Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. marts 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 1. marts 2023



Tophistorier

Hård dom: Danmark halteer efter EU på grønne mål
Flere aviser skriver om Klimarådets hårde kritik af Danmarks manglende evne til at indfri egne klimamål eller leve op til sine EU-forpligtelser på området. Klimarådet har netop udgivet sin årlige statusrapport, og Børsen skriver, at kritikken i årets rapport er ekstra skarp. I rapporten skriver Klimarådet, at danske politikere ikke formår at forklare, hvordan Danmark skal leve op til egne ambitioner om et 70 procent lavere CO2-aftryk i 2030. Og selv hvis førnævnte ambition nås, er der stadig stor risiko for, at Danmark ikke formår at leve op til sine klimaforpligtelser overfor EU. "Man troede for et par år siden, at vi ville leve op til kravene i EU, hvis vi opfyldte de nationale mål. Nu er det nærmest vendt på hovedet," siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard. Europa-Parlamentet har de seneste år vedtaget skærpede klimamål og en "Fit for 55" klimapakke, som skal få EU-medlemslandene til at sænke klimabelastningen med 55 procent inden 2030. "Vi skal stramme os an for at følge med de krav, vi har fra EU - særligt på den førte politik," siger Peter Møllgaard videre. Ifølge rapporten sætter danske politikere for stor lid til usikre teknologier som CO2-fangst og lagring. Derudover er regeringens tiltag og planer for miljøindsatser på landbrugsområdet ikke realstiske, mener Klimarådet. Også regeringens skatterabat til landets største CO2-udledende virksomheder, som Aalborg Portland, får kritik af Klimarådet, som i stedet foreslår, at man hæver afgifterne for CO2-udledende virksomheder. Peter Møllgaard mener, at regeringen kun har vist ambitioner om at nå klimamålenes laveste grænse, men det er en skrøbelig strategi, mener han. "Det vil være godt at arbejde for at komme over med en sikkerhedsmargin. Jo højere man kommer op, des nemmere bliver det også at nå de øvrige mål, bl.a. fra EU," forklarer Peter Møllgaard.

Altinget skriver, at der vil være et behov for et øget fokus på energibesparelser i dansk energipoltik, hvis EU-Kommissionen får sit forslag til energieffektiviseringsdirektivet vedtaget. Samtidig presser Europa-Parlamentet på for endnu højere krav om energibesparelser. Klimarådet advarer også om, at EUs opdatering af bygningsdirektivet kan blive en stor udfordring for Danmark. Forhandlinger i EU kan betyde, at samtlige danske bygninger skal løftes i energimærke, hvilket vil stille nye krav til den danske klimaindsats, skriver Klimarrådet i sin rapport, der også anbefaler, at man hæver dieselafgiften. Det vil både hjælpe Danmark tættere på indfrielse af egne klimamålsætninger, men også hjælpe Danmark til at indfri reduktionskrav fra EU, skriver Klimarådet.

Kristeligt Dagblad skriver, at EUs skrappere klimapolitik, ifølge Klimarådets årsrapport, er en udfordring for Danmark og de danske klimamål. Klimarådet skriver i sin rapport, at EUs øgede klimamålsætninger er svære for Danmark at leve op til. Selv hvis Danmark formår at leve op til egne klimamål, så vil man stadig have ikke møde de øgede klimakrav fra EU.

Jyllands-Posten skriver, at Klima-, Energi-, og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) mener, at rapporten beviser, at regeringen er på vej i den rette retning. "Som jeg husker det, er det noget af den mest positive omtale af nogen regering, jeg har set fra Klimarådet," siger Lars Aagaard, som dog erkender at der stadig er lang vej endnu, før man når klimamålene. Derfor har man blandt andet også nedsat et udvalg, som skal undersøge, hvordan landbruget eventuelt kan beskattes, forklarer Lars Aagaard. "Så jeg er enig med Klimarådet i, at arbejdet ikke er gjort færdig. Jeg føler mig så til gengæld overbevist om, at det vil det blive," siger ministeren.

Information skriver, at Klimarådet kritiserer det enorme danske forbrug af biomasse. Det danske forbrug er ikke bæredygtigt og er i konflikt med EUs linje på området, skriver klimarådet blandt andet i rapporten. Trods anbefalinger fra EU har Danmark ikke lavet en plan for udfasning af brugen af biomasse. Det er ellers noget som bør ske snarest, da det ellers vil udgøre en trussel mod hele den danske grønne omstilling, mener Jette Bredahl Jacobsen, næstformand for Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Ifølge Klimarådet halter Danmark efter resten af EU, fordi regeringen i sin strategi ikke forholder sig til biomasse. Og det bør man se på snarest, ellers risikerer man at blive sendt til tælling af ny lovgivning fra EU. Et forslag, som allerede er vedtaget i Europa-Parlamentet, regulerer hvor meget støtte "primær biomasse" kan få, hvilket kan få store konsekvenser for det store danske forbrug af især træpiller og flis. Vedtages forslaget, kan det "ikke udelukkes, at den danske støtte til biomassebaseret elproduktion vil skulle ophøre tidligere end planlagt. Hvis det er tilfældet, vil det potentielt kunne få økonomiske konsekvenser for energiselskaber og fjernvarmeforbrugere," skriver Klimarådet i rapporten.

Det kan blive dyrere for danskere og dansk erhvervsliv at nå egne klimamål og leve op til nye EU-krav på området, end hidtil antaget, men Klima-, Energi-, og Forsyningsminister Lars Aagaard (M), advarer mod, at man maler fanden på væggen. "Vi har som rigt land fået en skrap reduktionsforpligtelse. Det har altid været sådan, at de fattigste europæiske lande ikke skal reducere så meget som de rigeste. Og det vil sige, at da det ikke er det samme krav, vi har, så bliver Danmark fortsat et af de steder i Europa, hvor forpligtelsen til at reducere CO2udledningen er mest markant," forklarer Lars Aagaard. EU stiller specifikke klimakrav til landbrugs- og transportsektoren, og for at løse den udfordring har man i Danmark nedsat en ekspertgruppe, som ser på, hvordan man kan indføre CO2-afgifter for landbruget, fortæller Lars Aagaard. På spørgsmålet om det vil svække konkurrenceevnen, hvis Danmarks skal reducere mere end andre EU-lande, svarer Lars Aagaard: "Jo, det kan man ikke udelukke. Men det kan også være, at det hjælper os hurtigere igennem en omstilling, der vil være gavnlig for os på den længere bane. Det tror jeg faktisk har lidt at gøre med, hvilken tidshorisont man kigger på. Men lad os nu vente og se, hvor stor den udfordring bliver. Vi er i 2023, og det er i 2030, man skal leve op til den del. Og som sagt er det fødevarer og transport, der primært er i fokus i forhold til EU-målet. Men det er jo også de sektorer, vi arbejder med."

Klimarådet har tidligere været kritiske over for EUs system for handel med CO2-kvoter, men i deres seneste rapport er tonen mere positiv, skriver Børsen. "Det er på grund af de seneste reformer af kvotemarkedet i EU, at klimaeffekten af annulleringerne nu kan komme tidligere," siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet og fortsætter: "Klimarådet kan ikke på det nuværende grundlag anbefale, at man annullerer yderligere kvoter. Men situationen har ændret sig med den seneste reform af kvotesystemet, og det har alt andet lige svækket argumentet for ikke at benytte kvoteannulleringer."

Berlingskes videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard skriver i en analyse blandt andet: "Regeringens grønne vagthund skærper tonen gevaldigt. Der er alvorlig fare for, at Danmark misser sit ambitiøse klimamål i 2030. Ja, på flere områder halter vi ligefrem efter EUs klimapolitik, hedder det i Klimarådets nye og nærmest nådesløse statusrapport. [...] Ja, selvom det rent faktisk lykkes at ramme det besluttede nationale klimamål i 2030, er der stadig fare for, at der - i forhold til vores EU-forpligtelser - vil udestå en manko på flere millioner ton CO2 og andre drivhusgasser, vurderer rådet."

I et debatindlæg i Politiken skriver Jørgen Elmeskov, Bente Halkier, Per Heiselberg, Jette Bredahl Jacobsen, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, Peter Møllgaard Og Katherine Richardson, medlemmer af Klimarådet, blandt andet: "I Klimarådets nye statusrapport vurderer vi - for første gang - at regeringen har en strategi, der skitserer en vej til opfyldelse af 70-procents målet i 2030. [...] Det er dog ikke nok at have en strategi. Den skal også være fri for alt for høje risici. Og her er der stadig udfordringer. Faktisk så store, at vi endnu ikke vurderer, at det samlet set er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 70-procents målet. [...] Det nye regeringsgrundlag peger på, at landbrugssektoren skal have reduceret sin udledning med 5 mio. tons CO2e i 2030. Det er positivt. Men i Klimarådet er vi bekymrede for, om regeringens plan lader sig gøre.På den ene side varsler regeringsgrundlaget, at det er en afgift, der skal sikre opfyldelse af målet i 2030. På den anden side siger regeringsgrundlaget også, at afgiften ikke må forringe konkurrenceevnen eller flytte arbejdspladser til udlandet. Det bliver i Klimarådets øjne uhyre vanskeligt at få alle enderne til at mødes. Og derfor er der risiko for, at regeringens plan kuldsejler. [...] Samtidig skal man holde sig for øje, at kommende EU-forpligtelser kan øge behovet for snarlige reduktioner i landbruget, fordi de pålægger Danmark at mindske sin samlede udledning over perioden 2021-2030. Konsekvensen af for få eller for sene reduktioner i landbruget vil blive, at der skal findes tilsvarende flere reduktioner i andre sektorer. Og det bliver dyrt for samfundet."
Kilder: Børsen, onsdag, s. 6-7, s. 7, 6-7; Altinget, tirsdag; Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 4; Jyllands-Posten, s. 8; Information, s. 4-5, 6-7, 5, 7; Berlingske, s. 10
Børsen, onsdag, s. 6-7, s. 7, 6-7; Altinget, tirsdag; Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 4; Jyllands-Posten, s. 8; Information, s. 4-5, 6-7, 5, 7; Berlingske, s. 10 (01.03.2023)

Prioriterede historier

EU og Sunak enige om brexit-knast
Mandag præsenterede EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og Storbritanniens premierminister Rishi Snak en ny aftale, som erstatter den oprindelige Nordirland-protokol. Det skriver Berlingske. Aftalen betyder simplere kontrol af britiske varer, som skal sælges og forbruges i Nordirland, samt at medicin der sælges i Nordirland, ikke længere skal leve op til EUs regler. Derudover indføres der en bremse, som betyder, at medlemmer af det nordirske parlament kan standse, at ny EU-lov kommer til at gælde i Nordirland. Nordirland protokollen har været et af de store stridsspørgsmål i forbindelse med Storbritanniens udmeldelse af EU. For at aftalen kan træde i kraft kræver det dog først, at aftalen godkendes ved afstemning i det britiske parlament. Meget tyder dog på, at Rishi Sunak har nok opbakning i parlamentet til at aftalen kan godkendes.EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen kaldte aftalen for en milepæl. Det skriver Altinget. "Det er en historisk aftale, som indeholder langsigtede løsninger for vores samarbejde. Det er meget vigtigt, for vi står overfor store udfordringer i verden,"sagde Ursula von der Leyen under præsentationen af aftalen. Om Rishi Sunaks konservative parti, og det irske regeringsparti DUP kan acceptere, at EU-Domstolen vedbliver at være øverste domsinstans i forbindelse med den nordirske protokol, er endnu ikke afklaret. Men med Stormont-bremsen forsøger man at løse dette. "EU-Domstolen er og bliver den eneste og øverste instans for prøvelse af EU-retten. Men denne Windsor-rammeaftale styrker muligheden for, at Nordirland og Storbritannien kan gøre indsigelser i særlige nødstilfælde," udtaler Ursula von der Leyen. Det vil sandsynligvis tage nogle måneder før aftalen er endeligt godkendt i EU.

Jyllands-Posten skriver blandt andet, at EU-Kommissionen, efter indgåelsen af aftalen, dropper et sagsanlæg mod Storbritannien for at have overtrådt en juridisk bindende aftale med unionen. Samtidig skrinlægger den britiske regering et lovforslag, som ville give dem beføjelse til at ændre i den førnævnte juridisk bindende aftale. Som følge af aftalen, åbnes der også op for drøftelser omkring en mindre kompliceret regulering af arbejdstagere, som bevæger sig mellem Storbritannien og EU, samt en lempet kontrol ved eksport af fødevarer.

I en analyse i information skriver Tore Keller, journalist på avisen, blandt andet: "Forhandlingerne om en ordning for Nordirland efter Brexit lignede en næsten umulig opgave, men både den britiske regering og EU viste sig at mestre kompromisets kunst. Aftalen skal løse indenrigspolitiske problemer for premierminister Sunak, men kan på sigt give et bedre forhold til hele EU. [...] The Windsor Framework, som aftalen mellem EU og Storbritannien er blevet kaldt - er et tabubrud på begge sider. Og den kan på sigt åbne vejen for en forbrødring mellem briter og resten af europæerne, hvis parterne ønsker dette.”Et nyt kapitel” kaldte von der Leyen aftalen, og det var sigende, hvor lidt fnidder mellem parterne der var op til præsentationen mandag. [...] Flere prominente Brexit-støtter har støttet aftalen, herunder den tidligere Brexit-minister David Davis og den internationale handelsminister Liam Fox. [...] Man må altså formode, at aftalen går igennem det britiske parlament uden de store problemer. Noget af en nyskabelse med de seneste års totale parlamentariske kaos in mente. Og en tiltrængt succes for en ganske trængt britisk premierminister. [...] Storbritannien giver med aftalen EU-Domstolen det endelige ord i tvister på mange afgørende områder, og giver grønt lys for, at nordirerne er en del af EU's indre marked og dermed i mange hensyn underlagt EU-regulering. Og EU giver Storbritannien undtagelser fra en række regler om told og godkendelser, som normalt gælder for tredjelande - og giver det nordirske parlament i Stormont mulighed for at sætte ny EU-lovgivning på pause med en såkaldt”nødbremse” EU-regler i helt særlige tilfælde. Det handler selvfølgelig først og fremmest om de varer, som sendes på tværs af det Irske Hav fra Storbritannien til Nordirland. Med Brexit blev Storbritannien et tredjeland og skulle derfor underlægges de samme toldregler som andre lande, der ikke er med i EU. Men på øen Irland skabte det voldsomme problemer, hvis man skulle lave fysisk infrastruktur på grænsen mellem Nordirland og Irland for at tjekke varerne. [...] I henhold til den nye aftale vil produkter, der kun skal sælges i Nordirland, være forsynet med en etiket, der angiver dette. Kort sagt vil varer til det nordirske marked kunne blive kørt gennem en grøn port, mens varer tiltænkt Irland eller resten af EU fortsat vil skulle fortoldes og derfor skal gennem en mere omfattende kontrol. Dette vil gøre det muligt med tiden at reducere kontrollen for varer til Nordirland, så den i 2025 kun udgør fem procent af den nuværende hyppighed, skriver Irish Times. [...]”Nordirland befinder sig i en utrolig speciel position - en unik position i hele verden - idet det har privilegeret adgang ikke blot til det britiske marked ... men også til EU's indre marked,” sagde Sunak i en sjælden hyldest til EU's indre marked, som kan få én til at undre sig over, hvorfor briterne ville forlade det i det hele taget. Hans store salgsnummer er dog den nødbremse, som aftalen giver parlamentarikerne i det nordirske parlament. De vil få beføjelse til midlertidigt at stoppe EU-lovgivning, der træder i kraft i Nordirland. Det betyder, at en gruppe på mindst 30 parlamentsmedlemmer kan blokere en beslutning ved at kræve en afstemning på tværs af befolkningsgrupperne.[...] For at undgå at den skal bruges, fastsættes der i aftalen”omfattende høringer” af de nordirske interessenter om EU-love samt høringer af EU om planlagte britiske lovændringer. EU ser i høj grad nødbremsen som en sidste udvej. EU kan gøre indsigelse mod brugen af den, og i så fald vil uenigheden blive forelagt et voldgiftspanel til afgørelse. Det er således stadig en intellektuel snarere end praktisk øvelse at forestille sig, hvad der vil ske, hvis Nordirland på et tidspunkt vil benytte sig af det nye værktøj.[...] Sinn Féin, det største parti i den nordirske forsamling, har allerede annonceret, at partiet støtter aftalen, og opfordret til, at DUP vender tilbage til regeringsførelsen i Stormont."

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Bjarne Nørum, journalist på avisen, blandt andet: "Nordirlandsaftale peger på en normalisering af forholdet mellem briterne og Bruxelles i slipstrømmen på Brexit. [...] Gennembruddet kom i mandags med den såkaldte Windsor-aftale underskrevet af Rishi Sunak og formanden for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen, der efterfølgende besøgte kong Charles på Windsor Castle. [...] I al sin enkelthed betyder den nye Windsor-aftale, at varer fra Storbritannien frit kan komme ind via en såkaldt grøn linje i Nordirland. Varer, der skal videre til Irland og dermed EU, skal omvendt i princippet toldbehandles ved ankomsten til Nordirland. Hertil kommer stikprøvekontrol, der skal stoppe smugling af varer.[...] Flere fremtrædende konservative Brexit-arkitekter har rost aftalen og det politiske håndværk. Netop interne konservative magtkampe om Brexit væltede Theresa May, og Boris Johnson var ikke i stand til at få en ny aftale med EU om Nordirland. Rishi Sunak sidder dog sikkert i sadlen i den forstand, at oppositionspartierne Labour og Scottish National Party har indikeret, at de vil stemme for aftalen. Derfor vil aftalen overleve, selv hvis et konservativt mindretal forsøger at stoppe den. Medier har berettet, hvordan næstformanden i EU-Kommissionen, Maros Sefcovic, har talt om en ny positiv tilgang fra briterne under Rishi Sunak. Et sammenbrud om Nordirland, hvor briterne ensidigt trak sig, kunne have ramt samarbejdet - herunder omkring forsøget på at stoppe trafikken af migranter og asylansøgere over Den Engelske Kanal. Aftalen giver også håb om, at briterne kan komme tilbage som medlem af EU's forskningsprogram, som britiske universiteter nu træder ud af, i takt med at projekter udløber."
Berlingske, s. 14; Altinget, tirsdag; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12-13 (01.03.2023)

Tiårig rente rammer 2011-niveau
Jyllands-Posten, Berlingske og Børsen skriver om den finansielle udvikling i Danmark og EU.Dansk økonomi begynder nu vor alvor at mærke de stigende renter. Det skriver Jyllands-Posten. Danmark har nu den største samlede renteudgift, siden man begyndte at føre statistik for det i 2014. Det rammer danske forbrugere, som i 2022 oplevede et historisk stort reallønsfald. "De stigende renter er helt sikkert entydigt dårligt for privatforbruget," forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, og fortsætter: "Inflationsstigningerne har ramt nogen hårdere end andre. Nu kommer rentestigningerne og rammer også nogen hårdere end andre." Den gennemsnitlige rente på boligejeres realkreditgæld er, ifølge Nationalbanken, 1 procentpoint højere end for et år siden. Det ventes, at 40 procent af boliglån med variable renter vil få en højere rentesats. Derudover forventer Danske Bank og Nordea, at Den Europæiske Centralbank (ECB) løfter sine toneangivende renter til over tre procent i år, og renten forventes at blive holdt deroppe et godt stykke ind i 2024. "De stigende renter vil i kombination med en større nedgang på boligmarkedet og en fortsat høj inflation udfordre privatforbruget i den kommende tid. Vi forventer dog i udgangspunktet ikke en ny forbrugskrise med et stort og langstrakt fald i privatforbruget," skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv i et notat.

Stigninger i de korte renter er et varsel om hårdere tider for boligkøbere. Det skriver Berlinske. At ECB snart bringer den toneangivende rente op, vil bringe boligkøbere, eller boligejere, som skal omlægge lån, ud i større vanskeligheder. De sidste 14 dage er renten på et Korte Rente-lån steget fra 3,28 procent til 3,46 procent. F5-lån er steget fra 3,40 procent til 3,72 procent. "Lige nu er der bekymring for, at man ikke får bugt med inflationen. Og hvis man ikke får det, så kan man risikere, at renterne skal endnu mere op. Også mere end markedet forventer lige nu," Forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank. ECB chef Christine Lagarde sagde mandag, at man vil fortsætte med at hæve renten for at nedbringe inflationen til to procent. "Det vil kræve det, som det kræver," udtalte Lagarde og tilføjede, at "vi ikke bare vil komme ned på to procent, men vil sørge for, at inflationen vil holde sig der."

Danske banker forventer flere renteforhøjelser. Det skriver Børsen. Hos Nordea forventer man, at den amerikanske rente når op på seks procent mod slutningen af året. "Den seneste tid har vi set centralbankerne i Europa og USA stramme retorikken. Så vi forventer, at der kommer flere renteforhøjelser i USA og tror faktisk, at vi skal helt op på 6 pct. inden årets udgang," siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker hos Nordea. Hos Nykredit spår man, at den europæiske rente topper til sommer med 3,75 procent. "Nøgletal indikerer større økonomisk robusthed i USA og Europa. Det lader simpelthen til, at økonomierne har været langt mere modstandsdygtige over for den stramning af finansielle vilkår, som vi har set. Det er på trods af, at den pengepolitiske opstramning har været den mest voldsomme i årtier," forklarer Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.
Børsen, s. 22, 29, 32; Jyllands-Posten, s. 16, 8-9; Berlingske, s. 8 (01.03.2023)

Det digitale indre marked

Meta griber ind over for hævnporno, men der er store huller
En ny platform "Take It Down", som delvist er finansieret af Meta, skal i princippet sørge for, at billeder ikke længere kan deles mellem vennerne og vildt fremmede mennesker, når første barnet eller den unge har bedt om at få det taget ned. Men der er store huller i systemet, hvor det for eksempel kun er muligt at tage billeder ned fra de platforme, som har tilsluttet sig ordningen, hvilket er - ud over Facebook og Instagram - Onlyfans, Yubo og Pornhub. Christel Schaldemose (S), chefforhandler på EU's nye lov om digitale tjenester, tvivler dog ikke på, at Meta er gået ind i den nye platform for at leve op til nye regler. "Det løser langtfra alt, hvad de skal leve op til. Men hvis de på denne måde kan begrænse antallet af anmeldelser, som de er nødt til at tage sig af, er det kun godt," siger Christel Schaldemose.
Politiken, s. 9 (01.03.2023)

Finansielle anliggender

Bank i ly af hvidvaskregler - Svindlere kan frit skifte bank
Regler i hvidvaskloven forhindrer banker i at dele oplysninger om mistænksomme kunder og deres transaktioner med hinanden. Det skriver Børsen. Kriminelle netværk kan derfor blot skifte bank, hvis der stilles for mange spørgsmål til deres aktiviteter. "Vi ser rigtig ofte - om ikke på daglig så måske på ugentlig basis - at vi laver underretninger om kunder og stiller krav til dem, og så flytter de til en anden bank. Det er det mest frustrerende i hele verden at se, hvordan de bare kan flytte og fortsætte," fortæller Anita Nedergaard, chef for Nordea Danmarks antihvidvaskenhed, og fortsætter: "Vi kan investere i alle de dyre systemer, vi vil, men det, der rigtig rykker, er, hvis vi må dele mere information med hinanden. Lige præcis dét med at kunne tale mere sammen og udveksle flere informationer er simpelthen nøglen." Sammen med sine nordiske søsterorganisationer forsøger Finans Danmark derfor at få EU-Kommissionen til at revidere de formuleringer i hvidvaskloven, som forhindrer bankerne i at dele information. "Deling af informationer er et vitalt redskab i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Som det er i dag, udnytter de kriminelle det faktum, at de kan sløre deres kriminelle aktivitet ved at sprede den over flere banker og lande," skrev bankorganisationerne i et brev til EU-Kommissionen. I et svar til Erhvervsministeriet svarer Racula Pruna, kontorchef i EU-Kommissionens generaldirektorat for finansiel stabilitet, at to banker godt må dele information om mistænkelige kunders aktiviteter, hvis begge banker har været benyttet til transaktionen. EUs svar giver forhåbning om, at der kan være yderligere regelopblødninger på vej. "Kommissionens svar om, at banker må dele oplysninger, når der er tale om samme transaktion, har givet os håb om, at man i den nye AML-forordning vil udstrække reglen til, at flere banker kan dele oplysninger," udtaler Kjeld Gosvig Jensen, juridisk direktør, Finans Danmark.
Børsen, s. 14-15 (01.03.2023)

Handel

Danske Havne: Uden politiske initiativer risikerer vi at bremse de danske havnes udvikling
I et debatindlæg på Altinget skriver Tine Kirk Pedersen, direktør, Danske Havne, bestyrelsesformand, Transportøkonomisk Forening, blandt andet: "Erhvervshavnene forventer fremgang det næste år, men uden politiske initiativer, så processerne med havneudvidelser bliver mere smidige og de forældede teknologibegrænsninger i Havneloven ændres,bliver det svært for vores havne at leve op til egne forventninger. [...] Havnenes egne forventninger taler sig direkte ind i EU-Kommissionens seneste prognose for, at EU undgår den frygtede recession. Selv om dansk økonomi fortsat forudses at stå stille eller have en meget beskeden vækst, ser havnene generelt positivt på året. [...] Et af de forretningsområder, hvor forventningerne er størst, er energi. Næsten halvdelen af havnene i undersøgelsen beskæftiger sig med energi og hele 67 procent forventer fremgang på området. Det giver god mening. Både når man ser på EU's mål om klimaneutralitet i 2050, og på den fremtrædende rolle europæiske havne får i produktionen og distributionen af vedvarende Power-to-X i form af grøn brint og andre vedvarende, CO2-neutrale brændsler, som tager sit udgangspunkt i den grønne strøm fra vinden på havet. EU-Kommissionen godkendte så sent som 15. februar i henhold til statsstøttereglerne en dansk ordning med 1,25 milliarder kroner i støtte til produktionen af genanvendelig brint gennem PtX-teknologien. Noget vi i Danske Havne også straks kvitterede positivt for. Det er derfor heller ikke overraskende, at mere end halvdelen af de danske havne på forskellig vis er involveret i havvind-projekter, der fylder stadigt mere på havnene, og at 50 procent af havnene forventer fremgang på området. [...] De positive forventninger er ikke kun gode for havnene, men vil også betyde meget for mange andre. For endnu dygtigere og specialiserede havne fungerer også som lokale og regionale vækstmotorer rundt omkring i hele landet. Der bør skubbes yderligere på den udviklings- og vækstrejse, som langt størstedelen af de danske havne er på, for at de forbliver konkurrencedygtige med vores europæiske naboer. Dét vil være positivt for både miljø og trængsel, og det vil give havnene en endnu vigtigere nøglerolle i fremtiden."
Altinget (01.03.2023)

Institutionelle anliggender

De blev kaldt østarbejdere. Nu står de i forreste række i kampen for frihed
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jette Albæk Maressa, journalist på avisen, blandt andet: "Der blev talt højt, varmt og hjerteligt, da EU i 2004 blev udvidet med ni central- og østeuropæiske lande. [...] Da de kom med, begyndte virkeligheden at ændre sig en smule. I forvejen var der lagt begrænsninger op for, hvor frit EU's nye borgere mod øst kunne gøre brug af det indre marked med arbejdskraftens frie bevægelighed og de rettigheder, som det medfører. Lad os tage et nedslag i 2014, da Storbritanniens daværende premierminister varmede op til en brexit-afstemning. I et interview med BBC slog han på, at der skulle sættes loft over indvandringen fra de nye EU-lande, og at adgangen til velfærdsydelser skulle begrænses. Han stod ikke alene, også i Holland, Østrig, Frankrig, Tyskland og Danmark blev der talt om, at de vandrende arbejdstagere eller østarbejdere, som de lidt nedladende blev kaldt, pressede mindsteløn og velfærdssystemer. ”Man skal ikke sætte det så højt op på en hest, at man glemmer, at der kan være problemer i praksis,” lød det i Danmark fra europaminister Nick Hækkerup (S). [...] Da Europa i 2019 fejrede 30-året for Murens fald, var skåltalerne afløst af eftertanke, og i hvert fald kunne man konstatere, at Polen med sine 38 mio. indbyggere aldrig havde fået samme politiske tyngde som EU's andre store lande: Tyskland (83 mio.), Frankrig (69 mio.), Italien (59 mio.) og Spanien (47 mio.). Warszawa var kort og godt et andet sted. [...] Nu vender vindene igen. På årsdagen for Ruslands angreb på Ukraine lovede statsminister Mette Frederiksen (S) støtte til ukrainske flygtninge på ubestemt tid. Lige nu er omkring 30.000 i Danmark, men det tal kan vokse markant, hvis de millioner af ukrainere, som er flygtet eller fordrevet, beslutter sig for at søge andre steder hen. Af alle EU-ledere var det Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, som dukkede op i Kyiv på årsdagen. Og af alle EU-hovedstæder var det Warszawa, som USA's præsident, Joe Biden, besøgte under sit lynvisit i Europa for nylig. Det har fået polakkerne til at ranke ryggen, noterer Piotr Buras, som er leder af tænketanken European Council on Foreign Relations kontor i Warszawa. Han konstaterer, at før krigen blev Polen af de vestlige EU-lande belært om moral og virkelige værdier. Nu er det dem, som ser mod Polen, der står i første række, når det gælder værdikampen: med militær støtte, modtagelse af flygtningen og som eksponent for en benhård linje over for Rusland."
Jyllands-Posten, s. 22 (01.03.2023)

Klima

Danmark får EU-milliarder til grøn plan
Tirsdag godkendte Kommissionen, at Danmark til april kan få udbetalt 301 millioner euro svarende til 2,2 milliarder kroner fra EU's genopretningsfond, skriver Politiken og Jyllands-Posten. Pengene skal primært bruges til den grønne omstilling og der er tale om den første af flere udbetalinger til Danmark. Der vil ligeledes være skattefordele og støtte til forskning, udvikling og omlægning til grøn teknologi, som sikrer lavere CO2-udledning. Disse elementer indgår allerede i regeringens grønne skattereform, hvilket EU-Kommissionen fremhæver positivt. "Den grønne skattereform er et nøgleskridt til at omstille den danske økonomi i en mere bæredygtig retning," skriver den i begrundelsen. Derudover vil der også være penge til digital omstilling og sundhedsinitiativer efter corona i den danske plan.
Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12 (01.03.2023)

Drivkraft Danmark: I elektrificeringen af den tunge transport bør vi lære af erfaringerne fra persontransporten
I et debatindlæg på Altinget skriver Jacob Stahl Otte, direktør, Drivkraft Danmark, blandt andet: "I disse måneder udrulles der ladeinfrastruktur til personbiler som aldrig før. Mange nye ladeoperatører har meldt sig på banen. Alene i Nyborg kan man allerede i dag lynlade hos syv forskellige lyn-ladeoperatører, der konkurrerer om at levere det bedste produkt til den laveste pris. Nyborg er et godt eksempel på, hvad markedet kan levere, når det er bedst. Og Nyborg er ikke et enestående eksempel. Især i og omkring de store byer kappes ladeoperatører om at sætte ladere op til elbilisternes mange forskellige behov. Der er stadig steder, hvor markedet har det svært, men det overordnede billede er, at udrulningen er godt på vej. Vi skal lære af erfaringerne fra personbilerne [...] Nu skal vi i gang med den tunge transport. Her er det altså vigtigt, at vi lærer af de fejl, der er blevet begået i persontransporten og stille gode rammebetingelser for, at markedet kan levere den nødvendige ladeinfrastruktur. Fra EU's side er der allerede kommet forskellige udmeldinger om, hvor langt der må være mellem el-ladere og brint-stationer i EU. Det giver muligvis mening fra et kontor i Bruxelles, men det giver ikke nødvendigvis mening i den virkelige verden, hvor vognmænd og leverandører af drivmidler er i daglig kontakt om behov og muligheder. Vognmændene kender deres behov, og det vil være dumt af drivmiddel-leverandører ikke at lytte til de behov. Det er formentlig også baggrunden for at energiselskabet E.On har meldt ud, at de opsætter lynladere til lastbiler på transportcentrene i Høje Taastrup og Hirtshals, mens også andre operatører er på vej med lignende projekter. Rigide krav fra EU og Folketinget kan modsat medføre ikke-optimal udrulning af ladeinfrastuktur på steder, hvor markedet ikke efterspørger det, og i værste fald forsinke udrulningen de "rigtige" steder. [...] Men hvordan kan en ny mobilitetsplan så understøtte udrulningen af ladeinfra-struktur til den tunge transport på en fornuftig måde med respekt for markedet? Også her kan vi hente erfaring fra den lette transport. Det, der for alvor fik mange nye ladeoperatører på banen, og som understøttede et landsdækkende net, var de statslige puljer. Puljerne kunne søges til ladeprojekter i hele landet og var ikke betinget af, at EU, staten eller kommunerne havde udpeget placeringerne."
Altinget (01.03.2023)

Kina bestemmer prisen på naturgas i 2023
Øget kinesisk efterspørgsel på gas kan påvirke forsyningssikkerheden i Europa. Det skriver Jyllands-Posten. Gaspriserne er faldet, men er dog stadig tre gange højere end for to år siden. Det Internationale Energi Agentur (IEA), udelukker dog ikke, at priserne vender tilbage til samme niveau som i 2021. "2022 var ekstraordinært for de globale gasmarkeder. Priserne er på vej tilbage til et håndterbart niveau, især i Europa, hvor en mild vinter samt efterspørgselsdestruktion har været med til at afkøle markederne. Det gør Kina til den store ubekendte i 2023," forklarer Keisuke Sadamori, IEAs direktør for energimarkeder og energisikkerhed. Han fortsætter; "Hvis den kinesiske efterspørgsel efter flydende naturgas vender tilbage til niveauet fra før coronakrisen, vil det intensivere konkurrencen på verdensmarkedet og uundgåeligt presse priserne op igen." En øget konkurrence på gas vil kunne resultere i øgede prisstigninger og true forsyningssikkerheden i Europa. "Med de nuværende gaspriser kan Kina i år føle sig fristet til at øge importen af flydende naturgas så markant, at den kan stige med 35 pct. Dette vil kunne kaste kineserne ud i hård konkurrence med europæiske energiselskaber om at købe ledige laster på verdensmarkedet, "skriver IEA i deres nyligt udsendte gasrapport for første kvartal 2023.

I en indsigt i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Flere hundrede nye kulkraftværker er på vej i Kina, der truer med at underminere Kinas egne klimamål og den globale klimakamp. [...] I år er Kinas sorte side meget synlig. Troede, eller håbede, nogen, at kul var gået af mode, så viser Kina nu det stik modsatte. Så mange nye kulkraftværker er under opførelse og planlagt, at det vil svare til to nye store kulkraftværker om ugen. Det store lands nye kapacitet til at afbrænde kul svarer til mere noget andet lands eksisterende kapacitet. I forvejen er Kina i særklasse det land, der bruger mest kul til at producere varme og energi - ca. fem gange så meget som i USA - og endnu mere end i forhold til Indien, der er hhv. nummer to og tre på den globale kulforbrugs-hitliste. [...] Men Kina er også førende inden for udvikling af f.eks. batterier til elbiler, solceller, højhastighedstog til afløsning af flytrafik og anden grøn teknologi. Også blandt kritikere af Kinas store kulafhængighed er der accept og anerkendelse af accelerationen i Kinas grønne omstilling, der har skabt kinesisk dominans inden for flere afgørende teknologier. Kinas styrke i grøn teknologi er blevet så stor, at den for resten af verden er blevet en trussel. Som globalt ledende i udviklingen af CO2-frie energiformer - der er industriens nye og store vækstområde - er Kina blevet så stor en magtfaktor, at resten af verden må beskytte sin egen produktion og forsyningslinjer.[...] Men helt aktuelt er det den sorte del af Kina, verden bekymrer sig om. I 2022 firedoblede kineserne antallet af nye tilladelser til at bygge nye kulkraftværker, og - i åbenlys modsætning til, hvad man ser med f.eks. tilladelser til nye vindparker i Danmark og EU - så glider tilladelserne angiveligt meget hurtigt igennem."
Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 23 (01.03.2023)

Vinteren gik - uden energipanik
Information skriver i en leder blandt andet; "Vinteren gik - uden energipanik.... Arabisk og amerikansk LNG-gas gennembrød jorden og reddede os - sammen med stærke europæiske energibesparelser og milliarder af støttekroner og -euro. [...] I bagklogskabens lys er det let at pege fingre ad de dyre fejl, vi har begået - og ad den panik, som de nationale og europæiske debatter om sanktioner mod russisk energi medførte, mens panikkøbene på gasmarkedet fik priserne til at tordne i vejret. [...] Gaslande som Ungarn, Østrig, Italien og Tyskland sad med det største problem, men også for en stor kulimportør som Polen så det sort ud. I mellemtiden er russisk kul og olie sanktioneret, mens lande som Ungarn og Østrig stadig får betragtelige mængder russisk gas. Men samlet er EU's gasimporter faldet fra 53 procent russisk gas i 2021 til godt ti procent ved årsskiftet. Mens vintergækkerne blomstrer, og anemonerne spirer i jorden, kan vi altså konstatere, at udfasningen er kommet forbløffende langt uden tegn på en tøjlesløs krise. Inflationen er stadig høj, men encifret. Arbejdsløsheden er stadig i bund. Recessionen er udeblevet. Og vi har ikke oplevet de frygtede blackouts. [...] Næsten uden at nævne den uopklarede sprængning af Nord Stream 2 må vi alligevel indrømme: Udfasningen har ikke været køn hele vejen. For det første har vi oplevet en stor fragmentering på det europæiske energimarked, hvor det er blevet soleklart, at der er langt til store fælleseuropæiske løsninger. For det andet har vi oplevet oliens og kullets uransagelige veje, som ofte slører energiens oprindelse i Rusland. For det tredje har en lang række lande blæst på Vestens sanktioner og gladeligt overtaget de russiske eksporter, så Rusland - til glæde for krigskassen i Kreml og opbakningen til Putin - kun oplevede et fald i bnp på omkring tre procent i 2022. Og for det fjerde har vi bevæget os ind i afhængigheder af nye autokratier. [...] Det sidste stod tydeligst, da Qatar midt under fodbold-VM viste hykleriet i alle solidaritetserklæringerne og offentliggjorde en aftale om levering af LNG-gas til Tyskland helt frem til 2041. Men hånden på hjertet: Økonomisk og geopolitisk vil vi hellere være afhængige af Qatar, Saudi-Arabien og USA end af Rusland. Endelig har vi stadig en række europæiske slagsmål foran os om udfasningen af de tidsbegrænsede 'energiprisbremser'. De hæmmer nemlig konkurrencen mellem energikoncernerne - og truer borgernes økonomiske incitament til at spare på energien."
Information, s. 20 (01.03.2023)

Konkurrence

Er regeringen med på flere nye EU-skatter?
I et debatindlæg i Børsen, skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Som efterspil til USA's lancering af deres 'Inflation Reduction Act', der forventes at øge investeringer i den grønne omstilling af amerikansk industri, er EU's konkurrencedygtighed endelig kommet på dagsordenen. Det har jeg længe bedt om, men sent er jo som bekendt bedre end aldrig. [...] Mine bange anelser gik desværre i opfyldelse: EPP's forslag til en resolution, der i utvetydige vendinger beskrev tiltag til øget konkurrencedygtighed, blev afvist. Ligeledes blev forslag om for eksempel at standse stigningen i de reguleringsmæssige byrder og at fremlægge en forbedret industriplan for den grønne omstilling afvist. S og V i Europa-Parlamentet stemte for en resolution, der som svar på tidens udfordringer i forhold til konkurrenceevne, produktivitet, handel og jobskabelse, beder om en ny EU fond, blandt andet finansieret gennem flere nye EU-skatter. Dét kunne jeg naturligvis ikke støtte, og det undrer mig, hvis regeringen kan. I mine øjne er det at modarbejde danske interesser og det ellers fælles fodslag, der plejer at være fra dansk side vedrørende EU's økonomi og national selvbestemmelse angående skat. Nogle kolleger i Europa-Parlamentet vil indvende, at de stemte imod tekstdele, der omhandler den nye EU fond. Ligeledes stemte nogle også for forbedringer af ordlyden om reel konkurrencedygtighed. Men uagtet gode intentioner, blev et skidt resultat vedtaget med deres samtykke. Havde medlemmerne reelt ønsket konkrete tiltag for at styrke konkurrencedygtighed, handel og adgang til energi og råmaterialer, helt uden en ny EU fond og flere, nye EU-skatter, kunne de have støttet min gruppes forslag. Det havde været et stærkt signal - men den chance og den tjeneste for Danmark blev forspildt. Men måske mener V og S det samme som deres MEP'er?"
Børsen, s. 39 (01.03.2023)

Retlige anliggender

Ny redegørelse om Europol: 5 ting du skal vide, inden justitsministeren går på talerstolen
Tirsdag præsenterer justitsminister Peter Hummelgaard (S) ministeriets årlige redegørelse til Folketinget om status over dansk politis forhold til Europol. Det skriver Altinget tirsdag. På grund af det danske forbehold for overstatsligt rets- og politisamarbejde har Danmark valgt at stå uden for Europol, men for snart seks år siden indgik Danmark en mellemstatslig samarbejdsaftale med Europol, for alligevel at kunne fortsætte det operationelle politisamarbejde i videst mulige omfang. Som del af den politiske aftale i 2017 blev det desuden besluttet, at Justitsministeriet skal afgive rapport om udviklingen hvert år. Den seneste redegørelse kom i november 2021, men efterfølgende er EU-forordningen blevet ændret for endnu engang at styrke Europols mandat og beføjelser. De fem hovedpunkter i den nye redegørelse er: 1. Forsinkede datatjek vanskeliggør kontrol. 2. Ny forordning stiller Danmark ringere. 3. Finansiering af strategier. 4. Håndholdt søgning. 5. Most wanted liste.
Altinget, tirsdag (01.03.2023)

Sikkerhedspolitik

Europæisk samling i en splittet verden
I en kronik i Børsen skriver Susi Dennison, senior policy fellow, European Council on Foreign Relations, blandt andet: "Her, et år efter Ruslands invasion af Ukraine, er en fundamental omformning af den internationale orden i gang. [...] I Europa har konflikten skabt bekymringer om kontinentets evne til at forsvare sig selv og omfanget af dets støtte til den ukrainske krigsindsats, med offensiver på vej til foråret. Den har også afsløret kompleksiteten i at afvænne sig fra blokkens langvarige afhængighed af russisk energi. Tilsammen har det udfordret holdninger til konflikten både på nationalt og EU-plan, hvilket har resulteret i både kodet og åben uenighed - især set i tøven omkring leveringen af Leopard-tanks og mere konsekvent i Ungarns modstræbende tilgang til russiske sanktioner. Opfattelsen af Rusland Til gengæld virker det som om, den offentlige mening om nødvendigheden af dette er forblevet stærk, hvilket er et niveau op i forhold den voksende politiske splittelse om, hvordan man støtter Ukraine i deres kamp. [...] Det afspejles især i europæernes sammenhold omkring blokkens energiforsyning. [...] Men hvis konflikten har fremmet vestligt og europæisk sammenhold, har den også afsløret en kløft mellem Vestens opfattelse af Rusland og andre nationers opfattelse. [...] I Europa og USA er den fremherskende opfattelse blandt respondenterne, at Ukraine bør genvinde hele dets territorium, selvom det betyder en længere krig. Det modsatte er tilfældet i Kina, Tyrkiet og Indien, hvor de fleste adspurgte foretrækker en hurtig afslutning på krigen, selvom det ville betyde, at Ukraine skulle afstå territorium til Rusland. [...] ECFR‘s undersøgelse viste, at tre fjerdedele af respondenterne i Kina (76 pct.), Indien (77 pct.) og Tyrkiet (73 pct.) nu ser Rusland som stærkere eller lige så stærkt, som det var for et år siden.[...] Europæiske og vestlige ledere ville derfor gøre klogt i at værdsætte ambitionerne hos konkurrerende magter, som kan afvige i deres positionering i forhold til krigen, men som tilslutter sig fordelene ved en international regelbaseret orden. Ved at udvise en vis ydmyghed, især i deres engagement med lande, der spænder over den traditionelle demokratiske og autoritære kløft såsom Indien og Tyrkiet, behøver Europa ikke opgive sine værdier. I stedet kunne man opretholde dem, som en del af en ny koalition af ligesindede magter. Det vil kræve en diplomatisk balancegang for at overtale de nye magtcentre og få dem med på nøgleresolutioner, samtidig med at man viser forståelse for disse nationers prioriteter, og hvordan den offentlige mening derhjemme former diplomatiet."
Børsen, s. 38-39 (01.03.2023)

Folketinget er sent ude med anbefalingen om at fjerne Tiktok
Flere aviser, blandt andet Jyllands-Posten, skriver om Folketingets anbefaling om, at ansatte af sikkerhedsmæssige årsager bør slette den kinesiske TikTok app fra deres tjenestelige enheder. I forbindelse med nyheden nævner flere aviser, at man i de seneste uger flere steder i verden, blandt andet i EU, er kommet med lignende anbefalinger og forbud.
Jyllands-Posten, s. 4; Altinget, tirsdag; Politiken, s. 2; Berlingske, s. 1, 2; Børsen, s. 4 (01.03.2023)

Frys fronterne i Ukraine
I en kommentar i Information skriver Jacob Andersen, direktør i Dansk Kommunikation, blandt andet: "Man kan normalt ikke bebrejde Jürgen Habermas, at han springer over, hvor gærdet er lavest - at den 93-årige filosof overhovedet springer, må man tage hatten af for. Men på et centralt punkt er jeg alligevel bange for, at han forfalder til ønsketænkning i sit essay fra Züddeutsche Zeitung om Ukrainekrigen, som Information bragte den 16. februar. [...] Mange af hans præmisser er jeg ellers enig i: Jeg synes, han har ret i, at Ukraines vestlige sympatisører ikke bare kan overlade til ukrainerne at bestemme, hvordan krigen bør slutte. [...] Habermas nævner de to perspektiver, der er blevet brugt til at retfærdiggøre den vestlige våbenhjælp, nemlig henholdsvis at Ukraine skal vinde krigen, og at landet ikke må tabe den. [...] Øjensynlig er det russiske krigsmål at slette Ukraine fra landkortet som selvstændig stat. Hvis Ukraine består og konsoliderer sig, har russerne med andre ord ikke vundet krigen. Spørgsmålet er, om det mål kan opnås uden at gå efter definitive militære løsninger ved at øge ukrainernes resiliens fremfor deres offensive kampkraft. [...] Opgaven er i så fald at fryse krigen på lavest mulige niveau langs de nye fronter i øst og syd. Til gengæld skal fronten ikke kunne flyttes længere ind i Ukraine. Livet skal kunne leves nogenlunde normalt i det meste af det store land. Som før invasionens start. Det forstærkede luftforsvar skal muliggøre genopbygning og gradvis integration med EU. En anden opgave består i at undgå, at de nye russiske besiddelser i øst bliver attraktive for bosætning og økonomisk aktivitet. Vi skal stille ufredsgarantier og sikre økonomisk boykot og isolation. Den ukrainsksindede befolkning skal tilskyndes til at flytte vestover, og den russisk sindede mod øst. Områderne - der også kan omfatte Krim - skal forblive omstridt."

I et debatindlæg i Politiken skriver Sten Rygning, professor, Syddansk Universitet, blandt andet: "Trods Ruslands klare aggression mod Ukraine peger flere iagttagere fingre ad Nato. De henviser til Nato's udvidelser efter den kolde krig: fra 16 medlemslande i 1990 til 30 i dag. [...] Men argumentationen er problematisk. Den overser, at Rusland langt hen ad vejen var tilfreds med den måde, Nato greb sin udvidelse an på.[...] Hvorfor gik det fint? Internationalt blev der taget hensyn. Rusland fik udstrakt økonomisk hjælp og blev medlem af G7. [...] Nato begik så en brøler. I 2008 lovede alliancen Ukraine og Georgien, at de”en dag” ville blive Nato-medlemmer. Det var dumt, fordi Nato ikke rigtig mente det - det var en amerikansk dagsorden, som europæerne udvandede mest muligt. Og fordi Nato ikke tilbød Rusland noget til gengæld. Begge dele provokerede Putins Rusland. [...] I 2008 angreb Rusland Georgien, i 2014 og igen i 2022 Ukraine. Det hører med til historien, at Ruslands angreb i 2014 var foranlediget af EU, ikke af Nato. EU's associationsaftale med Ukraine førte til Maidan-oprøret, præsident Janukovitjs flugt til Rusland og Ruslands annektering af Krim. Det er vigtigt, for det siger, at Putin-regimet var blevet så hårdt, så særegent 'orientalsk', at vestlig modernisering af Ukraine - som EU tilbød - var blevet en eksistentiel trussel."
Information, s. 17; Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 22 (01.03.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
1. marts 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark