EU i Weekendens og mandagens aviser
4-6 marts 2023
Tophistorier
Scholz og Biden vil straffe Kina for våben til Rusland
Fredag mødtes Tysklands forbundskansler Olaf Scholz med USAs præsident Joe Biden i Washington, USA. Det skriver Jyllands-Posten søndag. På dagsordenen for mødet var status for krigen i Ukraine, samt hvordan man skal reagere, hvis Kina træffer beslutning om at yde militær bistand til den russiske indsats i Ukraine. En højtstående embedsmandskilde i EU har afsløret, at EU vil svare igen med sanktioner, skulle Kina sende våben til Rusland. Kina nægter at have intentioner om at hjælpe Rusland med at opruste. På mødet talte Joe Biden og Olaf Scholz også om, hvor vigtigt det er med et "globalt sammenhold" med den ukrainske befolkning, samt nødvendigheden af at sikre humanitær, økonomisk og politisk støtte til Ukraine.Der findes flere konkrete eksempler på, at sanktioner mod Rusland omgås via handel med tredjelande. Seks lande udviser "bekymrende handelsmønstre", siger EU. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Blandt andet eksporterer Danmark mikrochip, omfattet af Ruslandssanktionerne, til de Forenede Arabiske Emirater, som nu pludseligt er blevet storeksportør af mikrochips til Rusland. Den danske eksport til De Forenede Arabiske Emirater er lovlig, men disse handelsmønstre risikere at underminere EUs sanktioner mod Rusland. Derfor har diplomater fra EU, USA og Storbritannien besøgt emiraterne i februar for at overtale dem til at minimere eksporten af sanktionerede varer til Rusland. "Vi vedtog vores sanktioner i tæt samarbejde, og nu skal vi arbejde sammen og se ud over vores grænser for at sikre deres fulde og effektive gennemførelse," udtaler irske David O´Sullivan, som arbejder på at styrke håndhævelsen af EUs sanktioner. I sidste uge mødtes David O´Sullivan med repræsentanter fra alle EUs medlemslande og ni tætte allierede for at sikre, at Vesten deler de samme standpunkter overfor de lande, som bliver benyttet til at omgå sanktionerne. "Vores handel med Rusland er faldet betydeligt, men vi ser, at vores handel med nogle andre lande stiger meget hurtigt. [...] Det første spørgsmål er naturligvis: Går al den handel faktisk til de lande? Eller finder noget af den vej til Rusland," udtalte David O´Sullivan i forbindelse med mødet, og udpegede samtidig seks lande med bekymrende handelsmønstre i forhold til sanktionerne mod Rusland: Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater, Serbien, Kasakhstan, Usbekistan og Kirgisistan. Kim B. Olsen, analytiker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i sanktioner, advarer mod at drage for hurtige konklusioner. "Når man vælger at tage en hel brik - Rusland - ud af et handelssystem, så sker der helt naturligt nogle ændringer. Især i nabolande," forklarer Kim B. Olsen, som forklarer, at man I EU principielt er modstander af sekundære sanktioner, hvor eksempelvis en tyrkisk virksomhed straffes for sanktionsbrud af EU selvom, handlen ikke er ulovlig i Tyrkiet. I efteråret åbnede man dog op for at bruge dette som værktøj, og har indtil videre sanktioneret et enkelt firma fra Mellemøsten. "I det øjeblik, hvor EU sætter hårdt mod hårdt og rent faktisk begynder at sanktionere nogle af de her virksomheder, vil det nok have en afskrækkende effekt for nogen. Her skal vi huske, at EU er et meget vigtigt marked for mange ikke-europæiske virksomheder," forklarer Kim B. Olsen.
I en indsigt i Børsen mandag skriver Louise With, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Beslutter det kinesiske styre at sende våben til Rusland, som præsident Bidens rådgivere advarer om i dystre toner? Og kan USA samle en vestlig koalition, der er parat til at straffe Kina med sanktioner? Det er to store spørgsmål, potentielt afgørende for både krigens gang og de globale fremtidsscenarier, der hænger over besøget fra den tyske kansler Scholz i Washington fredag - fulgt af et besøg fra EU-formanden Ursula von der Leyen i den kommende uge. [...] Kort før kanslerens rejse landede så nyheden om, at EU-formanden Ursula von der Leyen mandag rejser til Canada og derefter videre til USA. I EU-medier lød det ligesom i tysk presse, at de mulige kinesiske våbenleverancer kommer til at stå højt på dagsordenen. [...] Men en sanktionskrig mod verdens næststørste økonomi vil omvendt koste i en helt anden skala end sanktionskrigen mod Rusland. Og den vil ramme på et tidspunkt, hvor EU-landene allerede kæmper for at støtte Ukraine og samtidig tackle inflation, energikrise og dybt usikre økonomiske udsigter. Derfor er det sandsynligt, at de europæiske ledere møder op hos Biden med spørgsmål: Hvad bygger USA sine advarsler på? Hvor sikre er beviserne? Og hvilke sanktioner kan der blive tale om? [...] At USA er slået ind på en konfrontatorisk linje overfor Kina, er blevet mere og mere tydeligt de seneste år, mens EU forsøger at holde fast i sit mantra om, at Kina på en gang er “partner, konkurrent og systemisk rival”. Blandt EU-landene er Tyskland klart den største handelspartner for Kina."
I en kronik i Berlingske mandag skriver Frederik Harhoff, professor emeritus og dr.jur. ved Syddansk Universitet samt fhv. dommer i FNs Krigsforbrydertribunal for Ex-Jugoslavien, blandt andet: "Den russiske præsident Vladimir Putin og hans udenrigsminister Sergei Lavrov har fastholdt og gentaget, at Rusland både historisk og juridisk havde ret til at indlede den “specielle militære operation” i Ukraine, samt at det var Vesten - med USA i spidsen - der havde svigtet sine løfter og på den måde tvunget Rusland til at indlede denne operation i selvforsvar. [...] Det hævdes det fra russisk side, at der efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev afgivet løfter - eller i hvert fald klare tilkendegivelser - fra NATOs ledere om, at NATO ikke ville udvide sit område længere mod øst og rykke tættere på Ruslands grænser. Sådan gik det som bekendt ikke. 14 nye lande er siden blevet optaget som nye medlemmer af NATO - det er næsten en fordobling af antallet af NATO-lande siden 1991. [...] Senest har også Finland og Sverige i 2023 søgt om medlemskab af NATO, og Ukraine har længe ønsket at tilslutte sig NATO-alliancen, om end dette endnu ikke er helt aktuelt. Hvis vi ser denne udvikling fra et snævert russisk perspektiv er det næppe svært at forstå, at Putin føler sig underløbet af NATO. Dette gælder især, fordi Rusland anser NATO som en aggressiv alliance, der i virkeligheden kun er skabt for at undergrave Ruslands status som en stormagt. Vestens tydelige interesse i nu også at knytte Ukraine tættere til sig bekræfter kun Ruslands frygt for at blive presset yderligere ud af den supermagtsposition, som Putin anser for hævdvundet helt tilbage fra Sovjettiden. [...] Denne opfattelse deles utvivlsomt langt ind i den russiske befolkning, og i dette lys er Putins forsøg på at fastholde Ukraine i Ruslands interessesfære en helt legitim strategi i en højere sags tjeneste. [...] Vestens modsvar hertil er for det første, at NATO udelukkende er en forsvarsalliance uden offensive formål eller ambitioner; hele diskussionen om leverancer til Ukraine af blandt andet våben og ammunition viser netop, at både EU og NATO har været yderst forsigtige med at forsyne Ukraine med våben, der kunne opfattes som direkte vestlige angreb mod Rusland og udløse en ny storkrig. [...] For det andet har vestlige ledere fremhævet, at Ukraine er en selvstændig og suveræn stat, der efter folkeretten har ret til selv at afgøre sine økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige forbindelser i fremtiden. Alle de nye NATO- og EU-lande har netop frivilligt og efter eget valg ønsket at tilslutte sig Vestens økonomiske og sikkerhedsmæssige grundlag, og dét har Rusland ingen ret til at blande sig i. Rusland accepterede jo selv Ukraines suverænitet i 1991. [...] Putins måde at begrunde krigen i Ukraine antyder, at han tilsyneladende ikke er indstillet på at opnå fred, og derfor bliver det meget vanskeligt for Vesten at føre en dialog med Rusland om fred og sikkerhed."
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jeanette Serritzlev, militæranalytiker, Forsvarsakademiet, blandt andet: ” Krigen i Ukraine har med al tydelighed illustreret, hvor vigtigt kommunikation er i moderne krigsførelse. Det skyldes ikke mindst ukrainernes eminente evne til at bruge kommunikation strategisk. Ukraine har formået meget stærkt konstant at formidle konsistente budskaber ud fra et overordnet narrativ, der kunne lyde i retning af: Hvis Rusland stopper med at kæmpe, stopper krigen. Hvis Ukraine stopper med at kæmpe, stopper Ukraine med at eksistere. Det er et budskab, der både taler til egen civilbefolkning, egne soldater samt beslutningstagere og civilbefolkninger internationalt, og igennem krigen er det blevet versioneret til konkrete forhold på kamppladsen, diskussioner om våbenleverancer med videre. [...] Vi skal være opmærksom på russisk løgn og propagandistisk røgslør, der forsøger at vende op og ned på, hvem der er aggressor, og hvem der forsvarer sig. Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken sagde det meget klart i en tale sidste år: "One man chose this war. One man can end it." Der er desværre ikke meget, der tyder på, at Putin er klar til det. I mellemtiden er Ukraine helt afhængig af fortsat vestlig støtte. Opbakningen til Ukraine er høj i EU generelt og i Danmark. Men hvornår sætter krigstrætheden for alvor ind? Ifølge Berlingske viser en ny måling fra USA en markant stigning i andelen af amerikanske vælgere, der mener, at landet sender for meget hjælp til Ukraine. Hvordan ser det ud i Europa om et år? Ukraine har demonstreret evne til både at kæmpe og kommunikere. Landet får fortsat brug for begge dele i 2023. For det er svært at fastholde international interesse over lang tid i en virkelighed, hvor kriserne synes at stå i kø.
Dina KHapaeva, professor i russisk ved Georgia Institute of Technology og forfatter til "Crimes sans châtiment" (forbrydelser uden straf), skriver i et essay i Berlingske lørdag blandt andet: "Lige som krigen i Ukraine og Putins tidligere imperialistiske eventyr i Tjetjenien, Georgien og Syrien er Wagner-gruppen - og dens rolle i at begå betalt terrorisme - helt i tråd med Ruslands politiske udvikling under Putin. Regimet hviler på en korrupt kontrol med privatiseret kapital og kommercielle interesser, og Wagners aktiviteter legemliggør de to tendenser, som definerer styret: genstalinisering og en neomiddelalder. [...] Mens kritikere af USA har forsøgt at sammenligne Wagner-gruppen med private amerikanske militærselskaber som Academi (tidligere Blackwater), er Wagner-gruppen helt tydeligt i en klasse for sig selv med sin ivrige deltagelse i overgreb på civile ukrainere. Prigozjin har selv bidraget til dette indtryk med en "ikkeverificeret video" af en "forræder", der bliver henrettet med en forhammer - et tydeligt forsøg på at efterligne de offentlige henrettelser, som Islamisk Stat og lignende grupperinger har optaget og offentliggjort. I en anden knap så omtalt video tilbyder Prigozjin en "gave" til Europa-Parlamentet i form af en blodplettet forhammer med Wagner-logoet. Sergej Mironov fra partiet Retfærdigt Rusland - For Sandheden meddelte for nylig, at han havde modtaget en lignende forhammer fra Prigozjin som gave."
Jyllands-Posten, søndag, s. 18, lørdag, s. 13, 14; Berlingske, mandag, s. 20-21, lørdag, s. 6-8; Altinget mandag (06.03.2023)
Vindene er vendt meget hurtigt for populære TikTok
Kinesiske TikTok og Huawei er i sikkerhedspolitisk modvind i USA og Europa. Det skriver Berlingske mandag. I USA mener myndighederne, at TikTok og Huwai udgør en trussel mod national sikkerhed, fordi kinesisk lovgivning pålægger kinesiske virksomheder at samarbejde med kinesiske myndigheder. USA har sat Huawei på sin sorte eksportliste og virksomhedens produkter er forbudt adgang til Googles tjenester og teknologi. I begyndelsen af året forbød den amerikanske kongres alt brug af TikTok på politikere og ansattes arbejdsudstyr. EU-Kommissionen har indført et lignede forbud i sidste uge, og i Canada har man valgt at gøre det samme. I november bekræftede TikTok, at nogle ansatte i Kina har adgang til europæiske TikTok-brugeres data. Theo Betram, ansvarlig for TikToks politikker, kalder EUs forbud mod ansattes brug af TikTok for "ueuropæisk". I Februar besøgte Shou Zi Chew, topchef i TikTok, en række EU-topkommissærer, blandt andet konkurrencekommissær Margrethe Vestager, for at rede trådene ud. I sidste uge sagde Margrethe Vestager til Svenska Dagbladet, at EU ikke regner med helt at forbyde brugen af TikTok. TikTok har annonceret, at man udover sit nuværende datacenter vil åbne et nyt datacenter i Irland, og et tredje andetsteds i Europa.
Theo Bertram, Vice President, Government Relations and Public Policy for Europe hos TikTok, fortæller i et interview med Berlingske mandag, at TikTok er uenige og skuffede over vestlige myndigheders boykot af deres sociale app. Mistanken om risikoen for cyberangreb og spionage i forbindelse med brugen af appen skyldes misforståelser og en forkert opfattelse af, hvordan TikTok appen fungerer, forklarer Theo Bertram. "Vi er uenige med EU-Kommissionen og er meget skuffede over, at de ikke har talt med os, før de traf beslutningen. Vi mener, at TikTok er sikkert, også mere sikkert end andre apps. Jeg forstår godt, at folk er bekymrede, men vi har været i stand til at vise, at der ikke er nogen sikkerhedsproblemer," siger Theo Bertram og fortsætter; "Vi er en ny app, og vi vokser meget hurtigt. Jeg tror grundlæggende, at der er to grunde til, at folk er bekymrede. For det første er vi nye, for det andet er vores grundlægger kinesisk. På det punkt er der bekymringer, men der er også en masse misforståelser, vi forsøger at opklare." Theo Bertram argumenterer, at der er mange i Vesten, som er uenige med myndighedernes beslutning om at boycotte TikTok. "Jeg tror også, at der er en masse folk, der er uenige. Over hele EU og Storbritannien ser man folk bede dem om at forklare deres rationale. Vi beder kun om ligebehandling og en retfærdig proces." Theo Bertram forklarer, at man for at komme mistroen til livs, har indgået et samarbejde med Oracle i USA om at opbevare alt amerikansk data, ligesom at alt EU-data ligeledes opbevares i USA og Singapore. Derudover er man ved at bygge tre datacentre i Europa, hvortil alt EU data flyttes, således, at EU-borgere vil være beskyttet af EUs GDPR-lovgivning. Theo Bertram bekræfter i interviewet, at danske brugeres data tilgås af kinesiske TikTok-ansatte. "Der er ansatte i vores virksomheder rundt omkring i verden, også i Kina, som kan have adgang til data. Men den data er meget begrænset, og vi vil også få en stor europæisk virksomhed som tredjepart, der skal sikre, at den data er meget kontrolleret," forklarer Theo Bertram, og oplyser herefter, at TikTok har mødtes med europæiske politikere for at drøfte situationen. "Vi mødes med regeringer rundt omkring i hele Europa, og især for tiden er vores dør åben. Vi ved, at vi er nye ,og at folk er bange for nyt, så det er meget vigtigt, at vi kommunikerer og forklarer os selv," fortæller Theo Bertram, som dog ikke direkte vil indrømme om TikTok også har haft sådanne møder med danske politikere. "Som jeg lige har sagt, mødes vi med politikere over hele Europa, ja,” svarer Theo Bertram på spørgsmålet.
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver Steen Rosenbak, chefredaktør på Jyllands-Posten, blandt andet: "Tiktok har med sin distribution af brugernes egne korte videoer vist sig at have en nærmest hypnotisk tiltrækning på yngre generationer på tværs af grænser. Mediet har over en milliard registrerede brugere, heraf ca. en tredjedel i Kina og op mod 125 mio. mennesker i EU. Det gør Tiktok til verdens mest downloadede app nogensinde og en benhård kommerciel konkurrent til især de amerikanske sociale medier. Men det er nok ikke den forretningsmæssige konkurrence og selvfølgelig ikke brugernes ekshibitionistiske tendenser, der bekymrer myndighederne. For bag facaden som socialt medie er Tiktok en effektiv overvågningsmaskine, der indsamler og anvender data om brugernes adfærd. Det er som bekendt præcis den samme model, som amerikansk ejede giganter som Facebook, Instagram, Snapchat og Youtube anvender. Er det så mere bekymrende, at et kinesisk ejet firma gør det? Set herfra: Ja. Det er langt mere bekymrende i en geopolitisk højspændt verden, hvor Danmarks internationale alliancer befinder sig i en intens stirrekonkurrence med ikke kun Putins Rusland, men så sandelig også det kinesiske styre, der formodes at have sine helt egne ekspansive magtplaner. [...] Den frygt er da også den underliggende forklaring på, at den ene offentlige myndighed og erhvervsorganisation efter den anden igennem den seneste uge har varslet forbud imod, at medarbejderne installerer Tiktok på arbejdstelefonerne. Indgrebene kommer på direkte opfordring fra efterretningsmiljøet i Center for Cybersikkerhed, og efter at centrale myndigheder i både USA og EU-Kommissionen har gjort det samme."
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Jonas Parelle-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund, blandt andet: "Meningerne er delte. I disse uger spreder forbud mod den kinesisk ejede social media-app TikTok sig rundt i demokratiske lande fra USA, EU til Danmark. [...] Med Rusland bragte vi os i en unødig, europæisk afhængighed af russisk gas. Der er ingen grund til at gentage det med Kina i forhold til teknologi. Derfor er det helt fornuftigt at begrænse TikTok, særligt på følsomme arbejdstelefoner, så de uskyldige dansevideoer ikke medfører, at vores data kan ende i Beijing. Når kinesiske statsrepræsentanter hyklerisk omtaler vestlige forbud af TikTok som censur, så spørg lige dem i stedet, hvornår Kina åbner op for blot uskyldige, men frie Google-søgninger i Kina. Hvornår? Det ville være en god begyndelse i forhold til at vende tilbage til et fælles og frit internet."
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Anders Storgaard, kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg og bestyrelsesmedlem i Dansk Kina-Kritisk Selskab, blandt andet: "Folketinget opfordrer nu ansatte og medlemmer til at slette TikTok fra deres arbejdstelefoner. Men når Folketinget nu anerkender truslen fra kinesisk overvågning gennem TikTok, hvordan kan det så tillade, at resten af befolkningen stadig kan overvåges via appen? Det er uansvarligt. [...] Appen suger alt, den kommer i nærheden af, til sig. Den kender dine præferencer, den kender din lokation, den læser dine beskeder, din telefonbog og dine biometriske data som ansigt og stemme. Det er et problem, uanset hvem der ejer appen, men det bør få alle alarmklokker til at ringe, når ejeren er kinesiske ByteDance. For alt hvad TikTok indsamler om vores unge, har virksomheden pligt til at give videre til Kommunistpartiet i Kina. Det giver en uhørt indsigt i vores samfund, som kineserne kan bruge til at overvåge os og potentielt manipulere vores demokrati gennem algoritmen. [...] Hvis man mener, at der er så stor en risiko for kinesisk overvågning, at appen ikke bør være installeret på arbejdstelefoner, så virker det mystisk, at man samtidig tillader, at selvsamme politikere vader rundt med appen på deres private telefoner, som ligger i lommen under vigtige møder. Eller for den sags skyld, at resten af den danske befolkning skal kigges over skulderen af Kina. Fremfor kun at beskytte Folketinget selv mod kinesisk overvågning, så bør lovgiverne beskytte alle danskeres data. Og hvis Folketinget ikke kan sikre, at TikTok ikke sender vores data direkte til Kina og overvåger vores ungdom, så er der kun én vej tilbage: at forbyde TikTok."
Berlingske, mandag, s. 3, 4-5, lørdag, s. 13, søndag, s. 35; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (06.03.2023)
Prioriterede historier
EU: Historisk aftale beskytter marinelivet
Kristeligt Dagblad og Politiken skriver mandag om en ny FN-aftale, som skal beskytte marinelivet. EU's miljøkommissær Virginijus Sinkevicius, mener, at aftalen er historisk. "Vi tager et afgørende skridt fremad for at bevare det marineliv og den biodiversitet, som er afgørende for os og de kommende generationer," siger han ifølge Kristeligt Dagblad. Aftalen får også opbakning fra miljøorganisationen Greenpeace. "Traktaten vil lade os beskytte havene, opbygge vores modstandsdygtighed over for klimaforandringer og sikre milliarder af menneskers liv og levebrød,” siger Laura Meller, Oceans Campaigner for Greenpeace Nordic.I Politiken kan man også læse om FN-aftalen og beskyttelse af det åbne hav. Det åbne hav dækker 60 procent af Jordens overflade, men kun en procent af det er beskyttet. Det skal den nye traktat lave om på. Den præcise ordlyd kendes endnu ikke, men Ditte Mandøe Andreasen, programchef ved Tænketanken Hav, tør alligevel godt sige, at aftalen er "ret vild. " "Forhandlingerne har stået på i mere end 10 år. Derfor er det historisk, at man er nået frem til en aftale," siger hun og uddyber: "Selv om EU har relativt godt styr på det med fiskekvoter og så videre, ser vi i mange dele af verden, at der er overfiskeri, ureguleret fiskeri og ulovligt fiskeri. Der kan de nye aftale hjælpe med at få en beskyttelse af havet i afgrænsede områder." Hun frygter dog alligevel, at den ikke bliver gavnlig. "Jeg er bekymret for, at man har fået en aftale i hus, der er noget bureaukratisk og vil tage rigtig lang tid at implementere, så havet først får glæde af det om mange år," siger hun. Aftalen lægger op til, at landene nu skal samarbejde om at finde frem til de beskyttede områder i det åbne hav, og det kan ifølge Ditte Mandøe Andreasen godt tage lang tid. Aftalen omfatter de internationale farvande og udspringer af FN’s havretskonvention og globale biodiversitetsramme, som blev vedtaget i december. Her besluttede man en målsætning på 30 procent af klodens havareal, der i 2030 skal være beskyttet. Derfor er det ikke nok med den her aftale. Det er også vigtigt med en ambitiøs dansk tilgang, pointerer Ditte Mandøe Andreasen.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, mandag, s. 4 (06.03.2023)
Støttefri havvind stoppet af frygt for lovbrud
Flere af weekendens aviser skriver om forvirringen omkring støtteprojekter i "åben-dør-ordningen", som gjorde, at Energistyrelsen den 6. februar trak stikket til flere vindmølleprojekter. Styrelsen var bekymret over, at det kan udgøre ulovlig statsstøtte at forære arealer væk, der tydeligvis har en værdi, efter først-til-mølle-princippet. Det er nu ved at blive afgjort i dialog med EU-Kommissionen. Klimaminister Lars Aagaard (M) er ked af forløbet i sagen. "Når man ser tilbage på forløbet, finder jeg det beklageligt, at Energistyrelsen ikke på et tidligere tidspunkt foretog en gennemgribende EU-retslig vurdering af åben dør-ordningen," siger han ifølge Information lørdag. Danmark har en kapacitet på 2,3 gigawatt, og projekterne der sættes i bero, er på omkring 16 gigawatt. I den kontekst er det en massiv mulig udbygning, som i alt ville dække samtlige danske husstandes energiforbrug og mere til.
I Jyllands-Posten og Politiken lørdag samt på Altinget fredag kan man læse, at Energistyrelsen, efter åben-dør-ordningen blev sat på pause, nu alligevel har givet to vindprojekter tilladelse til at køre videre. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse. "Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har nu vurderet, at etableringstilladelserne, udstedt af Energistyrelsen i efteråret 2022, til Aflandshage Havvindmøllepark og Frederikshavn Havvindmøllepark ikke er i strid med EU-retten," lyder det ifølge Altinget. Energistyrelsen vil "hurtigst muligt vurdere de øvrige projekter under åben-dør-ordningen". Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, mener ikke, at det er "godt nok." "Green Power Denmark ønsker at få genåbnet åben dør-ordningen fuldt ud. I første omgang bør regeringen kigge dybere i bunken med ansøgninger og godkende mange flere," udtaler han. Han fremhæver samtidig, at en stribe af de projekter, der er blevet lagt i dvale, har sendt ansøgningen til åben-dør-ordningen afsted for helt op til elleve år siden. "Udviklerne har brugt store summer på at forberede projekterne i tillid til, at staten vil overholde de gældende regler. Hvis ikke man som udvikler kan regne med statens ord, vil det skabe alvorlig mistillid og være ødelæggende for den grønne omstilling," siger han.
Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af klima- og erhvervsordfører Mona Juul (K), som blandt andet skriver: "For et par år siden solgte jeg mit sommerhus. Det gik lynhurtigt, jeg fik prisen, og lige efter det mundtlige tilsagn fik jeg endda et overbud. Sidder jeg så efterfølgende med en følelse af, at jeg solgte huset for billigt? Tja, det kan man jo altid tænke. Men en aftale er jo en aftale. Sådan er det åbenbart ikke, når det gælder havvind. I snart 25 år har den såkaldte åben-dørordning fungeret som en nem vej for energivirksomheder, der gerne vil bygge havvindmøller. [...] Desværre har regeringen ud af det blå valgt at trække stikket på ordningen, så virksomhederne nu ikke aner, om staten vil holde sin del af aftalen. I første omgang lød forklaringen, at den flere årtier gamle ordning kunne være i strid med EU-regler om statsstøtte. Sidenhen er det kommet frem, at EU aldrig har påstået det, men at det er Energistyrelsen under Klimaministeriet, der har taget den drastiske beslutning. Meget mærkværdigt. [...] Hvor forklaringen først var, at ordningen blev stoppet for at sikre, at EU-lovgivningen blev efterlevet, udtaler klimaminister Lars Aagaard nu, at han vil undersøge, 'om man kan lave en betalingsmodel'. Dertil kalder han sig selv for 'købmand på danskernes vegne'. Den slags udtalelser rejser unægteligt spørgsmålet: Hvad i alverden foregår der? Klimaministeren lyder grangiveligt som en, der er ved at undersøge, hvordan staten kan tørmalke de energivirksomheder, som ikke har gjort sig skyldige i andet end at benytte statens egen ordning til at få gang i den grønne omstilling. [...] Det kan godt være, at Lars Aagaard kalder sig danskernes købmand, men det er ikke danskerne, der vinder på hans finte. Tværtimod. For det er både skidt nyt for den grønne omstilling og danskernes økonomi, når regeringen bremser de havvindprojekter, som ellers kunne sænke energipriserne betragteligt."
Børsen, lørdag, s. 25; Information, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6, søndag, s. 42; Politiken, lørdag, s. 2; Altinget, fredag (06.03.2023)
Arbejdsmarkedspolitik
Banker gør livet surt for udlændinge: "Det er ikke bare besværligt for dem at få en konto - det er umuligt"
I Politiken kan man mandag læse, at det er svært, hvis ikke umuligt, for udlændinge at åbne en bankkonto i Danmark. Sidste år modtog direktionen i alle landets banker en skrivelse fra Finanstilsynet, som havde modtaget stribevis af klager fra EU-borgere og danskere i udlandet, der er blevet nægtet en konto i Danmark. Bankerne fik påskrevet, at alle forbrugere med lovligt ophold i Danmark eller et andet EU-land har ret til en basal betalingskonto. "Reglerne er krystalklare. Bankerne må ikke nægte dig at oprette en basal betalingskonto med den forklaring, at du ikke bor i Danmark. Det er ikke en saglig begrundelse," sagde Finanstilsynet dengang. Alligevel har udlændinge stadig store problemer med at få åbnet en konto. Det fortæller Krzysztof Kedelski, faglig sekretær for udenlandsk arbejdskraft i 3F Nordhøjfyn. "Det er ikke bare besværligt for dem at få en konto - det er umuligt. Loven siger, de har ret til at få en konto, men virkeligheden er anderledes. Det er som regel polakker, men vi har også litauere, nogle har været her i måneder, andre i flere år. De skal udfylde en masse skemaer og dokumenter, men bankerne vender altid tilbage med en mangel. Måske de ikke har en fast adresse eller skal opfylde nye krav, som banken stiller," siger han. Han fortæller, at bankerne typisk begrunder deres dokumentationskrav med regler om hvidvask og terrorfinansiering. Claus Haagensen fra distributionsfirmaet Post & Medier er tillidsrepræsentant for knap 100 avisomdelere, hvoraf cirka 8 af 10 er udlændinge fra EU-lande og tredjelande. Han mener, at de udenlandske kunder er "uinteressante" for bankerne. "Jeg oplever, at bankerne ikke har nogen interesse i at få de her nye kunder ind, specielt hvis det er kunder, som de ikke umiddelbart kan tjene mange penge på. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor det skal være sådan. Der er måske nok nogle hvidvaskregler, men mine kolleger kommer bare tilbage og ser meget forvirrede ud, for de kan hverken få det ene eller andet," siger han.
Politiken, mandag, s. 6 (06.03.2023)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Grønne sværvægtere rykker mod USA trods massive støttemuligheder fra EU
I Jyllands-Posten kan man mandag læse, at mange europæiske sværvægtere rykker mod USA, selvom EU's grønne støtteordninger er langt større end USAs. Forklaringen lyder, at USA er mere attraktivt, fordi den amerikanske støttemodel er mere effektiv. En af de danske virksomheder, der retter fokus mod USA, er Topsoe. "Der er teoretisk set flere penge til rådighed i EU, men det er nogle penge, som er meget svære for en virksomhed som vores at få adgang til," siger topchef Roeland Baan. Ifølge ham er markedet for nye grønne teknologier vendt på hovedet, siden Inflation Reduction Act (IRA) blev søsat i januar i år. Når Topsoe ser på de forespørgsler, der kommer fra potentielle kunder vedrørende CO2-reducerende teknologier, er 70-80 procent af projekterne i øjeblikket fra USA. Indtil for få måneder siden var 10-15 procent af henvendelserne relateret til amerikanske projekter. Mange frygter, at amerikanernes grønne statsstøtte er ved at udløse en skadelig handelskrig mellem USA og EU. Fremtidens grønne teknologier er nemlig så attraktive, at man i Bruxelles er på vej med en storstilet modoffensiv for at fastholde Europas førerposition inden for mange grønne teknologier. Men ifølge en analyse fra tænketanken Cepos burde det ikke være nødvendigt at indlede et støttekapløb med amerikanerne, da der allerede er afsat masser af milliarder til grønne teknologier i Europa. Alligevel har EU-Kommissionen foreslået en modoffensiv med flere forskellige støtteinitiativer, som vil udgøre yderligere omkring 0,10 procent af EU's bnp ifølge Cepos' beregninger. "Det ligner en optrapning af en handelskrig, og det er ikke særlig velbegrundet fra EU's side. Med planerne om at optrappe statsstøtten i EU kommer man op på noget, der minder om det tredobbelte af den amerikanske statsstøtte, når vi ser det i forhold til økonomiens størrelse," siger analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen. EU har dog også afsat store milliardbeløb til innovationsstøtte inden for f.eks. brint og grønne brændsler under betegnelsen Powerto-X (PtX). Problemet er ifølge virksomhederne, at man skal igennem en flere år lang ansøgningsproces for at få adgang til pengene. I USA er statsstøtten skruet sammen på en måde, hvor virksomhederne ved, at de kan få støtte, hvis de lever op til bestemte kriterier. Det ventes, at EU lander en aftale i løbet af marts, og ifølge Roeland Baan og Topsoe er der da også gode takter i dele af det udspil, som EU-Kommissionen har lagt frem. Problemet er bare, at den mest attraktive del af forslaget først har udsigt til at blive realiseret i 2026, siger Roeland Baan.
Jyllands-Posten, mandag, s. 22-23 (06.03.2023)
Det digitale indre marked
Virksomheder spilder mio. på overflødige Google-annoncer, viser analyse
Ifølge en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen går tre ud af fire annoncekroner til Google til trafik, som alligevel ville have været der. En stor del af de annoncekroner, som hældes i Google, omdanner nemlig organiske klik - altså trafik, man alligevel havde fået - til betalende klik, fastslår styrelsen. "Det bliver nogle dyre klik i den forstand, at rigtigt mange af de klik, virksomheden kommer til at betale for, ville den have fået alligevel, og isoleret kan man sige, at en del af de betalte klik er overflødige," siger Ann Sofie Vrang, der er kontorchef i Center for Tech hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Specifikt har styrelsen kigget på såkaldt selvannoncering, som er annoncefremhævning ved søgning på eget firmanavn, og konkluderer, at tre ud af fire kroner brugt på selvannoncering er tæt på spild af penge, fordi almindelig trafik bliver til betalt trafik. Syv ud af ti danske virksomheder, som annoncerer hos Google, selvannoncerer. I tal vurderes selvannoncering årligt at koste danske virksomheder 500-750 millioner kroner svarende til 12-19 procent af den samlede danske onlinereklameomsætning. I et skriftligt svar pointerer Google, at virksomheder selv har mulighed for at tilpasse søgeord. Og altså lade være med at annoncere på eget navn, hvis det ikke har den ønskede effekt. "Søgeannoncer hjælper virksomheder i alle størrelser med at nå ud til potentielle kunder med deres budskab, produkter og tjenester. Når virksomheder kører søgeannoncer, kan de selv tilpasse deres søgeord ud fra, hvor de ønsker, at annoncer skal vises - ligesom de til enhver tid kan justere kursen og måle deres effektivitet ud fra deres forretningsmål," lyder det fra Google. Ann Sofie Vrang opfordrer virksomheder til at udnytte en netop opstået mulighed for at få et bedre indblik i, hvad man får for sine annoncekroner hos Google. Det skulle i hvert fald gerne være resultatet af den nye EU-forordning, Digital Markets Act, som trådte i kraft i november. Med EU-forordningen skal annoncører have bedre mulighed for at få indblik i sin performance hos Google. Marco Hubert, professor i digitalisering ved Aarhus Universitet, er dog ikke overbevist om, at den fører til store forandringer. "Det er en god tanke og et godt initiativ, men platformvirksomheder vil finde en måde at sikre deres forretningsmodel," siger han.
Børsen, mandag, s. 6-7 (06.03.2023)
Finansielle anliggender
Bankaktier har kronede dage
Jyllands-Posten skriver mandag, at bankaktier har fået en renæssance de seneste måneder, hvor det europæiske aktiemarked er steget. Siden efteråret, hvor det brede aktiemarked senest bundede, har de europæiske bankaktier leveret et afkast på 43 procent. "Forventningen er efterhånden, at inflationen ikke forsvinder foreløbigt, så renterne skal længere op og forblive der i længere tid. På samme tid ser det ud til, at recessionen i Europa er afblæst eller ikke bliver så dyb, som man troede, hvilket alt sammen taler for bankaktier," siger Oskar Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank. Særligt de europæiske bankaktier har i årevis været aktiemarkedets ”syge mand”, da de ultralave renter i Europa har tynget bankernes indtjening. Men sidste år igangsatte Den Europæiske Centralbank (ECB) og USA's centralbank (Fed) den voldsomste serie af renteforhøjelser i årtier for at tæmme den løbske inflation. Dermed så bankaktierne attraktive ud igen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (06.03.2023)
Vi skal have større del af selskabers kriseoverskud
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Christian Hallum skatteekspert, Oxfam IBIS, Helene Hagel klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Norden, Reiner Burgwald sektorformand for teknik- og service, Foa, blandt andet: "EU's medlemslande er netop nu i fuld sving med at gennemføre EU-aftalen om særbeskatning af energisektorens overnormale kriseoverskud. En række EU-lande, herunder Spanien og Portugal, har endda udvidet EU's skat til også at dække rekordoverskud i fødevaresektoren og finanssektoren, og andre lande som Tjekkiet har valgt at sætte skatten højere end det minimum, EU blev enig om. Men desværre virker den danske regering til at være opsat på en så snæver dansk implementering som overhovedet muligt. Fremfor at udvide skatten til at gælde flere sektorer, så prøver regeringen at undtage så mange selskaber som muligt. Og fremfor at beskatte de store overskud i 2022, hvor energipriserne var på sit højeste, vil man af uforståelige årsager kun beskatte overskud fra 2023. Det til trods for, at EU's aftale eksplicit tillader skatten at gælde for overskud skabt i 2022. Det er uholdbart, for det vil undtage et af de mest profitable kriseår, en lang række selskaber har oplevet. Og netop nu, hvor vi i den grad har brug for at finde finansiering til en lang række af de kriser, verden står over for, og hvor folk kæmper med at betale regningerne. [...] Kort sagt, så er det, der opleves som kriser for de fleste, endt med at blive en gylden forretning for nogle få. Det er derfor oplagt, at de store kriseoverskud beskattes. Det mener FN og Den Internationale Valutafond. Og det mener EU. Derfor er det overraskende, at den danske regering ikke udnytter de muligheder, som EU-aftalen giver. Valgte man at lade EU's kriseskat gælde på tværs af alle sektorer i 2022, skønnes det, at Danmark kunne opnå 11,3 mia. kr. i skatteindtægter, og det inkluderer ikke engang de indtægter, en beskatning af Mærsks milliardoverskud kunne give. Med andre ord er der rigeligt med penge til f.eks. både at beholde store bededag, investere i øget velfærd og støtte verdens fattigste og global klimakamp. Det er kun et spørgsmål om politisk vilje. Vi håber, regeringen griber muligheden for en mere retfærdig genopretning og kigger på at lade krisens lykkeriddere bidrage med mere til gavn for os alle.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 35 (06.03.2023)
Grundlæggende rettigheder
Vi kæmper for at bevare et multietnisk Kosovo
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Bernarda Radoncic Medicoingeniør, formand for den danske afdeling af Bevægelsen For Selvbestemmelse I Kosova, Mimoza Murati kandidatstuderende, organisationssekretær i den danske afdeling af Bevægelsen For Selvbestemmelse I Kosova, blandt andet: "En stor uretfærdighed sker mod vores oprindelsesland, Kosovo, som er en ny og demokratisk stat i Europa. Kosovos vigtigste allierede er EU-landene og USA, og både Kosovos befolkning og dets politikere er kun orienteret mod Vesten og integrationen i EU og i Nato. Men i de seneste måneder er der blevet lagt et urimeligt pres på Kosovos regering for at danne en territorial enhed af etnisk karakter i landet, som går under navnet “Associationen af Serbiske Kommuner” i Kosovo. Denne etniske enhed er i modstrid med de grundlæggende forfatningsprincipper i Kosovo, der er grundlagt som en multietnisk stat. Det serbiske mindretal, som udgør 5 procent af befolkningen, nyder i forvejen en række særrettigheder, som ikke findes i noget andet land. For eksempel er dette mindretal garanteret 10 ud af 120 pladser i Kosovos parlament, hvilket i praksis sikrer dem overrepræsentation i Kosovos demokrati. Disse pladser er derudover udstyret med en særlig vetoret på en række afgørende politiske spørgsmål. [...] Ifølge Amnesty International bliver det albanske mindretal i Serbien tværtimod udsat for etnisk udrensning med administrative metoder udøvet af den serbiske stat. Personligt er vi stolte af de rettigheder, som mindretallene har i Kosovo, og vi er på ingen måde kede af, at vi har dem. Men vi er bekymrede over, at det diplomatiske pres lige nu bliver lagt forkert og skævt i dette tilfælde. I stedet for at lægge pres på andre lande, hvor mindretal lider, bliver der i dag lagt pres på Kosovo for at danne en etnisk territorial enhed. Dette pres fra magtfulde vestlige lande har den amerikanske professor Daniel Serwer kaldt “diplomatisk mobning”. Af de vestlige lande burde vi lære, hvordan vi bekæmper diplomatisk mobning, og ikke, hvordan vi accepterer den. Endelig vil vi gerne minde om, at den krig, der lige nu raser i det østlige Europa som konsekvens af den russiske aggression, også skaber spændinger på Balkan. Det eneste land på det europæiske kontinent, som sammen med Belarus ikke har anvendt sanktioner mod Rusland, er Serbien."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 36 (06.03.2023)
Handel
Dansk Industri: Ny Brexit-aftale kan skabe tillid og føre forskel for dansk erhvervsliv
I et debatindlæg på Altinget skriver Rikke Wetendorff Nørgaard, Europapolitisk chef, DI, blandt andet: "Samhandlen med Storbritannien har været meget uforudsigelig, og det har gjort det svært for danske virksomheder at træffe langsigtede beslutninger. Men den nye aftale om Nordirland kan afværge en skadelig handelskonflikt mellem EU og briterne. [...] Hele vejen igennem har der været risiko for en handelskrig mellem EU og Storbritannien. Det har gjort rammerne for samhandlen med Storbritannien meget uforudsigelige. Dermed har det været vanskeligt for danske virksomheder at træffe langsigtede beslutninger om handel og investeringer i Storbritannien, som i mange år har været et af vores største markeder. Nu burde der være ro om samhandlen. Aftalen om Nordirland-protokollen skal først godkendes af det britiske parlament, men lykkes det, er der mulighed for at opbygge et tættere samarbejde med Storbritannien. [... ] Selve aftalen har mindre betydning for dansk erhvervsliv, da det kun er et mindre antal danske virksomheder, der fragter varer til Nordirland og Irland via Det Irske Hav. Det er den stabilitet og tillid mellem EU og Storbritannien, som aftalen kan skabe, der gør en forskel for dansk erhvervsliv. Hvis man tror, at alle udfordringerne med brexit er løst med Nordirland-protokollen, kan man godt tro om igen. Der er stadig væsentlige handelsbarrierer, der skal håndteres, hvis vi skal opretholde samhandlen. Da Storbritannien per 1. januar 2021 forlod EU's indre marked og toldunion, kom der nye og indviklede toldprocedurer, produktkrav og visumregler for udsendte medarbejdere, som før var harmoniseret i EU. [...] DI håber vi derfor, at aftalen om Nordirland-protokollen skaber momentum for et tættere og mere tillidsfuldt samarbejde. Vilkårene for samhandlen kan ikke blive ligeså gode som i tiden med Storbritannien i EU's indre marked, men det er muligt at gøre op med flere af de tekniske handelsbarrierer. [...] Aftalen og Nordirland-protokollen skaber ikke kun muligheder, men også visse risici for danske virksomheder og forbrugere. Det skyldes, at den ydre grænse for EU's indre marked nu er i Det Irske Hav. Det er derfor en fælles opgave for EU og Storbritannien at kontrollere varer, som kan være rettet mod Irland og dermed EU's indre marked. Det risikerer at skabe smuthuller, som gør fragten af ulovlige varer til EU endnu større. I DI er vi derfor tilfredse med, at Sikkerhedsstyrelsen har opgraderet markedsovervågningen og startet en kampagne, der vejleder forbrugerne i, hvordan man undgår at købe ulovlige produkter på webshops i udlandet. Det kan naturligvis ikke gøre det alene. EU og Storbritannien kan virkelig gøre en forskel, hvis de opbygger et mere tillidsfuldt samarbejde - ikke kun om kontrol af produktsikkerhed, men om samhandel generelt."
Altinget, mandag (06.03.2023)
Karsten Hønge om fiskeriaftale: Færøerne kan ikke gemme sig ude i Atlanten
I et debatindlæg på Altinget skriver Karsten Hønge, medlem, SF's landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium, blandt andet: "Det afslører desværre sprækker i solidariteten i alliancen som Nato og EU bygger op mod Rusland. Hvis Putin er glad og fornøjet over beslutninger taget i Vesten, skal vi gøre det modsatte. Så enkelt kan man altid teste sin politik, nemlig på hvordan modstanderen reagerer. Ukraines befolkning og hele den sikkerhedspolitiske situation har stærkt brug for, at demokratiske lande holder sammen. Færøerne er selvfølgelig en integreret del af den verden, og beslutninger taget i Thorshavn kaster konsekvenser af sig internationalt. Fiskeri- og handelspolitik hænger i dag uløseligt sammen med udenrigs- og sikkerhedspolitik, og derfor har Færøerne en vigtig rolle at spille i kampen mod Putin og det aggressive Rusland, som han står i spidsen for. Man kan ikke gemme sig ude i Atlanten, for al økonomi hænger sammen, og jeg synes, at der er på høje tid at landet grundlæggende reviderer samhandlen med Rusland. Uanset Færøernes lidenhed, betyder al handel, at Rusland får lidt luft, og netop fødevarer har stor betydning. Læg dertil det politiske signal, der viser splittelse overfor Rusland. Efter invasionen af Ukraine har Vesten netop vist stor evne og villighed til at stå sammen om sanktioner. Det har meget stor betydning, både i signalerne til Putin og i signalerne til internt moralsk opbygning blandt vestlige lande. Både Færøerne, Danmark og EU skal lægge gamle stridigheder bag sig, og stå sammen i den forfærdelige situation med krig i Europa. Ja, færingerne har grund til at være bitre over den gamle fiskeristrid med EU, og Danmarks rolle heri. Og netop Danmark og EU skal i den nuværende situation træde til og indgå nye handelsaftaler, så Færøerne både kan fiske og sælge deres fisk på nye markeder."
Altinget, mandag (06.03.2023)
Institutionelle anliggender
Ballade om brexit kan blive en bombe under 25 års fred i Nordirland
I Jyllands-Posten kan man søndag læse om en ny brexit-aftale, som Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, forsøger at redde 25 års udsat fred i Nordirland med. Den nye aftale, som Sunak forhandlede på plads med EU denne uge, er blevet rost, men kan ende med ny uro. Folk lever fortsat i kvarterer adskilt af religion, går stadig i henholdsvis katolske og protestantiske skoler, og selv busruter er arrangeret sådan, at nogle kun løber ad ”katolske” gader og andre kun ad ”protestantiske”, så folk fra hver sin side kan undgå at støde ind i hinanden. Siden det nordirske valg i maj, hvor partiet Sinn Féin med historiske forbindelser til den gamle irske undergrundshær IRA for første gang nogensinde blev Nordirlands største, har Det Demokratiske Unionistparti (DUP), som ønsker at forblive en del af Storbritannien, nægtet at indgå i en regering. Dermed har det været umuligt at danne en regering, da fredsaftalen fra 1998 fastslår, at magten altid skal deles mellem det største unionsparti og det største nationalistiske parti, altså DUP og Sinn Féin, hvormed det største parti altid får posten som førsteminister og det næststørste posten som viceførsteminister. DUP har nægtet at gå i regering med henvisning til den såkaldte Nordirlandsprotokol, som den tidligere britiske premierminister Boris Johnson til sin egen senere fortrydelse forhandlede på plads med EU i kølvandet på brexit. Protokollen omfattede på grund af den åbne grænse mellem Irland og Nordirland - altså nu et EU-land og et land uden for det europæiske fællesskab - kontrol af varer mellem Storbritannien og Nordirland. Colin Harvey, juraprofessor og direktør for Center for Menneskerettigheder på Queen's University Belfast, minder om, at nordirerne stemte for at forblive i EU, og at Nordirland dermed blev "fjernet fra den europæiske union imod sit ønske". "Problemet fra begyndelsen har været, at London slet ikke havde en plan for, hvad der skulle ske, hvis folkeafstemningen førte til brexit. Med valget af et hard brexit og dermed et totalt brud med EU, vidste de ikke, hvad de skulle stille op med Nordirland, da vi har en åben grænse mod Irland, der stadig er et EU-land," siger han.
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ulla Terkelsen, TV 2-korrespondent og JP-klummeskribent. Her kan man søndag blandt andet læse: "Men et lyspunkt glimtede trods alt med den ny brexitaftale mellem EU og den britiske regering. Godt for dem, der bor i det lille, hårdt plagede Nordirland, hvis der omsider er en løsning på vej på deres knudrede post-brexitproblem. [...] Hårdknuden efter brexit har i lang tid sat politisk magtdeling i Nordirland mellem protestanter og katolikker i stå og øget faren for en genopblussen af den blodige borgerkrig, der plagede Irlands nordøstlige hjørne fra 1968-98. Den nordirske hårdknude, skabt af brexit, komplicerede forholdet mellem nord og syd på den irske ø. Den var en knast i forsøget på at normalisere forbindelsen mellem briterne og EU efter brexit. Knasten blev og bliver udnyttet i den uendelige bølge af internt kævl i det konservative regeringsparti i London. Kævlet er skadeligt for de i forvejen problemplagede briter. Og et uløst nordirsk problem skaber kurrer på tråden mellem London og Washington. Briterne har hårdt brug for gode handelsaftaler med USA nu efter deres farvel til EU. [...] Hvis præsident Biden dukker op i Belfast, Dublin og London for at markere 25-årsdagen for Langfredagsaftalen, der i 1998 bremsede voldsorgiet i Nordirland, og for at fejre denne uges ny brexitaftale, så vil det være et scoop for den hårdtprøvede britiske premierminister, Rishi Sunak. Så har Sunaks nordirske aftale med EU fra denne uge banet vej for forsoning mellem de to lejre i Nordirland, forbedret briternes forhold til Dublin og Den irske Republik og ikke mindst forholdet til EU, plus også til amerikanerne. Godt gået af Sunak."
Jyllands-Posten, søndag, s. 14-16, 42 (06.03.2023)
EU's revisorer advarer om et forvirrende kludetæppe af finansiering
Altinget skriver mandag, at flere og flere støttepenge hentes uden for EU's almindelige budget, hvilket truer gennemsigtigheden og kontrollen med, hvordan pengene bliver brugt. Sådan skriver EU's Revisionsret i en ny rapport, der opfordrer til en ændring af systemet. "I sidste ende er det et spørgsmål om demokrati," siger EU-revisor François-Roger Cazala. Den Europæiske Unions budget er selve fundamentet for finansieringen af Unionens politik. Men de seneste 15 år er der opstået stadig flere finansieringsmidler uden for det almindelige budget, og det bekymrer EU's egne revisorer. I alt handler det om cirka 1.000 milliarder euro, der kanaliseres gennem forskellige konstruktioner uden for EU's budget. Men nu advarer Den Europæiske Revisionsret om mulige konsekvenser af Unionens stadig mere komplekse finansielle landskab. I en ny rapport, hvor det økonomiske overblik er kortlagt, oplyser revisorerne, at selvom der i de fleste tilfælde har været gyldige grunde til at skabe nye finansieringsmuligheder, så har processen været mangelfuld. Det vurderes blandt andet, at der i mange tilfælde ikke er gennemført tilstrækkelige forundersøgelser. EU-revisorerne vil nu have EU-Kommissionen til at foretage en grundig gennemgang og en bred analyse af hele EU's finansielle system. "Der kan være gode grunde til, at vi er begyndt at gøre øget brug af eksterne finansieringsinstrumenter, men vi mener, at det er nødvendigt at forenkle og skabe fælles rammer for at øge effektiviteten og gennemsigtigheden. Ellers risikerer vi at øge kompleksiteten i fremtiden, hvilket kan føre til manglende ansvarstagen og et hullet revisionssystem," siger François-Roger Cazala.
Altinget, mandag (06.03.2023)
Lars Løkke kan blive den udenrigsminister, Samuelsen ellers udråbte sig selv som
I en klumme i Politiken lørdag skriver Elisabeth Svane, politisk analytiker, blandt andet: "For Udenrigsministeriet har det altid været vigtigt at have en politisk stærk chef. Det har de savnet i en del år. [...] Men så kom Lars Løkke Rasmussen (M), og det er, som om Danmark igen har fået en udenrigsminister. Ikke fordi han har flyttet udenrigspolitiske hegnspæle, han har indtil videre kun skubbet lidt til dem både i forhold til EU, Norden og forholdet til USA, men han har sat sig i stolen med den autoritet, man har som partiejer. [...] Især i udlandet. Her er de ligeglade med de sager, han har i sin politiske bagage. Her kaldes han stadig prime minister, hvilket under et af hans første besøg i Bruxelles gav lidt tics hos diplomaterne. Troede EU-toppen nu, at det var Løkke - og ikke Mette Frederiksen (S) - der var statsminister? Det gjorde de selvfølgelig ikke, men forklaringen på titlen er ganske simpel. Har du én gang været statsminister - eller minister for den sags skyld - hænger titlen ved i diplomatiet. Det giver Løkke en status, som længe har været en efterspurgt diplomatisk vare. [...] Løkke har i sin tid som både minister og statsminister været central i regeringer, der skar dramatisk ned på udenrigstjenesten. En fejl, erkendte han i valgkampen og skiftede holdning. Eller standpunkt. Hvor meget det udmønter sig i, kan vi se i den kommende finanslov. I forhold til EU har Lars Løkke i perioder stået på en mere kritisk linje, men trak i sin tid som statsminister Venstre tilbage til de blå sokker med gule stjerner og taler i dag for et yderligere styrket samarbejde i Europa, ligesom han har åbnet for EU's evige, ømtålelige diskussion om flertalsafgørelser på udenrigspolitikken. [...] Det vil give Europa en stærkere stemme, men er hidtil blevet afvist kategorisk. Alene af den grund, at store lande som Frankrig og Tyskland vil have uendelig svært ved at se deres udenrigspolitik dikteret fra Bruxelles. Løkke mener alligevel, at diskussionen er nødvendig - det er bare ikke lige nu. [...] Store ændringer i EU-samarbejdet kræver traktatændringer. Det har de færreste mod på, og Løkke har selv sagt til Politiken, at det ikke er lige nu, hvor al fokus er på Ukraine. [...] Blandt udenrigs-iagttagere noteres det, at Løkke med sine udtalelser indtil videre har lagt en mere europæisk linje end Mette Frederiksen, og det ses som et korrektiv til hendes mere bastante transatlantiske linje. Det er nok en forskel, der skal ses med lup, og Frederiksen er som alle andre statsministre også kommet til at holde mere af EU. Det gjorde Løkke også. Ingen af dem bliver nogensinde jubel-europæere, for dem er EU et politisk samarbejde, ikke en ideologisk kærlighedsaffære. De helt store udfordringer for Løkkes periode som udenrigsminister ligger dog uden for EU. I Afrika. Og i Kina. Regeringen vil øge samarbejdet med Afrika, det er hørt før, men det står højt på både Løkkes og Mette Frederiksens dagsorden. Kina er mere speget. Det er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, men Løkke åbner for dialog i en tid, hvor mange trækker sig. Han vil genforhandle partnerskabsaftalen fra 2008 og holde døren åben."
Politiken, lørdag, s. 2 (06.03.2023)
Udenrigsministeriet udpeger to topdiplomater til at forberede EU-formandskab
Udenrigsministeriet foretager en ambassadørrokade, og Carsten Grønbech udnævnes derfor til ny dansk EU-ambassadør, ligesom Jonas Bering Liisberg, bliver ny Europapolitisk chef. Det skriver Altinget fredag. De to får sammen ansvaret for at forberede den danske overtagelse af EU-formandskabet i 2025. Derudover udnævnes Jens Kisling som Danmarks nye faste repræsentant ved Europarådet i Strasbourg.
Altinget, fredag (06.03.2023)
Interne anliggender
Ansvarlige var advaret før græsk togulykke
Græske togansatte har længe advaret om, at græske myndigheder ikke tog den manglende sikkerhed alvorligt. Det skriver Politiken lørdag. Seneste advarsel faldt i februar, hvor togansatte i et fælles brev til regeringen skrev: "Vi vil ikke vente på den kommende ulykke for at se dem græde krokodilletårer. Hvad venter de ellers på sker, før de griber ind?" Tirsdag i sidste uge skete ulykken så. Et godstog stødte, på strækningen mellem Athen og Thessaloniki, sammen med et passagertog, med 57 omkomne til følge. Grækerne strømmer nu på gaden i protest over myndighedernes, togselskabet og regeringens manglende apati. Trafikministeren har trukket sig, og statsminister Kyriakos Mitsotakisk taler om "en tragisk menneskelig fejl." EU har investeret milliarder i det græske jernbanenet, hvis strækninger vurderes som nogle af Europas farligste. EU har også længe spurgt til planer for en opgradering af jernbanesporene på den farlige Athen - Thessaloniki strækning. 15. februar trak EU-Kommissionen Grækenland i EU-retten, fordi grækerne ikke lever op til det direktiv, som forpligter medlemslande til at forbedre skinnerne. Efter planen skal alle EU-lande overgå til et fælles European Train Control System, som, i forbindelse med flere landegrænsekrydsende højhastighedstog, har til formål at harmonisere skinnenettet og sikkerhedsprocedurer. "Hvis det europæiske togkontrolsystem havde været installeret og havde fungeret ordentligt, ville det uden tvivl have forhindret sådan noget her i at ske" har Hedde Hollewijn fra European Transport Workers Federation udtalt til New York Times.
Politiken, lørdag, s. 11 (06.03.2023)
Derfor er der stille i Italien. Penge kan gøre meget ved politikere
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske, skriver i en analyse mandag blandt andet: "Italien er med stærk vækst efter coronatiden pludselig ikke længere Europas syge mand. Den nye regering har lagt en samarbejdende kurs over for de øvrige EU-lande. Men forude lurer gamle udfordringer - for er væksten holdbar? [...] Italien har en målsætning om at blive et centrum i det fremtidige europæiske energilandskab på både vind, sol og som modtager af naturgasleverancer fra Nordafrika. [...] Ikke mindst på solteknologi er Italien langt fremme, og energiselskabet Enel har netop åbnet en ny gigantisk solcellefabrik på Sicilien, der spiller en vigtig rolle i EU-landenes forsøg på at bryde Kinas totale dominans på solenergi i Europa. EU’s genopretningsfond har været med til at finansiere fabrikken og er dermed et synligt bevis på, at fonden kan bidrage til nye private arbejdspladser og europæiske teknologiske løsninger. Det er der meget mere langsigtet vækst i end boligrenovering og højhastighedstog. [...] Selvom der har været lidt støj på tråden i forholdet til Frankrig om flygtninge og udfald fra de prorussiske dele af regeringspartierne, er det mest bemærkelsesværdige fra Melonis regering lyden af stilhed. Ingen opgør med Bruxelles. Ingen kampe med de øvrige EU-lande. Ingen slinger i valsen i forhold til hjælpen til Ukraine. Det er ikke sådan, at der ikke har været kritik. Meloni har været ude med riven efter Den Europæiske Centralbank og behovet for renteforhøjelser. Italien har sammen med Tyskland bremset planerne om at forbyde forbrændingsmotoren i 2035. 'Det er økonomisk selvmord,' mener man i Rom. Meloni ønsker en lempelse af EU’s budgetregler - og så vil Italien gerne have mere tid til at få alle de lovede 200 milliarder euro ud af EU’s genopretningsfond. Men det er alt sammen helt inden for skiven af den almindelige debat i EU. [...] Italien har al mulig grund til at få alle de penge i kassen, som det overhovedet er muligt. For de offentlige finanser forbliver støvlelandets vigtigste akilleshæl. EU underkendte i denne uge Italiens regnskabsmetoder i forbindelse med coronahjælp, og derfor måtte de offentlige underskud opjusteres markant. [...] Hvis Meloni skal blive mere end en parentes i italiensk politik, kommer det til at gøre ondt undervejs. Pandemi og krig er ikke undskyldninger for en manglende evne til at gøre det bedre end de seneste 20 år, hvor væksten i gennemsnit har været skræmmende tæt på nul. Og hverken ECB i Frankfurt eller EU i Bruxelles kan løse Italiens problemer."
Berlingske, mandag, s. 12 (06.03.2023)
Estlands statsminister kaldes 'Europas jernlady'. Nu kan hun tabe magten til højrenationalister
Det stærkt højrenationale parti Ekre står måske til at vinde det estiske parlamentsvalg på søndag. Sker det, kan det påvirke den estiske støtte til Ukraine. Det skriver Politiken søndag. Den nuværende statsminister for landet, Kaja Kallas, er en hård kritiker af Ruslands præsident Vladimir Putin, og mange mener, at hun kandiderer til at afløse Jens Stoltenberg som generalsekretær for NATO. Kaja Kallas mener, at en ny koalitionsregering med Ekre som det førende parti, vil få konsekvenser for Europa. "Helt klart. Det vil ændre den retning, som Estland bevæger sig i. Vi går ind for et land, der er åbent og venligt stemt over for Nato og EU, mens en sådan anden koalition vil blive indadvendt og imod hjælp til Ukraine," vurderer hun.
Politiken, søndag, s. 10 (06.03.2023)
Rockwool skal stå skoleret
Ekstra Bladet skriver lørdag, at fem danske pensionsselskaber, som alle ejer store aktieposter i Rockwool, nu reagerer på Danwatchs og Ekstra Bladets afsløringer om, at Rockwool har tjent millioner af kroner på, at selskabets produkter i perioden fra 2015 til 2020 er havnet i diverse militære projekter under det russiske forsvarsministerium. Flere af pensionsselskaberne kræver nu, at Rockwool skal forklare deres ageren på det russiske marked. "Vi mener ikke, at virksomheder skal blive i Rusland. Men vi anerkender også, at det er en meget kompleks situation, som vi er i kritisk dialog med Rockwool om, da vi først og fremmest gerne så, at de trak sig hurtigere ud af Rusland," siger direktør i PFA Asset Management, Rasmus Bessing. Industriens Pension har aktier til en værdi af 55 millioner i Rockwool. Også her vil man stille flere spørgsmål til Rockwool. "Vi har tidligere haft dialog med Rockwool om selskabets aktiviteter i Rusland, og vi vil nu - via vores eksterne forvalter, som vi har aktierne igennem - følge op med en række spørgsmål om sagen på baggrund af de oplysninger, der er kommet frem den seneste tid. Samtidig afventer vi naturligvis udfaldet af Erhvervsstyrelsens undersøgelse af Rockwool. Det er klart, at det er en betingelse, at de virksomheder, som vi har investeret i, overholder gældende EU-sanktioner," skriver pressechef i Industriens Pension, Laurits Lassen, til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet, søndag, s. 6-7 (06.03.2023)
Tobias vil anføre Danmarks EU-kritiske unge: "Vi skal som samlet enhed sige, at vi ikke vil have mere føderalisme"
Altinget mandag skriver om en ny bevægelse kaldet EU-Skeptisk Ungdom, som har en kritisk holdning til den øgede politiske integration i Unionen. Tobias Weische, formand og stifter af bevægelsen, mente, at der manglede en tværpolitisk ungdomsbevægelse for folk, der forholder sig kritisk til EU, men ikke vil ud af Unionen. Derfor startede han bevægelsen. "Der har manglet en organisation, der har kunne samle unge EU-skeptiske stemmer. Folk, der bakker op om det samarbejde, som danskerne har stemt sig ind i, men som mener, at EU bevæger sig længere og længere væk fra sit oprindelige ståsted, og som mener, at det ikke er i danskernes interesse," siger han. Organisationen blev stiftet 20. februar i år og har i dag over 100 medlemmer. "Vi har tre pejlemærker. EU skal være et økonomisk samarbejde og ikke mere end det, Unionen skal demokratiseres, og den føderalistiske tankegang skal stoppes. Vi skal tage ud på skoler, uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler for at engagere de unge og fortælle dem, at EU-politik påvirker dem og ikke bare er noget, der foregår i Bruxelles," siger han.
Altinget, mandag (06.03.2023)
Klima
Bæredygtighedskonsulent: Erhvervslivets stigende interesse i ESG er et paradoks for verdensmålene
Steffen Max Høgh, direktør i Bæredygtig Business, skriver i en kommentar på Altinget mandag blandt andet: "På det seneste er der sket et skift i bæredygtighedssnakken, og stille og roligt taler erhvervslivet mere om ESG og mindre om FN’s Verdensmål. I min optik er det både godt og skidt – men helt sikkert fuldt forståeligt. Verdensmålene har nemlig nogle helt klare begrænsninger, som gør ESG langt lettere tilgængeligt for virksomhederne. [...] Der mangler blandt andet en diskussion om, hvem der gør hvad. I dansk sammenhæng ville det eksempelvis give god mening, hvis vi rettede vores fokus på at nedbringe vores udledninger og mindske mængden af det affald, vi producerer. I andre lande ville et fokus på livet i havet give mere mening – i stedet for, at vi alle skal forholde os lige meget til det hele. Og så mangler vi at se, hvem der leverer – og hvem der ikke gør. [...] Det kan virkelig være svært at løse et Verdensmål, uden at det går ud over et eller flere andre. Man burde have lavet samme princip om do no harm, som også bruges i EU's taksonomi. Det har vi oplevet flere gange give problemer – eksempelvis når der rejses vindmøller (SDG 11), men det sker på bekostning af livet i havet (mål 15) eller livet på land (mål 14). [...] ESG-scorens sejrsgang skyldes flere ting – blandt andet magtfulde venner og en erhvervsvenlig tilgang. I 2018 skrev Blackrocks direktør, Larry Fink, et åbent brev, hvor han slog på tromme for en mere ansvarlig tilgang til virksomhedsdrift. Det blev startskuddet til ESG-scorens vej til rampelyset, for mange ledere så lyset i – om ikke bæredygtighed så – en højere kursværdi og en bedre tilgang til kapital. Blackrock fik også tilført en ekstra værdi i deres investeringsydelse, og alle var glade (indtil for nylig, hvor ingen længere er glade. Men det er en anden historie). Siden har EU samlet stafetten op, og ESG-rapportering bliver nu i høj grad et krav, europæiske virksomheder skal forholde sig til. Hvor Verdensmålene måske endte som opgave for kommunikations- og marketingfolk, er ESG-scoren i høj grad koblet op på det finansielle – og endda lovpligtigt fra 2024 med indførslen af det såkaldte CSR-direktiv. [...] ESG kan nemt blive et skalkeskjul for virksomheder, der blot behandler den store transformation af vores samfund og planet som en rapporteringsøvelse, hvor du rigtigt nok leverer den mængde data, som du er pålagt – men ellers ikke ændrer din forretning. Denne type virksomheder skal nok få det svært, da kunderne vil fordufte, fordi deres konkurrenter netop vil bruge bæredygtighed til innovation og skabe nye bæredygtige løsninger. Det bliver også sværere med den nye lovgivning fra EU at behandle den store transformation som en compliance-øvelse, men i de næste to til fire år vil det være muligt blot at rapportere - uden at reagere."
Altinget, mandag (06.03.2023)
DI: En dans med energieffektivitet kan gå udenom EU
Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Selvfølgelig skal en dansk strategi for energieffektivitet tage højde for, hvad der kommer fra EU. Særligt det kommende nye bygningsdirektiv og direktivet om energieffektivitet. Så langt er jeg enig med klima- energi- og forsyningsministeren, da han i torsdags desværre afviste Enhedslistens forslag om en strategi for, hvordan danskerne skal spare på energien Jeg er dog ikke enig i, at udsigten til EU-direktiver skal spænde ben for, at vi allerede nu kan gå i gang med at udarbejde en strategi for energieffektivitet i Danmark. Det har vi ikke tid til. Det vil være rettidig omhu at få processen i gang nu og ikke vente. [...] Vi kan sagtens nu drøfte indhold, struktur og prioriteter før EU er færdig. Vi kender allerede hovedstrukturerne i bygningsdirektivet og direktivet om energieffektivitet. Ja, forhandlingerne i EU kan gøre forslagene mere eller mindre ambitiøse, men vi kender hovedingredienserne, og vi må gå ud fra, at det kun er mængden af salt og peber, der kan ændre sig. Og selv hvis vi leger med tanken om, at direktiverne trækker i en mere uambitiøs vej, end den vi vil i Danmark, skal vi så se tiden an og vente på dette, og så lægge sig op ad en uambitiøs linje? Næppe. Så det er ikke en farbar vej at læne sig tilbage og ensidigt vente på EU. [...] Mere elektrificering så vi kan skille os af med forbrændingsmotorer og gasfyr. At vi lærer at bruge energien på de rigtige tidspunkter, og at vores overskudsvarme bliver brugt i stedet for at gå til spilde. Blot for at nævne et par vigtige prioriteter. Så der er masser af tage fat på at gå i gang med. Forhold som kan afklares allerede nu, og som ikke behøver hvid røg fra EU."
Altinget, mandag (06.03.2023)
Danmarks Naturfredningsforening: De danske have er en losseplads for giftigt oliespildevand
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Hun skriver blandt andet: "Jeg vil gerne fremhæve en opgave, der kan og skal løses her og nu: Forureningen af havet ved Agersø Sund skal stoppes! I det Natura 2000 beskyttede Agersø Sund ved Skælskør udledes der enorme mængder giftigt industrispildevand direkte i havet. [...] Jeg kan i den grad godt forstå, at borgerne omkring Agersø Sund føler sig dybt fortvivlede. For så vidt der overhovedet er fisk at fange, er de tynde som A-4 ark, fortæller fiskerne og erhvervsdykkeren John Karlsson, der i årtier har dykket i det oprindeligt frodige sund. Han fortæller til Zetland, at der, hvor der engang stod skove af ålegræs, i dag ikke er meget liv at finde. [...] Det er ekstremt forstemmende, men om muligt værre er, at RGS Nordic har bebudet en udvidelse af forretningen, så den også omfatter mere import af farligt affald fra blandt andre Tyskland og Benelux-landene. Det sker samtidig med, at Kammeradvokaten i flere omgange har advaret Miljøstyrelsen om, at de allerede udstedte tilladelser kan være i strid med lovgivningen. Det er forståeligt, at vores europæiske naboer gerne vil af med giftene, men fuldstændigt uacceptabelt, at Danmark så villigt tager imod dem. Ifølge Baselkonventionen har ethvert land pligt til selv at komme af med eget miljøaffald, hvis altså mængderne er store nok til, at man kan bygge sit eget rensningsanlæg. Derfor har Europas største olieland Norge pligt til selv at finde en løsning, som norske juraprofessor Ole Kristian Fauchald konkluderer overfor det norske NRK. Mens den danske professor emerita, Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse overfor DR siger, at Miljøstyrelsen ud fra gældende lovgivning og EU domstolspraksis skulle have sagt nej til at importere spildevandet til håndtering og efterfølgende udledning til havet. [...] Jeg opfordrer derfor Magnus Heunicke til at stille sig på havnaturens side og stoppe importen. Og skulle det komme til et sagsanlæg får ministeren jo så en mulighed for at få det prøvet ved en EU domstol."
Altinget, mandag (06.03.2023)
Næste bæredygtighedsbølge bliver biodiversitet
Børsen bringer mandag en kronik af Steen Thomsen, professor i Center for Corporate Governance, CBS, skriver: "Både investorer og selskabsbestyrelser betragter i stigende grad naturen som noget, også erhvervslivet skal beskæftige sig med. [...] På Center for FN's konference om Corporate Governance, CBS biodiversitet, COP15, i december 2022 indgik verdens lande en historisk aftale om at beskytte og genoprette verdens biodiversitet. [...] Tilsvarende har EU vedtaget en strategi for biodiversitet, der blandt andet vil udvide Europas beskyttede naturområder betydeligt. Biodiversitet indgår også som et af målene i EU's taksonomi for bæredygtig finansiering. Baggrunden er, som de fleste ved, en dramatisk tilbagegang i jordens biodiversitet, hvor stadig flere dyre og plantearter uddør i takt med, at den frie natur forsvinder. [...] t De fleste bestyrelser står nok noget famlende over for opgaven. De mangler overblik og kompetencer, og de har i forvejen rigeligt at gøre med at omstille sig fra fossile brændstoffer til bæredygtig energi. Man anlægger firmahaver og planter skov. Nogle har givetvis svært ved at forstå, hvorfor de nu skal bruge tid og penge på den slags i en situation, hvor virksomhedens økonomiske bæredygtighed måske er udfordret. Alligevel viser erfaringerne fra klimaområdet, at det er klogt at være på forkant med udviklingen. [...] Desværre ligger de truede områder ofte i meget fattige lande, der er plaget af svage stater og sociale konflikter og derfor ikke har ressourcer til at gøre ret meget selv. Fonde, frivillige organisationer og velmenende rige lande kan med relativt små midler gøre en forskel. I Pluto Naturfonden, hvor jeg er formand, forsøger vi at gøre en forskel gennem projekter i Ecuador, Madagaskar og Guatemala. Men vi er en lille fond, så vores donationer har i den store sammenhæng en forsvindende lille effekt. Der er virkelig brug for alle gode kræfter - også fra erhvervslivet - hvis der for alvor skal ske noget."
Børsen, mandag, s. 38-39 (06.03.2023)
Venstre i EU: Biolog tager fejl, når han betegner frygten for ulveangreb som irrationel
I et debatindlæg på Altinget skriver Asger Christensen (V), Medlem af Europa-Parlamentet, gårdejer, blandt andet: "Ulven er ikke længere under pres i Europa. Siden 2016 er ulvebestanden vokset med 30 procent. Der er nu mere end 19.000 ulve i Europa. Det er der ikke plads til i Europa - og slet ikke i Danmark. Derfor giver det ingen mening, at ulven er totalfredet under en forældet lovgivning fra 1992. Habitats-direktivet betyder, at statussen som fredet rovdyr ikke kan ændres, selvom ulven ikke længere er truet. Jeg er derfor begejstret for, at et flertal i Europa-Parlamentet har stemt for, at Kommissionen skal genåbne habitats-direktivet. Det skal nemlig være nemmere at fjerne dyr fra totalfredningen, når den ikke længere er truet, ligesom det skal være nemmere at tilføje dyr til lovgivningen, hvis arten kræver beskyttelse. Men desværre har lovgivningen ikke fulgt med udviklingen i ulvebestanden. En hastigt voksende ulveflok har fripas til at jage, mens det som almindelig borger er umuligt at forsvare sig selv og sine husdyr. [...] Ulvefortaler Alexander Holm skriver i et indlæg hos Altinget, at der ikke har været prædatoriske angreb i 50 år. Det passer bare ikke. Studiet, der danner baggrund for den påstand, er over tyve år gammelt. [...] Et studie fra 2021 af samme norske forsker, Linnell, har klarlagt, at der skal to hænder til at tælle antallet af ulveangreb i Europa hen over de seneste fem år. To af eksemplerne er fra Polen i 2018. To små børn på kun otte og ti år blev bidt af en ulv. 14 dage forinden havde en glubsk ulv også sat tænderne i en voksen mand. [...] Ulvehegn og vogterhunde foreslås som løsninger på problemet. Der er bare en enkelt udfordring; Det har vi prøvet i Europa hen over de sidste tyve år. Det virker bare ikke. [...] Jeg fortsætter min kamp for en genåbning af habitats-direktivet i Europa-Parlamentet - for Danmark er og bliver for lille til ulve."
Altinget, mandag (06.03.2023)
Landbrug
DI Fødevarer: Fødevarekrisen er ikke afblæst endnu
Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Vi kan ikke afblæse fødevarekrisen endnu, men vi kan kontinuerligt forberede os på at afbøde konsekvenserne af den. Og det har både forbrugere, virksomheder og politikere forsøgt at gøre sit bedste for i det forgangne år, men vi er ikke i mål. Sagen er nemlig den, at det er endog meget svært at forudsige, hvor længe vi kommer til at befinde os i en krisetilstand. Det afhænger i sagens natur af rigtigt mange faktorer, herunder ikke mindst hvor længe krigen i Ukraine fortsætter. [...] Et regionalt og globalt fødevaresystem med højere grad af selvforsyning er én af måderne at komme videre på og i øvrigt sikre uafhængigheden af Rusland. Denne diskussion skal man tage i internationale organisationer, herunder ikke mindst i EU. Fødevarevirksomhederne og andre industrier skal accelerere den grønne omstilling og i højere grad basere sine produktionsprocesser på grøn strøm frem for sort gas. Dette skal understøttes politisk såvel nationalt som på EU-plan. Og endelig kan man som forbruger forsøge at omlægge sine spisevaner og -mønstre, så man kommer til at efterspørge lidt mindre mad og mindske madspild."
Altinget, mandag (06.03.2023)
Retlige anliggender
EU-Domstolen har sat kampen mod skattely årevis tilbage. Vi må svare med nye krav til åbenhed i finanssektoren
I et debatindlæg på Altinget af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark, kan man mandag blandt andet læse: "Den 22. november sidste år kom EU-Domstolen med en afgørelse, der risikerer at sætte kampen mod hvidvask, korruption og skattely år tilbage og samtidig gøre dagligdagen meget mere besværlig for virksomheder, der gerne vil være sikre på at vide, hvem de handler med igennem rutinemæssig due diligence. For eksempel er det afgørende for håndhævelsen af EU's sanktioner vedrørende krigen i Ukraine, at der er fuld klarhed over de aktiver, som sanktionerede russiske oligarker reelt ejer. Domstolen kom frem til, at ejerskabsforhold om virksomheder ikke længere skal være tilgængelige for den brede offentlighed. [...] Siden 2018 har det været obligatorisk for EU’s medlemslande at oprette offentligt tilgængelige registre over virksomhedsejerforhold i deres land. Registrene er en del af EU’s indsats mod hvidvask, men er også et vigtigt værktøj i forhold til at forhindre korruption og skattely. Med skattelækket Panama Papers i 2016 blev det tydeligt, at særligt brugen af lyssky skuffeselskaber blev brugt til at hvidvaske beskidte penge eller på at sende penge i skattely rundt om i verden. Problemet var blandt andet, at mange selskabskonstruktioner stort set var umulige at føre tilbage til dens reelle ejer, hvorfor registre, som tydeligt angiver dette, var nødvendigt. [...] EU’s lov om ejerskabsregistre har vist sig at være et af de mest effektive værktøjer, der endnu er taget i brug. [...] Før dommen foregik der en vigtig debat om at styrke tilgængeligheden til registrene rundt i Europa. Adgangen til registrene er nemlig meget forskellig på tværs af EU-medlemslandene. Nogle steder skal man betale for adgang. Andre steder kan man ikke søge på personer, og nogle lande har endnu ikke oprettet de lovpligtige registre. [...] Vi må tage bestik af dommen og konstatere, at ubegrænset adgang ikke er gangbar. Vi må, som beslutningstagere, organisationer og meningsdannere på dette område, kæmpe for, at det reviderede lovkrav om åbenhedsregistre i kølvandet på EU-dommen bliver stærkere, og fortsat kan være det vigtige redskab mod hvidvask, som det oprindeligt var tænkt som."
Altinget, mandag (06.03.2023)
Sikkerhedspolitik
Europa har stadig ikke lært af Ukraine. Men USA's kolde krig mod Kina er ikke løsningen, siger eksperter
Den kinesiske trussel skal imødegås, uden at det kommer til at koste samhandel med kineserne mener man i Europa. USAs kolde krig er ikke løsningen. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Dog er der stadig også mange, som samtidig mener, at skærpelser gavner mere, end de skader. EUs udenrigschef Josep Borrell har advaret Xi Jinping, Kinas præsident, om at der vil være konsekvenser, hvis Kina leverer våben til Rusland. Ligeledes har EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen afvist de kinesiske fredsplaner for Ukraine-konflikten. Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet advarer om, at alt fra grøn omstilling til ny militærteknologi er afhængig af kinesiske produkter og teknologi. "Derfor kommer kritikken af, at EU har sovet i timen og ikke lært af den russiske invasion, også indefra. Det, USA siger, er, at man i højere grad skal tænke sikkerhedspolitikken ind i økonomien og overveje, hvor det er et sikkerhedsproblem at være økonomisk bundet op på Kina, og hvor det ikke gør så meget. Det er en meget relevant risikovurdering at foretage,” mener Camilla Tenna Nørup Sørensen. Tyskland beskyldes af mange for at vægte sine økonomiske interesser i Kina højere end hensynet til den fælles europæiske sikkerhed. "De europæiske lande lader i vid udstrækning USA om at tage ansvaret for at holde Kina i ave. Både politikere og virksomheder håber på, at det er muligt at undgå omkostningerne ved at imødegå Kina, og at man kan blive ved med at gøre gode forretninger med Kina et langt stykke hen ad vejen. Europa bliver nødt til at påtage sig en del af smerterne," siger Andres Small, seniorforsker ved den amerikanske transatlantiske tænketank, German Marshall Fund i Berlin. Tim Rühlig, seniorforsker ved det tyske udenrigspolitiske selskab, DGAP, mener, at europæerne i højere grad bør deltage i fælles overvejelser, sammen med amerikanerne, om hvordan man reagerer på mulige kinesiske optrapninger, eksempelvis overfor Taiwan. "Så længe Kina så nogenlunde respekterer sanktionerne mod Rusland, er det ikke effektivt at indtage en stærkt konfrontatorisk linje. Men man bør have sanktionerne klar i skuffen, for det tilfælde at Kina gennemfører andre fjendtlige handlinger end en invasion eller begynder at levere våben og ammunition til Rusland. Kina skal være klar over, at det vil have omkostninger og skade Kinas økonomiske interesser. Det arbejder USA allerede med, men EU gør ikke," forklarer han.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (06.03.2023)
Regeringens største skandale holdes under radaren
Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse skrevet af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Det handler om det danske forsvar. Knap 2000 mand sagde op i 2022. Hver femte stilling i forsvaret er ikke besat. Forsvaret vil ikke selv ud med, hvor mange stillinger, der er ubesatte med den belejlige, men helt ugyldige undskyldning, at det er af hensyn til rigets sikkerhed. Når de danske udstationerede i Letland snart vender hjem, så sender vi ikke et nyt hold afsted. For vi har dem ikke. Hvis Nato får brug for samtlige danske fregatter, kan vi ikke sende dem alle, for ingen af dem er fuldt bemandet. [...] Krigens mulige scenarier er ingenlunde betryggende. Fronten ligger relativ stille, selvom der sine steder kæmpes intenst. Invasionsmagten, Rusland, gør ikke de fremskridt, den ønsker, og hvad gør man så? En mulighed er eskalering uden for Ukraine. Det vil sige at øge frygten og truslen mod Nato-lande eller Nato-landes naboer for at skabe splittelse i Nato eller EU med henblik på at svække den vestlige støtte til Ukraine og dermed øge sandsynligheden for et militært kollaps for den ukrainske hær - og for kapitulation. [...] Har Nato brug for at afskrække Rusland fra en sådan adfærd? Ja. Vil Danmark skulle yde et bidrag i en sådan situation? Ja. Kan vi? Det er tvivlsomt, for de danske soldater forlader forsvaret og søger ud på det civile arbejdsmarked. [...] Statsministeren sagde i valgkampen, at et nyt forsvarsforlig ville være det første, man gik i gang med efter valget. Folketingsvalget ligger fire måneder tilbage, og man er ikke gået i gang endnu. Forsvarsministeren er på orlov på ubestemt tid. Den vikarierende økonomiminister venter ikke, at forhandlingerne kan gå i gang før sommer. Landet ledes, som om der ikke var en krig."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (06.03.2023)
Sundhed
Børn bliver bombarderet med reklamer for fede madvarer
Sundhedsministeren mener, at fødevareindustrien skal tage ansvar og mindske antallet af reklamere for usunde fødevarer, børn bliver eksponeret for på sociale medier. Men det vil fødevareindustrien ikke. Det skriver Jyllands-Posten søndag. "Aldersgrænsen er ifølge EU og dansk lovgivning 13 år, men vi bruger ikke Tiktok, fordi vi ved, at der er mange under 13. Så kan man diskutere, om grænsen skal være 16 eller 18 år, men den lovgivning må industri og sundhedsmyndigheder indover. Vi synes bestemt ikke, at den skal være lavere, siger Annette Spanggaard, direktør for public affarts hos Coca Cola Nordic. "En stigende andel danskere lever med overvægt eller svær overvægt, og vi ved, at der er større risiko for også at være overvægtig som voksen, hvis man vejer for meget som barn. Derfor er det vigtigt, at de sunde vaner bliver anlagt i barndommen, og jeg vil opfordre medlemmerne af fødevarebranchen til at følge deres eget kodeks og lade være med at reklamere for fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt i medier til børn," skriver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Katharina O´Cahtaoir, lektor ved det juridiske fakultet ved Københavns Universitet og ekspert i fødevarereklamer rettet mod børn, påpeger, at FNs børnekonvention forpligter til at sikre barnets tarv, og hvis der er omfattende evidens for at reklamer for usunde madvarer virker overfor børn, så er der tale om en form for svigt, hvis der ikke reguleres på området. "Den danske tilgang har været selvregulering, i stedet for at Folketinget griber ind. Det har man også set i andre lande, men inden for de seneste fem år er der kommet en ændring i mange EU-lande, hvor man begynder at se mere alvorligt på problemstillingen og griber ind med regulering," fortæller Katharina O´Cathaoir.
Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7 (06.03.2023)
Udenrigspolitik
Mette Frederiksen på historisk besøg i Albanien
Statsminister Mette Frederiksens (S) besøger Albanien og Kroatien den 6. og 7. marts. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Statsministeren skal under besøgene tale med landes premierministre om stigningen i antallet af migranter og flygtninge, som søger at komme til EU. "EU oplever den højeste tilstrømning af migranter siden migrationskrisen. Alt for mange kommer til Europa uden beskyttelsesbehov, og alt for få afviste sendes tilbage," udtaler Mette Frederiksen, som kalder samarbejdet med landene på Vestbalkan for afgørende, hvis migrantstrømmene mod Europa skal bremses. I februar lød det fra EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at overvågningen af EUs ydre grænser skal forstærkes og hjemsendelserne øges. "Vestbalkan er EU's nærområde, og Ruslands invasion af Ukraine understreger regionens geopolitiske vigtighed. EU skal være aktivt til stede som en konstruktiv samarbejdspartner," udtaler Mette Frederiksen i udenrigsministeriets pressemeddelelse udsendt forud for besøgene.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4 (06.03.2023)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. marts 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark