Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. december 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag 13. december 2023



Tophistorier

Fuldt blus på atomkraft: Her er nogle af de vigtigste aftaler fra topmødet
En række medier rapporterer fra de seneste forhandlinger på FN's COP28 klimatopmøde. De 197 deltagende lande arbejder på at nå frem til en sluttekst, der skal omhandle klimakrisen, rammerne for olie- og gasudvinding mv. Slutforhandlingerne til COP28 trækker i langdrag, og der arbejdes på et tredje og sidste udkast som alle lande kan nikke til. Minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), sagde i går til Berlingske, at han troede på et ambitiøst resultat, men samtidig frygtede, at det kunne ende med "at blive en stor maveplasker".

Information skriver, at ambitionen har været at få sat en tidsramme for udfasning af de fossile brændsler, og mandagens tekstudkast fra mødets formand, Sultan Al Jaber, udløste derfor et ramaskrig fra blandt andet EU, da det viste sig ikke at nævne hverken "udfasning" eller "olie og gas". Der blev alene talt om, at lande "kan" - ikke "skal" - nedtrappe kulkraftværker uden rensning og begrænse tilladelser til nye urensede kulkraftværker. Samt at man kan - ikke skal - reducere produktion og forbrug af fossile brændsler samt accelerere installation af CO2-rensningsanlæg, der kan tillade fossile værker at fortsætte. Hvor EU og USA i slutfasen har hele sit fokus på slagsmålet om udfasning eller ej af fossile brændsler, er klimatilpasning det centrale punkt for mange udviklingslande. En af spekulationerne på COP28 har været, at modstanden fra USA, EU og andre mod konkrete tilpasningsmål med penge er del af en 'gidseltagning' før afslutningen: Hvis vi får opfyldt krav om udfasning af fossile brændsler, så fylder vi hullet i teksten om tilpasningsmålet med penge.

Der er fortsat tvivl om, i hvor høj grad Kina vil forpligte sig til de globale klimamål, skriver Kristeligt Dagblad. 56 procent af Kinas energi stammer fra kul, og det er en industri, der er i fortsat udvikling. Samtidig er Kina førende i verden inden for etablering af vedvarende energi, såsom vindmøller og solceller, og der er et begrundet håb om, at Kinas udledning af CO2 kan toppe allerede til næste år - seks år før 2030, som er det officielle mål, regeringen har sat, ifølge Kaare Sandholt, der er rådgiver for det kinesiske Energy Research Institute. Kinas særlige klimaudsending, Xie Zhenhua, har udtalt, at energiomlægningen er "ekstremt vigtig, men samtidig vil en sådan overgangsperiode også være en smertefuld periode". Da han efterfølgende blev spurgt, om Kina ville tilslutte sig beslutningen om udfasning af kul og fossile brændstoffer, ville han heller ikke svare direkte, men henviste til ordvalget, som blev brugt, da USA og Kina mødtes i sidste måned om at "accelerere etableringen af vedvarende energikilder i deres respektive økonomier frem til 2030".

Nigeria og andre olieproducerende lande i Afrika er blandt modstanderne af udfasning af olie og andre fossile brændstoffer, og ønsker ikke at sætte en dato på, hvornår det vil kunne ske. Iziaq Kunle Salako, Nigerias klimaforhandler, pointerede, at landet i forvejen kæmper mod massiv fattigdom og dermed er afhængige af olieproduktionen. Han blev bakket op af Ugandas energiminister, Ruth Nankabirwa Ssentamu: "Vi skal udvikle vores naturressourcer og bruge pengene for at komme ud af mørket," lød det fra hende. EU-kommissær Wopke Hoekstra, henviste også til dilemmaet mellem den afrikanske fattigdom og klimamålene: "Afrika tiltrak 0,6 procent af investeringerne i grøn energi sidste år. Det er uacceptabelt", sagde han. John Nordbo fra organisationen Care kritiserer EU for ikke bare at svigte afrikanerne i de igangværende forhandlinger, men også for løftet om at fordoble bistanden til tilpasning inden 2025. Den faldt i stedet i 2021. "Hvis EU skal kunne godtgøre målet om at udfase fossile brændsler, skal Afrika være med til at lægge pres", sagde John Nordbo.

Berlingske skriver i sin leder i dag blandt andet: "Dramaet om slutdokumentet ved COP28 i Dubai er næsten designet til at skulle udløse en stemning af skuffede forventninger. Ikke mindst under indtryk af udtalelser fra klimaminister Dan Jørgensen (S), EU-landene og nogle af verdens mindste lande var det som om, at hvis slutdokumentet ikke indeholdt løftet om en udfasning af fossile energikilder, så ville topmødet være en total fiasko. [...] Danmark og EU må gå hjem og gøre deres eget arbejde, når det gælder klimaet, herunder at opretholde presset på ikke mindst USA og Kina for, at netop de to lande, som er suverænt længst bagefter i klimakampen, skruer endnu mere op for handlingen. Lidt overset er det, at EU er klar med et nyt instrument i klimaindsatsen, som skal bidrage til både at lette EUs egen grønne omstilling og øge presset på resten af verden. Det har et skønt navn, som ingen forstår, nemlig Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM). På godt dansk dækker de fire bogstaver over en fremtidig importskat på de mest klimabelastende varer, herunder cement, jern, stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint. [...] Selvfølgelig er en sådan afgift ikke uden risiko, fordi både Kina og USA kan opfatte den som et protektionistisk indgreb. [...] Det er præcis med nye instrumenter som grønne importafgifter, at man starter destruktive handelskrige. Verdens fattigste lande frygter også, at en europæisk grøn importafgift kan ramme deres økonomier som et hårdt slag. EU arbejder med en gradvis indfasning af importafgiften, så den først bliver indført tidligst fra 2026. Det giver tid til forhåbentligt at håndtere de negative sider af en sådan importafgift. Pointen er den enkle, at ikke alt afgøres ved topmøder i eksotiske lande. Vores handlinger og beslutninger nationalt og i EU vil gøre en kolossal forskel."
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 2, 5; Information, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 11 (13.12.2023)

Prioriterede historier

Ukraine i EU vil ændre unionen fundamentalt
Flere medier beretter om spekulationerne forud for EU-topmødet, som starter torsdag, hvor bl.a. udvidelsen med Ukraine skal drøftes. Formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har udtalt, at flertallet af EU-landene er klar til at indlede forhandlinger med Ukraine om et fremtidigt medlemskab. En beslutning som bakkes op af den europæiske befolkning i flere lande. Det skriver Information i dag. Seniorforsker ved tænketanken Peterson Peterson Institute for International Economics, Jacob Funk Kirkegaard, understreger, at en optagelse af Ukraine grundlæggende er en sikkerhedspolitisk nødvendighed. Beslutningen hænger uden tvivl sammen med truslen fra Rusland. "EU vil med Ukraine få en militærmagt med en stor, stående hær, og det vil stille os i en sikkerhedspolitisk styrket situation, hvor vi er mindre afhængige af de politiske vinde i USA. Hvad enten krigen mod Rusland ender som en frossen konflikt, eller Ukraine tilbageerobrer mere af deres territorium, vil Ukraine ende med det største militær i Europa. Og så vil frygten for, hvordan Europa skal kunne forsvare sig uden USA, hvis Trump bliver genvalgt, ikke længere være relevant," siger Kirkegaard på en telefonlinje fra Bruxelles. Ulempen kan være, at EU med en optagelse af Ukraine vil få en længere grænse til Rusland og dermed have en atommagt som direkte nabo. Marlene Wind, der er professor og centerleder ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, opfatter Ukraines optagelse i EU som en realistisk mulighed. Men selv om optagelsen af det østeuropæiske land ses som sikkerhedspolitisk nødvendigt, er det afgørende at tage udfordringerne, der følger med en EU-udvidelse alvorligt, siger hun. Det ignorerer de, der tilhører den "geopolitiske skole" i kredsen af EU-eksperter, politikere og debattører, mener Marlene Wind. "Hvis EU-borgerne skal kunne se sig selv i udvidelsen, er man nødt til at ændre traktaterne, for eksempel komme af med vetoretten og få ryddet op i nødlovene, som EU har brugt mange gange for ikke at ændre traktater," siger Wind. Adspurgt til hvordan EU vil kunne se ud med Ukraine som medlem, svarer Jacob Funk Kirkegaard: "EU vil blive tvunget til at blive en geopolitisk aktør på et andet niveau, end det er i dag. Om man er tilhænger af det eller ej, er det en konsekvens af, at EU udvider med Ukraine - og det vil ændre EU fundamentalt." Hertil supplerer Marlene Wind: "Med Ukraine som medlem vil vi få et EU med mindre vetoret og mere overordnet magt. Et EU, der kan træde op på den geopolitiske scene og være en global aktør. Det er i en verden, hvor vi står over for Trumps potentielle magtovertagelse, Kina, Rusland og det globale syd, den eneste vej frem. EU må simpelthen begynde at agere mere som en stat".

Flere medier skriver tirsdag, at EU-Kommissionen ventes at frigive 10 milliarder euro i indefrosne midler til Ungarn. En beslutning, der vækker opsigt, da det sker dagen før EU-topmødet, hvor Ungarn har truet med at nedlægge veto mod vigtige beslutninger om Ukraine. Næstformand i EU-Kommissionen, Vera Jourová, siger, at beslutningen er "fuldstændig tilfældig" og henviser til, at datoen var planlagt som del af undersøgelse af, om Ungarn lever op til EU's retsstatsprincipper. Indefrysningen af midlerne skete som en konsekvens af Ungarns korruption og retsstatsprincipper; forhold som Ungarn vurderes at have fået styr på nu. Flere kilder siger dog anonymt til Politico, at Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har lagt pres på EU-Kommissionen for at nå frem til den afgørelse. Formentlig i håbet om, at man til gengæld kan få Ungarns leder, Viktor Orbán, til at ophæve sine veto-trusler på topmødet.

Børsen skriver tirsdag, at Venstres gruppeformand i EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard, kritiserer den ventede udbetaling af indefrosne midler til Ungarn. "Der er tale om dine og mine skattepenge, som vi har tilbageholdt, fordi Orbán korrupt forgylder sine venner, som putter dem i egne lommer. Vi skal have garanti for, at pengene fra fælleskassen ikke misbruges, og Ungarns regering skal ikke have en klejne, før vi har vished for det," siger Morten Løkkegaard.

Berlingske bringer en kommentar af Stine Bosse og Bergur Løkke Rasmussen, hhv. spidskandidat til og medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne. De skriver blandt andet: "I denne uge er der topmøde i EU, hvor et stort flertal forventes at sige ja til, at EU kan indlede optagelsesforhandlingerne med Ukraine. Men for Gud ved hvilken gang har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, varslet, at han vil nedlægge veto. [...] Da Rusland angreb og invaderede Ukraine i februar 2022, var stort set hele EU enig om, at vi skulle slå hårdt og kontant tilbage med de midler, vi har - uden selv at kaste os ind i en væbnet konflikt. I EUs diplomatiske værktøjskasse ligger sanktioner og økonomisk og militær støtte. [...] Det er desværre ingen hemmelighed, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, nærmest har et lillebror-forhold til Putin. Det tætte forhold har betydet, at Orbáns regering har blokeret adskillige sanktioner og tiltag i EU-regi, og truslen for at de gør det igen er konstant. [...] For hvor mange gange skal Orbán have lov til at blokere for det store flertal i EU? I maj sidste år blokerede Ungarn for at udfase importen af russisk olie. [...] Det samme skete i december, da EU sammensatte en militær hjælpepakke til Ukraine på 18 milliarder euro. [...] Derfor bliver vi nødt til at tage den svære diskussion om, hvorvidt vi skal have flere flertalsbeslutninger i vores Europæiske Union. [...] Det giver jo egentlig god mening. EU er grundlagt på demokratiske værdier. I et demokrati er der jo lige netop ikke nogen enkeltpersoner, der alene skal have beslutningsretten. Lige så skal et enkelt land heller ikke kunne tyrannisere resten af gruppen i et demokratisk samarbejde. [...] Hvis EU skal være en handlekraftig global spiller, skal vi ikke spilde tiden på at klippe hæle og hakke tæer til ære for Orbán og Putin - vi skal tværtimod have handlerum."
Information, s. 10-11; Berlingske, s. 20-21, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 13 (13.12.2023)

I kampen mod russisk overmagt truer en tung vinter i Ukraine
Mens de kommende dage vil kaste lys over niveauet af støtten til Ukraine fra USA og EU, ser Rusland ud til at have fremgang på slagmarken i Ukraine. Og det kan givetvis skyldes den faldende våbenhjælp til Ukraine de seneste måneder. Ukraine er afhængige af den eksterne støtte, og derfor afventes nyheder fra EU og USA med spænding. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Politiken skriver i dag, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, vejrer morgenluft og mener, at Rusland har overtaget i krigen mod Ukraine. "De løber tør for våben. De har ikke deres eget fundament. Når du ikke har dit eget fundament, ikke har din egen ideologi, din egen industri, dine egne penge - når du ikke har noget, der er dit eget, så har du ikke nogen fremtid," sagde han i sidste uge. Putin fremhæver, at Rusland kan øge produktionen af våben, og det er en udfordring for Ukraine og deres allierede, da EU og USA ikke har kunnet levere det lovede artilleri og militære udstyr til Ukraine, de blev lovet tidligere på året. Produktionen af våben og granater i Rusland kan endvidere gøres meget billigere i Rusland end i Vesten

Flere eksperter er bekymrede for udviklingen i Ukraine, skriver B.T. tirsdag. "Når jeg ser på det hele, så er jeg bekymret," siger den danske Rusland-ekspert Flemming Splidsboel. Og han er ikke alene om den holdning. "Hvad der bekymrer mig, er deres manglende mulighed for at skubbe Rusland ud af Ukraine uden tilstrækkelig - eller tidsmæssig - vestlig militær, efterretnings, diplomatisk og finansiel hjælp," forklarer den tidligere australske general Mick Ryan.

EU har indefrosset omkring 200 milliarder euro af den russiske centralbanks aktiver, og EU-Kommissionen lægger nu op til, at provenuet fra de indefrosne russiske midler skal gå til genopbygningen af Ukraine. Det skriver Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad tirsdag. "Hvis det lykkes at samle opbakning fra de 27 EU-lande, vil der på sigt kunne komme store beløb til genopretningen af Ukraine. Den chance bør EU-landene gribe," mener Morten Løkkegaard, MEP for Venstre.
Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 4, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag (13.12.2023)

Det digitale indre marked

EU-Parlamentet vil have forbud mod vanedannende digitaldesign
Flere webmedier skriver tirsdag, at EU-Parlamentet ønsker at forbyde vanedannende designfunktioner, eksempelvis automatisk afspilning af videoer på apps som standard, for at imødegå kampen mod digital afhængighed. Parlamentarikerne mener, at virksomheder bør være forpligtet til at udvikle etiske og retfærdige digitale produkter og tjenester uden vildledende eller vanedannende design. Det er desuden et ønske fra Parlamentet, at Kommissionen skal finde frem til en digital ret til ikke at blive forstyrret, og at der oprettes en liste over god designpraksis. Christel Schaldemose, MEP for Socialdemokratiet, mener, at det er et vigtigt signal. "At børn og unge er afhængige af deres skærme, har store konsekvenser, blandt andet for indlæring, som vi ser i de seneste Pisa-test, men det er også forbundet med negative konsekvenser for det mentale helbred. Her bliver vi nødt til at sætte ind," siger Christel Schaldemose.
Børsen, tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag (13.12.2023)

Smuthul for masseovervågning i nye regler for kunstig intelligens
Information bringer en analyse af Tore Keller, avisens europakorrespondent. Han skriver blandt andet. "EU får banebrydende nye regler, der indhegner, hvordan kunstig intelligens kan bruges. Håbet er, at de sikrer både innovation og beskyttelse. Smuthuller for masseovervågning giver dog skår i glæden. [...] Reglerne for kunstig intelligens (KI) - AI Act på EU'sk - handler egentlig mere om at regulere brugen af kunstig intelligens og virksomhederne, der anvender den, end at sætte rammer for selve begrebet kunstig intelligens. [...] Til at administrere loven vil EU lave et KI-kontor med godt 100 ansatte, som skal overvåge, om virksomhederne lever op til reglerne, og som skal - på en mere smidig måde end en klassisk lovgivningsproces - kunne opdatere reglerne, i takt med at teknologien udvikler sig. [...] Med en forventet ikrafttræden i 2026 har virksomheder længe til at vænne sig til reglerne. Går man to år tilbage i tiden, var det de færreste, som havde hørt om ChatGPT eller de andre sprogmodeller, som i dag i høj grad er blevet billedet i den brede offentlighed på, hvad kunstig intelligens kan og er. Ikke desto mindre har EU med loven nu sluttet sig til USA og Kina, som også har lavet omfattende regler for kunstig intelligens. [...] Det tog EU-lovgiverne årtier at lave effektiv lovgivning over for de store platforme som Facebook, Amazon med flere i form af Digital Services Act og Digital Markets Act, men her regulerede man allerede eksisterende aktører på et - relativt - stabilt marked. [...] Fra EU's digitale industri var der dog stor kritik af at tilføje grundmodellerne, da det ifølge Digital Europe - en lobbygruppe for digitale virksomheder - kan give erhvervslivet flere byrder. "Vi er nødt til at tænke længe og grundigt over, hvordan vi kan kompensere for denne ekstra byrde og give virksomhederne her en chance," sagde Digital Europes generaldirektør, Cecilia Bonefeld-Dahl, i en skriftlig kommentar."
Information, s. 12; Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 13 (13.12.2023)

Finansielle anliggender

På et år har ECB suget 9000 mia. kr. ud af europæisk økonomi - og det fortsætter
I Perspektiv i Børsen skriver Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent, blandt andet: "Det har ikke givet de finansielle problemer, mange frygtede, at Den Europæiske Centralbank er i gang med at afvikle sine enorme opkøbsprogrammer. Men 2024 kan blive sværere for ECB. Det er blevet kaldt et historisk, økonomisk eksperiment, at centralbankerne efter finanskrisen begyndte på hidtil usete og kæmpestore opkøb af obligationer, fordi der var behov for at gøre noget, og renten allerede var i bund. [...] Den Europæiske Centralbank har siden marts i år ladet sin beholdning af obligationer skrumpe med 28 mia. euro om måneden. [...] Det er ellers ikke småbeløb, som centralbankerne har suget ud af markedet. Hvis man både indregner QT og tilbagebetalingen af de billige TLTRO-lån, som de europæiske banker har kunnet få i ECB, er der ifølge Danske Bank suget 1200 mia. euro - det svarer til 9000 mia. kr. - ud af det europæiske finansielle system. "Vi har set en seriøs stramning af likviditeten - og det har ikke ramt markederne endnu. Der er ikke nogen stress, der er ikke nogen misprisning. ECB er lykkedes med at dræne 1200 mia. euro fra systemet, uden at noget er gået i stykker endnu," siger Piet Christiansen, der er ECB-analytiker i Danske Bank. [...] Det andet opkøbsprogram kaldes PEPP, er på ca. 1700 mia. euro og blev igangsat i marts 2020 under coronakrisen. Her geninvesterer ECB fortsat pengene i nye obligationer, når gamle obligationer udløber. Men det er også snart slut. 27. november sagde ECB-chef Christine Lagarde, at ECB er klar til at diskutere afviklingen af PEPP-programmet. [...] I 2024 skal EU-landene igen til at overholde de økonomiske spilleregler, der har været suspenderet siden corona. Samtidig er der ifølge Michala Marcussen [cheføkonom i den franske storbank Société Générale], udsigt til flere år med ingen eller meget lav vækst i eurozonen - en slowcession, som hun kalder det. Og dermed har man ingredienserne til mere markedsuro, mener hun. [...] Trods bekymringerne om, hvordan historiens største økonomiske eksperiment ville ende, har det foreløbig vist sig forbløffende nemt for centralbankerne at begynde afskeden på ti års ekstraordinær pengepolitik. Men vejen tilbage til det normale er stadig lang."
Børsen, s. 16-17 (13.12.2023)

Verdens mægtigste centralbank træffer et vigtigt valg om renteforhøjelser i dag
Den amerikanske centralbank Federal Reserve (FED) har tidligere ikke udelukket en rentestigning forud for årets sidste rentemøde, men nu tyder det på, at der i stedet vil ske en nedsættelse, skriver Jyllands-Posten i dag. "Markedet håber, at retningen på arbejdsmarkedet og for inflationen viser sig at være rigtig, så man snart kan begynde at diskutere lempelser," siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, og henviser til at inflationen har været aftagende siden juni 2022. Der ventes en tilsvarende melding fra Den Europæiske Centralbank (ECB), som holder rentemøde torsdag. Rentenedsættelserne i Europa forventes primært for at holde hånden under en mere og mere stagnerende økonomi, hvor det i USA handler om, at økonomien vist sig at være overraskende stærk. Omvendt har de første tegn på en opbremsning også vist sig. Jyllands-Posten bringer en kommentar af Las Olsen, cheføkonom ved Danske Bank. Han skriver blandt andet: "Det har været noget af en tur. På lidt over et år er inflationen - den årlige stigning i prisen på et gennemsnitligt privatforbrug - gået fra 10,1 pct. til 0,6 pct. [...] Det svarer ganske godt til 2 pct. om året, som er målsætningen for Den Europæiske Centralbank - og dermed indirekte også for Danmark. Så problemet er løst, og vi kan bekymre os om noget andet? Det er helt klart for tidligt at konkludere. [...] Mange prognoser peger mod, at vi i Danmark, og i hvert fald i Europa i mere bred forstand, fortsat vil have perioder med inflation klart over de 2 pct. [...] Når vi ikke forventer mere, skyldes det blandt andet, at det for os at se bliver svært for en del virksomheder at sætte priserne op, også selv om deres egne omkostninger stiger, fordi vi er inde i en økonomisk afmatning med halvsvag efterspørgsel. [...] Formålet med de mange renteforhøjelser har netop været at bekæmpe inflationen, og det ser ud til, at det virker. Efterspørgslen efter at låne penge er faldet rundtom i Europa, og det sætter sine spor. [...] En gennemsnitlig lønmodtager kan stadig købe 2-3 pct. mindre for sin løn end i 2021, og det ser endnu værre ud for dem, der er afhængige af en overførselsindkomst. Der er formentlig over et år til, før lønmodtagernes købekraft er helt genoprettet oven på perioden med høj inflation. Så på den måde skal man altså heller ikke overdrive, hvor god en nyhed det er, at det går bedre med inflationen. Det er et skridt i en helingsproces, som ikke er overstået, og hvor meget stadig kan gå galt. Men så vidt, så godt kan man alligevel godt sige."
Jyllands-Posten, s. 14, 16 (13.12.2023)

Handel

Forsker: 60 år gammel aftale mellem EU og tidligere kolonier balancerer på en knivsæg
Altinget bringer en kronik af Sarah Kristina Poppelkvist, Ph.d.-studerende, DIIS og RUC. Hun skriver blandt andet: "Efter mere end to års forsinkelse er det nu lykkedes EU og EU-landenes tidligere kolonier i Afrika, Caribien og Stillehavet (de såkaldte OACSS-lande) at underskrive en ny samarbejds- og samhandelsaftale i den lille ø-stat Samoa. Helt tilbage fra 1963 har landene i EU haft en samarbejdsaftale med disse lande og aftalen er løbende blevet videreudviklet og opdateret. Samoa-aftalen skulle egentlig være vedtaget i 2020 hvor den tidligere rammeaftale mellem EU og OASCSS-landene udløb, men EU-lande som Polen og Ungarn stillede sig på bagbenene. De to lande mente blandt andet, at aftalen var formuleret på en måde, som kunne legitimere migration til EU, og så brugte landene aftalen som en brik i de interne uenigheder, de i forvejen havde med EU. [...] I forvejen har det været pinligt for EU, at det har taget så lang tid at få intern opbakning til aftalen, men hvis aftalen nu falder, kan det blive et stort ansigtstab for EU. [...] er følger ingen penge med Samoa-aftalen. Tidligere var hovedparten af EU's udviklingsbistand koblet særskilt op på aftalerne mellem EU og OACSS-landene, men i dag er hele bistanden blevet en del af EU's budget. [...] Samoa-aftalen danner dog fortsat rammen omkring EU's økonomiske samarbejdsaftaler og samhandel med OACSS-landene, og tidligere sikrede aftalen også lettere adgang til det europæiske marked. [...] En del af de lande, som muligvis ikke vil ratificere aftalen, er simpelthen trætte af EU's moraliseren. [...] Den sidste og måske vigtigste årsag til, at så mange af OACSS-landene stiller sig tvivlende over for aftalen med EU, er, at der i dag findes alternativer, som virker mere attraktive: Andre stormagter, såsom Kina, som landene kan samarbejde med, og som ikke kommer med krav om demokrati, LGBT+ rettigheder og ligestilling mellem kønnene. [...] Modstanden hos OACSS-landene kommer ikke fuldstændigt bag på EU, og EU er godt opmærksom på, at flere og flere af landene foretrækker andre samarbejdspartnere end EU. Derfor vil man nu gøre EU's bidrag og indsats mere synlig for ledere og befolkningerne i OACSS-landene ved at mobilisere tre milliarder euro (mere end 22 milliarder kroner) til projektet Global Gateway. [...] Men på trods af nye initiativer som Global Gateway er det stadig et slag for EU's selvforståelse, hvis Samoa-aftalen falder. Det vil være et klart signal fra OACSS-landene om at bryde det tætte strategiske og økonomiske bånd, som landene har haft til Europa i over 60 år - og derfor også have betydning for EU's fremtidige rolle i verden."
Altinget, tirsdag (13.12.2023)

Interne anliggender

Donald Tusk kommer tilbage til magten i polsk politik: En EU-positiv leder skal rydde op i retsstaten
Adskillige medier skriver, at EU-venlige Donald Tusk er tilbage som regeringsleder i Polen, og det får EU til at drømme om en normalisering af polsk politik, som har været noget anstrengt de seneste år. Det skriver Politiken. Polen-ekspert ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort, Anna Werenberg, siger om valget af Tusk: "Tusk er den samme gode diplomat, som han altid har været. Han kom ind i polsk politik med fokus på vækst, økonomi og en kamp mod korruption. Nu går han på podiet med fokus på at få genoprettet de demokratiske grundprincipper og føre en aktiv politik i EU". Hun sammenligner den polske EU-debat med den skepsis, der prægede debatten i Danmark i 1990'erne om for meget EU-indflydelse. Samtidig er der stor værdipolitisk splittelse, der ligner den, der finder sted i USA. Derfor ligger der en stor opgave foran Donald Tusk, før Polen kan påtage sig den rolle som foregangsland i EU, som han drømte om, da vinderresultatet lå klar. Ud over at vende Polen mere mod EU skal Tusk også rydde op efter de angreb på retsstaten, som den tidligere regering har stået bag. "Det vigtigste er at få genoprettet domstolenes uafhængighed, mediernes uafhængighed og basale demokratiske principper. Derudover handler det om at få genskabt et godt forhold til udlandet, altså forholdet til EU," mener Werenberg.

Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Først to måneder efter parlamentsvalget har Polen fået den flertalsregering, der vandt valget. EU's håb for Polen er store, den nye regerings vanskeligheder ligeså. [...] Historiker Vibe Termansen vurderer over for Kristeligt Dagblad, at den nye flertalsregering er velforberedt, har et stærkt program og et meget kompetent hold. "Den har en klar politik på alle de centrale spørgsmål - EU, demokrati, retsstat, Ukraine, abort, lgbt og socialpolitik. Men partierne er ikke enige om alt, så der vil også blive en masse ævl og kævl," siger hun. [...] Den største forhindring for den nye regering er imidlertid præsidenten. Andrzej Duda sidder til maj 2025, hvor det næste præsidentvalg finder sted, og hvor han ikke levnes en chance for genvalg. Indtil da forventes Duda at forblive tro mod PiS, og i den sammenhæng er han en stærk præsident, da han har ret til at blokere love vedtaget i parlamentet. [...] Det dæmper fortsat ikke glæden i EU, da man nu forventer positivt medspil fra Polen og Tusk om unionens store spørgsmål."
Politiken, s. 10; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 5; Berlingske, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 15; Børsen, s. 20 (13.12.2023)

Klima

Slagsmål om frygtede krav til renovering af boliger er afgjort
Aftalen om et renoveringskrav til europæernes boliger blev indgået mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene forleden dag, og hvor danske virksomheder med grønne løsninger havde håbet på en mere ambitiøs aftale, er finanssektoren lettet over, at boligmarkedet ikke ser ud til at blive ramt med høje krav, der ville udløse usælgelige boliger Det skriver Jyllands-Posten i dag. Aftalen sker for at sætte skub i den grønne omstilling, da Europas boliger og bygninger står for 36 pct. af udledningen af drivhusgasser. Den danske parlamentariker Morten Helveg (R) har været med til at forhandle aftalen på plads på vegne af sin politiske gruppe, liberale Renew Europe. "Der har været faser i denne utrolig lange proces, hvor jeg har været bekymret for, om vi overhovedet kunne vedtage noget. Jeg havde gerne set, at vi havde strammet yderligere og var gået hurtigere frem. Men jeg er virkelig glad og tilfreds med at få det landet," siger han. Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister, glæder sig over, at det nu er lykkedes at nå en aftale mellem Europa-Parlamentet, kommissionen og rådet. "Det har været svære forhandlinger, hvor vi fra dansk side har arbejdet for at trække teksten i en ambitiøs retning. Energiforbruget i de europæiske bygninger er betydeligt og står dermed for en meget stor del af det europæiske klimaaftryk. [...] Nu glæder jeg mig til at følge, hvordan de nye regler bliver implementeret i EU, og selvfølgelig til at få dem implementeret i dansk lovgivning," siger han.
Jyllands-Posten, s. 1, 10 (13.12.2023)

Konkurrence

Novozymes og Chr. Hansen får godkendt fusion af EU
EU-Kommissionen oplyser tirsdag, at der er givet en betinget godkendelse af fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen. Den 20. november oplyste selskaberne, at de skulle sælge en mindre del af forretningen fra, før fusionen ville blive godkendt af EU-Kommissionen. Det drejer sig om, at Chr. Hansens laktasedistributionsvirksomhed og Novozymes' anlæg til fremstilling af laktose sælges.
Børsen, tirsdag (13.12.2023)

Sikkerhedspolitik

Benjamin Netanyahu er under pres fra både Hamas og USA
Politiken bringer en nyhedsanalyse af Ander Jerichow, avisens kronikredaktør. Han skriver blandt andet: "Israels mål med krigen er uindfriet. Men hver tredje bolig i Gaza er helt eller delvis ødelagt, og Biden kræver en palæstinensisk stat. [...] Militærets to hovedmål var at eliminere Hamas og få alle gidslerne tilbage. Krigen kan slutte, uden at Israel har opnået nogen af delene. [...] I dag, tre uger senere, vurderer forskerne ifølge BBC, at ødelæggelserne har ramt lige ved 100.000 palæstinensiske bygninger. "Katastrofalt, apokalyptisk", siger EU's udenrigschef, Josep Borell. [...] Krigen kan stoppe, før det israelske militær ønsker, fordi USA's pres på Netanyahu er voksende og ventes at føre til krav om et ophør af krigshandlingerne ved nytår. Det får militæret ikke lov til at afgøre alene. Beslutningen vil ligge hos Netanyahu. Tør han fortsætte krigen i længere tid, hvis præsident Biden i USA for alvor kræver et ophør? Israel er afhængig af økonomisk støtte, våben, ammunition, militær beskyttelse mod Iran, Hizbollah-bevægelsen i Libanon og Houthi-bevægelsen i Yemen - og af amerikanske efterretninger. Hvor længe kan Netanyahu og det israelske militær tåle en konflikt med USA? Biden har i ugevis krævet et svar fra Israel på, hvad krigen skal ende med. USA har ikke fået svar. [...] Hvis Netanyahu kan sno sig uden om Det Hvide Hus og fortsætte krigen, vil det være et diplomatisk nederlag for Biden. Modsat: Hvis USA i vinter lægger et voldsomt pres på Israel, vil det være et gigantisk nederlag for Netanyahu. Ikke en sejr."
Politiken, s. 1, 5 (13.12.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
13. december 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark