EU i dagens aviser onsdag den 1. december

Tophistorier

Barnlige reaktioner løser ikke migrantkrisen
EU frygter hvad næste stridspunkt mellem yndlingsærkefjenderne, Frankrig og Storbritannien bliver, skriver Berlingske. Hen over Den Engelske Kanal skændes Frankrig og Storbritannien. De beslaglægger fartøjer og skændes for rullende kameraer om blandt andet fiskeri og migrationspolitik. Konflikterne udspringer primært af Brexit-aftalen. I den forgangne uge druknede 27 migranter i farvandet mellem Frankrig og Storbritannien. Dette fik landene til at aftale at arbejde tættere sammen for at undgå nye tragedier. Men så sendte den britiske premierminister, Boris Johnson, et brev, som han først offentliggjorde på Twitter. Han foreslog her, at Frankrig og Storbritannien skal indgå en aftale om, at Frankrig skal tage de migranter, som når frem til Storbritannien, retur. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har i virkeligheden lovet at tage forslaget med til Bruxelles for at få det behandlet på EU-niveau, så migranterne kan fordeles mellem alle EU-lande. Men brevet fra Boris Johnson skabte straks dårlig stemning i Paris, hvilket betød, at Storbritannien ikke længere var inviteret til et fælles krisemøde i Calais, hvor også Holland, Belgien og Tyskland skulle deltage. "Man kan mærke det, både hos den franske regering og opposition, de er trætte af briterne. De ville ud af EU, så troede man, at det var slut, men nu bliver de ved at skabe problemer," mener Patrice de Beer, der er tidligere korrespondent for den franske avis Le Monde i London og følger det fransk-britiske forhold nøje.
Politiken har mødt den 28-årige kurder fra byen Halabja i Irak, Ahmed Ali, der sidder i en improviseret lejr med cirka 1.000 andre kurdere nær Dunkerque i det nordlige Frankrig. Ahmed Ali formåede at slippe over grænsen, gennem Tyskland og frem til Frankrig, her sidder han nu og venter på at komme over Den Engelske Kanal. "Jeg er bange. Men intet kan være værre end det, vi oplever her. Det var også derfor, 27 blandt os mistede livet ude på vandet i sidste uge. De havde det som mig. De skulle bare væk herfra. Og derfor døde de," lyder det fra Ahmed Ali. Tirsdag oplyste Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, at antallet af politi og gendarmer langs kysten vil blive fordoblet. På et møde med indenrigsministre fra flere europæiske lande og EU-kommissionen lørdag i Calais blev det besluttet at indsætte et fly fra EU-agenturet Frontex til en permanent overvågning af Kanalkysten.

I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Men det var desværre ikke en film. 27 mennesker døde den nat i farvandet mellem Frankrig og Storbritannien. Det var en menneskelig tragedie og en skandale, som udstiller europæisk magtesløshed. Det er en skandale, som også finder sted på grænsen mellem Belarus og Polen, når en belarusisk diktator bruger migranter som et hybridvåben, der skal destabilisere nabolandet og EU. Det er en skandale i Nordafrika, over Middelhavet og i Det Ægæiske Hav, hvor mennesker på jagt efter drømmen om en bedre tilværelse sætter livet på spil for at kunne sætte foden på europæisk jord og søge asyl eller forsvinde ind i en undergrundsverden af illegale indvandrere. Det burde ikke kunne ske i hjertet af Europa, men vi har mellem Frankrig og Storbritannien en situation, som minder om vilde tilstande, og de to landes ledere har desværre ikke vist stort format efter tragedien. [...] Man har fra fransk side ret i at pege på, at det er alt for let at føre en tilværelse som illegal indvandrer i Storbritannien. Man må også minde om, at det var på grund af Brexit, at Storbritannien røg ud af EUs Dublin-forordning, som giver mulighed for at sende asylansøgere tilbage til andre EU-lande. Den nuværende bølge af migranter er i høj grad et resultat af briternes beslutning om at forlade EU. [...] Der er brug for ansvarlig ledelse nu - også for at føre den store debat om, hvorfor de europæiske asylsystemer bliver ved med at skabe gunstige vilkår for menneskesmuglere, der kan tjene penge på andres ulykke. Storbritannien og EU-landene burde hjælpe hinanden med finde ud af, hvordan vi kan leve op til vores forpligtelser over for flygtninge og samtidig få styr på den illegale indvandring."
Berlingske, s. 2, 8; Politiken, s. 4 (01.12.2021)

Prioriterede historier

Ny variant fundet i Europa før sydafrikansk opdagelse
Den nye virusvariant omikron var til stede i Holland, flere dage før opdagelsen i Sydafrika skriver Børsen. Myndighederne i Holland har undersøgt tidligere coronaprøver og har fundet omikron i to prøver taget den 19. og 23. november, oplyser det nationale sundhedsinstitut RIVM i en meddelelse. Varianten blev ifølge sundhedsorganisationen WHO første gang indrapporteret fra Sydafrika onsdag den 24. november, og først torsdag og fredag begyndte mange lande at lukke for indrejse fra det sydlige Afrika. Nu undersøger de hollandske myndigheder om de to smittede var vendt hjem fra rejser og flere prøver af tidligere dato vil blive undersøgt. Ifølge en opgørelse fra EU's sundhedsagentur ECDC er der per tirsdag formiddag fundet 42 tilfælde af omikron i ti EU-lande. Såvel WHO som ECDC vurderer risikoen for spredning som høj. Tirsdag forsøgte Emer Cooke, der er direktør for det europæiske lægemiddelagentur EMA, at berolige: “Selv hvis den nye variant bliver mere udbredt, vil de vacciner, vi har, fortsat yde beskyttelse,” sagde hun ved en høring i EU-Parlamentet. Men samtidig medgav hun også, at det kan tage “tre-fire måneder” at udvikle og godkende en justeret vaccine.

I Politikens leder kan man blandt andet læse: "To år inde i pandemien er verden stadig splittet. [...] Det er let at få en deprimerende fornemmelse af deja-vu i disse dage. Mundbindene er tilbage, en ny coronavariant kommer rullende, og vejen ud af pandemien synes pludselig atter usikker. [...] Denne uge afholder WHO et ekstraordinært tredages møde for medlemsstaterne for at forsøge at opnå enighed om en international aftale, som skal sikre bedre udveksling af data, teknologi og lige adgang til vacciner. [...] En helt oplagt nødvendighed, og det er dybt forstemmende, at USA bekæmper EU's forsøg på gøre aftalen til en folkeretligt bindende traktat. Al erfaring under pandemien viser, at uden bindende aftaler og forpligtelser tænker langt de fleste lande primært på sig selv og deres befolkninger. Den globale respons bliver dermed ujævn, ulige og betydeligt mere ineffektiv."

I et debatindlæg i Politiken skriver finansanalytiker Peter Nielsen blandt andet: "Både WHO og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, ECDC, har netop tilføjet omikron til deres respektive lister over coronavarianter med særlig høj risikovurdering. Adskillige lande verden over, herunder EU, har lukket for adgang fra Sydafrika og fem nabolande. Aktiemarkederne har også reageret stærkt negativt. [...] Hvilken værre nyhed kunne man forestille sig, når man i forvejen ser ind i en mørk vinter med stigende smittetal, nyindførte restriktioner og nedlukningens spøgelse lurende i kulissen? [...] Fra vestlig side valgte man en vaccinepolitik med to ben: For det første skulle patentrettigheder på vacciner udviklet med offentlige midler indskrænkes til kun at gælde et snævert antal private virksomheder. For det andet skulle vestlige lande forrest i køen til vaccineindkøb, så vi i disse dage får tilbudt tredje stik, mens langt størstedelen af befolkningen i udviklingslande som Sydafrika endnu ikke har fået deres første. [...] Vaccinestrategien må omlægges. Den fungerer tydeligvis ikke. Og første skridt må være en midlertidig tilsidesættelse af de snævre patentrettigheder. Næste uge mødes man i regi af Verdenshandelsorganisationen, WTO, hvor netop sådanne beslutninger diskuteres, og her bør Danmark melde sig under de amerikanske faner. Denne gang ikke for at føre tvivlsomme krige i fjerne egne, men for føre krig mod den sygdom, der truer liv og social sammenhængskraft, ude som hjemme."
Politiken, s. 1, 6; Børsen, s. 14 (01.12.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Marianne Vind: Jeg vil kæmpe stædigt for, at EU-mindsteløn kasseres lodret
I et debatindlæg på Altinget skriver Marianne Vind, MEP (S), forhenværende næstformand HK/Privat blandt andet: "At langt fra alle europæere lever et godt arbejdsliv kom ikke som nogen overraskelse for mig, da jeg blev valgt til Europa-Parlamentet. Mange år og kampe i fagbevægelsen har lært mig, at end ikke det danske arbejdsmarked er perfekt. [...] Derfor vidste jeg godt, at det var ambitiøst, når jeg sagde, at jeg ikke ville stille mig tilfreds, før alle europæere lever det gode arbejdsliv, som de har ret til. [...] De første år som MEP'er har lært mig, at hvis jeg væbner mig med slid, dedikation og stædighed her i Parlamentet, så kan jeg være med til at forbedre tilværelsen for arbejdere i Danmark og resten af Europa."
Altinget (01.12.2021)

Det digitale indre marked

Godt, at techgiganter får strammere rammer
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Med Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA) vil EU nu sætte strammere regler op for den måde, techgiganterne kan drive forretning på i Europa. I sidste uge blev EU-landene enige om deres position på DMA'en, og i Europa-Parlamentet synes der også at være en fælles position frem mod den kommende afstemning den 13. december. Parlamentet og medlemslandene skal så forhandle et kompromis. Men udgangspunktet er, at der inden for en overskuelig fremtid kommer skrappere regler for de digitale giganter - og det er entydigt positivt. [...] EU-reglerne skal kort fortalt forhindre, at de store selskaber misbruger deres dominerende position, og give mulighed for, at nye, mindre selskaber kan komme ind på markedet. Og så sætter de rammerne for, hvordan de store virksomheder bruger vores data, ikke mindst for virksomheder som Facebook og WhatsApp, som har samme ejer, men hvor der nu bliver strammet op på måden, virksomheden kan samkøre data mellem platforme på. [...] Danske politikere har i meget høj grad drevet det forslag, som nu er på bordet. Med Christel Schaldemose i Europa-Parlamentet, indenrigsminister Simon Kollerup i Ministerrådet og Margrethe Vestager som ansvarlig EU-kommissær er der tale om en blomst, som er groet i en dansk have."
Information, s. 20 (01.12.2021)

Finansielle anliggender

EU bør ikke uden videre genindføre de gamle budgetregler
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Erik Bjørsted, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blandt andet: "EU bør ikke ukritisk genindføre de gamle budgetregler. Det kan medføre stagnation eller et nyt tilbageslag i Europa. [...] For at sikre medlemslandene tilstrækkeligt med finanspolitisk manøvrerum til at afbøde coronakrisens konsekvenser, suspenderede EU-Kommissionen reglerne for, hvor store underskud medlemslandene må have på de offentlige budgetter, da krisen brød ud. [...] Pandemien blev af EU betragtet som en ekstraordinær hændelse, og derfor blev undtagelsesklausulen i budgetreglerne taget i brug, så medlemslandene uden frygt for at modtage henstillinger af EU kunne redde arbejdspladser og holde hånden under deres økonomier. [...] Flere nye forskningsstudier kobler direkte den sløje udvikling i økonomien efter finanskrisen sammen med den stramme finanspolitik, som blev ført under krisen i en del europæiske lande. Det ramte også Danmark. Den fejl må ikke gentage sig. Selvfølgelig skal EU ikke vende det blinde øje til gælden, men politikerne er også nødt til at være realistiske. [...] Derfor er det vigtigt, at EU ikke bare genindfører de gamle budgetregler. Budgetreglerne skal tilpasses, så vi undgår, at medlemslandene strammer finanspolitikken på samme tid, og reglerne skal tillade, at stramningerne sker i et tilpas roligt tempo, så medlemslandes økonomier ikke stagnerer eller i værste fald skubbes ned i et nyt dyb. Samtidig er det vigtigt, at Den Europæiske Centralbank fortsat er aktiv og gennem målrettede opkøb sørger for at holde renterne nede i de mest gældsplagede lande."
Jyllands-Posten, s. 12 (01.12.2021)

Priserne brager op i Europa: Højeste inflation i 30 år
Pengene fosser ud hos borgerne i Tyskland, Holland, Frankrig samt de andre 16 EU-lande, som bruger euroen som møntfod skriver Børsen. Nye tal fra Eurostat viser, at i november landede inflationen i eurozonen på 4,9 procent målt på årsbasis, hvilket er en markant stigning fra de 4,1 procent i oktober og en del over økonomernes forventning på 4,5 procent. Den såkaldte kerneinflation, hvor energi og fødevarer er filtreret ud af regnestykket, er også kraftigt stigende. Den lå i oktober på 2,1 procent på årsbasis, og her var stigningen oppe på 2,6 procent i november. Lisette Rosenbeck Christensen, der er økonom i Arbejdernes Landsbank, vurderer, at dagens tal giver ECB-chef Christine Lagarde hovedbrud. “Vi må erkende, at en stramning fra ECB rykker en lille smule nærmere med de her tal,” lyder det fra Lisette Rosenbeck Christensen.
Børsen, s. 20 (01.12.2021)

Institutionelle anliggender

Farvel, Merkel: Tysklands nye syn på EU og verden er ikke just vand på Danmarks mølle
I en analyse i Information skriver europakorrespondent Mathias Sanne blandt andet: "Med Olaf Scholz i spidsen skærper Tyskland tonen over for Kina og Rusland - og satser på Macrons 'strategisk suveræne Europa'. I fremtidens EU vil det handle mere om at skabe progressive alliancer end om at få alle med, fremgår det af det nye regeringsprogram. [...] I det 177 sider regeringsprogram for ”lyskrydsregeringen” fylder det indenrigspolitiske klart mest - ligesom i den påfaldende provinsielle valgkamp. Men i forhold til EU og udenrigspolitik er der også lagt op til nybrud i Europas største nation i de kommende fire år: Tysklands udenrigspolitik vil blive "mere værdiorienteret og mere europæisk". Og regeringsgrundlaget slutter ligefrem af med det langsigtede mål at gøre EU til en "føderal forbundsstat" med Tyskland i en "tjenende lederrolle". Underforstået: i Tysklands egen og i Europas interesse. [... ] Den tavshed er nu brudt med det ny regeringsgrundlag, mener tysklandsekspert Paul Maurice fra den franske udenrigspolitiske tænketank IFRI. "Regeringsgrundlaget er rigtig gode nyheder for Paris," siger han. "Frankrig nævnes kun få gange, men alle grundlæggende spørgsmål om EU går i spænd med Macrons vision om EU: Mere suverænitet, men uden at afkoble Europa fra resten af verden. Så du kan godt kalde det et forsinket svar på Sorbonne-talen". Dengang fortsatte Merkel og den tyske regering med at tale om europæisk 'handlekraft' - og brugte i øvrigt netop sin handelsstyrke til at bedrive udenrigspolitik med. [...] Regeringsgrundlaget lægger samtidig op til en klar styrkelse af EU-Parlamentet og det europæiske demokrati. Det skal især ske med transnationale valglister og med en reel proces med spidskandidater, hvor kun spidskandidaten for den partigruppe, som vinder valget, kan blive kommissionsformand. Den i manges øjne beskidte proces ved udpegelsen af Ursula von der Leyen vil altså næppe kunne gentage sig. [...] Set i et globalt perspektiv springer det i øjnene, at Scholz' lyskrydsregering på trods af De Grønnes NATO-skepsis bekender sig soleklart til NATO og til det transatlantiske samarbejde. [...] I årevis skældte Donald Trump ud på Tyskland over, at landet ikke overholder sit løfte fra 2014 om at bruge to procent af BNP på forsvar. Det gjorde både Obama og Biden nu også - bare uden at sætte NATO's eksistens på spil."
Information, s. 8-9 (01.12.2021)

Gør Olaf Scholz til Danmarks nye bedste ven
I et debatindlæg i Børsen skriver chefredaktør Bjarne Corydon blandt andet: "Selv i Tyskland blev regeringsdannelsen næsten overskygget af landets chokerende vækst i coronasmittetallene. Ikke desto mindre er der tale om en skelsættende begivenhed for Danmark. Siden vores medlemskab af EU har den danske alliance med Tyskland været et uomgængeligt omdrejningspunkt for vores udenrigspolitik. Det virkede fortrinligt under Angela Merkel, men hendes epokes dramaer synes at blegne over for de forandringer, der nu tegner sig i et EU uden Storbritannien, et skræmmende uforudsigeligt amerikansk demokrati - og over for et Kina med globale magtambitioner. [...] Statsministeren har taget de første skridt. Som oppositionsleder afskrev hun idéen om at placere Danmark “så tæt på kernen som muligt” i EU. EU-debatten skulle “politiseres” med hjemlige mærkesager fremfor kølige kalkuler af Danmarks nationale interesse. Men i sin første større udenrigspolitiske tale i oktober rettede hun ind: Nu skal Danmark være “i hjertet af EU”. [...] I det tyske regeringsprogram søges løsninger uden for selve statsbudgettet via fondskonstruktioner, statsgarantier, offentligt-private partnerskaber og en langt mere politisk styret industripolitik end hidtil. Her ligger kimen til en ny kurs for EU. Den er klart betænkelig fra et dansk synspunkt, men lige så uundgåelig som en fælleseuropæisk krisefond. [...] Så når kansler Scholz kræver reformforpligtelser, udgiftsdisciplin og friere konkurrence til gengæld for dybere økonomisk EU-integration, skal Mette Frederiksen være hans bedste ven ved forhandlingsbordet. Selvom hendes ideologer drømmer om noget andet herhjemme. En stærk alliance med Scholz vil være afgørende for Danmark."
Børsen, s. 40 (01.12.2021)

Klima

Digitaleurope: Digitalisering skal stå centralt i vores klimahandlingsplan
I et debatindlæg på Altinget tirsdag skriver Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør, Digital Europe, medlem af i Europæiske Cyberstyrelse ENISA, medlem af NATOs advisory board for emerging technologies blandt andet: "Vi er nødt til at tage akutte og modige foranstaltninger for at imødegå den globale eksistentielle trussel fra klimaforandringer og for at fremme et grønt økonomisk opsving. FN's klimakonference COP26, der samler verdens ledere, er en milepæl og anledning til at handle. [...] Det står meget klart, at teknologi vil spille en afgørende rolle i forhold til at skære vores udledninger ned til bæredygtige niveauer. [...] Undersøgelser viser, at digitale teknologier har potentiale til at hjælpe store industrier som konstruktion, manufakturering, energi, transport og landbrug med at spare 20 procent af de globale CO2-udledninger per 2030. [...] I samarbejde med vores medlemsnetværk har DIGITALEUROPE indsamlet mere end 20 af disse succeshistorier. Vi har dem med i vores seneste rapport 'Digital action = Climate action'. [...] Ydermere skal Europas datastrategi indeholde en plan for, hvordan private og offentlige sektorer kan dele data om bæredygtighed med hinanden. Der er enorme mængder data til rådighed, for eksempel om vejr, vandforbrug og energiforbrug. Hvis vi udnytter dem, kan vi give indsigten til de virksomheder og enkeltpersoner, der ønsker at skabe den næste innovative grønne løsning. Europa er nødt til at se på klima og digitalisering som ét samlet område frem for at behandle de to som forskellige politikker. Alt for ofte arbejder EU med dem isoleret."
Altinget, tirsdag (01.12.2021)

I Finland forsvarer selv De Grønne atomkraft, og det vil de også have EU til
Ligesom resten af Europa er de nordiske lande også splittede i spørgsmålet om, hvorvidt EU skal acceptere atomkraft som en grøn teknologi, skriver Information. Danmark er skeptisk, mens finnerne er store fortalere og endda har to nye reaktorer på vej. Finland er blandt de ti EU-lande, som lige nu presser på for at få atomkraft anerkendt som en bæredygtig energikilde. I sidste måned sendte landene, anført af Frankrig, et brev til EU-Kommissionen med budskabet om, at atomkraft bør optages i EU's såkaldte "grønne taksonomi" enten som en grøn energikilde eller en overgangsteknologi. Såfremt det sker, så vil atomkraft blive anset som en grøn investering, hvilket vil gøre det nemmere at skaffe finansiering til atomkraftprojekter. EU-Kommissionens forskningstjeneste (JRC) udkom i juli med en rapport, hvor konklusionen lød, at atomkraft er sikkert og berettiget til et grønt stempel. Konklusionen er siden blevet bakket op af andre ekspertgrupper, ligesom at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har antydet, at atomkraft vil blive inkluderet. Altså er spørgsmålet i mindre grad om atomkraft i et eller andet omfang bliver inkluderet i den grønne taksonomi, men i højere grad om det bliver sidestillet med vind og sol.
Information, s. 10-11 (01.12.2021)

Kommunerne fyrer for gråspurvene og går glip af klimagevinst
En opgørelse fra Synergi viser, at 68 procent af de kommunale ejendomme har energimærker i den dårlige ende af skalaen. Det skriver Information. Synergi mener, at kommunerne både mangler overblik over mulighederne og penge til finansiering, mens kommunerne svarer, at energirenovering fra anlægsloftet skal undtages eller der skal skabes en ekstra statslig pulje. "Kunne vi få fritaget vores energiinvesteringer fra anlægsloftet, ville det være markant nemmere at få det prioriteret. Vi kunne lave en meget mere langsigtet plan, så vi ikke i kommunen skulle håndtere det budget for budget, men kunne arbejde os systematisk gennem bygningsmassen og rykke meget mere," lyder det fra Jonas Bjørn Jensen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen i København og medlem af økonomiudvalget. Udvidet statslig støtte til kommunernes energirenovering og -effektivisering vil give særlig mening, hvis EU vedtager det reviderede energieffektiviseringsdirektiv, som indgår i den store klimapakke Fit for 55, der vil pålægge alle offentligt ejede bygninger - både statslige, kommunale og regionale - at energieffektivisere tre procent af arealet per år. Dette treprocentkrav gælder allerede de statslige ejendomme i Danmark, men i juni sagde klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) nej til et beslutningsforslag fra De Konservative om at udstrække kravet til de kommunalt og regionalt ejede bygninger. Dan Jørgensen mente, at omkostningerne var for store. Torsdag denne uge skal EU's energi- og klimaministre drøfte forslaget til revideret energieffektiviseringsdirektiv. I en mail til Information siger Dan Jørgensen: "Vi er ved at analysere på EU-Kommissionens forslag for at se, hvad det konkret vil betyde i Danmark. Når det arbejde er klart, vil jeg vende det med Folketinget. Regeringen arbejder overordnet for, at det nuværende mål for energieffektivisering for EU som helhed skal være mere ambitiøst og hæves, så vi i 2030 bruger 40 procent mindre energi, end vi gjorde i 2007."
Information, s. 4-5 (01.12.2021)

Sportsfiskerne: Fremgang i vandløbene risikerer at gå i stå med Vandområdeplan 3
I et debatindlæg på Altinget skriver Torben Kaas, formand, Danmarks Sportsfiskerforbund blandt andet: "Med den kommende Vandområdeplan 3, der løber til 2027, er det sidste udkald for at rette op på det og leve op til vores forpligtelser overfor EU, men så sandelig også de forpligtelser, vi har for at sikre gode og sunde vandløb - til gavn for biodiversiteten, klimaet og alle de danskere, der mere end nogensinde før søger ud i naturen for at få et tiltrængt frirum. [...] På udkast til finanslov for 2022 er der afsat 99,3 millioner kroner årligt til vandløbsindsatser. Det ligger på cirka samme niveau som i 2020 og 2021. Men indsatsbehovet er kun vokset. Og af de 99,3 millioner kroner kommer 42 millioner kroner fra EU-midler, ti millioner kroner fra fisketegnsmidlerne, som er indbetalt af lystfiskerne selv gennem det statslige fisketegn, og de sidste 43,3 millioner kroner fra staten. Derudover betaler staten cirka 30 millioner kroner til kommunerne til udførelse af opgaven. [... ] Men reglerne er rigide og begrænser muligheden for, at kommuner eller fonde, som selv ønsker at prioritere vandløbsnaturen, kan bidrage til projektet - for så vil det, så længe der er EU-midler involveret, typisk falde på grund af manglende omkostningseffektivitet."
Altinget (01.12.2021)

Retlige anliggender

Hvis Støjberg bliver DF-formand, er det farvel til EU-modstanden
I en kommentar på Altinget tirsdag skriver Benny Damsgaard, selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og ekstern lektor, Københavns Universitet blandt andet: "I denne uge sluttede rigsretssagen mod Inger Støjberg. Nu mangler kun dommen, som kommer 13. december kl. 13.00. Selvom om Støjberg mod hendes egen forventning idømmes de fire måneders fængsel, som anklagerne har krævet, er hendes politiske karriere langt fra færdig. Tværtimod, kunne man fristes til at sige. Rigsretssagen har maksimalt sat hendes muligheder for komme politisk videre ovenpå bruddet med Venstre midlertidigt på pause. [...] For det første er det afgørende for hende, at det projekt, hun begiver sig ind i, hverken politisk eller strategisk udelukker hende fra at blive minister igen. Støjberg ved, hvor stor magten og indflydelsen er, når man er minister, og det vil hun gerne opnå igen. [...] For det andet skal der ikke være for lang politisk afstand mellem Støjberg og partiet. Politisk ligger Støjberg samme sted, som hun altid har gjort, og det sted passer hende fint. Det vil i denne forbindelse blandt andet sige, at hun ikke som Nye Borgerlige går ind for at skære det offentlige ned til sokkeholderne, og - ikke mindst - at hun grundlæggende er EU-positiv. Hun vil gerne udfordre EU og EU-domstolen, og hun er ikke nær så EU-positiv som for eksempel Jakob Ellemann-Jensen, men hun ønsker ikke, som DF, at Danmark skal melde sig ud af EU. [...] Dem, der kender Støjberg, afviser på ingen måde, at hun laver noget selv, hvis hun ikke kan få sine krav opfyldt andre steder. Hun har det folkelige bundtræk til hurtigt at samle de nødvendige underskrifter og vil sandsynligvis også kunne trække flere profiler med. Flere peger på, at en person som europaparlamentsmedlem Søren Gade kunne være fristet til at gå med i et sådant projekt. Gades forhold til Ellemann er notorisk dårligt, og omvendt er hans politiske og især personlige forhold til Støjberg kendt for at være godt. [...] Når det kommer til stykket, har det aldrig været Dansk Folkepartis EU-modstand, der har trukket stemmerne til. Forudsætningen for, at Støjberg vælger Dansk Folkeparti, er, at de er reelt regeringsduelige, når der igen kommer et borgerligt flertal. Det vil først og fremmest sige, at DF skal ændre EU-politik og droppe EU-modstanden. Dansk Folkeparti må gerne være EU-skeptiske og mene, at EU-domstolen og de internationale konventioner skal udfordres. Det er et synspunkt, der også trives i blandt andet K. Når det kommer til stykket, så er de dog nødt til at bakke op om dansk EU-medlemskab og i højere grad acceptere at tage ansvar, hvis de skal være regeringsduelige. Det kræver svære, upopulære beslutninger, som tærer på baglandet, at være i regering. Det skal partiet være klar til."
Altinget, tirsdag (01.12.2021)

Krav om gigantbøder og lang fængselsstraf til oliedirektør
Anklagemyndighedens historisk skrappe strafpåstand i sagen om fynske Dan-Bunkerings salg af jetbrændstof til det russiske flyvevåben i Syrien skal tjene til skræk og advarsel for andre firmaer, som måtte danse på kanten af at overtræde EU-sanktioner skriver Politiken. Under tirsdagens procedure ved Odense byret gik senioranklager Anders Dyrvig Rechendorff fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet efter en syngende lussing til de tiltalte i den spektakulære sag. "Der er handlet et stort kvantum jetbrændstof. Det er sket over en lang periode, og man har siddet advarsler fra Erhvervsstyrelsen overhørig. Der er tale om særdeles skærpende omstændigheder," lyder det fra Rechendorff. Ifølge anklageskriftet, så omfatter EU's sanktioner mod Syrien "salg og leverancer af jetbrændstof direkte eller indirekte til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien". Men de fynske oliekøbmænd solgte ikke til det russiske forsvar. "Deres kunder var rigtig nok repræsentanter for især den russiske flåde, men det er ikke afgørende for sagens udfald," forklarede de tre tiltalte parters forsvarere, advokat, Jakob Skude Rasmussen.
Politiken, s. 8 (01.12.2021)

Udenrigspolitik

Georgiens demokratiske paradoks
I et debatindlæg i Politiken skriver Nana Sofia Hansen, journalist og Georgien-kender blandt andet: "I sin spejdende demokratiske udvikling lever Georgien på én gang op til billedet på et spirende demokrati, og samtidig slet ikke. For Georgien skaber politiske reformer og en stadig mere veltilrettelagt offentlig forvaltning, alt imens georgisk politik er så højspændt dramatisk, at konflikter, intriger og magtkampe som regel overskygger de politiske visioner. Nu i december er det 30 år siden Sovjetunionens opløsning, og man kan roligt sige, at det georgiske demokrati forsøger at blomstre i sit eget vildnis. EU ser forundret til. [...] Saakasjvili løftede Georgien ud af den dynetunge tilstand af korruption og kleptokrati, som endnu herskede et dusin år efter Sovjetunionens opløsning i 1991. I 2003, da Saakasjvili og hans folkeopstand med roser i hænderne trængte ind i parlamentsbygningen og krævede nye tider, sad 75-årige Eduard Sjevardnadze, den tidligere sovjetiske udenrigsminister, stadig på præsidentposten som anakronistisk sovjetisk reminiscens. Som præsident skabte Saakasjvili åbenhed og ombygning. Ét af hans første tiltag var at afskedige samtlige politiansatte og bogstaveligt talt rive alle politistationer ned, hvorefter han ansatte en ny national politistab til værdige lønninger, og han byggede nye, moderne politistationer i karakteristisk transparent grønt glas, som ses overalt i Georgien. Og det var Saakasjvili, som i 2009 løftede Georgien ind i EU's østlige partnerskabsprogram, som fortsat holder Georgien til ilden i sin demokratiske udvikling. [...] I EU ved man ofte ikke, hvilket ben man skal stå på, når man hører navnet Saakasjvili. Beundret for sit mod, sin idérigdom og viljekraft, og samtidig foragtet for sin uhyrligt selviscenesættende og dramatiske facon. [...] Georgisk politik er ikke kønt, men Saakasjvili viser os, at spæde demokratier må ses som igennem et kalejdoskop eller som Rubiks terning; umiddelbart umulige at forstå logikken i og hele tiden uforudsigelige i deres proces, men i konstant bevægelse hen imod noget større og bedre, på én gang kaotisk og dynamisk."
Politiken, s. 7 (01.12.2021)

Natoledere har en klar besked til Rusland: Hold jer fra Ukraine
Selv om Ukraine ikke er medlem af forsvarsalliancen Nato, så har NATO-landene på ingen måde tænkt sig at lade Ukraine i stikken såfremt Rusland skulle finde på at angribe, skriver Jyllands-Posten. "Der bliver en høj pris at betale for Rusland, hvis de endnu en gang bruger magt imod den uafhængige og suveræne stat Ukraine," sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, forud for at Natos udenrigsministre samles til møde i Letlands hovedstad, Riga, tirsdag og onsdag. På en pressebriefing sagde han: "De fastholder den ulovlige annektering af Krim. De fortsætter med at destabilisere det østlige Ukraine, Donbas, og de fortsætter med at lancere cyber- og hybride angreb mod Ukraine. Hvis man sætter alt dette sammen, så er der selvfølgelig grund til at være dybt bekymret over udviklingen langs Ukraines grænser. Derfor opfordrer vi Rusland til at være åben, til at nedruste og at reducere spændingerne. Og det er klart, at hvis Rusland bruger magt mod Ukraine, vil det få konsekvenser". Samtidig med at Nato er samlet i Riga, så var Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal, i Bruxelles for at mødes med flere EU-topfolk. Stoltenberg og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har de seneste dage besøgt politikere og Nato-styrker i Letland og Litauen for at vise politisk opbakning fra hele EU til landene langs Ruslands grænser. Politiken skriver også om den ukrainske premierminister Denys Sjmyhals møde for at tale med ledende EU-politikere i Bruxelles. Her understregede han, at en af hovedgrundene til Ukraines ønske om at blive optaget i EU er, hvad han kalder russisk aggression - dets militære oprustning og dets annektering af Krim i 2014.
Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 2 (01.12.2021)

Økonomi

Skattestyrelsen fulgte ikke intern anbefaling om kritiseret momskontrol ved EU-handel
Skattestyrelsen får i en ny beretning skarp kritik af Statsrevisorerne for i utilstrækkelig grad at sikre, at danske virksomheder indberetter korrekt moms ved EU-handler, skriver Altinget tirsdag. I 2016 anbefalede Skatteministeriets Koncernrevision en ny måde at angive moms på i EU-handler, som ville reducere risikoen for fejl og snyd ved indberetninger, men anbefalingen blev ikke fulgt.
Altinget, tirsdag (01.12.2021)