EU i dagens aviser onsdag den 15. december

Tophistorier

Putin øger presset på USA og NATO
Rusland har øget presset på USA og Nato og fremlagt en række krav, der lyder mere som et ultimatum end som et forhandlingsudspil, skriver Berlingske. "En historisk uretfærdighed er blevet begået mod Rusland, og dette er Putins enestående chance for at blive ham, der retter op på fejlen igen. Alt, hvad han har gjort som præsident, har handlet om det her," siger russisk analytiker Tatiana Stanovaja. Efter at Rusland har fremlagt sine krav, lød det fra viceudenrigsminister Sergej Rjabkov mandag, at: "Vores svar vil være militært," hvis ikke NATO går ind på kravene. Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere militærattaché i Ukraine, vurderer, at Putin tilsyneladende selv har en tro på, at Vesten denne gang vil lytte efter. "Rusland har i stigende grad en fornemmelse af, at de taler ud fra styrkeposition. De har militære og nukleare våben, som er så effektive og kendte i Vesten, så de kan tillade sig at lægge pres," siger Claus Mathiesen. Præsident Joe Biden kan umuligt opfylde Putins krav af den simple grund, at det han ikke kan tage beslutningen alene, men indtil videre har hverken Joe Biden eller et samlet Vesten svaret med en klar afvisning af Ruslands krav. Fra EUs udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, lyder det, at der er brug for at tænke over flere forskellige "røde linjer" i tilfælde af hybridangreb.

Jyllands-Posten skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) tilslutter sig den række af advarsler og direkte trusler, det internationale samfund de seneste uger har givet Ruslands præsident, Vladimir Putin. "Enhver form for indtrængen i Ukraine skal selvfølgelig få alvorlige konsekvenser for Ruslands forhold til Vesten. Det skal stå meget, meget klart for Putin, at det vil få massive politiske og økonomiske omkostninger, hvis man gør noget af det, vi kan frygte," sagde Mette Frederiksen tirsdag til Folketingets europaudvalg. Frederiksen rejser onsdag til Bruxelles for at møde lederne af Det Østlige Partnerskab i EU, der bl.a. tæller Ukraine og torsdag følger et andet EU-topmøde, uden gæsterne fra øst, hvor forholdet til Rusland også skal diskuteres.

Kristeligt Dagblad skriver, at EU's hovedpiner trænger sig på. I dag er der topmøde mellem EU og Det Østlige Partnerskab, som består af Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine. Ukraine ventes at tage en stor del af opmærksomheden, hvor EU op til mødet har understreget sin støtte til landet og advaret Rusland om konsekvenser, hvis aggressionen fortsætter. På udenrigsministermødet mandag lagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, linjen: "Ministrene - dem alle sammen - har udtrykt meget klart, at enhver aggression mod Ukraine vil føre til politiske konsekvenser og høje økonomiske omkostninger for Rusland,” sagde han.

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som blandt andet skriver: "I lørdags fremførte lederartiklen i denne avis, at Ruslands militære pres på Ukraine bør føre til, at Vesten afholder sig fra at give Ukraine et Nato-medlemskab. Det er udtryk for en koldkrigslogik, som man ellers kun plejer at høre fra Kreml. Faktisk kom præcis det samme budskab fra Rusland dagen forinden i en officiel erklæring. Nu er det under alle omstændigheder ikke sådan, at et ukrainsk Nato-medlemskab ligger ligefor. Ukraine er en meget tæt og vigtig partner for Nato, men der er stadig lang vej igen på reformsiden. Men uanset at der fortsat er meget at gøre, så er det alene op til de 30 allierede i Nato og Ukraine selv at beslutte, hvornår et Natomedlemskab kan komme på tale. [...] Lige nu frygter jeg, at Rusland har planer om at gå ind i Ukraine igen. Langs grænsen kommer der flere og flere soldater til. Nato og EU skal støtte fuldstændigt op om Ukraines territoriale integritet og suverænitet. Det skal have massive politiske og økonomiske konsekvenser for Rusland, hvis Kreml indleder en ny invasion. Rusland skal stoppe den militære intimidering af Ukraine og deeskalere situationen. Ukraine og Nato skal ikke lade sig afpresse. Og da slet ikke give garantier til Rusland, der vil fratage det ukrainske folk retten til selv at bestemme over dets egen fremtid."
Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5, 9 (15.12.2021)

Prioriterede historier

Techgiganter slipper billigere, end Schaldemose havde håbet
Tirsdag vedtog udvalget for Europa-Parlamentets forslag til den såkaldte Digital Services Act, sit forslag til den omfattende lovgivning. Det skriver Politiken og Altinget tirsdag. Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, som chefforhandler for EU's Digital Services Act i EU-Parlamentet, havde dog håbet på en lidt hårdere indgriben mod techgiganterne, skriver Politiken. Schaldemose har blandt andet arbejdet for, at markedspladser som Amazon, eBay og Wish skulle have ansvar for lovligheden af de produkter, der bliver solgt på deres platform, men i stedet vil Parlamentet have indført en regel om, at ofrene vil få kompensation, hvis de er blevet skadet af ulovlige produkter, som er blevet liggende på platformen. "Risikoen for at skulle betale erstatninger kan nok få handelsplatformene til at sikre sig mod at lægge platform til ulovlige og farlige varer. Men jeg havde hellere set, at de blev forpligtet, allerede inden skaden er sket - på linje med de europæiske platforme, " siger Christel Schaldemose. Parlamentet vil også pålægge techgiganterne at oprette et 'kontaktpunkt', hvor myndigheder, borgere og virksomheder kan henvende sig. "Det er nok et af de steder, hvor de fleste mennesker vil opleve den største forskel," siger Christel Schaldemose og fortsætter: "De store vil helt sikkert sige, at det kommer til at koste dem en hulens masse. Men hvis man vil spille en rolle og være så store, som de er, så må de også leve med, at der er nogle forventninger til, at de opfører sig ordentligt." I januar forventes Parlamentets endelige forslag at blive vedtaget.
Politiken, s. 10; Altinget, tirsdag (15.12.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

3F og BAT-Kartellet: Lav et europæisk id-kort for alle vandrende arbejdstagere
Altinget bringer et debatindlæg af Peter K. Holm og Gunde Odgaard, EU-politisk ansvarlig i 3F og sekretariatschef i BAT-Kartellet. De skriver blandt andet: "I EU-28 (de 27 medlemsstater og Storbritannien) var der i 2019 13 millioner EU-borgere i den arbejdsdygtige alder, som flyttede til et andet EU-land. Tallet stiger. Det er udmærket. I 3F og BAT er vi tilhængere af arbejdskraftens frie bevægelighed. Den gør os rigere, dygtigere og klogere. Desværre mangler vi kontrol og overblik over arbejdsvilkårene for de vandrende arbejdstagere. Meget lovgivning er på plads, men alligevel underbetales mange eller ender med at arbejde under vilkår, som er overenskomststridige eller decideret ulovlige. Derfor kæmper vi i 3F og BAT for et europæisk id-kort for arbejdstagere i EU. Det skal sikre bedre håndhævelse af allerede gældende regler, så arbejdsvilkårene bliver fair for de millioner af EU-borgere, der vælger at flytte til et andet EU-land for at arbejde. Vi er kommet et stort skridt tættere på målet, idet et meget stort flertal i Europa-Parlamentet for nylig har stemt for en opfordring til, at EU-Kommissionen hurtigst muligt fremsætter et forslag om et digitalt id-kort for vandrende arbejdstagere. [...] Der er behov for, at myndigheder taler bedre sammen på tværs af EU. Derfor behøver vi et europæisk id-kort. Ikke blot i byggebranchen, men for alle vandrende arbejdstagere, der er udsat for social dumping. Med stor opbakning fra Europa-Parlamentet er der taget et stort skridt i denne retning. Nu ligger bolden hos EU-Kommissionen. I 3F og BAT fortsætter vi presset."
Altinget (15.12.2021)

3F: EU-forslag vil være et opgør med nethandlens horrible arbejdsvilkår
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Villadsen, formand, 3F Transport, som blandt andet skriver: "Hvor tit får Wolts pizzabude ros, og hvor ofte bliver chauffører, der kører varer for Nemlig.com, mødt med værdighed, imens de tager slæbet? Formentlig lige så sjældent, som EU-Kommissionen får pæne ord med på vejen i Danmark for udspil om job og arbejdsliv. Men nu er der lagt op til, at alle tre ting kan gå op i en højere enhed. For i denne uge spillede EU-Kommissionen ud med et længe ventet udspil om rettigheder, ordentlighed og ordnede forhold for platformsarbejdere. Ja, mere end det. For udspillet, der går under overskriften "direktiv for bedrede arbejdsvilkår for platformsarbejdere," favner ganske bredt i forhold til rammer og løsninger. [...] EU-Kommissionen lægger op til, at mennesker, der arbejder for platforme, betragtes som ansatte med rettigheder. Det gælder, medmindre platformene kan bevise det modsatte - at der er tale om reelt selvstændige virksomheder, der er helt uafhængige af platformen og dens markedsplads. Det kan sikre reelle rettigheder i modsætning til det fejlagne forslag om mindsteløn, der er blevet vedtaget i EU for kort tid siden."
Altinget (15.12.2021)

Finansielle anliggender

Stilstand forud for rentemøder
Tirsdag fyldte rentemøder en del for valutahandlerne, hvor euro kun kortvarigt blev styrket over for dollar efter en bedre end ventet industriproduktion i oktober, skriver Børsen. Rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag og i Den Europæiske Centralbank torsdag, havde handlernes bevågenhed. “Efter Omikron-varianten ramte, led råvare- og vækstfokuserede valutaer. Nu er handelen vendt til en vis grad. Dollar vil dog forblive i nuværende niveau, indtil markederne er overbevist om, at den amerikanske inflation har toppet,” siger Colin Asher, seniorøkonom i Mizuho.
Børsen, s. 32 (15.12.2021)

Institutionelle anliggender

Christel Schaldemose: Et flertal i Europa-Parlamentet vil have et mere føderalt EU
Altinget bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Midtvejs i mandatperioden er altid en milepæl i Europa-Parlamentet. Dels fordi vi markerer, at vi nu nærmer os næste Europaparlamentsvalg i 2024, og dels fordi det giver anledning til at se på, hvad vi har opnået, og hvad der skal mere gas under i resten af perioden. [...] I denne mandatperiode har vi en markant mere ambitiøs EU-Kommission end tidligere - på godt og ondt. Det gode er, at det betyder mere markante forslag i forhold til den grønne omstilling og i forhold til det digitale. Det er tiltrængt. Men det betyder også, at EU-Kommissionen blander sig langt mere i Europa-Parlamentets arbejde. Det, synes jeg, er en utidig indblanding og bestemt ikke en forbedring. Endelig er Europa-Parlamentets flertal mere føderalt end tidligere. Det handler både om, at nogle medlemmer ønsker at give Europa-Parlamentet mere magt og om, at flertallet af medlemmerne mener, at et mere føderalt Europa er den rigtige vej at gå. Vi ser det på budgetspørgsmål, genopretningsfond, sundhedsområdet og nye føderale aspekter i den europæiske valglov for bare at nævne nogen. Det udfordrer os danskere, der traditionelt er tilbøjelige til at sige nej tak til at overlade flere kompetencer til EU."
Altinget (15.12.2021)

Løkkegaard: Lektien fra coronakrisen bør lukke munden på EU-skeptikere
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard, MEP (V), næstformand, Renew Europe. Han skriver blandt andet: "Mange har forsøgt - og forsøger til stadighed - at lægge planer og strategier i politik, og det gælder i særdeleshed EU-politik.Og intet sted kan man konkludere mere klart, at virkeligheden hele tiden trænger sig på og ødelægger de selvsamme tidsplaner, handlemuligheder og politiske prioriteringer. Således også - og i særdeleshed - de sidste to et halvt år i Europa-Parlamentet. Europa-Kommissionen under Ursula von der Leyen lagde ellers hårdt fra land i efteråret 2019 med store ambitioner og en forfriskende anderledes horisontal tilgang til de store politiske udfordringer på klima, digitalisering med mere. Og knapt var programmet fremlagt, før et par flagermus i Wuhan ændrede alting. Covid-19 var en kendsgerning. Der er flere vigtige læringer at gøre sig om de efterfølgende to et halvt år: Det er evnen til at håndtere kriser og tilpasse sig som fællesskab, der er afgørende for, om vi stadig har et EU i fremtiden. [...] Alt for længe har lande som Polen og Ungarn undermineret retsstaten og styrket den politiske indflydelse på retssystemet i direkte strid med EU's fundamentale regler. Derfor er det på tide, at EU omsider siger stop. Netop dét er en af de vigtigste kampe, jeg kommer til at dedikere mig til i de kommende år. I et år har EU-Kommissionen undladt at bruge det nyeste våben mod medlemslande, der overtræder vores fællesregler: Retsstatsmekanismen, der kan lukke strømmen af EU-støtte til disse antidemokratiske regeringer. Forhåbentligt vil vi se en hårdere kurs mod den ungarske og polske regering fra statsminister Mette Frederiksen, som indtil nu kun har vist en tøvende tilgang til EU's autokrater.”
Altinget (15.12.2021)

Macron til Ungarn og Polen: Ingen udsigt til penge lige nu
Mandag besøgte den franske præsident, Emmanuel Macron, Ungarn, hvor han er på rundtur til udvalgte EU-lande, inden Frankrig 1. januar overtager EU-formandsskabet. Efter mødet med regeringsledere fra Polen og Ungarn konstaterede Macron, at de to lande meget vel kan komme til at vinke farvel til flere EU-penge næste år. En af de første sager, der lander på EU's bord næste år, er netop ønsket om at straffe de to lande økonomisk for ikke at overholde retsstatsprincipper og i øjeblikket afventer EU-Kommissionen, at EU-Domstolen giver grønt lys til at bruge et nyt instrument, som kobler EU-støtte til overholdelse af grundlæggende principper såsom uafhængige domstole og fravær af korruption. "Der er en vilje fra ungarerne til ikke at gøre noget ved det her før valget i april," sagde Macron i Budapest med henvisning til at Orban ikke ønsker at give EU nogen indrømmelser, så længe han søger genvalg ved det ungarske parlamentsvalg. I sidste uge luftede Macron, at der var fremskridt i forhandlingerne mellem Polen og EU-Kommissionen om pengene, men efter mødet i Visegrad-gruppen mandag, lød det, at det vist også havde lange udsigter. "Min fornemmelse er, at der ikke er noget fremskridt på den korte bane," sagde han.
Politiken, s. 6 (15.12.2021)

Messerschmidt tager fejl. Folkekirken brokker sig
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær i Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), som blandt andet skriver: "Den europæiske kommission gjorde sig for nylig særdeles uheldigt bemærket, da et internt dokument blev lækket. Udkastet til ”retningslinjer for intern og ekstern kommunikation” frarådede EU-Kommissionens medarbejdere at omtale ”juleferie” og i stedet for tale om ”ferietid”. I inklusionens navn. [...] KEK deltog så sent som den 10. december efter massiv kirkelig kritik i et hasteindkaldt møde hos Margaritis Schinas, vicepræsident og kommissær for ”fremme af vores europæiske levevis”. Schinas anerkendte uforbeholdent, at kristendommen både har spillet, spiller og fremover vil spille en rolle i Europa som et fundament for vore samfund. KEK ser det som sin mission at sikre retten for kirker til at have en stemme, når vi bygger samfund. For kirkernes ret til en stemme i samfundet kan ikke længere tages for givet. Den religiøse analfabetisme blandt politikere i hele Europa og den skepsis, der generelt udvises over for tro som en del af menneskelivet og dermed også samfundslivet, skal mødes af et stærkt modsvar. Den opgave har KEK taget på sig i Bruxelles, hvor vi har adgang til øverste hylde blandt europæiske politikere og beslutningstagere, når vi har noget på hjerte. Og folkekirken er som en af KEK's største medlemskirker en afgørende spiller i den mission. I inklusionens navn."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (15.12.2021)

Oliehandlere slap billigt for at forsyne Putins fly med brændstof
Politiken bringer en analyse af journalist Jacob Svendsen. Han skriver blandt andet: "Tirsdagens dom i den spektakulære sag om salg af brændstof til russiske flys bombardementer i Syrien var i den milde ende - men Danmark undgår EU's skammekrog. Dommen over et af verdens største selskaber inden for handel med olie og andre fornødenheder til den internationale skibsfart, Dan-Bunkering, gør en ting helt klart: Dansk erhvervsliv har - ud over det moralske aspekt - gode forretningsmæssige og økonomiske grunde til at følge EU's sanktioner mod diktaturer, militærjuntaer og samvittighedsløse autokrater. [...] Selskaberne fik sammenlagt 34 millioner kroner i bøder, og fortjenesten fra de mange handler med jetbrændstof på 15,6 millioner kroner konfiskeres. Den administrerende direktør i moderselskabet Bunker Holding, Keld R. Demant, fik fire måneders betinget fængsel. [...] Omkring 40 år senere spiller forholdet til EU kraftigt ind for Danmarks anseelse i udlandet. Sanktionsvåbnet bruges mere flittigt end nogensinde i EU. Rusland, Syrien, Putins og Assads inderkredse er alle ramt af sanktioner. Og Erhvervsstyrelsen, der formidler EU's sanktioner, sender nærmest ugentligt orientering ud om nye sanktioner. [...] En ting er, hvordan man i Bruxelles nu vil se på de danske domstoles ret milde strafniveau. Noget andet er vurderingen af forløbet frem til retssagen mod Dan-Bunkering omsider tog sin begyndelse. Det var nemlig ikke de danske myndigheder, der i første omgang tog affære. Det var ihærdig research fra Danmarks Radio, der bragte sagen for dagens lys. Men derefter samlede sagen støv. Først da et flertal i Folketinget tvang justitsminister Nick Hækkerup (S) på banen, skete der noget. Og den langsommelighed har skrammet Danmarks ry som duks, når det handler om at følge EU's regler, direktiver og forordninger."
Politiken, s. 2 (15.12.2021)

Peter Nedergaard På overdrevet
I Groft Saft i Berlingske skriver kommentator Peter Nedergaard: "Det er ikke første gang, at EU-Kommissionen skyder sig selv i foden. Det bliver heller ikke sidste gang. Ansatte i organisationen er tilsyneladende underlagt en systemisk magtstruktur, hvor man absolut i nidkærhedens navn skal overdrive. Denne gang drejer det sig om anbefalinger om at tage hensyn, når man anvender sproglige udtryk. Det kan i sig selv være godt nok, men hvorfor skal man anbefale følgende: "Når man kommer med navneeksempler, skal man ikke vælge navne fra én religion." [...] Nogle kan mene, at vi i Danmark kan være ligeglade, for mange af vore navne - Ask, Thor, Gudrun osv. - er af nordisk, ikkekristen oprindelse. Groft sagt synes nu, at der må være besparelsesmuligheder i EU-Kommissionen, hvis man ikke har noget bedre at tage sig til."
Berlingske, s. 28 (15.12.2021)

SF i EU: Regeringens EU-nølen stiller Danmark europæisk skakmat
Altinget bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Ved årets udgang sætter jeg punktum for den første halvdel af mit mandat som medlem af Europa-Parlamentet. Jeg har oplevet mere, end jeg kunne drømme om. Jeg har været med til at godkende EU's store rammebudget, udpeget den nye EU-Kommission og stemt EU's klimalov igennem. Alt sammen konkret lovgivning, som forbedrer hverdagen for millioner af mennesker. Halvvejs i min periode er det alligevel en stigende bekymring over den danske regerings EU-politik, der fylder. EU bliver talt ned og latterliggjort, som da Mette Frederiksen kaldte EU's budget "fuldstændig gak". [...] Her tættere på næste valg end forrige venter vi også stadig i spænding på den Europapolitiske aftale, som vi blev lovet i forståelsespapiret ved regeringens indsættelse. Jeg håber, regeringen og resten af Folketinget vil tage Danmarks EU-politik seriøst og snart fremlægge et bud på en dansk europapolitik - lige nu mangler den i hvert fald."
Altinget (15.12.2021)

Sportspolitik
Politiken bringer et læserbrev af Carsten Lambrecht fra Holbæk, som blandt andet skriver: "Det hævdes ofte, at sport og politik ikke skal blandes. Som oftest af dem, der har mest i klemme. Men når et værtsland har en afgrundsdyb anden holdning til demokrati, international retsorden og menneskerettigheder, kan en deltagelse af officielle personer - som ministre, kongelige og diplomater - kun ses som støtte til værtslandets ageren og omdømme. [...] Europa-Parlamentet burde i øvrigt opfordre de europæiske idrætsforbund til at modsætte sig valg af tvivlsomme værtslande fremover; i givet fald ved at afstå fra at deltage. Tiden med lalleglade sportsfolk, der styres af profit og fiduser, må slutte."
Politiken, s. 6 (15.12.2021)

Interne anliggender

Holland fik ny regering 271 dage efter valget
Ni måneder efter Hollands parlamentsvalg i marts får Holland en fjerde regeringskoalition i træk med Mark Rutte i spidsen som premierminister, skriver Jyllands-Posten. Mark Rutte har været Hollands premierminister siden 2010 og regeringsaftalen, som blev indgået sent mandag, omfatter Ruttes eget parti, konservative VVD, samt D66, CDA og det kristendemokratiske Christienunie. Onsdag skal Parlamentet stemme om aftalen.
Jyllands-Posten, s. 14 (15.12.2021)

Klima

Fhv. kontorchef i Miljøstyrelsen: Et dansk klimamærke skal efterleve EU's regler om grønne anprisninger
Altinget bringer et debatindlæg af Preben Kristensen, fhv. kontorchef, Miljøstyrelsen, som blandt andet skriver: "En kommende EU-lov vil stille krav til, at anprisning af et produkts miljø- og klimaegenskaber skal baseres på EU-Kommissionens metode til beregning af produktets miljømæssige aftryk. [...] Et eventuelt kommende dansk klimamærke skal bygge på Kommissionens PEF-metode. Og med metoden kommer også krav til format og kvalitet af de data, der skal anvendes og krav om uvildig verifikation. Så inden man slår søm i Concito's klimadatabase, skal man lige huske at tjekke, om data i denne database er brugbar i EU's PEF metode. Hvis man herhjemme ønsker at etablere et nationalt klimamærke baseret på PEF-metoden, er der formentlig grønt lys fra EU Kommissionen. Italien fik for et par år siden godkendt et nationalt produktmærke baseret på PEF under reglerne for EU's indre marked, 'Made Green in Italy'. Så hvad med et 'Good climate choice from Denmark'-mærke?"
Altinget (15.12.2021)

Gaspriser sætter igen rekorder i EU og koldere vejr er på vej
Usikkerhed om et muligt russisk angreb på Ukraine og om rørledningen Nord Stream 2 menes at bidrage til fornyet prisfest på energimarkeder, skriver Børsen. Mandag steg gaspriser med op til 11 procent og tirsdag fortsatte stigningerne og prisernes nye himmelflugt rammer, netop som EU-Kommissionen skal fremlægge en stor klima- og energipakke tirsdag og onsdag. Ifølge et læk til EU-mediet Euractiv, som Børsen har fået bekræftet, og som fremlægges onsdag, vil EU-Kommissionen bl.a. foreslå en frivillig ordning, hvor EU-lande kan tilmelde sig fælles indkøb af gas og fælles lagre, hvis de ønsker det. I den nye gaspakke ventes EU-Kommissionen desuden at foreslå en udløbsdato for lange kontrakter - hvad der næppe vil gøre forholdet til Putin og Gazprom bedre.
Børsen, s. 23 (15.12.2021)

Kommissionen i nye transportudspil: Hurtigere tog og billigere billetter skal få europæerne til at rejse grønnere
I en række nye transportudspil foreslår EU-Kommissionen, at der skal investeres i jernbanenettet, skaffes billigere internationale billetter og sikres mere datadeling, skriver Altinget. Tirsdag eftermiddag blev sløret løftet for fire nye transportudspil fra EU-Kommissionen af transportkommissær Adina Valean, Nicolas Schmit og Frans Timmermans. "Vores forslag giver samlet set bedre forbindelser, understøtter nye digitale teknologier og gør det lettere at vælge forskellige transportmuligheder," sagde EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, ved pressemødet.
Altinget (15.12.2021)

Naturbidrag
Politiken bringer et læserbrev af Anette Korsner fra Frederiksberg, som skriver: "EU arbejder for, at 30 procent af Europa skal være beskyttet natur. Den natur kan ikke komme til at ligge i Danmark, da vi jo har landbruget. Så lad de andre bidrage! Jeg er flov over at være snylter på EU, når det gælder vores natur. Ud over at være en væsentlig brik i klimakampen giver naturen glæde, afstresser os og kan give kommende generationer et bedre liv."
Politiken, s. 6 (15.12.2021)

Landbrug

Ny kvoteaftale skærper regler for ålefiskeri og fortsætter kameraordning i Kattegat
Tirsdag formiddag blev EU's fiskeriministre enige om en aftale, der fastsætter kvoterne for 2022 i Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. Det skriver Altinget. Fra flere sider lyder der kritik af aftalen, men den danske fiskeriminister Rasmus Prehn (S) ser alligevel lyspunkter: "Kvoteaftalen er en pose "blandede bolsjer" med "overvægt af syrlige drops"," siger han.
Altinget (15.12.2021)

Migration

Afghanske flygtninge ved EU's grænse: "Vi bliver tæsket og smidt ud igen og igen, men til sidst vil det lykkes os at komme til Europa"
Afghanske børnefamilier på flugt fra Taleban har samlet sig ved EU's ydre grænse og venter på deres chance for at søge tilflugt i Europa og selv om europæiske politikere understreger, at de ikke er velkomne, og grænsevagter ofte voldeligt holder dem ude, så lykkes det alligevel størstedelen at komme ind i EU, skriver Information. "Efter Taleban har taget magten, har vi intet at tage tilbage til. Vores eneste mulighed er at blive ved med at forsøge at bevæge os fremad. Vi har blot brug for at være heldige én gang, og så kommer vi ind i EU. Jeg ved, at det vil lykkes," fortæller afghanske Ahmed Saevari, som sidder på en pløret mark i Bosnien sammen med familien. "Vi skal prøve at genfinde vores kræfter, inden vi igen tager tilbage og gør et nyt forsøg," siger den 33-årige afghanske familiefar og peger i retning af bakkerne, hvor grænsen til Kroatien går. Dansk Flygtningehjælp har længe dokumenteret, hvordan børn, kvinder og mænd gennem pushbacks langs Balkanruten bliver forhindret i at søge beskyttelse i Europa og adskillige menneskerettighedsorganisationer har rapporteret, at de kroatiske betjentes vold mod flygtninge og migranter er blevet stadigt mere rå, systematiseret og udbredt. EU's flygtningekommissær, Ylva Johansson, har understreget, at Europa "ikke kan tolerere" de voldelige pushbacks, men så sent som i starten af december har Europarådets torturkomité i skarpe vendinger kritiseret Kroatiens "alvorlige mishandling" af migranter og flygtninge. Trods grænsevagternes vold, og selv om EU i stadigt større grad satser på at forsegle grænserne med mure og hegn for at forhindre flygtninge og migranter i at sætte fod på EU-territorium, så er Fort Europa langtfra uindtagelig og derfor bliver de afghanske familier ved med at forsøge igen og igen, for de skal blot være heldige én gang.
Information, s. 10-11 (15.12.2021)

EU vil gøre op med forlængelse af grænsekontrol
Siden januar 2016 har Danmark haft midlertidig grænsekontrol mod Tyskland. Men tirsdag lød det fra EU-Kommissionen, at det fremover skal være sværere for lande i Schengen-samarbejdet at gøre som Danmark og blive ved med at forlænge midlertidig grænsekontrol med seks måneder ad gangen, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. EU-Kommissionen foreslår, at varigheden af midlertidig grænsekontrol internt i EU ikke bør overstige to år, selvom der stadig skal være mulighed for at forlænge de to år midlertidigt i særlige situationer.
Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14 (15.12.2021)

Sikkerhedspolitik

FE-sagen: Putin kunne ikke have gjort det bedre
Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Forsvarsministeriet vælter i skandalesager, der har en systematik, der er dybt bekymrende, ikke mindst for rigets sikkerhed. Det seneste eksempel er FE-sagen. [...] FE-sagen er ikke godt nyt, for da tilsynet i august 2020 fik lov til at lave sin egen pressemeddelelse, styrtede tjenesten i grus - det officielle Danmarks egen afsløring af samarbejdet med NSA knuste enhver tillid til tjenesten blandt vore alliancepartnere. En tillid, som Danmarks sikkerhed har profiteret af i mere end 20 år. Vi anklager jævnligt Ruslands præsident Vladimir Putin for at ville destabilisere Nato og EU - pressemeddelelsen fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne var en håndgranat ind i FE, som end ikke Putin og konsorter kunne have fabrikeret bedre. [... ] Ved Udenrigspolitisk Selskabs 75-årsjubilæum i oktober i år understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark skulle være i hjertet i af EU og Nato - ingen, der var til stede, var i tvivl om, at statsministeren mente hvert et ord. Problemet er, at der er en afgrund mellem statsministerens ord og forsvarsministeriets evne til at indfri de løfter, vi har givet i Nato. Og til USA. Tilliden til det danske forsvar blandt vore allierede er i bund. Der drages helt enkelt ikke forsvarlig omsorg for rigets sikkerhed."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (15.12.2021)

Forsker: Kinas strategiske fodfæste i Arktis smuldrer
Altinget bringer et debatindlæg af Andreas Bøje Forsby, forsker, DIIS, som blandt andet skriver: "Da den kinesiske regering i begyndelsen af 2018 udsendte sin første Arktis-strategi, hvori Kina fremstilles som en "nær-arktisk stat", gav det yderligere næring til debatten om Kinas voksende magt og indflydelse i Arktis. USA's daværende udenrigsminister, Mike Pompeo, advarede i 2019 om Kinas bestræbelser på at "militarisere det arktiske ocean" i stil med det sydkinesisk hav. Det var ganske vist et af de mest ekstreme udsagn i debatten, men også fra dansk side har bekymringerne været særdeles udtalte fra de stadig mere Kina-kritiske folketingspolitikere. [...] Det ville være misvisende helt at afskrive Kinas rolle i Arktis, hvor kineserne eksempelvis siden 2004 har rådet over en polar forskningsstation på den norske ø Svalbard, mens man for nyligt har iværksat en udbygning af landets flåde af isbrydere. Men samlet set har Beijings arktiske ambitioner lidt et markant knæk de senere år, i takt med at sikkerhedspolitiske bekymringer for Kinas stigende magt og indflydelse - italesat mest direkte af amerikanerne - har fået de nordiske lande til at lægge afstand til kineserne. Som sådan har den kinesiske regerings bestræbelser på at blive en "nær-arktisk" stat fået den stik modsatte effekt."
Altinget (15.12.2021)

Udenrigspolitik

Aki-Matilda Høegh-Dam: Grønland skal omsætte stormagternes Arktis-interesse til udenrigspolitik kompetence
Altinget bringer et debatindlæg af Aki-Matilda Høegh-Dam, medlem af Folketinget for Siumut, som blandt andet skriver: "Interessen for Arktis øges hverdag. Vores hjem, Grønland, som geografisk ligger tæt på nordpolen er i rampelyset fra det internationale samfund. Stormagter banker på Naalakkersuisuts og udenrigsministerens dør på skift. USA opretter et kontor, og EU vil også have sin afdeling. Af samme årsag mener vi at det er på tide, at Grønland får den fulde udenrigspolitiske kompetence. Dette har vi kæmpet for i årtier, men nu er det mere relevant end nogensinde før. [...] En styrkelse af den demokratiske proces i forbindelse med fuld udenrigspolitik kompetence til et folk er faktisk lige så vigtigt for indenrigspolitikken i Grønland, som det er for indenrigspolitikken i Danmark. Det er den fordi, at udenrigspolitikken er med til at sætte rammerne for, hvordan vores samarbejde kan udformes fremover. Om det er uenighederne, der skal fylde mere, eller om vi skal anerkende, at vi har med to forskellige lande - med to vidt forskellige folk - at gøre, som går sammen om fælles interesser frem for kun at mødes, når der opstår uenigheder. Derfor skal Grønland have fuld udenrigspolitisk kompetence."
Altinget (15.12.2021)

Grønland står med store globale muligheder, nu skal der handles
Børsen bringer et debatindlæg af Aaja Chemnitz Larsen (IA), medlem, Folketinget og formand, Arctic Parliamentarians og Mads Qvist Frederiksen, direktør, Arctic Economic Council. De skriver blandt andet: "Storpolitikken er kommet til verdens største ø, hvor der bor 56.000 mennesker. Det startede med Trumps købstilbud og oprettelsen af et amerikansk konsulat. Siden hen har EU tilkendegivet, at de ønsker at oprette et kontor i Nuuk. Der er etableret Kontaktudvalg i Rigsfællesskabet, som kan sikre Grønland større udenrigspolitisk indflydelse, og så har Grønland fået mere taletid i Arktis Råd og åbnet deres egen repræsentation i Beijing. Mulighederne i den store internationale bevågenhed må og skal Grønland gribe. Momentum er nu. [...] Grønland har et enormt potentiale på flere områder, f.eks. vedvarende energi, bioinnovation og turisme. Løsninger, der kræver investeringer. Rækkefølgen af initiativer og reformer er afgørende for, om investorerne vil se mod Grønland eller gå uden om."
Børsen, s. 39 (15.12.2021)