EU i dagens aviser onsdag 14. september 2022

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU-kommission: Tre veje til billigere energi
Flere af dagens aviser skriver om energikrisen i Europa og hvordan EU-kommissionen arbejder på forslag, der skal sikre billigere energi. Der skrives, at et lækket udkast viser, at man ikke går videre med et forslag, der skal lægge et loft over prisen på russisk gas, som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen ellers foreslog i sidste uge. Det lækkede dokument fra EU-Kommissionen viser også, at mindre brug af strøm i dyre perioder og prisloft for energiselskaber fortsat er i spil. Ifølge EU-Kommissionen tjener nogle energiselskaber store summer på de høje elpriser, fordi de kan producere billigt via eksempelvis sol-, vind- eller atomkraft. De penge vil EU-Kommissionen i stedet omfordele til udsatte forbrugere og mindre virksomheder. "En koordineret indsats for at reducere efterspørgslen og omfordele overskydende indtægter til udsatte forbrugere er den - bedste måde at klare udfordringerne denne vinter," lyder det blandt andet i dokumentet. "Det er populisme af værste skuffe. Dybest set kommer man til at bilde borgerne ind, at man kan løse problemet, men det kan man ikke. Og så bliver folk skuffede. Det vil ikke virke på prisen. Og man øger usikkerheden i forhold til at investere i grøn energi, som ellers er det, vi har brug for mere af," siger markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, Ulrik Bang, til Jyllands-Posten. Udkastet fra EU-Kommissionen indeholder ikke konkrete tal, så det er uvist, hvor meget EU-Kommissionen forventer at kunne reducere elprisen med.

Jyllands-Posten skriver, at et hasteindgreb mod eksplosive energipriser kan spænde ben for vind og sol. Det skaber bekymringer i dansk erhvervsliv og både interesseorganisationer og virksomheder frygter, at indgrebet kan komme til at bremse udbygningen af vedvarende energi. "Vi er især nervøse for, hvis man gennemfører et prisloft på spotmarkedet. Der mener vi, at kommissionen mangler et blik for, hvilke konsekvenser det vil give i forward-markedet. Sammenhængen mellem de forskellige tidsrammer i elmarkedet kan man simpelthen slå i stykker, hvilket vil have omfattende konsekvenser," siger Søren Klinge, elmarkedschef i Green Power Denmark. Mange af de danske producenter af vedvarende energi er særligt bekymrede for, at EU ikke tager højde for, at deres strøm er handlet på lange fastpriskontrakter mange år frem. Det kan give dem gevaldige problemer, hvis ikke EU-udkastet tager hensyn til deres situation. "Det er svært at se, hvordan man skal kunne indrette et prisloft, der ikke enten direkte eller indirekte påvirker markedet. Et prisloft kan meget hurtigt få nogle afledte og utilsigtede konsekvenser," siger Rasmus Lildholdt Kjær, administrerende direktør i Better Energy. I løbet af tirsdagen er der blevet arbejdet på højtryk i EU for at lande en aftale, som skal lægge en dæmper på de eksplosive energipriser og sikre en kompensation til de hårdtramte forbrugere. Den endelige plan forventes at blive fremlagt af Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag.

Flere af dagens og gårsdagens aviser bringer desuden debatindlæg om emnet. I dagens Jyllands-Posten kan man læse et læserbrev af pensionist Leif Sørensen fra Vejle. Han skriver: "Det gentages i de fleste medier, at EU vil indføre et loft over den pris, man vil betale for gas fra Rusland - en holdning vel alle forbrugere, hvad enten de fyrer med gas eller alle andre varmekilder, i princippet umiddelbart kan bifalde. Der er vel ikke én eneste, der ikke kan bifalde denne holdning, men der er et aber dabei - hvem er det nu lige, der sidder med hånden på gashanen? Og hvem er det nu lige, der uden bind for øjnene har entreret med Rusland som leverandøren? Til det sidste spørgsmål kan svares: alle!"

Altinget bringer tirsdag et debatindlæg skrevet af Maria Dahl Hedegaard, fagkonsulent i Dansk Fjernvarme. Hun skriver blandt andet: "Energikrisen har for alvor ramt Danmark og resten af Europa med alle energiformer påvirket. Derfor kan det også virke ude af trit med virkeligheden, at Europa-Parlamentet 14. september stemmer om et direktiv, der lægger op til en eskalering af energikrisen. I forbindelse med behandlingen af den store Fit-for-55-pakke, som skal sikre, at EU når sine klimamål i 2030, stemmer Europa-Parlamentet om et forslag til ændring af direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet). Parlamentet skal blandt andet stemme om vilkårene for bæredygtig biomasse, og om der skal skelnes mellem primær og sekundær biomasse. Primær biomasse bliver forstået som det resttræ, der kommer direkte fra skoven, og sekundær biomasse vil være resttræ fra træindustrien. [...] En vedtagelse vil medføre en direkte risiko for tidlig reduktion af biomasse og dermed for forsyningssikkerheden, tilsidesætte de stramme og ambitiøse danske bæredygtighedskrav for bæredygtig biomasse, medføre endnu højere el- og varmepriser for forbrugerne og i sidste ende risikere, at landene begynder at fyre med kul igen. Energisektoren vil blive slået tilbage i den grønne omstilling, og det vil være tvivlsomt, om Danmark kan komme i mål med vores ambitiøse klimamål i 2030. [...] Lad os først og fremmest fokusere på at udfase ét brændsel, nemlig gas, fra vores energiforsyning og så i øvrigt diversificere og øge vores muligheder. Alle kræfter og midler burde fokuseres herpå. Og lad os sikre os, at den biomasse, der benyttes, er bæredygtig og kommer fra bæredygtigt drevet skove. Det sikrer vi gennem den nuværende eksisterende certificering og lovgivning. Det tjener Danmark og EU bedst."
Kilder: Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 8, 15, 29; Altinget, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Nu skal den politiske magt under lup - igen
Information og Kristeligt Dagblad skriver, at alle Folketingets partier står bag et kommissorium, der skal danne grundlag for en ny magtudredning om demokratiets tilstand og vilkårene for de demokratiske processer. Ifølge Kristelig Dagblad vil politikerne have forskere til at undersøge magten. Ifølge Peter Munk Christiansen, professor og institutleder ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, kan en ny magtudredning dog ikke fortælle dem, hvordan de løser demokratiets problemer. "Jeg tror, at mange, forbavsende nok selv politikerne, har en forestilling om, at nu skal forskerne identificere nogle problemer knyttet til folkestyret, og så skal man anvise nogle løsningsforslag. Derefter sætter politikerne sig ned og siger, at 'sådan her reparerer vi demokratiet'. Der vil jeg bare sige, at sådan fungerer verden ikke. Nogle af de ting, man kan pege på i en magtudredning er jo aspekter af noget, som rører ved hjerteblodet i politik. Tag diskussionen om transparens og offentlighed i forvaltningen. Det kunne sagtens være et resultat af en magtudredning, at der er for meget lukkethed i forberedelsen af politiske beslutninger, og at der er behov for større åbenhed. Jo, men den diskussion har vi jo haft hundrede gange. Vi har fundet ud af, at de regeringsbærende partier ikke er voldsomt vilde med mere offentlighed. Så forestillingen om, at forskere identificerer nogle problemer og foreslår løsninger, som politikerne så gennemfører, den er grænsende til det naive," siger han til Kristeligt Dagblad. Arbejdet skal ledes af fire-fem anerkendte forskere. Det må vare cirka fem år og koste 41,6 millioner kroner. For Liberal Alliances forskningsordfører Henrik Dahl handler det om politikernes afmagt. "Folketinget har givet rigtig meget magt fra sig til EU, til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og i realiteten også til Den Europæiske Centralbank, ECB, selv om vi ikke er med i euroen. Så Folketinget har afgivet meget magt, og det får mange folketingsmedlemmer - jeg er et af dem - til at føle sig magtesløse," siger han.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Siden den forrige magtudredning udkom i 2003, har vi ifølge kommissoriet været vidne til en voldsom teknologisk og digital udvikling. Sociale medier, forandret mediebillede, øget tempo i politik, stigende kompleksitet i lov- og beslutningsarbejdet. Naturligvis kan magten og magtfordelingen i et demokratisk land med jævne mellemrum have gavn af at blive lagt under mikroskopet og nærstuderet af uafhængige forskere. Men hvis det skal ske, må tilrettelæggelsen af magtudredning nummer to føre til, at den får større konsekvenser end sin forgænger for 19 år siden. [...] Samfundsinstitutionerne havde demokratisk robusthed. Selvfølgelig var der problemer, betydelige sociale skel i befolkningen, politikere, der i et opskruet mediepres reagerede som lemminger, demokratisk underskud efter overførelse af kompetencer til EU, og ... gaaaab. 'Det meste er, hvad et fornuftigt menneske kan sige sig selv,' lød kommentaren fra DF'eren, nu afdøde Jesper Langballe dengang. [...] De 13 partier bag kommissoriet har afsat godt 40 millioner kroner til at gennemføre magtudredning nummer to, men hvis projektet skal være pengene værd, er her nogle udfordringer, som det forskerhold, der snart skal udpeges og tilrettelægge arbejdet, forhåbentligt ikke viger tilbage for: Hvis udredningen skal vække opmærksomhed, så sæt også spotlight på den økonomiske magt. Kom med konkrete og gennemførlige forslag til ændringer, og inddrag i videst muligt omfang borgerne undervejs."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Information, s. 2

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Ny generalsekretær for Europa-Parlamentet udpeget efter kontroversiel udvælgelsesproces
Altinget tirsdag skriver, at italienske Alessandro Chiocchetti nu er udpeget som ny generalsekretær i Europa-Parlamentet. Det sker efter tyske Klaus Welle i juni meddelte, at han ville fratræde sin stilling som generalsekretær den 1. januar 2023. Ifølge netmediet Politico er flere medlemmer af Europa-Parlamentet dog kritiske over for udpegelsen. Det skyldes beskyldninger om nepotisme, hvor Alessandro Chiochetti tidligere har været personalechef for Parlamentets forkvinde Roberta Metsola, der repræsenter den store konservative gruppe 'EPP' i Parlamentet. Ifølge Politico har EPP indgået politiske studehandler med venstrefløjsgruppen 'LEFT' og den liberale gruppe 'Renew', hvor blandt andet LEFT har fået lov at lede en nyoprettet styrelse mod at stemme på Chiochetti. "Jeg ønsker Chiocchetti tillykke med posten, men politiske udpegninger i embedsværket hører ikke hjemme i et demokrati. Det er helt uhørt, at man kun sætter 10 minutter af til de fire kandidater og på forhånd har lavet en politisk studehandel om det, der burde være et neutralt embedsværk," siger Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, om udvælgelsen af ny generalsekretær.
Kilde: Altinget, tirsdag

Migration: Blå partier vil gå videre med Rwanda trods R-krav
Børsen skriver, at et flertal af Folketingets blå partier mener, at planerne om at etablere et asylcenter i Rwanda skal videreføres, hvis magten skifter til et blåt flertal efter et valg. Sådan lyder det fra De Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre, der gerne vil arbejde videre med at etablere et asylcenter i et tredjeland, såfremt de får regeringsmagten. De Radikale vil dog ikke pege på en regering, der arbejder videre med sådanne planer efter et folketingsvalg. "Vi kan ikke støtte eller være del af en regering, der arbejder videre med denne her danske enegang om at give folk asyl i Rwanda i stedet for i Danmark," sagde De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, mandag. Med meldingen har partiet spillet sig totalt uden for døren, når der skal forhandles regering, mener De Konservatives Marcus Knuth. "Som jeg ser det, har Radikale fjernet sig selv fra al indflydelse. De kan jo hverken støtte Socialdemokratiet eller os, og så har de sat sig i en krog helt alene. Det er vi ret ligeglade med, for vi går til valg på at danne en stærk, blå regering," siger han. Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, vil ikke svare på, om De Radikale kan være relevante for en V-ledet regering. Men han slår fast, at Rwanda-planerne fortsætter efter et regeringsskifte, såfremt det er muligt. "Hvis det kan lade sig gøre at lave et modtagecenter uden for Europa i et land, der måtte leve op til de krav, vi stiller til menneskerettigheder og andet, så vil vi da gerne se på det," siger han.
Kilde: Børsen, s. 18

Finansielle anliggender: Inflationskampen er ikke i nærheden af at være vundet
Steen Bocian, cheføkonom og økonomisk redaktør på Børsen, skriver i en kommentar blandt andet: "Den høje inflation er fortsat det altoverskyggende økonomiske tema både lokalt og globalt. Mandag fik vi tal for den danske inflation i august - og tallene viste, at inflationen tog endnu et hop. Over det seneste år er priserne steget med 8,9 procent. Fra juli til august var priserne dog uændrede. Inden vi nu hæver hænderne over hovedet i triumf, er der desværre grund til at understrege, at priserne normalt falder fra juli til august. [...] Finansministeriet forventer, at inflationen næste år vil være på 3,3 procent. Det er markant lavere end i år - men det er i mine øjne et for optimistisk bud. Den Europæiske Centralbank forventer, at den europæiske inflation næste år vil være 5,5 procent. Den danske inflation er aktuelt højere end den europæiske, så meget taler for et bekymrende højt inflationsniveau næste år - men det bliver da nok lavere end i år. [...] Den globale kamp mod inflationen er således bestemt ikke vundet. I USA ventes centralbanken allerede i næste uge at sætte renten op endnu engang. Meget tyder på et rentehop på 75 basispoint. Sker det, så kommer den amerikanske rente op på 3,25 procent Ved årets start ved renten i USA på 0,25 procent Det er et solidt rentechok - men det får ikke straks inflationen til at falde. Det tager tid før de højere renter dæmper inflationen. Så den høje inflation slipper vi ikke lige for."
Kilde: Børsen, s. 38

Klima: Concito: Der er lange udsigter til, at luftfarten kan blive grøn - mens vi venter, skal forureneren betale
Søren Have, programchef for Fremtidens Mobilitet i Concito, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Paris-aftalen forpligter de underskrivende lande på at arbejde for, at "de globale udledninger skal toppe hurtigst muligt, og at vi skal nå en klimaneutral verden midt i dette århundrede". Det betyder, at også luftfartens emissioner skal reduceres markant, og det skal ses i lyset af den fortsatte stigning, som fremskrivningerne tilsiger. Derfor har den globale luftfartsorganisation ICAO også i juli 2022 vedtaget et mål om, at luftfarten skal nå netto-nul udledninger i 2050, og opfordrer landene til at arbejde for at nå dette. Som et grønt foregangsland skal Danmark selvfølgelig også tage ansvar for vores andel af udledningerne fra luftfarten, selvom de ikke indregnes i vores nationale udledninger. [...] Men hvor løsningen for personbilerne ligger lige for i form af elektrificering, er det anderledes udfordrende for luftfarten. Bortset fra marginale tiltag som effektivisering og elfly på korte distancer er det kun muligt at reducere den samlede klimapåvirkning væsentligt ved enten at reducere antallet af flyvninger eller ved at udskifte det fossile brændstof med noget, der er reelt klimaneutralt. [...] Hvad enten CO2-neutraliteten af brændstoffet skal opnås gennem kulstofbaserede e-fuels eller ved fjernelse og lagring af CO2 for at kompensere for afbrænding af fossilt brændstof, vil der være brug for anlæg til at fange CO2’en fra for eksempel luften eller skorstene. Disse anlæg og efterfølgende lagring skal også bruges til at kompensere for den uundgåelige skydannelseseffekt og i øvrigt udledninger i andre sektorer, der er svære eller umulige at reducere. Luftfarten er dermed fanget i et krydspres mellem kundernes ønsker om at kunne flyve grønt her og nu og lange udsigter til at kunne gøre noget, der virkelig kan batte klimamæssigt. [...] Luftfarten har altså brug for hjælp udefra i form af regulering, der sikrer lavere klimapåvirkning under ensartede vilkår. Ideelt set skete denne regulering globalt, men indtil videre har ICAO's tiltag, CORSIA-kompensationsprogrammet, ikke vist sig tilstrækkeligt, hvorfor også EU har foreslået en række fornuftige tiltag såsom udfasning af gratiskvoter, start på beskeden iblanding af e-fuels og afgifter på flybrændstof. De tiltag støtter Concito, men de bør suppleres med indførelse af passagerafgifter i Danmark, som minimum på niveau med Tysklands."
Kilde: Altinget

Klima: Studerende: Pape og Ellemanns mangel på konkret klimapolitik fører deres kernevælgere bag lyset
I et debatindlæg på Altinget, skrevet af Andreas Stokkendal, studerende og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, kan man i dag blandt andet læse: "Statsministerdebatten i søndags glimrede ved de borgerlige kandidaters mangel på konkret klimapolitik. For udsigten til nye EU-regler kan tvinge dem til at reducere udledningerne fra landbrug og transport. Det må give anledning til hovedpine i de to partier, der traditionelt værner om landbrugets og privatbilismens ret til bekymringsfrie udledninger. [...] Klimarådet berettede 28. august, at nye målsætninger for EU's klimapolitik kan tvinge Danmark til at reducere udledningerne fra landbrugs- og transportsektoren med mindst 0,75 millioner ton hvert år frem mod 2030. Det svarer til 60 procent af de reduktioner, Danmark mangler for at opfylde klimaloven. [...] Målsætningerne forhandles i efteråret, men det ligner allerede nu, at EU-institutionerne kan enes om de målsætninger, som Klimarådet har beregnet. [...] Danmark – og i særdeleshed borgerlige vælgere – har krav på at vide, hvordan V og K vil løse udfordringen. Der findes ingen esser i ærmet. Der er kun bitter klimapolitik tilbage. Søren og Jakob, jeres tavshed vidner ikke kun om, at I har efterladt klimapolitikken på perronen. Med tavsheden tager I jeres vælgere – og resten af Danmark – som gidsler."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Tiden er ved at løbe ud for dansk opgør
Børsen skriver, at tiden er ved at være inde, hvis regeringen vil stoppe EU-direktivet om mindsteløn. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), mener, at regeringen bør tage sit tungeste våben i brug, hvilket er et såkaldt annullationssøgsmål mod hele EU's mindstelønsdirektiv. Et annullationssøgsmål er et forsøg på at få omstødt direktivet med henvisning til, at det ikke er i overensstemmelse med EU-traktaten. Fagbevægelsen mener konkret, at EU ikke har hjemmel til at lovgive om lønforhold.
Kilde: Børsen, s. 14

Udenrigspolitik: Russisk topøkonom: Fred stopper ikke sanktionerne
Den russiske topøkonom Ivan Timofeev, direktør i den statslige tænketank Russian International Affairs Council (Riac), mener ikke, at hverken en våbenhvile eller en fredsaftale i Ukraine vil betyde, at Rusland slipper ud af Vestens sanktioner. Han skriver i et indlæg til Valdai Discussion Club, en Moskva-baseret tænketank og diskussionsforum, der beskrives som værende tæt på præsident Putin og en del af den russiske propagandaindsats, at: "Rusland vil lide enorme skader under de restriktive tiltag." Her henviser han til Vestens historisk omfattende økonomiske sanktioner og understreger, at forholdet mellem Rusland og Ukraine bliver en langvarig konflikt, der kan sammenlignes med forholdet mellem Indien og Pakistan og mellem Nord- og Sydkorea. Erfaringer med sanktioner viser, at de er meget nemme at indføre, men komplicerede at ophæve. Det kræver, forklarer Timofeev, politisk kapital at fjerne sanktioner. I USA vil det skabe problemer i Kongressen, og i EU vil der være intern uenighed blandt de 27 lande.
Kilde: Børsen, s. 12

Finansielle anliggender: Frygtsomme investorer skruer ned for aktierisikoen
I dagens Børsen kan man læse, at de globale investorer er meget pessimistiske. I målingen Global Fund Manager Survey, foretaget af Bank of America, står rekorderne i kø, hvad angår investorernes pessimistiske syn på blandt andet den globale økonomi, selskabernes overskuds- og indtjeningsniveauer, risikoappetitten og eksponeringen til aktier. "I den seneste måling fra august kunne vi spore en marginal spirende optimisme, den er faldet helt til jorden igen. I august kravlede investorerne lidt tilbage i aktiemarkedet, men nu er vi havnet i en historisk lav eksponering til aktier. Vi har aldrig set andelen af investorer, der er undervægtede i aktier så stor som nu,” siger Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest. Hos Henrik Drusebjerg, der er investeringschef hos Quintet Private Bank i Norden, noterer han sig, at der med den nuværende aktieallokering ikke skal meget til at rykke aktierne i opadgående retning. "Får vi pludselig signaler om, at inflationen er faldet mere, end ventet, kan markedsreaktionen blive ret kraftig. Eller nyheder om en positiv udvikling i forhold til krigen i Ukraine, så skal der ikke meget til at løfte markederne, når allokeringen er så udtalt, som den er lige nu. En mere langsigtet og vedvarende optur er ikke muligt, før den amerikanske- og sandsynligvis også Den Europæiske Centralbank klart signalerer, at nu har renten nået et passende niveau, og nu er de færdige med at hæve renterne," siger han.
Kilde: Børsen, s. 24

Udenrigspolitik: Danmark og hele det internationale samfund bør sikre Taiwans plads i FN
Joseph Wu, udenrigsminister, republikken Kina (Taiwan), skriver i et debatindlæg i Politiken i dag blandt andet: "Alle mennesker fortjener at blive hørt og få deres frihed og sikkerhed respekteret. Det gælder selvfølgelig også befolkningen i Taiwan. Det globale samfund står over for en række kriser uden fortilfælde: Fra den igangværende udfordring med corona og bestræbelser på at imødegå klimaændringer til forstyrrelser i de globale forsyningskæder og Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine. Også Kinas stigende retoriske og militære intimidering bringer nu mere end nogensinde den regionale fred og stabilitet i fare. [...] Taiwan er desværre ikke i stand til at deltage i det største og vigtigste forum for globalt samarbejde på grund af Folkerepublikken Kinas ubarmhjertige undertrykkelse. Ved bevidst at forveksle sit 'et Kina-princip' med FN's Generalforsamlings resolution 2758, som var den resolution, der for omkring 50 år siden afgjorde, hvem der har lov til at repræsentere Kina i FN, vildleder Kina verden ved at sprede den vildfarelse, at Taiwan er en del af Kina. [...] Vi er taknemmelige for, at lande over hele verden begynder at indse, hvad Taiwan kan tilbyde, og mange støtter Taiwans deltagelse i FN-systemet. Blandt dem vedtog Europa-Parlamentet med overvældende flertal 6. juli i år en beslutning, hvori der blev udtrykt støtte til Taiwans deltagelse i internationale organisationer. G7-landene har også udtrykt tilsvarende støtte. Navnlig den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken har opfordret alle FN's medlemsstater til at tilslutte sig USA's støtte for Taiwans 'robuste' deltagelse i FN-systemet og det internationale samfund. Vores fælles hindringer kræver, at vi står sammen. Disse alvorlige indbyrdes forbundne kriser kan ikke løses, før hele verden er samlet. Taiwan har vist sig at være en pålidelig og uundværlig partner, og Taiwans befolkning er rede til at bidrage. Lad os arbejde sammen for det fælles gode i verden."
Kilde: Politiken, s. 5

Klima: EU vil have skoler og børnehaver bedre isoleret
Politiken skriver, at ny EU-lovgivning vil tvinge landene til at spare energi. I Danmark er mange kommunale institutioner dog meget utætte og dårligt isoleret, hvilket betyder, at skolebørn til vinter skal have ekstra uldsokker på. Interesseorganisationen Synergi har regnet ud, at 7 af 10 offentlige bygninger i Danmark er så ringe isolerede, at de hører til i den dårligste ende af energiskalaen med energimærkning fra D til G. "Hele EU står lige nu i en situation med mangel på energi, så det er mere oplagt end nogensinde, at vi kigger på, hvordan vi kan bruge vores energi mere effektivt. For Danmark er der et kæmpe potentiale i den offentlige bygningsmasse, for det er faktisk her, vi har de dårligst isolerede bygninger stående," siger direktør i Synergi, Katrine Bjerre M. Eriksen. EU-Kommissionen fremlægger onsdag sin kriseplan for, hvordan borgere og virksomheder kan hjælpes igennem energikrisen økonomisk de kommende måneder sideløbende med et krav om, at landene nedbringer deres energiforbrug med 15 procent hen over vinteren. EU-Parlamentet vedtager samme dag deres holdning til central lovgivning om, hvordan EU-landene skal forpligtes til at nedbringe deres energiforbrug de kommende år. "Alle ved, at den bedste vej ud af russisk energiafhængighed er at skære ned på forbruget, og derfor skal vi i gang med at energieffektivisere nu. Hvis vi gør det, kan vi komme langt hurtigere ud af afhængighed af russisk gas," siger Niels Fuglsang, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet.
Kilde: Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Skyhøje priser på energi gør vinteren politisk uforudsigelig i Europa
Kristeligt Dagblad skriver om, hvordan Europa står over for voksende folkelige protester og faldende opbakning til sanktioner mod Rusland som følge af voksende energipriser, selvom støtten til Ukraine fortsat er bred. Det vurderer professor Hajo Funke, politolog og professor emeritus ved Freie Universitet i Berlin. Selvom den tyske regering har offentliggjort sin tredje hjælpepakke på 480 milliarder kroner på grund af energikrisen og inflationen, begynder den sociale uro forud for vinterens komme at røre på sig. Tusindvis af tyskere deltog sidste mandag i demonstrationer i østtyske Leipzig og andre byer i protest mod regeringens energipolitik. "Det er uklart, om de hidtidige politiske løsninger vil være nok til at få Tyskland igennem denne vinter. Udfordringerne er for store og til dels for uforudsigelige. Det gælder især gaspriserne og selve gasforsyningen,” siger Hajo Funke. Ifølge planen skal hjælpen - udvidet boligstøtte og forhøjet overførselsindkomst - først begynde til nytår, hvilket er tre måneder for sent, mener han. Sebastian Helgenberger, leder af en forskningsgruppe om samfundsmæssige og økonomiske aspekter ved energiomstilling ved Institute for Advanced Sustainability Studies i Potsdam, mener, at "forsinkelsen" gør, at risikoen for voldsomme protester vokser. "Under coronakrisen så vi, hvor stort mobiliseringspotentialet i dette mindretal var, og denne risiko eksisterer igen nu. Den samfundsmæssige stemning vil afhænge af, i hvor høj grad dette mindretal kan mobilisere en bredere del af befolkningen," siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Sikkerhedspolitik: Vesten er stærkest - så lad os opføre os som sådan
Thomas Johannes Erichsen, cand.mag. i moderne kultur, lektor og foredragsholder, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Putin tog fejl, da han gik ud fra, at Vesten ikke ville reagere militært på Ukraineinvasionen. Men Vesten skal fastholde presset mod aggressoren fra Kreml. Putin har fået hug på det seneste. Man frygtede gengældelsesaktioner på Ukraines nationaldag - ingenting skete. Som om Putin besindede sig. Bed tænderne sammen. Den russiske krigsmaskine er nemlig i problemer. Fastlåst. Alt imens amerikanerne fortsat leverer topmoderne våbensystemer. Man siger, det bliver en kold vinter i Europa, men den kan blive endnu koldere for Putin, hvis fronterne fryser fast omkring russiske styrker på retræte. [...] Putin kan ikke for alvor indkalde flere styrker uden at erklære krig, det forbudte ord i Rusland. Sætte sig ved forhandlingsbordet? Ukraine kræver alle besættelsesstyrker ude af landet, så nej. Hente hjælp fra de tætteste allierede? De findes, Hviderusland, Syrien, Iran, Nordkorea, men de er skrantestater og har rigeligt at se til. Slukke for gassen til Europa? Det har han allerede gjort. True med atomvåben, måske bruge dem? Det frygter nogle eksperter, andre udelukker det. Brug af atomvåben passer ikke ind i narrativet om, at krigen er en specialoperation, og vil blot understrege Kremls desperation, måske endda vælte regimet. [...] Vi har muligheden for at støtte den vigtigste og mest imponerende militære bedrift i nyere tid. Mulighed for at presse ondskaben helt ud af Ukraine, for at slå de kræfter tilbage, der stirrer sultent på flere europæiske lande, og som kan skabe endnu mere kaos og ravage, hvis ikke vi sætter hælene i. Det kræver flere våben fra USA. Præsident Joe Biden var i forvejen tøvende med at sende Himars afsted, nu skal han sende alt, hvad den kan trække, inden vinteren kommer. EU har stort set intet militært isenkram leveret af betydning, kom i gang! [...] Hvad er efterhånden argumentet for ikke at sende tanks? Putin trak sig tilbage fra Kyiv som en tyv i natten, han har ikke gengældt omfattende ukrainsk sabotage eller reageret på Finlands og Sveriges Nato-fremtid - hvorfor skulle han pludselig gribe til masseødelæggelsesvåben? Ukraine skal ikke have nok våben til ikke at tabe, de skal have nok våben til at vinde."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Klima: Midt i krisen lader Europa naturgassen blive i jorden
Jyllands-Posten skriver, at selvom Europa har masser af naturgas, så bliver den ikke udvundet. I stedet importerer Europa dette år kæmpe mængder flydende naturgas fra USA, som skal erstatte den manglende gas fra Rusland. De amerikanske gasleverancer er en væsentlig forklaring på, at gaslagrene i Europa er opbygget hurtigere end forventet. I de første seks måneder af i år har EU importeret 21,4 millioner tons flydende naturgas mod 8,2 millioner tons i samme periode i fjor, viser data fra Independent Commodity Intelligence Services (ICIS). De nøjagtige priser er ukendte, men med udgangspunkt i markedsudviklingen har det kostet mindst 375 milliarder kroner at fylde naturgaslagrene, hvilket er det tidobbelte af prisen i 2021. Så høje er priserne på flydende naturgas i Europa, at kinesiske energiselskaber har solgt laster med flydende naturgas fra Rusland til købere i Europa og scoret en pæn fortjeneste. Europa har desuden, ifølge flere estimater, skifergasreserver på størrelse med de amerikanske, men ingen taler om at udnytte reserverne i Europa og dermed styrke selvforsyningsgraden. Det er bekymringer omkring mulige jordrystelser, der foruden risici for grundvand og miljø, har bremset et skifereventyr i Europa. Man kan dog ikke helt sammenligne vilkårene for udvinding af gasserne i Europa og USA. Det skyldes, at i USA ejer lodsejeren ikke kun jorden, men også undergrunden under den. I langt de fleste europæiske lande tilhører undergrunden staten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Sikkerhedspolitik: Pacifismen ligger for døden - selv i Tyskland
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Der gik et gys ned gennem Europa, da Olaf Scholz kort efter Ruslands invasion i Ukraine holdt sin epokegørende tale om den nye sikkerhedspolitiske verdensorden og i samme ombæring smed 100 milliarder euro eller 750 milliarder kroner på disken til tysk oprustning. [...] For det første kræver det mange år at bruge 750 milliarder kroner - og ikke mindst at forøge forsvarsbudgettet til mere end to procent af det enorme tyske bnp - på en meningsfuld måde. For det andet er Scholz' tidehverv og de 750 milliarder kroner i høj grad en forsikring på tværs af Atlanten: Vi har hørt jeres råb om et større NATO-bidrag, og Trumps kumpaner må ikke sidde med trumfkortet i fortællingen om det sikkerhedsnassende Europa. Det tyske tidehverv og selvopgør er altså på vej. På denne vej var det en historisk tale, som den socialdemokratiske tyske forsvarsminister, Christine Lembrecht, holdt i mandags som en slags mental forberedelse på den kommende 'nationale sikkerhedsstrategi': En langsigtet tysk strategi, som selvsagt skæres til ud fra EU's og NATO's nye strategiske forsvarskoncepter. [...] Men med den ukrainske hærs succes de seneste dage er presset steget markant: De vestlige våben har efter alt at dømme gjort en forskel. Det ubehagelige spørgsmål for tyskerne er derfor, om NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg har ret: Et nederlag til Ukraine er en langt større fare end et angreb på NATO-territorium. Underforstået: Send flere våben til Ukraine. Hvis vi tænker bare en smule fremad, vil Putin efter alt at dømme først forhandle, når Rusland ikke længere har udsigt til militær succes. Hvis det altså kommer dertil. Fremtidens trusselsbillede forbliver dermed komplet uklart - også selv om Rusland efter alt at dømme vil komme konventionelt svækket ud af den beskidte krig i Ukraine. [...] Under alle omstændigheder må selv pacifister på venstrefløjen tage til efterretning, at Europa ruster op - til dels i blinde, til dels i demokratiets forsvar."
Kilde: Information, s. 20

Sundhed: Torsdag er første store vaccinationsdag
B.T. skriver i dag, at Sundhedsstyrelsens vaccinationsprogram rulles ud i denne uge. Fra torsdag vil de første plejehjemsbeboere og borgere, der er 85 år eller derover, få et stik. Og fra 1. oktober følger tilbuddet til den øvrige del af befolkningen, der har rundet de 50 år. Foreløbig har Danmark sikret sig 4,5 millioner doser, der skal leveres i løbet af september. Og endnu mere målrettede vacciner mod omikron kan være på vej. Mandag indstillede det europæiske lægemiddelagentur EMA en videreudviklet version af Pfizers vaccination til godkendelse i EU-Kommissionen. Den retter sig blandt andet mod omikronvarianten BA.5, der er den dominerende i Danmark.
Kilde: B.T., s. 8

Grundlæggende rettigheder: Russisk propaganda er et svaghedstegn og kan undergrave det regime, den skal beskytte
Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, skriver i et debatindlæg i dagens Berlingske blandt andet: "Med krigen i Ukraine har frygten for russisk desinformation og propaganda fået endnu et nøk opad. EU har som bekendt ikke blot frataget RT og Sputnik sendetilladelsen i EU, men også forbudt enhver form for deling af indhold fra disse medier, inklusiv af almindelige borgere på sociale medieplatforme. Senest har den hæderkronede pressefrihedsorganisation Reporters Without Borders offentliggjort en appel til den franske regering om at påbyde en satellitudbyder at fjerne russiske kanaler. [...] Men spørgsmålet er, om vi virkelig skal være så bange for russisk desinformation og propaganda i Vesten, og i så fald om censur og restriktioner er den rette medicin. Til det første spørgsmål er svaret nok, at frygten er overdrevet. En del undersøgelser peger på, at effekten af russisk desinformation var marginal under det amerikanske præsidentvalg, og i et land som Danmark med en langt mindre polariseret offentlighed og større grad af tillid til medier og politikere, vil en massiv propagandakampagne givetvis være spild af rubler. [...] Men helt generelt er der stærke holdepunkter for at antage, at ytrings- og i særdeleshed informationsfrihed er en konkurrencemæssig fordel for demokratier i kampen mod autoritære stater, der kombinerer statslig censur og propaganda. Det ser vi også med krigen i Ukraine. Det er på Telegram, at man får indblik i hvad de mest indflydelsesrige prorussiske militærbloggere, journalister og eksperter tænker og deler af informationer, og hvor man kan få en fornemmelse af, hvordan deres hundredtusindvis af følgere reagerer på de nyheder, der opdateres hvert minut."
Kilde: Berlingske, s. 26

Klima: Globalt Fokus: Løftebrud at bruge udviklingsbistanden på dansk klimagæld
Altinget bringer et debatindlæg af Mette Müller Kristensen, sekretariatschef i Globalt Fokus. Hun skriver blandt andet: ” Dansk udviklingsbistand har skabt overskrifter i løbet af 2022. Det glæder os, for det sker desværre for sjældent, hvis man spørger os. Mere ærgerligt og alvorligt er det dog, at mange af overskrifterne henleder læseren til at tro, at udviklingsbistanden er en åben kasse til finansiering af nationale udgifter og tiltag. Men udviklingsbistanden er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at bekæmpe fattigdom og ulighed og til at skabe bæredygtig udvikling i verdens mest udsatte regioner. […] Behovene for langsigtet bistand og akut nødhjælp er i dag enorme. I disse krisetider er vi derfor forbløffede over, at Danmark nedprioriterer og udhuler den fattigdomsorienterede og rettighedsbaserede udviklingsbistand. […] Eurobarometer har undersøgt EU-borgernes holdninger til udviklingssamarbejdet i 2022. Undersøgelsen viser klart, at danskerne i allerhøjeste grad synes, at global fattigdomsbekæmpelse er vigtigt. Ifølge Eurobarometer mener hele 88 procent af danskerne, at det er vigtigt at samarbejde med lande uden for EU om at bekæmpe fattigdom. Desuden viser Eurobarometer, at danskernes opbakning til udviklingsbistandens formål er stigende sammenlignet med 2020. […] Frem for at bistanden tales ned og udhule den, skal en kommende regering tale bistanden op, styrke den og være stolt af, at vi gennem udviklingsbistanden bekæmper fattigdom og ulighed og fremmer en fredelig, retfærdig og bæredygtig verden.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Dansk Metal: Her er tre grunde til, at Danmark bør gå rettens vej om mindsteløn
I et debatindlæg på Altinget skriver EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen, blandt andet: "En samlet dansk fagbevægelse anbefalede tirsdag formiddag, at Danmark bør klage over EU's mindstelønsdirektiv til EU-domstolen. Det er historisk. For det sker sjældent, at nogen går så langt for at få et direktiv ophævet. Men lige her kan det vise sig afgørende nødvendigt, at Danmark råber vagt i gevær. Mange undrer sig nok over, hvorfor arbejdsmarkedets parter i Danmark har været så store modstandere af direktivet. "Er det virkelig så farligt," tænker du måske. Hvorfor skal Danmark ligefrem starte sager ved EU-Domstolen? Det er også en svær beslutning. Det medgiver jeg. For jeg er selv stor EU-tilhænger. [...] For det første bør man kigge på juraen bag EU's mindstelønsforslag. Grundlæggende blander forslaget sig i løn i EU's medlemslande. Det er problematisk. For det står med flammeskrift i Lissabontraktaten, at EU ikke kan blande sig i lønforhold. Det siger Lissabontraktatens artikel 153, stykke fem. Og det er bekræftet gennem masser af EU-domme under sjove navne som Matzak, Bruno, Dellas, Del Cerro Alonso og Impact. [...] Fremover bliver det op til EU-Domstolen at vurdere omfanget af, hvor meget der skal flyttes væk fra parterne på arbejdsmarkedet. Heldigvis forsøger direktivet at friholde Danmark fra at indføre en national mindsteløn ved lov. I Danmark er det jo arbejdsmarkedets parter – og ikke politikere – der forhandler lønnen. Om det også fortsætter sådan, eller om direktivet bliver en glidebane, ved vi af gode grunde ikke. Her giver det god mening at få domstolen til at sætte nogle hegnspæle op for fremtidige fortolkninger. Hvis vi ikke gør indsigelse, så accepterer vi direktivet. Så klapper fælden. Og så vil vores europæiske kollegaer i fremtiden kunne minde os om, at vi har accepteret indblanding fra EU i løn og overenskomster. [...] Der er altså tungtvejende argumenter for, at Danmark bør anlægge et såkaldt annullationssøgsmål. Men det skal naturligvis holdes op imod de politiske omkostninger. Man bliver ikke ligefrem populær i Bruxelles af at anlægge sager ved EU-Domstolen. Det kan koste indflydelse på andre politiske områder. Set fra min stol er det helt afgørende at sætte foden ned her. For det gælder fremtiden for vores danske model. Nu bliver det spændende, hvordan de politiske systemer i Danmark og Sverige tager imod idéen."
Kilde: Altinget