Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. juni 2023Repræsentationen i Danmark17 min læsetid

EU i dagens aviser onsdag den 14. juni 2023



Tophistorier

Digitaliseringsråd: Det haster med national plan om kunstig intelligens
Regeringens digitaliseringsråd har offentliggjort de længe ventede anbefalinger om kunstig intelligens og meldingen er klar, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Det haster med national handling, så Danmark får nogle klare rammer og retningslinjer for, hvordan vi skal anvende kunstig intelligens. "Vi kan ikke sidde passivt i Danmark og vente på EU-lovgivning. Teknologien vil blive ved med at udvikle sig, og enten er der virksomheder, som går i gang uden at sikre sig, at det bliver på ansvarlig vis, eller også afventer de med fare for at komme bagud i det globale kapløb," siger Nana Bule, formand for regeringens digitaliseringsråd og tidligere direktør i Microsoft, ifølge Berlingske. Hvis kunstig intelligens bliver brugt rigtigt, så ligger der et enorm potentiale, men hvis det havner i de forkerte hænder, er det nogle "alvorlige scenarier, vi kan se ind i", forklarer Nana Bule. Der er blandt digitaliseringsområdet bred enighed om, at danske retningslinjer er vigtige, men det er ikke nok - regulering fra EU er også en nødvendigt. Jyllands-Posten skriver, at for nylig satte digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) kunstig intelligens på dagsorden i EU. "Hvis vi skal regulere kunstig intelligens effektivt, skal vi gøre det i fællesskab i EU. Men vi kan sagtens gå i gang med nationale initiativer, og her glæder jeg mig meget til at høre, hvad mine kollegaer i de andre EU-lande har sat i gang. Vi kan lige så godt lære af hinanden hurtigst muligt, da vi står over for en stor fælles udfordring her," udtalte Marie Bjerre i starten af juni. Hun har desuden sat gang i udarbejdelse af en vejledning om sikker brug af kunstig intelligens til virksomheder, myndigheder og borgere. Digitaliseringsrådet bl.a. i sine anbefalinger: "Vores nationale lovgivning giver muligheder for at udvikle og anvende kunstig intelligens på innovative måder. Det ændrer en kommende EU-forordning ikke på. De vilkår og muligheder skal vi udnytte, så vi kan blive blandt de førende på det europæiske marked, når det kommer til ansvarlig og innovativ brug af kunstig intelligens. Samtidigt skal vi have blik for, hvordan vi kan begrænse de potentielt skadelige konsekvenser, som kunstig intelligens og så kan have."

Børsen bringer en kommentar tirsdag af Mikael Munck, grundlægger og adm. direktør, 2021.ai. Han skriver blandt andet: "Kunstig intelligens får en stadig mere dominerende rolle i vores samfund, et spørgsmål er: Er vi tilstrækkeligt forberedte til at navigere i de udfordringer og muligheder, AI bringer? EU er trådt i karakter med den forestående ‘AI Act', en omfattende lovgivning designet til at sikre ansvarlig brug af AI. Denne lovgivning har potentialet til at blive for AI, hvad gdpr er for data. EU-kommissær Margrethe Vestager udtalte 11. maj, at vi kan forvente en politisk aftale vil blive indgået i år, hvorefter lovgivningen kan træde i kraft inden for de næste et til tre år. Dette skaber et helt nyt retsligt landskab for AI, som vi alle skal navigere i. Indtil for nylig var EU næsten ene om lovgivning på området. Men på G7topmødet 20. maj blev det formuleret, at trods forskellige metoder til at sikre troværdig AI, var der en fælles vision om at regulere den digitale økonomi i overensstemmelse med vores demokratiske værdier. [...] Vi kan vise, at det er muligt at bruge AI på en ansvarlig måde, der respekterer borgerens rettigheder og samtidig bidrager til økonomisk vækst og udvikling. Vi kan vælge at se EU's kommende AI-lovgivning som en mulighed. En mulighed for at tage føringen og være med til at forme fremtiden. Hvad vi vælger, vil afgøre, om vi bliver førende, eller om vi bliver dem, der kæmper for at indhente de førende."

Altinget bringer et debatindlæg af Ask Hesby Krogh, sekretariatschef, Digitalt Ansvar, næstformand, Djøfs TechDK Kommission. Han skriver blandt andet: "Tech-virksomhedernes rolle i vores og vores børns liv er blevet et af de allervarmeste politiske emner. Derfor lander anbefalingerne fra regeringens tech-ekspertgruppe på et tørt sted. Og der er gode takter i anbefalingerne, som er en blanding af: ting, der bare kan gøres, og ting, der skal kæmpes for i blandt andet EU. [...] Kunstig intelligens er ikke længere en hypotetisk trussel, men en realitet, der eksisterer i vores børns digitale liv som på Snapchat. Derfor er der brug for en klar dansk position med krav om en mere ansvarlig og sikker digital udvikling, som vi kender det fra eksempelvis sundhedsområdet, hvor lægemidler gennemgår omfattende tests og godkendelser, før de når markedet. [...] Tech-anbefalinger løser ikke alle udfordringer. Men de adresserer akutte udfordringer og kan blive byggesten for den politiske armlægning med en tech-industri, som med udviklingen af kunstig intelligens kun tydeliggør behovet for en grundlæggende ny tech-lovgivning, der gør op med mere end 20 års ansvarsfrihed."
Berlingske, s. 17; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, tirsdag, s. 7; Altinget (14.06.2023)

Prioriterede historier

EU skal føre asylpolitik på Tunesiens nåde
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Sent torsdag aften blev EU-landene enige om en fælles position på EU's asyl- og migrationsregler. Tre dage senere tog kommissionsformand Ursula von der Leyen sammen med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Hollands premierminister, Mark Rutte, til Tunesien for at diskutere, hvordan EU og Tunesien kan styrke samarbejdet om blandt andet migration. Turen til Tunesien understreger, at gennembruddet i forhandlingerne om at skabe mere solidaritet mellem EU-landene afhænger af en bestemt forudsætning: Når det kommer til at dele asyl- og migrationsbyrden, kræves det, at der kan etableres fungerende samarbejdsaftaler om tilbagesendelse og fastholdelse med tredjelande. Aftalen er således på en og samme tid et historisk gennembrud på den interne europæiske solidaritet og en cementering af de stærke samarbejders asylpolitik, der har kørt, siden Merkel fik EU's flygtningeaftale med Tyrkiet på plads i 2016. [...] Der er dog i aftalen lagt op til en stor grad af selvbestemmelse, når det kommer til, hvordan solidariteten skal udmåles, og EU-landene kan både vælge at yde assistance ved at tage imod flygtninge, give finansiel assistance eller ved f.eks. at udstationere personel til lande, der er under stort flygtningepres. [...] For at styrke samarbejdet har EU tilbudt Tunesien ca. 1 mia. euro, hvoraf størstedelen gives som lån, med mulighed for en straksudbetaling på ca. 100 mio. euro til at få kontrol med udsejlingerne. I går gik forhandlingerne med Europa-Parlamentet i gang, og der er store knaster, der skal overkommes. Særligt stramningerne af tilbagesendelse, den mulige svækkelse af individuel sagsbehandling og udsigten til endnu større hjemsendelseslejre i lande som Grækenland har vakt harme i dele af Europa-Parlamentet, hvor særligt De Grønne understreger, at EU-landene svigter deres historiske og moralske ansvar for at tage imod folk på flugt. Men den politiske vind blæser i flere EU-lande mod en strammere politik på asyl og migration. Og det er ikke kun de europæiske ledere, der er på valg, det er kommissionsformand Ursula von der Leyen også, og hendes mange sejre til trods vil villighed og evne til at få styrket kontrollen med den irregulære migration være en vigtig forudsætning for regeringsledernes opbakning til hendes fortsatte ledelse efter 2024."
Jyllands-Posten, s. 28 (14.06.2023)

Trods et stort fald i inflationen skal renterne fortsat højere op
Det seneste års kraftige rentestigninger kan så småt kobles til faldende inflation i både USA og eurozonen, men centralbankerne er dog stadig ikke tilfredse, og derfor er flere rentestigninger i horisonten, vurderer en række storbanker ifølge Jyllands-Posten. "Hvis centralbankerne har gjort nok, så skal de økonomiske nøgletal snart blive meget svagere. Det er bare ikke rigtig, hvad vi ser endnu. Arbejdsmarkederne er bomstærke i både USA og i eurozonen," siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea. Fra David Folkerts-Landau, cheføkonom i Deutsche Bank, lød det i en note til klienter forleden: "Bølgen af rentestigninger er ikke overstået endnu. Efter 10 år med meget lave renter, er der stadig et stykke vej før forbrugere, virksomheder og investorer har justeret sig ind efter de nye tider." Både Christine Lagarde, formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) og Jerome Powell, direktør for Federal Reserve, skal holde rentemøder i denne uge. Flere storbanker forventer, at ECB hæver sine toneangivende renter på sit møde torsdag - til det højeste niveau i 22 år og de regner også med en stigning på mødet i juli, så man når op på i 3,75 pct. Både UBS, Deutsche Bank og Citigroup regner med, at senere på året ryger den amerikanske økonomi i recession, selvom det endnu ikke kan spores i tallene. "Markedet vil snart fokusere på de bredere konsekvenser af de pengepolitiske stramninger. Risikoen for en recession I USA er nu oppe på 80 pct.," skriver Beata Manthey, chefstrateg i Citigroup.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det er den sidste uge med store centralbank-møder inden sommerferien. Flere renteforhøjelser venter forude, men hvad der nok kommer til at vægte tungere, er udsigterne for fremtiden. [...] Fordi renten er hævet så meget så hurtigt på begge sider af Atlanten, kan de to førende centralbanker føle sig lidt mere frem, end det har været muligt hidtil. Derfor er der spænding om udfaldet af ugens møder. [...] Både Federal Reserve og ECB kommer med nye prognoser på ugens rentemøder, og de kan sagtens løbe med overskrifterne. For selvom inflationen er aftagende, er det ikke det samme som, at den holdbart og varigt er bragt ned til to procent. Det er det sidste, som begge centralbanker har som mål. [...] Men hvad siger ECBs chef, Christine Lagarde, om fremtiden? For ECB bevæger sig nu ind i det område, hvor nogle analytikere siger, at de ikke skal længere op. Der kommer højst sandsynligt en udmelding om, at der venter flere renteforhøjelser, men at man føler sig frem i Frankfurt. Læg derfor mærke til prognoserne. På denne korte bane er inflationen faldet hurtigere end forventet, men til gengæld kan ECB sagtens opjustere sine forventninger til inflationen i 2024 og 2025, fordi arbejdsmarkedet er så stærkt. For alle centralbankerne handler det om at stramme garnet uden at kvæle barnet - altså økonomien. Det sker på et historisk usikkert tidspunkt i verdensøkonomien, hvor ikke kun konjunkturer, men også de underliggende strukturer er oppe i luften."
Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 18 (14.06.2023)

Det digitale indre marked

Direktør: It-branchen skal støtte op om Marie Bjerre, hvis vi skal stoppe Danmarks fald fra de digitale tinder
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Fugmann, direktør for offentlig sektor, Capgemini Danmark. Han skriver blandt andet: "Det blev i maj i år officielt kendt, at Danmark ikke længere har den digitale førertrøje i Europa. Her udkom EU-Kommissionens årlige DESI (Digital Economy and Society Index), som bekræftede, hvad mange i it-branchen har set komme. Danmark er nu overhalet af Finland. Så nu er vi på en andenplads på listen over de mest digitaliserede europæiske lande. Men hvad værre er. DESI-opgørelsen, der ser på udviklingen i 2022, viste samtidig, at vi er det land i EU, der har haft den laveste digitale vækst i perioden. [...] Så når jeg ser bekymret på DESI-indekset, handler det ikke bare om Danmark status. Det handler om noget mere essentielt. Nemlig at digitaliseringen i dag udgør kritisk infrastruktur for vores nation og er selve omdrejningspunktet for, at Danmark kan fungere og skabe økonomisk vækst via innovation, produktivitet og effektivitet. [... ] Heldigvis er vi i dag i den gunstige situation, at Danmark har fået en digitaliseringsminister. Marie Bjerre (V), som også favner ligestillingen, er med titlen trådt ind i det ministerium, som alle, der er engageret i de offentlige digitaliseringsprojekter, bør håbe og arbejde for bliver et stærkt ministerium. For med historiens første digitaliseringsminister er der håb for, at der politisk bliver sat retning og handling bag ambitionerne for fremtidens digitale Danmark."
Altinget (14.06.2023)

I dag stemmer EU-Parlamentet om kunstig intelligens. Her er det, du skal holde øje med
Europa kommer i dag ét skridt nærmere at regulere kunstig intelligens, når de folkevalgte i EU-Parlamentet stemmer om deres holdning til brugen af samme. Det skriver Altinget i dag. "Jeg er blevet lidt mere usikker på, hvor afstemningen ender," siger dansk socialdemokratisk EU-politiker. Afstemningen er det sidste skridt, før de afsluttende forhandlinger med de andre EU-institutioner kan begynde og i grove træk deler loven kunstig intelligens op i forskellige grupper, alt efter hvor voldsomme konsekvenser teknologierne kan have for mennesker. Kategorierne spænder fra helt forbudte systemer til systemer med lav risiko såsom kunstig intelligens, der kan hjælpe med udviklingen af computerspil.
Altinget (14.06.2023)

Institutionelle anliggender

EP-medlem får ny særlig rådgiver
Altinget skriver tirsdag, at stillingen som særlig rådgiver for europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose nu står ledig. Hendes tidligere særlig rådgiver Mathias Würtzenfeld er stoppet i sin stilling. Han skriver i et opslag på LinkedIn, at han havde sidste arbejdsdag i Europa-Parlamentet 31. maj.
Altinget, tirsdag (14.06.2023)

Klima

Dødt løb inden afstemning om EU's omstridte naturlov
Torsdag skal Europa-Parlamentets Miljøudvalg stemme om et omdiskuteret EU-forslag om naturgenopretning og spændingen er stor, da der ifølge en forhandler er dødt løb lige nu, skriver Altinget. Den store konservative gruppe (EPP) i Europa-Parlamentet, hvor danske Pernille Weiss (K) sidder, er helt droppet ud af forhandlingerne om et kontroversielt forslag fra EU-Kommissionens om en ny naturgenopretningsforordning og dermed er spørgsmålet om EU's reaktion på at nå Montreal-målene for biodiversitet uklart. Det er også uvist, hvor snittet bliver lagt i EU's naturgenopretningsplan forud for det afgørende møde torsdag.
Altinget (14.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Tyskland gør næsten alt til en del af sikkerhedspolitik
Under en fælles paraply med titlen “integreret sikkerhed” ruster Tyskland sig til en fremtid med flere globale trusler, skriver Børsen. Efter et regeringsmøde planlægger forbundskansler Olaf Scholz onsdag formiddag at præsentere den strategi, der skal sikre Tyskland mod stort set alle sikkerhedspolitiske udfordringer og udspillet beskrives i tysk presse som bl.a. “banebrydende” og meget “ambitiøst”. Men det ventede 40 sider lange dokument er så altomfattende, at det har skabt intern splid mellem de tre regeringspartier, SPD, De Grønne og FDP, og diverse ministerier. Det skyldes, at der vil være mange andre end udenrigsminister Annalena Baerbocks folk, som får del i ansvaret for en nyfortolkning af udenrigs- og sikkerhedspolitik. “For første gang nogensinde planlægger Tyskland at få alle aspekter af udenrigs- og sikkerhedspolitik ind under en paraply med “integreret sikkerhed” - et koncept, der er baseret på et princip om, at sikkerhedspolitik er mere end bare militær og diplomati, ” skriver Deutsche Welle. Scholz ventes også onsdag at understrege Tysklands forpligtigelse til at opfylde den fælles Nato-målsætning om at anvende mindst 2 pct. af bnp til forsvar.
Børsen, s. 16 (14.06.2023)

Vesten har et medansvar for Ukraine-krigen
Politiken bringer et debatindlæg af Poul Villaume, Professor Emeritus, Dr.Phil. Han skriver blandt andet: "Der var opsigtsvækkende lidt plads til diplomatiets rolle i den erfarne topdiplomat fhv. Moskva-ambassadør Carsten Søndergaards Kronik i Politiken (4.6.) om Ukraine-krigen, og hvordan den bør afsluttes: Rusland skal lide et strategisk nederlag, begrebet fredelig sameksistens giver ikke mening i dag, Vestens militære afskrækkelse skal styrkes, Ruslands skal isoleres yderligere. [...] Men den ubekvemme sandhed er, at vestmagterne, Nato-landene med USA i spidsen, gennem de seneste 25 år i høj grad har været med til at montere og anbringe samme bombe. En langtidsholdbar og realistisk afslutning på Ukrainekrigen må nødvendigvis tage højde for konfliktens nære forhistorie og Vestens medansvar. [...] I 2013-14 pressede EU på for at vende Ukraines traditionelt østvendte økonomi skarpt mod vest i forbindelse med en 'dyb associeringsaftale' med EU. Den folkevalgte præsident Janukovitj valgte at acceptere et langt mere fordelagtigt økonomisk tilbud fra Moskva, hvorefter han af gadens parlament blev tvunget til at forlade sin post under trusler på livet. De facto-statskuppet i Kyiv fik omgående opbakning fra EU- og Nato-landene; Putins Rusland reagerede ved folkeretsstridigt at annektere Krim. Den ene illegitime handling førte den anden med sig. [...] USA's udenrigsminister, Blinken, sendte for nylig det vigtige signal, at USA vil støtte ethvert skridt, der kan bringe Putin til forhandlingsbordet. Man kan kun håbe på, at det stille diplomati arbejder på højtryk i Washington, Kyiv, Moskva og Beijing. Og det haster. Krigen har ikke blot ført til en forpestning af klimaet mellem Rusland og Vesten; den har også ført til, at både Rusland og Ukraine er blevet stadig mere autoritære stater. Jo hurtigere krigen afsluttes, desto bedre for demokratiets vilkår i både Ukraine og Rusland."
Politiken, s. 6 (14.06.2023)

Udenrigspolitik

Neutralitet er en illusion, hvis det kommer til konflikt mellem USA og Kina
Skulle det komme til en militær konflikt mellem Kina og USA, bør Danmark stå last og brast med USA, mener de to regeringspartier Venstre og Moderaterne. Det skriver Politiken i dag. Det højspændte forhold mellem USA og Kina i Det Sydkinesiske Hav, hvor begge stormagter er i gang med en markant militær oprustning har øget bekymringen for, hvorvidt kineserne kan finde på at gøre alvor af truslen om at invadere Taiwan. Amerikanerne har lovet Taiwan militær støtte, ifald det indtræffer og hvis det sker, har Danmark ikke andet valg end at følge USA, mener Moderaternes udenrigsordfører, Lean Milo. "Hvis vi kigger på vores interesser og på, hvor stor en del af vores mikrochips til produktion der kommer fra Taiwan, så er det meget klart, at en invasion vil skabe et kæmpeproblem for os, så det er en illusion at tro, at det ikke berører os, og at vi i Europa bare kan forholde os neutralt," siger han og tilføjer: "I værste fald er neutralitet et fravalg af vores allierede, og det er også et valg, som kan få store konsekvenser for vores forhold til USA." I en måling lavet for nylig af den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) menerI en måling lavet for nylig af den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) svarer halvdelen af danskerne, at de ønsker, at Danmark forholder sig neutralt i en potentiel konflikt mellem Kina og USA over Taiwan og i de 11 EU-lande, de har spurgt i undersøgelsen, foretrækker gennemsnitligt 62 procent neutralitet. Venstres EU-ordfører og medlem af udenrigsudvalget, Kim Valentin, mener, at de store udsving viser EU's dilemma i forhold til at føre en stringent sikkerhedspolitik. "Det forpligter, når USA hjælper os i Ukraine. Jeg kan godt forstå, hvis man frygter, hvad der kan ske, men det kommer med en pris at forsvare frihedsrettighederne, og hvis ikke vi er klar til at forsvare dem andre steder, risikerer vi, at de bliver taget fra os," siger Valentin. Det tredje regeringsparti, Socialdemokratiet, vil dog ikke forholde sig til en potentiel konflikt i Taiwan og i en skriftlig kommentar lyder det fra Jesper Petersen (S): " jeg vil ikke forholde mig specifikt til en situation i Taiwan, der forhåbentlig aldrig opstår. Jeg mener, vi fra dansk og europæisk side skal gøre, hvad vi kan for at deeskalere situationen og fastholde status quo i forhold til Taiwan."
Politiken, s. 13 (14.06.2023)

Revolutionsgarden skal på EU's terrorliste
Information bringer et læserbrev af konsulent Sara Sajadian, som blandt andet skriver: "Da europaparlamentsmedlemmerne for nylig stemte om Den Islamiske Republiks Revolutionsgarde, IRGC, havde Josep Borrell, EU's udenrigspolitiske chef, en telefonsamtale med det iranske præstestyres udenrigsminister, Hossein Amirabdollahian. Her forsikrede Borrell ham om, at der ikke ville komme noget ud af afstemningen. Ifølge Borell skal der simpelthen foreligge en afgørelse fra EU's domstol, før IRGC kan komme på EU's terrorliste. [...] Det er mærkværdigt, at Parlamentet, som skal værne om menneskerettigheder og repræsentere folket - blandt andet de 80.000 demonstranter i Berlin, 12.000 i Strasbourg og 6.000 i Bruxelles, som alle enstemmigt krævede IRGC på EU's terrorliste, begrænses af enmandshæren Josep Borrell. Det repræsentative demokrati, vi skulle have haft i EU, er åbenbart ikke så repræsentativt alligevel. Og medierne - vores demokratiske vagthund - har ikke dækket historien tilstrækkeligt set i lyset af, hvor kritisabel den manglende afgørelse er for vores demokratiske selvbillede og muligheden for at skabe reel forandring for verdensfreden. [...] Iranernes kamp er vores alles kamp. Hvis Iran havde atomvåben, tror vi så virkelig, at vi i Europa kunne være trygge? Så længe EU ikke tager truslen alvorlig, lige så længe er vi EU-borgere med til at finansiere verdens største sponsor af terror."
Information, s. 18 (14.06.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
14. juni 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark