Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9 August 2021

EU i dagens aviser mandag den 9. august



Tophistorier

Messerschmidts forklaring modsiges af EU-vidner
I sagen mod Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt afveg EU-vidners forklaringer fra Morten Messerschmidts version af, hvad de blev adspurgt om. Det skriver flere aviser i løbet af weekenden. På retsdag tre var Michael Verbeke, der i 2015 fungerede som generalsekretær for den europæiske partialliance Meld, indkaldt som videovidne fra Bruxelles. Politiken skriver lørdag, at Michael Verbeke kunne på nogle områder bekræfte Morten Messerschmidts forklaring. Det gjaldt eksempelvis dokumenter, hvor en konference i Skagen blev præsenteret som en decideret EU-konference. Alle oplysninger i de dokumenter, som Verbeke var med til at udfærdige, modtog Verbeke, forklarede han selv, fra enten Morten Messerschmidt eller dennes assistent. At det skulle have været gængs viden, at der var tale om et fælles arrangement med Dansk Folkeparti, da der blev søgt midler fra EU, var Verbeke til gengæld ikke enig i. ”Nej, det vidste jeg ikke. Som De kan se, var det over for mig beskrevet som en europæisk konference,” forklarede Verbeke, og svarede herefter på et opfølgende spørgsmål: ”Som De ser i den mail, vi kiggede på, fremgik det, at det var en europæisk sommerkonference, og det var også det, der fremgik af de dokumenter, der blev underskrevet,” uddybede Verbeke, der benægtede kendskab til, at der var tale om en fælles konference med Dansk Folkeparti. Verbeke benægtede yderligere at have været personen, der udarbejdede den falske kontrakt mellem mødearrangørerne og værtshotellet. ”Nej. Det har jeg slet ikke gjort. Kontrakten er blevet udarbejdet i Danmark,” sagde Verbeke. Udover Michael Verbeke var også Wolfgang Herzig, en ansat i DG Finance, som fører tilsyn med partiernes omgang med EU-midler i Europa-Parlamentet indkaldt. Også tidligere MELD medlem, ungarske Istvan Szabos var indkaldt som videovidne.

Ekstra Bladet skriver søndag, at Morten Messerschmidt i sin forklaring i retten sagde, at planerne om en stram opdeling mellem EU-møde og sommergruppemøde for Dansk Folkeparti var gået i vasken. Det var ellers den logistiske plan for mødet, men det viste sig ikke at kunne lade sig gøre i praksis, forklarede Morten Messerschmidt. Det er en lidt anderledes version af, hvordan mødet foregik, end hvad Morten Messerschmidt tidligere har udtalt til offentligheden. I 2016 udtalte Morten Messerschmidt eksempelvis til DR: ”Der har været afholdt en EU-konference. Det her er jo netop ikke et arrangement sammen med Dansk Folkeparti. Det er meget vigtigt, for reglerne for de her europæiske partier er, at der ikke er en samkøring.” Ligeledes har Messerschmidt i en forklaring til EU’s svindelenhed, OLAF, i 2019 holdt fast i forklaringen om, at sommerkonferencen og EU-mødet blev afholdt som to separate arrangementer. ”Sommerkonferencerne i 2014 og 2015 blev afholdt på lignende måde, hvor Meld og DF's møder blev afholdt adskilt logistisk, politisk og økonomisk. Dagsordnerne ændres gradvist i planlægningsprocessen, skrev Messerschmidt i en svarmail til OLAF.
Politiken, lørdag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 16; Ekstra Bladet, lørdag, s.7, søndag, s.8; B.T., lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Information, lørdag, s. 8 (09.08.2021)

Striden mellem Belarus og EU fortsætter. Det samme gør strømmen af migranter mod Litauen
Som hævn for EU’s sanktioner imod dem, sender Belarus, ifølge EU, migranter over grænsen mod Litauen. Ifølge eksperter er det endnu et eksempel på, at migration bruges som pressionsmiddel overfor EU. Det skriver Information mandag. Under et besøg på et migrantmodtagecenter i sidste uge ved grænsen mellem Belarus og Litauen udtalte Ylva Johansson, EU’s kommissær for indre anliggender, at ”De bliver kynisk udnyttet af Lukashenko-regimet med falske håb og falske ruter. Det, vi står over for, er en aggressiv handling fra Lukasjenkos regime, der handler om at provokere.” Litauen og EU beskylder Belarus og Lukasjenko for med fuldt overlæg at sende migranter over grænsen til Litauen, ikke kun som hævn for EU’s sanktioner mod landet, men også fordi Lukasjenkos politiske modstander, Svetlana Tikhanovskaja opholder sig i Litauen. På et møde mellem EU’s udenrigsministre i Bruxelles har Joseph Borrell, EU’s udenrigschef udtalt: ”Det er fuldstændig uacceptabelt at benytte migranter som våben.” 4. 000 migranter har indtil videre i år krydset grænsen mellem de to lande. To tredjedele af grænsekrydserne er irakere. Sidste år var antallet af migranter, der krydsede grænsen mellem de to lande, 81. Det er ikke første gang, at flygtninge bruges som pressionsmiddel overfor EU. ”Vi har set, at flere lande bruger migration som en form for våben mod EU. Det er en måde at lægge pres på og forsøge at få flere eksempelvis økonomiske fordele eller hævne sig, som vi ser tegn på med Belarus,” forklarer Ruth Ferrero-Turrión, politolog med fokus på migration fra Complutense Universitet i Madrid, Spanien. Tyrkiet pressede eksempelvis EU sidste år ved at sende tyrkiske flygtninge mod Grækenland, og i år har man set marokkanske grænsevagter lade cirka 8.000 mennesker illegalt krydse grænsen mellem Marokko og den spanske enklave Ceuta. Den gang udtalte Margaritis Schinas, at det ikke ville påvirke EU’s måde at handle på: ”Ingen kan skræmme eller afpresse EU. Vi kan ikke tolere dette,” udtalte Schinas dengang til Euro News. For at hjælpe Litauen har EU sendt hjælp til modtagelse af migranter og grænsebevogtning. Derudover er Litauen i gang med at bygge et 550 km langt grænsehegn mod Belarus. Litauen ønsker ydereligere sanktioner overfor Belarus, såfremt landet ikke stopper med at sende flygtninge og migranter over grænsen. ”Lukashenkos hybridangreb mod EU's grænse holder os travlt beskæftiget, men det afholder os ikke fra at reagere på regimets brutalitet. Ransagninger og tilbageholdelser af menneskerettighedsaktivister og civilsamfundsorganisationer er barbariske. Pres på regimet inklusive sanktioner vil fortsætte,” skriver Ingrida Simonyté, Litauens premierminister på Twitter.

B.T. skriver lørdag, at EU’s slovenske formandskab har indkaldt til ekstraordinært møde 18. august, hvor unionens udenrigsministre skal finde ud af, hvad man stiller op med de illegale grænsekrydsere fra Belarus mod Litauen. ”Med situationen ved grænsen mellem Litauen og Hviderusland bliver EU udsat for en alvorlig trussel mod sikkerheden. Og det er vidne til statssponsoreret våbenførelse af illegal migration til Hviderusland,” lyder det i indkaldelsen til mødet.

I et interview, bragt i B.T. søndag, udtaler seniorrådgiver for den hviderussiske oppositionspolitiker Svetlana Tikhanouskaya, Franak Viacorka blandt andet: ”EU og USA skal presse Lukasjenko på alle fronter. Skær hans penge bort, indfør sanktioner på olie, som der ikke er lige nu, for så begynder hans nærmeste støtter at falde fra. Og så skal de sørge for, at Lukasjenko ikke kommer i rampelyset, det elsker han, forklarer Viacorka, som påpeger vigtigheden af at sikre nye og frie valg, hvis Lukasjenko skulle gå hen og falde som diktator.”

Berlingske skriver i en leder lørdag blandt andet: ”Man kan lige så godt adressere ondet ved dets rod. Hvis ikke den russiske præsident, Vladimir Putin, kunne se fordelen ved at have Aleksandr Lukasjenko siddende som præsident i Belarus, så var han styrtet for længst. [...] Og historierne om, at Belarus sender tusinder af flygtninge ind i Litauen for at forstyrre lov og orden i disse lande, er velkendte. Belarus har givet frit lejde til flygtninge fra mere end 70 lande. De flyver ind til Minsk, og derfra fragtes de videre ind i EU gennem Litauen. [...] Belarus indgår i Putins overordnede plan om at samle det gamle Sovjetunionen igen og ikke splitte det op yderligere, som det er sket med Ukraine, og som er blevet det mest synlige eksempel på Putins magtarrogance og ambitioner om et storrussisk rige uden tolerance for folks ønske om selvstændighed.”

I en kommentar i Politiken mandag skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: ”Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko, kaprer både mennesker og fly - og han kender ikke længere nogen grænser. Kun dem, andre sætter for ham. Gør nogen så det? [...] Kidnapningen af Protasevitj tjente flere formål: Det viste, at ingen var sikre - end ikke i et fly højt oppe over Hviderusland. Det viste også, at ingen kunne redde ham - at ingen er beskyttet af hverken EU, FN eller noget som helst andet. Og regimet har ved OL i Tokyo netop vist, at det er parat til at gøre det samme igen, da repræsentanter for Hvideruslands olympiske komité forsøgte at tvinge den kritiske atlet Kristina Sjimanovskaja tilbage til Hviderusland. [...] Svetlana Tikhanovskajas besøg rundt om i verden skal vise dem, at der står nogen til at tage imod dem, hvis de fører revolutionen til ende i det, der med Joe Bidens ord også er en frontlinjekrig mellem vestligt demokrati og autoritære styrer. Derfor har den også en storpolitisk dimension. For præsident Putins Rusland handler det omvendt både om at bevare kontrollen med Ruslands nærområde og at holde Vestens demokratitanker på afstand af Moskva. Hviderusland er en front. Ukraine en anden. [...] I det spil har Lukasjenko frie tøjler til at befæste sin magt, så længe han husker, at han sidder på Putins nåde. Men han er som en anden præsident Erdogan fri til at presse EU ved at åbne nye flygtningeruter mod Litauen og EU, sådan som det sker lige nu, vel vidende, at EU's ledere ofte har svært ved at veje kampen for demokrati op mod angsten for flygtninge. Han ved også, at Vesten vil gøre alt for at undgå en åben konflikt med Rusland, ligesom Vesten ved, at det samme ikke behøver at være tilfældet for Rusland. Se bare på den russiske annektering af Krim, skyggekrigen i Østukraine.”


I Indblik i Jyllands-Posten søndag skriver avisens korrespondent Poul Funder Larsen blandt andet: ”EU har ikke glimret ved nogen stringent politik i forhold til Minsk. [...] Efter præsidentvalget i 2015, som forløb uden større protester, ophævede EU sine sanktioner mod 170 personer og tre virksomheder med nære forbindelser til styret. [...] I de forløbne 12 måneder har EU forsøgt at genvinde noget af initiativet, bl.a. ved sanktioner mod i hvert fald 88 enkeltpersoner og syv virksomheder. [...] En del iagttagere mener dog, at EU sov sødt, da det gjaldt, og dermed igen har forpasset muligheden for at spille en væsentlig rolle i sit østeuropæiske nærområde. [...] ”Den eneste virkelig praktiske ting, EU kunne have gjort, var at acceptere Tsikhanouskaja som den legitime, valgte præsident i august 2020,” siger Sergej Sumlenny.”

I et indlæg i Politiken mandag, skriver den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja blandt andet: ”Der foregår så mange vigtige diskussioner mellem folk om fremtiden og grundlovssikrede rettigheder. De samme frihedsrettigheder, som længe har været gældende i Europa. [...] Mange hviderussere ved nu mere om disse grundlæggende frihedsrettigheder end visse europæere gør, og de ved præcis, hvad det er, de savner. Når regimet tilbageholder tilfældige mennesker, truer europæiske lande og borgere og ansatte i et europæisk flyselskab, er det kun den ene side af sagen, at det sker for at anholde den fremtrædende frihedskæmper Roman og hans kæreste Sofia. Det er samtidig en hån mod europæiske værdier og principper. Det er en hån, som undergraver vores fælles værdier og rettigheder. Regimet vil udnytte enhver svaghed fra Europas side. [...] Solidaritet: Demokratibevægelsen i Hviderusland hylder de værdier og principper, som er grundlæggende for Europa. [...] De europæiske lande og demokratibevægelser er nødt til at være mere kreative og arbejde tættere sammen på en langt mere indgående og langsigtet måde for at beskytte vores fælles interesser mod den slags trusler. Det er ikke mit indtryk, at Europa bare agter at hvile på laurbærrene. Men det er nødt til at tage midler i brug til at fremme sine værdier. Det, der foregår i Hviderusland, vil delvis være definerende for Europas succes i fremtiden.”
Information, mandag, s. 8-9, Berlingske, lørdag, s. 2; B.T., lørdag, s. 17, søndag, s. 16-17; Politiken, mandag, s.1, 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (09.08.2021)

Prioriterede historier

Uhæmmet vækst i teknologimastodonter kan lakke mod enden
Verdens største teknologiselskaber står nu foran deres hidtil største udfordring i form af stigende modstand fra lovgivere, skriver Jyllands-Posten mandag. Ifølge bl.a. bankerne UBS, Citigroup og Nykredit er politikere i Kina, Europa og USA i færd med at gennemføre nye indgreb, der kan stække selskabernes vækst og ramme deres aktiekurser og der er samtidig en global skatteaftale i den internationale samhandelsorganisation OECD, som truer med at sende deres skattebetalinger i vejret. Anført af Tyskland og Frankrig er EU på trapperne med sin egen ”Retsakt om Digitale Markeder”, der med skrappe sanktionsmuligheder skal tvinge de store selskaber, som styrer adgangen til internettet, til at ”opføre sig rimeligt”. Indtil nu har EU og ikke mindst konkurrencekommissær danske Margrethe Vestager ført an i forsøget på at begrænse de store teknologiselskaber og i USA signalerer udnævnelsen af Lina Khan, som skal lede landets konkurrencemyndigheder, ifølge eksperter en ny drejning. Hun advokerer for at tage de store briller på og mener desuden, at selv om f.eks. Alphabet, Amazon og Facebook tilbyder masser af gratis funktionalitet, så er det ikke det samme som, at kunderne behandles fair. Argumentet er, at de store selskaber kan betale deres brugere, men stadig tjene penge på dem og det skal kunderne have en større del af, hvis de altså ønsker at afgive deres data, lige så vel som underleverandører skal behandles mere fair. Selskaberne har svaret igen ved bl.a. at intensivere deres lobbyindsats, hvor Facebook og Amazon var de største købere af lobbyydelser i USA under præsidentvalget. Derudover kan den voksende konkurrence mellem Kina og USA og herredømmet over den globale økonomi redde selskaberne. Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank, vurderer, at selskaberne med deres teknologi og position er vigtige brikker i det spil, og i hvert fald i USA kan det holde lovgiverne fra at presse de store techselskaber helt i knæ.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10, 11 (09.08.2021)

Danmark med i appel om hjemsendelse af afghanere
I en pressemeddelelse skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Danmark, Tyskland, Holland, Grækenland, Belgien og Østrig beder EU-Kommissionen om hjælp til at få Afghanistan til at overholde en eksisterende tilbagesendelsesaftale mellem EU og Afghanistan. Det skriver flere aviser søndag. I starten af juli modtog flere europæiske lande en anmodning fra den afghanske regering om at stoppe tvangshjemsendelsen af afviste asylsøgere. Men nu er seks lande så kommet med en fælles appel til EU-Kommissionen. ”Det er vigtigt for regeringen, at afviste asylsøgere hjemsendes til deres eget land. Derfor har vi de seneste uger været i tæt dialog med regeringer fra en række andre EU-lande om henvendelsen fra Afghanistan,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen og tilføjer: ”Jeg er glad for, at vi nu er en gruppe ministre, der er blevet enige om at kontakte kommissionen med henblik på at indlede en dialog med den afghanske regering. ”

Jyllands-Posten skriver søndag, at Talibans fremmarch får tusinder af afghanere til at flygte til Tyrkiet. Inden præsident Joe Bidens skæringsdato den 31. august for den endelige tilbagetrækning har Taliban taget kontrol over store dele af landet igen og udsigten til endnu en bølge af migranter har udløst politisk alarm i hovedstaden Ankara. I forvejen huser Tyrkiet flere end 3,5 millioner syriske flygtninge, svarende til 5 procent af den samlede befolkning. Regeringen i Ankara mener ikke, at Europa bærer sin del af byrden fra konflikterne i regionen. Siden en migrantaftale fra 2016 har Tyrkiet modtaget milliarder til at finansiere syriske flygtninge fra EU for at fungere som en buffer for migrantstrømmen til lande i EU. ”Tyrkiet vil ikke være EU's grænsevagt eller flygtningelejr,” fastslog Tyrkiets udenrigsministerium i slutningen af juli, efter at den østrigske kansler, Sebastian Kurz, sagde, at Tyrkiet var ”et mere passende sted” for afghanere end Østrig. Sammenlagt estimerer FN, at den tiltagende uro siden januar har fået flere end en kvart million afghanere til at flygte fra deres hjem og de fleste ngo'er forventer, at tallet vil stige, i takt med at sikkerhedssituationen bliver værre.
Jyllands-Posten, søndag, s. 2, 20-21; Berlingske, søndag, s. 5; B.T., søndag, s. 10 (09.08.2021)

EU vil have en coronachef som USA's Fauci. Eksperter advarer mod det
Under coronaepidemien har der været ”forvirrende og selvmodsigende” budskaber i medlemslandene og derfor ønsker EU-Kommissionen en europæisk chefepidemiolog, der kan kommunikere til offentligheden i Europa i stil med den amerikanske statsepidemiolog, Anthony Fauci. Det skriver Berlingske søndag. Et notat fra Sundhedsministeriet til Europaudvalget og Sundhedsudvalget i Folketinget beskriver EU-Kommissionens erfaringer fra covid-19-epidemien og anbefalinger til, hvordan EUs ”parathed” til at håndtere pandemier kan styrkes. Danske eksperter er dog skeptiske. ”Der er store forskelle på EU-landene, og man risikerer at komme til at styre efter laveste fællesnævner. Vores forsigtige kurs med at droppe AstraZeneca-vaccinen har for eksempel vist sig at være den helt rigtige for os, mens man andre steder fortsatte med at bruge den, Derfor skal EU ikke kunne regulere den nationale tilgang på sådanne områder,” siger tidligere direktør i Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen. Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, er også kritisk over for anbefalingen. ”Jeg kan ikke se, at en EU-epidemiolog kan være en gevinst. Det virker som et forsøg på at politisere noget, der i forvejen er blevet alt for politiseret,” siger hun. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men i en e-mail henviser Sundhedsministeriet til, at regeringen i notatet tilkendegiver, at man finder det vigtigt at lære af de foreløbige erfaringer med covid-19, og at man ”stiller sig generelt positivt over for meddelelsen”.
Berlingske, søndag, s. 10 (09.08.2021)

Den globale udrulning af vaccine mod covid-19 bliver stadig skævere
Oxford Universitet overvåger den globale vaccineudrulning og tal viser, at de rige lande har sat sig på 84 procent af alle tilgængelige vacciner mod covid-19. De blokerer også for, at en vaccineudrulning i den fattige verden kan ske hurtigere, skriver Politiken søndag. For ti måneder siden foreslog Indien og Sydafrika en ophævelse af medicinalfirmaernes ophavsret til covid-19-vacciner, så de udviklingslande, der har en kapabel medicinalindustri, selv kan gå i gang med at producere vacciner til eget behov. Som det er nu, står de bagest i køen og må vente på, at de rige lande har forsynet sig, men der er mindst 100 regeringer af WTO's 164 medlemslande, som støtter forslaget fra Indien og Sydafrika, og stadig flere tilslutter sig. Også EU-Parlamentet har stemt sig til et tilsagn, men forslaget kan kun vedtages med fuld konsensus fra alle medlemslande, og stopklodserne er lige nu især EU, Storbritannien, Schweiz og Japan. De har alle har stærke medicinalindustrier, som de gerne vil beskytte. EU har dog fremsat et forslag, som man kalder 'den tredje vej', og som går ud på at lade patenterne urørte og i stedet aktivere allerede eksisterende bestemmelser i den såkaldte Trips-aftale, der handler om ophavsret. ”På den ene side kan man kun være glad for, at der fortsat eksisterer en dialog om emnet i WTO, men vi hælder mere til, at EU forsøger at forhale forhandlingerne med det forslag, som er langt mere kompliceret end blot at ophæve patenterne. Tilbage står stadig en stor magtulighed og et signal om, at patentrettighederne gerne må stå i vejen for en løsning på et helt presserende problem, der er afgørende for den globale folkesundhed,” siger den politiske chef i Oxfam-Ibis, Trine Pertou Mach. Tidligere har EU-Kommissionens talsmand forklaret over for Politiken, at man slet ikke mener, at en bredere adgang til vacciner vil løses via en ophævelse af patenterne, og at problemet snarere er manglen på kapacitet til at producere tilstrækkeligt med vacciner hos blandt andre medicinalfirmaerne Pfizer, Moderna og AstraZeneca. Derfor foretrækker Kommissionen at samarbejde med firmaerne om at optrappe produktionen ad frivillighedens vej. I onsdags tryglede WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, de rige lande om at vente med at vaccinere deres borgere tredje gang, indtil mange flere i den fattige verden har fået deres stik, men i EU falder generalsekretærens ord falder for døve øren.
Politiken, søndag, s. 8 (09.08.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Opgør om ny barselsmodel begynder snart igen
Danmark skal senest den 1. august næste år implementere et EU-krav om mindst ni ugers øremærket barsel til fædre. Det skriver Berlingske og B.T. mandag. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger, at regeringen til efteråret vil fremsætte et lovforslag, så de nye regler kan være klar inden årsskiftet. Forhandlingerne blev før sommerferien afbrudt på grund af uklarheder om det juridiske i EU-direktivet. De uklarheder er lige nu ved at blive afklaret med EU-Kommissionen, og først derefter genoptages forhandlingerne. Morten Emmerik Wøldike, der er leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling, mener, at EU-direktivet er en god ting for Danmark. ”Mere øremærket barsel til mænd vil sikre en bedre fordeling af barselsorloven i familier med en mor og far. Det er meget væsentligt for ligestillingen,” siger han.
Berlingske, mandag, s. 8; B.T., mandag, s. 9 (09.08.2021)

Finansielle anliggender

Nu skal der ryddes op i kryptovalutaernes lovløse jungle
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver avisens chefredaktør Steen Rosenbak blandt andet: ”Kryptovalutaer har spillet en stor rolle i hvidvask af ulovligt tjente formuer, skatteunddragelse, it-kriminalitet og vild spekulation. Det skyldes bare ikke teknologien bag de digitale valutaer. Det skyldes menneskers anvendelse af den. Og i sidste ende den gamle sandhed om, at innovation altid løber fra lovgivernes legitime behov for at regulere ikke mindst de finansielle markeder. [...] Intensiteten i myndighedernes fokus på at rydde op i krypto-junglen er steget mærkbart, mens Erhvervsdanmark har holdt sommerferie. [...] Herhjemme jagter skattevæsenet ivrigt gevinster, som danske investorer har haft på spekulation i kryptovalutaer uden at fortælle myndighederne om det. Og uden for landets grænser har en række af verdens mest magtfulde stater taget kampen op imod de børser, hvor handlen med kryptovalutaer i stort omfang foregår. [... ] Den opblussede interesse for at rydde op skyldes næppe alene kriminalitetsbekæmpelsen. Centralbanker i stort set alle verdens førende økonomier pusler med planer om at lancere deres egen form for digital valuta eller kryptovaluta oven på den eksisterende valutaudstedelse. [...] Nationalbanken har hidtil været imod en udstedelse af en dansk digital valuta, en såkaldt e-krone. Banken har hæftet sig ved, at langt størstedelen af de danske transaktioner i forvejen er digitale. [...] Den argumentation er helt korrekt set med indenlandske øjne. Men internationalt vil fordelen ved en officiel, fuldt konverterbar dansk e-valuta bakket op af den danske stat rumme store fordele. I hvert fald hvis man skal tro forskerne fra det amerikanske Yaleuniversitet, der i en dugfrisk rapport konkluderer, at nationale kryptovalutaer kan rumme enorme gevinster for verdenshandlen, udrydde en lang række bureaukratiske forhindringer og gøre driften af de betalingssystemer, der f.eks. på EU-plan anslås årligt at løbe op i 1 pct. af unionens bruttonationalprodukt, langt billigere. [...] Den slags har det med at øge den politiske motivation for at sætte skub i sagerne. Den første version af ”krypto-euro” fra Den Europæiske Centralbank (ECB) ser formentlig dagens lys inden for fem-seks år, og Nationalbanken bør selvfølgelig følge trop med en e-krone inden for samme tidshorisont.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (09.08.2021)

Sommerens store temaer vil udløse et varmt efterår på Christiansborg
Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Der har været en sommer, hvor coronarestriktionerne herhjemme stille og roligt er blevet afviklet efter planen. I den globale økonomi, de finansielle markeder og ikke mindst i dansk økonomi og politik venter nu en tid med store udfordringer. […] Inflationen blev ikke sommerens store markedstema, selvom der er rigeligt af den. Men den er der fortsat, og den stærke jobvækst i mange lande og mangel på arbejdskraft betyder, at virksomhedernes lønudgifter vil stige kraftigt. […] Når Federal Reserve begynder at bevæge sig, vil fokus flytte sig til Den Europæiske Centralbank (ECB), der ellers her i sommer opfandt en ny strategi med det formål at cementere en ekstrem lempelig pengepolitik. Til efteråret venter en kamp både hos ECB i Frankfurt og hos EUs stats- og regeringschefer i Bruxelles - mellem sparelande i nord og gældsplagede eurolande i syd. Lave renter i lang tid øger behovet for et indgreb på det danske boligmarked som foreslået af Det Systemiske Risikoråd. Det er noget, som statsminister Mette Frederiksen for alt i verden ønsker at undgå.”
Berlingske, lørdag, s. 10-11 (09.08.2021)

Handel

Bilbranchen jubler – og bider negle over chipkrisen
De europæiske bilfabrikanters optur er truet af global mangel på mikrochip, skriver Information lørdag. ”Den globale underforsyning af vores branche med mikrochips ses overalt,” udtalte BMW's chef Oliver Zipse i denne uge, hvor BMW i første halvår af 2021 har måtte neddrosle produktionen med cirka 700.000 styk på grund af chipmangel. I Bruxelles vækker den fortsatte mangel opsigt og allerede i foråret konkretiserede EU's industrikommissær, Thierry Breton, derfor sine planer om en europæisk chip- og halvlederalliance, der med et ”stort tocifret milliardbeløb i euro” skal sørge for, at Europa mindst vil fordoble sin produktion af mikrochip inden 2030 og gøre sig mere uafhængig af de asiatiske leverandører. Denne offensive europæiske industripolitik vil dog komme til at betyde en vis grad af deglobalisering - en udvikling, som samtidig handler om ikke at komme i krydsilden i en handels- og teknologikrig mellem USA og Kina.
Information, lørdag, s. 14 (09.08.2021)

Institutionelle anliggender

Nu skal fiskerne kompenseres efter brexit
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Susan Kronborg (R), folketingsmedlem, indfødsretsordfører, fiskeriordfører. Hun skriver blandt andet: ”Vi skal nu i Folketinget forhandle om de af EU afsatte milliardbeløb for at kompensere fiskerierhvervet efter brexit. Det viser sig imidlertid, at EU-Kommissionen har vurderet, at medlemslandene på grund af statsstøtteregler ikke må yde direkte kompensation til de fiskere, som ikke længere har samme adgang til britisk farvand. […] Kommissionens udmelding kræver således nærmere granskning. Hvis der er tale om en såkaldt ekspropriationserstatning, kan der nemlig efter min mening ikke samtidig være tale om statsstøtte. […] Kommissionens udmelding skal måske fortolkes sådan, at der kan gives brexitkompensation direkte til de fiskere, som har mistet en del af den kvote, de rent faktisk har betalt for. De fiskere, som har fået kvoten gratis, kan så muligvis ikke få kompensation, da der er tale om ulovlig statsstøtte.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 25 (09.08.2021)

Ny undersøgelse fra Kraka: EU er ”en fandens god forretning”
Tænketanken Krakas analytikere har sammen med Deloitte forsøgt at sætte de økonomiske bivirkninger af dansk EU-medlemskab på formel. Ifølge undersøgelsen bibringer EU Danmark omkring 140 milliarder om året. "Her kigger vi helt lokumskoldt på, hvad der er i det for os økonomisk. Og der trækker vi hinanden op ved håret. Det gælder for de andre lande, men det gælder også for os," siger Peter Mogensen, direktør i Kraka, som kalder resultatet for ”en fandens god forretning" for Danmark. Værdien af EU-medlemskabet er blevet til ved at sammenholde udviklingen i de enkelte lande lige før og efter optagelse i EU med et tilsvarende syntetisk kontrol-land sammensat til lejligheden af sammenlignelige lande uden for EU. "Jeg er så gammel, at jeg kan huske diskussionen i 80erne op mod 1992. Jeg læste på universitetet dengang, og der havde vi en forestilling om, at der ville komme vindere, og der ville komme tabere, når det her marked startede. Men vi kommer frem til, at alle vinder,” siger Peter Mogensen, som samtidig gør opmærksom på, at forventningen er, at landene vil bevare den produktivitetsgevinst, der er opnået.
Altinget, søndag (09.08.2021)

Interne anliggender

Danskerne skal bestemme udlændingepolitikken i Danmark
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Pernille Vermund, formand og fædrelands-ordfører for Nye Borgerlige. Hun skriver blandt andet: ”Jakob Ellemann-Jensen mener, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser skal stå over den danske udlændingelov. Det udtalte han i et interview i Politiken for nylig. Jeg er dybt uenig. Det er naturligvis danskerne - ikke en domstol i Strasbourg - der skal bestemme, hvilke og hvor mange udlændinge der skal have ophold i Danmark. […] Vi er modstandere af EU, men vi fornægter ikke vores europæiske arv. Europa er hjemsted for verdenshistoriens rigeste og frieste civilisation, og det er uendelig mere værdifuldt end EU, der står for et falsk Europa underlagt bureaukratiske magthavere, som tildrager sig evigt større kontrol med borgernes liv. Hvor EU er uforeneligt med nærdemokrati, decentralisering og selvbestemmelse, er min drøm et Europa med fællesskaber og samarbejdsformer, der er forenelige med nærdemokrati, decentralisering og national selvbestemmelse. Det er netop derfor, vi ønsker, at Danmark skal frigøre sig fra EUs politiske union. Men det betyder ikke, at vi skal melde os ud af frihandel.”
Berlingske, lørdag, s. 10 (09.08.2021)

Klima

Alt handler om ressourceforbrug
Altinget bringer mandag en kommentar af Steen Gade, kommentarskribent, som blandt andet skriver: ”Begrænsning af vores ressourceforbrug er helt afgørende for at opnå bæredygtig udvikling. Vi skal producere med færre ressourcer og genbruge mere, og kan ikke blive ved med at bilde folk ind, at det ikke koster noget. […] I det hele taget har EU-Kommissionen taget fat bredt og lanceret ret til at få ting repareret. Første skridt i et opgør med vores "køb og kasser" mentalitet. Fælles miljøafgifter er på vej, hvis EU- landene vil, og alle EU-lande skal lave materialestrømregnskaber. Meget mere skal der til. Afgørende vil det være hurtigst muligt at få vedtaget måltal for at nedbringe materialeforbruget både i Danmark og i EU samlet. Og så må vi ikke glemme det ressourceforbrug, der ligger bag vores import. Vi har i dag heldigvis en rimelig folkelig forståelse for, at klimakrisen ikke kan løses alene ved energiinitiativer, men vi mangler at få sat hele den grønne omstilling på dagsordenen. Det hedder jo bæredygtig udvikling og her er begrænsning af vores ressourceforbrug helt afgørende. Måske det heller ikke er så vanskeligt at få os alle med på projektet. For det er let at forklare. Alting hænger jo sammen.
Altinget, mandag (09.08.2021)

BAT-kartellet: Regeringen skal arbejde for høje EU-mål for energirenoveringer
I det debatindlæg på Altinget mandag skriver Mikkel Mejling, politisk konsulent for BAT-kartellet, blandt andet: ”Set med danske briller er energieffektiviseringer ikke alene det billigste redskab til den grønne omstilling. Det er faktisk også en rigtig god forretning. I hobevis af danske arbejdspladser er bundet op på produktion og installation af alt fra termoruder til varmepumper og termostater. Det er derfor afgørende for dansk erhvervsliv såvel som for den grønne omstilling, at energieffektivisering står øverst på den politiske dagsorden. Herhjemme har nogle efterhånden fået øjnene op for det, men i EU er det stadig en ny dagsorden. [...] Bygninger står i dag for 40 procent af det samlede energiforbrug i EU. Og 36 procent af de drivhusgasser, som EU udleder fra sin energiproduktion, kan forbindes med energiforbruget i bygninger. Der er med andre ord et kæmpemæssigt potentiale for et land som Danmark, der kan tilbyde løsninger, som kan spare på energien. Europa-Kommissionen er i øjeblikket ved at se sit bygningsdirektiv efter i sømmene og forventes at præsentere en revision af det til efteråret. Den danske regering skal derfor på banen og presse Kommissionen allerede nu. Når først forslaget ligger på bordet, vil der være et utal af forsøg på at udvande det. Derfor skal forslaget være så ambitiøst som muligt, allerede når det fremlægges. [...] Regeringen kan med fordel aktivt bakke op om de positive toner, der allerede er kommet fra EU’s energikommissær, Kadri Simson. Hun fremlagde i sidste måned sine bud på nogle af de håndtag, man kan skrue på for at sætte gang i energirenoveringerne. Simson foreslog, at det offentlige går forrest med energirenoveringer, og det er der god ræson i. [...] Simson slog også på tromme for, at energieffektivitet bør være et centralt krav i offentlige udbud. Det gavner beskæftigelsen i byggeriet, men fylder også ordrebøgerne hos de danske virksomheder, der lever af at eksportere og installere energieffektive løsninger.”
Altinget, mandag (09.08.2021)

FN-klimarapport på vej: Den bør modtages som et alvorligt opråb, der kræver handling
Mandag udgiver FN's klimapanel IPCC første del af sin sjette hovedrapport og Information har spurgt en klimaaktivist og en EU-politiker om, hvilken betydning rapporten bør få. ”Jeg forventer, at klimavidenskaben er blevet endnu skarpere, og at der bliver særligt fokus på de her såkaldte tipping points (klimatiske punkter, hvor en proces er overskredet og ikke kan rulles tilbage, red.),” siger Sarah Hellebæk, aktivist hos Den Grønne Studenterbevægelse. Fra Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet (V), lyder det: ”For at været helt ærlig, så er jeg faktisk lidt nervøs for at læse den. Jeg forventer ikke, at det bliver en opmuntrende omgang. De næste ti år skal vi i EU virkelig sætte ind og skabe nogle forandringer i vores samfund, for jeg regner ikke med, at rapporten fortæller os, at vi har bedre tid til at omstille os.” Hun fortsætter: ”Fit for 55 kan nå at lande mange steder, og jeg synes, at EU-Kommissionen er kommet med et ambitiøst forslag, men jeg ville gerne have haft et højere klimamål. Og det ville jo betyde, at man skulle gøre endnu mere og gøre det endnu hurtigere.”

Jyllands-Posten skriver mandag, at både klimaforskere, en tidligere klimakommissær og en kritiker som Bjørn Lomborg roser FN's klimapanel, IPCC. I 1990 kom klimapanelets første hovedrapport, og 31 år efter, viser det sig, at rapporten har ramt næsten præcist det klima, der i dag er en realitet på kloden. Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU og formand for den grønne tænketank Concito, ser en ændring i den politiske debat om klimaforandringer og det overrasker ikke hende, at IPCC i sine rapporter har ramt nogenlunde plet. ”De er jo ikke lavet af spåmænd og -koner. Det er sådan set essensen af den videnskab, der ligger med klimamodeller, som selvfølgelig hele tiden bliver forbedret. Jeg har altid haft tillid til essensen af, hvad så og så mange forskere kan blive enige om,” siger Connie Hedegaard.
Information, mandag, s. 1, 4-5; Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (09.08.2021)

Migration

Græsk officer bad dansker om at fortie beskyldninger om chikane af 31 migranter i en gummibåd
I 2020 modtog danske udsendte til Frontex enslydende vidneudsagn, der alle fortalte om den græske kystvagts aggressive opførsel over for migranterne. Da den danske chef konfronterede den græske operationsleder med forholdene, blev han bedt om at udelade et helt specifikt ord i en mail, han blev bedt om at skrive om forløbet. ”Han bad mig samtidig udtrykkeligt om ikke at nævne ordet ”push back”, da det, ifølge ham, ville sætte nogle ting i gang, og at de hellere ville have et overblik over situationen, før Frontex foretog sig noget,” står der i en hændelsesrapport, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i. Sagen blev dog indrapporteret til Frontex. I rapporten indgår ordet ”push back” ikke, men hændelsen, der rapporteres om, beskrives indgående. Grækenland meddelte efterfølgende, at de ville indlede en kriminel efterforskning af sagen. I en mail skriver Grækenlands marineministerium, at dets officerer ”overholder landets internationale forpligtelser. ” EU’s grænsebevogtningsagentur Frontex er det seneste år blevet beskyldt for at ignorere advarsler om brud på fundamentale rettigheder og på at undlade at følge op på krænkende hændelser i de lande, som de opererer i.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10 (09.08.2021)

Hverken ’Fort Europa’ eller åben asyldør går an
I Signatur i Politiken mandag skriver journalist Michael Seidelin blandt andet: ”Da 55 medlemslande i Den Afrikanske Union sidste uge sagde klart nej til Danmarks og andre landes ide om at oprette modtagecentre for migranter og flygtninge i afrikanske lande, brast denne absurde illusion, og regeringen står mildt sagt forpjusket tilbage. Den er også ydmyget. De afrikanske stats- og regeringschefer har fuldstændig ret i, at projektet var uacceptabelt og direkte menneskefjendsk, som det hedder i erklæringen. […] Litauen har i al hast vedtaget en særlovgivning for at holde asylansøgere - som i dette tilfælde næppe er flygtninge - ude. Loven er i strid med internationale konventioner, og planerne om at opføre en barriere langs grænsen lyder heller ikke godt - selvom EU-kommissionen viser sig forstående. Italien beder i disse dage også om hjælp. Storbritannien vedtager en lov, som kriminaliserer illegale indvandrere yderligere med højere fængselsstraffe - jeg gentager fængselsstraffe - end hidtil. […] Alle, der banker på, vil ikke blive lukket ind. Men Europa har brug for indvandring, og vi kan og bør organisere den, så mennesker ikke dør på vejen eller tvinges til at finansiere menneskesmuglere. EU-Parlamentet har diskuteret den type modeller. Let er det ikke, men det er mere perspektivrigt end de demagogiske ideer om 'Fort Europa' eller åbne døre for alle.”
Politiken, søndag, s. 7 (09.08.2021)

Italien kan nu trække coronakortet
I denne uge har Italiens indenrigsminister, Luciana Lamorgese, haft en lang telefonsamtale med EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson. Det fremgår af det italienske indenrigsministeriums hjemmeside, skriver Jyllands-Posten søndag. Luciana Lamorgese fremsatte fra italiensk side et ønske om at indkalde til ekstraordinært møde i EU-Rådet for retlige og indre anliggender for at italesætte migrationsudfordringerne i Middelhavet, som i særlig grad presser Italien og de øvrige EU-lande, hvis nationalgrænser tillige udgør EU's sydlige grænser. 51.569 flygtninge og migranter er ifølge FN's flygtningeagentur, UNHCR, kommet til EU's middelhavslande - Spanien, Italien, Malta, Grækenland og Cypern - i løbet af årets første syv måneder og Italien tager imod størstedelen. Et af Italiens ønsker til EU er, at hjælpeorganisationers redningsskibe skal have en sikker havn, som fuldt ud lever op til de fornødne foranstaltninger forbundet med covid-19. Ylva Johansson har endnu ikke meldt ud, om EU vil imødekomme Italiens forespørgsel og fra Sine Plambech, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) lyder det, at det endnu ikke står klart, om unionen har politisk vilje til det. Hun mener dog, det er taktisk klogt af Luciana Lamorgese at bruge en covid-19- indfaldsvinkel. ”Migranter er dem, der bliver testet og vaccineret sjældnest, fordi de ofte er illegale og ikke hører til i det officielle system. Italien kan nu trække coronakortet, so to speak, og sige, at hvis I ikke hjælper os, har vi en masse havne, hvor folk kommer ind utestede,” siger Sine Plambech.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (09.08.2021)

Sikkerhedspolitik

Dansk ekspert til politikerne: Forstå nu, at Asien er vigtig
Camilla Nørup Sørensen er lektor på Forsvarsakademiet og en af Danmarks mest ansete Kina-eksperter og hun advarer om, at Danmark vil blive trukket ind i konflikten mellem Kina og USA. ”Der er en vis sandsynlighed for, at USA på et tidspunkt vil komme med en sådan henvendelse, og der risikerer Danmark at blive fanget på det forkerte ben, fordi vi ikke har prioriteret at opbygge en stærk viden, et strategisk beredskab og en politisk linje i forhold til at håndtere de store sikkerhedspolitiske udviklinger i Asien,” siger hun og fortsætter: ”Reelt er den amerikanske holdning, at tilnærmelsen til Kina har spillet fallit, og at det derfor er nødvendigt at lave en nærmest fuldkommen afkobling fra Kina og i højere grad konfrontere Kina - også militært. Den holdning deler Danmark og resten af EU ikke, og derfor gælder det om at finde en vej, som er en anden end den, som USA vil gå, samtidig med at vi bliver ved med at være en tæt allieret med USA.”
Politiken, søndag, s. 10 (09.08.2021)

Europa skulle fylde mere i rollen som verdens politibetjent, men det slog fejl
I en vision for EU’s forsvar fra 2004 lyder det, at der skal satses mere på fred og stabilitet. Men, visionen er ikke blevet til virkelighed. Det skriver Politiken lørdag. Nick Whitney havde som den første topchef i Europas Forsvarsagentur ansvaret for at føje militære greb til EU’s traditionelle, sikkerhedspolitiske værktøjer som mægling, diplomati, handel, bistand, demokratiopbygning, menneskerettigheder og støtte til civilsamfund. Det er dog aldrig blevet en stor succes. Blandt andet fordi USA har modsat sig et forsvarssamarbejde i EU. Og selvom, der måske er større muligheder for at komme i mål med visionen nu end tidligere, så er Nick Whitney skeptisk. ”jeg var klart mere optimistisk for 10-15 år siden. Jeg troede vitterlig, vi kunne gøre det bedre. Men når vi ser på, hvordan det rent faktisk er gået, har vi gjort mere skade end gavn. Jeg er efterhånden blevet mere skeptisk over for militærets evne at løse problemer i det hele taget, forklarer Nick Witney, der i dag er ledende forsker ved European Council on Foreign Relations. Som eksempler, der ikke skal efterfølges, fremhæver Nick Whitney konflikten i Libyen, der endte i en langstrakt borgerkrig. Han ser samme problematikker i Mali, hvor det efter otte års kampe endnu ikke er lykkes at knække opstanden fra terrorgrupperne. ”Jeg har ikke opgivet tanken om, at interventioner kan gøre en forskel. Men jeg kan ikke se, hvordan udviklingen i Libyen, Irak eller Afghanistan er bedret efter den europæiske intervention. For mig at se kunne det ikke gå meget værre, end det er gået,” ræsonnerer Nick Whitney. I stedet mener Nick Whitney, at løsninger skal findes i at få de stridende parter til at se et fælles ansvar i at opnå fredelige løsninger. Som eksempel bruger Nick Whitney Afghanistan: ”Både Rusland og senere en koalition af vestlige lande har gennem årtier forsøgt at sætte skik på Afghanistan. Uden succes. Chancen for at finde en fredelig løsning bliver meget større, hvis de lokale og regionale aktører ved, at det er deres ansvar.”
Politiken, lørdag, s. 10 (09.08.2021)

Ole Wæver: For Danmark var krigen i Afghanistan et identitetspolitisk projekt
Professor i international politik på Københavns Universitet og centerleder for Forskningscenter for løsning af internationale konflikter (Cric) Ole Wæver mener i et interview i Information lørdag, at den danske militærkampagne i Afghanistan var ligeså meget et dansk identitetspolitisk projekt, som det var en fredsskabende militærindsats på den anden side af kloden. ”Jeg siger selvfølgelig ikke, at politikerne ønskede, at danske soldater skulle dø. Det ville være perverst, men det var tydeligvis vigtigt, at krigen var farlig. Det var beviset på, at vi gjorde noget stort og vigtigt og dermed moralsk tungt. Havde det været en nem operation, havde den ikke haft samme moralske tyngde,” forklarer Ole Wæver. Ole Wæver fortæller, at deltagelse i internationale, militære operationer har været en central del af dansk identitetspolitik fra den kolde kriges afslutning og frem til nu. ”Det var en vigtig del af, hvad vi sagde til os selv og hinanden om, hvem vi var. At vi er nogle, der gør det rigtige i verden. At vi ikke er frygtsomme, men moralsk villige til at gøre det vanskelige og nødvendige. Gode internationalister med FN-støtte og udviklingsbistand var en solid tradition, men det heroiske kom med krigene, ” siger Ole Wæver. Trusselsbilledet har over årene ændret sig, og det skaber på sigt større folkelig opbakning og forståelse overfor de sikkerhedspolitiske tiltag, som Danmark potentielt kommer til at stå overfor, mener Ole Wæver. ”Der kommer en stadig større forståelse for, at de store samspil mellem klimaforandringer, flygtningestrømme og pandemier i virkeligheden er det, der truer os mest på lang sigt. Og hvis man tager det alvorligt, så er den vigtigste sikkerhedspolitik jo at forebygge og løse konflikter i de mest sårbare samfund. I den forstand kan der godt komme en stigende folkelig opbakning til vores bidrag til at løse konflikter rundt om i verden. At det er Danmarks rigtige sikkerhedspolitik,” forklarer Ole Wæver.
Information, lørdag, s. 1-9 (09.08.2021)

Sundhed

EU vil sikre 700 millioner vaccinedoser om året
EU-Kommissionen vil oprette et agentur, som skal sikre de fornødne produktionsfaciliteter ved et styrket samarbejde mellem private og offentlige myndigheder, skriver Berlingske lørdag. Planen fra EU-Kommissionen støttes umiddelbart af den danske regering, hvilket fremgår af et notat fra Sundhedsministeriet til Europaudvalget og Sundhedsudvalget i Folketinget. ”Grundlæggende er det en god idé, at dette håndteres på fælleseuropæisk plan i stedet for at forsøge at løse det på nationalt plan i hvert land. Det skal nok være realistisk at nå op på at producere det antal afhængig af, hvordan man griber det an, og hvor langt man er villig til at gå,” vurderer chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen (LIF) Mikkel Møller Rasmussen. I notatet oplyses der ikke noget om, hvordan EU-vaccinesatsningen skal finansieres, og hvad den kan komme til at koste. Eksperter vurderer, at det kan lade sig gøre, men at det vil blive voldsomt dyrt. ”Det handler om enorme investeringer for virksomhederne, og industrien kunne godt være interesseret i at få nedbragt risikoen og få dækket nogle af de faste omkostninger. På statens og den offentlige sektors side må man acceptere, at det kommer til at koste temmelig mange penge, hvis man skal have et omfattende beredskab, som kan producere rigtig mange vacciner på meget kort tid. Der er meget på spil for alle parter, og derfor kan partnerskabet være en god idé,” vurderer Ole Helby Petersen, professor på RUC og som forsker i offentligt-privat samspil.
Berlingske, lørdag, s. 10 (09.08.2021)

Udenrigspolitik

Biden vil gøre USA til verdens moralske model over for de autoritære regimer
USA er tilbage med udenrigspolitik baseret på idealer, værdier og realisme og for Joe Biden er USA stærk sammen med trofaste allierede, skriver Politiken søndag. ”Donald Trump fjernede fremmelsen af menneskerettigheder som en af amerikansk udenrigspolitiks erklærede målsætninger. Joe Biden har bragt dem tilbage som et vigtigt parameter i amerikansk udenrigspolitik,” lyder det fra Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og forfatter til flere bøger om amerikansk historie og samfundsforhold og fortsætter: ”For Joe Biden er det først og fremmest regeringens rolle at vise, at et demokrati kan levere konkrete resultater. Hvis man ikke er i stand til det hjemme, kan man heller ikke eksportere ideen om demokrati.” Under Joe Bidens møder i foråret med europæiske ledere gjorde han det klart, at USA fortsat betragter Nato og samarbejdet med europæerne som en hovedhjørnesten i amerikansk udenrigspolitik. ”Ved mødet med præsident Putin ville Joe Biden markere et kursskifte, men han ville ikke tale en konflikt op. Budskabet var: Måske kan vi finde nogle nye muligheder for samarbejde, som også vil være til Ruslands fordel, men det bliver ikke på de samme betingelser som under Trump,” siger Niels Bjerre-Poulsen.
Politiken, søndag, s. 10 (09.08.2021)

Økonomi

Global økonomi igen i topform
Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen, som blandt andet skriver: ”Global økonomi er tilbage i topform. Den amerikanske økonomi buldrede afsted med en vækst på 6,5 pct. i årets andet kvartal. I EU er vaccinerne endeligt rullet effektivt ud, og den økonomiske vækst accelereret. EU havde et vækstniveau på 8 pct. i andet kvartal og er på vej mod et årsniveau omkring 4-5 pct. […] Joe Biden-administrationen kom igennem Kongressen med sine infrastrukturinvesteringer, Italien fik godkendt store statslige investeringsprogrammer, EU har iværksat massive grønne investeringer, og i Kina var man allerede før covid-19-epidemien i gang med femårsplaner, der indeholder store investeringer i højteknologi og infrastruktur. […] Vi har set store stigninger i de amerikanske forbrugerpriser, og inflationen i USA er steget fra de “normale” 2 pct. til aktuelt at ligge over 5 pct. I EU og Japan kan vi stadig holde inflationen under kontrol, men også her ser vi stigninger. Arbejdsmarkedet i USA er meget presset i mange stater og i flere brancher, særligt inden for byggeriet. Arbejdsløsheden i USA er omkring 5 pct. Det samme gælder ikke for EU, hvor vi i Sydeuropa stadig har en høj arbejdsløshed. Den store risiko er ikke så meget knyttet til det forhold, at forbrugerpriserne stiger i USA, det er de fortsatte lønstigninger, man er bange for. […] Men alt i alt betyder det, at vi som investorer kan se frem til yderligere et eller to gode aktie-år.”
Børsen, s. 12-13 (09.08.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
9 August 2021