EU i dagens aviser onsdag den 14. februar 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Donald Trumps trussel får alarmen til at lyde i Europa
Donald Trump skræmmer igen europæerne ved at underkende NATO-medlemslandenes løfte om at komme hinanden til undsætning, hvis andre medlemmer angribes. Det skriver Politiken. På et vælgermøde fortalte Donald Trump om en samtale, han havde, da han var præsident, med en unavngiven statsleder fra et "stort land". Den unavngivne leder spurgte ifølge Trump, om USA ville komme landet til undsætning, hvis det blev angrebet af Rusland. "Nej, jeg ville ikke forsvare jer. Faktisk ville jeg opfordre dem (Rusland, red.) til at gøre, hvad helvede de har lyst til. I skal betale," fortalte Trump, at han havde svaret statslederen. Og der vil opstå usikkerhed omkring NATO´s fortsatte eksistens, hvis Donald Trump igen vælges til præsident. Det mener Christine Nissen, forsker i international politik, ved Dansk Institut for Internationale Studier. "Det er eksistensen af den, der gør, at Putin ikke har valgt at angribe et NATO-land. Og truslen om, at den ikke længere vil eksistere, vil være farligere for NATO, end det er, at USA trækker sig ud. Så på den måde er det jo superalvorligt. Det er så ekstremt fundamentalt," siger Christine Nissen. Til CNN ignorer Donald Trump-talsmand, Jason Miller spørgsmålet om Donald Trumps trussel mod NATO´s musketered, og flytter stedet fokus mod NATO-landenes manglende opfyldelse af deres forpligtelser overfor NATO. "Præsident Trump fik vores allierede til at øge deres Nato-udgifter ved at kræve, at de betalte, men Joe Biden lod dem igen udnytte den amerikanske skatteborger," svarer Jason Miller således. EU-kommissær Thierry Breton, har tidligere fortalt, hvordan Donald Trump, under et møde med EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i 2020, har sagt, at "hvis Europa er under angreb, vil vi aldrig komme jer til undsætning og hjælpe jer." Ifølge Thierry Breton, skulle Donald Trump videre have sagt: "Og i øvrigt er Nato død, og vi trækker os ud." I Europa er man bekymrede over udsigten til, at Donald Trump kan vinde præsidentvalget, og man er i stigende grad begyndt at drøfte en plan b for Europas sikkerhed. Polen, Tyskland, Frankrig og de baltiske lande går forrest, når det gælder at definere, hvordan Europa i højere grad skal varetage sin egen sikkerhed. Annalena Baerbock, tysk udenrigsminister, udtalte for nylig, at EU bliver "mere uafhængigt i forsvarsspørgsmål." USA´s brud med NATO er smertefuldt for Europa, og derfor går beslutninger i retning af en plan b også langsomt, mener Christine Nissen. "Jeg tror, det er så enormt svært for europæerne helt at få deres hoved omkring det, fordi man virkelig håber på, at det ikke er sådan," siger Christine Nissen og fortsætter: ”Joe Biden hører jo også til dem, der ville ønske, at vi levede i verden af i går, men han har heller ikke opbakning derhjemme til at bibeholde den amerikanske tilstedeværelse på det europæiske kontinent. Det er, tror jeg, en rigtig vigtig del af, hvorfor det går så super langsomt.”

I en analyse i Berlingske skriver Jacob Heinel Jensen, avisens USA-korrespondent, blandt andet: "Ved et rally i South Carolina sagde ekspræsidenten, at han ikke vil forsvare andre NATO-lande, hvis de ikke bruger to procent af BNP på deres forsvar. Han opfordrede endda ligefrem fjendtlige nationer - Rusland - til at teste alliancens musketered, der står i artikel fem. [...] Set i lyset af Trumps fascination af den russiske præsident, Vladimir Putin, kan man ikke andet end se det som et voldsomt opgør med den linje, præsident Biden har stået for, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Det står efterhånden lysende klart for de fleste, at der kommer nye boller på suppen, hvis Donald Trump vinder præsidentvalget til november. Valget af Trump kan i sidste ende føre til Ukraines fald. [...] NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har sagt, at Trumps udtalelser “undergraver alles sikkerhed”. [...] Nu taler man om nødvendigheden for mere fælles forsvar i EU-regi, og det er langsomt ved at gå op for europæerne, at man måske ikke kan regne med Washington, når vi når frem til 20. januar 2025, hvor vinderen af præsidentvalget i USA indsættes. Det var Trump, der ville have medlemmerne til at betale mere til alliancen. Ekspræsidenten åbnede ballet, og de europæiske lande vågnede endelig op fra deres tornerosesøvn, da Putin invaderede Ukraine. I dag betaler flere lande mere til verdenshistoriens mest succesfulde forsvarsalliance. Men spørgsmålet er, om det er nok for Trump. [...] Det bliver heller ikke nemt for Trump at melde USA ud af NATO. Man har allerede vedtaget en lov om, at præsidenten ikke kan gøre det alene. Men NATO kommer ikke til at dø af et hjerteanfald det øjeblik, Trump bliver præsident. Forsvarsalliancen kommer til at lide en langsom og smertefuld død, hvis Trump vinder. Det er bare nu, vi ser de første sygdomstegn. Alene det faktum, at Trump antyder, at USA ikke vil forsvare de allierede, kan være med til at friste fjendtlige nationer."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk, blandt andet: "Mogens Lykketoft har i sit interview med Berlingske givet alle i Vesten en tiltrængt advarsel, om hvor problematisk fremtiden kan blive for os. Men måske er Lykketoft alt for optimistisk. NATO-samarbejdet kan være rystet i sin grundvold, lang tid før Trump igen kan indtage Det Hvide Hus. Præsident Erdoğan i Tyrkiet ved vi ikke, hvor vi har. Ganske vist har han efter lang tids nølen accepteret, at Sverige optages i NATO, men det tyrkiske parlament har endnu ikke godkendt Sverige som NATO-medlem. I Ungarn har vi Viktor Orbán, som ustandselig saboterer samarbejdet i både EU og NATO. Orbán støtter ikke våbenhjælpen til Ukraine, og han må nærmest betegnes som en af Putins allierede her i Vesten. Dem er der desværre nogle stykker af. Hverken Erdoğan eller Orbán kan vi regne med. Angribes et af de øvrige NATO-lande her i Europa, ved vi faktisk ikke, om Tyrkiet og Ungarn vil overholde artikel 5. Det er en meget alvorlig situation, som vi er kommet i her i NATO netop pga. Erdoğan og Orbán, og vinder Trump det amerikanske valg, er NATO simpelthen truet. Så NATOs fremtid kan blive både tvivlsom og mørk."
Kilder: Politiken, s. 4; Berlingske, s. 8-9, 23

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Landbrug: Trængte landmænd truer løsningerne, der kan redde en trængt planet
Food System Economics Commission (FSEC) kalder det globale fødevaresystem for en underskudsforretning med akutbehov for omstilling. Samtidig protesterer den europæiske del af fødevaresystemets primærproducenter i Europa, landmændene, over de vilkår, de producerer under. Det skriver Information. I fire år har 60 økonomer, landbrugs- og fødevareeksperter, klima- og miljøforskere og andre fagfolk fra det globale Nord og Syd gransket og analyseret den nuværende landbrugs- og fødevarepolitik. Ekspertgruppen skriver i deres analyse for FSEC, at verdens fødevaresystem har "præsteret noget af et mirakel ved at holde trit med årtiers befolkningsvækst og samtidig reduceret nogle former for fejlernæring, mindsket fattigdom og øget den forventede levealder." Men, ifølge ekspertgruppen så har "fremskridtene har været ulige fordelt rundt om i verden. Og den seneste udvikling af fødevaresystemerne har givet brændstof til - og opflammer fortsat - nogle af de største og mest alvorlige udfordringer, menneskeheden er konfronteret med, især vedvarende sult, underernæring, fedmeepidemi, tab af biodiversitet, miljømæssig ødelæggelse og klimaændringer." FSEC´s vurderinger flugter med nylige konklusioner fra både FN´s Fødevare- og Landbrugsorganisation, EU´s klimaråd og European Scientific Advisory Board on Climate Change (ESABCC). Sidstnævnte gør opmærksom på, at "EU ikke har præsteret konsistente årlige reduktioner i landbrugets udledninger (af drivhusgasser, red.) siden 2005." Til gengæld er der sket en stigning i CO2-udledningerne fra mælkeproduktionen i EU. Hos EU´s klimaråd vurderer man, at EU kan opnå reduktioner i landbrugets udledninger på mellem 30-60 procent inden 2050, målt i forhold til niveauet i 2005. Men det kan kun opnås ved blandt andet at regulere den animalske produktion og efterspørgslen på animalske produkter. Sidstnævnte er nødvendigt for, at forbrugerne ikke bare erstatter produkter fra en reduceret animalsk produktion i EU med importerede kød- og mejeriprodukter fra ikke-EU-lande, pointerer klimarådet. EU´s klimaråd foreslår, at EU´s landbrugspolitik flytter sin støtte "væk fra udledningsintensiv landbrugspraksis, herunder husdyrproduktion, og over til produkter med lave udledninger og til miljøtjenester og økonomisk mangfoldighed." dette træk skal kombineres med tiltag, der inspirerer EU-borgerne til en sundere og mere plantebaseret kost, foreslår EU´s klimaråd, som også advokerer for "betaling for udledninger." Men omstillingen i Europa møder modstand fra rasende landmænd, som føler sig presset op i et hjørne af de højre krav til grøn omstilling. "Vi har villet blokaderne for at vise vores utilfredshed med staten, med nærmest alting, med Europa og med alle de mennesker, som foragter os, foragter landbruget og gør det umuligt for landmænd at klare sig," udtaler Jérome Balle, fransk landmand og demonstrant. "Europa hænger os til tørre, for at vi kan dø langsomt," udtaler en pensioneret italiensk landmand. Tal fra Eurostat viser, at i løbet af de seneste 15 år er over en tredjedel af de europæiske landbrugsbedrifter forsvundet. Hvis udviklingen fortsætter, spår EU-Kommissionen, at EU´s nuværende cirka ni millioner landbrugsbedrifter vil være reduceret til 3,9 millioner i 2040. De resterende bedrifter vil i stigende grad være selskabsejede. De europæiske landmænds protester har siden december bredt sig fra Frankrig til Tyskland, Belgien, Holland, Italien, Grækenland, Spanien, Litauen og Rumænien. Og presset, af frygten for at landmændsprotesterne skal have negativ indflydelse på Europa-Parlamentsvalget i år, har flere europæiske politikere allerede nu lovet landmændene indrømmelser. Man har blandt andet rullet planlagte grønne tiltag tilbage og i efteråret 2023 blev EU´s store naturgenopretningslov udvandet efter pres fra landbruget. EU-Kommissionen har for nylig opgivet at fremlægge et specifikt klimamål for landbruget i 2040. Samme skæbne tilfaldt en planlagt lov om halvering af pesticider. Sammenslutningen af økologiske landbrugsorganisationer i Europa, IFOAM Europe efterspørger "mere dialog og mindre polarisering" mellem klima- og miljøforkæmpere og fødevareproducenter. "De udfordringer, europæiske landmænd er konfronteret med, er åbenlyse, hvad enten man er økologisk eller konventionel: unfair priser, svindende støtte, konkurrence med importerede varer og modsætningsfyldt regulering, for at nævne nogle få," udtaler Jan Plagge, IFOAM-præsident, og fortsætter: "Men frustrationer rettet mod EU, EU's Green Deal eller miljølovgivning er kontraproduktive. Dialogen bør i stedet fokusere på at identificere de sande årsager til disse udfordringer."

Bondeoprøret ulmer nu også i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. Et ekspertudvalgs afrapportering i næste uge vedrørende en mulig afgift på landbrugets CO2-udledninger, kan være dråben, der får bægeret til at flyde over hos de danske landmænd. "Hvis Danmark som det eneste EU-land indfører en CO2-afgift på landbrugets udledninger, vil det være fuldstændig ødelæggende for vores erhverv. Op mod 90 pct. af vores produktion sælges i dag på eksportmarkeder, hvor kunderne ikke vil betale en merpris for at dække en dansk særafgift. Derfor vil afgiften give vores konkurrenceevne et alvorligt knæk," udtaler Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, som tæller cirka 3.000 danske landmænd. Viser det sig, at ekspertudvalget anbefaler en særskat på dansk landbrugs CO2 udledning, så vil det være gnisten, der antænder lunten, siger Peter Kiær. "Hvis det viser sig at trække i retning af ensidig dansk afgift på landbrugets udledninger, er vi klar til at gå i aktion. Om vi retter opmærksomheden mod motorveje, indfaldsveje eller centrum af de store byer er uvist. Vi vil ikke på forhånd udelukke noget," truer Peter Kiær. Danmark er, indtil videre, det eneste EU-land, som flirter med ideen om at indføre en afgift på landbrugets udledning af CO2. Men sådan en afgift vil være et "selvmål" mener Professor Jørgen E. Olesen, Danmarks førende ekspert i samspillet mellem landbrug og klima, Jørgen E. Olesen argumenterer, at sådan en afgift blot vil medføre, at dele af den danske landbrugsproduktion flyttes til andre lande, hvor udledningen ligefrem kan være højere. Og det vil udvande klimaeffekten af den danske afgift, samt svække den danske position som et af de lande, der er længst fremme vedrørende en reduktion af landbrugets CO2-udledning, vurderer Jørgen E. Olesen. Peter Kiær er enig i Jørgen E. Olesens vurdering, men han pointerer, at sagen ville være en anden, hvis der blev indført en ensartet afgift for landbrugene i alle 27 EU-medlemslande. "Det kan også give udfordringer for den internationale konkurrenceevne, men så er der dog tale om en regulering, vi kan arbejde med, og som sikrer en lighed internt i EU," argumenterer Peter Kiær.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jørgen Lund Christiansen, journalist og foredragsholder, Skanderborg, blandt andet: "Andreas Lund Jørgensen, seniorøkonom i tænketanken Kraka, skrev i JP 7/2, at en høj CO2-afgift på landbrugsproduktion er positiv på to felter: Husdyrholdet reduceres, og de grønne teknologier fremmes.! [...] Med udgangspunkt i EU-Kommissionens reviderede holdning til landbrugets klimabidrag blev professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet i en artikel på jp.dk senere citeret for en udtalelse om, at mens EU, når det gælder reduktion af klimagasser, mangler handlekraft, er Danmark formentlig det land, der på verdensplan er længst fremme med planer, som skal begrænse landbrugets udledning. På verdensplan! Der blev fulgt op med direkte citater af den ikke på nogen måde sindsforvirrede professor, der som medlem af FN's klimapanel i 2007 var modtager af Nobels Fredspris: “Men nu står det klart, at der ikke er noget pres for, at andre EU-lande skal indføre sådanne afgifter, og der er ikke udsigt til, at de gør det frivilligt. Hvis Danmark går enegang med en afgift, er der stor risiko for, at landbrugsproduktionen vil falde i Danmark og stige tilsvarende i andre lande, hvor man ikke har indført en afgift, der øger omkostningerne. Dermed bliver klimaeffekten af den danske afgift udvandet, og det er helt galt, hvis produktionen flytter til lande, hvor landbrugets udledninger er højere end i Danmark.” Og videre: “Derfor vil det være et selvmål, hvis man går enegang og indfører så stram regulering, at dele af landbrugsproduktionen udflages til andre lande. Dels fordi det ikke gavner klimaet, men også fordi det får den kritiske masse til at krympe og dermed svækker forudsætningen for fortsat forskning og produktudvikling.” Jørgen E. Olesen beklager, at Danmark har vedtaget en klimalov, som kan gøre det nødvendigt at gå enegang og indføre afgifter eller andre restriktioner, som ultimativt kan skade klimaet, for “hvis man lægger gift ud for investeringerne, så får man ikke lavet en reel grøn omstilling. Så bliver det i stedet til grøn afvikling.” Krakas seniorøkonom, som udover at ønske en fjerdedel af landbrugsarealet udlagt til ukrudt også argumenterer for højst mulige CO2afgift på fødevareproduktion, er på vildspor længere ude end Hampen."
Kilder: Information, s. 10-12; Jyllands-Posten, s. 4, 17

Interne anliggender: Erdogan-parti går efter politisk magt i Europa
Et tysk parti med tætte bånd til Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, søger at mobilisere stemmer fra millioner af muslimske vælgere i Tyskland. En islam-forsker kalder partiet for en trussel mod vestlige værdier. Det skriver Kristeligt Dagblad. Med det tyske parti Demokratisk Alliance (DAVA) forsøger Erdogan at udbrede sin politik i Europa. Og partiet har et stort vælgerpotentiale blandt Tysklands millioner af muslimer. I Tyskland udtrykker politikere fra flere partier bekymring over DAVA. På det sociale medie X skriver De Grønnes landbrugsminister, Cem Özdemir, at "en Erdogan-aflægger, der stiller op til valg her, er det sidste, vi har brug for." Jens Spahn, næstformand for CDU/CSU´s parlamentariske grupper, advarer, ligeledes på X, at DAVA "vil være endnu et ekstremt parti i landet." Abdel-Hakim Ourghi, leder af afdelingen for islamisk teologi og religionspædagogik på universitetet i Freiburg, kalder DAVA for en trussel mod det vestlige demokrati. "Jeg ser dette parti som en ubeskrivelig fare for vores vestlige verden og humanistiske værdier," udtaler Abdel-Hakim Ourghi, og fortsætter: "Partiet har to opgaver: Det vil genislamisere muslimerne her for at forsøge at islamisere det tyske samfund." Ourghi påpeger, at forkortelsen DAVA, betyder missionering på arabisk. "Dette parti er et historisk produkt af de etablerede partiers selvdestruktivt fejlslagne islam- og integrationspolitik. De har altid forsøgt at arbejde sammen med de muslimske paraplyorganisationer i Tyskland i håb om, at de kunne gøre dem til demokrater. Men det har vist sig at være naivt og forkert," siger Ourghi. Selv har DAVA store ambitioner for sit politiske virke. "Vi vil først koncentrere os om valget til Europa-Parlamentet og se, i hvilket omfang vi kan mobilisere vores vælgerpotentiale," udtaler partiformand Teyfik Özcan, og fortsætter: "Derefter vil vi etablere os i hele landet. Vi går i øjeblikket ud fra, at vi vil stille op til forbundsdagsvalget næste år."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1-10

Andre EU-historier

Konkurrence: Endnu en teledirektør foreslår storfusion på det danske marked
En teledirektør argumenterer, at Danmark har for mange mobilnetværk til for få mennesker, og at et af landets tre mobilnetværk derfor bør droppes, og at der desuden er brug for en megafusion i den danske telebranche. Men EU har tidligere, i 2015, sagt nej til en storfusion på det danske telemarked. Derfor advokerer telebranchen nu for, at man bør arbejde på at blødgøre konkurrencemyndighederne i EU. Det skriver Børsen. "Desværre er vi på vej ind i en ny tid, som kræver store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur. Det er vores lod at leve op til de krav, som hele tiden øges fra myndighederne for at sikre vores netværk. Men det kræver altså investeringer i et meget konkurrencepræget marked," siger Lars Thomsen, adm. direktør for Telenor Danmark. I 2015 afviste EU-Kommissionen en fusion på det danske telemarked mellem Telenors og Telia. Men Lars Thomsen mener, at det er tid til at prøve igen. "Det er klart, at jeg har kommercielle interesser i det. Det er jo helt åbenlyst i min rolle, men det er i forhold til kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed, at jeg mener, at vi bliver nødt til at kigge på konsolidering i et nyt lys," forklarer Lars Thomsen, som vurderer, at de rette signaler fra EU, ville starte en bølge af fusioner på tværs af Europa. "Der er ikke noget lige nu - så havde jeg været mere stille. Men den dag, der bliver noget godkendt i EU, så tror jeg, alle mobilselskaber i Europa begynder at ringe til hinanden," siger Lars Thomsen. Teleanalytiker Torben Rune, tvivler dog på, at EU giver tilladelse til at et af Danmarks mobilnet nedlægges. "Jeg vil faktisk tro, at situationen i dag gør, at det er endnu vanskeligere at fusionere, fordi EU har meget stort fokus på monopoldannelse. Det kan godt være, at danske myndigheder måske synes, det er en god idé, men jeg tvivler på, at EU ville acceptere, at man nedlagde et af netværkene," vurderer Torben Rune, som ikke mener, at en fusion vil gavne danske forbrugere: "Vi skal huske på, at Danmark er et marked, der lukker sig om sig selv. Der er kun de tre netværk. Så laver man i Danmark et duopol, tror jeg altså ikke, det hjælper andre end teleselskaberne," argumenterer Torben Rune.
Kilde: Børsen, s. 15

Migration: Putins forlængede arm? Den russiske kirke går frem i Afrika
Den russisk-ortodokse kirke vinder frem i flere afrikanske lande, og den stigende russiske indflydelse på det afrikanske kontinent kan på sigt bruges af russerne til at styre den afrikanske migrantstrøm mod EU´s grænser. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Moskva-patriarkatet er i høj grad blevet en del af den russiske stats udenrigspolitik igennem en form for blødt diplomati, hvor det tjener den russiske stats interesser gennem andre midler end de rent politiske. Det forsøger at skabe gode relationer til andre lande gennem kulturelle forbindelser via donationer, uddannelsesmuligheder eller egentlig mission," forklarer Annika Hvithamar, institutleder på institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet. "I de senere år er Rusland rykket mere ind på det afrikanske kontinent, hvor russerne forsøger at opbygge en narrativ om, at de repræsenterer et modsvar til den europæiske imperialisme og derigennem positionere sig selv som det globale syds talerør,” fortæller Karen Philippa Larsen, ph.d.-studerende, ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun forsker i Ruslands ageren i Afrika. "Derudover øjner Rusland muligheden for at få bedre adgang til naturressourcer og skabe bedre forhold for at sælge våben til en lang række afrikanske lande,” siger hun og peger på, at Rusland i kraft af landets private militære virksomheder - historisk har Wagner-gruppen været mest kendt - opnår stor indflydelse på en række afrikanske landes sikkerhedspolitiske situation. Disse grupper vil til en vis grad kunne styre migrantstrømme - eksempelvis mod EU's ydre grænser, som dermed ville bidrage til den europæiske flygtninge- og migrantkrise," siger Karen Philippa Larsen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: Socialdemokratiet vil altid fremstå som løsningen, men har alle dage været problemet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mikkel Bjørn (DF), medlem af Folketinget, blandt andet: "Som Pierre Collignon rigtigt nok skriver i sin leder i Berlingske 8/2, er det blevet en socialdemokratisk specialitet at fortælle om forargelig adfærd fra ikkevestlige indvandrere. Den jævne strøm af floskler fra landets største parti har dog kun til formål at virke som røgslør over, hvad det i virkeligheden selv er ansvarlig for. For langt de fleste danskere ønsker nemlig ikke at lade sig fortrænge af islams tilhængere. Det ved Socialdemokratiet godt, og derfor siger det, som det gør. Det skulle jo nødig rygtes ved kakkelbordene, hvem der står bag. [...] Hvad det også ved, er, at der ikke kan strammes mere op end status quo. Hvis man altså vel at mærke gerne vil være en del af det gode, stuerene internationale selskab. [...] Men når det kommer til at bekæmpe islams indtog i Danmark og resten af Europa, klapper vi straks hælene sammen og bukker os i støvet for de hellige internationale skrifter. Der viser vi ikke vejen for nogen, men lader os køre rundt i manegen af Bruxelles-bureaukraterne og deres utopiske vrangforestillinger. Noget, som alle de øvrige partier bakker op om. [...] I den forbindelse er det netop afgørende, at Danmark er et foregangsland. At vi tør forkaste konventionerne og smide dem på historiens mødding. At vi tør at give pokker for de dundertaler mod os, der unægteligt vil blive holdt fra talerstolen i Europa-Parlamentet. Og ikke mindst, at vi tør at afvise enhver fremmed domstols forsøg på at blande sig i Danmarks gøren og laden på vores eget territorie. [...] Vil vi den konsekvente udlændingepolitik, som to tredjedele af Folketinget hævder at være tilhængere af, må vi alliere os med ligesindede, så længe vi står i den ulyksalige omstændighed, det er at være EU-land. Og det er hverken Tyskland eller Frankrig, men lande som Polen og Ungarn. Her findes det samarbejde og fællesskab, som flertallet af danskerne i virkeligheden ønsker. Nationaltsindede venner i Vesteuropa kæmper i disse år svære kampe indadtil for at befri deres nationer fra multikulturalismens og globalismens kløer. I de selvsamme lande arbejder Socialdemokratiets søsterpartier omvendt hårdt for mere islam, klimasocialisme og EU-føderalisme. Det har de danske socialdemokrater også arbejdet hårdt for gennem mange år og gør det stadig - uanset hvor meget de prøver at give indtryk af noget andet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Retlige anliggender: Rekordbøder til energihandlere for at manipulere med elpriser
I Danmark efterforsker politiet en sag om manipulation af elpriserne mod et navnebeskyttet energihandelsfirm. I Rumænien har energimyndighederne uddelt historisk store bøder i en tilsvarende stor sag. Det skriver Jyllands-Posten. De rumænske energimyndigheder har straffet fire virksomheder med bøder for over 100 millioner euro. Det rumænske energiselskab har fået en bøde på 73 millioner euro. De fire virksomheder har ifølge den europæiske organisation Acer, manipuleret elpriserne på det rumænske engros marked gennem wash trades, hvor man handler med sig selv på tværs af priszoner. I Danmark er det Forsyningstilsynet, som undersøger mistanke om brud på Remitordningerne (Regulation on Wholesale Energy Market Integrity and Transparency). I sin kommentar på de rumænske domme, siger Carsten Smidt, direktør for Forsyningstilsynet: "De siger noget om, at disse sager bliver betragtet som alvorlig økonomisk kriminalitet, og der er ingen tvivl om, at wash trades har fået noget større opmærksomhed i vores europæiske regulatorsamarbejde." Carsten Smidt forklarer, at det skærpede fokus skal ses i lyset af, at energipriserne de seneste år har været yderst volatile, ligesom der også har været store prisforskelle på energi mellem lande og priszoner. "Det giver en større risiko for wash trades, fordi der også er større gevinster ved at bryde reglerne," forklarer Carsten Smidt. De rumænske bøder for energiprismanipulation er nogle af de højeste givet inden for EU´s grænser. Ud af 108 bødesager i EU´s medlemslande har kun femten af dem været på mere end én million euro.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Retlige anliggender: Udenrigsministeriet gransker hollandsk dom om eksport til israelske kampfly
Den hollandske landsret har mandag fastslået, at Hollandsk eksport af dele til Israels F35 kampfly strider mod international ret. Det danske udenrigsministerium oplyser, at man netop nu er i færd med at nærlæse den hollandske dom. Det skriver Information. "Udenrigsministeriet er i gang med at afdække dommens nærmere indhold og er i kontakt med vores ligesindede herom. Det bemærkes, at den nederlandske regering har anket dommen," skriver Udenrigsministeriet i et skriftligt svar. Udenrigsministeriet kan på stående fod ikke svare, hvorvidt den hollandske dom kan påvirke den fortsatte danske eksport af militært udstyr til Israel. "Udenrigsministeriet noterer sig den nederlandske landsrets dom i en sag, som omhandler leveringen af dele til F35-fly til Israel fra et regionalt lager i Nederlandene," skriver Udenrigsministeriet i et svar. Den hollandske landsret har beordret den hollandske regering til, i løbet af syv dage, at stoppe al eksport af F35-dele til Israel. Den hollandske landsret har truffet sin beslutning på baggrund af FN´s våbenhandelstraktat og EU´s fælles regler om våbeneksport. Danmark er bundet af de samme regler. "Vi burde komme til den samme konklusion som i Holland," udtalte Jacques Hartmann, dansk jurist og professor i international ret ved University of Dundee, Skotland, til tirsdagsudgaven af Information. "Forskellen på herhjemme og i Holland er, at det er embedsmænd og ikke dommere, der har taget stilling. Men det er de samme beviser, den samme risikovurdering og de samme internationale forpligtelser, der skal tages stilling til," forklarer Jacques Hartmann.
Kilde: Information, s. 7

Udenrigspolitik: Flere smuthuller i sanktioner mod Rusland lukkes effektivt
EU forbereder sanktioner mod kinesiske og indiske virksomheder, som handler med Rusland. Det skriver Berlingske. Der arbejdes på sanktioner mod tre kinesiske og en indisk virksomhed. Ifølge Financial Times vil det være første gang, at EU´s sanktioner rammer Kina og Indien. Allerede i 2023 forsøgte man fra EU-Kommissionens side at sanktionere kinesiske virksomheder, men de 27 EU-medlemslande kunne ikke nå til enighed omkring en vedtagelse af disse sanktioner. EU vil nu i stedet forbyde europæiske virksomheder at handle med de sanktionerede selskaber. Det gælder især virksomheder, som leverer elektroniske komponenter, som også kan bruges militært. Den nye trettende sanktionspakke fra EU forventes vedtaget den 24. februar. Nye virksomheder føjet til den sorte sanktionsliste omfatter desuden også virksomheder fra Sri Lanka, Thailand, Tyrkiet, Serbien og Kasakhstan.

I mandags tog EU desuden de første reelle skridt i retning af at bruge konfiskerede, russiske værdier til genopbygningen af Ukraine. EU og G7-landene har, siden invasionen af Ukraine, indefrosset cirka 300 milliarder euro fra den russiske centralbank. To tredjedele af de indefrosne russiske værdier befinder sig indenfor EU. Ifølge EU kan der hentes 15 milliarder euro, over de næste fire år, fra overskuddet af de indefrosne værdier. Derudover har EU selv afsat 50 milliarder til at støtte genopbygningen af Ukraine.
Kilde: Berlingske, s. 14