EU i dagens aviser mandag den 9. oktober 2023

EU i weekendens og mandagens aviser

07.10.2023 – 09.10.2023

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: Den franske forbindelse
Politiken bringer lørdag og søndag en række artikler omkring efterforskningen af firmaer, der sælger avanceret spyware til blandt andet Saudi-Arabien, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater. Spywaren kan hacke mobiltelefoner, og også stå for masseovervågning af hvem der kommunikerer med hvem i et bestemt land.

Politiken har sammen med medienetværket European Investigative Collaborations (EIC) de seneste måneder kulegravet overvågningsvirksomheden Nexa og dens samarbejdspartnere i den hemmelighedsfuld Intellexa-alliance. Det er sket, efter Der Spiegel og Mediapart har lækket dokumenter, der afslører, at Nexa har haft tæt forbindelse til skiftende franske præsidenter fra Nicolas Sarkozy til Emmanuel Macron. Dokumenterne viser også, at Macrons vicestabschef og betroede indenfor sikkerhedsspørgsmål havde tætte forbindelser til Saudi-Arabiens senere kronprins og russiske oligarker, og han introducerede disse potentielle kunder til bestyrelsesformanden for Nexa. Tekniske analyser viser, at udstyr fra Nexa, herunder det invasive cybervåben Predator, er anvendt i flere kontroversielle autokratiske lande, som anvender overvågningsudstyr til at overvåge og forfølge politiske modstandere, journalister og systemkritikere. Også Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er i søgelyset for at have anvendt Pegasus, et andet system fra Nexa, til at udvikle alliancer med højreorienterede europæiske ledere som Ungarns Viktor Orban og Polens Jaroslaw Kaczynski. Ifølge EU-Parlamentets særlige Pega-komité, der har undersøgt de europæiske landes brug af de særligt invasive cybervåben, var Polens ministerpræsident, Beate Szydlo, til privat middag hos Benjamin Netanyahu, inden underskrivelsen af en købsaftale om Pegasus.

Også europæiske demokratiske lande anvender angiveligt spyware, og da Politiken spørger Mark Fiedel, der er chef for Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) afdeling for cyberanalyse, om Danmark gør brug af spyware, svarer han: "Hvilke konkrete kapaciteter af den karakter, danske myndigheder eventuelt måtte have, kommer jeg desværre ikke til at udtale mig om". En undersøgende komité under EU-Parlamentet skrev sidste år til alle europæiske regeringer og bad dem redegøre for deres brug af spyware. Men den danske regering svarede aldrig.

Politiken søndag bringer en kommentar af Michael Jarlner, avisens internationale kommentator. Han skriver blandt andet: "De seneste afsløringer af en kynisk handel med avanceret spionværktøj, der aflurer menneskers kontakter og færden, lægger flere brikker til billedet af nationalstater, der mister kontrol. Det er nu fem år siden, at systemkritikeren Jamal Khashoggi blev myrdet og parteret i NATO-landet Tyrkiet af saudiarabiske agenter. Både før og efter det brutale mord blev han og hans nærmeste udspioneret ved hjælp af en sofistikeret computervirus, der omdannede deres mobiltelefoner til små lommespioner og afslørede alt om deres kontakter og færden. [...] Året efter dette mord, et helt andet sted i verden, demonstrerede den tidligere israelske efterretningschef Tal Dilian over for det amerikanske magasin Forbes, hvordan hans digitale spionfirma, Intellexa, på en kilometers afstand kunne skaffe sig adgang til en fremmed persons mobiltelefon. [...] De to begivenheder har umiddelbart ikke det store med hinanden at gøre og så alligevel. For de er en del af et mønster, der lige nu går igen i de Predator-papirer, som Politiken kulegraver sammen med blandt andre tyske Der Spiegel og franske Mediapart. De belyser en hemmelighedsfuld alliance af europæiske virksomheder, der mod diskret betaling giver selv tvivlsomme aktører og regimer adgang til avancerede digitale spionvåben. [...] Siden stiftede Tal Dilian et nyt spionagefirma, Intellexa, med hovedsæde i EU-landet Cypern. [...] Vi har i forvejen set, hvordan russiske og iranske mordpatruljer har opereret på fremmed jord. [...] Men det handler ikke kun om diktaturer og autokrater, understregede præsident Joe Biden i en erklæring fra Det Hvide Hus i marts: "Demokratiske regeringer er også blevet mødt med afsløringer af aktører inden for deres systemer, som har brugt kommercielt spionudstyr mod civile uden nødvendig tilladelse, sikkerhedssystemer og kontrol". [...] Tager EU det lige så alvorligt? Ikke ifølge menneskeretsorganisationen Amnesty International, der har deltaget i arbejdet med de nye Predator-papirer. Organisationen taler faktisk om en katastrofal mangel på kontrol med den kommercielle spionindustri. [...] Carnegie-forskeren Steven Feldstein taler i en rapport fra marts i år om en europæisk 'fragmentering' af kontrollen. Spionfirmaerne søger ifølge ham til EU-lande som Bulgarien, Cypern, Grækenland, Ungarn, Italien og Malta, hvor kontrollen er minimal. [...] Så der står vi. Med en utøjlet spionbranche, der er med til at underløbe frie og demokratiske samfund. Og med endnu en brik til billedet af vestlige nationalstater, der passivt ser til, at deres magt- og sikkerhedsmonopoler bliver eroderet."
Kilder: Politiken, søndag, s. 6-7, 2, lørdag, s. 10, 11

Udvidelse: EU-udvidelse kan udløse et økonomisk rivegilde
Flere af weekendens aviser beretter fra topmødet mellem EU's stats- og regeringsledere i Granada i sidste uge.

For første gang i næsten 20 år blev udvidelsen af EU drøftet. Det skriver Berlingske lørdag. Estlands premierminister Kaja Kallas husker Estlands indtræden i EU, der krævede svære reformer forinden. Hun mener derfor, at arbejdet med at blive klar til en udvidelse skal ske hurtigere end i 2030, da der er en grænse for, hvor længe ansøgningslandenes befolkninger kan udholde reformer. EU-præsident Charles Michel har sat 2030 som årstallet, hvor EU skal være klar til igen at optage nye medlemslande. Danmark og flere andre EU-lande mener dog, at præmisser for optagelse er vigtigere end datosætning. Hertil sagde statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet: "Det har vi en meget stor interesse i som europæere. Hvis ikke vi gør det, så vil andre forsøge at gå ind i de lande. Men vi kan først optage lande i EU, når landene er klar til det. Og der udestår der fortsat et ret omfattende reformarbejde." Mette Frederiksen pointerede også, at en udvidelse ikke skal betales af skatteyderne. En holdning Tysklands forbundskansler Olaf Scholz er enig i. "Det kan ikke forblive tilfældet, at alle lande, der modtager nettobetalinger i dag, kan regne med at gøre det i fremtiden. De lande bliver også nødt til at bidrage til finansieringen af udvidelsen med nye lande," sagde han. De nye ansøgerlande fra Vestbalkan og Ukraine har en stor landbrugssektor, som vil lægge beslag på en stor del af landbrugsstøtten fra EU. Samtidig er landene nogle af de fattigste i Europa, som derved potentielt vil ansøge om den regionale støtte. Pengene kan populært sagt kun findes på to måder. Enten skal EU-landene betale mere til EU, eller også skal de lande, der i dag er nettomodtagere af EU-støtte, indstille sig på at modtage færre penge i fremtiden. "Jeg er meget enig med den tyske kansler. Hvis der kommer flere lande med i EU, og nok i særdeleshed nogle af de større lande med mange mennesker, så vil det rykke ved den måde, brikkerne står på spillepladen i EU," konkluderede Mette Frederiksen.

Politiken lørdag bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Topmødet i Spanien afspejler stor vilje til at udvide EU, men også stor uenighed om vejen frem. [...] Netop i samme øjeblik, som EU-lederne afsluttede deres første store diskussion i et solbeskinnet Granada om, hvordan EU kan udvides med op til ni lande uden at slå sprækker, skred hele bygningsværket udenfor sammen. Et vindstød blæste hele den sirligt opsatte velkomstportal med spansk EU-logo omkuld på den blå løber og skabte moro blandt pressefolk og febrilsk famlen blandt sikkerhedsfolk. [...] Kallas pegede på et af de helt ømme punkter, nemlig den massive korruption, som stadig er til stede i Ukraine, og som torsdag fik den tidligere EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker til at kalde det utopisk at tro, at Ukraine er i nærheden af at kunne komme med i EU. Estland bliver derimod ofte fremhævet som det østeuropæiske land, som bedst formåede at komme fri af en omfattende korruption, i forbindelse med at de kom med i EU i 2004. [...] Også EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen opfordrede lederne til at kigge på det store billede. "Vi skal huske, at udvidelse altid har gavnet begge parter, både kandidatlandet og EU. Vores største fordel er det indre marked, og når det vokser i størrelse, er det til stor gavn for os alle", sagde hun og understregede, at alle lande og EU-institutioner har lektier for nu. I første omgang skal EU-Kommissionen fremlægge en status for, om Ukraine og Moldova er klar til at gå i gang med egentlige forhandlinger om optagelse. [...] I samme åndedrag kaldte Orban det "totalt egoistisk", at EU-lederne ikke har givet Georgien kandidatstatus endnu. [...] Den tyske kansler Olaf Scholz mindede sine kolleger om, at en udvidelse i hans øjne vil betyde, at EU-landene skal være villige til at overgå til flertalsafgørelser på dele af udenrigspolitikken og skattepolitikken. Det er der bestemt ikke flertal for i kredsen i dag. Desuden mente han, at en række lande skal indstille sig på at betale mere ind til EU-kassen."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 19; Ekstra Bladet, lørdag, s. 19; Politiken, lørdag, s. 12; Altinget, fredag; Børsen, mandag, s. 26

Klima: Miljøministeren forsvarer sit ja til Roundup: Et forbud vil skade både miljø og klima
Weekendens og dagens aviser skriver følgende om miljø og klima.

Som svar på kritikken af forlængelse af brug af glyphosat (aktivstof i Roundup), siger miljøminister Magnus Heunicke, at det vil få markante konsekvenser for miljøet, hvis ikke landbruget kan fortsætte med at anvende Roundup, da udledningen af både kvælstof og CO2 vil stige.
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Per Kudsk, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "Intet andet pesticid tiltrækker sig så meget opmærksomhed i den offentlige debat som glyphosat. Da godkendelsen af glyphosat i EU i 2017 blev forlænget med fem år, var det efter en til tider nærmest kaotisk proces i EU-systemet. [...] Glyphosat har - modsat de fleste andre ukrudtsmidler - effekt på næsten alle plantearter og kan derfor ikke anvendes i afgrøder i vækst. Glyphosat anvendes derfor før såning/fremspiring, efter høst eller kort tid før høst i næsten modne afgrøder. [...] I andre EU-lande er før høst-anvendelse ikke tilladt, og i Danmark er det politisk besluttet, at praksissen fremover skal begrænses. [...] Glyphosat udgør cirka 20 procent af alle behandlinger med ukrudtsmidler, og Danmark har et af de højeste forbrug af glyphosat per hektar blandt EU-landene. [...] Tilsvarende har der i de sidste mange år været en stigende interesse for reduceret jordbearbejdning og i de senere år specielt for det, som kaldes conservation agriculture, hvor man ikke laver nogen jordbearbejdning, og jorden er plantedækket året rundt. Reduceret jordbearbejdning/ conservation agriculture er et godt tiltag i forhold til at reducere udledningen af klimagasser og for conservation agriculture's vedkommende også at øge indlejringen af kulstof i jorden samt forekomsten af nytteinsekter, som kan mindske brugen af pesticider til bekæmpelse af skadedyr. Bagsiden af medaljen er, at disse dyrkningssystemer er helt afhængige af adgangen til et ukrudtsmiddel med glyphosats egenskaber. [...] En svensk undersøgelse udført af den offentlige institution Jordbrugsverket kom frem til tilsvarende konklusioner. Den tætte sammenhæng imellem den nuværende dyrkningspraksis og brugen af glyphosat er baggrunden for at sige, at glyphosat er så meget mere end bare et ukrudtsmiddel, og at konsekvenserne af et forbud er mere vidtrækkende end for andre pesticider."

Politiken søndag bringer et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som forklarer, at regeringstoppen er frustrerede over, at den grønne omstilling går for langsomt. Han mener, at hensynet til naturen og biodiversiteten alt for ofte bremser gennemførelsen af de projekter, den grønne omstilling kræver. "Der er en tendens til, at naturhensynet vejes ind omkring hvert eneste projekt, og det er med til at tage tempo ud af det", siger Lars Løkke Rasmussen og understreger, at man "naturligvis ikke skal se stort på" hensynet til natur og biodiversitet. Til afvejningen mellem den grønne omstilling og natur- og biodiversitetshensyn, tilføjer han: "Vi må sige, at så sætter vi alt ind på den grønne omstilling, og så ved vi godt, at det kommer med en pris. Den pris må man håndtere ved siden af. Frem for i forhold til hvert enkelt konkret projekt". Han understreger også, at der er en masse regelsæt både inden for Danmark og EU, der skal regnes ind i processen. Han forklarer, at han ofte har drøftet sine synspunkter internationalt, bl.a. med EU-Kommissionens tidligere næstformand Frans Timmermans. Diskussionerne har handlet om, at systemerne i EU og i de enkelte medlemslande ikke er fulgt med de ambitiøse målsætninger formuleret på rådsmøder og energitopmøder. "Jeg har talt med Timmermans om den der fornemmelse af, at hele maskinen nedenunder, der skal processes for at nå de højt strategisk fastsatte mål, stort set er som de altid har været. Selv om der er nogle ting, der er ved at falde på plads", siger Løkke.

Berlingske lørdag skriver, at Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa, mener, at den kommende EU-afstemning næste år vil få en anden fokus på klimaet i forhold til sidste afstemning i 2019. "I de centrale politiske grupper og i regeringerne var det dengang nærmest en kamp om at overgå hinanden i grønne ambitioner. Vi så det også i Danmark med klimaloven om reduktionsmålet på de 70 procent. Den politiske virkelighed er meget anderledes i dag," siger hun og tilføjer, at det ikke er fordi, klimaet ikke betyder noget. "Men klima er blevet et område, hvor de politiske grupper også inden for mainstream - det vil i Europa-Parlamentet sige socialdemokraterne, de liberale og kristendemokraterne - både kæmper om at lægge de store linjer og kæmper på marginalerne i forhold til de konkrete lovforslag." Under Ursula von der Leyens nylige såkaldte State of the European Union-tale til parlamentet i Strasbourg, fokuserede hun især på den finansielle gevinster og kaldte den grønne omstilling "essentiel for vores fremtidige konkurrenceevne i Europa".

I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver Henrik Wenzel, professor ved Syddansk Universitet blandt andet: "Er det økonomisk og klimamæssigt bedre at lade en robot sortere en større del af danskernes affald? Det har 10 fynske kommuner i to år forgæves ventet svar på, om de må afprøve. Imens har de - på borgernes regning - måttet indkøbe tusindvis af nye skraldespande, og borgerne er blevet pålagt at sortere mere. [...] Robotsortering er direkte nødvendig, hvis Danmark skal leve op til EU's regler, der kræver, at 55 pct. af al plast, der bliver forbrugt af borgerne, er genanvendt plast. [...] Jyllands-Posten har modtaget Miljøstyrelsens indstilling til ministeriet. I den fremhæver Miljøstyrelsen bl.a., at en forordning om affald, der er på vej fra EU, stiller krav om et stort indhold af genanvendt plast i fødevareemballage, hvilket ifølge styrelsen især skal komme fra kildesortering."

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling. Hun skriver blandt andet: "De kommende måneder vil afgøre, om vi får lagt de nødvendige politiske spor, som kan sikre, at byggeriets massive klimaaftryk og ressourceforbrug reduceres i de kommende år - både herhjemme og i EU. I efteråret skal den såkaldte revision af EU's Energy Performance of Buildings Directive forhandles på plads i Bruxelles - og her står og falder meget med, om vi får ambitiøse krav til energiforbedringer i bygninger. [...] Desuden har de nuværende grænseværdier mødt kritik fra flere i byggebranchen, som mener, at de er alt for uambitiøse i forhold til at have reduktionseffekt på byggeriets klimaaftryk.
Som det ser ud nu, vil vi nemlig først opnå reel klimaeffekt for grænseværdierne fra 2027, da den nuværende grænseværdi på 12 kg CO2/m2/år ligger langt over gennemsnittet for CO2-udledninger per kvadratmeter i dag, som er 9,6 kg CO2/m2/år. [...] Branchen ser også højere klimakrav til byggeriet på EU-niveau som en vej til klare konkurrencefordele på et marked, hvor mindre CO2 og mindre ressourceaftryk i stigende grad efterspørges. Det er med vores klimamål for 2030 og 2050 in mente en bunden opgave, da byggeriet i dag tegner sig for godt en tredjedel af Danmarks samlede klimaaftryk. [...] Ser vi på EU-forhandlingerne, så skal Danmark også turde sætte baren højt og skubbe på for, at vi ender ambitiøst i forhold til den kommende revision af bygningsdirektivet. Her er det helt afgørende, at vi holder fast på, at krav til reduktioner i indlejret CO2 skal være en vigtig del af den europæiske regulering af byggeriet og et vigtigt skridt i EU's klimaomstilling."

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Line Andersen og Otto Brøns-Pedersen, hhv. økonom og analysechef i CEPOS. De skriver blandt andet: "Danmark har en høj grad af decentralisering og kommunalt selvstyre. Det er der mange gode grunde til. Men klimapolitik er ikke én af dem. [...] Når kommunerne fører deres egen klimapolitik oveni EU's og den nationale politik, skaber det skadelig dobbeltregulering og øger omkostningerne ved den grønne omstilling. [...] Selv ved national klimapolitik er lækage som bekendt en væsentlig problemstilling. Men for kommunerne er risikoen ekstra stor. Der kommer ikke færre CO2-kvoter eller et lavere nationalt mål for CO2-udledningen af, at en kommune isoleret set sænker sin udledning. Derfor vil konsekvensen i høj grad blot være, at udledningerne skifter rundt mellem kommunerne. [...] Først og fremmest bør kommunerne - som alle andre - reagere på de incitamenter til at nedbringe CO2-udledningen, som følger af de nationale CO2 -afgifter og EU's CO2-kvotesystem. Det betyder, at kommunerne bør investere i grønne løsninger i de tilfælde, hvor det er det billigste alternativ."
Kilder: Altinget, fredag, mandag; Berlingske, søndag, s. 18-20, lørdag, s. 30-31; Politiken, søndag, s. 8; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: EU vil overvåge alle dine private beskeder. Regeringen bakker op
Berlingske skriver mandag, at den danske regering bakker op om EU-Kommissionens forslag om at påbyde digitale aktører at masseovervåge private e-mail, billeder og beskeder. Det sker, selvom EU´s egne institutioner og en række eksperter advarer om, at sådan et tiltag vil krænke EU- og danske borgeres grundlæggende rettigheder. Formålet med lovforslaget er at give politiet bedre vilkår og muligheder for at opklare sager vedrørende misbrug af børn. Folketingets Europaudvalg har for nylig udspurgt justitsminister Peter Hummelgaard (S) om forslaget og bedt ham forholde sig til kritikken af forslaget. Ifølge kritikere og eksperter vil loven, hvis indført, svække sikkerheden for digital, fortrolig kommunikation og åbne en bagdør for hackere. Teknologien for scanning af børneporno er ikke nok udviklet, og kriminelle vil, ifølge kritikere, blot finde andre måder at dele ulovligt materiale på. Derudover påpeges det, at et forslag om masseovervågning vil være i strid med EU-borgernes grundlæggende rettigheder og derfor vil være lovstridigt. Samtlige danske partier udenfor regeringen i Danmark er imod forslaget, og en række erhvervsorganisationer har sendt justitsministeren et brev, hvori de advarer imod tiltaget. EU-Kommissionen anbefaler en indførsel af loven, fordi antallet af indberetninger om børneporno er stigende. Mens blandt andet Facebook og TikTok på egen foranledning har indført kontroller for børneporno, så skal loven incitere andre digitale tjenester, som WhatsApp, Signal og Proton, til at gøre det samme. Lækkede dokumenter viser, at en række af EU’s egne organer advarer imod, at lovforslaget, hvis vedtaget, vil være i strid med egen EU-lovgivning. Det gælder blandt andet: Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Tilsynsførende for Databeskyttelse og Europa-Parlamentets Forskningstjeneste. En af Danmarks førende jurister inden for IT- og dataret, Søren Sandfeld Jacobsen fra CBS, udtaler: "Det her forslag vil medføre meget omfattende overvågning af brugerne. Det ser kritisabelt ud. Det nye EU-forslag vil gøre det muligt at påbyde alle digitale tjenester at overvåge digital kommunikation på deres platform for børneporno. Det tæller blandt andet e-mail, tekstbeskeder, billeder og lydopkald. Tjenester som Signal, Telegram og WhatsApp, der benytter sig af såkaldt end-to-end-kryptering, vil også kunne blive underlagt påbud om at overvåge deres brugeres kommunikation. Det er særligt problematisk, fordi krypteringen i dag sikrer, at det kun er afsenderen og modtageren, der kan læse en besked." Også Dansk Erhverv, Amnesty og en række andre erhvervs- og interesseorganisationer advarer imod lovforslaget. I et fælles brev til justitsministeren skriver de: "Vi opfatter den nye ordning som en markant udvidelse af overvågningen og som et voldsomt indgreb i meddelelseshemmeligheden." De ni IT-ordførere fra partierne uden for regeringen har skrevet et fælles opråb på Altinget, hvor de advarer imod at vedtage forslaget.  Forslaget skulle have været drøftet på det seneste møde i Rådet for retlige og indre anliggender i EU. Men ifølge Peter Hummelgaard har det ikke været muligt for EU-landene at nå frem til et kompromis, der vil bane vejen for en vedtagelse af forslaget. Forslaget vil blive drøftet igen på rådets næste møde d. 19. oktober.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 1, 4-5

Interne anliggender: Polens demokrati er på spil i skæbnevalg. Det samme er Europas fremtid
Der er snart valg i Polen, og resultatet kan få konsekvenser, også udenfor Polens grænser, og ligefrem udgøre en trussel mod Europas fremtid. Det skriver Berlingske lørdag. Eksperter mener, at hvis det nuværende regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), genvinder magten, så vil det kunne mærkes i hele EU. Mange polske vælgere har nydt godt af Lov og Retfærdigheds fordeling af sociale ydelser, som har kommet mange polakker til gode, også uden for de store byer. Og i forhold til disse goder vejer EU´s kritik af den manglende retssikkerhed i Polen meget lidt på vægtskålen. EU-Kommissionen har som en konsekvens af deres kritik af den polske retspolitik indefrosset 36 millioner i støtte-euro fra EU, som ellers var tiltænkt Polen. I Bruxelles frygter man et genvalg af den siddende polske regering. Lov og Retfærdigheds formand Jaroslaw Kaczynski har prædiket, at Polen vil forandre EU - ikke omvendt. Det vil ske ved næste års valg til Europa-Parlamentet, og når Polen overtager det roterende EU-formandskab i 2025, siger Kaczynski. Det kan blandt andet få indflydelse på Ukraines optagelse i unionen og for en række kommende, planlagte EU-reformer. Udover parlamentsvalget d. 15. oktober har regeringen indkaldt til folkeafstemning om fire spørgsmål, omhandlende tab af polsk kontrol over strategiske sektorer i økonomien, forhøjelse af pensionsalderen, fjernelse af grænsebarrierer mellem Polen og Hviderusland og EU´s omplaceringsmekanisme for illegale indvandrere fra Mellemøsten og Afrika. Information skriver lørdag, at lederen af den polske opposition, Donald Tusk, anklager den siddende regering for at planlægge en polsk udtræden af EU og for at lede landet imod en mere autoritær styreform. Information bringer, ligeledes lørdag, et interview med den polske politiker Adam Bodnar, som er en del af den splittede opposition, som skal hindre den siddende regering i at genvinde magten. "Valget er afgørende for Polens fremtid. Lov og Retfærdighed vil for alt i verden beholde magten, og oppositionen ved, at det her er sidste chance", siger Adam Bodnar, som mener, at regeringen fører valgkamp baseret på "had og polarisering." Selvom Lov og Retfærdighed tordner mod illegale immigranter, så plages regeringspartiet lige nu af en korruptionsskandale, hvor mellemøstlige og asiatiske personer har kunnet købe visum til Polen og derved også adgang til EU. Derudover diskuterer man i Polen regeringens autoritære tiltag og forsøg på at svække retsstaten.

Kristeligt dagblad skriver lørdag, at det er et polariseret Polen, som går til valg på søndag. "Kaczynski hjælper de fattige og pensionisterne, han rydder ud i de gamle kommunister i det polske system, han bekæmper alt det der lgbt, som ikke er noget for mig, og han fortæller EU og Tyskland, at de ikke skal blande sig i vores forhold eller behandle os som et andenklasses land i EU," mener Jacek Pitera, 41-årig arkivar. Han vil ikke fortælle, hvem han vil stemme på ved valget på søndag, men han røber dog, at han synes PiS-leder Jaroslaw Kaczynski er en modig mand. "Donald Tusk gør bare det, EU og tyskerne vil. Men vi polakker underkaster os ikke nogen," fortsætter Jacek Pitera. Pavel Preneta, forretningsanalytiker fra Rzesozow, er bekymret for konsekvenserne af et genvalg af PiS-regeringen. "Jeg er ikke en LGBT-person, jeg er gift og har en datter, og jeg er en af dem, der i begyndelsen sagde, at der ikke er noget at være bekymret for," siger han og fortsætter: "Men det blev klart for mig, at politikerne skaber et miljø, hvor lgbt-mennesker ikke kan føle sig trygge og ikke kan leve, som de vil, uden at risikere at blive udskammet eller ende på skadestuen. Jeg er den eneste i vores team, som på lovlig vis kan gifte mig og have en familie. Jeg ønsker at leve i et Polen, hvor mine lgbt-venner ikke er dårligere stillet end mig,". Pavel Preneta kalder PiS for en trussel mod demokratiet, men påpeger, at oppositionen ikke er uden skyld for udviklingen heller.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 20-23; Information, lørdag, s. 13-15, 22-23; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Skarp international fordømmelse af Rusland efter dødeligt angreb
Weekendens og mandagens aviser skriver følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:

EU fordømmer det russiske missilangreb på den ukrainske landsby Hroza, som har kostet 51 af landsbyens 330 indbyggere livet. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "De russiske grusomheder er med angrebet nået et endnu mere uhyggeligt niveau." udtaler EU’s udenrigschef Josep Borrell blandt andet i sin kritik af missilangrebet.
Ekstra Bladet skriver søndag, at krigstrætheden langsomt er begyndt at vise sit ansigt blandt vestlige politikere. I USA har man vedtaget et nødbudget, som ikke indeholder støtte til Ukraine. I Polen og Frankrig spores der mindsket støtte til ukrainerne, og Ungarn argumenterer for, at EU’s budget til Ukraine skal halveres.

I en kommentar i Information skriver Rune Lykkeberg, chefredaktør på avisen, blandt andet: "Det står efterhånden klart, at det ikke vil lykkes Rusland at erobre Ukraine. Den krig, som Putin indledte i februar 2022, kommer han ikke til at vinde. Men det synes også klart, at det ikke i en overskuelig fremtid vil lykkes Ukraine at vinde krigen efter de kriterier, landet selv har sat op. [...] Spørgsmålet til europæerne er nu, hvordan vi kæmper for vores fremtid og Ukraines frihed - uden at eskalere krigen. Putins kalkule har altid været, at Vesten hidser sig op til moralsk maksimum, når vi ser noget grimt. Men at demokratier er for svage og for responsive over for borgernes bekymringer til at fastholde kampen for det, vi tror på. Vi har den seneste måned set, hvordan valgene i Slovakiet og Polen har svækket den massive opbakning til Ukraine. Og hvis vi ser på de historiske stormagter i Berlin, Paris og London, forekommer de heller ikke politisk stærke nok til at opretholde en indsats over længere tid. Det stærkeste politiske subjekt i Europa er i dag overraskende nok EU. Unionen har ingen militær kapacitet. Men EU er god til langsigtede projekter, teknokratisk kreativitet og uigennemskuelige finansieringsformer. Så hvis Europa skal forsvare Ukraine, forekommer den mest realistiske strategi at være, at vi indleder en storstilet genopbygning af Ukraine nu. At Kommissionen som efter pandemien, da de fik gennemført den grønne genopretningsplan NextGen, påberåber sig nødret. Så kan de vedtage genopbygning med kvalificeret flertal. Den vil kunne finansieres ved, at Kommissionen på vegne af EU optager lån til gunstig rente med en meget lang tilbagebetaling. I stedet for at vente på en fredsaftale, som måske aldrig kommer, vil EU under krigen investere i at genopbygge det land, som russiske styrker har smadret."

I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver Jørn Mikkelsen, avisens sikkerhedspolitiske korrespondent, blandt andet: "Forleden vandt Putin-støtten Robert Fico valget i Slovakiet. Også han vil indstille støtten til Ukraine. [...] I Ungarn er Viktor Orbán helt på Ficos hold, og om en uge er der valg i Polen, som på det seneste også er gået på distance til Ukraine. Polen har ellers været en af Ukraines stærkeste støtter, men der er gået polsk valgkamp i striden om den ukrainske korneksport. [...] Også internt i de store EU-lande vakler fronten. I Tyskland er det helt tydeligt med den stærke opbakning til det højrenationale AfD, der åbenlyst viser sin støtte til Putin, mens det nykommunistiske Die Linke har svært ved at kappe de gamle bånd til vennerne i Kreml. [...] Kun EU trækker i den anden retning. EU er ved at være Ukraines stærkeste støtte. Det tog sin tid, og både Paris og Berlin skulle lige arrangere sig med den nye virkelighed. Men når EU-udenrigsministrene i mandags holdt deres første møde uden for EU nogensinde i Kyiv, var det blot kulminationen på en politisk støtte, der konstant er vokset i løbet af krigen. Den type tung symbolik går op imod kritikken i de enkelte EU-lande. Men hvor længe er det nok?"

I en international kommentar i Berlingske skriver Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn for Venstre, og Mykhailo Vydoinyk, Ukraines ambassadør i Danmark, blandt andet: "Danmarks fulde opbakning er fortsat bydende nødvendig. De rædsler, det ukrainske folk har været udsat for i over halvandet år, findes der ikke ord for. Putins invasion har foreløbig kostet tusinder af ukrainske soldater og mere end 500 ukrainske børn livet. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at dette bliver det sidste russiske overgreb på den ukrainske befolkning. [...] Ordet “Holodomor”betyder løst oversat “sult-udryddelse,“ som var det, Ukraine blev udsat for af Stalin i 1932-1933. Da krisen var værst, døde 28.000 ukrainere om dagen. [...] I dag vurderes det, at Holodomor kostede knapt fire millioner menneskeliv. Ifølge de nyeste videnskabelige undersøgelser kan dette tal dog meget vel være højere. [...] I dag vurderes det, at Holodomor kostede knapt fire millioner menneskeliv. Ifølge de nyeste videnskabelige undersøgelser kan dette tal dog meget vel være højere. [...] Dengang som nu angriber Rusland civile ukrainere, og blandt de rædsomme paralleller til Holodomor er Ruslands ødelæggelse af ukrainsk landbrugsjord med landminer. Når vi understreger lighederne mellem folkedrabet Holodomor og krigen i dag, ønsker vi at signalere over for resten af verden, at den angrebskrig, Rusland fører nu, er et ekko af en svunden tid. En tid, hvor stormagterne kunne slippe afsted med et sådant angreb på civilbefolkninger. [...] Jo stærkere den regelbaserede verdensorden står, jo mindre er risikoen for, at grusomheder som Holodomor gentager sig. Derfor bør vi kæmpe sammen for vores fælles europæiske værdier og fortælle sandheden om den trussel, som regimer, der krænker menneskerettigheder og vores frihed, udgør."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 19, 30; Ekstra Bladet, søndag, s. 28; Information, fredag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 11

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: NATO-møde i Bruxelles og EU-afstemning om glyphosat
Altinget mandag bringer en oversigt over, hvad der sker i løbet af ugen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) drager onsdag til Bruxelles for at holde møde sammen med NATO-alliancens andre forsvarsministre. Emnet for mødet er den fortsatte støtte til Ukraine.

Fredag kl. 12 begynder en EU-afstemning vedrørende EU-Kommissionens forslag om at forlænge brugstilladelsen til sprøjtemidlet glyphosat i yderligere ti år. Glyphosat går også under navnet Roundup.
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: Så svært er det at se, hvem du køber flybilletterne af
Mange onlineplatforme for salg af flybilletter sælger slet ikke billetter. Det forårsager kaos for kunderne, når der er problemer med flybilletten, for salgsplatforme som Travellink.dk, Kiwi.com og Flybillet.dk hjælper i så tilfælde ikke, men påpeger, at de blot har gjort kunden opmærksom på et godt tilbud. Handlen er foregået mellem kunden og flyselskabet, og onlineplatformen har blot været formidler. Det er Forbruger Europa utilfredse med, og de vil have gjort noget ved sagen. Det skriver Politiken søndag. Forbruger Europa har mange sager om fly, hotel og billeje, som er formidlet af førnævnte onlineplatforme. "Formidlere burde klart deklarere, hvad de er og ikke er. Danmark er førende i EU, når det gælder regler på dette område. Er det ikke tydeligt, hvem man handler med, kan 'formidleren' blive gjort ansvarlig, fordi forbrugeren jo tror, han har købt en vare af firmaet," siger Lars Arendt, direktør i Forbruger Europa. Onlineplatformene slipper afsted med at informere deres kunder så dårligt om vilkårene, fordi der er problemer med at håndhæve reglerne på tværs af grænser, mener Lars Arendt. "Informationskravet bliver udfordret. Det kan vi se på, at mange af vores klager handler om, at folk ikke har forstået, at de har købt hos en formidler og ikke hos et rejseselskab. Vores eget klagenævn kræver, at firmaet er etableret i Danmark, hvis vi skal kunne hjælpe. Men man må erkende, at problemet her er grænseoverskridende og internationalt. Og at folk risikerer at få en falsk sikkerhed ved at købe hos en stor formidlingsplatform," forklarer Lars Arendt. Når man, som onlineplatformene gør i mange tilfælde, sælger to ydelser til en ferie, betegnes det som en pakkerejse, og så hører salget ind under EU´s pakkerejsedirektiv, hvilket gør onlineplatformen til rejsearrangør, som er ansvarlig for hele rejsen - også uforudsete hændelser. "Pakkerejsedirektivet gælder i hele EU. I det øjeblik de kobler en anden ydelse på flybilletten, bliver de fanget af pakkerejsereglerne. Men vi ved også, at nogle af formidlerne prøver at sno sig ud af den ved at sige, at de jo netop ikke har solgt flyrejsen, og så er det kun én ting," siger Lars Arendt. Han råder forbrugere til at tænke sig godt om, inden de foretager køb. "Der er nogle gange forskel på at have ret og at få ret. Vi kan godt være stolte, når det lykkes os at løse klagesager i EU, men jeg vil ikke råde forbrugeren til at træffe valg, der er op ad bakke fra starten af," forklarer Lars Arendt.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Forsvarsministeren om køb af krudtfabrik: “Det er soleklart, at der er behov for forsyningssikkerhed”
Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister, vurderer, at der om to år vil blive produceret ammunition i Danmark. Forsvarsministeren har fået opbakning til at sikre forsyningssikkerheden af ammunition, ved hjælp af opbygningen af en dansk egenproduktion. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Derfor skal Forsvarets Ejendomsstyrelse opkøbe den nedlagte ammunitionsfabrik i Elling ved Frederikshavn og en dansk egenproduktion af ammunition skal genetableres. Troels Lund Poulsen håber, at en del af finansieringen kan komme fra EU-fonde.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Institutionelle anliggender: Bombet bygning i Beograd er et tegn på det svære opgør med fortiden
Mens to lande fra det tidligere Jugoslavien allerede er medlemmer af EU, så venter resten på at opnå medlemskab. Men under overfladen lurer og ulmer minderne om de voldsomme opgør i regionen i 1990erne. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder udvidelsen af EU for en generationsopgave. Han konstaterede dog under et besøg i Serbien og Bosnien-Hercegovina, at "der er nogle følelser der skal tæmmes." Han hæftede sig også ved, at ikke alle serbere ønsker at blive del af EU. Men trods det, forhandler Serbien stadig om medlemskab med Unionen. I en rapport fra EU-Kommissionen er spørgsmålet om de frie medier i Serbien en af de store hindringer for landets optagelse. Det forstår Sasa Mirkovic godt. Han er underviser på fakultetet for medier og kommunikation på Singidunum Universitetet. Sasa Mirkovic opfordrer EU til at gøre mere for at støtte den frie presse i Serbien. De frie medier er afgørende for at ændre den offentlige fortælling om EU, fordi regeringen spiller på at nedtale EU overfor en befolkning som er er trætte af at høre på løfter fra Bruxelles. Mens forhandlingerne med EU trækker ud, så rykker andre kræfter ind og lokker. Rusland ønsker ikke at landene på Balkan knyttes tættere til EU og forsøger på forskellige måder at forstyrre optagelsesprocessen. Sonja Licht er sociolog og har arbejdet med forsoningsprocessen på Balkan. Hun ser EU som et redskab, der kan medvirke til at forene de gamle fjender på Balkan. Men hun er ikke optimist. "Jeg vil vove at sige, at der ikke er en eneste politiker, der vil ofre sin karriere for fred. Og vi skal have fred for at kunne begynde på forsoning. Politiske ledere har let spil på patriotisme," siger Sonja Licht.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7

Migration: Det er ikke det Tyrkiet, der er vores nære partner
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Flemming Bækkeskov, cand.polit., Gentofte, blandt andet: "Tag nu Erik Boels kronik i JP 4/10, hvor han om Tyrkiet - uden nogen forklaring i øvrigt - siger, at Tyrkiet er et “helt uundværligt NATO-medlem”. Og videre, at Tyrkiet har påtaget sig en kæmpeopgave ved at tage imod de mange emigranter fra Syrien. Boel synes at glemme, at Tyrkiet i årevis har presset EU-landene for milliarder af euro for ikke at sende alle syrerne videre til os. Men når Erik Boel så anfører, at “for Danmark er Tyrkiet en nær partner”, så går han for vidt. Nej, Erik Boel, Tyrkiet er med sine middelalderlige muslimske værdier og utålelige opførsel hverken vores ven eller nære partner. Tyrkiet burde tværtimod ikke kunne være medlem af vores demokrati-baserede Nato. At så Tyrkiet, som Erik Boel påpeger, har økonomiske problemer, er beklageligt. Ikke mindst fordi de millioner af tyrkere, som gennem de seneste par årtier er emigreret til EU-landene, næppe har det store økonomiske incitament til at vende tilbage. I Danmark bor i dag omkring 70.000 tyrkere. Og da indvandrerne udgør en tredjedel af alle kriminelle i vores fængsler, så kan vi danskere kun have interesse i at bistå Tyrkiet med at komme så meget på fode, at de tyrkiske indvandrere får lyst til at flytte tilbage til Tyrkiet. Derfor har Erik Boel ret i sin afsluttende bemærkning om, at vi i Europa har en interesse i et stabilt Tyrkiet med - vil jeg tilføje - en demokratisk valgt ledelse, hvor de vestlige værdier får fremme."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 39

Klima: 2023 slår igen temperaturrekord
En BBC-analyse baseret på data fra EU´s Klimatjeneste, Copernicus, viser, at en tredjedel af alle dage i 2023 har været mindst 1,5 grader varmere end det førindustrielle niveau. Det skriver Berlingske søndag og Politiken søndag. Mens 2023 er ved at markere sig som det varmeste, registrerede år i verdenshistorien, så tyder alt på, at 2024 bliver endnu varmere.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 17; Politiken, søndag, s. 2

Handel: Betalingsfrister ned på max 30 dage
En revidering af det såkaldte "Late Payment"-direktiv er blevet præsenteret af EU-Kommissionen. Det skriver Børsen. Der lægges op til, at der indføres en maksimal betalingsfrist på 30 dage for alle handelsaftaler europæiske virksomheder imellem. Overskrides fristen foreslår EU-Kommissionen, at kompensationen for dette hæves fra 40 til 50 euro pr. transaktion. Det forslås også, at der i sådanne tilfælde indføres automatiske renter i gebyr på otte procent oven i referencerenten fra Den Europæiske Centralbank (ECB).
Kilde: Børsen, mandag, s. 17

Det digitale indre marked: Fem nyheder om AI
Børsen bringer mandag en artikel, hvori de beretter om fem nyheder vedrørende kunstig intelligens, eller AI. I forbindelse med den kommende EU-forordning for AI, udtaler Vera Jourova, EU-kommissær for værdier og transparens: "Der bør ikke være paranoia i vurderingen af risiciene ved AI. Det skal altid være en solid analyse af de mulige risici." Vera Jourova advarer mod at indføre regulering af området på baggrund af "dystopiske bekymringer." EU-forordningen ventes at være aftalt på plads ved udgangen på dette år.
Kilde: Børsen, mandag, s. 2

Interne anliggender: Forsigtige Starmer får et stort skotsk boost
I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Jeppe Thobo-Carlsen, journalist på avisen, blandt andet: "Labour-leder Keir Starmer kan indtage scenen på partiets konference i Liverpool med en overraskende stor triumf i ryggen. I en vigtig test forud for det næste parlamentsvalg tilbageerobrede Labour i sidste uge et mandat i Underhuset i et skotsk valgdistrikt, som det skotske nationalistparti SNP havde erobret fra Labour i 2015. At SNP kollapsede, var ingen overraskelse efter et turbulent år, men sejrens størrelse i Rutherglen og Hamilton West har store perspektiver for Labour. [...] På Labour-konferencen, hvor Keir Starmer ventes at tale tirsdag, vil han givetvis bruge sejren til at argumentere for, at hans store forvandling af Labour virker. At forsigtige Starmer kan give dem magten tilbage. [...] Starmers strategi er, at Labour skal byde sig til som et risikofrit alternativ for de mange frafaldne konservative, der har en indbygget modvilje mod Labours klassiske kollektivisme og renfærdige aktivister. [...] Starmer vil også have antallet af nyankomne migranter ned og har luftet en idé om en aftale med EU, hvor de små både med flygtninge og migranter, som sejler over kanalen fra Frankrig, sendes tilbage, mod at Storbritannien tager et kontingent af flygtninge fra EU. Lidt som EU's aftale med Tyrkiet."
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Udenrigspolitik: Chok og medfølelse præger globale reaktioner på terror i Israel
Weekendens og mandagens aviser skriver følgende om terrorhandlingerne i Israel denne weekend.

Kristeligt dagblad skriver, at EU´s udenrigschef Josep Borrell understreger behovet for fred i området, og bekymringen over gidseltagningen af civile. "Selv i denne tragiske stund skal vi huske på vigtigheden af at arbejde hen imod en bæredygtig fred gennem genoptagelsen af initiativet Middle East Peace Process," udtalte Josep Borrell blandt andet.

Børsen skriver, at nabolandet Libanon også har blandet sig i krigen mellem Israel og Hamas. Således er missiler blevet affyret fra Libanon mod det nordlige Israel. Den libanesiske organisation Hizbollah har taget ansvaret for missilaffyringerne. Hizbollah anses af EU for at være en terrorbevægelse.

I en artikel i Berlingske søndag siger De Radiales udenrigspolitiske ordfører Christian Friis Bach, at han håber at EU vil komme på banen for at forhandle fred i området.

Politiken skriver i en leder blandt andet: "Den fjerde Gaza-krig er begyndt. Hvordan og hvor den ender, er uvist, men at det er en tragedie, er givet. Mange hundreder er allerede døde, og krigen er kun lige begyndt. Man kan frygte, at den ender præcis lige så meningsløst som de tre tidligere - med en tilbagevenden til status quo, hvor Gaza er belejret og isoleret uden nogen politisk løsning. [...] At Israel må forsvare sig selv mod det overraskelsesangreb, som Hamas indledte lørdag morgen, giver sig selv. Det er både lovligt, rimeligt og fuldt forståeligt. Men baseret på de tidligere Gazakrige er der stor fare for, at Israel går for vidt i sit militære modsvar. Så samtidig med at støtte Israels ret til at forsvare sig selv må det internationale samfund, herunder også Danmark og EU, allerede nu insistere på, at Israel ikke bruger uproportional magt."

Kristeligt Dagblad skriver i en leder blandt andet: "Lokalt er det en trist, men logisk konsekvens af Hamas' handlinger, at Gaza-stribens plagede befolkning i de kommende dage og uger vil opleve massive gengældelsesangreb fra Israel. Det bliver en humanitær katastrofe. [...] Hamas' sponsor er Iran. Et vink fra præstestyret vil kunne få Hamas' ledelse, der i vidt omfang bor andre steder end i Gaza, til at ændre taktik. Men da Iran grundlæggende nærer samme ønske som Hamas om at udslette Israel, skal der kraftige virkemidler til, hvis Iran hypotetisk set skulle ændre signaler. Ikke desto mindre er den nuværende udsigt til en humanitært uholdbar eskalering noget, alle civiliserede kræfter ønsker at undgå. FN's Sikkerhedsråd er indkaldt, samtidig med at alle fra EU til USA fordømmer Hamas-angrebet. De såkaldte Abraham-aftaler, som Israel inden for det seneste par år har indgået med en række arabiske lande om fred og samarbejde, er lige nu det eneste, men meget svage lys at få øje på for et internationalt samfund, der spejder efter udveje af volden."
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1-4, 9; Politiken, mandag, s. 1; Børsen, mandag, s. 2; Berlingske, søndag, s. 8

Retlige anliggender: Balkan-lande skal forebygge kvindedrab
Information bringer lørdag en kommentar af Marija Jovanovic, der studerer dansk på universitetet i Beograd. Hun skriver blandt andet: "På Balkan er der slet ikke fokus på kvindedrab, selv om mange kvinder hvert år mister livet. Vi må presse på for at få landene til at lave forebyggende initiativer. I august blev Bosnien-Hercegovinas befolkning rystet af en stor tragedie, efter en mand i Bosnien begik et tredobbelt mord. [...] Magthavere og myndigheder på Balkan anerkender ikke kvindedrab som et reelt problem. [...] Til sammenligning overvåger Justitsministeriet i Danmark, hvor mange partnerdrab der begås i landet. Det er første skridt, hvis vi vil reducere antallet af kvindedrab. Derfor bør EU kræve af sine medlemslande, at de igangsætter forebyggende tiltag for at forhindre kvindedrab. Og de lande, der ønsker optagelse i EU, skal leve op til samme betingelse, hvis de skal opnå medlemskab. [...] Sidste år blev Kroatien ét af de tre værste lande målt på antallet af kvindedrab i EU. [...] På Balkan bliver folk informeret om kvindedrab af medierne. Næsten alle medier rapporterer om dem, men de gør det på en uetisk måde, og kun når der er tale om meget fatale tilfælde.
Ofte sker der en victim blaming i avisartikler såvel som i borgernes kommentarer på sociale medier: som om offeret selv har været skyld i det, der er sket. [...] Det kan vi som EU-medlemsland forsøge at gøre noget ved. For det eneste af de førnævnte Balkan-lande, der er medlem af EU, er Kroatien. Lande som Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien er forskellige steder i optagelsesprocessen, men ønsker alle at blive medlem af EU. Et af kravene til landenes medlemskab - såvel som en obligatorisk henstilling til alle EU-medlemslande - bør være, at landet skal anerkende problemerne med kvindedrab ved at skabe systematiske initiativer og lovgive om partnervold og partnerdrab."
Kilde: Information, lørdag, s. 19

Arbejdsmarkedspolitik: Fra Milano til Nakskov
I Danmark og flere andre EU-lande drøftes det i høj grad, om udenlandsk arbejdskraft kan være en del af fremtidssikringen af velfærdssamfundet. Det skriver Information lørdag. Lolland Kommune er en del af et pilotprojekt, hvor man rekrutterer medarbejdere fra især Øst og Sydeuropa. Efter et intensivt danskkursus og en indkøringsperiode arbejder de på lige fod og med de samme ansættelsesvilkår som sosu'er med en uddannelse fra Danmark. Som EU-borger kan man frit bosætte sig og arbejde i EU, men Moderaterne har tidligere på sommeren foreslået, at borgere fra f.eks. Indien og Filippinerne skal have samme fordele. Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet mener, at det vil være en udfordring at få ændret udlændingepolitikken, og at det derfor kan blive svært at realisere politisk. Derudover er det også besværligt at få godkendt uddannelser fra ikke-EU-lande.

Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Alle taler om udfordringen: Vi mangler - og kommer i endnu højere grad til at mangle - arbejdskraft i sundhedsvæsenet og ældreplejen. Men når det kommer til en af de mest oplagte løsninger på problemet, nemlig at rekruttere medarbejdere i lande uden for EU, er der en påfaldende politisk tøven både på højre- og venstrefløjen. [...] Der findes forskellige vurderinger af, hvor kritisk situationen er, men ifølge et nyligt notat fra Finansministeriet kommer vi på landsplan til at mangle mindst 15.000 sosu'er i 2035, men formentlig flere og muligvis helt op til 27.000. [...] Rekruttering af EU-borgere er nemmere end rekruttering af ikke-EU-borgere på grund af unionens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Men det er også en kortsigtet løsning, for i hele Europa kommer man inden for de næste år til at mangle sundhedspersonale på grund af den demografiske udvikling. Derfor giver det god mening at kigge uden for EU mod nogle af de lande, hvis befolkningspyramider rent faktisk ligner pyramider. [...] Det skal selvfølgelig ske på en forsvarlig måde, hvor man ikke støvsuger landene for sundhedspersonale. Der skal være ordentlige forhold og frihed for de pågældende medarbejdere - ligesom både de sproglige og faglige kompetencer skal sikres, så de ældre får en ordentlig behandling. Men det er ikke utænkeligt, at man kan stykke en ordning sammen, som kan være en del af løsningen på det uomgængelige problem. Tiden er i hvert fald moden til fordomsfrit at undersøge det."
Kilder: Information, lørdag, s. 14-21, mandag, s. 20

Migration: En voksende bølge af migranter udløser dyb splittelse i EU-familien
Der var drama fra starten, da EU's stats- og regeringschefer fredag mødtes til et uformelt topmøde i den sydspanske by Granada, hvor formålet var at drøfte en kommende udvidelse af EU og finde fælles løsninger på det stigende problem med illegale migranter. Det skriver Jyllands-Posten og Altinget lørdag. "Vi er juridisk set blevet voldtaget og tvunget til at acceptere noget, vi ikke kan lide," lød det kontante åbningsbudskab fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Angrebet var rettet mod den aftale om en fælles asyl- og migrationspolitik, som var blevet indgået tidligere på ugen. Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, fulgte trop og blokerede for en fælles migrationserklæring fra mødet, da han kun ville underskrive de øvrige emner fra topmødet. Det er dermed anden gang i træk, at EU-lederne må opgive en fælles holdning på et vigtige migrantområde. Den nye migrationsaftale fordrer aftaler med lande uden for EU, f.eks. Marokko og Egypten, men ikke alle lande støtter de planer, da den allerede indgåede aftale med Tunesien ikke som ventet har bremset flygtningestrømmen - men til gengæld har skabt en konflikt om, hvornår de aftalte penge til Tunesien skal udbetales. Under topmødet reddede den spanske kystvagt 262 migranter, der forsøgte at nå frem til De Kanariske Øer, og Spanien har nu anmodet EU om hjælp til håndtering af tusindvis af migranter på De Kanariske Øer.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Altinget, lørdag

Udenrigspolitik: Sikke dog noget underlødigt sludder
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Lasse Bork Schmidt, projektudvikler. Han skriver blandt andet: "Dorthe Schmittroth Madsen hældte 3/10 en ordentlig skidtspand af påstande ud over Det Konservative Folkeparti og spidskandidat til Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen. Hovedpåstanden er, at partiet støtter Rusland i dets angreb på Ukraine. [...] Der er vel nærmest intet parti, som har støttet militærhjælp til Ukraine mere end K. [...] Det skulle være, fordi spidskandidaten til Europa-Parlamentet sælger sko, "der er produceret i Rusland". Gad vide, om det er salget af Ecco-sko, hun tænker på? [...] Ecco ejer en del skobutikker i Rusland, men man producerer ikke noget i Rusland. Ecco har ikke følt sig i stand til at lukke sine butikker i Rusland. [...] Men at beklikke Niels Flemming Hansen, fordi der sælges Ecco-sko i butikker, han er medejer af, og tviste det til et underlødigt angreb på hans holdning til Ruslands overfald på Ukraine er usmageligt."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 31

Udenrigspolitik: Armenien og Aserbajdsjan skal mødes
Jyllands-Posten skriver lørdag, at EU-præsident Charles Michel skal være vært for et møde for stats- og regeringslederne fra Armenien og Aserbajdsjan, hvor målet er at nå en fredsaftale. Udmeldingen kom efter et møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab torsdag.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Udenrigspolitik: Træk dig, Biden!
Politiken lørdag bringer et debatindlæg af Timothy Garton Ash, britisk historiker og professor i europæiske studier ved Oxford University. Han skriver blandt andet: "Biden har været en god præsident for USA. [...] Han står i spidsen for en bemærkelsesværdigt dynamisk økonomi, hvor New Deal-lignende offentlige investeringer fremskynder en grøn omstilling og skaber arbejdspladser. Men hvis han snubler - fysisk, mentalt eller politisk - under det udmattende maratonløb, som en amerikansk præsidentvalgkamp er, og lukker Trump ind i kampen igen, vil Joe Biden ikke blive husket for andet end det. [...] Der skal også afholdes en række interessante valg på vores side af Atlanterhavet: Et yderst vigtigt valg i Polen senere på måneden, der kan komme til af afgøre fremtiden for et skrøbeligt demokrati. Valget til Europa-Parlamentet i juni næste år, der kan medføre et skarpt sving mod den populistiske højrefløj. Et britisk valg, der måske vil betyde, at Storbritannien efter Brexit vender tilbage til noget, der minder en smule om sund fornuft. Måske endda et præsidentvalg i Ukraine. Men ingen af disse valg får lige så store konsekvenser for Europa som dette amerikanske præsidentvalg. Endnu en præsidentperiode til Trump ville være en katastrofe for USA. Det ville også være en ulykke for Ukraine, en nødsituation for Europa og en krise for Vesten. Hvis Biden trækker sig nu, vil han blive hyldet af demokratitilhængere overalt, og medlemmerne af Det Demokratiske Parti i USA kan vælge en yngre kandidat til at besejre Trump - og måske igen inspirere verden med et USA, der giver et dynamisk indtryk."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 3

Finansielle anliggender: Høje renter førte til finansruin på Island - kan det ske igen?
I 2008 brød det islandske banksystem totalt sammen. Her 15 år senere er sporene efter krisen næsten væk, men der spekuleres atter over, om det kunne ske igen, skriver Børsen lørdag. Svein Harald Øygard har skrevet en bog om Islands finanskrise og skriver blandt andet: "Konsensus i efteråret 2019 var tilsyneladende, ‘at inflation aldrig igen' vil genopstå, og at høje renter ‘aldrig igen' vil blive nødvendige." Netop den uventede og kraftige stigning i renterne kan dog stadig bekymre dem, der skal sikre solide banker. Jacob Gyntelberg, direktør for risikoanalyse i det europæiske banktilsyn, EBA, sagde for få uger siden: "Når vi ser fremad, så er det store spørgsmål og bekymringen, hvordan den hurtige stigning i renterne kombineret med en mindre ekspansiv finanspolitik vil påvirke bankernes kredittab på både husholdninger og erhvervskunder".
Kilde: Børsen, lørdag, s. 16-23