Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9 Januar 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 9. januar 2023

EU i weekendens og mandagens aviser

07.01.23 - 09.01.23

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Oppositionen til præsident Putin er på hælene både hjemme og i udlandet
Flere af weekendens og dagens aviser bringer de seneste nyheder om udviklingen af krigen i Europa.

Siden Ruslands invasion af Ukraine er der blevet rusket godt op i det politiske miljø i Rusland, hvor en række oppositionsledere nu afsoner lange domme for blandt andet at have udtalt sig om krigen, mens andre emigrerer til Vesten. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Senest er den russiske oppositionspolitiker Ilja Jasjin, tidligere på måneden, blevet idømt otte et halvt års fængsel for at have udtalt sig om krigsforbrydelserne i ukrainske Butja til offentligheden. Og antallet af kritikere og aktivister, som har forladt Rusland, af frygt for at lide samme skæbne, er vokset markant siden februar måned sidste år. Det regnes med, at omkring 19.000 russere er blevet anholdt i forbindelse med antikrigs-demonstrationer samt, at et sted mellem en halv million og en hel million russere har emigreret. De fleste er flygtet til landene i nærområdet som for eksempel Polen, Georgien og Armenien. Og med stærke profiler som Aleksej Navalnyj og Ilja Jasjin, som nu er bag tremmer, er der brug for, at en ny generation i oppositionen tager over. "Du har brug for ansigter. Stærke ledere og politikere, som tilbyder sig selv som alternativer," lød det fra Sergej Lagodinsky, tysk-russisk medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne, til magasinet Foreign Policy.

Ekstra Bladet skriver i dag, at nabolandene til Rusland, som for eksempel Kasakhstan, gør det muligt for Rusland at importere uden om sanktioner. Det er nemlig fordi, at Kasakhstan ikke er en del af EU, og dermed ikke har indført de samme sanktioner, som EU har, mod Rusland. Børsen fortalte også, tilbage i oktober måned, hvordan eksporten til andre nabolande til Rusland er steget enormt. Og i dag kan Ekstra Bladet fortælle, at eksporten til Ruslands nabolande er stedet med 1,2 milliarder kroner siden krigens udbrud for snart et år siden. "Jeg har set Powerpointpræsentationer, hvor det i detaljer gennemgås, hvordan de her sanktioner kan blive brudt. Grundlæggende handler det om at forfalske toldpapirerne, så den endelige destination sløres. Dermed bliver det svært at kontrollere," fortæller Kim B. Olsen, som forsker i sanktioner mod Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier. "Alle de ting, som vi fra Europa har forsøgt at sikre, ikke kommer ind i Rusland; der er mange eksempler på, at det havner i Rusland. Og det er helt legitimt," siger Jens Ladefoged Mortensen, som underviser i internationale forhold på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Jyllands-Posten bringer lørdag et interview med Morten Møller, der er aktuel med bogen ”Ud af ruinerne”, som handler om vejen mod et mere forenet og forsonet Europa. Han kigger blandt andet på krigen i Ukraine og EU's reaktion på krigen. "Krigen har i overraskende grad afsløret et handlekraftigt EU. Så selv om der er divergerende syn på, hvordan man skal håndtere konflikten blandt de 27 medlemslande, så hører jeg til dem, der først og fremmest hæfter sig ved det sammenhold, som den her voldsomme krig har afstedkommet i Europa," siger han og fortsætter: "Vi står i en af de alvorligste europæiske kriser siden 1945. Men vi står også i en situation, hvor EU har vist handlekraft, og hvor man må være ekstra bevidst om vigtigheden af, at 27 ud af Europas omkring 50 stater har en fælles institution, hvorfra man kan træffe beslutninger på europæisk niveau, som har betydning for stabilitet og sammenhængskraft i Europa. Ukrainekrigen minder os også om, hvad alternativet til sådan nogle stærke institutioner kan være - det er den brutale magtkamp: tanken om, at man bare kan invadere et andet land og bruge militærmagt for at opnå sine politiske mål. Rusland reagerer ud fra nogle rationaler, som snarere hører verdenskrigene til." Morten Møller mener, at selvom EU ofte kritiseres for at være bureaukratisk, så er unionen kommet for at blive. "Som verden ser ud i dag, kan vi ikke isolere os i nationalstater og være ligeglade med, hvad der sker i de andre europæiske nationer. Hele den måde, globaliseringen, samhandlen, den gensidige afhængighed har udviklet sig på, viser jo, at vi er dybt afhængige af hinanden i Europa, og at det, der sker i Europa, også når det sker i Ukraine, påvirker os alle," siger han.

Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: "Scholz tøver. Putin fremturer. Det er ulykkeligt for såvel Tyskland og Rusland som for Europa. Tyskland er trekvart århundrede efter afslutningen af Anden Verdenskrig stadig begrænset af sine traumer og har svært ved at tage ansvar i en tid, hvor Europa igen er ramt af krig. [...] Og når Scholz tøver med at tage ansvar i forhold til krigen i Ukraine og i forholdet til Kina, er det måske forståeligt i lyset af den historiske erfaring, som Tyskland bærer i sin politiske erindring. [...] I dag behøver Europa snarere at være urolig for, at Tyskland ikke tager sit ansvar alvorligt. Tøven i forhold til at hjælpe Ukraine, også med de nødvendige våben, er ikke Tyskland og dets rolle i Nato og EU værdigt. Og med den viden, Tyskland i dag har om ulykken ved at gøre sig energimæssigt afhængig af Moskva, bør Scholz ikke tøve med at holde sig selv og EU uafhængigt af Xi-regimets appetit på magt. [...] Europa har brug for, at Scholz og Putin hver især tager deres ansvar alvorligt. Scholz skylder at engagere Tyskland stærkere i forsvaret af frihed, også i Ukraine."

I et indblik i Jyllands-Posten søndag skriver Jette Elbæk Maressa, avisens seniorkorrespondent, blandt andet: "Ruslands præsident, Vladimir Putin, kunne spare på frimærkerne, da han kort før årsskiftet sendte de traditionelle nytårshilsener mod Europa. Kun én regeringschef og to tidligere premierministre i EU modtog denne gang et postkort fra Kreml. [...] Modtagerne er: Ungarns premierminister, Viktor Orbán, Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi og Tysklands tidligere kansler Gerhard Schröder, fremgår det af en meddelelse fra Kreml. [...] Begge har betegnet Putin som deres ven. Schröder har kaldt ham en "pletfri demokrat". Viktor Orbán fik at vide, at forholdet mellem Rusland og Ungarn er positivt, og at Putin gerne vil fortsætte det gode samarbejde. Også Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, fik et par pæne ord med på vejen fra Putin om konstruktivt bilateralt samarbejde til gavn for de broderlige folk. Til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, skrev Putin, at han ser frem til år med gensidigt gavnlige forbindelser, som udvikler sig dynamisk på trods af den vanskelige internationale situation. [...] Ruslands præsident sagde, at han er overbevist om, at Vesten i årevis har talt med to tunger: Mens den ene har talt om fred, har den anden forberedt angreb på Rusland. [...] I talen, som blev tv-transmitteret ved midnat, hver gang en af Ruslands 11 tidszoner gik ind i 2023, understregede Putin viljen til at kæmpe for de nye regioner, nemlig dem, som Rusland ensidigt har annekteret fra Ukraine. Ifølge Vladimir Putin gælder det Ruslands fremtid: "Vi kan kun flytte os fremad ved at kæmpe for vores familier og for Rusland, for fremtiden, for vort eneste og elskede fædreland," afsluttede han sin ni minutter lange tale. [...] Hos de europæiske ledere, som ikke fik nytårskort fra Putin, var det småt med optimismen. [...] "Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrise og udfordringerne herhjemme, hvis vi ikke hver og en er klar til at yde mere," sagde hun. [...] Europæerne indstiller sig på en ny tid, lyder det fra Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og forfatter til bogen ”Tårernes Europa”. Hun bemærker, at budskaberne i nytårstalerne er markant anderledes end sidste års, der var præget af optimisme og større tro på fremtiden. [...] Sverige og Finland har søgt medlemskab af Nato. I flere hovedstæder blev der talt om, at Putin har undervurderet Vesten. [...] Carsten Søndergaard, tidligere ambassadør i Moskva, Berlin og Nato, bemærker, at de mange lande, som er strøget fra Putins liste, alle hører til i den kategori, som Kreml har defineret som ikkevenlige, og at når Putin sender hilsner til Nato-landene Tyrkiet og Ungarn, som både er medlem af Nato og EU, så er det udtryk for et klassisk russisk forsøg på at splitte EU og Nato. Han understreger, at Kina er rykket længere frem i den russiske horisont."

Politiken bringer lørdag et læserbrev af Tage Siboni, Frederiksberg, som blandt andet skriver: "I 2022 var vi kun ganske få, der talte om fred og forsoning. De ledende politikere og medier i Vesten havde utrolig nok fuldstændig glemt læren fra de to verdenskrige. [...] Her i 2023 må der snart være nogle voksne mennesker på den politiske midte, der opfordrer til omgående våbenhvile og en hurtig fredsløsning. Der skal åbnes for maksimal samhandel med EU for både Ukraine og Rusland. Den udvikling vil uundgåeligt også understøtte en demokratisering af Rusland. Tænk, hvis den nye handlekraftige danske regering kunne være forslagsstiller i EU og FN til et fredsinitiativ, en nedrustningsplan og en Marshallplan for de krigsramte lande."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 12, søndag, s. 4, 6, lørdag, s. 20-21; Ekstra Bladet, mandag, s. 8; Politiken, søndag, s. 1, lørdag, s. 5

Udenrigspolitik: Europa har overhalet den amerikanske støtte til Ukraine
Flere af weekendens og dagens aviser bringer nyheder og debatindlæg omkring den økonomiske støtte til Ukraine.

Politiken skriver mandag, at EU og andre europæiske lande, herunder Tyskland, Schweiz og Norge, har øget deres bistand til Ukraine, så Europa nu betaler den største støtte i verden til landet. Bistanden omfatter finansiel, humanitær og militær bistand. Før jul blev der også vedtaget en ny finansiel hjælpepakke fra EU på 18 milliarder euro. USA har tidligere været den største bidragyder til Ukraine, men den seneste udvikling har set Europa overtage USA i mængden af bistand. "Det er vigtigt, at EU-regeringerne nu sikrer, at den annoncerede hjælp rent faktisk når frem til Ukraine så hurtigt som muligt uden de månedlange forsinkelser, som vi tidligere har set," siger Christoph Trebesch, som leder Kiel-instituttets særlige Ukraine Support Tracker. Tyskland har netop overtaget som den største europæiske bidragyder til Ukraine, da landet yder 12,8 milliarder euro i bistand, mens Storbritannien, som tidligere havde ydet den største støtte, yder 11,8 milliarder euro.

Politiken skriver mandag, at en betydelig del af de udgifter som den danske regering har haft, da regeringen sendte våbenstøtte til Ukraine, er blevet refunderet af EU. Beløbene er hemmelige, men i de første uger af krigen var refusionen i hundredtusindvis af danske kroner, ifølge Forsvarsministeriet. EU-talsmand Xavier Quatresols fortæller i en mail, at "operationelle detaljer om anmodninger om refusion er hemmelige". Danmark har støttet Ukraines kamp mod russiske invasionsstyrker med materiale og militær bistand for en værdi af over 4,1 milliarder danske kroner. Danmark har også søgt refusion for våbenhjælp som Harpoon-missiler, pansrede mandskabsvogne og panserværnsraketter gennem EU's Fredsfacilitet (EPF). Refusionssystemet er meget hemmeligt, og operationelle detaljer om refusionsanmodninger er klassificerede. Procentdelen af refusionen afhænger af naturen af hjælpen, med den højeste procentdel for såkaldt dødbringende hjælp og den laveste for beskyttelsesudstyr. Anden del af refusionen, som dækker et større beløb end første del, er næsten fuldført, men Forsvarsministeriet kan ikke sige, hvor mange penge Danmark vil modtage. Procentdelen af refusionen vil sandsynligvis være mindre end 50 procent denne gang på grund af en kombination af EPF's svindende midler og det øgede antal EU-lande, der yder våbenhjælp.

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Troels Heeger, journalist på avisen, som blandt andet skriver: "Mens Ukraine fortsat står i flammer, er frygten for en atomkrig fremprovokeret af russisk vrede over vestlige våbenleverancer til Ukraine igen begyndt at slå spirer i mange europæeres sind. "Man skal aldrig give efter for nuklear afpresning. Gør man det, er man dømt til evigt slaveri under atomherrens pisk," siger den tidligere statsminister og NATO-generalsekretær, der i begyndelsen af året er blevet indstillet til Berlingskes Fonsmark-pris. Derfor langer Anders Fogh Rasmussen også ud efter den franske præsident, Emmanuel Macron, der for nylig har luftet ideen om snarlige fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland. [...] En fredsslutning, der efterlader Rusland med kontrol over dele af ukrainsk territorium, betegner Anders Fogh Rasmussen som et "helt utroligt farligt signal til resten af verden." [...] Denne uge rejste Anders Fogh Rasmussen til Taiwan for at mødes med prodemokratiske kræfter i den trængte nation, der befinder sig under voksende pres fra det kommunistiske regime i Beijing. [...] "EU burde tage et konkret skridt ved at indlede forhandlinger med Taiwan om en bilateral investerings- og handelsaftale," siger Anders Fogh Rasmussen. "Også fordi EU i høj grad har brug for mikrochip, hvor Taiwan jo er en af verdens hovedproducenter af mikrochip, der skal bruges ikke bare i biler, men i høj grad også til den grønne omstilling. Og det har vi i den grad brug for." [...] I sin årlige evaluering udtaler NATO markant kritik af dansk nøleri, når det gælder opfyldelsen af NATOs styrkemål, der pålægger medlemslandene at afsætte to procent af BNP til forsvaret. Spørgsmålet er derfor, om en tidligere NATO-generalsekretær stiller sig tilfreds med regeringens planer om at fremrykke opfyldelsen af styrkemålene til 2030? "Det er da bedre end 2033, der før var målet. Men jeg er jo nødt til at sige, at det er ringere end det 2025-mål, regeringen og også socialdemokraterne, skrev under på," siger Anders Fogh Rasmussen med henvisning til NATO-topmødet i Wales i 2014, hvor medlemslandene underskrev en aftale om at øge forsvarsbudgetterne."

Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af Niels Boel Abrahamsen, Danmarks ambassadør i Estland. Han skriver blandt andet: "Den 24. februar 2022 indledte Rusland invasionen af Ukraine. Det ændrede alt for Ukraine. Men også i Estland er der en verden før den russiske invasion - og en anden verden efter. [...] Estland har siden annekteringen af Krim i 2014 igen og igen advaret om russiske imperiedrømme i forhold til nabolandene, ikke mindst de tidligere dele af Sovjetunionen som de baltiske lande. De estiske advarsler tog til i styrke under den russiske troppeopbygning langs grænsen til Ukraine i slutningen af 2021 og starten af 2022. [...] Udadtil består den estiske reaktion på Ruslands invasion af fire indsatsområder: støtte til Ukraine, retsforfølgelse af krigsforbrydere, økonomiske sanktioner mod Rusland samt afskrækkelse og forsvar. Støtten til Ukraine er omfattende og blandt de største målt i forhold til indbyggerantal og bnp. I nogle opgørelser ses Estland som det eneste land, der har doneret mere end 1 pct. af bnp til Ukraine. [...] Estland er meget optaget af at retsforfølge de ansvarlige for krigsforbrydelserne i Ukraine. Det gælder både de konkrete krigsforbrydelser og etablering af et særligt tribunal mod de politiske beslutningstagere bag aggressionen. [...] Esterne er glade for deres medlemskab af Nato og ser frem til udvidelsen med Sverige og nabolandet Finland. Estland har i mange år afsat over 2 pct. af bnp til forsvaret. [...] Aktuelt bidrager Danmark med omkring 1.000 soldater til Natos tilstedeværelse i Baltikum - et meget synligt udtryk for Danmarks alliancesolidaritet med de baltiske lande og noget, som vækker stor anerkendelse fra de baltiske regeringer. [...] Kallas drager den lære, at det - som nu i Ukraine - er nødvendigt at kæmpe for sin frihed, også selv om man har oddsene imod sig. Men også, at man skal forberede sig i tide og have gode venner og allierede. Derfor opbygger Estland sit forsvar og værdsætter medlemskabet af EU og Nato."
Kilder: Politiken, mandag, s. 1, 4; Berlingske, lørdag, s. 8-9; Jyllands-Posten, mandag, s. 30

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: EU kræver mere åbenhed om løn og varsler bøder til virksomheder
Jyllands-Posten mandag skriver, at et nyt EU-direktiv vil tvinge arbejdsgivere til at indføre åbenhed om løn og dermed give arbejdstagerne et ekstra kort på hånden i lønforhandlinger. Formålet med den nye åbenhed er at gøre op med det løngab, der er mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Hvis virksomhederne ikke lever op til de kommende krav, kan de blive straffet med en sag ved domstolene eller en bøde. Djøf har store forventninger til det kommende direktiv. "Større åbenhed om lønforhold er en vigtig løftestang til at modgå diskrimination. Der kan gemme sig en forskelsbehandling i den måde, man aflønner konkret i de enkelte virksomheder, som man ikke nødvendigvis selv er klar over," siger Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf. Hos landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, DI, roser man direktivets fokus på ligeløn. Men én ting vækker dog skepsis. "Det med kun at se på løn isoleret kan være lidt farligt, for løn kan komme til at fylde mere, end det er hensigtsmæssigt," siger Pernille Erichsen, underdirektør i DI. Det skaber bekymring hos arbejdsgiverne for, at reglerne vil forsimple løndannelsen og indskrænke ledelsesrummet, lyder det fra Nicole Offendal, der er administrerende direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). "Der er jo ikke nødvendigvis sammenhæng mellem den enkelte medarbejders performance og uddannelse. Ligesom anciennitet ikke nødvendigvis afspejler den værdi, en medarbejder tilfører sin arbejdsplads. Konsekvensen er en indskrænkning af ledernes muligheder for at belønne medarbejdere, der præsterer ekstra godt," skriver Nicole Offendal i en e-mail. Kira Marie Peter-Hansen, der er medlem af Europa-Parlamentet for SF, har været chefforhandler og bannerfører for det nye direktiv. I EU er løngabet mellem kønnene i gennemsnit på 13 procent, viser en opgørelse fra EU, og med det nye direktiv forventer man at kunne mindske det med omkring 3 procentpoint, forklarer hun. Hun afviser samtidig arbejdsgivernes bekymring for, at direktivet kan indskrænke ledelsesrummet. "Man kan fortsat sagtens belønne den ekstraordinære indsats. Man skal bare være sikker på, at man ikke gør det på baggrund af personens køn," siger hun til Jyllands-Posten. Aftalen betyder, at virksomheder med mere end 250 ansatte årligt skal rapportere på løngab. Virksomheder, der har mellem 150 og 249 ansatte, skal rapportere hvert tredje år. Når lovgivningen har været gældende i fem år, cirka fra år 2029, skal virksomheder med mellem 100 og 149 ansatte også rapportere hvert tredje år. Direktivet forventes at blive godkendt af det besluttende organ i Europa-Parlamentet i marts.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 22-23

Institutionelle anliggender: Danmark har støttet skandaleramt ngo - nu vil regeringen undersøge sagen
I forbindelse med korruptionsskandalen i EU skriver Politiken lørdag, at Danmark har støttet en international ngo med tråde til skandalen. Hele fem gange har Danmark støttet ngo'en No Peace Without Justice (NPWJ) med i alt 6,5 millioner kroner. Ngo'ens generalsekretær Niccolò Figå-Talamanca blev inden jul anholdt og sigtet for korruption, hvidvask og deltagelse i et kriminelt netværk. Det fik omgående EU-Kommissionen til at stoppe al støtte til No Peace Without Justice. "Danmark har nultolerance over for korruption. Derfor ser vi fra regeringens side med stor alvor på de anklager, som er blevet rejst mod NPWJ's generalsekretær. Udenrigsministeriet er ved at undersøge nærmere, hvad der er op og ned i sagen," siger udviklingsminister Dan Jørgensen (S) om sagen. Seks personer er indtil nu blevet anholdt i bestikkelsessagen, hvor politiet har beslaglagt cirka 11 millioner kroner i kontanter, som blandt andet var pakket i kufferter med tykke bundter af 50 eurosedler. Mistanken er, at pengene stammer fra interesser i Qatar og Marokko, og skulle bruges til at købe indflydelse i Europa-Parlamentet, hvorfor sagen også er blevet døbt Qatargate.

Politiken skriver lørdag også, at korruptionsskandalen har ændret arbejdsklimaet i EU-Parlamentet. Alligevel er flere EU-parlamentarikere tvivlende overfor, om reglerne i parlamentet vil blive strammet. "Det kan ikke undgås, at der sniger sig en mistænksomhed ind over for kolleger, når den omgangskreds, Eva Kaili var en del af, bogstaveligt talt er blevet fanget med pengekufferten i hånden. Hos mig selv er der kommet en anden skepsis og bekymring, så der ligger et stort arbejde foran os," siger Christel Schaldemose, som er socialdemokratisk EU-Parlamentariker. Hun er ikke sikker på, at det vil lykkes parlamentarikerne at få rystet tilstrækkeligt op i tingene og få skabt skudsikre regler, så parlamentet selv - og ikke de belgiske myndigheder - fremover fanger den slags ulovligheder. "Jeg sidder med en uhåndgribelig fornemmelse af, at når vi diskuterer det, er det ikke alle, der tager det lige alvorligt. Nogle siger, at 'det bare er enkeltpersoner, der begår noget kriminelt', men så tror jeg ikke, vi løser noget, hvis man ikke er villig til at sætte spot på alle dele af vores arbejde," siger hun. Samme toner lyder fra Kira Marie Peter-Hansen, medlem af EU-Parlamentet for SF. "Jeg har indtrykket af, at der er en række politikere, som har holdt hånden over hinanden i mange år, og som fortsat gør det. Men det er et politisk svigt, hvis der ikke kommer ordentlige regler, for det her er ikke et græsk eller italiensk problem. Det er et grundlæggende institutionelt problem, at vi ikke er godt nok beskyttet i forhold til korruption," siger hun. En af dem, som har stemt imod venstrefløjens forslag om blandt andet at gøre det obligatorisk for alle at registrere de lobbyister, man mødes med, og gøre det ulovligt at modtage finansiering fra kilder uden for parlamentet, er den konservative EU-parlamentariker Pernille Weiss. "Det handler ikke om, at jeg nødvendigvis er uenig, men finansieringsforslaget var uklart, og i forhold til lobbyregister valgte jeg bare at følge min gruppe, fordi det skulle gå stærkt. Men egentlig har jeg ikke selv et problem med det, så længe vi ikke skaber et bureaukratisk skematyranni, som gør, at det pludselig bliver alt for besværligt for os politikere at mødes med verden udenfor", siger Weiss, som mener, at man skal passe på med at lave for firkantede regler for alle, fordi nogle vælger at begå kriminalitet. Af samme årsag støtter hun heller ikke venstrefløjens ønske om at indføre et generelt 'svingdørsforbud', hvor politikere ikke må tage bestemte job i en periode, efter de har forladt parlamentet.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Trods advarsel fra Rusland udviste dansk politi en mand med forkert pas
Søndag skriver Jyllands-Posten, at dansk politi har overhørt en advarsel fra russiske myndigheder om, at man havde byttet om på to mænds identiteter. En mand blev derfor udvist på et forkert pas og endte med at tilbringe ugevis i en russisk arrest. Forløbet vækker kritik og undren hos eksperter. Det handler om Aleksandr Gromov og hans familie, der i snart 12 år har boet på et asylcenter i Jelling uden lovlig tilladelse. Familien hævder at være fra Rusland, og siden ægteparret i 2012 fik afslag på asyl, har først politiet og senere Hjemrejsestyrelsen forgæves forsøgt at sende familien ud af landet. Det har ikke været muligt at fastslå parrets identitet, og indtil det sker, vil intet land modtage hverken Aleksandr Gromov, hans kone eller de tre børn, parret har fået sammen under opholdet i Danmark. Lektor i EU og menneskeret på Aarhus Universitet Louise Halleskov kritiserer forløbet. "Når man fra troværdig side får at vide, at det er en forkert identitet, er det stærkt problematisk, hvis man ikke reagerer på det. Politiet skal handle på nye oplysninger og sikre sig, at det ikke er ved at begå en fejl. Der er en risiko forbundet med at sende personer ud på forkerte papirer. Politiet er retligt forpligtet til at oplyse sagen forsvarligt og sikre sig, at der handles på et korrekt grundlag," siger hun. Situationen minder til dels om den med Aleksandr Gromov. Selv om rejsepapirerne var udstedt af den russiske ambassade, skete det med udgangspunkt i forkerte oplysninger fra dansk politi. Da advarslen tikkede ind hos politiet om, at det var den forkerte mand, kunne dansk politi have droppet udsendelsen. I stedet valgte politiet at sende ham til den russiske grænse i håb om, at Aleksandr Gromov alligevel ville blive modtaget af landet. Det blev han ikke.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 8

Migration: Berlins ukrainere har appetit på at blive
Jyllands-Posten skriver søndag, at med op mod 1,1 millioner registrerede ukrainske flygtninge er Tyskland det land, som har modtaget næstflest flygtninge fra det krigshærgede land siden Ruslands angreb i februar. Det er selvfølgelig bekosteligt for værtslandene at håndtere en flygtningestrøm, hvis tal ikke er set i Europa siden Anden Verdenskrig. Til gengæld kan ukrainerne bidrage til vækst i lande, hvis befolkningstal er stagnerende eller falder, og hvor andelen af ældre er stigende. "Vi anslår, at ukrainske flygtninge kan forøge Europas arbejdsstyrke med omkring 0,6 procent ved udgangen af 2022, og med 2,7 procent i de lande, der har flest ankomster, og hvor ukrainske flygtninge vil afhjælpe arbejdskraftsmangel," lyder det i en analyse fra Den Internationale Valutafond (IMF). Det er for tidligt at sige, hvor holdbar denne effekt bliver, men de tyske myndigheders undersøgelse viser, at 37 procent af de flygtede overvejer at blive i Tyskland en længere periode.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18

Klima: Professorens nytårstale: Det enkleste middel til grøn omstilling af transportsektoren er en brændstofafgift
Altinget mandag bringer en kommentar af Mogens Fosgerau, professor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Mit personlige fromme ønske for det nye år er, at jeg slipper for at sige de samme ting om transport og klima igen og igen. Der er selvfølgelig ingen chance for, at det kommer til at gå i opfyldelse, for der er større kræfter på spil. Alligevel vil jeg her gøre et forsøg på at sige tingene én gang for alle. [...] EU er på vej med en udvidelse af kvotesystemet til at omfatte brændstof til biler. Jeg er ikke overbevist om, at det er smart, for vi har jo allerede et fint instrument, nemlig brændstofafgifterne som før nævnt. EU-kvoter virker lidt på samme måde, hvilket er fint nok, men hvordan skal kvoterne håndteres i forhold til de eksisterende afgifter? For pengene fra en almindelig afgift går i statskassen og kan erstatte andre skatter, mens pengene fra kvotesalg går til omfordeling i EU eller er øremærkede, så der på den måde er indbyggede begrænsninger. Et kvoteinstrument giver kun mening, hvis kvoterne kan handles i EU, men er vi klar til, at de rige lande kan købe kvoterne fra de fattige? Måske er det bedste ved at få transporten under kvotesystemet, at det er lidt teknisk, hvorfor det aldrig vil blive nævnt i de store medier og politikerne slipper for ballade. [...] Der bliver også talt om delebiler, samkørsel, og så videre. Det er alt sammen fint, men det kommer ikke til at flytte det store. Det kan man ikke basere sin klimapolitik på. Mange kommuner har lavet klimamål også for vejtrafikken. Det giver barokke problemstillinger, for eksempel når Middelfart kommunes målsætning udfordres af, at der går en motorvej gennem kommunen. Generelt er det opskriften på en rigtig dyr og ineffektiv klimapolitik, at kommunerne forsøger at regulere det samme, som staten allerede regulerer. Derudover er biltrafikken i forvejen det allermest regulerede område. Endelig er der kørselsafgifter. En afgiftsreform, der flytter afgift fra køb af bilen til brugen, kan give en kæmpestor samfundsøkonomisk gevinst. Humlen er, at en kørselsafgift kan variere med tid og sted og således designes rigtig fint til at følge princippet om, at forureneren betaler."
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: Professorer: 50 års dansk EU-medlemskab har sat tydelige spor overalt
Karsten Engsig Sørensen, professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet og Ulla Neergaard, professorer i EU-ret, Københavns Universitet, skriver i en kronik på Altinget mandag blandt andet: "Forud for den danske tiltrædelse havde der været en omfattende debat af hvilke fordele og ulemper, der ville være forbundet med medlemskabet. En del af debatten fokuserede på de meget umiddelbare konsekvenser, men der var også flere, der gav udtryk for, hvad man kunne forvente af medlemskabet på længere sigt. Et meget positivt bud derpå blev i åbningstalen formuleret af Jens Otto Krag, som dog ikke blev delt af alle. Modstanderne af medlemskabet havde anført flere mere negative konsekvenser eller scenarier, og dette prægede den debat, der gik forud for medlemskabet. En læsning af for eksempel kronikker fra dengang viser, at der var bekymring for afgivelsen af suverænitet, for hvordan medlemskabet ville påvirke dansk socialpolitik og lønvilkår, for udsigten til en militær dimension af samarbejdet, samt for hvad det danske medlemskab ville betyde for det nordiske samarbejde. Men debatten var ikke alene præget af bekymringer, idet mange også så muligheder for dansk landbrug, for dansk eksport generelt, deltagelse i udviklingen af Europa, samt undgåelse af krige i Europa. [...] Forudsætningen for det danske medlemskab ligger i Grundlovens §20 samt den tiltrædelseslov, som blev indført for at effektuere den danske tiltrædelse til EF. Til historien om den danske tiltrædelse hører også, at Færøerne fra begyndelsen var uden for EF, at Grønland trådte ud i 1985, og at vi i forbindelse med Maastricht-traktaten i 1990’erne fik de fire danske forbehold, som også havde konsekvenser for vores medlemskab. Selvom de fleste var enige om, at Tiltrædelsesloven i samspil med Grundlovens §20 i sin tid var en både enkel og elegant måde at løse tiltrædelsen på, må det i dag vurderes, at løsningen ikke desto mindre har givet anledning til en række efterfølgende højt profilerede retssager, som i den offentlige debat er blevet kendt som Maastricht-, Lissabon- og Ajos-sagerne. [...] Medlemskabet har sat sine tydelige spor stort set overalt. For eksempel er redskaberne til og rammerne for den økonomiske politik udviklet, ændret og præciseret, og hæderkronede principper som centralbankuafhængighed, finanspolitisk ansvarlighed og regler for offentligt indkøb, har haft og har stadig enorm betydning for dansk økonomis virkemåde og ikke mindst ydeevne. Hjemlige aktører som for eksempel domstolene, Folketinget, særligt Europaudvalget, ombudsmanden og advokatbranchen har også måttet omfavne medlemskabet. Det har blandt andet betydet, at Europaudvalget over tid har fået en stadig tiltagende rolle, at Højesteret for første gang fik anledning til at vurdere grundlaget for den danske tiltrædelse (de ovenfor nævnte sager), at Ombudsmanden påtog sig at sikre EU-rettens overholdelse, og at advokatstanden i øget omfang fik øje for de muligheder, som EU-retten giver. Der har været og er områder, hvor det gentagne gange har vist sig vanskeligt at indpasse EU-retten i Danmark og i dansk ret. Det kan skyldes den måde, man i Danmark har organiseret sig på, som det eksempelvis er tilfældet på arbejdsmarkedet med den danske model. [...] Der er også en række enkeltsager, som har haft særlig stor betydning for dansk ret og det danske medlemskab. Visse læsere vil huske Storebæltssagen, hvor man gennemførte et udbud det skulle prioritere brugen af dansk arbejdskraft. Danmark endte med at blive dømt ved EU-Domstolen, og der fulgte et større politisk efterspil. Med en vis ret kan man sige, at denne sag blev et wakeupcall for det danske retssystem. Men andre sager – som især AMBI-sagen om ulovligt opkrævede udgifter – har også trukket lange spor; ofte over flere årtier. Ét særligt markant domskompleks er Ajos, der har sat samspillet mellem dansk ret og EU-retten temmelig meget på spidsen. Men selvom de nævnte og andre sager har givet anledning til megen debat, og ind imellem også lovrevisioner, har sagerne i de fleste tilfælde ikke haft de samfundsomvæltende konsekvenser, som nogle hævdede midt i stormen. Mest af alt synes en pragmatisk indstilling i det danske retsliv og politiske liv overfor at få samarbejdet til at fungere bedst muligt at dominere. Der synes dog også at kunne tegnes et billede af en Højesteret, der ikke altid synes at have haft det så let med EU-retten og Domstolen i Luxembourg."
Kilde: Altinget, mandag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Forskere og ingeniør svarer igen: Mindre CO2 og høj forsyningssikkerhed kræver, at vi ser på alle muligheder - også atomkraft
På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg af Hans Otto Uldall Fynbo, Bent Lauritzen, Rasmus Toft-Petersen og Paul-Frederik Bach. Henholdsvis professor, Aarhus Universitet, sektionsleder, Danmarks Tekniske Universitet, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet og civilingeniør og forhenværende underdirektør i elsektoren. De skriver blandt andet: "De 16 forfattere bag notatet ”Fakta om atomkraft i Danmark” har i et indlæg i Altinget taget til genmæle på vores kritik af notatet. Vi er glade for modsvaret og den offentlige debat om emnet, men vores kritik bliver essentielt set ikke adresseret. Svaret er et resumé af det oprindelige notat, hvor byggetider af små vindmølleparker sammenlignes med store atomkraftkomplekser uden forbehold, og følge- og integrationsomkostningerne af vindkraft udelades. Det antages fortsat, at hidtil usete udbygninger af infrastruktur til syntese og lagring vil lykkes, og at omfattende importmuligheder fra udlandet altid vil være til stede. [...] Prisen på atomkraft er geografisk og historisk afhængig, men de gange man har satset på atomkraft, er pris og byggetid nede på omkring halvdelen af de tre nylige vesteuropæiske værker. Det er netop derfor, at de tre eksempler er misvisende. Atomindustrien er i dag vingeskudt i både USA og EU, da man mellem 1985 og 2005 stort set ikke har bygget atomkraftværker i Vesten. Det kan og vil ændre sig. [...] Prisen på atomkraft domineres af finansieringsomkostningerne og af hvor meget man har investeret i teknologien. Disse kan påvirkes politisk, og det har vi i Danmark endda tradition for at gøre for grønne teknologier i almindelighed. Den europæiske atomindustri leverer halvdelen af EU’s CO2-fri elektricitet, og vi mener ikke, at det er rettidig omhu på nuværende tidspunkt at underinvestere i styrbare CO2-fri energikilder. Tværtimod. [...] Nogle gange tager krystalkuglen fejl, og verdensøkonomien udvikler sig ikke, som man regner med. Det er det, vores nabolande reagerer på, når de ændrer deres energiplaner i kølvandet på en energikrise. Vi bør ikke stædigt insistere på kun at have en plan A, i tiltro til at vores nabolande prioriterer forsyningssikkerhed på vores vegne, og har strøm i overskud når vinden ikke blæser. I stedet bør selv tage ansvaret for at tilrettelægge en energisektor, der både tager hensyn til økonomi, forsyningssikkerhed og miljøaftryk."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Midt i Europa ligger et paradis for russiske spioner
I Jyllands-Postens Indblik søndag af Lasse Skytt, dansk journalist bosiddende i Ungarn, kan man blandt andet læse: "De færreste provinsbyer i det fattige Ungarn kan prale af at huse både diamantbutikker, luksushoteller og ejendomsmæglere med russiske til salg-skilte. Men her i provinsbyen Hévíz nær Balatonsøen er der bud efter diamanterne og andre dyre vaner. På byens torv ligger der også en russisk købmandsbutik med kaviar og adjika-krydderi på hylderne. [...] Kurbyen i det vestlige Ungarn er berømt for sin helbredende termiske sø, og i årevis er rige russere valfartet hertil i hobetal. Året før pandemien kom der 200.000 besøgende til byen med de 5.000 indbyggere, hvilket gjorde Hévíz til den næstmest besøgte by i Ungarn efter hovedstaden, Budapest. Langt størstedelen af dem var russere. [...] På et hemmeligt møde med Vladimir Putin i 2009 grundlagde Orbán sin russiskvenlige tilgang til geopolitik og sikkerhed. Foruden tætte energiaftaler har Orbán-regeringen talrige gange talt imod EU's sanktioner mod det krigsførende Rusland, senest ved at blokere for Sverige og Finlands indlemmelse i Nato, og Putin har mødtes med Orbán flere gange end nogen anden europæisk statsleder siden 2014 - otte gange i alt. Som graverjournalisten András Dezső fra mediet Direkt36, der har dækket sager om russiske spioner i en årrække, formulerer det: 'Ruslands hovedformål er at destabilisere EU og svække Nato-alliancen. Det er i Ruslands interesse, at disse institutioner ikke står samlet,' forklarer han. For at opnå dette sender russiske efterretningstjenester deres agenter vestpå. Her skal de udføre undercoveroperationer og sommetider endda tilslutte sig politiske partier i Ungarn. I perioden 2009-2017 var den russisksindede ungarer Béla Kovács medlem af Europa-Parlamentet for det højreradikale parti Jobbik. Han sidder nu i fængsel på femte år for at have spioneret for russerne. Han har fået øgenavnet ”KGBéla”. [...] Som led i sanktionerne mod Rusland efter invasionen i Ukraine har næsten alle EU-lande udvist russiske spioner, som opererede under diplomatisk rygdækning. Men regeringen i Ungarn valgte ikke at følge trop. Tværtimod vokser personalet på den russiske ambassade i Budapest, som politologen Péter Krekó fra den ungarske tænketank Political Capital Institute påpegede under en høring i Europa-Parlamentet. Ifølge officielle data er der i øjeblikket 56 akkrediterede diplomater på ambassaden. Det er 10 flere end for et år siden."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19

Udenrigspolitik: Vred Løkke Rasmussen kalder Iran til samtale
Flere af weekendens aviser skriver om Iran og de udenrigspolitiske problemer forbundet med landets præstestyre. Henrettelser af to unge mænd i Irans hovedstad, Teheran, får udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til at indkalde Irans ambassadør til samtale i Udenrigsministeriet mandag. Udenrigsministeren vil lægge pres på præstestyret i Iran, og han foretrækker handling fra EU frem for ord. Det vil han drøfte med EU-landene. "Det er en rigtig alvorlig situation i Iran. Det vækker mange forskellige følelser, blandt andet en enorm respekt for nogle mennesker, som udviser et helt ufatteligt heltemod ved at stille sig op imod et bestialsk styre. Det kalder på al vores opbakning. Men også en vrede over, at et styre kan være så ondskabsfuldt," siger Løkke. Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, sagde lørdag, at Tyskland også ønsker at øge presset fra EU på Iran. Om det siger den danske udenrigsminister: "Det, vi gør nu, er, at vi indkalder den iranske ambassadør til en samtale i Udenrigsministeriet for at sende det stærkest mulige og tænkelige signal til dem om, at det overgreb, der sker på deres befolkning, det møder forargelse fra vores side".
Kilder: Politiken, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Information, mandag, s. 7; Berlingske, mandag, s. 6

Finansielle anliggender: Kinas genåbning svækker væksten
Jyllands-Posten bringer mandag en analyse skrevet af Frederik Engholm, som er chefstrateg i Nykredit. Han skriver blandt andet: "Kina har de seneste sekssyv uger gradvist lempet coronarestriktionerne. Nu synes smitten nærmest at få frit løb. I nogle regioner bliver asymptomatisk coronasmittede f.eks. opfordret til at møde på arbejde. Et markant skifte, efter at Kina gennem det meste af 2022 fastholdt skrappe restriktioner for helt at undgå smitte, bl.a. ved ofte fuldstændig nedlukning af byområder ved bare få smittede. Det har haft sin pris. Kinas vækst i 2022 tegner til at blive den næstringeste i mindst 30 år. [...] I vores del af verden betød udmeldinger om, at samfundet blev genåbnet, typisk, at væksten bragede i vejret. Det så vi i 2020, 2021 og 2022. Forbrugerne strømmede til butikker, frisører, restauranter og koncerter. I Kina er det anderledes. Her er immuniteten så utilstrækkelig - både den naturlige og den vaccineskabte - at folk nødtvunget bliver hjemme pga. sygdom eller vælger det af frygt for smitten. [...] For den globale økonomi vil Kinas genåbning blive en positiv faktor (hvis altså ikke en ny grim variant er biproduktet). Men det tager måneder at nå dertil, hvor Kina kan leve med corona. Til da bliver økonomien nok endnu svagere end under tiden med restriktioner og nedlukning. For os i den vestlige verden er det ikke jordens undergang. Vi står i den situation, at centralbankerne kæmper for at bremse økonomierne for at stække inflationen. Og hverken Den Europæiske Centralbank eller Federal Reserve synes tilfredse med resultatet hidtil, så yderligere renteforhøjelser følger i år. [...] Det ville øge Kinas efterspørgsel, sætte kul på europæiske eksportselskaber og dermed øge presset på arbejdsmarkederne. Samtidig ville konkurrencen om den flydende gas, som Europa importerer som erstatning for den russiske, stige og i takt hermed prisen på energi. Den situation kunne nemt tvinge centralbankerne i Vesten til at sætte renterne yderligere i vejret."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Klima: Novozymes står bag ny nøgleteknologi i kampen mod verdens plasticmareridt
I Jyllands-Posten kan man mandag læse, at virksomheden Novozymes står bag en ny metode, som kan være med til at omdanne plastikaffald til blandt andet drikkeflasker og fleecetrøjer. For at få bugt med plastproblemerne fremlagde EU-Kommissionen i midten af december nye regler, der skal nedbringe mængden af emballage, øge brugen af genanvendte materialer og sikre, at virksomhederne i højere grad bruger emballage igen og igen. I 2030 skal emballage være lavet af 30-35 procent genanvendt materiale, og i 2040 stiger kravet til 50-65 procent. Men ifølge Dansk Industri er der så stor mangel på genanvendt plast, at de danske virksomheder får utroligt svært ved leve op til EU's nye krav. I den sammenhæng kan enzymteknologien få afgørende betydning, mener Peter Westh, professor på DTU Bioengineering. "Her nedbryder man plasten til dets byggesten, og så laver man ny plastik ud fra de byggesten. På den måde bevarer man kvaliteten, og det har en stor betydning," siger han. Han understreger samtidig, at den nye teknologi kun kan skaleres op, hvis man løser problemerne med indsamling og sortering af brugt plast.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5

Økonomi: Kriserne står i kø i det nye år - og muligvis også i flere år frem
Kristian Weise, underdirektør i Trygfonden, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "Her i starten af det nye år har lederen af IMF, Den Internationale Valutafond, Kristalina Georgieva, sagt, at hun tror, at halvdelen af EU og en tredjedel af den globale økonomi vil komme i recession i 2023. [...] Det er i stærk kontrast til det foregående årti, hvor økonomien var stabil og fremskridtene dominerende. Mens Barack Obama var amerikansk præsident, påpegede han ofte, at lige nu var den bedste tid at være i live. Og han konstaterede, som mange andre i 2010erne - fra Microsofts Bill Gates til den svenske læge Hans Rosling - at der var stor grund til at være optimistisk. [...] I dag er den optimisme i den grad forsvundet. Der er krig i Europa og de geopolitiske konflikter er tilbage. Den forventede levetid i USA er faldet over de seneste år og er nu på det laveste niveau i 25 år. [...] Den verdenskendte økonomiprofessor, Nouriel Roubini, går skridtet videre. I en ny bog identificerer han ti 'megatrusler', som han mener, verden står over for. Det er alvorlige problemer, der kan forårsage stor skade og elendighed, og som ikke kan løses nemt eller hurtigt. [...] De trusler, som Roubini ser, er primært økonomiske, som en kommende gældskrise og langvarig stagflation, der kan betyde, at den kommende økonomiske elendighed vil kunne sammenlignes med depressionen i 1930erne. Men han understreger også, at disse kriser vil blive forværret af blandt andet klimaforandringerne, et demografisk kollaps, nationalistisk politik, der begrænser migration og handel, og konflikter mellem verdens stormagter. [...] Hvad der synes helt sikkert er, at vores krisebevidsthed - ikke mindst med klimaforandringerne som afgørende baggrundstæppe - vil være stor i år. Og formentlig også i de kommende."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24

Institutionelle anliggender: Frygt for energiknaphed er aftaget
Berlingske skriver mandag, at frygten for energiknaphed er aftaget. Energilagrene er godt fyldte, hvilket skyldes det forholdsvis varme vintervejr i Europa. Gas er kun en af delene i energiforsyningen. Der er også fokus på en kilde som olie og elektricitet, fortæller Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen. "Vi står i en usikker situation. Men vi forventer ikke, at vi denne vinter skal ud at afbryde store gaskunder eller lave kontrollerede strømafbrydelser. Vi forventer at kunne fastholde forsyningssikkerheden inden for alle forsyningssektorerne den kommende vinter," siger han. Den dårlige nyhed er, at energiforsyningen ikke er noget, vi stopper med at snakke om lige foreløbig. Sparerådene skal huskes en rum tid endnu. "Det afgørende er, hvor tomme gaslagrene er efter denne her vinter, og at vi har gas til at fylde dem op igen, siger Martin Hansen fra Energistyrelsen. Hvis der i denne tid ikke kommer gas fra Rusland til EU, kan der mangle gas at fylde på lagrene, og derfor er forsyningsbilledet mere bekymrende her end denne vinter," fortæller Martin Hansen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 13

Finansielle anliggender: Priser løjer af i EU, men alarm blinker
I Børsen kan man mandag læse, at selvom inflationen er på vej ned, så mener flere økonomer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) skal fortsætte med rentehop. Ifølge de nye tal lander inflationen i de 19 eurolande samlet set på 9,2 procent i december på årsbasis, og det er mindre end de 10,1 procent, som inflationen var oppe på i november - og også mindre end de 9,5 procent, økonomerne havde spået. Men alt det skyldes faldende energipriser, og når vi dykker under overfladen og ser på det, som både ECB og andre økonomer fokuserer benhårdt på, nemlig kerneinflationen, hvor de altid svingende energi- og fødevarepriser er skrællet af, ser det ikke godt ud. Kerneinflationen er nemlig taget til. Den ligger i december på 5,2 procent på årsbasis mod 5 procent i november. Kerneinflationen er et langt stærkere tal for, hvor meget inflationen har spredt sig i samfundet - og afgør dermed også i sidste ende, hvor højt ECB kører renten op, og hvor lang tid der går, før inflationen kommer ned mod målsætningen på 2 procent. "Det er en rigtig dårlig nyhed, fordi det vidner om, at inflationen har bidt sig fast i økonomien. Derfor skal man være forsigtig med at fejre faldet i inflationen alt for kraftigt. Vi vurderer nemlig langt fra, at det betyder, at ECB kan slappe af," siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, betegner også den stigende kerneinflation som “malurt i bægeret”, og han understreger, at selv om inflationen er faldet på overfladen, er den stadig “vanvittigt høj” - og inflationen kan sagtens stige igen, hvis energipriserne tager et nyt hop.
Kilde: Børsen, mandag, s. 13

Klima: Den grønne amerikanske startpakke er nødvendig - EU bør følge trop
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør i Danske Rederier. Han skriver blandt andet: "Hvis grøn omstilling var noget, som skulle graves ud, har amerikanerne lige taget et enormt spadestik. Hele 368 milliarder dollar - den største enkeltstående klimainvestering i USA - er afsat under U.S. Inflation Reduction Act (IRA). Penge, som skal gå til at nedbringe CO2udledninger gennem bedre infrastruktur, ny teknologi og bedre forsyningssikkerhed af grøn energi. Det er et nødvendigt tiltag, og det vil være med til at skubbe på udviklingen af grønne brændstoffer, som skibsfarten kan få gavn af. [...] Derfor skal vi ikke lade os skræmme af amerikanernes melding om en stor økonomisk håndsrækning til den grønne omstilling i USA - og slet ikke starte en handelskrig, fordi de ønsker, at mange af de offentlige midler bruges i USA. Det er måske den start, der skal til for virkelig at sætte skub i et marked for grønt brændstof, og den amerikanske IRA bør ses som en inspiration. Allerede i dag har et dansk rederi indgået partnerskabsaftaler med producenter af grønne brændstoffer i USA og Europa, og flere danske rederier undersøger muligheden for at indgå offtake-aftaler. Politisk bør vi se på, om vi i EU skal lave lignende ordninger målrettet udbygning af vedvarende energi og produktion af grønne brændstoffer, og om vores regulering understøtter overgangen til bæredygtige brændstoffer."
Kilde: Børsen, mandag, s. 35

Interne anliggender: Løkke ønsker flere flertalsafgørelser om EU's udenrigspolitik - på langt sigt
Politiken skriver søndag, at den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), forsøger at åbne debatten om, at få bygget flertalsafgørelser ind i EU's udenrigspolitik. Det vil ifølge Løkke betyde, at EU kan optræde mere handlekraftigt på den globale scene. Og det på trods af, at den danske regering i årevis har argumenteret imod forslag om nye konventer og traktatændringer i EU-samarbejdet. Men Løkke mener, at der er behov for et opgør om enstemmigheden, især set i lyset af krigen i Ukraine, hvor mange lande har blokeret for en skarpere kurs overfor den russiske præsident Vladimir Putin. "Europa reagerede for langsomt, og det er selvfølgelig kollektivets skyld. Men nogle er dog mere skyldige end andre. Fordi EU's udenrigspolitik hviler på enstemmighed. Jeg kan i hvert fald genkalde mig flere diskussioner - også om de russiske giftdrab i London - hvor paratheden til at reagere ikke var helt ensartet hele vejen rundt om bordet," sagde Løkke i valgdebatten og fortsatte: "Debatten handler om, hvordan vi får skabt en stærkere EU-udenrigspolitik. Tror man på, at vi kan have et europæisk kontinent, som har gennemslag i forhold til vores befolkningsstørrelse og vores økonomi, hvis det til alle tider skal hvile på, at det langsomste skib i konvojen sætter tempoet? Det vil jeg gerne sætte et spørgsmålstegn ved". Jeppe Kofod, forgængeren til Løkke som udenrigsminister, er imidlertid uenig og advarer mod, at "vores fjender begynder at spekulere i, at der er nogle lande, der kører på frihjul". Løkkes synspunkt er også blevet modtaget med skepsis af Venstre og Dansk Folkeparti, mens de Radikale roser Løkkes tanker. EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet fortæller, at Løkkes synspunkter er udtryk for, at "vi har fået en udenrigsminister, som omsider har noget pondus". Desuden lyder det i den nye SVM-regeringsgrundlag, at Danmarks indsats i EU skal styrkes og, at der skal tages initiativ til en ny europapolitisk aftale.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Udenrigspolitik: Talebans seneste beslutning skaber bekymring
Politiken skriver lørdag, at Talebans beslutning om at forbyde kvinder at arbejde i nationale og internationale organisationer i Afghanistan har modtaget stor kritik fra internationale organisationer og lande. Amnesty, FN, EU, Unicef og USA's udenrigsministerium har alle kaldt forbuddet skadeligt for det afghanske samfund. Mange udenlandske hjælpeorganisationer har også været nødt til at stoppe deres aktiviteter i landet, fordi de ikke kan udføre arbejdet uden kvinder. Taleban har retfærdiggjort forbuddet med, at det sker på grund af manglende overholdelse af islams regler om at bære hijab. Det har nu fået EU til at genoverveje dets støtte til Afghanistan.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 15

Institutionelle anliggender: Mystiske signaler får danske skibe til at forsvinde fra kortet
Politiken skriver lørdag om en hændelse på Bornholmerfærgen, hvor en gps-jammer blev bragt med ombord på færgen, hvilket førte til at skibets GPS-systemer stoppede med at fungere. Og lige nu ser man mange flere af den type hændelse i farvandene omkring Danmark og i luften over Europa. Jammerne forårsager forstyrrelser i GPS-signalerne, som bruges til navigation, og gør, at backup-systemerne heller ikke fungerer. Mange eksperter mener, at der er tale om russiske forbindelser i disse sager. Der har været flere lignende hændelser med små GPS-forstyrrelser, som sker hyppigere i Danmark, især i nærheden af de store hovedveje. Det er ulovligt at bruge GPS-jammers i Danmark, og myndighederne arbejder på at identificere og forhindre deres brug. GPS-sporing har siden 2019 været indbygget i de lovpligtige takografer, som betyder, at alle lastbiler i EU skal bruge dem til at registrere kørehviletid og andre vigtige oplysninger. Søren Skaarup Larsen, der er ph.d.-studerende ved DTU's afdeling for rumforskning og -teknologi, har observeret, at de fleste GPS-forstyrrelser opstår på vejene og på tidspunkter, hvor der er mange lastbiler og varevogne til stede. Der er sket en markant stigning i afbrydelser af GPS-systemet i Danmark, siden EU indførte den ny takograf i 2019, som bruger GPS-sporing. Og det er ikke kun i Danmark man ser disse hændelser. Myndighederne i Finland og Norge har også igennem flere år rapporteret om GPS-jamming hos civile fly og redningshelikoptere, især i forbindelse med Nato-øvelser i det nordlige Norge. Her har det norske forsvar flere gange udpeget det russiske militær, som manden bag jammingen, hvor de blandt andet har været i stand til at lokalisere at jammingsignalet kom fra russiske styrker. En påstand som Rusland kategorisk har afvist. "Rusland har store militære interesser i Østersøen, hvor de har Kaliningrad, der er meget kraftigt bevæbnet, i betragtning af at det er et lille landstykke mellem Polen og Litauen. Derudover har Rusland også en interesse i at vise, at selv om de er i krig i Ukraine, har de fortsat gennemslagskraft i Østersøen og danske farvande," siger Thomas Galasz Nielsen, oberstløjtnant og chef for Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4-7

Udenrigspolitik: Mogens Lykketoft: Anders Foghs ubeherskede angreb på mig er ondskabsfuldt og løgnagtigt
Altinget bringer lørdag en kommentar af Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling. Han skriver blandt andet: "Danmarks nye udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at EU bør bidrage til at mindske spændingerne mellem USA og Kina - og som kommentar til Anders Foghs rejse til Taiwan klogt fastslået, at Danmarks et-Kina-politik står fast. Min erfaring fra blandt andet min tid som formand for FN's Generalforsamling er, at det er afgørende for fred, økonomi og klimaløsninger i dette århundrede, at USA og Kina som århundredets to supermagter erkender, at de har stærkere fælles interesser end interessemodsætninger. [...] Hvis Kina søger at invadere Taiwan, kan det udløse krig mellem USA og Kina, der kan risikere at eskalere til Tredje Verdenskrig. [...] Jeg har aldrig været fortaler for en 'antiamerikansk katastrofekurs', men for fælles europæiske holdninger i samarbejdet med USA. Jeg er naturligvis passioneret tilhænger af en international retsorden, hvor magt ikke er ret. Men sådan ser verden desværre ikke ud. Derfor støtter jeg uden forbehold Vestens opbakning til, at Ukraine kan slå Ruslands aggression tilbage og tilhænger af, at der leveres de nødvendige våbensystemer til ukrainerne for at dette kan ske. Det er den nødvendige forudsætning for, at der kan komme et tidspunkt, hvor USA og Europa, hvis bistand er afgørende for Ukraines overlevelse, må tale med Zelensky om, hvordan krigen standses, før Ukraine er lagt totalt i ruiner. Rusland kan næppe tvinges til betingelsesløs kapitulation, da USA jo af indlysende frygt for atomkatastrofen ikke vil føre krigen ind i selve Rusland."
Kilde: Altinget, lørdag

Finansielle anliggender: Europæiske aktier giver baghjul til de amerikanske
Berlingske skriver lørdag, at det europæiske aktiemarked har været overraskende godt fra start i år, mens de amerikanske indeks har underperformet. Det fælleseuropæiske Stoxx Europe 600-indeks er steget 3,8 procent i årets første uge, mens S&P 500 og Nasdaq er faldet med henholdsvis 0,8 procent og 1,5 procent. Flere eksperter på Wall Street har nu opdaget Europas positive præstation og hævet europæiske aktier til "overvægt" og nedjusteret amerikanske aktier til "undervægt". Der er flere grunde til denne udvikling. For det første er europæiske aktier billigere. For det andet er Europa langt mere eksponeret mod Kina end USA, hvilket strateger mener, kan føre til større vækst. For det tredje er gaspriserne faldet, som mange mener kan være med til at lette noget af presset på Den Europæiske Centralbank, ECB, til fortsat at hæve renten. Desuden er inflationen i euroområdet faldet mere end forventet, hvor den nu er nede i 9,2 procent. Til gengæld er kerneinflationen steget, og derfor er den generelle forventning fortsat, at ECB vil hæve renten på de fremtidige møder.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 21

Interne anliggender: Kriseprofitten hos forgyldte energihandlere fredes for EU-særskat
Berlingske skriver lørdag, at den danske regering overvejer at udelade energihandelsselskaberne fra den nye EU-særskat, selvom flere røde partier er imod. Sidste efterår rejste den tidligere klimaminister Dan Jørgensen (Socialdemokratiet) til Bruxelles med et stærkt mandat om at pålægge energiselskaberne, inklusive energihandelsselskaber, en særskat på deres høje profitter. Imidlertid viser et notat fra Klima-, Energi- og -Forsyningsministeriet, at ministeriet ikke har planer om at inkludere energihandelsselskaber i EU's prisloft, der snart skal implementeres. Notatet har skabt bekymring hos en række røde partier, herunder Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, der mener, at mandatet fra september skal stå ved magt, når forordningen kommer til forhandlingsbordet i Folketinget.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 2

Udenrigspolitik: Derfor skal Europa sætte hælene i over for Kina og forsvare Taiwan
I et debatindlæg lørdag i Politiken skriver Klaas Dykmann og Ole Bruun, lektor, Roskilde Universitet, og professor MSO, Roskilde Universitet, blandt andet: "Kinas partikongres i oktober 2022 efterlod ingen tvivl om, at Xi Jinping har gjort indlemmelsen af Taiwan til et helt centralt mål for sit præsidentskab og en central brik i sin strategi for landets 'sikkerhed'. Sikkerhedsretorikken omkring Kinas ekspansive udenrigspolitik har direkte parallel til præsident Putins krigsførelse i Ukraine, der ligeledes legitimeres som et bolværk mod Nato's ekspansion og derfor en betingelse for Ruslands sikkerhed. [...] Men hvor den vestlige verdens sammenhold og massive sanktioner mod Rusland, foruden Ruslands militære nederlag, hidtil har givet Kina anledning til omtanke, kan udsigterne til en fornyet russisk offensiv til foråret hurtigt ændre billedet. [...] Det er derfor ikke længere Kinas storhed, men Kinas mulige implosion, der bør give anledning til bekymring. Indlemmelsen af Taiwan - gerne ved brug af militær magt som bevis på Kinas væbnede styrkers globale formåen - vil være en kæmpe propagandasejr for Xi Jinping. Men hvad gør vi i Europa, når det sker? [...] Både nyere historie og Ruslands aktuelle neoimperialisme bør belære os om, at det aldrig stopper. Stribevis af lande i Centralasien og Kaukasus frygter Ruslands næste træk, hvis invasionen i Ukraine bare delvis lykkes. [...] Det handler derfor ikke bare om den 'systemiske' udfordring, som partnerskabet mellem Rusland og Kina udgør. Mere konkret er det autoritære staters forstyrrede logik, der konstant vil udfordre os og i sidste instans tvinge os ud i krig. Hver gang vi viser svaghed, tager de blot det næste skridt. [...] For et Europa, der hylder demokratiske værdier, åbenhed, frihed, menneskerettigheder og det internationale system, vil det være et betydeligt tab af troværdighed, hvis man ikke demonstrerer parathed til at forsvare Taiwan. EU er et kernepunkt i den regelbaserede verdensorden, men hvis man svigter Taiwan, vil unionen være afsløret som en sølle deklaratorisk magt og stå tilbage som en papirtiger. Derudover må EU vise transatlantisk solidaritet: Hvis USA fortsat skal hjælpe Europa mod russisk aggression, bør EU også vise mere end bare politisk opbakning til et forsvar af Taiwan. [...] Hverken Nato's strategiske koncept fra juni 2022 eller EU's strategiske kompas fra marts 2022 nævner dog Taiwan, sandsynligvis for at undgå, at Europa bliver draget ind i den aktuelle USA-kinesiske konflikt. [...] Hongkongs åbne og demokratiske samfund er nu nedsmeltet i massiv repression og intolerance. Det samme vil ske i Taiwan, hvis folkerepublikken erobrer øen. Derfor skal Europa være parat at sætte hælene i over for Kina og forsvare et demokratisk Taiwan."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Institutionelle anliggender: Nu krakelerer .9-generationens verdensbillede for alvor!
Politiken bringer lørdag en kommentar af Christian Johannes Idskov, journalist og kritiker på avisen. Han skriver blandt andet: "2022 var et hårdt år for generation X. [...] Man skulle tro, at den seneste tids begivenheder ville kalde på dyb selvrefleksion især hos generationens liberalt sindede mennesker, men i de seneste måneder har der været forbløffende stille hos medlemmerne af den såkaldte 89-generation, bortset fra Lykke Friis. I slutningen af sidste år udgav den tidligere politiker, nu direktør for Tænketanken Europa, bogen 'Tårernes Europa', hvori hun hævder, at det er på høje tid, at "vi indser, at Håbets Europa ikke længere findes, og sammen tager ved lære heraf". Mange af hendes jævnaldrende voksede op i troen på, at Nato- og EU-udvidelsen mod øst ville være med til at skabe et Europa i pagt med sig selv, hvor man ville kunne leve i fred og fordragelighed, også med Rusland. Men i dag følger verden ikke længere Vesten, og for lande som Rusland var der med al tydelighed noget, der var vigtigere end økonomisk vækst: genskabelsen af national storhed og opfyldelsen af imperiale drømme. [...] Kigger vi ud i verden, er der ingen tvivl om, at autoritære regimer er på fremmarch. De tilbyder i dag sig selv som løsning på de problemer, der har hobet sig op i de kapitalistiske demokratier. Er det begyndelsen på enden for liberalismen? Naturligvis ikke. Hvor 2022 begyndte med Putins overfaldskrig, ændrer de seneste måneders protester i Iran og Kina nu billedet. [...] I 2023 ser det kun ud til, at vi får endnu mere kamp mellem forskellige tankesystemer."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 3

Landbrug: Landbrug & Fødevarer: Vi skal rette det fødevarepolitiske fokus mod EU

Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "EU-Kommissionen har sat gang i en omfattende revision af de eksisterende regler for dyrevelfærd i EU, og det er forventningen, at EU-Kommissionen allerede ved udgangen af 2023 vil fremlægge forslag til nye regler på området. Landbrug & Fødevarer hilser revisionen velkommen, da den viser, at der er kommet ny viden på en række områder, og at der er behov for langt klarere regler for at sikre en ensartet implementering på tværs af lande. Vores nye fødevareminister kan derfor gøre en stor indsats for dyrevelfærden i hele EU ved at arbejde for et generelt løft af dyrevelfærden i EU. Det er forventningen, at EU-Kommissionen vil sætte fokus på dyrenes muligheder for at bevæge sig frit. Også her hilser vi et EU-forslag om løsdrift for malkekøer, løse søer i farestalden og stop for burægsproduktion, efter en overgangsperiode, velkomment. Det er områder, hvor vi allerede er langt i Danmark, og hvor vi gerne ser vores europæiske kollegaer bliver løftet op på dansk niveau. [...] Vi ser derfor frem til at niveauet for dyrevelfærd løftes helt generelt i EU. Og at der gøres en stor indsats for at sikre en mere ensartet og harmoniseret implementering af nye regler, så vi sikrer et højt niveau af dyrevelfærd i hele EU og en fair konkurrence på det indre marked."
Kilde: Altinget, mandag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
9 Januar 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark