EU i dagens aviser onsdag den 10. maj 2023

Dagens EU-tophistorier

Klima: Klimarådet åbner døren på klem til annullering af CO2-kvoter
Tidligere har Klimarådet ikke anbefalet, at Danmark benytter kvoteannulleringer i klimaregnskabet, men nu er præmisserne bag den anbefaling "ikke længere fuldt gældende", lyder det. Cepos siger nu, at kvoteannullering vil skabe større sikkerhed om klimamål. Det skriver Altinget mandag. Inden udgangen af 2024 skal Danmark beslutte, om der skal annulleres op til fire millioner kvoter frem mod 2030, og Klimarådet antyder forsigtigt, at kvoteannulleringer kan anvendes for at nå EU's klimaforpligtelser. "De seneste reformer af kvotemarkedet betyder dog, at klimaeffekten ved kvoteannulleringer vil komme tidligere, end de ville før reformerne. Præmisserne for Klimarådets anbefaling om ikke at annullere kvoter til opfyldelse af EU-forpligtelserne er således ikke længere fuldt gældende," skriver Klimarådet i sin seneste statusrapport. Danmarks EU-forpligtelse til at reducere drivhusgasudledninger fra ikke-kvotesektoren (især landbrug og transport) blev for nyligt hævet fra 39 procent til 50 procent-reduktion i 2030 i forhold til 2005. Kravene fra EU er hævet siden sidste års klimastatus, og de er nu så høje, at Danmark ikke vil opfylde dem selv med det ambitiøse mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030. En byrdefordelingsaftale sætter rammerne for, hvordan reduktionerne fordeler sig mellem medlemslandene og er baseret på et fordelingsprincip, der blandt andet bygger på landenes BNP. Hvert enkelt land beslutter herefter, hvordan målet nås. Med EU's Fit for 55 er Danmarks byrdefordeling blev hævet til, at ikke-kvotesektoren skal have reduceret udledningerne med 50 procent i 2030 i forhold til 1990. Ifølge Energistyrelsen mangler Danmark ca. 16 millioner ton CO2-reduktion i 2021-2030 for at nå målet. Dette kan ske ved yderligere nationale reduktioner og/eller ved at anvende fleksibilitetsmekanismer som for eksempel annullering af kvoter.

Klimatiltag med fokus på forbrug kan reducere verdens CO2-udledning med 40-70 pct. i 2050, men en ny analyse viser, at disse løsninger nærmest ikke anvendes i dansk klimapolitik. Det skriver Politiken i dagens avis. Hvor der til gengæld drøftes havvindmøller, elbiler og udvikling af grønt brændstof, viser forskning fra Klima- og Omstillingsrådet, at forbrugerne kunne levere langt mere end de 9 pct. af CO2-reduktionerne, der er truffet beslutning om i tidligere parlamentariske aftaler. "Der gemmer sig et kæmpe potentiale, som vi ikke bruger. Analysen viser, at man i meget høj grad fokuserer på tekniske løsninger, men vi ved fra FN's Klimapanel (IPCC), at det ikke er nok. Trækker vi ikke i alle håndtagene, er der en stor risiko for, at vi ikke når vores klimamål", siger Jens Friis-Lund, der er professor i politisk økologi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og medlem af forskernetværket Klima- og Omstillingsrådet. IPCC vurderer, at forbrugerne kan bidrage med 40-70 pct. af de nødvendige reduktioner frem mod 2050. "Vi kan se på de skadevirkninger, som allerede er i gang, at klimaforandringerne virkelig ruller. At begrænse vores udslip nu, er meget bedre end at gøre det om ti år. At skabe ny infrastruktur og energiløsninger tager tid. Men med visse forbrugertiltag har vi mulighed for at bremse en del af katastrofen lige nu," siger Jens Friis-Lund. Eksempelvis kunne klimagasserne nedbringes med 2,6-3,9 millioner tons om året hvis danskerne fulgte de nationale kostråd om at spise mindre kød og mere grønt. Andre punkter inden for forbrugerrettet klimapolitik kunne være bedre offentlig transport, cykelvenlige byer, mere klimavenlig boligpolitik, deleøkonomi og dyrere klimabelastende varer. Sammen med Luxembourg har Danmark det største CO2-fodaftryk i EU, hvilket blandt andet kan ses i køb af biler, mobiltelefoner, flyrejser, bilkørsel samt det faktum, at danskere bor på mange kvadratmeter, der skal opvarmes og lyses op. Ifølge professor i forbrugeradfærd og næstformand i Klimarådet Bente Halkier vil et af de nemmeste tiltag være at zoome ind på fødevarer og omlægge offentlige køkkener til mindre klimabelastende forbrug. Det kunne også inspirere forbrugerne til at være mere klimabevidste derhjemme. Klimarådet foreslår desuden højere passagerafgift på især lange flyrejser, afgifter på soja og andre varer, der ødelægger og forringer skove og afgift på de mest klimabelastende fødevarer. "Det er ikke så simpelt, at man bare kan få folk til at lave om på hele deres dagligdag. Der skal tages nogle kollektive beslutninger, som sætter rammerne", siger Bente Halkier.

Analysen fra Klimarådet, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling, nævner, at vejret potentielt kan have en negativ indflydelse på solceller og vindmøller i fremtiden. Det vil dog kræve en relativt overkommelig indsats for at sikre elforsyningssikkerheden mod strømafbrydelser. Det skriver Berlingske i dag. En af de løsninger, der skal overvejes nøje, er gasturbiner, der kan træde til og producere strøm, når vejret ikke passer til sol- og vindenergi. "Gasturbinerne er en velkendt teknologi, der kan installeres ret hurtigt og billigt og kan drives på forskellige brændstoffer - for eksempel opgraderet biogas eller potentielt ren brint," siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet. Men det skal vurderes, om det står mål med prisen at have en gasturbine stående, som ikke anvendes hele tiden. "Hvis vi skal bruge gasturbiner, kræver det for eksempel, at man undersøger med EU, om der er statsstøtteregler, der skal håndteres. Det fornemmer vi, der er, og det er sådanne ting, der lige så godt kan blive sat gang i nu," siger Peter Møllgaard. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) bemærker om rapporten: "Der er jo ikke noget panik i det, de (Klimarådet, red.) skriver - men det er betragtninger om, at vi med en løbende indsats kan forme et grønt og sikkert energisystem, og den konklusion er jeg selvfølgelig glad for".
Kilder: Politiken, s. 1, 2; Berlingske, s. 5; Altinget, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Scholz forsøgte at agere stærk leder, men fik kritik fra sine kolleger
Den 9. maj blev flittigt markeret, hvor Putin holdt parader i Moskva, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen besøgte Kyiv med ordene: "Som Ukraines hovedstad er Kyiv vores moderne europæiske værdiers bankende hjerte". Endelig holdt den tyske kansler, Olaf Scholz, tale i EU-Parlamentet i Strasbourg. Det skriver Politiken i dag. Scholz præsenterede sine EU-visioner og fokuserede blandt andet på, at Europa skal kæmpe for at gøre sig gældende på lige fod med de øvrige lande i verden. "450 millioner borgere lever i EU - det er 5 procent af den globale befolkning. Samtidig ser vi politiske, økonomiske og demografiske sværvægtere dukke op i Asien, Afrika og Latinamerika. De vil ikke være tilfredse med en bipolær eller tripolær verden heller", sagde Olaf Scholz. For at EU skal kunne sikre sig en plads i den geopolitiske kamp, skal alle EU-lande indstille sig på en større og reformeret union og tale med én stemme, lige som man gjorde det for 50 år siden, mener Scholz. Han nævnte atter sit ønske om at udvide EU til også at inkludere Ukraine og landene på Vestbalkan. Tyskland gik for få dage siden sammen med otte andre EU-lande sammen om at kæmpe for afskaffelse af vetoret på især udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket ligeledes blev fremhævet i hans tale: "Jeg vil blive ved med at skubbe på i Rådet og diskutere kvalificeret flertal på udenrigspolitik og skat. Det er ikke 100 procents enighed om alle beslutninger, som skaber demokrati, tværtimod. Det er evnen til at skabe flertal, alliancer og søge kompromiser, der også respekterer mindretal, som gør os til demokrater", sagde Scholz. På det punkt har danske regeringer hidtil kategorisk afvist at pille ved vetoretten, men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nævnte for nylig, at det er en diskussion, der bør åbnes på et tidspunkt. Scholz kommenterede også på den manglende handlekraft i forhold til migration og efterlyste lynbehandling af asylansøgninger ved EU's ydre grænser samt generelt større solidaritet internt i EU. "Vi kan ikke vente på, at solidaritet kommer til os som Helligånden fra oven; vi er nødt til at gøre arbejdet med asylsystemet færdigt, lad os gøre det før EU-parlamentsvalget næste år", opfordrede han og nævnte ønsket om at koble legal migration til EU med pligten til at tage egne statsborgere tilbage. "Det vil øge accepten af smart, kontrolleret migration til vores lande og fjerne grundlaget fra dem, der forsøger at drive politik på frygt", mente Scholz. Talen blev efterfulgt af en halvanden time lang diskussion med EU-parlamentarikerne, og på trods af at hans punkter matcher flertallet af EU-parlamentet, måtte han også tage imod en del kritik særligt fra sine landsmænd, der efterlyser stærkere tysk lederskab i EU. Kritikpunkterne handlede blandt andet om den tyske langsommelighed med at sende Leopard-kampvogne til Ukraine, og også de samarbejdsproblemer den tyske koalitionsregering står med, og som er med til at skabe uklarhed om regeringens retning. Terry Reintke, lederen af De Grønne, sagde blandt andet: " Vi har brug for en kansler, som står op for Europa, som lærer af sine fejl i stedet for at lukke sit land ude. Du vil det rigtige, men lad være med at være uklar. Lav fremskridt sammen med os".
Kilde: Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: Danskerne er EU's varmeste tilhængere
En ny undersøgelse viser, at danskerne er langt mere positive over for EU end både tyskere og franskmænd. Det skriver Kristeligt Dagblad. Pawel Zerka, der er seniorforsker ved ECFR (Den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations) og forfatter til undersøgelsen, siger efter præsentationen af den nyeste måling: "Danmark er blevet EU's superstar. Danmark skiller sig ud med nogle af de mest positive holdninger, vi har målt”. Borgere fra ni EU-lande er blevet bedt om at vurdere EU på 13 parametre, og i Danmark finder man altså EU mest troværdig, ligesom færrest mener, at EU mister indflydelse eller er aggressiv, upålidelig eller hyklerisk. ”Debatten op til folkeafstemningen synes at have givet et klart løft til EU-positive synspunkter. Fra januar 2022 til januar 2023 er andelen af danskere, der har tillid til EU, vokset fra 61 til 71 procent. Og samtidig er Danmark også et af de lande, som er mindst modtagelig for den russiske propaganda, som har til formål at splitte EU ved at udbrede negative fortællinger og misinformation om EU og EU's rolle i krigen," siger Pawel Zerka. Jens Ladefoged, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, er ikke overrasket over danskernes EU-begejstring: "Det er en udvikling, vi har set lige siden brexit. Den markante opslutning omkring EU afspejler især, at Danmark støtter fuldt og helt op om Ukraine - en småstat, som invaderes af en stor nabo. Og vi føler os udsatte i Østersøen, hvor Bornholm var i første parket til eksplosionen af Nord Stream-ledningerne,” siger han. Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, mener omvendt, at der stadig er mange danskere, der er kritiske over for EU. "Vi har jo for eksempel netop haft korruptionsskandalerne omkring Qatar og Marokko, og der er stadig brug for langt mere åbenhed i det europæiske system. Men EU har også bevæget sig i den rigtige retning med sanktionspolitikken over for Rusland og ved at tage klimadagsordenen op. Og som et lille land i en urolig verden står vi stærkere i fællesskab end alene, og her er jeg helt enig med danskerne,” siger Nikolaj Villumsen.

Jyllands-Posten bringer det debatindlæg af Martin Lidegaard, politisk leder (R), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn. Han skriver blandt andet: "USA vil forhåbentlig forblive vores vigtigste allierede på det militære område. Men med de mange nye sikkerhedstrusler vil EU samlet set rykke op på en førsteplads. I går fejrede vi de 50 år, som Danmark har været med i EF og EU. 50 år med fred, velstand og udvikling. [...] Men det er desværre ikke svært at forestille sig, hvor meget vi får brug for EU i fremtiden, hvor en stribe forskellige forhold truer vores fælles sikkerhed. Det drejer sig selvfølgelig om den militære trussel, hvor EU kommer til at påtage en betydeligt større og stærkere rolle i Nato. Det gør vi både for at holde os tæt på USA og for at forsikre os mod, at en ny amerikansk administration ikke skulle ønske en ligeså tæt alliance med Europa, som vi har haft historisk. [...] Kun gennem EU kan Danmark finde de nødvendige globale svar på klimakrisen... [...] EU er i dag den eneste større økonomi, der faktisk har lagt en plan for at blive CO2-neutral i 2050. [...] Det er kun EU, der på kort sigt kan sikre et nyt partnerskab med Afrika, der både sikrer kontrol med EU's ydre grænser og beskytter egentlige flygtninge bedre end i dag. Samtidig bliver det afgørende, at vi får skabt anstændige levevilkår for de unge afrikanere hjemme gennem en ny EU-Marshallplan for Afrika. [...] Investerer EU ikke i Afrika, gør Kina og Rusland. [...] I forhold til at håndtere alle disse nye trusler er EU på grund af det indre marked uden tvivl Danmarks tætteste og vigtigste allierede. Måtte det også få danske politikere, danske medier og danske borgere til at engagere sig tilsvarende mere i vores fælles europæiske fremtid."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 30; Kristeligt Dagblad, s. 1-3

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU-chef foreslår eksportforbud til tredjelande
Flere aviser beretter om EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, besøg hos Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag. Under besøget nævnte von der Leyen, at EU-Kommissionen vil foreslå medlemslande at sanktionere eksport af varer, hvis varerne gennem tredjelande alligevel ender i Rusland. Det ser særligt ud til, at Kazakhstan, Usbekistan og Tyrkiet fungerer som tredjelande, for at Rusland på den måde kan omgå EU-sanktionerne.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 2; Berlingske, s. 15

Sundhed: Mikroplastik er overalt og udfordrer vores sundhed
Politiken bringer et debatindlæg af Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af Plastic Change, Jes Vollertsen, professor, Aalborg Universitet, Kristian Syberg, lektor, Roskilde Universitet, Kristine Højgaard Allin, lektor og læge, Aalborg Universitet og Steffen Foss Hansen, lektor, Danmarks Tekniske Universitet. De skriver blandt andet: "Plastik finder vej helt ind i vores blod, ender dybt i vores lunger og finder vej ind i vores celler. Vi kender ikke de sundhedsmæssige konsekvenser af, at vi mennesker udsættes for mikroplastik gennem hele livet. Det er uacceptabelt. [...] EU's komité for risikovurdering vurderer, at jo mindre plastpartiklerne er, jo nemmere optages de i menneskekroppen, og jo større skade kan de potentielt forårsage. [...] EU rummer nøglen til det tredje spor. Plastikpolymerer er grundstenen i at producere plastik, men er ikke rigtig omfattet af EU's kemikalielov, Reach, på grund af diverse undtagelsesbestemmelser. Det har haft essentiel betydning for, at vi først nu og på efterbevilling begynder at kunne måle og forstå de negative effekter af plastikproduktionen, herunder de sundhedsmæssige effekter af indtagelse af mikroplastik. Danmarks nye regering må arbejde for, at alle de komponenter, der indgår i plastik, omfattes af EU's kemikalielov. Den kan lade sig inspirere af arbejdet med EU's økodesigndirektiv, der netop fokuserer på at fjerne miljøfremmede stoffer. [...] Danmark er blandt initiativtagerne til en koalition af lande, der vil stille sig i spidsen for, at vi opnår en ambitiøs traktat, der gør en forskel for miljø og sundhed. DET MENER VI, at regeringen fortsat bør prioritere. Samtidig vil det klinge hult, hvis Danmark ikke følger op med en stærk national forskningsmæssig og politisk indsats. Den internationale og hjemlige indsats må gå hånd i hånd."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Udenrigspolitik: Broget flok vil næppe styre Tyrkiet tættere på Europa
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Rasmus Egmont Foss, Analytiker, Tænketanken Europa og Mads Ravn Hagmund Jedzini, praktikant, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "HVIS DET LYKKES den forenede tyrkiske opposition og dens leder, Kemal Kilicdaroglu, at vælte præsident Recep Tayyip Erdogan ved valget den 14. maj, vil håbet om et bedre forhold til Europa vækkes på ny. Bejlerne til magten har lovet at lindre det skrantende forhold til EU og vil først og fremmest tilbagerulle den centralisering af magt, som Erdogan har gennemført i sine 20 år som landets leder. Alligevel kan vi næppe forvente en hastig forbrødring mellem Tyrkiet og Europa. [...] Vinder de valget, venter desuden en lang liste af presserende opgaver på Kilicdaroglus skrivebord. Hverken geopolitik eller forholdet til EU vil stå øverst blandt punkterne, for tyrkernes valg handler altovervejende om indenrigspolitik. Dagsordenen er tungt lastet med alt fra spørgsmål om demokratiske reformer og korruption til økonomi og migration. [...] En ny tyrkisk migrationspolitik kan få stor betydning for Europa. Tyrkiet har på det område spillet en afgørende rolle for EU, særligt på grund af den de facto hedengangne migrationsaftale fra 2016, men også som følge af det store antal tyrkiske migranter, der i disse år søger mod EU. Efter alt at dømme vil en ny tyrkisk regering føre en mindre konfrontatorisk udenrigspolitik end Erdogan. Nationsalliancen ønsker endda at genstarte forhandlingerne om EU-medlemskab, der længe har været lagt på køl, samt igen følge beslutninger fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Nye tiltag mod at demokratisere landet vil i sig selv bringe Tyrkiet tættere på Europa efter flere års dissonans. [...] Europa skal ikke forvente at vågne op til et helt nyt Tyrkiet efter valget. Men alligevel vil det være bydende nødvendigt for Europa at formulere en klar politik over for Tyrkiet som en vigtig energipartner, central migrationsrute og medlem af Nato, OECD og G20 - uanset om præsidenten hedder Erdogan eller Kilicdaroglu."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Finansielle anliggender: Afdæmpet marked
Obligationsmarkedet endte tirsdag på 2,63 pct., hvilket var 2 basispoint over mandag. En række topfolk fra både Den Europæiske Centralbank (ECB) og amerikanske Federal Reserve talte, heriblandt det lettiske medlem af Styrelsesrådet i ECB, Martin Kazak: "Vi har stadig et stykke vej at gå, og yderligere rentestigninger vil være nødvendige for at tæmme inflationen," sagde han ifølge Bloomberg News.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Udenrigspolitik: Putin kan bruge politisk krise i Slovakiet til at splitte Vesten
Regeringslederen i Slovakiet trådte søndag tilbage og overlod positionen til et forretningsimperium, der skal stå i spidsen for Slovakiet frem til næste valg i september. Det kan komme til at ændre den hidtidige holdning til krigen mellem Rusland og Ukraine radikalt. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Slovakiets tidligere leder, Robert Fico, blev tvunget til at træde tilbage efter masseprotester i 2018, men hans parti er atter på vej frem i meningsmålingerne, og de kan risikere at vinde valget til september. Nogle af Ficos vælgerløfter er, at han vil blokere for trafikken af våben til Ukraine, og han har lovet at nedlægge veto i EU mod nye sanktioner mod Rusland. Han bebrejder samtidig EU's sanktioner for at afskære Slovakiet fra leverancer af olie og gas fra sin vigtigste leverandør, Rusland. For både EU og Nato vil en sejr til Fico være endnu en udfordring i solidariteten med Ukraine. I forvejen har Ungarn, der er et andet af Ukraines nabolande, afvist at støtte Ukraine eller at fungere som transitland for våben.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Økonomi: Lose springer ud som EU-positiv - og mere forsigtig budgetstrammer
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det var en teknisk, men vigtig melding vikarierende økonomiminister Stephanie Lose (V) i går leverede til Børsen. [...] Slagsmålet om EU's budgetregler handler dog ikke bare om alliancedannelse. Substansen er afgørende for unionens fremtid. Den økonomiske virkelighed adlyder jo ikke taktiske hensyn. Og den er ganske alvorlig. Mange medlemslande har kraftigt stigende gældsniveauer - med udsigt til at skulle bære endnu tungere økonomiske byrder i de kommende år, som følge af f.eks. grøn omstilling og en aldrende befolkning. Samtidig er sandheden, at den hidtidige håndtering af gæld og underskud har været alt for slap - helt til trods for snakken om sparepolitik. Det er et fælles problem, fordi EU-landene med Euroen (og for Danmarks vedkommende fastkurspolitikken) er i samme økonomiske båd. [...] Kommissionen har forsøgt sig med forslag om skræddersyede regler, hvor gældsafviklingsplaner aftales særskilt med det enkelte land. Det virker ikke specielt betryggende. Uden objektive krav vil den erfaringsbaserede mistanke altid være, at store lande kan politisere sig til særlige vilkår. Eller at lempelser kan byttes for andre indrømmelser. Derfor er det tiltrængt, at Lose støtter mere håndfaste mellemfristede gældsmål og krav om rigtige reformer for at nedbringe gælden. Logikken bør være, at jo stærkere fællesskabet skal være, jo mere forpligtende bliver dets regler også. Det er samtidig fornuftigt, at hun tilkendegiver et EU-positivt “skifte” for Venstres vedkommende. Mere EU-samarbejde virker som et nødvendigt svar på en ny tids udfordringer. Det bør en ansvarlig dansk regering sige højt."
Kilde: Børsen, s. 40

Udenrigspolitik: Tyrkiets valg er knald eller fald for økonomien
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Præsident Recep Tayyip Erdogan har i tyve år været synonym med Tyrkiet. Søndag kan hans tiltagende autokratiske styre falde. Sker det, synes det sikkert, at renten ryger kraftigt i vejret, og at den økonomiske politik, penge- og finanspolitikken fremover vil hvile på mere ortodokse principper. Den korte version af Tyrkiets økonomi under Erdogan er en rekordhøj inflation, der toppede på officielt ca. 85 pct. [...] Vinder den eneste anden potentielle præsidentkandidat, 74-årige Kemal Kilicdaroglu, åbner det i mange hovedstæder mulighed for en gentænkning af forholdet til Tyrkiet. Især vil det være en mulighed for, at Tyrkiets blokade af Sveriges medlemskab af Nato fjernes. Det kan også ske med Recep Tayyip Erdogan som fortsat præsident - Tyrkiets tøven er et stærkt kort i hans valgkamp. Men i modsætning til Erdogan giver Kilicdaroglu entydigt udtryk for, at han håber, Sverige er medlem inden Nato-topmødet i Vilnius 11. og 12. juli. [...] Med en ny præsident i Tyrkiet vil “en professionel og værdig dialog blive genindført mellem Ankara og hovedstæder i Vesten. Det vil blive en kæmpelettelse for Berlin, Bruxelles, London, Paris og Washington,” skriver senior fellow Marc Pierini og senioranalytiker Francesco Siccardi, i en analyse for Carnegie Europe. Men lettelsen har ikke meldt sig endnu. Først og fremmest fordi en valgsejr kræver mere end 50 pct. af stemmerne. Meningsmålingerne indikerer, at hverken Kemal Kilicdaroglu eller Recep Tayyip Erdogan passerer den hurdle. Den afgørende runde vil derefter være 28. maj."
Kilde: Børsen, s. 12

Det digitale indre marked: Endnu en ny EU-cyberlov er på vej - virksomheder råber på en pause
Nye lovpakker er på vej fra EU oven i den støre NIS2-lovpakke, der endnu ikke er rullet ud. DI mener, det bliver for meget på én gang, skriver Jyllands-Posten i dag. NIS2-direktivet anses som det mest omfattende inden for cybersikkerhed, hvor virksomheder fra sensommeren 2024 skal efterleve afrapporteringskrav inden for cybersikkerhed, men EU-Kommissionen har planer om endnu et tiltag, nemlig The Cybersecurity Act. Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, har været meget involveret i de nye cybersikkerhedslovpakker, og han siger om kritikken fra DI: "Pointen er fuldstændig valid - jeg hører det konstant fra virksomheder og organisationer, at de bliver lagt ned af lovgivning, som vælter ud af Bruxelles. Og at det kulminerer på cybersikkerhedsområdet. Den gode nyhed er, at vi er helt opmærksomme på det. Vi taler hele tiden om ”alignment” - at vi ikke må vedtage noget, der stikker i alle retninger," siger han. Morten Rosted Vang fagleder for cybersikkerhed hos DI, siger, at det samlede lovpres fra EU på det digitale område er ved at vælte virksomhederne. "Der er lagt op til yderligere krav inden for cybersikkerhed. Men der kommer også en kæmpestor bølge af alt muligt andet på det digitale område. Og hvis man som virksomhed laver produkter, kommer der et radioudstyrsdirektiv med krav om cybersikkerhed i for eksempel alle internet of things-produkter," siger han. Han foreslår, at den lovgivning, der allerede er vedtaget implementeres og evalueres, før man introducerer nye love. Til det svarer Morten Løkkegaard: "Vi har ikke tid til at vente. Vi har ikke et sekund at spilde, men er nødt til at skubbe det hen over bordet nu. Og så må vi gøre alt, hvad vi kan, for at det bliver så enkelt og ligetil".
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: EU vil slå ned på korruption - både ude i verden og på hjemmebane
EU vil nu gøre en ekstra indsats mod korruption både inden for EU og globalt i kølvandet på de nylige bestikkelsesskandaler i EU's egne institutioner, skriver Altinget tirsdag. Europa-Kommissionen og EU's udenrigstjeneste fremlagde onsdag et forslag til at modernisere EU's lovgivning om bekæmpelse af korruption, der går ca. 20 år tilbage. Der vil blandt andet blive fastlagt en ramme for sanktioner mod korruption på globalt plan. "Korruption dræber vores demokrati", siger Vera Jourová, EU-kommissær for værdier og åbenhed. Fra den svenske EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, lyder det, at korruption er mere og andet end bare bestikkelse.
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Slagteren fra Damaskus rehabiliteres
Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Søges en forklaring på, at Syriens diktator Bashar al-Assad er inviteret til Den Arabiske Ligas topmøde den 19. maj i Saudi-Arabien, er der flere bud. Et af dem er, at det arabiske nabolag er godt træt af en borgerkrig, der truer med at vare endnu ti til 20 år uden at finde en vinder, og som den saudiarabiske udenrigsminister, prins Faisal bin Farhan, bemærkede, da han var til sikkerhedskonference i München i februar: "Der er voksende konsensus om, at status quo ikke fungerer." [...] I dag er den dystre virkelighed, at halvdelen af de 22 millioner syrere er flygtninge, enten internt fordrevne eller med kummerlige liv i nabolandene og i Europa. [...] Ganske vist erklærer ligaens generalsekretær, Ahmed Aboul Gheit, at rehabiliteringen af Syrien først lige er begyndt, og at der er masser af problemer at tage fat om - herunder al-Assad-familiens involvering i den storstilede smugling af narkotika til nabolandene, der har fået USA og EU til at gennemføre sanktioner mod 25 personer fra Bashars inderkreds, blandt andet tre af hans fætre. Det er da heller ikke alle ligaens 22 medlemslande, der bifalder beslutningen om at hjælpe Bashar med at tage sit nye jakkesæt på. Qatar, Kuwait og Jordan - de tre trofaste Washington-allierede - har tilkendegivet, at invitationen til topmødet allerede den 19. maj burde være betinget af fredsforhandlinger med oppositionen. Fredsforhandlingerne forestår - og lur os, om ikke Bashar kommer med et tilbud, som oppositionen ikke kan afslå."
Kilde: Information, s. 20

Institutionelle anliggender: MEP i anledning af Europadagen: Det europæiske samarbejde udvikler sig for langsomt
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Morten Helveg Petersen (R), MEP, som blandt andet skriver: "Europa er rykket tættere sammen. Andre konklusioner kan vi ikke drage på Europadagen i 2023. Det seneste år har Europa i fællesskab taget imod otte millioner krigsflygtninge fra Ukraine, i fællesskab sparet 55 milliarder kubikmeter russisk gas og ydet i omegnen af 400 milliarder kroner i direkte økonomisk støtte til Ukraine plus militært udstyr, træning og efterretninger. Men der er brug for at styrke samarbejdet yderligere, Europa er stadig for langt fra at kunne stå på egne ben. Vi kan ikke nok militært, vi finansierer stadig Putins krig, vi er afhængige af råstoffer fra Kina og amerikanske sikkerhedsgarantier - samarbejdet udvikler sig for langsomt. [...] For anden regering i træk forsømmes arbejdet med at få lavet en ny europolitisk aftale. Vi engagerer os for lidt i det europæiske, for eksempel gøres der ikke nogen særlig indsats for at styrke den danske forsvarsindustri med midler fra Den Europæiske Forsvarsfond. På energiområdet burde vi opruste i EU-systemet med en lille hær af eksperter og embedsfolk, som kan varetage Danmarks strategiske interesser tidligt i lovgivningsprocessen. Og på migrationsområdet burde vi følge den vision, som blandt andre socialdemokraten Olaf Scholz er en stærk fortaler for, nemlig at samarbejde om en fælles asylpolitik baseret på solidaritet og ligelig fordeling af migranter og ansvar. Vi er i krig, og vi har brug for de løsninger, som kun europæisk samarbejde kan levere."
Kilde: Altinget, tirsdag

Migration: Mette Frederiksen har fået europæisk skyts til sin udlændingepolitik
Efter statsminister Mette Frederiksen (S) meget overraskende skød sit eget højprofilerede Rwanda-projekt til hjørne for i stedet at finde en europæisk løsning, så har statsministerens europæiske asylspor pludselig nu fået en snert af realisme med svensk støtte, skriver Altinget tirsdag. Da den svenske statsminister Ulf Kristersson besøgte Mette Frederiksen, udtrykte han ikke alene støtte til den danske udlændingepolitik generelt, men han udtalte sig også positivt om den danske model med et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa. Samtidig er en migrantkrise igen ved at tage form i Sydeuropa, hvilket har fået spørgsmålet om asylpolitikken til igen at stryge til tops på den europæiske dagsorden. Og selvom EU står et andet sted i dag end under flygtninge- og migrantkrisen i 2015, så mangler man stadig et samlet svar på, hvordan man håndterer den situation. Både Danmark, Østrig, Malta, Slovakiet, Grækenland, Estland, Letland og Litauen, sendte i februar et fælles brev til EU-Kommissionen for at få den til "udforske nye løsninger og innovative måder til at tackle irregulær migration og forhindre tilstrømning, inklusiv at se på nye og effektive tilgange med partnerlande".
Kilde: Altinget, tirsdag

Det digitale indre marked: Spotify fjerner titusinder af kunstige musiknumre
Musikstreamingtjenesten Spotify har besluttet at fjerne omkring 7 procent af de musiknumre, der er blevet lagt ind fra iværksætterselskabet Boomy. Sangene er skabt af kunstig intelligens-software. Det skriver Berlingske i dag. Boomy menes at have lagt flere end 14 millioner sange ind, som alle er skabt ved hjælp af kunstig intelligens (AI), og det har igen åbnet for debatten omkring AI. Den 75-årige britisk-canadiske ingeniør Geoffrey Hinton, der anses som ophavsmanden til kunstig intelligens, siger i et interview med det britiske nyhedsbureau Reuters, at kunstig intelligens kan blive en "mere presserende" trussel mod menneskeheden end klimaforandringerne. EUs danske næstformand, Margrethe Vestager, forventer, at et politisk indgreb til regulering af den kunstige intelligens kan være klar senere i år.
Kilde: Berlingske, s. 12

Finansielle anliggender: Danske boligejere må indse, at de ikke får negative renter igen
I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Kapital, blandt andet: "Danmarks Nationalbank hævede i sidste uge renten med 0,25 procentpoint. [...] I sidste uge hævede også Norges Bank, Reserve Bank of Australia, Federal Reserve i USA samt ikke mindst Den Europæiske Centralbank (ECB) alle renten med 0,25 procentpoint. [...] Som bekendt følger Nationalbankens renteændringer i store træk, hvad ECB gør, så for at forstå udsigterne for de danske renter, må man følge med her. De seneste 10 måneder har ECB hævet renten med i alt 3,75 procentpoint, hvilket gør denne rentestigningscyklus til den mest aggressive i ECB's historie og på niveau med den tyske Bundesbanks vildeste rentestigninger i 1970'erne og 80'erne. Spørger man ECB's præsident Lagarde, så må vi indstille os på yderligere rentestigninger i de kommende måneder. I ECB's vurdering vil inflationen være “for høj i for lang tid”, og Lagarde gjorde det derfor meget klart på pressemødet i torsdags, at “vi skal bevæge os længere”, og “vi pauser ikke”. [...] Renten er ikke centralbankernes eneste pengepolitiske værktøj, og man er samtidigt med rentestigningerne i færd med at trække betydelige mængder af likviditet ud af markederne i både USA og Europa. Specifikt nedbringer ECB sit APP-program (asset purchase programme), og man er ligeledes i færd med at trække de lange TLTRO reposer ud af banksystemet. Denne knibtangsmanøvre kan mærkes hos bankerne, der netop nu strammer betingelserne for udlån ganske betragteligt."
Kilde: Børsen, s. 38