Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. juni 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 15. juni 2022



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Ukraine: Vi lever stort set op til EU's medlemskrav
Mens Ukraines præsident, Volodymyr Zelenkyj mødtes med den danske presse tirsdag, så var Ukraines chefforhandler og EU-rådgiver Ihor Zjokva i gang med at søge at skabe dansk opbakning til ukrainsk opgradering til EU-kandidatland. Så snart man er kandidatland kan de tekniske forhandlinger om EU-medlemsskab i praksis gå i gang. Det skriver Politiken. Danmark er sammen med Holland og de nordiske lande de mest skeptiske omkring Ukrainsk ansøgning om EU-medlemsskab. Man frygter, at en kandidatstatus til Ukraine vil få østeuropæerne til at presse på for at skubbe Ukraine videre til næste fase af optagelserne, selvom Ukraine ikke lever op til kravene. Men Ihor Zhovka, mener, at Ukraine er nået ganske langt med hensyn til de kvalificerende krav. "Vi har allerede en associeringsaftale, og vi har gennemført 65 procent af den lovgivning, der skal til. Vi arbejder på at tilpasse økonomien til det indre marked. Og vi kæmper lige nu - ikke kun for vores eget land, men for hele Europas sikkerhed," forklarer Ihor Zhovka, som mener, at Europa skylder Ukraine et medlemskab i kraft af, at Ukraine lige nu kæmper en kamp, ikke kun for egen frihed, men også for europæernes sikkerhed. Den vestlige fraktion af EU vil dog næppe slække på optagelseskravene. Tidligere dårlige erfaringer med Bulgarien og Rumænien, som fik lempet kravene på visse områder, var ikke gode, og efter deres optagelser har blandt andet Polen og Ungarn skabt store problemer for EU.

Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Altinget tirsdag, skriver, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, beder Danmark om hjælp til at opnå medlemskab. Appellen kom på det pressemøde Volodymyr Zelenskyj holdt tirsdag i Det Berlingske Hus for den danske presse. "Jeg ved, at Danmark har spørgsmål om antikorruption, og jeg tror, at de spørgsmål kommer, fordi Danmark ikke er helt oplyste om, hvad der er sket før krigen. Før og under krigen har vi indført nationale anti-korruptionsbureauer, -kommissioner og –domstole," argumenterede Volodymyr Zelenskyj blandt andet, og slog fast, at Ukraine deler samme europæiske værdier som EU-landene. "Ukraine kæmper for de samme mål som EU, så vi er som minimum klar til at være kandidatland. Vores folk støtter EU mere end andre lande, der allerede er medlemmer. 96 procent af os støtter EU-medlemskab," sagde den ukrainske præsident. Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange udtalt, at Danmark ikke vil støtte op om ukrainsk medlemskab, så længe landet ikke lever op til kravene om en velfungerende økonomi og demokratiske institutioner. Til Jyllands-Posten siger Venstres EU-ordfører, Kim Valentin, at man ønsker, at Ukraine får en hurtig afklaring omkring muligheden for tildeling af kandidatstatus. Kim Valentin vil dog endnu ikke melde ud, hvorvidt Venstre vil støtte ukrainsk kandidatstatus.

Berlingske skriver, at der er begyndt at opstå huller i den samlede vestlige opbakning til Ukraine. Blandt andet presser lande som Italien, Tyskland og Frankrig på for forhandlinger, som kan gøre en ende på krigen. Men Ukraine afviser forhandlinger. "Kyiv er ikke deres endemål. Hvis Ukraine ikke er stærk nok, vil de bare fortsætte. Men vi har vist dem vores styrke, og nu er det vigtigt, at vores vestlige partnere også viser deres styrke,” udtaler Volodymyr Zelenskyj.

En ny meningsmåling, lavet i ti lande, viser, at europæerne frygter krigens konsekvenser, og foretrækker fred, også selv om det medfører indrømmelser til Rusland. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det er European Council on Foreign Relations, som har lavet undersøgelsen. Europæerne holder stadig med Ukraine, men stigende energipriser og en mulig fødevarekrise splitter europæerne. Det kan true enigheden blandt EU-medlemslandene om at stå sammen om et fælles svar mod den russiske invasion af Ukraine. Didier Gors, underviser i international sikkerhedspolitik, Sciences Po, Lyon, mener, at en længerevarende krig i Ukraine vil sætte europæisk enighed på en hård prøve. "Jo længere krigen varer, desto flere revner vil der komme i det geopolitiske Europa, og den udvikling styrkes, hvis befolkningerne også er splittede," vurderer Didier Gors.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent Martin Kaae, blandt andet: "Siden Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, den 28. februar søgte om EU-medlemskab, har han forsøgt at udnytte den store europæiske sympatibølge til at fremme kravet om at få åbnet optagelsesforhandlinger. [...] Hvis Ukraines ønske kun var en garanti om at blive “en del af Europas fremtid,” som Zhovkva sagde, så var konflikten til at overskue. Der er bred enighed i EU om, at landet hører med til “den europæiske familie”, har et “europæisk perspektiv”, “har plads ved det europæiske bord i fremtiden”, og hvordan det nu ellers udtrykkes. Udenrigsminister Jeppe Kofod har sagt, at Danmark støtter landets “europæiske aspirationer”. Men Zhovkva og hans chef vil have mere end det. De vil have formel status som kandidatland nu, der er første skridt mod realitetsforhandlinger, og vished for EU-medlemskab senere. Som kandidatland kan Ukraine få teknisk og økonomisk støtte fra EU til at forberede sig. Kravene støttes især af de tre baltiske lande og Polen. Derimod har regeringerne i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige hidtil sagt, at Ukraine skal gennemføre reformer, før kandidatstatus og eventuel senere medlemskab kan komme på tale. [...] Problemet er bare, at Ukraine er langt, langt fra at leve op til de krav, EU's regler stiller for medlemskab. Der er tre hovedkrav: stabile institutioner til at sikre demokrati, retsstat og menneskerettigheder; Fungerende markedsøkonomi i stand til at håndtere konkurrenceregler og vilkår i EU; parathed til at følge al EU's gældende lovgivning og pligter. [...] Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kom i sidste måned med et forslag om et styrket og formaliseret ”europæisk fællesskab” mellem EU og de lande mod øst, der slet ikke er på EU-niveau, men som deler EU's demokratiske værdier. Et fællesskab som supplement til ønskerne om fuldt medlemskab. [...] Kunsten for EU bliver at udforme et løfte til Ukraine, som garanterer det ”perspektiv” og den europæiske kurs, alle gerne vil give ukrainerne, uden at der dermed gives garantier for medlemskab, der ikke nødvendigvis kan indfris. Den slags balancegange er normalt en af EU-systemets favoritdiscipliner. [...] Og selv hvis EU-hovedstæderne - den danske inklusiv - ender på et grønt lys til Ukraines kandidatstatus i denne omgang, så vil de alle vide, at det slet ikke er løsningen på Ukraines problemer. Landet står foran massive udfordringer med genopbygning og reformer, hvis det da overhovedet lykkes at vinde krigen. På den måde kan en tildelt EU-kandidatstatus ironisk nok ende med at blive til et nyt problem i stedet for den løsning, ukrainerne forsøger at sælge det som i disse dage."

I en analyse i Berlingske skriver avisens Europa-korrespondent, Solveig Gram Jensen, blandt andet: "Selvom Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, egentlig stillede sig til rådighed for journalisternes spørgelyst, var det overhovedet ikke dem, han ville have i tale. Tværtimod var den egentlig modtager af hans vigtigste budskab i går ingen andre end Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S). [...] Og på den måde satte han hende under yderligere pres. [...] Danmark går for at være et af de sidste få EU-medlemslande, som stadig er skeptiske over for at lade Ukraine få status af kandidatland. [...] Vi bør stå sammen med Ukraine. Og her rækker det ikke at sende våben og penge. For lige nu, fortsatte Zelenskyj, forsvarer Ukraine ikke blot Europa, men også vores værdier og sikkerhed. Vores liv. [...] Og i øjeblikket skal man lede længe både i Bruxelles og København for at finde en dansk politiker eller embedsmand, der ikke for længst har sendt sit hjerte og sin sjæl i retning af Kyiv. Det samme gælder i flertallet af de andre EU-lande. Det øger yderligere presset på Danmark, der har tradition for at vente at se, hvad de andre gør for så at lægge sig tæt op ad de store, toneangivende lande."

I en indsigt i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør Hakon Redder, blandt andet: "Altoverskyggende har Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident, et stort behov for to ting: massevis af våben i den helt tunge og effektive vægtklasse samt for et samlet EU, der kan og vil lette vejen for et potentielt ukrainsk medlemskab af unionen. [...] Men præsidenten ved, at statsminister Mette Frederiksen (S) politisk er skeptisk over for at give Ukraine status som kandidatland. [...] “Hvor man ikke fuldt ud er informeret” - handler om, hvor langt Ukraine inden krigen var nået med at skabe “antikorruptionsmyndigheder og -domstole. Det går nu lidt langsommere på grund af krigen, men det er 100 procent sikkert, at vi kan gøre det”, siger Zelenskyj om EU-kravene - ligesom han fortæller, i hvor høj grad Ukraine er blevet digitaliseret inden for bl.a. skat og anden offentlig administration, så man “kan åbne eller lukke en forretning på ti minutter”. [...] Han uddyber, at man i Danmark måske læner sig op ad “teknikken i EU” - altså krav om bl.a. en fungerende markedsøkonomi, forberedelse til at indføre euro, demokrati, respekt for menneskerettigheder og kamp mod korruption. Skal mobilisere moralen “Men det er anderledes hos os,” siger Zelenskyj og påpeger, at udsigten til at blive medlem af EU skal “mobilisere moralen hos folket og hæren i modstanden mod Rusland”. Og derfor vil den ukrainske præsident gerne have, at “Danmark med en nøglerolle så stærkt som muligt bidrager til at skabe enighed i EU”. [...] I Bruxelles vil Kommissionen fredag præsentere sin indstilling til den senere fælles beslutning blandt de 27 lande om, hvorvidt Ukraines ansøgning om EU-medlemskab skal imødekommes med den omtalte status som kandidatland. Onsdag er der i forsvarsministermøde i Nato-kredsen, hvor spørgsmålet om omfanget og hastigheden af våbenhjælp til Ukraine fylder mest på dagsordenen."

I et indblik i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent, Jørgen Ullerup, blandt andet: "Ifølge den britiske minister Jacob Rees-Moggkan kan Ukraine takke brexit for, at Storbritannien hurtigt efter USA indtog en kompromisløs holdning i krigen. [...] Jacob Rees-Mogg, en af de hårdeste EU-modstandere i Det Konservative Parti, [...] har fået æren af som minister at udforske mulighederne efter Storbritanniens udtræden af EU. [...] “Jeg tror ikke, at vi og navnlig Boris Johnson kunne have vist den samme grad af globalt lederskab omkring Ukraine, hvis vi havde været medlem af EU,” siger den 53-årige far til seks, der i sit parti er kendt for at tilhøre den mest konservative fløj. Ifølge Rees-Mogg gjorde den kompromisløse britiske holdning det lettere for USA at indtage samme hårde kurs over for Vladimir Putin i Kreml, mens lederne i flere europæiske hovedstæder tøvede. [...] “I februar var Tyskland og Frankrig mindre klar over, hvad de ønskede at gøre, end de er nu,” siger ministeren. Hans teori er, at Storbritannien som EU-medlem ville være fanget i det udenrigspolitiske samarbejde, hvor det er svært at gå længere end der, hvor EU står som helhed, fordi “konvojer bevæger sig med samme fart som det langsomste fartøj”. “EU kom ikke med et stærkt svar, og som medlemsland ville vi sidde fast i den fælles udenrigspolitik som i et edderkoppespind. Det ville have gjort det sværere hurtigt at levere våben til Ukraine.” Ministeren er overbevist om, at friheden gjorde det muligt for Boris Johnson at påvirke holdningen hos andre ledere, så Vesten vil sidst valgte at danne front mod Putin."

Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "At give Ukraine et perspektiv, der indebærer en eller anden form for tilknytning til EU, må være en bunden opgave for EU's regeringschefer, når de i næste uge skal drøfte Ukraines ønske om at få sat gang i en proces, der på lang sigt kan ende med et medlemskab af EU.[...] Udgangspunktet må være, at situationen for Ukraine er exceptionel. Den kan ikke sammenlignes med noget som helst i EU's hidtidige historie. Det kalder på en vilje til at finde lige så exceptionelle løsninger. EU-Kommissionen kommer på fredag med sin vurdering, og den ventes at være grundlæggende positiv. Hvordan den videre proces for Ukraine derefter vil skulle skrues sammen, er til gengæld helt åbent. Men det er i den forbindelse, at de 27 EU-lande må vise en vilje til fleksibilitet, som muligvis nok ligger langt fra gængs EU-praksis, men som her og nu dikteres af historien. [...] Ukraine skal ikke stikkes blår i øjnene. Ukraine skal meddeles en realistisk køreplan, der tager højde for alle udfordringer. Optagelsesforhandlinger er i forvejen ofte meget langstrakte; bedste eksempel er Tyrkiet. Om vi taler om et medlemskab om 10 eller 25 år, er i den forbindelse mindre vigtigt, end at EU rækker en hånd frem og signalerer, at Ukraine hører til i Europa, og at det øvrige Europa vedkender sig sit ansvar. I forvejen taler alle europæiske lande om, at genopbygningen af Ukraine efter krigen bliver et fælleseuropæisk anliggende, som alle kommer til at bidrage til. Måske kan selve krigens realitet på dette ene punkt vendes til noget positivt for Ukraine: at genopbygningen baner vejen for en hurtigere EU-tilknytning end før set. Vi skylder Ukraine denne fremstrakte hånd. Vi skylder også os selv at give Putin dette svar på hans ryggesløse krig."

I en leder i B.T. skriver avisens chefredaktør, Jonas Rathje, blandt andet: "Zelenskyj opfordrede til fælles front mod den fjende, som ikke bare er ukraines men hele europas. Det er afgørende, at vi står sammen. [...] Frankrigs Præsident Macron er fortaler for en mindelig løsning, hvor Putin også får noget: “Vi må ikke ydmyge Rusland, men vi skal sikre, at vi kan finde en diplomatisk vej ud,” lyder det. Men det er en farlig vej at gå. Vesten og Danmark skal stå skulder ved skulder med Ukraine og ikke acceptere nogen som helst indrømmelser overfor Rusland. Der skal ikke afgives en tomme land. Alt andet VIL både være urimeligt og udstille Vesten som en svag magt, hvilket kan få uoverskuelige konsekvenser i fremtiden." Våben og økonomisk hjælp og velvilje i forhold til Ukraines ansøgning af medlemskab i EU er de afgørende faktorer, og Danmark og de øvrige europæiske lande må og skal hjælpe med det hele.

I en kronik i Politiken skriver Bertel Heurlin, professor emeritus i statskundskab, blandt andet: "ER Taiwan-problemet sunket ned på prioriteringsskalaen i en situation, hvor krigen i Europa er den dominerede globale dagsorden? Hvor udviklingen hen imod en stedfortræderkrig, hvor USA og Europa forsyner Ukraine med våben og økonomisk støtte, bliver mere og mere markant; en udvikling, som peger på en total asymmetrisk konflikt mellem et massivt overlegent Nato og et økonomisk, samfundsmæssigt og militært svagt Rusland, et land i tilbagegang? [...] Præsident Biden rejser rundt i Europa, engagerer EU i den transatlantiske fælles front mod det aggressive Rusland. Biden spiser burgere med amerikanske soldater, som er stationeret i fremskudte positioner i Polen tæt på den ukrainske grænse. Ingen er i tvivl om, at USA fortsat er en europæisk magt, fortsat er Europas fredsskaber og beskytter. 80.000 amerikanske soldater befinder sig i Europa og omegn. Men tag ikke fejl, USA er verdensmagten, som dækker hele kloden. Asien er klart vigtigere for USA end Europa og Rusland.” Kilder: Politiken, s. 5, 5-6; Altinget, tirsdag; Kristeligt Dagblad, s. 1; Jyllands-Posten, s. 22, 12-13; Ekstra Bladet, s. 31; B.T., s. 10; Berlingske, s. 5, 4-5; Børsen, s. 15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Naboskabspolitik: Boris Johnson skærper striden med EU om Nordirland
EU reagerer nu på Storbritanniens trussel om at bryde med brexit-aftalen om Nordirland. Det skriver Jyllands-Posten. Boris Johnson fremlagde for nylig et lovforslag, som skal gøre det muligt at bryde med centrale dele af protokollen om Nordirland. EU-kommissær Maros Sefcovic oplyser, at EU nu forbereder sig juridisk på at straffe Storbritannien for at bryde aftalen. Bryder briterne protokollen kan EU idømme Storbritannien bøder og indstille samarbejdet omkring eksempelvis fiskeri og finansielle serviceydelser. EU kan også indføre straftold på britiske eksportvarer, hvilket kunne resultere i en handelskrig. Information skriver, at Irland kalder det britiske træk for "et nyt lavpunkt". "Det er med betragtelig bekymring, at vi har taget den britiske regerings beslutning i dag til efterretning," udtaler EU-Kommissionens næstformand, Maros Sefcovic. Den britiske udenrigsminister, Liz Truss, mener ikke, at der er tale om et brud på internationale love. Det handler blot om spørgsmålet om en hård grænse mellem den britiske provins Nordirland og resten af Storbritannien, argumenterer den britiske udenrigsminister.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 15; Information, s. 9

Finansielle anliggender: Summen af dårlige nyheder har gjort investorerne ekstra nervøse
Det globale aktiemarked er trådt ind i et såkaldt bear-marked, som kan vare i årevis og falde yderligere end det nuværende fald på over 20 procent. Udviklingen skyldes blandt andet frygten for aggressive tiltag fra centralbankerne mod den stigende inflation. Det skriver Jyllands-Posten. "Frygten er, at centralbankerne går mere aggressivt til værks med deres renteforhøjelser, da inflationen ikke aftager, og at de i sidste ende tvinger en recession igennem," siger Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. Denne uges nedtur på ti procent startede, da ECB gav udtryk for, at den ville hæve renten mere aggressivt end ventet. "Oveni det viser boligmarkedet i USA og Europa efterhånden svaghedstegn, mens rentekurven er inverteret igen, hvilket er et klassisk recessionssignal. Summen af dårlige nyheder og Feds rentemøde onsdag gør, at investorerne bliver ekstra nervøse og tager risiko af," forklarer Frank Øland.

I en klumme i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "De stigende renter betyder, at man igen skal til at tænke over, hvad man bruger pengene på. Vi betaler nu prisen for fejlslagen rentepolitik. [...] Det er centralbankerne, der har skabt den nuværende turbulens - naturligvis udløst af den inflation, der samtidig æder vores løbende købekraft. For første gang i 30 år er den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ligeglad med udviklingen på aktiemarkedet. [...] Federal Reserve holder møde i morgen og vil sætte renten kraftigt op, hvor det nu ligner et hop på 0,75 procentpoint og flere store skridt på de kommende møder. Desuden kommer nye prognoser for både økonomi og forventninger til renten. Det betyder, at den amerikanske toneangivende rente er over tre procent ved årets udgang. Det er ganske enkelt helt vildt. Forventningerne til Den Europæiske Centralbank (ECB) er mere beherskede, men også her med udsigt til et mere komprimeret forløb for renteforhøjelser end tidligere forventet. Ganske som det kunne forudsiges, er det Italien, der er kommet mest under pres af ECBs bevægelse i retning af en “whatever it takes” indsats over for inflationen. Den tiårige statsrente er steget til over fire procent, og bankerne får tæsk på aktiemarkedet. Selvom det endnu ikke er en kritisk situation, udfordrer det den larmende tavshed, som ECB indtil videre har valgt i forhold til Italiens skrøbelige situation. [...] Som samfund var vi gennem syv fede år før coronatiden. Spørgsmålet er nu, om myndighederne vil tillade mere magre år, eller om man igen vil åbne for hanerne og sprøjte penge ud over økonomien. Inflationen viser, at det er en farlig politik. Der er en pris at betale. Og det er dig og mig, der betaler den."

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank skriver i en kommentar i Børsen blandt andet: blandt andet: "Renterne er pisket op i løbet af i år. Det gælder særligt de lange renter: Et fastforrentet 30-årigt realkreditlån med 30-års afdragsfrihed med en rente på hele 5 procent er nu åbnet. Man skal samtidig heller ikke lytte længe til tonerne fra Den Europæiske Centralbank (ECB), før man indser, at også de korte renter i Danmark er på vej til at stige. Ganske meget endda. [...] Efterspørgslen skal dæmpes, så inflationen med tiden falder. Det har vi i den grad brug for herhjemme. Økonomien balancerer på randen af en overophedning. [...] Men det kommer også til at gøre ondt på mange danskere. Faktisk mere end de fleste andre steder. Vi er nemlig en af de mest forgældede nationer i verden. Selvom vi ofte hører om de gældsplagede sydeuropæere, så er det en sandhed med modifikationer. For godt nok har de en stor statsgæld, men medregner man gælden hos forbrugere og virksomheder, så er der faktisk mere gæld i Danmark end i lande som Spanien, Italien og Portugal."
Kilder: Berlingske, s. 16; Børsen, s. 38; Jyllands-Posten, s. 14

Andre EU-historier

Klima: DI Byggeri: Boligministeren skal rette blikket mod EU
I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Stouge, direktør, DI Byggeri, blandt andet: "Med kun få dage i ministerstolen holdt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) en tale foran DI Byggeris medlemmer i Industriens Hus. Her gav ministeren sine indledende tanker i forhold til prioriteterne for byggebranchen. I DI Byggeri noterede vi os, at ministeren betonede det vigtige arbejde, der ligger i udmøntningen af initiativerne i den Nationale strategi for bæredygtigt byggeri, og vi glæder os til at kunne fortsætte den konstruktive dialog med ministeren om udviklingen af branchen. [...] Vi afventer med stor interesse, at resultatet af dette arbejde foreligger til efteråret, så vi forhåbentlig har et klart billede af og en plan for en langt mere smidig og effektiv byggeproces. I øjeblikket er samfundet i høj grad præget af krigen i Ukraine og bestræbelserne på at blive uafhængig af fossile brændsler fra Rusland. Det skinner igennem i en række større emner på den europæiske dagsorden. Senest med lanceringen af RePowerEU, som også har betydning for de igangværende forhandlinger om revision af Bygningsdirektivet og endda også for Energieffektiviseringsdirektivet. Det handler om energiforsyning. Men det handler også om bygninger. Vi skal sikre et langt mere effektivt samspil mellem bygningerne og forsyningssystemet. For med installation af flere varmepumper i de danske hjem, er det nødvendigt at gøre bygningerne mere intelligente. For når varmepumpen i bygningen forskydes til at køre på tidspunkter, hvor der er plads i elkablerne, hvilket typisk er udenfor ulvetimen, så er det med til at minimere samfundets investeringer i energiinfrastruktur. [...] Derfor er det nødvendigt, at indenrigs- og boligministeren skaber et konstruktivt samarbejde med klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på at kunne skabe et godt fundament for, at den eksisterende bygningsmasse kan blive en aktiv del af energiforsyningen. [...] Men det er i særdeleshed også her, at vi skaber grundlaget for eksport af de danske løsninger og produkter. Det er derfor vigtigt, at ministeren er med til at sikre de bedste betingelser for de danske virksomheder i byggeriet, når rammerne er under revision senere på året. Rygterne lyder på et valg allerede i efteråret, men inden da er der grund til at tage arbejdstøjet på for vores nye indenrigs- og boligminister. Blikket skal rettes mod EU, for i de kommende måneder vil der blive forhandlet om grundforudsætninger for fremtidens regulering af bygninger. Måske det også passende kunne følges op af et mere fremtidsorienteret og simplere bygningsreglement i Danmark inden for de kommende år."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Tech-virksomhed: Videoteknologi kan skaffe flere varme hænder til velfærd
I et debatindlæg på Altinget skriver Thomas Jensen, adm. direktør, Milestone Systems, blandt andet: "I Danmarks nye digitaliseringsstrategi afsætter regeringen 2,1 milliarder kroner til investering i anvendelsen af digitale teknologier. Vi står over for en betydelig mangel på arbejdskraft på blandt andet centrale velfærdsområder, og derfor er det rigtig godt, at der kommer øget fokus på, hvordan teknologi kan bidrage i blandt andet sundhedssektoren. Videoteknologi nævnes imidlertid kun i forbindelse med videokonsultationer til at lette borgernes adgang til sundhedsydelserne over hele landet. Måske skyldes det, at videoteknologi først og fremmest betragtes som et overvågningsværktøj til retshåndhævelse - hvilket ofte fører til en polariseret debat om fordele og ulemper. Kan det betyde, at andre muligheder bliver overset? [...] Videoteknologi har de senere år udviklet sig med rivende fart og anvendes globalt i flere roller inden for sundhedsområdet. Derfor er det ærgerligt, hvis ikke teknologien bliver sat i spil i Danmark for at hjælpe et sundhedsvæsen, som presses af rekrutteringsudfordringer såvel som en stadig ældre befolkning. Datadrevet video er en alsidig teknologi, der kan overtage flere af de rutineopgaver, som sygeplejerskerne i dag udfører og give dem mere tid til den personlige kontakt med deres patienter. [...] Danmark er en digital frontløber, og digitaliseringsstrategien er et vigtigt skridt til at holde sig på forkant med udviklingen. I takt med at teknologierne bliver en central del af vores velfærdssystem, er det vigtigt, vi får en lovgivning på plads, der forhindrer uetisk brug og utilsigtede konsekvenser. [...] På EU-plan ser vi flere vigtige skridt i denne retning, som for eksempel den kommende lov om kunstig intelligens, der skal regulere og skabe tillid til kunstig intelligens. Vi har også allerede den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) for at beskytte retten til fortrolighed af oplysninger. Balancegangen består i at sikre, at regulering og bureaukrati ikke går for vidt og blokerer muligheden for innovation og reelle forbedringer. For at finde den rette balance har vi brug for, at de førende aktører inden for teknologien træder frem og arbejder aktivt for en mere sammenhængende lovgivning, frem for et ensidigt fokus på egne forretningsmuligheder. Det vil vi fra Milestones side naturligvis lægge os i selen for. Ligeledes ser vi gerne, at de politiske beslutningstagere både i Danmark og EU inddrager leverandørerne tidligere i processen."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Kina kan alt for nemt spionere mod europæiske universiteter
I et debatindlæg på Altinget skriver Jojje Olsson, svensk journalist og forfatter med base i Taiwan, blandt andet: "National University of Defense Technology (Nudt) er det kinesiske militærs førende videregående uddannelsesinstitution. [...] I universitetets markedsføring fremhæves en "dedikation af vores liv" til at modernisere Kinas militær. [...] Alligevel gennemfører forskere i Europa tusindvis af samarbejder med kolleger fra Nudt om teknologi, der kan bruges til netop dette formål. I maj kortlagde den nye "China Science Investigation" næsten 3.000 forskningssamarbejder mellem europæiske forskere og kinesiske kolleger med tilknytning til landets militær. [...] Tilbage i 2010 advarede den hollandske efterretningstjeneste Aivd om, at kinesiske aktører var ude efter hollandsk teknologi og forskning. Aivd oplyste også, at det havde advaret virksomheder, universiteter og andre institutioner om dette. [...] I 2019 offentliggjorde Alex Joske, fra tænketanken Australian Strategic Policy Institute, rapporten "Picking flowers, making honey" om, hvordan over 2500 forskere, med tilknytning til Kinas militær, blev sendt til udenlandske universiteter og institutioner på jagt efter viden, der vil forbedre Kinas egne evner. [...] Det følgende år, i rapporten "Hunting the Phoenix", kortlagde Alex Joske også hundredvis af kinesiske "rekrutteringsstationer" på udenlandske universiteter. De finansieres af landets kommunistparti med det formål at rekruttere forskere med viden, der kan styrke Kinas militær og overvågningsapparat. [...] Ifølge David van Weel har Nato bemærket, at både militær- og investeringsselskaber fra Kina er "meget, meget aktive" i vores forskningsøkosystem. Han advarer om en udbredt naivitet over for, at kinesiske militærforskere faktisk forsøger at bringe så meget værdifuld teknologi som muligt hjem fra europæiske forskningsmiljøer. I Holland, som er David van Weels hjemland, er der eksempler på topforskere, som samarbejdede med Huawei snarere end Nato om udviklingen af kunstig intelligens. Han indrømmer, at det blandt andet skyldes manglen på investeringer i Europa. For at ændre spillereglerne lancerede Nato initiativet "Diana" i april, der med 47 testcentre, skal integrere civile og militære formål i forskningen. Ved at investere i områder som kunstig intelligens, kvantecomputere og big data håber Nato at genetablere forbindelsen til medlemslandenes civile forskningssektor og samtidig fortrænge kinesiske militærforskere."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Venstre: Putin har banet vejen for et stærkt nordisk forsvarssamarbejde
I et debatindlæg på Altinget skriver Michael Aastrup Jensen (V), medlem af Folketinget, blandt andet: "Putins aggressioner i Ukraine har vist, at vi går en mere usikker verden i møde. Verden er forandret og det mærkede vi selv herhjemme, da danskerne for kort tid siden, med stor overbevisning, valgte at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. [...] Vi ser også hvordan utrygheden sniger sig ind på vores nabolande, Finland og Sverige, som netop har valgt at lægge årtier og århundreders neutralitetspolitik bag sig. [...] Finland og Sverige vil nu både være en del af det fælles EU-forsvarssamarbejde og samtidig være dækket af Natos musketered, når de forhåbentlig om kort tid indtræder i alliancen som nummer 31 og 32. Deres optagelse i Nato vil også understrege, at EU og Nato ikke er hinandens konkurrenter, men derimod gør hinanden stærkere. Således sejrer den frie verden endnu engang. [...] Et finsk og svensk medlemskab af Nato vil have stor betydning for den vestlige- og europæiske sikkerhed. Optagelsen i alliancen giver store fordele for et nyt, lokalt styrkeforhold. Sverige og Finland er så at sige de sidste brikker, der mangler at blive sat på plads, for at vi kan blive samlet i Norden."
Kilde: Altinget

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Lastbilchauffør: Det er alt for billigt at køre lastbil, og det skaber mangel på chauffører
I et debatindlæg på Altinget skriver Robert Grant, eksportchauffør, blandt andet: "Helt traditionelt for årstiden skal medier, politikere og den øvrige befolkning også i dette forår og tidlige sommer bombarderes med branchens arbejdsgiveres teatralske klagen over mangel på chauffører - gerne suppleret med skræmmende fircifrede tal, der skal illustrere, at alt næsten går i stå i morgen. [...] Det er på høje tid at vejgodstransport kommer op i pris. Det er faktisk ved at ske som følge af blandt andet EU's Vejpakke. EU-Vejpakken stiller blandt andet krav til, at chauffører lønnes på niveauet i det land, de udfører deres arbejde i. Men der skal mere til. Roadpricing kommer noget fodslæbende til Danmark i 2025. Det vil ændre på vejgodstransportpriserne. I år kan en lastbil køre alt det, den kan i Danmark, Holland, Lithauen, Sverige, for cirka 9.500 kroner om året i vejbenyttelsesafgift (Eurovignet). Det er alt for billigt! Et hurtigt slag på tasken ved 100.000 kilometer om året er, at det koster mindre end 0,10 kroner per kilometer. Til sammenligning koster den tyske Maut og den belgiske Viapass over 1,10 kroner per kilometer. Taksterne per kilometer i Østrig og Schweiz er betydeligt højere, og ingen af de nævnte landes erhvervsliv lider vist nogen nød på grund af det. Den mest CO2-venlige vejgodstransport er den vejgodstransport, der ikke bliver kørt."
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Sidste skud i skattebøssen. Det er nu eller aldrig
I et debatindlæg i Politiken skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF), MEP, næstformand i EUs skattelyudvalg, blandt andet: "På fredag skal EU's finansministre for tredje gang stemme om en europæisk bund under selskabsskatten. Forhåbentlig kan vi efter på fredag fejre et historisk slag for skatteretfærdigheden. Men fundamentet for aftalen er skrøbeligt, og jeg frygter, at den hænger i en tynd tråd. [...] Der er stor, politisk vilje til handling på skatteområdet lige nu. Derfor er man også i OECD nået til enighed om en international bund under selskabsskatten på 15 procent. Og selv om aftalen ikke er perfekt, er den lige nu den bedste, vi har. Men PÅ trods af et stort internationalt momentum for skatteretfærdighed er der mange kræfter, der modarbejder aftalen. [...] Tre gange har aftalen været til afstemning blandt EU-regeringerne i rådet, og to gange er den faldet. Først skyldtes det modstand fra en række medlemslande. Så reviderede (og udvandede) man aftalen for at få alle med om bord. Det lykkedes, bortset fra ét land, der fastholdt sit veto: Polen. Ikke fordi de var imod en bund under selskabsskatten, men fordi kommissionen, med god ret, tilbageholdt EU-midler til Polen, eftersom Polen ikke overholder grundlæggende retsstatsprincipper. Nu har Polen taget aftalen om en selskabsskattebund som gidsel og har på den måde haft held til at presse kommissionen til at udbetale støttemidlerne - på trods af, at de to ting intet har med hinanden at gøre. [...] Det eneste gode, der forhåbentlig kommer ud af det, er, at Polen løfter sit veto på fredag. Og det har de bare at gøre, for ellers falder hele aftalen til jorden. USA står nemlig også i kulissen og venter på europæisk opbakning for at kunne vedtage aftalen."
Kilde: Politiken, s. 7

Migration: Færre med på første flygtningefly til Rwanda
Storbritannien har sendt syv asylansøgere til Rwanda med privatfly. Oprindeligt skulle passagerantallet have været på 130 flygtninge, men klager, frygt for forfølgelse eller rejseudsættelse på grund af igangværende sagsbehandling har nedbragt antallet. Den britiske regering er under hårdt pres for at nedbringe antallet af flygtninge og migranter, som ankommer til Storbritannien. Et af argumenterne for brexit var netop at "tage kontrollen tilbage" over grænserne, men siden Storbritannien forlod EU, har antallet af migranter og flygtninge, som krydser Den Engelske kanal, slået alle rekorder. I Danmark følger man de britiske Rwanda-planer tæt, da den danske regering arbejder på at lave en tilsvarende flygtninge- og migrantaftale med Rwanda.
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: Vi bringer en efterlysning: Hvor er de europæiske konservative?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa, blandt andet: "Europæiske konservative og særligt kristendemokratiske stemmer har formet EU. Tænk bare på Adenauer, Gasperi og Kohl. Kristendemokraterne var den første politiske gruppe til at samle sig i, hvad der senere blev til Europa-Parlamentet, og har traditionelt været toneangivende i rådet. Men deres centrale position i EU er i dag udfordret. [...] Kigger man på Det Europæiske Råd, har kristendemokraternes lyseblå farve historisk været dominerende, men i dag er billedet mere broget. Kun syv europæiske regeringsledere er allierede med det europæiske kristendemokratiske parti - Det Europæiske Folkeparti (EPP). Og af de syv repræsenterer flere mindre EU-lande som f.eks. Cypern, Letland og Kroatien. [...] Det tyske valg i 2021, hvor kristendemokraterne mistede kanslerposten, blev af mange set som et skæbnens valg for den europæiske borgerlige midte. Men det tyske valg bør ses som et led i en længere udvikling, hvor den konservative midte er blevet udhulet i europæisk politik. Blandt de store EU-lande står det særligt slemt til i Italien, hvor Forza Italia nu er det mindste parti på højrefløjen, og i Frankrig, hvor Les Républicains kandidat fik under 5 procent af stemmerne ved præsidentvalget i april 2022. Udhulingen af den kristendemokratiske fløj har betydning både for styrken af deres alliance i Det Europæiske Råd, men også for, hvordan Europa-Parlamentet fungerer. [...] Europa-Parlamentet har fået en stadig større kompetence i takt med EU's udvikling. Men parlamentet har også påtaget sig en stadig større politisk rolle i EU. Parlamentet har i vid udstrækning påtaget sig rollen som den institution, der skubber til EU's regeringer, både når det kommer til politiske målsætninger og institutionel udvikling. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan parlamentet er sammensat, og hvordan det fungerer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Grundlæggende rettigheder: Regeringen skal lytte til EU-Domstolen: Logning er et alvorligt indgreb i privatlivets fred
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jørn Guldberg, IT-sikkerhedsekspert for Ingeniørforeningen, IDA, blandt andet: "Lige nu er regeringen i gang med at forberede et lovforslag, der skal gøre det muligt at overvåge i nærheden af fire millioner danskere. Naturligvis kaldes det ikke generel og udifferentieret logning. Det ville nemlig være ulovligt. Men ved at kalde det målrettet logning og begrænse den permanente overvågning til de områder i landet, hvor der bor fleste mennesker, håber regeringen at undgå flere pinlige nederlag ved EU-Domstolen. I Ingeniørforeningen, IDA er vi dybt uenige i regeringens fortolkning af EU-Domstolens afgørelser i de senere år. Og ministerens krumspring er en grotesk form for juridisk spilfægteri, som kun tjener statens interesser og tilsidesætter borgernes retssikkerhed. Domstolen har flere gange understreget, at logning anses for et alvorligt indgreb i privatlivets fred, og at logningen tidsmæssigt skal begrænses til det strengt nødvendige. Desuden må overvågningen ikke have systematisk karakter. Den besked blev gentaget i en dom den 5. april, hvor de spritnye danske logningsregler blev fejet på gulvet med et brag, fordi de kolliderede med borgernes ret til ytringsfrihed og privatlivsbeskyttelse. Alligevel vil justitsministeren nu endnu en gang forsøge at udfordre EU-Domstolen i et desperat forsøg på at skaffe politiet adgang til teledata fra så mange danskere som muligt. Også selv om der ifølge ministeren er en procesrisiko - det vil sige en risiko for at blive dømt af EU-Domstolen igen. Men det er jo ikke for sjov, at EU-Domstolen fastsætter grænser for, hvor meget staten må overvåge sine borgere. Andre EU-lande har da også for længst ændret deres logningspraksis efter lignende afgørelser fra EU-Domstolen - deriblandt Sverige. [...] Men regeringen vil åbenlyst ikke lade sig begrænse af EU-Domstolen, som ifølge tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) “stod på forbrydernes side” i spørgsmålet om logning og overvågning. Det er på tide, at regeringen sikrer, at overvågningen af danskernes mobiltelefoner holder sig inden for rammerne af EU-Domstolens afgørelser. At kalde systematisk overvågning af fire millioner borgere for målrettet logning er at føre befolkningen bag lyset. Og det vidner desværre om en regering, der sætter bekvemmelighed og ressourceoptimering i politiet over beskyttelsen af borgernes privatliv og ytringsfrihed, som er sikret i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Derfor er det dybt bekymrende, når justitsministeren endnu en gang erklærer, at han er villig til at tage en procesrisiko. For hvis ikke justitsministeren skal rette sig efter en domstolsafgørelse, hvem skal så?"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Klima: EU-udvalg giver rødt kort til a-kraft og gas
Europa-Parlamentets økonomi- og klimaudvalg har via afstemning afvist den grønne taksonomi, som kvalificerer atomkraft og naturgas som grønne teknologier. Det skriver Information, samt Altinget. 76 parlamentsmedlemmer stemte imod, mens 64 stemte for. Taksonomiforslaget skal endeligt afgøres ved parlamentets plenarsamling i juli. Stemmer mere end 353 parlamentsmedlemmer til den tid imod, forkastes forslaget. "Afstemningen i dag viser, at selv om mange af parlamentsmedlemmerne forstår, at a-kraft og gas ikke er bæredygtige, er det stadig et tæt løb," udtaler Bas Eickhout, grønt hollandsk medlem af parlamentet og ordfører for taksonomien. Et flertal blandt EU-landene, samt EU-Kommissionen har allerede gjort klart, at de gerne ser, at både atomkraft og naturgas kommer med på listen over grøn teknologi.
Kilde: Information, s. 9

Grundlæggende rettigheder: EU censurerer fuldkommen lovlige ytringer
Michael Sørensen, København Ø, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet blandt andet: "At trusler, opfordringer til vold og andre ulovlige ytringer i den virkelige verden naturligvis også er ulovlige digitalt. Så langt, så godt. Problemet er, at fuldkommen lovlige ytringer - med EU som bannerfører - i stigende grad censureres, udgrænses og undertrykkes på sociale medier uden begrundelse, rettergang og mulighed for indsigelse. Hvis denne totalitære gøgeunge næres yderligere, så bliver det ytringsfrihedens undergang - og dermed også demokratiets."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 21

Interne anliggender: Sprænger SU-bombe: Danmark giver 540 mio. i SU til udenlandske studerende, der til gengæld rejser hjem igen i stort tal efter endt uddannelse i Danmark
Tilstrømningen af studerende til Danmark fra Rumænien, Slovakiet og Polen er blevet så stor, at det sprænger det danske SU-budget. Det skriver B.T. Danske politikere har sat en maksgrænse på 437 millioner kroner, som kan bruges til SU til studerende fra andre steder i Europa. Men, en ny opgørelse viser, at Danmark i 2021 udbetalte 540 millioner kroner i SU til udlændinge. "Det kan vi selvfølgelig ikke være tilfredse med. Det er uholdbart, hvis ikke vi får tallet ned," udtaler Ulla Tørnæs, uddannelsesordfører for Venstre. Trods det høje optag af udenlandske studerende, resulterer det ikke efterfølgende i et tilsvarende optag af arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Kun tre ud af ti udenlandske studerende kommer efter uddannelse i et dansk job. "Det er jo et kæmpe problem. Vi betaler deres uddannelse og SU, hvorefter mange af dem ikke bidrager til arbejdsmarkedet. Det er simpelthen for dårligt, og der skal gøres langt mere for at få de her udenlandske dimittender i job," argumenterer Ulla Tørnes. Det er regler fra EU, som dikterer, at Danmark skal give studerende fra andre EU-lande samme SU-sats som danske studerende. "Udgangspunktet er jo, at vi bruger danske skatteyderes penge til at betale for danske studerendes uddannelse. Men vi synes ikke, det er rimeligt, at unge fra andre EU-lande kommer herop og tager en uddannelse," udtaler Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), uddannelsesordfører. Som et modtræk valgte man sidste år at skære i antallet af engelsksprogede uddannelser i Danmark. Tiltaget træder i kraft i det kommende studieoptag.
Kilde: B.T., s. 5

Det digitale indre marked: EUs muskler stækker it-giganters enorme magt
I deres higen efter at undgå yderligere indgreb og bøderegn fra EU kommer amerikanske tech-giganter med flere indrømmelser og ændringer. Det skriver Berlingske. Facebook, Google, Microsoft, Twitter og TikTok hører nu blandt de, som erklærer sig villige til at indordne sig den strammere kontrol, som EU skridt for skridt har indført siden 2017. Man er således nu villige til at dele data helt ned til det enkelte land, omkring hvordan man håndterer misinformation og falske nyheder. Google erklærer sig nu også villig til at give andre tilladelse til at lægge annoncer ind på YouTube, ligesom Google, sammen med Apple åbner op for, at man kan betale udenom deres egne mobilappsystemer. Berlingske skriver, at EU, ifølge Reuters og Financial Times, står klar med et opdateret "kodeks" omkring håndtering af misinformation, som tvinger tech-giganterne ud i højere grad af transparens omkring, hvordan de fjerner, blokerer eller håndterer skadeligt indhold. Det gælder også for annoncedelen af deres aktiviteter.
Kilde: Berlingske, s. 11

Grundlæggende rettigheder: FN styrker islamisternes dagsorden
I en leder i Berlingske skriver avisens journalist, Troels Heeger, blandt andet: "I januar blev den 26-årige pakistanske kvinde Aneeqa Ateeq dømt til døden for blasfemi i Pakistan. Hendes forbrydelse: At have sendt angiveligt blasfemiske beskeder og en karikatur af profeten Muhammed til en bekendt. Den slags manglende respekt for islamiske tabuer vil den islamiske organisation OIC gerne fordømme som “islamofobisk” - som et udtryk for en både sygelig og racistisk diskrimination af muslimer. [...] Desværre ser FN ud til at være enig i en politisk dagsorden anført af islamistiske kræfter. På foranledning af Pakistan vedtog FNs generalforsamling i marts nemlig en resolution om at gøre 15. marts til en årligt tilbagevendende “international dag for bekæmpelse af islamofobi”. Trods forbehold fra både Indien, Frankrig og den samlede blok af 27 EU-lande endte resolutionen alligevel med en enstemmig vedtagelse i generalforsamlingen. Bag resolutionen står den islamiske organisation OIC, der tæller en række tvivlsomme regimer som Iran, Saudi-Arabien, Pakistan og andre lande, der regelmæssigt henretter egne borgere for blasfemi. [...] Når FNs generalforsamling alligevel går med til at erstatte respekten for den enkelte muslims rettigheder med respekten for et samlet sæt af tilsyneladende urørlige religiøse værdier og tabuer, løber verdenssamfundet en stor risiko for at lade det religiøse fællesskabs tilfældige følelser og forestillinger sætte grænserne for ytringsfriheden. [...] Både ambassadørerne i Danmark og FNs generalforsamling er på afveje. Uden retten til at ytre sig i selv de groveste vendinger om religiøse tekster og profeter er ytringsfriheden blot en køn teori. I stedet for politisk motiverede forsøg på at gøre kritik af en verdensreligion for et udtryk for psykisk sygdom, bør de islamiske lande tage fat på at sikre reelle menneskerettigheder for deres egne borgere."

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Ellen Aaby, Holbæk, blandt andet: "Jeg kan se i flere medier, at OIC (Organization of Islamic Cooperation - organisationen for islamisk samarbejde) har fået vedtaget i FN's Generalforsamling, at der indføres en ”International dag for bekæmpelse af islamofobi”. Blandt andet EU har tilsluttet sig - jeg undres og græmmes! [...] Hvis en del personer og regeringer er almindeligt bekymrede for islam, er det vel, fordi islamismen med sharialovene som grundlov ses og høres mere og mere - senest i Afghanistan. Jeg ved godt, hvad jeg er ængstelig for ved religiøst styrede lande. Interessant bliver det at opleve, hvordan demokratiske lande i FN med sekulære forfatninger vil håndtere begrebet ”bekæmpelse af islamofobi”. FN blev skabt for at fremme fred i verden. Nu godkender man splittelse og ufred."
Kilder: Berlingske, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 8

Sundhed: EU vil købe 110.000 vacciner mod abekopper
Berlingske, B.T. og Jyllands-Posten skriver, at EU har underskrevet en aftale om køb af 110.000 vaccinedoser mod abekopper. Den danske vaccineproducent Bavaria Nordic meddeler, at det er deres koppevaccine, som EU har bestilt. Stella Kyriakedes, EUs sundhedskommissær, meddeler, at vaccinerne vil blive leveret ved udgangen af denne måned. EU har indtil videre registeret 900 tilfælde af abekopper. Sundhedsministeriet skriver i en pressemeddelelse, ifølge B.T., at det samlede antal tilfælde af abekopper i Danmark nu er oppe på syv tilfælde.
Kilder: Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, mandag, s. 15; B.T., s. 7

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
15. juni 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark