Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. august 2021

EU i dagens aviser onsdag den 11. august



Tophistorie

Litauen krydsede den røde linje med støtte til Taiwan - og så faldt Kinas hammer
Litauen har stillet sig i front i Europa i et opgør med stormagten Kina, skriver Berlingske. Det lille baltiske land har nemlig givet Taiwan tilladelse til at åbne et repræsentationskontor i landet. Beijing tog tirsdag konsekvensen af, hvad man opfatter som et brud på den såkaldte etkinapolitik om, at Taiwan ikke skal anerkendes som et selvstændigt land. Kina har nu trukket Litauens ambassadør i Kina ud af landet, ligesom Beijing trækker sin ambassadør tilbage fra Litauen. Det var efter parlamentsvalget i oktober 2020 at spændingerne mellem de to lande for alvor begyndte at vokse. Dengang kom en centrum-højre koalition til magten i Litauen, og den nye udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, lagde i spidsen for en såkaldt "værdibaseret udenrigspolitik", hvor demokrati og menneskerettiger skulle prioteres højt. Det resulterede i, at Litauen i maj trak sig tilbage fra den såkaldte 17+1 blok, som er et initiativ bestående af 17 øst- og centraleuropæiske landes samarbejde med Kina. Heriblandt er også ikke-EU lande som Serbien, der er kendt for at pleje tætte forbindelser til Kina. Ifølge Landsbergis skabte initiativet splittelse i EU, og han opfordrede i stedet til et 27+1 samarbejde med Kina, hvor alle EU-landene står sammen om en fælles tilgang til Kina. "EU er stærkest, når alle 27 medlemslande handler sammen på linje med EU-institutionerne," udtalte han til mediet Politico. Litauen sætter i virkeligheden fingeren på et fundamentalt dilemma i EU i disse år, siger leder af Asien-afdelingen hos tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin, Janka Oertel. Støtter EU demokratier eller ej, og hvordan skal vores forhold til Kina se ud i fremtiden? "Litauen forsøger at flytte nålen i en anden retning, og du gør det fra en styrkeposition, hvis du kun har lidt at tabe," siger Oertel. Ifølge Berlingske har en talsperson fra EU kaldt det for en bilateral sag mellem Kina og Litauen, men talspersonen siger til Politico, at Kinas forhold til et enkelt medlemsland uundgåeligt vil påvirke de overordnede EU-Kinarelationer.
Berlingske, s. 7 (11.08.2021)

Prioriterede historier

Nej, nej, nej og atter nej: Verdensmand i knibe fik ingen hjælp af partifæller
I flere aviser kan man læse om retssagen mod Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, som er sigtet for dokumentfalsk og svindel med EU-midler. Ifølge Jyllands-Posten er det næsten umuligt at forstå sagen mod Morten Messerschmidt, hvis ikke man kigger nærmere på Meld. Det er Meld, som via EU betalte 98.000 kr. af DFs sommergruppemøde i august 2015, der er hele omdrejningspunktet for sagen. Og det var Messerschmidt, der som præsident i Meld tog initiativ til den ”EU-konference”, der lå oveni DF's sommertræf samme år. Anklagemyndigheden forsøger i disse dage at bevise, at EU-konferencen slet ikke fandt sted, hvorfor Messerschmidt ifølge dem har svindlet for 98.000 kr. og derfor skal idømmes en fængselsstraf. Avisen skriver, at Meld formelt set var et tværeuropæisk parti formet tilbage i 2011. Partiet var en paraply af nationalkonservative partier fra hele Europa, der dannede fælles trop i en europæisk overbygning, hvor de sammen kunne kæmpe imod et større og mere magtfuldt EU - blandt andet ved at få adgang til de støttekroner fra EU's fælleskasse. Meld havde dengang en række medlemmer af Europaparlamentet i Bruxelles, men i 2014 efter valget til Europaparlamentet i maj samme år ændrede sammensætningen af Meld sig dramatisk. Af de "gamle" medlemmer i Meld var der nemlig kun Morten Messerschmidt tilbage i Bruxelles. Hvis Meld skulle bestå, måtte der hverves nye medlemmer, og ind kom Anders Vistisen, Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann. Alle nyvalgte DF-europarlamentarikere, der blev en del af bestyrelsen i Meld. I retssagen mod Messerschmidt har Karlsson og Dorhmann forklaret, at de ikke anede, at de overhovedet var medlemmer, eller hvordan de blev det. Melds øvrige 10 medlemmer, som ikke havde et sæde i EU-Parlamentet, blev fundet i nationale parlamenter i henholdsvis Italien, Slovenien, Polen, Ungarn, Frankrig, Østrig, Bulgarien og Rumænien. I flere aviser kan man læse at den rumænske tidligere politiker, Cristian Radulescu, som på intet tidspunkt har siddet i Europa-Parlamentet, vidnede ved tirsdagens retsmøde i Lyngby. Radulescu afviste, at han havde skrevet under på den indmeldelsesblanket i Meld, som anklageren forelagde ham. Under afhøringen stod det klart, at han ikke kendte til Meld - og ikke anede, om han havde været medlem. "Meld," sagde han ifølge Jyllands-Posten og rynkede øjenbrynene: "Det findes ikke i Rumænien."

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "De seneste dages retsmøder i sagen mod Morten Messerschmidt har blotlagt forhold, som betyder, at søgelyset meget snart kan blive vendt mod andre i toppen af Dansk Folkeparti. Både partitoppen - formand Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup - og DFere længere nede i rækkerne var tilsyneladende godt klar over, at der ikke var nogen MELD-konference sammen med Dansk Folkepartis sommergruppemøde på Color Hotel i Skagen i 2015. Dermed har de taget en hel del af luften ud af Morten Messerschmidts vigtigste forsvar. Nemlig at partiet var berettiget til at modtage EU-tilskuddet, fordi MELD-konferencen var en del af sommergruppemødet. [...] Den viden, som DFerne nu deler med retten og offentligheden om, at der ikke var nogen MELD-konference den sommer i Skagen, er selvfølgelig ikke ny. Den havde man også snart fem år siden, da Danmarks Radio bragte sine første afsløringer om partiets misbrug af EU-midler. Så spørgsmålet, der presser sig på, er, hvorfor Kristian Thulesen Dahl ikke tidligere har taget konsekvensen af den viden, undersøgt sagen internt - eventuelt med hjælp fra juridiske eksperter - og draget sine egne konklusioner i forhold til, om der er svindlet med EU-midler. Det ville man formentlig have gjort i de fleste andre virksomheder og organisationer. Man ville ikke have sådan en sag hængende i fem år og afvente først en langvarig undersøgelse i Europa-Parlamentet, derefter en efterforskning hos Bagmandspolitiet og endelig en retssag, før man selv kulegravede sagen og tog konsekvenserne af det, man var nået frem til."
Berlingske, s. 8, 9; B.T., s. 4; Ekstra Bladet, s. 12, 13; Information, s. 6; Jyllands-Posten, s. 7; Politiken, s. 7, 12 (11.08.2021)

Det digitale indre marked

Telegigant genindfører betaling for briters mobilroaming i EU
Ifølge Berlingske vil det britiske mobilselskab Vodafone fra 1. januar kræve betaling af nye kunder og nuværende kunder, der skifter fra det nuværende abonnement. Tidligere har selskabet ellers afvist, at roamingafgifterne ville blive genindført, selvom Storbritannien har trukket sig ud af EU. De nye regler betyder, at man skal betale mindst et pund (8,75 kr.) om dagen for at bruge tale og data af deres mobilabonnement, når man rejser i de tilbageværende 27 EU-lande. Roamingafgifterne i EU blev afskaffet i 2017, efter at EU-Kommissionen gennem en årrække gradvis havde mindsket priserne.
Berlingske, s. 7 (11.08.2021)

Institutionelle anliggender

Erhvervslivets innovation har tabt fart under krisen
Dele af erhvervslivet har skruet voldsomt ned for aktiviteterne inden for forskning og udvikling som konsekvens af coronakrisen, skriver Børsen. En ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at hver fjerde virksomhed har afbrudt eller udskudt innovations- og udviklingsprojekter, mens hver sjette virksomhed har afskediget medarbejdere som konsekvens af mindre udviklingsaktivitet. Helle Zinner Henriksen, der er professor på CBS og leder af Institut for Digitalisering, mener, at Europa generelt har tabt momentum i forhold til USA og Kina, når det gælder den digitale innovation under krisen. "EU og Danmark hænger i bremsen inden for artificial intelligence og cybersikkerhed. Sidstnævnte er udfordret. De, der vil volde virksomhederne ondt, arbejder stadig, og det er farligt at sidde over alt for længe," siger professoren og fortsætter: "Europas udfordringer lå der også før coronakrisen, men de er blevet forstærket af, at der har været andre prioriteringer i forhold til at holde os flydende og adressere de udfordringer, vi har haft her og nu."
Børsen, s. 10 (11.08.2021)

I MORGEN
Claus Haugaard, som er forhenværende generaldirektør, fylder 70 år. Ifølge Politiken har han været vidt omkring i sin karriere i EU-systemet, og som regel inderst inde i maskinrummet, hvor han hurtigt lærte at få indflydelse i det store bureaukrati. Det lå ellers ikke i kortene for venstrefløjsstudenten og nej-stemmeren i 1972, at han skulle blive topdiplomat og generaldirektør i EU-systemet. Men hans kærlighed til det franske sprog og hans glæde ved Europas forskelligartethed samt tro på fælles løsninger fik ham på andre tanker.
Politiken, s. 9 (11.08.2021)

Klima

Globale råvarepriser har mistet pusten
De globale fødevarepriser er efter et år med eksplosive stigninger nu begyndt at falde. Det viser opgørelser, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, netop har offentliggjort. Jyllands-Posten skriver, at tilbageslaget primært skyldes prisfald på vegetabilsk olie, korn og mejerivarer. Samtidig har prisen på svinekød også været vigende. "Det er en korrektion, inden det atter går opad. Der er ingen tvivl om, at det samlede marked for landbrugsråvarer står midt i et større prisopsving, som vil vare nogen tid," vurderer markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom. Ifølge Jakobsen har prisen på de fleste landbrugsråvarer været lav i en lang årrække frem mod 2020, og det har dæmpet landmændenes lyst til at øge produktionen, og kornlagrene i de store eksportnationer er gradvist blevet mindre. Væksten i produktionen af fødevarer dæmpes desuden af, at landene i EU gradvist strammer miljøreglerne, mens lande som USA bruger stadig større mængder landbrugsråvarer til produktion af biodiesel og bioethanol.
Jyllands-Posten, s. 16 (11.08.2021)

JORDEN GÅR IKKE UNDER
I Ekstra Bladets leder kan man blandt andet læse: "'RØD ALARM - klimaforandringer udgør en trussel for menneskeheden,' skrev vi på ekstrabladet.dk mandag middag på baggrund af en ny, nedslående klimarapport fra FN. [...] Der findes kun én løsning: Drivhusgasserne skal væk. Hvilket ikke er opmuntrende for dem, der glæder sig til at vende tilbage til den årlige rejse til Thailand. Eller bare knuselsker fredagens bøf med bearnaise. Og ja, Kinas energiforbrug består for mere end 85 procents vedkommende af fossile brændsler, mest kul. Amerikanernes andel er 75 procent. Og i EU kører vi med 70 procent. Og tilsammen er det godt to tredjedele af verdens energiforbrug. Alt dette skal afvikles på et par årtier, hvis gigantiske regninger for ekstremt vejr og uoprettelige skader på dyr, natur og byer samt marker skal undgås. Vi håber ikke, Kinas og Vestens ledere har indkøbt nye varmluftkvoter i anledning af FN-rapporten. For indførelse af en international CO2-afgift ligner den bedste løsning. "
Ekstra Bladet, s. 24 (11.08.2021)

Konkurrence

Rikke Zeberg om AI-regulering: Skal afgrænses mest muligt
Altinget bringer et debatindlæg af Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør i DI Digital. Hun skriver blandt andet: "Nye datadrevne løsninger kan bane vejen til en bedre fremtid, hvor vi med omtanke og ansvarlighed udnytter vores viden til at skabe grøn omstilling, bedre sundhed og bedre udnyttelse af vores ressourcer. Derfor skal vi være varsomme med, hvor vi stiller krav og passe på med at stille besværlige krav og administrative byrder, der hæmmer innovation. EU-regulering er nødvendig, men det er afgørende at den kommende regulering viser vejen til ansvarlig brug af kunstig intelligens, og ikke bliver en barriere, virksomhederne ikke orker at kravle over. [...] Skal man starte et sted, er definitionen af kunstig intelligens et godt sted at begynde. Kunstig intelligens som fænomen har længe været omdiskuteret og selv de klogeste hoveder kan ikke blive enige om en definition. Men én ting kan hovedparten blive enige om, og det er, at kommissionens definition af kunstig intelligens bør afgrænses en hel del mere. [...] Reguleringen må ikke handle om at skabe barrierer for den digitale udvikling. Reguleringen bør handle om at vise vejen for virksomhederne og give dem bedre muligheder for at være digitalt ansvarlige virksomheder - ikke at skabe frygt for bøder og usikkerhed om reguleringens omfang og sammenhæng med anden regulering. [...] Kunstig intelligens skal også være medvirkende til at skabe verdens bedste sundhedssystem, og kunstig intelligens er med til at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Nøglen til alt dette er datatilgængelighed, datakvalitet og talentmasse."
Altinget (11.08.2021)

Migration

Danmark risikerer at komme for sent
I Jyllands-Postens leder onsdag kan man blandt andet læse: "De afghanske tolke og lokalt ansatte må endnu en gang holde vejret og vente på en klarmelding fra København. Mandag lykkedes det ikke for Folketingets partier at blive enige om hvem, hvordan og hvornår Danmark vil hjælpe de afghanere, som Danmark hævet over enhver tvivl har et moralsk ansvar for. [...] Det på alle måder hårdt trængte DF har naturligvis grebet chancen og meddelt, at partiet på ingen måde vil give afghanerne asyl, men at de skal hjælpes lokalt. Enhedslisten, regeringens støtteparti, vil på den anden side åbne for sluserne. Og alt imens udenrigsminister Jeppe Kofod kæmper med at få enderne til at nå sammen, så har udlændingeminister Mattias Tesfaye bedt Europa-Kommissionen om at tage affære, så afviste afghanske asylsøgere kan sendes hjem. [...] Tilbuddet, hvad det end måtte blive, til de afghanere, som har bistået Danmark, åbner ligeledes for mange moralske overvejelser om, hvad der skal ske, næste gang Danmark går i krig langt fra Europa. Illusionen om, at et land forlades i god ro og orden, mens borgerne er godt i gang med at opbygge et demokrati med Hal Koch som forbillede, er bristet. Krige kan også tabes, og det har en konsekvens."
Jyllands-Posten, s. 20 (11.08.2021)

UNHCR: Bered jer på flugt i større stil
I går indtog den islamistiske terrororganisation, Taleban, endnu en provinshovedstad i Afghanistan. Det skriver Berlingske. Siden USA og andre NATO-lande begyndte at trække deres soldater ud af landet i maj, er den militante gruppe rykket frem over hele landet, og i dag kontrollerer Taleban to tredjedele (65 procent) af Afghanistans territorium. Det oplyser en højtstående EU-kilde til nyhedsbureauet Reuters. At Taleban vinder terræn i Afghanistan tvinger afghanere på flugt. Ifølge Politiken er resultatet stor utilfredshed i en række lande på den traditionelle flygtninge- og migrationsrute mod Europa, hvor lysten til atter at opleve massiv tilstrømning ikke er stor. FN's flygtningeorganisation, UNHCR, opfordrer det iranske styre til at holde grænseovergangen i Milak, der støder op til det sydvestlige Afghanistan, åben af hensyn til de flygtende civile. Ifølge Frontex, som er EU's grænseværn, har afghanere de senere år udgjort en stor del af de tilrejsende migranter, kun overgået af marokkanere og syrere i opgørelserne over illegale grænseoverskridelser. Frygten for, at en ny flygtninge- og migrantstrøm kommer ind i EU, har fået en række lande til at bede EU-Kommissionen om hjælp til at overholde den eksisterende tilbagesendelsesaftale.
Berlingske, s. 7; Politiken, s. 6 (11.08.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
11. august 2021