EU i dagens aviser mandag den 7. november 2022

EU weekenden og mandagens aviser

05.11.2022 – 07.11.2022

Dagens EU-tophistorier

Klima: Den vigtigste begivenhed i international klimapolitik i år kan blive uden den danske klimaminister
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at det endnu ikke afklaret om Danmarks klimaminister Dan Jørgensen (S) vil deltage i klimakonferencen COP27 i Egypten. Men Danmark spilder sine muligheder, hvis man ikke deltager i COP27 på ministerniveau, siger programchef i den grønne tænketank Concito, Jens Mattias Clausen ifølge Information mandag. "Der er en efterspørgsel efter progressive ministre, som kan være med til at skubbe forhandlingerne op på et højere ambitionsniveau. Danmark har en af de højeste nationale målsætninger for 2030 og har været med til at drive en dagsorden om for eksempel havvindmøller og udfasning af olie. Det er sådan nogle ting, som kan have en betydning i de her internationale forhandlinger‚" siger Jens Mattias Clausen. Det forventes, at mere end 100 stats- og regeringsledere vil deltage i dette års COP27. Blandt de deltagende forventer man at se Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Brasiliens tiltrædende præsident Lula da Silva, USA’s præsident Joe Biden og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, er man stadig "under afklaring", i forhold til dansk deltagelse på ministerniveau. Statsminister Mette Frederiksen (S) har siden i fredags forhandlet med Folketingets partier omkring dannelse af en ny regering, og indtil denne er dannet, vil den nuværende klimaminister være fungerende minister. Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens nødhjælp, siger, at eftersom Danmark i september, som et af de første lande, annoncerede, at man vil øremærke dele af klimastøtten til loss and damages, så er den danske deltagelse i år ekstra vigtig. "Danmark er et af de lande, som u-landene har tillid til i forhandlingerne. I FN handler det meget om tillid, men der er mange eksempler på, at udviklingslandene er blevet skuffede. De rige lande har ikke leveret det, de har lovet i klimafinansiering, de er ikke komme med den støtte til klimatilpasning, som de har sagt, de ville, og de har ikke reduceret deres udledninger som aftalt. Derfor er tilliden lav. Hvis man ikke har tillid, så vil det være sværere at indgå aftaler med hinanden, også på andre områder," forklarer Mattias Söderberg.

Krige og kriser kommer til påvirke klimatopmødet i Egypten. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Afrika er hårdt ramt af klimaforandringerne, selvom kontinentet kun står for tre procent af udledningen af CO2. Det forventes, at topmødet kommer til at rumme diskussioner omkring tilpasningstiltag i fattig lande, og hvordan disse skal finansieres. Verdens toppolitikere forlod sidste års klimatopmøde i Glasgow med løfter om at får udledningen af drivhusgasser under kontrol samt at begrænse den globale opvarmning, så den ikke oversiger 1,5 grader. Men Ruslands angreb på Ukraine og og den amerikanske politiker Nancy Pelosis Taiwan-visit har fået USA og Kina til at afbryde al klimadialog. "Dette er en speciel Cop, fordi vi på den ene side ikke forventer store beslutninger, men på den anden har brug for et klart politisk signal. Vi har kun otte år til at rykke klimaindsatsen og nå klimamålene for 2030 om en halvering af udledningerne af drivhusgasser. Året har været præget af ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer, og det er blevet åbenlyst, at klimaforandringerne ikke kun er en teoretisk trussel. Især de fattige lande har slet ikke infrastrukturen til at beskytte sig mod klimakatastrofer og heller ikke pengene til at genopbygge efter katastrofen," siger Jens Mattias Clausen fra Tænketanken Concito. Et af hovedpunkterne på klimatopmødet vil være kompensation til de fattige lande for klimakonsekvenser forårsaget af rige industrialiserede lande. De 100 millarder dollars der blev lovet afsat i 2009 er stadig ikke at se nogle steder, og diskussionen kan være med til at øge spændingen mellem "nord" og "syd" og mindske opbakningen til Vestens koalition mod Rusland. Netop derfor er der tegn på, at man i EU vil være villige til i det mindste at diskutere kravene med de fattige lande.

Dette års topmøde kommer til at rumme både gode og dårlige nyheder, skriver Berlingske lørdag. USA, EU, Storbritannien, Japan, Rusland og Kina står for størstedelen af den CO2, der er udledt på kloden fra 1750 og frem til nu. Afrika og Indien, som rummer en næsten en tredjedel af verdens befolkning, har til sammenligning kun udledt cirka seks procent. Derfor vil udviklingslandene forsøge at få velhavende nationer til at løfte en større del af byrden i forhold til bekæmpelse af CO2 og når det gælder at yde klimastøtte til udviklingslande. Til gengæld har krigen i Ukraine, og det relaterede europæiske stop for russiske gasimport, resulteret i tårnhøje energipriser forårsaget, at dette års udledning af drivhusgas ikke stiger så meget som forventet. Derudover er der stigende grønne ambitioner overalt i verden. EU sigter med sin Green Deal mod at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050. Kina sigter mod at nå samme mål i 2060, og i USA er man i færd med at halvere sine udledninger i forhold til 2005, hvilket forventes fuldført i 2030.

Politiken skriver mandag, at krigen i Ukraine og den intensiverede geopolitiske situation omkring Taiwan vil gøre det svært at blive enige om aftaler på klimatopmødet. "Alle har set klima som isoleret fra sikkerhedspolitik. Der var store fælles interesser, fordi verden ikke kommer nogen vegne uden samarbejde," siger Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Institut for Strategi og Krigsstudier og fortsætter: "Men i år er der en reel risiko for, at der slet ikke kommer nogen aftale, fordi de spørgsmål, som ligger allerøverst på stormagternes dagsorden, får forrang. Der er bare rigtig meget spænding mellem stormagterne. Det er svært at se, hvordan de bare skal lægge dem ved indgangsdøren til klimatopmødet, når forholdet mellem dem er præget af så stor mistillid. Det er dybt deprimerende," forklarer Camilla Tenna Nørup Sørensen. Jakob Dreyer, Ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet, og forsker i klimadiplomati, tror dog ikke, at det bliver til mere end "et symbolsk drama." "Det kan godt være, at EU-landene udvandrer i protest, når Ruslands diplomater taler, mens de egentlige forhandlinger fortsætter et andet sted," vurderer Jakob Dreyer. "Det store spørgsmål er, om klimaet bliver taget som gidsel af internationale konflikter. Mit bedste gæt er, at klimaet får lov til at gå fri, men der er naturligvis større risiko for, at det hele braser sammen på grund af konflikterne mellem Rusland, Kina og Vesten," siger Jakob Dreyer.
Kilder: Information, mandag, s. 4; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; B.T., lørdag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 32-34; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Politiken, mandag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Russerne har befæstet besat Kherson - frontlinje fryser til
Den russiske præsident Vladimir Putin erkendte fredag, at de ukrainske styrker står snublende nær den vigtigste by Kherson, som Rusland har erobret under krigen, skriver Berlingske søndag. Putin befalede, at de civile i området skulle evakueres forud for et eventuelt slag om byen, men fra ukrainsk side ser man den symbolske russiske tilbagetrækning som en fælde, da ukrainske efterretninger forlyder, at byen samtidig er blevet fyldt med russiske soldater, der gør sig klar til blodig bykrig. Fra EUs udenrigschef, Josep Borrell, lød det forleden, at Putin venter på, at "General Vinter kommer og støtter den russiske hær". Berlingske skriver lørdag, at en propagandavideo viser ”Putins våde drøm”, som er gået viralt på sociale medier. I Kreml og blandt russiske propagandister er forestillingen om de frysende europæere en af yndlingsfortællingerne. EUs desinformationsjægere EUvsDisinfo skriver i deres seneste gennemgang af russisk propaganda, at: "Antagelsen er, at uden russisk gas vil europæiske lande fryse til vinter - og man forudser omfattende protester, der vil skabe kaos på de europæiske gader, og som måske endda kan vælte europæiske regeringer og EU selv." Videoens skriftlige budskab lyder til sidst: "Denne vinter i Rusland bliver lidt varmere." I en anden lignende video, som er dukket op på de sociale medier de seneste dage, henvender man sig direkte til europæerne: "Kære europæere. Glem alt om at tage et afslappende bad til vinter. Så kan I måske få råd til at betale jeres energiregninger," lyder teksten.

I en kommentar i Politiken søndag skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: "Med de russiske terrorbombninger af ukrainsk infrastruktur og vinterens komme kan det snart blive værre. Migrationsforskeren Gerald Knaus, der i 2016 var arkitekt bag en omstridt flygtningeaftale mellem EU og Tyrkiet, taler om en mulig fordobling af flygtningeantallet alene i Tyskland. Dertil kommer alle dem, der søger mod andre store flygtningedestinationer som især Polen, Tjekkiet og den fattige småstat Moldova. I Danmark har knap 35.000 indtil videre søgt om opholdstilladelse efter en særlov. Men, påpeger Knaus, EU er stadig ikke forberedt på det, der er den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig. Fordelingen af ukrainske flygtninge er så ujævn, at et mindre land som Tjekkiet har modtaget flere ukrainske flygtninge end Frankrig, Italien og Spanien - tilsammen. Samtidig er det blevet sværere at skaffe indkvartering end i foråret, hvor mange fandt husly i private hjem. I dag står de europæiske husstande, der knap nok har sundet sig efter coronakrisen, over for en tiltagende økonomisk krise med stigende priser på både fødevarer og energi. "Putins plan er at splitte Europa gennem en masseflugt," konstaterer Knaus i et interview med den tyske avis Tagesspiegel. [...] Det er ikke kun i Europa, at der kan være tvivl om den såkaldte staying power: evnen til at forblive samlet om opgaven Ukraine. Det gælder også USA. Det er kun få dage siden, at USA's tidligere viceforsvarsminister under Donald Trump, republikaneren Elbridge Colby, i Politiken advarede om, at USA's engagement i Europa er på lånt tid. Hovedprioriteten er Asien og Taiwan, ikke Europa og Ukraine, sagde han. Og netop hans fløj står til en styrkelse ved den kommende tirsdags midtvejsvalg til den amerikanske kongres. [...] Kald det bare realisme. Men det er i givet fald også en realisme, der stiller USA og Europa over for et smertefuldt dilemma: For hvis man af frygt for flygtninge og atomkonflikt bøjer sig for Putin-styrets terrorbombninger, hvilken verden er det så, man åbner for? Tror vi så, Putin stopper der?"

Berlingske bringer mandag en analyse af international analytiker Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: "Krigen i Ukraine har nu raset i mere end otte måneder, og landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, har vakt beundring overalt i den vestlige verden for sin ledelse af Ukraine i krig. Men hvor længe kan Vestens tålmodighed holde uden forhandlinger? Der er krakeleringer i den pæne tone over for præsidenten. USA signalerer over for Ukraine mere åbenhed over for forhandlinger. [...] Biden vil ikke så let som hidtil kunne betale Ukraines krig, fordi økonomien er ved at køre løbsk, og presset fra Kongressen formentlig ikke vil blive mindre efter midtvejsvalget tirsdag. "America First" er ikke bare et begreb fra Bidens forgænger Donald Trump, men i høj grad også en sætning, der har brændt sig ind hos både republikanerne og hos demokraterne med den økonomiske krise, amerikanerne også lider under. Men militærstrategisk vil det alt andet lige være en dårlig idé med fredsforhandlinger på et tidspunkt, hvor den ukrainske hær vinder på slagmarken. Man må vente til et tidspunkt, hvor begge parter er mere møre. [...] Alene USA har betalt næsten 20 milliarder dollar til krigen, men Ukraine håber på inden for de kommende 12 måneder at modtage mellem 40 og 60 milliarder dollar mere. Den virkelighed kender Zelenskyj og hans rådgivere også godt, og de ved, at tiden kan være inde til en ny rolle. Ikke en offerrolle. Men en hvor man spiller på de triumfer, man har haft, og roser den alliance, som står sammen om Ukraine. For Zelenskyj har opnået det utænkelige. At sætte de russiske styrker skakmat den ene gang efter den anden. Han har formået at få europæerne til at stå sammen. Men det sker kun, hvis USA hænger ved. Uden amerikanerne vil den europæiske solidaritet falde fra hinanden."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 8, lørdag, s. 15, mandag, s. 10; Politiken, søndag, s. 2


Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Tårerne triller hos den stolte 89'er
Jyllands-Posten søndag bringer et interview med Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, i forbindelse med udgivelsen af hendes bog "Tårernes Europa.” "Krigen ændrer det Europa, som vi bor i," siger Lykke Friis, som opfordrer den kommende danske regering til af finde ud af, hvad det er, Danmark vil med Europa, og så sætte i værk. "Hvordan skulle et EU med 36 lande fungere?” spørger Lykke Friis, som ikke er i tvivl om, at der er en større EU-udvidelse på vej. Der er reelt givet grønt lys for en optagelse af Ukraine, og der er unægteligt flere lande på vej, mener Lykke Friis. Danmark kan ikke bare læne sig tilbage i troen om at det hele nok skal gå, for verden er forandret, påpeger Lykke Friis i interviewet. "Tyskland er i identitetskrise. Tysklands økonomiske succes har været bundet op på tre ting: billig russisk energi, eksport til Kina og USA, som betalte for sikkerheden. Den formel gælder ikke længere, og hvad så?" spørger Lykke Friis, som opfordrer til, at man holder øje med, hvad der foregår i Tjekkiet, Bulgarien og Ungarn, hvor den europæiske solidariet er i krise. Indtil videre har Europas vælgere heller ikke belønnet de statsledere, som stod fast overfor Rusland, vurderer Lykke Friis. "Boris Johnson er væk, Italiens premierminister Mario Draghi er væk, og Bulgariens premierminister Kiril Petkov er også væk. ”Emmanuel Macron vandt i Frankrig, men man holdt vejret," siger Lykke Friis, og gør opmærksom på, at den Putin-venlig ungarske leder, Victor Orbán til gengæld er blevet genvalgt." EU står, ifølge Lykke Friis, overfor en firdobbelt lakmustest i form af en energikrise, europæernes holdning til krigen i Ukraine, fødevarekrise og spørgsmålet omkring en økonomisk genopbygning af Ukraine. Og Lykke Friis er ikke sikker på, at EU kan modstå presset. "Det piner mig lidt, at jeg ikke er i stand til at svare. Men omvendt: Man kunne jo heller ikke forudsige, hvordan det ville gå otte måneder efter Murens Fald eller otte måneder efter Anden Verdenskrigs afslutning."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15

Sundhed: Vil han gøre Tyskland til én (lovlig) hashbule?
I en klumme i Politiken skriver Kjeld Hybel, korrespondent på avisen, blandt andet: "Medmindre EU-Kommissionen sætter foden ned, bliver cannabis legaliseret i Tyskland. Sundhedsminister Lauterbach får tæsk for sit foreløbige udspil. Kritikere frygter, at Tyskland bliver overrendt af “narkoturister”. [...] Selv om Lauterbach er læge, bærer en professortitel og altså rent faktisk ved noget om sundhed, står folk i kø for at nedgøre og latterliggøre ham, og han går ingen steder uden et forstærket hold af sikkerhedsvagter. Og på det seneste har mange fået et ekstra påskud for at hade Karl Lauterbach, fordi han vil legalisere cannabis i Tyskland. [...] Og forleden fremlagde Lauterbach så skitsen til en lov, der vil blive pudset færdig, når EU-Kommissionen har haft lejlighed til at granske værket. Ifølge udspillet skal cannabis og stoffet tetrahydrocannabinol (THC) - det mest psykoaktive stof i hampplanten - ikke længere kategoriseres som narkotika. Det skal være lovligt at købe og besidde op til 30 gram cannabis til eget forbrug. Man får også lov til at dyrke sin egen hamp, i beskedne mængder. [...] Udspillet har især sendt den konservative opposition på krigsstien. CDU-formand Friedrich Merz brugte Holland som skræmmebillede, da han i sidste weekend talte på det bayerske søsterparti CSU's kongres. I Holland har man i årtier tolereret et vist forbrug og salg af cannabis. [...] Mere end en fjerdedel af tyskere mellem 18 og 64 år har mindst én gang i livet fyret en fed eller på anden vis indtaget cannabis, og tendensen er stigende. Især blandt de 18-25-årige. Det anslås, at tyskerne hvert år konsumerer mellem 200 og 400 tons cannabis, hvilket svarer til en markedsværdi på mindst 9 milliarder kroner. Lige ned i lommen på de kriminelle netværk. [...] Politiets fagforeninger bryder sig heller ikke om Lauterbachs udspil. I forvejen giver det frie salg af alkohol politiet nok at se til, så det giver ingen mening at åbne døren for endnu en rusgift, lyder det fra fagforeningerne, som ikke tror på, at en legalisering vil udrydde det sorte marked. De tyske apoteker er også skeptiske. De har ikke lyst til at lange et decideret nydelsesmiddel over disken."
Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Migration: Lad os igen få et handelsog udviklingsministerium
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Kim Nøhr Skibsted, adm. direktør for Poul Due Jensens Fond/Grundfos Fonden, blandt andet: "Under valgkampen var jeg inviteret til Genève for at overvære UNHCR, FNs Flygtningeorganisation, hædre den tidligere tyske kansler Angela Merkel for hendes mod, handlekraft og lederskab i forbindelse med tragedien i Syrien, der betød massiv tilstrømning af mennesker på flugt til Europa, herunder Danmark. Nu sad jeg ikke juryen, for der er rigeligt at kritisere Merkel for i disse tider. Men den aften på HEAD, universitetet for kunst og design, i den schweiziske by fortjente hun applaus. Hæderen handlede om principper, værdier og løsninger. Om at turde stå fast på sig selv i en tid, hvor alt kom på udsalg i frådende afmagt. Om at vise lederskab i svære tider. Her i Danmark stod landsmænd og spyttede på syrerne på motorvejen. Politikerne kæmpede febrilsk med hinanden om indenrigspolitiske og symbolske tiltag, der blandt andet udmøntede sig i en pinlig grænsebom. Endnu et lavpunkt blev nået. [...] Ganske vist er der i udlændingedebatten nuancer, og holdninger er blevet skiftet ud, blandt andet om en ubrugt smykkelov, maskeret tørklædeforbud, rituelt håndtrykstvang og mystiske aftaler med Rwanda. Et stort og bredt udsnit af politikerne og danskerne er enige om, at vi ikke kan og skal løse dette problem alene, men at vi hverken skal undslå os at bidrage til løsninger sammen med andre lande, for eksempel EU, eller bør gå på kompromis med de mest basale menneskerettigheder og konventioner. Vi er stadig en retsstat. [...] Uanset politisk anskuelse er der i erhvervslivet et håb om samling, fokus på en række udfordringer og et dybfølt ønske om mindre overbudspolitik og færre symbolske tiltag. At vi sammen udtænker og viser løsninger til gavn for os selv og resten af verden. Tiden skriger på større ambitioner og aftryk fra Danmark. Flere danske virksomheder og fonde er sammen med civilsamfund voldsomt aktive med udviklingshjælp, der skaber positiv forandring, skaber muligheder for mennesker dér, hvor de bor, så de ikke bevæger sig mod Europa. [...] Også bredt i Folketinget holdes der fast i udviklingshjælp. Fokus er på klima, for Folketinget erkender, at eksempelvis klimaforandringerne især vil medføre negative forandringer i dele af verden, hvor der er stor risiko for, at mennesker må flytte sig for at skabe en tålelig tilværelse eller bliver ofre for konflikter om for eksempel adgangen til drikkevand eller energi og bliver fordrevne eller må flygte. [...] Her kan Danmark - både som nation og med væsentlige erhvervsaktører - gøre en mærkbar forskel inden for eksempelvis vand, energi, sundhed, læring og uddannelse. Det er styrkepositioner, og de er alle forudsætninger for, at der kan skabes liv og muligheder i et område. Derfor er det en tanke værd at genetablere et handels- og udviklingsministerium, for den sammenhæng kan også være en effektiv nøgle til at stoppe migration og flygtningestrømme og gavne danske interesser i de næste årtier."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Russisk propaganda er ikke et spørgsmål om ytringsfrihed
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Tobias Bornakke, partner i Analyse & Data, samt formand for Nordisk Tænketank for Tech og demokrati, blandt andet: "Berlingske argumenterer på sin lederplads 23. oktober for, at EUs forbud imod de to russiske tv-kanaler Sputnik og Russia Today (RT) udgør en glidebane imod “censur og sletning på bekostning af ytringsfriheden i bred forstand.” Som en, der bruger en god del af mit arbejdsliv på at kortlægge og forstå russisk propaganda på de sociale medier, er jeg meget uenig. [...] For det første er det grundlæggende en fejlantagelse at forstå RT og Sputnik som traditionelle medier som TV 2, Berlingske, The New York Times eller Al Jazeera. Fælles for disse medier er, at de er sat i verden for at indsamle og dele viden. Modsat forholder det sig med netop RT og Sputnik (men ikke alle russiske kanaler). Det er således velkendt, at RT og Sputnik er økonomisk understøttet af Kreml med klare forbindelser til den russiske efterretningstjeneste og med en erklæret målsætning om at påvirke borgeres syn på Rusland eller sager af russisk interesse. [...] For det andet mener jeg, at der blandt mange forskere og journalister hersker en farlig forestilling om, at vi i Norden er så veluddannede og trænede i at forstå medier (såkaldt media literacy), at vi sagtens kan skelne de ti procent falske nyheder på RT fra de 90 procent reelle nyheder. [...] Jeg deler til fulde Berlingske og andre journalisters bekymring for statscensur. Og jeg er også ganske skeptisk over for dem, der overvejer, om EU mere generelt skal turde at blokere platforme, der ikke lever op til vores idealer. Den skepsis bør dog aldrig blive dogmatisk og efterlade os forsvarsløse, når fremmede lande forklæder våben som medier og fører krig imod vores demokrati."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4

Sikkerhedspolitik: Pas på Kina, vi har været der før
Jyllands-Posten skriver i en leder lørdag blandt andet: "For år tilbage blev Kina opfattet som ”strategisk partner”. Utallige var de ministerbesøg, som blev aflagt i Kina. Tesen var, at samhandel fremmer forståelsen. Nøjagtig samme argumentation, som blev brugt om Rusland, indtil det stod klart for enhver, at den ikke holdt, når større og mere kyniske magt- og realpolitiske interesser er på spil. Læren efter krigen i Ukraine er også, at såvel energiforsyning som kritisk infrastruktur i Europa er meget skrøbelig. Set i bagklogskabens noget klarere lys har der været en del naivitet forbundet med den måde, som Europa, ikke mindst Tyskland, har behandlet Rusland på. Mens vi har talt om samhandel og dialog, har Kreml stille, roligt, konsekvent og målrettet forberedt sig på den situation, som vi nu står i. […] Hvorfor skulle Kina agere anderledes? I Beijing ligger tidshorisonten ikke ved næste valg, den er tæt på at være uendelig. Idéen er klar og har været det længe. Kina sætter sig på Europas infrastruktur, bl.a. under dække af, at man vil udbygge den nye silkevej. Hamborg Havn er ikke den eneste, som Cosco har vist interesse for. Det gælder også den syditalienske havneby Taranto, som er suppleringshavn for Natos Standing Maritime Group 2 og hjemhavn for den italienske marine. Det gælder den græske havn Piræus og Rijeka i Kroatien for at nævne et par eksempler. I det hele taget har kinesiske virksomheder vist voldsom interesse for at investere i europæisk infrastruktur: havne, jernbanelinjer, lufthavne og telekommunikation. Ironisk nok var det fra Tyskland, at advarslerne kom, da Italien for snart fire år siden rullede den røde løber ud for Xi Jinping, som kom til Rom for at underskrive en fælles forståelsesaftale, et memorandum of understanding. Heiko Maas, som dengang var udenrigsminister i Tyskland, opfordrede EU til at stå sammen og gjorde det klart, at Kina ikke er et liberalt demokrati: “Hvis nogle lande tror, at de kan lave smarte forretninger med Kina, så bliver de overraskede, når de vågner op og finder ud af, at de er blevet afhængige,” lød det dengang fra den socialdemokratiske udenrigsminister."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 40

Migration: Asylsystemet i Storbritannien er gået itu. Minister taler om en invasion
Antallet af migranter, som krydser den Engelske Kanal for at nå England, har aldrig været højere, og nu afkræves den britiske indenrigsminister reelle her og nu løsninger omkring håndteringen af det stigende antal flygtninge og migranter. Det skriver Politiken lørdag. I år har 40.000 flygtninge og migranter indtil videre krydset Den Engelske Kanal med båd. I 2019 var det samme tal 1.843. "Vi bliver nødt til at være ærlige over for befolkningen. Systemet er gået itu. Den illegale indvandring er ude af kontrol," udtalte indenrigsminister Suella Braverman i sidste uge, og betegnede samtidig flygtninge- og migrationslandgangene for en "invasion." Nogle af Suella Braverman's konservative partifæller frygter, at indenrigsministerens udtalelser i nogles øjne legitimere ekstremistisk adfærd. Tænketanken Institute for Global Change mener, at der bør laves en aftale med udvalgte EU-lande om at sende asylansøgere retur over kanalen, en ret som briterne mistede, da de meldte sig ud af EU. Derudover mener man, at et forbedret identifikationssystem, kan besværliggøre aktivitet på det sorte arbejdsmarked i Storbritannien. Sidst, peger tænketanken også på, at det er nødvendigt med flere investeringer i asylsystemet, så de stigende sagsbehandlingstider kan bringes ned på ønsket niveau.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 14

Institutionelle anliggender: Hverdagsanalyse: En utidig tidsforskydning
I en analyse i Politiken skriver Jonas Prösshcold, journalist på avisen, blandt andet: "Der er mange gode argumenter imod skiftet mellem sommer- og vintertid. Universitetet i Bergen har påvist, at tidsskiftet fører til flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger; en svensk undersøgelse, at antallet af hjertetilfælde stiger med 4 procent dagen efter tidsskiftet. Også antallet af trafikulykker stiger, som følge af at vi skruer tiden frem eller tilbage. [...] Det føles næsten utidigt at jeg brokker mig over overgangen fra sommer- til vintertid her i 2022. For var der ikke noget med, at EU ville ordne det med sommertiden? Jo, det var der. Men det har vist sig at være et større problem end først antaget at få tidskabalen til at gå op. Det kræver, at alle EU-lande bliver enige om, hvorvidt sommer- eller vintertid skal gælde hele året. De fleste europæiske lande foretrækker permanent sommertid. Men her i landet har vores udgangspunkt i forhandlingerne været, at Europa skal have permanent 'normaltid', også kendt som vintertid. Permanent sommertid vil nemlig betyde, at solen først står op klokken 9.30 i Danmark på årets korteste dage - hvorimod det er klokken 8.30 med vintertid. Man kan diskutere, om det er mere deprimerende, end at vintertiden betyder, at solen går ned klokken 15.30 på årets korteste dage. Resultatet er i hvert fald blevet, at EU's ministerråd er blevet enige om at være uenige. Derfor fortsætter de halvårlige diskussioner mellem medlemslandene altså på ubestemt tid."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: EU-skeptikeren Meloni træder varsomt
Italiens nye ministerpræsident Giorgia Meloni havde i torsdags sit første møde med EUs top. Kilder siger, at mødet var positivt, men at man forventer sammenstød. Det skriver Politiken lørdag. Under sin valgkamp sagde den EU-skeptiske Giorgia Meloni, at hun ønsker at "gøre EU mindre, men stærkere." Det skaber uro i EU, at Giorgia Meloni politisk deler mange synspunkter med Ungarns leder Viktor Orbán. Torsdag udtalte Meloni om mødet, at hun ønsker at sende et signal om: "at Italien ønsker at deltage, samarbejde og forsvare de nationale interesser inden for EU's ramme sammen med andre lande." Samtidig gav Giorgia Meloni udtryk for, at der er åbnet op for en "ærlig og positiv dialog" mellem Italien og EU. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand, takkede Giorgia Meloni for besøget: "Det var en god mulighed for at udveksle tanker om kritiske spørgsmål om Ukraine, energi, genopretningsplaner og migration," sagde Ursula von der Leyen i den forbindelse. Giorgia Meloni og Italien er udfordret af voldsomt stigende energipriser, resulterende i en tredobling af energiomkostningerne for italienske familier. Af samme årsag ønsker Italien også en genforhandling af vilkårene for EU-hjælpepakken, så de tager hensyn til de højere råvarepriser opstået efter Ruslands invasion af Ukraine. Paolo Gentiloni, EUs økonomikommissær vil ikke udelukke, at mindre finjusteringer af genopretningsplanerne kan komme i spil. Om Ukraine siger Giorgia Meloni: "Vi vil fortsætte med at stå fast på sanktioner og forblive forenede i vores støtte til Ukraine." "Vi er fuldt ud på linje, når det gælder Ukraine," replicerede EU-Parlamentets formand Roberta Metsola. Trods de gode toner i spil, så forventer man, at EU og italien kommer til at lægge arm, især på migrationsområdet.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 16

Interne anliggender: Farvel til en EU-institution: Sådan gik det europaordførerne til valget
Europaordførerne i mange af Folketingets partier fik færre stemmer til folketingsvalget i sidste uge, end de havde håbet på. Det skriver Altinget fredag. Eva Kjer Hansen (V), formand for Europaudvalget blev ikke genvalgt. Samme skæbne tilgik EU-ordførerne hos De Konservative, Radikale Venstre, og Venstre.
Kilde: Altinget, fredag

Interne anliggender: Marine Le Pens protegé er valgt som ny partileder
Lørdag har Marine Le Pens parti, National Samling, valgt den 27-årige Jordan Bardella til ny partileder, skriver Jyllands-Posten og Politiken søndag. Jordan Bardella er Le Pens protegé og har længe været partiets opadstigende stjerne og en vigtig opgave for Bardella bliver at få rettet op på partiets økonomi efter påstået misbrug og svindel begået af partiets medlemmer. Lørdag ventes Bardella, som har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2019, at tale ved partikongressen om sine visioner for partiet.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 20; Politiken, søndag, s. 2

Det digitale indre marked: TikTok giver Kina adgang til data fra EU-borgere
I en pressemeddelelse på platformen Tik Tok's hjemmeside, fremgår det, at kinesiske ansatte i TikTok fremover helt officielt kan følge med i de europæiske brugeres personlige data. Det skriver Politiken mandag. "Opdateringen gælder kun for Europa og omfatter større åbenhed om, hvordan vi deler deres brugerdata uden for Europa, og hvordan vi indsamler brugernes lokationsdata," skriver Elaine Fox, Head of Privacy i TikToks europæiske del. Hun påpeger, at årsagen til, at kineserne og ansatte andre steder i verden nu skal have adgang til europæernes data, er at sikre brugerne en bedre oplevelse. De amerikanske efterretningstjenester formoder dog, at de kinesiske agenter har adgang til disse data og de amerikanske bekymringer spænder fra, at kinesiske agenter kan bruge de personlige oplysninger til at identificere mål for industri- og/eller traditionel spionage, til at de kan iværksætte påvirkningskampagner af den amerikanske offentlighed. Fra Elaine Fox lyder det, at TikTok arbejder på at begrænse antallet af ansatte, der har adgang til de europæiske brugerdata.
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Udenrigspolitik: Et monster til magten
Politiken skriver blandt andet i sin leder mandag: "Hverken Israel, palæstinenserne eller omverdenen har råd til at trække på skulderen af det israelske valg, som bringer den korruptionsanklagede Benjamin Netanyahu tilbage som premierminister i Vestjerusalem. Han har i de 12 år, han tidligere har været premierminister, styrket og dyrket antidemokratiske kræfter, ikke mindst i bosætterbevægelsen i de besatte områder. Og når han nu er blevet afhængig af en alliance med et antipalæstinensisk, homofobisk og konfliktskabende parti, er det ikke en tilfældig konsekvens af valget. Netanyahu har selv skabt denne trussel mod Israels demokrati og imod håb om fred. [...] Omverdenen - USA, EU inklusive Danmark samt arabiske stater som Egypten, Jordan og De Forenede Arabiske Emirater - er nødt til højlydt at tage afstand fra dette politiske vanvid. Israel har ikke en fremtid som demokratisk retsstat, medmindre landet opgiver besættelsen af de palæstinensiske områder - til fordel for oprettelsen af en ny palæstinensisk stat. Omverdenen er nødt til at understrege sin kritik af besættelsen, der allerede har varet 55 år. En konsekvent boykot af al handel og alt samarbejde med bosættelser er nødvendig for at markere over for Israel, at besættelsen har en pris."
Kilde: Politiken, mandag, s. 1

Klima: Design grønt
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Christian Bason og Camilla Haustrup Hermansen, hhv. direktør og formand for Dansk Design Center, København, som blandt andet skriver. "Design er en forudsætning for, at vi kommer i mål med den grønne omstilling og samtidig skaber vækst og udvikling i det danske erhvervsliv. [...] Om lidt skal dansk design, arkitektur og kunst være med til at understøtte den grønne omstilling i otte europæiske storbyer. Det sker som led i det visionære New European Bauhaus-initiativ fra EU-Kommissionen, hvor Danmark blev udvalgt til at skabe nye løsninger i krydsfeltet mellem ny viden og kreative kompetencer på tværs af Europa. Det er et lysende eksempel på, hvordan vi kan løfte den brede værdi af vores kreative brancher og fag til at skabe en uimodståelig bæredygtig fremtid for alle. Så kære nye regering: Udnytter vi Danmarks fulde potentiale som moderne designnation, kan vi skabe meget mere end møbler. Men det kommer ikke af sig selv: Der skal investeres i design som strategi, håndværk og metode, og vi skal sikre de rette forudsætninger for, at vores erhvervsliv, samfund og hele verden kan få gavn af dansk designs forandringskraft."
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Finansielle anliggender: Robusthed støtter globalt finansmarked
Jyllands-Posten mandag bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: "Investorerne kom generelt godt igennem oktober, der er berygtet for nedsmeltninger i finansmarkedet. Alligevel har man fra flere topchefer i amerikanske banker hørt forudsigelser om større udsving i finansmarkederne fremover. Jeg er enig og har længe argumenteret for, at volatiliteten i finansmarkederne vil forblive høj mange år frem, formentlig resten af dette årti. Mit primære scenarie er dog lige nu mere positivt end hos de fleste, og jeg vurderer, at der er lys for enden af tunnelen i det globale finansmarked. [...] Specielt Europa ser ind i en recession, men jeg betragter det som gamle skader, der ikke er blevet ordentligt udbedret, grundet manglende politisk reformarbejde kombineret med en uansvarlig pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank. [...] Efter min vurdering er Europa det svageste led i kæden, men selv her er arbejdsmarkedet fortsat overraskende robust. Naturligvis kan en energikrise helt standse økonomisk vækst, hvor Europa også er særligt ramt, men det negative element er indregnet i kurserne. [...] Finansmarkederne kan fortsat falde, men her er min vurdering, at i givet fald er det ikke længere en korrektur, men en anden drivkraft. Dette kunne være frygten for yderligere kursfald. Det er i alt sin enkelhed det, som jeg mener er en central overvejelse - hvor stor er risikoen for, at den negative markedsudvikling i år kan bevæge sig videre ned grundet frygt for, hvad det end måtte være? Den overvejelse vurderer jeg har mere vægt, end f.eks. om Den Europæiske Centralbank hæver renten op til 3,00 eller 3,50 pct."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Finansielle anliggender: Flere kunder skifter bank, fordi forskel på renter øges
Den stigende forskel på bankernes priser får flere danskere til at prøve at finde et bedre tilbud, hvor prisen på bil- og boliglån er lavere, men fra Mikael Mogensen, som er cheføkonom i Mybanker, lyder det, at det kan være en midlertidig fornøjelse at skifte til en bank med lavere udlånsrenter. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Ingen kan garantere dig, at den nye bank ikke hæver priserne om en, tre eller seks måneder. Det vil og kan de ikke love noget om. Men en 2 procent lavere rente på et større lån tre til seks måneder frem kan give en familie flere penge mellem hænderne igennem en trængt vinter. Vi oplever stor interesse for at finde billigere renter lige nu," pointerer Mikael Mogensen. Den Europæiske Centralbank, ECB, har forhøjet renten med 2 procentpoint siden begyndelsen af juli og der ventes endnu en renteforhøjelse i december. Nationalbanken ventes at følge ECB op i december og økonomer vurderer, at renteforhøjelserne kan fortsætte et stykke ind i 2023.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 24-25

Interne anliggender: Under beskydning i øst og vest har Berlin kurs mod store forandringer
I Indblik i Jyllands-Posten mandag skriver korrespondent Poul Funder Larsen blandt andet: "Tyskland har ikke leveret varen i sin støtte til Ukraine. Der mangler klarhed i Berlins holdning over for Moskva og Beijing. Tyskernes hang til selvtilstrækkelig enegang sætter EU-sammenholdet under pres. [...] Kansler Olaf Scholz lagde ganske vist dristigt fra land kort efter Ruslands angreb på Ukraine i februar med et militært investeringsprogram uden sidestykke i det moderne Tyskland. Men siden har landet ikke leveret varen i form af støtte til Ukraine, lyder kritikken. Kigger man på tallene, er billedet dog lidt mere nuanceret: Tyskland har ikke lagt sig i spidsen i støtten til Ukraine - USA, Storbritannien og Polen står på medaljeskamlerne - men er dog immervæk den fjerdestørste nationale bidragyder, hvis man måler på alle typer hjælp til Ukraine, fremgår det af en opgørelse fra Kiel Institut für Weltwirtschaft, en tænketank. Samtidig har Tyskland som den største donor til EU's kasse en væsentlig aktie i støtten til Ukraine fra unionen, der kun overgås af USA. [...] "Fremtiden ser ikke så nem og ligetil ud, som vi tænkte bare for et par år siden," sagde udenrigsminister Annalena Baerbock denne uge i forbindelse med et møde med USA's udenrigsminister, Antony Blinken. Baerbock repræsenterer De Grønne, det af koalitionspartierne, der udenrigspolitisk har den skarpeste kant med en klar kritik af både Rusland og Kina. Koalitionens største parti, socialdemokraterne i SPD, derimod, er mere forsigtigt og bevæger sig i et politisk minefelt, hvor kansler Scholz skal forsøge at tage meget forskellige interesser i ed. [...] Traditionelt har Berlin gået stille med dørene af frygt for at blive beskyldt for at nære stormagtsambitioner, men der er tegn på, at dette er under forandring. Omstridte beslutninger som Olaf Scholz' besøg i Beijing i sidste uge og Tysklands enegang i flere europapolitiske spørgsmål kan ses som tegn på dette. I landet, som gennem årtier har haft svært ved overhovedet at tage ordet stormagt i sin mund, er der ved at ske noget. "Tyskland har taget beslutningen og fremsat erklæringen om, at man vil være en stormagt, men man er der ikke rigtig endnu," siger professor Poul Fritz Kjær. Men det kan man måske komme, hurtigere end mange forestiller sig: "De har kun været i gang seks måneder, vent to år, så ser det meget anderledes ud," slutter han."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Migration: Børn og syge migranter må forlade redningsbåd
Under ledelse af premierminister Giorgia Meloni på den ydre del af højrefløjen har Italiens nye regering varslet, at den vil slå ned på bådmigranter, som krydser havet fra Nordafrika. Nu har de italienske myndigheder dog givet tilladelse til, at en stor del af de ombordværende migranter på et tysk redningsfartøj kan komme i land ved havnebyen Catania, skriver B.T. mandag. Der er dog 35 voksne mænd, som skal blive på båden. Italiens vicepremierminister Antonio Tajani opfordrer til en EU-løsning på problemerne med migranter på både og i et interview i søndagsavisen Il Messaggero siger han: "Det er rigtigt, at vi tager imod de syge, kvinder og børn. Vi kan ikke forvandle Middelhavet til en kirkegård, men vi må vide, hvem der er om bord, hvor de kommer fra og hvor de blev samlet op."
Kilde: B.T., mandag, s. 7

Udenrigspolitik: Færøernes regering splittet om samarbejde med Rusland
I 45 år har Færøerne og Rusland haft et lukrativt og tæt samarbejde om fiskeri, men nu er der opstået intern uenighed. Oppositionen på Færøerne presser på for at få kappet båndene til Rusland, mens regeringen fortsat er uafklaret, skriver Berlingske mandag. Færøernes status uden for EU giver mulighed for selv at vælge, om Færøerne vil følge sanktionerne mod Rusland og fra Hallbera West, der er adjunkt i statskundskab ved Færøernes Universitet, lyder det, at det er en meget svær beslutning for regeringen. "Jeg har svært ved at se noget, der er mere politisk betændt end denne aftale," siger Hallbera West. I februar opfordrede statsminister Mette Frederiksen Færøerne til at følge linjen over for Rusland. "Det sanktionsspor, vi har valgt at forfølge, er et enigt Vesten. Og der forventer jeg jo selvfølgelig, at det netop er et enigt Vesten, herunder også Færøerne," sagde Mette Frederiksen i februar. Siden da har den danske regering været tav om fiskerisamarbejdet med Rusland, som Færøerne i mange år har tjent meget godt på.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8

Klima: Du skal ikke bare tænde vaskemaskinen, når strømmen er billig, den skal også være grøn
Berlingske bringer mandag en kommentar af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, og Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII. De skriver blandt andet: "Set i lyset af både klimakrise og Ukrainekrigens konsekvenser er der mere end nogensinde grund til at fokusere på energieffektivitet på alle niveauer - hos den enkelte borger, i vores nationale lovgivning og på EU-plan. I Danmark står lovgivning i vejen for energieffektivitet. Vores sektorlove for el, vand, gas og varme hører til en anden tid og skal gentænkes. [...] Krigen i Ukraine, tårnhøje elpriser og udsigt til flere afbrudsminutter taler for mere lokal produktion af grøn strøm, som i langt højere grad end i dag tænkes sammen med forbruget. [...] Det skal være meget nemmere for den enkelte dansker at handle til gavn for både økonomien og klimaet. Vi skal væk med bøvlet regulering og barrierer, som står i vejen for grønne ideer. Det kræver først og fremmest, at det er dyrere at forurene og billigere at træffe det grønne valg. [...] Og så er der behov for yderligere digitalisering. Den enkelte borger, virksomhed, kommune, region og staten skal kunne skabe et samlet overblik over deres klimaaftryk og forbrug, og de skal kunne gøre det i noget, der minder om realtid, så beslutningerne bliver rigtige."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24

Finansielle anliggender: Status efter 40 år med fastkurspolitik: Ingen elsker den. Men ingen tør heller droppe den
I Perspektiv i Børsen mandag skriver Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent, blandt andet: "En reportage fra fastkurspolitikkens 40-års fødselsdagsfest. [...] Nu sidder de så her ved siden af hinanden i et konferencelokale i Eigtveds Pakhus på Christianshavn for at fejre den runde fødselsdag: Den svenske centralbankchef Stefan Ingves, den norske centralbankchef Ida Wolden Bache, hele direktionen i Danmarks Nationalbank, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og så godt som hele den politisk-økonomiske elite i Danmark - fra pensionsdirektører, departementschefer, professorer, cheføkonomer til et væld af topfigurer i den finansielle sektor. Selv Den Europæiske Centralbanks (ECB) cheføkonom Phillip Lane er fløjet ind fra Frankfurt for at holde en tale om, at Danmarks fastkurspolitik faktisk betyder noget, når ECB fastsætter sin pengepolitik, selvom vi jo ikke rigtigt er med i euroen. [...] Lars Rohde mener, at fastkurspolitikken har haft en opdragende effekt, fordi ubalancer i økonomien hurtigt slår ud i kronekursen og gør, at Nationalbanken enten må intervenere eller ændre rentesatsen, “men det er også et signal til det politiske system om enten strukturelle eller finanspolitiske tiltag”, siger han: “Det signalerer, at det er tid til at gøre noget andet. Jeg tror, at det er den mekanisme, der alt i alt har gjort, at vi har kunnet holde fastkurspolitikken i 40 år.” [...] Mens Danmark fejrer 40 år med fastkurspolitik, kan Sverige i år fejre 30 år med flydende valutakurs, og de er lige så stolte af deres flydende valutakurs, som vi er af fastkurspolitikken. Selvom den er kernen i den økonomiske politik, fylder diskussionen af fastkurspolitikken meget lidt i den økonomiske debat."
Kilde: Børsen, mandag, s. 18-19

Finansielle anliggender: Små lys for enden af aktiemarkedets mørke tunnel
Børsen bringer mandag en kronik af Lars Hytting, aktiechef og partner, Artha, som blandt andet skriver: "Den amerikanske centralbank (Fed) har udløst panikken. Men Fed er også nøglen til at stoppe den igen. Én ting har i særdeleshed været hård ved de finansielle markeder i 2022. Set udefra er der flere om buddet, men de massive rentestigninger i USA har gjort ondt på stort set samtlige aktivklasser - fint akkompagneret af bl.a. Den Europæiske Centralbank. Årsagen til de markant højere renter er en inflation, der pludselig kom ud af kontrol, og reelt har vi på bare ti måneder set bevægelser, der er så store, at de normalt tager flere år. [...] Inflationen er ny på tronen anno 2022. Derfor er det vigtigt at se, at inflationen kommer under kontrol og gerne fortsætter det lille knæk, der har været siden juni. […] Det har uden tvivl været et tumultarisk år på de finansielle markeder, og med konstant ændrede spilleregler er spillet utilregneligt. Udsigt til potentiel stabilitet kan være lige det, markedet har brug for. Fed startede det hele og kan nu også lægge låg på. Der spøger et “year-end rally” under overfladen."
Kilde: Børsen, mandag, s. 39