Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 8. januar 2024

06.01.2024 – 08.01.2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: De Radikale og Venstre er på vej i valgforbund til EU-valg
2024 tegner til at blive et historisk år i den henseende, at det vil blive et rekordår for antal folk, der går til stemmeboksene for at sætte deres valgkryds verden over. Omkring 400 millioner EU-borgere kan stemme til Europa-Parlamentsvalget, der afvikles den 9. juni, hvortil der skal vælges 15 danske medlemmer.

Information og Kristeligt Dagblad skriver mandag, at De Radikale og Venstre ventes at indgå i valgforbund i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget. Begge partier tilhører den liberale Renew-gruppe i Europa-Parlamentet, som også Moderaterne er med i. Adspurgt til hvor mange mandater De Radikale venter at få ved valget, svarede politisk leder Martin Lidegaard: "Vi får i hvert fald ét, og det tror jeg, er det, vi skal satse på. Så kan man drømme om, hvor meget vores valgforbund kan hive hjem." Og mens han pegede på Venstres Troels Lund Poulsen, tilføjede han: "Når vi på et tidspunkt forhåbentligt indgår det." Troels Lund Poulsen ønskede dog ikke at kommentere på et eventuelt valgforbund, ligesom Martin Lidegaard heller ikke ønskede at uddybe spørgsmålet yderligere.

Altinget søndag skriver, at formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har meddelt, at han til juni stiller op til Europa-Parlamentet som spidskandidat for det belgiske liberale parti Reformistbevægelsen. Han fratræder derfor sin stilling som rådsformand, som ellers løb indtil 30. november 2024.

Altinget søndag skriver, at Charles Michels afgang kan bane vejen for Ungarns Viktor Orbán, hvis ikke EU-lederne får udpeget en efterfølger for Michel. Orbán blokerer i øjeblikket for en støttepakke til Ukraine på 50 milliarder euro, ligesom flere regeringsledere i EU er usikre på, hvor hans generelle støtte ligger i forhold til Ukraine og Rusland. Han er den eneste EU-leder, der har mødtes med den præsident Vladimir Putin siden invasionen i februar 2022. Derved er han ikke den afløser, der står højest på listen som rådsformand. Rollen som rådsformand indgår traditionelt som en nøje afbalanceret politisk pakkeløsning, som også indeholder en ny formand for Europa-Kommissionen og en ny EU-udenrigschef. Ingen regner dog med, at den kabale kan gå op, før der ligger et resultat af valget til Europa-Parlamentet. Det er også muligt for EU-lederne at ændre reglerne, så rollen som midlertidig leder ikke automatisk går til Orbán. Det kan gøres med et simpelt flertal blandt de 27. I det tilfælde vil en anden kunne vikariere frem til 1. december.

Et andet valg, mange kommer til at holde øje med, er det amerikanske præsidentvalg sidst på året. Jyllands-Posten skriver mandag, at de første primærvalg løber af stablen om kort tid, og de kan give en indikation af, om pilen kommer til at pege på Joe Biden eller Donald Trump. Gorm Rye Olsen, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, peger på, at Donald Trump i øjeblikket står stærkere end Joe Biden. En situation, som mange ledere er bekymrede over. "Hvis Donald Trump vinder, er det ikke til at sige, hvad der vil ske. Men han vil have hævn over for dem, der har generet ham, så han vil formentlig fjerne kompetente personer i f.eks. udenrigsministeriet, justitsministeriet og Pentagon, og det vil være med til at øge den geopolitiske usikkerhed," siger Gorm Rye Olsen.

Politiken søndag bringer en EU-analyse af Karin Axelsson, EU-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Det vakte et vist postyr i et ellers nytårsferieramt EU, da Rådets formand, Charles Michel, lørdag fortalte belgiske aviser, at han stiller op til EU-Parlamentet i juni og dermed forlader sin EU-toppost i utide. [...] Formanden for Det Europæiske Råd er en af EU's absolutte topposter, en magtfuld stilling, som ikke bliver mindre magtfuld i et år, hvor Europa skal håndtere flere krige og forsøge at stå sammen i en stormfuld verden, hvor alle kigger frem mod det amerikanske valg. [...] Faktisk presser Michels beslutning EU-landene af flere grunde. For rådsformandsposten er del af den store EU-kabale, som også omfatter posten som formand for EU-Kommissionen og EU's Høje Repræsentant, bedre kendt som EU's udenrigschef. Dertil kommer vicekommissærposterne og formanden for EU-Parlamentet. [...] Men nu rumler et andet spørgsmål: Kan Michel overhovedet blive siddende som EU-formand frem til EU-parlamentsvalget, mens han deler valgfoldere ud i Belgiens gader? Vestager måtte jo tage ufrivillig orlov, da hun var kandidat til Den Europæiske Investeringsbank. [...] Normalt vil en afløser skulle findes blandt EU's egne regeringschefer, og her har navne som Mette Frederiksen og Portugals Antonio Costa været nævnt. Men bliver Michel tvunget til at gå af snart, vil en nuværende regeringsleder næppe smide tøjlerne for en midlertidig udnævnelse, og derfor vil det være det roterende EU-formandsland, som overtager posten midlertidigt. [...] Anderledes ser det ud, hvis kabalen endnu ikke er lagt færdig 1. juli. For her overtager Ungarns Viktor Orban EU-formandskabet, og så vil det pludselig være den ungarske leder, som sidder i formandsstolen i rådet også og desuden repræsenterer EU udadtil. Det vil være helt uspiseligt for de fleste i EU-kredsen, og derfor er der nu et stort pres på lederne for at få en kabale på plads inden 1. juli."

I lørdagens Indsigt i Børsen skriver politisk kommentator Helle Ib blandt andet: "Toppolitikere har oplevet det mange gange. At uforudsete begivenheder forandrer spillepladen, at problemer kan eksplodere, og at udefrakommende kriser og konflikter kan påvirke de politiske dagsordener i kortere eller længere tid. [...] Her er ni større og mindre, som vil tiltrække sig opmærksomhed i 2024: [...] 8: Valg til Europa-Parlamentet: 9. juni skal valget afholdes, og det er ikke bare anledning til at sætte stadigt vigtigere EU-spørgsmål på den politiske dagsorden i Danmark. Forsommeren vil også blive præget af spekulationer om de nye poster. Dels skal den danske kommissærpost besættes, dels er der mere attraktive poster i EU-systemet, som kan genoplive diskussioner om Mette Frederiksens (S) fremtidsplaner. Ved gisningerne om Nato-generalsekretærposten i 2023, hvor den danske statsminister blev nævnt og fremhævet som muligt bud, blev der internt i regeringen og i Socialdemokratiet spekuleret i magtbalancer og arvefølge, hvis Mette Frederiksen skulle forlade dansk politik. Positioneringer og magtkampe kan blusse op igen. 9: Amerikansk præsidentvalg: Valget i november i USA kan få følger for den danske politiske debat - og prioriteringer i den økonomiske politik. Fra EU-politikken over Ukraine-indsatsen til spørgsmålet om, hvordan råderum og forsvarsudgifter prioriteres, vil der være et bagtæppe, som farves af, hvem der rykker ind i Det Hvide Hus. Ved indgangen til 2024 er det eneste sikre, at uforudsigeligheden sidder med omkring bordet på Christiansborg."
Kilder: Information, mandag, s. 9; Altinget, fredag, søndag; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Børsen, lørdag, s. 3; Jyllands-Posten, mandag, s. 18-19

Klima: Sådan går det med … vindenergi
Weekendens og mandagens aviser skriver blandt andet følgende om klima og energi:

Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at EU er bagud på vindproduceret strøm i forhold til eksempelvis Kina, hvilket er en udfordring, hvis klimamålene frem mod 2030 skal opfyldes. Samlet set er vindproduceret elektricitet dog steget med 5,7 procentpoint (til 7,33 procent) på verdensplan de seneste 12 år. Kina, USA og Europa er de førende producenter af vindenergi, og Danmark er førende i Europa med 55 procent af Danmarks elforbrug, der kommer fra vindenergi. De øvrige europæiske lande skal dog sætte farten op for at nå de erklærede klimamål. Det vil kræve, at EU-landene hvert år frem til 2030 udvider den samlede vindkapacitet med 30 gigawatt. Men i 2022 blev der kun udbygget med i alt 19 gigawatt.

Jyllands-Posten bringer lørdag et interview med Henrik Stiesdal, der er en af vindmøllebranchens foregangsmænd. Han forklarer lidt om de udfordringer, som branchen har kæmpet med igennem årene. I sidste ende er det dog klimaet og menneskeheden, som taber, når investorer, producenter og regeringer kæmper om havvindprojekterne. Adspurgt til, hvad der kan gøres for at nå klimamålene, svarer han: "Hverken EU eller den danske regering kan gøre noget i forhold til, om renten går op eller ned, eller hvordan Rusland gebærder sig i forhold til sine naboer. Men man kunne kigge på planlægningsprocessen, og hvor lang tid det tager at få tilladelse til at bygge en havvindpark. Det tager otte år at bygge en havvindpark, mens verden skriger på grøn energi, og industrien skal have ordrer for at overleve. Det er absurd. Hurtigere planlægningsprocesser er nødvendige, hvis man fortsat vil have industrien i Danmark og Europa."

Det ekstreme vejr og klimaforandringer påvirker hele kloden, og den globale forsikringsgigant Allianz har lavet nogle forsigtige beregninger på, hvad sidste sommers hedebølger i Europa, USA og Kina har kostet, skriver Information lørdag. Umiddelbart kan katastrofeindsatser virke positivt på bnp, da de udløser en ekstra økonomiske aktivitet for at udbedre skaderne. Men lavindkomstlande lider dog hårdest under klimahændelser.

Information skriver lørdag, at Danmarks indsats for at nedbringe udledningen af kvælstof og forbedre vandmiljøet ikke er ambitiøs nok, ifølge professor på Aarhus Universitet, Stiig Markager. Ifølge Miljøstyrelsens egen opgørelse skal Danmark reducere udledningen af kvælstof med i alt 18.000 tons per år for at kunne sikre en god økologisk tilstand i de danske vande i 2027, hvilket vi er forpligtet til ifølge EU's vandrammedirektiv. Det er i sig selv en kæmpe opgave. En rapport fra et internationalt ekspertpanel i efteråret bekræftede bekymringen og fastslog, at panelet "alene kan udtrykke håb om, at et standhaftigt og fastholdende politisk miljø i de kommende år" vil gennemføre de nødvendige tiltag for at opnå de fælles EU-mål for vandmiljøet.

Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af forfatter Niels Boel. Han skriver blandt andet: "EU bør sætte konkrete og mere ambitiøse tal for reduktion af CO2 og binde sig til finansielt i højere grad at støtte fattige udviklingslande i deres grønne omstilling. Men som gæst på COP28 blev man alt andet end overbevist om, at det er den vej, det går. [...] På det netop overståede klimatopmøde COP28 talte EU-landene om udfasning af fossile brændstoffer. Samtidig presser vi de afrikanske lande til at levere mere naturgas. [...] I EU udledes der i gennemsnit 6,1 tons CO2 årligt pr. indbygger mod verdensgennemsnittet på 4,47 tons, mens det i Congo er 80 kg. [...] Ser vi historisk på, hvor meget enkeltlande har udledt, gælder, at EU (med Storbritannien) har stået for 22 pct. af al CO2 udledt i atmosfæren gennem historien, selv om befolkningen udgør under 6,5 pct. af verdensbefolkningen. [...] EU bør gå i front og sætte konkrete og mere ambitiøse tal for CO2-udledningsreduktioner for de kommende år og ved at binde sig til finansielt i højere grad at støtte fattige udviklingslande i deres grønne omstilling og tilpasning til nye klimatiske kår. Herved kan EU leve op til sine egne idealer. [...] På klimatopmødet i Dubai blev der opnået enighed om oprettelsen af en klimafond for skader og ødelæggelser forvoldt af klimaforandringerne i de fattige lande. Fonden skal administreres i en fireårig periode af Verdensbanken, og der er allerede givet tilsagn om de første beløb, bl.a. af værtslandet, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien og Tyskland. Men det er meget små beløb i forhold til behovet. Danmark bidrager kun med 25 mio. dollars, og der er penge, som i forvejen var afsat til udviklingsbistand."

Politiken mandag bringer et debatindlæg af pensionist Bent Vilain. Han skriver blandt andet: "Dansk landbrug ejer vores land, de bestemmer, hvad der skal leve, og hvad der skal dø. Vores natur er under afvikling. [...] EU's landbrugsstøtte gør det attraktivt at dyrke og gøde dårlig jord, og en landbrugspakke fra 2016, der tillod at gøde mere og nedlægge randzoner, har øget udledningerne. [...] Politikerne siger, vi er de bedste i verden til at producere svin CO2-venligt. Resultatet er, at alt liv i fjordene er udryddet. [...] Hvorfor skal vi lave svin til hele verden og betale prisen, ikke kun med en natur i ubalance, men en natur ødelagt for altid?"
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 25, 6-7, søndag, s. 40; Information, lørdag, s. 10-12, 8-9; Politiken, mandag, s. 6; Altinget, fredag

Sikkerhedspolitik: Milliarder strømmer ind til Putin fra huller i sanktionerne
Weekendens og mandagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:

Vestens økonomiske sanktioner mod Rusland er fyldt med smuthuller, som muliggør en kontinuerlig strøm af penge til finansiering af russernes krig i Ukraine. Det skriver Børsen mandag. Det er især sanktioner rettet mod russiske olieindtægter, som ikke virker efter hensigten. Oliesanktionerne virkede kun i kort tid, og der opleves nu en stigning i de russiske olieindtægter. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde ellers for et år siden, at oliesanktionerne ville ramme russiske "indtægter hårdt og reducere evnen til at føre krig i Ukraine." I de sidste måneder er de totale russiske eksportindtægter højere, end de var før invasionen af Ukraine. I USA vil man derfor nu beslaglægge russiske valutareserver som et lovligt "modsvar for at tvinge Rusland til at afslutte aggressionen." Amerikanerne vil pumpe de konfiskerede russiske valutareserver ind i den ukrainske økonomi, som er hårdt ramt af krigen. Nicholas Mulder, historieprofessor, Cornell University, forfatter til en bog om sanktioner i forbindelse med krigsførelse, skriver i et indlæg, at sådanne beslaglæggelser ikke vil have nogen økonomisk effekt på den russiske krigsførelse. Derudover anfører han, at de EU-lande, hvor størstedelen af de russiske penge findes, ikke er krigsførende, men derimod tredjelande i konflikten. Derfor vil man ikke på lovlig vis kunne beslaglægge disse russiske reserver, argumenterer Nicholas Mulder. Rusland truer med "meget alvorlige konsekvenser," hvis amerikanerne alligevel vælger at føre konfiskeringen af de russiske valutareserver ud i livet. Dmitrij Perskov, russisk talsmand, udtalte kort før nytår, at en beslaglæggelse af russiske pengereserver vil "underminere tilliden til USA og til EU som økonomiske garanter." Børsen skriver, at flere amerikanske medier beretter, at USA vil presse G7-landene til at gå med i forslaget om at beslaglægge de russiske valutareserver. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, der for tiden også er formand for G7, er nervøs for, at konfiskeringen af russiske reserver vil udgøre en trussel mod italienske virksomheders aktiver i Rusland. Tænketanken Bruegel i Bruxelles anslår, at russerne har valutareserver til en værdi af mindst 206 milliarder euro stående i EU-lande. Samtidig i Europa har Ungarn blokeret for vedtagelsen af en støttepakke på 50 milliarder euro til Ukraine.

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og rådgiver for EU’s udenrigschef, blandt andet: "I Europa er der også adskillige valg i år og nervøsitet for, at yderfløjene bliver så stærke ved europaparlamentsvalget i juni, at et konstruktivt samarbejde hen over midten bliver vanskeligt. I Tyskland står AfD til at blive det største parti ved tre østtyske delstatsvalg (og fører på landsplan over samtlige regeringspartier). Hertil kommer, at flere Putin-venlige ledere som Geert Wilders, Marine Le Pen samt Ungarns Viktor Orbán er i eller står til at rykke ind i regeringskontorerne inden for en overskuelig fremtid. […] På denne foruroligende baggrund er der dog også positivt nyt. For eksempel i Danmark. Det virker næsten, som om årtiers mere eller mindre eksplicitte europæiske fodslæberi i disse måneder er ved at fordufte. Den statsminister, som tidligere primært brugte samtlige nytårstaler på rent indenrigspolitiske spørgsmål, prioriterede i år (udover tronskiftet) udenrigspolitikken. EU er ikke længere gakgak - og tak for det. [...] Det er langsomt ved at gå op for regeringen, at krigen vil afstedkomme en markant ændret europapolitik, som vil komme til at præge os i årtier fremover. For et land som i 50 år primært har interesseret sig for adgangen til et enormt indre marked, er det en brat opvågnen - vores egen zeitenwende - som kun lige er begyndt. Ændringen er imidlertid ikke kun knyttet til Ruslands invasion, men skyldes i høj grad også udviklingen i USA, som tvinger os til at genoverveje, om vi står solidt nok, hvis USA i de kommende år vender sig væk fra Europa."

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Nina Khrusjtjova, professor, The New School, New York, senior fellow ved World Policy Institute, forfatter til bogen "In Putin´s footsteps: Searching for the Soul of an Empire Across Russia's Eleven Time Zones," blandt andet: "Putins beslutning om at invadere Ukraine var næret af vrangforestillinger. Men det betyder ikke, at Vesten anskuede situationen fornuftigt. Tværtimod så de fleste vestlige iagttagere kun ud til at kunne forestille sig to scenarier: Enten indtog Putin Kyiv i løbet af få dage og gjorde Ukraine til Kremls marionetregering, eller også blev Rusland hurtigt besejret, så Putin måtte trække sine tropper tilbage og anerkende Ukraines territoriale integritet. Og Rusland ville tabe, lød dette narrativ. Mens Ukraine havde Vestens fulde opbakning - med tilsvarende våben og pengestrømme - havde Rusland ikke udstyr nok og tilmed kun udstyr, der var lige så forældet som dets taktik. Uden for slagmarken ville de historiske vestlige sanktioner udløse en hård modreaktion mod Putin: Russerne ville måske ligefrem storme Kreml for atter at få adgang til europæiske tasker og amerikansk fastfood. Ingen forestillede sig åbenbart, at denne dæmonisering og forkastelse af nærmest alt, hvad der er russisk, kunne vende russerne imod Vesten, eller at Rusland ville være i stand til at holde en lang krig gående. [...] Mens russerne bakker op om Putin, ser Ukraines støtter i Vesten ud til at begynde at miste viljen. I december formåede EU’s ledere ikke at få vedtaget en 50 milliarder euro stor finansiel hjælpepakke til Ukraine, selvom de er blevet enige om at starte forhandlinger om optagelse i EU. Denne fiasko kom samtidig med, at USA’s kongres opgav at vedtage en ny militær hjælpepakke til Ukraine i år. Nu lover den amerikanske præsident, Joe Biden, at USA vil stå sammen med Ukraine - ikke “så længe det er nødvendigt”, som han før har sagt, men “så længe vi kan”. [...] Der er tre sandsynlige scenarier. I det første forpligter Vesten sig atter til at støtte Ukraine. Men der er store politiske forhindringer - modstand fra Republikanerne i USA og et ungarsk (og nu slovakisk) veto i EU. Selv hvis disse ryddes af vejen, vil Ukraine få svært ved at rekruttere tilstrækkeligt mange nye soldater. I det andet scenario sætter NATO støvler på jorden i Ukraine. Selvom Putin aldrig har haft den hensigt at invadere et NATO-medlem, kan det narrativ, at en russisk sejr i Ukraine ville føre til flere russiske invasioner, bruges til at berettige indsættelsen af vestlige tropper. Det risikerer at sætte turbo på Stalingrad-effekten, så russerne rejser sig for at forsvare moderlandet, og ustabiliteten breder sig til Europa. I det tredje scenario finder Vesten en måde at kommunikere med Kreml på. Rusland er langtfra usårligt, men det står ikke på randen af kollaps, og Putin har sikkert flere år foran sig som præsident. Men selv hvis han blev fjernet fra magten, ville russerne stadig nære dyb mistro til Vesten. Derfor - og med den hårde realitet, at Ukraine næppe vinder hele sit territorium tilbage - bør Vesten fokusere på at styrke det ukrainske forsvar og samtidig være klar til at gribe enhver mulighed for at gå ind i realistiske forhandlinger med Kreml."

I en kommentar i Berlingske mandag skriver Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "I krig er sandheden det første offer,” sagde den græske digter Aischylos for godt 2.500 år siden, og man må konstatere, at han havde ret. Det har været tydeligt på det seneste, hvor undertegnede og Dansk Folkeparti ved flere lejligheder er blevet beskyldt for at være Putins nyttige idioter til trods for, at Dansk Folkeparti siden februar 2022 har stået ubetinget på Ukraines side, stemt for samtlige donationer og i øvrigt været det første parti til at foreslå donation af danske F-16 fly til Ukraine. Putinisme-anklagerne går på, at jeg har gjort mig skyldig i den “forbrydelse”, at jeg har påpeget det selvindlysende faktum, at den militære støtte til Ukraine ikke vil fortsætte i uendelig tid og i uendelige mængder. Det skyldes navnligt, at USA, der står for omkring to tredjedele af støtten til Ukraine, tøver med at fortsætte støtten, og at Europa alene ikke kan støtte Ukraine tilstrækkeligt til en fuldkommen militær sejr - en analyse, der deles af de fleste danske korrespondenter, vurderinger af Forsvarets Efterretningstjeneste og såvel militære og diplomatiske ekspertkilder. [...] Senest har både statsminister Mette Frederiksen samt venstreformand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen været ude med riven, fordi man angiveligt “bringer det langsigtede perspektiv i fare” ved at tale ærligt om krigen i Ukraine. [...] Men for at slå det fast med syvtommersøm: Dansk Folkeparti mener, at vi skal fastholde den militære støtte til Ukraine. Både fordi det moralsk er det rigtige at gøre, men også fordi det er i dansk sikkerhedspolitisk interesse. For dem, der nu skriger højst om hjælpen til Ukraine i medierne, er de selvsamme, som har kørt dansk forsvar ned i et sort hul."

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Torsten Laksafoss Holbek (V), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "En vis krigstræthed begynder at indfinde sig i Europa. [...] Derfor vejrer især den yderste højrefløj morgenluft med et Europa-parlamentsvalg rundt om hjørnet. Med stor kynisme stiller man opportunt spørgsmål ved, om vi kan blive ved med at sende milliarder til at støtte de tapre ukrainernes krigsindsats. Ingen mere støjende end Dansk Folkepartis, Anders Vistisen. [...] Med Ruslands modbydelige overfald på Ukraine står vi foran den ultimative krise. Et geopolitisk jordskælv, som fuldstændig har ændret spillepladen. Mere end nogensinde før står det klart, at der er behov for et stærkt og samlet EU, som står i egen ret. Vi kan ikke forvente, at vi til al tid fremover kan forlade os på hjælp fra amerikanerne. Det er i sådanne stunder, at EU skal bevise sit værd. Den gode nyhed er, at Europa indtil nu har udvist et umådeligt stærkt sammenhold. Med enkelte orbánske undtagelser har EU-landene stået last og brast med Ukraine. [...] Netop derfor er det tvingende nødvendigt, at vi holder dampen oppe og støtter Ukrainerne massivt. Både økonomisk, men så sandelig også moralsk. En sådan moralsk støtte ligger i udsigten til et EU-medlemskab. Det kan og skal have lange udsigter, da Ukraine har massive problemer med korruption, som vil tage år, hvis ikke årtier at håndtere. Men vi må ikke glemme signalværdien. Det handler i høj grad også om at holde kampgejsten oppe for ukrainerne, som lige nu kæmper ved fronten."

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Ida Dinesen, Hellerup, blandt andet: "I Danmark kan vi være stolte over, at vi uden vaklen giver vores fulde støtte til Ukraine. Andre EU-lande burde have røde ører. Ingen nævnt, men ingen glemt. De seneste dage har yderligere vist, at det bliver mere og mere påtrængende, at den vestlige støttetilkendegivelse bliver omsat i krudt, kugler og isenkram. Vi må indse, at vi bliver rendt over ende, hvis der ikke kæmpes tappert for vores alles demokratiske rettigheder."
Kilder: Børsen, mandag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 6, 10, 14, mandag, s. 19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Nu stiger inflationen i de 20 EU-lande igen
Inflationen stiger igen i de 20 EU-lande i eurozonen. Det skriver Børsen lørdag og Jyllands-Posten lørdag. Tal fra Eurostat viser, at inflationen i december 2023 var på 2,9 procent mod 2,4 procent måneden før. Økonomerne vil endnu ikke erklære sejr over inflationen, netop fordi at der igen er tegn på inflationsstigninger. Blandt andet kan store lønstigninger i Europa, der skal bringe lønninger tilbage på samme købekraftsniveau som før inflationskrisen sidste år, skubbe yderligere til inflationen. Derudover er arbejdsløsheden så lav, at man ikke regner med, at yderligere lønvækst vil kunne hindres. Selvom Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), ikke har ytret noget herom, så forventer markederne, at ECB indfører hele seks rentenedsættelser i 2024. Den optimisme deler Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank dog ikke: "Vi tror ikke, at vi har set det sidste til problemerne med for høj inflation, og markedets forventninger om seks rentenedsættelser virker meget optimistisk. Så længe økonomien ikke for alvor slår sprækker og viser faretruende recessionstegn, så tror vi, ECB vil være påpasselige med at lempe pengepolitikken for tidligt." Jyllands-Posten mandag skriver, at Christine Lagarde, efter det seneste rentemøde, antydede, at markedet reagerer for aggressivt i sine forventninger til kommende rentenedsættelser. Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker hos Nordea, er til dels enig. "Vi venter ca. tre rentenedsættelser i 2024 og forventer ikke den første før i juni, medmindre økonomien pludselig forværres hurtigt," vurderer Lise Nytoft Bergmann.

I en kommentar i Børsen mandag skriver Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest koncernen, blandt andet: "Den største udfordring, man som investor mødte i 2023, var de geopolitiske spændinger, som ikke blev mindre - snarere tværtimod. Vi har krig i Ukraine og Gaza, ligesom vi har stigende militære spændinger mellem Kina og Taiwan. Vi ser med Trump i førersædet en markant polarisering i USA. Samme tendenser gør sig gældende i en række større europæiske lande. Verden er geopolitisk set i rød zone, som vi siger i Maj Invest. Nogle finansfolk vil mene, at vi har en del grå svaner, der svømmer rundt i finansmarkederne og let kunne forvandles til sorte svaner. En sort svane er et finansielt udtryk for en massiv krise, der er umulig at håndtere, og som derfor betyder, at man ikke længere råder over de strategier, man ellers normalt bruger til at afdække risici med. På denne baggrund er mange økonomer og investorer skeptiske her ved indgangen til 2024. I Maj Invest ser vi lidt anderledes på mulighederne. Vi vurderer, at global økonomi i 2024 vil opleve vækstrater på omkring 3 pct. i gennemsnit, ligesom vi vurderer, at de stigende lønninger - som nu stiger hurtigere end inflationen - vil betyde, at der snart kommer vækst i privatforbruget og dermed plads til en lille vækstfremgang. [...] Industrien i særligt Tyskland er sat kraftigt tilbage af højere energipriser og en aftagende global efterspørgsel. Samtidig er privatforbruget i regionen som helhed presset. Eurozonen befinder sig derfor i øjeblikket på randen af recession eller i bedste fald nulvækst. Fremadrettet ser det dog lidt lysere ud. Den svage udvikling i privatforbruget siden starten af 2022 kan i høj grad tilskrives de kraftige prisstigninger, der fulgte i kølvandet på problemerne i forsyningskæderne og de voldsomme stigninger i energipriserne. Inflationen i eurozonen er nu under kontrol, men det stramme europæiske arbejdsmarked presser fortsat lønningerne op. Derfor oplever mange europæiske husholdninger igen fremgang i reallønnen, og det kan være med til at give vækst i privatforbruget. Desuden er udlån til forbrugerne igen begyndt at stige, hvilket også kan være med til at skubbe forbruget op."
Kilder: Børsen, lørdag, s. 6, mandag, s. 14-15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8, 10-11


Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Løkke tager afstand fra israelske ministre: "Gaza er palæstinensisk territorium"
For få dage siden vakte de to de israelske ministre, Bezalel Smotrich og Itamar Ben Gvir, (hhv. finansminister og sikkerhedsminister), der begge tilhører den stærkt nationalistiske højrefløj i Israel, opsigt med kontroversielle udtalelser om Gaza. Det har fået udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), til at komme med en klar besked om, at "Danmark tager afstand fra udtalelserne fra de israelske ministre". Det skriver Jyllands-Posten lørdag. De to ministre opfordrede til, at Israel bør etablere jødiske bosættelser i Gaza og "tilskynde" palæstinenserne til at emigrere til andre lande. Lars Løkke Rasmussen reagerede efterfølgende i skarpe vendinger: "Gaza er palæstinensisk territorium, og sådanne udtalelser bidrager ikke til at fremme en tostatsløsning med en israelsk og en palæstinensisk stat, der lever side om side i fredelig sameksistens. Den danske holdning til bosættelser er klar. Bosættelserne er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en væsentlig barriere for en tostatsløsning." Også EU's udenrigschef, Josep Borrell, har taget afstand fra Bezalel Smotrich og Itamar Ben Gvir og kaldt tvungne fordrivelser for en "alvorlig krænkelse" af international humanitær lov. USA’s udenrigsministerium har ligeledes kritiseret ministrenes udtalelser og kaldt dem for "inflammatoriske og uansvarlige".

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Nyholm, publicist. Han skriver blandt andet: "Israel har med sin krig i Gaza fremkaldt et skift i Vestens holdning til den jødiske stat, fra sympati til afsky og afvisning. Vi ser, læser og hører om en israelsk brutalitet langt ud over, hvad mange mener at kunne tolerere i et land oprettet med vestlig bistand, men i stigende grad på afstand af Vesten. Danmark stemte nylig i FN's generalforsamling for et ikke-bindende krav om en humanitært begrundet, langvarig våbenhvile i Gaza. Israels vitalt vigtige beskyttelsesmagt USA undlod påfaldende at stemme. [...] Jerusalem-styret, forestået af den ekstremt nationalistiske Netanyahu og hans ministre, af hvilke flere kan anses for fascistiske, lader vide, at krigsførelsen i Gaza vil fortsætte længe og med uformindsket styrke. [...] Det nødvendiggør en dansk indsats - i den større europæiske og vestlige ramme - til fordel for Palæstinas forvandling fra politisk embryo til reelt eksisterende stat, side om side med Israel, som forudset i FN's delingsplan af 1947. Danmark stemte for planen. [...] Begrundelsen for en dansk indsats må være, at vi alle, også Israel, har brug for en regulær palæstinensisk stat, der modsat diverse terrorgrupper kan drages internationalt til ansvar. I den debat må Danmarks stemme gerne høres, i FN og i EU. En europæisk eller vestlig anerkendelse vil styrke det palæstinensiske civilsamfund og svække terroristerne, nøjagtig som en europæisk og vestlig anerkendelse af Israel for 75 år siden styrkede det jødiske civilsamfund og svækkede terrororganisationer som Sternbanden og Irgun."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, side 35

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ny jernbanerute skal forbinde nogle af Polens mest besøgte byer
Efter 12 års forsinkelse har den polske regering meddelt, at Polen i 2024 vil påbegynde byggeriet af 140 km jernbanespor til højhastighedstog. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Projektet blev skrinlagt af den daværende regering, men bliver nu gennemført med støtte fra EU-Kommissionen, der har tildelt det ca. 500 mio. kr. øremærket til byggeplanlægning. Den nye jernbanerute skal forbinde nogle af Polens mest velbesøgte byer: Fra hovedstaden Warszawa skal man således kunne tage toget til Łodz og Wrocław, som derfor også vil komme turister til gode.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Foto uden tørklæde udløser to års fængsel i Iran
En iransk kvindelig butiksejer er blevet idømt to års fængsel, efter at hun offentliggjorde et foto af sig selv, hvor hun ikke bærer tørklæde. Hun er tidligere idømt tre måneders fængsel for "propaganda mod staten". Hendes aktion og fængslingen er sket i kølvandet på, at iransk politi har konfiskeret EU-Parlamentets menneskerettighedspris, Sakharovprisen, som blev tildelt den kurdiske kvinde, Mahsa Amini, der døde i det iranske politis varetægt. Mahsa Amani blev arresteret efter en lok af hendes hår havde været synligt på gaden, og hendes død medførte landsomfattende protester mod det moralske politi i Iran. Demonstrationerne rystede store dele af Iran, men blev efterfølgende slået brutalt ned af det iranske præsteregime. Aminis advokat, Mohammed Saleh-Nikbakht, modtog i sidste måned prisen på vegne af Amini. Iranske myndigheder havde givet Mahsa Aminis familie forbud mod at rejse til Frankrig og modtage årets Sakharov-pris, og i stedet modtog Saleh-Nikbakht prisen. Han blev stoppet, og prisen konfiskeret, da han ankom til Teheran lufthavn.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10

Udenrigspolitik: Verden, som vi kender den, er i opløsning. Men Vesten skal stadigvæk nok stå stærkt
Magtkampe mellem øst og vest samt svækkelse i samhandel og globalt demokrati synes at præge overskrifterne, og Kristeligt Dagblad har derfor spurgt Mikkel Vedby Rasmussen, som er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, hvordan han ser på den geopolitiske situation i dag. Han er enig i, at verden er blevet mere kompliceret, men han ser dog stadig optimistisk på Vestens muligheder. "Jeg tror, vi kan overvurdere, hvor dårligt Vesten står i den nye globale konkurrencesituation. Når Ruslands præsident, Vladimir Putin, f.eks. siger, at man er nødt til at kæmpe mod Vestens magt, tolker vi det, som om nogle vil udfordre os, og at vi mister vores magt. Men vi bliver jo netop udfordret, fordi Vesten bliver betragtet som alt for stærke. Det skulle vi begynde at overveje,” siger han. Der snakkes om, at Vesten risikerer at blive værdiløs, hvis man kun baserer sine værdier på menneskerettigheder, økonomi og samhandel - et emne, som krigen i Ukraine har bragt op, fordi man skal forsvare eget land og egne værdier. Vedby Rasmussen mener, at EU er baseret på nogle specifikke liberale opfattelser af, hvordan et europæisk fællesskab skal være. "Det passer ikke så godt sammen med en national dagsorden, og det giver EU et problem," siger han. Det betyder også, at FN's menneskerettighedssystem og flygtningekonventionen ikke har det nemt, og det vil formentlig forværres. "I det hele taget er FN ikke kommet godt igennem perioden efter den kolde krig," mener Vedby Rasmussen. "Præmisserne, som FN, EU og Nato blev bygget på, findes ikke længere. Men det skal vi ikke være flove over. Det er de færreste internationale systemer, der holder i så lang tid, som de har gjort. Nu er tiden bare kommet til at tænke nyt og anderledes," konkluderer Mikkel Vedby Rasmussen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Retlige anliggender: Læk viser, hvordan korruptionsanklaget politiker brugte fodboldens luksuriøse korridorer til at knokle for Qatar
Det belgiske dagblad Le Soir er kommet i besiddelse af hidtil hemmeligholdte dokumenter omkring den korruptionsanklagede Europa-Parlamentspolitiker, Eva Kaili, skriver Politiken lørdag. I det lækkede efterforskningsmateriale indgår blandt andet afhøringer, beskeder fra tjenesten WhatsApp og slettede noter på Eva Kailis telefon. Sagen udspillede sig i forbindelse med fodbold-VM i Qatar i 2022, og flere personer med tilknytning til Europa-Parlamentet blev anholdt og sigtet for korruption og hvidvask af penge. Mere end 12 millioner kroner blev beslaglagt i sagen, som blev døbt 'Qatargate'. Politiet efterforsker stadig sagen, hvor Eva Kaili er anklaget for at udnytte sin position i EU til at arbejde for Qatar og deres interesser. Eva Kaili er ikke længere tilbageholdt af politiet.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 14-15

Interne anliggender: Her er tre store opgaver, Egelund skal klare i 2024
Altinget fredag skriver, at uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), får et travlt år, hvor hun både skal fortsætte regeringens reformspor for uddannelser, og desuden forberede de store EU-forhandlinger i forbindelse med Danmarks EU-formandskab i 2025.
Kilde: Altinget, fredag

Konkurrence: EU er selv skyld i Kinas førertrøje i konkurrencen
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Yanis Varoufakis, fhv. græsk finansminister og professor i økonomi, blandt andet: "Den 7. december deltog formændene for Det Europæiske Råd og EU-Kommissionen, Charles Michel og Ursula von der Leyen, i det årlige topmøde mellem EU og Kina for at levere et kontant budskab til Kinas præsident, Xi Jinping. Med afsæt i den offentlige opinion i Europa og USA og i lyset af den nye koldkrig mellem USA og Kina ville EU-toppen øge presset på Kina ved at komme med troværdige trusler i forhold til fire specifikke klagepunkter. [...] EU’s første klagepunkt handler om “ubalanceret handel”. Von der Leyen udtrykte det farverigt ved at hævde, at “for hver tre containere, der går fra Kina til Europa, vender to containere tomme tilbage”. [...] EU’s andet klagepunkt går på, at Kina reelt bruger statsstøtte til at dumpe kinesiske eksportvarer på de europæiske markeder. Den klage var der uden tvivl hold i sidst i 1990erne og først i 2000erne, da EU - ligesom USA - hellere talte begejstret om at inddrage Kina i de vestlige handels- og kapitalmarkeder snarere end at klage over kinesisk dumping. Men hvorfor komme med den klage om merkantilisme nu, hvor anklagen ikke længere har hold i virkeligheden? Trods alt er kinesiske batterier eller elbiler jo ikke konkurrencedygtige i Europa på grund af statsstøtte, men fordi kineserne har investeret massivt i at udvikle dem. [...] Det tredje klagepunkt fra Charles Michel og Ursula von der Leyen er, at europæiske virksomheder har svært ved at sikre sig kinesiske statskontrakter. Sammen med de to førnævnte klagepunkter er dette baggrunden for, at EU vil have straftiltag over for kinesiske eksportører - især høje toldsatser på elbiler (og grøn teknologi i det hele taget). [...] De europæiske industriledere, jeg har talt med, tilstår uden for citat, at de betragter disse trusler som tegn på, at EU’s ledere er gået i panik over at se, at Europa har tabt konkurrenceevne på flere vigtige områder. En af dem spurgte retorisk: “Tror von der Leyen virkelig, at truslen om ekstratold på BYD´s elbiler vil øge eksporten til Kina?” [...] Det fjerde klagepunkt, som Charles Michel og Ursula von der Leyen afleverede til Xi, er, at Kina ikke i tilstrækkelig grad har støttet EU’s sanktioner mod Rusland som led i at gøre fælles front mod den russiske hærs brutale fremfærd i Ukraine. Hvis vi ser bort fra spørgsmålet om, hvor effektive sanktionerne er, afslører denne anklage kun EU’s egen dobbeltmoral i at kritisere Putins bomber mod hospitaler og angreb på Ukraines vand-, el- og fødevareforsyninger, mens man tier, i forhold til at Israel gør det samme, og endda meget værre, i Gaza. Men det er selvfølgelig ikke dobbeltmoral, der har fået Europa til at styrtbløde kapital og miste overskuddet på betalingsbalancen. Det sørgede EU selv for med sin tåbelige håndtering af den uundgåelige eurokrise for ti år siden."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 21

Klima: Dansk Standard: EU's bæredygtighedskrav risikerer at ende som en ren dokumentationsøvelse
I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Heiede, direktør, Fonden Dansk Standard, blandt andet: "Det er store og vigtige skridt, at bæredygtighed og det at passe på hele vores klode i dag vejer lige så tungt, som det at skabe vækst. Vi skal derfor også glæde os over, at bæredygtig forretningsledelse er kommet langt op på agendaen, og at mere end 50.000 af Europas virksomheder snart skal kunne dokumentere deres arbejde med både miljø- og klimapåvirkning, sociale forhold og ledelse. Et tiltag, der endda kommer til at kræve en revisorerklæring for at sikre, at det hele er i orden. [...] I Dansk Standard støtter vi op om den type regulering, da den nemlig er med til at sikre kapitalstrømme til bæredygtige investeringer - og i det hele, at EU's Green Deal kan lykkes. Så langt så godt. [...] CSRD's dokumentationskrav, der er fastlagt i de mange ESRS'er, kommer til at kræve en kæmpe indsats fra virksomhederne - både de store og de små, herunder også underleverandører - at kunne efterleve. Ingen af os ved endnu, hvordan det kommer til at blive - men indtil da kan vi trække på erfaringer fra standarder, som faktisk giver rammerne for brugbar rapportering og dokumentationskrav. Hvis man arbejder med standarder som f.eks. ISO's ledelsessystemer, har man allerede etableret mange af de processer, som CSRD lægger op til i forhold til for eksempel god ledelse. [...] En velimplementereret ledelsesstandard giver ikke en færdig opskrift til rapportering, men skaber en kultur med fokus på effektiv ledelse og styring, som man kan trække på, når man skal dokumentere sine klimafremskridt med data. Standarder kan være med til at sikre, at lovgivning som CSRD ikke bliver en ren dokumentationsøvelse, men et strategisk værktøj til at opnå reel forandring."
Kilde: Altinget, mandag

Sundhed: Den danske befolkning skrumper - fertilitetshjælp langtfra nok, mener forsker
Frygten for en nedgang i befolkningstallet i Danmark er indtil videre holdt i ave via indvandring og import af arbejdskraft. Fra et økonomisk synspunkt har det været en succes, men demografiske udfordringer truer forude. Det skriver Berlingske lørdag. Kraka har påvist, at 40 procent af Danmarks vækst siden finanskrisen skyldes udenlandsk arbejdskraft. "Det er især fra de nye medlemslande i EU, og alle vinder på det. Når folk indvandrer direkte til beskæftigelse, sparer vi udgifter til institutioner, skoler og uddannelse og får nye skatteydere fra dag et," forklarer Niels Storm Kigge. I dag er hvert femte barn født i Danmark født af en udlænding. Men fertiliteten er også lav i de østeuropæiske lande, hvor Danmark hidtil primært har importeret arbejdskraft fra. "Et af de store bidrag til Danmarks økonomiske succes lige nu er indvandring. Det er grunden til, at beskæftigelsen vokser, og at de offentlige finanser hænger sammen på lang sigt. Men kan vi ikke fastholde succesen med udenlandsk arbejdskraft, bliver den demografiske udfordring udstillet," siger Niels Storm Kigge og fortsætter: "Hvis befolkningen skrumper, så skal folk arbejde mere eller i flere år, for at de offentlige finanser hænger sammen. Derfor kan det være så gavnligt med en øget indvandring af arbejdskraft," forklarer Niels Storm Knigge, som påpeger, at mens befolkningsvæksten i Europa er svag, så er den eksplosiv på det afrikanske kontinent. Men, Pieter Vanhuysse, professor i velfærd, Syddansk Universitet, mener ikke, at import af afrikansk arbejdskraft vil være en mulighed. "I stort set alle europæiske lande er der en udtalt modvilje mod masseindvandring. Vi er nødt til at se på den europæiske befolkning og tage den faldende fertilitet og årsagerne til, at folk får så få børn, alvorligt," siger Pieter Vanhuysse, som kalder Mette Frederiksen forslag om øget fertilitetshjælp interessant. "Når folk bliver spurgt, hvor mange børn, de godt kunne tænke sig at få, så svarer de i gennemsnit 2,1, hvilket tilfældigvis er det, der skal til, før en befolkning reproducerer sig selv. Når vi så ser på, hvor mange børn folk rent faktisk får, så ser det helt anderledes ud. Set i det lys giver det fint mening, at man vil sikre, at de, der gerne vil have børn, rent faktisk også får mulighed for det. Men jeg tvivler på, at fertilitetsbehandling løser det store problem," siger Pieter Vanhuysse, som står bag et studie, der viser, at børnefamilier bærer en langt større samfundsbyrde, end barnløse. Og det faktum er man nødt til at medregne, hvis man vil have europæere til i stigende grad at reproducere sig selv, mener professoren. "Vi har set på 12 europæiske lande, som vi havde sammenlignelige data for, og Danmark er ikke et af landene. Men det er Finland, og her er forældrenes samlede samfundsbyrde næsten tre gange så høj som barnløses," eksemplificerer Pieter Vanhuysse.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-5

Grundlæggende rettigheder: Sådan har krigen forbedret vilkårene for lgbtq i Ukraine
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Erik Boel, tidl. næstformand, Europabevægelsen, blandt andet: "En forudsætning for, at Ukraine til sin tid kommer med i EU, er, at landet ikke diskriminerer homoseksuelle og andre lgbtq-personer. Som alle andre medlemslande får Ukraine pligt til at beskytte mindretal og sikre alle sine borgeres grundlæggende rettigheder. I Kyiv og de store byer i Ukraine er der “safe zones”, det vil sige kvarterer, som lgbtq'ere selv opfatter som trygge at færdes i. Det gælder for eksempel i Zoloti Vorota bag Golden Gate i Kyiv. Her kan lesbiske holde i hånden og kysse. To fyre bør dog holde lavere profil. [...] En udbredt holdning i Ukraine er, at det er o.k. at være lgbtq, men at man ikke bør skilte med det. Mange i lgbtq-miljøet ser behovet for en lov om partnerskab som det vigtigste politiske spørgsmål lige nu. I øjeblikket kan lgbtq-mennesker ikke besøge deres partner på hospitalet. De har heller ingen rettigheder i forhold til afdødes lig, hvis den pågældende for eksempel omkommer i krigen. I praksis er rugemødre og adoption også “no-go” for homoseksuelle. [...] Krigen har forbedret lgbt’s stilling. Når unge mænd og kvinder dør på slagmarken for Ukraine, er det blevet sværere at forbyde dem at holde i hånden eller kysse i Kyiv. “Krigen har givet os alle - uanset seksuel orientering - en fælles fjende, som vi er nødt til at stå sammen imod,” fortæller Anne. Kommandanten Viktor, som jeg møder i toget med hans familie på vej til ferie i Vesteuropa, er enig. Viktor havde en homoseksuel i hans enhed, som han smed ud. Men det var på grund af narkomisbrug, ikke hans seksuelle orientering. Der er lang vej igen, før der er egentlig ligestilling i Ukraine. Men det går den rigtige vej. De unge er mest fordomsfri, det gælder også de bedre uddannede og bybefolkningen. Modsat hvad man måske skulle tro, er homofobien mest udbredt i den vestlige del af landet omkring Lviv. Her står den katolske kirke stærkt. [...] Heldigvis er der også politikere, der har engageret sig i lgbtq-sagen, for eksempel Inna Sovsun fra partiet Holos. Mange enkeltbegivenheder illustrerer, at der er bevægelse i tingene. Hvis der er homofobiske eller kvindefjendske opslag på for eksempel Instagram, vil aktivister ofte opfordre til boykot. Og et af de største indkøbscentre i Kyiv, Gulliver, bliver oplyst med regnbueflaget i forbindelse med den årlige Pride Parade. Det er fint, at Vesten kan hjælpe ved at stille krav om ligebehandling i forbindelse med processen mod EU-medlemskab. Men de mennesker, jeg taler med i queer-miljøet, fortæller samstemmende, at det er nok så vigtigt, at EU går aktivt ind og støtter uddannelse og information om lgbtq."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 30-31

Arbejdsmarkedspolitik: Hvorfor er I så bange for lønåbenhed?
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Gitte Geertsen, næstformand, HK Privat, blandt andet: "For nylig læste jeg her i avisen om de kommende EU-krav om lønåbenhed, der rammer danske virksomheder senest i 2026. Som så ofte før blev der også her henvist til det kønsopdelte arbejdsmarked som en del af forklaringen på løngabet. Med andre ord det forhold, at mænd typisk har en anden uddannelsesbaggrund, mere lederansvar m.m., hvorfor mænd og kvinders løn typisk ikke kan sammenlignes. Problemet er bare, at det langtfra altid passer. [...] For mig står det derfor klart, at vi har brug for mere lønåbenhed. Med det kan vi bedre vurdere, om vi bliver anerkendt på lige fod med kollegerne, og vi kan bedre kræve en forklaring på vores løn. For ledere må selvfølgelig gerne lønne forskelligt - så længe der er en saglig forklaring. I HK Privat ønsker vi, at virksomheder med ti ansatte eller derover bliver omfattet EU-kravene og hvert år rapporterer på lønforskellene mellem kønnene. På den måde vil størstedelen af arbejdsmarkedet være omfattet, og vi vil forhåbentlig få skabt større bevidsthed om aflønningen og luge ud i den ubevidste bias, der holder liv i løngabet. Desværre ser Dansk Arbejdsgiverforening lønåbenhed som en stor bureaukratisk byrde. Jeg har dog stadig til gode at møde en virksomhed, som har indført lønåbenhed, som har fortrudt det. Tværtimod ser jeg virksomheder være stolte af det, fordi det vidner om en moderne og transparent arbejdsplads. Og den slags kan man rekruttere arbejdskraft på."
Kilde: Børsen, mandag, s. 23

Det digitale indre marked: Fem nyheder om AI
Open AI, som står bag Chat GPT, har opdateret sine vilkår for at undgå at blive ramt af nye EU-lovgivning på området. Det skriver Børsen mandag. "Vi har ændret Open AI-enheden, der leverer tjenester som Chat GPT til EEA-lande og schweiziske beboere til vores irske enhed, Open AI Ireland Limited," skriver Open AI i et brev til deres europæiske brugere. EU-myndigheder i blandt andet Polen og Italien har i længere tid efterforsket, hvorvidt og hvordan teknologien bag Chat GPT har indvirken på folks privatliv. Det har indtil videre ført til en midlertidig suspendering af Chat GPT i Italien i marts 2023, indtil Open AI reviderede sin databeskyttelse.
Kilde: Børsen, mandag, s. 2

Migration: Afrikansk indvandring til USA stiger voldsomt
De strammere indrejseregler til Europa gør, at afrikanske migranter i stigende grad i stedet vælger at søge mod USA. Det skriver Politiken mandag. Antallet af afrikanere, der er blevet pågrebet ved USA´s sydlige grænse, er steget fra 13.406 personer i 2013 til 58.462 i 2023. NGO’er, som arbejder ved grænsen, siger, at tendensen især er fortsat de seneste måneder, efter at Europa er begyndt at lukke mere af. I Europa er indvandring blevet et markant politisk emne i mange lande. Det ses ved, at højrefløjspartier har oplevet stor fremgang ved nationale valg i en række europæiske lande. Lande som Tyskland, Spanien og Frankrig har indgået aftaler med lande som Tunesien og Marokko om at stoppe strømmen af migranter mod Europa. Den 20. december blev man i EU enige om en migrationsaftale, der skal gøre det nemmere at begrænse ulovlig indvandring og hjemsende afviste asylansøgere.
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Interne anliggender: Farligt dobbeltspil i Serbien
Information skriver i sin leder mandag blandt andet: "Med en klar valgsejr og en absolut majoritet i ryggen har Serbiens autokratiske leder, der allerede har været ved magten i ti år, nu udsigt til uhindret at fortsætte sit indøvede dobbeltspil længe endnu - og maksimere sin politiske handlefrihed. Moskva kan han fortsat behage ved de sædvanlige trusler om at sætte Kosovo i brand eller leflen for nationalisters krav om genforening med den bosniske enklave Republika Srpska. Alt, hvad der jager en skræk i livet på EU og NATO, gavner Putin, og ny uro på Balkan er et scenarie, begge frygter. [...] Rusland er dog næppe så glad over, at Ukraine nu kan supplere sine svindende arsenaler med serbisk produceret ammunition. Men udenrigspolitisk lønner det sig for Vučić at kaste en sådan luns til Vesten, der så får lidt lettere ved tåle hans autoritære stil, kapring af statsapparatet, afvikling af demokratiet og den grasserende korruption i et EU-kandidatland, hvortil nu også kommer hans regimes valgsvindel. [...] Serbiske oppositionsgrupper protesterer på tredje uge over, hvad uafhængige observatører har kaldt “massive uregelmæssigheder” ved valget den 17. december i form af stemmekøb, forhåndsopfyldte valgurner og falske vælgere. Juleaftensdag greb serbisk politi til voldelig nedkæmpelse af en folkemængde, der ville trænge ind i Beograds byrådsbygning - ifølge oppositionstalsmænd var den ført an af regimets egne agents provocateurs. Men Vučić og hans premierminister, Ana Brnabic, erklærede, at demonstranterne ville vælte regeringen, og antydede, at Vesten stod bag. [...] Trods de antivestlige beskyldninger har USA's Beograd-ambassadør udtrykt positive forventninger til fortsat samarbejde med Vučićs næste regering, mens EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, foreløbig er nøjedes med en udtalelse om, at nok er der “plads til forbedring af de serbiske valgprocedurer”, men for EU må “konstruktiv dialog” fortsat være vejen frem. [...] Selv hvis Bruxelles skulle overveje at fastfryse EU-tiltrædelsesforhandlingerne eller at indføre økonomiske sanktioner, ville et sådant skridt få svært ved at komme ud over rampen - i første omgang ville det blive mødt med et klokkeklart veto fra Vučićs åndsfælle i Budapest, Viktor Orbán. Ofrene i magtspillet bliver Serbiens demokratiske opposition, der nu går dystre tider i møde og formentlig ender med at måtte se sig svigtet af det EU, de drømmer om at se deres land i. [...] EU og USA burde nægte at anerkende det serbiske valgresultat, burde fordømme lemlæstelsen af Sandulović, burde afstå fra at kompromittere egne idealer og burde aktivere de magtmidler, de trods alt har. Men man skal nok ikke holde vejret, indtil det sker."
Kilde: Information, mandag, s. 20

Institutionelle anliggender: Vestager strækker våben
Vestager siger nu, at hendes tidligere udtalelser vedrørende hendes ambitioner om en tredje periode som EU-kommissær, ikke var alvorligt ment. Det skriver Ekstra Bladet mandag. Dengang reagerede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vredt på udmeldingen, da udenrigsministeriet dengang stadig var ved at køre Margrethe Vestager i stilling til jobbet som europæisk investeringschef. "Hvis jeg gerne ville have en ny periode, og med meget stor alvor ville stille mig op i forhold til det, så ville jeg jo ikke have sagt det til en vigtig, men måske ikke allervigtigst konference med et smil i øjet på et spørgsmål, jeg blev stillet fra salen. Så ville det nok have været en anden proces," forklarer Margrethe Vestager nu om hendes tidligere udmelding om interesse i en tredje periode som kommissær. "Man må sige, hvad man gerne vil. Og jeg er superglad for mit europæiske arbejde. Derfor synes jeg ikke, det er nogen skam at sige, ”jeg kan godt fortsætte med det, hvis I synes. Hvis I ikke synes det, så lader jeg bare være," svarer Margrethe Vestager på spørgsmålet om, hvorvidt hun rent faktisk er interesseret i en tredje periode som EU-kommissær eller ej.

Jyllands-Posten skriver mandag, at Margrethe Vestager, i et interview med TV-2, slår fast, at hun gerne tager en tredje periode på EU-kommissærposten. "Jeg holder selvfølgelig alle døre åbne," siger Margrethe Vestager til TV 2 og fortsætter: "Skulle regeringen synes, det var en god idé, så er jeg til rådighed. Skulle de synes noget andet, så er det sådan, det er," udtaler Margrethe Vestager.
Kilder: Ekstra Bladet, mandag, s. 15; Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Klima: Odderhetz på Egholm kan være i strid med EU-lovgivning på området
Planerne om at skræmme de beskyttede og truede Odder væk fra Egholm i forbindelse med udførelsen af en ny Limfjordsforbindelse tværs over øen vækker forargelse blandt både borgere og eksperter. blandt de sidstnævnte mener man også, at sådan en handling kan være direkte i strid med EU-lovgivning på området. "Vi kan ikke garantere, at odderne ikke lider skade, så derfor tager vi det store skridt og fraviger beskyttelse efter reglerne i EU's direktiv. Vi har en klar forhåbning om, at odderen ikke kommer til skade, og at det lykkes at få odderen skræmt ud. Men det kan vi ikke garantere. Derfor bliver vi nødt til at bruge fravigelsesbestemmelse. Vi går ud fra worst case her og fraviger beskyttelsen," skriver Karsten Kirk Larsen, afdelingsleder i Vejdirektoratet i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 4

Finansielle anliggender: Supermarkedsgigant suspenderer varer efter “urimelige” prishop
Den franske supermarkedskæde Carrefour har som utilfreds reaktion på markante prisstigninger fra Pepsi på deres produkter nu fjernet Pepsi og en lang række af virksomhedens andre produkter fra supermarkedshylderne. Det skriver Berlingske lørdag. Reaktionen sker ikke kun i Frankrig, men kan også ses på hylderne i kædens italienske, spanske og belgiske supermarkeder. "Vi sælger ikke længere dette mærke på grund af uacceptable prisstigninger," skriver Carrefour på et skilte under de tomme hyldepladser, hvor der tidligere stod produkter fra Pepsi-koncernen. I Europa oplever detailhandlen stigende pres fra politikere og forbrugere om at holde priserne nede. I september begyndte Carrefour også at sætte mærkater på en række varer for at advare deres kunder om, at indholdet i pakken var mindsket, uden at prisen var gået tilsvarende ned. Den franske regering har bedt EU-Kommissionen om at godkende, at man indfører krav om, at supermarkeder skal informere kunderne, når der sker ændringer i mængderne i de produkter, som de køber. Medmindre EU-Kommissionen har noget at indvende, så vil kravet træde i kraft til marts.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 13

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
8. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark