EU i dagens aviser onsdag den 1. februar 2023

Tophistorier

Nu kommer EU's svar på grøn skatterabat i USA
Onsdag kommer Kommissionen med sit første modsvar på den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA), skriver flere af dagens aviser. Financial Times har fået fingrene i et decideret udkast til kommissionens svar onsdag, hvor det fremgår, at nogle af midlerne fra EU's 800 mia. euro store genoprettelsesfond fra coronakrisen også vil kunne omdirigeres til den grønne industri, og derudover indeholder kommissionens svar også mulighed for at give skatterabatter, skriver Jyllands-Posten. "Hvad vi siger, er, at hvis du ønsker det, kan du give investeringsstøtte i form af en skatterabat, hvis det passer bedre til forretningsmodellen," siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager til Financial Times. Derudover er der også planer om yderligere tiltag i marts fra kommissionens side. EU-Kommissionen vil komme med forslag til, hvordan der kan blive skruet op for tempoet og ned for det administrative bøvl, når det kommer til at søge og få godkendelser til grønne projekter i EU. Fra Knud Erik Andersen, topchef i European Energy, lyder det: "Det er rigtigt godt, at EU nu forstår alvoren af det her, og at den grønne omstilling ikke kommer af sig selv. Men vil man sikre en hurtigere og mere effektiv grøn omstilling i Europa, er løsningen ikke nødvendigvis flere ansøgningspuljer og regeljungler, snarere et fokus på infrastruktur i Europa." Erhvervsminister Morten Bødskov (S) konstaterede efter et møde mandag med den amerikanske ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, og en række selskaber om IRA, at man ikke ser store mængder statsstøtte fra EU som den rette vej. "Vores vej er at konkurrere benhårdt om grønne arbejdspladser, og med det som indgang vil vi selvfølgelig forsøge at være med til at forme, hvordan EU's industripolitik kommer til at se ud. Statsstøttekrig hen over Atlanten er ikke vejen frem," sagde Bødskov.

Børsen skriver, at danske virksomheder står foran oprustning i USA. Den danske industrivirksomhed Topsoe har blikket rettet mod USA og fra Kim Hedegaard, ansvarlig for power-to-x hos Topsoe, lyder det: "Vi kigger lige nu meget, meget seriøst på at bygge produktionsanlæg nummer to. Nordamerika ser utroligt interessant ud i øjeblikket." Den gigantiske støttepakke i USA har skabt heftig debat i EU, hvor flere frygter, at europæisk forankrede virksomheder ender med at opruste i USA på bekostning af investeringer og produktion i Europa. Hos Topsoe mener Kim Hedegaard, at præmissen er helt forkert, og advarer samtidig de europæiske politikere mod at se det som et nulsumsspil. “Fordi markedet vokser i USA, betyder det ikke, at markedet i Europa skrumper. Det samlede globale marked er vokset. Men man skal i Europa være skarp på at få sat hastighed på. Lige nu ser det ud til, at hastigheden er større for projekterne i USA, fordi incitamentsstrukturen er nemmere at operere i,” siger han og fortsætter: “Det her er et spørgsmål om både og. Vi er stadigvæk superengagerede i de investeringer, vi har gjort i eksempelvis Danmark. Vi er et firma med danske rødder, og det vil vi rigtigt gerne fastholde,” siger han og slår samtidig fast, at Topsoe ikke har planer om at skrue ned for investeringerne i Europa. Flere andre danske klimabosser advarer også mod grønt støtteræs og opfordrer i stedet EU‘s ledere til at sætte hurtige tilladelser, effektive processer og mindre bureaukrati øverst på dagsordenen.

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: "Ofte og gerne taler Europas ledere om, hvordan det er lykkedes dem at vise samling og fælles front overfor Ruslands aggression i Ukraine. Men nu er der en anden udfordring, som truer med at splitte kontinentet. Med den kæmpestore klimapakke Inflation Reduction Act (IRA) udfordrer USA den grønne førerposition, som mange i EU nok regnede med, at vi skulle eje i lang tid. Efter måneders diskussion kommer EU-Kommissionen i denne uge med sit bud på et modsvar til IRA. Ifølge et lækket udkast, som Børsen har set, er der både indhold, som vil begejstre de danske klimavirksomheder - men også indhold, som vil give dem panderynker. Der er løfter om at sikre hurtigere tilladelser og mere smidig sagsbehandling. Men også om nye lempelser af de ellers højt besungne støtteregler, som skal sikre lige vilkår for alle på det indre marked, uanset om de er fra store eller små lande. [...] I forsøget på at matche USA, skader man sit eget marked og skaber ulige vilkår. Og sideløbende verserer så en anden, nært beslægtet debat om behovet for ny fælles gæld til en ny fælles fond. I næste uge går slaget for alvor ind, når EU-lederne samles til topmøde. Hvis de mest støtteivrige lande får deres ønsker opfyldt, vil det være tredje gang, EU åbner for mere statsstøtte inden for få år."

I en analyse i Information skriver Europakorrespondent, Tore Keller, blandt andet: "Europa vil svare igen på den grønne konkurrence fra USA og Kina ved at hælde massiv statsstøtte i grøn teknologi og give skattefradrag, som skal holde nutidens investeringer og fremtidens arbejdspladser på den europæiske side af Atlanterhavet. EU-Kommissionen lancerer onsdag ’A Green Deal Industrial Plan for the Net-Zero Age’, som den kommende lovpakke så poetisk er blevet døbt. Formålet er at give europæisk økonomi et grønt chok, der skal lede milliarder af euro til investeringer i sektoren og fjerne barrierer for hurtig opstilling af vindmøller, solanlæg og udrulning af brint på kontinentet. [...] Kommissionsformand von der Leyens initiativer vil indeholde en ny suverænitetsfond, men mest en række tiltag på kort sigt, heriblandt nye skattefradrag på det grønne område. Forventningen er ikke, at hun vil foreslå nye finansieringskilder, men at hun i høj grad vil ompakke allerede eksisterende EU-midler - og kombinere det med Den Europæiske Investeringsbanks midler - i suverænitetsfonden, som skal på plads før sommeren. Det fremgår af en lækket udgave af lovpakken, som Information har set. [...] Det nævnes dog, at der på sigt skal findes en løsning på, at der mangler en central investeringskraft i EU-regi i form af den suverænitetsfond, von der Leyen har talt om siden efteråret. Derfor er det også uklart, om og hvordan Kommissionens udspil vil føre til en genåbning af EU's langsigtede budget frem mod 2027 med henblik på at flytte midler fra budgettet til den nye fond. Dokumentet omtaler en revision af EU-budgettet, og at midlerne i RePowerEU, EU's grønne investeringspulje, skal øges i perioden 2024-2027, men ikke hvor pengene skal komme fra. Hovedresultatet vil således være en lempelse af statsstøttereglerne. [...] De skal målrettes mod grøn teknologi og ikke være en slags fripas til at hælde statsstøtte i alle mulige sektorer, har blandt andet Margrethe Vestager, EU-Kommissionens næstforkvinde, sagt. "EU's svar vil være resolut, men det vil forblive proportionelt," sagde Vestager i en tale i sidste uge. Hun nævner, at EU ikke vil bruge offentlige udbud og indkøb til at lave for eksempel en Buy European Act, som man kender det fra USA. [...] På et pressemøde mandag aften i Haag sammen med den hollandske premierminister Mark Rutte sagde Frankrigs præsident, Macron, at han mener, at man i første omgang børe bruge eksisterende midler til at sikre en hurtig reaktion på IRA-pakken fra USA. Men at man på længere sigt skal have mere fælles finansiering i EU for at finansiere grøn omstilling og europæisk økonomis fremtid. Debatten om europæisk industripolitik og den grønne omstilling er altså ikke slut endnu, men kan fortsætte hen over sommeren. I første omgang mødes EU's ledere til topmøde den 9.-10. februar for at tage stilling til kommissionens udspil."

Børsen bringer en kronik af erhvervsminister Morten Bødskov (S), som blandt andet skriver: "I næste uge mødes jeg med EU's erhvervsministre i Stockholm for at fejre 30-året for det indre marked - verdens største handelsblok. Et marked, der står for mere end to tredjedele af dansk handel med varer og tjenester, og som er grobunden for omkring 600.000 danske job. Selvom det er en festlig markering af årsdagen, skal vi også diskutere, hvordan vi sikrer EU's konkurrenceevne i en verden med nye spilleregler. [...] Samlet set har EU afsat større beløb end USA til at investere i grønne teknologier, men 450 mia. euro står stadig ubrugte hen, så vi skal op i tempo. Derfor har vi brug for en aktiv industripolitik i EU, som skaber bedre rammebetingelser for virksomheder, der laver grønne teknologier. Vi skal kigge på regulering, tilladelser og bredere finansieringsmuligheder. Og vi har behov for at se på, om EU‘s statsstøtteregler skal moderniseres med fokus på den grønne omstilling og strategiske sektorer. Det vil sætte fart under udviklingen - hvis det vel at mærke bliver gjort på den rigtige måde. [...] Selvom verden er forandret, og vi oplever nye globale udfordringer, så er et stærkt indre marked og en åben økonomi stadig de bedste redskaber til at sikre velstand og globale indflydelse - både som enkelt land og som europæisk union. Hvis vi bruger industripolitikken rigtigt, er der store muligheder for, at danske virksomheder kan løfte den grønne omstilling i hele verden."
Jyllands-Posten, s. 1,4; Børsen, s. 12,13,34-35 ; Information, s. 8-9 (01.02.2023)

Prioriterede historier

Minister ønsker at forbyde pfas-stoffer i tøj
Tirsdag eftermiddag havde miljøminister Magnus Heunicke (S) indkaldt de øvrige partiers ordførere til en briefing om de sundhedsskadelige pfas-stoffer og en status på arbejdet med en national handlingsplan, skriver flere af dagens aviser. I januar sendte SVM-regeringen sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige et udkast til et EU-forbud mod pfas-stoffer til EU‘s kemikalieagentur, men et forbud vil tage årevis at gennemføre. Derfor lød det fra Heunicke: “Det er ikke, fordi vi venter på EU, vi gør, hvad vi kan nationalt indtil da.” Heunicke ønsker at se på mulighederne område for område. Regeringen er klar til at indføre et nationalt forbud mod pfas-stoffer i brandslukningsskum fra 2024, og nu er det så tekstilindustrien, som står for tur. “Det vil være det næste, hvor vores vurdering er, at det vil være muligt at gå foran med et nationalt forbud med at få fjernet pfas fra dele af tekstilerne, som f.eks. tøj,” siger Magnus Heunicke. Brancheorganisationen Dansk Mode og Textil foretrækker, at Danmark går EU-vejen i kampen mod pfas-stoffer, da mange tekstiler kommer fra udlandet, men de siger samtidig, at de er klar med input til nationale regler, hvis Danmark vil gå forrest. Magnus Heunicke har udtalt, at problemerne med pfas potentielt er det “største miljøproblem,” vi har herhjemme, men han understreger alligevel, at Danmark på lange stræk vil være nødt til at vente på et EU-forbud. “De her stoffer er EU-regulerede, og derfor er vi nødt til at følge EU-sporet. Men lykkedes det os at gøre det, så vil det også være klart bedre. De fleste af de produkter vi bruger i Danmark bliver produceret i udlandet, så derfor er det i forvejen vigtigt, at vi arbejder sammen med vores nabolande,” siger Magnus Heunicke.
Børsen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 6 (01.02.2023)

Ukraine kæmper for at frigøre sig fra årtiers korruption
Det krigsramte land Ukraine er plaget af svindel, og politikere anklages for at berige sig ved hjælp af krigsøkonomi, skriver Kristeligt Dagblad. En ny opgørelse fra antikorruptionsorganisationen Transparency International viser, at trods vigtige reformer og løbende forbedringer før invasionen er korruption stadig et stort problem i Ukraine. Ifølge rapporten har krigen forværret risikoen for korruption og givet korrupte aktører mulighed for at stikke penge, som er beregnet til nødhjælp og genopbygning, i egen lomme. Ukrainske medier har afsløret, at højtstående embedsmænd angiveligt har tjent mange penge på krigsøkonomi og derfor blev fire ukrainske viceministre og fem guvernører for frontlinjeprovinser afskediget i sidste uge. ”Det er retfærdigt, det er nødvendigt for vores forsvar, og det hjælper vores tilnærmelse til de europæiske institutioner,” sagde præsident Volodymyr Zelenskyj om Ukraines største regeringsrokade siden krigens begyndelse. ”Ser vi på udviklingen siden Majdan-revolutionen og Ruslands annektering af Krim i 2014, har der været en positiv tendens til bekæmpelse af korruption. Det er ikke stormskridt, men det går den rigtige vej,” siger Jakob Tolstrup, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i postsovjetiske stater. Embedsmænd i flere vestlige lande, herunder USA, har krævet mere ansvarlighed for støtten til Ukraine efter den seneste skandale og Jakob Tolstrup urderer, at med fyringerne forsøger Zelenskyj dels at sende et signal internt i Ukraine om, at korruption ikke er tilladeligt, og dels at signalere over for Vesten, at man tager korruption seriøst, og at donorpenge går til de rigtige formål. Sidstnævnte er især en prioritet forud for topmødet mellem Ukraine og EU i Kyiv den 3. februar, påpeger Jakob Tolstrup.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Fra det internationale samfund, inklusive Danmark, har Ukraine siden den russiske invasion den 24. februar 2022 oplevet en kolossal opbakning - politisk, militært og økonomisk. USA, EU og en lang række af verdens lande har doneret ikke bare milliarder af kroner, men også våben, kampvogne og nu muligvis snart jagerfly, og dertil kommer tonsvis af nødhjælp, medicinsk udstyr og hjælp til genopbygning af ødelagt infrastruktur. [...] Men selvom Ukraine er blevet spydspids for den demokratiske verden, er landet på ingen måde selv det perfekte demokrati. Korruption har i årtier præget det ukrainske samfund, hvilket da også er en central årsag til, at landets mangeårige ønske om EU-medlemskab ikke er blevet virkelighed. Og selvom krigen mod Rusland burde samle befolkningen, bliver der stadig svindlet og bestukket på kryds og tværs. [...] Korruptionen er ikke kun et problem for Ukraine, men også for den tillid, der er betingelsen for den fortsatte støtte til krigen mod Rusland. [...] Og her påhviler der også EU, USA og de lande, der bidrager til Ukraines kamp mod Rusland, at være klare og tydelige: Spil ikke hasard med verdens tillid, men grib resolut og hurtigt ind ved alle tilfælde af korruption. En korrupt kultur bekæmpes hverken let eller hurtigt, men Ukraine må vise viljen. I det lys er det bekymrende, at ukrainske journalister har været i tvivl om, hvorvidt de skulle berette om korruptionen, vel vidende at det kan udhule omverdenens tillid. For ganske vist er Rusland den umiddelbare fjende, men på længere sigt er Ukraines bedste forsikring mod russiske trusler netop at opbygge et sandt og korruptionsfrit demokrati."
Kristeligt Dagblad, s. 1,5,9 (01.02.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Danmark bør være foran EU på ligestillingsområdet
Information bringer en kommentar af Marianne Vind, MEP, Socialdemokratiet, som blandt andet skriver: "Det går for langsomt med ligestillingen i bestyrelseslokalerne i danske virksomheder. Hvis udviklingen fortsætter i det her snegletempo, har vi ikke ligestilling, før kalenderen skriver 2060. Vi har behov for nye initiativer, der kan fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet. [...] Siden 2013 har det ellers været et lovkrav for alle store danske virksomheder at opstille måltal for den kønsmæssige sammensætning i deres bestyrelser. Lovgivning, som vel at mærke kommer fra EU. Men det er op til virksomhederne at definere måltallene. Og her hopper kæden af. For virksomhedernes ambitioner er ikke høje nok. [...] Ingen tvivl om, at der kommer mere lovgivning fra EU på området. Men vi er i vores fulde ret til i Danmark at gå foran og gøre en indsats for at sætte fart på udviklingen. Spørgsmålet er, om viljen er der. Lad os først og fremmest blive bedre til at tale om ligestilling. Tiden er til det."
Information, s. 17 (01.02.2023)

Vestager om Danmarks søgsmål mod EU's mindstelønsdirektiv: "Der er gjort rigtigt meget for, at Danmark skulle føle sig tilpas"
Danske Margrethe Vestager, der er ledende næstformand i Europa-Kommissionen, mener ikke, at Danmarks søgsmål, for at få EU's mindstelønsdirektiv erklæret ugyldig ved EU-Domstolen, vil lykkedes. Det fortæller Vestager til Altinget tirsdag. Hun fortæller samtidig, at der er gjort rigtigt meget for, at Danmark skulle føle sig tilpas.
Altinget, tirsdag (01.02.2023)

Finansielle anliggender

Renten gik sidelæns inden centralbankmøder
Tirsdag viste renterne små udsving og endte dagen stort set uændret inden de næste dages vigtige rentemøder i Den Europæiske Centralbank og den amerikanske centralbank, Federal Reserve, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Eftermiddagen bød på nøgletal fra USA, hvor omkostningerne til arbejdskraft steg mindre end ventet i fjerde kvartal, hvilket potentiel er endnu en presbold til FED, som er taget ud af spil, forud for det vigtige rentemøde der afsluttes onsdag.
Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 20 (01.02.2023)

Valutafond opjusterer forventninger til væksten
Den Internationale Valutafond (IMF) har netop offentliggjort en økonomiske prognose, hvor det konstateres, at verdensøkonomien vil fortsætte med at bremse op i år, inden den økonomiske vækst begynder at vende tilbage i 2024, skriver Jyllands-Posten. Efter historiske standarder vil væksten dog forblive svag, da kampen mod inflation og Ruslands krig i Ukraine fortsat påvirker den økonomiske aktivitet. "På trods af denne modvind er udsigterne mindre dystre end i vores prognose fra oktober og kan udgøre et vendepunkt, hvor væksten bunder ud, og inflationen falder," skriver cheføkonom Pierre-Olivier Gourinchas i prognosen og fortsætter: "Den økonomiske vækst viste sig at være overraskende robust i 3. kvartal i fjor med stærk beskæftigelse, solidt forbrug og i Europa en bedre tilpasning til energikrisen end forventet. Inflationen er begyndt at falde, om end kerneinflationen endnu ikke har toppet i mange lande. " I denne uge mødes de pengepolitisk ansvarlige i tre af verdens største centralbanker, hvor der på dagsordenen står yderligere renteforhøjelser som led i inflationsbekæmpelsen. Forventningen i de finansielle markeder er, at ECB torsdag vil hæve renten med et halvt procentpoint og med samme sats ved det næste møde i Styrelsesrådet den 16. marts og fra Simon Wells, cheføkonom for Europa i storbanken HSBC, lyder det: "En samlet rentestigning på 3,5 procentpoint på bare et år er markant, og det er den væsentligste forklaring på, at vi finder mange af de seneste prognoser for optimistiske. Dér, hvor renteforhøjelser slår hurtigst igennem, er i bankernes långivning til erhvervslivet, og så kraftige rentestigninger som i eurolandene vil uvægerligt ramme investeringerne."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (01.02.2023)

Interne anliggender

Regeringen kan beskatte oliegiganternes skyhøje gevinster på energikrisen - men har ikke tænkt sig at gøre det
Berlingske bringer en kommentar af Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder for Greenpeace, som blandt andet skriver: "På trods af historisk energikrise er det ikke alle, der sad hårdt i det. De fem største vestlige olieselskaber slog i fjor alle rekorder og tjente 200 milliarder dollar i overskud. [...] Heldigvis er EU ved at gøre noget ved oliegiganternes groteske økonomiske fortjenester. I efteråret besluttede man at indføre en skat på ”overnormale” profitter samt et indtægtsloft for elproducenterne. Skatten skal være på mindst 33 procent og kan gælde fra 2022. EU-forordningen giver medlemslandene stor kontrol over, hvordan vi vil implementere reglerne. [...] Vi står til at kunne indkassere et tocifret milliardbeløb fra multinationale olieselskaber og sidegadevekselererne i elhandlen, alene ved en skat på 33 procent der rammer alle, der har tjent for meget - og spekuleret i - de høje energipriser. Men denne mulighed vil regeringen ikke benytte sig af. De har i stedet besluttet at sende et lovforslag i høring, der kun vil indbringe 1,2 milliarder kroner af de ekstraordinære indtægter i 2023. Regeringen vil nemlig implementere et absolut minimum af, hvad der er besluttet i EU, og kun beskatte udvalgte virksomheder med 33 procent og kun fra i år. [...] Vi har brug for politiske beslutninger, der gør det umuligt at tjene penge på at forurene vores eneste hjem og kompromittere vores helbred med fossile brændsler. Det er den lange kamp, men lige nu har vi en exceptionel mulighed for at sikre lidt fornuft i beskatning af de, der lukrerer på krigen. Det mindste vi kan gøre på kort sigt er da at udnytte EU-muligheden og beskatte al overskuddet."
Berlingske, s. 24 (01.02.2023)

Klima

DI: Grænsebom for norsk el er et skridt i den helt forkerte retning
Altinget bringer et debatindlæg af Troels Ranis, Branchedirektør i DI Energi. Han skriver blandt andet: "En af grundsøjlerne i det europæiske elmarked er den frie handel med elektricitet på tværs af grænser, men det sætter Norge spørgsmålstegn ved nu. Det er i DI's øjne et tilbageslag for forsyningssikkerheden, og derfor en fejltagelse i den nuværende situation. [...] Udmeldingerne fra Norge er altså skidt nyt - ikke kun for forsyningssikkerheden og energiuafhængigheden, men også for den grønne omstilling. Samhandlen på tværs af grænserne i Europa er en af grundforudsætningerne for, at vi i fremtiden kan skabe balance i vores grønne elsystem. [...] Europa-Kommissionen har længe varslet en revision af elmarkedet, og mandag d. 23. januar blev høringen i relation til den kommende revision af elmarkedet offentliggjort. Og her er der meget på spil for det europæiske elmarkedsdesign, som ikke må undergraves af forhastede panikindgreb. I Dansk Industri arbejder vi ihærdigt for, at revisionen af elmarkedet ikke bliver en anledning til at ændre de markedsstrukturer, der er grundlaget for værdifuld samhandel og vores fælles europæiske forsyningssikkerhed. [...] Derfor er det også vigtigt, det indre marked styrkes. Vi må ikke lukke os om os selv, det vil medføre negative konsekvenser for den europæiske forsyningssikkerhed. Og det er det sidste, vi har brug for i en energikrise."
Altinget (01.02.2023)

Ja tak til atomenergi
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, som blandt andet skriver: "Midt i en energi- og klimakrise er det mere nødvendigt end nogensinde, at vi i EU bliver selvforsynende med grøn energi. Det er et vigtigt skridt i kampen mod Putin. Samtidig er det afgørende for vores planet, at energien er grøn. Derfor skal vi tage alle grønne midler, vi har til rådighed, i brug, hvis vi skal nå målet om klimaneutralitet i 2050. [...] I Danmark er vi frontløbere på produktionen af vindenergi. Og det er supergodt. Men brugen af vind-, sol- og vandenergi er ikke nok. [...] Derfor er atomkraftenergi et nødvendigt værktøj. Det smarte ved de nye atomenergiteknologier er nemlig, at de næsten ikke producerer noget affald, at de ikke kan bruges til atombomber, og at de på alle måder er en sikker energiform, der leverer en konstant mængde CO2-neutral energi. Derfor kommer vi ikke uden om atomenergi."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (01.02.2023)

Verdensmålene er et frontalt opgør med den neoliberale vækstmodel
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark. Han skriver blandt andet: "I onsdags deltog jeg ved åbningen af en europæisk konference med civilsamfundet om, hvordan der bedst bidrages til mere fremskridt for verdensmålene. Udgangspunktet var nedslående, men jeg blev meget opmuntret af engagementet og håbet hos min meddebattør, en ung kvinde fra Slovenien, der er en af FN's stærke ungdomsambassadører. Vi var enige om, at intet lykkes uden et stærkt civilsamfund, der ustandseligt markerer, hvor meget det haster, hvis vi skal gøre os håb om at bremse den globale opvarmning og afværge de mange nye og større katastrofer, den vil trække med sig. [...] Vi skal i rekordfart opbygge en vedvarende og CO2-fri energiforsyning, fordi det varigt og voldsomt vil udhule profitten for Putin og despoterne i Golf-staterne, der sidder på de største reserver af fossile brændsler. Igen var Europa hurtigst på vej - først med 'Fit for 55' for et par år siden, der angiver vejene til 55 procents reduktion af klimagasudslippet i EU frem til 2030 og dernæst med modige udspil fra Kommissionen om omstilling væk fra russisk olie og gas efter invasionen i Ukraine. Men dernæst som Bidens såkaldte 'Inflation Reduction Act', der sætter blus under den amerikanske energiomstilling (og rummer store konkurrencemæssige udfordringer for Europa). Afgørende er det, at erhvervslivet internationalt er i færd med at gribe mulighederne, fordi de indser, at langsigtet indtjening kræver bæredygtige løsninger. [...] Bare i de to et halvt år, hvor jeg har været formand for Energinet i Danmark, har jeg oplevet en eksplosion i efterspørgslen efter grøn strøm, fordi den direkte elektrificering via elbiler og varmepumper med videre nu følges op af store og enormt energikrævende projekter, der skal forvandle billig grøn strøm til brint som grundstof i grønne brændsler til tunge køretøjer, skibe og fly. Derfor skal der størst mulig hast på udbygningen af energiøer og kæmpevindmøller til havs. Desuden er CO2-fri biogas blevet en god forretning, og projektideerne om lagring af CO2 under jorden og havet myldrer frem."
Altinget, tirsdag (01.02.2023)

Migration

Eksperter: Regeringens vision om EU-asylcenter er et luftkastel
SVM-regeringen arbejder nu målrettet for et fælleseuropæisk modtagecenter uden for EU "etableret af EU eller i samarbejde med en række andre lande", som det hedder i regeringsgrundlaget, men fra førende europæiske asyleksperter lyder det, at planen er et luftkastel uden ret meget hold i virkeligheden. "Det er klart, at man kan finde politisk og retorisk støtte i lande som Ungarn, Østrig og Italien, for eksempel, men politisk appetit og retorisk opbakning har endnu ikke udmøntet sig i en seriøs debat og signalerer dermed, at det primært er et luftkastel og en abstrakt debat uden realistisk chance for at blive gennemført," siger juraprofessor Daniel Thym, leder af Research Centre Immigration & Asylum Law ved Konstanz Universitet i Tyskland. Han påpeger samtidig, at et fælles modtagecenter uden for EU ville kræve en ændring af asylproceduredirektivet, som i øjeblikket danner rammen om de fælles EU-asylregler, og det direktiv er Danmark slet ikke en del af på grund af vores retsforbehold. Fra britiske professor Andrew Geddes, leder af Migration Policy Center på Det Europæiske Universitetsinstitut EUI i Firenze, lyder det, at netop Danmarks forbehold over for væsentlige dele af EU's fælles asylpolitik gør det meget svært at se Danmark som bannerfører for en diskussion om et fælles EU-modtagecenter. "Jeg tror, at de juridiske og politiske forhindringer er så store, at det er meget svært at se Danmark være pioner i en så grundlæggende ændring. For det indebærer en omskrivning af eksisterende EU-lovgivning, som Danmark så kunne tilmelde sig - hvorved du ikke blot ændrer Danmarks forhold til EU-migrationslovgivning, men også ændrer EU's forhold til vigtige internationale menneskerettighedsstandarder," siger Andrew Geddes.
Politiken, s. 1,6 (01.02.2023)

Udenrigspolitik

Erdogan spiller frækt mod Vestens sekulære demokratier
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Espersen, MF, Danmarksdemokraterne. Han skriver blandt andet: "Midt i vor fortvivlelse og sorg over Ruslands invasion af Ukraine var der dog et lys i mørket: Vore nordiske venner Sverige og Finland meddelte, at de nu søgte optagelse i Nato. Den glade meddelelse havde vi og vore alliancepartnere ventet på i knapt 75 år. De to lande behøvede så vist ingen forundersøgelse inden optagelsen - her var, det vidste alle, tale om to urokkelige super-demokratier, som også militært kunne leve op til Natos strenge samarbejdskrav. Finland med et af Europas allerbedste forsvar, Sverige lidt haltende, hvad angår militærinvesteringer, men er på dramatisk vej op. [...] Men så var der jo lige Recep Erdogan - Tyrkiets præsident, som er udstyret med en fortræffelig næse, hvor det drejer sig om at fedte for den muslimske verden, og hér vejrede han morgenluft. Han fandt ud af, at der var nogle kurdere, som spankulerede frit rundt i Sverige. Måske med rette betegnede han disse kurdere som terrorister, som svenskerne bare havde at udlevere til Tyrkiet. [...] Hans usle forehavende, at splitte Vestens sekulære demokratier, er foreløbig gået meget godt. Og Erdogan kunne slet ikke styre sig af ren lyksalighed, da han fik underretning om, at den forkætrede Rasmus Paludan lige var slået et smut omkring Stockholm for at sætte ild til Koranen. [...] Om Erdogans spil med det formål at splitte de vestlige demokratier lykkes, vil vi nok snart erfare. Det er for mig utænkeligt, at USA vil lade denne Erdogan-farce fortsætte ret meget længere. Mest sandsynligt er det, at USA afventer det tyrkiske valg, der er udskrevet til den 14. maj. Givet i håbet om at Erdogan går på pension."
Jyllands-Posten, s. 26 (01.02.2023)

Præsidenten vil ikke udfordres og har fundet en vej til at kvæle kritik
Vladimir Putins evigt loyale støtte mod vest, Belarus, er notorisk kendt for at fængsle dets kritikere og politiske modstandere og inden for den seneste måned er landets vigtigste oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, journalisten Andrzej Poczobut og sidste års modtager af Nobels fredspris, aktivisten Ales Bialiatski, blevet stillet for en domstol på grundlag, der er bredt kritiseret for at være "politisk motiverede", skriver Jyllands-Posten. Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjensko, strammer grebet yderligere om magten, og hvis man udfordrer eneherskeren, ligger truslen om fængsel og lurer bag døren. Svetlana Tikhanovskaja nåede at flygte ud af landet dagen efter præsidentvalget i 2020 og derfor foregår retssagen uden hendes tilstedeværelse. Ales Bialiatski har været fængslet i knap to år uden en retssag, hvor han er anklaget for at finansiere de protester, der opstod efter det påståede svindelvalg. Journalisten Andrzej Poczobut har siddet bag tremmer i knap to år på grund af en række "ærekrænkende" historier om Lukasjenko, som de kaldes af myndighederne. Alle tre retssager er blevet fordømt af de anklagede, EU og flere internationale menneskerettighedsorganisationer og i en pressemeddelelse kalder EU's udenrigschef, Josep Borrell, retssagerne for "brutal undertrykkelse og politisk motiverede retssager med det formål at lukke munden på alle uafhængige stemmer for at forhindre en demokratisk debat."
Jyllands-Posten, s. 12 (01.02.2023)

Sådan bør regeringen håndtere regimet i Iran
Politiken bringer et debatindlæg af Aydin Soei, Benjamin Hosseini-Mehr, Elaheh Peyman Granov, Jino Victoria Dhabi Og Pari Khardem og 363 medunderskrivere, dansk-iranere. De skriver blandt andet: "Tillykke til den nye regering og de nye ministre. Det er i sandhed et privilegium at være vidne til et demokratisk folketingsvalg og et magtskifte i ro og orden. Det er dog ikke alle, der nyder godt af det privilegium. Det kan vi dansk- skrive under på. Iranerne kæmper for at få lov til at leve i et demokrati med basale frihedsrettigheder, og det skal vi støtte op om. Som danskiranere har vi derfor tre krav til jer nye ministre: 1. AFBRYD de diplomatiske relationer med Iran! [...] 2. SANKTIONER regimets medlemmer! [...] 3. REVOLUTIONSGARDEN skal på listen over terroristorganisationer. Danmark skal arbejde på, at få Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) på EU's terroristliste. [...] Revolutionsgarden er den særlige milits, regimet benytter sig af, når der skal laves militære aktioner og attentater i udlandet. Tyskland og Holland er ved at undersøge muligheden for at smide dem på terrorlister, og man undersøger også, hvordan man på nationalt plan kan lave endnu hårdere sanktioner mod regimet, end hvad EU har gjort. Det vil sende et endnu stærkere signal fra dansk side om, at vi ikke tolererer præstestyrets forbrydelser."
Politiken, s. 7 (01.02.2023)