, er det vigtigt at korruptionen i landet bekæmpes. Razziaerne mod en stribe korruptionsmistænkte blev da også gennemført umiddelbart før det vigtige topmøde med EU i Ukraine i fredags. Ukraine fik status som EU-kandidatland i 2022. Ukraine lå i 2021 nummer 122 på Transparency Internationals korruptionsliste.
En ny international efterforskningsenhed skal indsamle beviser mod de russere, som menes at være ansvarlige for invasionen af Ukraine. Det skriver Jyllands-Posten. Det er EU, i et samarbejde med Holland, som står bag efterforskningsenheden, som kommer til at ligge i Haag. "Vi er klar til at starte arbejdet meget hurtigt. (...) Gerningsmanden skal stilles til ansvar," udtalte Ursula von der Leyen i fredags. Selvom efterforskningsenheden altså nu er på plads, så mangler man stadig at finde en domstol, som kan dømme i sagen. Den Internationale Straffedomstol i Haag har myndighed til at retsforfølge aggressionsforbrydelser i 144 lande, dog ikke Rusland. Ukraine har fremført et forslag om et særtribunal, som modtages positivt i Europa, men der er endnu ikke truffet en endelig beslutning vedrørende dette. "Jeg er optimistisk. Og jeg håber, at vi i de kommende dage eller uger vil have en politisk beslutning fra den amerikanske regering om at støtte det særlige tribunal," udtaler Ukraines generaladvokat Andriy Kostin. I forvejen leder EU et efterforskningshold, som efterforsker krigsforbrydelser begået i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine.
Siden Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim, har man i EU indført en lang række sanktioner mod Rusland. Blandt andet skal rige russere ikke længere have mulighed for at investere og eje indenfor EU. Ifølge EU er 1.386 russere blevet udsat for europæiske sanktioner siden Ruslands annektering af Krim i 2014. Dog ser det ud til, at Vladimir Putins ekskone, Ljudmilla Otjeretnyj, indtil videre går fri af EU-sanktionerne. Det skriver Berlingske lørdag. Det sker, selvom hun ejer luksusboliger i Frankrig, spanske Marbella og i Davos, Schweiz. Den russiske systemkritiker Aleksej Navalnijs, Anti Corruption Foundation, fortæller, at Ljudmilla Otjeretnyjs penge kun kan komme fra et korruptionsnetværk styret af Putin. Mediet Politico har i en grundig gennemgang af Putins ekskones økonomi og sager påvist, at det er lykkes hende at undslippe sanktionerne.
I et læserbrev i Information mandag skriver Selma Marthedal, ph.d.-studerende på Digital Democracy Center, blandt andet: "I marts 2022 valgte mediet TikTok at lukke ned for at uploade nye videoer for russiske brugere. Samtidig blev russiske brugere af platformen afskåret fra alt ikke-russisk indhold. [...] TikTok indførte sit såkaldte 'Russian ban' i kølvandet på Putins lov om fake news. En russisk lov, der kan resultere i flerårig fængselsstraf, hvis man dømmes for at sprede indhold, som falder ind under falsk information om det russiske militær. Det er fristende at tro, at Tik-Tok tog ansvar i kampen mod misinformation, da mediet lukkede ned for spredningen af russisk misinformation. [...] Det er dog meget sandsynligt, at forbuddet mod det russiske indhold har gjort mere skade end gavn i kampen mod russisk misinformation. TikToks tiltag har isoleret russiske brugere af platformen, der i dag hverken har mulighed for at følge med i BBC, CNN eller andre anerkendte vestlige medier. Faktisk er de isoleret fra alt ikke-russisk indhold på TikTok. Det betyder, at de russiske brugere stadig har adgang til russisk indhold som Sputnik, Russia Today og Influencers, der er betalt til at sprede pro-russisk propaganda. [...] Men selv efter TikToks Russian-ban er det muligt at følge med i pro-russiske videoer for europæiske brugere. Pro-russiske propagandavideoer bliver stadig uploadet af influencere, så de er tilgængelige på platformen for os andre. Mediet VICE afslørede i foråret 2022, at TikTok-influencere stadig bliver kontaktet gennem en Telegramkanal og bliver betalt for at sprede prorussisk propaganda. [...] Europæiske politikere bør derfor tage ansvar og anerkende den rolle, TikTok som platform har for unge europæers viden og meningsdannelse. Som minimum bør EU stille sig dybt kritisk over for, at TikTok faciliterer russisk propaganda til den europæiske ungdom. EU bør stille som mindstekrav, at platformen faktatjekker indhold systematisk. For hvad er meningen overhovedet med, at europæiske lande boykotter russiske virksomheder i flæng, men samtidig tillader, at TikTok faciliterer russisk propaganda til unge europæere?"
Kilder: Politiken, søndag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14, 17, 16-17; Berlingske, lørdag, s. 10; Information, mandag, s. 18
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Finansielle anliggender: Finansekspert: Centralbankernes kæmpefadæse kan smadre økonomien
Flere af weekendens og dagens aviser bringer artikler om den finansielle udvikling i Europa. Torsdag i sidste uge hævede Den Europæiske Centralbank, ECB, sin ledende rente med 50 basispoint. Det betyder, at renten nu ligger på 2,5 procentpoint. Samtidig lovede ECB-chefen, Christine Lagarde, ved pressemødet, at man kan forvente mindst en renteforhøjelse mere på 0,5 procentpoint i marts. Dagen forinden havde nye tal fra Eurostat vist, at inflationen i eurozonen var faldet. Den ligger nu på 8,5 procent, sammenlignet med de 9,2 procent i januar. Det er tredje måned i træk, at inflationen nu er aftaget i eurozonen. Nationalbanken i Danmark valgte at gå enegang og trodse ECB, og har altså derfor kun hævet renten med 0,35 procentpoint. Det betyder, at renten i Danmark lander på 2,1 procent.
Berlingske bringer mandag et interview med Mohamed El-Erian, økonomisk chefrådgiver hos finansvirksomheden Allianz og præsident for Queen's College på University of Cambridge. Han mener blandt andet, at den amerikanske centralbank har begået en af historiens største fejl i behandlingen af inflationen, hvilket nu efterlader os med mangel på gode løsninger til inflationsproblemet. Han anerkender dog, at der er lyspunkter i økonomien og på finansmarkedet, men påpeger også, at vi står over for en hidtil uset usikker økonomisk situation med en lang række potentielle udfordringer. Han tror, at økonomien og finansmarkedet vil være under pres i den nærmeste fremtid og bekymrer sig om centralbankernes opførsel resten af 2023, især i forhold til deres handlinger for at tøjle inflationen. "Lad mig bare sige, at inflationen vil falde yderligere. Men det bliver svært at komme det sidste stykke ned fra tre-fire procent til to procent. Det betyder, at ved midten af året skal der tages et meget svært valg. Hvis du er en centralbank - hvis du er Fed eller ECB - skal du vælge mellem tre veje, og konsekvenserne af de valg er meget, meget forskellige," siger han. Ifølge El-Erian er det bedst, hvis centralbankerne kan holde fast i de to procent, men være villig til at acceptere, at inflationen kommer til at være højere i en længere periode.
Berlingske skriver lørdag og Jyllands-Posten skriver lørdag og mandag, at store stigninger på finansmarkederne og markante rentefald i både eurozonen og USA gør det sværere for centralbankerne at presse inflationen ned. Og selvom den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) forsøgte at skræmme markederne til ro på deres rentemøder denne uge, havde det den modsatte effekt, og i stedet steg markederne. "Vi har en voldsom diskrepans mellem det, som markederne tror, og det både Fed og ECB siger. Centralbankerne er jævnligt ude at sige til markederne, at de er for optimistiske, i forhold til hvor hurtigt inflationen kommer ned, og lønstigningerne falder til ro. Men de tror ikke på det," fortæller Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje.
Berlingske bringer lørdag en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "Det har været lidt af en turbulent uge i økonomiens og renternes verden. Det har væltet rundt med nøgletal, stemningsrapporter og rentemeldinger, der gør os forvirrede på et lidt højere plan i forhold til, hvor vi står. [...] For flere centralbanker nærmer vi os en rentetop. For andre er der længere vej tilbage. Fælles er, at de finansielle markeder har besluttet, at alle snart er færdige med at sætte renten op - og snart skal sætte den officielle rente ned igen. Resultatet af ugens renteforhøjelser var derfor, at markedsrenterne og dermed også de danske boligrenter oplevede nogle af de største fald, der er set på en enkelt dag i lang tid. [...] Hvis man alene ser på, hvad der skete på de to store rentemøder i Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB), er der intet i handlinger eller ord, der berettiger til det rentekollaps, der blev resultatet. Faktisk burde renterne være steget på selve rentemeldingen og de forberedte bemærkninger. Renten blev ikke bare sat op, men begge centralbanker bekræftede, at bekæmpelse af inflationen er det eneste mål. [...] Men ECB vil fortsat hæve "betydeligt" mere ligesom i december. Og begge centralbanker bekræftede også deres forventninger om at holde renten på et højt niveau i lang tid. [...] Lagarde fremhævede, at udsigterne for inflationen nu er mere balancerede, og at faldet i energipriserne kan give anledning til en revurdering af udsigterne for inflationen i euroområdet. ECBs forventninger er lige nu, at inflationen ikke kommer ned på to procent de nærmeste år. Lagarde fremhævede også, at arbejdsløsheden kunne begynde at stige - også selvom meget tyder på, at det værste er bag europæisk økonomi. [...] Hvis forårslyset som forventet fortsætter med at styrke i europæisk økonomi, vil ECB på næste møde i marts opjustere sine forventninger til den økonomiske vækst ganske markant."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6-7, lørdag, s. 14-15, 16-17, 25; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15, mandag, s. 10-11; Børsen, lørdag, s. 2-3; Ekstra Bladet, søndag, s. 2
Andre EU-historier
Institutionelle anliggender: Det sker i EU: Landenes ledere tager fat på Europas konkurrenceevne til ekstraordinært topmøde
Altinget bringer mandag ugens forløb i EU. Mandag vil europaministrene, inklusiv den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne, begynde forberedelserne til et ekstraordinært topmøde, der vil finde sted torsdag og fredag i Bruxelles. På dagsordenen vil de drøfte forbindelserne mellem EU og Storbritannien samt det svenske formandskabs prioriteter. Der vil også være et officielt besøg fra Moldova, der, sammen med Ukraine, fik kandidatstatus sidste sommer. EU's udenrigschef Josep Borrell, Moldovas premierminister Natalia Gavrilić, kommissæren for udvidelse Olivér Várhely og andre vil tale om handel, energisektoren, og Ruslands invasion af Ukraine. Desuden skal EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, mødes med Unionens økonomiske topfolk, formændene for Eurogruppen, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank. Tirsdag præsenterer Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige et forslag om et forbud mod brugen af flere end 10.000 PFAS-stoffer i EU, efter at de sundhedsskadelige fluorforbindelser i stigende grad dukker op i danske fødevarer og drikkevand. Onsdag vil EU-kommissærerne have deres ugentlige møde i Bruxelles, hvor de vil blive enige om Unionens målsætninger for kriseberedskab. Der vil også være et uformelt møde om konkurrenceevne i Stockholm, hvor fokus vil være på forskningsområdet.
Kilde: Altinget, mandag
Det digitale indre marked: Erhvervschefer efterlyser flere grønne krav fra offentlige myndigheder i digitale udbud
Flere erhvervsledere opfordrer offentlige myndigheder til at stille grønne krav, når de udbyder digitale løsninger. Det skriver Altinget mandag. Det mener blandt andet Thomas Kovsted, administrerende direktør i IBM Danmark, som også siger, at der sker meget, også inden for EU-reguleringen, hvor mange måske ser det som en byrde. Ifølge Kovsted, er der dog nærmere tale om vigtige konkurrenceparametre, som kan komme danske og europæiske virksomheder til gode. "Det gælder den grønne omstilling, det gælder cybersikkerhed, det gælder regulering af AI og en lang række andre områder," sagde Thomas Kovsted. Dansk Industri har vurderet, at det vil koste de største danske virksomheder 7-8 milliarder kroner om året, at de skal rapportere på sine miljø-, sociale og ledelsesmæssige data på linje med den finansielle årsrapport som følge af et nyt EU-rapporteringsdirektiv fra regnskabsåret 2024.
Kilde: Altinget, mandag
Interne anliggender: Det græske parlament i krise efter afsløringer
I Grækenland er der i år blevet afsløret en stadigt voksende aflytningsskandale, hvor oppositionspolitikere, ministre, journalister, generaler og embedsmænd er blevet aflyttet af landets efterretningstjeneste EYP. Det skriver Politiken søndag. Tidligere premierminister Alexis Tsipras beskylder den nuværende premierminister Kyriakos Mitsotakis for at stå bag aflytningerne og kalder det et "græsk Watergate". Europa-Parlamentets Pega-komité peger i en foreløbig rapport på Mitsotakis, eller hans nærmeste omgangskreds, som ansvarlige. Valgene i Grækenland i foråret kan afgøre, om Mitsotakis kan fortsætte eller bliver erstattet af Tsipras og Syriza.
Kilde: Politiken, søndag, s. 13
Institutionelle anliggender: Europas havne er vigtige brikker i stormagternes strategispil: Nu er Kinas erobringstogt gået i stå
Børsen skriver lørdag, at Kinas forsøg på at udvide sit fodfæste i europæiske havne er blevet sat på pause. Den statsejede kinesiske koncern Cosco oplevede dette efterår, under deres forsøg på at købe en stor andel af tre havneterminaler i Hamborg, at det skabte offentlig debat og fik tyske medier til at reagere. "Tiderne er skiftet, og jeg tror ikke, at kineserne kan gå ind og investere i et større havneprojekt i EU i dag, uden at det giver en masse folkelig debat,” lyder det fra Morten Løkkegaard (V), der har siddet i EU-parlamentet siden 2019. De geopolitiske ændringer, som er fulgt med som følge af Ruslands invasion af Ukraine, har haft stor indflydelse på EU-befolkningen. EU-Kommissionen og store dele af forbundskansler Olaf Scholz' regering var imod salget til Cosco, også set i lyset af Tyskland som det største gasafhængige land af Rusland. “Jo større markedsandel Kina har inden for maritim transport i EU, jo mere er de i sidste ende i stand til at diktere andre ting for EU-landene, herunder politiske emner,” lyder det fra Isaac Kardon fra tænketanken Carnegie Endowment for International Peace.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 10-17
Institutionelle anliggender: For hurtig grøn satsning kan udløse energichok
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Daniel Yergin, energiekspert, økonomisk historiker, næstformand for S&P Global. Han skriver blandt andet: "Den såkaldte "energiomstilling" fra kulbrinter til vedvarende energi og elektrificering står lige nu højt på den politiske dagsorden. Men de seneste 18 måneder har vist, at det er en mere udfordrende og kompliceret opgave, end man skulle tro ud fra de grafer, der dukker op i mange scenarier. Selv i USA og Europa, der har taget fat på massive initiativer for at sætte skub i tingene, vil det tage tid at udvikle, udrulle og opskalere de nye teknologier, som omstillingen i sidste ende vil afhænge af. [...] Den omstilling, vi nu står i, skal derimod foregå på knap et kvart århundrede uden at belaste verden yderligere. [...] Siden energimarkedet begyndte at stramme til i sensommeren 2021, har udviklingen peget på fire store udfordringer. For det første har Ruslands krig mod Ukraine betydet, at energisikkerhed igen er blevet en topprioritet. [...] Den anden udfordring har med skala at gøre. Vi har i dag en verdensøkonomi på 100 billioner dollar, som er afhængig af kulbrinter for at dække over 80 procent af sit energibehov, og noget så massivt og komplekst som det globale energisystem kan ikke bare omlægges med lethed. [...] I en ny analyse fra S&P, "The Future of Copper", har vi beregnet, at forsyningerne af »elektrificeringens metal«, kobber, vil skulle fordobles for at nå verdens klimamål for 2050. For nylig er der fra flere fronter - blandt andet USA og Japan, EU, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og Det Internationale Energiagentur (IEA) - kommet alarmerende meldinger om den ventede eksponentielle vækst i efterspørgslen på mineraler som litium og kobolt. [...] I nogle vigtige ressourcelande er regeringerne nu åbent fjendtlige over for minedrift. Så selvom det står klart, hvilken retning energiomstillingen går i, må de politiske beslutningstagere og offentligheden erkende de udfordringer, der følger med."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 18
Klima: Rebien: Satsning på atomkraft skal sikre stabil energikilde
Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden, har udfordret to af Danmarks energi- og klimapolitiske dogmer i et interview med Finans for to uger siden. Det skriver Berlingske lørdag. Heri stillede Rebien spørgsmål ved den massive udbygning af havvind og støttede opgivelsen af modstanden mod atomkraft i Danmark. Hans udtalelser fik reaktioner fra både vindindustrien, eksperter og atomkraft-tilhængere. Rebien understreger, at han og fonden er engageret i at stoppe den globale opvarmning, men søger en bedre forståelse for opbygningen af et sikkert energisystem i Danmark. Han bekymrer sig for, at den overdrevne fokusering på havvind kan have uheldige og dyre konsekvenser. Regeringen har ellers sat turbo på opstillingen af vindmøller og solceller i de kommende år i et forsøg på at gøre Danmark uafhængig af russisk gas. Energigiganter som Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, og Ørsted samt investorer med interesse i energiproduktion, såsom PensionDanmark, er i gang med at føre kampagner om at etablere havvindmølleparker rundt omkring i Danmark, få bygget energiøer og udviklet på grønne brændstoffer, Power-to-X. Et marked, som EU og den danske regering forventer at bruger milliarder af kroner i støtte til at få skudt i gang. Det forholder Lars Rebien sig skeptisk overfor, da han mener, at det er vigtigere at kigge på, hvilke løsninger der er de bedste, billigste og mest klimavenlige - både på kort og på lang sigt. "Jeg forstår udmærket, at CIP og Ørsted er interesserede i at designe og konstruere store havvindmølleparker og samle investorer om at etablere dem. Men det er jo ikke nødvendigvis med henblik på at løse Danmarks problemer," siger Lars Rebien Sørensen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-6
Det digitale indre marked: Europæiske netbutikker vildleder kunderne i stor stil
En stor EU-koordineret undersøgelse viser, at over hver tredje europæiske netbutik har et design, der vildleder kunderne til at træffe andre købsbeslutninger end de ellers ville. Det skriver Berlingske lørdag. Undersøgelsen undersøgte 399 europæiske netbutikker for "dark patterns" og fandt ud af, at 148 af dem vildledte deres besøgende. 42 af butikkerne brugte falske nedtællinger på tilbud, 54 styrede besøgende til dyrere produkter eller abonnementer, og 70 skjulte vigtige oplysninger. 27 af 102 undersøgte netbutik-apps faldt også igennem undersøgelsen. EU-Kommissionen og forbrugerrådene i de 23 medlemslande samt Norge og Island stod bag undersøgelsen. "Vores undersøgelse viser, at næsten 40 procent af onlinebutikkerne betjener sig af manipulerende praksis for at udnytte kundernes sårbarheder eller for at narre dem. Denne opførsel er klart forkert og i strid med forbrugerbeskyttelsen. I dag har vi allerede værktøjer, som kan hjælpe med at håndtere sådanne tilfælde, og jeg opfordrer de nationale myndigheder til at gøre brug af deres muligheder for håndhævelse og foretage relevante indgreb og bekæmpe denne praksis," siger EU’s justitskommissær, Didier Reynders, om resultatet. Kommissionen selv gennemgår nu al forbrugerlovgivning for at sikre, at den er opdateret med den digitale tidsalder.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 19
Klima: IPCC-forfatter: Jeg savner globalt udsyn i den danske klimadebat
Information bringer lørdag en kronik af Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi, DTU, og ledende koordinerende hovedforfatter af IPCC's rapport om reduktion af drivhusgasser. Hun skriver blandt andet: "I Danmark har der været en bemærkelsesværdig stor enighed om at sætte meget ambitiøse mål om reduktion af drivhusgasudslip. Oprindelig blev der med klimaloven i 2020 sat et mål om 70 procents reduktion af vores drivhusgasudslip i 2030 sammenlignet med 1990, og det nye regeringsgrundlag åbner nu for at udvide denne målsætning til 80 procent. Formålet er, at Danmark lever op til Parisaftalens mål om at begrænse de globale temperaturændringer til 1,5 eller to grader. Der er en omfattende intern dansk debat om, hvordan disse mål kan nås, som blandt andet handler om adfærdsændringer, landbrug, nye teknologier og virkemidler som høje CO2afgifter. I denne debat savner jeg, at der anlægges et større globalt udsyn på, hvilke store kilder der er til drivhusgasudslip i verden, og hvordan teknologiske, økonomiske og geopolitiske samarbejder kan være med til at komme i mål. [...] FN's klimaekspertpanel, IPCC, kom i april 2022 med en rapport, som på basis af en vurdering af den videnskabelige litteratur vurderede mulighederne for at opnå Parisaftalens mål. En vigtig hovedkonklusion var her, at "Begrænsning af globale temperaturændringer til 1,5 eller under to grader kan stadig nås, men det haster med større drivhusgasreduktioner". [...] Når man taler om internationalt samarbejde med lande, der er store fremtidige kilder til drivhusgasudslip, er det vigtigt at gøre sig klart, at for eksempel EU både nu og i fremtiden er en meget lille kilde til verdens drivhusgasudslip. Det betyder, at det ikke er nok, at vores del af verden taler højt om store klimaambitioner i vores eget område. Kina og USA er verdens største kilder til drivhusgasudslip, og det er her samtidig værd at bemærke, at udviklingstendensen fra 1990 til 2020 for OECD-lande som USA og EU, hvor udslippene er let faldende, er helt forskellig fra tendensen for vækstøkonomier, som Kina og Indien, hvor udslippene stiger stærkt. [...] Set i et internationalt klimapolitisk perspektiv betyder det, at det er ekstremt afgørende at samarbejde med vækstøkonomierne om, at de i deres nuværende udviklingsfase satser på grøn teknologi, hvor for eksempel store investeringer i kulfyrede kraftværker erstattes af vedvarende energi. Det er mit indtryk, at dette perspektiv undervurderes i den danske klimapolitik, hvor vi ofte taler om særligt at satse på EU-politik og danske løsninger fremfor at række ud til et større internationalt samarbejde. [...] Kæmpe investeringer i energiøer og PtX er sat på dagsordenen i EU og i Danmark, og de kan måske se uoverskueligt dyre og usikre ud, men set i forhold til, hvad der kræves for at nå et 1,5-gradersmålet, så er det svært at se så mange andre løsninger lige nu."
Kilde: Information, lørdag, s. 18-19
Institutionelle anliggender: Når vi tænker geopolitisk, bliver politik til en videreførelse af krigen med andre midler
Information bringer lørdag et interview med Stefano Guzzini, Tysk-italiensk forsker i udenrigspolitik og diplomati, professor ved Uppsala Universitet i Sverige, professor ved det katolske universitet i Rio de Janeiro og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier i København. Han beskæftiger sig med geopolitik og har undersøgt emnets oprindelse og påvirkning på samfundene. Han undersøgte i 2005 statussen af geopolitik i seks europæiske lande og udviklede en teori om, at geopolitikken kom tilbage i lande, der havde problemer med at gentænke deres identitet efter 1989. Dette blev analyseret i bogen "The Return of Geopolitics in Europe?", som udkom i 2012. To år før Ruslands annektering af Krimhalvøen og før Polen og Ungarn begyndte at udfordre den liberale konsensus i EU, havde han registreret, at den geopolitiske tænkning var vendt tilbage, selv om mange troede, at den var diskvalificeret af historien. Han analyserede også, hvordan og hvorfor den meldte sig. Guzzini mener, at når et lands sikkerhedsstrategier, politiske selvopfattelse eller konsensus blandt politiske embedsmænd bliver sat på spil, er geopolitikken et nærliggende alternativ. Der er ingen direkte sammenhæng mellem historiske begivenheder og nye sikkerhedsstrategier, men når en stat har problemer med at gentænke sin identitet, bliver geopolitikken en mulighed.
Kilde: Information, lørdag, s. 24-26
Klima: »Etiopien er et åbenlyst eksempel på, hvorfor udviklingspolitik og klimapolitik hænger sammen«
Den nye minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), er på sin første rejse til Etiopien, som markerer et skift i den danske udviklingspolitik. Fokus er nu mere på klima og grøn omstilling samt støtte til klimatilpasning i udviklingslande. Møder om energiinfrastruktur, klimamål og investeringer i vandkraft er på programmet i Etiopien, hvor landet er i en af verdens største humanitære katastrofer med 22 millioner af landets 120 millioner indbyggere i akut behov for fødevarehjælp og næsten tre millioner internt fordrevne. "Udviklingsindsatsen skal blandt andet understøtte klimatilpasning, grøn omstilling og mere arbejde for bedre natur og miljø," lyder det i regeringsgrundlaget. Man vil arbejde for, at EU "går forrest i de internationale klimaaftaler" og "fremlægge en plan for, hvordan Danmark kan leve op til sin del af de samlede forpligtelser i de globale klimaaftaler (...) om finansiering til verdens fattigste lande".
Kilde: Information, lørdag, s. 6-10
Klima: ”Skal vi ofres for de klimaforandringer, andre har skabt?”
I den nordlige del af Sverige findes en genvej til Europas grønne omstilling i form af en stor undergrundsminesektor, men processen truer samernes overlevelse. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. I Kirunavaara, det gamle malmbjerg, er verdens største underjordiske malm-mine, med over 120 kilometers asfalteret vej i ned til 1365 meters dybde. De seneste fund i undergrunden kan gøre EU grønt, siger flere eksperter og vil gøre Sverige til en global magtfaktor. Mineselskabet LKAB og den svenske regering har allerede meldt ud, at fremtiden for Kirunavaara vil lyde på udvinding af sjældne jordartsmetaller, som kan sætte skub på Europas grønne omstilling. "Fundet kan ikke bare gøre EU uafhængigt af Kina, det kan også blive for Sverige, hvad olien har været for Norge. En stor indkomstkilde - og ja, et magtmiddel," lyder det fra Dagens Nyheters klimaredaktør Peter Alestig. Det forventes, at EU's forbrug af de sjældne jordartsmetaller vil blive femdoblet frem mod 2030. "Vi har hele tiden været tydelige omkring, at det her ville ødelægge vores mulighed for rensdyrhold og dermed krænke vores menneskerettigheder," lyder det fra Karin Kvarfordt Niia, som er samer og rensdyrejer og talsperson for Gabna sameby.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6
Sikkerhedspolitik: Kan vi overhovedet stole på Tyrkiet i Nato?
I et debatindlæg lørdag i Jyllands-Posten skriver Pia Kjærsgaard, folketingsmedlem (DF), blandt andet: "I Stockholm udløste Rasmus Paludans afbrænding af en Koran foran Tyrkiets ambassade sidste lørdag en større krise. Tyrkiet valgte at aflyse et besøg i Sverige og lod forstå, at Sveriges Nato-medlemskab nu hænger i en tynd tråd. [...] Ja, Erdogan må knap have troet på sit eget held, da billederne af Rasmus Paludan tonede frem på skærmen i Ankara. Nu er der anledning til yderligere afpresningsforsøg, selv om Sverige allerede i december sidste år udleverede det kurdiske PKK-medlem Mahmut Tat til Tyrkiet. Det er sådan set helt normal tyrkisk opførsel at true og afpresse EU. [...] Men ikke en gang nu, hvor jeg medgiver, at Sveriges Nato-medlemskab kan stå på spil, skal vi lade os kyse af tyrkerne. Vi skal ikke en gang så meget som beklage hændelserne i Stockholm - for dermed beklager vi faktisk ytringsfriheden og den frihed, vi har i Vesten. I stedet burde vi overveje, hvad Tyrkiet i grunden laver i Nato. Kan vi stole på landet? [...] Jeg stoler ikke på præsident Erdogan. [...] Vi må trække en tydelig streg i sandet over for ikke alene Tyrkiet, men alle kræfter, der bekæmper ytringsfriheden og vestlige værdier - herunder altså også Rusland og Putins nære allierede Ramzan Kadyrov. Erdogan og Putin er på mange måder to alen af et stykke."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 37
Institutionelle anliggender: Derfor kæmper Europa den helt forkerte kamp mod Bidens USA
I en kommentar lørdag i Jyllands-Posten skriver Steen Rosenbak, avisens chefredaktør, blandt andet: "Mens inflation og rentestigninger stjæler opmærksomheden, flyver langt mere alvorlige problemer under radaren i debatten. Verdens geopolitiske ledere strammer gradvist, men sikkert grebet om en hidtil relativt fri økonomi. [...] Udviklingen er accelereret, efter at USA under Biden-administrationen har ofret de fleste af sine tilbageværende markedsøkonomiske principper og bebudet statslig erhvervsstøtte for over 2.400 mia. kr. til grønne initiativer og til virksomheder, som vender det globale arbejdsmarked ryggen og investerer i amerikanske job. [...] I et svar på den amerikanske hjælpepakke åbnede EU-Kommissionen forleden for en ny statslig pengeindsprøjtning i den helt store skala fra medlemslandene. I den geopolitiske klemme er det da forståeligt, at de europæiske ledere på kanten af panik er i færd med også at sælge deres markedsøkonomiske sjæl til statskapitalen. Men det er en fatal fejl. For det kræver ikke den store spåmandseksamen at forudse, at vi dermed har skudt gang i et globalt statsstøtteræs mod bunden. [...] Og en historisk handelskrig mellem Europa, USA og Kina rykker kun nærmere. Det er et virkelig dårligt udgangspunkt for Europa. Det er i strid med de grundlæggende principper for EU's største succes, det indre marked. Og det modarbejder de økonomiske bærepiller om fri handel, fri konkurrence og fri bevægelighed for privat kapital, som hele unionen er bygget på. [...] At EU-Kommissionen vil forsøge sig med en central EU-fond, som kan servicere alle lande i unionen, bliver i bedste fald ubetydeligt, når de nationalistiske kræfter får lov at slå sig løs i Euroland. For sagen er, at den stigende udpumpning af offentlige penge på principielt private markeder er økonomiens svar på at blande fersk- og saltvand. [...] Selvfølgelig skal EU reagere på præsident Bidens aggressioner. Men når svaret ligner en mere bureaukratisk kopi af USA's strategi, kæmper europæerne den forkerte kamp på modstanderens præmisser. Lad os nu lære af historien. Den fortæller os, at frie markeder på længere sigt altid er politisk styrede ditto overlegne - at når de andre siger planøkonomi, skal vi råbe markedsøkonomi."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2
Institutionelle anliggender: Uden for citat: Da Mette og Troels fandt sammen, faldt alt i hak, og så kunne den brede regering dannes
I en analyse lørdag i Politiken skriver Elisabet Svane, politisk analytiker, blandt andet: "Da Mette Frederiksen, forsvarsminister Jakob Ellemann og udenrigsminister Løkke mandag besøgte præsident Volodymyr Zelenskyj i Ukraine, rejste de derfra med hans forventning om mere militært materiel i millionklassen. Og den danske modstand mod også at give vores Leopard-kampvogne til ukrainerne begyndt så småt at smuldre. To dage senere kom EU-Kommissionen med sit bud på en europæisk strategi over for USA's plan om at statsstøtte den grønne omstilling. Her står EU, og Danmark med for den sags skyld, i det samme dilemma mellem principper og virkelighed, som Mette Frederiksen og Troels Lund, som Socialdemokratiet og Venstre, gjorde, da de gik i regering sammen. Hvor principperne og ideologien siger frihandel for alt i verden - EU er grundlagt på princippet om frihandel - men hvor virkeligheden er, at Kina og nu også USA støtter egen industri med milliarder. [...] De amerikanske hjælpedollars skal gå til amerikanske virksomheder - eller virksomheder, der er flyttet til USA - og det gør konkurrencen markant hårdere i Europa. Derfor er EU også slået ind på statsstøttevejen og vil lempe på de ellers skrappe regler, der er i unionen. Det skal debatteres på næste EU-topmøde, men allerede nu viser udtalelser fra regeringen, at man sådan set er med på tankegangen."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2
Klima: Farvel, natur
Politiken bringer lørdag en klumme skrevet af Ellen Ø. Andersen, afgående natur-, miljø- og klimamedarbejder på Avisen. Hun skriver blandt andet: "Naturen taber altid til andre interesser i dansk planlægning. Sådan lød overskriften på en artikel, som jeg skrev i nærværende avis i maj 2010 på baggrund af udviklingen på området gennem en årrække. Jeg ville ønske, at jeg her i 2023 ved min karrieres afslutning kunne konstatere, at sådan er det ikke længere. [...] Det kan jeg desværre ikke. [...] For få måneder siden konkluderede Biodiversitetsrådet i sin første rapport, at blot 2,3 pct. af Danmarks jord er beskyttet natur. [...] Men vi passer ikke ordentligt på dem, ligesom vi ikke passer ordentligt på vores fredede områder. Det officielle mål i EU er 30 pct. beskyttet natur. Et mål, som Danmark ligger lysår fra, og som vil være meget vanskeligt at nå."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 12
Migration: Europarådet: Ny italiensk lov bremser redning af liv på Middelhavet
Politiken skriver lørdag, at antallet af migranter og flygtninge, der søger mod EU, er stigende, og ingen europæisk nation er mere påvirket end Italien. Af de 160.000 mennesker, der nåede EU sidste år, kom 105.000 til Italien, de fleste via Middelhavet. Eftersom EU's forsøg på at oprette en bæredygtig solidaritetsmekanisme og omfordeling har mislykkedes, har den højreorienterede italienske regering, begyndt at bruge kontroversielle metoder for at stoppe migrationen. En ny lov underskrevet i januar forbyder humanitære NGO'er, der opererer i farvandet ud for Italien, at samle mere end en båd med migranter op ad gangen, hvilket har ført til kritik fra Europarådet, der beskylder Italien for at overtræde international lov. NGO'er, der udfører redningsarbejde i Middelhavet, frygter, at de vil blive tvunget til at ignorere nødkald og at flere mennesker vil dø som følge af denne lov. "Jeg er bekymret for, at det kan forhindre ngo'er i at udføre livreddende bistand på det centrale Middelhav, og det kan derfor være i strid med Italiens forpligtelser i henhold til menneskerettigheder og international lov", skriver Dunja Mijatovic i Europarådets brev til Italiens indenrigsminister, Matteo Piantedosi, som blev offentliggjort torsdag. Derfor vil diskussionen om håndteringen af migrantstrømmen til Europa også ligge højt på agendaen, når der er EU-topmøde i Bruxelles denne uge.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 14
Interne anliggender: Indsatsen for kyllingers velfærd har virket - men nu er udenlandsk kød måske på vej
En undersøgelse udført af et forskerteam fra Københavns Universitet har vist, at indsatsen for at forbedre slagtekyllingers velfærd i Danmark har båret frugt. Det skriver Politiken lørdag. Sammen med udenlandske kolleger har de udviklet en metode til at måle dyrenes velfærd på nationalt niveau. Analysen viser, at der er sket store fremskridt i velfærden for slagtekyllinger i Danmark, og at det ikke kun er lovgivning, der kan forbedre dyrenes velfærd, men også markedsdrevet dyrevelfærd. I 2018 blev der introduceret et statsligt dyrevelfærdsmærke for slagtekyllinger, og flere dyreværnsorganisationer iværksatte kampagner mod brugen af såkaldte turbokyllinger. Danmark ligger nu i top-3 i EU, hvis man kigger på det nationale forbrug og den nationale produktion og kyllinger. og man ser en nedadgående tendens af danskernes forbrug af af turbokyllinger, hvor man i 2021 målte, at 78 procent af danskerne købte denne slags kylling. Denne gruppe omfatter dansk produceret kylling, som lever op til EU's minimumskrav til dyrevelfærd. Det viser, at der er en tendens i retning af mindre belastende vækst for kyllinger, og langt størstedelen af produktionen i Danmark består nu af langsommere voksende kyllinger.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 18-19
Interne anliggender: Historiker: Med Orbáns bejleri til Putin kan Ungarn og de vestlige værdier ende på Ruslands menukort
I en kronik fredag i Altinget skriver Vibe Termansen, journalist og historiker, blandt andet: "Sidste uge fik en lille gruppe venligtsindede udlændinge bevilget hele to timer i behageligt selskab med Ungarns premierminister Viktor Orbán, der leder et mindre centraleuropæisk land med den højeste inflation og grad af korruption i EU og derfor må have masser af andre ting at tage sig til sådan en torsdag sidst i januar. [...] Hvis man sier smigeren fra, siger Orbán to interessante ting i artiklen: 1. Han ønsker "absolut ikke", at Ungarn skal blive i EU. 2. Han kalder Ukraine et "Ingenmandsland", et "uregerligt vrag" og sammenligner landet med Afghanistan. Nummer 1, at Orbán sigter mod et ungarsk exit fra EU, blev hurtigt pillet af The American Conservatives hjemmeside. I stedet er der nu en version af artiklen, hvor Orbán siger, at det "smerter ham personligt at have Ungarn i EU, hvor landet bliver mobbet, men at Ungarn vil blive i EU, fordi dets økonomi er afhængig af det." Altså at det er et hårdt job, men nogen skal jo gøre det, og han påtager sig det, fordi det er i Ungarns nationale, økonomiske interesse. Absolut ikke fordi han deler EU's værdier. [...] Nummer 2, at Ukraine er et Ingenmandsland, altså det øde og ubrugelige stykke land mellem to hære, har fået lov at blive stående i artiklen. Udsagnet fik det ukrainske udenrigsministerium, der længe har været trætte af Orbáns pro-russiske, anti-ukrainske retorik, til at indkalde den ungarske ambassadør i Ukraine til en kammeratlig samtale. [...] Viktor Orbáns udtalelser bunder i hans analyse af krigen: Rusland kommer ikke til at tabe. Rusland taber ikke sin nuværende krig i Ukraine, mener Orbán, fordi Putin ikke har råd til at være den præsident, der tabte en krig. Rusland taber ikke, fordi Rusland ikke kan tillade Nato at etablere sig i Ukraine. [...] Orbán har ikke definitivt valgt side. [...] Men at melde ud, at Ungarn skal ud af EU (eller i hvert fald, at det smerter Orbán personligt, at Ungarn er i EU) samt at Ukraine er et Ingenmandsland, der bør begynde fredsforhandlinger med Rusland straks, med de nuværende frontlinjer, er at sende blomster, chokolade og et stærkt parfumeret Valentinskort til Rusland. [...] Ungarn er afgjort nyttig for Rusland som en trojansk hest i EU og Nato. Er Ungarn også nyttig for Rusland uden EU og Nato?"
Kilde: Altinget, fredag
Institutionelle anliggender: Energiselskaber skal finansiere inflationshjælp med "overnormal" profit, men de tror ikke på regeringens regnestykke
Den danske regering kræver, at de danske energiselskaber skal aflevere 400 millioner kroner af deres ekstraordinære indtjening til forhandlinger om ny inflationshjælp. Det skriver Altinget torsdag. Det mener Green Power Denmark er et alt for højt beløb. "Set i forhold til det prisniveau, der har været siden 1. december, og det prisniveau, vi vurderer, der vil være til udløbet af aftalen den 30. juni, så har vi svært ved at se, at de kan hente 400 millioner kroner ind," siger Kristian Jensen, direktør i Green Power Denmark. Organisationen henviser til regeringens eget udspil, hvor nogle elproducenter skal betale indtægter over 1.340 danske kroner pr. megawatt-time til staten for el produceret siden december og frem til juli. EU-Kommissionsformand Ursula Von der Leyen har tidligere anslået, at man igennem en europæisk aftale ville kunne sende op til 1.000 milliarder kroner tilbage til borgerne fra elselskaberne. "Det som er sket i mellemtiden er, at energipriserne er kommet ned. Vi har været i stand til at producere mere vedvarende energi, finde andre leverandører end Rusland og sparet så meget på energien, at lagrene stadig er godt fyldt op. Alt sammen betyder det jo, at det problem som indtægtsloftet skulle løse, det er der ikke længere, og dermed det provenu, det skulle give, heller ikke er der," siger Kristian Jensen, som ikke forventer, at dette prisniveau vil blive overskredet meget på grund af den faldende efterspørgsel efter energi i foråret.
Kilde: Altinget, torsdag
Klima: Rådet for Grøn Omstilling: Vi skal lægge arealpuslespillet rigtigt - for landbrugets og klimaets skyld
I et debatindlæg på Altinget skriver Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "Et flertal af danskerne mener ikke, at vi skal have mindre landbrug og mindre landbrugsareal for klimaets skyld. Det er den klare konklusion af en måling, der tager temperaturen på danskernes holdning til klimapolitikken og herunder omstillingen af landbruget, som er udarbejdet i samarbejde mellem Rådet for Grøn Omstilling og analysefirmaet Moos-Bjerre A/S i forbindelse med Moos-Bjerres årlige Sustainometer-måling af danskernes holdning til og prioritering af klima og bæredygtighed. Det er således 55 procent af danskerne, som mener, at vi bør bibeholde det nuværende niveau af landbrugsjord. 23 procent mener, at vi skal have mindre landbrugsjord. Seks procent mener, vi skal have mere. [...] Der er i dag politiske planer på bordet blandt andet med vedtagelsen om at etablere 15 naturparker, som forudsætter en omlægning og udlægning af landbrugsjorden til natur. Vi skal ifølge det nationale skovprogram udlægge mindst 230.000 hektar til skov frem mod udgangen af dette århundrede. Den nye SVM-regering har således også fremlagt planer om "en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark," som der står i regeringsgrundlaget. Omlægning af landbrugsjord er også nødvendigt, hvis vi skal bidrage mærkbart til at indfri EU's mål om at udlægge 30 procent af EU's areal til beskyttet natur i 2030. Men spørgsmålet er, hvordan man politisk vil realisere planerne og kunne leve op til nationale planer og EU's krav, hvis ikke danskerne bakker op om mindre areal til landbrug."
Kilde: Altinget, mandag
Institutionelle anliggender: Tænketanken Europa: Korruptionssagen i EU risikerer at udhule det europæiske demokrati
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Iben Tybjærg Schacke-Barfoed og Rasmus Foss, hhv. analysechef og analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Den voksende korruptionsskandale med den tidligere næstformand Eva Kaili i centrum har ikke blot ledt til selvrefleksion i Parlamentet og beskyldninger om hykleri fra kritikere som Ungarns premierminister Viktor Orbán. Også mellem de europæiske partier fyger anklagerne i et forsøg på at positionere sig forud for næste valg, der falder i midten af 2024. [...] Der er intet nyt ved lange europæiske valgkampe. Ligesom vi kender det fra amerikansk politik, stiger valgtemperaturen gradvis i Europa-Parlamentet allerede halvandet år inden stemmedatoen. Men på et bagtæppe af ophedet mudderkastning risikerer valgkampen nu at blive martret af et grumt politisk klima. Det kan give yderligere knaster i samarbejdet mellem partierne under resten af perioden - og øger sandsynligheden for et protestvalg i 2024, der kan styrke yderfløjene og resultere i et mere fragmenteret Parlament end i dag, hvor det meste af politikken bestemmes af de fire midterpartier, EPP, S&D, De Grønne og det liberale Renew. [...] I forvejen betyder den udstrakte valgkamp, at nye forslag til lovgivning fra næste sommer får svært ved at blive til virkelighed inden periodens udløb, da europaparlamentarikerne begynder at føre kampagne i deres hjemlande. Hvilke mærkesager vil man promovere? Og hvilke kandidater skal man satse på? Også spekulationerne om, hvem der skal have EU-topposterne næste gang, herunder hvordan Kommissionsformanden vælges, cirkulerer allerede. [...] Da Ursula von der Leyen blev ny Kommissionsformand i 2019, var EU endelig ude af suppedasen. "I løbet af de seneste år har vi været nødt til at fokusere på her-og-nu, håndtere kriser efter nødsituationer og kæmpe for at holde vores sammenhold og solidaritet intakt," sagde hun foran Parlamentet i sin indtrædelsestale i november 2019. Europa havde brug for en "frisk start." Nu igen har Europa-Parlamentet om noget brug for en frisk start. Europa lider et tab, hvis ikke vi formår at værne om Parlamentets tillid og indflydelse. MEP'erne selv skal få styr på egne sager, europæiske stats- og regeringschefer bør sænke brugen af artikel 122, og partierne må finde kandidater, der rent faktisk ønsker at blive valgt. Ellers udhuler de det europæiske demokrati."
Kilde: Altinget, mandag
Migration: Ministeren, der skal bringe EU's asylsystem i havn: Modtagecentre er ikke på bordet
Sveriges integrationsminister, Maria Malmer Stenergard kommer til at lede EU-landenes arbejde med at etablere et fælles EU-migrationssystem. Det skriver Altinget mandag. "Jeg føler, at der er momentum i Europa som følge af det øgede (migrations)pres. Mange er klar over, at vi skal have et velfungerende system på plads," siger Maria Malmer Stenergard, som vil have mere fokus på udvisninger og aftaler med tredjelande. Den danske regerings ønsker om om modtagecentre, er dog ikke aktuelt, hverken i Sverige eller EU, oplyser Maria Palmer Stenergard. Udfordringen for Maria Palmer Stenergard bliver at få EU-lande med hvert deres migrationspres, til at blive enige om en fælles model og løsning, som også Europa-Parlamentet vil godkende. "Jeg tror, det er et spørgsmål om, at alle parter skal turde tage "a big leap of faith". Vi skal have noget nyt, vi skal stole på, at grænseforvaltningen virker, og til gengæld skal vi selvfølgelig være med og tage ansvar," siger Maria Malmer Stenergard. I dele af EU, har man udtrykt bekymring for, hvorvidt Sveriges markant mere restriktive migrationspolitik, efter en ny svensk regering er blevet valgt ind, vil påvirke EUs migrationspolitik. "Jeg bemærker, at der er bekymring. Men til dem, der er bekymrede, vil jeg gerne forsikre om, at vi ser på hele Rådet, når vi er formand for Rådet, alt andet ville være uprofessionelt af Sverige," beroliger Maria Malmer Stenergard, som pointerer, at hun ikke ser nogle modsætninger mellem Sveriges nye migrationspolitk og EUs ambitioner på området. Ifølge Maria Malmer Stenergard, bliver en vigtig del af strategien at få et bedre samarbejde med migranternes oprindelseslande. "Der skal vi arbejde med både gulerødder og piske med disse lande for at opnå et bedre samarbejde," udtaler Maria Malmer Stenergard.
Kilde: Altinget, mandag
Sikkerhedspolitik: Militæranalytiker: Erdogans afpresning bør få Nato til at gentænke betingelserne for medlemsskab
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jens Wenzel Kristoffersen, militæranalytiker, som blandt andet skriver: "Efter måneders venten på, at Tyrkiet godkender den finsk-svenske ansøgning om Nato-medlemskab, er det måske tid for alliancen til at genoverveje alliancens konsensusprincip.
Kan det virkelig passe, at et enkelt Nato-land - med baggrund i interne magtpolitiske forhold og et snarligt valg og med det ene ben i Europa og det andet i Asien - kan blokere for to kernedemokratiske landes medlemskab af forsvarsalliancen? Er det derfor tid til at overveje, om Nato-traktaten skal tages op til revision og måske tilføjes et enkelt afsnit, som åbner op for muligheden for at kunne suspendere et land, såfremt det blokerer for en fredelig udvidelse af forsvarsalliancen? Eller kræver det blot, at de øvrige medlemslande bliver enige om dette uden om Tyrkiet? Der er nemlig rigtig gode grunde til at overveje dette. [...] Om en fortsat modstand mod finsk og svensk medlemskab er groft nok til at anses som brud på de fælles spilleregler, ånd og værdier, som Nato-traktaten udgør, er nok tvivlsomt. Her vil Tyrkiets "Operation Peace Spring" måske udgøre en bedre kandidat for en eventuel suspension. [...] Men noget må der gøres for at sikre fælles fodslag i en alliance, der har sikret freden i Europa frem til Putins uberettiget angreb på Ukraine i februar 2022. Kræver dette suspension af et land, som ikke vil efterleve de fælles regler og værdier, kan det blive nødvendigt og værd at overveje for at sikre alliancens fortsatte overlevelse. Navnlig med et land som Tyrkiet, hvor medlemskabet synes at afhænge af den mængde af afpresning, som Erdo an kan slippe afsted med over for de to kandidatlande samt øvrige Nato-lande, synes dialog ikke at være en farbar vej, om end dette ville være at foretrække."
Kilde: Altinget, mandag
Det digitale indre marked: Vi alle er techkapitalismens velopdragne børn
I en klumme i Politiken søndag skriver Thomas Telving, forfatter og filosof, blandt andet: "Vi opfører os, som om teknologien lever sit eget ustoppelige liv. Ingen spørger, om den gavner os og samfundet. Techfirmaet OpenAI har lagt verden for sine fødder ved at udvikle en maskine, der producerer tekster om emner, der til overflod findes tekster om i forvejen. ChatGPT, kalder de produktet, og det ligner en løsning på et problem, der ikke findes. Alligevel glemmer vi at stille de væsentligste spørgsmål til dets berettigelse. [...] Noget lignende skete, da sociale medier og smartphones tog verden med storm. I dag ved vi, at sociale medier snarere gør os asociale, og at smartphones næppe gør os smartere. Overdreven skærmbrug har trukket ikke så få af den vestlige verdens børn og unge ind i en hidtil uset tilstand af kronisk bekymring, søvnproblemer og andre psykiske lidelser. Det voldsomme skift fra begejstring over sociale medier til bekymring over skærmafhængighed, forringet livskvalitet og demokratiskadelige meningsbobler burde stå som en bimlende alarmklokke, når ny disruptiv teknologi dukker op.[...] Set med positive briller har historien vist os, at det er muligt at påvirke udviklingen. Eksemplerne inden for digitale teknologier er få, men vi har med et vist held bl.a. reguleret brugen af euforiserende stoffer, alkohol, tobak, skydevåben, atombomber, biler, sprøjtemidler og freon. Noget er omfattet af aldersbegrænsning, andet af krav til certificering før brug, andet igen er slet og ret forbudt. Noget har fra begyndelsen været lovligt, men er senere blevet trukket tilbage fra markedet eller søgt begrænset, da man fandt ud af, hvor skadeligt det var. Samme oplyste kritiske tilgang bør vi have til digital teknologi. Heldigvis gør EU meget, og lige nu arbejdes der da også på at få omfattet ChatGPT af nogle af bestemmelserne i The AI Act. Og i skrivende stund ser der tillige ud til at være en bølge i gang af universiteter, der forbyder brugen af ChatGPT. De gode initiativer imødegår nogle konkrete skadevirkninger, men er samtidig et symptom på, at også EU er indlejret i den teknologiske determinisme. Heller ikke her træder man et skridt tilbage og spørger, om teknologien i et større perspektiv er en fordel for os. Eller om dens fordelagtighed måske kun gælder i nogle brancher i bestemte situationer. Mit ærinde er ikke at anbefale et totalforbud. Det vil næppe være klogt og under alle omstændigheder vil det være urealistisk. Men jeg vil plædere for, at med disruptive og potentielt skadelige teknologier - og sådan en er ChatGPT - skal vi som samfund kræve tid til at tænke os om før lanceringen. Det vil medføre bureaukrati, men det vil forbedre vilkårene for at skelne mellem usund teknologisk disruption og reelle menneskelige fremskridt. "
Kilde: Politiken, søndag, s. 1
Migration: Rwanda tur/retur
I en leder i Politiken søndag, skrier Christian Jensen, avisens chefredaktør, blandt andet: "Regeringen - og i særdeleshed Socialdemokratiet - har også umådeligt vanskeligt ved at finde sit bakgear. Det er ellers på høje tid, at Mette Frederiksen én gang for alle hiver i håndbremsen i forhold til det socialdemokratiske fatamorgana om at placere et dansk modtagecenter for asylsøgere i Rwanda. Ideen har altid været politisk skør og menneskeligt skændig, men så sent som i valgkampen fastslog udlændingeminister Kaare Dybvad, at den daværende regering kun var få måneder fra en aftale. Men i denne uge meddelte samme Dybvad, at regeringen nu forfølger et europæisk i stedet for et snævert dansk spor. Ifølge regeringsgrundlaget er det ambitionen at få modtagecentret “etableret i EU eller i samarbejde med en række andre lande”. “De konkrete ting om, hvordan økonomien skal være, hvordan praktikken skal være ... det går vi ikke videre med nu, fordi der nu er bevægelse på det europæiske niveau”, udtalte Kaare Dybvad til Altinget. Hvilken aktuel europæisk bevægelse, regeringen ser for sig, henstår i det uvisse. For det første vil en europæisk løsning kræve ændringer af et EU-direktiv, som Danmark slet ikke er en del af på grund af vores retsforbehold. For det andet kan forslaget kun finde populismens retoriske klangbund i lande som Ungarn og Østrig, mens forslaget betragtes som et symbolpolitisk luftkastel i resten af EU. Det fastslog førende europæiske eksperter i denne avis i denne uge. Intet tyder altså på, at Europas lande står på spring for at overtage de sidste stumper og stykker af Socialdemokratiets udlændingepolitiske fallitbo. Til gengæld vil det klæde EU meget snart at komme med et alternativ til det asylsystem, der helt åbenlyst er gået i stykker."
Kilde: Politiken, søndag, s. 1
Interne anliggender: Enhedslisten har aldrig været mere irrelevant
I et debatindlæg i Berlingske søndag skriver Jarl Cordua, vært på "Cordua & Steno", politisk kommentator, blandt andet: "Hvis der findes et parti i rød blok, der må føle sig snydt, så vandet driver over den politiske udvikling, må det være Enhedslisten. Partiet gik til valg på at genvælge Mette Frederiksen som statsminister, og det holdt hårdt. Liste Ø gik for andet valg i træk tilbage og mistede hver fjerde vælger. Måske fordi EL-vælgere stemte taktisk på rivalerne fra Alternativet for at sikre 90 røde mandater bag Frederiksen. Men allerede på valgnatten, lige da stemmerne var talt op, kunne EL konstatere, at deres statsministerkandidat gik målrettet efter at komme i regering med Venstre. [...] I næsten alle årene på nær en kort periode på halvandet år under Rødkløver-regeringen 1993-94 har EL enten stået over for en S-mindretalsregering, som man har holdt ved magten, eller været i ren opposition til de borgerlige. Siden Nyrupregeringerne har EL i stigende grad udviklet sig fra at være det rene oppositionsparti, der ikke ville tage ansvar for ret meget, til under flere S-regeringer at være forligspartner om blandt andet finanslove. Nogle sammenligner EL i dag med den politiske position, som SF stod i tilbage i 1980erne under Gert Petersen. Revolutionsretorikken er næsten pakket helt væk. Partiets mangeårige “chefideolog” Pelle Dragsted med en ungdom i voldelige aktivistgrupper bekender sig som fredelig nordisk demokratisk socialist. Det grønne fylder stadigt mere end det røde. EU er nu et nødvendigt onde, der ikke skal afskaffes. Ligesom dansk NATO-medlemskab heller ikke skal afvikles, så længe Putin er på krigsstien. I selve fremtoningen er der også sket meget. EL er for længst blevet et parti for andre end dem, der sætter en ære i at være dårligt klædt, ikke at bruge makeup eller smide penge ud på en frisør. Tværtimod. Liste Ø har haft en lang tradition med yngre kvinder som frontfigurer. Den blev indledt med det daværende EL-folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil. Først fra 2009 fik det kollektivt ledede parti en egentlig politisk ordfører i skikkelse af Johanne Schmidt-Nielsen, som siden blev afløst af Pernille Skipper. Æraen afsluttes nu med Mai Villadsen, der i løbet af efteråret ventes afløst af Pelle Dragsted. Som før nævnt i årevis set som partiets egentlige ideolog, men også manden bag den strategiske linje, som nu placerer EL på et synligt sidespor."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 37
Arbejdsmarkedspolitik: Fagboss bakkede op om SVM-regering, men: “Det er noget rod, hun har lavet”
Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF, siger, han tidligere bakkede op om SMV-regeringen, men at planerne for at afskaffe store bededag måske har fået ham på andre tanker. Det skriver Berlingske søndag. "Det er noget rod, hun har fået lavet," siger Ole Wehlast om statsminister Frederiksen (S) og hendes regerings planer om at afskaffe store bededag, som mener, at hans forbunds forhold til Socialdemokratiet er blevet belastet af store bededags-sagen. "Vores medlemmer er sateme ikke glade for det her. De er tossede over, at store bededag forsvinder. Så i vores hovedbestyrelse kommer vi da til at gå ind i en drøftelse om, hvordan vores politiske samarbejde skal være med regeringen. Men vi har ikke en facitliste på det endnu," forklarer Ole Wehlast. Selvom regeringen ønsker at indlede en sag ved EU-Domstolen for at fjerne EUs mindstelønsdirektiv, som regeringen mener, bryder med den danske arbejde-og overenskomstmodel, så er forholdet mellem fagbevægelserne og Socialdemokratiet køligere end nogensinde. "Det med store bededag er jo ikke et EU-direktiv. Det er dansk lovgivning. Det andet er en noget større omgang og en noget større indgriben i den danske model, for det drejer sig om vores forhandlingsret på det danske arbejdsmarked," forklarer Ole Wehlast, hvis forbund de de sidste tre år har ydet støtte til Socialdemokratiet, Ole Wehlast vil dog endnu ikke melde ud om, regeringens ageren i forhold til store bededag kommer til at få indflydelse på hans forbunds støtte til Socialdemokratiet. "Det har vi ikke forholdt os til endnu. Vi forholder os til at give støtte, når der er et valg, der bliver udskrevet. Og vi har ikke skullet forholde os til det endnu. Men jeg indrømmer blankt over for dig, at forholdet er blevet noget belastet på baggrund af det her med store bededag," forklarer han.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 4-5
Arbejdsmarkedspolitik: Otte ud af ti danske bestyrelsesmedlemmer er mænd: "Det er ekstremt, at så mange er så langt fra målet"
Ifølge Dansk Statistik udgør kvinder kun 19 procent af medlemmerne af danske bestyrelser. "Det er et spild af talent. Det er halvdelen af befolkningen, der ikke rigtig kommer i spil," siger DI. Det skriver Altinget. Fra den 1. januar 2023 trådte en ny lov i kraft, som pålægger landets største virksomheder at opstille måltal for kønsbalancen på deres ledelsesgange og i deres bestyrelser. Men problemet er endnu større hos små og mellemstore virksomheder, påpeger Pernille Erichsen, underdirektør for ledelse og virksomhedsudvikling hos Dansk Industri. "et er ekstremt, at så mange af de store virksomheder er så langt fra målet. Men for os er det ligeså vigtigt, at SMV'erne også får øjnene op for at de også spiller en vigtig rolle her i forhold til en bedre kønsdiversitet - og igen ikke fordi, det er synd for kvinderne, men fordi det er god forretning, og fordi det vil stille virksomhederne stærkere i fremtiden," siger Pernille Erichsen. DI's målsætning er, at mindst 40 procent af danske bestyrelsesmedlemmer skal udgøres af kvinder inden 2030. Også i EU har man indført lovgivning, som skal bane vejen for flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer. I 2022 vedtog EU et direktiv, som skal sikre, at bestyrelser minimum består af 40 procent af det underrepræsenterede køn, blandt ikke-udøvende medlemmer og 33 procent blandt alle medlemmer. Dog er virksomheder med under 250 ansatte undtaget loven.
Kilde: Altinget, søndag
Finansielle anliggender: Ansvarlig økonomisk politik? Så lad os da tale om, hvad der er ansvarlig økonomisk politik
I et debatindlæg i Politiken mandag, skriver Jørgen Rosted, tidligere chef for Økonomisk Afdeling, Finansministieret, forhenværende departementschef, Erhvervsministeriet, blandt andet:"For fyrre år siden troede mange, at det ville være muligt, at ønsker om en god alderdom kunne finansieres af højere skatter, men det ville fagbevægelsen ikke løbe an på. Der blev indledt trepartsforhandlinger og nedsat ekspertgrupper som udarbejdede mængder af beregninger og rapporter. Det fremgik, at hensigten med arbejdsmarkedspensioner ikke kun var at sikre gode pensionsforhold i fremtiden, men også at opbygge pensionsformuer og tilgodehavender i udlandet, så fremtidens mindre årgange, som i dag er de store skattebetalere, ikke skulle finansiere de store årganges pensionstilværelse. [...] Alt det er desværre gået i glemmebogen, og da pensionsformuen skal forrentes, og der ikke er investeringer nok i Danmark, må pensionsopsparingen også placeres i udlandet. Vi finansierer altså udenlandske investeringer, mens vi kræver, at de mindre generationer, som i dag er erhvervsaktive, skal arbejde noget mere, så vi kan skattefinansiere alle vores egne investeringer. Det er så uretfærdigt, at vi ikke taler om det. Vi siger i stedet, at det er EU's budgetregler, altså budgetloven, der kræver det. Men de regler er suspenderet, fordi stød til samfundsøkonomien har vist, at de stive budgetregler forhindrer det rige EU i at løse sine økonomiske udfordringer. EU's Ministerråd har derfor bedt kommissionen om at komme med forslag til nye budgetregler, men det trækker ud med at blive enig. Det er svært at forestille sig, at EU ville kritisere Danmark, hvis vi valgte at finansiere den grønne omstilling ved at sælge danske statsobligationer. Tværtimod ville vi med en fornuftig forhandling kunne få EU's støtte til en sådan beslutning. At lånefinansiere en del af den grønne omstilling kan i en periode føre til underskud på statsfinanserne. Det afgørende er imidlertid, at vi sikrer balance i samhandlen med andre lande og derfor en holdbar statsgæld, som er det uomgængelige krav til en ansvarlig økonomisk politik. Valgte vi denne vej, ville økonomer stadig kunne argumentere for, at der ikke ville være arbejdskraft nok. Men mon ikke det danske arbejdsmarked virker så godt, at det kan klare den udfordring. [...] Det kræver selvfølgelig, at den type arbejdskraft, der skal til for at sikre gode velfærdsydelser, grøn omstilling og mere forsvar, tilbydes attraktive lønninger. Det vil så føre til mangel på arbejdskraft for de mindst profitable dele af eksporten. Men her er der er nok at tage af. Den danske eksport udgør i dag 70 procent af vores samlede økonomi (bnp). Danmark er blandt de få lande med så store overskud, at det gør det endnu sværere for de knap så velstående EU-lande, der kæmper med underskud og arbejdsløshed."
Kilde: Politiken, mandag, s. 5
Udenrigspolitik: Danmark svigter demokratikampen i Myanmar
I et kronik i Politien mandag skriver Susanne Kempel, antropolog, blandt andet: "Modstandskampen i Myanmar kæmpes, som i Ukraine, nu også med våben. Først og fremmest for at beskytte civilbefolkningen mod overgreb - dernæst med det mål at vælte militærregimet. De mere end 400 lokale modstandsgrupper udfører - som også kendt i Danmark under krigen - sabotage og angreb mod militærets enheder. [...] De nye modstandsgrupper kæmper hovedsageligt med hjemmelavede våben (simple jagtrifler, småbomber og hjemmelavede droner). Der er kraftig mangel på våben til at modgå militærets moderne arsenal, især mod luftangreb, hvor militæret er overlegent. Efter 70 år ved magten er Myanmars militær ikke på nippet til at give op. Kina, Rusland og Indien leverer militærets våbenarsenal. Især Kina er i fuld gang med at fylde det geostrategiske magtvakuum i Myanmar og resten af Sydøstasien, som Vestens manglende tilstedeværelse åbner op for. Kinesiske egeninteresser inkluderer økonomiske investeringer, energiforsyningssikkerhed og adgang til sjældne jordarter, hvor Myanmar er verdens største leverandør. [...] Et sjældent lyspunkt på den internationale scene er, at FN's Sikkerhedsråd i december for første gang nogensinde blev enig om en resolution om Myanmar. Rusland og Kina valgte ikke at nedlægge veto. Resolutionen understreger nødvendigheden af et øjeblikkeligt stop for volden i landet, løsladelse af alle politiske fanger, uhindret humanitær adgang og beskyttelse af minoritetsrettigheder. Den inkluderer dog ikke en våben-embargo. [...] Trods den kritiske situation i Myanmar har den tidligere danske regering været meget stille om landet i 2022. Dette på trods af at Danmark over det seneste årti har investeret massivt i landets demokrati- og menneskerettighedsbevægelse bl.a. med åbning af et ambitiøst Danida-udviklingsbistandsprogram i 2012 og dansk ambassade fra 2014. Ud over et par bekymrede udtalelser og nogle få målrettede sanktioner i samarbejde med EU har Danmark indtil videre gjort meget lidt. [...] Nu, mere end nogensinde før, har Myanmars befolkning og dets demokratiske kræfter brug for, at Danmark følger op med solidaritet og økonomisk støtte. Civilsamfundsbistand til lokale organisationer er muligt selv i den komplekse situation, hvilket danske organisationer med erfaring og omstillingsparathed i Myanmar har vist efter kuppet. Spørgsmålet er, om den nye danske regering vil lade Myanmars befolkning sejle sin egen sø? Eller har den nødvendige politiske vilje til at støtte Myanmars kamp for demokrati?"
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6
Institutionelle anliggender: En opsigtsvækkende korruptionssag ruller videre i Europa-Parlamentet, hvor formanden nu lover reformer. Men kritikere er skeptiske
Den største korruptionsskandale i Europa-Parlamentets historie chokerer for tiden Europa, og nu lover formanden for parlamentet, at der vil blive indført skrappere regler. Det skriver Kristeligt Dagblad. Europa-Parlamentets næstformand, græske Eva Kaili er afsat som formand, og er varetægtsfængslet i sagen. Derudover har to andre parlamentsmedlemmer fået inddraget deres immunitet, og i alt er nu seks personer mistænkt af belgisk politik for at have modtaget eller videreformidlet millioner af kroner fra Marokko og Qatar til gengæld for at yde politisk støtte til de to lande. Tidligere EU-parlamentariker og hovedmistænkt i sagen, italienske Pier Antonio Panzeri, har, til gengæld for en mildere straf, indvilliget i at opgive navnene på de parlamentariker, som har modtaget bestikkelse. Roberta Metsola, Europa-Parlamentets formand lover nu at rydde op i den lobbykultur, som gennemsyrer de politiske institutioner i Bruxelles. Roberta Metsola har fået lov til at arbejde videre med 14 forslag til stramninger. "Dette er kun begyndelsen. De nye regler skal styrke parlamentarikernes retskaffenhed, uafhængighed og sikre, at de står til regnskab for deres handlinger," sagde Roberta Metsola efter fremlæggelsen af forslagene. Et af forslagene er et forbud mod at engagere sig i venskabsforeninger med lande udenfor EU, ligesom at tidligere europaparlementarikere skal udstå en karensperiode, før de kan indgå i lobby relationer med tidligere politiske kolleger. Derudover ønske man fremover, at interesseorganisationer skal være registrerede, før de kan få adgang til Europa-Parlamentet i Bruxelles og Strasbourg. Transparency International kalder forslagene for vigtige fremskridt. "Forslagene indeholder reformer, der skulle have været gennemført for lang tid siden, og som vi har krævet i mange år. Men der er også mangler. Det er parlamentarikerne selv, der skal kontrollere, at reglerne overholdes, og det, ved vi af erfaring, er utilstrækkeligt. Risikoen er stadig, at parlamentarikerne udvander forslagene, når de skal vedtages, og det vil være katastrofalt,” udtaler lederen af Transparency Internationals EU-afdeling, Michiel van Hulten. Europa-Parlamentet har ellers tidligere afvist også at skulle indrette sig efter de strenge regler som medlemmer af Europa-Kommissionen skal leve op til. En gruppe Europa-Parlamentsmedlemmer har oprettet siden Lobbyleaks.eu, hvor enhver kan gå ind og lække information vedrørende parlamentarikeres omgang med lobbyister. Det er en god ide siger Martin Paldam, professor emeritus ved Institut for Økonomi, ved Aarhus Universitet, som har forsket i internationale korruptionsmønstre. "Det vigtigste er transparens og åbenhed, og man kan kun håbe på, at Europa-Parlamentet griber muligheden for at styrke indsatsen mod korruption. I den aktuelle sag er der klokkeklart tale om korruption, fordi der er tale om store kasser med penge. Men der er stor forskel på de europæiske landes opfattelse af, hvor grænsen går for, hvad der er korruption, og det kan få betydning for, hvor stramme reglerne bliver," forklarer Martin Paldam.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 4
Sikkerhedspolitik: Hvorfor har danskerne så svært ved at sluge regningen for oprustningen?
Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Jensen (M) siger, at danskerne tager for let på den sikkerhedspolitiske trussel, når de ikke er villige til at ofre store bededag til fordel for flere midler til det danske forsvar. Men det er for unuanceret en vurdering, siger flere forskere. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Forslaget om at afskaffe store bededag skal frigøre midler til at sikre, at Danmark kan indfri sine forpligtelser til NATO om at bruge minimum 2 procent af BNP på forsvaret. 74,5 procent af danskerne er dog modstandere af at store bededag afskaffes, men støtter samtidig, at der bruges flere penge på forsvaret. "Danskernes modstand er ikke et udtryk for, at man ikke har lyst til at opgive noget. Men man har ikke lyst til at blive talt ned til, og borgerne har svært ved at se en direkte relation mellem store bededag og krigen i Ukraine. Derfor er det en specifik reaktion mod en utroværdig politisk kommunikation, og det er ikke et udtryk for en faldende solidaritet," forklarer Michael Bang Pedersen, professor i politisk adfærd ved Aarhus Universitet. Jacob Linnet Schmidt, analytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, kalder det et historisk gennembrud da Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF i foråret 2022 blev enige om at Danmark nu skal indfri op til NATO's mål om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret. Samtidig skete det uden store folkelig modstand, fortæller, Jacob Linnet Schmidt, og forklarer, at det skyldes, at vælgerne over et bredt felt har accepteret, at der ikke findes troværdige alternativer til EU og NATO. Vincent Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, siger, at NATO's mål er så konkret, at det er nemt at forstå og acceptere. "Det er så konkret, at danskerne godt kan forstå, at man ikke kan være med i klubben, hvis man ikke betaler sit kontingent," forklarer Vincent Hendricks, som tilføjer at den mangeårige stabilitet i Europa, sikret af EU og NATO, har gjort konflikter til noget, som hører fortiden til, og at man derfor er nødt til at konkretisere og formidle behovet for, og accepten af, brug af midler på forsvaret og NATO.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7
Sikkerhedspolitik: Ellemann har tunnelsyn
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Christian Schönbeck, studielektor, København, blandt andet: "Forsvarsministeren udviser en eklatant mangel på dømmekraft, når han finder det uproblematisk at gøre Danmark militært afhængig af den israelske besættelsesmagt ved at basere Danmarks fremtidige artilleri på leverancer fra israelske Elbit, som i øvrigt er sortlistet af flere pensionsselskaber. Det vil mindske Danmarks muligheder for at presse Israel til den tostatsløsning, som Danmark og EU bakker op om. Palæstinenserne i de israelsk besatte områder har hverken fået deres egen stat eller lige rettigheder. Tværtimod begrænses deres tilstedeværelse til små adskilte områder, omkranset af mure, hegn og checkpoints. Efter 55 år under israelsk herredømme må de stadig kigge langt efter de rettigheder, som israelske statsborgere tager for givet. Og enhver protest bliver brutalt slået ned af de israelske myndigheder. Israelske og internationale menneskerettighedsorganisationer betegner situationen som apartheid. Disse forhold må Ellemann ikke ignorere, når der skal købes våben for 1,7 mia. kr."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 33
Sikkerhedspolitik: Denne pensionerede bedemands brevbomber gemmer på en ny trussel mod Europa
I forhold til truslen om russiske terrorangreb på europæisk jord, har flere europæiske efterretningstjenester fokus på den yderste højrefløj i Europa. Det skriver Jyllands-Posten mandag. I januar, i New York Times, advarede amerikanske embedsmænd om den russiske forsøg på at mobilisere europæiske ekstremister i blandt andet Spanien, Sverige og Tyskland. En spansk, pensioneret bedemand, med højrefløjssympatier er for nylig anholdt og anklaget for at have sendt brevbomber til ukrainske ambassader, den amerikanske ambassade i Spanien, det spanske forsvarsministerium, en våbenfabrik og hovedkvarteret for EU Sat-Cen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14
Klima: Elkunder kan spare 19 mia. kr. på fremrykning af planlagte vindmøller
Hurtigere opstilling af vindmøller, kan være med til at sænke priserne på el. Det viser nye beregninger, skriver Jyllands-Posten mandag. Til gengæld beskyldes EUs indgreb mod elpriserne for at have den modsatte effekt. Det er Ea Energianalyse, som har lavet beregningen for Dansk Erhverv. Ifølge beregningen vil prisen på el påvirkes positivt , hvis fremskynder opsætningen af 500 havvindmøller, så de står klar i 2025 i stedet for 2028. Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen forsøger at sænke de høje elpriser i Europa ved at indføre ekstraskat på elproducenter ekstraordinære profit og ved at reformere elmarkedet. Men elproducenter og investorer er uenige med EUs løsningsmodeller og siger, at EU-reguleringerne har skabt så meget postyr og usikkerhed på området, at incitamentet til at investere i vedvarende energi er forsvundet. Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, siger, at beregningerne fra Ea Analyse, viser, at der skal andre politiske løsninger til. "Man skal sørge for, at man får hurtigere godkendelse af projekterne, bedre rammevilkår og effektiv nettilslutning. Det vil være langt mere effektivt i forhold til at få elpriserne ned end de tanker, man har i EU-Kommissionen om mere regulering og større skatter," siger Brian Mikkelsen. Blandt andet foreslår Dansk Erhverv, at regeringen indfører en grøn behandlingsgaranti, så at vedvarende energiprojekter sikres godkendelsen inden for seks måneder. "Hvis man får lavet en grøn behandlingsgaranti, vil der også være en tilskyndelse til at investere. Landvindmøller er jo verdens bedste investering i dag, men alligevel bliver der stort set ikke bygget nogen i Danmark. Det er jo, fordi myndighedsgodkendelserne tager så lang tid, og det skal der simpelthen gøres noget ved," siger Brian Mikkelsen. Klimaminister Lars Aagaard (M), siger, at regeringen er i fuld sving med at rette til, og han er klar til at drøfte forslaget om en grøn behandlingsgaranti. "eg deler fuldstændig ønsket om, at vi skal have elimineret barrierer og unødvendigt bureaukrati, så vi kan få sagsbehandlingstiden ned. Derfor vil jeg ikke på forhånd afvise idéen om en grøn behandlingsgaranti," skriver Lars Aagaard i en mail, hvor han dog samtidig pointere, at alle beslutninger skal flugte med EU-lovgivning på miljøområdet. EUs miljølovgivning er en af årsagerne til, at godkendelsen af mange energiprojekter forsinkes. "Vi arbejder på højtryk med at etablere den nationale energikrisestab NEKST (som blev præsenteret i regeringsgrundlaget, red.), der netop skal være med til at rydde unødvendige sten af vejen, for at sol og vind kan komme hurtigere op. Jeg tager forslaget med videre i det arbejde," skriver Lars Aagaard videre.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 30
Klima: Gamle oliefelter i Nordsøen får nyt liv med et historisk klimasats
Klimaminister Lars Aagaard (M), betegner det som et stort og nødvendigt skridt, at flere olieselskaber nu får mulighed for at lagre CO2 i den danske undergrund. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Man er nu gået igang med at udstede de første tilladelser til dette, som anses som nøglen til at sikre en dansk succesfuld klimaindsats, nemlig at lagre CO2 i undergrunden. Teknologien, som gør dette muligt hedder CCS (Carbon Capture and Storage), og brug af teknologien er blevet en af Danmarks mest centrale redskaber til at reducere dansk CO2-udledning. Kritikere siger om teknologien, at den ikke skaber reel grøn omstilling, men i stedet blot fejer CO2-udledningen ind under gulvtæppet. Fortalere for teknologien beskriver den som en cyklisk proces, hvor olie og kul sendes tilbage, hvor det kom fra efter brug. "Med de klimamål, der er i EU, sidder vi potentielt med noget, som kan blive en hel industri i Danmark," udtaler Lars Aagaard i forbindelse med udstedelsen af de første tilladelser til at lagre CO2 i den danske undergrund. Der er givet tilladelse til at lagre CO2 i den danske undergrund tre steder. Energinet får lov til at lagre CO2 ved Stenlille på Sjælland. De største lagre vil dog komme til at ligge i Nordsøen, hvor franske Totalenergies, og britiske INEOS og tyske Wintershall DEA har fået tilladelse til at lagre CO2.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 25
Sikkerhedspolitik: Forsker efterlyser overvågning af undersøisk kabelnet
Selvom nogle personer i forsvarskredse mener, at ubåde er den bedste prævention mod yderligere sabotage mod undersøiske gas- og oliekabler, som den der blev begået mod Nord Stream 1 og 2, så er det ikke løsningen, mener Simon Pedersen, leder af Aalborg Universitets energisektion. Det skriver Berlingske mandag. Sammen med sit team, har Simon Pedersen analyseret truslen mod de ledninger, kabler og rør, som ligger på havbunden. "eg har ikke kunnet få svar på, hvem der har ansvaret for at overvåge kablerne, og når jeg spørger kolleger og samarbejdspartnere, er der heller ikke andre, der kan få svar på det. Man har tilsyneladende ikke forudset, at det kunne ske - at det overhovedet var en mulighed," siger Simon Pedersen, som mener, at beskyttelsen af undersøiske kabler bør tænkes ind i det kommende forsvarsforlig. "Med de kommende energiøer, som bliver centrum for rigtig meget elproduktion, bliver vi endnu mere udsatte. Energien skal sendes ind til land, uanset om det er som elektricitet eller omdannet til for eksempel brint eller ammoniak. Så der bliver endnu flere undersøiske kabler og rør, og vi bliver mere og mere sårbare, fordi vi bliver mere og mere afhængige af dem," forklarer Simon Pedersen, som forklarer, at ubåde kun vil have en præventiv effekt, og at andre overvågningsmetoder vil være langt mere effektive, eksempelvis sensorer placeret på bunden af både, som hyppigt sejler igennem danske farvande. "Vi har masser af skibe, som sejler rundt. Og sensorerne er ikke specielt dyre sammenlignet med krigsubåde. De vil ikke give et fuldt dækkende overblik - men det vil stadig være langt bedre end det, man har i dag. Jeg tror, det vil have en stærk præventiv effekt," forklarer Simon Pedersen. EU har, efter sprængningerne på Nordstream 1 og 2, opfordret til at EU-medlemslandene stresstester den kritiske infrastruktur.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 14
Interne anliggender: Briterne lider under elendig økonomi: Flertal vil retur til EU
Tilfredsheden med livet i Storbritannien er den laveste målt siden 2013, og aldrig tidligere har så mange briter ment, at Brexit var en fejltagelse. Det skriver Børsen mandag. I en ny EU-afstemning, ville 58,5 af briterne stemme ja til at blive i EU, mens kun 41,5 procent ville stemme nej. Det viser en ny måling fra European University Institute. Det er især alderssegmentet op til 30 år, som mener, at Brexit var det forkerte valg. 70 procent af dette segment ville stemme ja til EU, hvis de fik chancen ved en ny afstemning. Siden Brexit er levestandarden faldet markant for mange briter. "Et rædselsvækkende politisk og socialt billede, et styrtdykkende ejendomsmarked på grund af skyhøje realkreditrenter og svage økonomiske nøgletal," vurderer Ipek Ozkardeskaya, senioranalytiker hos Swissquote. Ifølge PwC vil den negative udvikling i Storbritannien føre til, at 16 ægterskaber i timen vil gå i opløsning, blot en af konsekvenserne af den stigende fattigdom i Storbritannien. Udover Brexit er det også fald i produktiviteten og politisk kaos med tre forskellige premierministre på kun få måneder. Tabet af handel med EU har kostet Storbritannien 33 milliarder pund, eller 5,5 procent af landets økonomi. En ny handelsaftale med EU, efter Brexit, har ikke hjulpet. "Det ser ud, som om briterne kan købe, men de kan ikke sælge," vurderer professor Jun Du, medforfatter på PwC's analyse.
Skatterne stiger, og boligpriserne vil falde. Samtidig er de inflationsjusterede britiske lønninger faldet til niveauet fra 2006. Det skriver konsulenthuset PwC i en ny analyse. Det skriver Børsen mandag. Samtidig med, at mange briter lider økonomisk under efterspillet fra det britiske Brexit, så skriver britiske medier, at de to hovedansvarlige for Brexit, de forhenværende premierministre, Boris Johnson og Theresa May, oplever økonomisk fremgang. Således tjener Boris Johnson øjensynligt styrtende på at optræde som taler ved diverse internationalle arrangementer. Theresa May har, udover sit arbejde som parlamentsmedlem, modtaget nogle imponerende talehonorarer, blandt andet 109.000 pund fra Advokatsamfundet i Danmark.
Kilder: Børsen, mandag, s. 1, 16, 16
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. februar 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark