EU i dagens aviser onsdag den 16. november 2022

Tophistorier

Rådgiver: Ensidigt fokus på Ukraine skygger for vigtige globale aftaler
Til G20-topmødet på Bali er USA og Europa så opsatte på at kritisere Rusland, at det risikerer at blokere for andre aftaler til G20-topmødet, mener Dennis Snower, præsident for Global Solutions Initiative, som er et netværk af tænketanke, som rådgiver G20-landene. Det skriver Politiken. "Jeg hører fra mange hjørner af G20, at der er store problemer med at skabe bred enighed om en fælleserklæring, fordi visse lande ikke vil fordømme krigen i Ukraine," siger Dennis Snower og fortsætter: "Hvis det ender uden en aftale, vil det være frygtelig skadeligt. Der er en chance for en stor aftale, som kombinerer klima og sundhed. De rige lande vil have noget fra udviklingslandene på klima, og udviklingslandene vil have noget på sundhed, særligt pandemibeskyttelse. Men krigen i Ukraine er blevet en stor distraktion, som besværliggør alt det andet." Krigen fylder meget på G20 og tirsdag morgen fastslog formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, at han vil "forsøge at overbevise alle G20-partnerne om at lægge mere pres på Rusland". "Krigen underminerer FN's principper om suveræne stater og truer energi- og fødevaresikkerheden globalt," lød det fra Michel, som samtidig anerkendte over for Politiken, at der pågår en "diplomatisk og politisk kamp" under topmødet, fordi ikke alle lande ser krigen i Ukraine på samme måde som Europa. "Men derfor er det vigtigt, at vi ikke giver op. At vi bliver ved med at være i tæt dialog med lande over hele verden og forklare dem, hvorfor vi er fuldstændig overbeviste om, at denne krig startet af Rusland er ekstremt alvorlig," sagde Charles Michel. Richard Gowan, FN-chef for tænketanken International Crisis Group, mener, at det for Vesten bliver afgørende at sikre nye indrømmelser fra de øvrige G20-lande, uden at det kompromitterer andre vigtige emner: "En topprioritet må være at få G20-lederne til at kræve, at Rusland dropper enhver idé om atomvåben mod Ukraine. Moskva er nødt til at høre, at hvis det går nukleart, så risikerer (Rusland) globale politiske omkostninger oven i et stærkt modsvar fra USA og Nato," siger Gowan. Derudover mener han, at landene samtidig må nå til enighed om en økonomisk hjælpepakke til fattige lande, som lider under følgevirkningerne af coronaepidemien, den globale inflation og Ruslands krig i Ukraine.

Børsen skriver, at en bred front af ledere fra verdens største økonomier forsøger at få stoppet Ruslands krig i Ukraine, der har medført fødevaremangel, stigende priser på en mængde råvarer og derfor høj global inflation. Men Ruslands repræsentant på G20-mødet, udenrigsminister Sergej Lavrov, slår tilbage mod de øvrige deltagere: “Lederne fra Vesten forsøger at politisere et topmøde, der som udgangspunkt skal være økonomisk. Vestlige kollegaer forsøger på enhver måde at politisere sluterklæringen og de presser på for at få vedtaget et sprogbrug på hele G20's vegne - der inkluderer os - der fordømmer handlinger af Den Russiske Føderation," siger Lavrov og fortsætter: "Vi ønsker at se konkrete beviser på, at Vesten er alvorligt interesseret i at disciplinere Zelenskyj og forklare ham, at det her kan ikke fortsætte, at det ikke er i det ukrainske folks interesse.”

B.T. skriver, at Kinas præsident, Xi Jinping, er en ombejlet herre på G20-topmødet, hvor der er flere ledere, som ønsker at mødes med ham. Samtidig kan Xi fejre ti års jubilæum som generalsekretær for Kinas Kommunistiske Parti. Forud for G20-topmødet havde Xi en maratonsnak med Joe Biden og på selve jubilæumsdagen var hans første officielle punkt på dagsordenen et møde med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. I de ti år, som Xi har været leder for kommunistpartiet, har han udviklet sig til at være den mest dominerende leder i Kina siden Mao Zedong og i oktober sikrede han sig en tredje periode på præsidentposten som den første kinesiske præsident nogensinde. Det britiske medie BBC mener, at der er en reel mulighed, at Xi bliver siddende på magten i resten af sit liv.

B.T. skriver også, at da Gianni Infantino, præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), besøgte G20-topmødet på Bali, appellerede han til våbenhvile under VM. "Min bøn til jer alle er at overveje en midlertidig våbenhvile i en måned under VM eller i det mindste lave nogle humanitære korridorer eller noget, der kan genetablere dialogen som et første skridt mod fred," siger Fifa-præsidenten, og tilføjer: "I er verdens ledere. I har mulighed for at påvirke verdenshistorien. Fodbold og VM tilbyder jer og verden en unik platform for samhørighed og fred i hele verden."
Politiken, s. 8; Børsen, s. 22; B.T., s. 4, 8 (16.11.2022)

Prioriterede historier

Syv politikere har forladt deres plads i Europa-Parlamentet
Danmark har 14 medlemmer af Europa-Parlamentet, men kun tre år efter valget har syv af de valgte forladt den igen, skriver flere af dagens aviser. Det drejer sig om politikere, der blev valgt til Europa-Parlamentet, men som efter valget har vendt ryggen til de vælgere, der stemte på dem, for at de skulle repræsentere dem i EU. Omkring 200.000 danskere stemte på Søren Gade til europaparlamentsvalget, men tirsdag blev han valgt som midlertidig formand for Folketinget. På vej ind til tirsdagens samling lød det fra ham: "Jeg vil da håbe, at de også kan se mig i den post, jeg får i morgen. Det er jo ikke sådan, at Venstres post forsvinder i Europa-Parlamentet. Der er bare en anden, der får den," sagde Søren Gade ifølge Jyllands-Posten. Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, mener ifølge B.T. og Kristeligt Dagblad, at det er et ret uheldigt signal, man sender til vælgerne. "Det er et ret uheldigt signal for at formulere det pænt, når man sender det signal til vælgerne, at parlamentet er knap så vigtigt som Folketinget" siger han og fortsætter: "Det vidner om en lav prioritering af EU-Parlamentet, fordi mange har den opfattelse, at det ikke er specielt karrierefremmende. Ud over at man ikke kommer i pressen i Danmark med ens arbejde i Bruxelles, så er der en svag forbindelse mellem partierne og deres MEP'ere."
Jyllands-Posten, s. 7; B.T., s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 3 (16.11.2022)

Frankrig svarer hårdt igen på italiensk migrant-provokation
Italien har indledt en ny nervekrig om migrantstrømmen og den er langt fra slut, skriver Berlingske. Da Italiens premierminister, Giorgia Meloni, med slet skjult skadefryd takkede regeringen i Paris for "endelig at tage ansvar i migrantkrisen", blev den franske præsident Emmanuel Macron rasende. Han mobiliserede straks 500 ekstra betjente for at lukke grænsen til Italien, ligesom han opsagde en frivillig aftale, der forpligtede ham til at aftage 3.500 migranter fra nabolandet. Andre tunge EU-lande som Tyskland og Spanien har de seneste dage også peget fingre ad Italien, og midt i udfordringerne fra krigen i Ukraine, truende energimangel og løbsk inflation er ny ballade om migrationspolitikken det sidste, EU har brug for. Endnu er der ikke andre EU-lande, som har fulgt Frankrig ud af den hidtil mest ambitiøse aftale om frivillig fordeling af migranter, der blev aftalt i sommer, og som udgør en klar håndsrækning til Italien. Men den tyske regering har gjort det klart, hvem den vil tage parti for, hvis Meloni fortsætter sit korstog mod ngo-skibene. Middelhavslande som Grækenland, Cypern og Malta bakker ganske vist op om Italien og kræver, at EU påtager sig at koordinere redningsarbejdet - herunder især ngo'ernes rolle, men frontlinjelandet Spanien mangler i alliancen. Pedro Sánchez' socialistiske regering skal ikke nyde noget af at rotte sig sammen med de nye højrenationale kolleger i Rom og fra en talsmand for indenrigsministeriet i Madrid lyder det til nyhedsbureauet Ansa: "Hvis Meloni og Salvini har så meget imod ngo-redningsskibe, kunne de jo bare gøre ligesom Spanien. De kan selv at påtage sig opgaven og redde liv med offentlige ressourcer."

Politiken skriver, at balladen om modtagelsen af et migrantskib kan gøre det svært for Macron at få en vigtig asyllov igennem. Præsidenten bliver angrebet fra alle sider, og hans beslutning, som ifølge indenrigsminister Gérald Darmanin blev taget af humanitære hensyn, kan komme til at koste ham dyrt. "Ved at tage imod 'Ocean Viking' åbner man en breche, og man skaber en præcedens. Man kan være bevæget over alle disse individuelle tilfælde, men hvis man reagerer på det følelsesmæssige plan, forværrer man problemet i stedet for at løse det ved at tiltrække flere," siger Macrons tidligere indenrigsminister og fortrolige Gérard Collomb til avisen Le Monde og advarer samtidig præsidenten: "Hvis det fortsætter, vil det næste gang ikke være moderate mænd og kvinder, som skal håndtere migrationsproblemerne." Hvis hverken venstrefløjen eller højrefløjen vil stemme for forslaget til stramninger af asylloven, som regeringen fremlægger i januar, kan Macron blive fristet til at opløse Nationalforsamlingen og udskrive nyvalg, hvilket han har luftet muligheden for flere gange. Det vil betyde, at Frankrig vil være lammet i flere måneder og i tilfælde af et nederlag kaster præsidenten ikke alene Frankrig, men hele EU ud i en alvorlig krise.
Berlingske, s. 14; Politiken, s. 9 (16.11.2022)

EU-lande vil bruge 500 milliarder på mere forsvar
Efter et møde for EU-landenes forsvarsministre tirsdag i Bruxelles lyder det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at EU-landene gør klar til en enorm oprustning. De 27 EU-lande vil i de næste tre år frem til 2025 samlet set bruge mere end 500 milliarder kroner på mere forsvar. Det skriver flere af dagens aviser. ”Hvis det lykkes at gøre, hvad vi siger, så vil vi have lukket hullet efter flere års besparelser. Og vi vil sikre, at vi har væbnede styrker, der er klar til at møde vores udfordringer,” siger Josep Borrell, som samtidig opfordrer til, at EU-landene for alvor skruer op for samarbejdet om de kommende indkøb af pansrende mandskabsvogne, satellitsystemer og andet militært udstyr. ”I dag kun 18 procent af investeringerne i forsvarskapaciteter, der sker i koordination med andre EU-lande,” siger Josep Borrell, som mener, at der vil være mange muligheder for at købe ind i fællesskab, nu hvor krigen i Ukraine har gjort et stort indhug i EU-landenes forsvarslagre. "Når vi er klar til at bruge mere, så skal vi bruge pengene bedre. Det gør vi ved at koordinere, så vi skaber en sand europæisk forsvarskapacitet," siger Borrell ifølge B.T.
Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 7; Børsen, s. 43 (16.11.2022)

Finansielle anliggender

Betalingsbalancen boomer: Lars Rohde er på stikkerne
Tal fra Danmarks Statistik viser, at overskuddet på betalingsbalancen lige nu svarer til omkring 15 pct. af bruttonationalproduktet og det betyder, at kronen står stærkt over for euroen, hvilket giver Nationalbanken overarbejde, skriver Børsen. Fastkurspolitikken betyder, at kronen skal følge euroen, men da ECB i oktober hævede renten med 0,75 procentpoint, hævede Nationalbanken kun sin rente med 0,6 procentpoint. Til gengæld blev der i september og oktober solgt kroner for mere end 45 mia. kr., men begge dele har kun haft en begrænset effekt på kronen. “Det var en markant reaktion fra Nationalbanken, men det har ikke svækket kronen så meget, at det har lagt låg på spekulationerne om, hvorvidt Nationalbanken skal gøre endnu mere,” siger Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank. Han mener, at grunden til at kronen ikke er svækket betragteligt grundlæggende skyldes, at dansk økonomi står “så stærkt” ift. resten euroområdet. Det betyder også at Nationalbankdirektør Lars Rohde kan blive nødt til at udvide rentespændet til Den Europæiske Centralbank, hvis kronen bliver endnu stærkere.
Børsen, s. 18 (16.11.2022)

Thygesen: EU-landes egoisme hindrer tæmning af vilde prishop
EU-landenes finanspolitik kan blive så uansvarlig, at kampen mod inflation ikke kan vindes med renterne alene, lyder advarslen fra den 87-årige verdenskendte økonom, Niels Thygesen, som Berlingske har talt med. Han er formand for EUs Finanspolitiske Råd og en af de helt tunge spillere i Bruxelles og han er dybt bekymret for, hvad krigen i Ukraine og en rekordhøj inflation har gjort ved samarbejdet mellem EU-medlemslandene. Han mener, at det især er de mange enorme nationale hjælpepakker, som er problemet, da de kun skubber yderligere til prisstigningerne. "Der er en vis desillusion i Kommissionen om de meget store stimulanser. Især når de ikke i højere grad har en klar udløbsdato og et fordelingspolitisk sigte. Det vil alle komme til at betale for," siger Niels Thygesen og fortsætter: "Det siger Den Europæiske Centralbank (ECB) meget direkte - jo mere vi stimulerer, jo højere skal renten op. Så længe ECB har det klare mandat til at få inflationen ned omkring to procent, vil det blive resultatet. Men der kommer et punkt, hvor stimulansen bliver så stor, at man ikke kan hæve renten mere, fordi kuren mod inflationen vil være mere farlig end sygdommen. Der mener jeg ikke, vi er - men vi er godt på vej." Ifølge Niels Thygesen er nogle landes regeringer mere bekymrede for intern social uro som følge af prisstigningerne, end de er i forhold til, hvorvidt de finanspolitiske rammer overholdes. Og det stiller rigtig store krav til Det Finanspolitiske Råd, for der er en vigtig afvejning mellem her og nu, og hvad der sker på længere sigt. "Om vi får styr på inflationen, kommer meget an på, hvordan landene agerer. Der er ingen tvivl om, at en del lande har skubbet til udviklingen på et rigtigt dårligt tidspunkt. Og det er man meget bekymret for i både ECB og EU-Kommissionen," siger Niels Thygesen. Han mener, at den næste tid vil sætte Europas sammenhold på prøve og han opfordrer EU-landene til, at hvis man vil kompensere, så skal hjælpen skal være så målrettet som muligt, og at alle tiltag skal være fuldt finansierede - så man trækker lige så mange penge ud af økonomien, som man pumper ind. Niels Thygesen er ikke alarmistisk, når det kommer til fremtiden, for han mener, at i det store billede står Europa et ganske godt sted.
Berlingske, s. 1, 4-5 (16.11.2022)

Institutionelle anliggender

Oliemarkedet gør klar til store omvæltninger
EU's embargo mod søbåren russisk råolie træder i kraft torsdag den 1. december, og fra samme dag skal medlemmerne i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) og søsterorganisationen Opec+ have nedbragt olieproduktionen med 2 mio. tdr. i døgnet i forhold til niveauet i august, skriver Jyllands-Posten. I et marked, der allerede er mærket af krigen i Ukraine og de fortsat omfattende coronanedlukninger i Kina, er der tale om meget voldsomme forskydninger. Det Internationale Energi Agentur (IEA) har netop offentliggjort data i månedsrapporten for november, som viser, at Rusland i oktober producerede 9,72 mio. tdr. råolie i døgnet. "Vi forventer, at den russiske olieproduktion vil holde sig stabil i her i november, og at nedgangen vil blive genoptaget i december, når EU's embargo mod russisk råolie træder i kraft. Ved udgangen af 1. kvartal 2023 forudsiger vi, at tæt på 2 mio. tdr. i døgnet vil blive lukket inde i forhold til niveauet før invasionen af Ukraine, hvilket vil reducere Ruslands samlede råolieproduktion til i gennemsnit 9,6 mio. tdr. i døgnet i 2023," skriver IEA i månedsrapporten. I dag er der en regulær dieselkrise, og det smitter af på efterspørgslen. "Allerede inden Ruslands angreb på Ukraine var der global mangel på diesel og beslægtede produkter såsom jetbrændstof, da raffinaderikapacitet på i alt 3,5 mio. kr. blev lukket under coronakrisen og aldrig siden er genåbnet," skriver IEA i månedsrapporten og fortsætter: "Ny kapacitet skulle komme i løbet af 2023, men det skal vejes op mod den EU-embargo mod russiske olieprodukter, der træder i kraft den 1. februar næste år."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (16.11.2022)

Klima

De rige lande flygter fra gerningsstedet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mette Susgaard, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, Halfdan Skadborg Hansen, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, Elise Sydendal, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og Selma De Montgomery, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse. De skriver blandt andet: "Efter den første uges klimatopmøde i Sharm El-Sheikh er vi bekymrede for, hvad resultatet ender med. Vores unge ansigter skal i forhandlingslokalerne minde politikerne om alvoren, nødvendigheden og truslen, som vores generation frygter. For den trussel, vores generation gruer for, er på ingen måde blevet mødt med den handling, der skal til for at afværge den. [...] Klimatopmøder er i dag det eneste forum, vi har, hvor de rige lande, der profiterer på årtiers fossil fest, skal sidde ansigt til ansigt med de lande, der er ramt hårdest. Det går langtfra hurtigt nok. [...] Det er 27. gang, der bliver holdt klimatopmøde, og skal den sidste tillid til Parisaftalen reddes, så må de rigeste lande i EU og USA stoppe med at opføre sig som flugtbilister. Hvis COP'en ikke endnu engang skal ende som jakkesættenes ultimative skrivebordsøvelser, skal de, der har skabt problemet, tage sig gevaldigt sammen. Når de hverken vil betale for de tab og skader, der er her nu, eller reducere i det nødvendige tempo, når vi med sikkerhed aldrig 1,5-gradersmålet. Der skal penge på bordet, og de rige lande skal anerkende, at de gennem årtier både har snorksovet og i mange tilfælde direkte modarbejdet fremskridt i klimahandlingen."
Jyllands-Posten, s. 23 (16.11.2022)

Indonesiske kulkraftværker skal lukkes med hjælp fra Danmark
En koalition af lande - heriblandt Danmark - vil mobilisere 20 milliarder dollar fra både offentlig og privat finansiering for at sikre en hurtigere grøn omstilling i Indonesien skriver flere af dagens aviser. Pengene skal blandt andet sikre, at de indonesiske kulkraftværker lukkes ned, ligesom landets udledning fra energisektoren skal toppe i 2030 i stedet for 2037. Ifølge USA's særlige udsending for klimaforandringer, John Kerry, kan samarbejdet få enorm betydning. Sammen med Indonesien bliver projektet ledet af USA og Japan på vegne af resten af koalitionen, som også omfatter Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge og EU. Det er endnu ikke klart, hvordan Danmark skal bidrage.
Berlingske, s. 13; B.T., s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 11 (16.11.2022)

Kritik: Sverige siger nej til ny fond for klimaskader
Den nye svenske regering får allerede nu skarp kritik på klimatopmødet i Egypten, skriver Politiken. Den nye svenske klimaminister, Romina Pourmokhtari, har nemlig afvist et krav fra u-landene om en ny klimafond, som skal betale for skader forårsaget af oversvømmelser, tørke og hedebølger på grund af klimaforandringer, som de rige lande har skabt ved at brænde kul, olie og gas af. "Det kunne være dejligt at sætte nye mål og starte nye fonde, så vi kunne grine og tage billeder ved præsentationen. Men hvordan sikrer vi, at vi udnytter de satsninger, som allerede findes," siger Romina Pourmokhtari til den svenske avis Dagens Nyheter og hun tilføjer: "Jeg kan forsikre de aktivister, som er urolige, om, at vores ambition om at bidrage til en holdbar udvikling verden over - og med den nødvendige finansiering - ikke er svækket." Rachel Simon, klima- og udviklingsmedarbejder i organisationen Climate Action Network Europe, er ikke imponeret over ministerens ord og fra hende lyder det: "Det er svært at se den nye svenske regering som en leder inden for klima i EU. Tidligere har Sverige været et af de mest ambitiøse lande med klimafinansiering. Derfor havde jeg ventet, at Sverige også ville spille en mere positiv rolle. Der er brug for flere lande til at støtte en klimafond." Det er dog ikke kun Sverige, som afviser fonden. En række andre lande, herunder først og fremmest Frankrig og USA, afviser den endnu mere kategorisk. Jens Mattias Clausen, programchef for EU i den grønne tænketank Concito, påpeger, at det er nødvendigt, at der findes et kompromis om klimaskader på topmødet, og at EU er afgørende som brobygger mellem de fattige lande og andre i-lande. "Hvis de rige lande ikke er åbne for at finde et resultat om erstatning for klimaskader, som betrygger de fattige lande, så kan vi forvente en negativ effekt på de øvrige forhandlinger," fastslår Jens Mattias Clausen.
Politiken, s. 5 (16.11.2022)

Kød- og mælkeproduktion udleder mere metangas end Rusland
En ny rapport viser, at 15 internationale kød -og mejeriproducenter udleder mere metangas end et land som Rusland og metankoncentrationen i atmosfæren slår lige nu nye rekorder - på trods af at USA, EU og en række andre lande ved sidste års COP26 i Glasgow lovede at skride ind og reducere udledning af den potente drivhusgas, skriver Information. IATP's europæiske direktør, Shefali Sharma, udtaler i en pressemeddelelse, at selv om metanudledningerne fra de store kød- og mejeriproducenter overstiger en store udleder som Rusland, så er der mange virksomheder, som skjuler deres klimaaftryk bag greenwashing og lovord om nuludledning. "Disse virksomheder vil ikke gøre, hvad der er behov for, frivilligt. Derfor må regeringerne sætte regler op, der kan regulere deres udledninger, og støtte landmænd, der vil bevæge sig væk fra industrielt landbrug," siger Shefali Sharma. Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, er enig i, at der er tale om en form for greenwashing - også blandt de danske kød- og mejerivirksomheder, da virksomhederne får lagt et billede frem af, at de er ved at løse problemet, men tiltagene er for små til at gøre en forskel. For eksempel reklamerer Arla og Danish Crown med, at de vil være klimaneutrale i 2050, men de har endnu ikke fremlagt planer for, hvordan de vil opnå det mål. Pressechef i Arla Jesper Skovlund mener ikke, at virksomheden forsøger at skjule noget og han er uenig i, at Arla ikke har fremlagt planer for, hvordan de vil opnå de klimamål, som de har opsat for 2030 og 2050. "Vi har fremlagt datadrevne køreplaner for, hvordan vi når dertil," skriver han i et mailsvar til Information.
Information, s. 7 (16.11.2022)

Migration

Millioner af unge afrikanere ser mod Europa i håbet om en bedre fremtid
Politiken er i Senegal og tale med Sobel Aziz Ngom, der er 32 år og direktør i organisationen Consortium Jeunesse Sénegal, der modtager økonomisk støtte fra EU. Tidligere i år besøgte formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, ungdomsorganisationen. "Unge senegalesere føler en uretfærdighed i forhold til retten til mobilitet. Hvorfor kan unge europæere arbejde i Senegal, mens senegalesere ikke kan arbejde i Europa?" spørger Sobel Aziz Ngom og fortsætter: "Ham dernede er 18 år, arbejder 8-19 hver dag, og han tjener måske fem dollars om dagen. Hvis han har samme småjobs i Vesten, kan han tjene måske 500 dollars om måneden, og så vil han måske kunne sende 400 dollar til sin familie. Senegal har desværre ikke haft succes med at tilbyde et miljø, der tillader unge at vokse op med positive tanker om, hvordan de kan opbygge et godt liv. Staten gør ikke nok for de unge, og når der er så få alternativer foran dig, så er du klar til at se nogle svære scenarier i øjnene. " Willice Onyango er direktør i den panafrikanske organisation The Youth Café, der er baseret i Kenya og arbejder for at udvikle unges færdigheder og styrke deres politiske indflydelse. Han fortæller, at det er svært for unge afrikanere at få midler fra europæiske eller amerikanske investorer. Han mener derfor, at det er vigtigt, at afrikanske investorer investerer i nye afrikanske virksomheder. "For de fleste unge er deres eneste kapital den ide, de har," siger Willice Onyango. Når Sobel Aziz Ngom møder unge, der føler sig modløse og overvejer at rejse til Europa, så har han fuld forståelse for det. "Men jeg siger også til dem, at det ikke nødvendigvis er den bedste løsning. Jeg siger, at jeg har rejst meget og har set, at mange afrikanske unge står på gaden i byer og sælger ting, som de gør her, og at livet i Vesten ikke er, som man ser i biografen. Jeg siger til dem, at der er muligheder her," siger han.
Politiken, s. 6 (16.11.2022)

Retlige anliggender

Hvad nu, Vestager? Ny dom svækker EU-kommissærens prestigeprojekt
I årevis har EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager kæmpet for at få multinationale selskaber til at betale mere i skat, men en afgørelse ved EU-Domstolen er dårligt nyt for Vestagers projekt, skriver Kristeligt Dagblad. I sidste uge afsagde EU-Domstolen en opsigtsvækkende dom til fordel for bilgiganten Fiat - og imod Margrethe Vestager og EU-Kommissionen. På Twitter konkluderede Vestager selv: ”Et stort nederlag for et retfærdigt skattesystem.” I den konkrete sag havde Margrethe Vestager og EU-Kommissionen vurderet, at Luxembourg havde givet bilkoncernen Fiat konkurrenceforvridende skattefordele og i 2019 gav en lavere juridisk instans Vestager ret, men den beslutning er nu blevet omstødt af EU-Domstolen, og den afgørelse er endelig. ”Vestager står ikke svækket tilbage. At hun taber sager, er udtryk for, at hun rejser mange sager - ikke at hun er ved at tabe momentum. Hun prøver reglerne af, og det er ikke altid krystalklart, hvordan de skal fortolkes. På den måde kan tabte sager også være anledning til at stramme regelværket,” fortæller Peter Nedergaard, EU-ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet og fortsætter: "Domstolens afgørelse er altså først og fremmest udtryk for, at det er svært at tøjle de her multinationale selskaber. De fleste er enige om, at der er behov for at stramme reglerne på dette område, men udfordringen er, at bestemte lande blokerer. Lande som Cypern, Irland og Luxembourg, der selv har fordel af at agere såkaldt skattely.” Graham Butler, lektor ved Aarhus Universitet med ekspertise i EU-lovgivning og det indre marked, mener, at en mere harmoniseret virksomhedsbeskatning i EU lange udsigter. ”En harmonisering af skatteområdet ville nemlig med al sandsynlighed betyde, at den forholdsmæssigt høje beskatning, Danmark har, ville blive noget lavere, fordi mange andre EU-lande ikke beskatter nær så højt. Der er altså et element af selvmodsigelse i kritikken,” siger han og fortsætter: ”Det interessante er nu, at kampen for en form for global minimumskat i høj grad foregår i andre fora end EU, for eksempel OECD. Det sker netop fordi, skatteområdet kræver enstemmighed i EU, hvilket er så godt som umuligt at opnå. Skat er følsomt, ligesom forsvarspolitik. Og det bør Danmark være glad for, al den stund at man således selv kan fortsætte med at bestemme sit eget skattetryk.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.11.2022)

Udenrigspolitik

EU's udenrigschef er på glatis efter en række problematiske udtalelser
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "Spanieren Josep Borrell, EU's udenrigschef, udtaler sig gerne bombastisk om sine og EU's hensigter. Måske afspejler det i virkeligheden, at hans magt er noget mindre end hans agt. Den måske mest omtalte udtalelse fra EU's udenrigsminister, Josep Borrell, kom i midten af oktober, hvor han bekendtgjorde, at "Europa er en have. Det meste af resten af verden er en jungle, og junglen kan komme til at invadere haven". Udtalelsen er blevet mødt med betragtelig modstand og kritik af hans manglende forståelse for Europas historiske kolonialisme og med beskyldninger om en racistisk og diskriminerende tone. Ikke ligefrem overraskende, hvilket det heller ikke burde være for en toppolitiker som Borrell. [...] Samme uge holdt Borrell en tale for EU's samlede ambassadørkorps. Her fik han leveret en skideballe til medarbejderne. Han er træt af at læse om vigtige nyheder i pressen, lod han forstå. EU's udenrigstjeneste er for langsom. [...] "Jeg burde være den bedst informerede mand i verden," sagde han. Udenrigsminister i EU, dét burde være en yderst vigtig post. I hvert fald bliver den set sådan af nogle af dem, der drømmer om et stærkere EU - et EU, der taler med én stemme og bliver opfattet af resten af verden på samme måde, som USA gør. Men så enkelt er det ikke. For EU består fortsat af 27 medlemslande, og statsdannelsen af EU er langtfra i mål. [...] EU's udenrigschef virker altså til at være godt træt af ikke at have magt, som han har agt. Det lyder fint at være udenrigschef for EU, men det har sine begrænsninger - i hvert fald lidt endnu. Måske det vil være godt at indskærpe hans - trods alt - begrænsede mandat og opfordre ham til at veje ordene lidt bedre."
Jyllands-Posten, s. 24 (16.11.2022)