EU i dagens aviser onsdag den 1. juni 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Topmøde: Hvad kan Danmark få ud af EU's forsvarssamarbejde?
Flere af dagens aviser skriver om de seneste opdateringer og udmeldelser i forbindelse med EU-afstemningen om forsvarsforbeholdet. Ifølge de seneste meningsmålinger ser det ud til, at 65 procent er klar til at stemme ja til valget og på EU-topmødet i Bruxelles blev der blandt andet diskuteret, hvordan man kan styrke det fælleseuropæiske forsvarssamarbejde. Et forsvarssamarbejde som Danmark, hvis prognoserne holder, snart kan blive en del af. På et pressemøde kom statsminister Mette Frederiksen ind på, hvad der var blevet diskuteret på EU-topmødet: "Det handler om indkøb, når vi alle skal ud at investere mere i vores forsvar. Der har også været en diskussion i dag, om man kan have et endnu tættere samarbejde mellem forsvarsindustrierne i Europa, sådan at vi ikke alene beslutter at bruge flere penge, men at vi også har vores sunde fornuft med. Og det vil sige at kunne få foretaget nogle investeringer på den klogeste måde", lød det fra statsministeren, ifølge Politiken. EU-Kommissionen vil nu nemlig koordinere medlemslandenes oprustning, især igennem fælles indkøb. Og netop på grund af forsvarsinvesteringer mener Dansk Erhverv, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes. "Danmark sidder ikke med i EU's Forsvarsagentur. Danske virksomheder har mulighed for at byde ind på projekter under EU's Forsvarsfond, men de teknologiske prioriteter, der er i Forsvarsfonden bliver i høj grad besluttet oppe i EU's Forsvarsagentur, hvor Danmark ikke sidder med. Og det gør det svært at varetage danske erhvervsmæssige interesser, når man ikke har tale- og stemmeret til de møder, hvor man beslutter, hvad det er, man skal bruge EU's forsvarsfondsmidler til", lyder det fra Frederik Bergenfelt Friis, politisk konsulent i Dansk Erhverv. EU's strategi har til formål at skabe et meget stærkere europæisk forsvar samt at skabe en "strategisk autonomi" i industrien og at støtte hele forsvarsindustrien igennem forskning og udvikling. Flere parter ser klare fordele, hvis forbeholdet afskaffes. "Vi forventer helt sikkert en øget vækst, hvis forbeholdet afskaffes," lyder det fra Steven Friberg, grundlægger og direktør, UXV Technologies. Den lettiske ministerpræsident, Arturs Krisjanis Karins har også udtrykt at Letland ser klare fordele ved at Danmark blive en del af EUs forsvarssamarbejde. Især Dansk Forsvarsindustri er interesseret i at komme af med forsvarsforbeholdet, skriver Børsen. "For os er det vigtigere end nogensinde før at få afskaffet forbeholdet, fordi der netop nu bliver investeret så mange penge i EU's forsvarsindustri, og vi ser kun markedet blive endnu vigtigere fremover," siger direktøren fra Weibel Scientific, Frode Scott Nilsen og fortsætter: "Vi har flere europæiske konkurrenter, der jo netop sidder ved bordet, når det skal afgøres, hvilken teknologi Europa skal benytte fremover, og hvordan pengene skal bruges. Det har vi meget lidt indflydelse på," siger han efter han har oplevet flere gange at andre landes teknologier er blevet valgt frem for de danske grundet forbeholdet. Det argument bliver bakket op af Joachim Finkielman, sikkerheds- og forsvarspolitisk chef i DI: "Faktum er bare, at danske virksomheder ikke bliver spurgt, og det er klart, at hvis man sidder med ved bordet, når de her diskussioner er der, så kan man komme med danske perspektiver, der kan gavne vores industri,” siger han. Enhedslistens EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen er dog skeptisk og mener ikke, at forsvarsindustriens interesser er i den danske befolknings interesse og derfor giver det ikke mening at afskaffe forbeholdet af hensyn til industrien.

Flere eksperter er overraskede over, at EU-valgkampen har været sløv og det har konsekvenser for vælgernes viden inden valget, skriver Jyllands-Posten. " Vi ved, at vælgerne ved EU-afstemninger sætter deres kryds ud fra deres grundholdning til EU, så de skal nok finde ud af, hvor de skal stemme, men det vil være lidt sværere for dem at finde ud af dette denne gang," siger Derek Beach, professor i statskundskab, Aarhus Universitet. Men SF's EU-ordfører Anne Valentina Berthelsen, forklarer at det fra SF's side er en bevidst strategi de har ført i denne valgkamp: "Vi fører bevidst en afdæmpet valgkamp, for vi vil ikke risikere, at det ender med en aggressiv og skinger kampagne, der skræmmer vælgerne. Vi forsøger bevidst at føre en så rolig og saglig valgkamp som muligt," siger hun. Dog vurderer professor Derek Beach, at den stille valgkamp ikke kommer til at føre til en lavere stemmeprocent end ved tidligere valg, og det er bl.a. fordi det denne gang er blevet gjort nemt at brevstemme. Venstres Jan E. Jørgensen mener dog, at japartierne ikke har sparet på pengene under valgkampagnen. Partiet har også afsat et lige så stort budget til valgkampagne som de gjorde tilbage i 2015 under den sidste EU-afstemning. Sune Steffen Hansen, cand.polit og vært på den politiske podcast Pollster mener at japartiernes mere afdæmpede valgstil har været til deres fordel, skriver Kristeligt Dagblad. "Ja-partierne har med succes haft en mere beskeden indsats end ved de foregående folkeafstemninger. De har slet ikke været så fremadstormende som tidligere, og det har været en vigtig årsag til, at tvivler-grupperne i højere grad har bevæget sig mod et ja."

Partier fra både nej- og jasiden har udvist bekymring for, hvad politikerne kan finde på, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, skriver Information. De største bekymringer lyder på hvorvidt regeringsledere vil gå med til at deltage i missioner, der går imod de danske interesser. Men ikke kun hos partierne er der bekymring og tvivl, spørgsmålet om tillid gælder også ude i de danske hjem. "Jeg er blevet spurgt om, hvem vi afgiver suverænitet til, hvis det ikke er EU. Det er jo Folketinget, som får flere beføjelser. For mig som EU-forsker er det overraskende, at argumentet om at give danske politikere mere magt bliver brugt af nogle nejsigere," siger Christine Nissen, forsker i europæisk sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Sidst danskerne var til EU-afstemning i 2015 var der også en stor mistillid blandt vælgerne, kunne professor i statskundskab på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen konkludere. "En del vælgere følte sig bekymrede for, hvad politikere kunne finde på at gøre med den carte blanche-ordning, som japartierne bad om," siger Jørgen Goul Andersen. Ifølge politisk ordfører, Enhedslisten, Mai Villadsen bygger hendes skepsis også på, at EU, er på vej mod at man overilet indleder et samarbejde, der opbygger "nogle helt vilde militær- og våbenkapaciteter" som konsekvens af krigen i Ukraine. Hun mener i stedet for, at EU burde bruge kræfterne mere på at blive et "fredens samarbejde." Den mistillid man ser blandt vælgerne og tvivlerne kan også have effekt på afstemningen, skriver Kristeligt Dagblad. "Derfor vil gruppen hælde til et nej, hvis de oplever, at ja-siden går for aggressivt til værks. Simpelthen fordi de frygter, at politikerne manipulerer og holder noget skjult, for eksempel ved at sende danske soldater ud i nogle mærkelige missioner rundt omkring i verden," siger Sune Steffen Hansen, cand.polit.

Flere af dagens aviser skriver om de forskellige partiers argumenter for eller imod at afskaffe forsvarsforbeholdet. På jasiden ser man typisk at Ruslands invasion af Ukraine har forandret sikkerhedssituationen i Europa og denne situation betyder, at vi er nødt til at tænke på et fælles forsvar og sammenhold. Desuden forsvarer jasiden om, at Danmark selv kan bestemme, hvilke missioner vi skal deltage i fremover og at der ikke bliver tale om nogen EU-hær. Til slut bliver der vægtet højt på, at EU skal være et supplement til Nato også hvis den Nato-kritiske Donald Trump skulle komme til magten igen i 2024. På nejsiden hører man typisk at jasiden udnytter krigen i Ukraine til at få forsvarsforbeholdet afskaffet og at, hvis det kommer til, at man skal forsvare sig mod Putins hær i Danmark, er det snarere en opgave for Nato. Desuden er det på nejsiden også et spørgsmål om mere EU for selvom samarbejdet kommer til at være mellemstatsligt og Danmark ikke afgiver suverænitet ved et ja, kommer der stadig en forventning fra EU om, at Danmark deltager. Nejpartierne erklærer sig også bekymret for at den fremtidige europæiske udrykningsstyrke nok nærmere fremover skal betegnes som og blive til en EU-hær. Til sidst er nejpartierne bange for, at hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet vil det ødelægge vores forhold til Nato.

Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad skriver i en analyse blandt andet: "Danske folkeafstemninger om EU-forhold er en lang fortælling om disharmoni mellem vælgerne og deres partier. [...] Meningsmålingerne er enige om, at et massivt flertal på knapt to tredjedele af vælgerne denne gang vil stemme ja til at afskaffe Danmarks forbehold over for EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Bliver det resultatet, vil mange vælgere stadig sætte krydset anderledes, end deres parti anbefaler, men det vil være betragteligt færre end ved tidligere afstemninger. [...] Lige så afgørende ser det dog ud til at være, at fløjene har manglet allierede tættere på den politiske midte. [...] Et fællestræk for den afstemning, euro-afstemningen i 2001 og afstemningen om retsforbeholdet i 2015 er, at EU-modstanderne på de politiske yderfløje havde allierede på midten. [...] Derudover er der over de seneste 30 år sket det, at den organiserede tværpolitiske EU-modstand stort set, er forsvundet. [...] Professor i statskundskab, Matt Qvortrup (tidligere Mads Qvortrup), ved Coventry University i Storbritannien udgav i 2016 et studie om 43 folkeafstemninger i Europa om EU-forhold. [...] Han peger stadig på især tre faktorer som afgørende for, hvor vælgerne sætter deres krydser. Det er for det første længden af regeringsperioden for den siddende regering. [...] For det andet er det afgørende, hvor høj væksten i samfundet er. [...] Og endelig er det for det tredje afgørende, at nej-siden støttes af moderate stemmer. [...] Op til onsdagens afstemning har fløjene åbenlyst manglet modstanderstemmer på midten."

Elisabet Svane, politisk analytiker på Politiken skriver i en analyse blandt andet: "Den danske EU-modstand er rykket ud på højrefløjen, men er en skygge af, hvad den var, da vi stemte om retsforbeholdet i 2015. [...] Enhedslisten står stadig på deres nej, men alene det, at en så højtplaceret politiker som Pelle Dragsted lufter sin tvivl, viser, at der er en bevægelse i partiet. En bevægelse, der på det netop overståede årsmøde resulterede i en mere EU-venlig linje - med indbyggede forbehold, naturligvis - men en bevægelse, som langsomt vil føre også Enhedslisten i retning af at acceptere EU som den europæiske, politiske kampplads. [...] Når vi bliver spurgt, om vi vil være med i EU, svarer det store flertal ja. Kun omkring 20 procent siger nej. Og siden briterne stemte sig ud af EU i 2016, er den danske lyst til at forlade unionen faldet markant. Det betyder ikke, at danskerne er enige i det, der besluttes i EU, eller for den sags skyld vil afgive mere suverænitet til EU, men man vil gerne være med."

Bent Winther politisk kommentator på Berlingske skriver i en analyse blandt andet: "Det er en gammel sandhed, at sejren har mange fædre, mens nederlaget altid er forældreløst. Sådan vil det også være i aften, når stemmerne efter EU-folkeafstemningen er talt op. [...] Hvis det, som meningsmålingerne tyder på, bliver et klart ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil det først og fremmest være en uvurderlig sejr for statsminister Mette Frederiksen. [...] Et ja ved EU-afstemningen vil være en tiltrængt sejr, som statsministeren kan stå på skuldrene af i de kommende måneders optakt til næste folketingsvalg. Samtidig vil det tegne et mere Europavenligt billede af statsministeren, som er blevet portrætteret som den mest EU-skeptiske statsminister, Danmark har haft. [...] For Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen vil et ja betyde, at hans position som oppositionens leder og blå statsministerkandidat er styrket. [...] Den tredje partileder, der har rigtig meget på spil, er Morten Messerschmidt. Han og Dansk Folkeparti så folkeafstemningen som en oplagt chance for at træde i karakter som ny partiformand. Hvis det bliver et markant ja til at afskaffe forbeholdet onsdag, vil Messerschmidt være sendt tilbage til start."

Altinget bringer tirsdag en kommentar af Lars Trier Mogensen, politisk kommentator, som blandt andet skriver: "I skarp kontrast til de tidligere opgør om de danske EU-undtagelser har ja-siden i de seneste uger ført en nedtonet, flegmatisk og defensiv kampagne, og nej-siden har også haft svært ved at piske en stemning op i befolkningen, simpelthen fordi tændingen har manglet på begge sider. [...] Umiddelbart kan denne lidenskabsløse valgkamp forklares som udspekuleret strategi; som et planlagt forløb fra ja-partiernes side. [...] Frem for at buldre skingert frem med skøre påstande - som ved den seneste folkeafstemning om retsforbeholdet, hvor Socialdemokratiet i fulde alvor påstod, at fremmede pædofile pludselig ville vælte ind over grænserne, hvis blot vælgerne stemte for at opretholde status quo - har budskaberne denne gang været betydeligt mere afdæmpede. [...] For nej-siden er den uinspirerede og tilbagelænede attitude også blevet udlagt som noget nær et komplot. [...] Og selvfølgelig spiller det en rolle, at Socialdemokratiet ikke fører en lige så vanvittig kampagne som i 2015. Og selvfølgelig er det frustrerende for nej-politikerne, at det denne gang må kunne føles som at slå en dyne. Modstanden har manglet, og dermed har nej-siden aldrig kunnet få et større slagsmål op at køre. Men snarere en strategisk snarrådighed fra ja-partiernes side trænger en anden og reelt mere oplagt forklaring sig på. [...] Hvis hverken ja- eller nej-politikerne formår at løfte det konkrete spørgsmål på stemmesedlen op til en mere påtrængende og omvæltende debat, hvor hele Danmarks selvbestemmelse eller i det mindste selvopfattelse står på spil, tyder de seneste ugers valgkamp på, at vælgerflertallet er nogenlunde lige så indifferent som politikerne er flest. [...] Revolutionen er blevet aflyst, ikke på grund af regnvejr, men simpelthen på grund af manglende vrede."
Kilder: Børsen, s. 16-17, 18; Altinget, tirsdag; Politiken, s. 2, 4, 6, 7; Information, s. 1, 3, 11; Kristeligt Dagblad, s. 1, 3; Jyllands-Posten, s. 8-9, 12; Berlingske, s. 4-5, 24, 7

Sikkerhedspolitik: Europa kan sagtens klare sig uden Danmark. Men Danmark kan ikke klare sig uden Europa
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg, interview og ledere af personer, der stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Med onsdagens folkeafstemning kan vi danskere glædes over, at vi nu én gang for alle får mulighed for at vise vores europæiske medborgere den helhjertede solidaritet og handlekraft, som en usikker verden har behov for. [...] Putin troede, at han kunne så splittelse i Europas jorde. Han har i stedet skabt et fornyet og forstærket sammenhold, som danskerne i dag kan bidrage yderligere til ved at stemme ja. [...] Vores forældre og bedsteforældre byggede EU, Nato og FN som deres forsøg på at rejse et værn mod ufred og vold for kommende generationer. Det er den kontrakt, vi danskere nu overordnet skal tage stilling til. Det er det sammenhold og den stabilitet, vi ved dagens folkeafstemning skal beslutte, om vi vil være et forbeholdent eller uforbeholdent medlem af. [...] Folkeafstemningen handler først og sidst om, hvorvidt Danmark ønsker at genbekræfte og forstærke vores europæiske bånd ved at kappe det forsvarsforbehold, der blev skabt i tiden lige efter Berlinmurens fald, hvor ingen regnede med, at Europa igen vil blive ramt af krig. [...] Vores nabolande ønsker at rykke sammen i et nordisk fællesskab, der også vil kunne præge EU's forsvarspolitik. Vi bør selvfølgelig rykke med. Skulder ved skulder. Men skal vi ikke bare lade Nato klare ærterne? Jo, vi skal styrke Nato, både direkte med flere penge og indirekte ved at bidrage til et endnu stærkere EU, for der er - trods nejsidens hårdnakkede påstande - ingen modsætning imellem et stærkt Nato og et stærkt EU."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Det danske forsvarsforbehold afskærer os fra indflydelse på den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik, og vi har ingen mulighed for at deltage i EU's militære operationer. Desuden sender vi med vores forbehold et signal om, at vi ikke bakker fuldtonet op om det europæiske projekt. Og det sker i en tid, hvor der er stadigt mere behov for sammenhold i EU. [...] Uden forbeholdet vil Danmark kunne vælge til og fra - modsat den nuværende situation, hvor vi på forhånd er udelukket fra deltagelse i militære operationer, ligesom vi er udelukket fra at deltage i det europæiske samarbejde om cybersikkerhed og udvikling og indkøb af forsvarsmateriel. [...] Formålet med EU's militære operationer er at bidrage til europæisk og international fred og stabilitet og fremme menneskerettighederne. [...] Ruslands angrebskrig mod Ukraine demonstrerer med alarmerende tydelighed, at vi har brug for stærke sammenslutninger af stater, der kan arbejde for at opretholde en verdensorden baseret på regler. Og den mulighed, at Donald Trump eller en af hans ligesindede NATO-skeptikere kan overtage præsidentembedet i USA efter valget i 2024, understreger kun nødvendigheden af at styrke det europæiske forsvarssamarbejde."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Krigen har skabt en helt ny situation i Europa, som også påvirker Danmarks sikkerhed. Det bliver pludselig meget tydeligt, at vi står udenfor og ikke bidrager til at værne om de værdier, som Europa grundlæggende handler om. [...] Rusland vil det anderledes og påfører Europa en ny usikker fremtid med metoder af i går, som vi troede, vi havde lagt bag os. Det kan vi ikke bare ignorere, fordi det er det letteste. [...] I sidste ende er det et spørgsmål om at vise solidaritet. [...] Hvordan skal jeg forklare, at Danmark - lige nu, med en storkrig i Europa - står uden for et europæisk samarbejde på dette område? Når nu også Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg opfordrer til et ja."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Statsministeren har famlet uskønt efter svar, hver gang hun under kampagnen op til dagens folkeafstemning er blevet konfronteret med sine egne eller sine ministres tidligere udtalelser om det danske forsvarsforbehold. [...] Mette Frederiksen har kaldt EUs budget "gak" og undermineret EUs indsats for at skaffe coronavacciner for i stedet at drage på en komplet frugtesløs PR-tur til Israel. Mette Frederiksen har også gang på gang afvist, at det danske forbehold mod EUs forsvarssamarbejde var et problem. "eg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning," sagde statsministeren i et interview med Altinget i oktober 2021. [...] Man må håbe, at et solidt dansk ja i dag også kan bidrage til at løfte den danske europadebat fremover. Vi skal væk fra klichéprægede misbrug af EU som politisk boksebold. Vi har brug for politikere, som er i stand til at føre en saglig debat om, hvordan Danmark skal bidrage til det europæiske samarbejde."

Information bringer et interview med Ritt Bjerregaard, tidligere miljøkommissær i EU. Hun mener blandt andet, at vi skal af med det danske forsvarsforbehold. I hendes optik handler forsvarsforbeholdet om, at man laver om på en struktur: "En struktur, som gør det muligt for os at forholde os aktivt, når der sker begivenheder af forskellig art. Det er her, det er så værdifuldt, at Danmark kan være med," udtaler hun. Hun mener, et Europa med sin kapacitet og størrelse har en forpligtelse, når det handler om verdens sikkerhed: "Når man har arbejdet der, bliver man fuld af beundring over, at det er muligt at få sådan et system til at fungere med et embedsværk med folk fra alle lande og ikke noget fælles sprog. Det er ret enestående, og det har vi et ansvar for at udnytte," udtaler Bjerregaard.

Berlingske bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet, Konservative, som blandt andet skriver: "NATO og EUs forsvarssamarbejde er to dele af én helhed, der sammen er sat i verden for at forhindre krig, sikre fred og fremme demokratiets evne til at løse det, der gennem historien ellers er endt i krig, død og ødelæggelse. Hvor NATOs rolle siden 1949 har være at fungere som forsvar af alliancens medlemmer, så er det EUs noget yngre rolle at fokusere på det, NATO ikke kan eller skal, men som har sikkerheds- og forsvarspolitisk betydning for EU og verden omkring Europa. [...] Hvor NATO er "behandlingen", når det er ved at gå galt - så kan EU være forebyggelsen mod, at det går galt. [...] Krig i Europa er med Ruslands invasion af et europæisk land en realitet. Her er NATO lige nu garanten for, at det forhåbentlig ikke udvikler sig til tredje verdenskrig. [...] Så ja, den verden, vi kender og gerne vil give vores børn i form af frihed under ansvar for hinanden, naturen og fremtidens bæredygtighed, bliver kun mere tryg, stabil og fredelig, når NATO og EU gør det, vi sammen og hver for sig er bedst til at gøre. Her kan alle kun vinde på, at Danmark deltager mere aktivt. Både i NATO og i EU. [...] For realiteten er, at EU - med krigen i Europa og de mangeartede potentielle spændinger i vores nærområder pga. især klimakonsekvenser, migrant- og flygtningestrømme, energi og udviklingspolitik - befinder sig ved en korsvej i forhold til, hvor dette samarbejde skal være på vej hen. Her er det indiskutabelt i Danmarks egen interesse, at vi er med til at sætte kursen og beslutte de næste skridt EU."

Politiken bringer et debatindlæg af Nicolai Wammen og Morten Bødskov, hhv. finansminister og forsvarsminister. De skriver blandt andet: "Der er et Europa før og efter den russiske invasion. [...] Men i diskussionen om forsvarsforbeholdet er en del misinformation blevet spredt. Et af de mest stillede spørgsmål er, om der kommer en EU-hær? [...] Nej, der findes ikke en 'EU-hær', ligesom der ikke findes en FN- eller en Nato-hær. Der findes kun ét dansk forsvar, og Danmark bestemmer suverænt over det danske forsvar. [...] Lissabontraktaten udelukker helt specifikt, at der kan oprettes en europæisk hær. Hvis den bestemmelse skal ændres, kræver det en traktatændring, som alle lande inklusive Danmark skal være enige om. [...] Et andet spørgsmål, der er blevet stillet flittigt, er, om Danmark vil blive tvunget til at bidrage til EU's missioner? Nej. Folketinget skal tage stilling til alle de EU-missioner, som vi har lyst til at bidrage til. Det samme gælder for Nato- og FN-missioner. [...] Hvis vi vælger at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil det til gengæld give os nye muligheder for at drøfte og forberede militære missioner. [...] Det svækker vores sikkerhed, at vi ikke kan deltage i centrale drøftelser om fælles missioner i EU. [...] Nej. Danmark overlader ikke suverænitet til EU, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Forsvarssamarbejdet i EU er mellemstatsligt og kan ikke bare pludselig blive overstatsligt. [...] Nato og EU er ikke en diskussion om 'enten-eller'. Der er ikke tale om at vælge det ene frem for det andet. I fællesskab sikrer EU og Nato fred og stabilitet i Europa. [...] Vi bør derfor bidrage til både EU og Nato, ligesom 21 andre lande allerede gør og har gjort i mange år."

Børsen bringer et debatindlæg af Simon Kollerup (S), erhvervsminister, som blandt andet skriver: "Danmark har stærke og effektive virksomheder, der bidrager med løsninger til at bekæmpe ufred overalt i verden. Men som det står nu, så risikerer danske virksomheder at gå glip af væsentlige muligheder for at hjælpe os selv og vores allierede. [...] Til trods for forsvarsforbeholdet kan danske virksomheder deltage i de europæiske forsvarsinitiativer, men forbeholdet forhindrer samtidig Danmark i at være med til at prioritere, hvilke forsvarskapaciteter vi skal og ikke skal udvikle i EU. [...] Når vi tager ansvar for Europas sikkerhed, skaber vi større tryghed for danske familier og virksomheder i en verden med konstant skiftende trusler. [...] På samme måde står vi også delvist uden for EU's operative cyber-samarbejde, men hvis vi afskaffer forbeholdet, vil Danmark kunne deltage fuldt ud. [...] Vi skal sørge for, at danske virksomheder kan byde ind med deres mange løsninger, der kan forbedre vores og andres sikkerhed rundt omkring i verden."
Kilder: Børsen, s. 35; Information, s. 4-5, 20; Berlingske, s. 2, 25; Jyllands-Posten, s. 24; Politiken, s. 1, 7

Sikkerhedspolitik: PÆNT NEJ TAK EKSTRA BLADET MENER - NÅR INGEN ANDRE TØR
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg og ledere af personer, der stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "På Ekstra Bladet tog vi fra starten af valgkampen nej-hatten på. Vi tog den på, fordi vi er kritikere. [...] Eksempelvis har vi fået at vide, at prisen for at være med i forsvarssamarbejdet er 26 millioner kroner. Det passer ikke helt med, at Sverige har brugt 4,2 milliarder kroner alene på EU's kampgrupper. [...] Farcen med stemmesedlen er et andet eksempel. Her så folkene bag sig nødsaget til at spørge så ledende, at vælgerne nærmest ville være nødt til at sætte krydset ved 'ja'. [...] Vi konstaterer, at statsminister Mette Frederiksen i dag mener det modsatte af, hvad hun gjorde 21. oktober 2021. Dengang sagde hun: - Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdet som en begrænsning. [...] Et ja i dag er primært et ja til at få lov til at være med i militære missioner i Afrika. Tusindvis af kilometer fra den trussel, der optager danskerne og resten af Europa. [...] Vi savner stadig de gode argumenter for at tage nej-hatten af. Vi har ikke fået meget andet end tilsløringer og uredelighed."

Berlingske bringer et debatindlæg af Peter Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil for Danmark være første skridt til at blive permanent medlem af EUs militære dimension, og dermed har vi taget spadestik til at NATO som forsvarsalliance gradvist trækker i to forskellige retninger: en europæisk og en nordamerikansk. [...] En ny forsvarsunion er et prestigeprojekt for den netop genvalgte franske præsident, der ikke viger tilbage for noget, og som samtidig har meget store ambitioner for, hvad EU skal være i fremtiden - også på forsvarsområdet. [...] Sikkert er det dog, at et flertal i Europa-Parlamentet har lignende store ambitioner. [...] Det er fuldstændig indiskutabelt at vores primære garanti for sikkerhed og fred er NATO på grund af amerikanernes engagement, og derfor skal Danmarks indsats også være dybt forankret i samarbejde med vores allierede som USA, Storbritannien og Norge, som ikke er medlemmer af EU. Det er NATO, despoter som Putin frygter. [...] Vi skal holde fast i vores selvbestemmelse. Vi skal holde fast i NATO."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU, som blandt andet skriver: "Er du en lille smule i tvivl om, hvad det egentlig er, vi stemmer om? Altså konsekvenserne ved et ja eller et nej? Det kan jeg virkelig godt forstå, for det har også været en noget rodet valgkamp. [...] Det handler ikke om sikkerhed i Danmark - den kommer i høj grad fra Nato, hvilket jo også er grunden til, at Finland og Sverige gerne vil med i Nato, selv om de allerede er med i EU's projekt. EU kan nemlig ikke give den sikkerhed. [...] Også stemmesedlen kan forvirre. I første omgang skulle den slet ikke indeholde ord som ”EU” og ”forsvarsforbehold”. Siden er det blevet ændret, men der står stadig, at det drejer sig om deltagelse i "europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed". Problemet er bare, at vi allerede i dag deltager i netop europæisk samarbejde om forsvar og sikkerhed - både i EU-regi og i en række andre samarbejdsorganisationer. Så spørgsmålet er altså misvisende."
Kilder: Berlingske, s. 25; Jyllands-Posten, s. 26; Ekstra Bladet, s. 36

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Historisk EU-embargo mod Ruslands olie - med Orbán i slæbetov
Natten til tirsdag lykkedes det EU-landenes ledere på det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles at indgå et kompromis om en delvis olieembargo mod Rusland, skriver flere af dagens aviser. Den sjette sanktionspakke betyder stop for import af 90 pct. af russisk olie til EU-lande inden udgangen af 2022. Det lykkedes dog Orban at få en undtagelse for Ungarn. "Det er lykkedes os at nedkæmpe Kommissionens forslag om at forbyde brugen af olie fra Rusland i Ungarn," lød det efterfølgende fra Orbán ifølge Information. På de interne linjer har EU-Kommissionen har fået kritik for at fare for hurtigt frem i offentligheden med sanktionerne, og Estlands premierminister, Kaja Kallas, vurderer, at det det næste skridt - et stop for russisk gas - synes uden for rækkevidde lige nu. "De kommende sanktioner bliver sværere. For indtil videre har de kun ramt russere, nu får de også konsekvenser for europæere. Og det er derfor, det vil blive langt sværere politisk at blive enige. Jeg mener, at gas skal være en del af den syvende pakke, men jeg er også realist. Jeg tror ikke, den vil være en del af den," sagde Estlands premierminister Kaja Kallas tirsdag. Fra statsminister Mette Frederiksen lød det: "Vi ønsker så hårde sanktioner som overhovedet muligt i fællesskab. For ikke så længe siden var der mange, som mente, at det ikke kunne lade sig gøre med olien. Det lykkedes i nat. Diskussionen om det konkrete indhold i den syvende sanktionspakke det tager vi til den tid. Men jeg synes, at vi generelt skal notere os, at vi allerede nu har seks sanktionspakker, som er kommet med en ret høj kadence. Det er et EU, som er i arbejdstøjet."

I Indsigt i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Det lykkedes til sidst. Sent mandag aften kom EU's stats- og regeringschefer i mål med en aftale om en ny pakke sanktioner mod Rusland - den sjette pakke i rækken på godt tre måneder. Det største slagnummer er et stop for ca. to tredjedele af Putins oliesalg til Europa - og medfølgende milliardindtægter. Men pakken har været næsten fire uger undervejs og er reelt ikke forhandlet færdig endnu. [...] Fra EU-præsidenten Charles Michel lød det på et natligt pressemøde, at den er et “bemærkelsesværdigt resultat”. Der var meget på spil for EU-lederne, efter at Ungarn havde blokeret for oliestoppet siden 4. maj. [...] Det endte med en fuld undtagelse for den olie, der kommer via rørledninger fra Rusland til fem lande: Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Tyskland. Polakkerne og tyskerne har dog selv besluttet at udfase olien, og derfor kan sanktionspakken i praksis betyde et stop for op mod 90 pct. af den russiske olie ved udgangen af 2022, lyder det fra Kommissionen. [...] Trods den glade retorik og omgående krav fra flere baltiske lande om at komme i gang med en syvende pakke vil Ursula von der Leyen og Charles Michel formentlig tænke sig om, før de kaster sig ud i øvelsen igen. For der er ikke flere tilbage af de nemme sanktioner, som alle kunne enes om i en fart. Og tilmed er olien ikke den eneste russiske energikilde, der splitter EU."
Kilder: Berlingske, s. 8; Information, s. 10-11; Altinget, tirsdag; Ekstra Bladet, s. 16; B.T., s. 1, 13; Børsen, s. 4

Finansielle anliggender: Statsminister: Sanktioner vil ramme danskerne på pengepungen
EU's indførelse af sanktioner mod Rusland vil få økonomiske konsekvenser for borgerne i Danmark, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Bruxelles efter et to dage langt ekstraordinært EU-topmøde. Det skriver flere af dagens aviser. Flere partier herhjemme ønsker at hjælpe danske borgere ved at sende checks til udvalgte grupper eller ved at sænke skatten, men skattelettelser bliver afvist af statsministeren, da det risikerer at øge inflationen. ”Det, der er så svært ved inflation, er, at jo mere aktivitet, vi skaber i økonomien, jo større er risikoen for, at inflationen bliver større,” siger Mette Frederiksen ifølge Kristeligt Dagblad og fortsætter: ”Vores forslag er en målrettet hjælp til eksempelvis pensionister, som vi ikke har fået flertal for i Folketinget. Men det arbejder vi videre på.” Tirsdag offentliggjorde det europæiske statistikkontor Eurostat tal, som viser, at inflationen satte endnu en rekord i maj og steg til 8,1 procent mod 7,4 procent i april i eurolandene. Derfor forventes det, at den Europæiske Centralbank, ECB, hæver renten med samlet et procentpoint med fire renteforhøjelser på hver 0,25 procentpoint fra juli i år og et år frem. "Vi forventer, at inflationen vil falde lidt i maj, men fortsat være høj de kommende måneder; formentlig omkring de seks procent indtil efteråret. Derfra vil effekten af de stigende energipriser begynde at sive ud (og inflationen vil falde, fordi priserne på energi også var høje i efteråret 2021, red.)," siger senioranalytiker i Danske Bank, Bjørn Tangaa Sillemann, ifølge B.T., men pointerer samtidig, at risikoen for, at ECB må hæve renten endnu mere for at tæmme inflationen, er endog steget på det seneste. Fra Vismændene lyder det ifølge Jyllands-Posten: "Samlet er der væsentlig risiko for, at verdensøkonomien rammes af flere negative stød til økonomiens produktionsside den kommende tid. Det trækker i sig selv i retning af en længere periode med højere prisstigninger og lavere vækst." Jyllands-Posten skriver også, at i Tyskland stiger inflationen nu med den højeste fart i næsten 50 år og det øger presset på Den Europæiske Centralbank, ECB. Men Den Europæiske Centralbank skal også tage hensyn til de gældtyngede sydeuropæiske lande, og derfor holder banken foreløbig renten negativ.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "De, der ikke kan lide højere renter, skal lade være med at læse videre herfra. For de europæiske inflationstal var i maj endnu en gang med pilen opad - og endnu højere end såvel Den Europæiske Centralbank (ECB) og analytikere havde forventet. [...] For ECB i Frankfurt er de nye tal for inflation og lønvækst nogenlunde så mareridtsagtige som muligt. ECB har med stormskridt bevæget sig væk fra fortællingen om, at inflationen er midlertidig og har benyttet sig af usædvanlige kommunikationsformer som plantede interviews og egne blog for at fortælle, at renteforhøjelser er hastigt på vej. ECBs chef, Christine Lagarde, har sågar meldt ud, at de negative renter er væk til efteråret. Der er klare tegn på, at ECB er ved at miste grebet om den europæiske inflation, og det er farligt for centralbanken at forlade sig på et stort slag til europæisk økonomi fra krigen i Ukraine. Uden en europæisk recession kan ECB blive tvunget til at handle både hurtigere og hårdere, end ECB selv har givet udtryk for indtil videre."

I Perspektiv i Børsen skriver cheføkonom Steen Bocian blandt andet: "I en tid, hvor det økonomiske udfaldsrum synes gigantisk, er det enten meget opløftende eller voldsomt foruroligende, at de danske økonomiske prognosemagere alle som én tegner stort set samme billede af vækstudsigterne herhjemme. De økonomiske vismænd forventer ligesom regeringen og de store banker stort set uændret økonomisk aktivitet gennem året i år. Næste år ventes økonomien atter at vokse. [...] I maj nåede den europæiske inflation op på voldsomme 8,1 pct. Det er et niveau, der er helt ude af trit med Den Europæiske Centralbanks mandat. Den Europæiske Centralbank er derfor snart nødt til at reagere i form af højere renter - og når man kombinerer de europæiske inflations og renteudfordringer med tilsvarende udfordringer i USA, så er der udsigt til et markant skift i det finansielle klima i den vestlige verden."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 12; B.T., s. 4; Jyllands-Posten, s. 12-13, 15, 20; Berlingske, s. 9; Børsen, s. 7, 25, 28

Udenrigspolitik: Nu lukker Gazprom for gassen
Onsdag morgen stopper den russiske energigigant Gazprom for leveringen af gas til Ørsted, lyder meldingen fra Ørsted-topchef Mads Nipper. "Vi står i Ørsted fast på vores afvisning af at betale i rubler," sagde Mads Nipper i en meddelelse udsendt sent tirsdag eftermiddag ifølge flere af dagens aviser. Mads Nipper mener, at situationen understreger, at vi i EU skal være uafhængige af russisk gas ved at accelerere udbygningen af vedvarende energi. Danmark bliver det fjerde land russerne lukker deres gas til, efter Bulgarien, Polen og senest Finland. Fra statsminister Mette Frederiksen lyder det, Putins beslutning om at lukke for gassen til Danmark er ren afpresning og fuldstændig uacceptabelt. "Det får ikke os til at vakle i forhold til støtten til Ukraine. Tværtimod understreger det kun, at vi i Danmark og Europa hurtigst muligt skal gøre os helt uafhængige af russisk gas," tilføjer hun.

Fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) lyder det ifølge Ekstra Bladet, at en nødplan er klar i Danmark, hvis der kommer mangel på gas. "Det er sådan, at de danske husholdninger, der har gas som varmekilde, er såkaldt beskyttede kunder i henhold til lovgivningen. Det vil sige, at de vil få rettighed til gassen først," siger Dan Jørgensen. Derudover vil virksomheder, der fortsat vil være nødsaget til at bruge gas, blive prioriteret efter deres samfundskritiske betydning. "Vi fordømmer selvfølgelig den her handling, så stærkt vi kan. Det er afpresning fra Putins side, som er dybt uretfærdigt, og som vi selvfølgelig finder dybt kritisabelt," slår ministeren fast.

I en pressemeddelelse skriver Energistyrelsen ifølge Berlingske, at Gazproms beslutning ikke får "umiddelbart betydning for forsyningssikkerheden i Danmark, da EUs gasmarked stadig fungerer". "Vi har stadigvæk gas i Danmark, og vi regner ikke med, at den situation ændrer sig her og nu. Men Danmark har planer klar, hvis situationen bliver forværret," siger Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw. Derudover forklarer Energistyrelsen, at der i øjeblikket fra myndighedernes side bliver arbejdet på en række fokusområder for at sikre, at der er gas nok. "Vi har været godt forberedt i Danmark. Ikke mindst fordi vi er langt med den grønne omstilling, hvor vi har meget biogas, fjernvarme og vindmøller," siger Kristoffer Böttzauw.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Altinget, tirsdag; Ekstra Bladet, s. 10; Berlingske, s. 2; B.T., s. 9; Politiken, s. 12; Børsen, s. 2

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Skal man ringe til Putin? Usikkerhed om Ukraine-krigens udfald skaber tvivl i EU
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Krigen har lige nu to fikspunkter. Det ene er fremrykning af det militære grej, som vestlige lande har lovet Ukraine - at få det både til Ukraine og frem til fronten er en tidskrævende og svær akt, og Rusland gør naturligvis sit for at uskadeliggøre udstyret, inden det kommer frem. [...] Det andet fikspunkt er eksport af ukrainsk hvede, hvor Rusland stort set kontrollerer udskibningen - og blokerer den, når man ikke lige stjæler den ukrainske hvede og fører den bort på egne skibe. [...] Den kølige sandhed er, at sanktionerne viser, hvor globaliserede vi er, og hvor central Rusland er for den globale økonomi, når det gælder energi, hvede, landbrugsproduktion globalt. Rusland og Belarus har en dominans, når det gælder produktion af gødning - og en række råstoffer. EU og Danmarks svar på invasionen er forceret klimaomstilling. [...] I Putins osteklokke betyder opmærksomhed noget. Vi skal læne os tilbage, lade vore sanktioner virke og ikke være fodslæbende på at få militært materiel frem, hvad nogle lande er. Vi skal holde os til plan A, indtil krigslykken måtte give grund til at se på alternativer. Lad Putin opleve isolationen."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Interne anliggender: Kampen om krydset ...
Niels Th. Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten, skriver i en analyse blandt andet: "Statsminister Mette Frederiksen brugte ellers det meste af sin tid som først oppositionsleder og siden de første år som statsminister på at markere afstand til Radikale Venstre. Derfor insisterede hun på at danne en etpartiregering efter valget uden radikal deltagelse, så hun var fri til at føre en stram udlændingepolitik sammen med de borgerlige partier og dyrke en ny S-politik, der bl.a. havde særligt blik på landdistrikterne, var mere EU-skeptisk og i det hele taget rettet mod det ”gule” Danmark, som tidligere havde været Dansk Folkepartis højborg. [...] Selv om forholdet mellem Mette Frederiksen og SF's leder, Pia Olsen Dyhr, hele tiden har været godt, har det også aftvunget respekt i Statsministeriet, at Olsen Dyhr har stemplet ind i ikke bare forbeholdsafstemningen, men også spørgsmålet om den historiske oprustning af dansk forsvar, der blev aftalt i samme omgang i det såkaldt nationale kompromis i marts. [...] Særligt for De Radikale spiller det en stor rolle, at Mette Frederiksen og regeringen også i de seneste måneder har lavet et markant politisk ryk. Det gælder helt aktuelt naturligvis i EU-politikken, hvor Mette Frederiksen indtil for ganske nylig mente, at forsvarsforbeholdet ikke var noget problem for Danmark overhovedet - og til nu, hvor hun har sat det til afstemning og ønsker Danmark ind "i hjertet" af Europa. [...] Det gælder også i klimapolitikken, som Mette Frederiksen har rykket helt op i toppen af sin politiske dagsorden. [...] Aftalen blev præsenteret på et pressemøde i Esbjerg, hvor Mette Frederiksen var flankeret af bl.a. den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, og ingen ringere end EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Udenrigspolitik: Frygt for hungersnød får EU til at søge en ny korn-rute ud af Ukraine
Hvis EU's regeringschefer ikke skulle have forstået alvoren inden topmødet, så forsøgte præsidenten for den Afrikanske Union (AU) Macky Sall at skære det helt ud i pap for dem via videolink, skriver Jyllands-Posten. "Den alvorlige effekt kommer af en kombination af mangel på korn og afgrøder, der er strandet i Ukraine, og at prisen på gødning i Afrika er tredoblet inden for få måneder," lød gengivelsen af Salls advarsler. Hvis EU lemper sanktioner, har Putin tilbudt at tillade eksport af fødevarer, men det vil EU-lederne på nuværende tidspunkt ikke være med til, i stedet er de blevet enig om EU's sjette sanktionspakke. Tirsdag pegede Bulgariens premierminister, Kiril Petkov, på et par muligheder for en ny kornrute. "Der er mulighed for at få afgrøderne ud gennem havne tæt på Odesa," sagde han og pegede på Varna i Bulgarien og Constanta i Rumænien.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14


Sikkerhedspolitik: NATO og EU går hånd i hånd
I et debatindlæg i Berlingske skriver Jeppe Kofod (S), udenrigsminister, blandt andet: "Danmarks sikkerhed er i årtier blevet garanteret af vores medlemskab i NATO. Det er der ingen, der sår tvivl om. Og uanset om jeg møder mine kolleger i regi af EU eller NATO, så er der absolut ingen, der vil lave om på det. Hverken i går, i morgen eller i en fjern fremtid. Og det vil afstemningen om forsvarsforbeholdet i dag på ingen måde ændre på. NATO og EU supplerer hinanden på sikkerhedsområdet, og et stort flertal i Folketinget er enige om, at det er vigtigt for Danmark at være med begge steder. For lige nu gør landene rundt omkring i Europa op med sig selv, hvad de kan gøre for at bidrage til Europas sikkerhed i fremtiden. Vores gode venner i Sverige og Finland har derfor søgt om medlemskab i NATO. Og her i Danmark må også vi se, hvad vi kan gøre. For imens NATO også fremover vil være rygraden i Danmarks sikkerhed, så kan der heller ikke være nogen, der for alvor stiller spørgsmålstegn ved, at Europa må træde mere til og tage vare om opgaver i egen baghave. Også amerikanerne har tydeligt sagt, at de gerne ser, at vi i EU tager større ansvar for sikkerheden selv i vores nærområder. Så sent som 16. april sagde den amerikanske ambassade i Danmark i et interview i Berlingske, at »USA og EU har et stærkt, igangværende sikkerhedssamarbejde«, og at »USA anerkender vigtigheden af et stærkere og mere kapabelt europæisk forsvar«. Det mener jeg, vi i Danmark er forpligtet til at være med til at levere på. Vi kan ikke være bekendt at køre på frihjul i EUs forsvars og sikkerhedspolitiske samarbejde også i fremtiden."
Kilde: Berlingske, s. 27

Sikkerhedspolitik: Fhv. dansk EU-diplomat: »Jeg vil ikke sige, at vi fifler med forbeholdene, men vi udviser stor kreativitet«
En garvet dansk diplomat advarer danskerne om, at et nej til afstemning om det danske EU-forsvarsforbehold til betyde, at det i stigende grad bliver sværere for Danmark at få indflydelse. Det skriver Berlingske. Advarslen kommer fra Poul Skytte Christoffersen, rådgiver i Teneo, Bruxelles. Poul Skytte Christoffersen er pensioneret diplomat, som var med til at forhandle de tidligere danske EU-forbehold på plads. Han har været højre hånd for den danske generalsekretær for EUs Ministerråd og herefter EU-ambassadør i Bruxelles. Poul Skytte Christoffersen understreger, at ikke kan med med at amerikanerne også i fremtiden vil tage hovedansvaret for sikkerhed i Europa, og han pointerer, at der bliver brug for EU, når der en dag bliver fred i Ukraine.
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: EU's vej mod mere fælles forsvar
Udviklingen af EUs forsvars- og sikkerhedspolitik er blevet mere omfattende de sidste 20 år, skriver Børsen. Det skyldes blandt andet en række sikkerhedspolitiske forandringer, der har fået unionen til i højere grad at fokusere på EUs egen sikkerhed. Det har fået EU-landene til at lancere en ny strategi, de kalder for "Det Strategiske Kompas", som indebærer en mere omfattende forsvars- og sikkerhedspolitik inden 2030. Blandt andet blev Pescosamarbejdet oprettet i 2017, hvor EU-landene kan udvikle militært udstyr sammen og EU-Kommissionen foreslog også for nyligt, at at EU-landene fælles skal indkøbe våben og oprustning.
Kilde: Børsen, s. 17

Institutionelle anliggender: Dette er den perfekte uge for Mette Frederiksen
I en analyse i Berlingske skriver Solveigh Gram Jensen, avisens Europa-korrespondent, blandt andet: "Man siger, at timing er alt. Det fik Mette Frederiksen i denne uge slået fast. Ugens forløb var ikke planlagt af hende selv. Men formentlig kunne hun ikke have skrevet et bedre manus for dagene op til folkeafstemningen i dag. Mandag og tirsdag tog hun til Bruxelles til et ekstraordinært EU-topmøde. Indtil 11. time lignede det et af de møder, hvor der ikke ville være ret meget at skrive hjem om. Men ud på aftentimerne mandag lykkedes det landene at blive enige om den sjette sanktionspakke imod Rusland. Den indeholder et afgørende punkt: At udfase europæernes brug af russisk olie før slutningen af 2022. [...] Derfor var det en stærkt tilfreds Mette Frederiksen, som tirsdag fløj hjem for at deltage i den sidste partilederdebat op til afstemningen. Den sjette sanktionspakke gav EU positive overskrifter i pressen, dagen før danskerne skulle stemme. Bedre optakt kunne Mette Frederiksen ikke have udtænkt selv. Samtidig står et flertal af danskerne til at sige ja til at ophæve forbeholdet. Det vil sende et signal om, at »vi rykker tættere sammen«, sagde hun i går, da hun mødte pressen oven på topmødet. [...] Tirsdag var mange ude at kritisere sanktionspakken, fordi den ikke omfatter al import af olie fra Rusland. Det skyldes, at embargoen er stødt på massiv modstand. Især Ungarn har været umulig at danse med for Kommissionsformand Ursula von der Leyen, som blot forventede, det ville tage et par dage at blive enige, da hun præsenterede pakken 4. maj. Sagen er, at hun nok havde lyttet for meget til Polen og de baltiske lande, der deler landegrænse med Rusland, men ikke nok til lande som Ungarn. Og dermed fik hun gjort manden ved magten i Budapest, premierminister Viktor Orbán, til den mest eftertragtede samtalepartner i hele EU. Sanktioner kan ikke vedtages, medmindre alle landene er enige om dem."
Kilde: Berlingske, s. 9

Sikkerhedspolitik: Erdogan har forhøjet prisen for NATOs udvidelse
Det nuværende geopolitiske klima taler til Tyrkiets fordel i deres test af nordiske landes sympati for kurderne og USA's loyalitet. Det skriver Politiken. Mandag sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan meldte mandag ud, at det tyrkiske militær planlægger en operation i det nordlige Syrien, som skal færdiggøre det tyrkiske projekt med at etablere end 30 km dyb sikkerhedszone på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Vigtige byer i dette område kontrolleres stadig af kurdiske militser. USA har fordømt planen, og siger, at det kan bringe amerikanske tropper i fare. Planen lanceres midt i, at Tyrkiet truer med at blokere for Finlands og Sveriges optagelse i NATO, fordi især Sverige har for tætte forbindelser til den kurdiske milits i Syrien. På denne måde tester Erdogan de Nordiske landes sympati for kurderne, i forhold til hvor højt de vægter et finsk og svensk NATO-medlemsskab.
Kilde: Politiken, s. 11

Sikkerhedspolitik: Peter Hummelgaard og Jan E. Jørgensen overser noget
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "I et indlæg forleden beskyldte Peter Hummelgaard og Jan E. Jørgensen mig for at lyve. [...] Deres påstand er, at flertalsafgørelser på det mellemstatslige område vil kræve en overførelse af beføjelser efter grundlovens § 20, der følgelig vil medføre en folkeafstemning for at kunne træde i kraft (vi ser bort fra muligheden for fem sjettedeles flertal i Folketinget). Synspunktet er interessant, fordi der allerede er en stribe områder på EU's mellemstatslige område, hvor der er flertalsafgørelser. Mange af dem blev enten indført eller skærpet ved den nugældende Lissabontraktat, der som bekendt blev vedtaget uden om § 20 og dermed uden om en folkeafstemning. [...] Også formanden for Det Europæiske Råd vælges ved flertalsafgørelse. [...] Denne flertalsbestemmelse kom også ind i det mellemstatslige EU-samarbejde uden om grundlovens § 20. [...] En anden ting, Hummelgaard og Jørgensen synes at overse, er, at art. 31 ligeledes med Lissabontraktaten udvidedes med en flertalsafgørelse på en lang række af EU's udenrigspolitiske beslutninger, ligesom der i øvrigt inden for forsvarspolitikken (art. 45 og 46) jo allerede gælder flertalsafgørelser. [...] Efter JP's artikel om sagen for en uges tid siden tog jeg selv kontakt til professor emeritus Jørgen Albæk, som også Hummelgaard nævner. Og hans svar til mig, som JP naturligvis er bekendt med, indledes med: "Kære Morten Messerschmidt! Min udtalelse til JP benægter ikke, at der kan indføres flertalsafgørelser uden folkeafstemning på de områder der er omfattet af det mellemstatslige samarbejde..."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Sundhed: EU-agentur slår fast: Roundup er ikke kræftfremkaldende
EU's kemikalieagentur konkluderer i en ny vurdering, at Glyphosat, der er aktivstoffet i Roundup, hverken er kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende, skriver Altinget tirsdag. Det er blandt de mest anvendte og omdiskuterede sprøjtemidler i landbruget.
Kilde: Altinget, tirsdag

Det digitale indre marked: Du er fanget med fingrene i den politiske klejnekasse, Simon Kollerup
I syv måneder har regeringen og erhvervsminister Simon Kollerup (S) arbejdet på nye regler, som skulle vedtages i forhold til de sociale mediers ansvar for dets eget indhold, skriver Berlingske. Forleden dag kunne Kollerup så fortælle, at erhvervsministeren har droppet sit planlagte lovforslag og fortæller i sin pressemeddelelse, at EU-Kommissionen vil blokere for de danske regler, fordi EU allerede har vedtaget regler om de sociale mediers ansvar for dets eget indhold. "De sociale medier skal være et trygt sted for især vores børn og unge, og det haster med faste regler på området. Det er på tide, at techgiganterne tager et større ansvar for ulovligt indhold, der florerer på deres platforme. Og det kan kun gå for langsomt," siger Kollerup i ministeriets meddelelse, hvor han også undrer sig over, at "EU modsætter sig lovgivning på området i en periode, indtil EUs regler træder i kraft". Den såkaldte Digital Service Act, som den danske næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager (R) er afsender af skal nemlig erstatte den lov som erhvervsministeren og regeringen har arbejdet på de sidste mange måneder.
Kilde: Berlingske, s. 16

Interne anliggender: Folketinget fik heller ikke svar før valgdagen
Udenrigsminister Jeppe Kofod har afvist at udlevere dokumenter til Folketinget, før danskerne skal stemme og det får nu kritik fra Enhedslisten, skriver Jyllands-Posten. Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, har bedt om at få oversendt dokumenter i sagen om stemmesedlen til EU-folkeafstemningen onsdag. Stemmesedlen vakte stor debat, da spørgsmålet hverken nævnte ordne "forbehold", "afskaffe" eller "EU". I stedet var det formuleret som at "deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar". Det har mange kritiseret for at lyde manipulerende og til fordel for jasiden. "Det er ikke ja-partiernes folkeafstemning. Det er befolkningens folkeafstemning," lyder det fra Søndergaard.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Sikkerhedspolitik: Oliepriserne fortsætter med at stige
Oliepriserne fortsætter med at stige, hvilket blandt andet skyldes EUs beslutning om at standse al import af råolie og olieprodukter fra Rusland. Det skriver Jyllands-Posten. Der er dog ikke tale om et fuldt importstop fra EUs side, da import via rørledninger er undtaget embargoen. Men ved årsskiftet vil embargoen omfatte 90 procent af alt europæisk olieimport fra Rusland. Udover EUs embargo påvirker den knappe forsyningssituation på verdensmarkedet også oliepriserne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Beskæftigelse, vækst og investeringer: SAS mindsker milliardtab midt i skæbnesvanger spareplan
Før SAS kan hente yderligere kapital fra investorerne og derved sikre sin fremtid, er man først nødt til at forhandle ny overenskomst på plads med sine piloter. Sker det ikke risikerer man en strejke, som kan være altødelæggende for SAS, da det vil afskrække investorer fra at skyde den livsnødvendige kapital ind i flyselskabet. Det skriver Berlingske. De største investorer i SAS er den danske og den svenske stat, med hver 21,8 procent. Sidste gang SAS fik kapitalforøgelse, skød den svenske og danske stat penge ind, men det skete under coronakrisen, hvor EU ekstraordinært tillod statstilskud, som ellers normalt er svære at få tilladelse til. Nu skriver norske Dagens Næringsliv, at EUs konkurrencemyndigheder muligvis vil blokere for tilførsel af statslige midler. Anko van der Werff, SAS topchef, er enig i betragtningen, og vurderer, at den primære kapitaltilførsel vil skulle komme fra andre investorer end statslige.
Kilde: Berlingske, s. 4-5