EU i dagens aviser onsdag den 11. januar 2023

Tophistorier

Løkke åbner for fælles europæisk industripolitik
Information skriver i dag om, hvordan Danmarks nye udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) åbner for en fælles industripolitik i Europa. Han siger, at regeringen er åben over for tysk-franske planer om en fælles politik på området samt nye statsstøtteregler i EU. "Europa er også nødt til at tage ned, hvor det stiller os. Og her er der da en bevægelse. Det er der også fra dansk side. Vi er et frihandelsland. Vi er en lille åben økonomi. Men vi er også nødt til at forholde os realistisk til, at vi står over for en ny slags globalisering. Globalisering 2.0. Som i højere grad kommer til at handle om diversitet, regionalisering og selvforsyning på de knappe elementer. Så vi skal da være åbne over for at udvikle en ny europæisk industripolitik," siger han til Information. Helt konkret diskuterer EU lige nu, hvilket svar europæerne skal komme med over for den amerikanske gigantiske hjælpepakke til vedvarende energi, Inflation Reduction Act på 369 milliarder dollar. En række europæiske lande udtrykker frygt for, at pakken vil trække investeringer ud af Europa over Atlanterhavet - og give USA en massiv konkurrencefordel. EU har - hidtil forgæves - forsøgt at sikre, at europæiske virksomheder, som har deres produktion i EU, også skal kunne nyde godt af subsidierne i den amerikanske hjælpepakke. EU's stats- og regeringschefer blev ved EU-topmødet i december enige om, at EU-Kommissionen i begyndelsen af året skal præsentere et samlet svar. Og Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har åbent sagt, at EU skal lempe på de europæiske regler for statsstøtte til egne virksomheder. Til det siger Løkke: "Vi har en pragmatisk tilgang til det. Men det er også vigtigt, at man har omtanken med sig. Helt ideelt set har verden ikke brug for mere protektionisme. Verden har brug for samhandel, det er det, som har gjort os rige." Han fortæller, at både han selv, Danmark og en række andre europæiske lande har flyttet sig fra de gamle skyttegravskrige, hvor man enten var for eller imod frihandel. I dag er de europæiske lande tættere på hinanden, mener han. Ikke mindst på grund af, at udfordringerne for Europa står klarere i dag, end de gjorde for få år siden før pandemi, krig og inflation. Til spørgsmålet om, hvordan Europa skal forholde sig til de medlemmer af det Republikanske Parti i USA, som er kritiske over for fortsat støtte til Ukraine i krigen mod Rusland, siger han: "Man skal jo være realistisk om, hvad det er for en verden, vi befinder os i på alle dimensioner. Der, hvor vi kan handle på det, er ved at sørge for, at det europæiske bidrag er substantielt. Der er ingen tvivl om, at hvis man skal holde amerikanerne inde - og det skal man - så er det vigtigt, at Europa viser offervilje på alle dimensioner."
Information, s. 1,8,9 (11.01.2023)

Prioriterede historier

Er det et bidrag eller en skat? Exxon er ikke i tvivl
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, som er chefanalytiker i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Den amerikanske oliegigant ExxonMobil har lagt sag an mod EU-landenes beslutning om ekstraordinært og midlertidigt at hæve beskatningen af fossile selskabers profit fra 2022. På baggrund af et forslag fra kommissionen blev EU-landene i september enige om en højere, midlertidig beskatning af fossile producenters ekstraordinære indtjening som følge af de meget høje energipriser. Kommissionen vurderer, at tiltaget kan indbringe op mod 25 mia. euro, der vil blive fordelt mellem EU-landene. Solidaritetsbidraget - som det nye tiltag hedder - er baseret på EU's traktatens krisebestemmelse artikel 122. [...] Exxon understreger, at man frygter, at sådanne tiltag vil skabe et usikkert investeringsklima, skræmme investorer væk fra Europa og derved på sigt højne EU's afhængighed af importeret energi. [... ] Men det er vigtigt at understrege, at Exxons søgsmål ikke står alene - krisebeskatning af ekstraordinære profitter er blevet udfordret af flere. I Italien har vindenergiproducenten ESG sammen med flere energiorganisationer udfordret beskatning af ekstraordinære profitter indført af tidligere premierminister Mario Draghi. I Spanien har olie- og gasselskabet Cepsa truet med at udfordre en lignende spansk skat. Sagerne understreger initiativets kontroversielle natur, særligt grundet den regulative usikkerhed, det medfører. Usikkerhed er ikke i sig selv et argument imod krisebeskatning, det er snarere et argument for at få klarlagt rammerne for EU's krisebeføjelser. [...] Et af Exxons klagepunkter er, at det solidaritetsbidrag, som EU-landene er blevet enige om at indføre, reelt er en skat. I EU kræver det enstemmighed blandt EU-landene at indføre skat, mens tiltag, der er indført under artikel 122, blot kræver kvalificeret flertal. Det vil sige, at man - hvis man forstår det nye initiativ som en (midlertidig) skat - har frataget EU-landene deres vetoret. En anden væsentlig institutionel udfordring for EU er, at man ved at gennemføre tiltag ved brug af artikel 122 stiller Europa-Parlamentet uden for indflydelse. [...] Under en krise kan der være behov for hurtig og resolut beslutningstagen. Derfor har man i de fleste politiske systemer nødretsbestemmelser, der faciliterer dette. Det underminerer dog den demokratiske proces i EU, når Europa-Parlamentet sættes uden for indflydelse, og det er derfor vigtigt, at brugen af artikel 122 begrænses og ikke bruges til at indføre initiativer, der vil have langvarige effekter på unionen."
Jyllands-Posten, s. 26 (11.01.2023)

Institutionelle anliggender

Venstre-mand i EU bliver formand for Indien-delegation
Altinget skriver tirsdag, at Morten Løkkegaard (V) bliver den nye formand for Europa-Parlamentets Indien-delegation. Han afløser Søren Gade, efter han trak sig for at stille op til Folketinget.
Altinget, tirsdag (11.01.2023)

Klima

De seneste otte år er de hidtil varmeste
I Berlingske kan man i dag læse, at EU's klimaovervågning i en ny rapport fortæller, at de seneste otte år har været de varmeste, som nogensinde er blevet registreret. Samtidig har 2022 været det femtevarmeste år i verden siden man i 1800-tallet begyndte at registrere temperaturer. Ændringerne i klimaet har ikke mindst gjort sig gældende i Pakistan. Også store dele af Mellemøsten, Kina, Centralasien og Nordafrika oplevede en gennemsnitsvarme uden sidestykke i 2022.
Berlingske, s. 11 (11.01.2023)

Energibranchens cheflobbyist: Havvind til 9 mio. husstande skal på landkortet inden påske
I Jyllands-Posten kan man læse, at Danmarks nye klimaminister Lars Aagaard (M) får travlt, hvis han skal sikre den mangedobling af havvind, som regeringen har lovet. Sådan lyder det fra energibranchens toplobbyist, Kristian Jensen, der er administrerende direktør i Green Power Denmark. "Tiden er ved at løbe fra os. Inden for en tidsramme af få måneder er regeringen nødt til at træffe beslutningerne om, hvordan man skal lave de kommende udbud. Hvis ikke det sker inden udgangen af 1. kvartal, har vi svært ved at se, at havvindmøllerne kan nå at være klar til at levere strøm inden 2030," siger Kristian Jensen og fortsætter: "Først skal man lave en politisk aftale om, hvordan man vil lave udbuddene, og derefter skal der skrives et juridisk udbudsmateriale. Det skal alt sammen på plads inden for det kommende år, så man i løbet af 2024 og 2025 kan gennemføre udbuddene og udpege en vinder. I den situation har man faktisk kun fem år til at lave selve konstruktionen, og der skal altså bruges rigtig mange fundamenter, tårne, naceller og vinger for at opstille 9 GW havvind." Fra EU's side er der taget en række initiativer, der skal få godkendelsesprocesserne til at gå hurtigere. Det er også blevet gentaget fra dansk side, hvor implementering er en central del af regeringsgrundlaget. På spørgsmålet om man ikke burde kunne få opstillet havvindmøllerne på væsentlig mindre end syv år, hvis processerne bliver så smidige, som politikerne lover, svarer han: "Jo, det burde man kunne. Men det er ikke nok, at Ursula von der Leyen holder en tale. Det kræver også, at det danske Folketing træffer en beslutning."
Jyllands-Posten, s. 10-11 (11.01.2023)

Green Power Denmark: Tilstrækkelig viden kan skabe sameksistens mellem natur og grøn energi
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion i Green Power Denmark. Hun skriver blandt andet: "Behovet for at blive uafhængig af russisk gas har skabt momentum for at accelerere den grønne omstilling. En opgørelse, vi har lavet, viser dog, at der herhjemme fortsat bliver stoppet flere megawatt vindenergi i planlægningsfasen, end vi giver tilladelse til.Siden krigsudbruddet har Nævnenes Hus med henvisning til natur og biodiversitet stoppet 120,5 megawatt vindenergi på land, mens kun 93,6 megawatt har fået grønt lys. [...] Et eksempel er European Energys havvindmølleprojekt ved Omø Syd, hvor hensynet til edderfuglens beskyttelse har medvirket til at sætte projektet i bero. Eller vindparken ved Ulkær Mose nær Ikast-Brande, hvor Planklagenævnet har afvist 11 vindmøller med den begrundelse, at kommunen ikke på et ”tilstrækkeligt grundlag” har vurderet, om vindmøllerne får negative konsekvenser for flagermus, birkemus og salamandere i området. [...] Kort før jul landede ”naturens Paris-aftale” i Montreal. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte i den forbindelse i en pressemeddelelse, at verden nu har ”…et dobbelt spor af handling for en bæredygtig global økonomi i 2050”, hvor en global indsats for biodiversitet og klima supplerer hinanden. Dette ”dobbelte spor”, hvor hensynet til klimaet og naturen forenes, udgør kernen i Green Power Denmarks konference om grøn energi og natur, der finder sted i Københavns Zoo torsdag 19. januar 2023. Konferencen samler aktører på tværs af fagfelter og kompetencer til diskussion og videndeling om, hvor vi konkret mangler viden om natur og VE, og hvordan vi kommer i gang med at udfylde videnshullerne."
Altinget (11.01.2023)

Mere og mere ryger i skraldespanden
I Information kan man i dag læse, at danskerne genererer mere og mere affald og at vi er langt fra at opnå EU's mål for, hvor meget affald skal genanvendes. Det fremgår af Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik, der udkom i december. Den kortlægger, hvor meget affald der bliver produceret i Danmark, og hvor stor en andel der er blevet genanvendt i perioden 2016 til 2020. I 2020 blev 54 procent af husholdnings- og husholdningslignende affald indsamlet til genanvendelse hvilket er en stigning fra 52 procent året før. Miljøstyrelsen estimerer dog, at blot 40 procent af den samlede mængde husholdningsaffald reelt blev genanvendt, hvilket er samme mængde som i 2019. Det tal ligger langt fra EU's mål for genanvendelse af husholdningsaffald, der lyder, at mindst 55 procent skal genanvendes i 2025, 60 procent i 2030 og 65 procent i 2035. "Der er jo et stykke vej endnu, som man skal nå på relativt få år. Så hvis man tager udgangspunkt i 2020, ville der i hvert fald skulle speedes op," siger Anders Branth Pedersen, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Ifølge en undersøgelse, som organisationen Affaldsviden står bag, var 18 kommuner i mål med de ti fraktioner omkring årsskiftet til 2023, mens man i omkring halvdelen af kommunerne kun sorterede i otte eller færre fraktioner, og 35 kommuner havde søgt om dispensation i forhold til kravet om at sortere i ni fraktioner fra den 1. januar. Direktør for Dansk Affaldsforening Henrik Friis er ikke så bekymret for den lave, reelle genanvendelsesprocent i Miljøstyrelsens nye statistik. Han lægger vægt på, at tallene er fra 2020, hvor sorteringen ikke var lige så udbredt, men hæfter sig også ved, at Miljøstyrelsen er begyndt at beregne genanvendelsen ud fra en ny metode: "Så vi vil gerne høre styrelsen, hvad der er op og ned i denne her nye opgørelsesmetode, som betyder, at procenterne er lavere," siger han. Information har forelagt Henrik Friis' forespørgsel og tallene fra statistikken for miljøminister Magnus Heunicke (S). I et skriftligt svar udtaler han, at vores forbrug "er meget højere, end vores jord kan holde til": "Vi har en ambitiøs plan, som skal knække affaldskurven herhjemme. Men det kan være nødvendigt at se på, om der er brug for flere initiativer for at nå de bindende EU-mål for genanvendelse," udtaler han.
Information, s. 12-13 (11.01.2023)

Retlige anliggender

Ministerium hives i retten over Brexitudvisninger
Politiken skriver i dag, at en retssag mod Udlændinge- og Integrationsministeriet er på vej efter udvisning af briter, der har misset deadline for ophold efter Brexit. Over 300 briter nåede ikke at søge om opholdstilladelse inden deadline 31. januar 2021 og risikerer derfor at miste deres ret til ophold i Danmark. En af de berørte briter har nu anlagt sag mod Udlændinge- og Integrationsministeriet for at udfordre beslutningen om hans udvisning. "Vores argument er, at man fra dansk side ikke har gjort nok for at orientere om tidsfristen for ansøgning efter Brexit. Ifølge Brexitaftalen skal EU-landene orientere omkring en sådan tidsfrist ved hjælp af nationale og lokale medier. Og vi ved nu blandt andet, at det ikke er alle briter i Danmark, der har modtaget orienteringsbreve om tidsfristen," siger advokat Bjørn Dilou Jacobsen, der fører sagen for den herboende britiske statsborger. På grund af sagens principielle karakter som den første af sin art kan den blive overført fra Københavns Byret til landsretten og eventuelt siden blive et spørgsmål for EU-domstolen, vurderer han. Generelt betyder Brexitaftalen, at britiske statsborgere beholdt deres ret til at forblive i EU-lande efter Storbritanniens skilsmisse fra EU. De enkelte medlemslande i EU har dog i høj grad selv kunnet tilrettelægge processen for at udstede opholdstilladelse til britiske statsborgere efter Brexit. Den danske tilgang er blandt de mere restriktive i EU.
Politiken, s. 1, 6 (11.01.2023)

Sikkerhedspolitik

EU vil have styr på sikkerheden
I Ekstra Bladet kan man i dag læse, at der er nye regler på vej fra EU for at komme hacking til livs. Reglerne tvinger virksomheder, finansielle institutter, offentlig administration og en lang række andre områder til at få styr på sikkerheden. " Direktivet hedder NIS2, og det pålægger dem altså et meget, meget højere og mere struktureret beredskab end det, de fleste har i dag," siger Karsten Vandrup, IT-ekspert og lektor på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi. Han fortæller desuden, at med det nye EU-direktiv kan enkeltpersoner i ledelser også blive straffet for ikke at tage det alvorligt.
Ekstra Bladet, s. 8 (11.01.2023)

Løkke: Ukraine skal hjælpes mere på alle fronter
Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) diskuterede på et møde med sin franske kollega, Catherine Colonna, forleden mere støtte til Ukraine. Regeringen vil i meget nær fremtid afgøre, om Danmark skal sende nogle af sine nyindkøbte franske haubitserartillerikanoner videre til Ukraine. Samtidig vil regeringen tage stilling til et voksende europæisk pres for at levere Leopard-kampvogne til de ukrainske styrker. "Vi vil jo grundlæggende gerne støtte Ukraine," siger Løkke og fastslår, at Danmark fortsat skal være et af de lande, der giver mest pr. indbygger. "Hvis vi skal holde amerikanerne inde, og det skal vi, er det vigtigt, at europæerne også viser offervilje på alle områder. Det er vigtigt, at vi kan matche USA på alle områder, når tallene lægges sammen," siger han. I sidste uge besluttede USA, Frankrig og Tyskland at levere pansrede køretøjer og lette kampvogne til de ukrainske styrker. Også Storbritannien overvejer nu at sende Challenger 2-kampvogne til en ukrainsk forårsoffensiv, skriver The Times. Der vil i givet fald være tale om et dusin kampvogne, og en beslutning kan blive truffet, når Natos forsvarsministre i næste uge mødes på Ramstein-basen i Tyskland.
Jyllands-Posten, s. 13 (11.01.2023)

Uhyrlige beretninger fra østfronten i Ukraine
I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "Krigen i Ukraine har om få uger varet i et år. Ingen afslutning er i sigte. Hverken militært eller forhandlingsmæssigt. Tværtimod bruges sammenligningen med Første Verdenskrig nu oftere. Dengang blev millioner af soldater dræbt i en årelang skyttegravskrig, hvor ingen af parterne i praksis erobrede land. En tilsvarende fastfrossen krig mellem separatister og Ukraines hær udspillede sig i det østlige Ukraine fra 2014 frem til invasionen 24. februar sidste år. Pessimistiske iagttagere advarer nu om, at EU, Nato og resten af Vesten skal forberede sig på at have politiske, militære og økonomiske svar på en tilsvarende årelang krig. [...] Hanna Maljar, Ukraines viceforsvarsminister, skriver på Telegram, at “fjenden bogstavelig talt avancerer hen over ligene af sine egne soldater”. Samme beskrivelse som i de øverste citater fra New York Times, der i en reportage beskriver, hvordan “der er granatkratre overalt, fyldt med forladte lig af russiske soldater, mens de ukrainske tropper ofte klager over stanken”. [...] Selv ikke snart ankomne nye og bedre våben til Ukraine synes at kunne meget ved de fastfrosne fronter. Snart ankommer pansrede infanterikampkøretøjer, en mellemting mellem en rigtig tung kampvogn - som Ukraine højlydt efterlyser - og en pansret mandskabsvogn. Det er Bradley fra USA, AMX-10 RC fra Frankrig og Marder fra Tyskland. En hjælp for Ukraine, men ikke tilstrækkeligt til at tilbageerobre de resterende besatte områder. Den sandsynlige udvikling er derfor en 'langvarig, udmattelseskrig, der gradvist bliver fastfrossen langs kontrollerede grænser, som igen af parterne accepterer'."
Børsen, s. 19 (11.01.2023)

Sundhed

Kina reagerer mod omverdenens coronamistillid
Kristeligt Dagblad skriver, at Kina svarer igen på de internationale rejserestriktioner, der på grund af covid-19 er indført for rejsende fra landet. Hvis rejsende fra Kina vil ind i lande som USA, Japan og Sydkorea bliver de mødt med et krav om en negativ coronatest. Tirsdag meddelte Kina, at man fremover vil suspendere visumansøgninger fra såvel Sydkorea som Japan. Det er første gang, den kinesiske regering på den måde svarer igen på omverdenens stramninger, og flere EU-lande kan også være i skudlinjen. I sidste uge opfordrede EU's sundhedsministre de 27 medlemslande til at indføre et sådant krav, og indtil videre har blandt andre Tyskland, Italien og Sverige taget opfordringen til efterretning. Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet, mener ikke det er god beslutning. "Jeg synes, at EU burde være i stand til at træffe beslutninger, der bygger på sundhedsfaglige vurderinger i stedet for at være drevet af politik. For eftersom pandemien stadig florerer i Europa, vil nogle få smittetilfælde fra Kina hverken gøre fra eller til. Anderledes er det selvfølgelig, hvis der skulle udvikle sig farlige varianter i Kina, men det ser ikke ud til at være tilfældet ifølge de seneste data, Kina har fremlagt på de internationale søgemaskiner," siger han. Storbritannien, Frankrig, Spanien og Italien i Europa. Også USA og lande i nærområdet som Indien, Japan og Sydkorea har indført testkrav for indrejsende fra Kina.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (11.01.2023)

Udenrigspolitik

Danmark skal gøre sig klar til at blive ramt af Kinas økonomiske våben
Luke Patey, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, skriver i en kronik i Jyllands-Posten blandt andet: "Selv om Anders Fogh Rasmussens tur til Taiwan ikke i første omgang har medført kraftige reaktioner fra Beijing, så skal vi indstille - og forberede - os på, at Kinas økonomiske våben også en dag kan blive rettet mod Danmark. Næsten før han fik begyndt sin nye post som udenrigsminister, kan Lars Løkke Rasmussen meget vel have frygtet, at historien skulle til at gentage sig på ubehagelig vis. Det skete, da hans tidligere chef Anders Fogh Rasmussen besluttede at besøge Taiwan i starten af januar. [...] Kinas reaktion i 2009 står fortsat som et lærebogseksempel på kinesisk økonomisk tvang. I modsætning til amerikanernes brug af sanktioner, der ofte følges af et større skuespil med officielle pressekonferencer og taler, kommer kinesernes økonomiske tvang typisk uden officiel regeringspolitik eller stor fanfare. Denne strategi hjælper ikke kun med til at holde de ramte lande hen i uvished og gætteri, men gør det også vanskeligt og tidskrævende at komme med et modsvar, for eksempel at rejse en officiel klage i Verdenshandelsorganisationen. [...] Indtil videre lader Kina ikke til at være ivrige efter at rette sit økonomiske våben mod Danmark oven på Anders Foghs rejse til Taiwan. Den tidligere danske statsminister og Nato-generalsekretær leder i dag organisationen Alliance of Democracies, og han har ingen officiel position eller direkte magt over dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. [...] Den kan blive rettet mod en enkelt dansk virksomhed som reaktion på en stødende udtalelse om menneskerettigheder. Men den kunne også blive rettet mod hele danske industrier, for eksempel i det tilfælde, at Kina invaderer Taiwan, og Danmark og EU giver sin støtte til et eventuelt amerikansk modsvar. EU forbereder sig allerede på disse mulige begivenheder. I løbet af de seneste par år har EU udviklet et nyt ”anti-tvangsinstrument”, der skal afskrække og modvirke andre magters handelsvåben med trusler om gengældelse gennem tariffer, told og andre foranstaltninger. [...] For det første bør Danmark og EU overveje brugen af kortsigtede økonomiske ”støddæmpere”. Typisk kommer de i form af økonomisk støtte til udvalgte industrier. For eksempel gav Canada kreditforsikring og udvidede lånemuligheder til landets rapsproducenter, der var berørt af Kinas økonomiske pres. På samme måde har Litauen, med EU's godkendelse, åbnet for en ny adgang til finansiering for virksomheder, der er berørt af Kinas handelsforanstaltninger. Det er dog ikke uden moralske risici at yde den slags kompensation. EU vil måske ikke være så parat til at hjælpe europæiske virksomheder, der bevidst investerer og bliver dybt afhængige af det kinesiske marked, selv om de kender til de politiske risici. På samme måde vil EU-medlemsstaterne måske heller ikke være ivrige efter at bakke hinanden op, hvis det betyder, at de kommer til at lide et økonomisk tab. [...] For det andet kan danske og europæiske industrier lære af de metoder til at omgås Kinas økonomiske tvang, som nogle industrier allerede benytter sig af. Da Norge for eksempel stod over for et kinesisk forbud mod lakseeksport, fandt de norske laks i stedet vej til Vietnam, før de landede på de kinesiske middagsborde. I Australien sendte oksekødsproducenter deres kvæg til slagterier i andre lande, der stadig havde eksportlicenser. For det tredje kan EU blive tvunget til at reagere på en kinesisk kombination af økonomisk og politisk tvang. Under sin seksårige strid med Kina var Norge mindre bekymret over tabet af laksehandel, men til gengæld mere bekymret over den manglende diplomatiske kontakt med Kina i globale spørgsmål som klimaændringer og FN-reformer. Danmark og EU kan håbe, at pragmatismen vil sejre og begrænse virkningen af Beijings fremtidige økonomiske tvang. Men danske ledere skal også forberede sig på en fremtid, hvor politik fuldstændig overtager kommandoen i Beijing, og selv tilsyneladende uanstødelige småting bliver besvaret med udtalt økonomisk magt."
Jyllands-Posten, s. 27 (11.01.2023)

Den slumrende atomaftale er reelt brudt sammen
Information bringer en analyse skrevet af journalist og forfatter Lasse Ellegaard. Her kan man blandt andet læse: "Hverken Iran eller USA har rykket på et endeligt forhandlingsoplæg til en ny atomaftale, der har ligget klart siden september i EU's udspil til mægling. Både krigen i Ukraine og unge iraneres revolte siden november mod præstestyret har været afgørende for sammenbruddet. [...] Med valget af Joe Biden til præsident var der begrundet håb om, at den kuldsejlede atomaftale (Trump trak USA ud af aftalen i 2018, red.) ville blive genetableret. Men efter halvandet års frem-og-tilbagesnak i Wien døde dialogen hen i augustseptember sidste år efter iransk uenighed om småting, og selv om hverken USA eller Iran har erklæret kontakten for afsluttet, er der ikke aftalt nye møder efter EU's udenrigschef, Josep Borrells mægling, der var et sidste forsøg på at forene parterne. Og den nye regering i Israel, der husker Joe Biden på løftet til den afgående premierminister Yair Lapid om 'ikke at tillade kernevåben i Iran', har igen gjort atomproblematikken aktuel. [...] Der er selvfølgelig uenighed om, hvem der er ansvarlig for den 'slummer', forhandlingerne befinder sig i. Og svaret er nok, at begge parter - USA og Iran - har andel i lammelsen. Derimod har de europæiske aftalepartnere en interesse i at få en aftale på plads - Irans naturgas kan for eksempel erstatte den blokerede import fra Rusland - hvilket forklarer EU-chef Josep Borrells aktivitet. Også Kina og Rusland er tilhængere af en ny aftale, men ser til fra sidelinjen, for bliver den ikke til noget - hvad alt tyder på - vil iranerne givetvis orientere sig yderligere politisk som økonomisk mod øst. [...] Amerikanske diplomater har henvist til, at de 'vægter menneskerettigheder højere end en atomaftale', og henviser derudover til, at Iran angiveligt sælger militære droner til Rusland, der har anvendt dem mod Ukraine. Det sidste har Iran afvist med henvisning til, at Rusland før krigen har købt nogle få droner, men at eksporten er stoppet, og at ukrainerne ikke kan bevise, at den fortsat finder sted."
Information, s. 10-11 (11.01.2023)

Lars Løkke Rasmussen leger med et storpolitisk trumfkort
Michael Jarlner, international kommentator på Politiken, skriver i en kommentar blandt andet: "Lars Løkke Rasmussen har det svært med langsomme skibe. Det bekræftede den danske udenrigsminister i weekenden, da han i Politiken gentog et ønske om flere flertalsafgørelser i EU's udenrigspolitik. 'Tror man på, at vi kan have et europæisk kontinent, som har gennemslag i forhold til vores befolkningsstørrelse og vores økonomi, hvis det til alle tider skal hvile på, at det langsomste skib i konvojen sætter tempoet? Det vil jeg gerne sætte et spørgsmålstegn ved,' lyder rationalet, som Lars Løkke Rasmussen (M) allerede fremførte under efterårets valgkamp. Siden da er 'Lille Lars fra Græsted' blevet udenrigsminister. Og siden da har den nye udenrigsminister besøgt sin tyske kollega, Annalena Baerbock, som går med lignende tanker. [...] Et kvalificeret flertal i EU kræver to ting: Den ene er, at det skal bestå af 55 procent af de 27 medlemslande. Den anden at det skal repræsentere 65 procent af den samlede befolkning. Og der stiller Tyskland alene med 18,5 procent af EU's samlede befolkning, mens Danmark kommer med 1,3 procent. Gæt selv, hvem der hurtigst sætter sig igennem. Kravet om enstemmighed i EU's udenrigspolitik ses derfor ofte som en fordel for små lande. Derved kan de nemlig tvinge selv store lande til indrømmelser. Og helt grundlæggende tvinger enstemmighedsprincippet landene til at enes om en fælles, og dermed stærkere, front. Kvalificerede flertal giver omvendt lettere spil for udenlandske forsøg på at påvirke enkelte lande. [...] Krigen i Ukraine, der som bekendt begyndte med Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014, blotlagde en 'Tyskland først'-politik: På trods af den russiske aggression tilsidesatte daværende kansler Merkel både danske, baltiske, polske, ukrainske og amerikanske bekymringer og forcerede etableringen af den kontroversielle Nord Stream 2-gasledning mellem Rusland og Tyskland. Efterfølgende har Tyskland, uanset sit såkaldte Zeitenwende, været nølende i den militære støtte til Ukraine. Danmark har haft mere tilfælles med ikke-EU-landene USA og Storbritannien samt mindre EU-lande som Estland, Letland og Litauen. Det danske rigsfællesskabs sikkerhed beror i det hele taget på USA, lige fra Østersøen til Arktis. Rent militært er EU en dværg og vil være det i mange år frem i en verden, der til gengæld tegner mere usikker. Men den amerikanske sikkerhedsgaranti indebærer tosidighed: USA må kunne regne med Danmark, også når det gælder andre dagsordener som Kina. [...] Så har Danmark og Tyskland virkelig samme syn på verden? Eller har Danmark en fordel ved at kunne binde et stort EU-land som Tyskland, der ofte lader sig styre af industriinteresser, bare lidt ind i medfør af EU's enstemmighedsprincip?"
Politiken, s. 2 (11.01.2023)