EU i dagens aviser onsdag den 13. marts 2024

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Rigspolitiet og Udenrigsministeriet sagsøges for ulovlig våbeneksport til Israel
Flere aviser skriver i dag, at på et pressemøde foran Københavns Byret tirsdag formiddag meddelte fire organisationer, Oxfam Ibis, Mellemfolkeligt Samvirke, Al-Haq og Amnesty International, at de vil sagsøge Danmark for våbeneksport til Israel.

De fire udviklings- og menneskeretsorganisationer mener, at Danmarks eksport af militært udstyr til Israel strider mod international ret. "Det er vores vurdering, at Danmark lige nu overtræder de internationale regler for våbenhandel, fordi der er en klar risiko for, at de våben og det militære udstyr, vi både direkte og indirekte eksporterer til Israel, bliver brugt til at begå alvorlige forbrydelser mod civile i Gaza," siger generalsekretær i Amnesty International Danmark, Vibe Klarup. Danmark er underlagt to internationale regelsæt for våbeneksport, hvor EU's regler forbyder de danske myndigheder at godkende våbeneksport, når der er en "klar risiko" for, at udstyret "kan" blive brugt til blandt andet krigsforbrydelser og FN's våbenhandelstraktat sætter grænsen ved en "overvejende risiko". "I fem måneder har vi nu talt om krigsforbrydelser og et potentielt folkemord i Gaza, uden at danske politikere har grebet til handling for at få Israel til at efterleve krigens regler. Tværtimod opretholder Danmark sin våbeneksport til Israel," siger Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær, Tim Whyte og tilføjer: "Derfor har vi brug for at få rettens ord for, hvilket ansvar Danmark har for ikke at medvirke til krigsforbrydelser." For nylig fik hollandske civilsamfundsorganisationer medhold ved den hollandske landsret i, at den hollandske stats eksport til Israels F-35-kampfly er ulovlig. Den hollandske regering har dog valgt at anke sagen til landets højesteret, men med dommen er der foreløbig sat en stopper for den hollandske eksport.

Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet, fortæller til Information, at der er tale om et stærkt principielt retsopgør, som er yderst sjældent i det danske retssystem. "I forhold til det substantielle, altså overholdelsen af de internationale regelsæt for våbeneksport, vil jeg vurdere, at organisationerne har en god sag," siger han. Marc Schack er dog i tvivl om de fire organisationer vil få lov at føre sagen, da det kræver, at organisationerne vurderes at have en "retlig interesse". "Det er et spørgsmål om, hvorvidt der i Danmark skal være mulighed for, at man kan føre sager, der har en mere principiel eller politisk karakter. Eller om domstolene skal være forbeholdt konkrete retlige tvister," siger han og fortsætter: "Praksis er ikke fuldstændigt entydig i forhold til de her mere principielle sager. Men det står klart, at det vil være svært." Organisationerne skal desuden kunne påvise, at Danmark har inkorporeret de internationale regelsæt om våbeneksport tilstrækkeligt til, at de kan påberåbes i retten. Fra Stuart Casey-Maslen, som er forfatter til flere juridiske lærebøger om de internationale regler for våbeneksport og æresprofessor ved University of Pretoria i Sydafrika, lyder det i en skriftlig kommentar: "Det her er en meget vigtig sag. Hvis ikke internationale forbrydelser, der begås ved hjælp af udenlandske våben, bliver efterprøvet i retten, vil det underminere troværdigheden af FN's våbenhandelstraktat og EU's regler for våbeneksport." Fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lyder det tirsdag eftermiddag til Information efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn: "Jeg har ikke set stævningen endnu, den er mig bekendt ikke udtaget. Og så må den sag jo gå rettens vej. Vi føler, at vi er helt inden for linjerne af de spilleregler, der gælder, det er, hvad jeg kan sige."
Kilder: Information, s. 1,4; Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 10

Institutionelle anliggender: EU-Parlamentets retsudvalg stemmer for retssag om Ungarn-støtte
Et stort flertal i EU-Parlamentets retsudvalg stemte i mandags for et sagsanlæg mod EU-Kommissionen for at frigive indefrosne midler til Ungarn, skriver flere aviser.

Udvalgets beslutning er så klar, at det forventes, at EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, vil bede parlamentets juridiske tjeneste om at indgive søgsmålet. Morten Løkkegaard, der er medlem af EU-Parlamentet for Venstre, mener, at det er et nødvendigt skridt, selvom det er opsigtsvækkende, at en EU-institution på den måde sagsøger en anden. ”Skal fællesskabet overleve, er det afgørende, at medlemslande følger fælles regler. Derfor bakker jeg op om retssagen mod EU-Kommissionen,” siger Morten Løkkegaard. Baggrunden for søgsmålet går tilbage til december sidste år, hvor EU-landenes ledere stod over for et vigtigt topmøde, hvor de håbede at godkende optagelsesforhandlinger med Ukraine. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, truede imidlertid med at nedlægge veto, men dagen før topmødet frigav EU-Kommissionen 10 milliarder euro til Ungarn, som tidligere var blevet tilbageholdt på grund af manglende overholdelse af EU's retsstatsprincipper. Beslutningen blev mødt med kritik fra flere partier i EU-Parlamentet, der mente, at pengene blev frigivet uretmæssigt for at påvirke Orbán. ”Lige siden kommissionsformand Ursula von der Leyen gav efter for Ungarns premierminister Orbán, har der været behov for at vise, at EU ikke lader sig afpresse af illiberale ledere som ham. Det er på høje tide, at EU tager et opgør med Orbán, der blokerer vigtig EU-lovgivning,” siger Morten Løkkegaard. EU-Kommissionen forsvarer dog beslutningen med henvisning til de reformer, Ungarn havde gennemført, og siger, at det var et tilfældigt kalendersammentræf, at beslutningen blev truffet dagen før EU-topmødet om eventuelle Ukraine-forhandlinger.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, tirsdag; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Polens præsident vil øge Nato-landes forsvarsudgifter markant
Tirsdag lyder det fra Polens præsident, Andrzej Duda, i et møde med USA's præsident, Joe Biden, at Nato-lande bør øge deres forsvarsudgifter markant. Duda har tidligere udtalt, at han mener, at forsvarsudgifterne bør hæves fra 2 til 3 procent af bnp, skriver flere aviser tirsdag.

Det er 25 år siden, at Polen, Tjekkiet og Ungarn blev en del af Nato og det er i den anledning, at Polens præsident, Andrzej Duda, og Polens premierminister, Donald Tusk, mødes med USA's præsident, Joe Biden. "Vi må handle, før det bogstaveligt talt er for sent. For som Polen husker, så stopper Rusland ikke ved Ukraine. Putin vil fortsætte med at udgøre en risiko for Europa, USA og hele den frie verden," sagde Biden i de indledende bemærkninger til mødet. Under sit besøg i Washington, understreger Donald Tusk vigtigheden af den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnsons rolle i tusindvis af ukrainers liv. Tusk opfordrer Johnson til at fremlægge et lovforslag om økonomisk støtte på 60 millioner dollar til Ukraine til afstemning. "Jeg håber, at denne stemme fra Polen, stemmen fra Europa vil ændre hr. Johnsons attitude. Han er nødt til at vide, at millioner af menneskers skæbne afhænger af hans individuelle beslutninger, og tusindvis af liv i Ukraine i dag og i morgen afhænger af hans beslutninger," siger Tusk.
Kilder: Børsen, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag

Institutionelle anliggender: Rumæniens præsident vil forsøge at blive Nato-chef
En række medlemslande støtter den hollandske premierminister, Mark Rutte, som et bud på Natos næste generalsekretær, men nu melder Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, sig også på banen, skriver flere aviser tirsdag.

"Jeg har besluttet mig for at slutte mig til kapløbet om posten som Natos generalsekretær. Jeg mener, at Nato må forny sin opfattelse af sin mission. Østeuropa har et værdifuldt bidrag til Nato-forhandlinger og -beslutninger," siger Iohannis ifølge Reuters. I øjeblikket er Mark Rutte den klare favorit med støtte fra de store Nato-lande USA, Frankrig, Tyskland, Storbritannien samt Danmark, men både Ungarn og Tyrkiet har givet udtryk for, at de ikke ønsker Rutte som kandidat. Nato-ledere udnævnes ved konsensus, der kræver støtte - eller i det mindste ingen modstand - fra alle 32 medlemmer, men det er før set, at der er indgået politiske handler med medlemslande for at nå til enighed om en kandidat. Det er endnu ikke før set, at en generalsekretær kommer fra Østeuropa og Rumænien er medlem af EU og Nato og har øget forsvarsudgifterne til 2,5 pct. af bnp. Den transatlantiske forsvarsalliance har som mål, at landene bruger 2 pct. af bnp, men det gør Holland ikke, hvilket kan blive en faktor for Mark Ruttes kandidatur.
Kilder: Børsen, tirsdag; B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag

Andre EU-historier

Klima: Nyt bygningsdirektiv vedtaget i EU-Parlamentet
Tirsdag stemte EU-Parlamentet et nyt bygningsdirektiv igennem, der indeholder en række nye grønne krav til Europas bygninger, skriver Altinget tirsdag. Nogle af de grønne krav, som Europas bygningsmasse nu skal leve op, er blandt andet at udledningen af drivhusgasser fra bygninger skal reduceres frem mod 2030 og i 2050 skal byggesektoren være helt klimaneutral. Derudover skal EU-lande renovere 16 procent af de bygninger med den dårligste ydeevne, som ikke bliver brugt til beboelse.
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: EU misser mål for trafiksikkerhed: Hvert år bliver 20.000 dræbt
Den Europæiske Revisionsret konkluderer i en ny beretning, at EU formentlig ikke når sine mål for trafiksikkerhed, skriver Berlingske og B.T. tirsdag. Selvom de europæiske veje er de sikreste i verden, så er der alligevel over 20.000 mennesker, som dør hvert år i trafikken i EU. "EU er kommet langt, når det gælder trafiksikkerhed, men der sker stadig mange dødsulykker på vores veje hver dag," siger Eva Lindström, som er medlem af Revisionsretten, der ledte revisionsarbejdet. Samlet set er forsøget på at nedbringe antallet af dræbte stagneret og derfor har Revisionsretten svært ved at se EU nå sit mål om tæt på nul trafikdræbte i 2050. Danmark og Sverige er de to lande i EU, der har de laveste antal trafikdræbte, hvorimod Rumænien har tre gange flere trafikdræbte end Danmark. Det overrasker Eva Lindstrøm, at der er så store forskelle mellem EU-landene.
Kilder: Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag

Det digitale indre marked: Mobilepay har to afgørende ambitioner med ny app
De 4,5 mio. danske Mobilepay-brugere er natten til tirsdag blevet flyttet over på en fælles Vipps Mobilepay-platform, der tilbyder flere faciliteter, end man tidligere har haft, skriver Børsen. Apple Pay har haft globalt monopol på den mest effektive betalingsmetode, men en nylig Apple-tilkendegivelse, efter hårdt pres fra EU-Kommissionen, åbner for, at Vipps Mobilepay i sin egen app vil kunne etablere en løsning, der er lige så hurtig, brugervenlig og konkurrencedygtig som Apple Pay. Lars A. Hansen, managing partner i North, som rådgiver virksomheder med deres betalingsløsninger, tror dog stadig, at det i fremtiden bliver svært for Vipps Mobilepay. "Jeg kender ikke detaljerne i kendelsen fra EU-Kommissionen, men har en grum mistanke om, at den ikke behandler det spørgsmål, men kun hvorvidt Apples konkurrenter skal kunne få lov at bruge NFC-teknologien. Så kender vi Apple godt nok til at vide, at så vil det fortsat være Apple Pay, der kommer op først,” lyder det fra Lars A. Hansen.
Kilde: Børsen, s. 12

Institutionelle anliggender: EU PÅ SKOLESKEMAET
Politiken bringer et læserbrev af Bertram Tang Clausen, medlem af Europæisk Ungdom, København, som blandt andet skriver: "Den Europæiske Union skal fylde markant mere i skolesystemet, end den gør i dag. EU laver en masse af den lovgivning, som unge mennesker efterspørger, for eksempel ambitiøse klimamål, ligestillingspolitik eller Ukraine-støtte. Min egen oplevelse er, at unge mennesker finder EU relevant og interessant, hvis det præsenteres på den rigtige måde. [...] Vi har den seneste tid oplevet, hvordan skolevalget giver ungdommen et indblik i politisk debat og demokrati. Lad os lave et EU-skolevalg. Resultatet heraf vil være en styrket europæisk identitet og en ungdom klædt på til at forme Europas fremtid."
Kilde: Politiken, s. 5

Sikkerhedspolitik: Trump og Orbán kan trække luften ud af Nato og EU
Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Bliver USA's Trump og Ungarns Orbán et storpolitisk makkerpar, kan Vesten stå over for sit største eksistentielle problem siden både Anden Verdenskrig og den kolde krig. [...] EU har siden Putins invasion af Ukraine den 24. februar 2022 bogstaveligt talt forsøgt at smadre den russiske økonomi med sanktioner. Intet land i verdenshistorien er blevet ramt af økonomiske sanktioner i en grad, som Rusland er i dag. Det har en pris for hver enkelt af EU's 27 medlemslande, for sanktioner rammer begge veje, og her har Ungarn i hele forløbet sørget godt for sig selv. Betalt den mindste pris hver eneste gang, sikret sig ret til russisk energi - olie og gas - samt promoveret en offentlig politisk kontakt til Rusland på højeste niveau, som intet andet EU-medlem har villet eller ønsket at matche. Viktor Orbán er gøgeungen i det europæiske fællesskab. [...] Skal EU kompensere for USA's økonomiske bidrag til Ukraine, hvis USA trækker sin støtte, skal EU som minimum fordoble sit nuværende engagement. Det er finansielt muligt og ikke det teknisk set største problem, men politisk er det en helt anden sag. Lusene i skindpelsen i EU-kredsen kan hurtigt få ben at gå på, og handlingslammelsen indfinde sig. [...] Trump kan trække luften ud af Nato, Orbán kan trække luften ud af EU. Man skal ikke male fanden på væggen, det klarer han snildt selv. Men 2024 er et eksistentielt afgørende år for den vestlige, europæiske civilisation. Det kræver en solid dæmning at modstå Trumps og Orbáns makkerskab. 1989 var med Berlinmurens fald startskuddet til frihedens og demokratiets Europa. 2024 bliver prøven på, om den konstruktion kan forsvare sig mod dets fjender. Indre såvel som ydre."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Naboskabspolitik: Danmark og Tyskland strides om dåsepant i grænsehandlen
Tyske politikere angriber den danske regering og miljøminister Magnus Heunicke (S) i kampen om pant på dåser og flasker, skriver Jyllands-Posten. På fredag skal EU's råd for medlemslandenes miljøministre behandle et forslag til en ny emballageforordning - herunder også pant på dåser og flasker og diskussionen går i den forbindelse bl.a. på en mulig ny ordning, så EU-borgere kan aflevere pant, hvor de bor, samt uanset hvor dåserne er købt. Magnus Heunicke har dog svært ved at se et fælles pantsystem i EU for øl og sodavand som realistisk, da der er mange forskellig-rettede interesser og komplikationer. "Vi har arbejdet benhårdt gennem årtier på at stoppe de mange tyske dåser, som kommer til Danmark uden pant. En løsning, ligesom når danskere køber drikkevarer i Sverige, og hvor panten efterfølgende indløses i nabolandet. Det samme må gælde for tyske indkøb," siger Magnus Heunicke og fortsætter: "Hvis det betyder, at man fra tysk side er nødt til at opstille nogle pantstationer i Danmark, må det gøres for min skyld. Det afgørende er, at vi får stoppet de mange dåser, som kommer fra Tyskland uden pant." Flere forbundsdagsmedlemmer har i et brev til den tyske miljøminister Steffi Lemke (De Grønne) skrevet: "Når vi lægger pant på dåserne, skal det også være muligt at aflevere dem på begge sider af grænsen. Det havde EU-Kommissionen oprindeligt lagt op til. At man særligt fra dansk side forsøger at modvirke grænseoverskridende løsninger i EU, er derfor besynderligt. Det går ud over mange arbejdspladser og grænseregionen i sin helhed."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Det digitale indre marked: Biden klar med underskrift på salg eller lukning af TikTok
I denne uge hastebehandler amerikanske politikere krav om, at den populære videotjenestes kinesiske ejer skal sælge forretningen i USA fra - eller lukke, skriver Berlingske. Præsident Joe Biden har sagt, at hvis de to kamre i Kongressen - Senatet og Repræsentanternes Hus - vedtager lovforslaget, så skriver han under. Fra TikTok lød det torsdag efter afstemningen, der endte 50-0: "Regeringen forsøger at fratage 170 millioner amerikanere deres forfatningsmæssige ret til ytringsfrihed. Dette vil skade millioner af virksomheder, fratage kunstnere et publikum og ødelægge utallige skaberes levebrød i hele landet." Frank Pallone, topdemokrat i energi- og handelskomitéen, håber, at ByteDance sælger TikTok, så amerikanere stadig vil kunne bruge TikTok og andre platforme i samme situation. I efteråret 2023 forbød USA offentligt ansatte at have TikTok installeret på deres telefoner og andet udstyr og EU-Kommissionen og Norges regering har også bedt alle ansatte om at fjerne TikTok fra deres arbejdsudstyr på grund af frygt for spionage.
Kilde: Berlingske, s. 14

Udvidelse: Kommission anbefaler optagelsesforhandlinger
I en tale i EU-Parlamentet tirsdag oplyste EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU-Kommissionen vil anbefale, at EU indleder optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, skriver flere aviser. "Bosnien-Hercegovina viser, at det kan leve op til kriterierne for medlemskab og til borgernes ønske om at blive en del af vores familie," siger von der Leyen. Det er dog op til EU's medlemslandene at beslutte, om man vil følge indstillingen, men anbefalingen fra EU-Kommissionen er et vigtigt skridt på vejen for Bosnien-Hercegovina.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 27; Berlingske, tirsdag; Børsen, tirsdag; Politiken, tirsdag; B.T., tirsdag