Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. oktober 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 12. oktober 2022



Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: IMF: »Krisen er kun lige begyndt. Næste år bliver værre end i år«
Flere af dagens aviser skriver i dag, at den Internationale Valutafond (IMF) er kommet med en dyster prognose for næste år. "Overordnet vil dette års chok genåbne økonomiske sår, der kun delvist er blevet helet efter pandemien. Kort sagt: Vi har ikke set det værste endnu, og for mange mennesker vil 2023 føles som et økonomisk tilbageslag," lyder det fra cheføkonom Pierre-Olivier Gourinchas ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: "Vores seneste prognose forudser, at den globale vækst bliver 3,2 pct. i år og aftager til 2,7 pct. næste år - 0,2 procentpoint lavere end vores prognose i juli - med en 25 pcts. sandsynlighed for, at væksten i 2023 kan falde til under 2 pct." I prognosen lyder det, at mere end en tredjedel af de globale økonomier kommer til at skrumpe ind næste år, mens de tre største økonomier, Kina, EU og USA vil bremse kraftigt op og muligvis gå i stå. Valutafonden antager nu, at den globale inflation vil blive 9,5 procent i år, 6,5 procent næste år og 4,1 procent i 2024. IMF mener, at inflationen i EU først vil være tilbage til 2 procent i 2027. "Centralbanker verden over er nu laserfokuseret på at genoprette prisstabiliteten, og tempoet i stramningerne er accelereret kraftigt, hvilket øger risikoen for både at stramme for meget og stramme for lidt," forklarer Pierre-Olivier Gourinchas ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: "Går centralbankerne for vidt, risikerer de at skubbe verdensøkonomien ud i en unødvendig hård recession. Risikoen for at stramme for meget vokser yderligere, når centralbanker handler på en ukoordineret måde".

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Den store, sorte pensel er fundet frem i den spritnye prognose for verdensøkonomien fra Den Internationale Valutafond (IMF). Udsigterne er nedjusteret som følge af en uhellig treenighed af dårligdomme: Ruslands invasion af Ukraine, købekraftkrisen fra den høje inflation og en markant afmatning i Kina, og den advarende pegefinger er løftet: "Det værste venter forude." [...] For de modne økonomier er udsigterne svage, men ikke med udsigt til en dyb tilbagegang. [...] I Europa er det ikke mindst krigen i Ukraine og de høje energipriser, der trækker alvorligt ned i vækstregnskabet. Væksten i de store eurolande kommer til at ligge omkring nul og ikke overraskende med Tyskland som agterlanterne. [...] Der er et væsentligt risikopunkt i IMFs prognose, der kan gøre udsigterne for euroområdet endnu værre. IMF antager, at den tiårige statsrente i euroområdet som helhed vil ligge på 0,8 procent i år og 1,3 procent næste år. [...] De alt for lave forventninger til renterne i euroområdet udgør også en risiko for vækstudsigterne i Skandinavien, da renter herhjemme og i de andre lande vil være langt højere end antaget. Dermed bliver slaget mod boligmarkedet større, end IMF forventer, hvilket også kan give lavere vækstudsigter. [...] IMF har særlig fokus på centralbankernes store udfordringer med at holde balancen det kommende år. Centralbankerne har siden finanskrisen stået i centrum af den økonomiske politik med ultralave renter og køb af obligationer i enorme mængder. Det er centralbankernes skyld, at vi herhjemme har haft negative renter. IMF forventer, at centralbankerne også i den kommende tid vil være helt afgørende, men med modsat fortegn. [...] IMF peger på, at der er en markant risiko for, at centralbankerne ikke rammer helt i plet med doseringen af rentepolitikken. Men det er ikke sådan, at det er en envejsrisiko, men derimod en knivsæg, som centralbankerne bevæger sig på med bind for øjnene. [...] I modsætning til den politiske verden, der er allergisk over for stigende ledighed her og nu, er IMF mest bekymret for, at centralbankerne ikke gør nok - blandt andet på grund af det politiske pres. Altså mener IMF, at det er bedre, at der bliver strammet for meget end for lidt. Det er ikke mindst noget, der vil blive en vigtig del af debatten om rentepolitikken i euroområdet, hvor renteforhøjelser er i modstrid med, hvad mange politikere (i Sydeuropa) ønsker."
Kilder: Berlingske, s. 8; Børsen, s. 37; Jyllands-Posten, s. 16-17, 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Økonomisk råd blåstempler en særskat på ekstraordinære overskud
Flere af dagens aviser skriver, at Det Økonomiske Råds vismandsrapport netop er blevet offentliggjort med vurderinger og anbefalinger til den økonomiske politik. I rapporten konkluderer rådet blandt andet, at den høje inflation kommer til at fortsætte halvandet år frem. Den høje inflation skyldes blandt andet eksterne faktorer såsom krigen i Ukraine, og det har skabt et politisk pres til at hjælpe dem, som er mest ramt af inflationen og prisstigningerne. "Nogle af de tiltag, der er besluttet i Danmark, kunne være designet mere hensigtsmæssigt. Men set i et internationalt perspektiv forekommer de danske løsninger at være relativt fornuftige," fortæller overvismand Carl-Johan Dalgaard ifølge Altinget tirsdag, som dog hælder mest til en neutral finanspolitik. Emil Fanikke Kiær, DI politisk direktør, mener, at vismændene kommer med nogle fornuftige tiltag, men peger også på, at der skal findes europæiske løsninger: ”Vi kan godt være bekymrede for danske virksomheders konkurrenceevne, hvis omkringliggende lande udruller store kompensationspakker. Det er vigtigt, at løsninger laves fælles i EU,” fortæller Kiær ifølge Altinget tirsdag. Desuden anbefaler vismændene en særskat på ekstraordinære overskud. Det skriver Jyllands-Posten. Dog mener de, at det blot skal være et enkeltstående tiltag. Selve ideen om en midlertidig beskatning af ekstraordinære og store overskud har bredt sig rundt omkring i Europa. Blandt andet har EU-Kommissionen foreslået et indtjeningsloft på energiområdet, hvor man vil føre pengene fra energiselskaberne tilbage til de inflationsramte virksomheder og borgere. Desuden vurderer de økonomiske vismænd, at en lavere elafgift vil være et fornuftigt tiltag, men det skal være et strukturelt tiltag for at hjælpe den grønne omstilling på vej og ikke kun en midlertidig løsning for at hjælpe danskerne i en tid med høje energiregninger. "En nedsættelse af elafgiften er også en del af aftalen om vinterhjælp, og det er et tiltag, som er fornuftigt af strukturelle grunde. En midlertidig nedsættelse er dog ikke hensigtsmæssig, da gavnlige virkninger i form af øget tilskyndelse til at omlægge til el-baserede energikilder må ventes at blive svækket," hedder det i dagens nye vismandsrapport ifølge Jyllands-Posten.

Børsen skriver i dag, at Nationalbanken og Vismændene ser meget forskelligt på den økonomiske prognose for det kommende år. I deres nye rapport spår vismændene nemlig, at beskæftigelsen vil falde med 100.000 personer næste år, hvorimod man i Nationalbanken kun spår beskæftigelsen til at falde med 11.000 personer. "Vores finanspolitiske anbefalinger er selvfølgelig afstemt efter den prognose, som vi mener at se ind i. I praksis ser Nationalbanken måske lidt lysere på tingene i 2023, end vi gør, og et langt stykke af vejen er det det, der giver forskellen i anbefalinger," fortæller overvismand Carl-Johan Dalgaard og fortsætter: "Vi ser ind i en cocktail, som handler om stigende renter, vigende forbrugertillid og i praksis også noget, som erfaringsmæssigt sætter sig i lavere investeringer, som et minimum fordi det sætter sig i boligpriserne, som så har afledte virkninger på boliginvesteringer og den slags".
Kilder: Altinget, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, s. 4


Andre EU-historier

Klima: Jo, statsminister, spaghetti med kødsovs bliver dyrere ved klimaafgift på landbruget
Information bringer en kommentar af Jørgen Steen Nielsen, avisens korrespondent, som blandt andet skriver: "Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde kategorisk 'nej' til en klimaafgift på oksekød, da hun søndag aften diskuterede med de to øvrige statsministerkandidater, Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V), på TV 2. Men i samme debat sagde Mette Frederiksen 'ja' til en klimaafgift på landbruget. [...] "Det er klart, at en CO2-afgift på landbruget vil betyde, at oksekød bliver dyrere svarende til CO2-afgiften. Man får indirekte afgiften på kød via CO2-afgiften på landbruget," siger Lars Gårn Hansen, professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet og medlem af De Økonomiske Råds formandskab. Han understreger, at det netop er en vigtig pointe med afgiften at gøre de mest klimabelastende fødevarer dyrere for at give forbrugerne et incitament til at skifte til noget andet. [...] For Concito er en klimaafgift direkte på fødevarer, herunder oksekød, en relevant mulighed, men Michael Minter er enig i, at en afgift, der i stedet lægges på landbruget, vil slå igennem på forbrugerpriserne. [...] Folketinget har besluttet at lægge en afgift på industriens CO2-udledninger på 750 kroner pr. ton CO2 eller 0,75 kroner pr. kilo. Det ny folketing skal efter nytår tage stilling til en rapport fra en ekspertgruppe med forslag til klimaregulering af landbruget, herunder for eksempel via en afgift. [...] Michael Minter mener, at en klimaafgift på landbruget ikke skal indføres som en hård bremse med det samme. Den rent tekniske måde at håndtere det på kunne ifølge miljøvismanden være en indirekte afgift på importeret kød konstrueret ved at indbygge en produktionsrabat i klimaafgiften kombineret med en tilsvarende afgift på alt kød. Spørgsmålet er, siger Lars Gårn Hansen, om Danmark kan få lov at gøre det af EU - eller om afgiften måske kan indføres i hele EU."
Kilde: Information, s. 4

Finansielle anliggender: Pensionsselskabers udsalg af obligationer koster boligejere dyrt
Pensionsselskaberne er tvunget til at sælge ud af deres realkreditobligationer, hvilket medfører, at boligrenten bliver presset uhørt højt op. Det skriver Jyllands-Posten. Kursen på det 30årige 1,5 procentslån er i år styrtdykket fra 98 til 74. Søren Dal Thomsen, direktør i porteføljeselskabet Secure Spectrum og Henrik Franck, investeringsdirektør i Formuepleje, vurderer at det især er udenlandske investorer, som har solgt ud af danske realkreditobligationer. Dog har de danske pensionsselskaber også bidraget. "Jeg vurderer, at pensionssektoren har bidraget til kursfaldene på de danske realkreditobligationer, fordi de har været nødsaget til at sælge ud af realkreditobligationer og andre likvide aktiver, fordi der er pres på deres interne balance - især fordi aktierne er faldet så meget," siger Henrik Franck. I brancheorganisationen Forsikring & Pension peger man dog på nogle EU-regler, som blev implementeret tilbage i 2014, som har skabt et pres på udsalget af realkreditobligationer. "Vi ser det som et udtryk for, at der i de senere år er kommet ny regulering, der rammer finansielle virksomheder bredt i EU og Danmark, og de gør i praksis statsobligationer og kontanter mere attraktive i forbindelse med handel med finansielle instrumenter," siger Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Løslader Belgien ikke en terrorist, frygter en mand for sin vens skæbne
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Jeppe Reedtz Husted, avisens korrespondent, blandt andet: "I juli stemte det belgiske parlament for en kontroversiel udleveringsaftale med Iran, der betyder, at dømte statsborgere fra de to lande kan udleveres til afsoning i deres hjemland. At aftalen kaldes kontroversiel skyldes, at Vandecasteeles skæbne med tilbageholdelsen blev bundet til den terrordømte iranske diplomat Assadollah Assadi, der sidder fængslet i Belgien. [...] Så nu er spørgsmålet: Er en skyldig i bytte for en uskyldig en god handel? Iran er ikke det eneste land, der forsøger at bytte med mennesker. Siden februar har en amerikansk basketballstjerne, den 31-årige Brittney Griner, eksempelvis siddet fængslet i Rusland i en sag, der af flere beskrives som gidseldiplomati. [...] I det belgiske retssystem kører Mohaddessin sammen med andre lige nu en sag for at få udleveringsaftalen standset. Samtidig forsøger adskillige politikere at presse den belgiske regering til at genoverveje aftalen. At sende Assadi, der optræder på EU's terrorliste, tilbage til Iran "vil gøre grin med retsstaten i Europa", som 20 tidligere europæiske ministre og regeringsledere for nylig fremhævede i et åbent brev. For dem handler det om de højere principper, men for Olivier van Steirtegem handler det om vennen Olivier Vandecasteele: "Befolkningen i Europa skal forstå, at Iran er et forbandet diktatur. Lige nu har vi en chance for at befri Olivier, og hvis det ikke bliver igennem udleveringsaftalen, vil han måske sidde i fængsel de næste 10 år." Han forstår ikke, hvorfor magtfulde stemmer ønsker, at Europa skal tage et opgør med gidseldiplomatiet i lige præcis hans vens sag. "Det vil ikke ændre noget. Den iranske stat har sin egen dynamik, og det er bestemt ikke den samme dynamik som her i Europa," siger han."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18-19

Interne anliggender: Debat: Hvis fitness bliver pålagt moms, bør staten kompensere
Politiken bringer et debatindlæg af Morten Brustad, branchedirektør i Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO). Han skriver blandt andet: "Hvis undervisning i idræt i privat regi fremadrettet ikke længere er fritaget for moms, betyder det helt konkret, at det kan blive op til 25 procent dyrere at dyrke idræt hos private idrætsaktører. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt pengepungens størrelse har betydning for, om borgere prioriterer idrætskontingentet i hverdagen? [...] Spørgsmålene er blevet højaktuelle, efter Skattestyrelsen i sommerferien meldte ud, at man på baggrund af nogle afgørelser ved EU-Domstolen ser sig nødsaget til at ændre en historisk retstilstand i Danmark, hvor undervisning i legemsøvelser altid har været momsfritaget. Dette vil i meget høj grad kunne påvirke befolkningens idrætsdeltagelse - og dermed den generelle folkesundhed - i en negativ retning. [...] Der er derfor grund til reel bekymring over, om nye fortolkninger af EU's momsdirektiv vil medføre et fald i idrætsdeltagelsen i Danmark. Ikke mindst i en tid, hvor inflationen er høj, og elregningen er på himmelflugt, kan det få idrætskontingentet til at vige pladsen for hverdagens andre fornødenheder. [...] I stedet kunne man vælge en politisk proces, hvor man på Christiansborg foretog en samlet vurdering af den retlige EU-udfordring med den danske retstilstand og vurderede de samfundsmæssige konsekvenser af at fjerne momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser. Dermed kan man se nærmere på behovet for kompenserende tiltag i forbindelse med en utilsigtet afgiftsbyrde på sundheds- og velværefremmende undervisningsydelser. [...] I Danmark har vi tradition for et stærkt idrætsliv og fællesskab for alle. Vi bør derfor også indrette samfundet på en måde, så økonomien ikke bliver en barriere for at dyrke motion - uanset hvilket idrætsfællesskab man vælger."
Kilde: Politiken, s. 10

Udenrigspolitik: G7-møde: Ukraine får løfte om støtte så længe det kræves
I et opråb til G7-landene beder Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj om at skrue op for hjælpen og øge presset på Ruslands præsident Vladimir Putin. Det skriver Politiken. Lederne af G7-landene har truet med "alvorlige konsekvenser", hvis Putin skulle finde på at bruge atomvåben. Det hænger som en tung sky over hele verden, hvor man frygter Putins næste træk. Nu beskylder Zelenskyj præsident Putin for at trække det fælles naboland Belarus (Hviderusland) med ind i krigen. Belarus' præsident Aleksander Lukasjenko er Putins nærmeste allierede, og Lukasjenko beordrede mandag belarusiske styrker til at stå klar med russiske styrker nær grænsen til Ukraine. I en fælles udtalelse fra G7-landene opfordres der til, at Belarus stopper med at muliggøre den russiske aggression ved at tillade russiske tropper på belarusisk territorium. "Vi gentager vores opfordring til Lukasjenkos regime om fuldt og helt at overholde dets forpligtelser under international lov", skriver G7-lederne.

Politiken skriver i dag, at USA giver meget mere i støtte til Ukraine end EU, på trods af, at der er flere mennesker i Europa og, at det ligger tættere på. Det viser en opgørelse fra det tyske Kiel Institut fir Weltwirtschaft. Den samlede hjælp fra USA er nu oppe på 387 milliarder kroner, mens EU's er på 216 milliarder kroner. "USA lover nu næsten dobbelt så meget som alle EU-lande og -institutioner tilsammen. Det er et pauvert resultat for de største europæiske lande, særligt fordi meget af deres lovede støtte ankommer til Ukraine med stor forsinkelse. Det lave niveau af nye løfter fra sommeren ser nu ud til at fortsætte systematisk", skriver Christoph Trebesch fra Kielinstituttet i et notat. Tidligere på måneden har Ukraine bedt Europa om at sætte op for tempoet på den finansielle støtte. I april måned lovede EU et langfristet lån på 67 milliarder kroner. I starten af oktober var kun 7,5 milliarder kroner blevet udbetalt. Kiel Institut fir Weltwirtschaft understreger også, at EU endnu ikke har udbetalt den pakke, som blev lovet tilbage i april.
Kilde: Politiken, s. 6

Grundlæggende rettigheder: Norske kvinder tager til Danmark for at få udvidet fosterdiagnostik, men deres data kan havne i de forkerte hænder
Politiken bringer et debatindlæg af Christa Lundgaard Kjøller, Leif Vestergaard og Johan Busse, hhv. direktør i Nationalt Center For Etik, formand for Det Etiske Råd og formand for Dataetisk Råd. De skriver blandt andet: "I Danmark er det kommercielle marked for fosterdiagnostiske tests ureguleret, hvilket har medført, at en del norske kvinder rejser til blandt andet Danmark for at få udført mere omfattende analyser af deres foster. I den forbindelse har det norske Bioteknologirådet, som er søsterorganisation til det danske Etiske Råd, udtrykt bekymring for deling af dna-data med internationale samarbejdspartnere uden for EU - især i de tilfælde, hvor data analyseres i Kina. Den bekymring er værd at lytte til og tage alvorligt. [...] I Danmark får gravide i nogle tilfælde tilbudt NIPT gennem det offentlige sundhedsvæsen, hvor man ud over Downs syndrom også analyserer for Edwards' syndrom og Pataus syndrom. [...] I dag findes der således et stort og voksende internationalt netværk af laboratorier, som samarbejder om NIPT på tværs af landegrænser. [...] Det internationale samarbejde forudsætter imidlertid, at dna-prøver sendes til de internationale samarbejdspartnere, som skal udføre dele af eller hele analysen. [...] Og disse samarbejder medfører visse risici. [...] Når samarbejdspartnere uden for EU analyserer dna-prøver fra Danmark, kan de godt forpligte sig til at overholde GDPR. Udfordringen er, at det kan være vanskeligt at sikre sig, at de lever op til disse forpligtelser, og vanskeligt at håndhæve dem, hvis de ikke gør. [...] Det giver sig selv, at denne udfordring er endnu større, når der er tale om Kina, hvor retsstatslige principper og individets databeskyttelse står langt svagere end i EU og USA. Det, man kan være bekymret for, når NIPT-prøver analyseres uden et tilstrækkeligt solidt dataretsligt fundament, er naturligvis, at data om fosterets dna kan blive delt med andre end det relevante laboratorium og anvendt til andre formål end den specifikke analyse af genetiske afvigelser. [...] For det første udgør genetiske data den allermest detaljerede og pålidelige biometriske identifikator. [...] For det andet kan genetiske data gøre det muligt at udlede meget personlig information. [...] For det tredje giver genetiske data ikke blot information om den pågældende person, men også information om vedkommendes familiemedlemmer. [...] Det giver både mulighed for at anvende genetiske data til at identificere disse personer og for at udlede følsomme oplysninger om dem. [...] Af mange grunde er fosterdiagnostikken derfor et vigtigt område at være opmærksom på, og etiske overvejelser bør ligge til grund for, hvilke tests vi mener skal være tilgængelige i Danmark. [...] En debat om reguleringen af det kommercielle marked for genetiske tests i Danmark er et nødvendigt næste skridt."
Kilde: Politiken, s. 5

Institutionelle anliggender: Mogens Lykketoft: Lige nu er det vigtigste for Vesten en pragmatisk holdning til Kina
Altinget bringer en kommentar af Mogens Lykketoft, Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling. Han skriver blandt andet: "Den globale risikovurdering, der udkom forleden, tegner billedet af en ny kold krig, men også risiko for eskalering og brug af atomvåben i Ukraine. I baggrunden rumler den stadig mere voldsomme klimakatastrofe, vældige folkevandringer og flygtningestrømme. [...] Det kan ikke udelukkes, at vi i den nærmeste fremtid går fra meget slemt til endnu værre. Der er helt åbenbart høge omkring Putin, der tilskynder ham at smide atombomber. Men den globale fordømmelse vil være voldsom, hvis Putin prøver at udrydde ukrainske styrker med taktiske atomvåben for at undgå fortsatte nederlag på slagmarken. [...] Der er med andre ord mulighed for dramatiske omsving, både til nye katastrofer og til pludselige positive omvæltninger. Det kan være den økonomiske belastning for folk i Vesten bliver kort, enten fordi den globale politiske situation igen ændrer sig i ryk, eller fordi vi faktisk er hurtige til at spare på energien og udbygge den grønne energiforsyning i overensstemmelse med de mål, der er aftalt i EU. Uanset om krisen bliver kort eller længere, gælder det om at holde ud og holde sammen. [...] Vi har brug for en entydig solidaritet i EU, både mellem lande og befolkningsgrupper. I alle landene gælder det om at holde de indkomstsvage grupper fri af armod og fallit som følge af den inflation, som først og fremmest er skabt af Putins krig. Derfor er det godt, at EU-Kommissionens indgreb mod krigsprofitterne i energisektoren er vedtaget og at pengene skal bruge til sociale kompensationer for energikrisen. Desuden skal vi gribe energikrisen som en enorm chance for hurtigt at øge produktionen af vedvarende energi. [...] Det vil være meget afgørende, hvis Kina sammen med toneangivende lande som Indien, Indonesien, Brasilien og Sydafrika kan bringes til at medvirke i presset på Rusland - også uden russerne allerede er begyndt at bruge atomvåben. Kina er det vigtigste og det vanskeligste. Kinesisk pres er det Putin frygter allermest. [...] Det vil ramme både Vesten og Kina hårdt, hvis samhandlen lammes af samme type sanktionspolitik, som vi fører over for Rusland."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Udspil: Tysk stat skal give gas i december
En tyske ekspertgruppe foreslår den tyske stat at hjælpe forbrugerne med at betale for de høje gasregninger. Det skriver Børsen. Det indebærer blandt andet, at den tyske stat skal betale forbrugernes gasregning i december samt efterfølgende give økonomisk støtte til lavere priser. For blot et par uger siden blev de tyske regeringspartier enige om at låne 200 milliarder kroner til energistøtte over de næste par år. Det vakte stor opsigt og kritik rundt om i Europa. Ekspertgruppen foreslår en model i to trin, som skal hjælpe de tyske forbrugere. Først at staten betaler forbrugernes gasregning i december måned, op til et beløb, som svarer til forbrugerens regning i september måned 2022. Dernæst skal man via statsstøtte sikre lavere priser i 2023, men kun op til 70-80 procent af tidligere forbrug. Det skal både omfatte forbrugere og virksomheder. "På den ene side skal vi opretholde incitamenter til at spare. På den anden side skal vi sikre konkurrenceevnen via lavere gaspriser, bekæmpe inflationen og frem for alt sikre produktion i Tyskland," sagde en af ekspertgruppens medlemmer, Siegfried Russwurm, ved fremlæggelsen ifølge EU-mediet Euractiv.
Kilde: Børsen, s. 24

Institutionelle anliggender: Putins krig gør Norge ekstremt meget rigere
Børsen skriver i dag, at mens krigen buldrer i Ukraine og energikrisen i Europa bliver mere alvorlig, profiterer Norge mere end nogensinde på energiindtægter. Faktisk en femdobling, fra sidste år at have tjent knap 300 milliarder norske kroner til i år, hvor det ventes at Norges eksport af olie og naturgas vil komme til at ramme næsten 1500 milliarder norske kroner. Norge er nemlig gået hen og blevet EU's største leverandør af naturgas og olie, efter at forsyningerne fra Rusland er stoppet. I EU-kredsene gør det ondt, at man sender så store beløb til Norge imens man kæmper med inflation, prisstigninger på energi og en krig i Ukraine. Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, har udtalt, at han mener, at Norge bør dele sine "gigantiske profitter" med Ukraine og beskylder Norge for at drage nytte af krigen. "På en måde tilhører de penge allerede dem, der kæmper i skyttegravene i Ukraine. De kæmper for deres land, men også for vestlige demokratier," lyder det i en leder fra erhvervsavisen Dagens Næringsliv, som mener, at Norge skal afgive den del af profitten på energieksporten, der uden tvivl skyldes Ruslands invasion. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har også udtalt, at "det hverken politisk eller økonomisk er holdbart med de abnormt høje energipriser". Norge afviser alle europæiske beskyldninger og mener, at man både støtter Ukraine økonomisk og deltager i sanktionerne mod Rusland. I sidste uge under det første møde i European Political Community, blev EU og Norge enige om "sammen at udvikle værktøjer", der skal reducere energipriserne i Europa.
Kilde: Børsen, s. 26

Interne anliggender: S skoser V for at tøve med CO2-skat på landbruget, men vil også selv vente på eksperters anbefalinger
I valgkampens første uge er der pludselig opstået tvivl fra Socialdemokratiets side om, hvorvidt Venstre ønsker at lave en CO2-afgift på landbruget. Det skriver Altinget tirsdag. I fredags kom Venstre nemlig med en 2030-plan, hvor en CO2-afgift på landbruget ikke indgik. Det har partierne ellers tidligere aftalt for et år tilbage, hvor der blev sat ambitioner om at landbrug- og skovbrugssektoren skulle reducere CO2-udslippet med mindst 8 millioner ton i 2030. Derfor ønsker Socialdemokratiet nu en garanti fra Venstre. Landbruget er i forvejen reguleret på mange måder med EU-krav.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Pelle Dragsted til Jakob Ellemann: Er jeres forslag om at sælge Ørsted en joke?
Altinget bringer tirsdag en kommentar af Pelle Dragsted, rådmand, medlem, Magistraten (EL), Frederiksberg Kommune, bestyrelsesmedlem, Frederiksbergs Boligfond. Han skriver blandt andet: "Jeg troede først, det var en joke, da Venstre i slutningen af sidste uge foreslog at sælge vores fælles majoritetsejerskab i den grønne energi-gigant Ørsted. [...] Energi er blevet sikkerhedspolitik. Det ser vi tydeligt lige nu, hvor Putin forsøger at presse Europa ved at lukke af for energien. [...] Netop Ørsted spiller en afgørende rolle i at gøre Danmark og Europa uafhængig af fossile brændsler fra Rusland og andre autokratier. [...] Hvis vi i stedet afhænder ejerskabet, risikerer vi i værste fald, at kontrollen ender hos stater som ikke vil os det godt. Venstre siger godt nok, at de vil sikre sig, at det ikke bliver Rusland eller Kina, der overtager kontrollen. Men det kan man aldrig varigt sikre i en børsnoteret virksomhed hvis aktier handles frit på markedet. [...] Ved at afhænde vores ejerskab til energiinfrastrukturen risikerer vi ganske enkelt at ende i nye afhængighedsforhold til autokratiske regimer. Som EU-kommissær Margrethe Vestager har udtrykt det: Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt staten skal ind og være medejer. Spørgsmålet er, om det bliver vores egne stater - eller den kinesiske. [...] Så selv hvis vi skulle være så heldige, at Ørsted ikke kom under andre staters kontrol, ville det også være en fejl at afhænde Ørsted til rent kommercielle aktører af hensyn til den grønne omstilling. Det statslige medejerskab giver en mulighed for at tænke langsigtet, som kommercielle aktører ofte ikke kan levere."
Kilde: Altinget, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Regeringen peger på Danmarks to første EU-forsvarsprojekter
Nu hvor Danmark ikke længere har et forsvarsforbehold, har regeringen udpeget to PESCO-projekter, som skal være de første projekter Danmark skal deltage i. Det skriver Altinget tirsdag. Det drejer sig om et projekt om udsendelse af cybereksperter til lande, der især er udsat for cyberangreb, og et projekt om militær mobilitet. Regeringen fremsætter forslaget til en folkebeslutning om dansk deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og i EU's såkaldte Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet (PESCO).
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: FødevareDanmark om stigende elpriser: Valgkamp lægger livsvigtig aftale i dvale
Altinget bringer et debatindlæg af Torsten Buhl, adm. direktør, FødevareDanmark, adm. direktør, Danske Slagtermestre. Han skriver blandt andet: "Udskrivelsen af folketingsvalget kunne næsten ikke være sket på et værre tidspunkt. Med energiprisernes himmelflugt som det absolut største samfundsmæssige problem kan det få katastrofale følger, at arbejdet med at løse dette problem nu er sat på pause i ikke alene tiden frem til valget, men også i den tid, der derefter går med at danne en regering. [...] Det er i særdeleshed uheldigt, fordi der så er meget usikre udsigter til, hvornår der vil blive lagt et loft over energipriserne, ikke kun for borgerne, men også for virksomhederne. Fredag 30. september blev der i EU indgået en aftale om, at elprisen, i princippet, højest må være netto 1,34 kroner per kWh med virkning fra 1. december og indtil 1. juli næste år, hvilket kan være ikke blot en stor hjælp, men ligefrem en redning for mange små og mellemstore virksomheder og især for dem, der har et meget højt energiforbrug. [...] Det kan kun gå for langsomt med at få denne hjælp ud til ikke mindst virksomhederne, men på grund af valget er det nu meget usikkert, hvornår det kommer til at ske. Det vil næppe være 1. december. Det er nemlig overladt til nationalstaterne selv at skrue en model sammen for et prisloft som det aftalte. Nu ligger arbejdet med at konstruere en dansk model for udmøntning af aftalen formentlig i dvale, indtil en ny regering er på plads, og derefter kan der gå måneder. [...] Meget kunne have været reddet, hvis politikere og embedsmænd straks havde kastet sig over at udmønte prisloft-aftalen fra EU. Nu er det ikke en gang et tema i valgkampen, og når den er slut, må det vente, til vi atter har et funktionsdueligt regeringsapparat - og når vi har det, og når man så har fået skruet et prisloft sammen i overensstemmelse med aftalen, kan der være mange nuværende virksomheder, som ikke får glæde af det."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Vi skal være på vagt over for den radikale konservatisme, der vil tilbage til en påstået glorværdig fortid
Berlingske bringer en kommentar af Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, som blandt andet skriver: "Thierry Baudet og Sohrab Ahmari er to (relativt) unge og prominente højreorienterede, der fra hver sin side af Atlanten, står for en radikal form for konservatisme, der vil rive globalisering, liberalisme og elitære institutioner op med rode for at vende tilbage til en (påstået) glorværdig fortid. [...] Baudet er stifter og leder af det hollandske parti Demokratisk Forum, der mener at en global elite har inficeret Vesten som en ondartet kræfttumor og forsøger at tvinge sine dagsordener ned over folket, hvilket giver sig udtryk i alt fra EU til coronavacciner. [...] Om krigen i Ukraine har Baudet udtrykt sin glæde over, at Rusland har "åbnet en front" mod globalisterne, og at han håber, "at Rusland vinder", samt at NATO, EU og det "amerikanske imperium" bliver besejret, ligesom han anser Putin for at være en "stor helt". Det siger sig selv, at Baudet mener, at angrebet på USA 11. september var en "false flag-operation". [...] I Danmark har "borgerlige" stemmer med Baudistiske/Ahmariske tendenser heldigvis ikke formået at opnå samme gennemslagskraft. Men de findes, og der er god grund til at være på vagt over for deres indflydelse."
Kilde: Berlingske, s. 26

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
12. oktober 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark