EU i dagens aviser mandag den 9. maj 2022

EU i dagens og weekends aviser

07.05.22-09.05.22

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Omstridt forsvarsforbehold vokser i omfang: 235 gange har Danmark måttet sige nej, viser en ny opgørelse
En ny opgørelse, som Tænketanken Europa har udarbejdet, viser, at forsvarsforbeholdet, som danskerne den 1. juni skal til folkeafstemning om, i stigende grad blokerer for dansk deltagelse i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det skriver Jyllands-Posten søndag. "Konklusionen er, at aktiveringer af forsvarsforbeholdet vokser både i antal og som andel af hele EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Tallene viser, at Danmark dermed kan være med i mindre og mindre på området," siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, analyse- og kommunikationschef i Tænketanken Europa. Christine Nissen, der forsker i udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har deltaget i udredningen og hun peger på, at EU's forsvarssamarbejde i de seneste år har udviklet sig fra at være et "mere perifært samarbejdsområde til at fylde rigtig meget". "Fra 2017 blev der, som noget helt nyt, sat fokus på, at EU's forsvars- og sikkerhedspolitik skulle kunne beskytte det europæiske kontinent og dets borgere. Det har også betydet, at antallet af retsakter og konsekvenserne af det danske forbehold pludselig er blevet forøget," siger hun.

Information har lørdag talt med Sara Hobolt, valgforsker og professor på London School of Economics, og Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, om, hvad vi kan lære af de tidligere folkeafstemninger. Sara Hobolt mener, at selv om langt størstedelen af danskerne mener, at vi skal være en del af EU, så er mange godt tilfredse med at have "håndbremsen trukket". Det er derfor, at der typisk er mange danskere, der stemmer nej ved EU-spørgsmål, til trods for at flertallet af partierne anbefaler et ja. Derek Beach forklarer, at danskerne grundlæggende er skeptiske over for at afgive suverænitet. Han mener, at ja-siden bør tale EU op i national politik. "Der er nogle områder, hvor Danmark er for lille til at løse det selv. Der kunne man i den offentlige debat understrege vigtigheden af EU," siger Derek Beach og fortsætter: "Vi tænker meget nationalt. Hvis vi havde en mere europæisk diskurs, kunne man måske forestille sig, at man med tiden kunne overbevise danskerne om, at de skal have mere EU."

Ekstra Bladet skriver søndag, at Socialdemokratiets lokalafdeling i Vesthimmerland nægter at føre kampagne for at stemme 'ja' til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Lokalformand og byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune, Anders Kjær Kristensen (S), er umiddelbart modstander af at afskaffe forsvarsforbeholdet, men vil selvfølgelig sætte de plakater op, som partiet synes, de skal sætte op. "Min umiddelbare holdning er 'nej', men nu vil jeg først se alle kampagner, argumentationer og debatter, for der kan jo godt komme gode argumenter frem, som jeg ikke lige har øje for nu. Men jeg synes jo, det er Nato, der skal stå for militæret og ikke EU," siger Anders Kjær Kristensen og fortsætter: "Det her er landspolitisk, så der må landspolitikerne træde i karakter med annoncer og kampagner, og hvad de nu vil. Jeg tror da også, vi er splittet over, om vi stemmer 'ja' eller 'nej'. Ligesom alle andre partier næsten er."

I Kroniken i Politiken mandag skriver statsminister Mette Frederiksen blandt andet: "Ukraine har vist behovet for at kunne forsvare sig. Europa skal forstærke sit eget forsvar. Ikke som alternativ til NATO, men som supplement. Derfor stemmer jeg for at afskaffe forsvarsforbeholdet. [...] I dag står Danmark alene med EU-forsvarsforbeholdet. Det betyder, at vi ikke engang har muligheden for at tage ansvar og bidrage, selv om vi måtte ønske det. Lad mig i den forbindelse slå fast: Afskaffer vi forsvarsforbeholdet, vil det være Danmark, der suverænt beslutter, hvilke konkrete EU-initiativer vi deltager i. Både hvor, hvordan og hvor længe. Og Folketinget inddrages på helt samme vis, som når vi bidrager til f.eks. Nato- eller FN-operationer. [...] EU har uden sidestykke været en historisk succes. For freden. Og velstanden. Nu skylder vi hinanden, at EU fortsat vil være en drivkraft for fred, samarbejde og velstand. [...] Og at vi tager vores del af ansvaret på os, når det til kommer til vores sikkerhed. Min klare anbefaling til alle danskere er den 1. juni at stemme ja til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Uden EU-forsvarsforbehold."

Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Pia Olsen Dyhr, formand for SF, som blandt andet skriver: "EU-forsvarsforbeholdet bør afskaffes. [...] Efter min mening vil det simpelthen være langt mere hensigtsmæssigt, at Danmark sidder med, når EU i fremtiden drøfter forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, i lyset af den helt åbenlyst nye sikkerhedspolitiske situation. [...] Drøftelsen af afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er relevant nu, fordi vi som europæisk fællesskab i de kommende år får brug for at dedikere flere ressourcer og mere af vores tankevirksomhed til Europas sikkerhed. Og her er EU bare en temmelig central arena for den europæiske samtale. [...] Vi har nogle fælles geografiske, økonomiske og kulturelle bånd i EU og i Europa, som jeg mener, vi med fordel kan konsolidere, også i de forsvars- og sikkerhedspolitiske drøftelser. Det er en fordel, hvis EU-landene i Nato kan tale med én stemme. Også derfor bør Danmark sidde med begge steder. [...] Vi ved ikke, om Donald Trump er tilbage i Det Hvide Hus om to et halvt år, og dermed er der megen usikkerhed om USA's fremtidige villighed til at ville forsvare Europa. Et dedikeret Nato-medlemskab i kombination med et styrket EU-samarbejde kan bidrage til at overbevise USA om, at Europa også vil bidrage til eget forsvar selv."

Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Holger K. Nielsen, tidl. formand for SF, Villy Søvndal, tidl. formand for SF og Pia Olsen Dyhr, nuværende formand for SF. De skriver blandt andet: "Når virkeligheden forandres, når forudsætningerne ændres - så må politikken også justeres. Når kort og kompas ikke passer med terrænet - så er det terrænet, der gælder. Sådan er det også med det danske forsvarsforbehold. Lige så velbegrundet forbeholdet har været historisk, lige så klart står det i dag, at argumenterne taler for, at Danmark fremover tilslutter sig EU's forsvarssamarbejde. Begrundelserne er mange. [...] Det er også værd at bemærke, at én af grundene til, at SF i sin tid stod fadder til forbeholdene, blandt andet handlede om en frygt for en stående EU-hær, som vi fra nationalstaternes side mistede beslutningskraften i forhold til. Men 30 år senere må vi konstatere, at der stadig ikke er en EU-hær, og at beslutningerne træffes i enighed og fra sag til sag. Sådan mener vi også, det skal være i fremtiden. Og det er sådan set samme princip, som i Nato, der heller ikke har en fælles hær. I tilfælde af suverænitetsafgivelse skal det til folkeafstemning, for det kræver grundloven. Det gælder stadig. Vi ser heller ikke et styrket forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde i EU som en hverken hel eller delvis erstatning for Nato - men som et supplement."

Politiken bringer søndag et debatindlæg af Margrete Auken, Kira Marie Peter-Hansen, Pia Olsen Dyhr og Ane Valentina Berthelsen, hhv. MEP, MEP, partiformand og forsvarsordfører - alle SF. De skriver blandt andet: "SF har siden 2005 ment, at Danmark skal være fuldt medlem af EU's fælles forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Efter det danske nej ved Maastricht-afstemningen i 1992 tog SF ansvar for at finde et nationalt kompromis. Vi frygtede, at Frankrig, som dengang ikke var Nato-medlem, ville arbejde for en militarisering af Europa med fælles hær osv. Nu er Frankrig i Nato, og der er ingen tvivl om, at EU-samarbejdet er og fortsat vil være tæt forbundet med Nato, men blot med øget ansvar for egen sikkerhed, hvilket USA gentagne gange har ytret ønske om. [...] Demokrati, retssikkerhed, ligebehandling og korruptionsbekæmpelse bør være vigtige elementer i det europæiske forsvar. EU's forsvarssamarbejde har især drejet sig om fredsbevarende missioner i nærområderne, som der givetvis også i fremtiden bliver behov for. USA kommer angiveligt ikke til at rykke ud til Afrika eller Mellemøsten, og hvad der sker her, har stor betydning for Europas sikkerhed. Også disse missioner har nytte af det brede sikkerhedsperspektiv og et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde."

Berlingske bringer mandag en kommentar af Jan E. Jørgensen, MF og medieordfører for Venstre. Han skriver blandt andet: "EU-modstandernes stærkeste våben er vel Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Veltalende som få. Skarp og spydig. Næsten en halv million stemmer til Europa-Parlamentet. [...] Og når han gribes i at tale usandt, så fremturer han som en anden Donald Trump. Han skælder ikke ud på mainstream media, men på de røde lejesvende i Danmarks Radio. Metoden er dog den samme. Seneste eksempel er DRs Detektor, der har bedt fem uafhængige eksperter forholde sig til en af Messerschmidts yndlingsmyter: Myten om EU-hæren styret af bureaukrater fra Bruxelles, som inden for en uoverskuelig fremtid vil sende danske soldater afsted i den ene håbløse krig i Afrika efter den anden - alene for at pleje Frankrigs interesser. [...] Spild ikke din stemme 1. juni. Lyt ikke til Morten Messerschmidts myter. Lad Danmark deltage i forsvarssamarbejdet i Europa, ligesom alle andre EU-lande gør det."

Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: "Forsvarsforbeholdet er forældet. Stem det væk. [...] Nato er og vil forblive hjørnestenen i Danmarks sikkerhedspolitik, uanset udfaldet af folkeafstemningen. Men i en tid, hvor USA står mere og mere polariseret, og vi lige har set en præsident Trump, som legede med tanken om at trække USA ud af Nato, er det dybt uansvarligt og kortsigtet at deponere Danmarks sikkerhed permanent i Washington. [...] EU kan og bør udbygge sin kapacitet, også når det gælder det militære. Vi skal kunne forsvare os selv og hjælpe vores venner og allierede i lande som Ukraine. Og Danmark bør være en aktiv part i den proces. Yde vores for friheden og de europæiske værdier. At stemme nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet er at lukke øjnene for, at verden har forandret sig siden 1993. At håbe, at det alligevel nok går. Men verden er forandret. Det bør dansk udenrigspolitik også blive."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 10, lørdag, s. 29; Information, lørdag, s. 24-29; Ekstra Bladet, lørdag, s. 2; Politiken, mandag, s. 5-6, søndag, s. 1, 5; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10; Berlingske, mandag, s. 22

Sikkerhedspolitik: Putin vil klappe ad et dansk nej
Flere af weekendens og mandagens aviser bringer debatindlæg og kommentarer omkring afstemningen om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet den 1. juni.

Berlingske bringer en kommentar af Marlene Wind, professor på statskundskab og rådgiver for EUs udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Krige skaber folk og fællesskaber. Også hos os - der bor lidt længere vest på, i EU. [...] Alligevel virker det som om, at vi ikke helt har forstået, hvad der er på spil her i Danmark. Vi fedter stadig rundt med vores forbehold og tror, at vi er en ø i historien, der kan klare sig selv - eller rettere bede amerikanerne om det, når og hvis lokummet brænder. Det er kræmmermentaliteten, der dominerer, nu blot rørt op med moderne populistiske floskler om eliten, der lusker og snyder, og det europæiske samarbejde som bare er én stor konspiration, der vil sende vores soldater i krig imod vores vilje. [...] Vil vi være med til at påvirke, hvor Europa i fremtiden sender tropper hen, og vil vi som europæere - ultimativt - bidrage blot lidt mere til beskyttelse af vores værdier mod despoter som Putin? Eller mener vi omvendt, at det til evig tid er amerikanerne, der skal sende deres sønner og døtre til Europa for at redde vores forkælede bagdele? Bare rolig. En mand - og han hedder Putin - vil helt sikkert klappe i sine små hænder, hvis danskerne endnu engang vælger Europa fra."

Berlingske bringer søndag en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation, som blandt andet skriver: "I min optik er det et simpelt spørgsmål, vi skal stemme om. Vil vi give os selv muligheden for at deltage i militært samarbejde i EU? Den tilvalgsmulighed får vi ved et ja. I øjeblikket kan Danmark sende tropper til en militær aktion i FN, NATO eller andre internationale organisationer. Så snart det er i EU-sammenhæng, må vi sige nej uden at tage stilling til, om den specifikke mission gavner Danmarks sikkerhed. [...] også USA er sådan set helt indstillet på, at europæerne udbygger det militære samarbejde i EU. Så længe vi hvert år putter flere penge ind i Forsvaret, giver det også mening, at vi kan bidrage mere i flere sammenhænge. EU har en rolle i den blødere ende af militære missioner med fredsbevarelse, stabilisering og minerydning. EU kunne også have en rolle ved uroligheder i vores nabolande omkring Middelhavet - en kilde til flygtningestrømme - som USA ser som et regionalt anliggende, der ikke nødvendigvis kræver NATOs engagement. Derfor er der gode grunde til at sige farvel til det militære forbehold."

Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af historiker Adam Wagner, som blandt andet skriver: "Der er noget forlorent over regeringens og ja-partiernes kampagne for afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Deres bedste argument for afskaffelse af forbeholdet synes at være, at vi ikke behøver at deltage i noget, selvom vi stemmer ja, og at det derfor er ”ufarligt” at stemme ja. Vi kan jo bare sige nej til at deltage bagefter, ikke sandt? Men hvis formålet er at undlade at deltage i noget, hvorfor i alverden skulle vi så ønske at være med? Der er noget uærligt over dette, som gør mig mistænksom. [...] Hvad vore medier ikke har fortalt så meget om, er, at der allerede er vedtaget en politik, et ”strategisk kompas” for EU's militære samarbejde. Ophæver vi vores forsvarsforbehold, betyder det naturligvis en tilslutning til det allerede foreliggende grundlag - derfor er det også vigtigt at vide, hvad der allerede er besluttet i dette ”strategiske kompas”. Det er blandt andet, at EU for at kunne ”reagere hurtigt” vil ”udvikle en EU-kapacitet til hurtig deployering, som vil gøre det muligt for os (EU, red.) hurtigt at deployere en modulopbygget styrke på op til 5000 tropper, heriblandt land-, luft- og søkomponenter”. Om det er kimen til en ”EU-hær” eller ej, skal jeg lade være usagt. Men: Skal Danmark være med til at udvikle disse væbnede EU-styrker? Ja eller nej?"

Berlingske bringer lørdag en kommentar af Suzanne Gudbjerg-Hansen, cand.mag. i samfundsfag, dansk og russisk, som blandt andet skriver: "EU er et godt samarbejde, og et flertal af danskerne slutter op om det europæiske samarbejde. Danskerne hører faktisk til de mest EU-begejstrede europæere. Det er min påstand, at danskernes EU-begejstring skyldes forbeholdene. Vi er som borgere altid blevet hørt. [...] Jeg afviser ikke, at vi kan miste lidt indflydelse på europæisk sikkerhedspolitik ved ikke at afskaffe forbeholdet. Men den europæiske sikkerhedspolitik ligger alligevel blot i slipstrømmen af den amerikanske. Så man mister ikke meget ved at bevare forbeholdet. Måske derfor begrundede statsministeren også afskaffelsen af forbeholdet med, at afskaffelsen var en "værdimæssig beslutning". Så man kan med sindsro stemme nej til at afskaffe forbeholdet."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bent Hansen fra Aarhus, som blandt andet skriver: "Danmark gik i alarmtilstand den 24. februar. Den morgen overskred Putins Rusland skillelinjen mellem provokationer og åben krig. De fleste var overraskede - og så alligevel ikke: På én måde var det vel, hvad vi havde ventet. [...] Vi kan ikke længere bilde os ind at europæisk samarbejde kun handler om flæskepriser, og at vi har vores ”suverænitet”, bare handler om at holde os ude af alt ”det politiske” - dét har de politiske yderfløje ellers travlt med at bilde os ind. [...] I 2022 var Europa tæt på at blive fanget på det forkerte ben over for et diktatur. Men én ting mislykkedes totalt for præsident-på-vistnok-livstid-Putin: Han havde kalkuleret med et splittet EU. Han havde sikkert også regnet med genvalg til Donald Trump, eller at den militante højrefløj so oder so ville sikre ham ”Four More Years”. Det skete heldigvis ikke. Nu skal vi sikre, at Europa atter kan danne en troværdig ”medvægt” sammen med USA om at sikre fred, stabilitet, demokrati og velfærd. Det er faktisk Den Europæiske Unions eksistensberettigelse."

Berlingske bringer mandag et læserbrev af Sven Herting fra Vedbæk, som blandt andet skriver: "Afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold over for EU nødvendiggøres af udviklingen i det vestlige Stillehav. [...] Nord for Australien ligger en øgruppe, Salomonøerne, og for tiden forhandler øgruppen om en venskabs- og sikkerhedsaftale med Kina. Aftalen omfatter stationering af kinesiske politistyrker på øerne, og åbner derved et nyt trusselsbillede mod USAs allierede, Australien. [...] Denne situation illustrerer, at USA hurtigt kan vende al sin opmærksomhed mod Stillehavet og forsvaret af sin Vestkyst. Hvorefter USA vil forvente, at Europa klarer mange af sine problemer selv. [...] Danmark må derfor opgive sit forsvarsforbehold over for EU og derefter medvirke til at koordinere den europæiske forsvarsindustri til vidensdeling og til rationalisering af våbenindkøb m.m."

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et debatindlæg af Jakob Brandenhoff Lind, medlem af Konservativ Ungdom, som blandt andet skriver: "I Konservativ Ungdom har vi en opfordring til, hvor krydset skal sættes, og det er ved nej. [...] EU begyndte med at være en handelsalliance med navnet Kul- og Stålunionen, hvor man fokuserede på samhandel og et vækstende Europa. Kul- og Stålunionen udviklede sig senere til EF og til sidst til den nuværende union. EU handler ikke længere kun om samhandel, men er blevet et politisk samarbejde på et overstatsligt niveau. Dermed bør EU's militære operationer også nedlægges, da en handelsalliance intet har at bruge et militær til. Desuden er langt de fleste EU-lande også medlemmer af Nato, så et forsvarssamarbejde i EU er unødvendigt."

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et debatindlæg af Poul Jørgen Dybdal fra Højbjerg, som blandt andet skriver: "EU skal ikke gøres større og fratage dele af Danmarks suverænitet ved at afskaffe forsvarsforbeholdet, derfor skal man stemme nej den 1. juni. Desværre oplever vi efterhånden mange sager, der har udviklet sig til en glidebane. [...] Som det fungerer i øjeblikket, er lukketheden både til skade for regeringens troværdighed og en hindring for Folketingets kontrol med regeringens magtudøvelse og dermed for vort demokrati."

Politiken bringer søndag et læserbrev af Carsten Jørgensen fra Ishøj, som blandt andet skriver: "I forhold til den kommende afstemning om EU-forsvarsforbeholdet og et mere forpligtende samarbejde i Nato vil jeg gerne have udmelding fra Mette Frederiksen om følgende: Hvilket niveau for øgede militære ressourcer, herunder våbenleverance til andre nationer, mener Mette Frederiksen er rimeligt og hensigtsmæssigt, helt konkret i forhold til krigen i Ukraine? [...] Og hvordan vil statsministeren konkret gøre dansk holdning og indflydelse gældende i et mere forpligtende samarbejde i Nato, for eksempel i krigen i Ukraine?"
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 4-5, 13, søndag, s. 44, mandag, s. 23; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9, mandag, s. 10; Politiken, søndag, s. 5; Jyllands-Posten, mandag, s. 25
 

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Kofod: Borgerne efterspørger ikke nye EU-traktater
Politiken bringer søndag et interview med Jeppe Kofod, udenrigsminister (S), som frygter, at de mange borgerforslag, i alt 325, indenfor EU vil blive kuppet af unionisters lyst til at diskutere traktatændringer og mere EU-indflydelse. Alt dette sker i forbindelse med 'Konferencen om Europas Fremtid' på mandag. "Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at det her er et idékatalog og intet andet. Hele grundlaget for konferencen var at indsamle borgenes idéer, og så skulle institutionerne bagefter forholde sig til idéerne, men det er, som om, der er nogle, der tror, at der skal laves konklusioner på baggrund af de diskussioner, der har været," siger han. En fællesnævner for de fleste af disse europæiske forslag er, at de vil kræve ændringer af EU's traktat. "Jeg har ikke mødt nogen borgere, der ønskede traktatændringer og regeringskonferencer. Jeg synes, det ville være helt skævt og forkert at bruge kræfter på det. Sidst tog det årevis, og i sidste ende var det spild af tid, fordi det ikke kunne blive vedtaget. Man kan gøre rigtig meget af det, borgerne ønsker inden for de eksisterende traktater," siger Kofod. Et flertal blandt EU-landene er det eneste, der skal til for at nedsætte en regeringskonference, som er forstadiet til at ændre på en EU-traktat, og det er ikke utænkeligt, at det flertal kan opnås. Macron har nævnt det før, så mange forventer, at han nævner det igen mandag, når han får overdraget konferencens forslag. Tyskland har allerede skrevet ønsket ind i deres regeringsgrundlag og Mario Draghi, den italienske regeringsleder, har også vist interesse i at overgå til flertalsbeslutninger i udenrigspolitikken, så et enkelt land ikke kan blokere for sanktioner. Men at ændre i en EU-traktat kræver enstemmighed, hvilket Kofod allerede har sagt, at den danske regering ikke vil støtte med. "Jeg tror ikke, der findes nemme løsninger på det, og der er heller ikke et flertal blandt medlemslandene for at afskaffe vetoretten. Vi risikerer desuden at blive mindre effektive i forhold til at tale med én klar stemme i verden, og det vil være en fejl, for det allervigtigste er, at de 27 EU-lande står sammen, for så får vi det kraftigste slag, også når vi laver sanktioner," siger Kofod. Enkelte østeuropæiske lande har givet udtryk for, at de gerne vil ændre i EU-traktaten for at give Ukraine mulighed for at opnå hurtigt medlemskab af EU, hvilket ikke er muligt at gøre indenfor traktaten i dag. "Det, jeg har sagt, er, at vi skal gøre alt fra dansk og europæisk side for at hjælpe Ukraine med til at opnå deres drøm om at blive kandidatland, men det er jo ikke sådan, at man af den grund bliver nødt til at slække på kravene om at være en retsstat eller et demokrati eller bekæmpelse af korruption. Det er jo ting, man skal igennem. Det er hårdt arbejde, og det ved ukrainerne også godt. Der er masser af muligheder for at hjælpe dem endnu mere inden for den aftale, vi allerede har lavet med dem, og det skal vi selvfølgelig gøre," svarer Kofod hertil.

Politiken bringer søndag et debatindlæg af Jeppe Kofod, udenrigsminister (S), som blandt andet skriver: "Det giver ingen mening, at kræfter i EU-Parlamentet nu lufter tanker om endnu tættere EU-integration. [...] Derfor er det meget beklageligt, at kræfter i Europa-Parlamentet fordrejer borgernes synspunkter for at fremme egne snævre institutionelle interesser. Og det er beklageligt, at de kræfter nu ønsker, at vi skal kaste os ud i en traktatændringsproces. Det er ikke, hvad borgerne rundtomkring i EU har bedt om. Vi har allerede et EU, der virker. [...] Den nuværende traktat står ikke i vejen for de fælles løsninger, som borgerne er optaget af. [...] Nogle i Europa-Parlamentet drager uigennemtænkte konklusioner, for den netop afholdte 'Konferencen om Europas fremtid' i parlamentet har på intet tidspunkt kunnet træffe beslutninger. [...] Vi skal bruge krudtet på at finde konkrete løsninger på de store spørgsmål, som EU står over for. På, at vi også i de næste 50 år får meget ud af EU-samarbejdet. Og det kan vi med den nuværende traktat."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af journalist Esben Vest Billingsøe, som blandt andet skriver: "Den belgiske EU-politiker Guy Verhofstadt, der er i samme gruppe som Venstre og Radikale i Europa-Parlamentet, har sat sig for at reformere EU, og en lang række politikere er med ham. Venstres Morten Løkkegaard kalder reformideerne for føderalistisk ønsketænkning, mens danske EU-skeptikere er "bekymrede" over EUs retning. [...] Papiret, som kom til at hedde "konklusionerne på konferencen om Europas fremtid", indeholder potentielle ændringer i den fælles europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik og overleveres på Europadagen 9. maj til repræsentanterne for EUs institutioner. [...] Af de 26 afstemningstemaer, der blev lagt ud til Europa-Parlamentet fra Konferencens forslag fik 26 flertal med sig. [...] Derudover vil man "styrke de operationelle kapabiliteter, der er nødvendige for at sikre effektiviteten af den fælles assistanceklausul, der er omfattet af artikel 42.7 i traktaten, så den kan yde tilstrækkelig EU-beskyttelse til ethvert EU-land under angreb fra et tredjeland." Det lyder som en hånd i ansigtet på Putin og et skridt mod et tættere og stærkere forsvarspolitisk samarbejde i EU. "Nej-partier" kalder det EU-hær, og "ja-partier" kalder det et supplement til NATO. En egentlig EU-hær, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen sender danske soldater i krig, er det ikke, lyder det fra Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Tænketanken Europa." [...] "Når folk i Danmark siger, at ingen taler om EU-hær og afskaffelse af vetoretten, så må man bare sige, at de tager grueligt fejl. Det er jo en del af konklusionen på Konferencen om Europas Fremtid," siger Nikolaj Villumsen (EL)."
Kilder: Politiken, søndag, s. 4, 5; Berlingske, lørdag, s. 1, 8-9

Institutionelle anliggender: Sinn Féin sejrer ved historisk valg i Nordirland
Det irsk-sindede Sinn Féin vandt ved torsdagens valg i Nordirland med 29 procent af stemmerne. Det er første gang siden Nordirlands grundlæggelse, at landet skal ledes at et parti, der går ind for en genforening med Irland, skriver flere af dagens aviser. "Et parti, der ikke ønsker, at Nordirland skal eksistere, og som nægter overhovedet at bruge ordet 'Nordirland', bliver nu størst. Det vil ikke udløse en afstemning, men det er et skridt på den lange vej til irsk genforening," siger Jon Tonge, fra Liverpool Universitet, til the Guardian ifølge Politiken søndag. Valgsejren til Sinn Féin har udløst et dilemma for Democratic Unionist Party (DUP), der tidligere var størst i Nordirland. DUP har sagt, at så længe den nuværende Brexitaftale gælder, ønsker de ikke at indtræde i regeringen. Hvis DUP står ved deres ord, vil det lamme nordirsk politik i månedsvis og kan ende med at udløse et nyvalg. DUP håber, at den britiske regering vil komme dem i møde omkring Brexitaftalen. Desuden har Boris Johnson truet med at annullere den aftale, han selv har indgået med EU, som kan have store konsekvenser. Dels kan det udløse en handelskrig og dels er der opbakning til Brexitaftalen blandt flertallet af nordirske vælgere og virksomheder, som foretrækker forhandlinger med EU.

DUP er enormt utilfredse med protokollen vedrørende Nordirland i forhold til Brexit, skriver Information mandag. "DUP kommer til at bruge protokollen som begrundelse for, hvorfor de ikke vil danne magtdelingsregering med Sinn Féins Michelle O'Neill som førsteminister. De kan simpelthen ikke forsvare en regeringsdannelse, så længe protokollen er uændret, men det ligner også, at de ikke vil acceptere det demokratiske udfald," siger Sara Dybris McQuaid, lektor i britisk-irsk historie ved Aarhus Universitet. Tilbagegangen for DUP skyldes til dels Brexit, som nordirerne holder DUP ansvarlige for, når det kommer til, hvordan Brexit forløb sig i Nordirland. "Partiet havde direkte adgang til Theresa May og forhandlingerne som største parti i Nordirland. Man indgik en forhandlingsaftale med Mays regering, men den aftale mener nordirerne, at DUP simpelthen ikke har forvaltet på en god måde. Partiet har ladet sig vildlede og føre bag lyset af den britiske regering, selv om partiet havde muligheden for at påvirke Brexit. På den måde er DUP kommet til at fremstå politisk inkompetent i nordirernes øjne," siger Sara Dybris McQuaid.

Liz Truss, den britiske udenrigsminister, er ifølge The Times "dybt bekymret" for, at EU's modvilje mod at ændre på Nordirlandsprotokollen underminerer Langfredagsaftalen og vil føre til en længere periode med politisk ustabilitet i Nordirland, skriver Jyllands-Posten mandag. Næstformand for Europa-Kommissionen, Maros Sefcovic, menes at have tydeliggjort over for Liz Truss, at EU ikke har mandat til at genforhandle protokollen eller at gå videre med andre forslag. Michelle O'Neill fra Sinn Féin har under valgkampen sagt, at Brexit, som DUP støttede, har været "en reel katalysator" for en ny genopstået debat om genforening, fordi 55,8 procent af de nordirske vælgere bakkede op om at blive i EU. Mary Lou McDonald, Sinn Féins partileder i Irland, fortalte fredag til TalkTV, ifølge Jyllands-Posten, at hun mener, at en folkeafstemning om en genforening vil være "mulig inden for en femårig tidsramme".
Kilder: Politiken, søndag, s. 11; Information, mandag, s. 12-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Udenrigspolitik: Europa sidder med det bedste kort på hånden i spillet om gas - hvis vi vil til at bruge kul igen
Ifølge blandt andet EU-Kommissionen, bruger Ruslands præsident, Vladimir Putin, sin store eksport af naturgas til at afpresse og svække det europæiske svar på Ukraine-krigen, skriver Politiken lørdag. Dog viser en ny analyse fra danske Ea Energianalyse, at det måske nærmere er Europa, der sidder med de bedste kort på hånden i magtspillet omkring naturgassen. "I Europa er der en angst for, at Putin lukker for gassen. Men med denne viden bør Putin måske være angst for, at Europa lukker for gassen. Hele debatten har handlet om, at der vil komme en dramatisk gasmangel, og fabrikker risikerer at lukke, men det kan vi ifølge vores analyse helt undgå. Det gør vi ved at omstille vores elsektor, og det kan gøres over sommeren. Nogle vil få travlt, men det kan lade sig gøre," siger partner i Ea Energianalyse, Hans-Henrik Lindboe. Det kræver dog, at landene skruer op for eksisterende kraftværker, der fyrer med kul, olie og biomasse. Der står nemlig overraskende mange kulkraftværker rundtomkring i Europa, der i dag bruges som reserveanlæg, viser Ea Energianalyses database. "Når vi bruger kul og olie i stedet for naturgas, kommer der en meget betydelig merudledning af CO2 i op til fem år, indtil vi har de rigtige løsninger på plads. Det her er i den grad en midlertidig løsning, og hvis det ikke skal gå ud over klimaet, kan man vælge, at den merudledning skal indhentes og overhales af en endnu hurtigere grøn omstilling", siger Hans-Henrik Lindboe og fortsætter: "Men jeg er med på, at denne model er svær at sluge i EU, der har satset på grøn omstilling, og det er måske derfor, løsningen ikke er med i EU-Kommissionens plan for at komme ud af afhængigheden af russisk gas". Ifølge Det Internationale Energiagentur holder EU-Kommissionens plan om at importere 50 milliarder kubikmeter gas på tankskibe ikke. Deres estimat ligger på 20 milliarder kubikmeter. "Kommissionen har lagt utrolig meget vægt på at få yderligere gas udefra, hvad jeg og mange andre ikke tror på er muligt, og så har EU talt om, at man kan accelerere den grønne omstilling. Det har været en meget tvivlsom plan. Men de har ikke kigget på fuel-switching - altså at f.eks. gasfyrede værker kan omstilles til at køre på olie, eller at eksisterende driftsklare kulkraftværker kan levere grundlast i stedet for gasfyrede værker, som så bliver til spidslast- og reservelastanlæg", siger Lindboe. Men de grønne organisationer mener, at det er en dårlig idé at slippe ud af gassen ved at fyre op for kulkraften. "Det ville være en politisk falliterklæring og udtryk for en dyb mangel på krisebevidsthed, hvis det bliver vejen væk fra russisk gas. Vi løser intet for os selv og hinanden, hvis vi blot forværrer den ene krise for at mildne den anden", skriver Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, i et mailsvar.

Serbien har, som et af de eneste lande i Europa, ikke ubetinget fordømt Ruslands invasion af Ukraine, skriver Berlingske søndag. Alexander Vucic, præsident i Serbien har siden krigens begyndelse beklaget sig over, at Vesten prøver at tvinge ham til at fordømme sine venner i Moskva. Og han nægter at indføre sanktioner af den årsag, at langt størstedelen af serberne støtter Putins krig. New Serbian Political Thought har lavet en meningsmåling, som viser at, 61 procent mener, det er USA og NATO, som er skyld i krigen. Kun fem procent mener, at Ukraine har ret, mens 36 procent mener, at Rusland har ret. "Vi har vænnet os til, at alle i 23 år har set os som de onde og det uønskede barn i Europa. Nu kommer I så og kræver, at vi skal undsige det eneste land - Rusland - der faktisk har beskyttet os. Det er klart, det ikke er nemt," siger Vojin Cucić ejer af kultrestauranten Pavle Korcagin. The Balkans in Europe Policy Advisory Group's undersøgelse viste for nyligt, at mens over 80 procent af befolkningerne i Balkanlandene ønsker, at deres lande bliver medlemmer af EU, var tallet for Serbien blot 53,2 procent.

En nyt tiltag skal tages i brug for at ramme oligarker, som økonomisk har støttet præsident Vladimir Putin, skriver Jyllands-Posten søndag. Sanktionerne mod Rusland og de russiske oligarker handler om at få stoppet indtægtskilderne, der finansierer Putins kris i Ukraine. Derfor går Vesten nu efter oligarkernes aktiver, som. f.eks. yachter til en værdi af mange 100 millioner kroner. Canadas regering vil nu udforme en lov, der vil tillade indefrysning af oligarkernes sanktionerede aktiver. Mélanie Joly, den canadiske udenrigsminister, siger, at loven skal gøre regeringen i stand til at bruge overskuddet fra et salg af værdierne "til at kompensere ofrene for denne krig mod Ukraine". Samtidig meddeler hun, at fordi mange russere har placeret deres værdier i USA og Europa, ønsker Canada de andre lande i G7 overvejer lignende lovgivning. Foreløbig er USA med på idéen. Joe Biden foreslog i sidste uge en ny gigantisk Ukraine-pakke til 33 milliarder dollars, og her vil et lovforslag om at kunne sælge beslaglagte og sanktionerede russiske aktiver og bruge overskuddet på at hjælpe Ukraine blive inkluderet. Putin har tidligere sammenlignet Vestens sanktioner med en krigserklæring og han har som et af sine modtræk også truet med at nationalisere aktiver i Rusland, som er ejet af udlændinge og udenlandske selskaber. Ifølge amerikanerne har Putin meget lidt af sin formue stående i sit eget navn. Formelt er Putins palæer og skibe ejet af hans oligarkvenner og familie.

Flere eksperter mener nu, at krigen i Ukraine har udviklet sig til et stedfortræderopgør mellem Rusland og Vesten som under Den Kolde Krig, skriver Jyllands-Posten søndag. "Vi ønsker at se Rusland svækket i en sådan grad, at det ikke kan gøre den slags ting, som det har gjort ved at invadere Ukraine," sagde den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin under et møde i forrige uge på den amerikanske Ramstein-base i Tyskland, da 40 lande mødtes for at smede en koalition. EU er enig. Onsdag i forrige uge introducerede kommissionsformand Ursula von der Leyen en sjette runde EU-sanktioner mod Rusland og tilføjede: "Vi ønsker, at Ukraine vinder krigen." Ramstein-koalitionen rækker langt ud over Nato-kredsen. Det viser, at Ukraine-krigen ikke længere kun er en regional krig mellem Rusland og Ukraine, men nu reelt et stedfortræderopgør mellem Rusland og Vesten.

Ruslands brug af anti skib krydsermissiler har styrket spekulationerne om russernes missilreserver, skriver Jyllands-Posten lørdag. Opfattelsen styrkes kun af, at Rusland er begyndt at bruge flere billigere, men mere farlige bomber. Bomber, som ikke er udstyret med mikrochop, sensorer og satellitudstyr og som gør sandsynligheden for at ramme deres tiltænkte mål mindre, og dermed risikoen for at dræbe civile større. ”Vi tror, at det skyldes de udfordringer, som russerne har med genopfyldning (af sine lagre med præcisionsvåben, red.),” sagde en højtplaceret kilde i det amerikanske forsvarsministerium til journalister i Washington ifølge Jyllands-Posten.

Specielle skibe fra Norge og Grækenland skal nu løse Tysklands naturgas problem, skriver Berlingske. Det tyske energiselskab RWE har på vegne af den tyske regering bestilt to specialskibe fra norske Höegh LNG, som skal gøre det muligt for Tyskland at importere flydende naturgas, imens man bygger permanente terminaler. To lignende skibe fra Grækenland, som kan tage imod endnu større mængder LNG, har Tyskland også lige bestilt. Equinor planlægger at genoptage den norske eksport af naturgas allerede fra maj, men der vil alligevel ikke være nok LNG på markedet til at opfylde Europas behov på den korte bane. Derfor har EU lavet en aftale med at øge importen af LNG fra USA. Den store efterspørgsel fra Tyskland og andre lande i Europa har medført en prisstigning på LNG. Prisen på amerikansk naturgas er steget omkring 200 procent det seneste år. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har afvist den flydende naturgas som alternativ i Danmark, da han mener det bliver for dyrt. Han henviser i stedet til Tyrafeltet i den danske del af Nordsøen, som forventes genåbnet i 2023.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 14; Berlingske, søndag, s. 24-28, mandag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7, 14-16, lørdag, s. 2; B.T., mandag, s. 10

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Boligejere flygter i stort tal fra høje renter over i usikre lån
Siden nytår er boliglån blevet betydeligt dyrere og det har nu fået danskerne til at søge over mod de billigere, men mere usikre flekslån, skriver Berlingske lørdag. Ifølge professor i finansiering ved CBS, Jesper Rangvid, bør man som boligejer være indforstået med den risiko, man tager. "Boligejerne begynder at tage flekslån nu i en situation, hvor vi må forvente, at ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) snart hæver renten. Det er et tidspunkt, hvor man som boligejer skal være opmærksom på, at der er en rimelig sandsynlighed for, at den korte og meget lave rente godt kan stige i den nærmeste tid," siger han. Den mest oplagte konsekvens ved, at ECB hæver renten, er, at det kan få boligpriserne til at sætte sig eller måske endda falde og derudover bliver det dyrere at servicere det variabelt forrentede lån, man har. "Den inflation, vi har set gennem den senere tid, har jo udhulet folks købekraft. Det er derfor, ECB formentlig hæver renten. Men hvis der yderligere kommer en effekt via de lån, man har, så kan det sætte sig i forbruget og gå ud over den mere generelle økonomiske vækst," siger Jesper Rangvid.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20-21

Sikkerhedspolitik: Finsk NATO-medlemskab er politisk fornuftig, men kan føre til militær ustabilitet
Finland nærmer sig en endelig beslutning om et muligt NATO-medlemskab efter flere ugers politisk debat, skriver Information lørdag. På et pressemøde 15. april forklarede den finske statsminister, Sanna Marin, at Finland ville tage en beslutningen inden for de "kommende uger". Ole Wæver, professor i international politik, mener, at Finland, som medlem af NATO, vil skabe større sikkerhed i Baltikum, men det vil også rykke på den militære balance, hvilket kan føre til militær paranoia langs grænsen mellem øst og vest. "Nu er det tidspunktet at søge NATO-medlemskab i samlet flok, så det ikke bliver en risikofaktor i sig selv at lave den bevægelse, der har været på vej i længere tid," siger Ole Wæver og fortsætter: "Omvendt øges sårbarheden i Ruslands randområde. Kigger man på Ruslands geografi, så ligger både Sankt Petersborg, Kaliningrad og flere forskellige militære installationer virkelig sårbart, hvis NATO rykker sine grænser frem. Det kommer vi til at tage meget alvorligt i de kommende år. Det er ikke i vores interesse at skabe akut militær paranoia." Der er en risiko for, at den militære paranoia kommer til at skabe nogle farlige dynamikker og en ustabil situation. "Det vil føre til nogle strukturelle konstellationer, der er ustabile. Det handler ikke om politisk ustabilitet. Den er brændt af for længst. Det er ustabilitet i forhold til våbensystemer. Man risikerer at komme ud i et kapløb om at optrappe og sågar angribe først," siger Ole Wæver.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder mandag: "Det endelige farvel til svensk og finsk alliancefrihed ville for blot et halvt år siden have været utænkeligt, men er noget, som Putin kun kan takke sig selv for efter Ukraine-invasionen. Han afkrævede Nato en garanti om aldrig at optage Ukraine. Nu står to nordiske lande med et slagkraftigt militær til at komme med i forsvarsalliancen i lyntempo. Verden har forandret sig siden den 24. februar, og der er ikke noget at sige til, at et flertal af finnerne og svenskerne i dag også vil nyde godt af den fælles beskyttelse, som Nato-samarbejdet garanterer. [...] Nato gør klogt i at byde de to lande velkomne med åbne arme, som der er lagt op til. Det er godt for den fællesnordiske stemme i Nato, at Danmark, Island og Norge får deres nærmeste naboer med, og med deres udsatte geografiske placering i Østersøen gavner det hele Nordens og Europas sikkerhed, at vi alle er i samme båd og kan beskytte hinanden. [...] En nordisk Nato-udvidelse vil utvivlsomt blive opfattet som en provokation af Rusland, men det nytter ikke at blive paralyseret af frygten for, hvor Putins røde linjer måtte gå. Som den finske præsident så rigtigt sagde det i sin nytårstale, er det alene op til finnerne - og svenskerne, kunne man tilføje - selv at bestemme, hvilken militær alliance de vil tilhøre."
Kilder: Information, lørdag, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11

Administration: Folketinget kritiserer nøl med aftale om at bekæmpe svindel i EU
EU's nye fælles anklagemyndighed, Eppo, er sat i verden for at bekæmpe svindel med EU-penge og i januar bad Eppo om hjælp hos de danske myndigheder, skriver Politiken lørdag. Men regeringen havde hverken sikret, at der var lovgrundlag eller en samarbejdsaftale på plads med Eppo, så man kunne bistå med at opklare svindelsager med tråde til Danmark, det til trods for at EU's chefanklager, Laura Kövesi, havde anmodet om et samarbejde i mere end et år. "Om baggrunden herfor kan det oplyses, at sagen ikke har været højt prioriteret i ministeriet på grund af andre mere hastende sager," lyder det fra Justitsministeriet. Eva Kjer Hansen, formanden for Folketingets Europaudvalg, har sammen med Enhedslistens Søren Søndergaard afkrævet svar på den 'pinlige danske langsommelighed', og hun kalder det helt uacceptabelt, at regeringen ikke for længst har fået en aftale på plads med Eppo. "Det er meget underligt, at de ikke har reageret. Og det forklarer de nu med travlhed, men det er en elendig forklaring. Vi må have en ordentlig forklaring på den nedprioritering, der har været, på onsdag," siger Eva Kjer Hansen. Den nye justitsminister, Mattias Tesfaye (S), er onsdag kaldt i samråd i Europaudvalget for at forklare, hvad der er op og ned i den danske tavshed, som EU's chefanklager, Laura Kövesi, i februar også undrede sig over.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 8

Interne anliggender: Enig fransk venstrefløj klar til opgør med Macron
Når Emmanuel Macron lørdag bliver indsat som fransk præsident for de næste fem år, bliver det hverken med fest eller farver, skriver Politiken lørdag. Emmanuel Macron vandt med 58 procent af stemmerne en overvældende sejr over nationalisten Marine Le Pen i anden runde af præsidentvalget 24. april, men han erkendte i sin sejrstale, at grønne vælgere, venstrefløjen og kommunister havde bidraget til sejren ved at spærre vejen for Marine Le Pen. "Det skal vi nok sørge for, at han ikke kommer til at glemme. Kampen imod ham fortsætter, og næste etape er parlamentsvalget i juni, hvor venstrefløjen kan få flertal, på betingelse af at vi står samlet. Den chance må vi ikke lade gå fra os," lød det under 1. maj-demonstrationen i champagnebyen Reims i det østlige Frankrig fra sekretæren Karima Anouar. Sent tirsdag nat indgik lederne fra venstrefløjspartiet La France Insoumise (Det Ukuelige Frankrig), De Grønne og kommunisterne en aftale om at stille op til valget med et fælles program, med fælles kandidater og med venstrefløjslederen Jean-Luc Mélenchon som deres bud på en ny regeringschef. Jean-Luc Mélenchon vil som eventuel regeringschef omgående rejse til Bruxelles og stille krav om franske undtagelser fra dele af EU-samarbejdet og han opfordrer til "civil ulydighed" mod dele af EU-traktaten. Vincent Couronne, ekspert i EU-ret, henviser dog til, at EU-retten har forret for national lovgivning. Det betyder, at hvis en fransk borger vurderer, at en regering med Jean-Luc Mélenchon i spidsen ikke respekterer EU-retten, kan vedkommende henvende sig til en fransk domstol, og den øverste retsinstans, Conseil d' État, vil pålægge regeringen at respektere lovgivningen. Det er stadig et åbent spørgsmål, om den nye aftale vil være nok til at vinde flertal i parlamentet 12. og 19. juni.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 9

Sikkerhedspolitik: Tidligere dansk topdiplomat: Nu tror jeg det ender godt
Berlingske bringer lørdag et interview med Ulrik Federspiel, en af Danmarks tungeste diplomater i årtier. Han var meget bekymret, da krigen i Ukraine brød ud, men nu ser Ulrik Federspiel pludselig en række tegn på, at krigen vil ende på en god måde, der endegyldigt sætter en stopper for Rusland. Han mener, at vi kan få reel fred i Europa. "Jo mere jeg har set siden krigens begyndelse, jo mere fortrøstningsfuld er jeg blevet. En krig kan aldrig ende godt i den forstand, at så mange mennesker dør i Ukraine. Men jeg tror, at det ender godt forstået på den måde, at vi én gang for alle får sat foden ned over for Ruslands imperialisme, og at vi derfor kommer til at se et Europa, der reelt kan leve i fred og fordragelighed," siger han. Der er en række afgørende forhold, som gør, at han ser langt mere positivt på situationen. For det første, fordi USA har besluttet sig for at engagere sig fuldt i krigen, for det andet, fordi det er lykkedes at samle både NATO og EU om modstanden mod Rusland og for det tredje, fordi det er lykkedes den amerikanske præsident, Joe Biden, at etablere en koalition på 40 lande, der ud over samtlige NATO-lande også inkluderer store nationer som Japan, Sydkorea og Australien, og som fremover skal mødes månedligt. "Det er intet mindre end spektakulært, at det er lykkedes at stable den koalition på benene, og det får mig til virkelig at tro på, at man mener det her alvorligt, og at Putin derfor står over for så fuldstændig overvældende en styrke både militært og økonomisk, at han umuligt kan overkomme det," siger Ulrik Federspiel.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 22-25

Interne anliggender: Fjern integrationskravet i udlændingepolitikken
I Kroniken i Politiken lørdag skriver advokat Charlotte Friis Bach Ryhl og advokat Thomas Ryhl, blandt andet: "Regeringens udlændingepolitik løber ind i stadig flere problemer. I en forsideartikel 17. februar 2022 kunne Politiken fortælle, at det såkaldte integrationskrav i den danske udlændingelovs § 9, stk. 8, har ramt en eliteforsker, som gerne vil bo i Danmark med sin amerikanske kone og deres tre børn. [...] Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har reageret på sagen ved at oplyse til Politiken, at tiden er kommet til et 'serviceeftersyn' af reglerne om ægtefællesammenføring. Mattias Tesfayes store udfordring er dog, at han ikke må lave regler, der diskriminerer mellem amerikanske statsborgere og statsborgere fra eksempelvis Afrika, Asien og Latinamerika. [...] Vi er bange for, at Mattias Tesfayes 'serviceeftersyn' alene vil gå ud på at file lidt på de 'integrationsrelevante' kriterier, så de så vidt muligt ikke rammer højtuddannede amerikanske statsborgere. [...] Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og artikel 7 Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder ('EU-chartret') bestemmer, at enhver person har ret til respekt for sit familieliv. Retten til respekt for familielivet betyder ikke nødvendigvis, at ægtefællerne har et positivt retskrav på familiesammenføring. Så længe ægtefællerne ikke er flygtninge og derfor har mulighed for at udøve deres familieliv i et andet land, har Danmark som udgangspunkt lov til at nægte dem familiesammenføring i Danmark. Der gælder dog en meget vigtig modifikation af dette udgangspunkt. Danmark skal nemlig stadig overholde diskriminationsforbuddet i artikel 14 i EMRK og artikel 21 i EU-Chartret. [...] Tiden er kommet til at fatte om ondets rod og fjerne alle spor af integrationsegnethedsvurderinger i den danske udlændingelov. Jo hurtigere desto bedre."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5-6

Finansielle anliggender: EU's rigide budgetkrav spænder ben for grøn omstilling
Information bringer lørdag en kronik af Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han skriver blandt andet: "Det er længe ventet, når EU-landene til sommer skal revidere deres finanspagt. Kernen i EU's budgetregler består i nogle stramme krav til, hvor stort et underskud man hvert år må have på den strukturelle offentlige saldo - altså den offentlige saldo renset for udvalgte midlertidige forhold. [...] På trods af de mange særregler mangler reglerne fleksibilitet på afgørende punkter. EU-Kommissionen har selv peget på, at reglerne spænder ben for den grønne omstilling og offentlige investeringer, og EU's finanspolitiske råd har peget på, at reglerne står i vejen for effektive krisetiltag. Men samtidig tjener reglerne et formål. En del EU-lande har i dag så høj en gæld, at det ikke vil være holdbart, når renterne stiger. Opgaven er derfor en balancegang. [...] Vi anbefaler, at EU dropper de rigide årlige krav til den strukturelle saldo og erstatter dem med flerårige økonomiske planer, som landene selv formulerer. Til gengæld skal det være et krav, at EU og de økonomiske vismænd skal godkende planerne, og at de sikrer et underskud på under tre procent af BNP og - på langt sigt - en gæld på under 60 procent af BNP. Det skal de gældsramte lande have 40 år til at opnå. Endelig bør man indføre en kattelem for de gældsramte landes klimaudgifter, så det ikke bliver den grønne omstilling, landene sparer på, når gælden skal ned. På den måde får vi en bedre balance mellem hensynene til fleksibilitet og lavere gæld. Det er der hårdt brug for. De gældsramte dele af EU har en stor opgave foran sig med at nedbringe gælden og samtidig skabe grøn omstilling og gode job. Det kræver større frihedsgrader i den økonomiske politik."
Kilde: Information, lørdag, s. 18-19

Interne anliggender: Rwanda frem og tilbage
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Tillad os en profeti. Danmark kommer ikke til at sende asylsøgere til lejre i Rwanda. Tanken har fra begyndelsen været til den syge side, og efterhånden som der kastes lys over forholdene i det afrikanske land, bliver den kun mere absurd. [...] Efter Mette Frederiksens seneste regeringsrokade er Rwanda-bæen havnet på den nye udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvads, bord. Hans forgænger i jobbet, Mattias Tesfaye, var sidste år i Rwanda for at underskrive en uforpligtende aftale om asylsamarbejde. To af regeringens støttepartier, de radikale og Enhedslisten, har hele tiden været imod tanken, og det ændrer sig næppe på denne side af århundredskiftet. Hvad gør en ny minister så? Ja, han finder selvfølgelig en vej ud af Rwanda. Det er jo ikke hans projekt. På samme måde venter der hans forgænger, Mattias Tesfaye, et oprydningsarbejde i Justitsministeriet. Den kedelige og meget mærkelige såkaldte landsforrædersag mod FE-chefen og Venstres Claus Hjort Frederiksen skal også aflives. Sådan kan man nemlig også bruge en regeringsrokade til noget fornuftigt."
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 28

Grundlæggende rettigheder: En lille dommer med liberale superkræfter forudså USAs nye abortkrig
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver debatredaktør Pierre Collignon blandt andet: "USAs højesteret står på nippet til at omstøde Roe vs Wade-dommen, som siden 1973 har sikret amerikanske kvinder ret til fri abort. I et domsudkast, som blev lækket mandag, lægger et flertal i USAs højesteret op til at hælde hele den juridiske argumentation fra 1973 af brættet, så amerikanske delstater selv kan få lov til at bestemme, hvordan de vil lovgive om abort. [...] Det er ikke bare et voldsomt tilbageslag for især udsatte kvinder, der ikke vil have råd til rejse til andre delstater for at få en abort. Det er også et nyt, principielt spring i rettigheder, denne gang i negativ retning. [...] Vi ved også, at det giver dybe konflikter, når EU-Domstolen eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol flytter hegnspælene for borgernes rettigheder længere end nogle politikere bryder sig om. Det er ofte sket på udlændingeområdet, men abortspørgsmålet har europæiske dommere været forsigtige med. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast, at man ikke må nægte kvinder abort efter en voldtægt, men ellers har dommerne afvist, at man ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan uddrage, at fri abort er en ukrænkelig rettighed. EU-Domstolen har heller ikke villet gennemtvinge fri abort i Irland. Nu må vi se, hvordan dommerne reagerer på sager om tilbagerulningen af abortretten i Polen, men traditionen har været tilbageholdende. Det er der juridiske forklaringer på, men det kan også være politisk fornuftigt at holde igen. Det ville sætte sammenholdet i EU på en prøve, hvis EU-Domstolen ville bestemme over abortregler, ligesom den amerikanske højesteret gør det i USA."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Interne anliggender: Historisk opgør under opsejling i EL
Enhedslistens årsmøde i næste uge inviterer til en afstemning om de helt grundlæggende uenigheder om de store internationale alliancer, skriver flere af dagens aviser. EU-modstanden, som er en del af partiets dna, står nu til at blive brudt op med, skriver Politiken søndag. Her skal knap 400 delegerede stemme om fire forskellige forslag til en ny EU-politik. Keld Albrecthsen var med til at stifte Enhedslisten i 1989. Han er gået fra at være indædt modstander til en decideret EU-fortaler. "EU forandrer sig. Det er jo op til venstrefløjen, om den forandring bliver god eller dårlig, for de politiske kampe i Europa er langtfra afgjort", siger Keld Albrechtsen. På den modsatte side står Astrid Vang Hansen, hovedbestyrelsesmedlem (EL). "Det er mere realistisk at nedlægge EU, og derfor synes jeg, at det er det, vi skal satse på", siger hun. Uenigheder mellem partiets medlemmer har især set dagens lys efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor medlemmerne offentligt skændtes om partiets forståelse af de relativt klare sætninger i partiets principprogram om, at Enhedslisten "arbejder for dansk udmeldelse af Nato". Disse uenigheder kan blive gjort levende igen, når Enhedslisten foruden EU-debatten skal stemme om tre forskellige Nato-forslag. Pelle Dragsted er fortaler for ikke at melde Danmark ud af Nato, før et alternativ er på plads. "Vi har nok ikke været helt enige om, hvordan man skal forstå det, der står i vores principprogram. Det er det, vi foreløbig prøver at få vedtaget en forståelse af her", siger Dragsted.

"Enhedslisten har forsømt at forholde sig til det internationale som noget andet end noget, der bare er træls. Partiet, eller i hvert fald dele af det, har meget konsekvent sat hælene i over for globaliseringen og i stedet for at forholde sig til, hvad man kan bruge EU til, har det politiske sigte været at begrænse skadevirkningerne. Men over årene har de flyttet sig og især i folketingsgruppen," skriver Malte Frøslee Ibsen i Politiken søndag. I debatten om Danmarks tilknytning til EU mener Keld Albrecthsen, tidligere venstresocialist og blandt medstifterne af Enhedslisten, at EU over årene er gået ind på områder, som passer bedre til venstrefløjen. Han mener ikke, at en løsning på klimakrisen kan gøres uden EU. "Fattigdommen, som plager dele af Europa, er også et problem, der skal løses, og nogle af landene kan ikke selv løse det. For slet ikke at tale om genopbygningen af Ukraine, når det kommer dertil. Så der er muligheder, som skal bruges, og der må vi ikke sidde og kigge fra sidelinjen, men være helt inde i centrum af den kamp på europæisk plan," siger Albrechtsen. Han forudser, at hvis ikke Enhedslisten får parkeret kravet om en EU-udmeldelse, vil det ramme partiet ved næste EU-parlamentsvalg. Astrid Vang Hansen, sidder i Enhedslistens hovedbestyrelse og vil have Danmark ud af EU hurtigst muligt. "EU's traktater er gennemsyret af en politik, der er nyliberal, på erhvervslivets præmisser, til skade for klimaet, til skade for arbejderklassen, til skade for alt det, som vi står for. Og EU er konstrueret på en måde, hvor det kræver enstemmighed blandt alle lande på én gang at ændre traktatgrundlaget, og det opfatter jeg som dybt urealistisk", siger hun.

Palle Dragsted, som sidder i hovedbestyrelsen for Enhedslisten, lægger sig et sted midtimellem EU-spørgsmålet på Enhedslistens kommende årsmøde, skriver Politiken søndag. "Det er et opgør eller en forandring af den politik, der har været, hvor der har været et stærkt fokus på udmeldelse. Med det forslag, jeg er med til at stille, så bliver plan A at arbejde for at forandre EU," siger han. Han mener, at Enhedslistens nuværende principprogram er for sort-hvid i sit syn på EU. "Dybest set er det at bringe vores politik i overensstemmelse med den måde, vi arbejder på. Ikke blot i EU-Parlamentet, men sådan set også i Europaudvalget er Enhedslisten et meget aktivt parti i at forsøge at forandre og udvikle EU. Så det handler om at få politikken og principprogrammet til at rime lidt mere med den måde, vi faktisk arbejder på," siger Dragsted.

Information bringer mandag et debatindlæg Serdal Benli og Peter Westermann, hhv. næstformand i SF og folketingskandidat for SF. De skriver blandt andet: "Vi er stolte af, at vores parti støtter fuldtonet op om Ukraine og forsvaret for friheden i Europa. Det samme kan desværre ikke siges om Enhedslisten. De andre nejpartier til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet bakker op om NATO og er parate til øgede forsvarsudgifter - de ønsker blot ikke EU-dimensionen. [...] Enhedslisten angiver slet ingen løsninger og anerkender ikke den virkelighed, alle andre ser. [...] Christian Juhl, som er formand for partiets udenrigspolitiske udvalg, sagde ligefrem, at Ukraine bærer en del af ansvaret for situationen. [...] NATO vil Enhedslisten dog som bekendt ud af. Godt nok ikke i morgen lyder det ganske belejligt her, mens alle kan se truslen på Europas dørtrin, men på længere sigt, må man forstå. [...] Hvis Enhedslisten ikke mener, at der er en trussel mod Danmark, sådan som Søren Søndergaard sagde, så burde en udmeldelse af NATO i dag vel ikke være et problem?"
Kilder: Politiken, søndag, s. 1, 4-5, 6-7; Information, mandag, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Sidste udkald for Boris Johnson
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder søndag: "Intet køretøj var så berømt under kampagnen op til folkeafstemningen den 23. juni 2016 som den røde bus med påskriften: "Vi sender 350 mio. pund om ugen til EU. Lad os bruge dem til at finansiere vores sundhedsvæsen!" Det slagkraftige budskab var medvirkende til, at et flertal af vælgerne stemte for Storbritanniens udtræden af EU, hvilket resulterede i et til tider kaotisk forløb, men i dag er bruddet en realitet. [...] En af de mest ihærdige brexit-tilhængere var og er den britiske premierminister, Boris Johnson, men den succes, han har stillet briterne i udsigt, er udeblevet. At tilliden til Boris Johnson er faldet markant, er netop blevet dokumenteret ved lokalvalgene i torsdags, der ikke blot kostede det konservative regeringsparti et stort tab af mandater, men tillige har skabt en potentielt højspændt situation i Nordirland. [...] At han inden længe kan stå over for en hidtil uset udfordring, skyldes valgresultatet i Nordirland, hvor Sinn Féin står til at blive det største parti. [...] Det er for tidligt at mene, at fredsprocessen i Nordirland er død, men valget er et stærkt signal om, at nordirerne ser anderledes på verden efter brexit, da det aldrig er lykkedes at finde en ideel status i forhold til de åbne grænser på Den Grønne Ø eller det faktum, at Irland er medlem af EU."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 40

Sikkerhedspolitik: Lilleholt: I Danmark ser vi spøgelser, ingen andre Nato-lande kan se
Lars Christian Lilleholt, forhenværende energi- forsynings- og klimaminister for Venstre, skriver i et debatindlæg mandag på Altinget blandt andet: "Med Putins invasion af et fredeligt og frit Ukraine står det klart, at verden er forandret. Europa er nu et sted med krig og ødelæggelse. Et sted, hvor vores fjender er klar til at gøre skade på frie lande. Vi er trådt ind i en ny og mere usikker tid. [...] Vi må sige, at et forandret Europa også forandrer dansk politik. Venstre har derfor indgået en aftale om det danske forsvar sammen med Konservative, Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre. [...] Vi har også besluttet at sende vores forbehold over for EU’s forsvarssamarbejde til folkeafstemning. Det er noget, vi i Venstre længe har haft et ønske om. Derfor er vi glade for, at det nu støttes af et betydeligt flertal i Folketinget. Jeg håber, at danskerne stemmer ja og på den måde er med til at sende et klart signal til venner og fjender om, at vi vil beskytte vores europæiske værdier sammen. Det er på tide, at vi fra dansk side får mulighed for at sidde med ved bordet i det europæiske forsvarssamarbejde. Danmark skal selvfølgelig have mulighed for at bidrage til EU-missioner på lige fod med resten af medlemslandene. [...] Putins angreb på Ukraine varsler en ny og mere usikker verden. Det har vi ikke selv valgt. Til gengæld kan vi selv vælge at investere i vores forsvar. Og vi kan vælge det europæiske sammenhold til ved at afskaffe forbeholdet. Det kræver, at Danmark viser handlekraft og tør tage et større ansvar, end vi hidtil har gjort. I Venstre er vi parate til at løfte den opgave og bringe os trygt igennem et forandret Europa."
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Global Aktion: Regeringen prioriterer militær over fredsopbygning
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Mads Thunestvedt og Morten Nielsen, begge politik- og kampagnemedarbejdere ved Global Aktion. De skriver blandt andet: "Specielt på et tidspunkt, hvor regeringen på et splitsekund fandt langt flere penge til at financiere et militær, der indgår i en militæralliance, der allerede er mange gange større end det russiske militær. Det er en mærkelig prioritering i en tid, hvor fødevarepriser er de højeste siden 2008, klimakrisen sætter ind med tørke og oversvømmelser og coronakrisen har sendt flere hundrede millioner flere mennesker ned i umenneskelig fattigdom. Samtidig med at regeringen aktivt blokerede for en midlertidig ophævelse af patenterne på vacciner. [...] Kigger man lidt frem i tiden, hvor der uden tvivl vil komme flere klimaflygtninge, er det ikke svært at forestille sig, at den øgede militære bistand også vil gå til at stoppe flygtninge, eksternalisering af grænser og ‘forsvarskrige’ i Afrika for at forhindre flygtninge og sikring af ressourcer. Det ligger nemlig allerede øverst i skuffen hos NATO og EU-organet EU Naval Force (EUNAVFOR). [...] Og det er ikke mindst svært at forklare, at en af verdens rigeste nationer er så navlebeskuende i en tid, som for alvor kalder på fælles løsninger, ansvar, international solidaritet og fælles forståelse for de problemer, der har skabt kriserne i første omgang. For hvorfor skal fattige mennesker betale med deres liv og fremtid, når der render mennesker rundt i Danmark, hvor to milliarder nærmest er et greb i lommen og en brøkdel af deres formue?"
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Farvel til gratis penge og goddag til hårdere tider
Frank Hvid Petersen, finansanalytiker på Politiken, skriver i en analyse mandag blandt andet: "Den europæiske centralbank, ECB, har indtil nu holdt fingrene fra renteknappen, men det synes der ikke længere at være opbakning til. I de seneste dage har mange af medlemmerne af ECB's rentekomité endelig set skriften på væggen og behovet for at få tøjlet en kraftigt stigende inflation ved at gøre det dyrere at låne penge. [...] Da Nationalbanken herhjemme skygger ECB's rente af hensyn til fastkurspolitikken, kan vi også i Danmark se enden på epoken med negative renter inden årets udgang. Med mindre der sker noget helt uventet med den økonomiske udvikling i Eurozonen inden da. Kritikken har haglet ned fra mange sider over ECB og dens topchef Christine Lagarde for at sidde for længe på hænderne og komme alt for sent i gang med at stramme pengepolitikken i Eurozonen op. [...] Forklaringen på ECB's langmodighed er primært, at inflationen længe er blevet set som et midlertidigt fænomen, der primært skyldes problemer med de internationale forsyningskæder, som ECB ikke kan gøre meget ved med sin rente. Siden kom så Ruslands invasion af Ukraine i februar og gav en god anledning til at vente endnu længere. Formodningen er også, at der internt i ECB er en bekymring for effekten af højere renter på den hastigt voksende statsgæld i Eurozonen og især de gældsplagede lande i Sydeuropa. Statsgælden i Eurozonen er under coronakrisen steget til 100 procent af BNP."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Ruslands-kendere: Vi aner ikke, hvad der driver Putin
Politiken skriver mandag om spekulationer omkring, hvad Vladimir Putin vil gøre på mærkedagen for sejren over nazi-Tyskland i Anden Verdenskrig den 9. maj. Avisen har spurgt to fremtrædende Ruslands-kender, Søren Liborius og Charlotte Flindt Pedersen, henholdsvis chefkonsulent i EU Strategisk Kommunikationsenhed og direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, hvad de tror. "Jeg tror, han kommer til at sige, at Rusland er blevet presset ud i den her strid af Nato. At Ukraine stod på springet til at blive en forpost for Nato, og så ville det bare være et spørgsmål om tid, før Rusland blev angrebet, og derfor blev Rusland nødt til at forsvare sig. Derudover vil han formentlig sige, at det er gået godt i krigen," siger Søren Liborius og fortsætter: "Der er slet ingen tvivl i mit sind om, at Putin ønsker at underlægge sig Ukraine. Det kan ske i forskellige faser. Hvis han får kontrol med hele Sortehavskysten, bliver Ukraine jo en indlandsstat, og så har man da i hvert fald umuliggjort søvejstransport og -eksport, som Ukraine jo traditionelt i høj grad har understøttet sin økonomi med." ”Lige nu søger Rusland desperat efter noget, man kan kalde en sejr, gerne inden 9. maj. Om det skal være i Donbas eller i Transnistrien er af mindre betydning. Men det kan blive svært for Rusland at overføre sine styrker fra det østlige Ukraine til grænsen til Transnistrien og Moldova i vest. Og hvorfor skulle Rusland pludselig sende sine styrker i den retning? Det er svært at se et andet potentielt motiv, end at man desperat søger efter en sejr til sin øverstkommanderende," siger Charlotte Flindt Pedersen.
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Sikkerhedspolitik: "I Estland har vi aldrig sat spørgsmålstegn ved risikoen for, at Putin ville starte en krig"
Mandag bringer Kristeligt Dagblad et interview med Estlands tidligere forsvars- og udenrigsminister, Sven Mikser, som i dag er europaparlamentariker i Bruxelles. Interviewet drejer sig omkring krigen i Ukraine. Han har været viceformand for Europa-Parlamentets Natodelegation og medlem af udenrigsudvalget siden 2019 og har derfor et unikt indblik i, hvordan den russiske præsident Putins angreb på Ukraine bliver opfattet i de baltiske lande. "Vi skal altid være klar til at samarbejde med vores andre allierede i Nato. Men vi skal også være i stand til at gøre meget mere på egen hånd i Europa," siger han. På spørgsmålet om han tvivler på, at Nato kommer til undsætning, hvis et europæisk land bliver angrebet af Rusland, svarer han: "Nej, slet ikke. Men det er tydeligt for enhver, at Nato er en meget USA-centreret organisation. Og derfor skal vi tage bestik af, at USA i høj grad har rettet fokus mod øst. Vi har fået mange klager fra Washington om, at Europa ikke gør nok, og at vi er for svage og for splittede. Derfor kommer vi ikke udenom, at Europa skal have en større slagkraft." Ifølge Sven Mikser skal EU-samarbejdet inden for industri, forskning og samhandel sikre, at alle lande får mere smæk for skillingen, når der i fremtiden skal købes krudt, kugler og andet militært isenkram. "Ironisk nok har kritikerne af et større samarbejde anklaget EU for at underminere Nato. Men når man kigger på det, vi rent faktisk laver, så handler det om at samarbejde om vores fælles projekter, så vi undgår at købe de samme våben. Eller våben, der ikke passer sammen. Det rammer jo lige ind i Natos formål," siger han og understreger, at EU har bevæget sig i den rigtige retning i en årrække. For eksempel med oprettelsen af det "permanent strukturerede forsvarssamarbejde", der i daglig tale kaldes Pesco, og som Danmark ikke er med i på grund af forsvarsforbeholdet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3

Grundlæggende rettigheder: Er prorussiske stemmer i bedste sendetid propaganda eller ytringsfrihed?
Information stiller mandag spørgsmålet om prorussiske stemmer i de italienske medier er ytringsfrihed eller propaganda. Italienske medier anklages nemlig for at være gennemsyret af russisk propaganda og i et tv-studie gik det helt galt sidste uge, hvor et højlydt skænderi om Ruslands krig i Ukraine endte håndgemæng mellem to ældre herrer. Det blev for alvor et tema, hvordan italienerne reagerer på russisk propaganda da Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov gav et interview på denprivate italienske tv-kanal Rete4. Lavrov blev ikke stillet kritiske spørgsmål, men gentog russiske påstande om, at massakrerne i Kyiv-forstæderne mod ukrainske civile, som russiske soldater anklages for at stå bag, ikke fandt sted. Han sagde også, at jøder er de "mest indædte antisemitter" og at Zelenskyj sagtens kunne være nazist selvom han er jøde. Dagen efter sagde den italienske premierminister, at han betragtede interviewet som politisk propaganda. EU har advaret italienske medier om ikke at promovere russisk propaganda. Det sker, efter italienske tv-shows har inviteret russiske journalister fra medier, der er på EU's sanktionsliste. "At invitere russiske journalister fra medier, som er blokeret af sanktioner, såsom Sputnik og Russia Today, skal ikke være en måde at omgås EU's sanktioner mod russisk propaganda om Ukraine på," siger Johannes Bahrke, talsperson fra EU-Kommissionen. "Det er journalistens rolle at afsløre den russiske propaganda. Men i talkshowformatet afslører værten ikke fupnumrene, der bliver ikke faktatjekket, men i stedet bliver det fremstillet som holdninger, som en anden kommentator så får få minutter til at modsige," lyder kritikken fra Nathalie Tocci, leder af Italiens Institute for International Affairs, og fortsætter: "Vi bevæger os i en farlig retning imod desinformation. At det sande og det usande bliver fremstillet på samme niveau fører til tvivl om, hvad der er sandt og falsk."
Kilde: Information, mandag, s. 1, 10-11