EU i dagens aviser onsdag den 12. juli 2023

Tophistorier

Volodymyr Zelenskyj og Ukraine fik ingen klar tidsramme
Ovenpå Nato-topmødet i Vilnius spekuleres der i flere af dagens aviser over situationen i Ukraine, og hvad Putins næste træk bliver. Politiken skriver, at Natos medlemmer vurderer, at tiden endnu ikke er inde til at drøfte ukrainsk medlemskab på trods af utvetydige opfordringer fra præsident Volodymyr Zelenskyj. Kort inden det afgørende møde tweetede han, at et topmøde uden en tidsramme for ukrainsk medlemskab vil være "absurd og hidtil uset". På det efterfølgende pressemøde beroligede Jens Stoltenberg Zelenskyj. "De allierede kommer med et stærkt og positivt budskab til Ukraine. Både i forhold til støtte og i forhold til vejen til medlemskab af Nato. Vi er blevet enige om en meget substantiel pakke, som flytter Ukraine tættere på Nato-medlemskab," lød det fra generalsekretæren. Det er ikke klokkeklart, hvilke forudsætninger Ukraine skal opfylde for at rykke nærmere på et medlemskab. Dog er et af punkterne det såkaldte Nato-Ukraine-råd - et forum, hvor Nato og Ukraine deltager på lige fod og kan drøfte aktuelle politiske og militære udviklinger i krigen i Ukraine. Volodymyr Zelenskyj ankom til Vilnius og med et ukrainsk flag med skriften "UKRAINENATO33" i baggrunden, gav han igen et klart budskab: "Nato vil give Ukraine sikkerhed, Ukraine vil gøre Nato stærkere. Jeg tror på et Nato, der ikke tøver - et Nato, der ikke spilder tiden," lød det fra ham. Ukraine dominerede topmødets dagsorden, men Nato's ledere forholdt sig også til en række andre emner. Umiddelbart forbundet med Ruslands invasion af Ukraine har Nato en plan for oprustning i Europa. Med 300.000 soldater på 30 dages beredskab og mindst 25.000 opstillet langs otte medlemslandes østlige grænser forbereder Nato sig på at slå et eventuelt russisk angreb på alliancen tilbage. Planerne blev vedtaget på topmødet i Madrid for et år siden, og dette års topmøde genbekræftede beslutningen.

Med Finlands og Sverige forestående optagelse i Nato, har Ruslands præsident Vladimir Putin opnået det stik modsatte af, hvad han ville, da han indledte invasionen mod Ukraine sidste år. Det skriver Børsen i dag. Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab på Københavns Universitet og tidligere chef for Dansk Institut for Militære Studier, siger, at et af Putins mål var at isolere Ukraine og forhindre, at de nærmede sig Nato og EU. Og selv om Putins position ikke umiddelbart bliver truet af udvidelsen af Nato, er han presset i forhold til Tyrkiet, som tilsyneladende har nærmet sig Vesten.

Information bringer en kronik af Hans Petter Midttun, tidligere norsk forsvarsattaché i Ukraine. Han skriver blandt andet: "Den nordatlantiske alliances musketered vil ikke pålægge NATO-lande at intervenere med egne tropper i Ukraine - men ukrainsk medlemskab af NATO vil overbevise Moskva om, at det ikke kan vinde krigen. Signalerne op til NATO's nu igangværende Vilniustopmøde er ikke til at tage fejl af: USA's præsident Biden insisterer på, at et ukrainsk medlemskab af NATO de facto vil trække alliancen ind i krigen med Rusland, fordi det vil indebære en kollektiv forpligtelse i henhold til NATO's artikel 5. [...] Hvis Ukraine blev medlem af NATO, skulle det altså heraf følge, at alliancen også selv skulle gå i krig med Rusland. For Biden ligger konklusionen lige for: Ukraines krig med Rusland skal først afsluttes, før NATO kan overveje at tilbyde det medlemskab. [...] Ukrainsk medlemskab af NATO forpligter ikke automatisk medlemslandene til at yde mere støtte, end de allerede gør. Det betyder kun, at Alliancen i modsætning til i dag vil forpligte sig eksplicit på ukrainsk sejr, fordi NATO så sætter sin egen troværdighed og afskrækkelseskapacitet på spil. [...] Biden har ikke et bud på nogen rationel grund til, hvorfor Rusland, som allerede risikerer at blive besejret af Ukraine, skulle vælge at kæmpe imod både Ukraine og 31 medlemslande af NATO, der har forpligtet sig på, at Ukraine ikke bare ikke skal tabe, men skal vinde. Han er som oftest også tavs om Ukraines nuværende stærke bidrag til europæisk sikkerhed og stabilitet, som koster landet sindsoprivende ofre, menneskelige som materielle. [...] Rusland anklager USA, NATO og EU for at føre informationskrig, økonomisk krig, stedfortræderkrig, ja, total krig mod Rusland. De vestlige sanktioner fremstilles ikke som modtræk mod russisk aggression, men som en aggressionshandling. Ruslands krig i Ukraine er kun det militære element i den hybridkrig, det i årevis har ført mod NATO og Vesten med ikkemilitære midler. [...] En Vilnius-topmødeerklæring, der ikke omfatter ukrainsk NATO-medlemskab med deraf følgende sikkerhedsgarantier, vil af Rusland blive set som endnu et bevis på, at NATO er effektivt afskrækket af verdens største atommagt. Konsekvensen vil være, at krigen fortsætter så langt frem, vi kan se. Og at Ukraine stadig vil skulle udgyde strømme af blod."

Berlingske bringer en kronik af Mark Leonard, britisk politolog og leder af European Council on Foreign Relations. Han skriver blandt andet: "Når NATO-landenes ledere i disse dage mødes til alliancens årlige topmøde, vil de vise, at organisationen i sit nyvundne sammenhold for at støtte Ukraine langt fra er "hjernedød", sådan som den franske præsident, Emmanuel Macron, beskrev NATO i 2019. Men NATOs nye vitalitet skjuler et større problem: Vesten har fejlet i at overbevise resten af verden om, at den også har en interesse i at forsvare Ukraine, og det vidner om en bredere udvikling." Information skriver i sin leder tirsdag blandt andet: "I weekenden annoncerede Joe Biden så, at USA vil forsyne Ukraine med klyngebomber. "En svær beslutning," sagde han, men nødvendig, fordi de skal fungere som substitut for en særlig slags ammunition - 155 mm artillerigranater - som Ukraine er ved at løbe tør for, og som ifølge iagttagere er helt afgørende for den længe ventede ukrainske modoffensiv. Det er ikke svært at forstå ukrainernes ønske om for enhver pris at holde momentum i deres modoffensiv. Men klyngebomber er et exceptionelt modbydeligt våben, der er designet til at detonere, inden de rammer jorden. [...] Derfor forpligtede 123 lande, herunder Danmark og alle andre vesteuropæiske nationer, sig i 2008 til ikke at producere, lagre eller bruge klyngevåben. Den konvention har været en relativ succes. Siden er 99 procent af den globale beholdning blevet destrueret. [...] Blandt USA's allierede har reaktionerne været blandede. NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, erklærede, at det var et anliggende for de "enkelte lande". [...] Af den moralske entydighed om krigen i Ukraine er også fulgt en bemærkelsesværdigt entydig opbakning fra landene i EU og NATO. En præmis for den konsensus er ideen om, at ukrainerne kæmper for andet og mere end Ukraines suverænitet. At de også kæmper for den regelbaserede verdensorden eller for "frihed og demokrati", som Joe Biden selv siger. [...] Så snart vi overskrider vores egne idealer i kampen for at forsvare dem, har vi tabt."
Hverken Ukraine, Rusland eller USA har imidlertid skrevet under på konventionen - og bomberne er allerede blevet brugt af begge sider i krigen."
Politiken, s. 5; Ekstra Bladet, s. 28; Berlingske, s. 26-27; Information, s. 16-17, 4-6, tirsdag, s. 7, 20; Børsen, s. 24, 6-7; Altinget, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 11 (12.07.2023)

Det handlede i høj grad om kongressen i USA og 40 F-16-fly, da Erdogan opgav sin blokade af Sverige
Flere af dagens aviser beretter om Tyrkiets rolle efter godkendelsen af Sverige som nyt Nato-land. Efter et år hvor Tyrkiet havde blokeret for Sverige medlemskab og senest flere ugers forhandlinger mellem Nato og Tyrkiet, gav præsident Recep Tayyip Erdogan mandag aften efter og godkendte Sverige som nyt Nato-medlem. Ratificeringen skal dog endeligt godkendes i det tyrkiske parlament, som går på sommerferie om to uger. Det skriver Politiken. Et urelateret krav fra Erdogan var Tyrkiets optagelse i EU, lød det mandag. Det krav blev dog droppet nogle timer senere. Reelt handlede det i højere grad om at sikre en aftale om de 40 moderne amerikanske F-16-fly, som har været til diskussion gennem længere tid. "Bag al det offentlige skryderi har hans vigtigste ønske hele tiden været klart: Han har brug for, at USA sælger F16-fly til ham", skriver Asli Aydintasbas fra den amerikanske tænketank The Brookings Institution i avisen The Washington Post. I 2017 købte Tyrkiet missilsystemet S-400 af Rusland, hvilket har været en torn i øjet på USA. Kongressen har derfor blokeret for salg af F-16-jagerflyene, da Tyrkiet betragtes som en upålidelig allieret. Erdogans forsøg på kæde deres egne EU-forhandlinger sammen med Sveriges optagelse i Nato skabte vrede i Europa. Men Rådets chef, Charles Michel, mødtes alligevel mandag med Erdogan og tweetede bagefter, at de havde diskuteret måder at "revitalisere vores forhold". Cecilie Felicia Stokholm Banke, der forsker i forholdet mellem EU og Tyrkiet ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at det kan tolkes som nye toner fra Erdogan. Han har behov for at genrejse landets svækkede økonomi, og her er Europa afgørende.

Information bringer en analyse af Waleed Safi, Mellemøstkorrespondent, Istanbul. Han skriver blandt andet: "Op til det tyrkiske præsidentvalg i maj spekulerede hele verden på, hvorvidt den nye leder ville placere Tyrkiet i den vestlige lejr. Med kovendingen i forhold til Sverige tyder noget på følgende svar: Erdogan vil tættere på Europa. [...] Noget tyder på, at udmeldingen mandag, hvor Erdogan lovede at ratificere Sveriges optagelse i NATO, signalerer et forsigtigt tyrkisk skift til en mere vestligt orienteret politik. Om og hvor længe den nye linje holder, kan ingen vide. [...] Først bakkede præsident Erdogan utvetydigt op om Ukraines potentielle NATO-medlemskab. "Ukraine fortjener uden enhver tvivl en plads i NATO," sagde han i sidste uge. [...] Erdogan brød i sidste uge også en aftale med Putin om at holde fem overlevende ukrainske kommandanter fra Azovstal-stålværket i Mariupol på tyrkisk jord. [...] Men hvad er Erdogan blevet lovet som belønning for at sparke til Putin og for at læne sig tættere op ad Vesten i denne omgang? Tyrkisk EU-medlemskab - som Erdogan pludselig krævede for at acceptere Sverige i NATO - er umuligt. Det ved både Erdogan og EU. Meget tyder på, at Erdogans krav om genåbning af EU-mappen enten blot var et signal om, at han ønskede at rykke tættere på Europa, eller også var det en håndgranat kastet i sidste øjeblik for at få en bedre aftale i hus. [...] Det korte svar er, at ingen ved det med sikkerhed. [...] Dog tyder noget på, at Biden-administrationen rykkede sig mandag. For tirsdag morgen var Biden klar til at godkende salget, nu hvor Erdogan ser ud til at godkende Sveriges medlemskab i NATO. [...] I tyrkiske medier spekuleres der om, hvorvidt EU nu vil gøre det nemmere for tyrkere at modtage Schengenvisa, men det er yderst tvivlsomt, om Berlin og Paris vil gå med til det. Så længe Erdogan leder et autokratisk styre, risikerer tusinder af tyrkere at migrere til Europa, og som bekendt er ingen i EU interesseret i flere muslimske flygtninge."

Berlingske bringer en analyse af Carolina Kamil, Mellemøst-korrespondent, og Solveig Gram, Europa-korrespondent. De skriver blandt andet: "I over et år har NATOs problembarn Erdogan tæsket løs på Sverige. Mandag aften var alt pludselig glemt. Hvad var prisen for hans U-vending, spørger alle. Meget mindre, end han krævede, er svaret. [...] I hvert fald ikke en accept af sit krav om et fast track til EU-medlemskab, som han i 11. time hev op af hatten. Dertil er Tyrkiet for langt fra at opfylde kravene og uviljen mod Tyrkiet i Europa for høj. Han fik ej heller en klokkeklar garanti for at kunne købe de F-16-fly, som den amerikanske præsident, Joe Biden, har stillet ham i udsigt. Det afhænger i sidste ende af Kongressen. [...] De seneste år er Tyrkiets økonomi sunket ned i så dybt et hul, at hverken Ruslands gasrubler eller Golflandenes oliedollar er nok til at redde den synkende skude. Tyrkiets inflation er skyhøj og lagrene for udenlandsk valuta udtømt. Erdogan er med andre ord pinedød nødt til at forbedre sit forhold til Vesten og tiltrække vestlige investorer, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at vende krisen. En vigtig komponent til at sikre det var at afslutte den pinagtige Sverige-saga. [...] Betyder det, at Tyrkiet nu kommer med i EU? Det korte svar er nej. [...] Fra Europa-Kommissionen kom der mandag hurtigt en tydelig nedadvendt tommelfinger. Fra Tysklands kansler, Olaf Scholz, i Berlin, lød nøjagtig samme besked. Efter et møde med formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, skrev sidstnævnte dog på Twitter, at han sammen med Erdogan havde "undersøgt mulighederne for at bringe samarbejdet mellem EU og Tyrkiet tilbage til fronten og revitalisere vores forhold". Det er så tæt på ikke at love noget, som man kommer det. [...] Sikkert er det, at Tyrkiet i øjeblikket ikke har nogen chance for at blive optaget i de riges klub i Bruxelles. Til gengæld kan der komme bevægelse på nogle af de områder, som er afgørende for tyrkerne, nemlig en forbedret toldunion og muligheden for, at tyrkerne nemmere kan få visum til EU."

Jyllands-Posten bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent, Jørn Mikkelsen. Han skriver blandt andet: "Pludselig bøjede præsident Erdogan af. Og nu er Sverige på vej ind i Nato. Hvad har Tyrkiet fået til gengæld? [...] En del detaljer er ikke konkretiseret, og endnu mangler også selve det tyrkiske parlaments ratifikation af aftalen om Sveriges tiltræden. Indtrykket i Natokredsen er dog, at Erdogan har bundet sig så hårdt op på sit løfte, at det højst kan blive en kalenderøvelse. Sverige understreger selv, at der ikke er givet nye indrømmelser. Blandt Nato-diplomater er vurderingen bredt, at aftalerne især skal redde ansigt for Erdogan. [...] Det største ubekendte er nok, om Erdogan har fået substantielle løfter fra EU. Han trak pludselig blank mandag og forlangte et tyrkisk EU-medlemskab til gengæld for et svensk Natomedlemskab. EU-præsident Charles Michel blev hentet ind til et møde og sagde bagefter, at parterne nu vil "revitalisere" dialogen, som har været stendød i årevis. [...] Biden åbner for, at Tyrkiet kan købe nye F16-kampfly og få moderniseret de gamle. Kongressen skal lige sige ja først, men Bidens åbenhed kunne tyde på, at han har gjort et vist fodarbejde på Capitol Hill allerede. Med Sverige og Finland om bord får Nato et vældigt sikkerhedspolitisk løft. Østersøen bliver et Nato-hav, forsvaret af især de baltiske lande - og også Danmark - gøres meget lettere. 32 Nato-lande står nu sammen mod Putin."
Berlingske, s. 6; Politiken, s. 4; Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10-11 (12.07.2023)

Medie: Mette F. dumpede NATO-samtale, fordi hun talte om lgbt-rettigheder
Berlingske og Kristeligt Dagblad skriver i dagens aviser, at præsident Joe Biden trak støtten til statsminister Mette Frederiksen (S) som kommende Nato-chef, fordi hun under besøget i Washington D.C. i juni talte med medlemmer af Kongressen om, at hun har klimakampen og LGBTQ øverst på sin dagsorden. Det er tyske Die Welt, der bringer historien, efter at have talt med en diplomat, der udtalte sig anonymt. Selv om hun sagde mange rigtige ting om Ukraine, blev især konservative medlemmer af den amerikanske kongres angiveligt provokerede af hendes prioritering af de emner. Ekstra-Bladet har foreholdt Mette Frederiksen udtalelserne, men hun afviser dem som en "avisand". "LGBT var slet ikke på dagsordenen, så det her, det er vist det, man kalder en avis-and," sagde Frederiksen. Nuværende generalsekretær Jens Stoltenbergs embedsperiode er efterfølgende blevet forlænget med et år. Portugals præsident, Antonio Luis Santos da Costa, bliver af flere topfolk i Nato's indercirkler anset som værende favorit til at efterfølge Jens Stoltenberg, ifølge Die Welt.
Berlingske, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 3 (12.07.2023)

Efter et års tovtrækkeri er Sverige klar til Nato
Flere af dagens medier skriver om Nato-topmødet i Vilnius, hvor Sverige blev godkendt som nyt Nato-land. Mødet blev af adskillige regeringsledere betegnet som historisk, og da den svenske statsminister Ulf Kristersson ankom på den blå Nato-løber, sagde han: "“Efter 200 års neutralitet søger vi nu fælles beskyttelse. Men jeg vil også gerne have, at alle Nato-landene ved, at vi også er her for at yde fælles sikkerhed. Vi er her på den lange bane. Så jeg er meget glad for gårsdagens resultat". Det skriver Børsen i dag. Også statsminister Mette Frederiksen var begejstret. "Nu får vi et samlet Norden, hvad angår sikkerhed. Vi har fulgtes ad - de nordiske lande - i rigtig, rigtig mange sammenhænge, men vi har ikke kunnet gøre det fuldt ud på den forsvars- og sikkerhedspolitiske dagsorden og scene. Og nu får vi så et samlet Norden," lød det fra hende. Steen Kjærgaard, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, påpeger, at det er "en meget stor knast", som det er lykkedes at få af vejen, og han roser Natos generalsekretær Jens Stoltenberg til skyerne for den flotte indsats. Stoltenberg selv var også begejstret og indledte mødet med ordene: "Dette er et historisk topmøde, fordi vi har allerede aftalt, at Sverige bliver fuldgyldigt medlem af Nato-alliancen. Det er godt for Sverige, det er godt for Tyrkiet, og det er godt for hele Nato-alliancen. Det demonstrerer, at Putins krig mod Ukraine er en massiv strategisk fejl. Han undervurderede totalt os og Ukraine. Han ville have mindre Nato. Nu får han mere Nato".

Kristeligt Dagblad skriver, at Sverige med deres indtræden i Nato opgiver 200 års neutralitet, og det er en markant kulmination på svenskernes forandrede udenrigspolitik i de seneste år, lyder det fra Hans Mouritzen, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis. "Man har set sig som hævet over blokkene i øst og vest. Under den kolde krig kritiserede man både Sovjetunionen og USA ved flere lejligheder. Og dertil har man fra svensk side ageret konkret fredsmægler i en række konflikter rundt om i verden," siger Mouritzen og tilføjer, at svenskerne trods neutralitet og alliancefrihed har haft bånd til Nato og også en vis påvirkning af udenrigspolitikken grundet deres EU-medlemskab. Lars Hovbakke Sørensen, lektor i samfundsvidenskab og politik på Professionshøjskolen Absalon og historiker med ekspertise i nordiske forhold, tilføjer, at Ruslands invasion af Ukraine uden tvivl også har haft betydning. "Ukraine var et alliancefrit land, men blev alligevel angrebet," siger han og tilføjer: "Man vil fortsat prøve at trække i demokratiet og menneskerettighedernes retning. Men man vil i højere grad gøre det på samme måde som andre lande inden for rammerne af Nato og EU. På den måde er Sverige gået fra at være et land, der opfattede sig selv som helt særligt, til at være et mere 'normalt' europæisk land." Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, siger, at Danmark uden tvivl bliver tryggere efter Sveriges indlemmelse i Nato. "Der er stor begejstring over, hvad det betyder for Nato og dermed også Danmark. Det betyder, at Østersøen før i tiden bestod af Rusland over for otte EU-lande, hvoraf to førte en neutralitetspolitik. Nu er det Rusland over for otte EU-lande, der alle er medlemmer af Nato. Det skaber mange nye muligheder, men vil selvfølgelig også gøre russerne mere trængte. Det kan føre til spændinger, men alt i alt er det meget positivt for Danmark," konkluderer han.

Politiken skriver i sin leder af ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen i dag blandt andet: "Norden står historisk samlet som fredselskende blok i en forsvarsalliance, der bør udvides yderligere. [...] Sveriges Nato-medlemskab er et kolossalt geopolitisk og militært fremskridt for både Vesten, Norden og Danmark. Frem for at være frontland mod Rusland i Østersøen vil Danmark på de nye militærstrategiske søkort og på de politiske positioner fremover udgøre en ny form for bagland. [...] Nato-udvidelsen er netop et direkte resultat af den krig, Putin selv startede i et skændigt håb om både at erobre Ukraine og lade den vestlige alliance kløve sig selv i intern splid og splittelse. Putin har fået det stik modsatte. Vesten har aldrig stået mere forbrødret og forenet. [...] At Nato fuldender sin forsvarslinje mod Rusland på netop den litauiske jord, Sovjetunionen besatte under Anden Verdenskrig, bærer sin egen symbolske fortælling. [...] Og at Vesten samler sig netop i de dage og uger, hvor Putin kæmper med at holde sammen på sin egen hær, må gøre indtryk. Selv i Kreml."
Børsen, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Politiken, s. 1, 4 (12.07.2023)

Prioriterede historier

Naturlov viser spliden om grøn omstilling i Europa
Europa-Parlamentet skal i dag stemme om naturgenopretningsloven, og splittelsen ses både indenfor og udenfor murene i Europa-Parlamentet. Det skriver Information i dag. Naturgenopretningsloven er del af EU's store grønne program European Green Deal og skal sikre naturbeskyttelsen ved blandt andet at pålægge medlemslandene at lave planer, der kan sikre, at mindst 20 procent af EU's land- og havbaserede arealer er genoprettet i 2030. FN's Miljøprogram, UNEP, har kaldt lovforslaget for "skelsættende". Forslaget har dog mødt kraftig modstand fra europæiske landbrugs- og fiskeriorganisationer, der mener, at den vil have "enorme og ødelæggende konsekvenser for landbrug og skovbrug i hele EU og lukke utallige fiskeområder", som det kan læses i en fællesudtalelse fra paraplyorganisationerne Copa-Cogeca og Europeche. "I stedet for at true og lave studehandler bør EU-Kommissionen gå tilbage til tegnebordet. EU's myndigheder må respektere og anerkende, at de, der skal implementere loven, ikke anser den for mulig, funktionsdygtig og implementerbar," lød det i samme udtalelse fra Niels Peter Nørring, klimadirektør hos Landbrug & Fødevarer og formand for Copa-Cogecas miljøudvalg. Det forventes, at EPP med støtte fra ECR og IP vil indlede onsdagens afstemningsseance med et forslag om straks at forkaste hele lovforslaget og bede EU-Kommissionen begynde forfra. Den stærke polarisering under Europa-Parlamentets debat afspejler splittelsen i samfundet udenfor. Mens landbrugs- og fiskeriorganisationer har lobbyet mod naturloven, har store virksomheder som IKEA, Coop, Nestlé, Unilever og Coca-Cola appelleret til EU-lovgiverne om at vedtage den. De i alt 68 virksomheder skriver, at Naturgenopretningsloven "vil hjælpe os til at understøtte arbejdspladser, grundlaget for økonomisk aktivitet og de sektorer, der er afhængige af sunde økosystemer". En gruppe unge aktivister anført af Greta Thunberg, stillede tirsdag morgen op foran Europa-Parlamentet. Inde i salen talte EU's miljøkommissær, Virginijus Sinkevicius, om "den hidtil usete mobilisering for loven fra borgerne og specielt fra de unge, med omkring en million indsamlede underskrifter til støtte for loven". Om det rækker, vil blive afsløret onsdag middag.
Information, s. 11 (12.07.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Ansatte fra udlandet redder Danmark
I løbet af halvåret fra september til februar var der i gennemsnit 161.000 internationale medarbejdere i Danmark, primært inden for landbrug, rengøring, hoteller og restauranter. Det skriver Politiken. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) udgør internationale medarbejdere mellem 10 og 20 procent af de ansatte i disse brancher. Adgangen til internationale medarbejdere er afgørende for arbejdsmarkedet og branchernes funktion. "Konkurrencen om den europæiske arbejdskraft vil stige, og det vil den også efter arbejdskraft fra lande uden for EU. Jo mere fleksibelt vi stiller os som land, jo bedre vil vi stille os i konkurrencen", udtaler Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA, som håber på en koordineret strategi på nationalt plan for at fastholde og tiltrække internationale medarbejdere. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er analysechef Emilie Agner Damm positivt stemt over, at de internationale medarbejdere kan fungere som "en rigtig god bufferarbejdskraft". "Der er ikke behov for at lempe på reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Vi har fri bevægelighed af arbejdskraft i EU og cirka 13 millioner ledige europæere. Vi kan starte med at rekruttere dem," udtaler hun.
Politiken, s. 9 (12.07.2023)

Det digitale indre marked

Videoteknologi kan være de varme hænder, vi mangler
I en kronik i Børsen skriver Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv og Thomas Jensen, ceo, Milestone Systems, blandt andet: "Hvis vi skal løse de store samfundsudfordringer - klimakrisen, manglen på arbejdskraft, presset på sundhedsvæsnet og meget mere - så kræver det bl.a., at vi får sat skub i anvendelse af data og teknologi. AI-drevet videoteknologi vil give bredt anvendelige løsninger, der kan gøre en positiv forskel for både mennesker og samfund. Det afgørende er, at teknologien bliver udviklet og anvendt ansvarligt. [...] Videoteknologi koblet med AI kan hjælpe mennesker og samfund på en række områder: Bedre pleje i sundhedssektoren, hurtigere opklaring af kriminalitet, og bedre sikkerhed i nattelivet - for nu blot at nævne nogle få eksempler. [...] Der er således en række områder, hvor vi kan have stor gavn af AI-drevet videoteknologi. Det forudsætter, at teknologien anvendes fornuftigt, ansvarligt og reguleret. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi fra dansk side engagerer os proaktivt i at forme fælles, regulatoriske spilleregler på det digitale område, ikke mindst i EU-regi. I øjeblikket er EU-Parlamentet ved at færdiggøre sin position på forslaget til en forordning om kunstig intelligens. Der er helt legitime hensyn til beskyttelse af privatliv for europæiske borgere på spil, og derfor byder vi det velkommen, at vi i Europa udarbejder fælles regler på området. [...] Derfor er det også vigtigt, at vi finder den rette balance, så vi ikke hæmmer innovationen og dermed går glip af nogle af de teknologiske nybrud, der netop skaber værdi. [...] Det, mener vi, bliver helt afgørende for at sikre Danmark og Europa som stærke digitale aktører i forreste linje, også i fremtiden."
Børsen, s. 23 (12.07.2023 06:19)

Finansielle anliggender

”Det bliver vigtigt at låne til virksomheder, som har en bæredygtig profil”
Jyllands-Posten skriver i dag, at PKA-topchefen Jon Johnsen ønsker, at bankerne skal tage hensyn til virksomheders ESG-indsats (miljømæssig, social og governance) ved udlån af penge. "Det bliver vigtigt at låne til virksomheder, som har en bæredygtig profil eller er i gang med en omstilling, og det er i det regime, regulering er vigtig," udtaler Jon Johnsen, der er direktør i pensionskassen PKA, som også understreger betydningen af bæredygtige virksomheder og omstillingsprocessen, og han påpeger, at bankernes påvirkning er afgørende, da virksomhederne har brug for kapital til udvikling og omstilling. Investorer forventes også at lægge større pres på bankerne i fremtiden. Jon Johnsen mener, at regulering og fælles rammevilkår er nødvendige for at skabe stabilitet og fremme en bæredygtig fremtid. Da bankerne er underlagt EU-lovgivning, er de forpligtede til at rapportere om deres ESG-indsats. Dette betyder, at det vil få større betydning, hvem de låner penge ud til og hvordan. Virksomhedernes ESG-indsats påvirker direkte bankernes egne ESG-regnskaber.
Jyllands-Posten, s. 7 (12.07.2023)

Institutionelle anliggender

Virksomheder skal i førertrøjen ligesom Vingegaard
Børsen bringer en kronik af Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri, som blandt andet skriver: "Sidste år vandt Jonas Vingegaard Tour de France, og danske virksomheder er på nogle områder også blandt verdens bedste. [...] Der, hvor det bliver svært, og hvor jeg bliver bekymret for virksomhederne, er, når uforudsete udfordringer rammer os og vores evne til at konkurrere. Og der er forskellige faktorer, når vi taler konkurrence. [...] Og så er der faktorer, som kun rammer danske virksomheder som f.eks. manglende incitamenter til forskning og udvikling og ringere skattevilkår. Det haster at få gjort noget ved det. I cykelsporten er der nogle, der får gigantiske summer, fordi de har større sponsorer eller sågar hele nationer i ryggen. På samme måde er der i erhvervslivet nogle, der har markant mere medvind. Se blot USA's nye klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA). [...] Derfor er det på høje tid, at vi i Europa vågner op. For lige om lidt er det for sent. Samtidig ser vi, at Europa bliver reguleret langt hårdere end verden omkring os. Vi bliver ramt af myriader af regler og rapporteringstunge krav og er reguleret langt hårdere andre omkring os. Alene de nye krav om den såkaldte csrd-rapportering til virksomhederne indeholder 12 standarder, der dækker miljø, det sociale område og selskabsledelse, 85 oplysningskrav og i alt 1144 kvalitative og kvantitative datapunkter. [...] Gør det så noget, spørger du måske? Svaret er ja. På mit seneste møde i Business Europe (et europæisk svar på DI) lige før sommerferien, diskuterede vi dette. Og den samlede konklusion er, at investeringer i øjeblikket sejler uden om Europa, og at også europæiske virksomheder søger mod andre destinationer, for virksomheders investeringer flytter derhen, hvor det er mest attraktivt. [...] Lige nu sygner EU hen. Det rammer Danmark og dansk konkurrencekraft, så vi skal hurtigt være i stand til at fjerne barrierer, der bremser virksomhedernes muligheder, herunder også skatter og afgifter. I Danmark foreslår vi i DI, at vi for at modstå den globale usikkerhed geninvesterer en del af det finansielle råderum i dansk erhvervsliv. Ikke det hele. Men de 10 mia. kr., som de private virksomheder selv har skabt ved at ansætte flere internationale medarbejdere og fastholde flere seniorer i job. De 10 mia. kr. bør regeringen geninvestere i bedre konkurrencekraft, grønne løsninger og i at få flere hænder på arbejdsmarkedet. [...] Og i Europa er vi helt enige med erhvervsminister Morten Bødskov i behovet for at se på, om der er veje til direkte, målrettede og afgrænsede statsstøttehåndtag, som vi kan bruge til at sikre, at EU kan fastholde sin position som førende grøn region i verden."
Børsen, s. 22 (12.07.2023)

Klima

Den største klimaknast udestår efter historisk aftale - "Vi skal forhandle, så blodet sprøjter"
På et møde i London i sidste uge lykkedes det 175 lande i FN's maritime organisation, IMO, at enes om en aftale om, hvornår shippingindustrien skal være klimaneutral. Til gengæld er det uklart, hvordan man skal nå målet. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Landene er blevet enige om klimaneutralitet i eller omkring 2050. Økonomiske og tekniske implementeringer skal være på plads senest i 2025 med implementering i 2027. Det forudses, at de økonomiske tiltag kommer til at være de hårdeste, lyder det fra flere aktører.
Jyllands-Posten, s. 4-5 (12.07.2023)

Planøkonomisk klimapolitik gør mere skade end gavn
Berlingske bringer et debatindlæg af Martin Ågerup, direktør i tænketanken CEPOS. Han skriver blandt andet: "En stor del af danske klimapolitik er planøkonomisk og meget af det kunne lige så godt have været udtænkt af Sovjetunionens politbureau. [...] Det bedste, politikerne kan gøre for klimaet, er at gennemføre den klimapolitik, der opnår mest mulig CO2-reduktion for færrest mulige penge. [...] Derfor er det vigtigt at lytte til videnskaben, herunder ikke mindst den klimaøkonomiske videnskab. [...] Den bedste klimapolitik er at gøre det fri marked til klimaets ven ved at skabe et incitament hos alle, der udleder drivhusgasser, til at reducere deres udledninger. Det kan man gøre ved at indføre en ensartet CO2-pris - enten i form af en afgift eller kvoter - og herefter overlade det til erhvervslivet, klimaiværksættere og forbrugere at ændre adfærd for at spare og tjene penge. [...] Et af de hidtil værste og dybt tragiske eksempler på omkostningerne ved planøkonomisk klimapolitik udspillede sig i 2000erne, hvor en række vestlige landes politikere valgte at fremme anvendelsen af første generations biobrændsler. [...] Det er derfor meget vigtigt, at politikere og medier holder skarpt øje med, om de mange forslag til klimatiltag, der hele tiden fremsættes af særinteresser, giver klimaøkonomisk mening. Mit råd til klimajournalister er: vær altid på vagt over for planøkonomiske klimaforslag såsom tvungen genanvendelse af tøj (et af de seneste påfund). Og ring for klimaets skyld altid til en klimaøkonom inden du skriver din historie."
Berlingske, s. 25 (12.07.2023)

Selv om naturnationalparker nyder kolossal opbakning, beholder politikerne skyklapperne på
Politiken bringer i dag et debatindlæg af Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker og forfatter til den aktuelle bog ’Naturnationalparker og de store dyrs genkomst’. Han skriver blandt andet: "Af 75 danske dagsommerfuglearter er 12 allerede uddøde. Næsten to tredjedele af de øvrige er truede eller sårbare og styrt-uddør på utallige levesteder i Danmark hvert eneste år. [...] Det går stærkt, og desværre er dagsommerfuglene en solid indikator på naturtilstanden i almindelighed. Derfor er det heller ikke overraskende, at rapport efter rapport har konstateret, at det går rigtig skidt for dansk natur, og at vi hører til blandt EU's bundskrabere. Alligevel er naturbeskyttelsesreglerne så ringe, at det næsten er for pænt at kalde dem for greenwashing. [...] Også i EU har Venstre valgt retur frem for natur. Én eneste Venstre-stemme havde været udslagsgivende for et flertal for naturgenopretningsloven i EU's miljøudvalg, hvor de danske EU-parlamentarikere fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten stemte for. Men Venstre stemte nej - og det var ikke til Moderaternes tilfredshed, italesat af Bergur Løkke Rasmussen. [...] Vi venter på, at flere politikere forstår, hvorfor sommerfuglekollapset både er et omsiggribende tab af hverdagsskønne naturoplevelser og en ubestridelig indikator på en eskalerende naturkrise i et land, hvor selv elementær og effektiv naturbeskyttelse stadig er ikkeeksisterende. Vi venter på en naturlov."
Politiken, s. 6 (12.07.2023)

Vi køber meget mere tøj, end klimaet kan klare
I Indblik i Jyllands-Posten skriver Jette Aaes og Tina Bryld, avisens journalister, blandt andet: "I Danmark er vi vilde med at købe nyt tøj. På fem år, fra 2016-2021, steg det danske forbrug af tøj og boligtekstiler - bl.a. sengelinned, håndklæder, duge, viskestykker og gardiner - med 36 pct. [...] Men resten af verden er også med på moden. Ifølge tal fra Det Europæiske Miljøagentur produceres der på verdensplan årligt 62 mio. tons tøj, og en McKinsey & Co.-undersøgelse af tøjvaner i Europa viser, at billigt tøj ofte bliver brugt bare syv til otte gange, før det bliver smidt ud. Det bliver til såkaldt tøjspild. [...] Imens kampsveder klimaet, og Jordens ressourcer krymper. Produktion af tøj fordrer mange ressourcer. [...] Det placerer beklædningsindustrien blandt de mest miljøbelastende i verden, og produktionen af tøj står for over 10 pct. af verdens samlede udledning af CO2. Det Europæiske Miljøagentur estimerer, at forbruget af tøj og tekstiler udgør den fjerdestørste miljøbelastning i EU. [...] "Det er en fælles opgave for branchen og forbrugerne at ændre udviklingen. Men det er fundamentalt, at politikere og myndigheder skaber regler og fælles rammevilkår, så der bliver lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der sælger tøj og tekstiler i EU." [...] I fjor lancerede EU sin strategi for bekæmpelse af billig, hurtig mode, der bliver betegnet som gift for miljøet, ”Ending fast fashion”. Med strategien, der har været længe undervejs, er der frem mod 2030 indlagt lovkrav, regler og anvisninger til nye cirkulære økonomier og miljøkrav på området, så mere tøj bliver genbrugt og repareret og får en bedre kvalitet, så tøjet holder længere. I stedet for at brænde eller dumpe det på lossepladser i f.eks. Afrika skal det kartes op og spindes til ny tråd til nye tekstiler. Netop affaldssortering af tekstiler skal ifølge EU-krav sættes i system i alle lande fra 2025. [...] Det er EU's ambition, at 50 pct. af det sorterede tekstilaffald bliver genbrugt med udgangen af 2025. Ifølge Miljøstyrelsen bliver kun omkring 20 pct. af danskernes tøj- og tekstilforbrug genbrugt nu. "Det er en udfordret ambition. Der er endnu ikke anlæg nok i Europa til at sortere fibrene, så de kan blive spundet til nyt garn. De fleste tekstiler indeholder blandinger af naturlige og syntetiske fibre. Teknologien til at adskille mange forskellige fibre er ikke færdigudviklet. Det vil gøre processen nemmere, hvis EU krævede, at producenter højest må blande to fibre i deres produkter," siger Niels Toftegaard."
Jyllands-Posten, s. 6-7 (12.07.2023)

Landbrug

Britisk slagteri får kritik for "smertefuld" bedøvelse af svin. Samme metode bruges på millioner af svin i Danmark
Danske og europæiske slagtegrise bedøves stadig med CO2, på trods af at EU længe har villet udfase den metode, skriver Information i dag. Ifølge Landbrug & Fødevarer bruger samtlige danske slagterier CO2 som bedøvelse - en metode, der kritiseres af Dyrenes Beskyttelse, som efterlyser politiske krav. Hanne Kongsted, forsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet og en del af det EU-finansierede forskningsprojekt PigStun, som Danish Crown også deltager i, siger, at man undersøger alternativer til CO2-bedøvelse. Kritikken er opstået efter offentliggørelsen af en video fra britiske dyreaktivister, som viser grisenes reaktion, når de udsættes for CO2-bedøvelsen. De dyrevelfærdsmæssige udfordringer, der er forbundet med CO2-bedøvelse af grise, har været kendt længe. Siden 2004 har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, ad flere omgange anbefalet at udfase metoden, og i 2020 udgav agenturet en videnskabelig udtalelse, hvor det lød, at "panelet anser eksponering for høje koncentrationer af CO2 som en alvorlig velfærdsbekymring, fordi det er særdeles aversivt og forårsager smerte, frygt og åndedrætsbesvær". Hos Dyrenes Beskyttelse er holdningen, at der hurtigst muligt bør findes alternativer til bedøvelse med CO2, der er bedre fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv. Derfor opfordrer organisationen den danske regering og EU til speede processen yderligere op: "Der bør fra politisk side stilles nogle krav til det, og så skal erhvervet finansiere forskning og udviklingsarbejde i både det tekniske og metodens udformning," siger Søren Kent Pedersen, dyrlæge ved Dyrenes Beskyttelse: "Det kan forhåbentligt også blive en del af en kommende revision af EU's dyrevelfærdslovgivning, der forventeligt kommer i efteråret 2023."
Information, s. 1, 6-7 (12.07.2023)

Migration

Dyb strid om asylstramninger kostede ”Teflon-Mark” posten
Flere af dagens aviser skriver om Hollands afgående premierminister, Mark Rutte, som i fredags trådte tilbage. Koalitionsregeringen er blevet splintret i en strid om asylpolitik og stramninger af udlændingepolitikken. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Situationen har bragt migrantsituationen tilbage som et af de farligste politiske emner i den europæiske debat, og flere andre europæiske regeringsledere kan ende i samme situation som Mark Rutte. Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "Hollands premierminister, Mark Rutte, har givet op. Regeringen er brudt sammen, og den garvede politiker har meddelt, at han ikke genopstiller. Sammenbruddet i regeringen i Haag skyldes uenigheder om asylpolitikken. [...] I Holland kom der sidste år 46.000 asylsøgere, i år ventes tallet at blive omkring 70.000, og dermed vil den hidtidige rekord fra 2015 være slået. Hollands regering er splittet på, hvad man skal stille op. [... ] På EU-plan er man efter flere års tøven og forsøg på bortforklaringer nået frem til den erkendelse, at der ikke er nogen vej uden om en effektiv begrænsning af adgangen til Europa. [...] Den hollandske case illustrerer med al tydelighed, at den udfordring, som Europa har, ikke forsvinder. Tværtimod. Den vil kun vokse."

Information skriver i sin leder tirsdag blandt andet: "Mark Rutte, der efter 13 år som premierminister mandag erklærede, at han trækker sig fra hollandsk politik, er ikke en politiker, vi kommer til at savne. [...] Han blev under coronapandemien kendt som lederen af den reaktionære nordeuropæiske koalition, der også inkluderede Danmark, som kaldte sig "de sparsomme fire". Og som den hollandske professor Amy Verdun sagde dengang: "Han nyder det." [...] Det er ikke, fordi Rutte har ført klimakamp med flammende visioner for det bæredygtige samfund. Snarere har han henvist til en højesteretsdom fra 2019 og EU-direktiver som argumenter for de ambitiøse reduktionsmål, hans regering satte efter valget i 2021. Men som de - bremset af protester - ikke er kommet i gang med at implementere. Det er selvfølgelig let nok at sige, når man endnu ikke ved, hvad der kommer efter Rutte, men han er ikon på en europæisk midte, der troede så meget på sig selv, at den ikke så, den havde spillet fallit. Og som vi ikke kommer til at savne."
Jyllands-Posten, s. 12, 24; Information, tirsdag, s. 2 (12.07.2023)

Europa kunne have undgået fremgang til ekstremister
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "I Holland har premierminister Mark Rutte bebudet sin afgang efter en uenighed om, hvor stramme regler for indvandring landet skal have. Det har i sig selv ikke stor betydning for hverken Danmark eller EU. Men striden er en lille brik, der er med til at tegne billedet af en overordnet retning: Europæerne strides om indvandring, og de flytter sig hastigt. [...] EU's indenrigsministre traf for nylig en beslutning, som ville have været umulig i Merkel-tiden: Man vil have en kontrolinstans ved kontinentets grænser, der skal afvise asylansøgere uden reelle chancer for at få tilladelse til at blive. [...] Flere partier på den yderste højrefløj har vind i sejlene. Hvad tilbyder de? De tilbyder tryghed. Og europæerne føler sig ikke sikre i denne tid. Ikke kun på grund af krigstilstanden i Ukraine, men også på grund af en migration, som ingen rigtig har styr på. [...] EU er sent ved at indse, hvor alvorlig situationen er. For 23 år siden pålagde EU østrigerne sanktioner for at stemme højrepopulisten Jörg Haider ind i landets regering. Men Europa kunne have undgået den nuværende situation, hvis man i stedet havde taget integrationsbekymringerne alvorligt dengang. Idéen om at straffe sig fra højreekstremisme var ikke opskriften på succes. [...] Det ville være klogere at indrette de politiske systemer sådan, at vælgerne havde mulighed for at stemme på restriktiv migrationspolitik gennem andre partier end de højreradikale. Det har været den danske vej gennem lang tid. Den sikrer, at det ikke er yderligtgående partier, der skal omsætte efterspørgslen på tryghed til politik. Det er en demokratisk vej, mange andre europæere også gerne ville gå."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (12.07.2023)

Sikkerhedspolitik

Vesten leverer kun halvdelen af de lovede våben
Ukraines forsvar kæmper med mangel på forsyninger og ammunition, mens vestlige politikere lover hjælp. Det skriver Politiken tirsdag. Ifølge en opgørelse fra Kiel-instituttet er kun cirka halvdelen af den lovede militære hjælp blevet leveret. Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Slovenien har leveret op mod 80 procent af deres løfter, mens lande som Tyskland, USA og Storbritannien har leveret mindre end forventet. Leverancerne af ammunition og forsyninger går langsomt, og EU-Kommissionens forsøg på at øge ammunitionsfremstillingen er stadig i forberedelsesfasen. Den manglende hjælp påvirker Ukraine, der har måttet vente med deres modoffensiv og nu står over for forberedte russiske forsvarslinjer. Soldaterne ved fronten oplever også problemer med inkompatible ammunitionstyper, der kræver manuel tilpasning, hvilket forsinkede deres indsats mod invasionsstyrkerne.
Politiken, tirsdag, s. 5 (12.07.2023)